Skove er vigtige for globalt carbon

dmu.dk

Skove er vigtige for globalt carbon

Biodiversitet, biomasse og CO 2

ved Karsten Thomsen


Skove er vigtige for globalt carbon:

over 80% af al org-C lagret over jorden og over 70% af alt under

jorden

udveksler årligt syv gange så meget carbon med luften som vores

emission.

optager netto 7-12% af Europas udslip, hvorimod landbrug er en

kilde til CO 2 .

forøgelse af jordes omsætning vil forøge CO 2 emissioner fra

skovøkosystemer.

Kilde: Jandl, R. et al. 2007: How strongly can forest management influence

soil carbon sequestration? – Geoderma 137:253-268.


a,b, Atmospheric methane

(a) and carbon dioxide (b)

concentration (Brooks 2009)

Kilde: Biologi på tværs.


Areal DK i en nøddeskal

Lidt natur - langt mellem habitaterne

Lidt natur - langt mellem habitaterne


Kilde: Moseholm og Ettlinger 2010 (red): Skov, klima og mennesker. – Nepenthes Forlag


Hvad er skovenes rolle her?

Atmosfærens koncentration af CO 2 og metan de

sidste 20.000 år baseret på iskernemålinger fra

Grønland og Antarktis samt direkte atmosfæriske

målinger. ppm = parts per million; ppb = parts per

billion. De grå felter viser variationen over de sidste

650.000 år. Tilpasset fra ”IPCC Fourth Assessment

Report”, Working Group I, figur 6-4.

(Figur 1 i ”Skov klima og mennesker).


Tidligt agerbrug har måske

øget CO2 via skovrydning,

iflg. Ruddimans teori 2003.

Atmosfærisk methan (a)

og carbondioxid (b)

koncentration

(fra Brooks 2009)


Mulu, Sarawak, marts 2007. Foto: Henrik Egede-Lassen.


ton/ hektar

Skoves carbonlagre

Data fra IPCC 3rd Ass. Rep.


(estimeret, ahorn-bøg-birk i NØ-USA)

Data fra Smith, J.E. & L.S. Heath 2006: Inventory of U.S. Greenhouse Gas Emissions and

Sinks: 1990-2004. USEPA Publ. nr. 430-R-06-002. Wash., D.C.


Problemer:

- Modelleret på basis af ensaldrede bevoksninger

(estimeret, ahorn-bøg-birk i NØ-USA)

- Forøget tab af jord-carbon ved afdrift ikke estimeret

- Væksten i biomasse antages at ophøre efterhånden

- Væksten i samlet carbon antages at ophøre


Klilde: K. Thomsen (1996): Alle tiders urskov.

-efter Hallé, F. et al. (1978): Tropical Trees and Forest. – Springer.


ton/ hektar

Carbon i gammel skov

Data fra henhv. 1) Nielsen et al. 2010, 2) Vesterdal & Christensen 2007,

3) Patenaude et al. 2003 og 4) Mund & Schulze 2006.


Rydning af tropisk naturskov 1990-2000:

36 x DKs areal.

Kilde:

FAO 2001:

Forest Resource

Assessment 2000.

… svarende til en 100 m bred mejetærsker med 174 km i timen…


Nepenthes


Borneo

Sabah. Foto: Henrik Borgtoft Pedersen / Nepenthes.


Mulu, Sarawak, marts 2007. Foto: Henrik Egede-Lassen.


Energipil og carbon

– et godt alternativ til korn i landbruget

– men næppe til større træer!


Skovbruget om klimaindsats:

”plant et træ, fæld det, brug og genbrug det”

Argumenter

1) Efterladt i skoven vil træet før eller siden dø og ved forrådnelse

frigive CO 2 , mens det anvendt træprodukter vil udsætte frigivelse i

størrelsesordenen fra 2 mdr. (avispapir) til 75 år (konstruktionstræ).

2) Når levetiden for produkter lavet af træ er slut, kan de genbruges,

recirkuleres

eller anvendes som CO 2 -neutralt biobrændsel, og der er derfor intet

eller meget lidt spild.

Michael Glud, skovrider i HedeDanmark: Plant et træ, fæld det, brug det, og

du gavner klimaet. – Debatindlæg, Politiken, Kultur 12.11.09, s. 11.


Seniorforsker, Skov & Landskab, KU,

arbejder med kulstofbinding

i biologiske systemer:

”En gammel urskov - vi har en tre-fire små stykker i Danmark – binder

ikke kulstof. Den er i balance og afgiver lige så meget, som den binder.

Hvis man derimod udtynder sine skove, så får man både i pose og

sæk, fordi skovenes tilvækst ikke nedsættes ved udtynding. Det er en

gammel sandhed inden for skovbruget, at tilvæksten er konstant, selv

om man udtynder træerne. Passede skove binder derfor løbende rigtig

meget kulstof.”

”Træ dækker 7% af Danmarks samlede energiforbrug.”

Niels Heding, seniorforsker v. Skov og Landskab, KU:

Lad træerne gro for klimaet. – Debatindlæg, Politiken, Kultur 29.11.09, s. 11.


Data modsiger Odums teori-model

Odums idé er nærmest blevet selvbekræftende, for selve hypotesen er

implicit i de beregninger, man bruger til at matematisk at modellere

udviklingen i C-lagring i skovøkosystemers biomasse, således at skove altid

med alderen vil ende med ikke at ophobe mere carbon (dvs. NEP = 0)

- Men analyser af data fra 519 tempererede skove mellem 15 og 800 år

viste, at selv om NEP generelt aftager med skovalder, går den ikke i stå.

Luyssaert, S. et al. 2008: Old-growth forests as global carbon sinks. – Nature

455:213-215.


Skovrejsnings (endnu lille) betydning for C-lagring

baseret på data fra Vesterdal & Anthon 2004.

- Tallene for 2008-2020 er prognoser.


Anden arealforvaltnings negative betydning for C-

lagring (1990-2008)

Udslip, mio ton CO 2 under LULUCF - Land Use, Land Use Change and Forestry

Kilde: Danmarks Nationale opgørelse af drivhusgasemissioner, 2010. DMU #784.


Langtidslagring af træ: jordfyld

Foto: Philip Araman, USDA Forest Service.


Opholdstid for carbon i dødt træ

Gennemsnitlig opholdstid for carbon

-som træprodukt (efter 63% tab til CO 2 ): 10-20 år

-som dødt ved i løvskov: 14 år, i nåleskov: 34 år (Wirth et al. 2003)

Kun træproduktion fokuseret på stordimensioneret træ i høj kvalitet

kan forventes at give træprodukter med levetid som dødt ved i skov


Træ som erstatning for olie/kul – OK,

men…

Storfrugtet skæglav (Usnea florida)


… kul og olie er ikke biotoper!

Kunstner:

Deirdree

Hyde.


Konklusioner:

Skove er vigtige carbonlagre.

Jordens omsætning er hidtil blevet undervurderet, men data savnes.

Gamle skove fortsætter med at ophobe carbon, nul Odum-ligevægt.

Nyplantede skove ophober ikke de første mange år, pga. omsætning.

Træprodukter overvurderes som carbonlager.

Hensyn til carbonlagring og biodiversitet trækker samme vej.

Plant ikke et træ – Lad et træ stå!

More magazines by this user
Similar magazines