retten_rundt_0912

Magasin for Danmarks Domstole 

Side 3 : 

# 9 

MARTS 

2012 

Østre Landsret - traditionel og uformel på én gang 

Med de traditionelle sorte kapper bliver der i Østre Landsret holdt på formerne. Men det er også noget af det 

eneste formelle i det store hus på Bredgade midt i København. For på stedet, hvor der bliver sat endeligt punktum 

for mange igangværende sager, er tonen uformel – lige fra dommer til vagtmand. 

10 Tema: Styr på styrelsen 23 Domstolenes Dag: Klar til at tænke nyt 28 Lokale værdier skal ind i 

rutinerne 30 Afskedsinterview: Domstolene skal turde have ambitioner 33 Kort Nyt

2 RETTEN RUNDT # 9 | LEDER 

VÆRDIERNE BOR INDENI 

Vi ved godt, hvad domstolenes centrale opgave er, og vi kan godt 

liste ord som kvalitet, service, effektivitet, troværdighed og uafhængighed 

op i en pjece. Men værdierne har vi indeni, og vi skal 

have dem med os dagligdagen. 

Ved Domstolenes Dag i Nyborg sluttede 

forhenværende lektor Nils Villemoes af 

med et forrygende foredrag. Nils Villemoes 

har gennem mange år haft ry som 

en fremragende underviser og formidler 

med et humoristisk glimt i øjet og en 

særdeles veludviklet evne til utraditionel 

iscenesættelse. Det ry levede han op til. 

”Hvad er værdier?” spurgte Nils Villemoes. 

Jo værdier, det er noget, vi har 

med på arbejde, når vi kommer om morgenen, 

og vi tager dem med os igen, når vi 

går hjem om aftenen. Men hvad er der så 

på arbejdspladsen om natten? Jamen da 

er der ikke noget, fi k vi at vide. 

Nej, når vi ikke er der, er der ikke noget. 

Værdier har vi ikke i et hæfte eller i en 

manual. Værdier har vi indeni. I hvert fald 

hvis de skal betyde noget. Og mon ikke 

INDHOLD 

Østre Landsret – traditionel og uformel på én gang ............ 3-9 

Tema: Styr på styrelsen.................................................................... 10-22 

Domstolenes Dag: Klar til at tænke nyt ..................................... 23-27 

Lokale værdier skal ind i rutinerne ............................................... 28-29 

Afskedsinterview: Domstolene skal turde have ambitioner .... 30-32 

Kort Nyt .................................................................................................. 33-34 

de fl este har det sådan, at de ikke er så 

meget i tvivl om, hvad der er domstolenes 

centrale værdier og opgave? For det er jo 

sådan set enkelt nok. Når vi har domstole, 

er det fordi, der er brug for uafhængige 

organer, der kan udøve dømmende 

myndighed og værne om retssamfundet. 

Målet er så i dagligdagen at varetage 

opgaverne på bedst mulig måde, med 

højeste kvalitet, service og effektivitet. 

Uafhængighed. Upartiskhed. Ansvarlighed. 

Troværdighed. Det er centrale 

værdier for domstolene. Det giver vel 

nærmest sig selv. 

Alligevel kan det være nyttigt nok at 

stoppe op for i fællesskab at overveje, 

hvordan vi også fremover kan sikre, at 

domstolene arbejder i takt med tiden. 

Hvor kan vi gøre det bedre? Er der værdier 

og mål, der trænger til at blive kigget 

Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer primo juni 2012. 

Forsiden: Janis Bjørnestad, Ulla Langholz og Kenneth Møller, Østre Landsret 

Foto: Kristian Brasen, Kristian Sæderup, Sø- og Handelsretten, A. Enggaard A/S, 

G.V.L. Entreprise A/S, JJW Arkitekter A/S og KFP Arkitekter. 

Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet 

og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. 

Udgivet af: 

Domstolsstyrelsen 

Store Kongensgade 1-3 

1264 København K 

Telefon 70 10 33 22 

Telefax 70 10 44 55 

efter i sømmene og måske formuleret på 

en lidt anden måde? Og prioriteret med 

en anden vægt? Hvor står vi, og hvordan 

kommer vi bedst i den rigtige retning? 

Det projekt om domstolenes mål og 

værdier, som nu er sat i søen, er en rigtig 

godt mulighed for, at alle ansatte ved 

domstolene, på tværs af instanser og 

arbejdsfunktioner, kan få lejlighed til sammen 

at overveje og diskutere de nævnte 

spørgsmål og dermed være med til at 

præge retningen for de kommende års 

udvikling af domstolene. 

Ikke for at vi kan skrive værdierne ned og 

gemme dem væk i en pjece. Selv om det 

også kan være fi nt nok at have sådan en. 

Men fordi vi skal have værdierne med os 

i dagligdagen. Når vi kommer. Og når vi 

går hjem. 

Jens Peter Christensen, bestyrelsesformand 

Ansvarlig ifl g.medieansvarsloven: Direktør Adam Wolf 

Redaktør: Louise Hagemann 

Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg 

Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, 

Østre Landsret 

Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk 

Oplag 3.150

ØSTRE LANDSRET - TRADITIONEL OG UFORMEL PÅ ÉN GANG | RETTEN RUNDT # 9 3 

ØSTRE 

TRADITIONEL OG UFORMEL PÅ ÉN GANG 

Med de traditionelle blanke sorte kapper bliver der i Østre Landsret holdt på formerne. Men det er også 

noget af det eneste formelle i det store hus på Bredgade midt i København. For på stedet, hvor der bliver 

sat endeligt punktum for mange igangværende sager, er tonen uformel – lige fra dommer til vagtmand. 

Af freelancejournalist Lene Rudbæk Aarup 

Vagten 

Landsretssekretæren 

Dommeren 

LANDSRET

4 RETTEN RUNDT # 9 | ØSTRE LANDSRET - TRADITIONEL OG UFORMEL PÅ ÉN GANG 

DOMMEREN: 

TRE DOMMERE 

GIVER GOD 

DEBAT 

Døren går op og alle rejser sig. Ind 

kommer tre dommere i sorte kapper. 

Dommeren i midten er retsformand Ulla 

Langholz. 

”Værsgo at sætte jer,” siger hun, og de 

fi re advokater klædt i sorte kapper med 

rødt bånd sætter sig på deres pladser. 

Det samme gør de i alt tre tilhørere, der i 

dag overværer det civile søgsmål i Østre 

Landsret. 

Det er en gammel sag – faktisk den 

ældste, landsretten behandler lige nu. 

Og den er alt andet end enkel. Sagen går 

tilbage til 1997 og drejer sig om, hvorvidt 

en mellemmand i forbindelse med 

investeringer i Mellemøsten har fået en 

sum penge – den ene part mener, at han 

har fået for mange penge, men½s den 

sagsøgte mener, at han har fået, hvad han 

havde krav på – og måske endda mindre 

end det. Ultrakort fortalt. 

Sagsøgerne fremlægger sagen, mens 

støjen fra Bredgade midt i København 

svagt kan høres i baggrunden. Tallene fl yver 

gennem luften – 900.000 her, 70.000 

der – og en udenforstående skal holde 

tungen lige i munden for at forstå, hvad 

det drejer sig om. 

2301 siders sag og en lang dag 

Det er tredje dag, sagen bliver behandlet 

i retten, og den kommer til at tage endnu 

fl ere dage, fortæller Ulla Langholz, da 

hun senere er tilbage på sit kontor. Fra sin 

plads kan hun nyde den fl otte udsigt til 

Marmorkirkens irgrønne kuppel. Udsigten 

til hendes bord tager derimod pusten 

fra én på en lidt anden måde. Her ligger 

stabler af tykke ekstrakter – alt sammen 

fra sagen i dag og fra andre store sager, 

der bliver behandlet i 6. afdeling. 

”Sagen, vi behandler i dag, er helt tilbage 

fra 1997, og der har været skiftende 

advokater på undervejs. Det er en meget 

kompleks sag, og den er en samling af fi re 

sager, hvoraf de to nu er afsluttet. Men 

alene ekstrakten til den ene sag fylder 

2301 sider plus en tillægsekstrakt på 475 

sider,” forklarer hun. Så hun har skullet 

læse op på en del. 

”Men jeg kan godt mærke, at jeg 

lige skulle have hovedet drejet ind 

på det igen, da vi begyndte i morges,” 

fortæller hun. Ugen før var hun nemlig 

en tur med landsretten i Nykøbing F. 

for at dømme ankede straffesager på 

sydhavsøerne. For sådan er det, når 

man er dommer i Østre Landsret – her 

flytter landsretten ind i mellem til enten 

Falster, Bornholm eller Fyn. Det skyldes, 

at de medvirkende domsmænd skal 

komme fra de tiltaltes område ud fra 

det gamle princip om, at ”hvor uretten 

var, skal retten være”. 

Menneskeskæbner i hænderne 

I landsretten er der sager af alle karakterer, 

men i Ulla Langholz’ 6. afdeling 

behandles der straffesager og civile sager, 

herunder tvangsfjernelsessager og familieansvarssager. 

”Det særlige ved landsretten er jo, 

at sagerne er ankesager, og de civile 

første instans-sager, som vi behandler, 

er principielle sager, der uden videre kan 

ankes til Højesteret. Vi har ikke så mange 

voldssager og sager om mangler ved fast 

ejendom, som jeg kan huske, man havde i 

byretten. Nu har byretten alle slags sager 

fra begyndelsen, men sådan var det ikke, 

da jeg begyndte at arbejde i landsretten. 

Dengang startede de fl este store civile 

sager i landsretten, men nu gør de det 

kun, hvis byretten har henvist dem til os,” 

forklarer hun. 

Som dommer i landsretten har hun 

efterhånden siddet med mange menneskers 

skæbne i hænderne. Og da landsretten 

er en ankeinstans, betyder det 

også, at man som dommer sidder med 

et lidt andet ansvar. For her bliver der for 

de fl estes vedkommende sat endeligt 

punktum for en sag. Men forvisningen om, 

at der altid er to andre dommere, man 

kan vende sagen med, gør jobbet lettere 

at bære. 

”Det er rart at have nogen at diskutere 

løsningerne med. Det kan være lidt 

besværligt, hvis man ikke får voteret færdig 

med det samme, men når man er tre, 

kan de andre komme med synspunkter, 

man ikke selv havde tænkt over, og der

”Det er rart at have 

nogen at diskutere 

løsningerne med. 

Når man er tre, kan 

de andre komme 

med synspunkter, 

man ikke selv havde 

tænkt over, og der 

bliver en bredere 

debat end dem, 

man har for sig 

selv.” 

bliver en bredere debat end dem, man har 

for sig selv. Det kan jeg godt lide,” siger 

Ulla Langholz. 

Man lærer at lægge det fra sig 

Når hun skal afgøre andre menneskers 

fremtid, er der ofte især én type sager, der 

gør indtryk. Det er familieansvarssagerne, 

som handler om, hvor et barn skal bo. 

”Tit ville man jo ønske, at forældrene 

bare selv kunne blive enige og ikke tage 

den hele vejen til landsretten, for det 

ville barnet jo nok også have det bedst 

med. Som dommere vender og drejer vi 

det. Hvad kan tale for og imod, og hvad 


vil resultatet være for barnet – hvem er 

barnet mest knyttet til, skal det skifte 

skole og så videre. Faktisk er vi sjældent 

uenige, men rent menneskeligt er det 

nogle svære sager,” siger hun. 

Nævningesagerne gør også indtryk, 

fordi der ofte ligger triste skæbner bag, 

og især den første nævningesag, hun var 

retsformand i, glemmer hun aldrig. 

”Kort fortalt var det en forfærdelig 

trist sag med en kvinde, der under et 

skænderi havde stukket sin mand med 

en køkkenkniv. Det viste sig, at hun havde 

ramt hans hjerte og lunge, men han var 

alligevel i stand til at gå ind og lægge sig 

på sofaen. Næste morgen var han død af 

knivstikket,” forklarer hun og tilføjer, at 

det ikke kun var hendes første nævningesag 

som retsformand – det var også både 

forsvarer og anklagers første nævningesag. 

Men selvom sagerne gør stort indtryk, 

nytter det heller ikke noget at gå og huske 

på alt det dårlige, der havner i retten. 

”Man lærer at lægge det fra sig, og 

der kommer en vis rutine. Jeg skal jo også 

leve mit eget liv, så man lærer ikke at 

tage det med hjem,” slutter hun.


VAGTEN: 

DET HEMMELIGE 

VÅBEN ER 

AT SNAKKE 

”Vi går lige hen og spiser frokost – altså 

ned i Nyhavn en times tid,” siger Kenneth 

Møller og blinker til sin kollega i informationen 

i Østre Landsret. Han er vagt på 

stedet, men det er kun én blandt mange 

opgaver. Faktisk fylder vagttjansen kun 

omkring en fjerde- eller en femtedel af 

hans arbejde. Han kan snarere kaldes en 

slags alt-mulig-mand: Han koordinerer 

med politiet og Kriminalforsorgen, hvis 

farlige personer skal i retten, men han 

viser også skolebørn rundt, lapper rettens 

cykler og tager telefonen i informationen. 

Hans kollega ryster på hovedet – for 

selvfølgelig går Kenneth Møller ikke i Nyhavn 

midt i arbejdstiden. I stedet viser han 

rundt i retten, som har hele 22 retssale. 

Men sådan er jargonen blandt kollegerne – 

der er plads til at tage gas på hinanden. 

Det var ellers ikke lige, hvad han 

regnede med, da han for tre år siden fi k 

jobbet som vagt i Østre Landsret. 

”Jeg tænkte på, om jeg mon skulle 

sige Hr. eller De til dommerne,” siger 

han og griner lidt af sig selv. 

”Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er 

et meget uformelt miljø – det overraskede 

mig faktisk lidt.” 

Kenneth Møller viser rundt i landsretten, 

som han efterhånden kender som sin 

egen bukselomme. For selvom der ikke er 

lige så meget drama i Østre Landsret som 

i Københavns Byret, er det godt at kende 

smutvejene. 

”Der er oftere slagsmål i byretten, 

men her går det mere roligt for sig – brodden 

er lidt taget af de værste. Den eneste 

dag, der faktisk var en slåskamp, havde 

jeg tilfældigvis fri,” fortæller han på vej 

rundt gennem de mange gange. 

Han er oprindelig uddannet blikkenslager, 

så jobbet som vagt er en lidt 

anden boldgade. Heldigvis har han fundet 

en god mentor i byrettens vagt, som har 

lidt mere travlt med bøllerne dér. Og da 

byrettens vagt er tidligere politimand, har 

han kunnet give nogle gode råd videre til 

den godmodige, men håndfaste blikkenslager. 

Hemmelige smutveje 

Men selvom livet i Østre Landsret er relativt 

udramatisk, ligger det Kenneth Møller 

meget på sinde at gøre vidnerne trygge. 

Hvis en farlig forbryder skal for retten, er 

der altid et opbud af politi og folk fra Kriminalforsorgen, 

men der kan også være 

tilhørere på bænken, som måske ikke vil 

vidnet det bedste, når vedkommende er 

færdig i salen og skal hjem. 

”Jeg forsøger at koordinere det, så 

vidnerne ikke pludselig står ansigt til 

ansigt med den anklagede. Og hvis det er 

nødvendigt, har vi en masse hemmelige 

udgange, så vidnet kan komme ubemærket 

ud af huset,” forklarer han og tilføjer: 

”Det gælder om at gøre det så glat 

som muligt. Mit job går mest ud på at 

koordinere med politiet og Kriminalforsorgen, 

men hvis dommeren skal beskyttes 

fysisk, så er det mit job.” 

Som sagt er det dog yderst sjældent, 

at det kommer til håndgemæng. Faktisk 

forsøger Kenneth Møller at tale parterne 

til rette, inden det udvikler sig.

”Så der stod jeg med en AK81’er, og jeg må 

indrømme, at jeg var lidt nervøs.” 

”Offi cielt er jeg vagt, men jeg kalder 

mig selv fredsvagt. Jeg har et hemmeligt 

våben, og det er at snakke med folk. Et 

smil gør det sværere at gå amok. Og så 

må man gradbøje reglerne ind i mellem. 

På et tidspunkt var der en anklaget, som 

ville have sin hund med ind i retten. Han 

var vist lidt ustabil, og det var tydeligt, 

at han var mest tryg ved at have hunden 

med. Men man må jo ikke have hunde 

med ind i retssalen, så da der kom en 

kontordame og bad ham om at sætte den 

udenfor, var det lige ved at udvikle sig,” 

fortæller han. Der skete heldigvis ikke 

noget. For i fællesskab med dommeren 

besluttede de sig for at lade hunden være 

med, så sagen kunne forløbe roligt og 

uproblematisk. Og hunden – den gjorde 

såmænd ingen væsen af sig. 

Med AK81’er i cellen 

Kenneth Møller viser rundt – op ad 

trapper, hen ad gange, ind i en gammel 

retssal, ud igen og ind i en ny retssal, 

ned ad trapper, helt ned i kælderen ad en 


skummel gang med betongulv og helt ned 

til cellerne, hvor de anklagede sidder, når 

retten holder pause i løbet af dagen. 

Cellerne er ikke det hyggeligste sted 

at havne. Det er små mørke, spartanske 

rum med en stol og et bord. Og dem, der 

sidder der, er ikke nødvendigvis Guds bedste 

børn. En dag løb fredsvagtens gode 

hjerte dog af med ham, og han hentede 

lidt mad til den tiltalte i cellen. Da han 

skulle til at vende sig om og gå ud, kom 

han i stedet til at puffe til døren, så den 

smækkede i. Og i sagens natur er der ingen 

dørhåndtag på indersiden af en celle. 

”Så der stod jeg med en AK81’er, og 

jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs,” 

fortæller han. I princippet kunne den 

kriminelle have givet ham et par på kassen. 

Men det gjorde han ikke – han tilbød i 

stedet at dele sin mad med ham. 

”Jeg fi k ringet til dem, der stod lidt 

længere henne ad gangen. Det var lidt 

pinligt at forklare, hvor jeg var, men de 

kom så og lukkede mig ud,” forklarer 

han. Selvom han bestemt ikke var stolt 

af situationen dengang, er det blevet en 

del af hans repertoire af anekdoter, når 

han viser rundt. Og dem har han allerede 

mange af efter blot tre år som vagt. En 

gang i mellem lader han også skoleeleverne 

– dem der tør, vel at mærke – prøve 

at sidde i cellen et øjeblik. 

”Så kan det forhåbentlig have en 

præventiv effekt på dem,” siger han listigt 

og viser vejen væk fra cellerne igen. 

Kenneth Møller kan godt lide, at 

arbejdet i landsretten er så afvekslende, 

og at der hele tiden kommer forskellige 

mennesker – lige fra børn og ældre på 

rundvisning til drabsmænd på vej til deres 

endelige dom. Men selv om det hele som 

oftest forløber udramatisk, betyder det 

ikke, at han kan læne sig tilbage på sit 

kontor med de mange overvågningsskærme 

og slappe af og nyde kaffen. 

”Det kan godt være, at der aldrig 

sker noget, men hvis vi altid går og siger 

sådan, er vi ikke klar til, når der så faktisk 

sker noget,” slutter han.


LANDSRETSSEKRETÆREN: 

RETTEN SÆTTES 

MED GOD SERVICE 

En anden, der også er klar, er Janis Bjørnestad. 

Eller rettere: Hun gør klar. Som 

landsretssekretær gør hun retssalene 

klar, inden en sag kommer for retten. Hun 

går rundt og sørger for, at de rigtige papirer 

ligger på dommernes pladser. Hvis der 

skal luftes ud, åbner hun vinduerne i et 

stykke tid, og hun fylder vand på kander 

og sætter glas frem. 

Efterhånden som advokaterne, 

parterne i sagen og eventuelle tilhørere 

er mødt frem, banker Janis Bjørnestad på 

dommernes dør og meddeler, at alt nu er 

klar. Tilbage er blot, at dommerne tager 

kapperne på og træder ind i retssalen: 

Retten er sat. 

Et par timer senere er der pause. Igen 

er det Janis Bjørnestad, der tjekker, at alt 

er som det skal være i salen. Hvis der er 

lummert, lufter hun ud, og hvis der mangler 

vand, henter hun noget mere. 

”Selvom det måske er dommeren, 

der synes, at der er for varmt i lokalet, 

virker det lidt for uformelt, hvis dommeren 

pludselig i pausen står på en stol 

og åbner et vindue for at lufte ud – det 

er landsretten, så der skal være en distance,” 

forklarer hun, men tilføjer hurtigt, 

at miljøet blandt medarbejderne ellers 

er meget uformelt. Så det er vagten Kenneth 

Møller ikke alene om at synes. 

Ud over de praktiske ting som at 

”sætte retten”, foregår meget af hendes 

arbejde ved et skrivebord. Som landsretssekretær 

koordinerer hun alt, lige 

fra hvornår en sag skal for retten til at 

indkalde vidner og betale domsmændene. 

”Det er os, der står for at få en sag for 

retten, og vi er inde over hele processen 

fra en sag bliver anket i byretten, til dom- 

men falder i landsretten. Det gælder om 

at få en sag igennem så hurtigt som muligt, 

men voldssager skal helst prioriteres 

højest, da de ofte er voldsomme. Vi, der er 

landsretssekretærer, laver så udkastene 

til domme og retsbøger og al forberedelse 

generelt,” fortæller Janis Bjørnestad. 

Mord på nethinden 

Hun er oprindelig uddannet administrationsøkonom, 

som er en kontoruddannelse, 

og da hun så stillingen om at arbejde i 

landsretten, slog hun til. Efter hun blev 

ansat, fi k hun uddannelsen som landsretssekretær, 

der gav et mere overordnet 

kendskab til retssystemet. Hun har været 

ved Østre Landsret i fi re år, men som kontoruddannet 

havde hun ikke lige forudset, 

at hun senere i arbejdslivet skulle konfronteres 

med nogle ofte vanskelige sager. 

Sådan blev dog det, da hun fi k jobbet i 

landsretten. I den afdeling, Janis Bjørnestad 

arbejder, er der alle slags sager, men 

afdelingens speciale er især nævningesager. 

Og da der skal nævninge på sager, 

hvor strafferammen er over fi re år, havner 

der tit voldsomme forbrydelser på hendes 

bord. Hun har derfor efterhånden lært, 

at hun ikke nødvendigvis skal kigge på 

bevismaterialet, som ofte kan indeholde 

ubehagelige billeder. 

”Første gang jeg så et billede af en 

død, sad det fast på nethinden resten af 

dagen. Det var ret ubehageligt. Men når 

den første gang er overstået, er man mere 

forberedt på det næste gang. Vi får ikke 

alle detaljer, men vi har for eksempel haft 

en sag om børneporno – der havde jeg 

slet ikke lyst til at åbne sagsakten. Jeg 

tror, det må være sværere for dommerne, 

for de skal forholde sig til det, og det skal 

jeg ikke,” fortæller hun og tilføjer: 

”Men det gør indtryk, når man ser en 

person, der har dræbt et andet menneske.” 

Mennesker bag alle sager 

Når retssagen kører, er det også blandt 

andet Janis Bjørnestads opgave at holde 

styr på de praktiske detaljer. Hvis der 

opstår et problem, ringer dommeren med 

en klokke – det kan for eksempel være, 

at et vidne ikke er mødt op som aftalt. 

Men hun kan også komme ud for, at det er 

vidnerne, som kommer til at vente. Og så 

gælder det om at være imødekommende. 

”Hvis en sag trækker ud, kan det 

være, at vidnerne kommer til at vente 

længe, og det gider de ikke altid. Det 

kan også være, at den tiltalte er syg, så 

man må bede dem om at komme igen en 

anden dag – så skal man være serviceminded,” 

forklarer hun. 

Sammen med vagten Kenneth Møller 

koordinerer hun også, hvis der kommer 

utrygge vidner. 

”Man kan fornemme, hvis vidnerne er 

bange. Så gælder det om, at de kan sidde 

et andet sted, så de ikke får en ubehagelig 

oplevelse,” forklarer hun. 

For Janis Bjørnestad giver arbejdet 

mening. For der er mennesker bag alle 

sager. 

”Man har meget med mennesker at 

gøre. Der er hele tiden mennesker i sagerne 

– både tiltalte, vidner og pårørende, så 

arbejdet har en mening – og så er det da 

også lidt spændende, at det, man arbejder 

med, ofte er i nyhederne,” slutter hun.

”Man har meget med mennesker at gøre. 

Der er hele tiden mennesker i sagerne – 

både tiltalte, vidner og pårørende, så arbejdet 

har en mening – og så er det da også lidt 

spændende, at det, man arbejder med, ofte 

er i nyhederne.” 

ØSTRE LANDSRET | RETTEN RUNDT # 6 9

10 RETTEN RUNDT # 9 | TEMA: STYR PÅ STYRELSEN 

TEMA 

STYR PÅ 

STYRELSEN 

Domstolsstyrelsen. Den fi ndes, den ligger i København, og indimellem hører retterne 

fra den på godt og ondt. Og hvad så mere? 

Brugerundersøgelsen fra 2011 viste, at nogle medarbejdere ved retterne fi nder Domstolsstyrelsen 

lidt fjern og er i tvivl om, hvad styrelsen egentlig laver. 

Derfor går Retten Rundt nu, på baggrund af brugerundersøgelsen og med inspiration 

i nogle af de spørgsmål, styrelsen indimellem får, bagom Domstolsstyrelsen og ser 

nærmere på dens opgaver, medarbejdere og udfordringer.

Hvorfor bruger man så mange penge på at 

trykke Retten Rundt, når der samtidig skal 

spares og indimellem er rygter om afskedigelse 

af medarbejdere? 

Meget få ansatte hos Domstolsstyrelsen 

har baggrund ved retterne, 

og styrelsen forstår ikke retternes 

virkelighed. 

Hvorfor er der så mange ansatte i Domstolsstyrelsen? 

TEMA: STYR PÅ STYRELSEN | RETTEN RUNDT # 9 11 

Domstolsstyrelsen kommunikerer 

ofte kun via præsidenterne, og rettens 

øvrige medarbejdere er de sidste til at 

få noget at vide. 

Hvorfor virker Campus 

ikke bedre, end det gør? 

Manager Helpdesk - hvorfor opleves 

den ikke altid som brugervenlig?


HVAD LAVER 

DOMSTOLS- 

STYRELSEN? 

Hvem er de, og hvad laver de egentlig derinde på Kongens Nytorv? 

Retten Rundt giver her et overblik over Domstolsstyrelsens centre og deres hovedopgaver lige nu. 

Centerchef 

Klaus Rugaard 

Administrationschef 

Gert Larsen 

Chef for KBS-enhed 

Inge de Neergaard 

Kommunikationschef 

Eva Louise Østergaard 

HR-chef 

Tina Henriksen 

CENTER- OG ENHEDSCHEFER I DOMSTOLSSTYRELSEN 

Chef for it-projektenhed 

Sandra Kaae Bauer 

Programdirektør 

Jannie Hilsbo 

Ressourcedirektør 

Helle Meyland 

It-driftschef 

Jens Pilegaard Sonne 

Udviklingschef 

Joy Winter

HR-CENTER (HRC) 

HR-afdelingen i Domstolsstyrelsen arbejder 

med personaleområdet. Det gælder 

både personaleadministration, udvikling 

og rådgivning, men også ledelsesforum og 

Dommerudnævnelsesrådet. 

Blandt hovedopgaverne nu er: 

Sygefravær 

HRC arbejder på at nedbringe sygefraværet 

ved Danmarks Domstole. Målet er at 

få det samlede sygefravær ned på statens 

gennemsnit. For tiden arbejder centret 

på en fælles sygefraværspolitik og på 

at samle yderligere viden om redskaber 

og gode erfaringer, som retterne kan 

bruge i indsatsen for at nedbringe deres 

sygefravær. HRC rådgiver også retterne i 

konkrete sygefraværssager. 

RETS-, KVALITETS- OG UDVIKLINGSCENTER (RKC) 

RKC’s område dækker især juridisk 

rådgivning og sagsbehandling, udviklingsprojekter 

omkring retternes ydelser og 

Domstolenes samarbejdsforum. 


Værdiprojekt 

RKC står for koordineringen af en række 

aktiviteter i forbindelse med Danmarks 

Domstoles projekt om værdier og mål. 

Centret er sekretariat for projektets 

idégruppe og styregruppe og har ansvar 

for det praktiske arrangement af Domstolenes 

Dag og de regionale seminarer 

samt en masse små og større opgaver i 

forbindelse med projektet. 

Sagsbehandling og spørgsmål fra 

Folketinget 

RKC bruger meget tid på den løbende 

drift på det juridiske område. Det gælder 

Fordeling af personale 

HRC hjælper de retter, der skal tilpasse 

personaleforbruget til en lavere bevilling 

i 2012, med råd og vejledning om de 

forskellige muligheder. Centret forsøger 

også at bistå de retter, der har særlige 

udfordringer med sagsbunker, ubesatte 

faste stillinger, sygdom med videre. 

Den personaleadministrative vejledning 

ajourføres 

HRC er i øjeblikket ved at gennemgå og 

opdatere hele den personaleadministrative 

vejledning for domstolene (PAV), så 

den er ajour med ændringer fra overenskomstforhandlingerne 

i 2011 og med 

andre nye regler. Der justeres naturligvis 

også i forhold til ændringer eller tilføjelser 

i domstolenes egne retningslinjer. 

blandt andet behandling af arbejdsskadesager, 

retssager mod domstolene, 

henvendelser fra borgere og eksterne 

interessenter, modtagelse af udenlandske 

besøgende og henvendelser fra udlandet, 

høringer og andet arbejde i forbindelse 

med ny lovgivning, besvarelse af spørgsmål 

fra Folketinget og tilsyn i henhold til 

persondataloven og Domstolenes Sikkerhedsinstruks. 

Det er også RKC, der skriver referater for 

blandt andet Domstolsstyrelsens bestyrelse 

og Domstolenes Samarbejdsforum. 

Udviklingsopgaver 

RKC beskæftiger sig også med en række 

små og store udviklingsopgaver på domstolenes 

område. Det er for eksempel 

RKC, der udarbejder udkast til tekster 

til Tekstudvalget, ligesom centrets 

medarbejdere deltager i diverse arbejds- 


HR-chef: Tina Henriksen 

Jurist, cand.jur. 

Tidligere erfaring: 

• Chefkonsulent i Justitsministeriet, 

Sekretariatet for Domstolenes 

Strukturkommission 

• Fuldmægtig i Justitsministeriet, 

herunder Domstolsafdelingen 

• Advokatfuldmægtig 

grupper og udvalg, står for udpegning af 

retsmæglerne, er med til at forberede 

en kredsreform i Grønland og bidrager til 

løbende regelforenkling og effektiviseringer 

i retterne. 

Udviklingschef: Joy Winter 

Jurist, cand.jur. 


• Konstitueret administrationschef, 

Sø- og Handelsretten 

• Funktionschef, Retten i Glostrup 

• Fuldmægtig og kst. landsdommer 

ved Vestre Landsret


DOMSTOLENES ADMINISTRATIONSCENTER (DAC) 

I DAC står dagsordnen på blandt andet 

tilrettelæggelse og administration af 

domstolenes interne kurser og grunduddannelser, 

løn- og regnskabsadministration, 

kassefunktioner, rådgivning, instrukser og 

undervisning. Blandt hovedopgaverne nu er: 

Regnskab, kasse og løn 

Domstolene opkræver hvert år 5,5 mia. kr. 

i rets- og tinglysningsafgifter og så videre, 

så det er vigtigt at have godt styr på pengestrømmene. 

En vigtig opgave for DAC 

er derfor at sikre en fornuftig forvaltning 

af pengene både i den enkelte ret og for 

domstolene samlet. 

DAC afl ægger i 2012 administrative 

servicebesøg hos retterne. Besøgene 

varer en dag, og sammen med rettens 

administration gennemgås kasse, regnskab, 

løn og personaleadministration i en 

samlet dialog, hvor alle deltager aktivt. 

Intet er for stort, og intet er for småt. 

Samtidig opsamles gode ideer og bedste 

praksis, som centret bringer videre fra ret 

til ret og på intranettet. 

I foråret 2012 implementeres det nye, 

KOMMUNIKATIONSSEKRETARIAT (KS) 

Kommunikationssekretariatet (KS) har 

ansvar for den interne og eksterne kommunikation, 

rådgivning og udvikling af 

kommunikationsstrategien. 


Pressehåndtering 

En af de opgaver, som fylder meget, er 

håndteringen af de daglige pressehenvendelser, 

som ofte involverer talspersoner 

fra retterne. KS følger medieomtalen 

af domstolene nøje og holder overblik 

over, hvad der rører sig på området, for 

at være i stand til at rådgive kolleger fra 

styrelse og retter om pressehåndtering. 

Igennem det sidste år har KS tillige, i 

samarbejde med ”Presseforum” med 

repræsentanter fra retterne, udarbejdet 

budskaber og undersøgelser i forhold 

statslige system til lønindberetninger, 

HR-løn, som alle retter skal anvende. 

Hvor domstolene på kasseområdet benytter 

et egenudviklet system, prioriterer 

DAC på lønområdet at anvende de nyeste, 

centralt udviklede systemer. 

Uddannelse 

Uddannelsesenheden tilrettelægger, 

administrerer og udvikler domstolenes 

kursusudbud, herunder Domstolsakademiet 

og det helt nye koncept Videnshoppen, som 

løber af stablen første gang den 5.-6. marts 

2012. Videnshoppen er et tilbud til kontormedarbejderne 

ved retterne om i løbet af to 

dage at følge fi re ud af seksten spor. 

110 medarbejdere fra retterne vil 

deltage på denne første Videnshop. På 

den måde kommer kontormedarbejderne 

til at mødes på tværs af retterne og på 

tværs af sagsområder for at udvikle deres 

kompetencer og netværke. 

Uddannelsen er også i fuld gang med 

at planlægge den europæiske uddannelsesorganisation 

EJTN’s bestyrelsesmøde 

og generalforsamling, som skal afholdes i 

til at kunne kommunikere bedre om 

nogle af de temaer, som er centrale for 

domstolene. 

Daglig kommunikation og drift 

KS varetager en række kommunikationsopgaver 

for styrelsen og Danmarks Domstole. 

Det gælder for eksempel redaktion 

og produktion af Retten Rundt, udvikling 

og drift af intranet og hjemmeside samt 

løbende nyheder til disse, generel kommunikationsrådgivning 

og udarbejdelse af 

årsberetning og pressemeddelelser. 

En opgave, som kommer til at tage det 

meste af 2012, er fornyelsen af intranettet. 

Projektkommunikation 

KS er involveret i kommunikationen omkring 

større projekter som eksempelvis 

København fra den 30. maj til 1. juni 2012 

i anledning af Danmarks EU-formandskab. 

Alle uddannelsesinstitutioner for 

domstolsjurister i EU-landene vil deltage 

på generalforsamlingen. 

Intern service 

Mange besøger dagligt Domstolsstyrelsen, 

og endnu fl ere ringer. Vi prioriterer 

derfor hele tiden at levere den bedst 

mulige service og sørge for, at man bliver 

betjent, modtaget og kan få kontakt med 

den relevante medarbejder eller afl evere 

en besked. 

Administrationschef: Gert Larsen 

Merkonom (regnskab), 

kontorassistent 


• Regnskabschef, Kunstakademiets 

Arkitektskole 

• Regnskabsleder, Direktoratet for 

Social Sikring og Bistand 

• Energistyrelsen 

digital tinglysning og JFS. I øjeblikket er 

de store opgaver kommunikationsplan og 

-aktiviteter i forbindelse med værdi- og 

målprojektet, og hertil kommer arbejdet 

med at udvikle undervisningsmateriale til 

brug for retterne og folkeskolerne. 

Kommunikationschef: 

Eva Louise Holm Østergaard 

Kandidat i Public Relations, 

cand.scient.soc. 


• Pressechef og kommunikationsdirektør 

i KMD 

• Pressechef i Novozymes 

• Kommunikationskonsulent i 

Novo Nordisk

Det kan til tider være nødvendigt at folde sig ud kreativt, når man skal holde styr på de 

mange sagsområder eller bygge systemer op. 

Ressourcedirektør Helle Meyland i et koncentreret øjeblik. 

Der er cirka 85 ansatte i Domstolsstyrelsen. Knap 20 har en baggrund ved retterne. 


Domstolsstyrelsen holder ofte møder med repræsentanter fra retterne. Her er det HRchef, 

Tina Henriksen, til møde i HR-udvalget. 

I møderummet på 5. sal er der indrettet med dekorative lys, en blomst og et indrammet 

billede af justitsminister Morten Bødskov. 

Hos Louis Lawaetz kan man fi nde spor fra en tidligere temadag. Er den grønne legoklods 

øverst, er der tid og overskud til spørgsmål; er den røde øverst, må man vente lidt.


RESSOURCESTYRING OG IT-DRIFT 

Området ”Ressourcestyring og it-drift” 

består af tre enheder: Økonomi- og 

Analysecentret (ØAC), Kontrakt og Byggestyring 

(KBS) og It-driftsenheden (ITD). 

Området ledes af ressourcedirektør Helle 

Meyland. 

Ressourcedirektør: Helle Meyland 

Kandidat i offentlig administration, 

cand.scient.adm., 

Kandidat i historie, cand.phil. 


• Økonomichef, Danmarks Statistik 

• Specialkonsulent i 

Statsministeriet 

• Fuldmægtig i Økonomistyrelsen 

Økonomi- og Analysecenter (ØAC) 

Budget 

ØAC står for den løbende budgettering, 

herunder budgetopfølgninger, som forelægges 

løbende for Domstolsstyrelsens 

bestyrelse. 

Forårets opgaver på budgetområdet 

består primært af at få opgjort resultatet 

og udarbejde årsrapport for 2011. Derudover 

arbejder ØAC med at få meldt dette 

års bevillinger ud til retterne på både 

lønsum og øvrig drift. Endelig vil enheden 

snart gå i gang med at forberede forhandlinger 

om fi nansloven for 2013. 

Statistik og analyser 

En af ØAC’s hovedopgaver er løbende at 

trække data fra sagsbehandlings-, tidsregistrerings- 

og lønsystemerne og med 

udgangspunkt i dette udarbejde statistikker, 

ledelsesinformation og analyser om 

sagsfl ow, sagsbehandlingstider, aktivitet 

og produktivitet ved retterne. Eksempler 

på konkrete produkter er embedsregnskaber, 

årsrapport, halvårsstatistik og 

kvartalsnøgletal til hjemmesiden. 

Modeller 

En anden af ØAC’s hovedopgaver er at 

udvikle, vedligeholde og anvende modeller, 

der benyttes til ressourcefordeling, 

ledelsesinformation med videre. Det gælder 

for eksempel modeller til vægtning 

af sager, dommernormering, fordeling af 

lønsums- og øvrig drift samt retternes 

interne værktøj til ledelsesinformation: 

startpakken. 

Centerchef: Klaus Rugaard 

Jurist, cand.jur., 


• Souschef i Domstolsstyrelsen 

• Advokatfuldmægtig og advokat i 

Grubbe Advokater 

• Fuldmægtig i Justitsministeriets 

departement 

Kontrakt og Byggestyring (KBS) 

Bygninger 

KBS varetager den overordnede økonomistyring 

i forbindelse med implementering 

af domstolsreformen på det bygningsmæssige 

område og sager vedrørende 

bygningsdrift ved retterne. KBS har 

desuden ansvaret for at koordinere byggesagerne 

i forhold til Bygningsstyrelsen 

og retterne og tager sig i den forbindelse 

af fl ere større og mindre opgaver som for 

eksempel at godkende og udarbejde byggeprogrammer 

og udbudsmateriale samt 

at deltage i kontraktforhandlinger. 

For tiden er der en række større verserende 

byggesager, eksempelvis opførelsen af 

fi re OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab) 

retsbygninger til retterne i Holstebro, 

Herning, Kolding og Holbæk, opførelse af 

ny retsbygning/tilbygning til henholdsvis 

Retten i Roskilde og Retten på Frederiksberg 

samt nye bygninger til Vestre Landsret, 

Sø- og Handelsretten og Grønlands 

Landsret. 

Kontrakter og udbud 

KBS yder bistand til andre centre i 

styrelsen i forbindelse med indgåelse af 

kontrakter og varetager den overordnede 

styring og opfølgning på Domstolsstyrelsens 

portefølje af it-kontrakter. 

KBS bidrager med juridisk rådgivning 

i forbindelse med for eksempel udbuddet 

af dommerkapper og JFS. KBS varetager 

desuden de kontraktsmæssige forhold i 

relation til tinglysningssystemet og leverer 

sekretærbistand til diverse styregruppemøder 

vedrørende digital tinglysning.. 

Projekt om videoafhøring (Video3) 

Projektledelsen i forbindelse med 

udrulning og implementering af Video3 

er også en af KBS’ opgaver. Video3 er en 

landsdækkende videokonferenceløsning 

på tværs af Justitsministeriets område. 

De sidste par måneder har KBS stået 

for udarbejdelse af en business case til 

Statens It-projektråd omkring projektet og 

bidrag til Justitsministeriet i forbindelse 

med, at projektet skulle forelægges regeringens 

økonomiudvalg. Hvis midlerne 

til projektet frigives, vil KBS stå for det 

videre arbejde – blandt andet at udarbejde 

indkøbsstrategi og udrulningsplan og 

derefter pilotdrift og endelig udrulning til 

hele landet. 

Chef for KBS-enhed: 

Inge de Neergaard 

Jurist, cand. jur. 


• Fuldmægtig ved Statsamtet i 

Aarhus 

• Dommerfuldmægtig ved Retten 

i Aalborg 

• Dommerfuldmægtig ved Retten 

i Aarhus

It-drift (ITD) 

It-support og hotline 

De cirka ni medarbejdere i denne afdeling 

har til opgave dels at supportere 

retternes brugere i den daglige drift, 

men også at sikre, at systemerne bliver 

opdateret og fejlrettet, og at ændringerne 

bliver grundigt testet inden udrulning. 

It-sikkerhed og systemforvaltning 

Afdelingen består dels af en it-arkitektfunktion, 

der sikrer, at alle it-mæssige 

opgaver, herunder rettelser til eksisterende 

systemer, sker i henhold 

til den overordnede plan og strategi 

for it-udvikling for Danmarks Domstole. 

Endvidere tager enheden sig af 

it-sikkerhedsspørgsmål, for eksempel 

opdatering af sikkerhedshåndbog og 

sikkerhedsinstruks samt procedurer for 

ændringer af it-systemerne. 

It-teknikdriften 

Her planlægges og gennemføres alle 

justeringer og ændringer til den tekniske 

platform, både pc’er, netværk og servere. 

Afdelingen bistår også med teknisk 

rådgivning og opbygning af relevante 

driftsmiljøer for de forskellige systemer, 

der anvendes ved Danmarks Domstole. 

It-driftschef: Jens Pilegaard Sonne 

Kandidat i samfundsfag, 

cand. scient. soc. 


• Chefkonsulent i Domstolsstyrelsen 

• Fuldmægtig og specialkonsulent 

i Finansministeriet, Økonomistyrelsen 

• Junior Offi cer, EU-Kommissionens 

fl ygtningereintegrationsprogram 

i Hanoi, Vietnam 

IT-UDVIKLING 

I It-udvikling handler det om at bidrage 

til at videreudvikle digitale domstole, 

så Danmarks Domstole lever op til det 

omgivende samfunds forventninger 

med hensyn til digital sagsbehandling 

og at udntte de teknologiske muligheder 

fuldt ud. Denne udvikling sker i tæt 

samarbejde med retterne, gennem 

brugergrupper, superbrugere med 

mere. 

It-udvikling har enheden ”Itprojekter” 

under sig, og det 

absolutte omdrejningspunkt 

for både center og enhed i 

disse år er det nye digitale 

sagsbehandlingssystem JFS 

(Juridiske Fagsystemer). 

It-udvikling har enheden ”Itprojekter” 

under sig, og det absolutte 

omdrejningspunkt for både center og 

enhed i disse år er det nye digitale 

sagsbehandlingssystem JFS (Juridiske 

Fagsystemer). Der fokuseres 

ikke alene på den tekniske side af 

it-udvikling, men i høj grad også på 

implementering, der kan understøtte 

retterne i en vellykket ibrugtagning og 

udnyttelse af de nye systemer. 

JFS modtagelse og oprettelse 

De næste måneder arbejdes der på 

at gøre første del af JFS modtagelse 

og oprettelse klar til ibrugtagning. 

Planlægningen af pilotudrulningen er 

i gang og er samtidig forberedelse til 


implementeringen ved de øvrige retter. 

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere 

fra retterne og Bedste Praksis 

ser på udformningen af brugervejledninger. 

Den første medarbejdergruppe, 

der kommer til at arbejde med de nye 

systemer, bliver primært fællessekretariaterne/retssekretariaterne. 

Næste del af JFS 

Samtidig forberedes den næste del 

af JFS. Det er JFS berammelse, hvor 

projektlederne netop nu udarbejder et 

revideret udbudsmateriale med henblik 

på at kunne tilbyde berammelsesfunktionalitet 

til retterne ultimo 2012. 

Programdirektør: Jannie Hilsbo 

Jurist, cand. jur. 


• Afdelingschef i Integrationsministeriet 

• Underdirektør i Udlændingestyrelsen 

• Kontorchef/sekretariatschef i 

Skatteministeriet 

Chef for it-projektenheden: 

Sandra Kaae Bauer 

Kandidat i statskundskab, 

cand. scient.pol. 


• Konsulent, Proacteur 

• Konsulent og HR-chef, 

Devoteam Consulting 

• Konsulent, It- og Telestyrelsen

?18 RETTEN RUNDT # 9 | TEMA: STYR PÅ STYRELSEN 

STYRELSEN HØRER 

OFTE AT… 

Visse spørgsmål går igen. 

Retten Rundt har snakket med de ansvarlige på nogle af de områder, der bliver spurgt mest til. 

HVORFOR VIRKER CAMPUS IKKE 

BEDRE, END DET GØR? 

Dette spørgsmål får vi ofte i Uddannelsen. Og ja, vi må medgive, 

at det er besværligt at fi nde deltagerlisten, ligesom der er andre 

funktioner og sprogbrug i Campus, som vi ville ønske var mere 

brugervenlige. 

Men hvorfor er det så besværligt, og hvorfor gør vi ikke bare 

noget ved det? 

Campus er statens fælles læringsløsning og udvikles og 

drives af Moderniseringsstyrelsen. Det er baseret på et standardsystem, 

som er udviklet af en amerikansk virksomhed, Saba, hvis 

kunder også tæller store internationale koncerner. Uddannelsen 

kan derfor ikke selv ændre på funktionerne eller gøre dem mere 

brugervenlige. Vores vej ind i Campus går gennem Moderniseringsstyrelsen. 

Beslutningerne tages dog i sidste ende af Saba i 

USA. 

Vi er den statsinstitution i Danmark, som er længst med 

brugen af Campus, og vi er derfor også de første, som møder 

forhindringerne. Vi forsøger naturligvis at samarbejde med andre 

institutioner om at få vores krav om brugervenlighed igennem. 

For at gøres jeres daglige brug af Campus nemmere har Uddannelsen 

og Moderniseringsstyrelsen 

• uddannet lokale Campusadministratorer, så der ved hver ret 

er en superbruger, der kan hjælpe andre brugere af Campus. 

Du kan fi nde rettens administrator på forsiden af Intranettet 

under Campus. 

• udarbejdet vejledninger i Campus, for eksempel om hvordan 

man fi nder deltagerlisten eller tilmelder sig et kursus. 

• udarbejdet e-læringskursus (Campus e-guide), som du også 

fi nder i Campus. 

Vi skal naturligvis huske på, at der også er fordele ved at 

have et fælles statsligt system. Systemet opdateres og vedligeholdes 

for eksempel løbende, uden at dette belaster retternes 

økonomi, og de statslige virksomheder kan udveksle erfaringer 

og tilbyde fælles kompetenceudvikling, som det er tilfældet med 

eksempelvis e-læring. 

Christina Ottesen, Uddannelsen, 

Domstolenes Administrationscenter. 

MANAGER HELPDESK - HVORFOR 

OPLEVES DEN IKKE ALTID SOM 

BRUGERVENLIG? 

Domstolsstyrelsen har valgt at anvende et it-baseret værktøj til 

at registrere og følge op på it-relaterede problemer og ønsker. 

Systemet, der hedder Manager Helpdesk, anvendes af både 

retternes og domstolsstyrelsens brugere til indmelding af fejl og 

ønsker. Men systemet anvendes også af styrelsens it-medarbejdere 

og de konsulenter, der arbejder på at løse opgaverne. 

Det kan virke mindre serviceorienteret at anvende et elektronisk 

system frem for personlig betjening som for eksempel et 

callcenter. Det kan være sværere for brugeren i den anden ende 

at have en fornemmelse af, hvornår en medarbejder tager fat på 

en opgave, end hvis man sidder med en person i røret. 

Men Manager Helpdesk har også mange fordele. Vi kan 

for eksempel delegere opgaverne fra vores supportafdeling til 

de specifi kt relevante medarbejdere eller konsulenter. Men vi 

kan også bruge systemet til at lave statistikker og følge op på 

sagsbehandlingstid, antal åbne/lukkede opgaver og meget andet. 

Og endelig kan alle involverede følge med i løsningen af en given 

opgave og se hvilke initiativer, der allerede er taget. 

Vi arbejder selvfølgelig løbende på at optimere håndteringen 

af sager. Derfor har vi også indført telefonisk betjening på det 

tekniske område, og vi forsøger i samarbejde med rettens itkontaktpersoner 

og superbrugere at løse fl ere sager lokalt. 

Vi har cirka 2-300 sager gennem Manager Helpdesk pr. uge. 

Mange fejl kan heldigvis løses med det samme, men der er også 

fejl, der kræver lang tids fejlsøgning og nogle gange også lang tid 

at løse. 

Vi sender hver uge statistikker ud til interne medarbejdere og 

konsulenter og beder dem redegøre for deres sager – især dem, 

der har været under behandling i mere end 30 dage. 

Hver uge sender vi desuden relevante nøgletal fra vores itdrift 

ud til retternes it-kontaktpersoner. Alle skal være velkomne 

til at tage en snak med kontaktpersonerne om at få lov se disse 

data. 

Jens Pilegaard Sonne, It-driftschef

”Vi er den statsinstitution i Danmark, som er længst med brugen af 

Campus, og vi er derfor også de første, som møder forhindringerne. 

Vi forsøger naturligvis at samarbejde med andre institutioner om at få 

vores krav om brugervenlighed igennem.” 

HVORFOR ER DER SÅ MANGE AN- 

SATTE I DOMSTOLSSTYRELSEN? 

Vi hører ofte udsagn om, at der er mange ansatte i styrelsen, og 

at vi bare vokser og vokser. Enkelte mener endda at kunne huske, 

at hele domstolsområdet tidligere blev administreret af en håndfuld 

medarbejdere i et enkelt kontor i Justitsministeriet. 

Der er to svar på den påstand. 

Den første er, at der er langt fl ere opgaver forbundet med at 

administrere Danmarks Domstole i dag, end der var tidligere. Det 

følger både af forøgede krav fra Rigsrevisionen og Finansministeriet, 

men også af det forhold, at domstolene i dag er en stor og 

moderne arbejdsplads, hvor kommunikation, statistik, økonomistyring, 

it, trivselsundersøgelser, personalepolitik og lederudvikling 

med videre spiller en vigtig rolle. 

Det andet svar er, at myten om styrelsens størrelse og vækst 

er langt fra virkeligheden. 

I 1994 bestod Justitsministeriets Domstolsafdeling af 98 

medarbejdere, hvoraf 32 var placeret i det daværende tinglysningsprojekt. 

Der var altså 66 medarbejdere til de øvrige opgaver. 

Derudover blev en række funktioner, som i dag varetages af 

styrelsen, varetaget centralt i ministeriet. 

Domstolsstyrelsen blev i 1999 oprettet med de opgaver, 

som Domstolsafdelingen havde haft, samt en række yderligere 

opgaver. 

I styrelsens første år var der cirka 100 ansatte. I dag er vi 85, 

hvoraf cirka 25 er beskæftiget med it (drift, support og udvikling 

af nye systemer), mens de øvrige cirka 60 ansatte udfører 

juridisk sagsbehandling, besvarelse af folketingsspørgsmål, 

budgetlægning, økonomistyring, regnskab, statistik, udbud og 

kontrakter, byggeprojekter, personaleadministration, HR-rådgivning, 

tilrettelæggelse og administration af domstolenes uddannelsesaktiviteter 

samt intern og ekstern kommunikation. 

Adam Wolf, direktør 

Christina Ottesen, Uddannelsen, Domstolenes Administrationscenter. 


MEGET FÅ ANSATTE HOS DOM- 

STOLSSTYRELSEN HAR BAGGRUND 

VED RETTERNE, OG STYRELSEN 

FORSTÅR IKKE RETTERNES VIRKE- 

LIGHED. 

Styrelsen skal naturligvis have et bredt kendskab til domstolenes 

område. Vi har da også løbende en del ansatte med baggrund fra 

retterne – for tiden er det knap 20. Geografi ske og lønmæssige 

barrierer gør det imidlertid vanskeligt at rekruttere medarbejdere 

fra retterne til styrelsen i større omfang. Dertil kommer, at en 

række funktioner i styrelsen forudsætter en særlig uddannelsesmæssig 

baggrund eller erhvervserfaring, som domstolsansatte 

typisk ikke har. Styrelsens opgaver kræver således specifi kke 

kompetencer inden for mange forskelligartede fagområder, der 

ikke eller kun i meget begrænset omfang fi ndes ved domstolene. 

Det gælder blandt andet it-udvikling, it-drift, økonomi, regnskab, 

kommunikation og projektledelse. 

Vi forsøger i stedet at inddrage de ansatte ved retterne i 

projekter og andre opgaver, ligesom vi har stor glæde af de mange 

input, vi får på seminarer, i udvalg og arbejdsgrupper og alle andre 

sammenhænge, hvor vi samarbejder med ansatte ved retterne. 

Vi opfordrer derfor vores ansatte til at komme ud til møder, 

seminarer og på besøg ved retterne så meget som muligt. De 

fl este centre har også med stort udbytte besøgt en af retterne på 

en temadag. 

Endelig får alle nyansatte, der ikke har været ved domstolene, 

et basalt kendskab til retternes opgaver og hverdag gennem introduktionsbesøg 

ved en byret af 2-3 dages varighed. 

Tina Henriksen, HR-chef


DOMSTOLSSTYRELSEN KOMMU- 

NIKERER OFTE KUN VIA PRÆSI- 

DENTERNE, OG RETTENS ØVRIGE 

MEDARBEJDERE ER DE SIDSTE 

TIL AT FÅ NOGET AT VIDE. 

Det er rigtigt, at styrelsen ofte er i dialog med præsidenterne og 

administrations- og sekretariatscheferne, og at kommunikationen 

derfor ofte starter der. 

Styrelsen har ansvar for økonomi og administration, og her 

er præsidenter og administrationschefer de naturlige samarbejdspartnere. 

Siden reformen er der etableret et ledelsesforum, 

hvor styrelsen drøfter en række opgaver på styrelsens 

bord med præsidenterne for at lytte til holdninger, få gode råd 

og – som regel – opnå enighed om den rette kurs. Dialogen går 

naturligvis også den anden vej, så præsidenterne medbringer 

problemer, som styrelsen bør se på, eller temaer, som man ønsker 

at drøfte med styrelsen. Tilsvarende er der løbende møder 

med administrationscheferne om den konkrete udmøntning af 

beslutninger og nye regler eller ordninger på det administrative 

område. 

Formålet med den tætte dialog mellem præsidenter, administrationschefer 

og styrelse er først og fremmest at skabe en 

fælles holdning til udviklingen på det administrative område. 

Det er i hvert fald en forudsætning for, at kommunikationen 

fra styrelsen og kommunikationen fra præsidenterne hænger 

nogenlunde sammen. Men der vil naturligvis altid være nuancer, 

og der vil af og til være helt reelle meningsforskelle. Men samarbejdet 

og dialogen fremmer trods alt den fælles retning. 

Så er der naturligvis områder af mere faglig karakter eller 

områder i gråzonen mellem det faglige og det administrative. 

Her forsøger styrelsen som regel at inddrage de egentlige eksperter 

fra retterne, herunder afdelingsledelserne eller særligt 

erfarne medarbejdere. Det sker ved udvikling og test af nye itsystemer, 

i arbejdsgrupper med videre. Her kan nævnes blandt 

andet diverse projektbrugergrupper, kommunikationsnetværk, 

pressekontaktdommere, og eksempelvis er Tekstudvalget til for, 

at tekstændringer i vores systemer bliver udformet af repræsentanter 

for retterne. Endelig har styrelsen en meget tæt 

dialog med Bedste Praksis-konsulenterne, som via rundture ved 

retterne har en god føling med de faglige ønsker og behov – ofte 

er det Bedste Praksis, der gør styrelsen opmærksom på behov 

for ændringer af regler eller vejledninger, som volder vanskeligheder 

i hverdagen. 

Dialogen mellem styrelsen og retterne er altså indrettet efter 

de emner, det handler om, og efter de beslutningsstrukturer, 

som er mest effektive. Den enkelte ret har så ansvaret for at 

sikre en god organisering af den interne kommunikation i retten. 

Adam Wolf, direktør 

HVORFOR BRUGER MAN SÅ MAN- 

GE PENGE PÅ AT TRYKKE RETTEN 

RUNDT, NÅR DER SAMTIDIG SKAL 

SPARES OG INDIMELLEM ER RYG- 

TER OM AFSKEDIGELSE AF MED- 

ARBEJDERE? 

Det er helt forståeligt, at man kan tænke sådan, når man sidder 

med et blad i hånden, der er lavet i god kvalitet og kan se dyrt ud. 

Og hvorfor holder man sig ikke bare til den elektroniske udgave? 

Helt overordnet varetager styrelsen en bred kommunikationsopgave 

i forhold til domstolenes medarbejdere. Det sker via 

intranettet med nyheder og ”info’er” samt viden om store temaer 

som JFS og mål- og værdiprojektet. Derudover fi ndes bladet Retten 

Rundt, som går mere i dybden med væsentlige og aktuelle 

temaer for domstolene. 

Udgiften til selve trykningen af bladet Retten Rundt er en 

”Når det er sagt, er udviklingen klart, at vi digitaliserer 

på kommunikationsområdet. I 2011 gik 

vi væk fra at udgive en trykt årsberetning, og vi 

udgiver nu i stedet beretningen online.” 

Kommunikationschef Eva Louise Østergaard 

lille del af bladets budget. Besparelsen ved at udgive bladet online 

ville derfor primært fi ndes i ikke at skulle sende bladet ud til 

modtagerne. Men den største økonomiske post ville stadig være 

produktionen, at skrive artikler og layoute bladet, hvilket fortsat 

skulle gøres i en digital udgave. 

Når det er sagt, er udviklingen klart, at vi digitaliserer på 

kommunikationsområdet. I 2011 gik vi væk fra at udgive en trykt 

årsberetning, og vi udgiver nu i stedet beretningen online. 

Status er dog pt., at Retten Rundt, som det ser ud, er en 

vigtig kommunikationskanal og meget værdsat del af den interne 

kommunikation. Således viste vores seneste undersøgelser af 

den interne kommunikation i 2010, at de fl este medarbejdere ved 

domstolene er meget glade for bladet i dets nuværende form og 

ofte tager bladet med hjem. 

Som et synligt produkt, man kan tage med sig og ikke selv 

skal opsøge, binder bladet mange led sammen i en stor organisation 

og formidler viden på tværs. 

I 2012 gennemfører vi igen en undersøgelse af den interne 

kommunikation, og her vil vi også undersøge tilfredsheden med 

Retten Rundt – ligesom vi holder øje med, om/hvornår tiden er 

inde til eventuelt at gå over til et online magasin eller noget helt 

andet. 

Eva Louise Holm Østergaard, kommunikationschef

TEMA: STYR PÅ STYRELSEN | RETTEN RUNDT # 9 21

22 RETTEN RUNDT # 9 | DOMSTOLENES DAG: KLAR TIL AT TÆNKE NYT

DOMSTOLENES DAG: KLAR TIL AT TÆNKE NYT | RETTEN RUNDT # 9 23 

DOMSTOLENES DAG: 

KLAR TIL 

AT TÆNKE 

NYT 

Det er 11 år siden, domstolene sidst udformede sine værdier og visioner, 

og det er nu på tide at give dem et serviceeftersyn. Den 31. 

januar 2012 var udnævnt til Domstolenes Dag, og over 200 medarbejdere 

var mødt op for at diskutere, hvor domstolenes fokus skal 

ligge fremover. 

Af studentermedhjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen 

Meget er sket siden 2001, hvor ’den lille gule’ – som pjecen med 

målsætninger for domstolene hedder i daglig tale – blev til. Og 

både i lyset af domstolsreformen og den generelle samfundsudvikling 

er der god grund til at se på, om de overordnede værdier 

og målsætninger stadig er tidssvarende. 

I løbet af det sidste halve år har en idégruppe derfor haft 

travlt med at interviewe fokusgrupper, indhente inspiration fra 

udlandet og generelt indsamle og bearbejde relevante erfaringer. 

Resultatet blev lagt frem på Domstolenes Dag, hvor repræsentanter 

fra alle retterne samt Domstolsstyrelsen var samlet på 

Hotel Nyborg Strand – klar til at tænke nyt. 

”Hvis vi skulle udtænke et domstolssystem helt fra bunden 

af, hvordan skulle det så være?” spurgte højesteretspræsident 

Børge Dahl retorisk i sin velkomsttale og fortsatte med opfordringen 

om, at alle kiggede nøje på det nuværende system: 

”Har vi været gode nok til at tilpasse os globaliseringen, og 

har vi formået at udnytte digitaliseringen? Det er vi nødt til at 

spørge os selv om, hvis vi skal bevare den tillid i befolkningen, 

som vi aldrig må tage for givet, men som vi skal gøre os fortjent 

til hver dag.” 

Kvalitet: Udsøgt menu til tiden 

En af konklusionerne fra efterårets fokusgrupper var, at der 

generelt er tilfredshed med domstolene, og at de nyder en høj 

grad af troværdighed blandt befolkningen. Men der er også mange 

punkter, der kan forbedres. På den baggrund var fi re temaer blevet 

valgt ud som de vigtigste fokusområder til Domstolenes Dag, hvor 

det efterfølgende blev diskuteret i små grupper, hvordan man kunne 

forbedre indsatsen, uden at der blev tilført ekstra ressourcer. 

Et af temaerne var faglig kvalitet, kompetencer og motivation, 

og som Stig Glent-Madsen, landsdommer i Vestre Landsret, 

påpegede, da han præsenterede temaet, så hænger en høj faglig 

kvalitet sammen med effektivitet – på trods af at de to ofte ses 

som hinandens modsætninger. 

”En kok kan anrette den mest udsøgte menu, men hvis han 

serverer den to timer for sent, så duer det ikke. Et andet eksempel 

kunne også være en kirurg, der udfører de bedste knæoperationer 

i verden, men hvis patienterne skal vente i fl ere år, er 

generne samlet set større end gevinsten,” sagde han med henvisning 

til borgernes ønske til domstolene om at levere domme af 

høj kvalitet, men at det skal gøres inden for en rimelig tid.

24 RETTEN RUNDT # 9 | DOMSTOLENES DAG: KLAR TIL AT TÆNKE NYT 

Et af de forslag, der tilgodeser begge dele, er en øget grad 

af specialisering, og det var et emne, der blev diskuteret i den 

gruppe, hvor Johanna Bach-Frommer, fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet, 

sad. 

”Hos os har nogle af fuldmægtigene specialiseret sig, så de 

kun sidder med ét sagsområde – appel eller fri proces – i et halvt 

år ad gangen. Derudover har alle fået tildelt specialer, eksempelvis 

ansættelsesret eller forældremyndighed, som roterer efter et 

halvt år, og det har både hjulpet på vores gennemløbstid og på de 

fuldmægtiges forståelse af sagerne,” fortæller hun, men tilføjer, 

at det dog ville være ærgerligt, hvis mere specialisering betød, at 

man så kun skulle sidde med sine specialesager og ikke også de 

generelle sager. 

”Åbenhed og dialog har afgørende betydning for 

vores troværdighed og omdømme, og vi kunne 

være mere åbne, så det ikke bliver medierne og 

andre, der skaber myter om, hvordan domstolene 

virker.” 

Trine Nørhede, funktionschef ved fogedretten i Hillerød 

Digitalisering: Omverdenen er foran 

Digitaliseringen har for alvor taget fart det sidste årti, men det 

kan diskuteres, om domstolene har formået at følge med den 

teknologiske udvikling. Et af temaerne var derfor brug af digitale 

løsninger og effektive sagsforløb. 

”En stor del af vores omverden er langt foran os rent teknologisk, 

og vi udfordres af, at vores omverden og samarbejdsparter 

har en anden virkelighed end os, når det kommer til brugen 

af ny teknologi,” slog afdelingsleder ved Retten i Esbjerg, Tine 

Jessing Hvass, fast. Ifølge hende var der derfor al mulig grund til 

at se på, hvordan domstolene kan optimere sine sagsgange. 

En af forhindringerne for brugen af digitale løsninger er, at 

der er mange personfølsomme oplysninger involveret i domstolenes 

arbejde, men som Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig i 

Sø- og Handelsretten, påpegede, så var det de samme argumenter, 

der i sin tid blev fremført imod at digitalisere vores skatteforhold. 

Og i betragtning af at de fl este danskeres skatteliv i dag er 

ganske papirløst, så er det måske værd at overveje, om det er så 

urealistisk at digitalisere domstolenes sagsbehandling. 

Omdømme og kommunikation: Fordel med egen udlægning 

Et tredje tema, der skulle diskuteres, var tillid, omdømme, 

åbenhed og god kommunikation, og ifølge Trine Nørhede, funktionschef 

ved fogedretten i Hillerød, så skal det tages alvorligt, 

når domstolene bliver kritiseret for at være støvede, lukkede og 

modstræbende over for forandringer. 

”Åbenhed og dialog har afgørende betydning for vores 

troværdighed og omdømme, og vi kunne være mere åbne, så det 

ikke bliver medierne og andre, der skaber myter om, hvordan 

domstolene virker,” lød hendes opfordring til de mange tilstedeværende. 

En af dem var retspræsident i Odense, Henrik Agersnap, der 

selv til daglig har meget fokus på kommunikation, blandt andet 

gennem domstolenes ordning med pressekontaktdommere. Han 

lægger i den forbindelse vægt på, at domstolene husker at udnytte 

fordelen ved at kunne være de første, der bringer nyheden 

om en afgørelse, til at komme med sin version og dermed undgå 

forkerte udlægninger af en dom. 

”I de meget omtalte nævningesager gør vi det, at jeg får 

dommen, efterhånden som den bliver til, og skriver en pressemeddelelse 

i takt med det. Når vi så publicerer den på hjem-

mesiden, ét minut efter dommen er afsagt, så sikrer vi, at vores 

udlægning bliver både læst og brugt. Den koordinering mellem 

dommeren og pressekontaktdommeren skal vi være gode til 

at udnytte, for nogle af de skæve udlægninger i medierne er et 

resultat af manglende kommunikation fra vores side,” sagde 

Henrik Agersnap. 

Et andet og meget omdiskuteret aspekt af god kommunikation 

er sproget, der bliver brug under en retssag, som kan 

være svært at forstå for udenforstående. Det var et punkt, der 

fi k meget kritik fra de eksterne brugere i fokusgrupperne, og det 

er også en udfordring som dommer ved Retten i Århus, Claus 

Bruun, længe har været opmærksom på. Han har derfor gjort det 


til et fast element at få kolleger til at overvære sine retssager og 

give ham feedback på blandt andet sproget. 

”Det er nemt at få nogle uvaner, og der kan også være ting, 

man ikke selv tænker over, der bliver opfattet forkert af andre. 

Der er det godt at få nogle unge kolleger til at kigge én over skulderen, 

for statistisk set bliver vores brugere jo yngre og yngre, 

så vi dommere skal holde os for øje, at vi kommunikerer på en 

måde, som alle kan forstå,” mener Claus Bruun. 

Ensartet service: En domstolslinje? 

Det sidste tema handlede om ensartethed, god service og 

samarbejde, og da Laila Nitschke, dommer ved Retten i Kolding,

26 RETTEN RUNDT # 9 | DOMSTOLENES DAG: KLAR TIL AT TÆNKE NYT 

introducerede temaet henviste hun til retternes selverklærede 

ønske om at blive oplevet som én organisation. Alligevel var det 

kun en tredjedel af de adspurgte i brugerundersøgelsen fra 2009, 

der var enige i, at retterne havde en høj grad af ensartethed. 

”Mødet med domstolene bør ikke afhænge af, hvor i landet 

du bor, eller hvilken medarbejder, du kommer i kontakt med. Vi 

bør spørge os selv, om vi kan leve med den uensartethed, som vi 

tvinger vores brugere til at manøvrere i?” spurgte hun. 

I en af grupperne sad Lisbeth Deckers Nielsen, afdelingsleder 

i Københavns Byret, og en af de mulige løsninger, hun ser, der 

kunne give en mere ensartet service, var at indføre et landsdækkende 

call-center for domstolene på samme måde som for 

eksempel banker eller større forretninger har: 

”Mange af de spørgsmål, folk ringer til os om, er ikke nødvendigvis 

stillet til den enkelte ret, men er mere generelle, for 

eksempel om åbningstider, sagsprocedure, hvilke muligheder 

borgeren har, hvilke dokumenter der skal indsendes og lignende. 

Det kunne godt besvares fra centralt hold, og folk ville ikke 

opleve at blive stillet om i en uendelighed. Når politiet har et 

centralt telefonnummer, hvorfor skulle domstolene så ikke også 

have det?” 

Lidt anarki til lejligheden 

Det, at diskussionerne blev holdt i små grupper af 6-8 personer, 

syntes retspræsident Henrik Agersnap generelt fungerede 

rigtig godt. Især at grupperne var jævnt fordelt i forhold til 

embede og jobfunktion, og at der for eksempel ikke var en offi 

ciel ordstyrer. 

”Mødet med domstolene bør ikke afhænge af, 

hvor i landet du bor, eller hvilken medarbejder, 

du kommer i kontakt med. Vi bør spørge os selv, 

om vi kan leve med den uensartethed, som vi 

tvinger vores brugere til at manøvrere i?” 

Laila Nitschke, dommer ved Retten i Kolding 

”Vi er meget topstyrede og resultatorienterede i vores 

daglige arbejde, men til det her formål var det nok godt med lidt 

anarki. Alle kom til orde, og der var en utrolig gejst i grupperne. 

Nogle gange kunne diskussionerne så blive en anelse afsporede,

men det er prisen for at skabe det åbne rum, som der kom rigtig 

mange gode input ud af,” sagde han. 

Også for Henrik Johnsen, dommer ved Retten i Glostrup, var 

det en vellykket dag med interessante diskussioner. 

”Jeg synes, at det er ret fl ot, at 200 travle mennesker kan 

samles her i Nyborg om at have denne lidt ophøjede drøftelse 

om vores værdier og visioner. De seneste år har mest af alt 

handlet om at komme ned i bunkerne, og så glider fokus på 

værdier og principper nok automatisk lidt i baggrunden. I min 

hverdag fylder ’den lille gule’ ikke meget. I hvert fald er der 

sjældent tid til drøftelser om, i hvilket omfang vi lever op til 

vores værdier. Omvendt er en række af værdierne ret oplagte, 

og derfor lever vi dagligt op til dem uden nærmere at tænke 

over det. Det ændrer ikke ved, at vi en gang imellem må drøfte, 

om vi og vores ”kunder” fi nder domstolenes værdier tidssvarende, 

og om vi faktisk i dagligdagen lever op til værdierne ved 

de enkelte embeder,” sagde han. 

Domstolenes Dag – et startskud 

Efter dagens sidste gruppediskussion blev alle 32 grupper bedt 

om ganske kort at nævne de tre vigtigste ting, som de mente, 


domstolene skulle have fokus på i det videre arbejde med fremtidige 

værdier og mål. Ud af de forskellige ting, der blev nævnt, var 

der tre tydelige topscorere: 

• Mere ensartethed i sagsbehandlingen og mellem retterne i 

det hele taget 

• Nedbringelse af sagsbehandlingstiderne 

• Bedre kommunikation – med brugere såvel som medierne. 

På trods af enigheden var det nu ikke meningen, at der skulle besluttes 

noget, for dagen handlede ikke om at forfatte en ny ’lille 

gul’, men om at give plads til en mere grundlæggende diskussion 

om domstolene. Samtidig var dagen også et oplæg til den videre 

proces og de lokale temadage, som alle retterne afholder i løbet 

af foråret. 

”Domstolenes Dag er et element i et længere forløb, og vi 

skal ikke prøve at hoppe hen til konklusionen, men tage os tid til 

en grundig diskussion. Før vi kan besvare, hvor vi gerne vil hen, 

skal vi også se på, hvor vi er nu,” mindede Børge Dahl om.

28 RETTEN RUNDT # 9 | LOKALE VÆRDIER SKAL IND I RUTINERNE 

LOKALE VÆRDIER 

SKAL IND I RUTINERNE 

Retten i Roskilde var den første ret, der afholdt sin lokale temadag omkring værdier og mål. 

Fokus var både på at diskutere selve domstolenes overordnede værdier, men også på hvordan 

de konkret udmøntes i dagligdagen til størst mulig gavn for medarbejdere og rettens brugere. 

Mens Retten i Roskilde venter på, at den nye retsbygning bliver 

bygget færdig, sidder medarbejderne fra de forskellige afdelinger 

lidt spredt rundt omkring i byen. Men i dag den 7. februar var alle 

samlet for at snakke om det grundlæggende i det fælles arbejde. 

”’Den lille gule’ har ligget så længe, at den efterhånden er 

blevet bleggul, og det er på tide, at vi ser den efter i sømmene,” 

indledte retspræsident Jørgen Lougart temadagen. 

I dagens anledning havde mange af rettens medarbejdere 

fundet den omtalte lille folder frem fra skuffen og taget den med 

for at nærstudere. Nogle kendte indholdet udmærket, mens det 

for andre kun var anden gang, de så den, siden de fi k den udleveret 

som en del af velkomstpakken. 

”Hvis man gik rundt og eksaminerede folk på alle niveauer 

inden for domstolene i ’den lille gule’, så tror jeg faktisk ikke, der 

er mange, der kan gengive helt præcist, hvad der står i den. Og 

det er heller ikke den nye ordlyd, der er vigtig. Det er processen 

og diskussionerne om det, der vil gøre en forskel for os. Vi skal 

give plads til, at folk kan standse op i en stresset hverdag og se 

på, hvad det er vi laver. Og udover lønnen, hvorfor gør vi det så?” 

sagde Jørgen Lougart. 

Værdier i baghovedet 

Retten i Roskilde afholdt sin lokale temadag den 7. februar, 

og udover retspræsidenten var det afdelingsleder Lotte Ibsen, 

kontorfuldmægtig Vinnie Hansen og dommerfuldmægtig Rikke 

Skovby, som alle havde deltaget i Domstolenes Dag, der havde 

stået for planlægningen. Fokus var på at udforme diskussionerne, 

så værdierne blev så konkrete som muligt. 

”Det er fi nt at have en trykt gul folder med vores værdier, 

men det bliver nemmere at huske, hvis de også bliver udmøntet i 

nogle arbejdsrutiner. Vi håber, at vi sætter en tankeproces i gang 

i dag, og at folk også fremover vil have i baghovedet, hvordan vi 

kan indrette vores arbejde, så det bedst muligt lever op til vores 

værdier,” forklarede Rikke Skovby. 

Ligesom på Domstolenes Dag foregik diskussionerne i grupper, 

der var omhyggeligt blandede, så medarbejdere fra forskel- 

lige afdelinger var blevet sat sammen. I alle afdelinger er der 

etableret bestemte roller og et hierarki, og for at give plads til 

nye tanker var der lagt vægt på, at de mønstre skulle brydes. 

”Det er heller ikke den nye ordlyd, der er vigtig. 

Det er processen og diskussionerne om det, der 

vil gøre en forskel for os. Vi skal give plads til, at 

folk kan standse op i en stresset hverdag og se 

på, hvad det er vi laver. Og udover lønnen, hvorfor 

gør vi det så?” 

Jørgen Lougart, retspræsident ved Retten i Roskilde 

Diskussionerne forløb lige så ivrigt her som på den fælles 

Domstolenes Dag, og efterfølgende blev de vigtigste uddrag 

fremlagt for hele salen. Der var blandt andet forslag om at 

• sende en påmindelses-SMS til folk, der skal møde i retten 

• bruge mail til at videregive praktiske oplysninger i stedet for 

at sende breve 

• udbygge parløbet mellem jurister og kontorpersonale 

• publicere de væsentligste resultater fra ERFA-møderne på 

intranettet 

• give kontorpersonalet adgang til anklagernes kalendere, så 

sager kan berammes hurtigere 

• øge specialiseringen blandt dommerne, eventuelt ved at tage 

en periode med enten civile sager eller straffesager 

• give mulighed for rotation af personale mellem retterne til 

akut bunkebekæmpelse. Udvekslingen ville også give mere 

viden om praksis i naboretterne, og hvorvidt det er korrekt, 

når borgere påstår, at ’sådan gør de da i Næstved’. 

Alle forslag blev efterfølgende samlet sammen for at blive 

kigget gennem. Nogle effektiviseringsforslag vil måske allerede 

kunne indføres med det samme, mens andre vil blive sendt ind

til Domstolsstyrelsen for at indgå i det samlede arbejde med at 

udvikle nye mål og værdier. 

Ikke som at drive en Netto 

Reaktionerne oven på temadagen var primært positive, og selv 

om værdidebatten var lidt fremmed for de fl este i starten, så var 

der bagefter stor enighed om, at det var godt at blive tvunget til 

at tage stilling til det. 

”Den umiddelbare reaktion hos mange var at ’det ved jeg da 

ikke noget om’, men da først diskussionerne kom i gang, var alle 

med og havde noget at sige. Måske skyldes det, at det ligger lidt 

fjernt i dagligdagen hos mange at tænke over vores værdier, men 

LOKALE VÆRDIER SKAL IND I RUTINERNE | RETTEN RUNDT # 9 29 

det understreger vel egentlig bare, hvor vigtigt det er, at vi tager 

os tid til diskussioner som den her,” fortalte Vinnie Hansen. 

Også domstolenes monopol i samfundet er ifølge Jørgen 

Lougart en af grundene til, at det er vigtigt med diskussionen om 

værdier og mål. 

”Det er ikke som at drive en Netto, hvor folk kan gå hen i 

Fakta, hvis de er utilfredse med den service, de får. Folk har ingen 

alternativer til domstolene, og det forpligter til, at vi jævnligt 

diskuterer, om vi gør det godt nok. Derudover er der det særlige, 

at dommere ikke kan fyres, medmindre de ligefrem tager af kassen. 

Den jobsikkerhed forpligter også til, at vi sørger for at holde 

en høj standard,” sluttede han.

30 RETTEN RUNDT # 9 | DOMSTOLENE SKAL TURDE HAVE AMBITIONER 

DOMSTOLENE 

SKAL TURDE HAVE 

AMBITIONER 

Udvikling kræver mod til at udfordre sædvanen og se muligheder i fremtiden. 

Mod til at have ambitioner. Det gælder også for domstolene, påpeger Domstolsstyrelsens 

afgående direktør Adam Wolf, der efterlyser klare fælles mål. 

Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen 

Da Adam Wolf for seks et halvt år siden 

tiltrådte som direktør i Domstolsstyrelsen, 

havde han aldrig sat sine ben i en 

retssal. Det skortede da heller ikke på velmenende 

advarsler mod som ikke-jurist at 

stille sig i spidsen for Danmarks Domstole 

med henblik på at føre dem igennem den 

største reform nogensinde. 

Sådan blev det imidlertid. Embedsmanden 

fra Finansministeriet strammede 

slipset, løste opgaven og er nu klar til at 

påtage sig en ny som administrerende 

direktør for Danske Regioner. 

”Jeg er stolt af at have arbejdet ved 

domstolene, som jo kan noget helt unikt, 

og som velfortjent har en solid topposition 

i det danske samfund, når det kommer 

til tillid og troværdighed. Fra den første 

modtagelse har jeg været glad for at 

arbejde med så dedikerede og dygtige 

mennesker, og det har været berigende at 

komme ud og møde virkeligheden.” 

At Adam Wolf i sin tid valgte at trodse 

advarslerne, har han ikke fortrudt. Heller 

ikke da bølgerne gik højest omkring den 

digitale tinglysning i 2009, og han som 

person ofte stod for skud. Ikke desto 

mindre ærgrer det ham, at projektet af og 

til fortsat omtales som fejlslagent. 

”Den digitale tinglysning har haft sine 

indkøringsproblemer, men er i dag en 

model for digitale forvaltningsløsninger 

og genstand for interesse fra udlandet. 

Den brede anerkendelse af denne form 

for vidtgående innovation og digitalisering 

skal nok komme med tiden.” 

Modernisering på dagsordenen 

Selvom domstolene med reformen i 2007 

er blevet mere moderne og effektive 

arbejdspladser og har taget væsentlige 

skridt i retning mod den digitalisering, der 

ligger Adam Wolf særligt på sinde, ville 

han gerne have drevet det endnu videre 

på den front. 

”Vi har fået digital tinglysning, et nyt 

fogedsystem, lydoptagelse af forklaringer 

og elektronisk overførsel af sager fra politiet, 

men jeg skal ikke lægge skjul på, at 

en digitalisering af retssagerne har taget 

lang tid. Vi er dog på rette spor, og jeg har 

stor tiltro til de sagsbehandlingssystemer, 

som er på vej.” 

Domstolsreformens rent fysiske udtryk 

i form af nye retsbygninger har visse 

steder ladet vente på sig, men i løbet af 

et par år vil stort set alle retter være på 

plads i nye eller ombyggede bygninger. De 

kommende års opgaver består ifølge den 

afgående direktør i at videreføre moderniseringen 

af selve sagsbehandlingen. 

”Vi har domstole af høj kvalitet, men 

ensartethed, teknologi og åbenhed skal 

dyrkes mere. Med reformen gik vi jo fra 

82 meget forskellige byretter til 24 ikke 

mindre forskellige byretter. De retter, 

der har været mest berørt af reformen, 

er over en bred kam også dem, der nu er 

længst fremme. Der er stadig et spænd 

mellem dem og så de retter, der er lidt 

tøvende over for at modernisere. Jeg tror, 

det er sundt at få taget det spørgsmål op 

til debat her fem år efter.” 

Det er blandt andet hensigten med 

det mål- og værdiprojekt, som Adam Wolf 

har været med til at sætte i gang. Han 

håber, at projektet vil munde ud i nogle 

fælles mål, som kan bidrage til en større 

ensartethed retterne imellem. 

Mod til udvikling 

En af domstolenes største udfordringer 

er ifølge Adam Wolf at fi nde balancen 

mellem at værne om det særlige ved 

domstolene som den tredje statsmagt og 

samtidig bevæge sig ind i den moderne 

verden på alle de områder, der ikke truer 

retssikkerheden. 

”Det handler om at gå konstruktivt ind 

og selv sætte udvikling på dagsordenen 

snarere end at få den trukket ned over hovedet. 

Og her er den største udfordring for 

mig at se, at man internt i systemet nogle

gange møder den holdning, at domstolene 

er en ø i samfundet. Det kræver mod fra 

alle i Danmarks Domstole at udfordre 

den holdning, men det er nødvendigt, hvis 

domstolene skal følge med tiden.” 

Og selvfølgelig skal de det, fastslår 

Adam Wolf. Det kræver imidlertid en 

kulturændring, blandt andet i forhold til 

at turde træffe forpligtende beslutninger, 

der peger fremad. 

Åbenhed om domstolenes rolle 

Danmarks Domstole har en årelang 

målsætning om åbenhed. En målsætning, 

”Jeg har gennemgående mødt 

utroligt dygtige mennesker, 

som sætter en ære i at levere 

en indsats af høj kvalitet og 

behandle borgerne med respekt. 

Domstolene bærer præg 

af en meget ordentlig kultur, 

som man skal gøre alt for at 

bevare.” 

DOMSTOLENE SKAL TURDE HAVE AMBITIONER | RETTEN RUNDT # 9 31 

Adam Wolf, afgående direktør 

der de senere år blandt andet er kommet 

til udtryk på hjemmesiden og i forhold til 

pressen. Også her ser den afgående direktør 

et endnu uudnyttet potentiale: 

”Domstolene er blevet mere åbne, 

men på den lidt forsigtige måde. Åbenhed 

handler også om selv at være offensiv, 

og det er sjældent, at domstolene går 

i offensiven og formulerer ambitioner 

om åbenhed og retssikkerhed. Der er så 

mange meninger i systemet, at vi nok ofte 

opgiver at fi nde fælles fodslag.” 

Alt i alt mener Adam Wolf, at domstolene 

skal være bedre til at tydeliggøre, at

32 RETTEN RUNDT # 9 | DOMSTOLENE SKAL TURDE HAVE AMBITIONER 

de er til for den enkelte borgers retssikkerhed. 

”Jeg håber, at projektet om domstolenes 

mål og værdier kan bidrage til at 

samle domstolene om nogle fælles mål 

for sagsbehandlingen og for domstolene 

som samfundsinstitution. Samtidig 

håber jeg, at projektet kan bidrage til en 

skarpere og mere folkelig formulering af 

domstolenes rolle i demokratiet. Vi skal 

gøre det enkelt at forstå betydningen af 

at værne om retssikkerheden. Det kan 

så også give større forståelse for, at det 

nogle gange tager tid at behandle retssager 

forsvarligt.” 

Presset økonomi fordrer nytænkning 

Hensynet til en hurtig og effektiv 

domstolsbehandling af høj kvalitet lå til 

grund for domstolsreformen, og selvom 

reformen generelt er en succes, er målet 

endnu ikke nået, for så vidt angår sagsbehandlingstider. 

De nyeste tal for 2011 viser, at det 

går i den rigtige retning, og at byretternes 

sagsbehandlingstid falder på langt 

de fl este områder, også selvom retterne 

fortsat modtager 25 procent fl ere sager 

end før reformen. 

I de civile sager er kurven dog endnu 

ikke knækket, og selvom det forventes 

at ske i løbet af 2012, er det efter Adam 

Wolfs overbevisning også nødvendigt at 

kigge på hele grundlaget for sagsbehandlingen. 

Adam Wolf (f. 1959) 

”Samfundets nuværende økonomiske 

tilstand giver ikke udsigt til en verden 

med økonomiske ressourcer til altid at 

behandle alle sager inden for rimelig tid. 

Den positive udvikling i byretternes effektivitet 

efter reformen kan fortsætte et 

stykke med øget digitalisering, men man 

kan også blive nødt til at se på, om nogle 

sager i dag behandles for grundigt, og om 

frister og styring i forberedelsen af de 

civile sager bør strammes op.” 

Man kan tage manden ud af Finansministeriet, 

men man kan ikke helt tage 

Finansministeriet ud af manden: 

”Tidsforbruget skal måske i højere 

grad tilpasses sagens tyngde, og det kan 

være en mulighed, ligesom i Norge, at se 

på begrænsninger i antallet af ankesager, 

der får den fulde behandling i ankeinstansen. 

Alt sammen med det formål 

at mindske samfundets omkostninger 

ved en for lang sagsbehandlingstid og 

koncentrere kræfterne om kvaliteten i de 

vigtige sager.” 

Respekt for det lokale 

Efter godt seks år ved Danmarks Domstole 

skifter Adam Wolf nu til jobbet som 

administrerende direktør for Danske 

Regioner. 

”Forude venter domstolene nogle 

nye vigtige opgaver, som jeg gerne havde 

været med til at løfte, men jeg har altid 

ment, at det er sundt for både organisationer 

og personer at forny sig. Og da 

Kandidat i statskundskab, cand.scient.pol., Københavns Universitet 1987 

2005-2012 Direktør i Domstolsstyrelsen 

2002-2005 Afdelingschef i Finansministeriet 

2001-2002 Leder af Den Digitale Taskforce 

1998-2002 Afdelingschef i Finansministeriet 

1997-98 Kontorchef i Finansministeriet 

1995-97 Ambassaderåd, Danmarks Ambassade, Washington D.C. 

1991-95 Ministersekretær/Sekretariatschef i Statsministeriet 

1989-90 Udstationeret ved Ecole National d’Administration (ENA) i Paris 

1986-89 Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet 

der dukkede et nyt og spændende job op, 

måtte jeg slå til,” fortæller direktøren. 

Erfaringerne fra reformarbejdet såvel 

som fra utallige besøg ved landets retter 

vil han drage nytte af i sit nye job: 

”Det at have haft ansvaret for en 

stor organisation med mange ansatte 

og en stor økonomi giver respekt for de 

mennesker i regionerne, som sidder med 

et tilsvarende ansvar. Den respekt for det 

lokale og regionale, som jeg har lært ved 

domstolene, vil jeg tage med mig. Det er 

godt at have i tankerne, at der virkelig er 

store forskelle rundt omkring i landet.” 

Netop besøgene hos retterne og 

deres medarbejdere står på listen over 

ting, Adam Wolf vil savne ved Danmarks 

Domstole. 

”Jeg har gennemgående mødt utroligt 

dygtige mennesker, som sætter en 

ære i at levere en indsats af høj kvalitet 

og behandle borgerne med respekt. 

Domstolene bærer præg af en meget 

ordentlig kultur, som man skal gøre alt 

for at bevare. Jeg vil også komme til at 

savne mine nærmeste medarbejdere. Min 

efterfølger kan i hvert fald glæde sig til at 

arbejde i en styrelse med meget dygtige 

chefer og medarbejdere.” 

Fra den 1. april er ressourcedirektør 

Helle Meyland konstitueret direktør for 

Domstolsstyrelsen. En ny direktør forventes 

at kunne tiltræde inden sommerferien. 

Tre resultater 

… som Adam Wolf selv fremhæver fra sin 

tid ved domstolene: 

• Domstolsreformen, der også har et 

fysisk udtryk i form af en række nye 

retsbygninger 

• Digital tinglysning, som har skabt gevinster 

for både borgere og samfund 

• Fornyelse af domstolsjuristers grunduddannelse 

og karriereforløb.

KORT NYT 

Redaktionen modtager gerne forslag til aktiviteter eller 

emner, som du mener bør omtales under “Kort nyt”. 

Alle ideer er velkomne – naturligvis også ideer til større 

emner eller områder, som du mener, der bør sættes fokus 

på i en kommende udgave af magasinet. 

Du kan sende ideer til redaktør Louise Hagemann på 

lge@domstolsstyrelsen.dk. 

AFHANDLING SÆTTER SPOT 

PÅ DOMSTOLSREFORMEN 

En ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet ser nærmere på 

domstolsreformen og værdierne før og efter. 

I november 2011 forsvarede Morten Sten Andersen sin ph.d.afhandling 

”The Court Reform – Institutional Legacy and Modern 

Change” ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

Afhandlingen fokuserer på det komplekse samspil, der har 

været mellem på den ene side selve domstolsreformen og de 

værdier og interesser, den har søgt at fremme, og på den anden 

side de historiske og institutionelle værdier og interesser, som 

allerede eksisterede i byretterne, før reformen blev implementeret. 

Analysen bygger på data indsamlet i byretterne gennem 

interviews med ansatte og en stor spørgeskemaundersøgelse 

blandt retternes personale. 

Konklusionen var, at domstolsreformen er blevet bedre 

modtaget af medarbejderne end umiddelbart forventet, hvilket 

utvivlsomt skyldes en stor indsats fra aktørerne bag reformen, 

der intensivt har arbejdet med at modne ideen om reform internt 

i organisationen. 

KORT NYT | RETTEN RUNDT # 9 33 

En række faktorer ved reformen problematiseres dog også. 

Afhandlingen har specielt fokus på spørgsmålet om tab af 

nærhed som følge af den øgede centralisering af retterne, da 

domstolenes fysiske tilstedeværelse i lokalsamfundet udgør 

et væsentligt element i forhold til at opretholde retssystemets 

legitimitet. 

En anden central problemstilling i afhandlingen er diskussionen 

af, hvorvidt den øgede tendens til specialisering og fokus 

på produktivitet har medført et tab af organisatorisk legitimitet. 

Det gælder ikke mindst i forhold til de ansattes selvforståelse 

af, hvad det vil sige at arbejde ved domstolene – en tendens, der 

dog langt fra er ukendt i forhold til reformer af højtspecialiserede 

organisationer, hvor veletablerede professionelle værdier og 

praksis bliver udfordret af udefrakommende alternativer. 

Afhandlingen er udgivet af Institut for Statskundskab, Københavns 

Universitet.

34 RETTEN RUNDT # 9 | KORT NYT 

GANG I BYGGERIET 

Foråret og sommeren byder på 

stor fl ytteaktivitet og planlægning 

af nye bygninger for ikke 

mindre end otte retter. 

I Herning har der i starten af marts været 

stor fl ytteaktivitet ved retten. Den nye 

retsbygning blev overdraget til retten den 

1. marts, og selve indfl ytningen foregik i 

dagene 5.-6. marts. Retsbygningen er en 

del af et samlet OPP-projekt (Offentligt- 

Privat Partnerskab) for retterne i Herning, 

Holbæk, Holstebro og Kolding, hvor 

entreprenørfi rmaet A. Enggaard A/S står 

for opførelsen og driften af de fi re nye 

bygninger de næste 20 år. Den næste 

byret i rækken er Holstebro, der får overdraget 

sin helt nye bygning den 1. april, 

mens Holbæk og Kolding tålmodigt må 

vente til 1. juli. 

Smilene er også store hos Sø- og 

Handelsretten, der fl ytter fra de gamle 

bygninger i Bredgade i København og ind 

i ombyggede og nyistandsatte lokaler i 

Amaliegade. Det private lejemål overtages 

1. marts, mens selve indfl ytningen 

sker i dagene 23.-26. marts. 

I Roskilde skal der også bygges nyt. 

Her har opgaven nu været i EU-udbud, og 

opgaven er tildelt til G.V.L. Entreprise A/S. 

Ifølge planen står de 6300 m 2 klar ultimo 

Domstolsstyrelsen åbnede 6. februar for et nyt ekstranet, hvor 

medier kan få kan få adgang til domstolenes uanonymiserede 

elektroniske retslister i straffesager. 

Nu kan personer fra pressen, som har fået en særlig godkendelse, 

få adgang til uanonymiserede retslister i straffesager. 

Retslisterne indeholder berammelser 14 dage frem i tiden og vil 

blive opdateret automatisk fi re gange i døgnet. 

2013, så fl yttefolkene må pænt vente lidt 

endnu. 

Ved Retten på Frederiksberg bygges 

der en ny fl ot tilbygning til den fredede 

hovedbygning. Modsat de nye retsbygninger 

i Herning, Holbæk, Holstebro og 

Kolding er der her tale om et byggeri, hvor 

staten er bygherre. Selve byggeriet går 

- også her - planmæssigt, og der er forventet 

overtagelse af den 5.500 m 2 store 

tilbygning den 15. september 2012. 

Sidst, men ikke mindst, er Folketingets 

beslutning fra december 2009 om 

opførsel af en ny samlet bygning til Vestre 

Landsret efter EU-udbud, nu resulteret 

i en tildeling af opgaven til A. Enggaard 

A/S. Byggeriet på cirka 10.000 m 2 opføres 

som OPP, hvor A. Enggaard projekterer, 

fi nansierer, anlægger og driver bygningen 

i de næste 25 år, mens Bygningsstyrelsen 

står som bestiller af byggeriet. Indfl ytning 

er planlagt til senest 1. april 2014. 

Vestre Landsret Retten i Holstebro 

Retten i Herning Retten i Roskilde 

DOMSTOLENE GIVER PRESSEN ADGANG 

TIL UANONYMISEREDE RETSLISTER 

Ekstranettet er etableret som en service til journalisterne/ 

redaktionerne, der hurtigt kan danne sig et overblik over sagerne. 

Retslisterne må ikke gøres tilgængelige for andre og må kun 

bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde. 

Ekstranettet henvender sig til de medier og journalister 

som beskæftiger sig med retsstoffet til hverdag. Medierne skal 

ansøge Domstolsstyrelsen om adgang.

SØ- OG HANDELSRETTEN 

FYLDER 150 ÅR 

Sø- og Handelsretten fejrede den 10. januar 2012 sit 150-års-jubilæum. 

Det blev fejret med en reception på Børsen, hvor Hendes 

Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen 

deltog. Blandt gæsterne var desuden de nordiske ambassadører, 

repræsentanter for regeringen, erhvervslivet, domstolene, universiteterne 

og centraladministrationen samt rettens medarbejdere 

og de sagkyndige dommere. Den specialiserede domstol 

blev hædret med taler fra justitsminister Morten Bødskov, 

administrerende direktør for Dansk Industri Karsten Dybvad, 

advokat Peter-Ulrik Plesner, professor og dr. jur. Jens Schovsbo 

og retspræsident Henrik Rothe. 

Talerne belyste i historisk perspektiv Sø- og Handelsrettens 

særpræg som en specialdomstol, som i retssager altid har med- 

KORT NYT | RETTEN RUNDT # 6 35 

Sø- og Handelsretten fejrede sit 150-års-jubilæum med fornemme gæster, et festskrift og taler 

om rettens særlige rolle og fremtiden. 

virken af sagkyndige dommere i de særlige sagskategorier, retten 

behandler, og hvis afgørelser kan indbringes for Højesteret. Også 

skifterettens særlige rolle som insolvensskifteret for Storkøbenhavn 

var i fokus. Flere talere var inde på, hvad fremtiden skal 

være for Sø- og Handelsretten. Det kunne der siges meget om, 

men justitsminister Morten Bødskov konkluderede i sit indlæg, at 

Sø- og Handelsretten er kommet for at blive. 

Samtidig med at jubilæet blev fejret, er der udgivet et festskrift, 

som i en række artikler fra fremtrædende jurister beskriver 

forskellige emner, der er særligt relevante for praktiserende 

jurister, som beskæftiger sig med Sø og Handelsrettens sagsområder. 

Festskriftet er udgivet af Karnov Group.

36 RETTEN RUNDT # 9 | LEDER 

Domstolsstyrelsen 

Store Kongensgade 1-3 

1264 København K 

Telefon 70 10 33 22 

Telefax 70 10 44 55

retten_rundt_0912 - Domstolene

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

retten_rundt_0912 - Domstolene

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?