Kort Nyt - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

Kort Nyt - Dansk Erhverv

Nr. 7 – november 2011

Kort Nyt

1. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter

2. Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen

3. Fransk forbud mod bisphenol A

4. Ny reklameafgift er gift for butikker

5. Kickstart” for nye grænsehandelsvarer

6. Dansk Erhverv til møde med den ny fødevareminister

7. Autorisationsbekendtgørelse trådt i kraft

8. Medlemsfordel: Rådgivning hos Dansk Varefakta Nævn

Lotte Engbæk Larsen, Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv

Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter

I forbindelse med regeringens fremlæggelse af finanslovsforslag for 2012 foreslår

den ny regering at hæve punktafgifterne på en række fødevarer, hvilket Dansk

Erhverv er imod.

Regeringen lægger op til at hæve en række afgiftssatser pr. januar 2012. Regeringen ønsker

endvidere at udvide afgiftsgrundlaget for chokoladeafgiften, således den udvides til at omfatte

varer med sukker, for eksempel syltetøj, syltede agurker, ketchup og kakaomælk. Det arbejde vil gå

i gang i foråret 2012.

Aktuelle foreslåede afgiftsstigninger pr. januar 2011:

• Afgiften på chokolade og slik hæves pr. 1. januar 2012 med 6 kroner pr. kg. til 23,75 kroner pr.

kg., og chokoladeafgiften ændres til en afgift for tilsat sukker.

• Afgiften på sukkerholdig sodavand øges med 0,5 kroner pr. liter fra den 1. januar 2012.

• Afgiften på øl hæves med 25 procent (svarer til 7,6 kroner pr. kasse med 30 stk.) med virkning fra

den 1. januar 2012.

• Afgiften på vin hæves med 55 procent (svarer til 3,5 kroner pr. flaske bordvin) med virkning fra

den 1. januar 2012.

• Afgiften på konsum-is forhøjes med 50 procent fra den 1. januar 2012.

• Cigaret og tobaksafgifter forhøjes svarende til en stigning på 3 kroner pr. 20 stk. i 2012.

Afgiften på sukkerfri sodavand sættes ikke op, så det kan muligvis også være tilfældet for sukkerfri

chokolade- og konfektureprodukter. Men det fremgår ikke klart.

Regeringen lægger også op til en indeksering af afgifterne i de kommende år.


Her kan du finde flere detaljer fra Skatteministeriet om de højere og nye afgifter

(http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/kortnyt2011/Documents/Kortnyt-2011-Skatteministeriet-afgifter.pdf)

Lotte Engbæk Larsen, Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv

Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen

En prisundersøgelse foretaget af avisen 24timer har vist, at prisforskellen på 14

udvalgte mærkevarer stort set var den samme i discountbutikker og supermarkeder.

Det skyldes hård konkurrence, forklarer Dansk Erhverv.

Alle dagligvarebutikker konkurrerer hårdt i kampen om at tiltrække forbrugerne, og ingen har lyst

til at tage en højere pris end deres konkurrenter. Derfor overvåger butikkerne hinanden skarpt og

retter deres priser til ud fra målsætningen om at være billigere end konkurrenterne.

Den halve sandhed om konkurrence

Når både medier, embedsfolk, forskere og politikere ud fra avisen 24timers begrænsede

undersøgelse konkluderer, at de næsten identiske priser betyder, at konkurrencen ikke fungerer,

overser de flere forhold. Dels at ens priser faktisk lige så vel kan være udtryk for fuldkommen

konkurrence, og dels at gennemsigtigheden på markedet allerede er stor, bl.a. pga. kædernes

tilbudsaviser.

Mærkevarer sælges uden avance

De 14 undersøgte varer er såkaldte ”must carry”-varer, dvs. mærkevarer, som alle butikker er nødt

til at føre, fordi forbrugerne forventer at finde dem på hylderne. Der er typisk kun én leverandør

eller agent, der forhandler disse varer i Danmark, og det fører til, at indkøbsprisen ofte ligger meget

tæt for alle butikkerne. Der findes flere eksempler på, at mærkevarer sælges helt uden overskud i

dagligvarehandelen for at tiltrække kunder.

Masser at spare i discount

I april 2011 foretog Jyllands-Posten en stor prisundersøgelse af 30 forskellige dagligvarer fra 17

dagligvarebutikker. Undersøgelsen viste, at der er helt op til 24.000 kroner at spare for en

gennemsnitsfamilie årligt ved at handle det billigste sted. En undersøgelse fra GFK tidligere fra

marts 2011 viste desuden, at forbrugerne kan spare 23 pct. ved at planlægge deres indkøb efter

tilbud.

Camilla Kongskov, Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv

Fransk forbud mod Bisphenol A

Frankrig er på vej med et totalforbud mod Bisphenol A i alle materialer, der kommer

i kontakt med fødevarer.

Forbuddet, som blev vedtaget af Nationalforsamlingen den 12. oktober 2011, omfatter både

produktion, import, eksport og markedsføring af fødevarekontaktmaterialer indeholdende

Bisphenol A. Hvis forslaget vedtages af Senatet og godkendes af EU-Kommissionen, vil det have

fuld virkning fra den 1. januar 2014.


Allerede fra 1. januar 2013 lægger det franske forslag op til at forbyde Bisphenol A i produkter til

børn under tre år, svarende til det danske forbud. Så snart loven er vedtaget af begge kamre, skal

produkter, der retter sig mod gravide og småbørn, mærkes med, at de indeholder bisphenol A.

I EU har det siden marts 2011 været forbudt at fremstille sutteflasker med Bisphenol A, og fra 1.

juni 2011 blev det også forbudt at markedsføre og importere sutteflasker med Bisphenol A.

Fødevareminister afventer EFSAs vurdering

Den danske fødevareminister Mette Gjerskov har udtalt, at hun ikke her og nu vil indføre et

nationalt forbud mod bisphenol A i alle produkter, der kommer i berøring med fødevarer. Hun vil i

stedet afvente, at den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA undersøger de nye franske

undersøgelser, som forbuddet udspringer af.

EU-notifikation

Det franske senat har endnu ikke stemt om forslaget, som dog allerede er blevet sendt til

notificering i EU-Kommissionen. Kommissionen skal tage stilling til, om forbuddet vil være i

overensstemmelse med reglerne for det indre marked, og om Frankrig ud fra et

forsigtighedsprincip vil kunne gennemføre forbuddet.

Camilla Kongskov, Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv

Ny reklameafgift er gift for butikker

Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om en afgift på husstandsomdelte

tryksager på 400 mio. kroner. Det vil få negative konsekvenser for butikkerne,

forbrugerne og koste arbejdspladser, vurderer Dansk Erhverv.

En reklameafgift er umulig at administrere

Skatteministeriet undersøgte i 1998, om man kunne indføre en reklameafgift og konkluderede, at

en reklameafgift er noget nær umulig at administrere pga. afgrænsningsproblemer,

kontrolproblemer, omgåelsesproblemer og konkurrenceforvridning. I Sverige har man tidligere

haft en reklameafgift, men man opgav den, fordi den var konkurrenceforvridende og fordi det var

svært at afgrænse, hvad der var reklame, og hvad der var information.

Tab af arbejdspladser

En afgift på reklametryksager risikerer at føre til tab af danske arbejdspladser. Reklametryksagerne

er en meget vigtig markedsføringskanal for detailhandlen og dele af det øvrige erhvervsliv, og

produktionen af tryksagerne må derfor forventes at rykke til lande, hvor lønomkostningerne er

mindre. Grafisk Arbejdsgiverforening har beregnet, at reklameafgiften vil føre til et direkte fald i

beskæftigelsen i grafisk industri på mellem 420-660 medarbejdere og have indirekte

følgevirkninger på mellem 670-910 medarbejdere.

Forbrugerne kommer til at betale prisen

Forbrugerne kommer til at betale for en afgift på reklametryksager i form af højere priser, eftersom

reklametryksagen vil blive dyrere at producere. De direkte omkostninger hertil vil blive væltet over

på forbrugerne. Det er konkurrenceforvridende at gå efter ét bestemt reklamemedie, som

forbrugerne i øvrigt er meget glade for og bruger aktivt til at opnå besparelser på deres indkøb.


Netop de husstandsomdelte reklametryksager er med til at gøre det let for forbrugerne at finde de

gode tilbud og lave priser, hvilket fører til hård konkurrence mellem butikkerne og lavere priser for

forbrugerne. Hvis man svækker reklametryksagen, svækker man altså samtidig priskonkurrencen.

Problem for mindre butikker

Alle butikker og erhvervsdrivende har brug for at fortælle deres kunder om tilbud, priser,

produkter og løsninger. Og hvis det bliver dyrere at anvende reklametryksagen til markedsføring,

vil den formentlig flytte over i andre medier, f.eks. lokalaviser, dagblade, gratisaviser, tv, internettet

og radio. Ikke alle erhvervsdrivende har budgetter til at føre reklamekampagner i tv, og på sigt vil

det gå ud over særligt mindre butikker uden for de store byer.

Ingen miljøeffekt

Reklameafgiften har til formål at ”bidrage til at nedbringe mængderne af papiraffald til gavn for

miljøet”. Men afgiften vil slet ikke have nogen miljøeffekt, idet markedsføringen vil flytte over i

andre papirmedier.

Henrik Hyltoft, Markedsdirektør i Dansk Erhverv

Kickstart” for nye grænsehandelsvarer

Regeringen vil gennemføre store afgiftsforhøjelser på grænsehandelsfølsomme varer

for at finansiere regeringens nye politiske tiltag. Dansk Erhverv er bekymret for øget

grænsehandel og for tabet af danske arbejdspladser. Sundhedseffekten er tvivlsom.

”Det er ikke løsningen at lægge store afgiftsstigninger på netop de varer, der trækker

grænsehandlen, fordi danskerne blot vil flytte en større andel af deres indkøb uden for landets

grænser eller blive fristet af illegal handel med billige øl, slik mv. og ”venne-salg”. I slipstrømmen

på grænsehandelen følger køb af yderligere varer, som man ellers ville have købt i Danmark," siger

Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

”Historien har gang på gang vist – og sidst i 2010 - at når afgifter hæves og grænsehandlen øges,

går danske virksomheder glip af omsætning, og den private sektor mister arbejdspladser. Samtidig

går den danske statskasse glip af provenu fra moms og afgifter, indkomstskatter samt

selskabsskatter fra virksomhederne. Det er altså tale om utroligt mange led, der bliver ramt af disse

negative effekter ved afgiftsforhøjelser,” siger Henrik Hyltoft.

Resultatet er lagereffekt og øget forbrug

Det er jo påfaldende, at mens dansk dagligvarehandel har taget et aktivt ansvar for at medvirke til

at øge salget af sundere varer, så gør regeringen det samtidigt mere populært og attraktivt at

handle i Tyskland og Sverige, som for eksempel hverken har afgifter på slik eller sodavand, men til

gengæld lavere fødevaremoms. Og når folk er afsted, så bliver der købt rigeligt ind og folk fylder

deres depoter op.

”Grænsehandelen skaber et unaturligt højt forbrug af de varer, som trækker grænsehandelen.

Dermed udvandes forebyggelseseffekten af afgiftsforhøjelsen. Det eneste, afgiften forebygger, er

lovlig handel i danske butikker”, siger Henrik Hyltoft.

”Efter dårlige erfaringer med administrative byrder på fedtafgiften er det overraskende at

regeringen nu også vil afgiftsbelægge marmelade, syltede agurker og andre produkter tilsat

sukker,” siger Henrik Hyltoft.


Her kan du læse flere detaljer fra Skatteministeriet om de højere og nye afgifter

(http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Kickstart-for-nye-graensehandelsvarer.aspx)

Lotte Engbæk Larsen, Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv

Dansk Erhverv til møde med den ny fødevareminister

Dansk Erhverv har været til møde med den nye fødevareminister Mette Gjerskov fra

Socialdemokraterne.

Mette Gjerskov vil blandt andet have fokus på grøn omstilling af fødevareerhvervet, økologi og

sundere fødevarer i sit arbejde. Dansk Erhverv drøftede blandt andet fødevarekontrol, ernæring og

fedtafgift med ministeren, og vi ser frem til et godt samarbejde.

Camilla Kongskov, Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv

Autorisationsbekendtgørelse trådt i kraft

Den reviderede bekendtgørelse om autorisation og registrering af

fødevarevirksomheder trådte i kraft den 10. november 2011.

Læs bekendtgørelsen her:

http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/kortnyt2011/Documents/foedevare

nyt-7-bilag-1.pdf

Medlemsfordel: Rådgivning hos Dansk Varefakta Nævn

Dansk Varefakta Nævn tilbyder rådgivning inden for deklarationer på fødevarer og

nonfood varer, anprisninger, reklamemateriale, tilbudsaviser mv. Som medlem af

Dansk Erhverv opnår din virksomhed en billigere pris.

Dansk Varefakta tilbyder rådgivning til Dansk Erhvervs medlemmer inden for følgende områder:

• Rådgivning om udarbejdelse af deklarationer på fødevarer, nonfood dagligvarer og nonfood varer

• Rådgivning før mærkning og efterfølgende stikprøvekontrol

• Rådgivning om anprisninger, øvrig tekst og illustrationer på emballagen

• Rådgivning vedr. analyser

• Indhentning af oplysninger om og beregninger af varens indhold af afgiftspligtig mættet fedt

• Reklamemateriale, tilbudsaviser og hjemmesiders overensstemmelse med mærkningsreglerne.

• Hjælp i forbindelse med varedeklarationer til internethandel

• Hjælp ved ansøgninger om særlige tilladelser hos f.eks. Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen


• Vurdering af anprisninger i forbindelse med markedsføring af måltider på restauranter.

Varefakta er den eneste mærkningsordning i Danmark, hvor producenter, importør og forhandlere

kan få deres varer mærket og systematisk kontrolleret af en uvildig instans.

Hør mere om aftalen eller benyt dig af den ved at ringe til Dansk Varefakta Nævn på 46 30 45 00.

More magazines by this user
Similar magazines