Den specialpædagogiske historie” (Ifølge Thomas Skrtic)
Den specialpædagogiske historie” (Ifølge Thomas Skrtic)
Den specialpædagogiske historie” (Ifølge Thomas Skrtic)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det mangfoldige klasserum …<br />
og dets udfordringer til lærerne<br />
Susan Tetler<br />
tetler@dpu.dk<br />
DPU, Aarhus Universitet<br />
Marts 2011<br />
1
Indhold<br />
Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis<br />
Der relationsorienterede blik<br />
Læringskonteksten, jf. Bekendtgørelsen af 1990<br />
SPV-projektets resultater<br />
Inkluderet i læringsfællesskabet?<br />
Men på hvilke præmisser?<br />
Aktiv deltagelse<br />
Det mangfoldige klasserum og differentieringsudfordringen<br />
En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi
Skolens aktuelle udfordringer ...<br />
At håndtere to former for krydspres:<br />
Implementering af visionen om inkluderende fællesskaber for børn<br />
> <<br />
Medikaliseringens fremvækst<br />
Mangfoldighed som værdigrundlag<br />
> <<br />
Standardbaseret indhold i og mål for skolen/dagtilbud<br />
3
Anbefaling 6<br />
De almindelige folkeskoler skal have tilført de kompetencer,<br />
som i dag findes i specialklasserne og specialskolerne.<br />
Lovgivningen ændres, så kun ganske få udskilles til specialklasser<br />
og specialskoler.<br />
Bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den<br />
almindelige undervisning.<br />
Oprettelse af et ressourcecenter på skolen, især med hensyn til<br />
skole/hjemsamarbejdet, de mest almindelige gennemgribende<br />
udviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme).<br />
Skolerne skal have tilført <strong>specialpædagogiske</strong> kompetencer<br />
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal primært bistå lærerne på<br />
skolen; tilknyttes ressourcecentret på den enkelte skole.<br />
Specialskolerne skal fungere som eksterne kompetencecentre for<br />
den <strong>specialpædagogiske</strong> bistand på skolerne<br />
4
Et ændret syn på ...<br />
børns komplicerede læringssituationer<br />
Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn<br />
Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi<br />
Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn<br />
Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn<br />
og dets omgivelser<br />
Problem i skoler/dagtilbud forstås som resultatet af en organisatorisk<br />
patologi<br />
Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale<br />
5
En dobbeltstrategi<br />
Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn med at<br />
tilpasse sig en situation eller deres ’institution som system’<br />
OG<br />
Indsatser, som gør det muligt for institutionen at tilpasse<br />
sig de børn, den skal være til nytte for<br />
At se barnet i sin hele kontekst<br />
6
Pædagogiske vilkår …<br />
for elever i komplicerede læringssituationer<br />
26 elever i 24 læringsmiljøer på 23 skoler i 18 kommuner<br />
Dataindsamlingsmetoder og -kilder<br />
Interviews med fokuselevernes lærerteams (med to års mellemrum)<br />
Interviews med deres forældre<br />
Interviews med fokuselever om deres selvopfattelse<br />
Interviews med fokuselever og deres klassekammerater om deres<br />
læringsmiljø<br />
Observationer af undervisning i ”klassen” (med et års mellemrum)<br />
Indsamling af succeshistorier (defineret af lærerne)<br />
Indsamling af pædagogisk elevmateriale, fx elev- og årsplaner
Projektets ambition<br />
Ambitionen for projektet har været at sætte fokus på det<br />
pædagogiske arbejde i forhold til børn med nedsat<br />
funktionsevne … bl.a. med henblik på at italesætte og<br />
kvalificere vores professionelle sprog.<br />
Ambitionen har også været at give stemme til de aktører, som<br />
sjældent kommer til orde … som en gruppe; først og<br />
fremmest elever med nedsat funktionsevne.<br />
Endelig har ambitionen været at løfte frem lærernes<br />
pædagogiske og didaktiske kompetencer, hvad angår<br />
undervisning af elever i komplicerede læringssituationmer.
Hvilken viden efterspørges?<br />
Lærerne efterspørger viden om de specifikke<br />
problemstillinger, der gør sig gældende for børn med en<br />
diagnose eller lignende.<br />
MEN de efterspørger samtidig viden om, hvordan de kan<br />
integrere denne specifikke viden i deres undervisning i<br />
øvrigt; altså den pædagogiske og didaktiske dimension.<br />
De udtrykker behov for en vejledning og sparring, der<br />
tager afsæt i den praksis, hvor ’problemet’ manifesterer<br />
sig; dvs. der hvor ’problemet’ er situeret … og i en respekt<br />
for de vilkår, der udgør undervisningens ramme.
Hvilke fortællinger udkrystalliserer sig?<br />
Først og fremmest er det en fortælling om, at de yngre elever med nedsat<br />
funktionsevne har et godt skoleliv frit for drillerier og med gode relationer<br />
til deres lærere. De trives!<br />
Det er en fortælling om, at forældrene er parate til at bakke op om skolen … så<br />
længe de oplever deres børn gå glade i skole og komme glade hjem!<br />
Og så er det en fortælling om, at der bestemt er plads til forbedringer på en<br />
række områder, hvis elevernes læringsmuligheder skal imødekommes.<br />
Det er også en fortælling om, at en kvalificeret pædagogisk praksis i høj grad<br />
afhænger af ’eksterne’ støttestrukturer … og uddannelse.<br />
Endelig er det en fortælling om, at god praksis ikke afhænger af skoleplacering<br />
… eller med andre ord, at selvom elever er placeret i almenpædagogiske<br />
læringsmiljøer, er det ikke ensbetydende med, at de så også er inkluderet!
Under et børnemøde, arrangeret af Københavns amt på Bank Mikkelsensvej, er der en legeplads med forskellige<br />
legeredskaber, gynger, vipper, klatrestativer mm. Efter andre aktiviteter er der mulighed for de 10 børn at lege på<br />
legepladsen. Simon (som er blind) er vaks og ivrig på legepladsen, og har hurtigt været alle redskaberne igennem,<br />
derefter klatrer han selv op i basketkurven - først op ad stolpen, så ud over pladen og derefter ned i kurven, hvor<br />
han sætter sig til rette. I øvrigt kravler han selv samme vej tilbage.<br />
Med til historien hører, at samme Simon fortæller, at han i store dele af klassens gymnastiktimer har passet sig selv<br />
inde i redskabsrummet, mens de andre har boldspil eller lignende. Som faderen udtrykker det: ’En gang imellem<br />
kunne man måske godt finde på et eller andet, hvor de (Simon og en anden blind dreng) kunne være med?’
Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø<br />
Fysisk tilstedeværelse<br />
I hvilken grad man er til stede i fællesskabet<br />
Accept og anerkendelse<br />
I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i<br />
fællesskabet<br />
Aktiv deltagelse / Delagtighed<br />
I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter<br />
Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt)<br />
I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder<br />
Peter Farrell, 2002<br />
12
Inkludering<br />
Inkludering indebærer, at alle deltager i processerne; dvs.<br />
medarbejdere, børn og forældre.<br />
Det handler om deltagelse i leg, læring og samarbejde med<br />
andre.<br />
Det handler om at kunne vælge og have indflydelse på, hvad<br />
vi foretager os.<br />
Med andre ord handler det om at blive set, accepteret og<br />
værdsat som de personer, vi er.<br />
Inkluderende miljøer bestræber sig på at reducere alle<br />
former for ekskludering.<br />
13
En oplevelse af at være med<br />
At aktivt agere i situationen<br />
Vilkår for delagtighed<br />
For at være delagtig behøves:<br />
Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng.<br />
Granlund, Eriksson, Almqvist, Björck-Åkesson & Luttropp, 2003
Aktør - Brik<br />
Det at ville noget med sig selv og andre er en forudsætning for at<br />
have mod på livet, at tro på sig selv og se sig selv som vigtig.<br />
At arbejde med elevens ’at ville’ er derfor specialpædagogikkens<br />
ædleste område. Gennem dette træder individet frem som<br />
selvstændigt menneske.<br />
Per Lorentzen (1997)
Bogens … og materialets opbygning<br />
1. Baggrunden for … og tankegangen bag<br />
2. Fremgangsmåden<br />
3. Syv eksempler<br />
4. Stilladsering af et inkluderende læringsmiljø
Inkluderet i skolens<br />
læringsfællesskab?<br />
EDP<br />
En fortløbende problemidentifikations- og<br />
problemløsningsstrategi
1. Hvad sker generelt?<br />
Observationsskemaet<br />
Fokus på undervisningsform<br />
Klassens aktivitetsmønster<br />
2. Hvad laver eleven?<br />
1. Fokuselevens aktivitetsmønster<br />
2. Karakteristika ved fokuselevens læringsaktiviteter<br />
3. Hvem gør eleven noget sammen med?
Change language