Referat - Danske Patienter

danskepatienter.dk

Referat - Danske Patienter

R E F E R A T

Emne

Mødedato

Sted

Deltagere

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig

opsporing af sygdom hos den ældre medicinske

patient

Fredag den 30. november 2012 kl. 12.30-14.30

Sundhedsstyrelsen, mødelokale 501

(Indgang 2, Islands Brygge 67)

Ann Christine Bodilsen, Danske Fysioterapeuter

Birthe Stenbæk Hansen, Kliniske Diætister

Elizabeth Rosted, DASYS

Gitte Rohde, Professionshøjskolerne

Jens Kondrup, Dansk Selskab for klinisk ernæring

Jonas Holsbæk, Ergoterapeutforeningen

Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Louise Filt, Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse

Maj-Britt Laursen, Danske Regioner

Mirjana Saabye, Ældresagen

Helle Hilding-Nørkjær, Danske Regioner, deltog i

stedet for Pernille Breum

Peter Torsten Sørensen, DSAM

Troels Busk Hoff, Danske Patienter

Vibeke Høy Worm, Socialstyrelsen

Seniorforsker, ph.d., Anne Marie Beck

Seniorforsker, ph.d., Nina Beyer

Fra Sundhedsstyrelsen:

Bente Møller, Jette Blands, Louise Dybdal, Lars

Buch Hansen

Afbud Eva Bjerregaard, Dansk Geriatrisk Selskab

Lena Wivel, Kommunernes Landsforening

Lis Wagner, Syddansk Universitet

Ulla Rosenkvist, FOA

Mette Bjerre Christensen, Kommunernes

Landsforening

Punkt 1. Velkomst og præsentation

Punkt 2. Godkendelse af dagsorden

07-12-2012

j.nr.4-1611-4/4

LJO

Forebyggelse og

Borgernære

Sundhedstilbud

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Tlf. 72 22 74 00

E-post ljo@sst.dk

Web sst.dk

Dir. tlf. 72 22 74 74

E-post fobs@sst.dk


Dagsorden blev godkendt med bemærkning om, at

punkterne 6 og 7 omhandlende værktøjerne for

underernæring og nedsat fysisk funktionsniveau tages

før punkt 4 om tidlig opsporing af sygdomstegn

Punkt 3. Den nationale handlingsplan for den ældre

medicinske patient og identifikation af værktøjer til

tidlig opsporing.

Referat

Kort orientering om baggrunden herunder

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg – satspuljen og

udmøntningsplanen – med initiativ 2.1.7: Værktøjer til

identifikation af nedsat funktionsniveau, underernæring

og sygdomstegn i kommuner og almen praksis.

Arbejdsgruppen ønskede at vide, hvorvidt de forskellige initiativer i

udmøntningsplanen bliver sammentænkt. Det kunne Sundhedsstyrelsen

bekræfte, da de forskellige aktører løbende koordinerer indsatserne på tværs

af initiativer. Det blev efterspurgt, om man kunne inddrage Det Nationale

Indikatorprojekt, hvilket ikke vil være relevant eftersom dette er udenfor

denne opgave.

Punkt 4. Evt. kommentarer til / godkendelse af kommissorium

Referat

Ingen bemærkninger.

Vedhæftes som Bilag 1.

Punkt 5. Rapport om ”Systematisk identifikation af

ernæringstilstand (underernæring)” - kommentarer

og diskussion

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af tilbud på

opgaveløsning bedt Seniorforsker, ph.d. Anne Marie

Beck om på basis af en litteraturgennemgang at

identificere værktøjer til systematisk identifikation af

underernæring. Denne har i regi af en arbejdsgruppe

sammensat af øvrige eksperter på området udarbejdet en

rapport med anbefalinger til brug af værktøjer.

Rapporten vedhæftes som Bilag 3.

Sundhedsstyrelsen ønsker Følgegruppens kommentarer

til den samlede rapport, herunder de konkrete

anbefalinger.

Side 2

04-12-2012

Sundhedsstyrelsen


Referat

Anne Marie Beck orienterede om det arbejde, der er foregået forud for

rapporten. Sundhedsstyrelsen spurgte til, hvad definitionen af et ”uplanlagt

vægttab” er. Definitionen dækker alle vægttab, der ikke er planlagt, graden

af vægtabet er således uvæsentligt. Dertil blev spurgt, hvor ofte der skal

vejes, hvortil Anne Marie Beck svarede, at borgere, der er i kontakt med

hjemmeplejen, bør vejes én gang om måneden. Problematikken skal tænkes

sammen med fysisk funktionsniveau fordi de to ting hænger sammen, hvilket

er vigtigt at sundhedspersoner er opmærksomme på. Sammenhængen er dog

ikke alene sådan som algoritmen på s. 4 viser. Her skal pilen mellem fysisk

funktionsniveau og vægttab nemlig gå begge veje. I den forbindelse uddeltes

også en videre bearbejdelse af en fælles algoritme for områderne. Det blev

påpeget at sygdom skal være en del af algoritmen. Der vil i

Sundhedsstyrelsens rapport og med assistance fra de faglige eksperter blive

arbejdet videre med denne algoritme (se også referat under nedsat fysisk

funktionsniveau).

Der blev desuden påpeget en mulig etisk udfordring ved systematisk vejning

af ældre medicinske patienter.

Punkt 6. Rapport om ”Værktøjer til systematisk identifikation

af funktionsniveau hos ældre borgere” -

kommentarer og diskussion

Referat

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af tilbud på

opgaveløsning bedt Seniorforsker, ph.d. Nina Beyer om

på basis af en litteraturgennemgang at identificere

værktøjer til systematisk identifikation af nedsat eller

faldende funktionsniveau. Denne har udarbejdet en

rapport med anbefalinger til brug af værktøjer.

Rapporten vedhæftes som Bilag 4.

Sundhedsstyrelsen ønsker Følgegruppens kommentarer

til den samlede rapport, herunder de konkrete

anbefalinger.

Nina Beyer orienterede om baggrund for rapporten. Rapporten peger på brug

af en stole-(rejse-sætte-sig)-test, eventuelt suppleret med en måling af

ganghastigheden.

Sundhedsstyrelsen spurgte, om der i anbefalingerne blev differentieret

mellem alder. Anbefalingerne er baseret på 90 årige, så hvis man er yngre

bør ens resultater ligge over anbefalingerne.

Det blev i Følgegruppen diskuteret, hvorvidt det var nødvendigt også at måle

ganghastigheden, sådan som anbefalingerne lægger op til, eftersom denne

kan være svær at gennemføre i praksis. Gangtesten foreslås anvendt for at

hvis borgeren klarer mere end 5, men mindre en 9 oprejsninger på 30 sek.

Man drøftede i den forbindelse en cutt-off værdi på 6. Ifølge Nina Beyer,

ved man ikke meget om mellemkategorien og det er derfor svært at vurdere

om sådan en løsning vil være optimal. Testen skal foretages hvert halve år,

hvis der ikke har været sygdom. I tilfælde af sygdom eller indlæggelse skal

testen foretages. Hvis der er en ændring på mere end to sæt, skal man

Side 3

04-12-2012

Sundhedsstyrelsen


eagere. Testen er ikke afprøvet på sosu assistenter (men fungerer bredt i

hele verden). Gladsaxe vil sandsynligvis godt hjælpe, hvis testen skal

pilottestes i en kommune.

Der blev derudover bemærket, at der bør være et større samspil mellem

kommunerne og regionerne, så kommunerne bliver bevidste om de borgere,

der har været indlagt på hospitalet. Det blev ligeledes bemærket, at i en

stikprøve fra Bispebjerg Hospital takkede 40 % nej til genoptræningsplan,

hvilket betyder, at mange borgere får hjælpen for sent.

Punkt 7. 1. udkast til rapport om værktøjer til tidlig opsporing

af sygdom – kommentarer og diskussion

Referat

Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal

bistå styrelsen i udvælgelsen af værktøjer, der kan

anvendes til systematisk løbende hverdagsobservationer/

tidlig opsporing af sygdomstegn. I arbejdsgruppen sidder

repræsentanter for almen praksis, kommuner og Dansk

Sygeplejeselskab. Der har været afholdt to møder. På

sidste møde (20.11.12) gennemgik arbejdsgruppen en

række værktøjer, som kommunerne på foranledning

havde fremsendt. Derudover er der planlagt en

litteratursøgning med henblik på afdækning af

international litteratur om værktøjer til tidlig opsporing

af sygdomstegn. På baggrund heraf har

Sundhedsstyrelsen udarbejdet et 1. udkast til rapport

indeholdende redskaber arbejdsgruppen ved en første

gennemgang kunne pege på. Udkastet har endnu ikke

været behandlet i arbejdsgruppen.

Rapporten vedhæftes som Bilag 2.

Sundhedsstyrelsen ønsker særligt Følgegruppens

kommentarer til den foreslåede disposition for rapporten.

Følgegruppen gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at overveje, hvilken

terminologi der anvendes. Fx bør hjemmesygeplejen skrives mere klart ind i

materialet idet der bør gøres opmærksom på, at organisationen af

hjemmeplejen er forskellig fra kommune til kommune. Desuden skal

Sundhedsstyrelsen være opmærksom på, at rapporten ikke peger på for

mange værktøjer og derved mister muligheden for at kunne arbejde ensartet

på området kommunerne imellem. Samtidig må rapporten heller ikke blive

for snæver og kun fokusere på undervægt og fysisk funktionsniveau, da

sygdomme ikke nødvendigvis relaterer sig til dem. Almen praksis skal også

tænkes ind i opsporingen, da det ikke er alle borgere/patienter der i starten af

deres sygdomsforløb har kontakt til kommunens hjemmepleje.

Side 4

04-12-2012

Sundhedsstyrelsen


Punkt 8. Den videre proces

Referat

Følgegruppens kommentarer og forslag vil blive

indarbejdet i en samlet rapport for initiativet. Der

udestår endnu (mindst) et møde i arbejdsgruppen for

tidlig opsporing af sygdomstegn (3. møde planlagt

13. december 2012). Resultaterne heraf vil tillige blive

indarbejdet og enten fremsendt til kommentarer i

følgegruppen eller blive drøftet ved et 2. møde i

følgegruppen.

Sundhedsstyrelsen ønsker Følgegruppens stillingtagen

til, om der skal afholdes yderligere et møde i

følgegruppen, eller om yderligere kommentering kan ske

pr. mail.

Sundhedsstyrelsen vil gerne afholde et møde i januar med følgegruppen,

hvilket Følgegruppen mener, vil være relevant. Til næste møde vil

Sundhedsstyrelsen have udarbejdet et samlet rapportudkast, som vil blive

udsendt med henblik på kommentarer og diskussion.

Følgegruppen spurgte, om Danske Regioner på et møde vil kunne

præsentere, hvordan de har tænkt sig at implementere værktøjerne. Danske

Regioner svarede, at det kan de ikke udtale sig om, før de ved hvilke

værktøjer det vedrører.

Næste møde afholdes onsdag den 23. januar kl. 12-14

Punkt 9. Evt.

Bilag til dagsordenen

Bilag 1. Kommissorium

Bilag 2. Rapport vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom -

første udkast

Bilag 3. Systematisk identifikation af ernæringstilstand

(underernæring)

Bilag 4. Værktøjer til systematisk identifikation af funktionsniveau

hos ældre borgere

Bilag 5. Oversigt over medlemmer i arbejdsgruppen vedr. tidlig

opsporing

Side 5

04-12-2012

Sundhedsstyrelsen

More magazines by this user
Similar magazines