Management Outlook 2013 – metodeappendiks - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

Management Outlook 2013 – metodeappendiks - Dansk Erhverv

ManageMent

outlook

2013


Forord

I Dansk Erhverv er vi stolte over at kunne præsentere dette ”Management Outlook

2013”. Ambitionen er at blive klogere på, hvad de strategiske udfordringer bliver i det

kommende år både for branchen, men især for dens kunder.

Titlen er velvalgt af flere grunde. Den afspejler meget godt det store internationale

udsyn, som kendetegner branchen og som mange kunder fremhæver som en meget

væsentlig værdi ved den rådgivning, de efterspørger. Som det vil fremgå, er det for

langt de fleste virksomheder strategisk uomgængeligt at vende blikket mod det globale

marked, hvis der skal skabes vækst.

I ordet ”outlook” skal også læses det modsatte af indadvendt. Management-branchen

er kendetegnet ved at være utrolig refleksiv og responsiv i forhold til nye metoder,

ny viden, nye behov hos kunderne, etc. Derfor ville det også være skævt med et meget

navlebeskuende fokus, og det har været målet at få kundernes perspektiv til at fylde så

meget som muligt.

Læs den før din rådgiver

Målgruppen for denne brancheanalyse er i virkeligheden heller ikke kun branchen

selv men også dens omgivelser. Branchens toneangivende aktører har været stærkt

medvirkende til at berige analysen, men overblikket er først og fremmest tiltænkt deres

kunder. Er det nu klogt at afsløre udfordringer og inspirere til at stille endnu mere

præcise krav? Entydigt: ja!

Vi tror fuldt og fast på, at jo dygtigere kunden er, og jo højere og mere klare krav der

stilles, jo nemmere er det også for den kvalificerede rådgiver at tilføre værdi.

Dansk Erhverv har taget initiativ til dette ”Management Outlook 2013”, fordi vi gerne

vil øge overblikket over markedet for strategisk rådgivning og kvalificere efterspørgslen

efter Rolls Royce-produktet. Management-konsulenter skaber værdi for deres kunder

og er en værdifuld smøreolie for maskinrummet i dansk erhvervsliv.

Vi repræsenterer en bred vifte af virksomhedsrådgivere fra it, revision og management

til design, reklame og PR og en masse derimellem. Og vi repræsenterer en endnu

bredere vifte af de virksomheder, der nyder godt af den rådgivning, som tilbydes.

Det har styrket os i den opfattelse, at mere kvalificeret rådgivning og konsulentbistand

er en væsentligt komponent i at øge innovationen og vækstpotentialet blandt danske

virksomheder.

Søren Friis Larsen

Markedsdirektør, Dansk Erhverv

s. 3


Indholdsfortegnelse


SIDE

6

SIDE

9

SIDE

35

SIDE

67

SIDE

73

SIDE

77

SIDE

85

SIDE

103

SIDE

107

Management Outlook 2013

Resumé s. 6

Outlook - økonomisk og politisk

Økonomisk outlook s. 10

Management-konsulenternes politiske virkelighed s. 18 (dette afsnit er lukket)

Tendenser

Management en metier i udvikling s. 36 (dette afsnit er lukket)

Branchen i helhed

Management-branchen i tal s. 68 (dette afsnit er lukket)

En usynlig rådgiver?

Management-konsulenterne i medierne s. 74 (dette afsnit er lukket)

De store spillere

Branchens nøgletal s. 78 (dette afsnit er lukket)

Who is who

Stamdata på udvalgte huse s. 86

Dansk Erhverv & Dansk Erhverv MGMT

Om Dansk Erhverv s. 104

Dansk Erhverv MGMT en ny brancheplatform s. 105

Appendiks metode

Management Outlook 2013 metodeappendiks s. 108

s. 5


Management Outlook 2013 resumé

Denne publikation har til formål at klæde dig bedre på til at

forstå management-branchen i almindelighed og i Danmark

i særdeleshed hvad enten du skal forstå dine kolleger, dine

konkurrenter, dine kunder eller dine konsulenter. Det er forsøgt

at afdække branchen og inddrage både et køber- og et sælgerperspektiv

i denne afdækning. Dette er sket ved at fokusere på

tre gradvist mere specifikke fikspunkter: branchens omgivelser,

branchens selv og branchens førerhunde.

Branchens omgivelser

Management-branchen er en branche, der i særdeleshed er følsom

over for de store trends, der rammer dens kunder. Det hænger

sammen med, at branchen ofte skal definere og udpege netop

disse forandringer eller give svar på mulige reaktioner herpå. Og

helst være et skridt foran kunderne. Derfor spiller udviklingstendenserne

i de politiske og økonomiske systemer en stor rolle.

En vurdering af den økonomiske situation er imidlertid noget

nær et kludetæppe: Noget trækker op, andet ned. Der er både

stagnation, gældskrise og uro på de finansielle markeder men

omvendt også spæde tegn på stigende eksport og privatforbrug.

Forventningerne afspejler denne situation: Fremgangen kan

øjnes, men den er usikker og tøvende. Sådan kan det se ud en

rum tid endnu, for der er ikke tale om krise eller midlertidig

opbremsning. Der er tale om en ny normaltilstand, som rummer

både udfordringer og muligheder.

s. 6

Hvad er management-branchen for en størrelse? Hvilke spillere

dominerer banen? Hvordan klarer branchen og de toneangivende

virksomheder sig? Hvilken rolle spiller globalisering og

internationalisering? Hvilke udviklingstendenser præger branchens

kunder og branchen selv? Dette afsnit opsummerer ganske kort de

følgende siders analyser af management-branchen, branchens kunder,

branchens vilkår og branchens fremtid.

Denne situation præger også det politiske system, der løbende

forsøger at finde svar på netop de udfordringer som en spirende,

ny verdensorden skaber. Disse svar er dog ofte anderledes

konkrete og tager form af konkrete reformer, tiltag og nye

reguleringer, der påvirker management-konsulenterne og ikke

mindst deres kunder. Skattetryk, indkøbspolitik i den offentlige

sektor, adgang til kvalificeret arbejdskraft og fravær af relevant

forskning og vidensproduktion er fire eksempler på rammevilkår,

som har fået større betydning med årene, og som adresseres

med politiske tiltag i dag eller i den nære fremtid.

Branchen selv

Management-branchen er en branche i konstant udvikling.

Visse trends er dog mere presserende end andre, og særligt

syv strømninger synes at presse sig på: Nødvendigheden af det

internationale vue, behovet for vedvarende innovation, professionaliseringen

af kunderne, sammensmeltningen af strategi og

implementering, specialiseringen af ydelserne, hensynet til den

teknologiske udvikling, indgangen til den offentlige sektor og indmarchen

af revisionshusene. Sådan er oplevelsen i al fald hos 15 af

de mest centrale spillere på banen og hos flere af deres kunder.

Disse syv tendenser rammer en særlig branche der er nemlig

tale om en facetteret størrelse, der næppe lader sig definere fuldkommen.

Det er dog muligt at gøre et forsøg, og herfra er billedet

klart: Der er tale om en polariseret branche med meget stor


forskel på de store og de små. Få fremtrædende managementhuse

tegner branchen, og de flankeres af en stor flok meget små

selskaber. Polariseringen til trods og selvom managementbranchen

ikke gik fuldkommen fri af det økonomiske tilbageslag

i kølvandet på finanskrisen er der tale om en branche, der i

overvejende grad har oplevet mærkbar fremgang det seneste

årti; en fremgang, man ikke mindst ser i de toneangivende huse.

Branchens førerhunde

Også de toneangivende huse falder i forskellige kategorier, når

man gransker dem nøjere: Nogle har meget store bruttofortjenester

pr. ansat, andre lidt lavere; nogle har meget højere

personaleomkostninger pr. ansat, andre lidt lavere; og nogle har

høje bruttofortjenester pr. ansat og samtidig lave personaleomkostninger

pr. ansat. Nogle er globale i deres omfang og udsyn,

andre har specialiseret sig mere i de nordiske markeder. Nogle

tager udgangspunkt i andre rådgivningsforhold, som f.eks. it

eller revision, mens andre leverer den rene vare.

Billedet er langt fra entydigt, men én ting har de toneangivende

huse til fælles: Udsynet, betydningen og kunderne. Og det er

netop disse tre ting, der gør dem og management-branchen

interessant.

s. 7


Outlook

- økonomisk og politisk


Hvad er forventningerne til dansk og international økonomi? Hvilket

makroøkonomisk klima kommer danske virksomheder til at manøvrere

i? Hvad er udsigterne for 2013, når det gælder den finansielle sektor?

Den offentlige sektor? Forbrugernes fortsatte afdæmpede forventninger?

Dette kapitel kigger nærmere på den samfundsøkonomiske kontekst for

virksomhedernes strategiske udfordringer.

Økonomisk outlook

Overordnet set udviser økonomien få entydige tegn. Den europæiske økonomi står i et vadested, mens mange økonomier uden for

Europa udviser fornuftige vækstrater. Deres positive udvikling er både godt og skidt for danske virksomheder. På den ene side giver

lavvæksten hjemme en lang række strategiske udfordringer. På den anden side opstår der nye forretningsmuligheder for dem, som

formår at gribe dem. Usikkerheden afspejler sig i såvel aktiemarkedet som hos forbrugerne.

Europa: Krisen, der ikke vil gå væk

EU-landenes gældskrise og eurokrisen er et vilkår, alle virksomheder

må forholde sig til. EU-landenes gælds- og vækstkrise har

stor direkte og indirekte betydning for hele verdensøkonomien,

og krisen påvirker de strategiske muligheder for såvel rådgivningsvirksomhederne

som deres kunder. Mange virksomheder

vil eksempelvis bruge mindre energi på fremadrettet udvikling,

når det drejer sig om akut tilpasning til en ny og for mange

På trods af spareiveren er europæerne stadig gældsatte

Estland

Sverige

Danmark

Tyskland

Storbritannien

Grækenland

EU-målsætning

mindre lukrativ og særdeles risikofyldt situation mens andre

netop vil forsøge at vriste sig fri af krisen ved at omlægge deres

strategiske fokus. Uanset det strategiske fokus er den europæiske

økonomiske situation ikke et vilkår, der ændrer sig lige foreløbig

dertil er udfordringerne for store. Flere europæiske lande

må gennem langvarige tilpasninger, og det vil givetvis påvirke

erhvervslivets strategiske rammer i 2013 og 2014.

Estland

6,0%

Grækenland

165,3%

Danmark

46,5%

0% 50% 60% 100% 150% 200%

Kilde: Eurostat, gov_dd_edpt1

Note: Figuren viser udvalgte EU-landes gæld som andel af BNP.

s. 10


Ét af hovedelementerne i den europæiske krise er den stadig

meget store usikkerhed på de finansielle markeder. For mange er

finanskrisen et overstået kapitel, der er blevet afløst af en mere

generel realøkonomisk krise, men det er dog langt fra det fulde

billede, og man kan sagtens tale om en ”forlænget finanskrise”;

en forlænget finanskrise, der har ramt ikke blot på makroplan,

som eurozonen oplever det lige nu, men også på mikroplan, som

mange virksomheder kan bevidne.

Den forlængede finanskrise?

Den forlængede finanskrise manifesterer sig på flere måder

for virksomhederne. Særligt to konsekvenser kan dog mærkes:

Den ene er den store volatilitet og usikkerhed på de finansielle

Aktierne stiger men hverken støt eller roligt

150

140

130

120

110

100

90

80

70

60

50

DAX

NASDAQ Composite

OMXC20

At aktiekurserne både tager bemærkelsesværdige op- og nedture,

er et symptom på den høje grad af volatilitet, der præger de

finansielle markeder. Kreditklemmen er et meget omtalt resultat

af denne usikkerhed i det finansielle system og en strammere,

politisk regulering af pengeinstitutternes forhold i kølvandet på

den oprindelige finanskrise. Begge dele påvirker pengeinstitutternes

udlånspolitik i mere restriktiv retning. Svage forventninger

til den generelle, økonomiske udvikling påvirker selvsagt

også denne situation negativt.

markeder; den anden er det deraf afledte besvær med at opnå

finansiering den såkaldte kreditklemme.

Man kan aflæse en positiv, opadgående trend i aktiekurserne.

Vejen frem og op er dog hverken gnidningsfri eller uden tilbageslag.

Dette kan bl.a. ses i udsvingene i de toneangivende

aktieindekser: Selvom aktieindekserne i dag ligger højere

end før krisen, skal der ikke meget til at ændre det billede; og

der er intet, der tyder på, at den øgede volatilitet erstattes af

roligere vande i den nære fremtid. Derudover kan det undre, at

aktiekurserne faktisk ligger så højt, for det modsvarer ikke en

tilsvarende høj, økonomisk aktivitet. Også dette understreger

det potentielt usikre i situationen.

2008 2009 2010 2011 2012

M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8

Kilde: Econstats.com.

Note: Figuren viser udviklingen i de tre atieindeks. Aktieindekserne er efterfølgende indekseret, så juni 2008 = 100.

Kreditklemmen er særligt udtalt for selskaber, der har svært ved

at stille sikkerhed selv f.eks. servicevirksomheder, der ikke

kan stille garantier i et kapitalapparat, og mindre selskaber, der

ikke kan trække på en eksisterende goodwill.

s. 11


Siden finanskrisen ramte: Stadigt færre penge lånes ud til virksomhederne

650.000

600.000

550.000

500.000

450.000

400.000

2008 2009 2010 2011 2012

M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8 M10 M12 M2 M4 M6 M8

Kilde: Nationalbanken.

Note: Figuren viser danske pengeinstitutters samlede udlånsbeholdning (mio. kr.) til ikke-finansielle selskaber.

Ser man fremad, er der ikke meget, der tyder på, at denne situa-

tion vil ændre sig, og virksomhederne må derfor sandsynligvis

affinde sig med en sværere adgang til finansiering også i de kommende

år. Situationen kan desuden muligvis påvirkes negativt

af den nyligt aftalte skattereform. Denne reform fjerner særbeskatningen

af porteføljeaktier (”iværksætter-skatten”) ved at

øge lønsumsafgiften i den finansielle sektor. Denne øgede udgift

vil sandsynligvis påvirke udlånsvirksomhedernes prispolitik i

opadgående retning i takt med dens indfasning.

Der investeres igen lidt mere

95.000

90.000

85.000

80.000

75.000

70.000

65.000

60.000

September 2008: Lehman Brothers krakker

Denne noget usikre situation påvirker selvsagt virksomhedernes

investeringer, herunder deres investeringer i strategisk rådgivning.

Både den offentlige sektor og virksomhederne er igen begyndt

at investere, men udviklingen er tøvende og usikker. I første

kvartal af 2012 steg investeringerne med 3,9 pct. i forhold til

sidste kvartal af 2011, men siden 2009 er det gået op og ned, så

det er umuligt at sige, om der er tale om en decideret tendens.

Udviklingen er snarere kendetegnet ved små ryk og periodiske

tilbageslag.

2007 2008 2009 2010 2011

K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1

Kilde: Danmarks Statistik.

Note: Figuren viser faste bruttoinvesteringer og faste priser, sæsonkorrigeret (mio. kr.).

s. 12


Dansk økonomi som helhed i dag og det

kommende år

Den tøvende udvikling præger dansk økonomi, der trods spæd

fremgang stadig befinder sig i slæbesporet. I slutningen af 2011

Stagnation præger udviklingen i BNP

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

-0,5%

-1,0%

-1,5%

-2,0%

-2,5%

-3,0%

Det er forventeligt, at udviklingen i 2012 kommer til at ligne

2011, og Dansk Erhverv forventer derfor, at væksten i år (2012)

ender på ca. 1 pct., og at den næste år (2013) vil ende på ca. 1,4

pct. Vækstbundlinjen er altså uændret, men drivkræfterne bag

den økonomiske vækst er de diametralt modsatte af 2011. Sidste

oplevede Danmark således på ny en økonomisk tilbagegang, der

varede, indtil den blev afløst af en mindre fremgang i begyndelsen

af 2012.

2007 2008 2009 2010 2011

K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Note: Figuren viser den kvartalsvise og procentuelle udvikling i BNP. Beregningen er foretaget på baggrund af sæsonkorrigerede 2005-priser (mio. kr.).

Små stigninger præger billedet

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne skøn (2012-13).

år var det alene eksporten, der sikrede, at der overhovedet var en

smule fremgang at spore i dansk økonomi. I år er det omvendt

hjemmemarkedet, der trækker. Dels i kraft af løftet i investeringerne

og dels en mere glidende genopretning af privatforbruget.

Realvækst

2011 2012 2013

Privat forbrug -0,8 pct. 1,4 pct. 1,5 pct.

Offentligt forbrug -1,3 pct. 0,5 pct. 0,8 pct.

Faste bruttoinvesteringer 0,2 pct. 5,0 pct. 3,0 pct.

BNP 0,8 pct. 1,0 pct. 1,4 pct.

Bruttoledighed (personer) 162.000 162.000 157.000

Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) 2,7 pct. 2,3 pct. 1,9 pct.

s. 13


Det lidt uklare billede påvirker også virksomhedernes forvent-

ninger til fremtiden, og der er meget store forskelle fra branche

til branche. Rådgivningsbrancherne ser dog generelt lysere på

Virksomhedernes forventninger tager afsæt i deres muligheder

for fremgang og én af de centrale faktorer i den ligning er

udviklingen i det private forbrug. Det stagnerende eller endda

fremtiden særligt hvad angår investeringsniveau og udviklingen

i antallet af ansatte.

Rådgivningsvirksomhederne ser lysere på fremtiden end mange andre virksomheder

Rådgivning

Detailhandel

Transport

Rådgivning

Detailhandel

Transport

Rådgivning

Detailhandel

Transport

Kilde: Dansk Erhverv (2012): Økonomisk prognose, juli 2012.

Er forbrugerne igen vågnet til dåd?

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

-1,0%

-2,0%

-3,0%

-4,0%

Omsætning

Antal ansatte

Investeringsniveau

Stige

Uændret

Falde

Stige

Uændret

Falde

Stige

Uændret

Falde

faldende privatforbrug har længe fået skylden for, at dansk økonomi

har stået i stampe.

2007 2008 2009 2010 2011

K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATKO1 og egne beregninger.

Note: Figuren viser den procentuelle og kvartalsvise udvikling i privatforbruget. Beregningen er foretaget på baggrund af sæsonkorrigerede 2005-priser (mio. kr.).

s. 14


For rådgivende virksomheder har det bl.a. betydet, at mange af

deres kunder ikke har turdet kaste sig over nye produkter, tjenesteydelser

eller markeder og derfor har haft et mindre behov

for rådgivning om netop disse emner.

I Danmark, hvor den offentlige sektor udgør så væsentlig en

del af den samlede økonomi, er hverken virksomhedernes

forventninger eller privatforbruget alene om at sætte retningen

Faldende offentligt forbrug?

110.275

Det offentlige forbrug er faldet flere kvartaler i træk og særligt

siden midten af 2010. Selvom faldet er beskedent, er der tale om

en historisk hændelse, da det offentlige forbrug ikke er faldet

i nyere tid og da slet ikke flere kvartaler i træk. Med tanke

på de indgåede kommunale og regionale budgetter for 2012 og

Finansministeriets nyeste økonomiske redegørelse fra august

2012, forventer Dansk Erhverv dog samlet set en pæn offentlig

forbrugsvækst i 2012.

Fremtidens markeder?

Situationen i både Danmark og resten Europa kan kort beskrives

med to ord: usikkerhed og tilbageholdenhed. Netop de ord vil

sandsynligvis kunne bruges igen om et år. Billedet er ganske

107.730

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Note: Figuren viser den samlede, offentlige forbrugsudgift i faste 2005-priser (mio. kr.).

på det økonomiske kompas også det offentlige forbrug skal

medregnes, da det er en størrelse, der er relevant for alle økonomiske

aktører enten direkte eller indirekte. Direkte fordi mange

virksomheder ikke mindst mange videnservicevirksomheder

leverer viden, erfaring og andet til den offentlige sektor i form

af ekstern konsulentbistand; og indirekte fordi det offentlige forbrug

qua sin størrelse kan påvirke den private del af økonomien

både positivt og negativt.

1. kvartal 2010

1. kvartal 2012

anderledes mange andre steder i verden, som oplever en stadig

større kapitaltilstrømning og generel økonomisk udvikling.

De senere år har der været et stort fokus på de største økono-

miske lokomotiver BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien

og Kina. Dette fokus er velbegrundet, men desværre også lidt

snævert. Også uden for disse mere kendte vækstmarkeder åbner

sig nemlig gradvist en række markeder, der alle både nu og

forventeligt i fremtiden kan fremvise imponerende vækstrater.

Eksempelvis er det forventningen, at den nigerianske økonomi

vokser med over 7 pct. det kommende år, den indonesiske med

over 6 pct., og i Bangladesh forventer man, at økonomien vokser

med lige knap 6 pct. i 2012.

s. 15


Væksten findes uden for Europa

Danmark

0,5%

Kilde: International Monetary Foundation (IMF), World Economic Outlook Database, april 2012.

Note: Figuren viser vækstskøn for 2012. De udvalgte lande er eksempler fra både BrIK-lande og next-11-landene.

At udviklingen ikke kun foregår i Kina ses også på de finansielle

markeder. Investorer inden for Private Equity peger således på

Vækstområder hvor investorer ser attraktive muligheder

Asien

Kina

Brasilien

Sydamerika

Central- og Østeuropa

Indien

Afrika

Rusland

Andre

Kilde: Preqin (2012): Preqin Investor Outlook: Private Equity, H1 2012.

5%

5%

At etablere sig på nye markeder i disse lande fordrer et meget stort

forarbejde, og vil nødvendiggøre et betydeligt rådgivningsinput.

Muligheder uden for landets grænser er heller ikke gået danske

rådgivningsvirksomheder forbi. Ser man på udenrigshandelen

med tjenester, har den efterhånden nået niveauet fra før krisen.

Fokuserer man udelukkende på eksporten af forretningsmæssige

rådgivningsydelser, er denne steget med 3,7 pct. fra første

s. 16

Kina

8,2%

Nigeria

7,1%

Indien

6,9% Indonesien

6,1%

8%

Asien generelt som det mest interessante område i 2012, men

også Sydamerika fylder godt i statistikken.

12%

12%

25%

23%

Vietnam

5,6%

33%

43%

til andet kvartal i år. Eksporten af disse ydelser udgør næsten 38

pct. af den samlede eksport af tjenesteydelser, når man fraregner

søtransporten.

Denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte, både i absolutte

tal og som andel af den samlede serviceeksport. Dels på grund

af øget eksport af rådgivning, men også i kraft af rådgivning til

danske virksomheder i udlandet.


Who is who

stamdata på

udvalgte huse


s. 86

Andrew Thomas Kearney grundlagde sit firma i Chicago i 1926 og opretholdt her sin konsulentforretning i 35 år, inden den

første afdeling uden for byen blev etableret i 1961. I 1964 blev det første kontor uden for USA åbnet, og A.T. Kearney blev

etableret i Norden i 1992.

Kontorer følgende steder

Abu Dhabi

Amsterdam

Atlanta

Bangkok

Beijing

Berlin

Bryssel

Budapest

Bukarest

Calgary

Chicago

Dallas

Detroit

Djakarta

Dubai

Düsseldorf

Frankfurt

Helsinki

Hong Kong

Houston

Direktion Lars Røst

Bestyrelse Geir Olsen

Christine Laurens

John Yoshimura

Istanbul

Johannesburg

Kiev

Kuala Lumpur

København

Lissabon

Ljubljana

London

Madrid

Manama

Mexico City

Milano

Moskva

Mumbai

München

New Delhi

New York

Oslo

Paris

Prag

Seneste regnskabsår

Riyadh

Rom

San Francisco

São Paulo

Seoul

Shanghai

Singapore

Stockholm

Stuttgart

Tokyo

Bruttofortjeneste 33.875.000

Resultat før skat 6.388.000

Antal ansatte 35

Personaleomkostninger 27.063.000

Amaliegade 12

1256 København

Tlf. 33 69 30 00

Toronto

Warszawa

Washington D.C.

Wien

Zürich


Accenture blev stiftet i 1989 som Andersen Consulting. I 2001 skiltes vejene mellem Accenture og Andersen, da Accenture

blev noteret på fondsbørsen i New York.

Kontorer følgende steder

Aberdeen

Abu Dhabi

Albany

Alphaville

Amsterdam

Andorra

Arlington

Athen

Atlanta

Austin

Bangalore

Bangkok

Barcelona

Beijing

Belfast

Belo Horizonto

Bergen

Bilbao

Bogotá

Bolivar

Boston

Brasilia

Bratislava

Brisbane

Bryssel

Budapest

Buenos Aires

Bukarest

Busan

Calgary

Canberra

Cape Town

Caracas

Casablance

Charlotte

Chengdu

Chennai

Chicago

Cincinnati

Cleveland

Columbia

Columbus

Curitiba

Dalian

Dallas

Dammam

Denver

Detroit

Djakarta

Dublin

Düsseldorf

Edinburgh

Edmonton

Florham Park

Direktion Philip Wiig

Bestyrelse Peter Dexfalk

Carsten Sachmann

Peter Wiig

Frankfurt

Fredericton

Guangzhou

Gurgaon

Göteborg

Hamburg

Hartford

Helsinki

Ho Chi Minh City

Hong Kong

Houston

Hyderabad

Indianapolis

Istanbul

Johannesburg

Kansas City

Kolkata

Kuala Lumpur

København

Lagos

Las Colinas

Lissabon

London

Los Angeles

Luanda

Luxembourg

Lysaker

Madrid

Malmø

Manchester

Manila

Melbourne

Mexico City

Miami

Milano

Milwuakee

Minneapolis

Mississauga

Monterrey

Montreal

Moskva

Mumbai

Murray Hill

München

New Delhi

New York

Newcastle

Niagara Region

Noida

Ottawa

Paris

Perth

Philadelphia

Phoenix

Seneste regnskabsår

Bruttofortjeneste

Resultat før skat 138.600.000

Antal ansatte 561

Personaleomkostninger

Pittsburg

Port Louis

Porte Alegre

Porto

Prag

Pretoria

Pune

Raleigh

Riga

Rio de Janeiro

Riyadh

Rom

Sacramento

San Antonio

San Diego

San Francisco

San Jose

Santa Fe

(Argentina)

Santiago de Chile

São Paulo

Seattle

Seoul

Sevilla

Shanghai

Singapore

Sophia-Antipolis-

Arne Jacobsens Allé 15,

2300 København S

Tlf. 72 28 80 00

Berlin

St. Louis

Stavanger

Stockholm

Surrey

Sydney

Taipei

Tallahassee

Tampa Bay

Tel Aviv

Tokyo

Torino

Toronto

Tver

Vancouver

Villeurbanne

Vitória

Warszawa

Washington D.C.

Wien

Wilmington

Zürich

s. 87


s. 88

Bain blev grundlagt i 1973. I 1994 åbnede det første kontor i Norden i Stockholm. I 2006 fulgte et kontor i Helsinki og i 2007

et i København. I 2009 åbnede Bain et kontor i Oslo.

Kontorer følgende steder

Amsterdam

Atlanta

Bangkok

Beijing

Boston

Bryssel

Buenos Aires

Chicago

Dallas

Dubai

Düsseldorf

Frankfurt

Helsinki

Hong Kong

Houston

Istanbul

Direktion Niels Peder Nielsen

Bestyrelse Stuart Kevin Min

Johannesburg

Kiev

Kuala Lumpur

København

London

Los Angeles

Madrid

Melbourne

Mexico City

Milano

Moskva

Mumbai

München

New Delhi

New York

Oslo

Seneste regnskabsår

Bruttofortjeneste 39.095.274

Resultat før skat 1.217.130

Antal ansatte

Palo Alto

Paris

Perth

Rio de Janeiro

Rom

San Francisco

São Paulo

Seoul

Personaleomkostninger 37.553.364

Forbindelsesvej 3

2100 København

Tlf. 33 41 03 00

Shanghai

Singapore

Stockholm

Sydney

Tokyo

Toronto

Warszawa

Zürich


Boston Consulting Group blev grundlagt i 1963 af Bruce D. Henderson en tidligere bibelsælger. Boston Consulting Group

åbnede sit første nordiske kontor i Stockholm i 1989. Siden er der også åbnet kontorer i de andre nordiske hovedstæder: Helsinki

(1994), Oslo (1996) og København (1998).

Kontorer følgende steder

Abu Dhabi

Amsterdam

Athen

Atlanta

Auckland

Bangkok

Barcelona

Beijing

Berlin

Boston

Bryssel

Budapest

Buenos Aires

Canberra

Casablanca

Chennai

Chicago

Dallas

Detroit

Djakarta

Dubai

Frankfurt

Geneva

Hamburg

Helsinki

Hong Kong

Direktion Niels Peder Nielsen

Bestyrelse Stuart Kevin Min

Houston

Istanbul

Johannesburg

Kiev

Kuala Lumpur

København

Köln

Lissabon

London

Los Angeles

Madrid

Melbourne

Mexico City

Miami

Milano

Minneapolis

Monterrey

Moskva

Mumbai

München

Nagoya

New Delhi

New Jersey

New York

Oslo

Paris

Seneste regnskabsår

Perth

Philadelphia

Prag

Rom

San Francisco

Santiago de Chile

São Paulo

Seattle

Seoul

Shanghai

Singapore

Stockholm

Stuttgart

Bruttofortjeneste 739.730.000*

Resultat før skat 151.315.000*

Antal ansatte 288

Personaleomkostninger 590.075.000*

* Nordiske tal

Kalvebod Brygge 24, 8. sal

1560 København V

Tlf. 77 32 34 00

Sydney

Taipei

Tel Aviv

Tokyo

Toronto

Warszawa

Washington D.C.

Wien

Zürich

s. 89


s. 90

Booz & Co. blev grundlagt i 1914, da Edwin Booz begyndte at lave business research og løse forretningsmæssige problemer i

Chicago. Booz kom til Norden i 1999 gennem en fusion med et nordisk firma. På denne måde fik Booz kontorer i både Sverige,

Danmark, Finland og Norge på én gang.

Kontorer følgende steder

Abu Dhabi

Amsterdam

Atlanta

Bangkok

Beijing

Beirut

Berlin

Boston

Brisbane

Buenos Aires

Cairo

Canberra

Chicago

Cleveland

Dallas

Detroit

Djarkarta

Doha

Dubai

Düsseldorf

Direktion Torsten Leif Moe

Bestyrelse Per Hannover

Torsten Leif Moe

Roman Kurt Friedrich

Florham Park

Frankfurt

Helsinki

Hong Kong

Houston

Istanbul

Kuala Lumpur

København

London

Los Angeles

Melbourne

Mexico City

Milano

Mumbai

München

New York

Paris

Parsippany

Rio de Janeiro

Riyadh

Seneste regnskabsår

Roma

San Francisco

Santiago de Chile

São Paulo

Seoul

Shanghai

Stockholm

Stuttgart

Sydney

Taipei

Bruttofortjeneste 8.976.472

Resultat før skat -10.500.131

Antal ansatte 16

Personaleomkostninger

Amaliegade 22

1256 København K

Tel. 33 18 70 00

Tokyo

Warszawa

Washington D.C.

Wien

Zürich


Implement er stiftet i 1996 med først kontor i København, siden da har Implement åbnet kontorer i Stockholm, Malmö

og Bergen.

Kontorer følgende steder

Bergen København Malmø Stockholm

Direktion Niels Olaf Ahrengot

Bestyrelse Jens Vasehus

Jørgen Kjærgaard Nielsen

Thomas Grosbøll

Niels Olaf Ahrengot

Christian Kruse-Madsen

Stig Skov Albertsen

Seneste regnskabsår

Bruttofortjeneste 263.380.388

Resultat før skat 57.698.733

Antal ansatte 225

Personaleomkostninger 213.642.734

Slotsmarken 16

2970 Hørsholm

Tlf. 45 86 79 00

s. 91


s. 92

McKinsey blev grundlagt i 1926, da James O. McKinsey forlod sin stilling som professor ved universitetet i Chicago.

Mckinsey & Co. Kontoret i København blev etableret i 1972, som det første i Skandinavien.

Kontorer følgende steder

Abu Dhabi

Amsterdam

Antwerpen

Athens

Atlanta

Bangalore

Bangkok

Barcelona

Beijing

Berlin

Bogotá

Boston

Bratislava

Bryssel

Budapest

Buenos Aires

Bukarest

Cairo

Cairo

Calgary

Casablanca

Charlotte

Chennai

Chicago

Cleveland

Dallas

Detroit

Djakarta

Dubai

Dublin

Düsseldorf

Frankfurt

Geneva

Gurgaon

Direktion Søren Fritzen

Bestyrelse Magnus Tyreman

Virginia Louise Molino

Michael T. Patsalos-Fox

Göteborg

Hamburg

Hanoi

Helsinki

Hong Kong

Houston

Istanbul

Istanbul

Johannesburg

Kiev

Kuala Lumpur

København

Köln

Lagos

Lima

Lissabon

London

Luxembourg

Lyon

Madrid

Manama

Manila

Melbourne

Mexico City

Miami

Milano

Minneapolis

Monterrey

Montréal

Moskva

Mumbai

München

New Jersey

New York

Seneste regnskabsår

Oslo

Paris

Philadelphia

Pittsburgh

Prag

Rio de Janeiro

Riyadh

Ro

Salvador

San Francisco

Santiago de Chile

São Paulo

Seattle

Seoul

Shanghai

Silicon Valley

Singapore

Bruttofortjeneste 258.418.000*

Resultat før skat 6.842.000*

Antal ansatte 111

Personaleomkostninger 248.267.000*

* Nordiske tal

Ved Stranden 14

1061 København K,

Tel: 33 93 30 30

Southern California

Stamford

Stockholm

Stuttgart

Sydney

Taipei

Tel Aviv

Tokyo

Toronto

Verona

Warszawa

Washington D.C.

Wien

Zagreb

Zürich


PA Consulting Group blev grundlagt i 1943.

Kontorer følgende steder

Abu Dhabi

Bangalore

Belfast

Birmingham

Boston

Cambridge

Denver

Doha

Direktion Frank Madsen

Gorm Lykke Østergaard

Troels Gregersen

Svend Ulrik Nyholm

Søren Lehn

Leif Caspersen

Torsten Jacobsen

Helle Hølmer

Mikkel Pødenphant

Steen Rud Hansen

Martin Tillish

Bestyrelse Jonathan Patrick Moynihan

Dublin

Edinburgh

Frankfurt

Hellerup

Christopher Gerard O’Loughlin

Kuljeet Singh Janjuah

Frank Madsen

London

Los Angeles

Lysaker

Manchester

Seneste regnskabsår

München

New York

Princeton

Stockholm

Bruttofortjeneste 217.254.890

Resultat før skat 43.550.436

Antal ansatte 173

Personaleomkostninger 174.905.249

Tuborg Boulevard 5

2900 Hellerup,

Tlf. 39 25 50 00

Utrecht

Washington D.C.

Wellington

s. 93


s. 94

Kontoret i København var det første, der blev etableret tilbage i 2002. I 2007 åbnede Quartz+co et kontor i Oslo, og i 2009

åbnedes et kontor i Stockholm.

Kontorer følgende steder

København Oslo Stockholm

Direktion Hans Henrik Beck

Torsten Hvidt

Niels Reiff Koggersbøl

Jens Høgsted

Bestyrelse Christian Hvidt

Jørgen Vig Knudstorp

Peter Lorange

Spyro Marcus St. John Alexander

Nicolai Ørsted

Torbjörn Kihlstedt

Seneste regnskabsår

Bruttofortjeneste 219.795.127

Resultat før skat 6.061.955

Antal ansatte 139

Personaleomkostninger 212.251.205

Ryesgade 3A

2200 København N

Tlf. 33 17 00 00


Rambøll Management blev grundlagt i 1968 og har siden 1981 været en del af Rambøll-gruppen.

Kontorer følgende steder

Berlin

Bryssel

Hamburg

Helsinki

Direktion Tonny Johansen

Søren Holm Johansen

Michael Rosenvold

Bestyrelse Søren Holm Johansen

Haakan Löe

Michael Rosenvold

Martin Haaning

Kia Schou Borggaard

København

Oslo

Stockholm

Århus

Seneste regnskabsår

Bruttofortjeneste 170.750.000

Resultat før skat 17.804.000

Antal ansatte 273

Personaleomkostninger 152.635.000

Hannemanns Allé 53

2300 København S

Tel. +45 5161 1000

s. 95


s. 96

BDO blev grundlagt i 1903, da soldaten Albert Hjorth-Hansen begyndte at supplere sin indkomst med bogføringsarbejde og

revision.n.

Kontorer følgende steder

Algeriet

Angola

Argentina

Armenien

Aruba

Aserbajdsjan

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belgien

Bolivia

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Bulgarien

Burundi

Cambodja

Canada

Cayman-øerne

Chile

Colombia

Costa Rica

Curacão og St.

Maarten

Cypern

Danmark

Dominikanske

Republik

Ecuador

Egypten

El Salvador

Estland

Filippinerne

Finland

Forenede Arabiske

Emirater

Frankrig

Georgien

Grækenland

Guatemala

Hong Kong

Direktion Jann Søndergaard Mikkelsen

Bestyrelse Henrik Brünings

Jann Søndergaard Mikkelsen

Steen Haagensen

Jørgen Kjer

Gregers Paulsen

Henrik S. Poulsen

Conni Lilleris

Ib Jakobsen

Karl Verner Bertelsen

Hviderusland

Indien

Indonesien

Irland

Island

Israel

Italien

Jamaica

Japan

Kap Verde

Kasakhstan

Kenya

Kina

Kirgisistan

Kosovo

Kroatien

Kuwait

Letland

Libanon

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Madagaskar

Makedonien

Malawi

Malaysia

Malta

Marokko

Mauritius

Mexico

Moldova

Montenegro

Mozambique

Namibia

Nederlandene

New Zealand

Nigeria

Norge

Oman

Pakistan

Panama

Paraguay

Seneste regnskabsår

Peru

Polen

Portugal

Qatar

Rumænien

Rusland

Rwanda

San Marino

Saudi Arabien

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sri Lanka

Storbritannien

Surinam

Sverige

Sydafrika

Bruttofortjeneste 530.122.000

Resultat før skat 42.956.000

Antal ansatte 805

Personaleomkostninger 448.410.000

Kystvejen 29

8000 Århus C

Tlf. 89 30 78 00

Sydkorea

Tadsjikistan

Taiwan

Tanzania

Thailand

Tjekkiet

Trinidad & Tobago

Tunesien

Turkmenistan

Tyrkiet

Tyskland

Uganda

Ukraine

Ungarn

Uruguay

USA

Venezuela

Vietnam

Zambia

Zimbabwe

Østrig


Deloitte blev grundlagt i 1845 af William Welch Deloitte i London. I 1999 stiftes Deloitte Consulting.

Kontorer følgende steder

Albanien

Angola

Argentina

Aruba

Aserbajdsjan

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belgien

Bermuda

Bolivia

Bosnien-Hercegovina

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Brunei

Bulgarien

Cameroun

Canada

Cayman-øerne

Chile

Colombia

Costa Rica

Curacão

Cypern

Danmark

Dominikanske

Republik

Ecuador

Egypten

El Salvador

Estland

Filippinerne

Finland

Forenede Arabiske

Emirater

Frankrig

Georgien

Ghana

Grækenland

Guam

Direktion Erik Holst Jørgensen

Jesper Jørgensen

Bestyrelse Carsten Vaarby

Claus Vium Jensen

Jeppe Larsen

Søren Lassen

Jesper Meto

Jens Lundgaard Simonsen

Guatemala

Honduras

Hviderusland

Jamaica

Japan

Jomfruøerne

Jordan

Kasakhstan

Kenya

Kina

Kirgisistan

Kosovo

Kroatien

Kuwait

Letland

Libanon

Libyen

Litauen

Luxembourg

Makedonien

Malaysia

Malta

Marokko

Mexico

Moldova

Mongoliet

Montenegro

Mozambique

Namibia

Nederlandene

Nederlandsk

Vestindien

New Zealand

Nicaragua

Nigeria

Norge

Oman

Pakistan

Palæstina

Panama

Papua Ny Guinea

Paraguay

Seneste regnskabsår

Peru

Polen

Portugal

Qatar

Rumænien

Rusland

Saudi Arabien

Schweiz

Serbien

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Storbritannien

Sudan

Sverige

Sydafrika

Sydkorea

Syrien

Tadsjikistan

Taiwan

Bruttofortjeneste 1.746.800.000

Resultat før skat 75.800.000

Antal ansatte 2.236*

Personaleomkostninger 448.410.000

Weidekampsgade 6

2300 København

Tlf. 36 10 20 30

Tanzania

Thailand

Tjekkiet

Trinidad & Tobago

Turkmenistan

Tyrkiet

Tyskland

Uganda

Ukraine

Ungarn

Uruguay

USA

Usbekistan

Venezuela

Vietnam

Yemen

Ækvatorialguinea

Østrig

* (heraf 468 inden for business process solution og business consulting)

s. 97


s. 98

KPMG, international revisions- og rådgivningsvirksomhed, dannet i 1987 ved sammenslutning af det britisk-amerikanske

Peat Marwick International (PMI, der går tilbage til 1870) og det tysk-hollandske Klynveld Main Goerdeler (KMG, der blev

stiftet 1979 af tre virksomheder, der går tilbage til 1917)

Kontorer følgende steder

Afghanistan

Albanien

Algeriet

Andorra

Angola

Anguilla

Antigua og

Barbuda

Argentina

Armenien

Aserbadjsjan

Australien

Bahamas

Bahrain

Bangladesh

Barbados

Belgien

Bermuda

Bosnien-

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Brunei

Bulgarien

Cambodja

Cameroun

Canada

Cayman-øerne

Chile

Colombia

Congo

Cook-øerne,

Costa Rica

Cypern

Danmark

Den Demokratiske

Republik Congo

Dominikanske

Republik

Ecuador

Egypten

El Salvador

Elfenbenskysten

Estland

Fiji

Filippinerne

Finland

Forenede Arabiske

Emirater

Frankrig

Fransk Guyana

Fransk Polynesien

Franske Antiller

Georgien

Ghana

Grækenland

Guatemala

Herzegovina

Honduras

Hviderusland

Indien

Indonesien

Irland

Island

Israel

Italien,

Jamaica

Japan

Jordan

Kasakhstan

Kenya

Kina

Kirgisistan

Kosovo

Kroatien

Kuwait

Laos

Letland

Libanon

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Makedonien

Malawi

Malaysia

Maldiverne

Malta

Marokko

Mauritius

Mexico

Moldova

Monaco

Mongoliet

Montenegro

Mozambique

Namibia

Nederlandene

Nederlandsk

Vestindien

New Zealand

Nicaragua

Nigeria

Norge

Ny Kaledonien

Osvald Helmuths Vej 4, Postboks 250

2000 Frederiksberg ,

Telefon: 73 23 30 00

Oman

Pakistan

Panama

Papua Ny Guinea

Peru

Polen

Portugal

Puerto Rico

Qatar

Rumænien

Rusland

Rwanda

Saudi Arabien

Schweiz

Senegal

Serbien

Sierra Leone

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sri Lanka

St. Lucia

St. Vincent og

Grenadinerne

Storbritannien

Sverige

Swaziland

Sydafrika

Sydkorea,

Taiwan

Tanzania

Thailand

Tjekkiet

Togo

Trinidad & Tobago

Tunesien

Tyrkiet

Tyskland

Uganda

Ukraine

Ungarn

Uruguay

USA

Venezuela

Vietnam

Yemen

Zambia

Zimbabwe

Østrig


Direktion Jesper Kofoed

Henrik Kronborg Iversen

Carsten Brendstrup

Søren Sønderholm

Mads Meldgaard

Bestyrelse Flemming Brokhattingen

Torben Bender

Peter Klint Eilertsen

Peter Klint Eilertsen

Niels Christian Jørgensen

Hans Henrik Bonde Eriksen

Søren P. Krejler

Lars Tylvad Andersen

Henrik Pungvig Jensen

Kristian Nørskov Stidsen

Seneste regnskabsår

Bruttofortjeneste 953.248.000

Resultat før skat 28.984.000

Antal ansatte 1.377 (heraf 308 i Advisory)

Personaleomkostninger 940.684.000

s. 99


s. 100

Den første del af PWC stiftes i 1849 i London af Samuel Lowell Price. I 1948 etablerer Price Waterhouse et kontor i Køben-

havn. I 1998 bliver Price Waterhouse til PriceWaterhouseCoopers, og i 2004 oprettes rådgivningsforretningen Advisory. .

Kontorer følgende steder

Afghanistan

Albanien

Algeriet

Angola

Antigua & Barbuda

Argentina

Armenien

Aruba

Aserbajdsjan

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belgien

Bermuda

Bolivia

Bonaire

Bosnien-

Herzegovina

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Bulgarien

Cambodja

Cameroun

Canada

Cayman-øerne

Chile

Colombia

Congo

Costa Rica

Curacão

Cypern

Danmark

Den Demokratiske

Republik Congo

Dominikanske

Republik

Ecuador

Egypten

El Salvador

Elfenbenskysten

Estland

Fiji

Filippinerne

Finland

Forenede Arabiske

Emirater

Frankrig

Gabon

Georgien

Hviderusland

Kap Verde

Kina

Kroatien

Nigeria

Norge

Oman

Pakistan

Palæstina

Panama

Papua Ny Guinea

Paraguay

Peru

Polen

Portugal

Puerto Rico

Qatar

Rumænien

Rusland

Rwanda

Saudi Arabien

Schweiz

Senegal

Serbien

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sri Lanka

St. Kitts & Nevis

St. Lucia

St. Maarten

Storbritannien

Sverige

Swaziland

Sydafrika

Sydkorea

Tahiti

Taiwan

Tanzania

Tchad

Thailand

Timor Leste

Tjekkiet

Strandvejen 44

2900 Hellerup

Tlf. 39 45 39 45

Trinidad & Tobago

Tunesien

Turkmenistan

Tyrkiet

Uganda

Ukraine

Uruguay

USA

Usbekistan

Venezuela

Vietnam

Zambia

Zimbabwe

Ækvatorialguinea

Østrig


Direktion Mogens Nørgaard Mogensen

Kim Füchsel

Lars Baungaard

Mikael Sørensen

Jan Huusmann Christensen

Michael Eriksen

Bestyrelse Peter Hededam Christensen

Christian Klibo

Claus Lindholm Jacobsen

Gert Fisker Tomczyk

Klaus Okholm

Ole Jul Nielsen

Vibeke Hennings Outze

Knud Fisker

Seneste regnskabsår

Bruttofortjeneste 1.227.759.000

Resultat før skat 11.030.000

Antal ansatte 1.555 (heraf 135 i Advisory)

Personaleomkostninger 1.151.593.000

s. 101


s. 102

Ernst & Young er resultatet af en fusion mellem de to selskaber Ernst & Ernst, der blev stiftet i 1903, og Arthur Young & Co.,

der blev stiftet i 1906. Firmaerne blev slået sammen i 1989.

Kontorer følgende steder

Afghanistan

Albanien

Algeriet

Angola

Argentina

Armenien

Aruba

Aserbajdsjan

Australien

Bahamas

Bahrain

Belgien

Bermuda

Bolivia

Bosnien-

Hercegovina

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Brunei

Bulgarien

Cambodja

Cameroun

Canada

Direktion Per Møller

Cayman-øerne

Chile

Colombia

Congo

Costa Rica

Curacão

Cypern

Danmark

Den Demokratiske

Republik Congo

Dominikanske

Republik

Ecuador

Egypten

El Salvador

Elfenbenskysten

Estland

Etiopien

Fiji

Filippinerne

Finland

Frankrig

Gabon

Georgien

Bestyrelse Robert Christensen

Jakob Fogt

Per Møller

Ghana

Grækenland

Guam

Guatemala

Guinea

Honduras

Hviderusland

Indien

Indonesion

Irak

Irland

Island

Israel

Italien

Jamaica

Japan

Jordan

Kasakhstan

Kenya

Kina

Kroatien

Kuwait

Laos

Letland

Libanon

Libyen

Liechtenstein

Litauen

Luxembourg

Madagaskar

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Malta

Marokko

Mexico

Moldova

Mongoliet

Montenegro

Mozambique

Namibia

Nederlandene

New Zealand

Nicaragua

Nigeria

Norge

Oman

Pakistan

Seneste regnskabsår

Palæstina

Panama

Papua Ny Guinea

Paraguay

Peru

Polen

Portugal

Qatar

Rumænien

Rusland

Rwanda

Saudi Arabien

Schweiz

Senegal

Serbien

Seychellerne

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sri Lanka

Storbritannien

Sverige

Sydafrika

Bruttofortjeneste 428.418.000

Resultat før skat 17.107.000

Antal ansatte 573

Personaleomkostninger 407.078.000

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

Tlf. 70 10 80 50

Sydkorea

Sydsudan

Syrien

Taiwan

Tanzania

Tchad

Tjekkiet

Trinidad & Tobago

Tunesien

Tyrkiet

Tyskland

Uganda

Ukraine

Ungarn

Uruguay

USA

Venezuela

Vietnam

Zambia

Zimbabwe

Ækvatorialguinea

Østrig


Dansk Erhverv

& Dansk Erhverv MGMT


Om Dansk Erhverv

Rådgivning der kan ses på bundlinjen

Dansk Erhverv yder dybdegående rådgivning til medlemmerne

og hjælper med at løse virksomhedens udfordringer. Vi arbejder

inden for ansættelsesret, overenskomster, erhvervsjura,

arbejdsmiljø, HR og ledelse, og vi går direkte ind i den enkelte

sag og følger den om nødvendigt til dørs gennem hele retssystemet.

Vores rådgivning skaber forudsætning for at drive en

mere fokuseret forretning, og kan måles direkte på bundlinjen

hos vores medlemmer.

Dansk Erhverv tager udgangspunkt i virksomhedens lokale,

nationale og globale situation. Vi har kontorer i de større byer i

Danmark og i Bruxelles og samarbejder med erhvervsorganisationer

og handelskamre over hele verden.

Om Dansk Erhverv og rådgivning

Dansk Erhverv er den største platform i Danmark inden for

rådgivning og videnservice. Vi repræsenterer både rådgiverne og

deres kunder.

Danmark er en vidennation. Brancherne inden for rådgivning og

videnservice er derfor indbegrebet af Danmarks konkurrencemæssige

styrkepositioner nu og i fremtiden. Dansk Erhverv er

den største aktør i Danmark inden for rådgivning og videnservice.

Vi servicerer og repræsenterer 1.200 virksomheder inden

for videntung rådgivning og videnservice lige fra advokater,

s. 104

Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske

repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk

Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed.

Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for

alle relevante myndigheder.

revisorer, management-rådgivere og it-virksomheder til kreative

brancher som design, reklame, kommunikation og PR. Vi tæller

også vikar- og rekrutteringsbureauer, ejendoms-, fonds-, forsikrings-

og pensionsmæglere, teambuilding og ledertræning, og en

række øvrige virksomhedsrådgivere.

Viden skaber værdi

Videnservicevirksomheder har afgørende betydning for værdiskabelse

i samfundet både på et samfunds- og et forretningsmæssigt

plan. Over for den enkelte kunde private virksomheder,

den offentlige sektor og forbrugere kan værdiskabelse

antage mange former. Det kan være som udvikling, analyse,

drift, tillidsskabelse og netværk.

På samfundsniveau er det slående, at en tredjedel af den private

sektors værditilvækst skabes inden for videnservice, selvom

vi med over 200.000 personer ”kun” beskæftiger 15 pct. af det

samlede antal i den private sektor. Samtidig er eksporten af

videnservice steget med 30 pct. over de seneste tre år.

Dansk Erhverv holder et vågent øje med, hvad der politisk

påvirker de videntunge virksomheders forretningsmæssige muligheder,

og vi arbejder for at påvirke lovgivning og regulering i

en erhvervsvenlig retning, som tager højde for de mange styrker

hos de klogeste virksomheder i Danmark.


MGMT Outlook 2013 er produceret for ’Dansk Erhverv MGMT’, som er

en ny brancheplatform under Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv MGMT en ny brancheplatform

Den intellektuelle legeplads

Formålet med Dansk Erhverv MGMT er at skabe en platform, hvor

de dygtigste strategiske rådgivere og deres kunder kan hente værdi.

Dansk Erhverv MGMT er ikke en brancheforening, men derimod

en ny måde at tænke i, hvordan en erhvervsorganisation kan understøtte

en branches interesser, budskaber og agendaer og bidrage til

at facilitere netværk, viden, forretning, kontakter og synlighed.

Content is King

Fra Dansk Erhvervs daglige arbejde med videnvirksomheder er

erfaringen, at for både konsulenter og kunder gælder det, at ’Content

is King’. Derfor er omdrejningspunktet for platformen først

og fremmest at kunne dele og hente kompetencer, metoder og viden.

Netop derfor er Dansk Erhverv MGMT heller ikke begrænset

af, at det kun er medlemmer, der kan bidrage til platformen.

Vi ønsker først og fremmest at bringe markedslederne i spil.

Tesen er, at hvis man kan bidrage til den intellektuelle arbejdsplads,

er man velkommen. Her er det content, der er king.

Den åbne og den lukkede del

Dansk Erhverv MGMT har ingen generalforsamling, bestyrelse,

vedtægter og lignende, platformen skal udelukkende ses som et

’add on’ til Dansk Erhvervs øvrige kerneydelser og arbejde i vores

mere end 100 brancheforeninger. Dansk Erhverv MGMT’s forretningsmodel

er simpel: Vi består af en åben og en lukket del.

Den åbne del er der, hvor management-konsulenterne inviteres

til at dele viden fx i form af at distribuere analyser, byde ind med

oplægsholdere, bidrage med temaer til debat og dele koncepter

og metoder. Dansk Erhverv MGMT stiller med netværk og sørger

for at facilitere kontakten med de rette målgrupper, om det gælder

kunder, talenter, forskningsmiljøet, politiske beslutningstagere,

pressen eller andre.

Den lukkede del er der, hvor brugerne trækker på Dansk Er-

hvervs kerneydelser. Her er brugerbetaling eller medlemskab

af Dansk Erhverv nødvendigt. Det gælder ansættelsesretslige

ydelser, overenskomster, fagret, erhvervsjura, HR og ledelse

samt rådgivning om f.eks. udbudshotline, rådgivning omkring

offentlig tilbudsgivning med videre.

For mere information Dansk Erhverv MGMT besøg

www.danskerhverv.dk/mgmt.

s. 105


Appendiks

Metode


Management Outlook 2013 metodeappendiks

Et par generelle overvejelser

Metodebeskrivelserne i dette appendiks følger den generelle ind-

holdsfortegnelse og opbygning i det foregående. Det betyder, at

du finder de anvendte metoder og overvejelserne om disse under

de samme overskrifter i det følgende, som du er stødt på i selve

analyserne dette metodeappendiks er således i stort omfang

strukturmæssig parallelt til hele det foregående. Denne tilgang

er valgt for at gøre det nemmest muligt og mest gennemsigtigt

at kigge vore undersøgelser og overvejelser efter i sømmene.

Man skal dog være opmærksom på, at de samme undersøgelsesresultater

kan være anvendt eller refereret til flere steder; i det

omfang dette er tilfældet, vil den relevante metode være beskrevet

under det afsnit, hvor undersøgelsesresultatet første gang

anvendes. Kun kapitler, hvortil metodiske og metodologiske

overvejelser har vist sig nødvendige, er behandlet i det følgende.

Det bør nævnes, at alle tal fra Danmarks Statistik er lokaliseret via

Danmarks Statistiks statistikbank på www.statistikbanken.dk.

Økonomisk outlook

Det økonomiske outlook havde til formål at sætte rammen om

hele udviklingen i branchen ved at beskrive de overordnede,

økonomiske tendenser, der betyder mest for både branchen

og dens kunder. Der er altså primært tale om kommenterende

analyse af frit tilgængeligt, statistisk datamateriale kombineret

med resultater fra Dansk Erhvervs egne undersøgelser. Kommentarerne

og analysen bygger i væsentligt omfang på Dansk

Erhvervs viden og indsigt fra organisationens daglige arbejde

med undersøgelse af de danske videnvirksomheders vilkår og

interessevaretagelse for disse virksomheder.

s. 108

Hvordan definerer man management-branchen? Hvem har vi talt med?

Hvilke tal fra Danmarks Statistik er interessante? Hvor finder man listen

over de toneangivende management-huses kontorer? I dette afsnit kan du

finde en beskrivelse af de metoder m.m., vi har anvendt i tilblivelsen af

Management Outlook 2013.

I det følgende finder du mindre og tilføjende kommentarer til de

enkelte dele af det økonomiske outlook.

Europa: Krisen, der ikke vil gå væk

Dette afsnit beskæftiger sig med den europæiske gældskrise og

konsekvenserne heraf. Der er anvendt tal fra Eurostat (tabellen

gov_dd_edpt1), der kan findes her: http://epp.eurostat.

ec.europa.eu/portal/page/portal/government_finance_statistics/data/database.

Tallene har ikke været genstand for nogen

databehandling fra Dansk Erhvervs side, og da der er tale om

den officielle opgørelse af EU-landenes gæld, som skabes på baggrund

af medlemslandenes egne indberetninger, giver tallene

ikke nogen anledning til metodologiske bemærkninger.

Den forlængede finanskrise

Dette afsnit beskæftiger sig med efterdønningerne af den globale

finanskrise, der for alvor eskalerede i 2008 og 2009. Først

beskrives den volatilitet, som til stadig hersker på de globale,

finansielle markeder. Dette er gjort med aktiekurserne som

indikator. Aktiekurserne er valgt som et eksempel, da der er tale

om en god indikator, idet kurserne ofte følger den generelle, økonomiske

udvikling, og da aktiekurserne i dag ligger meget højt

den lave økonomiske aktivitet til trods. Sidstnævnte er netop et

tegn på det atypiske og volatile i den nuværende situation.

For at vise situationens globale omfang er udvalgt tre for danske

virksomheder meget centrale aktieindeks: Først er udvalgt det

hjemlige C20-indeks, der opgør de 20 mest omsatte aktier på

Københavns Fondsbørs. Dernæst er udvalgt det amerikanske


NASDAQ Composite-indeks, der opgør de almindeligste værdi-

papirer på NASDAQ-markedet. Dette indeks anses ofte som en

indikator inden for særligt amerikanske teknologi- og vækstfirmaer,

og indekset har over 3.000 komponenter. Slutteligt er

udvalgt det tyske DAX-indeks, der opgør de 30 vigtigste, tyske

virksomheder på børsen i Frankfurt.

Tallene for aktiekurserne er taget fra hjemmesiden www.econ-

stats.com, hvor tallene for ultimo hver måned er udvalgt. For

at validere kurserne herfra er www.econstats.com’s opgørelse

af kursen for C20-indekset sammenlignet med den tilsvarende

opgørelse fra Nationalbankens statistikbank (tabellen

DNRENTM), hvor sammenligningsgrundlaget har været

Nationalbankens opgørelse af månedsgennemsnit ultimo hver

måned. Da der ikke fandtes uoverensstemmelser mellem www.

econstats.com og Nationalbankens opgørelse af det danske

indeks, er det antaget, at www.econstats.com’s opgørelse af både

NASDAQ Composite- og DAX-indekserne er retvisende. Alle tre

aktieindekser er derefter indekseret med juni måned 2008 som

udgangspunkt (2008M06 = 100) for at skabe et mere sammenligneligt

billede af udsvingene.

I forlængelse af dette beskrives den kreditklemme, som mange

virksomheder oplever, som en konsekvens af denne generelle

volatilitet men altså ikke som en direkte konsekvens af aktiekurserne.

Der er anvendt tal fra Nationalbankens statistikbank

(tabellen DNSEKT1). Tallene har ikke været genstand for nogen

databehandling fra Dansk Erhvervs side, og da der er tale om

den officielle opgørelse af pengeinstitutternes udlån til ikkefinansielle

selskaber på baggrund af pengeinstitutternes egne

indberetninger, giver tallene ikke nogen anledning til metodologiske

bemærkninger.

Slutteligt anføres, at denne volatile situation og kreditklemmen

påvirker virksomhedernes investeringer i negativ retning. Til at

vise dette angives de samlede, faste bruttoinvesteringer de seneste

fem år. Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen

NATKO1), og det er værd at bemærke, at de faste bruttoinvesteringer

også omfatter den offentlige sektors investeringer. Ud fra

den viste figur kan man således ikke entydigt sige, om de danske

virksomheders investeringsniveau er på vej op eller ned lige nu;

men man kan sige noget om, at det samlede investeringsniveau

er på et meget lavt niveau sammenlignet med før finanskrisens

indtog i 2008.

Dansk økonomi som helhed i dag og det kommende år

I dette afsnit kommenteres et par centrale nøgletal for dansk

økonomi, ligesom Dansk Erhvervs forventning til den kommende

tid fremlægges.

De centrale nøgletal, der anvendes, er udviklingen i BNP, det

private forbrug og det offentlige forbrug. Alle disse tre tal stammer

fra Danmarks Statistik (tabellen NATKO1). Hvad angår

udviklingen i BNP og det private forbrug, er den kvartalsvise,

procentuelle udvikling beregnet, og hvad angår udviklingen i

det offentlige forbrug, har tallene ikke været genstand for nogen

databehandling fra Dansk Erhvervs side. Da der er tale om nationalregnskabets

officielle opgørelse af de tre størrelser, giver

tallene ikke ej heller de beregnede, procentuelle udviklinger

nogen anledning til metodologiske bemærkninger.

I afsnittet er desuden anvendt talmateriale fra Dansk Erhvervs

økonomiske prognose fra juli 2012. I prognosen indgår Dansk

Erhvervs egne skøn over udviklingen det kommende år, der bl.a.

bygger på den generelle udvikling i nøgletallene og på fremtidsforventningerne

hos Dansk Erhvervs egne medlemmer, som belyses

i en medlemsundersøgelse. Medlemsundersøgelsen, som er

anvendt i Dansk Erhvervs økonomiske prognose fra juli 2012 (og

som er refereret her), havde 626 respondenter, og undersøgelsen

er gennemført i maj og juni 2012.

Fremtidens markeder

Dette afsnit søger kort at vise, at man mange steder i verden

uden for Europa oplever en økonomisk fremgang, som danske

virksomheder i høj grad bør søge at udnytte bedre.

Der er kigget på vækstraterne for BRIK-landene (Brasilien,

Rusland, Indien og Kina) og Next-11-landene (Bangladesh,

Egypten, Filippinerne, Indonesien, Iran, Mexico, Nigeria,

Pakistan, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam) samt USA og Danmark.

BRIK-landene er udvalgt, da disse lande og særligt Kina i

høj grad udgør et referencepunkt for debat om eksport og udvikling;

Next-11-landene er udvalgt som eksempler på det næste

niveau af udviklingslande. Der er fokuseret på disse på forhånd

veldefinerede grupper af lande for at sikre en reference- og

sammenligningsramme, der ikke er udvalgt på den afhængige

variabel (vækstskønnet). USA er udvalgt som referenceramme

for Danmarks traditionelle samhandelspartnere og pga. den

generelle, økonomiske vægt, som dette land har. Der er anvendt

s. 109


tal fra Den Internationale, Monetære fonds (IMF’s) skøn over

vækstraterne i disse lande. Data kan findes her: http://www.imf.

org/external/pubs/ft/weo/2012/01/weodata/index.aspx.

I afsnittet er også anvendt resultaterne af undersøgelsen Preqin

(2012): Preqin Investor Outlook 2012: Private Equity H1 2012.

Undersøgelsen er foretaget af det internationale bureau Preqin,

der leverer analyser m.m. til investorer og lignende. Preqins vurdering

af interessante markeder bygger på interviews med mere

end 100 institutionelle investorer gennemført i december 2011.

Efter redaktionens afslutning har Preqin offentliggjort en nyere

udgave af undersøgelsen byggende på interviews gennemført i

juni 2012. I denne nyere undersøgelse har vægten mellem visse

lande og regioner forskudt sig en smule, hvilket dog kun har

skærpet konklusionen om, at også andre lande end f.eks. Kina er

interessante for investorer. Preqins undersøgelse kan findes her:

http://www.preqin.com/listResearch.aspx?t=9.

Slutteligt er anvendt tal for den danske eksport af tjenesteydel-

ser. Her er angivet den samlede værdi af eksporten af ”Andre

rådgivningsydelser”, der bl.a. omfatter management-ydelser.

Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen UHT4S1),

og tallene har ikke været genstand for nogen databehandling

fra Dansk Erhvervs side, og da der er tale om den officielle

opgørelse af den danske eksport af tjenesteydelser på baggrund

af eksportørernes indberetninger, giver tallene ikke nogen anledning

til metodologiske bemærkninger.

Eksporten af disse ydelser er i teksten desuden beregnet som

andel af den samlede eksport af tjenesteydelser eksklusiv

eksporten af søtransport. Søtransporten er taget ud af denne

beregning, da søtransporten fylder op mod halvdelen af den

samlede, danske eksport af tjenesteydelser, hvorfor den qua

dens størrelse kan påvirke det samlede billede så meget, at ændringer

og udviklinger i den resterende tjenesteydelseseksport

skjules i beregningerne.

Management-konsulenternes politiske

virkelighed

Denne beskrivelse af de politiske vilkår, som præger manage-

ment-konsulentbranchen og dens kunder, havde til formål at

vise betydningen af det politiske niveau for den forretningsmæssige

udvikling og desuden at klarlægge de politiske trends, som

kommer til at sætte rammerne for management-konsulentbran-

s. 110

chens arbejde den kommende tid. Indholdet bygger i høj grad på

Dansk Erhvervs viden og arbejde med den politiske interessevaretagelse.

Kapitlet bygger således på kommentarer og erfaringer

bredt fra hele Dansk Erhverv og ikke kun på erfaringer og viden

om interessevaretagelsen på området for de videntunge serviceerhverv,

da management-konsulenterne både bliver påvirket

direkte og indirekte via deres kunder af politisk regulering.

Forretningskritiske rammevilkår

Til dette afsnit er der ingen metodologiske kommentarer.

Fire politiske evergreens

De fire punkter, som fremhæves og vurderes i dette afsnit, er

udvalgt på baggrund af Dansk Erhvervs erfaring med politisk

interessevaretagelse. Der er således tale om punkter, som vedvarende

er interessante for virksomheder bredt i dansk erhvervsliv.

Det er også på baggrund af denne erfaring med politisk interessevaretagelse

for forskellige medlemssegmenter, at vurderingen

af de fire punkters betydning er foretaget.

Politisk pipeline: Kommende reformer med betydning

for management-konsulenter

I dette afsnit er anvendt input fra Dansk Erhvervs politiske

medarbejdere inden for emner som sundhed, velfærd, udbud og

offentlig-privat samarbejde, handel og forbrugere, transport, EU og

internationale emner, uddannelse og generel erhvervspolitik samt

offentlig økonomi, nationaløkonomi og arbejdsmarked. Pipelinen

er bevidst ikke udfyldende, og der kan således være emner af relevans

for visse management-konsulenter, der ikke fremgår.

Der er desuden anvendt materiale fra regeringsgrundlaget

(Regeringen 2012: Et Danmark, der står sammen), regeringens

2020-plan (Regeringen 2012: Danmark i arbejde udfordringer

for dansk økonomi frem mod 2020). Begge disse kan findes på

Statsministeriets hjemmeside, www.stm.dk. Der er også anvendt

materiale fra VK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Kristendemokraterne om en konkurrencepakke

(Regeringen 2011: Konkurrencepakken mellem regeringen

(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Kristendemokraterne). Hvad angår finansiel

regulering på det internationale niveau (Basel III-regulering)

er anvendt materiale fra Realkreditrådet, som kan findes her:

www.realkreditraadet.dk/Default.aspx?ID=1739.


Der er også omtalt og beskrevet en række tiltag på EU-niveau,

og der er således anvendt flere ting fra Europa-kommissionens

hjemmesider. Der er anvendt materiale fra EU’s 2020-plan på

energiområdet, der kan findes her: http://ec.europa.eu/energy/

energy2020/index_en.htm. Der er anvendt materiale fra

Europa-kommissionens høring i forbindelse med en eventuel

reform af corporate governance-området, som kan findes her:

http://ec.europa.eu/internal_market/company/modern/index_

en.htm. Og der er anvendt materiale fra Europa-kommissionens

Enterprise & Industry Online Magazine, der kan findes her:

http://ec.europa.eu/enterprise/magazine/articles/innovation/

article_10996_en.htm.

Slutteligt er der anvendt materiale fra Dansk Erhvervs faktablad

om rammeaftaler og offentligt indkøb og SKI’s hjemmeside:

www.ski.dk.

Management en metier i udvikling

Dette afsnit søger at sætte fingeren på de mest centrale udviklingstendenser

hos management-konsulentbranchen selv set

indefra. Formålet er således både at bevidstgøre managementkonsulentbranchen

om egen udvikling, men i lige så høj grad at

bevidstgøre nuværende og eventuelt kommende kunder om de

tendenser, der præger deres rådgivere. Hele dette kapitel bygger

derfor på en række dybdegående interviews med repræsentanter

for både management-konsulentbranchen og dens kunder.

Der er gennemført interviews med repræsentanter fra 15 ma-

nagement-konsulentvirksomheder. Disse 15 management-huse

er udvalgt, da de via deres størrelse, deres kunders størrelse,

deres omdømme og kompleksiteten på de opgaver, de udfører

repræsenterer det toneangivende lag af management-konsulenthuse

i Danmark og i udlandet. Der findes andre konsulenthuse,

der også opfylder disse betingelser, men som ikke er medtaget.

Dette fravalg er ikke sket pga. husene selv, men udelukkende af

redaktionelle årsager.

Der er gennemført interviews med repræsentanter fra ni

management-huse og fem revisions- og rådgivningshuse med

management-konsulentaktiviteter. Der er således gennemført

interviews med A.T. Kearney, Accenture, Bain & Co., Boston

Consulting Group, Booz & Co., Implement Consulting Group, PA

Consulting Group, Quartz+Co og Rambøll Management samt

BDO, Deloitte, Ernst & Young, KPMG og PwC. Derudover har vi

drøftet overordnede tendenser med et udpluk af managementhuse.

Alle interviews er gennemført på det strategisk-beslutningstagende

niveau i virksomhederne, dvs. med enten CEOs

eller partnere.

De to brancheforeninger er udvalgt, da de organiserer flere

af de virksomheder, som agerer på markedet for strategisk

rådgivning, og brancheforeningerne kan således give indblik i

branchen på mesoniveau ikke set fra den enkelte virksomhed,

men ej heller som repræsentanter for den samlede branche. Der

er gennemført interviews med IT-Branchen og FSR Danske

Revisorer. Begge interviews er gennemført på direktørniveau.

Der er endvidere gennemført interviews med repræsentanter

fra to større, danske virksomheder som eksempler på mulige

indkøbere af strategisk rådgivning. Begge disse interviews blev

gennemført som semistrukturerede interviews med en spørgeramme,

der i det væsentligste afspejlede den spørgeramme, som

interviewene med management-husene og brancheforeningerne

tog udgangspunkt i. Igen er denne tilgang valgt for at sikre

sammenlignelighed mellem de forskellige interviews. Der er

gennemført interviews med repræsentanter fra Dansk Bank og

PFA Pension på direktørniveau.

Alle disse interviews er gennemført i juni, juli og august 2012,

og alle interviews er som udgangspunkt gennemført som

semistrukturerede interviews på baggrund af en fælles spørgeramme,

hvor der dog blev givet mulighed for relevante ekskurser

som defineret af den enkelte respondent. Den semistrukturerede

tilgang er valgt for i videst mulige omfang at skabe sammenlignelige

svar for at gøre det muligt at pege på de mest centrale

tendenser og strømninger, der præger branchen. Efter alle

interviews var blevet gennemført, blev de alle gennemgået og

kodet i henhold til en række kategorier, som defineredes efter en

induktiv metode med udgangspunkt i interviewene selv. Denne

kodning førte til formuleringen af de syv centrale trends, der er

behandlet i kapitlet.

Yderligere er der gennemført samtaler om temaet med repræsen-

tanter for markedsledende selskaber i energisektoren og søfarten.

Der er også anvendt materiale om husenes internationale omfang.

Formålet har været at understrege, at der netop er tale om en

højst internationaliseret branche særligt i det udpluk af det

s. 111


toneangivende lag, som vi har valgt at behandle her, det såkaldte

Tier 1.

Opgørelsen bygger på tre kilder, der har været anvendt i forskel-

ligt omfang: Fra hjemmesiden www.consultingfact.com er

hentet tal for antal ansatte og kontorer på globalt plan for Bain

& Co., Boston Consulting Group, Booz & Co., Deloitte Consulting

LLP, Ernst & Young LLP, McKinsey & Co. og PwC LLP. Tallene

for A.T. Kearney, Accenture, BDO, Implement Consulting Group,

PA Consulting Group og KPMG er hentet fra disse selskabers

hjemmesider. Tallene for Quartz+Co og Rambøll Management er

hentet fra disse selskabers seneste årsrapporter.

Opgørelsen af den specifikke beliggenhed af alle firmaernes

kontorer, som er anvendt til kortet og til portrætterne i et senere

kapitel, er sket via alle selskabernes hjemmesider.

Det bør bemærkes, at der for BDO og KPMG ikke findes tal ude-

lukkende for den rådgivende del af forretningen.

Medieanalyse

Undersøgelsen af management-konsulenternes optræden i medierne

har to formål: For det første at afdække om myten om ’den

usynlige rådgiver’ faktisk holder stik, eller om flere af husene

faktisk er genstand for offentlighedens interesse; for det andet at

afdække konsulenthusenes mediale virkelighed for nuværende

og eventuelle kommende kunder.

Undersøgelsen er foretaget af Infomedia og bygger på den

danske medieomtale af de store management-konsulenthuse.

Perioden, der er undersøgt, er fra den 1. januar 2012 til den 15.

august 2012. Undersøgelsen er foretaget i landsdækkende dagblade,

mediernes webudgaver og radio/tv (primært DR og Tv2).

Undersøgelsen er foretaget for Dansk Erhverv.

Analysen indbefatter medieovervågning af følgende konsulen-

thuse: A.T. Kearney, Accenture, Bain & Co., Boston Consulting

Group, Booz & Co, Implement Consulting Group, McKinsey &

Co., PA Consulting Group, Quartz + Co, Rambøll Management.

Advisory-delene i de fem store revisionshuse BDO, Deloitte,

Ernst & Young, KPMG og PwC, indgår ikke undersøgelsen, da

det i medieovervågningen ikke er muligt at skelne medieoptræden,

der er knyttet til rådgivningsdelen, fra medieoptræden, der

s. 112

er alene er knyttet til revionsdelen af konsulenthusene.

Den komplette analyse af management-branchen kan købes af

analysechef hos Infomedia Niels Christiansen, som kan kontaktes

på niels.christiansen@infomedia.dk

Management-branchen i tal

Dette kapitel giver et indblik i management-branchen som helhed.

Formålet er at beskrive en eller flygtig størrelse ved at finde

og vise branchens nøgletal. Opgørelsen i dette kapitel foretaget

ud fra Danmarks Statistiks branchekode ”Virksomhedsrådgivning

og anden rådgivning om driftsledelse”, der bedst svarer til

management-konsulentvirksomheder.

Da virksomheder ved tilmelding til det centrale virksomheds-

register (CVR) selv vælger branchekode, vil der uundgåeligt

være visse mangler i opgørelsen. Den omfatter derfor ikke

nødvendigvis alle virksomheder, der normalt vil blive opfattet

som management-konsulentvirksomheder. Det gælder f.eks.

de store, brede revisions- og rådgivningshuse og andre, der

har kategoriseret sig anderledes. Derfor er der ikke tale om en

komplet oversigt over alle management-konsulent-virksomheder

i Danmark. Dette betyder, at flere af tallene i kapitlet i et vist

omfang er underestimeret. Det gælder f.eks. omsætningstal,

erhvervsdemografiske tal og årsresultater og de deraf afledte

beregnede tal.

Trods krisen blev 00’erne et hæderligt årti for ma-

nagement-konsulenterne

Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen FIKS1).

Tallene har ikke været genstand for nogen databehandling fra

Dansk Erhvervs side, og da der er tale om den officielle opgørelse

af virksomhedernes indenlandske salg, giver tallene ikke

nogen anledning til metodologiske bemærkninger ud over de om

branchekoden, som er nævnt ovenfor.

Management-konsulenterne: Klassens duks blandt

rådgiverne?

Der er anvendt tal fra Danmarks Statistik (tabellen FIKS1). Salgsstatistikken

for management-konsulentbranchen (her defineret

som branchekoden ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning

om driftsledelse”) er sammenlignet med en række sammenlignelige

brancher, nemlig branchekoderne ”Erhvervsservice”, der både

omfatter videnservice og mere manuelle tjenesteydelser; ”Infor


mation og kommunikation” samt ”Finansiering og forsikring”.

Der bør her bemærkes, at alle disse tre branchekoder er bredere

end den anvendte for management-konsulenter. Alle tre omfatter

således en række underbrancher (”Virksomhedsrådgivning og

anden rådgivning om driftsledelse” er f.eks. en underkategori til

Erhvervsservice”). For at gøre udviklingstendenser sammenlignelige

mellem disse forskellige grupper af virksomheder, er

tallene for det indenlandske salg indekseret med udgangspunkt i

2001. Det udenlandske salg for management-konsulent-branchen

er beregnet ved at trække værdien af det indenlandske salg fra

værdien af det samlede salg i branchen.

Få store og mange mindre konsulentvirksomheder

Tallene i dette afsnit er fremkommet ved en søgning på betalingsdatabasen

Nordic Business Key, hvortil adgang fås via

https://www.soliditet.dk/cms/soliditet/ProductsAndServices/

FindNewCustomers/NBK. Der er søgt på branchekoden ”Virksomhedsrådgivning

og anden rådgivning om driftsledelse”.

Derefter er søgningen gentaget med kriteriet om mindst fem

ansatte i søgeresultaterne. Kriteriet i søgningen gælder kun på

søgetidspunktet. Søgningen blev gennemført i august 2012.

Særligt de store management-konsulenthuse tjener

penge

Dette afsnit bygger på en søgning på årsresultat før skat i virksomheder

inden for den relevante branchekode under kriteriet

af, at de havde mere end fem ansatte på søgetidspunktet. Da

kriteriet kun er gældende på søgetidspunktet, er de historiske tal

for årsresultatet før skat med sikkerhed behæftet med mindre

fejl. Dette skyldes, at en virksomhed, der havde over fem ansatte

på søgetidspunktet, men under fem ansatte f.eks. året før, alligevel

er medtaget; og at en virksomhed, der havde under fem

ansatte på søgetidspunktet, men over fem ansatte året før, ikke

er medtaget. Fejlkilden trækker altså både estimatet i opad- og

nedadgående retning, og det er derfor ikke til at sige, om resultatet

er over- eller underestimeret.

Disse tal for virksomhedernes årsresultater er først aggrege-

ret, og derefter er virksomhederne opdelt i to kategorier efter

størrelse: fem til 25 ansatte og over 25 ansatte. Det aggregerede

årsresultat og det aggregerede antal ansatte i begge disse

kategorier er derefter beregnet for at danne baggrund for en

beregning af det gennemsnitlige årsresultat før skat pr. ansat i

begge kategorier.

s. 114

Slutteligt er årsresultatet før skat pr. ansat beregnet for hver

enkelt virksomhed, og virksomhederne i de to kategorier er

blevet placeret i tre grupper (internt i hver kategori) afhængigt

af deres årsresultat før skat pr. medarbejder. De tre grupper

er under mere end minus 50.000 kr. pr. medarbejder, minus

50.000 til plus 50.000 kr. pr. medarbejder og over plus 50.000

kr. pr. medarbejder.

I undersøgelsen af årsresultatet før skat pr. medarbejder er der

taget udgangspunkt i det præsterede regnskabsmæssige årsresultat

før skat. Det bør derfor bemærkes, at variationer i udbytte

til en eventuel partnerkreds kan have betydning for denne

opgørelsesmetode, og at et regnskabsmæssigt lavt resultat pr.

medarbejder ikke entydigt behøver at betyde en svag forretning.

Branchens nøgletal

Dette afsnit gennemgår et par af de økonomiske eller regnskabsmæssige

nøgletal for de 14 toneangivende management-konsulenthuse

og yderligere ét, nemlig McKinsey & Co.; formålet med

denne øvelse er at kvalificere den generelle analyse af branchens

økonomiske udvikling ved at vise niveauet for de 15 udvalgte

huses indtjening og lignende og for at vise, hvorledes de størrelsesmæssigt

og økonomisk fordeler sig i Danmark, hvor en

række danske / nordiske huse konkurrerer ligeligt med de store,

internationale huse.

Hele kapitlet bygger på en analyse af de 15 virksomheders senest

aflagte årsregnskab. Årsregnskaberne er købt hos CVR via hjemmesiden

www.virk.dk.

Overblik over økonomien hvad skal man kigge på?

Til brug for sammenligningen og overblikket i dette kapitel er

fokuseret på tre nøgletal: Bruttofortjenesten, antal ansatte og

personaleomkostningerne. Bruttofortjenesten er udvalgt, da

de udgør den højeste mulige fællesnævner i regnskaberne. I de

tilfælde, hvor virksomheden ikke selv har oplyst en bruttofortjeneste,

er denne beregnet som omsætningen minus eksterne

omkostninger. Antallet af ansatte og personaleomkostningerne

er udvalgt, da de direkte siger noget om virksomhedens størrelse

og forholdet mellem omkostningerne til de ansatte og en række

andre forhold som f.eks. størrelse eller indtjening.

Hvor det har været muligt, er der anvendt tal for revisions- og

rådgivningshusenes advisory-dele. Hvor dette ikke har været


muligt, er disse fem huse behandlet separat. Boston Consulting

Group udgør et andet særligt tilfælde, idet denne virksomhed

aflægger nordisk regnskab i svenske kroner. Hvor det giver

mening, er tallene for denne virksomhed medtaget efter en

omregning til danske kroner efter gennemsnitsvalutakursen for

2011. Denne gennemsnitsvalutakurs er fundet via Nationalbankens

statistikbank (tabellen DNVLA).

Generelt gælder, at ikke-sammenlignelige tal ikke er en del af

den direkte oplistning.

Bruttofortjenesten hvor bliver der solgt meget?

Husene er delt i tre grupper efter bruttofortjenestens størrelse.

Opdelingen siger per se ikke noget om huset, men afspejler en

opdeling foretaget induktivt, idet husene naturligt fordeler sig i

disse tre adskilte grupper.

For de fem revisions- og rådgivningshuse findes kun tal for

bruttofortjenesten for det samlede hus ikke kun for advisorydelen.

Disse fem huse er derfor behandlet separat, og tallene

er ikke sammenlignelige med den ti andre huse; da tallene for

revisionshusenes bruttofortjeneste også indeholder tal for de

meget omfattende revisionsforretninger, er disse fem huses

bruttofortjenester markant højere, end tilfældet er hos de resterende

huse.

Boston Consulting Group er ikke medtaget i oversigten over

bruttofortjenester, da dette selskabs nordiske bruttofortjeneste

ikke er sammenlignelig med de andre virksomheders ditto i

Danmark alene.

Det har været muligt at finde tal for nettoomsætningen i

advisory-delene i tre af de fem revisionshuse, og derfor er disse

medtaget. Da bruttofortjenesten er defineret som omsætningen

minus eksterne omkostninger, er disse tre revisionshuses

advisory-deles nettoomsætninger selvsagt højere end deres

respektive bruttofortjenester. Tallene for disse nettoomsætninger

er derfor ikke direkte sammenlignelig med tallene for bruttofortjenesterne

for de resterende selskaber.

Derefter er alle selskabernes bruttofortjeneste pr. ansat bereg-

net. I denne sammenhæng er der opgivet tal for Boston Consul-

ting Group. Dette er sket, selvom tallet er fundet på baggrund af

denne virksomheds nordiske regnskab. Baggrunden herfor er, at

der ikke må forventes skelsættende divergenser mellem de nordiske

markeder, som påvirker sammenligningen i nævneværdig

grad. Dog skal tallet for Boston Consulting Group alligevel læses

med et mindre forbehold, da der jo alt andet lige ikke er

tale om et tal fremkommet på fuldkommen parallel vis som de

andre. Det bør desuden bemærkes, at tallet for Quartz+C0 dækker

en sammenlignelig 12-måneders regnskabsperiode, selvom

selskabet faktisk er overgået til 15-måneders regnskabsperioder.

Tallet for niveauet for bruttofortjenesten for 12-måneders perioden

stammer dog fra Quartz+C0’s egen seneste årsrapport.

Også i denne sammenhæng er de fem revisionshuse behandlet

separat. Dette skyldes igen, at der ikke findes tal for bruttofortjenesten

for advisory-delene alene.

Ansatte

I dette afsnit findes tal for antal ansatte i de 15 udvalgte virksomheder.

Tallene stammer alle fra virksomhedernes seneste

årsregnskaber, og de afbilder derfor virksomhedens størrelse

ved slutningen af deres seneste regnskabsår. Det må forventes,

at flere af virksomhederne er blevet både større og mindre siden

da. Hvor virksomhederne i regnskabet har angivet antal ansatte

både i årsgennemsnit og ultimo året, er gennemsnittet blevet

anvendt, da dette tal er vurderet til på bedste måde at være kommensurabelt

med personaleomkostningerne og bruttofortjenesten,

der jo også angiver helårsværdier.

Der er ikke opgivet antal ansatte for BDO og Ernst & Young, da

disse virksomheder ikke har oplyst antallet af ansatte i deres

respektive advisory-dele alene. Der er desuden ej heller opgivet

antal ansatte for Boston Consulting Group, da denne virksomhed

i sit årsregnskab kun opgiver antallet på nordisk niveau

ikke fordelt på lande.

Personaleomkostningerne er derefter holdt op mod virksomhe-

dernes størrelse for at give et indblik i, hvor man finder de bedst

betalte og dermed sandsynligvis dyreste og mest efterspurgte

og specialiserede konsulenter. I denne sammenhæng er der

foretaget en beregning af personaleomkostningerne pr. ansat for

Boston Consulting Group, da det er antaget, at der ikke er så stor

forskel på aflønning, pension, sociale omkostninger m.m. mellem

de nordiske lande til, at det umuliggør en sammenligning. Igen

skal sammenligningen dog foretages med et mindre forbehold.

s. 115


Gruppeinddelingen her er igen foretaget på induktiv vis med

udgangspunkt i de faktiske tal. Opdelingen her er dog mindre

naturlig, end hvad angår bruttofortjenesten. Eksempelvis kan

man argumentere for, at Implement Consulting Group i højere

grad hører til i den midterste gruppe (personaleomkostninger

på 1-2 mio. kr. pr. ansat) frem for i den sidste (personaleomkostninger

på under 1 mio. kr. pr. ansat), hvilket ville kræve en

omdefinition af grupperne. Skellet er dog fastholdt, da en personaleomkostning

på 1 mio. kr. pr. ansat er vurderet til at være et

passende niveau for skellige omkostninger modsat et lavere og

mere ”normalt” omkostningsniveau pr. ansat.

Opsummering: Også blandt de toneangivende huse er nogle lidt

tungere end andre. Der er ikke metodologiske bemærkninger til

opsummeringen.

Stamdata på udvalgte huse

Dette afsnit giver en række meget korte oversigtsportrætter over

hvert af de 15 behandlede management-huse. Formålet er at give

kunder og andre interesserede et hurtigt og kort indblik i hvert

enkelt hus.

Portrætterne er alle bygget op over den samme skabelon, som

består af fem oplysninger og fire nøgletal. De fem oplysninger er

historik, kontorer, direktion, bestyrelse og kontaktoplysninger.

Historik er en meget kortfattet opgørelse over husets historie

og eventuelle indtog i Danmark og Norden. Denne er medtaget

for at understrege visse af husenes meget lange historie. Alle

oplysninger om historik er hentet fra husenes egne hjemmesider.

Oversigten over kontorer er medtaget for at vise husenes

internationale og globale omfang; oversigten over kontorer er

ligeledes hentet fra husenes egne hjemmesider. Direktion og bestyrelse

er medtaget af hensyn til eventuelle kunder og ligeledes

er kontaktoplysninger; disse oplysninger er taget fra husenes

s. 116

seneste årsregnskaber, hvorfor der kan være sket ledelsesudskiftninger

siden regnskabsaflæggelsen. Dette er eksempelvis

tilfældet med PwC, hvorfor ledelsesoplysningerne for dette firma

er hentet fra firmaets egen hjemmeside.

De fire angivne nøgletal bruttofortjeneste, antal ansatte,

personaleomkostninger og årsresultat før skat er de samme

tal som anvendt i kapitlet om branchens nøgletal. Der henvises

i almindelighed derfor til dette afsnit. Det bør dog bemærkes, at

tallene fra Boston Consulting Groups nordiske regnskab her er

angivet i sin helhed, og at tallene for hele forretningen i hvert af

de fem revisions- og rådgivningshuse ligeledes er angivet i deres

helhed. Dette er både sket for oplysningens egen skyld, men

ligeledes for at åbent fremstille alle de tal, som undersøgelsen af

branchens nøgletal bygger på.

Da de fem revisions- og rådgivningshuse for så vidt angår

antallet af kontorer globalt, alle er mærkbart større end de

resterende huse, er kun disse fem revisionshuses kontorer i

Danmark medtaget. Det skal her understreges, at alle de fem

revisionshuse er globale i deres omfang i lige så høj grad, som

de mest internationaliserede af de resterende huse. Revisionshuse

har dog oftest en bredere kundeskare i form af mindre og

mellemstore virksomheder, og mange revisionshuse har derfor

behov for også fysisk at sidde tættere på deres kunder, og de

har derfor ofte mange flere lokale kontorer end managementkonsulentfirmaerne

har. Det bedste sammenligningsgrundlag

ville have været en oversigt over de kontorer, hvor revisionshusene

har management- eller advisory-aktiviteter, men det har

ikke været muligt at fremstille en sådan oversigt.


s. 117


s. 118

More magazines by this user
Similar magazines