Notat om DHI's rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af ...

More documents

Recommendations

Info

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 2/9 2. DHI’s analyser viste, at ålegræsset generelt har trukket sig ind på lavere vand. DMU’s havrapport bekræfter, at ålegræsset i Limfjorden og i inderfjorde er rykket ind på lavere vand. DMU’s analyser viser at tendensen på landsplan ellers er uændrede dybdegrænser bortset fra en mindre positiv udvikling i ålegræssets hovedudbredelse i yderfjordene. 3. DHI fremhævede, specielt på mødet i Egholm stigning i vandtemperaturen som sandsynlig hovedårsag dels til den negative udvikling i ålegræsset, som de har fundet gennem de seneste 20 år, og dels til ålegræssets mindre dybdeudbredelse i dag i forhold til for 100 år siden. DMU’s analyser viser, at ålegræssets dybdegrænse ikke har ændret sig markant gennem de seneste 20 år, og at dette primært skyldes, at vandet ikke er blevet klarere. Det er DMU’s opfattelse, at forskellene mellem nutidens og datidens dybdegrænser primært skyldes ændringer i vandets klarhed. DHI konkluderer, at ålegræssets dybdegrænse ikke er en brugbar indikator for kystområdernes tilstand og betegnede på mødet på Egholm ålegræssets dybdegrænse som ’et dyrt termometer’. DMU er fortsat af den opfattelse, at ålegræsset er en vigtig indikator, og at de kystnære økosystemer er ude af balance og fastholdes i en tilstand med uklart vand, bl.a. fordi de fortsat er meget eutrofierede, men at der er behov for uddybende analyser af de enkelte områders respons på ændringer i vandkvalitet. Klart vand er en nødvendig forudsætning for, at ålegræs og andre bundplanter igen kan spille en fremtrædende rolle i de kystnære økosystemer, som vandrammedirektivet påpeger. Vi kan derfor først forvente, at indikatorer for bundvegetationens tilstand giver et tilfredsstillende signal, når vandet som minimum igen er klart. Forvaltning af havområdernes vandkvalitet gennemføres i dag efter de krav, der er formuleret i EU’s direktiver, primært vandrammedirektivet, det marine havstrategidirektiv og habitatdirektivet. I disse direktiver indgår der en lang række indikatorer, som anvendes til at vurdere de enkelte havområders vandkvalitet. I øjeblikket er ålegræs den eneste indikator som er udviklet så langt, at den i nogle områder kan anvendes som mål for vandkvaliteten. Det har aldrig været hensigten at anvende en enkelt indikator til at vurdere vandkvaliteten. Der er et stort behov for fortsat at udvikle både ålegræsset og de øvrige indikatorer til et niveau, så de kvantitativt og operationelt kan anvendes til at definere status for vandkvaliteten i havet. For at identificere årsagerne til de forskellige udmeldinger fra DMU og DHI har DMU efterfølgende gennemlæst DHI’s rapport og analyseret de datasæt, som DHI har benyttet i rapporten. Resultaterne og tolkningen af disse nye analyser har DMU fremlagt på et møde for DHI den 6. december 2010. Hovedkonklusionerne er opsummeret i det følgende og uddybet i det vedlagte bilag.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 3/9 Ad 1. Vandets klarhed Der er især to grunde til, at DHI ikke finder samme udviklingstendens som DMU: DHI’s statistiske analyse tager ikke højde for, at stationer og undersøgelsesperioder har varieret gennem perioden. DHI’s analyser tager ikke højde for, at databasens sigtdybder er korrigeret for bølgehøjde efter 1999, og derfor generelt viser større sigtdybder, som ikke direkte kan sammenlignes med de tidligere, ukorrigerede data. DMU’s dataanalyser er baseret på ukorrigerede data gennem hele perioden. Når man tager højde for disse to forhold, forsvinder tendensen til klarere vand i DHI’s datasæt, og resultaterne er i overensstemmelse med resultaterne præsenteret i de sidste års havrapporter og DMU’s rådgivning af Miljøministeriet. DMU’s resultater viser, at vandet ikke er blevet klarere gennem overvågningsperioden. Den manglende udvikling i sigtdybde underbygges ydermere med data fra de seneste 3 år (2007-2009), som havde generelt dårlige sigtdybder, men ikke var inkluderet i DHI’s rapport. Ad 2. Ålegræssets dybdegrænse DMU har ikke gen-analyseret DHI’s dybdegrænsedata, men mener at det er overvejende sandsynligt, at den generelt negative trend, DHI finder, hænger sammen med, at DHI’s datasæt indeholder en overvægt af data fra Limfjorden, som udviser en stærkt negative udvikling i dybdegrænsen og data fra inderfjorde, som også viser en negativ udvikling over tid, og præger den generelle trend. Det forhold, at DHI benytter normaliserede dybdegrænser, mens DMU benytter faktiske dybdegrænser i analyserne kan også bidrage til de forskellige resultater. Ad 3. Temperatur versus lysforhold som hovedårsag til udviklingen i ålegræssets dybdegrænse DHI’s analyser og konklusioner viser, at lyset er den vigtigste styrende faktor for ålegræssets dybdegrænse (rapportens s. 11, tabel og tekst). Men lysforhold indgår ikke i de efterfølgende analyser af udviklingen i ålegræsset over tid med den begrundelse, at lysforhold kun delvist er koblet til koncentrationen af næringssalte. DHI’s analyser giver derfor ikke mulighed for at teste, om ændringer i dybdegrænsen over tid er koblet til ændringer i vandets klarhed. DHI’s rapport indeholder ingen egentlige statistiske analyser af sammenhænge mellem temperaturen og dybdegrænser. DHI baserer alene sin tolkning om temperaturens betydning på visuelle sammenligninger af kurver for temperaturens og dybdegrænsens udvikling. DHI fremhæver, at der er behov for yderligere analyser for at undersøge temperaturens effekt.
Page 1: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 5 and 6: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 7 and 8: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 9: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU

Notat om DHI's rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?