Kredsløbet 01 2011 - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

Kredsløbet 01 2011 - Dansk Sygeplejeråd

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 01:2011 MARTS · 5. ÅRGANG WWW.DSR.DK/SYDDANMARK


2 Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon 70 21 16 68 www.dsr.dk/syddanmark E-mail: syddanmark@dsr.dk Åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 08.30 - 13.00 Torsdag fra kl. 11.00 - 16.00 - samt efter aftale. “KREDSLØBET” fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen OUH, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen SGH Lillegælt, Fredericia Lene Floor Kousgaard sygeplejerske Tønder kommune Line Gessø, næstformand Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Ansvarshavende redaktør: John Christiansen kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca. 16.000 eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Deadline næste nummer: For indsendelse af artikler m.m. senest den 08.04.2011. Produktion: HansenGrafisk www.hansengrafisk.dk - 6441 7030 DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK Indhold Et kontant skub til nyuddannede .......................4 Hæmatologisk Sengeafsnit i Vejle har gode erfaringer med at tage ledige, nyuddannede sygeplejersker ind med løntilskud. Personalet skal være indstillet på opgaven. Målet er et ordinært job ..................................................................5 Fagligt gruppearbejde i Fredericia ......................6 På dialyseafsnittet på Sygehus Lillebælt Fredericia deltager sygeplejerskerne flittigt i behandlings- og udviklingsgrupper, hvor fagligheden udvikles. Det er blevet sjovere i Sønderborg......................7 Tiden med omstruktureringer og nedlagte stillinger er afløst af fokus på fagligheden i Sønderborg Kommune. ”Hvorfor står der Flight nurse på dig?”..................8 Jævnligt må Vibeke Hai bede om fri fra sygehuset i Middelfart, fordi Søværnet eller Flyvevåbnet kalder. Ane-Mette i Camp Bastion ..........................................................9 Ane-Mette Madsen havde som nyuddannet sygeplejerske en idé om, at hun ville ud i verden med sit job. Linda bejler til andre fleksjobbere ..............................................10 Selv om de fungerer næsten som deres kolleger i ordinære job, er der en grund til, at nogle sygeplejersker er i fleksjob. Anbefaler en klar uddannelsesplan fra starten....11 Tina Krog har afsluttet fire af de seks moduler på diplomuddannelsen. Efteruddannelse starter ved MUS-samtalen .................................12 Gå i dialog med arbejdsgiveren, når efteruddannelsen skal planlægges, lyder rådet. Værd at vide om efter- og videreuddannelse ...............................13 Inden du går i gang med at realisere ønsket om at dygtiggøre dig yderligere rent fagligt, er der nogle grundlæggende valg omkring din uddannelse, som det kan være en god ide at få afklaret først. Fag på mange platforme ............................................................14 Når Sygeplejens år skydes i gang den 12. maj vil der være en række tilbud og aktiviteter for kreds Syddanmarks medlemmer. Bliv Borgerjournalist – lær at skrive professionelt ........................15 OK-11: En anderledes omgang .....................................................16


Vi er de professionelle Kære medlemmer Om et par måneder lyder startskuddet til Fagets år, Sygeple-jens År, hvor vi med bred vifte af aktiviteter fordelt over hele Kreds Syddanmark vil inspirere alle medlemmer til at fordybe sig i vores fag. 12. maj er International Nurses’ Day, og det er også Florence Nightingales fødselsdag. Mærkedagen kunne måske få en og anden til at genoplive det lidt fortærskede begreb, at sygeplejen er et kald. SYGEPLEJENS ÅR Et år med særligt fokus på vores fag, faglighed og fællesskab. Og et år hvor vi retter ekstra opmærksomhed på, hvor stor betydning sygeplejersker har i det danske sundhedsvæsen. Startskuddet til Sygeplejens år lyder den 12. maj 2011. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og følg med på www.dsr.dk ET PROFESSIONELT VALG IKKE BARE ET KALD Jeg foretrækker dog i nutiden at betegne professionen sygepleje som et professionelt valg, idet vi har valgt at være centrale aktører i et sundhedsvæsen, der ikke på noget tidspunkt har forandret sig så meget som nu. Fagets År vil kaste lys på det professionelle arbejde og det engagement, vi dagligt udfylder vores rolle i sundhedsvæsenet med. Vi får brug for alle vore evner i fremtidens accelererede patientforløb, hvor vi fysisk møder den enkelte patient/borger i kortere forløb, og hvor vi i højere grad tager teknologien til hjælp, når vi følger op på borgere i eget hjem. Den tætte personlige kontakt kombineres i stigende omfang med effektivitet, flow og hurtige patientforløb, og vi skal om nogen være garanter for kvaliteten. På sygehusene må vi udøve højprofessionel og kompleks sygepleje, og i kommunerne er vi derudover allerede godt i gang med at få nye arbejdsområder, som øger kravene til specialisering. Antallet af ældre og kronisk syge patienter vil stige i de kommende år, uden at bevillingerne til sundhedsvæsenet nødvendigvis følger med. Derfor må vi med vores faglighed påtage os opgaven at understøtte og guide borgerne, så de bliver mere selvhjulpne. Fagets År - eller Sygeplejens År - vil indadtil byde på en lang række tilbud til medlemmerne, fra små sms-debatter til temadage med masser af fagligt indhold, og udadtil vil vi også markere os. Vi vil over for omverdenen og politikere på flere niveauer markere, at sygeplejersker er en helt afgørende ressource i at få fremtidens sundhedsvæsen til at hænge sammen, og at vi gennem flere år har gjort os klar til at udfylde rollen. Allerede fra 12. maj vil Kredsbestyrelsen deltage i aktiviteter i hele Syddanmark. Følg med i tilbuddene, efterhånden som de er klar til lancering, på vores hjemmeside, hold kontakt til din tillidsrepræsentant på afdelingen eller i din kommune - og ikke mindst: Snak fag med dine kolleger. Dansk Sygeplejeråd har overordnet længe haft fokus på sygeplejens udvikling og vores rolle i sundhedsvæsenet. Med Fagets År ønsker vi, at faget og vores professionalisme kommer i centrum i hvert et hjørne af Kreds Syddanmark. Vi er klar til fremtiden. LEDEREN John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK 3


Fagligt gruppearbejde i Fredericia På dialyseafsnittet på Sygehus Lillebælt Fredericia deltager sygeplejerskerne flittigt i behandlings- og udviklingsgrupper, hvor fagligheden udvikles. Også diplomuddannelser trækker. Især i den første tid fylder apparaturet meget for nye sygeplejersker på dialyseafsnit A5 på Sygehus Lillebælt Fredericia. I de første to måneder af det tre måneder lange introduktionsprogram holdes de uden for normeringen, så de ved at følges med en af de to vejledere kan blive fortrolige med teknikken. Men afsnittets sygepleje handler ikke kun om at behandle nyresygdomme. - Vore patienter har ofte andre sygdomme og lidelser. Hjertelidelser, diabetes, åreforkalkning og øjensygdomme kan være fremkaldt af, at de har dårlige nyrer, og derfor fungerer vi i mange tilfælde som patientens guider i et kompliceret sundhedsvæsen. Det kan være svært for patienter at overskue, om de skal gå til deres praktiserende læge eller os, siger afdelingssygeplejerske Jette Nissen. De forskellige sygdomsområder er temaer på de ugentlige undervisningsdage for afsnittets nye sygeplejersker, som også bliver undervist i almene emner som arbejdsmiljø, samarbejde, kontaktsygeplejerskesystemet – og epo. For nyresyge er epo et middel til at holde blodprocenten. Vigtige faglige rum Epo er også temaet i en af afsnittet behandlingsgrupper, hvor sygeplejersker efter retningslinjer udstukket af en overlæge på medicinsk afdeling har særlige beføjelser til at fastlægge brugen af og kontrollen med midlet. Afsnittet har også udviklingsgrupper, og her er et af temaerne patienters egendeltagelse, at få den enkelte patient til at deltage mere aktivt i sin behandling og føle større ansvar og tilfredshed. Fakta om dialyseafsnit A5 Hæmodialyseafsnit A5 er en af to identiske dialyseafdelinger på Sygehus Lillebælt Fredericia. Afsnittet har ca. 30 sygeplejersker, sekretær, social- og sundhedsassistent, servicemedarbejder og trækker desuden på teknikere og læger på sygehuset. Afsnittet har ca. 50 patienter til ambulant behandling tre gange om ugen og modtager desuden akutte patienter med nyresvigt. Sygeplejen er organiseret efter kontaktsygeplejerskeprincippet med ca. tre personer tilknyttet hver patient. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK Fire behandlingsgrupper og endnu flere udviklingsgrupper er vigtige faglige rum for de sygeplejersker. Initiativet til at danne en gruppe foregår ofte i et samspil mellem medarbejdere og ledelse, og Jette Nissen følger grupperne på sidelinjen og kan deltage i et af møderne for at blive opdateret. De personlige kvalifikationer - Grupperne er en meget vigtig del af udviklingsarbejdet. Desuden har vi mange medarbejdere, som har været her i 10- 15 år, og så får nogle mod på at fordybe sig i noget andet, for eksempel ved at tage et modul på diplomuddannelsen. Det er en anden udfordring end grupperne, idet det går på det personlige, for eksempel forandringsprocesser, kommunikation og kontaktsygepleje, i stedet for afsnittets faglige områder. Men det bibringer faktisk helheden meget, at de får styrket de personlige kvalifikationer, siger Jette Nissen. Interessen for at dygtiggøre sig er meget høj, og Jette Nissens opgave er at sikre, at den enkelte medarbejders efteruddannelsesønsker harmonerer med, hvad der er behov for på afsnittet. Senest har personalet anskaffet sig en tavle for at få overblik over, hvad grupperne har gang i, så indsatsen kan prioriteres. Afdelingssygeplejerske Jette Nissen: Noget af det mest positive er at opleve en medarbejder, der har været lidt usikker og kommer af sted på en efteruddannelse, der virkelig rykker.


Det er blevet sjovere i Sønderborg Tiden med omstruktureringer og nedlagte stillinger er afløst af fokus på fagligheden i Sønderborg Kommune. Hjemmesygeplejerskerne trives i nye, rummeligere grupper. Sygeplejefaget har haft nogle hårde år i den primære sektor. Udviklingen af faget har stået i skyggen af sammenlægninger af kommuner, nye strukturer og besparelser. I Sønderborgområdet blev syv kommuner til en, og en lønsum svarende til 18 sygeplejerskestillinger blev nedlagt. Fire år efter strukturreformen begynder det dog at lysne, fortæller distriktsleder for hjemmesygeplejen i Sønderborg Kommune, Susanne Sejr Christensen: - Det seneste halvandet år har vi haft mere fokus på det faglige, at få nye sygeplejeopgaver til at lykkes, i stedet for at flytte rundt på skriveborde. Sygeplejerskerne siger, det er blevet sjovt og fagligt udfordrende at arbejde igen, siger Susanne Sejr Christensen. Hun står i spidsen for 130 hjemmesygeplejersker fordelt på fire grupper, og netop de store grupper giver grobund for øget faglighed, ligesom grupperne er i stand til at rumme både nyuddannede og erfarne sygeplejersker. To hjemmesygeplejersker valgte således at arbejde til de var 68 år, inden de lod sig pensionere i fjor. Mange vil gerne i aften- og nattevagt, idet to sygeplejersker nu kører sammen, og der er kvalificerede ansøgere til alle stillinger. Flere penge til uddannelse Susanne Sejr Christensen og fire daglige ledere har kalenderen godt besat af MUS-samtaler i årets første to kvartaler. Her kan sygeplejerskerne give udtryk for, hvad de har behov for at udvikle på det faglige og personlige plan. I løbet af efteråret lægges den samlede plan for kompetenceudvikling i Ældreservice i forhold til mål og indsatser det kommende år. - Vi bruger alle de penge, vi kan finde, på diplomuddannelser og anden efteruddannelse. Inden for de kliniskfaglige funktioner har vi haft et godt samarbejde med Dansk Sygeplejeråd om at gøre brug af trepartsmidler, som supplerer hjemmesygeplejens fælles pulje og gruppernes lokale kursuspulje til kurser og temadage. Snitflader til sygehuse I 2010 var et af målene at etablere fire sygeplejeklinikker, som de mest selvhjulpne borgere kan benytte. I år er et af hovedmålene at analysere og etablere akutpladser/akutteam, så borgere, der som led i accelererede patientforløb udskrives tidligere, kan følges tæt og genindlæggelser forebygges. - Vi forsøger hele tiden strategisk at være flere år foran i forhold til nye sygeplejeopgaver og har som andre kommuner indgået en sundhedsaftale med Region Syddanmark for årene 2011-2014. Snitfladerne mellem region og kommune ved behandling af for eksempel alvorligt syge og døende og dialysepatienter er derved blevet afklaret. Aktuelt forhandles omkring børn med cancer, der er en af de nye opgaver i hjemmesygeplejen, siger Susanne Sejr Christensen. Kompetenceudviklingen handler både om, hvad hjemmesygeplejerskerne skal kunne som gruppe, og hvad hver medarbejder skal kunne. I fjor føjede kliniske funktioner inden for hjertelidelser og KOL sig til de mere gængse, sårbehandling, diabetes, palliation og psykiatri. Fakta om hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen i Sønderborg Kommune består af 130 sygeplejersker, der besøger ca. 2.600 borgere i eget hjem, lige fra 10 gange i døgnet til hver fjerde uge. Desuden dækker de aften, nat, weekender og helligdage på kommunens 12 plejecentre med 537 beboere og 35 aflastningspladser. I dagtimerne varetages de af 16 sygeplejersker ansat på plejecentrene under egen leder. DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK 5


Et kontant skub til nyuddannede Hæmatologisk Sengeafsnit i Vejle har gode erfaringer med at tage ledige, nyuddannede sygeplejersker ind med løntilskud. Personalet skal være indstillet på opgaven. Nyuddannede sygeplejersker ansat med løntilskud. For få år siden ikke et realistisk scenarie i et fag, hvor der nærmest var jobgaranti, men nu er det virkelighed flere steder i landet, blandt andet på Hæmatologisk Sengeafsnit på Sygehus Lillebælt Vejle. - Vi har et ansvar i forhold til de nyuddannede uden arbejde. De står over for at skulle lære fantastisk meget, både grundlæggende sygepleje og specialsygepleje, når de begynder i det første job. Men vi får også noget ud af, at de er her. Vi får en ny, lærevillig person med en teoretisk viden, vi måske ikke besidder, som kan udfordre os fagligt, siger afdelingssygeplejerske Bente Louise Pedersen. Hun er leder for 30 medarbejdere, heraf 26 sygeplejersker, på en afdeling med 14 senge til patienter med blodsygdomme, lymfeknudekræft, lymfatisk leukæmi og knoglemarvskræft. Et sted med både grundlæggende sygepleje og specialsygepleje med høje faglige krav. Jobbet kan komme undervejs Den første nyuddannede sygeplejerske med løntilskud forlod afdelingen 1. februar efter to og en halv måned – fordi hun fik job. Hun er nu på neurologisk afdeling i samme hus. Malene trives i sit første job Malene Kisum er uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus i august 2010 og gik ledig i tre måneder, før Konsulenthuset Ballisager anbefalede hende at søge et job med løntilskud. Det førte hende til Hæmatologisk Sengeafsnit i Vejle 1. januar 2011. - Det har været en lettelse uden lige for mig at komme i gang og komme ud på et sygehus og bruge min uddannelse. Når man går ledig i flere måneder, bliver man bange for, at ens viden forsvinder, og det er vigtigt at komme ud og blive bekræftet i, at man faktisk er sygeplejerske. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, akkurat som enhver anden nyansat, og jeg er som nyuddannet blevet taget hensyn til på den gode måde. Der er mange ledige nyuddannede, og det er vigtigt at fokusere på at få dem ud i løntilskudsjob, for ellers forsvinder de fra faget, siger Malene Kisum. 6 DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK En måned forinden kom Malene Kisum, også fra Aarhus, hvor ledigheden tilsyneladende har bidt sig fast. - Det er vigtigt, at afdelingen er indstillet på at tage imod nyuddannede og har overskud til at lære fra sig. Det er en udfordring at tage ledige ind og integrere dem på en afdeling med bevidstheden om, at de kan være ude i løbet af 14 dage, fordi de får et job. Uanset om de forlader afdelingen undervejs i forløbet på et halvt år, skal de kunne tage noget med sig, siger Bente Louise Pedersen. De skal blive i faget Også tillidsrepræsentant for cirka 120 sygeplejersker i medicinsk afdeling Lisbeth Johnsen understreger, hvor vigtigt det er, at personalet er indstillet på at tage sig af de arbejdsopgaver, der ligger i introduktionsperioden. - Bente og jeg har haft en rigtig god snak om forløbet, og det har været helt problemfrit at tage de ledige nyuddannede ind i afdelingen. Vi har en fasttømret medarbejderstab med ressourcer og overskud til at tage dem ind. Som tillidsrepræsentant er det for mig vigtigt at få de nye sygeplejersker ind i et system, som det er rigtig svært at få en fod indenfor i nu. Ellers risikerer vi, at de forsvinder fra faget, siger Lisbeth Johnsen. Hun lægger vægt på, at sygeplejersker med løntilskud ikke kan bruges som billig arbejdskraft i perioder med besparelser og nednormeringer. For at en afdeling kan komme i betragtning, må der ikke være afskediget medarbejdere i en periode forud, og en sygeplejerske i aktivering indgår ikke i normeringen. Forløbet den første tid I den første måneds tid følger den nyuddannede primært en af afdelingens social- og sundhedsassistenter for at blive indført i den grundlæggende sygepleje, kulturen og måden at kommunikere på indbyrdes og med patienter. På Hæmatologisk Sengeafsnit er også assistenterne specialister og udfører flere sygeplejefaglige opgaver. I det fleksible introduktions- og oplæringsprogram, der kan vare fra tre til seks måneder, overgår nye medarbejdere derefter til afdelingens to specialeansvarlige, den ene med tutorfunktion, som introducerer dem til intravenøs antibiotika, blodtransfusion og andre specialer. Efter tre-fire måneder kan de være med ved stuegang - hvis de da ikke har fået et andet job inden.


Kredsformand: Målet er et ordinært job En situation med ledige sygeplejersker er en helt ny virkelighed, både for det enkelte medlem og Dansk Sygeplejeråd. Særligt nyuddannede sygeplejersker oplever nu, at deres første job ikke starter dagen efter endt studie, men kan være måneder undervejs. Det er en markant forandring. Den stigende ledighed skyldes på ingen måde færre opgaver i sundhedsvæsenet, men at riget fattes penge, og at de offentlige kasser er smækket i. - Før denne frustrerende opbremsning i den offentlige sektor argumenterede arbejdsgiverne stærkt for at få uddannet flere sygeplejersker for at følge med efterspørgslen. Nu da deres ønske er blevet opfyldt, arbejder vi hårdt på at holde regioner og kommuner fast på deres ansvar for at ansætte nye sygeplejersker i ordinære job, siger kredsformand John Christiansen, Kreds Syddanmark. Når denne udgave af Kredsløbet lander i medlemmernes postkasser, vil Kredsen have holdt et møde for alle ledige sygeplejersker på kredskontoret i Fredericia. Målet med mødet var at komme i dialog med de ledige om deres forventninger til at få et job, få et indtryk af behovet for at danne netværk og præsentere de muligheder, de har for at kvalificere sig yderligere. Både Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og kredsens to professionshøjskoler er aktiveret for at være klar med tilbud til ledige. - Overordnet er vores mål at fastholde sygeplejersker i faget og give dem et billede af fremtidsudsigterne, også på den korte bane, så de kan bevare optimismen og troen på et job. Hverken som fagforening eller samfund har vi råd til at spilde deres ressourcer, og vi betragter den aktuelle situation som forbigående. Derfor vil vi ikke være med til at skabe karriereveje, hvor job med løntilskud er normen. Men er mulighederne på kort sigt udtømte for en nyuddannet eller et ledigt medlem, kan det være vejen til at få den joberfaring, der kan lede til et varigt job, siger John Christiansen. DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK Malene Kisum trives blandt mere erfarne kolleger på Hæmatologisk Sengeafsnit i Vejle. Til venstre afdelingssygeplejerske Bente Louise Pedersen og til højre tillidsrepræsentant Lisbeth Johnsen. Ved du, at du som arbejdsløs sygeplejerske får rabat på dit kontingent? Du skal kun betale 25 % af det ordinære kontingent. Læs om mulighederne på http://www.dsr.dk/Artikler/Sider/Muligheder-for-nedsat-kontingent.aspx 7


”Hvorfor står der Flight nur Jævnligt må Vibeke Hai bede om fri fra sygehuset i Middelfart, fordi Søværnet eller Flyvevåbnet kalder. Hun mener, de mange facetter af sygepleje kan gavne rekrutteringen til faget. Med en opvækst på søfartsskolen i Frederikshavn og en rastløs sjæl lå det til, at Vibeke Hai skulle tage nogle afstikkere i sit senere arbejdsliv som sygeplejerske. Faktisk ville hun være styrmand, men da søsygen fik taget på hende på langfart, opgav hun den drøm og blev sygeplejerske i 1983. Anæstesien trak tidligt i hende, og i 1987 begyndte hun på den toårige specialuddannelse, som ledte til den faste base lige siden, Middelfart Sygehus, der nu hører under Sygehus Lillebælt. Men flere gange har hun haft orlov i op til tre-fire måneder ad gangen for at fungere under helt andre forhold i udstationeringer og vikariater. Vibeke Hai har arbejdet som sygeplejerske på Thule Air Base, på sygehuset i Ilulissat. Hun har hentet sårede og syge danske soldater fra Irak, Afghanistan og Kosovo med Flyvevåbnets Hercules-fly, og fra januar til april 2010 var hun sygeplejerske på Absalon, der fangede pirater i Adenbugten og Det Indiske Ocean. - Det er enormt givende og berigende at arbejde under helt andre forhold. Når jeg flyver med Hercules-fly fra Aalborg, må jeg ofte op kl. to eller fire om natten og arbejde mange timer. Når jeg møder på arbejde på sygehuset dagen efter en evakuering, føler jeg mig aldrig træt. Ofte er jeg så heldig, at de sårede soldater indvier mig i deres livshistorier, mens vi flyver hjem, siger Vibeke Hai. Evakuerede soldaters tilstand er vidt forskellig, fra lettere sårede til højintensive patienter. Vibeke Hai har også været med til at flyve irakiske tolke til Danmark – 36 timer i træk. Undervejs blev der tid til at tage sig af et lille irakisk tolkebarn født mindre end et døgn før flyveturen til Danmark. Andet end kittel og nål Inden vi går i detaljer med Vibeke Hais eventyrlyst og måden, hun får afløb for den på, vil hun gerne lige give et godt råd til Dansk Sygeplejeråd og landets sygeplejeskoler. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK - Sygeplejefaget kan give så mange gode oplevelser. Jeg er flere gange blevet stillet spørgsmålet ”Hvorfor står der Flight nurse på dig – hvad laver du?” Sygeplejerskeuddannelsen skal ikke kun sælges på kittel og nål, men på indholdet og de muligheder, den åbner for, siger Vibeke Hai. Når hun drager ud på ekspeditioner, efterlader hun mand og to børn på 17 og 20 år derhjemme, og kollegerne i Middelfart må få vagtplanen til at gå op uden hende. Men hun ville have svært ved at trives uden. - Fagligt har jeg et ønske om at se andre facetter af at være sygeplejerske, lære noget nyt, blive dygtigere og have et samspil med mennesker uddannet på en helt anden måde. Jeg møder stor respekt som sygeplejerske, når jeg flyver, og da jeg var ude og sejle med Absalon, siger Vibeke Hai. Flere specialuddannelser Et kirurgisk traumekursus i Aalborg for otte-ni år siden gav hende mod på mere. Hun søgte ind til Forsvaret, tog basisuddannelsen ved Forsvarets Sundhedstjeneste på Jægersborg Kaserne og har siden været på rådighedskontrakt. Senere måtte hun atter spørge fri hjemme på afdelingen, da hun blev tilbudt en 14 dages praktisk og teoretisk uddannelse, som med. evac sygeplejerske, så hun kunne flyve med sårede soldater fra internationale operationer. Fire sygeplejersker deltog på det første danske hold på uddannelsen. En overgang ringede telefonen typisk hver 14. dag med en evakueringsopgave, men efterhånden blev der uddannet flere sygeplejersker, og nu bliver hun kaldt til Aalborg pr. sms, når hun skal med Hercules-flyet på mission. Sjælesørger på Absalon Søsygens kvaler fra ungdommen afholdt ikke Vibeke Hai fra at stige om bord i endnu en udfordring, da hun for få år siden tog Søværnets grunduddannelse. Uddannelsen rustede Vibeke Hai til den nævnte udstationering med Absalon. - Som eneste sygeplejerske om bord udgør man sammen med en kirurg en sikkerhed for de ombordværende, hvis nogen kommer galt af sted. På mit togt slap jeg uden dramatiske hændelser, og det var mest småting som skrammer, fodvorter og infektioner, jeg tog mig af. Jeg oplevede også, at både menige og officerer havde brug for en fortrolig, ligesom præsten om bord bliver brugt. Jeg tror, nogle foretrækker at snakke med en kvinde, siger Vibeke Hai.


se på dig?” Mennesker med overskud - Som sygeplejersker har vi en god grunduddannelse og spænder vidt. Grunden til vi vælger at blive sygeplejersker er ofte, at vi kan lide at have med mennesker at gøre og have den nursende funktion. Uddannelsen ruster os også til at undervise, lede og specialisere sig. Jeg har haft lyst til at se sygeplejerskejobbet på en anden måde, og jeg har mødt masser af søde og hjælpsomme mennesker, der har stor ekspertise inden for deres arbejdsområde, siger Vibeke Hai. Ane-Mette Madsen havde som nyuddannet sygeplejerske en idé om, at hun ville ud i verden med sit job. Efter at have afsøgt flere muligheder faldt valget på Forsvaret, og hun har i to perioder på tre-fire måneder i 2008-2009 brugt sin uddannelse i intensivterapi på felthospitalet i militærlejren Camp Bastion i det sydlige Afghanistan. - Det var to meget forskellige udfordringer. I den første periode på tre måneder, mens briterne drev hospitalet, var jeg eneste dansker, og da danskerne overtog det i juli 2009, var jeg en del af et team af ca. 100 danskere. Som helhed var det en stor personlig udfordring, og jeg lærte meget om mig selv, når jeg blev presset som menneske af hundredvis af traumer, skudog eksplosionsskader samt triple-amputationer. Man bliver virkelig udfordret på specialet på grund af mængden af alvorlige skader, og det faglige niveau er højt, fordi alle er specialuddannede, siger Ane-Mette Madsen, 31 år. Inden udsendelsen til brændpunktet i Helmand-provinsen gjorde hun sig overvejelser om at blive en del af en omstridt krig og at virke som sygeplejerske i en krigszone langt væk fra kæreste og familie. Lysten til at prøve sig selv af og den faglige udfordring gjorde udslaget, og Ane-Mette Madsen vil ikke afvise, at hun kunne finde på at søge ud igen. Linjen til afdelingssygeplejersken i Camp Bastion er intakt. Efter uddannelsen var hun i otte år på Odense Universitetshospital, inden hun for nylig kom til Sygehus Lillebælt Middelfart, hvor hun har påbegyndt den toårige uddannelse til anæstesisygeplejerske. Erfaringerne fra at være næstkom- Sygepasser Bibi Jensen og sygeplejerske Vibeke Hai (forrest) klar til at flyve i helikopter, mens MJUR (militær-juridisk rådgiver) Henrik Sunekær ser til. Ane-Mette i Camp Bastion manderende på en intensivafdeling ved fronten og at behandle soldater fra primært USA, England og Danmark samt lokalbefolkningen kan også bruges i det hjemlige sygehusvæsen, hvor mantraet er hurtige patientforløb. På felthospitalet skulle soldaterne være ude inden for 24 eller 48 timer, fordi intensivkapaciteten på 12 pladser ikke rakte til at have dem indlagt længere tid. DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK Til tjeneste. Ane-Mette Madsen ved felthospitalet i Camp Bastion. 9


Gjesing Midtby Ældrecenter i Esbjerg Linda bejler til andre fleksjobbere Selv om de fungerer næsten som deres kolleger i ordinære job, er der en grund til, at nogle sygeplejersker er i fleksjob. Linda Christensen fra Esbjerg vil gerne møde andre i samme båd. Linda Christensen, 36 år, arbejder 30 timer i ugen som hjemmesygeplejerske på Gjesing Midtby Ældrecenter i Esbjerg. Ikke i sig selv nogen opsigtsvækkende beskrivelse af et arbejdsliv, men bag kendsgerningerne gemmer sig en årelang kamp for at nå så langt efter flere perioder med depressioner og angst. - Jeg befinder mig godt i jobbet og har arbejdet 30 timer i ugen det seneste halvandet år, men jeg har nået min grænse og er fortsat skrøbelig. Sygepleje er et udfordrende arbejde, siger Linda Christensen. I et tidligere job på Retspsykiatrisk Afdeling under Ribe Amt i Hviding blev hun sygemeldt og havde god støtte i Dansk Sygeplejeråds faglige sekretær på området. Hendes daværende kommune, Ribe Kommune, var indstillet på at sende hende på førtidspension, da strukturreformen med større kommuner kom som en frelsende engel. Linda Christensen fik en god sagsbehandler i Esbjerg Kommune, som satte en anden dagsorden: Hun skulle tilbage i job. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK Den vigtige rollemodel Da hun for fire år siden begyndte i fleksjob på Gjesing Midtby, arbejdede hun ni timer i ugen. Selv med det beskedne timetal havde hun dage, hvor hun ikke magtede at tage på arbejde, men gradvis fik hun fodfæste. Teamleder Lis Hansen var støtte og rollemodel for hende, og siden den første tid har Linda Christensen ikke haft sygedage relateret til sin psykiske sygdom. - Lis er en rigtig god leder, som jeg altid kan gå til, når jeg har noget på hjerte. Hun har givet mig de redskaber, der skal til, for at jeg kan fungere i jobbet. Desuden bliver der taget hensyn til mig, idet jeg ikke bliver sendt ud og køre i hjemmeplejen, når der sygdom i personalet. Før var jeg til ugentlige samtaler, men nu kan der gå måneder imellem, siger Linda Christensen. Meld dig til et netværk I dagligdagen fungerer hun stort set på lige vilkår med sine kolleger, men der er en grund til, at hun er på fleksjob, og nogle gange kan det være svært at forstå, at hun reagerer anderledes i pressede situationer. Derfor vil hun gerne i kontakt med andre fleksjobbere blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer i Kreds Syddanmark. Ikke for at de skal sidde og have ondt af hinanden, for det fører ikke nogen vegne, og selv har Linda Christensen fået en god behandling af systemet. - Jeg har gode kolleger, hvor jeg er, men det kunne være rart at møde sygeplejersker, der er i samme båd som mig. Uanset årsagen til fleksjobbevillingen er jeg interesseret i at høre fra dem. Jeg forestiller mig, at vi kunne aftale at mødes med jævne mellemrum og have et netværk, hvor vi kan snakke om alt muligt, siger Linda Christensen. Du kan sende en mail til Linda Christensen på sodde@hotmail.com - og fortælle kort om din situation, og hvis responsen er god, vil hun gerne tage initiativ til et eventuelt netværk.


Anbefaler en klar uddannelsesplan fra starten Tina Krog har afsluttet fire af de seks moduler på diplomuddannelsen. Og hun har gjort sig en del erfaringer med det at arbejde på fuld tid og tage en videreuddannelse samtidig. Det var egentlig fordi afdelingen manglede en klinisk vejleder, at Tina Krog i efteråret 2008 tog sit første modul på diplomuddannelsen. Som sygeplejerske på neurologisk afdeling på Sønderborg Sygehus følte hun, at hun var klar til at få udvidet sine kompetencer, så afdelingens behov for en klinisk vejleder var en kærkommen lejlighed til at komme i gang. ■ Jeg synes, det er spændende at læse. Diplomuddannelsen er det rigtige for mig, fordi den er så praksisnær. Den er meget anvendelig i forhold til det daglige arbejde, siger Tina Krog om sit valg af netop diplomuddannelsen og tilføjer: ■ Og det gode ved at læse er, at presset og kravene i hverdagen på afdelingen vanskeliggør den løbende fordybelse. Det er skønt at blive revet ud af hverdagen og få lov til at fordybe sig i nogle af de mange problemstillinger, vi oplever hver eneste dag. På den måde kan jeg få teori og praksis til at mødes i en højere enhed, og som vejleder forhåbentlig hjælpe de studerende til at koble af teori og praksis. Hun har taget to af modulerne som studerende på fuld tid og to af dem på deltid. Og hun mener, at det må bero på en personlig afvejning, hvilken form, der passer bedst. ■ Afdelingen vil helst have, at jeg læser på deltid ved siden af arbejdet – men jeg må indrømme, at det er hårdt at passe det ind sammen med alle de andre ting i hverdagen. Samtidig så savner jeg det faglige studiemiljø, når jeg læser på deltid. Man kører sit eget løb, og det kan godt blive lidt ensomt. Når man tager et modul på fuldtid, så er det dét, man helliger sig fuldt og helt i de uger, siger hun. Tina Krog understreger, at hun har fået lige meget ud af forløbene rent fagligt, uanset om de har været på fuld tid eller på deltid – så det er udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt afdelingen og ens øvrige liv helst vil undvære en i 6-8 uger i et hug, eller blot en dag om ugen i et halvt år. Uanset hvilken studieform man vælger er der dog én ting, der er godt at få styr på inden man går i gang, har Tina Krog erfaret: Nemlig det at lave en samlet plan for hele uddannelsesforløbet. ■ Jeg har måttet lave aftaler på arbejdspladsen og søge om hvert modul fra gang til gang. Og så kunne det ikke lige lade sig gøre og jeg måtte vente til næste gang. Det har været lidt frustrerende – og her tror jeg, at det kunne have været en fordel, hvis vi ligesom havde lagt en samlet plan og lavet en aftale fra starten, siger hun. Tina Krog tager forhåbentlig det femte modul til efteråret – og kan endnu ikke sige, hvornår hun er færdig med hele diplomuddannelsen, eller hvad hun konkret kommer til at bruge den til. ■ Men mon ikke jeg læser videre, siger hun. DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK Tina Krog har afsluttet fire af de seks moduler på diplomuddannelsen. 11


Efteruddannelse starter ved MUS-samtalen Gå i dialog med arbejdsgiveren, når efter-uddannelsen skal planlægges, lyder rådet. Når man overvejer at videre- og efteruddanne sig, kan det være svært at overskue, hvordan man skal gribe det an i praksis – og her er det en rigtig god ide at starte med at vende ønsket med sin arbejdsgiver. For eksempel ved den årlige medarbejderudviklingssamtale. For der er mange fordele ved at tage lederen med på råd, også tidligt i forløbet, fortæller faglig konsulent i Dansk Sygeplejeråds Kreds Syddanmark, Jørgen Overgaard, der til daglig rådgiver medlemmer om efteruddannelse: ■ Det skal først og fremmest være lysten til at lære mere, der driver værket, når det handler om efteruddannelse, men det kan godt betale sig at tage sin arbejdsgiver med på råd. For det er jo også rart, at de nye kompetencer, man går ud og erhverver sig, også er efterspurgte og kan bruges direkte i ens arbejde, siger Jørgen Overgaard. Det er naturligvis en balancegang mellem egne ønsker og arbejdsmarkedets behov, men de to ting behøver ikke at udelukke hinanden. Tværtimod, understreger han. ■ Fordelen ved at tage arbejdsgiveren med på råd er, at man sikrer, at den opkvalificering, man gennemgår, er efterspurgt. Og så bliver det alt andet lige lettere at få bevilget både betalingen og tjenestefriheden til uddannelsen, når arbejdsgiveren også kan se det nyttige i projektet. Lederne tænker jo i strategisk kompetenceudvikling hos medarbejderne – og når det lykkes at strikke det helt rigtige forløb sammen, er det noget, som kommer alle parter til gode, siger Jørgen Overgaard. Inden man går til sin chef med ønskerne om efteruddannelse, er det en god ide at undersøge, hvilke muligheder der er, og hvad man selv godt kunne tænke sig. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK ■ Generelt er det min erfaring, at jo bedre man selv er klædt på til samtalen, og jo mere konkret man er i sine ønsker, jo lettere er det at få en konstruktiv dialog i gang med arbejdsgiveren om, hvordan man griber forløbet an. Og jo mere kan man få igennem, siger han. Og så gavner det hele processen, at der bliver lavet så konkrete aftaler som muligt omkring efteruddannelsen, understreger Jørgen Overgaard. Klare aftaler Jo klarere aftaler man har lavet på forhånd, jo bedre. Spørgsmål som hvilke vilkår man arbejder under i de perioder, hvor man skal skrive opgave eller skal til eksamen kan hurtigt blive en knast i hverdagen – så jo mere, der er aftalt inden forløbet, jo mere gnidningsfrit kommer det til at fungere. For eksempel spørgsmål om undervisningsmaterialer og transport. ■ Og så er der jo lige den væsentlige detalje omkring implementeringen af uddannelsen efterfølgende. Hvordan kommer uddannelsen bedst arbejdspladsen og kollegerne til gode - og hvilke nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder vil man få mulighed for efter endt uddannelse? Det er en god ide at snakke om det allerede på forhånd, siger Jørgen Overgaard. For efteruddannelse har ikke kun indflydelse på det faglige arbejdsindhold. Også løn- og ansættelsesvilkår bliver påvirket af opkvalificeringen af medarbejderen. Og den påvirkning skulle jo også gerne være positiv, argumenterer han: ■ Jeg har oplevet tilfælde, hvor medarbejdere har gennemført en videre- eller efteruddannelse og så efterfølgende har haft svært ved at få omsat de øgede kvalifikationer til lønkroner. For ”det var jo ikke aftalt” lød det fra arbejdsgiveren. Den slags skulle vi gerne undgå – og derfor er det en god ide også at tage den snak allerede inden uddannelsen påbegyndes. Jørgen Overgaard anbefaler derfor, at man tager sin lokale tillidsrepræsentant med på råd, inden man laver den endelige aftale om et uddannelsesforløb med sin arbejdsgiver.


Værd at vide om efter- og videreuddannelse Inden du går i gang med at realisere ønsket om at dygtiggøre dig yderligere rent fagligt, er der nogle grundlæggende valg omkring din uddannelse, som det kan være en god ide at få afklaret først. Grundlæggende begreber Professionshøjskolerne sondrer mellem følgende grundlæggende former: Videreuddannelse - er et område, der er reguleret af cirkulærer og bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet. Her betragtes man som egentlig studerende, der også skal tage eksaminer – for eksempel indenfor diplomuddannelserne. Bruges typisk til at udvide faglige kompetencer, eventuelt gå nye veje fagligt. Efteruddannelse - er ofte udviklet i samspil med andre aktører. Her bliver deltagere mere set som kursister, det vil sige, at det faglige formål i højere grad er faglig ajourføring frem for eksaminer. Kan bruges som en blød start til at komme i gang med en faglig opkvalificering. Speical-uddannelsers - indhold er reguleret af Sundhedsstyrelsen og udbydes i samarbejde med Region Syddanmark. Her kan man specialisere sig indenfor Anæstesi, psykiatri, intensiv, kræft og hygiejne. Diplomuddannelser - udbydes på professionshøjskolerne University College Lillebælt og University College Syddanmark, der tilsammen dækker hele Region Syddanmarks geografiske område. Her udbydes diplomuddannelser i professionspraksis, sundhedsformidling og klinisk uddannelse samt sundhedsfremme og forebyggelse. Fælles for de fleste videre- og efteruddannelser er, at de kan læses på to forskellige måder: Fuld tid: Din arbejdstid bruges fuldt og helt på studiet. Du vil typisk få tjenestefri med fuld løn mens uddannelsen varer. Typisk 6-8 uger ad gangen. Deltid: Du tager uddannelsen ved siden af dit almindelige arbejde, typisk tre timer om ugen. Studievejledningen klæder dig på For konkret vejledning i forbindelse med overvejelser om at påbegynde en videre- eller efteruddannelse, er det en god ide at tage kontakt til studievejledningen på enten UC Lillebælt på tlf. 6318 4000 eller på UC Syddanmark på tlf. 7266 2000. Besøg professionshøjskolerne på www.ucl.dk eller www.ucsyd.dk og læs mere om uddannelserne. Du kan også logge ind på www.dsr.dk og vælge menupunktet ”Fag & Viden” i toppen af siden. Under ”situationer” skal du vælge ”Jeg vil videreuddanne mig”. Her har vi samlet en række praktiske oplysninger om videreog efteruddannelser. Husk at ansøgningsfristerne til fag i efteråret 2011 er henholdsvis den 1. og den 15. maj, afhængigt af hvilken af de to skoler, du søger ind på. DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK University College Lillebælt 13


Fag på mange platforme Når Sygeplejens år skydes i gang den 12. maj vil der være en række tilbud og aktiviteter for kreds Syddanmarks medlemmer. Både i de mere traditionelle fora og på de nye, elektroniske platforme. Fyraftens-møder, videns-cafeer og temadage. Men også smsdebatter, Facebook-grupper og web-sider. Mulighederne for at engagere sig og få faglig inspiration og debat vil være mange i løbet af de 12 måneder. Og det er en helt bevidst strategi, fortæller kredsformand John Christiansen: ■ Sygeplejersker er professionelle. Og sygeplejersker er faglige. Det er den faglighed, vi håber på at kunne slippe løs i Sygeplejens år – og skabe synlighed og debat omkring. Derfor er det vigtigt, at sygeplejerskerne har mulighed for at engagere sig der, hvor de er. Det er selvfølgelig først og fremmest ude omkring på arbejdspladserne i region og kommuner, men det er i høj grad også på de nye medier, som stadig flere har taget til sig og bruger flittigt, siger han. I løbet af Sygeplejens år vil der blive lavet sms-debatter. Her kan man få tilsendt en sms med sygepleje-etiske spørgsmål eller andre dilemmaer, som man bliver bedt om at give sin mening til kende omkring eller stemme for eller imod. Resultaterne vil løbende blive offentliggjort på nettet. ■ Det handler om at sætte faglige refleksioner i gang hos sygeplejerskerne. Eller rettere: at stimulere og inspirere de refleksioner, som jo er der hver eneste dag. Og inspirere til faglig debat sygeplejerskerne imellem. Hver gang vi kan starte en debat om et sygeplejefagligt emne, skærper vi vores egen bevidsthed og øger også opmærksomheden omkring faget og dets styrker og kvaliteter, siger John Christiansen og fortsætter: ■ Sundhedssektoren er under voldsom forandring i disse år, og det kan være svært at spå om, præcis hvordan fremtidens sundhedssektor kommer til at se ud. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at sygeplejerskerne også fremover vil have en nøgleposition i forhold til borgerne og patienterne – og derfor er vores egen faglige udvikling og evner til hele tiden at lære nyt så vigtig. Og det passer 14 DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK fint sammen med manges lyst til også at bruge de nye medier. Udover sms-debatter vil der blive oprettet en særlig gruppe på Facebook og løbende blive lagt materiale ud på nettet. Og så vil der selvfølgelig også være en stribe traditionelle arrangementer med foredrag, oplæg og samvær i fysisk form. Endelig har medlemmer af Dansk Sygeplejeråd mulighed for selv at foreslå og afholde arrangementer i forbindelse med Sygeplejens år – og der er også mulighed for at søge om økonomisk støtte til arrangementer. Kontakt Kreds Syddanmark for at høre mere. En samlet oversigt over de mange tilbud og aktiviteter i Sygeplejens – også lokalt - år kan ses på www.dsr.dk/12maj som bliver oprettet i løbet af marts måned. En af måderne at tage del i Sygeplejens år kan være at skrive om vores fantastiske fag. At fortælle alle de faglige, gode og fængende historier om os som sygeplejersker og den enorme forskel, vi gør i mange menneskers liv – hver dag, døgnet rundt. Derfor tilbydes et kursus i borgerjournalistik. Når du går hjem fra kurset, er du klar til at skrive din første artikel. For eksempel til personalebladet på din arbejdsplads,intranettet, Dansk Sygeplejeråds hjemmeside eller lokalavisen. SYGEPLEJENS ÅR Et år med særligt fokus på vores fag, faglighed og fællesskab. Og et år hvor vi retter ekstra opmærksomhed på, hvor stor betydning sygeplejersker har i det danske sundhedsvæsen. Startskuddet til Sygeplejens år lyder den 12. maj 2011. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og følg med på www.dsr.dk ET PROFESSIONELT VALG IKKE BARE ET KALD


Bliv Borgerjournalist - lær at skrive professionelt Få journalistiske redskaber til at skrive om dit arbejdsliv og din faglige hverdag. Nu har du muligheden for at få redskaber, idéer og gå-påmod, så du straks efter kurset kan gå i gang med at skrive faglige fortællinger. Man behøver ikke at være professionel journalist for at kunne skrive. Begrebet borgerjournalistik betyder, at "almindelige" mennesker skriver om den hverdag, de selv kender allerbedst. Borgerjournalistikken har bredt sig til mange medier både i Danmark og udlandet, og kurset er blandt andet baseret på disse erfaringer. På kurset vil du lære at skrive journalistisk - det vil sige til andre end den nærmeste kreds af familie og venner. Du vil lære enkle metoder til idéudvikling, vinkling og research. Og du vil ikke mindst lære, hvordan du hurtigt skriver en enkel, læseværdig tekst og supplerer med et rammende foto. Kursusform Kurset består af korte oplæg efterfulgt af konkrete opgaver. Når du skriver dine første artikler, har du mulighed for journalistisk og kommunikativ sparring med en medarbejder i din lokale DSR kreds. Kursusindhold ■ Borgerjournalistik – hvad er det? Erfaringer fra forskellige projekter i ind- og udland. Seniorsammenslutningen Der skal afholdes valg til landsbestyrelsen for Seniorsygeplejersker i kreds Syddanmark. Kandidater der ønsker at stille op som medlem eller suppleant skal henvende sig til: kontaktudvalgsformand Kirsten Vigen Clausen tlf.: 74 61 41 25 / 20 42 48 27 E-mail: kirstenvigen@dlgmail.dk Inden den 1. maj 2011 ■ Journalistens rolle. Hvad vil det sige at skrive til andre endde nærmeste venner og familiemedlemmer? ■ Idéudvikling og vinkling: Hvordan finder man ud af, hvad man skal skrive om? ■ Journalistisk research: Hvor kommer stoffet fra? Hvad skal jeg have styr på, før jeg går i gang med at skrive? ■ Sådan skriver du en artikel: Nyhedstrekanten! De journalistiske genrer (især nyhed og reportage) ■ Fotos: Billedets rolle, teknik og redigering ■ Journalistik på nettet – hvad er vigtigt – herunder blogindlæg ■ Journalistiske principper – etik Underviser Journalist Peter From Jacobsen, Fagmedarbejder på Journalisthøjskolen Målgruppe Alle skriveglade sygeplejersker, studerende, tillidsvalgte og ledere, der medlem af DSR. Pris Deltagelse på kurset er gratis. Du skal imidlertid søge din arbejdsplads om fri eller bruge en fridag. Tid og sted Tirsdag 24. maj 2011 kl. 08-15 i Dansk Sygeplejeråds lokaler på Vejlevej i Fredericia. Tilmelding Tilmelding sker efter ”først til mølle princippet”. Den nye bestyrelse konstitueres Torsdag den 9. juni 2011 kl. 13.00 – 15.00 Kredskontoret Vejlevej 121, 7000 Fredericia Hvis der opstiller flere end 2 kandidater vil der være valgmøde Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 14.00 – 15.00 Kredskontoret Vejlevej 121, 7000 Fredericia DANSK SYGEPLEJERÅD · KREDS SYDDANMARK 15


OK-11: En anderledes omgang Ved et møde med lokale tillidsrepræsentanter sidst i januar fortalte formand Grethe Christensen og chefforhandler Helle Warming om de igangværende overenskomstforhandlinger. ”Når der ikke er ret mange penge at forhandle om til løn, må man forhandle om noget andet.” Det var det overordnede budskab, de godt 170 fremmødte tillidsfolk blev præsenteret for mandag den 31. januar, hvor formanden og chefforhandleren på mødet i Fredericia Messecenter gav en status på forhandlingerne. Helle Warming fremhævede i sit oplæg, at Dansk Sygeplejeråd allerede ved etableringen i juli 1899 udmærkede sig ved ikke kun at fokusere på løn- og ansættelsesforhold, men også på faget og sygeplejerskers faglige udvikling generelt. Noget, som igen kommer i højsædet, når Fagets år skydes i gang den 12. maj. Og netop det faglige fokus er værd at holde fast i i en tid, hvor samfundsøkonomien ikke er til de store lønstigninger, understregede Grethe Christensen i sit oplæg. ■ Arbejdsgiverne og sygeplejerskerne har et fælles ansvar for at udvikle faget, til gavn for patienterne. Og arbejdsgiverne har et ansvar for at skabe rammerne for den faglige udvikling – og det holder vi dem fast på, sagde formanden.

More magazines by this user
Similar magazines