Skove er vigtige for globalt carbon

Biodiversitet, biomasse og CO 2
ved Karsten Thomsen

Skove er vigtige for globalt carbon:
over 80% af al org-C lagret over jorden og over 70% af alt under
jorden
udveksler årligt syv gange så meget carbon med luften som vores
emission.
optager netto 7-12% af Europas udslip, hvorimod landbrug er en
kilde til CO 2 .
forøgelse af jordes omsætning vil forøge CO 2 emissioner fra
skovøkosystemer.
Kilde: Jandl, R. et al. 2007: How strongly can forest management influence
soil carbon sequestration? – Geoderma 137:253-268.

a,b, Atmospheric methane
(a) and carbon dioxide (b)
concentration (Brooks 2009)
Kilde: Biologi på tværs.

Areal DK i en nøddeskal
Lidt natur - langt mellem habitaterne
Lidt natur - langt mellem habitaterne

Kilde: Moseholm og Ettlinger 2010 (red): Skov, klima og mennesker. – Nepenthes Forlag

Hvad er skovenes rolle her?
Atmosfærens koncentration af CO 2 og metan de
sidste 20.000 år baseret på iskernemålinger fra
Grønland og Antarktis samt direkte atmosfæriske
målinger. ppm = parts per million; ppb = parts per
billion. De grå felter viser variationen over de sidste
650.000 år. Tilpasset fra ”IPCC Fourth Assessment
Report”, Working Group I, figur 6-4.
(Figur 1 i ”Skov klima og mennesker).

Tidligt agerbrug har måske
øget CO2 via skovrydning,
iflg. Ruddimans teori 2003.
Atmosfærisk methan (a)
og carbondioxid (b)
koncentration
(fra Brooks 2009)

Mulu, Sarawak, marts 2007. Foto: Henrik Egede-Lassen.

ton/ hektar
Skoves carbonlagre
Data fra IPCC 3rd Ass. Rep.

(estimeret, ahorn-bøg-birk i NØ-USA)
Data fra Smith, J.E. & L.S. Heath 2006: Inventory of U.S. Greenhouse Gas Emissions and
Sinks: 1990-2004. USEPA Publ. nr. 430-R-06-002. Wash., D.C.

Problemer:
- Modelleret på basis af ensaldrede bevoksninger
(estimeret, ahorn-bøg-birk i NØ-USA)
- Forøget tab af jord-carbon ved afdrift ikke estimeret
- Væksten i biomasse antages at ophøre efterhånden
- Væksten i samlet carbon antages at ophøre

Klilde: K. Thomsen (1996): Alle tiders urskov.
-efter Hallé, F. et al. (1978): Tropical Trees and Forest. – Springer.

ton/ hektar
Carbon i gammel skov
Data fra henhv. 1) Nielsen et al. 2010, 2) Vesterdal & Christensen 2007,
3) Patenaude et al. 2003 og 4) Mund & Schulze 2006.

Rydning af tropisk naturskov 1990-2000:
36 x DKs areal.
Kilde:
FAO 2001:
Forest Resource
Assessment 2000.
… svarende til en 100 m bred mejetærsker med 174 km i timen…

Nepenthes
‐
Borneo
Sabah. Foto: Henrik Borgtoft Pedersen / Nepenthes.

Mulu, Sarawak, marts 2007. Foto: Henrik Egede-Lassen.

Energipil og carbon
– et godt alternativ til korn i landbruget
– men næppe til større træer!

Skovbruget om klimaindsats:
”plant et træ, fæld det, brug og genbrug det”
Argumenter
1) Efterladt i skoven vil træet før eller siden dø og ved forrådnelse
frigive CO 2 , mens det anvendt træprodukter vil udsætte frigivelse i
størrelsesordenen fra 2 mdr. (avispapir) til 75 år (konstruktionstræ).
2) Når levetiden for produkter lavet af træ er slut, kan de genbruges,
recirkuleres
eller anvendes som CO 2 -neutralt biobrændsel, og der er derfor intet
eller meget lidt spild.
Michael Glud, skovrider i HedeDanmark: Plant et træ, fæld det, brug det, og
du gavner klimaet. – Debatindlæg, Politiken, Kultur 12.11.09, s. 11.

Seniorforsker, Skov & Landskab, KU,
arbejder med kulstofbinding
i biologiske systemer:
”En gammel urskov - vi har en tre-fire små stykker i Danmark – binder
ikke kulstof. Den er i balance og afgiver lige så meget, som den binder.
Hvis man derimod udtynder sine skove, så får man både i pose og
sæk, fordi skovenes tilvækst ikke nedsættes ved udtynding. Det er en
gammel sandhed inden for skovbruget, at tilvæksten er konstant, selv
om man udtynder træerne. Passede skove binder derfor løbende rigtig
meget kulstof.”
”Træ dækker 7% af Danmarks samlede energiforbrug.”
Niels Heding, seniorforsker v. Skov og Landskab, KU:
Lad træerne gro for klimaet. – Debatindlæg, Politiken, Kultur 29.11.09, s. 11.

Data modsiger Odums teori-model
Odums idé er nærmest blevet selvbekræftende, for selve hypotesen er
implicit i de beregninger, man bruger til at matematisk at modellere
udviklingen i C-lagring i skovøkosystemers biomasse, således at skove altid
med alderen vil ende med ikke at ophobe mere carbon (dvs. NEP = 0)
- Men analyser af data fra 519 tempererede skove mellem 15 og 800 år
viste, at selv om NEP generelt aftager med skovalder, går den ikke i stå.
Luyssaert, S. et al. 2008: Old-growth forests as global carbon sinks. – Nature
455:213-215.

Skovrejsnings (endnu lille) betydning for C-lagring
baseret på data fra Vesterdal & Anthon 2004.
- Tallene for 2008-2020 er prognoser.

Anden arealforvaltnings negative betydning for C-
lagring (1990-2008)
Udslip, mio ton CO 2 under LULUCF - Land Use, Land Use Change and Forestry
Kilde: Danmarks Nationale opgørelse af drivhusgasemissioner, 2010. DMU #784.

Langtidslagring af træ: jordfyld
Foto: Philip Araman, USDA Forest Service.

Opholdstid for carbon i dødt træ
Gennemsnitlig opholdstid for carbon
-som træprodukt (efter 63% tab til CO 2 ): 10-20 år
-som dødt ved i løvskov: 14 år, i nåleskov: 34 år (Wirth et al. 2003)
Kun træproduktion fokuseret på stordimensioneret træ i høj kvalitet
kan forventes at give træprodukter med levetid som dødt ved i skov

Træ som erstatning for olie/kul – OK,
men…
Storfrugtet skæglav (Usnea florida)

… kul og olie er ikke biotoper!
Kunstner:
Deirdree
Hyde.

Konklusioner:
Skove er vigtige carbonlagre.
Jordens omsætning er hidtil blevet undervurderet, men data savnes.
Gamle skove fortsætter med at ophobe carbon, nul Odum-ligevægt.
Nyplantede skove ophober ikke de første mange år, pga. omsætning.
Træprodukter overvurderes som carbonlager.
Hensyn til carbonlagring og biodiversitet trækker samme vej.
Plant ikke et træ – Lad et træ stå!