Referat - Danske Patienter

danskepatienter.dk

Referat - Danske Patienter

NYT HOSPITAL HERLEV

DELPROJEKT A

PATIENTSIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ

Brugermøde BM 02

Tema REFERAT

Dato 22.03.2013

Udarbejdet af BRUNSGAARD + LAURSEN/LBH

Kontrol nb, mb


Nyt Hospital Herlev Spor A - FAM, KBB

Møde: Brugergruppemøde 02

Dato: Fredag d. 22.03.2013

Kl.: 13:00 – 15:30

Emne: Projektforslagsfase

B R U N S G A A R D + L A U R S E N

Patientsikkerhed og arbejdsmiljø

BM 02

Referat

Dato: 22.03.2013

0. Deltagere Initialer Firma

Per Lørup PL Udviklingsafdelingen

Nina Sauerbrey NS Afd. E

Alice Harrestrup AH Afd. G

Bente Hansen (tovholder) BH Udviklingsafd.

Michael Brauner MBR Udviklingsafd.

Birgitte Mejsholm BM DANSKE PATIENTER

Susanne Tarp ST DANSKE PATIENTER

Arnth Mørk AM Teknisk afd.

Anette Madsen AM Byggeafdelingen

Henrik Villum Nielsen HVS Bygherrerådgiver

Michael Østergaard Larsen

MØL BANO

Niels Brunsgaard NB Brunsgaard + Laursen

Line Birkebæk Holst (ref) LBH Brunsgaard + Laursen

Jan Lytton Glenvig JLG Orbicon

Henrik Poulsen HP Orbicon

Michael Brunbjerg MB Henning Larsen Architects

Afbud

Christian Morhordst Hansen

CMH Afd. A

Mark Fauerby Hviid MFH Afd. D

Nikolaj Tindbæk NT Afd. I

Graham R. Andersen GRA ISL/ FTT

Arkitektfirma ApS

Dagsorden Aktion

1. Godkendelse af referat

2. Udkast til projektforslagets hoveddisponering, status ifht.

patientsikkerhed og arbejdsmiljø

3. Status udformning af sengestuen

4. Patientbadeværelsets udformning status

5. Besigtigelse mock-up af sengestue og badeværelse

6. Den videre proces, indstilling til brugerstyregruppen

7. Eventuelt


1./ Godkendelse af referat

Referatet fra BM 01 blev godkendt.

2./

Udkast til projektforslagets hoveddisponering, status ifht.

patientsikkerhed og arbejdsmiljø

MB resumerede den overordnede disponering og planløsning for nybyggeriet.

Det overordnede fokus er arealoptimering for at opnå så meget funktionsareal

som muligt.

MB beskrev sengeetagernes hoveddisponering i afsnit, plejeenheder med plejebaser,

plejebasens indretning med 2 arb.pl. bag en skærm, en udadvendt

plads mod gangen og en rørpoststation i et af afsnittets 3 baser. Baserne er ikke

øremærket specifikke faggrupper men benyttes af alle.

Sengestuerne er forsynet med IT.

Hver sengestue har sit eget badeværelse.

MB gennemgik herefter indretningen af sengestuen og patientbadeværelset:

Generelt Nævnte at der på hospitaler sker rigtig mange faldulykker på badeværelset

og på vej til/fra badeværelset. Dette har været et fokuspunkt i udformningen

af sengestue og badeværelse.

Ved ugens andre brugermøder har brugerne nævnt flere generelle punkter,

som konsortiet skal arbejde videre med i indretningen af sengestuen og patientbadeværelset

(bl.a. indretning af pusleplads og placering af håndvask).

Sengestue

Konsortiet arbejder videre med detaljeringen af vask/ skabsnichen efter input

fra bl.a. hygiejnerepræsentanten i grupperne. Håndvasken skal ikke

være integreret i et skabselement (som i et køkken).

Den skal separeres fra skabselementerne og signalere, at den er et sted,

hvor man udelukkende udfører håndhygiejne (hygiejnestation).

Brugerne forslår at der byttes om på den store og den lille dør i dobbeltdøren

mellem sengestue og gang.

Badeværelset Baderummet er udformet med udgangspunkt i den selvhjulpne patient.

På spørgsmål om anvendelse af aut. Teknologi (toiletskyl, armaturer) blev

oplyst at indtil nu har afklaring af pladsforhold, rumstørrelser været højest

prioriteret.. MB oplyste at detaljeret indretning og valg af sanitetsbestykning

sker i næste fase.

Indretningsløsninger og pladsforhold skal også vurderes ifht. service og

vedligeholdelse

Obs. indretning hvis en patient falder. Der skal være plads til, at hjælpere

kan komme ind og hjælpe patienten op.

Overflader MB orienterede om arbejdet med overflader, farver, kontraster etc.

Der har indtil nu været arbejdet med stærke farver i badeværelset og en

translucent dør ind til stuerne. Konsortiet er dog blevet gjort opmærksom på

et diskretionshensyn mht. indkig og ”skyggespil” mellem badeværelse og

sengestue. Løsningen med den translucente dør skal derfor genovervejes.

3./ Status udformning af sengestuen

Drøftet under punkt 2.

4./ Patientbadeværelsets udformning status

Drøftet under punkt 2.

5./ Besigtigelse mock-up af sengestue og badeværelse

Mock-uppen blev fremvist og gennemgået med brugerne.


Sengestuen I indretningen af sengestuen er der taget udgangspunkt i anvisningen ”Den

gode sengestue”.

Der skal tages stilling til, hvorvidt glasset mellem sengestue og gang er en

del af døren, eller om der i stedet er et vindue i væggen.

Patienten har mulighed for selv at styre åbenhed/ lukkethed ud til gangen

vha. persienner.

Der arbejdes med at bruge vinduesnichen som et attraktivt element i rummet.

Der etableres en siddeniche (40cm høj) som en del af vinduesudformni

Der er tegnet en skabsniche langs den ene væg , hvori vasken er placeret

(er ikke vist i mock-uppen). Konsortiet er dog blevet gjort opmærksom på,

at der grundet hygiejnehensyn i stedet skal implementeres en frithængende

håndvask på stuen.

På hver sengestue findes en klap-ud-briks på den side af hospitalssengen,

der vender ud mod vinduet. Pga. standardisering etableres brikse på alle

sengestuer.

Solafskærmning foregår med et blændingsgardin .

For at få den optimale mængde dagslys ind på alle stuer arbejdes der med

differentiering af vinduesstørrelserne. Sengestuerne mod nord har de bredeste

vinduer og sengestuerne mod syd & vest har de smalleste vinduer.

En smal del af vinduet kan åbnes. Der monteres sikkerhedsbeslag så åbningsbredde

begrænses.

Kommentarer fra brugerne:

Forslag om at persiennerne i dør mod gang også kan betjenes udefra

gangsiden af personalet (for observation af patienten)

Brugerne foretrækker at pusleplads placeres på badeværelset, hvis det er

muligt. Hvis det ikke er muligt, er det ok med en opklappelig hæve-sænke

pusleplads i nichen ved siden af håndvasken. Det skal helst være muligt at

skjule puslepladsen helt, når den ikke bruges.

Passagen mellem patientseng og væg ud til toilet virker meget smal. Konsortiet

orienterede om, at det er testet, at man kan passere med en kørestol.

Pladsen skal vurderes i situationer hvor der er placeret udstyr ved

sengens fodende.

Brugerne spurgte til, hvor patienterne skal sidde, hvis de er nødt til at spise

på stuen. Ønsket er at det kan foregå henne ved vinduet/ lyset.

AM orienterede om, at der er en spisestue på hver afdeling og at der som

en del af plejen arbejdes på at tilskynde patienten til at bevæge sig ud af

sengen, at være fysik aktiv.

Gulvbelægningen på sengestuen skal vurderes i forhold til skridsikkerhed af

hensyn til dårligt gående, samt arbejdsmiljømæssigt ifht mulighed for at

rengøre uden de store gener.

Kontraster er vigtige for bl.a. svagtseende. Det anbefales at der er kontraster

ved lyskontakter og rundt om døre f.eks. mørke kontakter på hvide

vægge og mørke døre i hvide vægge.

Forslag om placering af fold-ud-briks seng mod gangen i stedet for mod

vinduet.

Det er ikke optimalt med udsigt fra sengen til et badeværelse. Sengen kunne

evt. flyttes lidt den ene vej, som den kommer lidt mere fri af badeværelset.

AM pointerede, at det er vigtigt, at mock-uppen færdiggøres snarest også

med opsætning af apteringsudstyr.

Badeværelse MØL gennemgik BANOs arbejde med patientbadeværelset:

Badeværelse -

generelt

Badeværelset er indrettet ud fra norske undersøgelser omkring arbejdsmiljøaspekter

og patientsikkerhed. Undersøgelserne har vist, at man ved hjælp

en den rigtige indretning kan skabe en højere grad af selvhjulpenhed blandt

patienter.


Badeværelse-

brus

Badeværelse - toilet

Badeværelse -

håndvask

Patientbadeværelsekommentarer

Dette sikres bl.a. ved at der er gribemulighed langs alle sider i badeværelset

i form af indbyggede greb/ bøjler.

Brusestolen er placeret inde i hjørnet, hvor der er gode støttemuligheder for

den selvhjulpne patient.

En patient i rullestol vil skulle benytte en badestol placeret længere ”ude” i

rummet.

Den opklappelige badestol fås eleverbar.

Beklædning på sædet er integralskum, som optager varmen fra rummet.

Toiletkummen leveres som højdejusterbar betjent manuelt eller elektrisk.

Armstøtterne er længere end de gængse armstøtter, så patienten har mulighed

for at læne sig frem og rejse sig og stadig få støtte.

Toilettet er placeret, så en kørestolsbruger kommer til og fra toilettet via en

skrå forflytning og ikke en sideværts.

En rullestolspatient med standfunktion, som har behov for en hjælper, bliver

forflyttet af en hjælper, som står foran toilettet.

En patient helt uden standfunktion vil blive liftet fra sengen og over i en toiletstol

og kørt til badeværelset.

Håndvask kan leveres eleverbar.

Håndvasken er udformet således, at areal i sengestuen kan inddrages, når

der er behov for en hjælper ved håndvasken (åben dør).

Der er placeret et støttehåndtag både på vasken og på væg ved siden af

vasken, så patienten kan stå mere oprejst end hvis der kun var greb på

håndvaskens forkant.

BANO anbefaler ikke automatiske vandarmaturer, da man vurderer at genkendelighed

hjemmefra er vigtigt i forhold til betjening af armaturer.

Vaske udføres altid i kontrastfarve i forhold til den væg, den hænger på.

Vasken kan dog ikke udføres i sort.

Det er udformet en spyttebakke ved siden af håndtagene, da erfaringer har

vist, at det ellers kan være svært for brugerne at ramme vasken, når de

skal spytte vand ud ved mundskyl/tandbørstning

Kommentarer fra brugerne:

Rep. for patientsikkerhed vurderer, at det generelt er et godt badeværelse,

der vil fungere for mange og som de fleste vil føle sig tryg i.

Glasdøren ud til badeværelset er for farlig. Hvis man rammer ind i den, slår

man sig meget på de skarpe kanter.

Placeringen af vasken gør, at der nemt kommer vand på gulvet inde på

stuen.

Bruseamatur bør være et-grebsarmatur i stedet for to-grebsarmatur som

vist.

Obs. Håndtering af katedre og kolostomiposer.

Der bør vælges elektrisk højdejustering til toilettet og håndvask.

Pladsforholdene omkring en patient der er faldet vil altid være kritiske (uanset

hvor stort et badeværelse vil være)

6./ Den videre proces , indstilling til brugerstyregruppen

Dagens møde er det sidste deciderede brugermøde.

I næste fase vil dialogen og spørgsmål fra konsortiet til brugerne gå via Byggeafdelingen.


7./ Eventuelt

Intet at bemærke

Tilføjelse efter mødet:

Der er forhold, der endnu ikke har fundet deres endelige løsning i projektforslaget,

som det ser ud pt. Derfor kan gruppen (ligesom de øvrige brugergrupper)

ikke anmodes om en indstilling til det det kommende brugerstyregruppe

møde d. 4. april.

Derfor vil det afsluttende forløb i denne fase være således, at konsortiets

tilrettede tegninger afleveres til Byggeafdelingen, der fremlægger disse for /

informerer afdelingsledelserne/tovholder. Dette vil ske i løbet af april/primo

maj. På grundlag heraf udarbejder afd. ledelserne en indstilling til projektstyregruppen.

Der planlægges et fælles informationsmøde om projektforslaget med alle

grupper oa. interesserede lige efter sommerferien.

More magazines by this user
Similar magazines