Se PDF - Barometer nr. 6/2011 - Dansk Byggeri

danskbyggeri.dk

Se PDF - Barometer nr. 6/2011 - Dansk Byggeri

2. Nr. årgang 6 • 2. årgang • Nr. 1 Januar Januar Maj 2010 2011 2010

TEMA

PRODUKTIVITET

Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk

Efter byggeboomet i 2004-2008

har den danske byggebranche

haft en hård tid. Siden 2007 er

beskæftigelsen i byggeriet faldet

med 23 % og omsætningen

er faldet med 26 % – fra 236

mia. kr. til 174 mia. kr. Dansk

Byggeris konjunkturanalyse viser,

at der er udsigt til, at udviklingen

stabiliserer sig i de

Globaliseringen træder på

byggebranchens ømme tå

Udenlandske håndværkere med lave

lønkrav og højere produktivitet giver

den danske bygge- og anlægsbranche

hård konkurrence.

Læs mere side 4

Samarbejde om bedre bundlinje

Der er potentiale for at øge omsætningen i byggeriet med 36 %. Derfor tager 3F og

Dansk Byggeri nu sammen kampen op for at øge produktiviteten, så virksomhederne

kan klare sig igennem krisen og blive bedre rustet til konkurrencen fra udlandet

kommende år. Der vil dog ikke

ske en egentlig vending.

- Der er ikke umiddelbar

udsigt til, at væksten vender

tilbage. Alligevel er det stadig

muligt at drive velfungerende

forretninger i byggebranchen.

Men vi skal være mere produktive

og blive bedre til at tjene

penge, siger Louise Pihl, afdelingschef

i Dansk Byggeri.

Tre produktivitetstiltag

med stor betydning

Produktiviteten i byggeriet er for lav. En kommende

rapport identificerer tiltag, der kan forbedre

byggeriets produktivitet, og Dansk Byggeri udpeger

allerede nu de tre væsentligste områder.

Læs mere side 6

Penge i at gøre det godt

Mulighederne for at få en bedre

bundlinje ligger i de eksisterende

opgaver: færre fejl, mindre

spild og adgang til højere fortjeneste,

viser en kvalitativ

analyse foretaget af Quartz+Co

for 3F og Dansk Byggeri.

- Desuden kan branchens

virksomheder øge omsætningen

ved at gøre et godt stykke

Det offentlige bureaukrati

skal mindskes

Svært gennemskuelige og ufuldstændige

regler hæmmer produktiviteten i

virksomhederne. Dansk Byggeri ønsker en

trimning af bureaukratiet.

Læs mere side 7

2 Foto Jens Hemmel

arbejde. Mange af vores medlemsvirksomheder

har gode erfaringer

med at fastholde kunder

og skabe øget omsætning

gennem høj tilfredshed. Og der

er et uudnyttet potentiale, fortæller

Louise Pihl.

Fortsætter side 3


LEDER

Når krybben er tom, finder vi på løsninger

Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør

2 Foto: Ricky John Molloy

Når krybben er tom, bides hestene. En populær omskrivning af de konflikter som opstår,

når der er knaphed eller mangel på noget. I de sidste to-tre år har byggebranchen trippet

sulten rundt om det tomme trug, og det har naturligvis også givet anledning til knubbede

bemærkninger og konflikter.

Men meget mere karakteristisk for billedet af bygge- og anlægsbranchen har været det fælles

fodslag, der har været mellem de faglige organisationer og Dansk Byggeri i forhold til at

finde løsninger på især de nye udfordringer, som er kommet til os udefra.

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at trods en 100 % opbakning til det europæiske

projekt, så er det også i den forbindelse blevet vanskeligere at drive en sund forretning inden

for byggeri og anlæg på de vilkår, vi har været vant til.

Løndumping, siger de faglige organisationer. Konkurrenceforvridning, siger Dansk Byggeri.

Og heldigvis er der enighed om løsningerne, som er at tage imod udfordringen fra det nye

store marked, som vi er en del af, ved at kræve respekt for danske overenskomster og arbejdsforhold.

Denne enighed er konkret blevet udmøntet i effektive konfliktløsningsmodeller, som 48-timers

møderne, og der er også enighed om, at den næste store udfordring er at få krammet

på det useriøse marked af udenlandske lykkeriddere, som trives i bedste velgående ude på

de private villaveje. Det handler om overholdelse af dansk lovgivning, og her må myndigheder,

Dansk Byggeri og de faglige organisationer via information og kontrol få løst problemet.

Det er jo i sidste ende reelt en trussel mod traditionelle danske håndværksvirksomheder

kendetegnet af faglig dygtighed og ansvarlighed i forhold til at sikre både udvikling og uddannelse

af vore unge.

Et andet eksempel, som vidner om samme vilje og evne til at løse problemerne inden for

egne rækker, handler om produktivitet. Et begreb som bestemt også har været med til at

tone konflikterne mellem parterne. Men også her er der nu givet håndslag på, at branchen

godt kan selv. I samarbejde med 3F har Dansk Byggeri skåret igennem langhårede diskussioner

om produktivitetsbegreber. I stedet står vi nu sammen om en kampagne for at øge

produktiviteten i branchen – blandt andet med eksempler hentet i en række bygge- og

anlægsvirksomheder, som er lige til at tage fat på.

Med dette initiativ, som Dansk Byggeri og 3F vil præsentere i alle egne af landet i løbet af

efteråret, er der skabt et rigtig godt grundlag for, at især små- og mellemstore virksomheder

kan øge produktivitet og indtjening – oven i købet ved at gøre sig "lækre" i forhold til

kvalitet og service. 2

Tilbagegangen er slut

De foregående års kraftige fald i beskæftigelsen

ved bygge- og anlægsvirksomhed

er nu afløst af en udfladning,

viser tal fra Danmarks Statistik.

Dog er beskæftigelsen i

branchen reduceret til det laveste

niveau i nyere tid på grund af finanskrisen

og lavkonjunkturen. -

Det er derfor altafgørende for bygge-

og anlægsvirksomhederne, at

hver eneste krone, som politikerne

bevilger til nybyggeri og renoveringer,

bliver anvendt til formålet. Det

bør være en selvfølge, men vi ser

desværre eksempler på, at virkelighedens

verden er en helt anden,

siger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom

i Dansk Byggeri.

Håndværk kræver både

hoved og hænder

Forslag fra Undervisningsministeriet

om at oprette et talentspor på erhvervsuddannelserne

bliver modtaget

med kyshånd af Dansk Byggeri.

- Hvis vi skal følge med globaliseringen,

den øgede konkurrence og den

teknologiske udvikling, er det vigtigt,

at vi får understreget, at man skal

kunne bruge både hovedet og hænderne

for at udføre godt håndværk,

siger Louise Pihl, afdelingschef i

Dansk Byggeri.

Nyt branchefællesskab:

Danske Byggematerialer

En bredt sammensat bestyrelse, en

kompetent branchedirektør og et

veltrimmet bagland er ingredienserne

i det nye branchefællesskab, Danske

Byggematerialer, som er etableret

i regi af Dansk Byggeri, og har ca. 500

virksomheder i ryggen. - Vi vil sætte

dagsordenen inden for de områder,

som berører vores virksomheders

hverdag, fastslår Per Thomas Dahl,

der er nyansat branchedirektør for

Danske Byggematerialer. Han peger

på miljøkrav til produkter og virksomheder,

udvikling af nye produkter

samt udvikling af virksomhederne

og deres markeder, som de væsentligste

indsatsområder.

Maj 2011

Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Morten Refsgaard Sørensen.

Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri.

Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 1901-6336.


TEMA

PRODUKTIVITET

Samarbejde om bedre bundlinje

Fortsat fra forsiden

Udlandet spiser af kagen

Konkurrencen om byggeopgaverne

er hård. Der er mange,

som gerne vil til fadet, og virksomhederne

skal ikke blot

kæmpe mod andre danske virksomheder

i branchen. Hvor

byggeriet tidligere har været et

udpræget hjemmemarkedserhverv,

er der nu også konkurrence

fra udlandet – og den

gamle danske tradition med

gør-det-selv arbejde og ikke

mindst sort arbejde æder også

en god del af opgaverne.

Ifølge Dansk Byggeris estimeringer

er der omkring 10 %

udlændinge beskæftiget ved

byggeriet i Danmark. De løser

opgaver, der lige så godt kan

løses af danske håndværkere.

Opgaver med en omsætning,

der svarer til anslået 10 % af

branchens samlede omsætning,

hvilket er ca. 17 mia. kr.

- For byggeriets danske

virksomheder handler det om

at få en større bid af kagen.

Men det kræver, at virksomhederne

bliver oplevet som mere

attraktive for kunderne end deres

udenlandske konkurrenter,

fx ved at levere en bedre kvalitet.

Men vi kommer heller ikke

uden om, at branchen skal være

mere effektiv, og vi er nødsaget

til at gå omkostningerne efter i

sømmene, fastslår Louise Pihl.

Læs mere om udfordringerne

fra de udenlandske virksomheder

i artiklen "Globaliseringen træder

på byggebranchens ømme tå".

Tradition for sort arbejde

Hele 18 % af branchens omsæt-

NB Læs mere om kampagnen "Byggeri

og anlæg – øget produktivitet og

bedre bundlinje" på hjemmesiden

www.bedrebundlinje.dk

Potentiale for et større marked

Danske virksomheder har potentiale for at øge omsætningen med i alt

36 %, hvis de vinder markedsandele fra de udenlandske virksomheder,

det sorte marked og gør-det-selv markedet.

}

7 % Markedsandel for udenlandske virksomheder

36 %

29 % Det sorte marked/gør-det-selv markedet

64 % Det “hvide” marked for danske bygge- og anlægsvirksomheder

ning er materialer, der er købt

af private. Det svarer til en omsætning

på ca. 31 mia. kr. Disse

materialer anvendes enten til,

at kunderne selv udfører opgaverne,

eller til at de indkøber

sort arbejde.

Opgaverne udgør et betydeligt

større omsætningspotentiale

end det, de 18 % repræsenterer.

Der er nemlig primært

tale om reparation og vedligeholdelse,

hvorfor materialeforbruget

svarer til en tabt omsætning

på ca. 70 mia. kr. En del af

dem kan ligeledes vindes af

byggeriets virksomheder.

- Sammenlagt har danske

virksomheder potentiale for at

øge omsætningen i byggeriet

med 36 %, hvis de vinder markedsandele

fra de udenlandske

firmaer, det sorte marked og gørdet-selv

markedet. Vi kan naturligvis

ikke sætte os på det hele,

men det er en meget høj andel, vi

ikke har del i, og den andel kan

reduceres ved at øge kundernes

tilfredshed og sikre, at der er en

fornuftig sammenhæng mellem

pris og kvalitet, siger Louise Pihl.

Fælles fodslag

Det er ikke blot meningsfuldt

for den enkelte virksomhed at

gøre sit bedste. Ifølge Louise

Pihl bør branchen som helhed

sætter fokus på produktivitet og

indtjening:

- Produktivitetsudviklingen i

Danmark er lavere end i de lande,

vi normalt sammenligner os

med. Og bygge- og anlægsbranchen

halter desværre bagefter

- Vi skal øge

kundernes

tilfredshed og sikre,

at der er en

fornuftig sammenhæng mellem

pris og kvalitet, siger Louise Pihl,

afdelingschef i Dansk Byggeri.

2 Foto: Ricky John Molloy

andre brancher, når det gælder

produktivitetsudvikling. Selv om

det kan være vanskeligt at måle

produktivitetsudviklingen i byggeriet

korrekt, er der ingen tvivl

om, at branchen står over for en

stor udfordring. Det skyldes ikke

mindst den øgede globale konkurrence

på det danske hjemmemarked

og på byggeerhvervets

eksportmarkeder.

Derfor tager 3F og Dansk

Byggeri nu sammen kampen op

for at øge produktiviteten. For

en bedre produktivitet er ikke

blot til gavn for ejerne og ledelsen,

men også for medarbejderne

og branchen som helhed.

- Med kampagnen "Byggeri

og anlæg – øget produktivitet

og bedre bundlinje" har vi

igangsat en proces, hvor små og

mellemstore virksomheder tilbydes

hjælp til at arbejde med

at øge produktivitet og indtjening

i egen virksomhed, fortæller

Louise Pihl.

- Produktivitetsudviklingen

er en fælles indsats, som skal

involvere alle parter og deltagere

i byggeriet, siger Peter

Hougaard, formand for byggegruppen

i 3F.

Kampagnen skydes i gang

ved Dansk Byggeris årsmøde

den 12. maj 2011, men løber året

ud. Der er oprettet en hjemmeside,

bedrebundlinje.dk, med

hjælp til selvhjælp. Og fra september

til december afvikles

der 14 regionale gåhjemmøder

for virksomhederne, hvor de

kan få inspiration og gode råd

til at arbejde med at øge produktivitet

og indtjening. 2

3


TEMA

PRODUKTIVITET

4

Globaliseringen

træder på byggebranchens

ømme tå

Udenlandske håndværkere med lave lønkrav og højere produk-

tivitet har for alvor sat spot på den danske bygge- og anlægs-

branches muligheder for at klare sig i konkurrencen om opgaverne

Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk

Det er ikke længere en selvfølge,

at det er danske virksomheder,

som sætter sig i spidsen for de

store anlægsprojekter i Danmark.

På samme måde må den

mindre virksomhed også se sig

slået på målstregen af udenlandske

håndværkere, som for

alvor er rykket ind på hr. og fru

Jensens matrikel for at løse de

opgaver, der tidligere blev løst

af den lokale håndværker.

- Branchen er for alvor vågnet

op af sin tornerosesøvn og

står nu midt i den barske virkelighed.

Konkurrencen ude fra

trænger sig på og udfordrer branchen

på stadig flere områder, siger

direktør Peter Stenholm,

Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Heldigvis ser vi også meget

dygtige danske bygge- og anlægsvirksomheder

gøre sig godt

på markeder ude i verden. Men

summen er, at globalisering og

konkurrence på et større marked

især har sat de høje danske

omkostninger i relief.

Lav produktivitet til høj løn

Peter Stenholm peger på, at de

danske lønomkostninger er væsentligt

højere og produktiviteten

væsentligt lavere end en

række af de lande, som vi sammenligner

os med.

Mens man i Danmark har

lønomkostninger på knap 36 €

er omkostningerne i Sverige

godt 30 €, og Tyskland 23 €,

mens de baltiske lande og Ungarn

kun har lønomkostninger

på mellem 5 og 8 €. Samtidig

har landene formået at øge deres

produktivitet.

- Hvis den danske bygge-

og anlægsbranche for alvor skal

ud af dødvandet, er vi nødt til

at fremstå bedre end alternativet;

nemlig de udenlandske

virksomheder. Det kan vi gøre

NB Konkurrenceevnen udgøres basalt set af både

lønomkostninger og produktivitet. Lønomkostningerne

udgør en betydelig del af de samlede omkostninger,

som man skal have hjem via prisen for

produktet. Produktiviteten – dvs. hvor meget koster

det at producere produktet – kan ikke adskilles fra

lønomkostningerne, som også er en forbrugt ressource

og en omkostning.

Danmark har gennem ganske lang tid haft en

utilfredsstillende udvikling i produktiviteten i forhold

til de lande, vi normalt sammenligner os med, som

har formået at øge produktiviteten, samtidig med, at

de har holdt lønomkostningerne nede.

Kilde: DA

ved at levere en klart bedre

kvalitet som kan retfærdiggøre

den højere pris, vi kan blive

mere effektive, og vi kan se på,

hvordan vi kan reducere omkostningerne,

herunder også

lønnen, siger Peter Stenholm.

Fælles ansvar

Ifølge Peter Stenholm må både

arbejdsgivere, arbejdstagere og

politikerne være parate til at se

på alle løsningsmuligheder.

- Arbejdsgiverne har selv et

ansvar og en mulighed for at

tilpasse sig konkurrencen ved at

se på lønomkostningerne. Det

er de ganske enkelt nødt til,

hvis de fortsat vil være selvstændige

mestre og entreprenører

på et marked, hvor legitime

udenlandske virksomheder

ikke betaler en krone mere,

end de skal. Samtidig er ar-

- Arbejdsgiverne har et ansvar for at

tilpasse sig konkurrencen ved at se på

lønomkostningerne. Det er de ganske

enkelt nødt til, siger direktør i Dansk

Byggeri, Peter Steholm

2 Foto: Ricky John Molloy

Internationalt lønniveau i byggeriet (i 2009)

Euro pr. præsteret time

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Tyskland

Letland

Litauen

Ungarn

Polen

Storbritannien

Danmark

Estland

Sverige

bejdstagersiden også nødt til at

være fleksibel og villig til at se

på, om der kan ydes mere for

den løn, man får, eller om lønnen

skal tilpasses niveauet i de

lande, som vi konkurrerer med.

Men også de rammer, som

danske virksomheder skal agere

efter, skal ses efter i sømmene.

- De danske virksomheder

er pålagt fordyrende administrative

opgaver af det offentlige.

Derfor er der i høj grad også

brug for at se på, om det er muligt

at fjerne flere af de administrative

byrder fra virksomhedernes

skuldre, siger Peter

Stenholm.

- Den lave produktivitet er

et alvorligt problem for vores

konkurrenceevne og finansieringen

af vores velfærdssamfund.

Derfor er det et fælles ansvar

at finde løsningen. 2


TEMA

PRODUKTIVITET

Sådan sikres byggebranchens fremgang

Med værktøjer som digitalisering, samarbejde og optimeret brug af ressourcer er det muligt at rykke ved

både produktivitet og effektivitet i byggebranchen Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk

Knud Erik Busk, adm. direktør i Kuben

Byg

Torben Klitgaard, projektdirektør i

Videncenter for øget produktivitet og

digitalisering i byggeriet

Henrik Mielke, produktionsdirektør i

Enemærke & Petersen og formand for

Lean Construction-DK

Tillid

- I de sidste 15 år har jeg set den

ene rapport efter den anden,

der udråber byggeriet til den

mindst produktive branche. Det

viser, at vi ganske enkelt ikke er

gode nok på det her område,

siger Knud Erik Busk, adm. direktør

i Kuben Byg.

Han peger på, at op imod 40

Bedre kommunikation

For at sætte fart i produktionen

af et ordentligt udbudsmateriale

anbefaler Torben Klitgaard,

projektdirektør i Videncenter for

øget produktivitet og digitalisering

i byggeriet, at man forbedrer

den digitale kommunikation.

Alle skal tage ansvar

Hvis effektiviteten i byggebranchen

skal op, er det dog ikke nok

at se på samarbejdet mellem

parterne. Ifølge Henrik Mielke,

produktionsdirektør i Enemærke

& Petersen og formand for Lean

Construction-DK, skal hver enkelt

virksomhed også kigge indad,

for at minimere spild af tid

og ressourcer. En af de metoder,

som Henrik Mielke fremhæver, er

% af de danske håndværkeres

tid er spildtid, fordi manglende

tegninger og skitser gør, at de

ikke kan begynde deres arbejde.

- Det bunder ofte i mistillid

mellem entreprenører og leverandører

på den ene side og

bygherrer på den anden. Det

fører til manglende åbenhed fra

bygherrerne, som betyder, at

- Hvis vi får skabt en god,

digital videndeling mellem

byggeriets parter, sikrer vi os, at

informationer er ved den rette

person på den rette tid. Derved

vil det blive lettere at lave kvalitetskontrol

af tegninger og

udbudsmateriale, siger han.

Torben Klitgaard mener

i højere grad at inddrage virksomhedens

medarbejdere i

planlægningsfasen.

- Det handler om at inddrage

de rigtige kompetencer

på de rigtige tidspunkter, i stedet

for at direktionen dikterer

planer og strategier. Det skaber

en større fælles forståelse i virksomheden

og øger ansvarsfølelsen

hos den enkelte medarbejder,

siger han.

udbudsmaterialet bliver utroligt

mangelfuldt, siger han.

For at imødegå de problemer,

der opstår med ufuldstændigt

materiale, henstiller Knud Erik

Busk til, at man som bygherre

venter med at låse den endelige

fastpris med entreprenører og leverandører,

indtil alle tegninger,

beregninger og skitser er klar. 2

også, at en øget digitalisering af

informationsudvekslingen vil

betyde et mere gnidningsfrit

samarbejde mellem parterne,

da de forskellige virksomheder

så kan gå videre med en opgave

i samme øjeblik, de får den

overdraget. 2

Hvis en virksomhed er indstillet

på at tage det lange, seje

træk, mener Henrik Mielke, at

der er en stor gevinst at hente.

For hvert et lille spild, der forsvinder,

vil vise sig som et lille

plus på bundlinjen. Samtidig vil

en mere effektiv arbejdsproces

betyde, at man måske bliver en

lille smule bedre end konkurrenterne

og dermed får en fordel

over for dem. 2

NB Når Dansk Byggeri holder årsmøde den 12. maj 2011, sættes der fokus på byggebranchens produktivitet, konkurrenceevne og

indtjening.

Et af de i alt tre temamøder, som holdes på dagen, lyder overskriften ”Fra projekt til færdigt byggeri – effektivt samarbejde

mellem byggeriets aktører”. Her giver tre eksterne oplægsholdere deres bud på vejen til fremgang fra tre forskellige steder i

byggeprocessen.

Oplægsholderne er Knud Erik Busk, adm. direktør i Kuben Byg, Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncenter for øget

produktivitet og digitalisering i byggeriet, og Henrik Mielke, produktionsdirektør i Enemærke & Petersen og formand for

Lean Construction-DK.

5


TEMA

PRODUKTIVITET

6

Tre produktivitetstiltag med stor betydning

Øget velstand kræver vækst i produktiviteten. En kommende rapport identificerer tiltag,

der kan forbedre byggeriets produktivitet. Dansk Byggeri udpeger allerede nu de tre væsentligste områder

Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

Vækst og velstand er uløseligt forbundet. Vi

danskere har en forventning om, at velstanden

vokser, og at vi under ingen omstændigheder

vil opleve, at velstanden falder

i forhold til generationen før os. Men

voksende velstand kan ikke tages for givet.

Når arbejdsstyrken falder, skal vi være mere

produktive for at opnå øget velstand.

Den danske vækst har i de seneste år

været lav og i 2009-2010 ligefrem negativ.

Byggeriet er et af de erhverv, der sammen

med servicesektoren og den offentlige sektor

udpeges som særligt udfordret med

hensyn til produktiviteten.

- Der er ingen tvivl om, at der er et potentiale

for forbedringer af produktiviteten i

bygge- og anlægssektoren, siger Torben Liborius,

erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Vi skal producere mere

Velstand og velfærd skabes af den samlede

produktion. Den kan enten øges ved, at

flere personer arbejder, at vi arbejder i flere

timer, eller ved at vi er mere produktive.

Alle disse tre forhold er i udvikling. Den

demografiske udvikling i de kommende år

udgør en selvstændig udfordring, da stadig

flere personer komme til at stå uden for arbejdsstyrken.

I øjeblikket er der mere end

fire personer i den erhvervsaktive alder for

hver ældre person. I 2040 vil der være blot

2,5 personer i den erhvervsaktive alder for

hver ældre.

- Derfor er arbejdstiden i søgelyset –

"12 minutter mere" eller flere år på arbejdsmarkedet.

Det kan opnås ved enten,

Tre indsatsområder for øget produktivitet

2 Bedre samspil mellem byggeprocessens

aktører handler om at skabe bedre

byggeprocesser, så vi undgår videnstab,

udnytter folks kompetencer bedst,

overholder tiden mere præcist og får

den bedste kvalitet. Her er fokus på de

overgange, der er mellem de enkelte

dele i byggeriet – fra de første streger

tegnes til de sidste mursten lægges.

- Der er ingen tvivl om, at der er et

potentiale for forbedringer af

produktiviteten i byggeriet, siger

Torben Liborius, erhvervspolitisk

chef i Dansk Byggeri.

2 Foto: Ricky John Molloy

at de unge afslutter deres uddannelser

hurtigere, eller at de ældre trækker sig senere

tilbage. Eller begge dele. Den enkelte

skal producere mere i løbet af sit arbejdsliv,

fastslår Torben Liborius.

Rapport om produktivitet

Endelig kan vi blive mere produktive. Men

der er mange faktorer, der skal spille sammen,

for at få øget produktivteten i byggebranchen.

Som et led i arbejdet med at afdække

produktivitetspotentialet og finde nye veje

til øget produktivitet er Dansk Byggeri i

gang med at udarbejde en rapport, der be-

2 Teknologi og standardisering sætter

fokus på at skabe de mest effektive

tekniske løsninger og arbejdsgange

gennem intelligent design og funktionalitet

i den indledende projektfase,

gennem valg af byggekomponenter,

gennem tidligere indtrædelse i projekterne,

grundig planlægning, kvalitetsstyring

og nye teknologier i form af

værktøjer eller præfabrikation.

handler flere områder, herunder barriererne

og mulighederne for, at branchen kan

forbedre produktiviteten.

- Produktiviteten påvirkes af mange

faktorer, men nogle er vigtigere end andre.

Allerede nu kan vi se, at specielt tre indsatsområder

har stor betydning: Bedre

samspil mellem byggeprocessens aktører,

teknologi og standardisering samt lovgivning

og administrative byrder, fortæller

Torben Liborius.

Den kommende rapport ligger færdig til

Folketingets åbning og er et led i den fokus

på produktivitet, der er i bygge- og anlægsbranchen.

2

2 Lovgivning og regler er nødvendige,

men også dette område kan forbedres,

så det ikke kræver unødvendigt mange

ressourcer at administrere for virksomhederne

og i sidste ende er med til at

fordyre byggeprocessen og gøre den

mindre effektiv. Stigende udgifter til

administration nedvejer de produktivitetsgevinster,

som byggebranchen opnår

på andre områder. Læs mere i artiklen

"Det offentlige bureaukrati skal mindskes".


TEMA

PRODUKTIVITET

Det offentlige

bureaukrati

skal mindskes

Produktiviteten i den danske byggebranche

hæmmes af svært gennemskuelige og ufuldstændige

regler, som kræver for mange ressourcer og for

meget administration. Dansk Byggeri ønsker en

trimning af bureaukratiet

Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN,

msr@danskbyggeri.dk

- Vi har i Danmark så mange

bureaukratiske og konkurrencebegrænsende

regler, licenser og

tilladelser, der skal til for at drive

virksomhed, at det begrænser

produktiviteten og fordyrer

produktionen. Nye regler og

administrativ praksis giver næsten

altid nye byrder, som konsekvent

undervurderes, siger

Torben Liborius, erhvervspolitisk

chef i Dansk Byggeri.

I forsøget på at strømline

bureaukratiet og mindske de

administrative byrder, holder

Dansk Byggeri løbende øje med

de statslige og kommunale regler

og regelfortolkninger for at

identificere de områder, hvor

der er behov for forandring.

Indtil videre er det blevet til ni

konkrete områder, hvor Dansk

Byggeri ønsker en oprydning.

Harmonisering i det offentlige

Blandt de ni områder er ønsket

om, at der indføres ens blanketter

og ansøgningsskemaer

for kommuner og regioner. Det

skal gøre det nemmere for virksomhederne

at udfylde ansøgninger

korrekt og hurtigt, hvilket

ifølge Torben Liborius vil

gavne både virksomheder og

myndigheder.

- Samtidig skal det være

nok at indberette oplysninger

én gang. Det er en stor belastning

for virksomhederne, at

forskellige myndigheder efterspørger

de samme oplysninger

gang på gang. Det bør være

muligt for dem at tale sammen

og få udvekslet oplysninger, siger

han.

Derudover foreslår Torben

Liborius, at der oprettes ét kontor

i kommunerne, der varetager

alle spørgsmål om erhvervsforhold.

Dermed vil virksomhederne

få en enkelt indgang til

det offentlige, så man undgår,

at de bliver sendt rundt i kommunen

fra kontor til kontor.

Større sammenspil mellem

kommunerne er også et tema

med hensyn til regulativer og

lovgivning. Her besværliggøres

virksomhedernes arbejdsgang

af, at kommunerne fortolker

regler forskelligt. For eksempel

kan forskellig tolkning af

brandregulativer betyde, at én

løsning er godkendt i én kommune

– men ikke i nabokommunen.

- Det er en irriterende administrativ

pukkel, der opstår

for virksomhederne, så snart de

krydser en kommunegrænse.

Der bruges unødig tid og ressourcer,

når man igen skal sætte

sig ind i regler for blandt andet

affaldsgebyr, deponering af affald

og brandregulativer, siger

Torben Liborius.

Ved siden af en mere ensartet

fortolkning af regler og lovgivning

efterlyser Torben Liborius

også, at man, hvor det er

muligt, indfører faste ændringsdatoer

i lovreguleringen.

Ved at fastsætte to datoer årligt,

hvor lovændringer træder i kraft

på området, mener han, at

virksomhederne får nemmere

ved at følge med i ændringerne

og dermed at overholde lovgivningen.

Afskaf multimedieskatten

En undersøgelse foretaget af

Dansk Byggeri viser, at multimedieskatten

forsigtigt anslået

koster samfundet mindst 250

mio. kr. i tabt produktivitet på

grund af den administrative

belastning, som administrationen

af skatteordningen medfører

for virksomhederne. Dansk

Byggeri mener derfor, at multi-

2 Foto: Colorbox

medieskatten bør afskaffes, hvis

ikke de administrative krav kan

lempes.

- Det produktivitetsmæssige

tab ved multimedieskatten står

i skarp kontrast til, at den blot

indbringer statskassen et beskedent

provenu på 530 mio. kr.

årligt. Et provenu, som alligevel

er i fare for at skrumpe gevaldigt,

fordi større virksomheder i

stigende grad benytter sig af at

lægge brug af telefon og pc ind

som et personalegode under

bruttoskatteordningen, slutter

Torben Liborius. 2

7


Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører (V) 2 Foto: Henrik Sørensen

Byggeduellen

Administrative byrder er en af de største barrierer for

et effektivt og produktivt erhvervsliv. Byggebranchens

udgifter til administration har været stigende

og har været med til at nedveje de produktivitetsgevinster,

som branchen har opnået på andre områder.

Dansk Byggeri har derfor en række forslag til, hvor

en oprydningsindsats vil have stor og hurtig effekt.

Vi har spurgt to MF’ere, hvordan de forholder sig til

tre af forslagene

Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk

Kommuner og regioner bør indføre ens blanketter og ansøgningsskemaer.

Orla Hav: En standardisering, smidiggørelse og digitalisering vil

være en af de veje, vi fra socialdemokratisk side gerne vil bruge for

at effektivisere samspillet mellem borgere/erhvervsliv og den offentlige

sektor. 2

Torsten Schack Pedersen: Jeg mener, det vil være en god idé med

ensretning af blanketter og ansøgningsskemaer. Jeg hilser tiltag velkomne,

der ikke skader kvaliteten og samtidig mindsker den administrative

byrde, og gør livet nemmere for de erhvervsdrivende. 2

Orla Hav, erhvervsordfører (S) 2 Foto: Henrik Sørensen

Der bør være én indgang til kommunen ved erhvervsforhold.

Orla Hav: Dogmet om én indgang er noget fortærsket. Men enhver

kommune bør i egen interesse gøre kontaktfladen til erhvervslivet

så logisk og smidig som muligt. I respekt for den mangfoldighed

dette møde repræsenterer – fra en ansøgning om byggetilladelse i

et udlagt parcelhusområde til en kompliceret miljøvurdering af en

større virksomhed, der vil ændre på sine bygninger eller arbejdsgang

– så er det noget forenklet blot at sige én indgang. 2

Torsten Schack Pedersen: Igen mener jeg, at hvis man kan gøre det

nemmere for de erhvervsdrivende at administrere virksomheden,

så skal man gøre det. De små og mellemstore virksomheder skal i

høj grad være med til at løse opgaven med at skaffe væksten tilbage

på rette spor, og så giver det ingen mening at lægge belastninger

på dem i form af unødvendigt administrativt bøvl. 2

Multimedieskatten bør afskaffes, hvis ikke de administrative

krav kan lempes.

Orla Hav: Multimedieskatten lægger en uhensigtsmæssig dæmper

på den store parathed, vi i Danmark har over for brugen af IT, og

bør derfor udformes klogere, eller det må sikres, at pengene kommer

ind på anden vis. 2

Torsten Schack Pedersen: Det er kun rimeligt, at man betaler skat

af de goder, man får fra sin arbejdsgiver – uanset om det så er løn

eller gratis mobiltelefoni eller brug af PC. Provenuet fra multimedieskatten

bruges jf. Forårspakken til at give generelle lettelser i

skatten på arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, og det giver

for mig mere mening, end at man kan få skattefri mobiltelefoni

af sit arbejde. Udgangspunktet i skattelovgivningen er, at al

løn skal beskattes, uanset hvordan lønnen "udbetales". 2

More magazines by this user
Similar magazines