OmKreds H 2-2013 - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

OmKreds H 2-2013 - Dansk Sygeplejeråd

NR. 2 | 2013

OMKREDS H

02 | 13

OmKreds H

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Tema:

Uddannelse, viden

og forskning

RehabIlIteRINg eR ogSå

eN SygeplejeRSKeopgave

KlINIK og teoRI I SygeplejeRSKeuDDaNNelSeN


OmKreds H – nr. 2/2013

6. årgang

AnsvArsHAvende redAKtør:

Kredsformand Vibeke Westh

JOurnAlistisK redAKtiOn:

Kommunikationskonsulent

Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk,

Kommunikationskonsulent

Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk.

Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet

OplAg:

21.000 eksemplarer

design Og prOduKtiOn:

vahle+nikolaisen, Aarhus

Adresse

DSR Kreds Hovedstaden

Frederiksborggade 15, 4.

1360 København K

Tlf.: 7021 1662

Fax: 7021 1661

e-mail: hovedstaden@dsr.dk

web: www.dsr.dk/hovedstaden

Åbningstider

Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse.

Man-tirs, tors-fre 9-14. Onsdag 13-16

Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse

kan aftales

KOntAKt til teAms

Sekretariat og formandskab: hovedstaden@dsr.dk

Team Hospital, Psykiatri og Stat: hovedstaden@dsr.dk

Team Kommune og Privat: hovedstaden@dsr.dk

Team Politik og Kommunikation: hovedstaden@dsr.dk

Bogholderi: hov_oekonomi@dsr.dk

Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du

er ansat i basisstilling.

Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på

www.dsr.dk/hovedstaden

KOntAKt til ledelsescentret

Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter,

tlf. 4695 3900, e-mail lederforeningen@dsr.dk, hvis

du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde

Kredsledelse

Kredschef Anne Tovborg

Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet)

Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative

team)

KredsfOrmAndsKAb

Kredsformand Vibeke Westh

1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz

2 kredsnæstformand Kristina Robins

Kredsnæstformand Charlotte Engell

Kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup

Kredsnæstformand Ken Strøm Andersen

Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt

kredsnæstformand

sAtellitKOntOr bOrnHOlm:

Haslevej 50, 3900 Rønne

Tlf.: 7021 1662

Fax: 5695 3812

Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er

åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl. 9-12

Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse

kan aftales

indHOld

leder

Ad nye veje mod 2015 3

nyt frA Kredsen

Politisk success: Tidstyranni er væk i KK 4

Tag med DSR til Copenhagen Pride 4

Nyt DSR-projekt: Vil du have eller være en mentor? 5

Genindmeldelse og kontingentbetaling 5

Faglig begrundet arbejdsdeling udbredes 5

Vibeke Westh 50 år 6

DSR på folkemøde for 3. år i træk 6

Ytringsfrihed for alle – grundlovsarrangement i kredsen 6

Fra Melbourne til København med ICN 6

tilbAgebliK

Medlemsarrangement – sygeplejersker på plejecentre 7

lOcKOut

Sosu-undervisere i lang lockout 8

sygepleJeetiK

Sygeplejeetik i hverdagen 10

sOmmerHilsen

Sommerhilsen fra Hvidovre Hospitalshave 11

temA: uddAnnelse, viden Og fOrsKning

Fagdag om viden, uddannelse og forskning – for enhver

sygeplejefaglig smag 12

Uddannelsesfagrådet: Særlig indflydelse på uddannelse,

udvikling og arbejdsmiljø 14

Bedre rammer for forskning i sygepleje 15

Klinik og teori i sygeplejerskeuddannelsen 16

Modning langsomt på vej 18

OK13: Kursen sat mod mere løn for vidensudvikling 18

reHAbilitering

Rehabilitering er også en sygeplejerskeopgave 20

Overbelægning

DSR holder fast: Til kamp mod overbelægning 20

reKruttering

Intensiv psykiatri: Rum til sygeplejefaglighed 22

KAlender

Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24

Husk kredsens generalforsamling 24

Kreds Hovedstadens Sygeplejerskepris 2013 24

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR’s største lokale kreds. Vi organiserer

cirka 21.000 sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm.

Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne

anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.


leder

AD NYE VEJE

mOd 2015

Forløbet omkring overenskomstforhandlingerne 2013

blev ikke bare uskønt og uhørt. Det viste os også meget

tydeligt, at Dansk Sygeplejeråd og den øvrige fagbevægelse

må fi nde helt nye veje for at stå godt rustet til de næste

overenskomstforhandlinger i 2015. Denne gang var det

lærerne, herunder vores egne sosu-undervisere, der

fi k arbejdsgivernes benhårde metoder, uudtømmelige

ressourcer, embedsmændenes regneark og totale mangel

på forhandlingsvilje at føle. Når sparekniven i 2015 næste

gang svinges over det off entlige arbejdsmarked, kan det

meget let være medarbejderne i sundhedsvæsenet, der

bliver ramt.

Det kræver fl ere ting at være klar til den udfordring, og det

bliver et langt og sejt træk. Først og fremmest skal vi holde

sammen og bakke op. Det gælder internt i vores egen organisation,

og det gælder på tværs af hele fagbevægelsen. Ingen

vinder magt og indfl ydelse på den lange bane ved at stå

udenfor, gå enegang eller vælge isolationen. Sammenhold

gør stærk. Punktum. Også i vores tid. Der er mere, der binder

os sammen end skiller os ad som fagfæller og som medarbejdere.

Det skal vi vise os og hinanden i fagbevægelsen.

Men en anden vigtig diskussion at tage hul på allerede nu,

handler om at se indad. Hvad vil VI SELV? Hvilke forandrin-

OMKREDS H

02 | 13

ger ønsker vi os som sygeplejersker, som medarbejdere, og

hvilke forventninger og ønsker til fremtidens sundhedsvæsen

og arbejdsmarked vil VI arbejde for at få opfyldt? Hvilke

samarbejdspartnere har vi – hvilke kan vi få, og er det dem,

vi ønsker at være allierede med?

Det skal vi bruge den kommende tid til at drøfte og fi nde

ud af sammen på alle niveauer, så OK15 kan blive et ligeværdigt

og et mindre uskønt forløb. Vi skal uddrage alle de

vigtige erkendelser af OK13 – og dem skal vi huske! Men vi

skal ikke blive forskrækkede for vores egen skygge, hvis vi vil

gøre vores indfl ydelse, viden og kompetencer gældende i de

reformer, der i disse år ommøblerer vores samfund, som vi

kender det. Vi kan og vi skal spille os længere ind og længere

frem på banen. Velkommen til en forandret virkelighed anno

2015. I Dansk Sygeplejeråd ser vi frem til aktivt at være med

til forme den.

Vibeke Westh

Kredsformand

3


4 nyt frA Kredsen

polItISK SuCCeS:

Tidstyranni er væk i KK

Sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne i Københavns

kommunes hjemmesygepleje holdt pr. 1. april op med at

tidsregistrere deres besøg hos borgerne og slipper dermed for at

stemple ind og ud ved de mange daglige borgerbesøg. Initiativet

er et led i Københavns kommunes ønske om at begrænse

unødvendigt bureaukrati og dokumentation.

– Medarbejderne har følt tidsregistreringerne som kontrol

og manglende tillid til, at man tror på, at de kan udføre deres

opgaver på en god måde. Det er rigtig vigtigt, at vi nu får gjort

op med det, fordi det er med til at skabe større arbejdsglæde

og i sidste ende en bedre sygepleje til borgerne, siger sundheds-

og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen

(SF).

Og i kreds Hovedstaden er kredsformand Vibeke Westh

særdeles tilfreds. Hun har sammen med kredsnæstformand

Lisbeth Torp Kastrup haft en vedholdende politisk dialog

med sundhedsborgmesteren, tillidsvalgte og forvaltning om

registrering og kontrol.

tag meD DSR tIl

CopeNhageN CopeNhageN pRIDe pRIDe

For andet år i træk arrangerer en gruppe under kredsbestyrelsen en fælles

aktivitet under Copenhagen Pride – den årlige festival og parade med

fokus på at synliggøre det homoseksuelle miljø. Sæt kryds i kalenderen

lørdag 24. august, hvor du kan tage en gæst eller to med under armen og

slå et slag for årets tema: Mangfoldighed på arbejdspladsen.

Kom forbi Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstadens lokaler til morgenmad

og hygge, inden vi drager videre mod Frederiksberg Rådhusplads for

at se eller deltage i den store parade, som starter kl. 13:00.

Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd fra andre kredse er også velkomne.

tid Og sted

24. august 2013 kl. 09.30 – 11.30, herefter

fælles afgang mod Frederiksberg

Frederiksborggade 15, 4. sal

København K

Antal deltagere: Max. 70

Tilmelding til morgenmad og hygge

på www.dsr.dk/hovedstaden

senest 22. august.

Flot udklædte sygeplejersker fra

Kreds Hovedstaden deltog i Copenhagen

Pride-optoget sidste år. Nu

gentager vi succesen.

– Tidsregistreringen

blev oplevet som

en kontrolfunktion,

og nu hvor det falder

bort, bringer det den

gensidige tillid mellem

medarbejder og

forvaltning tilbage,

siger Vibeke Westh.

Hun understreger

dog samtidigt, at

dokumentation er rigtig

vigtig for kvaliteten i sygeplejen.

– Alle sygeplejersker er interesserede i at arbejde efter det,

der reelt virker. Derfor skal vi have fokus tilbage på indsamling af

viden i stedet for på registrering af handlinger og tid. Og vi bakker

fuldstændig op om Københavns kommunes beslutning og

opfordrer til mere af samme skuff e, siger kredsformanden. ❚

gÅ med i pArAden?

Vil du gå med i paraden sammen med andre

sygeplejersker, kan du kontakte Leif Nielsen på

nursepride@gmail.com. Tilmelding til deltagelse i

paraden er nødvendig senest 12. august.

give en HÅnd?

Hvis du har lyst til at yde en praktisk indsats i

forbindelse med aktiviteten, kan du kontakte

Leif Nielsen på nursepride@gmail.com senest 12.

august.

fÅ mere infO?

Læs mere om programmet på www.dsr.dk/

hovedstaden/arrangementer og på facebooksiden

Dansk Sygeplejeråd til Copenhagen Pride”.

Du skal anmode om optagelse, da det er en lukket

gruppe.

Købe en t-sHirt?

De fl otte t-shirts med fi rkløveret i regnbuefarver

kan købes på webshoppen på www.dsr.dk for

140 kr. inkl. levering, eller i receptionen i Kvæsthuset

på Skt. Annæ Plads 30. Afh entningspris

er 100 kr. Overskuddet fra salget går til at støtte

arrangementet økonomisk.


Nyt DSR-pRojeKt:

Vil du have eller være en mentor?

DSR gennemfører fra efteråret et

pilotprojekt i form af en mentor-ordning,

hvor erfarne sygeplejersker hjælper nyuddannede

sygeplejersker til at finde deres

ben i en ny faglig virkelighed. Ordningen

skal bidrage til, at nye sygeplejersker

kommer godt ind på arbejdsmarkedet og i

faget. Som mentee skal du være medlem

af DSR Kreds Hovedstaden og have 0-2

års erfaring.

Også for mentorerne er der gevinst at

hente i form af kompetenceudvikling og

rum til refleksion over egen praksis – og

ikke mindst glæden ved at være ressource

for en anden. Som mentor forventer vi som

udgangspunkt, at du har mindst otte års

erfaring som sygeplejersker, og at du kan

huske eller forholde dig til, hvordan det var

at være mindre erfaren i faget og jobbet.

Genindmeldelse

og kontingentbetaling

Har du været udmeldt af DSR og genindmeldt dig?

Så er du berettiget til rådgivning og vejledning fra

dag 1 for din genindmeldelse, hvis:

• du melder dig ind senest en måned efter at du er

startet i et job inden for sygeplejen og

• har været beskæftiget inden for et andet erhverv

end sygeplejen

• du har opholdt dig i udlandet i en årrække

Hvis du ikke opfylder betingelserne ovenfor, er

der en tre måneders optjeningsperiode, før du er

berettiget til rådgivning og vejledning.

Hvis du er nyuddannet, skal du genindmelde dig

senest en måned efter

din dimission for at

undgå den normale

optjeningsperiode

på tre måneder. Hvis

du genindmelder dig

inden for en måned, er

du berettiget til rådgivning

og vejledning

fra dag 1. ❚

Hvis du er interesseret i at høre mere

om projektet, både som potentiel mentor

eller mentee, opfordrer vi dig til at deltage

i vores

Informerende opstartsmøde

27. juni kl. 16-18

Kredskontoret,

Frederiksborggade 15,4.

1360 København K

Pilotprojektet foregår i samarbejde

mellem DSR-C og kreds Hovedstaden. Det

planlægges til at løbe fra efteråret 2013 til

sommer 2014, hvor vi planlægger en aftalt

møderække, flere netværksaktiviteter mv.

Efter evaluering vil det blive besluttet,

om mentorordningen skal gentages og

gøres til et permanent tilbud til medlem-

omKreds h

02 | 13

mer af DSR. Vi har skelet til de gode erfaringer,

andre faglige organisationer har

haft med at iværksætte mentor-ordninger

for nyuddannede, og vi håber, at initiativet

også vil være til gavn for sygeplejersker.

Tilmelding til opstartsmødet sker til ved

at maile til susannemørchquaade@dsr.

dk – men du er også velkommen til bare

at dukke op. Kontakt kredsnæstformand

Vibeke Schaltz via email vibekeschaltz@

dsr.dk, mobil 2565 8406 eller pædagogisk

konsulent Karin Fabricius karinfabricius@

dsr.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker

nærmere oplysninger. Du forpligter dig

ikke endeligt til at deltage i pilotprojektet

ved at deltage i opstartsmødet. ❚

Faglig begrundet

aRbejDSDelINg uDbReDeS

Amager Hospitals medicinske afdeling L og medicinsk afdeling

på Bornholms Hospital er i fuld gang med at sætte fokus på

en mere fagligt begrundet arbejdsdeling i hverdagen. De to

medicinske afdelinger er valgt som opfølgning efter et succesfuldt

projekt med arbejdsdeling på afdeling O på Herlev Hospital.

FOA og DSR har sammen med Region Hovedstaden og afdeling

O udviklet et projekt, som består af systematiske metoder

til at kategorisere patienters kompleksitet og parre dem med

plejepersonalets kompetencer. Desuden indgår mono- og tværfaglig

refleksion over daglig arbejdsdeling i projektet, lige som en

uddannelse af facilitatorer, der kan styrke de faglige refleksioner

i hverdagen.

Politikerne bevilgede penge i budget 2013 til at videreføre

projektet på to medicinske afdelinger, som altså blev Amager og

Bornholms Hospitaler. Regionsrådet afsatte dog også penge til,

at andre afdelinger kan afprøve metoderne i år. Det får Hillerød

Hospitals elektive ortopædkirurgiske afsnit glæde af, ligesom

apopleksienheden på Glostrup Hospital, fysioterapien på Herlev

Hospital og kirurgisk afdeling på Bornholms Hospital gør det. ❚

5


6 nyt frA Kredsen

Formanden for Dansk Sygeplejeråd Kreds

Hovedstaden, Vibeke Westh er netop fyldt 50.

I den anledning inviteres medlemmer og

samarbejdspartnere til en uformel sammenkomst.

Vi holder Åbent Hus mandag 3. juni

kl. 15-17 i kredsens lokaler, Frederiksborggade

15,4 1360 København K.

Ud over at ønske Vibeke Westh tillykke, vil

der være mulighed for at se kredslokalerne og

møde politikere og ansatte.

I stedet for en gave håber vi, at du vil støtte

UNICEF's indsats mod omskæring af piger.

Du finder Vibekes indsamling på www.dsr.dk/

hovedstaden/unicef

DSR på FolKemøDe

for 3. år i træk

Kredsbestyrelsesmedlemmer og formandskab i Kreds

Hovedstaden får mere end 700 politiske aktiviteter at vælge

mellem, når de i dagene 13-16. juni drager til Folkemøde

i Allinge på Nordbornholm for at skabe opmærksomhed

om DSRs mærkesager og gøre deres politiske synspunkter

gældende over for andre politikere.

For tredje år i træk er DSR repræsenteret ved den store

festival, hvor politiske partier, organisationer og mange

andre interessenter diskuterer og præsenterer deres politik

for og med hinanden. I år vil en stor del af aktiviteterne og

debatten formentlig lægge op til regions- og kommunalvalget

i november 2013.

I år har DSR et stort samlet telt, som danner rammen om

fem debatmøder med fokus på bl.a. det nære sundhedsvæsen,

ulighed i sundhed og psykiatri. Desuden er alle bornholmske

medlemmer inviteret til morgenmad i DSR-teltet

lørdag morgen 15. juni.

På billedet fra 2012 ses kredsnæstformand Lisbeth Torp

Kastrup i godt selskab med Københavns overborgmester

Frank Jensen, som måske også vil være på plads på øen i

år. Det vil Lisbeth i hvert fald! Du kan se og læse mere om

dagene på Bornholm på kredsens hjemmeside www.dsr.dk/

hovedstaden i løbet af juni måned. ❚

Glimt fra kredsens grundlovsarrangement 2012

ytRINgSFRIheD FoR alle

– grundlovsarrangement i kredsen

Hvis du som sygeplejerske og medlem af kreds Hovedstaden

er optaget af ytringsfrihed for offentligt ansatte, er du meget

velkommen ved kredsens grundlovsarrangement 5. juni.

Her vil forsker, forfatter og ekspert i offentligt ansattes

ytringsfrihed, Rasmus Willig holde oplæg om sit arbejde og

sine holdninger.

I lighed med sidste år deltager Charlotte Fischer, tidligere

folketingsmedlem og nuværende regionsrådsmedlem for

Radikale Venstre også med et oplæg om ytringsfrihed, og det

samme gør SF’eren Ninna Thomsen, Københavns sundhedsog

omsorgsborgmester.

Kredsens grundlovsmøde afvikles i år for anden gang. Det

foregår på kredskontoret, Frederiksborggade 15,4. 1360

København K (lige ved Nørreport station) kl. 16:00-18:30. Vi

serverer kaffe, kage, sandwich og et glas vin til at gå hjem på.

Mød op og vær med til et par inspirerende timer med kollegialt

samvær og spændende input og debat om et evigt

aktuelt emne. Du kan stadig nå at tilmelde dig på www.dsr.dk/

hovedstaden/arrangementer, hvor du også kan læse mere om

arrangementet. ❚

FRa melbouRNe tIl

KøbeNhavN meD ICN

ICN, den internationale sygeplejerskekongres,

som netop er afviklet i Melbourne i Australien i maj

måned, havde deltagelse af ikke færre end 283

sygeplejersker fra hele Danmark, heraf en stor del

fra Region Hovedstaden. Du kan se billeder og tekst

fra ICN-kongressen på www.dsr.dk.

10 medlemmer havde efter ansøgning og

lodtrækning modtaget økonomisk støtte fra kreds

Hovedstaden til rejse og ophold, og deres udbytte

af deltagelsen vil blive præsenteret i flere sammenhænge

i det kommende halvår i kredsen.

Blandt andet vil du kunne se posters og præsentationer

på kredsens fagdag 3. september

(se s. 12-13) og på kredsens generalforsamling

30. oktober. Vi forventer også at invitere nogle

af deltagerne til at komme og fortælle om deres

oplevelser og faglige udbytte af kongressen på et

medlemsmøde i efterårets løb. ❚


tilbAgebliK

Medlemsarrangement

Sygeplejersker på plejecentre

Høj kompleksitet, selvstændigt, udviklende og lige i

hjertet af sygeplejen. Sådan omtalte sygeplejersker

ansat på plejecentre deres job, da de mødtes til et

velbesøgt arrangement i kredsen 12. marts.

Det betyder dog ikke, at alt er lutter idyl. Aftenens

drøftelser viste, at der er mange udfordringer, der skal

tages fat på, for at sygeplejerskers kompetencer kan

blomstre på plejecentre. Det handler blandt andet om

muligheder for faglig sparring, manglende ledelse af

sygeplejen og kulturelle barrierer i forhold til assistenter.

Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst fra plejecenteret

Nygårds Plads i Brøndby fortalte på mødet,

hvordan de gennem fokus på fagligheden har ændret

plejecenteret, så der i dag er mange sygeplejersker

ansat, dygtige social – og sundhedsassistenter og en

faglig udvikling til gavn for beboere og pårørende (se

også OmKreds H 2-2012). Desuden gav områdechef

Vivian Buse fra Københavns kommune en status på,

hvor kommunen står i dag i bestræbelserne på at få

flere sygeplejersker på plejecentrene.

Aftenen blev et meget klart udtryk for, at der er

behov for faglig sparring og inspiration, når man er

sygeplejerske på et plejecenter. Kredsen vil gerne bidrage

i det omfang, det giver mening. Derfor bliver det

v/ kredsnæstformand

Kristina Robins

Sygeplejerskerne på det kommunale område

får flere og flere opgaver, samtidig med at

kompleksiteten i sygeplejen er øget markant

– ikke mindst i forhold til de sygeplejemæssige

behov på plejecentrene. Det er en

spændende og fornuftig udvikling, men den

stiller også nye krav til organisering, ledelse

og faglige kompetencer.

I DSR er vi ikke i tvivl: Der er behov for flere

sygeplejersker på plejecentrene samt mere

uddannelse og kompetenceudvikling. Dermed

kan der skabes et højere og mere ensartet

sygeplejefagligt kvalitetsniveau på de forskellige

centre.

Den indsats arbejder vi med lokalt. Derfor

inviterede vi sygeplejersker fra plejecentre til

møde for at høre deres input og holdninger til

formentlig ikke sidste gang, at kredsen

forsøger at samle sygeplejersker fra

plejecentre.

Desuden tilbyder kredsen plejecentrene

at deltage i Koncept Fagidentitet

– en målrettet indsats, der hjælper med

at få skabt et fagligt sparringsrum på

arbejdspladserne. Der er stadig ledige

pladser på næste runde. Skriv til Birgittehansen@dsr.dk.

dsr mener…

indsatser som afsæt for det videre arbejde i

kredsen.

Nogle af de udfordringer, som sygeplejerskerne

fremhævede, var:

• Behov for flere sygeplejersker

• Vigtigheden af at ansætte ledere med

sygeplejerskebaggrund

• Monofaglige udviklingsfora

• Undervisning og udvikling

• En klar fagligt begrundet arbejdsdeling ift.

beboerens sygeplejebehov og kompleksitet

Kredsbestyrelsen har vedtaget en indsats

på det kommunale område og har som

opstart udvalgt syv kommuner i 2013. Her

vil vi holde møder med de sundhedsfaglige

omKreds h

02 | 13

..sAgde Hun sÅ..

– Vi er jo så gode til at brokke os og glemmer ofte at

rose, så vil jeg sige tak for et super godt arrangement

tirsdag 12. marts. Det var virkelig en fornøjelse. Jeg gik

derfra endnu mere bekræftet i, at jeg bare har verdens

bedste job. Som en af de andre deltagere – en ung,

nyuddannet sygeplejerske, sagde til sidst, så var det

skønt, at alle var så deltagende og glade for deres fag.

Sygeplejerske Dorte Rogalla, plejecenteret Baunehøj,

Lyngby-Taarbæk kommune. ❚

7

udvalgsformænd/kvinder samt de øverste

sundhedsfaglige ledere for at sætte de

specifikke udfordringer for den pågældende

kommune på dagsordenen. Og her fremhæver

vi udfordringerne på plejecentrene dér,

hvor emnet er relevant og vil argumentere for

flere sygeplejersker og et øget fokus på det

sygeplejefaglige niveau.

Vi vil fastholde fokus på plejecentrene og

vil afholde flere møder i kredsen med det

formål at skabe rum til erfaringsudveksling

og inspiration for plejecentersygeplejersker,

men også som grundlag for kredsens videre

politiske arbejde.

Vi ser frem til at nå målet: At DSR Kreds

Hovedstaden medvirker til et fagligt løft på

plejecentre.


8 lOcKOut

sosu-undervisere

i lang lockout

For de godt 80 medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden ansat på sosu-skolerne,

som var lockoutede i stort set hele april måned, var foråret både hårdt og aktivt.

Som udgangspunkt fyldte de lockoutede

sygeplejersker ikke meget i

forhold til de godt 60.000 lockoutede

skolelærere, men med et højt aktivitetsniveau,

opdateret intern kommunikation

på især Facebook og stærk korpsånd

på tværs af faggrupperne holdt

underviserne fanen højt under den

månedlange lockout, der blev afsluttet

med et regeringsindgreb 26. april.

Underviserne blev fanget i en konflikt,

som de egentlig ikke var en del af,

før arbejdsgiverne på det kommunale

område valgte at kæde aftalerne for

stat og kommuner sammen. Det betød,

at der aldrig var tale om reelle forhandlinger

for DSRs medlemmer, før de blev

lockoutet og dermed også senere blev

omfattet af lovindgrebet.

mødested pÅ tværs

Under den månedlange lockout

var kredsens mødelokaler fast hver

tirsdag og torsdag reserveret til

tværfAglig Klub?

Underviserne undersøger

aktuelt mulighederne for at

oprette en tværfaglig klub for

alle undervisere på sosuskolerne.

De mødtes herom

8. maj i kredsens lokaler (efter

redaktionens deadline)

lockout-værksted kl. 10-14. Her kunne

underviserne mødes og planlægge

fælles aktiviteter, fremstille materialer,

få kaffe og lidt frokost undervejs mv. og

en opdatering på den aktuelle situation

fra kredsformandskabet. Billederne

stammer fra værkstedet.

Kredsen havde valgt at åbne lokalerne

for alle lockout-ramte undervisere

på sosu-skolerne, uanset faglig

baggrund, og det havde stor betydning

for fællesskabet. Kort efter lockoutens


afslutning interviewede OmKreds H en af de lockoutede

DSR-medlemmer, sosu-underviser Mette Schaap Nygaard:

Hvordan oplevede du som medlem DSRs håndtering af

lockouten?

– Meget positivt. Jeg har hele tiden oplevet en utrolig

stor opbakning og støtte i alt fra økonomiske spørgsmål,

opbakning til lockoutaktioner og en helt overvældende

åbenhed over for os som medlemmer og mine kolleger, der

er organiseret i andre fagforeninger. Det har gjort mig stolt

af at være medlem af DSR.

Hvad betød det for dig og dine kolleger i forhold til f.eks.

aktivitetsniveau og fremmøde/engagement at have et

fælles fysisk samlingssted på tværs af faggrupper?

– Det har betydet, at vi rent faktisk kunne mødes, også

selvom vi er rigtig mange. Det har skabt et nyt og stort

fællesskab mellem kolleger, såvel på min arbejdsplads, men

også til kolleger på SOSU-skoler i resten af hovedstadsområdet.

Når engagementet har været svært at finde, har det været

godt at samles og enten blot være til stede og tale med

ligesindede eller lave noget aktivt ift. planlægning af aktioner.

At vi har kunnet mødes et sted har gjort, at vi kunne

skabe fælles aktioner, udveksle erfaringer ift. aktioner, dele

følelser og blot have et sted at være!

Har du anbefalinger eller kommentarer til dine DSRkolleger

i forhold til at skabe/sikre fællesskab mellem

lockoutede og ikke-lockoutede medlemmer af samme

forening?

– I mit team oprettede vi allerede inden lockouten en

mailliste med vores private mailadresser, så vi kunne

komme i kontakt med hinanden, Den har vi brugt til at holde

hinanden ajour og aftale e at mødes. Desuden har vi set

hinanden nogle morgener, hvor vi, der var lockoutet, har

stået ved vores arbejdsplads. Nogle af de ikke-lockoutede

har desuden været med i de lockoutedes facebook-gruppe

for at vise støtte og for at følge med i, hvilke aktioner der

blev arrangeret.

I skrivende stund (28. april, dagen før, vi skal på arbejde

igen) er det min forventning, at kontakten mellem

lockoutede og ikke-lockoutede kolleger kommer os til gode,

nu hvor vi igen skal mødes om vores fælles arbejde på sosuuddannelsen,

slutter Mette Schaap Nygaard.

pres pÅ den dAnsKe mOdel

Kredsformandskabet og det centrale formandskab i Dansk

Sygeplejeråd har reageret skarpt på såvel lockout som

indgreb, fordi regeringens indblanding i DSR’s optik har

sat den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv

forhandler aftaler om løn og vilkår, under urimeligt pres.

På fællesmødet hos DSR på dagen for indgrebet påpegede

omKreds h

02 | 13

kredsnæstformand Vibeke Schaltz, at det trods alt var

positivt, at den nye aftale først træder i kraft 1. august

2014.

– Det giver os mulighed for at bruge tid med arbejdsgiverne

til at få lavet en arbejdstidsaftale, som også medarbejderne

synes er god, og som de har indflydelse på.

Vibeke Schaltz opfordrede underviserne til at bruge deres

faglige organisation, hvis de oplever at deres arbejdsmiljø

bliver urimeligt presset for at indhentet det forsømte fra

konflikten. I et indslag i TV2 Lorry samme dag opsummerede

kredsformand Vibeke Westh situationen:

– På den ene side er vi selvfølgelig glade for, at dette

vanvid slutter. På den anden side er vi dybt bekymrede for

det, regeringen nu har lavet lovindgreb på. ❚

9


10

sygepleJeetiK

Sygeplejeetik

i hverdagen

DSR og Sygeplejeetisk Råd sætter i denne tid fælles fokus på de

sygeplejeetiske retningslinjer. Indsatsen har flere forskellige formål:

Revision, praksisnærhed og debat.

bAggrund

På kongressen i 2012 blev det besluttet, at DSR sammen

med Sygeplejeetisk Råd (DSER) skal arbejde med

at revidere de nuværende sygeplejeetiske retningslinjer

frem mod kongressen i 2014. De nuværende

retningslinjer er fra 2004. Du kan finde dem samt

forslaget til en ny udgave på www.dsr.dk/ser

medlemsArrAngement: etiK i sygepleJe

DSR Kreds Hovedstaden sætter fokus på etik til et

debatmøde om sygeplejeetik i hverdagen

tirsdag 4. juni kl. 16.00-18:30 på kredskontoret,

Frederiksborggade 15, 4. 1360 København K

På mødet vil vi drøfte forskellige etiske dilemmaer

fra sygeplejerskernes hverdag og se på de sygeplejeetiske

retningslinjers relevans for hverdagens

udfordringer. Tilmelding på www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer

senest 3. juni kl. 12.00

Arrangementet er gratis. Alle medlemmer er

velkomne. Der vil blive serveret lidt let aftensmad

dsr mener…

v/ kredsnæstformand

Charlotte Engell

Som sygeplejersker kommer vi meget tæt på andre menneskers

hverdag. Det sker ofte på afgørende tidspunkter i

deres liv, hvor de er syge, bange eller sårbare. Sandheden

er, at alle sygeplejersker kan finde sig selv i situationer,

hvor man føler sig fanget mellem faglige og menneskelige

hensyn, kulturelle udfordringer eller på grænsen mellem

diskretion og meldepligt.

Det stiller sygeplejersker i dilemmaer, hvor det kan være

vanskeligt at afgøre, hvad der er bedst for den enkelte. Derfor

er det vigtigt, at vi kan – og tør – tale om de etiske aspekter

Ud over at revidere de nuværende retningslinjer er formålet med

den fælles indsats at bringe etikken fra papir til hverdag og starte

en debat om, hvordan sygeplejersker kan imødekomme etiske

dilemmaer i hverdagen med patienterne og borgerne. Og det er

vigtigt, for hver dag møder sygeplejersker etiske udfordringer:

• Kan man benytte børn eller andre familiemedlemmer som tolk?

• Hvor går grænsen mellem patientens ret til selvbestemmelse

og sygeplejerskens faglighed? Hvornår og hvordan kan man

tale med borgerne om mistanker om vold?

• Skal vi sende patienter på 97 år gennem opslidende undersøgelser,

hvis vi alligevel ikke opererer?

• Hvordan kan vi skabe dialogen om disse følsomme emner på

arbejdspladsen?

Spørgsmålene er mange, og drøftelserne kan blive omfattende.

Men de er vigtige!

Etiske dilemmaer er en del af sygeplejerskers hverdag. Derfor

har DSR i maj måned sat fokus på sygeplejens hverdagsdilemmaer

på facebook-siden "Etik i sygeplejefaget - hverdagens dilemmaer".

Flere har deltaget med input til debatten, som nu rundes af ved et

medlemsarrangement, hvor der bliver mulighed for at diskutere

hverdagsnære dilemmaer og sygeplejeetiske retningslinjer. ❚

i faget. Jeg vil gerne takke de, der har deltaget i debatten

på Facebook. Det har bragt mange spændende tanker op.

Endelige svar på disse sygeplejeetiske dilemmaer finder vi nok

aldrig. Men ved at dele overvejelser og erfaringer kan vi måske

komme et skridt nærmere.

De etiske udfordringer er mange, og nogle har ikke ændret

sig nævneværdigt over tid. Men lever vores retningslinjer i din

optik op til den hverdag, det samfund og det sprog, vi har i dag?

Kom og deltag i debatten til fyraftensmøde 4. juni om etik i

sygeplejen. Din mening er vigtig.


sOmmerHilsen

fra Hvidovre Hospitalshave

Masser af blomster og grønne omgivelser giver livskvalitet

og glæde til patienter, pårørende og medarbejdere, og de

mange urter i krydderurtebedet sikrer velsmag og variation i

hospitalsmaden til glæde for syge og småtspisende patienter.

God sommer til alle læsere af OmKreds H og tak til Hvidovre

Hospital for lån af fotos og inspiration til teksten. ❚

omKreds h

02 | 13

Sommeren er på vej, og inden længe brydes de

lange grå betonmure på Hvidovre Hospital af

farvespillet, når Danmarks største hospitalshave

står i fuldt flor.

Mange patienter og pårørende forbinder hospitaler

med hvide kitler, saftevandskander i plast, slidt

læsestof og linoleumsbelagte lange gange. Men på

Hvidovre Hospital er blomster, planter og krydderurter

en vigtig del af hverdagen.

11


12

temA: uddAnnelse, viden Og fOrsKning

Når DSR kreds Hovedstaden den 3. september 2013

inviterer medlemmerne til en stor fagdag, vil der være

noget i programmet for alle sygeplejersker. Overskriften for

fagdagen er viden, uddannelse og forskning i sygeplejen.

Har du blot en smule interesse i dit fags tilstand og

udvikling, så sæt et stort kryds i kalenderen, gå ind på

www.dsr.dk/hovedstaden/fagdag2013 og meld dig til.

Arrangementet er gratis.

interesseret i KlinisK prAKsis?

Er du mest interesseret i at få ny viden inden for et klinisk

felt, vil du have glæde af posterudstillingen og Speakers’

Corner, hvor posterholdere uddyber deres udviklingsprojekter

inden for mange grene af sygeplejen.

Måske vil du også have lyst til at høre om livet med stomi,

når sygeplejerske Anne Danielsen, ph.d., titel, Herlev Hospital,

fremlægger den nye viden om emnet, som hendes Ph.d.

har belyst.

Du kan få ny viden om borgere med KOL og deres behandling

og pleje, når de to lektorer og sygeplejersker fra Metropol

Helle Mathar, cand.mag. i filosofi og Niels Sandholm Larsen,

ph.d., fortæller om et forskningsprojekt, hvor Københavns

kommune, sygeplejerskeuddannelsen Metropol og Bispebjerg

Hospital har samarbejdet. Du kan få et nyt syn på, hvad

Da DSR Kreds Hovedstaden

sidst inviterede

medlemmerne til et stort

fagligt heldagsarrangement,

var temaet Karriere i

sygeplejen. Billedet her er

fra Karrieredagen i 2011,

som tiltrak 300 engagerede

sygeplejersker, som

i selvsamme omgivelser

i DGI-Byen diskuterede,

lærte nyt, delte viden og

lyttede til input fra en lang

række oplægsholdere. Vi

glæder os til at se dig og

dine kolleger til endnu

en indholdsrig fagdag 3.

september.

Fagdag om viden,

uddannelse og forskning

– for enhver sygeplejefaglig smag

og hvordan de sygeplejerskestuderende, du møder i din

hverdag lærer, når de er i klinik. Flere af dagens workshops

angriber dette tema.

Ikke mindst kan du få fagligt modspil og stof til refleksion

omkring de screeninger, som hverdagen efterhånden er

fyldt med. Sygeplejerske Hanne Konradsen, ph.d. og forskningsleder

på Gentofte Hospital vurderer, hvordan man kan

afgøre, hvornår screeninger øger kvaliteten af sygeplejen,

og hvornår de ikke gør.

interesseret i uddAnnelse Af

sygepleJersKer?

For alle uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere eller

andre, der interesserer sig for grunduddannelsen af

sygeplejersker, er der flere spændende workshops at vælge

imellem. Blandt andet en workshop med sygeplejerske Karin

Højbjerg, ph.d. på Ålborg Universitet. Hun har i en artikel i

Sygeplejersken appelleret til en time-out i forhold til læring

i klinikken. Karin Højbjerg ser en tendens til, at klinikere

forsøger at etablere skolelignende forhold i klinikken. Hun

drøfter i workshoppen, hvorfor det sker, og om det er den

vej, vi ønsker at gå?

På UCC i Hillerød er man i samarbejde med UCC Lillebælt

gået ind i et større forskningsprojekt, hvor man undersøger,


hvad sygeplejerskestuderende egentlig lærer i praktikken.

De studerende bliver fulgt fra 4. semester, gennem hele

resten af uddannelsen og helt frem til tre år efter endt uddannelse.

Sygeplejerske Carsten Juul, cand.cur. og lektor på

UCC Hillerød, præsenterer nogle af de foreløbige resultater

som øjenåbnere for, hvad der sker i mødet mellem klinik og

studerende.

Helle Mathar og Niels Sandholms workshop om borgere

med KOL og telemedicin giver ud over viden om borgerens

opfattelser af telemedicinen også indblik i, hvordan læringen

foregår i et samspil mellem sygeplejerskeuddannelse,

hospital og kommune.

interesseret i viden, udviKling Og

fOrsKning?

Professor fra Aarhus Universitet Charlotte Delmar’s oplæg

sætter fra morgenstunden fokus på en diskussion af

evidensbegrebet, sådan som vi anvender det i sygeplejen

i dag. Denne diskussion kan du, som interesserer dig for

forskning i og udvikling af sygeplejen, tage med dig i en vifte

af interessante workshops, hvor igangværende og afsluttede

forsknings – og udviklingsprojekter præsenteres og

disvkuteres. I direkte forlængelse ligger Hanne Konradsens

workshop om forholdet mellem screeninger og evidens.

Mette Kjerholt, sygeplejespecialist og post.doc. og

ledende oversygeplejerske Ole Thoftdahl Sørensen fra

Hæmatologisk afdeling på Roskilde – Køge sygehuse

fortæller om, hvordan de gennem et meget tæt

parløb mellem ledelse og forsker har skabt et

læringsmiljø, som betyder, at udvikling og

implementering går hånd i hånd til gavn for

patienter og sygeplejersker.

Jeanette Hounsgaard, souschef i Center for

Kvalitet i Region Syddanmark er mester i talviden.

Hun vil med sin workshop stille skarpt

på, hvordan den form for viden kan anvendes i

udvikling af sygeplejen og i implementeringen af

ny viden. Hvor er mulighederne og hvor er begrænsningerne?

Stinne Glasdam er sygeplejerske og associeret professor

på Lunds Universitet. Hun vil tage et nærmere kig på, hvilke

kompetencer og viden sygeplejersker skal have for at kunne

leve op til samfundstendenserne, der afspejler sig i begrebet

”det nære sundhedsvæsen”. Er sygeplejersker gearet til et

meget mere borgerrettet perspektiv i pleje og behandling?

Er systemet? Eller er det hele blot en illusion? Kom og bliv

udfordret af Stinne Glasdam på denne workshop.

interesseret i uddAnnelse Og

fOrsKningspOlitiK?

To gange i dagens løb giver et politisk Speakers’ Corner mulighed

for at stille både kredsens, regionens og kommunernes

politikere spørgsmål om deres holdninger til sygeplejens

udvikling og mulighederne for uddannelse og forskning.

Kredsen forbeholder sig ret til ændringer i programmet. ❚

Fagdag 3. september

Vi lærer med kroppen, og den

sladrer om, hvad vi egentlig

mener. Kroppen er ikke til at

komme udenom, når det gælder

udvikling og uddannelse af

sygeplejersker. Det er udgangspunktet,

når skuespiller Brian

Hansen, der betegner sig selv

som en ”moderne nar”, afslutter

fagdagen. På underholdende

vis spejler han vores fordomme

om os selv og andre. Elegant og

med stor humor smider han dem

tilbage til os selv.

gratis

adgang

DGI-Byen, København

Tilmelding: www.dsr.dk/

hovedstaden/

fagdag2013

omKreds h

02 | 13

Fagdagen får med professor

på Aarhus Universitet Charlotte

Delmar’s oplæg fra morgenstunden

slået et gennemgående

tema om evidensbegrebet fast.

Charlotte Delmar diskuterer i

sit oplæg, om forståelsen og

anvendelsen af evidensbegrebet

har bevæget sig i en

fundamentalistisk retning, som

betyder at evidensbegrebet af

og til bliver misbrugt – både af

politikere, ledere og forskere.

WoRKShopS og tIlmelDINg

13

Der er otte forskellige workshops at vælge imellem,

og du kan deltage i to forskellige henholdsvis formiddag

og eftermiddag.

Klik ind på www.dsr.dk/hovedstaden/fagdag2013

og se meget mere om de enkelte workshops, og de der står

for dem. Det er også her, du skal tilmelde dig dagen. Husk du

skal være logget ind, for at kunne tilmelde dig.

poSteRS og SpeaKeRS CoRNeR

Fra morgenstunden og i pauserne på fagdagen vil der være mulighed

for at se en række af de posters, som kredsens sygeplejersker har

præsenteret på den internationale kongres ICN i Melbourne i maj 2013.

Desuden vil nogle af posterholderne give en kort præsentation af deres

projekter og resultater.

Hvis du er mere til en politisk debat om uddannelse og forskning

i sygeplejen, så kan du i pauserne deltage i sådanne sammen med

kredsens formand og næstformænd. Kom og stil kritiske spørgsmål

til politikere både fra region og kommune om sygeplejens vilkår for

uddannelse, udvikling og forskning.


14

temA: uddAnnelse, viden Og fOrsKning

Uddannelse, forskning og udvikling er højt prioriteret i DSR

kreds Hovedstaden, for det handler om fagets berettigelse

og fremtid. Udviklingen i samfund og sundhedsvæsen er så

omfattende og hurtig, at vi som profession skal være helt

på forkant med hensyn til, hvad der virker og er til gavn for

borgerens sundhed og forløbet gennem sundhedsvæsnet.

Vi arbejder selvfølgelig for, at de formelle uddannelser

har høj kvalitet. Det gælder både for grund-, efter- og videreuddannelserne.

Der bruger vi vores indflydelse i region,

kommuner og på uddannelsesinstitutionerne.

Men vi er i lige så høj grad optaget af, hvordan læringsmiljøerne

på arbejdspladserne kan blive skabt og blomstre. Det

er forudsætningen for, at de kompetencer og den nye viden

vi tilegner os, når vi uddanner os og forsker, kan blive implementeret

og komme borgerne til gavn. Der skal være rum i

dagligdagen til faglig refleksion, oplæring, introduktion, og

der skal være et vedvarende fokus på udvikling. Det rum er

meget hårdt trængt i disse år, og faget er under pres.

Lokalt i kreds Hovedstaden arbejder vi på mange niveauer

for at få læringsmiljøet på arbejdspladserne tilbage – og

Uddannelsesfagrådet:

Særlig indflydelse på

uddannelse, udvikling og

arbejdsmiljø

Kredsformand Vibeke Westh og

kredsnæstformand Vibeke Schaltz, som

begge sidder i Region Hovedstadens

øverste samarbejdsorgan, HovedMEDudvalget

(H-MED), har længe arbejdet for

få en mere formel og konkret indflydelse

på regionens strategi, når det gælder

uddannelse, udvikling og arbejdsmiljø.

Med et solidt politisk benarbejde

lykkedes det kredsens repræsentanter

i H-Med at få sat præg på Region

Hovedstadens budget 2013 og der få

etableret et Uddannelsesfagligt Råd.

dsr mener…

v/ kredsformand

Vibeke Schaltz

helst i en forbedret udgave. På arbejdspladsniveau har vi

tilbuddet om at deltage i Koncept Fagidentitet og en indsats

for faglig forsvarlighed. Vi arbejder i forhold til regionen

for at få både flere og dygtigere kliniske vejledere. Det er

nødvendigt, at vejlederne får en større rolle i dagligdagen,

både i forhold til studerende, men også som dem, der kan

initiere bedside–læring for alle fra novice til ekspert. De skal

være med til at skabe et livligt fagligt miljø på arbejdspladsen

og dermed gøde jorden for implementering af ny viden,

innovation og udvikling.

Forskningen skal styrkes, og vi arbejder i forhold til

regionen for at få flere midler til den type forskning, som

sygeplejersker bedriver. Der er meget skarp konkurrence fra

alle kanter i forskningsverdenen. DSR kæmper for, at sygeplejerskernes

synsvinkel bliver hørt. Vi arbejder også med,

at der bliver skabt en karrierevej for de efterhånden mange

kandidater og ph.d.’ere, der allerede er uddannet. De skal

tilbage og ud i praksis, hvor de kan initiere mere forskning

og udvikling og igen være med til at højne læringsmiljøerne

på arbejdspladserne.

Rådet er rådgivende i forhold til

regionens strategier og initiativer på

uddannelsesområdet og skal komme

med input til de årlige tiltag i regionens

uddannelseshandleplan. Desuden har

udvalget muligheder for at have uddannelsesprojekter

klar, som understøtter

strategien, når og hvis regionens budgetter

giver særlig mulighed for det.

Udgangspunktet for Udannelsesfagligt

Råds arbejde er at se uddannelse

og udvikling på arbejdspladserne i et

bredt perspektiv, blandt andet som

midler til at forbedre arbejdsmiljøet på

arbejdspladserne. Udvalget består af

syv repræsentanter for medarbejderne,

herunder både Vibeke Westh og Vibeke

Schaltz, repræsentanter for regionens

ledelser på uddannelsesområdet og et

antal eksperter.

I udvalgets første år er blandt andet

tværsektorielt samarbejde, innovative

læringsformer og generelt kompetenceløft

sat på dagsordenen. ❚


edre rammer

for forskning i sygepleje

Kredsen arbejder på flere fronter med at styrke sygeplejerskeforskningen

i hovedstadsregionen. For at sikre størst

mulig politisk indflydelse og fremme sygeplejeforskning

i Region Hovedstaden, er det nødvendigt med et tæt

samarbejde med de medlemmer, som til dagligt er dybt

involveret i forskning.

Derfor har kredsnæstformand Vibeke Schaltz, der er

ansvarlig for kredsens uddannelses – og forskningspolitik,

inviteret ledende sygeplejefaglige forskere i regionen til et

tættere samarbejde. Det første møde blev holdt primo april

og vil blive fulgt op af halvårlige møder fremover.

De udfordringer, der står højt på dagsordenen, er at få sat

de formelle rammer omkring forskning i sygepleje. Som det

er nu, lever mange sygeplejersker med ønske om at forske,

usikkert i forhold til løn og ansættelsesvilkår. Man skal først

slås med mere etablerede forskningsområder for at få

midler til at lave en ph.d. afhandling. Når ph.d. titlen så er i

hus, er der hverken en naturlig karrierevej eller tilstrækkeligt

med såkaldte post.doc. stillinger, altså stillinger, som betyder

at forskeren er fastansat på et universitet eller hospital

og derfra kan forske videre.

omKreds h

02 | 13

Som led i den politiske indsats for at styrke vilkårene for forskning iværksatte DSR i april en

møderække med ledende forskere inden for sygeplejen. Det sker i første omfang for at understøtte

en formel rammesætning.

Kreds Hovedstaden indledte i april en møderække med sygeplejefaglige forskere

Oppe mOd det tunge sKyts

Forskning i sygepleje er forsat en ny disciplin, som ofte er

oppe mod skrappe kræfter. Det viser sig blandt andet, når

der skal søges midler til forskning. Da Region Hovedstaden

i 2012 uddelte egne forskningsmidler for 25 mio. kr., blev

ikke et eneste forskningsprojekt inden for sygepleje tildelt

midler. Bag de lægefaglige projekter, der modtog støtte fra

regionens forskningsmidler, stod professorer med lange

publikationslister bag sig.

Blandt andet derfor ser kredsen det som en opgave

at give positiv særbehandling til området i en årrække.

Formålet er ikke at støtte ukvalificeret forskning inden for

sygepleje, men at få flest muligt kvalificerede forskningsprojekter

inden for området på skinner og dermed styrke

forskningen, så den på længere sigt kan konkurrere på helt

lige fod med andre og mere etablerede forskningsområder.

Trenden i forskningsverdenen er at samle forskning i

store programmer, hvor mange vinkler og fag lægger forskning

til et defineret forskningsområde. Det er bare endnu en

grund til, at forskning i sygepleje skal styrkes – måske ikke

længere så meget i kvalitet som i mængde. ❚

15


16

temA: uddAnnelse, viden Og fOrsKning

Sygeplejerske på Frederiksberg Hospital Karen Margrethe Jørgensen (tv) og institutchef på Institut for Sygepleje på Metropol Anne

Mette Jørgensen giver hver deres bud på udfordringer og gensidige forventninger til sygeplejerskeuddannelsen.

Klinik og teori

i sygeplejerskeuddannelsen

Hvordan skal opgavefordelingen mellem skole og klinik være? Sygeplejerske på reumatologisk

afdeling på Frederiksberg Hospital, Karen Margrethe Jørgensen, er en garvet kliniker med mange

års erfaring i sygeplejen. Anne Mette Jørgensen er institutleder på professionshøjskolen Metropol.

Hun er chef for Danmarks største sygeplejerskeuddannelse. OmKreds H har inviteret dem begge

til at refl ektere over uddannelsen.

Forslag til generalforsamlingen bærer frugt

På kredsens generalforsamling i oktober 2012 stillede

Karen Margrethe Jørgensen forslag om, at kredsen frem til

generalforsamlingen 2013 skal arbejde med at afdække

den ubalance, der opleves mellem kravene til nyuddannede

sygeplejersker i arbejdslivet og de kompetencer, de har med

sig fra uddannelsen. Medlemmer af kredsbestyrelsen er

sammen med Karen Margrethe i fuld gang med at arbejde

med forslaget. Læs mere om resultaterne i kredsens

beretning, som udkommer 27. september 2013.


Hvad er den største udfordring

for sygeplejerskeuddannelsen i dag?

Anne mette:

– Sygeplejerskeuddannelsen er en generalistuddannelse.

Samtidig er der en meget kraftig tendens i sundhedsvæsnet

til at specialisere, og det betyder, at de studerende

skal rumme meget på de tre et halvt år, som uddannelsen

varer. Det lader sig ikke gøre at nå det hele. Jeg tænker, at

vi måske hellere skal sige, at en nyuddannet sygeplejerske

er ”specialist i sygepleje” på et meget generelt niveau.

Hele 43 pct. af uddannelsen foregår i klinikken og resten

altså på skolen. Det er en god vægtning, tror jeg. Men

vi skal holde fast i, at det er sådan. Det er to forskellige

måder at lære på. Jeg ser en tendens til, at klinikken stiller

op med skolelignende tilbud og at simulationstræning

foreslås til skolen. Men vi hverken kan eller skal simulere

hospital.

KAren mArgretHe:

– Det teoretiske fundament er helt nødvendigt. Ellers ville

sygeplejen aldrig kunne udvikle sig, så det skal absolut

være i orden. Jeg oplever, at der er ubalance mellem teori

og praktik. Nyuddannede sygeplejersker har ofte store

udfordringer i deres første job, og det tager generelt

længere tid nu, før de kommer op i omgangshøjde. De har

huller i det teoretiske fundament og er samtidig usikre på

mange af de helt grundlæggende praktiske færdigheder.

Grundpakken til at kunne blive en nybegynder-generalist

efter endt uddannelse er ikke i orden, og jeg frygter

faktisk lidt for mit fags fremtid. Jeg mener, at klinikken

har et stort ansvar for, at det er sådan fat. De kliniske

vejledere skal være dygtige og kan måske blive bedre,

men det handler også om, at ALLE sygeplejersker på en

arbejdsplads tager uddannelsesopgaven på sig. Man kan

lære noget af alt, hvad der foregår i dagligdagen.

Hvad forventer du af klinikken, når det gælder uddannelsen til sygeplejerske?

Anne mette:

– Der er et kæmpe læringspotentiale i klinikken.

Det handler om at tage fat i alt det, man

kan se, høre, føle, dufte i alle de situationer,

som opstår. Klinikken skal tro på, at bedside –

læring er helt essentiel for sygeplejen. De studerende

skal have tingene i hænderne mange

gange, tage det blodtryk mange gange, lægge

det kateter mange gange. De skal lære at

a﬍ ode alt det implicitte, der foregår derude.

Klinikken skal få de studerende til at

sige det højt, de oplever. De har brug for at

udvikle et fagligt sprog, og det skal sygeplejerskerne

på klinikstederne hjælpe dem med

ved at spørge, udfordre og undre sig sammen

med dem.

KAren mArgretHe:

– I klinikken skal vi ikke tro, at det udelukkende

handler om at kunne redegøre for en

masse teorier over for den studerende eller

have ambitioner om at kunne svare på alting.

Slet ikke. Det er læring i det daglige arbejde,

med patienter og samarbejdspartnere, vi kan

og skal bidrage med i forhold til uddannelsen

af fremtidige kolleger. Send hellere de studerende

hjem og undersøg det, som begge

parter ikke lige umiddelbart kan redegøre for.

De studerende skal udvikle et fagligt

sprog, og det skal de lære af os. Jeg ser et

stort problem i, at vi ikke har det rum på

arbejdspladserne længere, hvor vi selv som

klinikere får formuleret det, vi ser og hører

OMKREDS H

02 | 13

17

Hvad forventer du af skolerne, når det gælder

uddannelsen til sygeplejerske?

Anne mette:

– Vi skal lære de studerende at

omgås viden. Det betyder, at de

skal kunne problemformulere,

søge viden og analysere. De skal

arbejde systematisk med viden.

Viden er fl ygtig, og det skal de

kunne forholde sig til. Det nytter

ikke at terpe viden og lære en

masse udenad. I stedet skal de

kunne forholde sig til den viden,

de får præsenteret og vide,

hvordan de kan søge den viden,

de mangler.

De studerende skal lære at

refl ektere – ikke mindst over

det, de ser og lærer i deres

ophold i klinikken. Det er meget

vigtigt, og noget af det, vi skal

lægge vægt på i skolen for at

bygge bro til klinikken.

Der er en opgave for skole og

klinik i at danne et fælles billede

af, hvad der skal læres hvor i løbet

af en sygeplejerskeuddannelse.

KAren mArgretHe:

Jeg synes, skolerne skal tydeliggøre

forventningen om, at der

skal ske en progression gennem

uddannelsen. At man skal

kunne have et stigende ansvar

og overskue mere og mere, jo

længere man er i uddannelsen.

Sådan oplever jeg ikke, det

fungerer i dag.

Det teoretiske fundament skal

være i orden. Det er forudsætningen

for, at der sker en udvikling

af faget, og jeg forventer at

skolen giver de studerende det

fundament. Jeg forventer, at de

ved noget om anatomi, fysiologi

og farmakologi. De skal vide noget

om kommunikation og det at

omgås patienter. Og så skal skolen

lære de studerende at tænke

i sygeplejefaglige baner.

og får refl ekteret over praksis. Læringsrummet

er ikke længere til stede, og det er en katastrofe

for vores fag. Noget af det skyldes,

at vi i høj grad organiserer os med tildelt

patientpleje. Det betyder, at man går med

refl eksionerne for sig selv.

Det er som om, at den mesterlære, vi

skulle stå for i praktikken i sygeplejerskernes

opfattelse er blevet lillebror i forhold til det,

der foregår på skolen. Vi – skole og praktik

– skal opfatte os som ligeværdige parter i

uddannelsen af en kommende kollega.


18

temA: uddAnnelse, viden Og fOrsKning

modning

langsomt på vej

Den 1. september 2012 fik Rigshospitalet

og Københavns Universitet sin første

specialiserede professor inden

for sygepleje. Det skete, da Ingrid

Egerod tiltrådte som professor i klinisk

sygepleje med fokus på akut og kritisk

sygdom.

rAmmerne sKAl pÅ plAds

– En af ændringerne for mig i forhold

til mine tidligere ansættelser inden for

forskningen er, at jeg nu er mere fast

tilknyttet Købehavns Universitet og dermed

har kunnet gå i gang med at forme

et ph.d. kursus, som retter sig mod

kvalitative metoder. Det har der været

behov for, og nu, hvor det første hold

har været igennem forløbet, fortsætter

kurset forhåbentlig, siger en tilfreds

Ingrid Egerod om sine første opgaver i

stolen som klinisk professor.

Hun ser det som et af flere tegn på,

at de formelle rammer for forskende

sygeplejersker i København er ved at

tage form.

– I min egen forskning har jeg rettet

blikket mod Sverige og Norge, hvor

man har været længere fremme med

hensyn til de formelle rammer. Der er en

længere tradition for forskning inden

for professionsuddannelserne. Det

gælder også på mit forskningsfelt, som

Professor i klinisk sygepleje med

fokus på akut og kritisk sygdom Ingrid

Egerod, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.

Forskning i sygeplejen er endnu ikke blevet voksen,

men er dog en teenager godt på vej.

altid har været den akutte og den kritisk

syge patient.

mere KlinisK fOrsKning

Sygeplejeforskningen er et andet sted

i dag end i 1950’erne, hvor faget var

præget af det, man kan kalde ”lænestolsforskning”.

Det var udviklingen af

de store teorier om sygepleje, der var på

agendaen dengang. De næste mange år

var fokus på sygeplejersken selv, frem

for patienten.

– Når jeg ser mig omkring i dag, finder

jeg, at sygeplejeforskning i høj grad

har rod i praksis. Den vokser ud af det,

sygeplejersker beskæftiger sig med,

og er på den måde meget praksisnært,

siger Ingrid.

Hun fremhæver, at forskning inden

for sygepleje sammen med de øvrige

professionsuddannelsers forskning er

godt på vej i Danmark og afspejler de

bevægelser, der i øvrigt er i forskningstendenserne

inden for alle områder.

Professoren ser en udvikling, hvor

forskning i sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab

og humaniora gennem

de sidste tyve år har haft fokus på kroppen,

mens forskningen i tiden retter sig

mod kognition. Inden for sundhedsvidenskaben

handler det om kognitive

ændringer hos folk, der har været syge,

og hvilke konsekvenser dette har – både

personligt og samfundsmæssigt.

Andre nye tendenser i sundhedsforskningen

er medinddragelse af patienten,

ikke alene som forskningsobjekt, men i

selve planlægningen af forskningsprojekter.

tværfAglig prOfessOr

Frem for at tale om sygeplejeforskning anerkender

Ingrid Egerod at tale om forskning

generelt: God forskning og dårlig forskning.

Selvom hendes titel er professor i klinisk

sygepleje, så er hendes arbejde tværfagligt

funderet og omfatter forskning, der berører

forskellige faggrupper på Rigshospitalet om

den kritisk syge patient.

– En stor del af mit arbejde er samarbejde

og vejledning af studerende og

fagpersoner, og det gør jeg i forhold til

læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter,

psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper

på Rigshospitalet og Københavns

Universitet.

intensivpAtienter

dengAng Og nu

Sedationspraksis og screening af delirium

er nogle af de forskningsfelter, Ingrid

Egerod er optaget af. Netop delirium er et af

de områder, der for tiden får stor opmærksomhed

nationalt og internationalt. – Jeg


har lavet feltstudier ved respiratorpatienter

og har set, hvordan sygeplejersker er med til

at styre patienternes bevidsthedstilstand. Når

patienten begynder at vågne, siger sygeplejersken

”du er vist lidt forvirret – jeg giver dig

lidt mere sovemedicin”. Denne jonglering med

patienternes bevidsthed kan være med til at

frembringe delirium. Vi ved, at mange patienter

har manglende hukommelse og ubehagelige

erindringer efter et intensivt sygdomsforløb,

forklarer Ingrid.

Selv har hun forsket en del i at anvende

patientdagbøger som metode til at hjælpe

patienten at forstå sygdomsforløbet og dermed

få sygdomshistorien til at hænge sammen.

– I dag er tendensen at have mere vågne

respiratorpatienter. Håbet er, at det giver anledning

til færre ubehagelige symptomer på lang

sigt, siger Ingrid Egerod.

evidens Og screeninger

En del af plejen på intensivafdelingen er at vurdere

patientens sedationsniveau, smerteniveau

og deliriumstatus. I lighed med kolleger andre

steder i sygeplejen anvender sygeplejersker på

intensivafdelinger validerede evidensbaserede

screeningsinstrumenter for at kunne foretage

forskellige vurderinger af patientens tilstand.

– Jeg tror, sygeplejersker er bekymrede for,

at der skal komme for mange screeningsinstrumenter

og tjeklister, som kan mekanisere plejen.

Det er klart, at der er tale om en balance mellem

fordele og ulemper ved screening. Det kan tage

overhånd. Jeg tror, at man altid skal tænke sig

om. Screening for ernæring ved korttidsindlæggelse

er måske ikke relevant, men det er på den

anden side omsorgssvigt, hvis patienter ikke

vurderes tilstrækkeligt.

implementering – det sKAl give

mening

– Sygeplejen er hverken værre eller bedre end

andre fag, når det gælder om at få implementeret

ny viden, siger Ingrid Egerod og fortsætter:

– Det gælder for al implementering af ny

viden, at de professionelle skal kunne se meningen

med det. Problemet med at få omsat ny

viden til praksis vil altid være der, for det er et

vilkår, at det tager tid for mennesker at ændre

vaner og tankegang.

Til slut tilføjer professoren, at en forudsætning

for, at ny viden kan give mening for sygeplejersker

er, at sygeplejersker får mulighed for

at se ud over egen vagt og egen afdeling og kan

se sygeplejen i en større sammenhæng. ❚

omKreds h

02 | 13

oK13: Kursen

sat mod mere løn for

vidensudvikling

Fagligheden har været i fokus i professionsudviklingen

længe. DSR arbejder målrettet for at sikre ordentlige løn- og

ansættelsesvilkår for de sygeplejersker, som arbejder med

forskning og vidensudvikling af professionen på akademisk

niveau.

Derfor er det et positivt og vigtigt

skridt, at DSR som resultat af OK13

har fået forhandlingsretten i forhold

til en række akademiske stillinger.

Kredsnæstformand Vibeke Schaltz

siger:

– Selv om vi endnu ikke på alle stillinger

har opnået markante eller faste

tillæg, er forhandlingsretten et helt

nødvendigt fundament for fremover

at sikre sygeplejersker aftaler om

højere løn og bedre ansættelsesvilkår.

Arbejdsgiverne anerkender i

stigende grad, at indsatsen fra

akademisk uddannede sygeplejersker

kan mærkes på udviklingen af

den kliniske praksis. I DSR mærker vi

en stigende interesse for at skabe

akademiske stillinger ude i praksis.

Det nye er, at arbejdsgiver også skal

anerkende, at der er brug for at give

akademisk uddannede sygeplejersker

mere i løn.

fOrHAndlingsretten sKAl

bruges

– OK13 forbedrer klart vores

muligheder for at understøtte

den målrettede indsats for højere

løn. Vi går aktivt ind i hver eneste

forhandling, som vi får mulighed for,

og vi har faktisk formået at forhandle

gode aftaler til de fleste akademiske

stillinger. Det gør vi, fordi vi ved, at de

danner præcedens for lønfastsæt-

19

telsen i lignende stillinger., fortæller

Vibeke Schaltz og fortsætter:

– Derfor opfordrer jeg på det

kraftigste enhver sygeplejerske med

udsigt til ansættelse i en akademisk

stilling til at kontakte DSR for at

drøfte løn og vilkår. Jo flere stillinger,

vi forhandler, jo stærkere står organisationen

og dermed det enkelte

medlem i forhold til at opnå gode og

holdbare resultater, slutter kredsnæstformanden.


20

temA: uddAnnelse, viden Og fOrsKning

rehabilitering

er også en sygeplejerskeopgave

Hillerød kommune tager konsekvensen af stigende krav til det kommunale sundhedsvæsen.

På rehabiliteringsafdelingen på Sundhedscenter Kirsebærbakken er der ansat 18 sygeplejersker.

Uddannelse og sygeplejefaglige kompetencer i alle vagter har høj prioritet.

Områdeleder Dorrit Rudbæk er daglig leder af rehabiliteringsafdelingen,

og hun er stærkt fokuseret på at levere den bedst

mulige ydelse til borgerne i Hillerød kommune:

– I dag får vi færdigmeldte, men bestemt ikke færdigbehandlede

borgere ind. Ofte oplever vi, at der ikke er overensstemmelse

mellem det, den mundtlige og skriftlige information,

vi får om borgerne, og den tilstand, de faktisk frembyder

ved ankomsten. Samtidig er mulighederne for dialog med

lægen ikke optimal for os, sådan som den ser ud i dag – vi

ville kunne tage meget i opløbet ved at have lægefaglige

kompetencer fast tilknyttet. Men af alle disse grunde er der i

høj grad behov for at have det kliniske blik og de sygeplejefaglige

kompetencer ind over behandling, pleje og vurdering af

borgerne og af målene for deres rehabilitering. Når vi hverken

har ordinationsret eller medicin i skabet, stiller det store krav

til de faglige kompetencer lokalt. Og selvfølgelig handler vi ved

at indlægge borgerne, hvis vi skønner det nødvendigt i samråd

med lægen, fortæller Dorrit Rudbæk.

Alle pÅ diplOmmOdul

Faglighed, faglig udvikling og løbende kompetenceudvikling

er højt prioriteret. Det betyder blandt andet, at alle

sygeplejersker på rehabiliteringsafdelingen er i gang med et

skræddersyet diplommodul i ”Akut sygepleje på rehabiliteringsafdelingen”.

Det er intentionen at følge op med et kursus

i intensiv sygepleje for samme gruppe, ud over de mange

faglige kompetencer, der allerede findes i afdelingen.

Afdelingen har prioriteret at have sygeplejersker til stede i

alle vagter døgnet rundt, også aften og weekend. Der er netop

blevet ansat yderligere en klinisk vejleder, så faglig udvikling

DSR holDeR faSt:

Til kamp mod overbelægning

Massiv overbelægning, stort og vedvarende

arbejdspres og truet patientsikkerhed gav i

vinterens løb store udfordringer på flere af

hovedstadens akutte og medicinske afdelinger.

DSR fastholder nu presset på Region Hovedstaden

for at sikre, at situationen ikke går i glemmebogen.

Endemålet er klart: Overbelægning

skal slet ikke forekomme.

Kredsformand Vibeke Westh og kredsnæstformand Vibeke

Schaltz har ikke ligget på den lade side, siden politikere og

myndigheder lovede vedvarende forandringer i lyset af den

aktuelle situation.

– Vi har arbejdet og arbejder stadig målrettet på at sikre

forandringer, så det ikke bare bliver ved snakken som så ofte

før. Det gør vi gennem faglige og politiske initiativer, både i

samarbejde med de øvrige faglige organisationer i regionen,

og alene som Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden. Og

vi bliver hørt. Vi har udbedt os møder med direktionen på

højeste niveau i Region Hovedstaden, og vi har derfor tæt

dialog med både den sundhedsfaglige direktør Sven Hartling

og koncerndirektør Hjalte Aaberg, blandt andet på baggrund

af vinterens erfaringer og efterfølgende dokumentation, som

Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet, forklarer Vibeke Westh.


og uddannelse af sygeplejestuderende

og assistent-elever

kan understøttes yderligere.

Endelig har kvalificeret faglig

dialog med både pårørende

og (vagt)læge høj prioritet.

Sygeplejersker varetager målsamtalerne

omkring borgeren,

som jævnligt revideres. Og

det tværfaglige samarbejde

er essentielt. Alle henviste

borgere bliver tilknyttet et af

flere teams, som alle består af

sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter

og terapeuter.

tværfAgligHed vigtig

For sygeplejerskerne er det

givende at arbejde med

rehabilitering.

– Jeg har arbejdet med rehabilitering

i 14 år, og jeg kan godt

lide den store variation i arbejdet

med borgerne. Ikke to dage

er ens. Og selvom jeg ikke kan

sige rehabilitering uden at sige

terapeuter, har det tværfaglige

samarbejde afgørende betydning,

siger Hanne Schwartz.

– Jeg valgte rehabiliteringen

som nyuddannet for nogle år siden.

Jeg kommer i berøring med

så mange forskellige specialer

her, og det styrker mig hele

tiden fagligt, slutter Winnie

Hansen. ❚

belægningsprOcenter til disKussiOn

– Vi har i DSR et endemål for øje, som hedder, at overbelægning

slet ikke skal opstå. Det betyder, at vi diskuterer,

hvordan man i praksis opgør belægningsprocenter, og

hvordan man arbejder med belægningsprocenter i forhold

til normering og fremmøde. Her er vi meget uenige med

regionen. Vi mener ikke, at man kan planlægge med så høj

en forventet belægningsprocent, som regionen gør. Det

betyder, at der alt for let opstår hyppig overbelægning,

vedvarende spidsbelastninger og dermed situationer, hvor

travlhed presser medarbejderne så hårdt, at patientsikkerheden

bliver truet.

– Det vil vi ikke acceptere som sygeplejerskernes faglige organisation.

Regionen har ansvar for at sikre et sundt og sikkert

arbejdsmiljø, og det holder vi dem fast på. Så må vi i fællesskab

finde veje til at styre og organisere opgaverne og arbejde for

normeringer, der reelt er holdbare, siger kredsformanden. ❚

Vibeke Westh (billedet)

sidder sammen med kredsnæstformand

Vibeke Schaltz

i Region Hovedstadens

øverste samarbejdsorgan, RMU

(tidligere H-MED). De har været

primus motor i at etablere

en referencegruppe, der skal

komme med indspark til en

større politisk temadrøftelse i

juni måned. Her skal politikerne

i regionsrådet drøfte tiltag, der

skal forebygge, at lignende

situationer opstår fremover.

Kredsen følger udviklingen tæt

og fastholder presset.

omKreds h

02 | 13

21

Hanne Schwartz, Dorrit Rudbæk og Winnie

Hansen står midt i et arbejdsfelt i rivende

udvikling på Rehabiliteringsafdelingen i

Hillerøds sundhedscenter. Næste skridt kan

blive udkørende akutteams.

dsr mener…

v/ kredsnæstformand

Lisbeth Torp Kastrup

Hvor er det dejligt at læse om en rehabiliteringsafdeling,

der er fokuseret på, at sygepleje er en essentiel del af

rehabiliteringsindsatsen. Definitionen fra ”Hvidbog om

rehabiliteringsbegrebet” siger bl.a., at rehabilitering baseres

på hele borgerens livssituation. Dette gør det meget klart, at

rehabilitering er andet og mere end genoptræning. Vi har i den

grad brug for, at flere sygeplejersker begynder at interessere

sig for rehabilitering. Borgere i et rehabiliteringsforløb har i høj

grad brug for sygepleje og sygeplejerskernes kompetencer.


22 reKruttering

Intensiv psykiatri:

Plads til sygeplejefaglighed

Britt Elkjær, Torben Strøjer Jensen og Mikkel Bo Andersen arbejder alle tre på intensive (lukkede)

psykiatriske afsnit – arbejdspladser, der traditionelt kan være svære at rekruttere sygeplejersker til.

Selvom deres erfaring og baggrund er forskellig, er de enige om, at alle aspekter af sygeplejefagligheden

får lov til at folde sig ud på arbejdspladser som deres.

FtR vil styrke rekruttering

Karen Roth (tv), Helle Thorhus og Rikke Bondorff (th) er fællestillidsrepræsentanter

for sygeplejerskerne i Region Hovedstadens Psykiatri.

De står bag en fælles branding-indsats for at styrke rekrutteringen af

sygeplejersker til især de intensive psykiatriske afsnit.

– Der er et livligt fagligt miljø med masser af udfordring, udvikling og

rige muligheder for at bruge sine sygeplejefaglige kompetencer. Region

Hovedstadens Psykiatri er en organisation i forandring, og der er stigende

politisk og offentlig opmærksomhed på psykiatrien. Derfor vil vi gerne slå

et slag for, at flere sygeplejersker kikker på specialet, når de søger job,

forklarer Helle Thorhus, PC Ballerup.

Fokus på individet, kreativ tænkning og

accept af kreativitet er vigtigt, når man

arbejder med psykiatriske patienter.

– Der er bare mere plads til at freestyle

lidt i psykiatrien. Man skal i høj

grad bruge sin intuition for at nå ind til

patienten, og man får et andet forhold

til de regler, der selvfølgelig gælder

i psykiatrien såvel som andre steder

i sundhedsvæsenet, siger Mikkel Bo

Andersen, der blev færdiguddannet i

2010 og arbejder på Psykiatrisk Center

(PC) Ballerup.

For Britt Elkjær, der har arbejdet på

PC Frederiksberg, lige siden hun blev sygeplejerske

i marts 2012, er den faglige

alsidighed og det nødvendige fokus på

hver individuel patient afgørende.

– Jeg synes, der er et helt særligt

engagement i specialet og et utroligt

godt samarbejde blandt personalet om

patienterne. Arbejdet er meget alsidigt

fagligt, og ikke to dage er ens. Man skal

bruge hele viften af faglige kompetencer,

også færdighedstræningen i den

akutte sygepleje.

sOmAtisK erfAring

– Arbejdet med patienterne er mindre

regime-præget end i somatikken. Og

her får man ikke på puklen, fordi man


tager egne beslutninger, uddyber

Torben Strøjer Jensen, der arbejder på

retspsykiatrisk afsnit i PC Glostrup. Han

arbejdede to et halvt år i somatikken, før

han vendte tilbage til psykiatrien, som

han blev fanget af allerede i studietiden.

– Jeg vil godt anbefale alle at tage en tørn

i somatikken først for erfaringens skyld.

I dag er det muligt at uddanne sig til

sygeplejerske stort set uden at arbejde

i somatikken, hvis man interesserer sig

mere for det psykiatriske speciale, men

somatisk erfaring er vigtig.

HierArKi Og fAgligHed

Sygeplejerskerne er ærgerlige over,

at der stadig eksisterer et fagligt og

jobmæssigt hierarki, hvor arbejdet i det

psykiatriske speciale befinder sig langt

nede på rangstigen, blandt andet på

grund af behandlingsmetoderne, frygt

for vold osv.

– Ja, der bliver brugt tvang og medicinering

i psykiatrien. Selvfølgelig har

vi fokus på at undgå det og på etikken,

og vi er gode til at håndtere det og til

at handle fagligt begrundet. Men hvis

tvang for alvor skal nedbringes, skal der

ske mere uden for afdelingerne, altså

oprustes på distrikts- og socialpsykiatrien,

påpeger Britt Elkjær.

– Jeg vil tro, vi bruger bæltefiksering

ca. en gang om måneden. Der er en

meget høj faglighed i psykiatrien, og det

betyder meget, at også plejen er teoretisk

velfunderet. Vi har f.eks. ikke ansat

assistenter overhovedet de seneste år,

kun sygeplejersker, supplerer Torben.

– I virkeligheden bidrager vi som

medarbejdere selv til omverdenens

opfattelse af f.eks. lukkede afsnit som

farlige og mystiske. Vi fortæller selv tit

de værste historier. Reelt går meget af

tiden jo med at koordinere og planlægge

– det er altså ikke et endeløst drama

at være på arbejde.

– Jeg tror, at en langt større åbenhed

omkring specialet ville være godt. Jeg

ser gerne, at man lukker flere udenforstående

som f.eks. journalister inden

for murene, så vi kan afmystificere

psykiatrisk pleje og behandling. Hvad er

det reelt, vi skal beskytte patienterne

imod – faktuel viden og opmærksomhed

på deres sygdom og vilkår? spørger Mikkel

Bo Andersen.

– Et input til at rekruttere? Man kan

i øvrigt tjene mange penge på ekstra

vagter i psykiatrien, og man sidder

væsentligt mere ned i vagten end man

gør i somatikken, griner Torben Strøjer

Jensen. ❚

omKreds h

02 | 13

Sygeplejerskerne Mikkel Bo Andersen (tv), Britt Elkjær og Torben Strøjer Jensen har prioriteret at arbejde med de meget syge patienter,

som kræver intensiv psykiatrisk pleje og behandling. Her ses de sammen med kredsnæstformand Ken Strøm Andersen (th), som er

kredsens politisk ansvarlige for det psykiatriske område.

23

dsr mener…

v/ kredsnæstformand

Ken Strøm Andersen

Der er kommet større fokus på psykiatrien i de

senere år. Det er vi meget tilfredse med i DSR, og

vi arbejder selvfølgelig fagligt og politisk for at

understøtte den positive udvikling, der kommer til

udtryk på flere måder: Bruger- og pårørendeinddragelse

står centralt i den nye psykiatriplan.

Der er begrundet håb om, at politikerne faktisk

prioriterer at tilføre flere ressourcer til området. Der

er bred politisk accept af, at psykiatrien har været

underprioriteret i forhold til somatikken, og at der

skal gøres noget ved det. Blandt andet fremhævede

sundhedsminister Astrid Krag psykiatrien i sin

1. maj tale hos DSR Kreds Hovedstaden.

Der er ikke tvivl om, at den stigende anerkendelse

og opmærksomhed vil have betydning for

den fortsatte faglige udvikling. DSR arbejder

særligt for, at den sygeplejefaglige forskning og

kompetenceudvikling bliver styrket. En af vores

målsætninger er, at andelen af sygeplejersker

med psykiatrisk specialuddannelse bliver markant

højere i Region Hovedstaden.


arrangementer i DSR Kreds hovedstaden

sommer/efterår 2013

Juni

4.6 kl. 16:00-18:30 Debatmøde: Hverdagens etiske dilemmaer

5.6 kl. 16:00-18:30 Grundlovsarrangement: Ytringsfrihed under pres

10.6 kl. 17:00-19:30 Orienteringsmøde for konsultationssygeplejersker

12.6 kl. 13:30-15:30 Møde: Netværk for sygeplejersker med varig nedsættelse af arbejdsevnen

13-16.6 Folkemøde 2013 på Bornholm – kig forbi og besøg DSRs telt

24.6 kl. 16:00-18:00 Interessegruppe for arbejdsmiljø

24.6 kl. 14:00-16:00 Koncept Fagidentitet – startmøde 1. heat

August

19.8 kl. 14:00-16:00 Koncept Fagidentitet – startmøde 2. heat

september

3.9 kl. 10:00-17:00 Fagdag: Viden, uddannelse og forskning

Alle ArrAngementer foregår i kredsens lokaler på Frederiksborggade 15, 4. sal, København K (lige ved Nørreport station).

Dog foregår kredsens Fagdag 3.9. i DGI-Byen, København V. Læs mere om Fagdagen og dens indhold på s. 12-13.

tilmelding til arrangementerne foregår på www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer.

Ret Ret til til ændringer ændringer forbeholdes forbeholdes og og vil vil blive blive annonceret annonceret på på hjemmesiden.

hjemmesiden.

HUSK!

Kredsens

generalforsamling

Hvad: generalforsamling i DSR

Kreds hovedstaden

Hvornår: Onsdag 30. oktober 2013

kl. 17-22

Hvor: DGI-Byen med live transmission

til kredskontoret på Bornholm

Mere info og frist for forslag følger

på www.dsr.dk/hovedstaden

Generalforsamling i

Klub for Sygeplejersker

på Bornholm

onsdag 2. oktober 2013 kl. 18.00 – 22.00

afh older Klub for Sygeplejersker på Bornholm

generalforsamling i DSR’s lokaler,

Haslevej 50, 3700 Rønne.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

tilmelding:

sygeplejerskeklubbornholm@gmail.com

Kreds Hovedstadens

Sygeplejerskepris

2013

DSR Kreds Hovedstaden uddeler

igen i år Sygeplejerskeprisen til et af

kredsens medlemmer på baggrund af

indstillinger fra kolleger eller andre

sygeplejersker. Det sker i forbindelse

med kredsens generalforsamling

onsdag 30. oktober i DGI-Byen.

Kender du en eller fl ere sygeplejersker,

som opfylder kriterierne:

• har bidraget aktivt til at højne syge-

plejefagets anseelse og omdømme,

f.eks. gennem off entlig fremtræden,

som oplægsholder, igangsætter

eller formidler af positive historier

i tilknytning til faget eller som på

anden måde har virket som rollemodel

og nytænkende indenfor

fag og organisation

• har aktivt medlemskab af Dansk

Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Så tøv ikke, men indsend senest den

1. september 2013 en begrundet motivation

med oplysning om navn, stilling,

medlemsnummer/cpr-nummer og

arbejdsplads på den eller de sygeplejersker,

du eller I ønsker at nominere.

nOminÉr

en KOllegA

Husk også at inkludere tilsvarende

oplysninger om dig selv som afsender.

Indstillinger mailes til

hovedstaden@dsr.dk eller sendes

til DSR Kreds hovedstaden,

Frederiksborggade 15, 4.,

1361 København K

En priskomité under kredsbestyrelsen,

ledet af kredsnæstformand Lisbeth

Torp Kastrup vil tildele prisen, som

består af diplom, blomster og en gave.

Årets Sygeplejerskepris 2012 gik til Marianne

Østerskov, Videnscenter for Transkulturel

Psykiatri, som her modtager prisen af

kredsformand Vibeke Westh og formanden

for priskomiteen Lisbeth Torp Kastrup.

More magazines by this user
Similar magazines