Læs hele dommen. - Domstol.dk

domstol.dk

Læs hele dommen. - Domstol.dk

Sag 155/2009

(1. afdeling)

B

og

C

(advokat Eigil Lego Andersen for begge)

mod

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 17. december 2010

Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for A

(advokat Arvid Andersen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 25. maj 2009.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen, Jytte

Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Henrik Waaben.

Også for Højesteret omhandler sagen, hvorvidt B og C skal refundere A hendes udgifter til

advokatuddannelse, betale hende en yderligere godtgørelse for manglende og mangelfuldt

ansættelsesbevis og betale erstatning for løntab som følge af forsinkelse med opnåelse af ad-

vokatbeskikkelse.

Påstande

Appellanterne, B og C, har påstået frifindelse.

Indstævnte, Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for A, har gentaget sin på-

stand, dog således at beløbene forrentes som bestemt i dommen.


Anbringender

- 2 -

B og C har om refusion af udgifter vedrørende advokat-

uddannelse supplerende anført, at As påstand indebærer, at den samlede udgift til efteruddan-

nelse vil skulle bæres af dem, hos hvem hun kun har optjent knap 1 år af den anciennitet, der

kræves for at opnå advokatbeskikkelse, hvilket ikke er rimeligt. A valgte at tilmelde sig kurser

i den periode, hvor hun måtte påregne at være og også var på barselsorlov, hvilket er i strid

med formålet med en barselsorlov. Derfor kan den del af refusionskravet, der vedrører efter-

uddannelse under barselsorloven, i hvert fald ikke kræves refunderet.

B og C har om kravet på godtgørelse for manglende ansættelsesbevis supplerende anført, at

hovedformålet med ændringen af ansættelsesbevislovens § 6 i 2007 var at justere godtgørel-

sesniveauet i nedadgående retning og give mulighed for en mere nuanceret udmåling end efter

hidtidig praksis. Der bør derfor udvises tilbageholdenhed med udmåling af godtgørelser på

mere end 10.000 kr. svarende til en godtgørelse efter tidligere praksis, hvor det manglende

ansættelsesbevis har haft konkret betydning. Ved udmålingen skal der navnlig lægges vægt

på, at DJØF allerede i august 2006 kendte den ansættelsesaftale, parterne indgik i januar

2006, og et krav om godtgørelse kunne derfor have været fremsat allerede på det tidspunkt.

Når spørgsmålet om en højere godtgørelse end de betalte 10.000 kr. overhovedet foreligger,

skyldes det, at A ventede i mere end et halvt år med at rejse kravet, og på det tidspunkt var

ændringen af ansættelsesbevislovens § 6 trådt i kraft. At ansættelsesaftalen fra januar 2006

fastslår, at A skal betale sin efteruddannelse, kan – hvis en sådan aftale ikke gyldigt kan ind-

gås – ikke anses for en tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven, idet en modsat opfattelse ville

påføre arbejdsgiveren en urimelig risiko ved at hævde en rimelig forståelse af gældende ret.

Den manglende løbende registrering af As faktiske arbejdstid er heller ikke en tilsidesættelse

af ansættelsesbevisloven. C har for Højesteret anerkendt, at hun i medfør at lov om lønmodta-

geres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse hæfter for et eventuelt yderligere godtgørel-

seskrav.

B og C har over for erstatningskravet for forsinket advokatbeskikkelse supplerende anført, at

hvis A havde accepteret det forslag til ændret formulering af principalerklæringen, der blev

fremsat i advokat Eigil Lego Andersens brev af 21. juni 2007, og som svarede til ordlyden af


- 3 -

den endelige erklæring, kunne enhver forsinkelse med opnåelse af advokatbeskikkelse være

undgået. Forsinkelsen beror derfor på hendes egne forhold.

Supplerende sagsfremstilling

I As mail af 31. juli 2006, hvori hun opsagde ansættelsesforholdet, hedder det bl.a.:

”Ligeledes går jeg naturligvis ud fra, at du er opmærksom på mit krav om at få udbetalt

skyldige feriepenge for 2004 samt 2005.

I øvrigt skal jeg tage forbehold for at gøre øvrige krav gældende, der knytter sig til ansættelsesforholdet.”

I et brev af 17. august 2006 fra DJØF til Advokatkontoret D anføres bl.a.:

”Vedr. Advokatfuldmægtig A’s ansættelsesforhold i advokatkontoret D.

A, har som bekendt siden 15. juli 2004 været ansat som advokatfuldmægtig i advokatkontoret,

og har nu i tilslutning til at hendes barselsorlov udløber, indgået aftale med

advokatfirmaet om at ansættelsesforholdet afsluttes med udgangen af august måned

2006. I den forbindelse har A rettet henvendelse til DJØF, med henblik på vurdering af

hendes ansættelseskontrakt.

DJØF har i den forbindelse hæftet sig ved, dels at advokatfirmaet i kontraktens pkt. 5.5

fraskriver sig pligten til at yde løn under barselsorlov, og i pkt. 9.2 fraskriver sig pligten

til at afholde udgifter, der er forbundet med deltagelse i kurser til opnåelse af advokateksamen.

I kontraktens pkt. 12.1 fremgår det, at der ved fastsættelsen af vilkårene i

kontrakten, særligt ovennævnte punkter, er taget hensyn til de oprindelige vilkår og forudsætninger

ved ansættelsen.

DJØF skal i den forbindelse oplyse, at forbundet ikke finder, at hverken funktionærlovens

bestemmelse om løn under barsel eller retsplejelovens bestemmelser om advokatfuldmægtiguddannelsen

kan fraviges ved aftale.

For så vidt angår en advokatfuldmægtigs teoretiske efteruddannelse fremgår det klart af

retsplejelovens § 126 stk. 3, at advokaten, hvor fuldmægtigen har ansættelse, skal afholde

udgifterne til efteruddannelse.

A’s udgifter til den teoretiske efteruddannelse har andraget følgende:


I alt 67.700.-kr.


- 4 -

På den baggrund skal forbundet hermed på vegne af A gøre erstatningskrav gældende

på 67.700.-kr og beløbet bedes snarest betalt til A.


Herudover forventer DJØF at A i forbindelse med ansættelsens ophør med udgangen af

august 2006 får principalerklæring tilsendt og udbetalt tilgodehavende feriepenge.

…”

I klagen af 16. april 2007, som DJØF på As vegne indgav til Advokatnævnet, nævnes bl.a.

den manglende udstedelse af ansættelsesbevis ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Krav

om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis blev fremsat i et brev af 14. maj 2007 fra

DJØF til B.

Advokat Eigil Lego Andersen sendte som advokat for B den 21. juni 2007 et brev til DJØF,

hvori det om principalerklæringen bl.a. hedder:

”Hvad endelig angår principalerklæringen, sondrer Justitsministeriet mellem ugentlige

arbejdstider i følgende intervaller: under 15 timer, 15-17 timer, 17-30 timer, 30-37 timer

og 37 timer eller mere. Min klient er indstillet på at afgive en principalerklæring med

nøjere oplysning om arbejdstiden.

Konkret foreslås principalerklæringens tredje afsnit ændret til: ”Advokatfuldmægtigen

blev ansat uden højeste eller laveste arbejdstid. I perioden fra ansættelsens påbegyndelse

har den ugentlige arbejdstid ligget mellem 17 og 30 timer. Fra 1. marts 2005 var

den ugentlige arbejdstid 37 timer.

Endvidere foreslås næstsidste afsnit slettet.”

I en mail af 4. juli 2007 til advokat Eigil Lego Andersen meddelte DJØF, at A fastholdt, at

arbejdstiden fra starten af ansættelsen havde været på fuld tid.

Efter modtagelsen af den reviderede principalerklæring af 21. august 2007, som advokat Eigil

Lego Andersen sendte til DJØF den 28. august 2007, meddelte DJØF i et brev af 31. august

2007 Advokatsamfundet, at A fortsat fastholdt, at hun havde arbejdet på fuld tid i hele ansæt-

telsesperioden.


- 5 -

Af en beregning af As fuldmægtigperiode fremgår, at hun i henhold til den reviderede princi-

palerklæring opfyldte de tidsmæssige krav for opnåelse af advokatbeskikkelse en af de sidste

dage i juni 2007. Endvidere fremgår det, at hun beregnet ud fra ansættelse på fuld tid opfyldte

de tidsmæssige krav den 10. maj 2007.

Retsgrundlaget

Udgifterne til advokatfuldmægtiguddannelsen

Under As ansættelse hos B havde retsplejelovens § 126, stk. 3, således som bestemmelsen var

affattet ved lov nr. 414 af 10. juni 1997, følgende ordlyd:

”Stk. 3. En advokat skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten,

kan deltage i den teoretiske efteruddannelse, som er fastsat i medfør af § 119, stk. 6.

Advokaten skal endvidere afholde udgifterne til efteruddannelsen.”

I lovforslag nr. L 178 af 27. februar 1997 om ændring af retsplejeloven, som førte til indsæt-

telsen af § 126, stk. 3, hedder det i de almindelige bemærkninger (Folketingstidende 1996-97,

tillæg A, side 3767-69):

”4.10. Efteruddannelse af advokatfuldmægtige

4.10.1. Gældende ret og baggrunden for forslaget


Efter retsplejelovens § 119, stk. 6, kan justitsministeren fastsætte regler om, at gennemførelsen

af en teoretisk efteruddannelse på områder af særlig betydning for advokater er

en betingelse for at få beskikkelse som advokat. Sådanne regler er fastsat i Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 1996 om obligatorisk efteruddannelse

som betingelse for at få beskikkelse som advokat. Bekendtgørelsen finder anvendelse

for personer, der har bestået juridisk kandidateksamen efter den 1. januar 1997.

Bekendtgørelsen er udarbejdet på grundlag af en rapport om obligatorisk efteruddannelse

af advokatfuldmægtige afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet. I arbejdsgruppen

deltog repræsentanter for Justitsministeriet, Advokatsamfundet, Foreningen

af Advokater og Advokatfuldmægtige, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Politifuldmægtigforeningen samt Københavns og Århus Universitet.

I rapporten om obligatorisk efteruddannelse af advokatfuldmægtige anbefales det, at der

indføres en obligatorisk efteruddannelse for advokatfuldmægtige som betingelse for at

opnå beskikkelse som advokat. Formålet med den obligatoriske efteruddannelse er bl.a.

at sikre en velkvalificeret advokatstand.


- 6 -

I overensstemmelse med udvalgets anbefalinger er det ved den nævnte bekendtgørelse

om obligatorisk efteruddannelse fastsat, at efteruddannelsen består af 36 kursusdage

fordelt over 4 semestre. Undervisningen er praktisk betonet og vedrører juridiske discipliner

af central betydning for praktiserende advokater. Efteruddannelsen afsluttes med

en eksamen.

Det nærmere indhold af kurserne samt betaling for kurserne fastlægges i et kursusudvalg,

som nedsættes af justitsministeren. Justitsministeren skal godkende kursusplan

m.v. samt udvalgets fastsættelse af betaling for deltagelse i uddannelsen. I 1997 er den

samlede kursusafgift for hele efteruddannelsesforløbet ca. 44.000 kr.

Der var i arbejdsgruppen om obligatorisk efteruddannelse enighed om, at der ved en

ændring af retsplejeloven bør fastsættes bindende regler om principalers pligt til at

sikre, at deres advokatfuldmægtige deltager i den obligatoriske efteruddannelse, og at

Advokatnævnet bør havde mulighed for at sanktionere tilfælde, hvor en principal lægger

hindringer i vejen for, at vedkommendes advokatfuldmægtig deltager i undervisningen.

Arbejdsgruppen anbefalede således, at det bør anses for at stride mod god advokatskik,

hvis en advokat ikke sørger for, at advokatfuldmægtigen kan deltage i efteruddannelsen.

Arbejdsgruppen forudsatte endvidere, at advokatfuldmægtigenes efteruddannelse betales

af principalen.

Efter retsplejelovens § 126, stk. 1, skal en advokat udvise en adfærd, der stemmer med

god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt

og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Efter §

126, stk. 3, må en advokat ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold

eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat.

Klager over, at en advokat har tilsidesat de pligter, der følger af bestemmelserne i retsplejelovens

§ 126 eller andre bestemmelser i retsplejeloven, kan indgives til Advokatnævnet,

jf. retsplejelovens § 147 b. Finder Advokatnævnet, at klagen er berettiget, kan

nævnet tildele advokaten en advarsel eller irettesættelse eller pålægge en bøde, jf. retsplejelovens

§ 147 c. Nævnet har tillige mulighed for under anvendelse af tvangsbøder at

pålægge en advokat at opfylde en pligt, der er fastsat i loven. Endelig kan nævnet ved

grov eller oftere gentagen overtrædelse helt eller delvist frakende en advokat retten til at

drive advokatvirksomhed.


4.10.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at indførelsen af en obligatorisk efteruddannelse

for advokatfuldmægtige indebærer, at det bør anses som en naturlig forpligtelse

for fuldmægtigens arbejdsgiver at sørge for, at arbejdet kan tilrettelægges på en

sådan måde, at fuldmægtigen har mulighed for at deltage i undervisningen og gå til eksamen.


- 7 -

Justitsministeriet kan på den baggrund tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at der gives

Advokatnævnet mulighed for at sanktionere tilfælde, hvor en principal lægger hindringer

i vejen for en advokatfuldmægtigs deltagelse i den obligatoriske uddannelse.

Justitsministeriet er ligeledes enig i, at det skal påhvile advokaten at afholde udgiften til

den obligatoriske undervisning.

Den nugældende bestemmelse om god advokatskik i § 126, stk. 1, angår først og fremmest

advokatens forhold til klienter, mens bestemmelsen i stk. 3 drejer sig om forhold

uden for advokatvirksomheden. De nævnte bestemmelser kan uanset den generelle formulering

næppe antages at indebære en pligt for advokaten til at medvirke til advokatfuldmægtiges

obligatoriske efteruddannelse og til at afholde udgifterne til uddannelsen.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stykke i retsplejelovens § 126, der udtrykkeligt

giver advokaten pligt til at medvirke til, at advokatfuldmægtigen kan deltage i efteruddannelsen,

og som samtidig pålægger advokaten at afholde udgifterne til uddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være i strid med god advokatskik, hvis

en advokat forhindrer en advokatfuldmægtig, der er autoriseret hos ham, i at deltage i

den obligatoriske efteruddannelse, eller undlader at betale udgifterne til undervisningen.


5.2. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 5, indebærer, at advokater, der har en autoriseret advokatfuldmægtig,

skal dække omkostningerne til den obligatoriske efteruddannelse af advokatfuldmægtigen.

Denne efteruddannelse, der består af 36 kursusdage fordelt over 4 semestre,

koster i dag i alt ca. 44.000 kr. pr. fuldmægtig.

Før indførelsen af den obligatoriske efteruddannelse af advokatfuldmægtige deltog størsteparten

af advokatfuldmægtige på frivillig basis i en stort set tilsvarende efteruddannelse.

Omkostningerne ved denne efteruddannelse blev næsten undtagelsesfrit afholdt af

advokatfuldmægtigens principal. Lovforslagets § 1, nr. 5 kan derfor ikke forventes at

medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for advokaterhvervet.”

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 1996-97, tillæg

A, side 3769):

”Ændringen fastsætter, at det vil stride mod god advokatskik, hvis en advokat ikke tilmelder

sin autoriserede fuldmægtig til den teoretiske efteruddannelse, der er en betingelse

for at opnå beskikkelse som advokat. Det samme gælder, hvis advokaten i øvrigt

lægger hindringer i vejen for fuldmægtigens deltagelse i de obligatoriske kurser, f.eks.

ved at nægte den pågældende tjenestefri i de 36 kursusdage, som efteruddannelsen varer,

eller ved ikke at sørge for, at advokatfuldmægtigens arbejde kan tilrettelægges med

henblik på kursusdeltagelsen.


- 8 -

Advokaten er samtidig forpligtet til at afholde selve kursusafgiften. Derimod stilles der

ikke efter den foreslåede bestemmelse krav om, at advokaten afholder andre omkostninger

forbundet med fuldmægtigens deltagelse i kurset f.eks. transportudgifter. Der

stilles heller ikke krav om, at fuldmægtigen skal have løn i de 36 dage, hvor han har tjenestefri

med henblik på deltagelse i efteruddannelseskursus. Sådanne krav vil imidlertid

kunne følge af andre forhold, f.eks. ansættelsesretlige regler eller aftaler.”

Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven fik § 126, stk. 3, sin nuværende

affattelse, jf. landsrettens dom. Samtidig blev det i § 119, stk. 5, bestemt, at justitsministeren

fastsætter regler om bl.a. betalingen for advokaters teoretiske grunduddannelse, eksamen og

praktiske prøve i retssagsbehandling. I medfør af denne bestemmelse har Justitsministeriet

udstedt bekendtgørelse nr. 1473 af 12. december 2007, hvori § 8, stk. 1, lyder:

”§ 8. Advokaten, hos hvem en advokatfuldmægtig er autoriseret på faktureringstidspunktet,

afholder udgifterne til den pågældende advokatfuldmægtigs deltagelse i den teoretiske

grunduddannelse, eksamen og retssagsprøven, jf. retsplejelovens § 126, stk. 3.”

Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Der henvises til afsnittet om retsgrundlag i Højesterets samtidige dom af 17. december 2010 i

sag nr. 90/2009.

Højesterets begrundelse og resultat

Kursusudgifterne

Efter ordlyden og forarbejderne samt efter bestemmelsens formål tiltræder Højesteret, at rets-

plejelovens § 126, stk. 3, må forstås således, at en advokats pligt til at afholde udgifterne til

sin autoriserede fuldmægtigs teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i rets-

sagsbehandling ikke gyldigt kan fraviges ved aftale mellem parterne. Det påvirker ikke plig-

ten, at en del af kursusforløbet er gennemført under en barselsorlov, hvorunder fuldmægtigen

fortsat er autoriseret. B er derfor forpligtet til at betale As udgifter til fuldmægtigkurserne.

Efter lovens ordlyd og forarbejder påhviler betalingsforpligtelsen alene den advokat, hos

hvem fuldmægtigen er autoriseret (”principalen”). Det gælder uafhængigt af, om advokaten

også er arbejdsgiver. En medhæftelse for en arbejdsgiver, hos hvem fuldmægtigen ikke er


- 9 -

autoriseret, vil forudsætte en aftale. Da en sådan aftale ikke er indgået, hæfter C ikke for kur-

susudgifterne.

Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

A rejste første gang krav over for B om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis den 14.

maj 2007. Godtgørelsen skal derfor fastsættes efter § 6 i ansættelsesbevisloven, således som

bestemmelsen blev affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2007.

Om indholdet af og formålet med lovændringen i 2007 samt om udmålingsprincipperne efter

lovændringen henvises til Højesterets samtidige dom af 17. december 2010 i sag nr. 90/2009.

A modtog hverken ved sin ansættelse den 15. juli 2004 eller gennem de første ca. 1½ års an-

sættelse et skriftligt ansættelsesbevis, skønt hun flere gange over for B fremsatte ønske om en

formalisering af deres samarbejde.

En skriftlig ansættelseskontrakt blev først indgået den 9. januar 2006. Kontrakten indeholdt i

pkt. 9.2 et vilkår om, at A selv skulle afholde samtlige udgifter, der var forbundet med delta-

gelse i Advokatsamfundets kurser til opnåelse af advokateksamen. Som følge af det ovenfor

anførte om Bs forpligtelse til at afholde disse udgifter var den skriftlige ansættelseskontrakt

på dette punkt i strid med præceptive lovregler og dermed vildledende.

Som anført af landsretten har overtrædelserne af ansættelsesbevisloven givet anledning til

usikkerhed om ansættelsesforholdet. A modtog således først efter sagsanlægget betaling af

feriegodtgørelse og løn under sygdom med et beløb på godt 30.000 kr., som angår 2005 og

2006.

Ansættelsesbevismanglerne har endvidere været af betydning for, at A i strid med retsplejelo-

ven selv har betalt kursusudgifter vedrørende sin advokatuddannelse med 71.200 kr.

Højesteret finder, at der ved vurderingen af godtgørelsens størrelse skal tages hensyn til, at

der fra starten var tale om et særegent samarbejde mellem parterne, hvor Bs ansættelse af A

var udslag af en vennetjeneste, med henblik på at sidstnævnte kunne opnå beskikkelse som


- 10 -

advokat, og hvor samarbejdet i flere henseender havde karakter af et fællesskab mellem selv-

stændige erhvervsdrivende.

Hertil kommer, at der ikke er grundlag for at antage, at der fra Bs side var tale om et bevidst

forsøg på at omgå As rettigheder. Navnlig må det lægges til grund, at B var i vildfarelse med

hensyn til adgangen til at indgå aftalen om, at A selv skulle afholde sine kursusudgifter.

Efter en samlet vurdering finder Højesteret herefter, at der skal udmåles en samlet godtgørelse

for de foreliggende overtrædelser af ansættelsesbevisloven på 15.000 kr., således at der skal

betales 5.000 kr. udover de 10.000 kr., som allerede er betalt.

C har for Højesteret anerkendt, at hun i medfør af lov om lønmodtageres retsstilling ved virk-

somhedsoverdragelse hæfter for et eventuelt yderligere krav i anledning af den manglende

opfyldelse af oplysningspligten efter ansættelsesbevisloven. I overensstemmelse hermed på-

hviler betalingsforpligtelsen B og C solidarisk.

Erstatningskravet vedrørende forsinket advokatbeskikkelse

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at den første principalerklæring af 3. november

2006 var mangelfuld med hensyn til oplysninger om As arbejdstid, hvorimod den reviderede

principalerklæring af 21. august 2007 er retvisende. A kunne dermed tidligst have opnået be-

skikkelse som advokat i slutningen af juni 2007.

A rejste først i sin klage af 16. april 2007 til Advokatnævnet – med kopi til B – spørgsmål om

det rette indhold af principalerklæringen. I et brev af 21. juni 2007 til DJØF tilkendegav ad-

vokat Eigil Lego Andersen, at B var indstillet på at afgive en principalerklæring med nøjere

oplysning om arbejdstiden, og foreslog en formulering herom, som var i overensstemmelse

med den formulering, som senere blev anvendt i principalerklæringen af 21. august 2007.

A accepterede imidlertid ikke den foreslåede formulering, idet hun fastholdt, at hun havde

været fuldtidsansat i hele ansættelsesperioden fra den 15. juli 2004 til den 31. august 2006.

Den 28. august 2007 sendte advokat Eigil Lego Andersen den reviderede principalerklæring

af 21. august 2007 til DJØF, hvorefter A blev beskikket som advokat den 26. september 2007.


- 11 -

Højesteret finder, at A ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at have gjort indsigelse mod

den oprindelige principalerklæring og ved sin afvisning af Bs forslag af 21. juni 2007 selv har

bragt sig i en situation, hvor hendes advokatbeskikkelse først kunne udstedes i september

2007. A har derfor ikke krav på erstatning som følge af, at udstedelsen af hendes advokatbe-

skikkelse blev forsinket.

Samlet konklusion

Herefter skal B betale 71.200 kr. til A til dækning af dennes kursusudgifter. C frifindes for

dette krav.

B og C skal solidarisk betale yderligere 5.000 kr. til A i anledning af overtrædelserne af an-

sættelsesbevisloven.

B og C frifindes for kravet om erstatning vedrørende forsinket advokatbeskikkelse.

Beløbene forrentes som nedenfor bestemt.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal B i sagsomkostninger for begge retter betale 71.920 kr. til Danmarks

Jurist- og Økonomforbund som mandatar for A. Af beløbet udgør 70.000 kr. dækning af ad-

vokatudgift og 1.920 kr. retsafgift.

Efter sagens udfald skal Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for A i sagsom-

kostninger for begge retter betale 40.000 kr. til C.

Thi kendes for ret:

B og C skal solidarisk betale 5.000 kr. til A med procesrente fra den 14. juni 2007.

B skal herudover betale 71.200 kr. til A med procesrente af 67.700 kr. fra den 17. september

2006 og af det resterende beløb fra den 19. december 2007.


- 12 -

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal B betale 71.920 kr. til Danmarks Jurist- og

Økonomforbund som mandatar for A.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Danmarks Jurist- og Økonomforbund som

mandatar for A betale 40.000 kr. til C.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsom-

kostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

More magazines by this user
Similar magazines