Download som PDF - Dansk Byggeri

danskbyggeri.dk

Download som PDF - Dansk Byggeri

1. årgang • Nr. 1 Januar 2010

1. årgang • Nr. 1 4 September Januar 2010

ANALYSE

FINANSLOV

Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

I den første kommentar, da finanslovsforslaget

blev lagt frem den 28.

august, slog adm. direktør Lars

Storr-Hansen fast, at Dansk Byggeri

noterer sig, at regeringen ønsker

at fastholde en stram styring

af de offentlige finanser. Han udtrykte

dog bekymring over, at man

vil gennemføre budgetforbedringerne

ved at reducere andre udgifter

end offentligt forbrug.

Dansk Byggeri er ikke begejstret

over, at der lægges op til en

om end ’beskeden realvækst i det

Analyse af

finanslovsforslaget

Dette nummer af Barometer indeholder

en grundig gennemgang af forslaget og

dets konsekvenser for Bygge- og anlægsbranchen

Læs mere side 4

Forkerte prioriteringer kan

spænde ben for spirende opsving

De mange fornuftige tiltag i regeringens genopretningsplan bliver nu sat på skinner.

Dansk Byggeri advarer dog mod forkerte besparelser, som kan spænde ben for et spirende

opsving og nødvendige investeringer i klima- og energiløsninger

offentlige forbrug over de næste

tre år’. Især når denne vækst finansieres

ved at skære i fremadrettede

investeringer, som netop

skal sikre vækst og velfærd. Her

peger Dansk Byggeri særligt på

økonomisk fordelagtige investeringer

i klima og energi.

"Besparelser kan eksempelvis

ske ved at reducere varmereg-ningen.

Dette kræver på kort sigt investeringer

i bygningsforbed-ringer,

som dog kommer tilbage igen tifold

på sigt. Det er der perspektiv

i," fastslår Lars Storr-Hansen.

Innovation og udvikling skal

styrke byggebranchen

Den danske byggebranche skal vinde på viden, udvikling og

innovation, og der skal mere fokus på eksport. Det er

udmeldingen fra Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri,

der netop er blevet valgt til formand for byggebranchens nye

innovationsnetværk, InnoBYG

Læs Læs mere mere side side 10

Dansk Byggeri peger derudover

på, at den positive beskæftigelseseffekt

af forårets lånepuljer til udbygning

af kommunernes borgernære

områder risikerer at gå tabt,

fordi regeringen har sat en alt for

stram tidsplan for at bruge puljerne.

"Finanslovsforslaget lægger

op til, at projekter kan videreføres

ind i 2011, men vi mangler at se, at

det faktisk vil ske, understreger

Lars Storr-Hansen.

Samlet har finanslovsforslaget

ikke ændret Dansk Byggeris syn på

de offentlige finanser og nødven-

En vej ud af byggeriets

kreditklemme

Det er svært for bygge- og anlægsvirksomhederne at

få kredit i banken, og bankerne sætter tommelskruerne

på ved at forhøje renten, viser en ny

undersøgelse. Dansk Byggeri har flere konkrete

forslag til at få branchen ud af kreditklemmen

Læs mere side side 11

digheden af at fortsætte de reformer

af arbejdsmarkedet, som blev

igangsat med genopretningspakken

(forkortet dagpengeperiode til

2 år). Der er fortsat behov for at

det offentlige forbrug reduceres,

og at investeringerne holder deres

høje niveau fra 2009 og 2010.

Forslaget har også positive takter,

eksempelvis lægges der op til

øget udlicitering og effektiviseringer

gennem samling af administrative

opgaver i større centre. 2

fortsættes side 4

2 Foto NICKY BONNE


MOSTRUP VEJVISER, DEN RØDE

LOKALBOG OG DANSK BYGGERI

HAR INDGÅET EN SAMARBEJDSAFTALE

Fordelen for dig som medlem af Dansk Byggeri er, at der vil være en løbende

massiv eksponering af BYGGARANTI-ordningen i telefonbøgerne, så din

annoncering (i fagregistrene) bliver markedsført optimalt. Dertil kommer, at

du får fordele i forbindelse med yderligere køb af annoncer hos os.

Vejen til effektivitet og lavere omkostninger





Kim Petersen og René Strøh Petersen

Byggefirmaet Quick Service A/S

”Vi er glade for Dansk Byggeris aftale, da vi igennem

Garantiordningen er blevet massivt markedsført af

Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog. Byggarantiordningen

sikrer, at vores kunder er trygge, når de

henvender sig til os med en opgave, der skal løses.

Eniro Danmark A/S . Sydmarken 44A . 2860 Søborg . Tlf. 88 38 38 00 . www.eniro.dk








Design og tekst / Eniro Marketing


Partnerskab om

praktik

Dansk Byggeri og Herlev Kommune

har indgået et partnerskab,

som skal øge kendskabet

til erhvervsuddannelserne

og sikre, at kommunens

unge får en praktikplads.

"Herlev Kommune og uddannelsesinstitutionerne

skal

have stor ros for at indgå i

partnerskab med Dansk Byggeri

om at løse noget af praktikpladskrisen.

Vi ved i branchen,

at vi om få år mangler

faglærte, men når ordrebøgerne

er tynde, er det vanskeligt

for den enkelte virksomhed

at etablere gode

lærlingeforløb. Derfor må vi

gøre noget sammen. Vi synes,

det er en visionær aftale, som

vi vil søge at udbrede til andre

kommuner," siger Per

Engsø Larsen, formand for

Dansk Byggeri Hovedstaden.

Femern udvikler

byggeriet

Den kommende forbindelse

over Femern Bælt er mere

end en forbindelse mellem

Danmark og Tyskland. Det

kan også blive byggebranchens

forbindelse til fremtidens

byggeri med hensyn til

både produktudvikling og

nye måder at arbejde på i

forhold til samarbejde og

partnerskaber. "Der er nogle

fantastiske muligheder i projektet

for byggevirksomhederne.

Der er konkrete job, og

der er en kontant adgang til

kompetence-udvikling og

endelig er det vigtigt, at både

små og store virksomheder

bruger anledningen til at udvikle

nye måder at samarbejde

på i netværk og i konkrete

partnerskaber," siger chefkonsulent

i Dansk Byggeri,

Søren Lange Nielsen.

BR20 lige om

hjørnet

Økonomi- og erhvervsminister

Brian Mikkelsen oplyser,

at Erhvervs- og Byggestyrelsen

er i gang med at skabe

basis for tidlig udmelding af

byggekrav fra 2020. Direktør i

Dansk Byggeri Michael H.

Nielsen hilser de nye og

skærpede krav velkommen.

"Det skaber udvikling og innovation

både hvad angår

nye materialer og byggemetoder.

Frem for alt får bygherrerne

noget at sigte efter.

Kravene i 2020 vil give udfordringer

om nytænkning med

nye bygningstyper, hvor vedvarende

energiløsninger integreres

som del af bygningen.

Men det er en udvikling,

vi er nødt til at tage fat på."

Regler og for-

domme saboterer

OPP-samarbejde

Samarbejdet mellem private

virksomheder og det offentlige

knager gevaldigt i fugerne,

og det er der en væsentlig

forklaring på. For udviklingen

i offentlig og privat partnerskaber,

OPP, står i stampe. Det

samme gør udviklingen i den

danske produktivitet. Det

konkluderer Center for Ledelse

på basis af en omfattende

undersøgelse blandt knap

1000 medlemsvirksomheder,

hvoraf godt en fjerdedel er

offentlige.

Årets udliciteringskonference

Dansk Byggeri arrangerer 28.

oktober en konference, som

stiller skarpt på udlicitering i

Danmark. På konferencen vil

både skeptikere og tilhængere

af øget udlicitering blive

udfordret – blandt andet

med konkrete eksempler.

www.danskbyggeri.dk/

konference

LEDER

Ratsløret i kommunerne

sender hele samfundsøkonomien

på slingrekurs

Af LARS STORR-HANSEN

2 Foto: Ricky John Molloy

Det finanslovsforslag, som regeringen netop har fremlagt - og hvis konsekvenser

for byggebranchen behandles på de kommende sider - viser sort på

hvidt, at det er afgørende, at der er styr på de offentlige budgetter.

En meget stor del af de offentlige udgifter i Danmark forvaltes i kommunerne.

Men erfaringerne fra de senere år viser, at kommunerne har haft svært

ved at styre deres økonomi og overholde deres budgetter. Det kommunale

ratslør i styringen af økonomien forplanter sig til hele samfundsøkonomien,

som er kommet på alvorlig slingrekurs.

Derfor er der behov for en markant forbedring af den kommunale økonomistyring.

Kun med en mere effektiv og gennemsigtig økonomistyring, sikres

det, at de kommunale regnskaber kan og vil blive brugt til at følge op på om

der blev leveret det, som borgerne med deres skat har betalt for. Kan kommunerne

ikke klare opgaven, må staten overveje, om der skal lidt mindre

'selv' og lidt mere 'styre' ind i den kommunale selvstyreaftale.

Dansk Byggeri har de senere år afdækket, hvordan kommunerne helt systematisk

bruger mindre på anlæg og vedligeholdelse, end der budgetteres.

Samtidig har vi ved flere lejligheder anvist, hvor mange penge kommunerne

kunne hente ved at udlicitere en række opgaver. Penge, som kunne bruges til

at forbedre servicen over for borgere og virksomheder.

Kommunerne har en stor del af ansvaret for at få samfundsøkonomien tilbage

på ret kurs - derfor skal der gøres noget ved ratsløret - ellers risikerer

vi, at økonomien ender helt i grøften. 2

www.danskbyggeri.dk

September 2010

Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Kathrine Stampe Andersen, Anja Binderup, Henriette Døssing, Johannes Hartkopf-Mikkelsen og Mogens Hjelm. Layout

Ditte Brøndum og Montagebureauet. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København

K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Oplag 13.000, 16 gange årligt. Tryk Kailow Graphic A/S ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 1901-6336.


ANALYSE

FINANSLOV

4

Forkerte prioriteringer kan spænde ben for spirende opsving

fortsat fra forsiden

Kommunernes investeringer

reduceres

Som led i genopretningen af den

offentlige økonomi vil kommunernes

samlede investeringer blive

tilpasset i 2011 efter at have

været på et ekstraordinært højt

niveau. Der er et investeringsniveau

på 15 mia. kr. eksklusive ældreboliger.

Der er heller ikke loft

over anlægsinvesteringerne i 2011.

Der bliver taget højde for, at

nogle af de kommunale projekter

i 2010, der er sat i gang som følge

af blandt andet lånepuljerne fra

finanslovsaftalen for i år, kan blive

videreført og afsluttet i 2011.

"Desværre risikerer den positive

beskæftigelseseffekt af lånepuljerne

at gå tabt, fordi regeringen

har sat en alt for stram tidsplan

for at bruge puljerne,"

fremhæver seniorøkonom Finn Bo

Frandsen, Dansk Byggeri.

Investeringer i ny sygehusstruktur

Et af de områder, der vil få betydning

for bygge- og anlægsbranchen

er den nye sygehusstruktur,

som regionerne er i gang med at

etablere. Der vil ske en samling af

den specialiserede behandling på

færre sygehuse. Regeringen har i

kvalitetsfonden afsat 25 mia. kr.

(2009-priser) til medfinan sie ring af

regionernes investeringer i moderne

sygehuse i 2009-2018. Sidste år

var der afsat 1 mia. kr. i 2009, i år

1,5 mia. kr. og næste år 1,8 mia. kr.

Der sker også en udbygning og

styrkelse af de nære tilbud og af

beredskabet i yderområderne. I

2011 er der afsat 400 mio. kr. til

medfinansiering af sundheds- og

akuthuse samt lægehuse.

"Set fra Dansk Byggeris synspunkt

vil det være oplagt, hvis regeringen

bruger kvalitetsfonden til

at bidrage til, at regionerne kan

Nøgletal

Regeringens skøn i august 2010:

Årlig realvækst i % 2009 2010 2011

BNP -4,7 1,4 1,8

Privat forbrug -4,6 2,5 2,2

Offentligt forbrug 3,4 0,0 0,6

Faste bruttoinvesteringer -13,0 -4,5 1,4

Offentlige investeringer 12,4 25,9 -13,5

Boliginvesteringer -18,1 -8,3 1,5

Faste erhvervsinvesteringer -13,9 -8,2 5,0

1.000 personer 2009 2010 2011

Beskæftigelse 2.823 2.740 2.742

Privat sektor 1.993 1.907 1.908

Offentlig forvaltning og service 830 833 834

Ledighed 98 121 125

2009 2010 2011

Forbrugerpriser, % 1,3 2,2 1,7

Rente 1-årigt rentetilpasningslån 2,5 1,2 2,2

Rente, 30-årig realkreditobligation 5,5 4,7 5,3

fremrykke nybyggeri af de vedtage

sygehusprojekter. Samtidig bør

energieffektivsering også tænkes

ind her," siger Finn Bo Fransen.

Effektivisering gennem

nytænkning og udlicitering

Regeringen lægger betydelig vægt

på, at genopret ningen af den offentlige

økonomi går hånd i hånd

med effektiviseringer og nytænkning

af opgaveløsningen i den offentlige

sektor.

Blandt eksemplerne på nye effektiviseringsmuligheder

i kommunerne

bliver der peget på, at kommunerne

kan opnå stordriftsfordele

ved udlicitering og bedre indkøb.

"Dette er nogle meget positive

tiltag, og fra Dansk Byggeris side

opfordrer vi kommunerne til at

"Set fra Dansk Byggeris synspunkt vil det være oplagt, hvis regeringen bruger kvalitetsfonden

til at bidrage til, at regionerne kan fremrykke nybyggeri af de vedtage sygehusprojekter," siger

seniorøkonom Finn Bo Fransen 2 Foto NICKY BONNE

koncentrere sig om at blive professionelle

bygherrer og indkøbere,

mens kommunerne udliciterer

de tekniske driftsopgaver til de

private virksomheder," pointerer

Finn Bo Frandsen.

Arbejdsmarkedspolitik og

uddannelse

"Det er tilfredsstillende, at regeringen

har valgt i videst muligt omfang

at friholde erhvervsuddannelserne

og de videregående uddannelser

for besparelser. Det er en tydelig

prioritering af kompetencegivende

uddannelse, siger afdelingschef

Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Regeringen lægger i finanslovsforslaget

op til at etablere

5.000 ekstra praktikpladser i 2011

og vil desuden forhandle om

praktikpladspræmien.

"I Dansk Byggeri mener vi, at

praktikpladspræmien bør videreføres

i 2011, men i en justeret form

så der bliver sammenhæng mellem

præmiens størrelse og uddannelsesaftalens

varighed. Der skal

fokus på indgåelse af aftaler, der

fører til et svendebrev," påpeger

Louise Pihl, der samtidig vurderer,

at der også næste år bliver behov

for skolepraktik inden for alle fag

på bygge- og anlægsindgangen.

Reduktion af videreuddannelse

Dansk Byggeri er bekymret over, at

regeringen som led i implementeringen

af regeringens genopretningsplan

lægger op til at nedsætte

VEU-godtgørelsen til 80 %

af dagpengeniveauet fra 2010 for

at spare knap 400 mio. kr. årligt.

"Denne nedsættelse af godtgørelsen

vil utvivlsomt betyde, at

færre inden for bygge- og anlægsbranchen

vil deltage i AMUkurser,"

vurderer Louise Pihl.

Øget brug af aktiveringen

Regeringen venter, at der bliver flere

langtidsledige og samtidig bliver

aktiveringsredskabet brugt hyppigere

af kommunerne. Derfor er forventningen

i finanslovsforslaget, at

omfanget af aktivering vil stige med

30 % i 2011 i forhold til 2010.

"Aktivering af langtidsledige er

et udmærket redskab til at bringe

de ledige tættere på job. Det er dog

væsentligt, at aktiveringen anvendes

med omtanke, og at den ikke

bliver konkurrenceforvridende.

Dansk Byggeri følger jobcentrenes

anvendelse af aktivering," understreger

Louise Pihl. 2

www.danskbyggeri.dk/analyse

www.danskbyggeri.dk/

uddannelse

"Nedsættelsen af godtgørelsen vil utvivlsomt betyde, at færre inden for bygge- og

anlægsbranchen vil deltage i AMU-kurser," vurderer afdelingschef Louise Pihl

2 Foto RICKY JOHN MOLLOY


ANALYSE

FINANSLOV

Kloaksituationen kræver

national handlingsplan

Kommunerne har et enormt efterslæb på kloakområdet, og spørgsmålet er, om de

overhovedet har kræfter og midler til at klare situationen. Derfor er Dansk Byggeri

- som et indspar i finanslovforhandlingerne - på vej med en national handlingsplan,

der skal klimasikre det danske samfund

Af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN,

jhm@danskbyggeri.dk

Kloaknettet er den del af den

danske infrastruktur, der er sværest

at se. Ikke desto mindre kunne

mængden af danske kloakrør

nå tre gange rundt om jorden,

hvis man lagde dem på stribe.

Ansvaret for at vedligeholde

det omfangsrige kloaknet er en

kommunal opgave, men de beløb,

kommunerne har afsat i deres

budgetter, er langt fra tilstrækkelige.

Nu begynder konsekvenserne

at vise sig med oversvømmede

kældre og veje som følge.

Budgetter skal sandsynligvis

fordobles

Allerede i december 2008 gjorde

Dansk Byggeri opmærksom på, at

kloaknettet burde være en væsentligt

større post på de kommunale

budgetter, end det har været

tilfældet de seneste år.

Branchedirektør Niels Nielsen

fra Danske Anlægsentreprenører

vurderer, at det vil koste 4,5 milliarder

kroner om året i 15 år, at

føre kloaknettet op på et niveau,

hvor det kan håndtere de store

mængder nedbør, vi har set denne

sommer.

Det er næsten en fordobling af

det nuværende budget, der anslås

at ligge på cirka 2,5 milliarder kroner

om året.

Med tanke på kommunernes

økonomiske situation, er det dog

svært at forestille sig, at kommunerne

kan finde det beløb i egne

lommer.

Økonomisk nytænkning

En national handlingsplan skal

sikre, at kloakområdet bliver ført

op på et kvalitetsmæssigt niveau,

hvor det kan håndtere det regnvejr,

vi har set sidst på sommeren.

Handlingsplanen skal indeholde

økonomiske, koordinerende og

planlægningsmæssige elementer.

En mulighed for et statsligt

engagement er, at staten etablerer

en kvalitetsfond for klimatilpasning,

hvor kommunerne kan

hente midler til at klimasikre

kloaknettet. Der skal dog ikke

være tale om et regulært tilskud

fra staten til kommunerne:

"Midlerne til kommunerne bør

som hovedregel ydes som lån, så

midlerne ikke ender med at præmiere

de kommuner, der har været

særligt forsømmelige. Der kan

dog være tale om tilskud til særligt

udsatte kommuner" siger

Niels Nielsen og tilføjer:

"På den planlægningsmæssige

side foreslår vi, at man bruger

alle muligheder for at løse spildevandsproblemerne,

herunder

flerårige funktionskontrakter med

entreprenører, som vi kender det

fra vejområdet. Kontrakterne vil

give kommunerne betydelige besparelser

og mulighed for at udjævne

udgifterne." 2

Vandsektorloven holder kommuner i skruetvinge

Ny lov gør, at kommunerne skal udskille vand- og spildevandsaktiviteter i separate selskaber. Det gør det umuligt for

selskaber at løfte vedligeholdelse af kloaknettet, og det bliver vanskeligt at gennemskue, hvor meget kommunernes

budgetter på området indeholder

Af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN,

jhm@danskbyggeri.dk

Den nye vandsektorlov trådte i kraft

den 1. januar 2010. Den betyder

blandt andet, at vand- og spildevandsaktiviteterne

skal adskilles fra

den offentlige forvaltning i separate

selskaber, der har sine egne

direktioner og bestyrelser.

Loven sætter de nye selskaber

i en skruetvinge, fordi den indeholder

et prisloft over, hvor meget

selskaberne kan opkræve for forsyningerne

samtidig med, at selskaberne

skal forbedre det misligholdte

kloaknet.

"Prisloftet betyder, at det i

realiteten en umulig opgave for

vandforsyningsselskaberne at rette

op på det enorme efterslæb,

der er på vedligeholdelse af kloaknettet,"

siger seniorøkonom i

Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

Han tilføjer dog, at idéen med at

oprette separate selskaber i sig

selv er god:

"Det er for så vidt godt nok, at

der er blevet oprettet separate selskaber,

for på den måde sikrer

man, at kommunerne ikke bare

bruger de afsatte midler på andre

områder," siger han og henviser

til, at enkelte kommuner tidligere

har brugt midler fra spildevands-

budgetter til andre aktiviteter.

Desværre betyder de separate selskaber

også, at der ikke længere er

noget overblik over, hvor meget

vand- og spildevandsaktiviteterne

fylder i de kommunale budgetter.

Umuligt at gennemskue

budgetter

Når driften af spildevandsforsyningen

bliver udskilt i et separat selskab,

forsvinder posten nemlig også

fra det kommunale anlægsbudget.

"Der er ingen - hverken i KL,

Konkurrencestyrelsen eller i Danmarks

Statistik, der er i stand til at

oplyse om omfanget af de samle-

2 Foto ULRIK SAMSØE FIGEN

de investeringer i spildevandsanlæg.

Danmarks Statistik har ikke

resurserne til at indsamle budgetterne

fra de nye selskaber og lægge

tallene sammen," siger Finn Bo

Frandsen, og tilføjer:

"Det betyder, at vi har mistet

overblikket over, hvor meget kommunerne

budgetterer med at bruge

på området." Han peger dermed

på et nyt problem:

"Danmarks Statistik har kun

midlerne til at indhente regnskaberne.

Det vil imidlertid være mere interessant

at få overblik over forventningerne

til fremtiden end at betragte

de historiske tal," siger han. 2

5


ANALYSE

FINANSLOV

6

Mangfoldige kloak-

problemer kræver

mangfoldige løsninger

Det vil ikke løse problemerne med oversvømmelser, hvis

staten presser boligejere til at installere nedsivningsanlæg

igennem ekstra afgifter på afledning af spildevand

Af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, jhm@danskbyggeri.dk

Der er stor forskel på, hvordan man løser problemet med manglende kapacitet

i kloaknettet rundt omkring i landet. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt

at pålægge alle husejere en afgift for at lede regnvand i

kloaknettet med det formål at tvinge husejere til at separere regn- og

spildevand på egen grund, som det blev foreslået af miljøminister Karen

Ellemann.

Nogle kommuner kan ikke undvære regnvandet i deres kloakker, fordi

ledningsfaldet er dimensioneret sådan, at en selvrensning med opblanding

af regnvand er nødvendig for at få spildevandsledningerne renset

ud. Andre igen bor på jord, der næsten er massiv lerjord, og hvor

nedsivning derfor er så godt som umuligt. Alt i alt meget forskellige problemer,

der kræver meget forskellige løsninger.

Teknologisk nytænkning

Jørn Berner Pedersen, formand for Dansk Byggeris kloaksektion, opfordrer

i stedet til at tænke i nye baner. Han forklarer, at man i et par år har arbejdet

med ideen om at etablere et tryksat kloaksystem, hvor spildevandet

bliver ledt ud i en fælles trykledning via små, enkelte pumper i hver

enkelt parcel:

"Denne ledning behøver ikke at være gravet længere ned end cirka en

meter, og med en diameter på under 10 cm, vil det være lige så enkelt

som at etablere nye el-kabler i et fortov. Sidegevinsten vil blandt andet

være, at hele den eksisterende ledning kan bruges til regnvand, og at

rotteproblemerne i kloakkerne kan fjernes

100 procent," siger Jørn Berner Pedersen.

Han tilføjer, at der er mange andre,

alternative løsninger:

"Man kunne også etablere grøfter og

søer i skellet mellem de enkelte ejendomme

eller i større boligområder, hvorfra

nedsivning til grundvandet kan planlægges.

Man kan indbygge nedsivningsanlæg,

når man etablerer nye

parkeringspladser ved indkøbscentre og

boligområder, og endelig kan man overveje

at bore tunneller under større byer,

hvor regnvandet kan ledes ned. Herfra

Jørn Berner Pedersen, formand for

Dansk Byggeris kloaksektion,

opfordrer til at tænke i nye baner

2 Foto NICKY BONNE

kan man så enten genbruge det eller

pumpe det bort, når der er kapacitet til

det," siger han. 2

Syv gode grunde

til et byggefradrag

Dansk Byggeri foreslår som led i finanslovsforhandlingerne,

at der etableres en fradragsmodel efter inspiration

fra Sverige for at få gang i energiforbedringerne af bygningsmassen,

så energimålene kan nås. Det vil samtidig

kunne sikre, at der kommer gang i hjulene i branchen

igen, og som en sidegevinst vil det kunne fjerne incitamentet

for sort arbejde

Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk,

Sidste år kom regeringen byggeriet

til undsætning med renoveringspuljen,

som boligejere kunne søge

til private boligforbedringer. Effekten

var ikke stor som forventet,

og kommunernes frie adgang til at

igangsætte planlagte anlægsinvesteringer

havde heller ikke den

forventede gunstige effekt for

byggeerhvervet.

Det går altså fortsat mere

trægt i byggeriet end i en række

andre brancher. Ledigheden er

meget højere, og de spæde tegn

på opsving er ikke nok til at få

virksomhederne og boligejerne til

at tænke i byggeinvesteringer.

Dansk Byggeri er derfor gået i

tænkeboks for at finde fornuftige

og bærbare løsninger, som på en

gang kan gavne byggeriet og samfundsøkonomien.

"Det er et faktum, at vi blev

tidligt ramt af krisen og ser ud til

at komme meget sent ud af samme

krise. Det kalder naturligvis på

både kreativitet og lidt opmærk-

somhed. For Dansk Byggeri er det

vigtigt, at stimulerende foranstaltninger

skal have et bredere

perspektiv end blot at hjælpe en

kriseplaget byggebranche," fortæller

erhvervspolitisk chef i

Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Inspiration fra Sverige

Med det behov, der er for at få

gang i energiforbedringerne af

bygningsmassen, så energimålene

kan nås, foreslår Dansk Byggeri, at

der etableres en ordning, der tilskynder

bygningsejerene til at

forbedre deres bygninger."

I Sverige har der siden 2008

eksisteret et såkaldte ROT-avdrag

(Renovering, Ombygning og Tilbygnings-fradrag).

Dette fradrag tildeler

alle svenske boligejere en mulighed

for at købe for op til 100.000

svenske kroner arbejde, hvor skattevæsnet

betaler halvdelen af arbejdslønnen,

det vil sige op til

50.000 svenske kroner pr. år.

"Det er en succes, men vi vil

gerne tilpasse den ordning til Dan-

NB Syv gode grunde til et byggefradrag

Dansk Byggeri foreslår en fradragsmodel efter inspiration

fra Sverige. Der er følgende syv gode grunde og fordele

ved det fremlagte forslag:

2 Klart fokus på energiforbedringer

2 Høj grad af selvfinansiering

2 Øget beskæftigelse

2 Reduktion af sort arbejde

2 Enkel administration

2 Tilgodeser både ejere, lejere og andelsboligejere

2 Erhvervsbygninger skal også kunne forbedres med

fradrag


mark, og især gøre den mere fokuseret

på energirenovering af bygninger

af alle typer og ejerforhold.

Vi synes, vi skal have en model,

som sætter gang i de energirenoveringer,

som mange taler om,

men som få gør noget ved," understreger

Torben Liborius.

Fradrag til alle

"Når man gør det økonomisk attraktivt

får man gang i noget, som

det ellers ikke ville være kommet i

gang. Vi vurderer derfor også, at

ordningen vil være med til at skabe

arbejde, som ellers ikke ville

være blevet udført, og den vil

være med til at gøre sort arbejde

mindre attraktivt for kunderne."

Dansk Byggeris forslag går ud

på, at alle boligejere tildeles et

fradrag på maksimalt 50.000 kr.

årligt pr. voksen medejer i husstanden.

Også lejere og andelsboligejere

kan transportere et sådant

fradrag til fællesarbejder, ligesom

virksomheder skal kunne udnytte

fradragsordningen med 3.000 kr.

pr. medarbejder. Fradraget skal

være på 40 % for arbejdsløn og

25 % for godkendte materialer og

skal gives som en reduktion i

skattebetalingen.

"Fordi der er tale om fradrag

for målrettede energiforbedringer,

bidrager forslaget direkte til de

politiske målsætninger om et fossilfrit

energiforbrug og medfører

et tiltrængt løft til byggeriet og

materialeindustrien på et område,

hvor det har været vanskeligt

at øge aktiviteten alene gennem

information og oplysning. Samtidig

vil Dansk Byggeris forslag reducere

det sorte arbejde. Svenske

erfaringer tyder på en betydelig

effekt på dette område," understreger

Torben Liborius.

Enkel administration

Dansk Byggeris forslag indebærer,

at der anvendes en ’fakturamodel’

som i Sverige. Denne procedure

indebærer, at virksomheden

sender to regninger; en til kunden

på 60 % af lønnen og 75 % af ma-

terialerne og en til skattevæsnet

på de 40 % af lønnen og 25 % af

materialerne, dog max 50.000 kr.

pr. voksen i boligen.

Ordningen er enkel og incitamentskabende.

Den pågældende

borger skal ikke betale hele renoveringsbeløbet,

hvilket gør borgerens

finansiering nemmere. Virksomheden

skal blot sende to regninger,

men skal ellers ikke

bekymre sig om, at tilbud skal

godkendes, og om der er givet tilsagn,

for der skal ikke søges om

tilsagn om fradraget.

"En langsigtet ordning, hvor

der ikke skal søges om tilsagn og

ikke kun er en begrænset mængde

tilskud, vil medføre en rolig og

velplanlagt aktivitetsudvidelse.

De opbremsningseffekter og mange

’for en sikkerheds skyld-ansøgninger’,

som var resultatet af

renoveringspuljen, vil blive undgået,"

påpeger Torben Liborius.

Effekt og omfang

I Dansk Byggeri har man gransket

Eksempel:

Hr. Jensen ønsker at få efterisoleret loftet. Tilbuddet fra håndværkeren lyder på materialer for 30.000 kr.+

60.000 kr. i arbejdsløn. Jensen tjekker hos SKAT, om han har opbrugt sit fradrag. Det har han ikke, og han

bestiller derefter håndværkeren til at udføre arbejdet.

Når arbejdet er udført, fremsender håndværkeren en regning på 22.500 kr. for materialer + 36.000 kr. i arbejdsløn

til hr. Jensen, og han beder samtidig SKAT om udbetaling af de resterende 7.500 kr. + 24.000 kr., som

så udbetales direkte fra SKAT, når Hr. Jensen har betalt sin del. I Sverige vil udbetalingen ske i løbet af 5 dage.

Resultatet er, at hr. Jensen har fået udført arbejdet til 65 % af prisen udover at han har regning og dermed

garanti for arbejdet. Han vil derfor ikke været motiveret til at lade arbejdet udføre sort. Håndværksmesteren

har fået mulighed for at beskæftige flere personer, og staten får indbetalinger af dels mere lønskat, moms og

skat af virksomhedens fortjeneste.

Dansk Byggeri foreslår en finanseringsmodel, der kan fremme energirenoveringer og komme

sort arbejde til livs 2 Foto DITTE BRØNDUM

de svenske erfaringer og har kunnet

konstatere, at ordningen er

selvfinansierende, hvis 25 % af de

’nye arbejder’ udføres som direkte

følge af fradraget. Dog har der

ikke været et pres på ordningen i

Sverige, der kunne indebære en

risiko for, at ordningen vil blive en

belastning for staten, hvis målet

med 25 % ’nye arbejder’ ikke nås.

"Effekten af reduktionen af

sort arbejde er ikke kvantificeret og

indregnet, men den vil yderligere

forbedre ordningens samfundsøkonomi.

Rockwoolfonden har

vurderet, at det sorte arbejde inden

for byggeriet har et omfang af

ikke under 20 mia. kr. årligt. Der er

derfor et stort potentiale for, at en

andel af det arbejde, som Dansk

Byggeris fradragsforslag vil genere,

vil være konvertering af sort arbejde

til hvidt. I den udstrækning,

at det er udenlandske håndværkere,

der arbejder sort, vil også

dette problem blive bekæmpet,"

vurderer Torben Liborius. 2

www.danskbyggeri.dk/forslag

2 Foto: BEE LINE fotoarkiv

7


ANALYSE

FINANSLOV

8

Multimedieskatten sætter byggebranchens

fleksibilitet og udvikling i slæbegear

Bekymrende effekt af multimedieskatten. Analyse fra Dansk Byggeri viser, at 35 % af de adspurgte virksomheder

oplyser, at medarbejdere afleverer pc og mobiltelefon, og op mod 20 % har stoppet planlagte it-investeringer.

Derfor har Dansk Byggeri gentagne gange opfordret politikerne til at afskaffe multimedieskatten. Det kan forhåbentlig

blive et af resultaterne af den kommende finanslov

Af HENRIETTE DØSSING,

hed@danskbyggeri.dk

Dansk Byggeri har undersøgt

konsekvenserne af multimedieskatten,

der blev indført 1.

januar 2010, og resultatet er

bekymrende.

35 % af de adspurgte virksomheder

oplyser, at deres

medarbejdere har valgt at aflevere

it-værktøjer som pc og

mobiltelefoner, fordi de ikke

ønsker at betale multimedieskat.

De 35 % fordeler sig med

19 %, der helt har frabedt sig pc

eller mobiltelefoner og 16 %,

der oplyser, at medarbejderne

afleverer it-værktøjer på virksomheden

ved arbejdsdagens

ophør og afhenter dem igen dagen

efter. Den adfærd giver stort

tidsspilde i en branche, der hver

dag arbejder nye steder – ofte

fjernt fra virksomheden.

"I byggeerhvervet, hvor det

meste arbejde udføres på skiftende

arbejdspladser, er en

udvikling, hvor virksomhederne

er tilbageholdende med investering

i ny teknologi, meget

bekymrende. Byggeerhvervet

har hidtil været optaget af at

digitalisere og effektivisere

kommunikations- og forretningsprocesser.

Men den udvikling

er nu sat tilbage," siger

Michael H. Nielsen, direktør i

Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri har også

spurgt virksomhederne om

multimedieskattens betydning

for den generelle brug og udvikling

af nye effektive forretningsgange

i virksomhederne.

20 % af virksomhederne oplyser,

at de er tilbageholdende

eller har stoppet investeringer i

nye it-baserede forretningsprocesser

med henvisning til

multimedieskatten.

Velbegrundet skepsis

"Vi har hele tiden været meget

kritiske over for multimedieskatten,

og vores undersøgelse do-

Hvordan har multimedieskatten påvirket brugen af it-værktøjer,

mobiltelefon, pc etc. i din virksomhed?

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

Vi benytter de

samme værktøjer

som før, og medarbejderneafholder

selv merudgiften

til multimedieskatten

kumenterer, at vores bekymring

for multimedieskattens indflydelse

på udviklingen i branchen

har været velbegrundet," siger

Michael H. Nielsen og fortsætter:

"Det er grotesk, at politikerne

vælger at beskatte et

område, der for alvor kunne

være med til at styrke dansk erhvervslivs

konkurrenceevne.

Skal vi som samfund kunne opretholde

en høj levestandard

sammenlignet med vores nabolande,

så er vi nødt til at

være mere effektive og innovative

end dem på det danske

hjemmemarked og på eksportmarkederne.Multimedieskatten

trækker desværre i den forkerte

retning, derfor har vi

gentagne gange opfordret politikerne

til at afskaffe multimedieskatten.

Det kan forhåbentlig

blive et af resultaterne af

den kommende finanslov. 2

Vi benytter de

samme værkstøjer

som før, og virksomhedenkompenserermedarbejderne

for

deres merudgift

Hvilken betydning har multimedieskatten for

brugen af it og digitalisering i din virksomhed?

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Medarbejderne

har afleveret itværktøjer,

mobil,

pc etc. tilbage

til virksomheden

for at undgå beskatning

Ingen betydning,

vi fortsætter


samme niveau

Ingen betydning,

vi investerer

stadig i

it og digitalisering

Medarbejderne Anden

kommer forbi på påvirkning

kontoret, og henter

det udstyr de

skal bruge og afleverer

det igen på

kontoret ved fyraften

Nogen betydning,

vi er

tilbageholdende

med

investeringer

Stor betydning,

vi har

sat udviklingen

i bero


ANALYSE Landsbyggefonden

FINANSLOV

– pengetanken til bedre boliger

Regeringen inviterer i finanslovsforslaget til forhandlinger om Landsbyggefonden.

Da det almene byggeri er på et lavpunkt, ønsker Dansk Byggeri at bruge fondens midler

til at skabe bedre rammer for byggeri af flere almene boliger

Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

Danmarkshistoriens største togrøveri

sagde man i Boligselskabernes

Landsforening, da den socialdemokratiske

finansminister Mogens

Lykketoft som den første

lukkede et hul i statskassen med

midler fra Landsbyggefonden.

Nu er der udsigt til, at fonden

atter kan komme til at bugne, og

fristelsen for en finansministeren

med ondt i økonomien er nu så

stor, at han i Finanslovsforslaget

inviterer til forhandlinger om brugen

af Landsbyggefondens midler.

Og den invitation tager Dansk

Byggeri gerne imod.

"Det er yderst fornuftigt, at regeringen

indbyder til forhandlinger.

Der er i øjeblikket mulighed for

at løse nogle presserende opgaver

på yderst fornuftige vilkår på grund

af den store kapacitet i byggebranchen.

Og vi må naturligvis stole på,

at Landsbyggefondens midler fortsat

skal bruges til at bygge for," siger

erhvervspolitisk chef Torben

Liborius, Dansk Byggeri.

Landsbyggefonden skal fremme

selvfinansiering i den almene

sektor, men pengene kan også

bruges til at støtte genopretning

og ombygning af en afdeling og til

miljøforbedringer og sammenlægninger

af boliger. Som det er i

dag støtter fonden ikke løbende

vedligeholdelse.

Klima. og energiforbedringer

Folketinget har tidligere vedtaget,

at fondens støtte til renovering

maksimalt må udgøre 2,4 milliarder

kroner om året i årene 2007 til

2012, men i Dansk Byggeri vurderer

Torben Liborius, at behovet for renoveringer

er langt større.

"Visse steder er der et massivt

behov for renovering af eksisterende

almene boliger. I dag presser

en klima- og energidagsorden

sig på, og det vil derfor være fornuftigt

at anvende nogle af

Landsbyggefondens midler til klima-

og energiforbedringer nu,"

siger Torben Liborius.

"Der bør kunne skabes samling

om at øge Landsbyggefondens investeringsramme

til renovering

med mindst en milliard oveni det

eksisterende loft på 2,4 milliarder."

Kommunal grundkapital

Det almene byggeri er på et lavpunkt,

og Dansk Byggeri ønsker at

Antighetto på flere ben

bruge Landsbyggefondens midler

til skabe bedre rammer for byggeri

af flere almene boliger.

"Behovet for almene familieboliger

i de største byer er stort,

derfor bør man bibeholde den

midlertidige sænkning af kommunernes

grundkapitalindskud

ved opførelse af nyt alment boligbyggeri,"

siger Torben Liborius.

Den midlertidige sænkning betyder,

at kommunerne selv skal

stille med 7 % grundkapital ved nybyggeri,

hvor det normale er 14 %.

"Sænkningen på 7 % er et skridt

i den rigtige retning, men så længe

kommunerne ikke har mulighed for

at låne pengene, hjælper det ikke

tilstrækkeligt, for kommunerne har

vanskeligt ved at rejse selv 7 % lige

nu. Vi opfordrer derfor til, at staten

giver kommunerne mulighed for at

låne de 7 %, så byggeriet kan komme

i gang med det samme," siger

Torben Liborius og understreger, at

der især i København og Århus er

behov for flere boliger. Og nu, hvor

der oven i købet er kapacitet i byggebranchen,

gælder beklagelserne

over, at rammebeløbet var for lavt

ikke mere. 2

www.danskbyggeri.dk/analyse

Dansk Byggeri ser meget gerne, at regeringen afsætter de nødvendige midler til en indsats mod ghettoisering, og

meget tyder på, at der også i regeringen er kommet opmærksomhed på at takle nogle af de mest synlige og massive

problemer ved at gøre en indsats i de byområder, hvor en stor del af problemerne har deres udspring

Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

"Det er naturligvis oplagt at øremærke

en del af Landsbyggefondens

midler til dette formål," siger

erhvervspolitisk chef Torben

Liborius, Dansk Byggeri.

Og meget tyder på, at der også

i regeringen blæser vinde i samme

retning.

Statsministerbesøg

Op til præsentationen af finansloven

fik Tåstrupgaard i al fald fint

besøg, da statsministeren med

egne øjne ville se et af de områder

- ved siden af Gjellerupparken i

Århus og Vollsmose i Odense - som

ofte bliver negativt omtalt i medierne

som arnested for kriminalitet

og samlingspunkt for en række sociale

og kulturelle problemer.

Dagsordenen den dag var de

boligsociale problemer, og besøget

indvarslede en mere offensiv strategi

end set i flere år i forhold til at

løfte socialt belastede områder.

Forebyggelse

Det var dog de konservative, som

et par uger før for alvor satte fokus

på behovet for en indsats mod

ghettoisering med et udspil, som

erhvervspolitisk chef Torben Liborius,

fremhæver for rigtig gode

takter, idet det i høj grad inkluderer

en fysisk tilpasning af miljøet.

Han pointerer, at en antighetto-indsats

skal gå på flere ben. Et

generelt kvalitetsmæssigt løft af

boliger og bebyggelse vil skabe

Landsbyggefondens formål er at fremme det

almene boligbyggeris selvfinansiering.

Indtægterne består af indbetalinger fra de

almene boligforeninger. Når de kreditforeningslån,

der blev taget til opførelsen udløber, skal

afdelingen fortsætte med at betale afdrag – nu

bare til Landsbyggefonden. I de kommende år

vil der komme mange indbetalinger, når lånene

fra 80’erne udløber. Det er Folketinget, som

bestemmer, hvordan fondens midler skal bruges.

2 Foto RICKY JOHN MOLLOY

forudsætning for en ny og bredere

beboersammensætning.

"Ved at gøre disse boligområder

attraktive for mere resursestærke

beboere, kan man modvirke

ghettodannelse. Det kræver

en indsats i forhold til sociale forhold,

der skal være beskæftigelse i

området, og boligkvaliteten skal

være i orden. Det er nødvendige

betingelser, og det kræver tilstrækkelige

midler."

www.danskbyggeri.dk/analyse

9


10

Innovation og udvikling skal styrke byggebranchen

Den danske byggebranche skal vinde på viden, udvikling og

innovation, og der skal mere fokus på eksport. Det er udmeldingen

fra Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri,

der netop er blevet valgt til formand for byggebranchens

nye innovationsnetværk, InnoBYG

Af ANJA BINDERUP, abi@danskyggeri.dk

InnoBYG er etableret med midler

fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen

og skal fokusere på

energieffektivitet og bæredygtighed.

Der er i øjeblikket 10 udviklingsprojekter

knyttet til innovationsnetværket.

Projekterne omhandler

blandt andet bæredygtighed

på byggepladsen,

bæredygtige forretningsmodeller,

udvikling af installationspakke

samt international afsætning af

bæredygtige og energioptimerede

systemprodukter og leverancer.

I netværket indgår både videninstitutioner,

universiteter,

brancheorganisationer og ikke

mindst branchens virksomheder

og større bygherrer.

Målrettet indsats skal give svaret

Nyvalgt formand for InnoBYG er

direktør Michael H. Nielsen, Dansk

Byggeri.

Han siger om det nye netværk:

"InnoBYG kan og skal være

med til at løse byggeerhvervets

udfordringer. Det er vigtigt både

at se på produkter og processer og

at arbejde mere målrettet med at

styrke innovationen, udviklingen

og forskningen i branchen."

Et andet vigtigt fokusområde

for InnoBYG er markedssituationen

set i forhold til den globale

udvikling. Konkurrencen fra ud-

NB Kick-off konference

InnoBYG holder en kick-off konference den 13.-14. oktober

2010, som blandt andet har fokus på samarbejdet mellem

virksomheder og videninstitutioner.

landet presser byggeerhvervet, og

derfor skal Danmark positionere

sig i forhold til de udenlandske

konkurrenter.

Vi skal konkurrere på idéer

"Vi kan ikke konkurrere på prisen.

Og det skal vi heller ikke - for så

taber vi konkurrencen til både

østeuropæerne og kineserne. Vi

skal i stedet være bedre til at få

nye idéer og udvikle produkter og

processer," siger Michael H. Niel-

sen og fortsætter:

"Hvis vi ser i krystalkuglen, så

er det tydeligt, at fremtidens markeder

skal basere sig på bæredygtige

og energieffektive samt sunde

bygninger suppleret med god arkitektur.

Derfor skal vi fokusere på at

blive de bedste inden for det område,

og det kræver, at vi er fremme

i skoene, og som branche formår

at videndele og kommunikere

mere effektivt, end vi gør nu." 2

www.innobyg.dk

Trods økonomisk vækst falder bygge- og anlægsaktiviteten

De nye nationalregnskabstal viser, at der gennem det seneste år har været markant fremgang i den danske samfundsøkonomi

som helhed. Det er næsten kun virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, som fortsat oplever fald i aktivitet

Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

Den økonomiske vækst i dansk

økonomi var ikke mindre end 2,8

% fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal

2010. I samme periode faldt produktionen

i bygge- og anlægsbranchen

med 12 %.

"De private virksomheder i

bygge- og anlægsbranchen må

endnu spejde efter en vending i

konjunkturudviklingen, mens

mange andre brancher er ved at

indstille sig på, at der igen er stigende

produktion," siger seniorøkonom

Finn Bo Frandsen i en

kommentar til de nye nationalregnskabstal

fra Danmarks Statistik.

I 1. halvår 2010 faldt investeringerne

i boligbyggeri med 16,5

% i forhold til året før, mens investeringerne

i øvrigt byggeri og anlæg

faldt med 15,8 %. Til gengæld

steg det private forbrug med 2,8

%, mens det offentlige forbrug

voksede med 2,6 %.

"Det er glædeligt, at der igen

er opgang i det private forbrug,

for det er vigtigt af hensyn til at

sikre fremgang i dansk økonomi.

Derimod er det skræmmende, at

væksten i det offentlige forbrug

ikke er blevet begrænset," siger

Finn Bo Frandsen med henvisning

til, at der bør føres ekspansiv politik

i forhold til offentlige investeringer

og ikke i forhold til offentligt

forbrug.

Forventningerne er lave

Danmarks Statistik har også udsendt

konjunkturbarometer for

bygge og anlæg. De seneste fem

måneder har konjunkturindikatoren

holdt sig på det samme lave niveau.

Indikatoren er en sammen-

vejning af byggeriets forventninger

til beskæftigelsen i de kommende

tre måneder og en vurdering af ordrebeholdningen

ved udgangen af

den foregående måned.

"Bygge- og anlægsvirksomhedernes

lave forventninger til de

kommende måneders produktion

og beskæftigelse bekræfter vurderingerne

i den konjunkturanalyse

for bygge- og anlægsaktiviteten,

som Dansk Byggeri udsendte i sommer.

Faldet i beskæftigelsen er således

noget mindre end for et år siden."

slutter Finn Bo Frandesen. 2


En vej ud af byggeriets kreditklemme

Det er svært for bygge- og anlægsvirksomhederne at få kredit i banken, og bankerne sætter tommelskruerne

på ved at forhøje renten, viser en ny undersøgelse. Dansk Byggeri har flere konkrete forslag til at få branchen

ud af kreditklemmen

Har du oplevet, at banken har været

afvisende over for dine anmodninger

om fx kreditfaciliteter, fordi du driver

virksomhed i bygge/ og anlægsbranchen?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Har banken i 2010 hævet renten eller

omkostningerne i øvrigt i forbindelse

med dine kreditfaciliteter?

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Ja Nej

Hver femte får 'nej' i banken, bare fordi de er fra byggebranchen

- uden at få en individuel vurdering

Ja, renten Ja, andre

omkostninger

Knap 40 % har oplevet, at det er blevet dyrere at være kunde i banken

Nej

Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk

Sunde virksomheder risikerer at få

nej til kredit i banken, blot fordi

de tilhører en trængt branche.

Hver femte bygge- og anlægsvirksomhed

oplever, at banken har

afvist en anmodning om kredit

med henvisning til, at de driver

virksomhed i byggebranchen.

Dermed er bankerne med til at

sende velfungerende virksomheder

i knæ og forværre den økonomiske

situation.

Virksomhedernes erfaringer

bliver nu bakket op af en rapport fra

Økonomi- og erhvervsministeriet.

Her erkender nogle af bankerne, at

der er brancher, de er tilbageholdende

med at yde kredit til. Det

gælder blandt andet landbruget og

bygge- og anlægsbranchen.

"Vi er tilfredse med, at det nu

står på officielt papir, at en række

bankers kasser er smækket i over

for visse brancher. Rapporten viser,

at der er behov for at hjælpe både

bygge- og anlægsvirksomhederne

og landbruget med veje ud af kreditklemmen,"

siger Torben Liborius,

afdelingschef i Dansk Byggeri.

En korrekt risikovurdering

Dansk Byggeri lancerer nu en række

forslag til, hvordan man kan

lette kreditsituationen for virksomhederne.

Det drejer sig blandt

andet om at sikre, at virksomhederne

bliver bedømt korrekt – og

ikke pr. automatik får det røde

stempel. Desuden skal staten opfordres

til bære en lille del af risikoen,

så virksomhedernes kreditværdighed

ikke kun bedømmes

ud fra en overforsigtig banksektors

risikovurdering.

"Det paradoksale er, at bankerne

har masser af kapital. De

hævder, at de mangler kreditværdige

kunder og mener ikke, at

bygge- og anlægsvirksomhederne

lever op til kravene. Derfor skal vi

kigge på, om bankernes risikovurdering

er korrekt. Men pilen peger

også på os selv. Virksomhederne

skal blive bedre til at dokumentere

deres kreditværdighed ved at

åbne deres bøger for bankerne og

holde mere kapital i virksomhederne,"

siger Torben Liborius.

Forhøjet rente

Virksomhederne får lov til at betale

dyrt for bankernes kreditter.

Ifølge Dansk Byggeris undersøgelse

oplever en tredjedel af bygge-

og anlægsvirksomhederne, at

bankerne har hævet renten eller

omkostningerne i forbindelse

med deres kreditfaciliteter på

trods af, at renteniveauet er historisk

lavt.

"Bankerne sender regningen

videre til deres kunder. Det er der

ikke noget mærkeligt i, for ligesom

alle andre driver de en forretning,

som skal løbe rundt. Men

vores medlemmer oplever desværre,

at bankerne sender mere

end regningen videre. Så vi bliver

også nødt til at se os om efter andre

finansieringsmuligheder, for

at få løsnet den kreditklemme,

som byggeriet er havnet i. Ellers

risikerer vi, at det går unødigt

lang tid, inden virksomhederne

kan komme ud af lavkonjunkturen,"

fastslår Torben Liborius.

Dansk Byggeri undersøger

derfor muligheden for fx at etablere

erhvervsobligationer, eventuelt

med staten i ryggen, som kan

erstatte banklån. Desuden skal

der være flere, som udsteder garantier.

Derfor arbejder Dansk

Byggeri nu med at få andre end

bankerne til at stille garantier for

virksomhederne.

Det offentlige skal betale til

tiden

Endelig skal kommunerne og staten

blive bedre til at betale til tiden.

Dansk Byggeris undersøgelser

viser, at der løbende er ca.

1,3 mia. kr. i forfaldne betalinger,

som er forsinket. Det betyder, at

virksomhederne optræder som

bank for kommunerne og staten.

"Det er ikke rimeligt, at virksomheder,

der i forvejen har vanskeligt

ved at skaffe likviditet, tilmed

skal lægge penge ud for kommunerne.

De offentlige indkøbere

skal betale deres regninger til tiden.

De opkræver jo selv regninger

med tidsfrister, de vil have overholdt,"

siger Torben Liborius. 2

www.danskbyggeri.dk/analyse

11


Lev livet – som du vil

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk

More magazines by this user
Similar magazines