Konflikten I Darfur – en analyse af det internationale samfunds ... - DIIS

fredsaftaler, og beskytte civile i overhængende fare. Denne indsats forslår dog langtfra i et område
på størrelse med Frankrig, og har ikke bragt den omfattende konflikt til ophør.
Det er ikke første gang, at en regerings brutale metoder rammer en civilbefolkning, at de omkomne
skal tælles i hundredtusindvis, og at millioner mennesker er drevet på flugt. Men det internationale
samfunds reaktioner på konflikten skiller sig ud på nogle områder. Først og fremmest er Darfur, i
modsætning til mange andre igangværende konflikter, kommet på den internationale dagsorden.
Dernæst var de internationale undersøgelseskommissioner de første af deres slags. Endvidere har de
vedtagne FN sikkerhedsrådsresolutioner, stillet definerede krav til den sudanske regering, om at
efterkomme deres ansvar som regering og beskytte indbyggerne i Darfur og slutteligt har
Sikkerhedsrådet for første gang refereret en situation til ICC.
Det internationale samfund har reageret på konflikten i Darfur men har ikke formået at stoppe
volden, som i dag har påvirket næsten 3 millioner menneskers liv. Spørgsmålet er, hvorfor der ikke
er blevet ført en skrappere politik overfor den sudanske regering og Janjaweed-militserne? Hvorfor
er Sudan ikke blevet pålagt sanktioner, ‘no-fly-zones’ og hvorfor er der ikke blevet iværksat en
‘humanitær intervention’ i regionen?
I forsøget på at besvare disse spørgsmål er flere faktorer væsentlige. Når det internationale samfund
står overfor en konflikt, rejser der sig en række af muligheder og dilemmaer: Det primære ansvar
for at beskytte civilbefolkningen i Darfur ligger hos regeringen i Sudan, men hvis denne enten ikke
vil eller er ude af stand til at varetage dette ansvar, i hvor høj grad er det så op til det internationale
samfund at stoppe overgrebene? En militær intervention i Darfur kunne måske redde titusindvis af
menneskeliv og bringe overgrebene til ophør, men en intervention ville samtidigt krænke Sudans
suverænitet og princippet om ikke-intervention i andre stater. Darfur afspejler nogle af de
dilemmaer, det internationale samfund står overfor i konfliktsammenhænge, hvor handlerationaler
er splittet i forholdet mellem statssuverænitet og doktrinen om beskyttelse af menneskerettigheder.
Statsinteresser og magtkonstellationer i international politik er ligeledes af væsentlig betydning for
forståelsen af, hvorfor det internationale samfund ikke har ført en skrappere politik overfor
regeringen i Sudan. Førend en stat er villig til at risikere egne soldater i en fremmed konflikt, skal
der typisk være tale om en form for incitament fra den intervenerende stats side. Det kan for
5