Så syng da, Danmark DR KoncertKoret Solist: Lis Sørensen, sang ...

dr.dk

Så syng da, Danmark DR KoncertKoret Solist: Lis Sørensen, sang ...

Onsdag 7. marts kl. 17.00

syng da, Danmark

DR KoncertKoret

Solist: Lis Sørensen, sang

Vært: Michael Bojesen

11 12

Koncerthuset

Klassisk Sæson

Pro

gram


syng da, Danmark!

Biografier

syng da, Danmark!

Onsdag 7. marts 2012

kl. 17.00

Koncerthuset, Koncertsalen

Medvirkende:

DR KoncertKoret

Lis Sørensen , solist

Thommy Andersson, bassist

Michael Bojesen, vært og

dirigent

Ensemblechef: Kim Bohr

Korchef: Tatjana Kandel

Producent: Anne Karine Prip

DR KoncertKoret

Koncerthuset 2008/09 2011/12 2

DR KoncertKoret er et professionelt dansk kor med op til 75

sangere, der siden 1932 har vundet stor international anerkendelse

inden for stort set alle klassiske genrer og epoker.

Grundstammen i DR KoncertKoret er DR VokalEnsemblet, som

siden 2009 har fungeret som selvstændigt elitekor.

KoncertKoret har sunget med de fleste danske orkestre. Ud

over DRs egne ensembler samarbejder koret også med Tivolis

Symfoniorkester, Concerto Copenhagen m.fl. De seneste år har

KoncertKoret desuden markeret sig kraftigt med cd-udgivelser.

Fra 1989 til 2002, hvor Stefan Parkman var chefdirigent, havde

koret en eksklusiv-aftale med det engelske pladeselskab Chandos

og indspillede omkring 50 cd’er, både i samarbejde med DR

SymfoniOrkestret og a cappella. I dag er Florian Helgath fast korsyngemester

for DR KoncertKoret.

Michael Bojesen

Michael Bojesen er synonym med kunstnerisk engagement og

store musikalske oplevelser. På mange fronter slår den populære

dirigent et slag for den fremtidige musikalske udvikling i Danmark.

Michael Bojesen er, udover at være dirigent og musikalsk inspirationskilde,

også komponist. Han har gennem årene skabt en lang

række værker til både børne- og voksenkor såvel som til symfoniorkestre.

Uanset om det er foran DR PigeKoret eller som gæstedirigent

for et af DRs professionelle kor eller orkestre, er man ikke i

tvivl om, at Michael Bojesen ikke blot dirigerer, men også inspirerer

og fylder den enkelte sanger med entusiasme og smittende sangglæde

.

Producer: Ivar Munk

Musikteknik: Peter Bo Nielsen/

Bjarne Lillevang Jensen/ Johnny

Wiinholt

Sceneteknik: Johnny Foght Wiinholt/

Bina Helene Christensen

Redaktion: Karen Inger Povlsen

Design: e-Types A/S


syng da, Danmark!

Medvirkende

Lis Sørensen

Koncerthuset 2011/12 3

Lis Sørensen er født i 1955 i Aarhus-bydelen Brabrand og er en af

de mest anvendte sangerinder på den danske rockscene. Hendes

lyse, rene, og usentimentale stemme har gjort hende til en fantastisk

fortolker af rockballader og lyriske melodier.

Efter at have fået et stampublikum fra sit virke i kvindegruppen

Shit & Chanel foldede Lis Sørensen fra midt i 80'erne spektret

ud. Med sin distinkte stemme og ukrukkethed har hun markeret

sig som en af de populæreste danske solister – med sange, der

ikke er bange for at bruge store ord om store følelser. Få solister

frembyder en så overbevisende og varm tilstedeværelse på

scenen og igennem mange års intensive turneer har Lis Sørensen

fået ny luft under vingerne og ligeledes fået et fast og kærligt tag

i det danske koncertpublikum. Lis Sørensen har en lang række

pladeudgivelser bag sig, senest udgav hun i 2010 albummet For

Kærlighedens skyld.


syng da, Danmark!

Sange

Den blå anemone

Melodi/tekst: Egil Harder/Kaj Munk

Hvad var det dog, der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit sølvblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted dér i fjor.

På Lolland jeg den hented,

et kærtegn fra min fødeø.

gik jeg her og vented

og tænkte: »Den må dø;

den savner jo sit skovkvarter,

sin lune luft, sit fede ler;

i denne fjendske zone

forgår min anemone;

jeg ser den aldrig mer«.

Nu står den der og nikker

så sejersæl i Jyllands grus

ukuelig og sikker

trods ensomhed og gus,

som om alverdens modgang her

har givet den et større værd,

en lille amazone

og dog min anemone

som søens bølge skær.

For denne rene farve

den er mig som en vårens dåb,

den la'r mig nyfødt arve

en evighed af håb.

bøjer jeg mig da mod jord

og stryger ømt dit silkeflor,

en flig af nådens trone.

Du lille anemone,

hvor er din skaber stor!

Anemonesangen

Melodi/tekst: Sebastian

Koncerthuset 2011/12 4

Dagen er så fuld af anemoner

fuglefløjt og farvespil i lyse kroner

Natten fuld af farlige dæmoner

Spøgefugle, troldemænd og heksekoner

Åh anemoner

dækker hele jorden lissom sne

Åh anemoner

snart får jeg vel sommeren at se.

Dagen er så travl for de forfløjne

alle de forpjuskede og næsten nøgne

Natten er så fuld af gule øjne

der i mørket, der på himlen, alle vegne

Åh anemoner

lad mig sove i den hvide seng

Åh anemoner

under stjerner i en blomstereng.

Grøn er vårens hæk

Melodi/tekst: Niels W. Gade/Poul Martin

Møller

Grøn er vårens hæk,

kåben kastes væk,

jomfruer sig alt på volden sole.

Luften er så smuk,

deres længselssuk

kendes let på deres silkekjole.

Nu har viben æg,

pilen dygtig skæg,

og violen småt på volden pipper.

Gåsen sine små

lærer flittig gå,

skaden vindigt med sin hale vipper


syng da, Danmark!

Sange

Svenden med sin brud

går i haven ud,

på de grønne sko hun synes danse.

Ak, hvor hun er let!

foden er så net.

Pogen sælger til dem grønne kranse.

Hulde piger små,

røde, hvide, blå,

sender deres blikke rundt som pile.

Og som krigerflag

i det kælne slag

silkebånd fra liljenakken ile.

Aftnen driver på,

mens de skønne gå,

bare de dem ikke skal forkøle.

Hvilken yndig strøm,

barmen blir så øm,

man mit hjerte kan på vesten føle.

I den tavse nat,

som en stor dukat,

månen stænker guld på alle grene.

Ak, de skønne svandt

jo fra hver en kant.

Det er tungt, man skal gå hjem alene.

Stenen slår smut på det danske vand

Melodi/tekst: Henrik Birk Aaboe Andersen/

Søren Eppler

Stenen slår smut

på det danske vand

smidt af en legende hånd.

Ringene rammer et andet land.

Danmark, din skaberånd

går som vinden mod øst,

går som solen mod vest

og over Atlanten!

Forårets træ.

se, det åbner sig

under den givende sol.

Kæreste, Danmark, det håber

jeg alt gør fra pol til pol:

Mod en fredelig tid

mellem brun, gul og hvid

hvor farverne blandes!

Nu slår et sus

af en stæreflok

ned over naboens træ.

Træet, der ofte gav pærer nok

både til folk og fæ,

bærer stære på træk,

der slår ned og slår væk

som bølger ved stranden!

Danmark, idag

brydes grænser ned

mod et Europa i fred.

Grænser du ikke kan standse ved.

Hele din jord er med.

Denne levende jord

hvor syd, vest, øst og nord

er tæt på hinanden!

Stenen slår smut

på et verdensvand

smidt af en levende hånd.

Ringene rammer et verdensland,

derfra hvor stenen kom,

går som søstre mod øst,

går som brødre mod vest,

mens bølgerne danser!

Koncerthuset 2011/12 5


syng da, Danmark!

Sange

Farvernes landskab

Melodi/tekst: Valdemar Rasmussen/Jens

Rosendal

Farvernes landskab blæst ud under himlen.

Grønneste marker li’så langt som dit øje når.

Tidevandsbølgen viger og stiger.

Åndedrag gennem tusind år.

Sejlende sole mod vest rammer havet.

Splintrede spejle skyller ind mod det grønne

land.

Rødmalte skyer jages på himlen.

Bølgeslag mod den lave strand.

Varfter og diger står skarpt imod lyset.

Marsken bli’r dunkel, endnu skimtes de lyse får.

Plagen ved leddet bli’r som en skygge

i det mørke, hvor alt forgår.

Himmelens stjerner så fjernt over kloden.

Vældige verden mens du føler dig lille her.

Fuglenes stemmer stiger mod gryet.

Sommermorgenen er os nær.

Vi maler byen rød

Melodi/tekst: Søren Bundgård/Keld Heick

Vi maler byen rød og himlen hvid af stjerneskær

Det grå og triste får en ekstra farveklat

gi'r vi nattens tøj et penselstrøg og gerne fler'

Og først når solen si'r godmorgen og ta'r fat, si'r

vi godnat

Koncerthuset 2011/12 6

Om lidt bli’r her stille

Melodi/tekst: Kim Larsen/Kim Larsen, Leif S.

Petersen

Om lidt blir her stille

om lidt er det forbi

fik du set det du ville

fik du hørt din melodi

Forladt og alene

danser cirkusprinsessen rundt

går i stå på sin line

i et sanseløst sekund

Om lidt, om lidt er vi borte

vi ses måske igen


syng da, Danmark!

Sange

Kær est du, fødeland

Melodi/tekst: Oluf Ring/St. St. Blicher

Kær est du, fødeland, sødt er dit navn,

til dig står dine sønners stærke længsel,

med lønlig magt vi drages til din favn,

hvert andet land mod dig er kun et fængsel.

Kun der er våren i sin fulde pragt,

kun der i al sin ynde som’ren smiler,

og skøn er selve vintrens hvide dragt,

når den på vore barndomsegne hviler.

Ja, skøn er fjeldet med sin top af is,

skøn er den dal, som fossens bølge væder,

den gule ørken er et paradis,

når den har skuet barnets første glæder.

Min fødestavn er lyngens brune land,

min barndoms sol har smilt på mørken hede,

min spæde fod har trådt den gule sand,

blandt sorte høje bor min ungdoms glæde.

Skøn er for mig den blomsterløse vang,

min brune hede er en edens have:

Der hvile også mine ben engang

blandt mine fædres lyngbegro'de grave.

syng da, Danmark

Koncerthuset 2011/1 7

Næste koncerter:

Onsdag 25. april 2012 kl. 17.00

Koncerthuset, Koncertsalen

DR PigeKoret

Solist: Rasmus Walther

Onsdag 26. september 2012 kl. 17.00

Koncerthuset, Koncertsalen

DR PigeKoret

Køb billetter via dr.dk/koncerthuset


Hvor, hvad og hvordan

i Koncerthuset

Garderobe

Der er fl ere garderober i Koncerthuset, både bemandede og

selvbetjente – begge dele er gratis. De bemandede garderober

fi ndes lige ved indgangen på niveau 0 og oppe i foyeren i

niveau 1. Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 ud for

trappen ned til Studie 2. Af sikkerhedsmæssige grunde er det

ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen.

Toiletforhold

Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter.

I niveau -1 fi ndes toiletterne ved elevatoren ved Studie 4.

I niveau +1 fi ndes toiletterne i den nordlige ende af den store

foyer. Endvidere fi ndes der toiletter på 3. niveau ved parterreindgang

(mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til

Koncertsalen.

Til og fra Koncerthuset

Du kan læse mere om transport og parkering på

www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info

Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum

med nedsatte funktioner.

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort

gennem støtte fra blandt andre:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Augustinus Fonden

Beckett-Fonden

Bikubenfonden

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

FrederiksbergFonden

Nordea Danmark

er sponsor for Koncerthuset

Adresse:

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

Tlf.: 35 20 62 62

e-mail: koncerthuset@dr.dk

www.dr.dk/koncerthuset

www.dr.dk/pigekoret

More magazines by this user
Similar magazines