Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD
4.1 Input til analysen
4.1.1 Anvendte data og undersøgelser
Værdien af den kommunale ejendomsmasse
Fra Danmarks Statistik er anvendt den kommunale åbningsbalance pr. 1. januar 2007, der angiver
værdien af den kommunale ejendomsmasse. Værdiansættelsen er som udgangspunkt foretaget
ud fra kostprisen korrigeret for afskrivninger siden anskaffelsen, dog måles ejendomme anskaffet
før 1. januar 1999 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for
afskrivninger, der er foretaget i 2004 og efterfølgende år. Værdien af den kommunale ejendomsmasse
inklusiv grunde udgør omkring 188,6 mia. kr. 1 , hvilket svarer til en gennemsnitlig
værdi pr. kommune på omkring 1,9 mia. kr.
I de 188,6 mia. kr. har det dog ikke været muligt at adskille ejendoms- og grundværdier, og derfor
indeholder tallet både grund- og ejendomsværdier Da grunde skønsmæssigt udgør omkring
25-33 procent af den samlede værdi, har de kommunale ejendomme ifølge denne opgørelse altså
en samlet værdi på mellem 126-142 mia. kr. Da opgørelsen fra Danmarks Statistik ikke afspejler
de aktuelle markedsværdier, vurderes den dog til at have en risiko for at undervurdere den samlede
værdi af den kommunale ejendomsmasse.
Bygherreforeningen har i rapporten ”Organisering af kommunale bygherre- og ejendomsforvaltningsopgaver”,
2006, opgjort det kommunale bygningsareal til ca. 29,5 mio. etagemeter og beregnet
på grundlag af en værdiansættelse på 6.500 kr./m 2 . den samlede værdi til ca. 200 mia.
kr. Samme rapport vurderer, at de årlige anlægsinvesteringer i kommunerne udgør ca. ti mia.kr.,
mens vedligeholdelsesarbejdet i 2006 er budgetteret til 2,3 mia.kr
Da der således er forskellige skøn for værdien af den samlede kommunale ejendomsmasse, er
det valgt i lighed med analysen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – bedre rammer
for velfærd” udgivet af Styregruppen for Tværfaglige samarbejder (STS) 2 i 2008, som arbejdsantagelse
at tage udgangspunkt en samlet værdi af de kommunale ejendomme på 188,6
mia. kr. Derved ignoreres, at grunde også indgår i dette skøn, men samtidig er det forsøgt at finde
et kompromis mellem de eksisterende skøn, der til en vis grad tager højde for en eventuel
undervurdering af de kommunale ejendomme i opgørelsen fra Danmarks Statistik.
Kommunernes bygningsmasse
Fra Danmarks Statistik er anvendt et udtræk fra 2007 indeholdende data på samtlige kommunale
bygninger givet ved bygningernes etage-m 2 , total m 2 , byggeår og bygningstype. Listen indeholder
32.135 samlegrupper af bygninger, fordelt over 28 forskellige bygningstyper. Da disse bygningstyper
med rimelighed kan slås sammen i mere overordnede kategorier, er de 28 bygningstyper
sammenlagt til 6 overordnede bygningstyper.
Vedligeholdelsesudgifter og tilstandsniveau
Fra undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – bedre rammer for velfærd”
er anvendt skøn for kommunernes vedligeholdelsesudgifter og skøn for tilstandsniveauet
for de kommunale bygninger fastlagt gennem en stikprøveundersøgelse.
Rambøll har bidraget til undersøgelsen i form af indsamling og analyse af data om den faktiske
ejendomsadministration og formidling af disse input og resultater til STS. Konkret har Rambøll
gennemført følgende hovedaktiviteter:
• En web-baseret survey henvendt til alle 98 kommuner, hvoraf 65 kommuner har svaret,
hvilket giver en besvarelsesprocent på 66,3 pct.
• Personlige interviews med bygningschefer i 12 kommuner og 2 regioner suppleret med
kvalitative interviews med relevante kommuner.
1
Ejendomsværdien omfatter for kommunerne funktionerne 9.58.81, 9.58.84 og 9.68.87 i den autoriserede kontoplan.
2
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, det tidligere Velfærdsministerium og
Erhvervs- og Byggestyrelsen.
9