Referat HB-møde 16-17.4.2013 - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

Referat HB-møde 16-17.4.2013 - Dansk Sygeplejeråd

Mødereferat

HB‐referat nr. 7

Ordinært hovedbestyrelsesmøde afholdtes tirsdag d. 16. april 2013 og onsdag d. 17. april

2013 i Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K.

Dagsorden:

1 Mødets åbning

1.1 HBmøder og ‐temadage i 2014

2 Godkendelse af referat fra HBmøde den 6.‐7.3.2013, og fra ekstraordinære

HBmøder den 18.2.2013, den 26.2.2013

Der er ikke kommet bemærkninger til referaterne, som dermed er godkendt.

3 Økonomiudvalget

Sager til beslutning:

3.1 Årsrapport for hele organisationen samt revisionsprotokollat for 2012

3.2 Årsrapport for DSR’s centrale enhed for 2012

3.3 Kredsregnskaber for 2012

3.4 Regnskab for 2012 for Solidaritetsfonden

3.5 Regnskab for 2012 for legater under Dansk Sygeplejeråd

3.6 Tværgående temaer

4 Sager til beslutning:

Organisation:

4.1.1 Forhandlingssituationen

4.1.1.1 OK13 på statens område

4.1.1.2 OK13/14 på det private område

4.1.2 Medlemsfokus i forhold til medlemstilfredshed

4.1.3 Evaluering af Ledelsescentret

4.1.4 Beskæftigelsespolitik

4.1.5 DSRʹs indsats i f.t. medlemmer med nedsat arbejdsevne

4.1.6 Generalforsamling i Pensionskassen for Sygeplejersker

5 Sager til drøftelse:

Organisation:

5.1.1 OK‐kampagne

Fag:

5.2.1 ICN

5.2.2 Rapport om sygeplejerskers arbejdsmiljø (SATH)

Samfund:

5.3.1 Den aktuelle politiske dagsorden

6 Eventuelt


Den 16. april 2013 kl. 11.30 var der præsentation ifm. pkt. 5.2.2 af rapport om sygeplejer‐

skernes arbejdsmiljø (SATH) v/professor Tage S. Kristensen fra Task‐Consult.

Den 17. april 2013 kl. 10.45 var der præsentation ved ekstern konsulent Tor Nonnegaard‐

Pedersen fra Konsulentvirksomheden Implement ifm. pkt. 4.1.3 ”Evaluering af Ledelses‐

centret” det politiske perspektiv.

Medlemmer af hovedbestyrelsen:

DSRʹs formand Grete Christensen

DSRʹs 1. næstformand Anni Pilgaard

DSR’s 2. næstformand Dorte Steenberg

kredsformand for Kreds Hovedstaden Vibeke Westh

kredsformand for Kreds Sjælland Helle Dirksen

kredsformand for Kreds Syddanmark John Christiansen

kredsformand for Kreds Midtjylland Else Kayser

kredsformand for Kreds Nordjylland Jytte Wester

kredsnæstformand for Kreds Hovedstaden Vibeke Schaltz Andersen

kredsnæstformand for Kreds Sjælland Nils Håkansson

kredsnæstformand for Kreds Syddanmark Line Gessø Storm Hansen

kredsnæstformand for Kreds Midtjylland Anja Toftbjerglund Laursen

kredsnæstformand for Kreds Nordjylland Helle Kjærager Kanstrup

Formand for Lederforeningen i DSR Irene Hesselberg

Formand for SLS Marie Nagel Christensen

Fraværende:

Marie Nagel Christensen deltog ikke i mødet. SLS’ næstformand Anders Gregers Lind

deltager som suppleant.

Grete Christensen deltog ikke i mødet tirsdag fra ca. kl. 15.30‐18.00.

Vibeke Westh deltog ikke i mødet tirsdag fra kl. 16.00.

John Christiansen deltog ikke i mødet onsdag fra kl. 12.00.

Nils Håkansson deltog ikke i mødet onsdag. Som suppleant deltog kredsnæstformand

Jeanette Hansen.

1. Mødets åbning

Formanden bød velkommen og konstaterede herefter mødets beslutningsdygtighed.

Side 2 af 20

På bordet var uddelt:

Sygeplejeetisk Råds årsberetning 2012

Flyer til Regionernes generalforsamling: Overbelægning – myter og

løsninger

Følgende bilag var mailet til HB:

Taleseddel til

Bilag 4.1.1 Forhandlingssituationen


1.1 HBmøder og temadage 2014

Side 3 af 20

Taleseddel til

Bilag 4.1.1.1 OK13 på statens område

Taleseddel til

Bilag 4.1.1.2 OK13/14 på det private område

Bilag til pkt.

5.3.1 Den aktuelle politiske situation

Sagsresume

HBmødet den 18.‐19.1.2011 blev det besluttet, at der skal være 8 2‐dagsmøder om året

og 2 temadage/2‐dags‐seminar hvert 2. år. Til HB’s godkendelse var fremlagt forslag til

datoer for HBmøderne og HB‐temadage i 2014.

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Der var opbakning til tidsplanen.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til at godkende tidspunkter for HB

møder og temadage i 2014.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

3 Økonomiudvalget

3.1 Årsrapport for hele organisationen samt revisionsprotokollat for 2012

Sagsresume

Dansk Sygeplejeråds årsrapport og revisionsprotokollat for 2012 omfatter samtlige aktivi‐

teter under Dansk Sygeplejeråd.

Regnskabet er en sammenlægning af Dansk Sygeplejeråds regnskab og det samlede

kredsregnskab. De enkelte kredsregnskaber er godkendt i de respektive kredse og det

samlede regnskab er godkendt af Deloitte.

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Formanden fremhævede de væsentligste elementer i årsrapporten, som afspejler, at der

har været en fornuftig styring af økonomien, at garantifonden er under udbygning og at

der har været en reduktion af det samlede antal medarbejdere i organisationen. Det er

væsentligt at være opmærksomme på, at der fra vores finansielle samarbejdspartnere er

stor opbakning til organisationens arbejde med at trimme økonomien.

HB drøftede herefter årsrapporten, og der blev udtryk tilfredshed med, at organisationens

økonomi er i balance, og at medlemstallet trods en faldende organisationsprocent har sta‐

biliseret sig. Det blev bemærket, at det er godt, at der har været det nødvendige fokus på

organisationens økonomi, og at vi fortsat er sårbare, for eksempel i forhold til organisati‐

onens gæld. Ledelsescentret og enkelte kredse har underskud, og det er nødvendigt fort‐

sat at have fokus på ikke at anvende flere midler, end der er til rådighed.


Andre bemærkede, at det er meget positivt, at vi er nået så langt, som vi er, og at vi skal

være opmærksomme på ikke at belaste organisation og medarbejdere yderligere.

Der blev i HB udtrykt en forventning om, at grænsen for medlemmernes betalingsvillig‐

hed er nået. 1.næstformanden sagde i den forbindelse, at A‐kassen har lavet en undersø‐

gelse af medlemmernes betalingsvillighed.

Det blev bemærket, at det er utilfredsstillende, at Vilvorde ikke giver overskud, og at

handelsværdien af bygningerne kunne anvendes mere hensigtsmæssigt. Det blev i den

forbindelse nævnt, at HB kunne overveje at afhænde Vilvorde Kursuscenter, ligesom det

blev bemærket at vi i et længere perspektiv skal overveje at sælge ejendommen med hen‐

blik på at fokusere på organisationens kerneydelser. Hertil blev det dog også bemærket,

at en organisation skal rumme andet end økonomiske rationaler, og at der ligger en iden‐

titet og symbolik for organisationen i Vilvorde. Det blev også foreslået at anvende Vilvor‐

de mere målrettet i forhold til medlemmerne, f.eks. så medlemmerne kan mødes til faglige

aktiviteter.

I forhold til Garantifonden blev det bemærket, at de 249 millioner kroner, der p.t. er i fon‐

den ikke er et robust grundlag for en eventuel konflikt. Formanden sagde hertil, at hun er

enig i, at vi skal være opmærksomme på Garantifondens størrelse, og at politiske beslut‐

ninger i HB bør afspejle dette. Formanden sagde dog også, at størrelsen af Garantifonden

er et udtryk for klare politiske beslutninger, og at HB løbende har fulgt udviklingen.

I forhold til Garantifonden blev det endvidere bemærket, at det kunne være hensigtsmæs‐

sigt med en drøftelse på kongressen af principperne herfor samt at der kan være behov

for at styrke Garantifonden yderligere inden OK15.

I forhold til det Juridiske Videncenter blev der udtrykt ros til konstruktionen og medar‐

bejderne heri.

I forhold til indkøb af Ipads blev det bemærket, at det ikke er alle kredse, der har anskaf‐

fet Ipads til hele kredsbestyrelsen, og at der ikke er truffet en central beslutning om ind‐

køb af Ipads til bestyrelserne. Formanden tilkendegav, at beslutningen i HB gik på poli‐

tisk frikøbte og chefer, og dette vil blive rettet.

Der blev spurgt ind til, hvor mange midler der anvendes til organisatorisk uddannelse.

Formanden sagde, at dette indgår i analysen vedr. organisatorisk uddannelse, som kom‐

mer på HBmødet i juni.

HB drøftede fagbladet Sygeplejersken og reaktionerne på, at der nu er færre udgivelser.

Der blev udtrykt opbakning til bladets kvalitet og de nærværende artikler fra medlem‐

mernes hverdag.

Formanden sagde afslutningsvis, at vi arbejder solidt og grundigt med den økonomiske

styring af organisationens økonomi, og at der er et særligt fokus på medarbejderne og at

organisationen har de rigtige kompetencer og satser på komptenceudvikling.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til at godkende årsrapporten og revisi‐

onsprotokollat for hele organisationen, og at der i HB var en stor anerkendelse af med‐

Side 4 af 20


arbejdernes bidrag til at styrke organisationens økonomi. I forhold til Garantifondens

soliditet er der i HB opmærksomhed på at følge udviklingen samt overveje vores inve‐

steringer. I forhold til Vilvorde vil der blive igangsat et analysearbejde, der afdækker

kursuscentrets økonomi, det fremtidige potentiale samt de tanker, der ligger bag vores

ejerskab af Vilvorde.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

3.2 Årsrapport for DSR’s centrale enhed for 2012

Sagsresume

Dansk Sygeplejeråds centrale årsrapport for 2012 og bemærkninger har været gennemgå‐

et af både de valgte eksterne revisorer og de valgte regnskabskontrollanter.

Dette har resulteret i en blank påtegning fra de eksterne revisorer, hvilket fremgår af Re‐

visionsprotokollat til årsrapport 2012 samt opmærksomhedspunkter fra mødet med regn‐

skabskontrollanterne

Resultatet viser et overskud på 4,2 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 0,1 mio. kr.

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Formanden sagde, at resultatet for den centrale enhed er meget tilfredsstillende samt at

der vil blive taget kontakt til regnskabskontrollanterne mhp. uddybning af deres be‐

mærkninger. Der var opbakning i HB hertil.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til at godkende Dansk Sygeplejeråds

centrale årsrapport for 2012.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

3.3 Kredsregnskaber for 2012

Sagsresume

Sammendraget af kredsregnskaber omfatter samtlige 5 kredse og indgår sammen med

årsrapporten for den centrale enhed i årsrapporten for Dansk Sygeplejeråds samlede orga‐

nisation.

Kredsregnskabet udviser et samlet overskud på 1 mio. kr. og ved udgangen af 2012 udgør

kredsenes egenkapital 33 mio. kr.

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

HB drøftede kredsregnskaberne, som der var opbakning til.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til at tage sammendraget af kredsregn‐

skaber for 2012 til efterretning.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

3.4 Regnskab for 2012 for Solidaritetsfonden

Side 5 af 20


Sagsresume

Solidaritetsfondens regnskab for 2012 med tilhørende bemærkninger forelå til HB’s god‐

kendelse. Den samlede uddeling har i 2012 i alt andraget kr. 1.079.567.

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

HB udtrykte opbakning til regnskabet for Solidaritetsfonden.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til at godkende regnskabet for 2012 for

Solidaritetsfonden.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

3.5 Regnskab for 2012 for legater under Dansk Sygeplejeråd

Sagsresume

Legatregnskabet for legater der administreres eller uddeles af Dansk Sygeplejeråd omfat‐

ter 13 legater. Den samlede uddeling har i 2012 i alt andraget kr. 238.100 mod kr. 459.950 i

2011. Kursværdien af værdipapirbeholdning androg pr. 31.12.2012 i alt kr. 11.665.189 mod

kr. 11.382.428 pr. 31.12.2011 og indestående i pengeinstitutter androg pr. 31.12.2012 kr.

211.281 mod 151.342 pr. 31.12.2011.

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Der blev i HB spurgt ind til mulighederne for at slå legater sammen mhp. at spare admi‐

nistrationsomkostninger. Formanden sagde hertil, at der arbejdes i den retning, men at

der stilles meget specifikke krav fra Civilstyrelsen hertil.

Formanden konkluderede, at der var opbakning i HB til at tage det samlede legatregn‐

skab 2012 under Dansk Sygeplejeråd til efterretning.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

3.6 Tværgående temaer

Sagsresume

HB vedtog i efteråret 2011 et årshjul for budgetprocessen. Heri lå, at HB årligt skal ud‐

vælge tværgående budgettemaer med det formål at forbedre ressourceanvendelsen på

tværs af organisationen.

HB besluttede i 2012 at IT‐support for hele DSR og Organisatorisk Uddannelse som tværgå‐

ende tema. Samtidig lægges op til at vælge forhandlingsområdet, som det tværgående

tema for 2014. Baggrunden for at dette er, at der ligger et stort potentiale i at styrke koor‐

dinationen, videndelingen og sammenhængskraften i hele organisationen i forhold til at

opnå resultater for medlemmerne på forhandlingsområdet. Der opleves et massivt pres

fra arbejdsgiverside om laveste fællesnævner både centralt og lokalt. Dette pres er relate‐

ret til såvel det rettighedsbaserede som det forhandlingsmæssige. Derfor er det vurderin‐

gen, at der er stort behov for en særlig koordineret indsats på tværs af DSR.

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Side 6 af 20


Der var i HB opbakning til arbejdet med de tværgående indsatser samt indstillingerne i

bilaget.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til, at taget orienteringen om status på

de tværgående temaer for 2012/2013 til efterretning samt at udpege forhandlingsområ‐

det som det tværgående tema, der skal arbejdes med i 2013/2014. HB får et bilag herom

på junimødet.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

4.1.1 Forhandlingssituationen

OK13 på det regionale og kommunale område

Urafstemning

Formanden sagde, at urafstemningen er i gang. Den første stemmeopgørelse kom i fre‐

dags den 12. april 2013. Den viste, at 12,54 pct. havde stemt på daværende tidspunkt. Næ‐

ste stemmeopgørelse kommer i morgen onsdag den 17. april 2013. Der sendes løbende

reminder mails + sms af sted ud til de medlemmer, der ikke har stemt. Derudover er loka‐

le aktiviteter vigtige. Formanden opfordrede til, at alle tænker i, hvordan vi kan under‐

støtte aktiviteter ude på arbejdspladserne for at få medlemmerne til at stemme.

Videre sagde formanden, at resultatet af urafstemningen kendes den 25. april kl. 15. Og

der er mulighed for både et ja og et nej til resultatet. Bliver det et ja, bliver dette straks

meldt ud. Bliver det et nej, bliver dette ligeledes straks meldt ud. I vil i givet fald senere

samme dag blive indkaldt til et ekstraordinært web HBmøde for drøftelse af det videre

forløb, inden et tilsvarende ekstraordinært møde i Sundhedskartellets forhandlingsud‐

valg. KL og Danske Regioner orienteres samtidig.

SLS beskrev den indsats, de har lavet for at få de studerende til at stemme.

HB drøftede herefter status for urafstemningen. Det blev blandt andet bemærket, at nogle

TR/FTR og kongresdelegerede reagerer på, hvorfor vi sender resultatet til uafstemning

netop nu. Det er væsentligt, at vi bliver ved med at gentage, hvorfor afstemningen er sat i

gang nu, og at det er vigtigt at stemme ja – det kan ikke siges for mange gange.

Der er nogle medlemmer, der har skiftet mening, og nu stemmer nej, fordi de vil vente og

se, hvad der sker på underviserområdet. Det er en udfordring, hvis lærerne får penge ud

af lockouten. For andre er det en mere fundamental diskussion om, hvorvidt vi står sam‐

men i fagbevægelsen. Oplevelsen er, at når vi sætter det til urafstemning, er vi ikke soli‐

dariske.

Det kan overvejes, om den video, der er lavet om urafstemningen, skal udsendes til TR, så

de får argumentationen endnu en gang. Det kan derudover overvejes, om der er behov

for, at vi indkalder kongressen ekstraordinært, så alle kan få en fælles forståelse af, hvor

vi står, og hvor vi skal hen fremadrettet.

Formanden bemærkede, at der så sent som i dag er sendt en mail til alle TR med forkla‐

ring på, hvorfor urafstemningen ligger nu, samt at det er vigtigt at arbejde for, at med‐

Side 7 af 20


lemmerne stemmer ja. Vi har forhandlet et resultat, som vi synes var det bedst mulige i

forhold til de givne rammer. Vi vil ikke fedtes ind i et lovindgreb, og vi kan ikke hjælpe

lærerne mere ved at vente. Hvis lærerne får flere penge, er det fordi de har afkøbt noget

andet. Det påvirker os gennem reguleringsordningen, men ikke på anden vis.

Formanden konkluderede, at der skrives ud til kongressen for at tydeliggøre, hvad det

var vi besluttede den 8. marts 2013, og hvad begrundelsen er for at vi har igangsat uraf‐

stemningen nu. Det er vigtigt, at kongressen forstår de handlinger vi iværksætter, og at

de også kan videreformidle dem. Så må vi overveje, hvad vi gør, når vi kender resulta‐

tet den 25. april 2013.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

Evaluering af OK13

Formanden sagde, at når vi har det endelige resultat på det regionale og kommunale om‐

råde, og når også forløbet på det statslige område er overstået, skal vi have evalueret

OK13‐forløbet. Det er planen, at vi gør det på det næste HBmøde i juni. Målet med eva‐

lueringen vil være at se fremad og sætte fokus på, hvad der fungerede godt ved OK13.

Evalueringen gennemføres i en kort form, og kan herudover kobles med overvejelserne

om, hvilke indsatsområder vi skal arbejde med i DSR frem mod OK15.

Forud for evalueringen her i HB er der behov at I hver især i jeres kredsbestyrelse tager en

drøftelse af forløbet. Til brug for dette vil der blive udarbejdet en række spørgsmål til in‐

spiration for evalueringsprocessen, som også vil blive anvendt i evalueringsprocessen i

SHK. I vil få spørgsmålene tilsendt i god tid, så der er tid til at drøfte dem i kredsbestyrel‐

sen.

Anbefalinger til svangreomsorgen – arbejdstidsregler

Formanden sagde, at efter en lang proces, hvor vi har forsøgt at presse på for en mere

fremtrædende rolle til sundhedsplejerskerne, har Sundhedsministeriet og Sundhedssty‐

relsen nu besluttet, at de fremtidige anbefalinger til svangreomsorgen er, at sundhedsple‐

jerskerne skal på besøg i hjemmet på 4./5. dagen efter ambulant fødsel. Anbefalingerne er

endnu ikke trådt i kraft, men det forventes at ske hen over sommeren.

Problemstillingen bør ikke være ny for kommunerne, da de tidligere anbefalinger fra 2009

lagde op til, at sundhedsplejerskerne både skulle på besøg på 2./3. dagen og 4./5. dagen

ved ambulant fødsel. Problemet har været, at disse anbefalinger ikke har været fulgt i

særlig stor grad. Det udgør et ledelsesmæssigt problem i kommunerne, så vi må hver især

gøre, hvad vi kan for at understøtte, at de nye anbefalinger bliver fulgt i fremtiden.

Videre bemærkede formanden, at grunden til, at det blev nævnt under punktet vedrøren‐

de forhandlingssituationen er, at anbefalingerne kan få betydning for sundhedsplejerskers

arbejdstid, da besøgene kan ramme ind i en weekend eller en helligdag. Sundhedsplejer‐

skerne er selvtilrettelæggende, men deres arbejdstidsaftale åbner mulighed for, at der

indgås lokale aftaler om arbejde om aftenen og i weekender. Naturligvis under respekt for

at de stadig er selvtilrettelæggende.

Til inspiration for eventuelle kommende lokale forhandlinger på dette område vil der

snares blive udsendt et notat til kredsene. Og derudover planlægges det, at samle tillids‐

Side 8 af 20


epræsentanterne for sundhedsplejerskerne på landsplan for at tage en snak med dem om

udfordringerne.

HB tilsluttede sig formandens bemærkninger.

Nyt fra Sundhedskartellet

Minitopmøde

Formanden sagde, at på minitopmødet i november 2012 blev det efterlyst, at der blev sat

fokus på kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcerne lokalt. Danske Regioner har i den

forbindelse udarbejdet en pjece. Organisationerne på b‐siden har løbende været inddraget

i processen, men det er Danske Regioner, der har været pennefører og har sat dagsorde‐

nen for pjecen. Pjecen forventes udsendt inden udgangen af april og den formidles til re‐

gionernes MED‐system. Der lægges i pjecen op til en bred dialog mellem ledelse og med‐

arbejdere om initiativer der kan sikre kvalitet og bedre anvendelse af ressourcerne.

HB vil få pjecen tilsendt, når den er endelig færdig, så den kan videredistribueres til TR

og andre relevante aktører.

Næste minitopmøde forventes afholdt den 30. april 2013, og temaet forventes at være af‐

bureaukratisering

4.1.1.1 OK13 på statens område

Sagsresume

Medlemmerne på SOSU‐skolerne har reageret med en del kritik af beslutningen om at

yde konfliktunderstøttelse på dagpengeniveau. HB har tilkendegivet at de vil revurdere

situationen, og på ny overveje spørgsmålet om konfliktunderstøttelse. Der er opstillet fire

mulige modeller

1. Dagpengemodellen

2. Sædvanlig løn – eksl. feriepenge og pension

3. Ensartet beløb, svarende til laveste grundløn for SOSU‐undervisere

4. Sædvanlig løn

Behandling på HBmødet d. 16. april 2013

Status på SOSU‐ konflikten

Formanden sagde, at vi er nu på tredje uge i lockouten. Og lige nu er det uvist, hvor læn‐

ge den får lov at fortsætte. Vi havde en fantastisk dag onsdag i sidste uge med flot frem‐

møde, god stemning og klare markeringer om, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at

der skal findes en løsning ved forhandlingsbordet. Vi fik vist, at vi står sammen på SOSU‐

området.

Formanden tilkendegav derudover, at hun hører, at medlemmerne deltager aktivt og kre‐

ativt i lokale aktiviteter og møder. Det er rigtig godt, fordi det fremmer sammenholdet og

fællesskabsfølelsen. Det får vi brug for, når lockouten er overstået.

I forlængelse heraf er vi godt i gang med at forberede tillidsrepræsentanter og medlem‐

mer på tiden efter konflikten. Målet er, at alle undervisere og tillidsrepræsentanter på SO‐

Side 9 af 20


SU‐skolerne skal have en række anbefalinger i forhold til, hvordan de skal forholde sig,

når de nye arbejdstidsregler træder i kraft. Derudover vil vi understøtte medlemmer og

tillidsrepræsentanter lokalt ved at oprettet et rejsehold, der i den kommende tid vil besøge

mange af landets SOSU‐ skoler og indgå i dialog med medlemmerne om håndteringen af

den nye situation.

HB drøftede herefter status for SOSU‐konflikten. Det blev blandt andet bemærket, at nog‐

le TR synes, det kunne være en god ide at samle alle TR på skolerne i forhold til de fælles

udfordringer de får fremadrettet – en ’debriefing’. Vi er også nødt til at se på, hvordan vi

kan gøre vores TR klar til de udfordringer der kommer bagefter i forhold til at hjælpe

medlemmerne, når arbejdstidsreglerne er ændret. I forlængelse heraf er det en overvejel‐

se, om vi lokalt kan lave et samarbejde på tværs af faggrupperne, så disse aktiviteter kan

ske fælles med de andre organisationer, fx ved at understøtte oprettelse af klubber.

Videre blev der spurgt til, hvordan organisationen skal forholde sig til de steder, hvor

studerende sendes studerende i klinik, nu hvor de ikke kan få undervisning?

Formanden bemærkede hertil, at det i udgangspunktet er FOA’s medlemmer, og de har

meldt ud på hjemmesiden, at det er en ok måde at håndtere konflikten på. Der hvor DSR

kan handle er i forhold til vores ledere, og understøtte dem i forhold til, hvad der er fag‐

ligt forsvarligt.

2. næstformanden bemærkede at det er vigtigt, at holde fast på, at vi ikke er med i slip‐

strømmen af KL/LC konflikten. Men at konflikten på vores område er separat for vores

undervisere. Og skulle det ske, at vi bliver kaldt til forhandlingsbordet har vi et udspil

klar.

2. næstformanden konkluderede, at det giver god mening med samarbejde på tværs af

organisationerne, og at det er tanken, at det rejsehold, der beskrives i bilaget skal laves

i fællesskab.

HB tilsluttede sig 1.næstformandens konklusion.

Professionshøjskoleområdet

1. næstformanden sagde, at der på professionshøjskoleområdet endnu ikke er fundet en

løsning på tillægsstigninger på adjunkt/lektortillægget. CO10 har meddelt, at der ikke er

midler til at sikre tillægsstigningerne. Vi har forstået, at såfremt der ikke findes en løsning

ved OK13 f.eks. i et regeringsindgreb, vil parterne mødes i perioden, for at finde en løs‐

ning.

Videre sagde 1. næstformanden at Metropol som bekendt allerede administreres efter et

ledelsesgrundlag og fra efteråret følger UC Lillebælt. De øvrige lokalaftaler udløber med

udgangen af 2013, og det er usikkert, hvorvidt de bliver fornyet. Meldingen fra de øvrige

UC’ere er, at ledelserne afventer OK13 resultatet og en udmelding fra Moderniseringssty‐

relsen. Præcis som for vores SOSU‐undervisere kommer vi derfor til at have et særligt

fokus på at understøtte tillidsrepræsentanter og medlemmer lokalt på uddannelsesinstitu‐

tionerne for at sikre dem imod et grænseløst arbejde.

Drøftelse om konfliktunderstøttelsesmodel

Side 10 af 20


HB drøftede bilaget vedrørende konfliktunderstøttelsesmodeller. Det blev blandt andet be‐

mærket, at det er vigtigt at vælge en model, der er mindre bureaukratisk i forhold til 2008.

Samtidig er det vigtigt, at vi får lavet en principbeslutning, så vi er enige om, hvad der

gælder fremadrettet. Og gerne at vi kommer væk fra sædvanlig løn. Det er ligeledes vig‐

tigt at melde ud, at en konsekvens for model 2‐4 er, at konflikten ikke udvides.

Det blev bemærket, at hvis vi vælger model 3, er der et problem i at tage laveste grundløn

– det er et dårligt kommunikativt signal. Derfor burde det overvejes, at udvide model 3,

så det ikke blot er laveste grundtrin, men trin 1, 2 eller 3 alt efter hvor man er indplaceret

men sin basisløb.

Det blev efterspurgt, hvad vi gør i forhold til ’konflikt’kontingent. Der er ikke opbakning

til at det skal opkræves, heller ikke selvom det er et engangbeløb på fx 100 kr.

1. næstformanden konkluderede, at vi vælger en model der tager udgangspunkt i mo‐

del 3, men med tre niveauer i forhold til grundlønsplacering uden tillæg – centrale som

decentrale (beløbet fratrækkes 8 procent – arbejdsmarkedsbidrag). Beslutningen gæl‐

der under forudsætning af, at konflikten ikke udvides. Med denne beslutning får vi

også fremadrettet brudt med retorikken i forhold til sædvanlig løn.

HB tilsluttede sig 1. næstformandens konklusion.

4.1.1.2 OK13/14 på det private område

Sagsresumé

Overenskomsten med PLA skal fornyes pr. 1. december 2013, mens øvrige overenskom‐

ster på det private område skal fornyes pr. 1. marts 2014. På baggrund af de smalle over‐

enskomstresultater i de offentlige områder, samt den økonomiske situation i de private

virksomheder har Sekretariatet et udarbejdet et udkast til debatoplæg til kravindsamlin‐

gen i det private arbejdsgiverområde.

I 2011/12 var der inviteret til medlemsmøder om overenskomstfornyelsen på det private

område over hele landet. Flere møder måtte aflyses på grund af meget lave tilmeldingstal

og de der blev gennemført blev afholdt for ganske få medlemmer. På den baggrund invi‐

teres der ikke til særskilte medlemsmøder på det private område her ved OK13/14, men i

stedet søger der koordineret med kredsene.

Behandling på HBmødet d. 16. april 2013

1. næstformanden sagde, at forberedelserne til OK13/14 på det private område er i gang.

Som det fremgår af bilaget lægges der op til de samme tre overordnede temaer, som ved

OK13:

• Løn

• Arbejdsliv og medindflydelse

• samt faglighed og professionel udvikling

I forlængelse heraf er der udarbejdet et debatoplæg, som tager udgangspunkt i disse tre

temaer. Debatoplægget planlægges udsendt til medlemmerne i begyndelsen af maj. Der

vil være mulighed for at fremsende krav frem til udgangen af maj. Udover debatoplægget

Side 11 af 20


er sekretariatet i gang med at udarbejde et faktabilag for de kommende forhandlinger. Det

vil blive udsendt til HB til orientering, når det foreligger.

HB drøftede herefter bilaget. Det blev blandt andet bemærket, at der i debatoplægget står

at ’købekraften bevares så vidt muligt’. Vi bør ikke lægge os ned på forhånd og derfor bør

der bare stå, at ’købekraften bevares’.

I relation til drejebogen er det en udfordring, hvis vores kravindsamling kommer til at

ligge oven i konflikt på PLA‐området. Herudover bør der gøres nogle overvejelse i for‐

hold til opdeling i aktiviteter vedr. hhv. PLA og øvrige privatansatte. Det gælder også en

opdeling af drejebogen.

Generelt bør vi overveje, at gøre de privatansatte til et særligt indsatsområde i forhold til

at få flere medlemmer. I forlængelse heraf blev der efterlyst fyraftensmøder for de privat‐

ansatte. Fra sekretariatet blev der orienteret om, at der pt. er planlægning i gang af et fyr‐

aftensmøde. Problematikken vedr. ydernummer er af principiel karakter og fordrer en

kongresbeslutning.

På den lidt længere bane er der behov for, at vi får en drøftelse af, hvordan vi håndterer

problemstillingen vedr. ydernummer.

1. næstformanden konkluderede, at de tre temaer for OK13/14 er som skitseret i bilaget.

Retorikken i forhold til købekraften skærpes. I forhold til PLA følger vi udviklingen

og tilpasser processen, hvis der er behov for det. Spørgsmålet om ydernummer vil blive

taget op igen HB umiddelbart efter sommerferien, men det kan ikke nås til OK13/14.

HB tilsluttede sig 1. næstformandens konklusion.

4.1.2 Medlemsfokus i forhold til medlemstilfredshed

Sagsresume

Som opfølgning på medlemsudviklingen og på medlemstilfredshedsundersøgelsens

resultater er der behov for at fastlægge nye indsatsområder i forhold til

medlemsfokus.

Der er behov for stillingtagen i forhold til:

• at HB orienteres om kredsenes/Lederforeningens planer for indsatser

• at HB beslutter fælles indsatsområder

• at resultaterne fra Medlemstilfredshedsundersøgelsen offentliggøres

Behandling på HBmødet d. 16. april 2013

1. næstformanden sagde, at sidst HB drøftede medlemsfokus var på HB mødet i januar,

hvor HB besluttede, at sagen skulle til behandling i HB igen på mødet i april, når bestyrel‐

serne havde haft lejlighed til at drøfte medlemsudviklingen og medlemstilfredshedsun‐

dersøgelsens resultater. Som supplement til den kvantitative medlemstilfredshedsunder‐

søgelse, som blev præsenteret i januar, er der lavet en kvalitativ undersøgelse, der beskri‐

ver nærmere, hvad der gør medlemmerne tilfredse med deres medlemskab af DSR.

Side 12 af 20


HB drøftede herefter bilaget. Det blev blandt andet bemærket, at medlemstilfredshedsun‐

dersøgelsen skal offentliggøres – men det er en overvejelse hvor meget det interesserer

medlemmerne.

Resultaterne af undersøgelsen er blevet drøftet i kredsene, men flere steder er de endnu

ikke omsat til konkrete handlinger. De aktiviteter, som er foreslået i bilaget ser fornuftige

ud. En platform kunne også være fagdage eller andre faglige arrangementer, som kan

være med til at samle organisationen.

Det blev bemærket, at i stedet for at vi skal opfinde den dybe tallerken i hver kreds, bør

der laves en fælles pakke til de studerende med tilbud om bl.a. sociale aktiviteter, opsø‐

gende medlemsdialog, mentorordning mv. Derudover er der behov for at systematiseret

og målrettet indsats i forhold til, hvordan vi fastholder de nyuddannede i en periode, fx

de første to år. Den personlige kontakt er det vigtigste. Men vi skal også have fokus på,

hvordan vi anvender sms, app, facebook og andre sociale medier – og kredsene skal ind‐

drages.

Det blev også bemærket, at det er en overvejelse – i stedet for at ringe til de medlemmer,

der melder sig ud – at ringe til medlemmerne inden de melder sig ud. Måske kan man

lade sig inspirere af djøf. Et andet sted, hvor vi kan lade os inspirere fra djøf, er en syste‐

matisk opfølgning på vores sagsbehandling.

SLS redegjorde for, hvordan de har ringet rundt og hindret udmeldelser. Det blev i for‐

længelse heraf blev efterlyst, at kredsene får begrundelserne ud fra de medlemmer, der er

ringet til i forbindelse med udmeldelse.

1. næstformanden konkluderede, at vi forfølger tanken om, at hver enkelt kreds præ‐

senterer de lokale aktiviteter. Og i forlængelse her af vil der blev fulgt op i Kvæsthuset.

Indsatsen skal både være central og lokal, og så skal vi videndele succeserne på tværs.

Videre konkluderede 1. næstformanden at det endnu er for tidlige at beslutte fælles

indsatsområde – det vender vi tilbage til, når vi er kommet lidt længere med opfølg‐

ningen. I forhold til offentliggørelse er der enighed om, at hovedtendenserne meldes

ud.

HB tilsluttede sig 1. næstformandens konklusion.

4.1.3 Evaluering af Ledelsescentret

Sagsresume

HB vedtog på mødet den 9.‐ 10. marts 2010 den konkrete overordnede organisering af

lederområdet i DSR. HB besluttede i august 2010, at Ledelsescentret skal organiseres efter

Kombinationsmodellen og finansieres ved brug af Model B med en overgangsordning i 2011 og

2012. HB besluttede ligeledes, at de organisatoriske rammer skal evalueres efter 2 års

drift.

Evaluering af Ledelsescentret vil ske på to HB møder – i april og juni. På HB mødet i april

drøftes evalueringen med henblik på at sætte politisk retning og principper for den frem‐

Side 13 af 20


tidige struktur på lederområdet. På HB mødet i juni fastlægges den fremtidige organise‐

ring og den økonomiske ramme.

Evalueringen af Ledelsescentret tager udgangspunkt i de nedenstående politiske princip‐

per og administrative forudsætninger, besluttet på HB mødet den 17. november 2009:

• Klar ansvarsfordeling, således at det er tydeligt for lederne, hvem der varetager

deres interesser

• Lederne skal spille en rolle i professionen

• Lederne skal opleve en organisation, der går i dialog og lytter til ledernes behov

• Ledernes interesser skal varetages på alle niveauer

• Lederne skal have en klar og tydelig indgang til organisationen

Med reference til disse principper blev nedenstående administrative forudsætninger for‐

muleret. Forudsætningerne imødekommer en koordineret og sammenhængende indsats

for lederområdet:

• Understøtte og styrke sammenhæng i interessevaretagelsen

• Entydighed i opgaveløsningen – hvem gør hvad

• Opnåelse af synergieffekter og udbrede ”best practice” principper

• Frigøre ressourcer med henblik på at styrke prioriteringen af udviklingsopgaver

• Inddragelse af lokal viden i forhold til daglig sagsbehandling

Formålet med at evaluere Ledelsescenteret er at afdække om den nye organisering under‐

støtter organisationens mål med dels den administrative servicering af medlemmerne, og

dels den politiske interessevaretagelse.

Evalueringen er overordnet designet ud fra tre forskellige perspektiver, der på forskellig

vis understøtter formålene med evalueringen:

• Det politiske perspektiv

• Medlemsperspektivet

• Det organisatoriske perspektiv

Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Indledningsvis var der præsentation af resultaterne fra den politiske del af evalueringen

ved ekstern konsulent Tor Nonnegaard‐Pedersen fra Konsulentvirksomheden Implement.

HB drøftede herefter evaluering af Ledelsescentret.

Formanden sagde indledningsvis, at målet med drøftelsen er, at HB beslutter principper

for det videre arbejde.

Indledningsvis sagde formanden, at såfremt medlemmer af HB ikke ønsker, at der frem‐

adrettet skal være et selvstændigt sekretariat for Lederforeningen, burde dette fremføres i

starten af drøftelsen. Det blev hertil bemærket, at der er opbakning til kongressens beslut‐

ning om at oprette en Lederforening, men at der kan være forskellige løsninger i forhold

til den administrative understøttelse, og at den administrative understøttelse ikke nød‐

vendigvis skal være en selvstændig enhed. Omvendt blev det bemærket, at Ledelses‐

Side 14 af 20


centret bør have en selvstændig ledelse og økonomi på samme niveau som i kredsene,

sådan at Ledelsescentrets chef refererer direkte til Lederforeningens formand. Hertil blev

det dog blev bemærket, at det overordnede ansvar bør placeres i Hovedbestyrelsen, idet

lederområdet ikke bør være et selvstændigt område.

Flere bemærkede, at der er en sårbarhed i den nuværende konstruktion. Hertil blev det

bl.a. bemærket, at det kan være en løsning at løsne den geografiske binding af Ledelses‐

centrets medarbejdere. Det blev også bemærket, at det er vigtigt, at der er en tæt kontakt

mellem kredsene og de medarbejdere, der arbejder med lederne, og når afstanden øges

skaber det mindre overblik over hvilke arbejdspladser, der er problemer på. Hertil blev

det dog bemærket, at der bredt set kan være behov for videndeling – også mellem kred‐

sene.

Det blev bemærket, at drøftelsen ikke skal være en evaluering af Lederforeningen men en

evaluering af hvordan midlerne anvendes. Det blev også bemærket, at drøftelsen ikke

fokuserer på medarbejderne, men er en overordnet politisk drøftelse, sådan at området

oprustes ledelsesmæssigt.

Det blev også bemærket, at det er en udfordring, at lederne nok har fået en indgang til

deres egne sager, men at der er en risiko for, at de bevæger sig længere væk fra fællesska‐

bet. Det blev i forlængelse heraf også bemærket, at Lederforeningen indtil nu p.t. har haft

særligt fokus på de helt særlige lederinteresser og i mindre grad sundhedspolitiske og

faglige elementer, som har stor betydning for fællesskabet. Det er nødvendigt i højere

grad at fokusere på, hvad der forener os på det ledelsesmæssige og faglige område.

Det blev endvidere bemærket, at Ledelsescentret kan få større selvstændighed, men at det

skal ske i takt med at samarbejdet med den øvrige organisation styrkes.

Endelig blev det bemærket, at processen omkring Ledelsescentret har trukket alt for langt

ud, og at hele organisationen bærer et ansvar for, at der endnu ikke er fundet en løsning.

Det blev i HB foreslået, at der i HB med jævne mellemrum sker drøftelser af det ledelses‐

mæssige område mhp. at opnå et fælles overblik og spille tættere sammen.

2.næstformanden sagde, at hun ikke mente, at Lederforeningen skal have en kredsstruk‐

tur, idet en lang række af opgaverne på ledelsesområdet hører ind under fællesskabet. Til

gengæld bør der være klarhed over, hvem der løser hvilke opgaver.

1.næstformanden sagde, at der ikke bør være en kredsstruktur, men en landsdækkende

Lederforening og et velfungerende Ledelsescenter. Det er vigtigt, at der i kredsene er en

forbindelse til Lederforeningen, så man opfanger problemfelter. Evalueringen peger på, at

der skal være tydelighed om hvor opgaverne er placeret. Det skal ikke være et selvstæn‐

digt mål, at der krone for krone anvendes lige så mange midler på de forskellige med‐

lemsgrupper.

Formanden konkluderede, at der i HB er bred opbakning til, at organisationen jf. love‐

ne har en Lederforening. Der er meget, som vi lykkes godt med, og mange medlemmer

oplever, at de har fået et godt tilbud og sagsbehandling, ligesom der er sat fokus på den

organisatoriske del, f.eks. i forhold til Leder‐TR. Vi skal arbejde videre med disse posi‐

Side 15 af 20


tive tiltag. Der er dog også noget, vi kan blive meget bedre til, f.eks. den fælles viden‐

deling, både på det politiske og det administrative plan, hvor alle parter skal blive bed‐

re til at bringe viden videre. Vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden til at blive gode

og stå sammen i forhold til arbejdet med medlemmerne.

Hovedbestyrelsen skal drøfte strukturen for den administrative understøttelse. Der

savnes argumentation for, hvorfor chefen for Ledelsescentret alene skal referere til Le‐

derforeningens formand. I forhold til den geografiske binding af ledelseskonsulenter‐

ne er tiden kommet til, at vi diskuterer om denne beslutning skal opretholdes.

Organisationen skal blive bedre til den fælles politiske påvirkning og understøtte hin‐

anden i at påvirke de politiske dagsordener.

Bilaget til junimødet vil indeholde konkrete bud på økonomiske rammer og strukturel‐

le modeller for den administrative understøttelse af Lederforeningens arbejde.

Arbejdet med snitflader og fordeling af opgaver arbejdes der videre med på sigt.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

4.1.4 Beskæftigelsespolitik

Sagsresume

1.næstformanden redegjorde for baggrunden for, at der nu foreligger et forslag til beskæf‐

tigelsespolitik. Der er tale om en overordnet beskæftigelsespolitik, som ikke er på et detal‐

jeret niveau.

HB drøftede herefter oplægget til beskæftigelsespolitik. Der blev udtrykt tilfredshed med

at Dansk Sygeplejeråd har holdninger til dette område. Dog blev det foreslået, at oplæg‐

get får den bredere betegnelse ’arbejdsmarkedspolitik’.

Under drøftelsen blev det bl.a. bemærket, at en enkelt jobformidlingsenhed pr. region kan

være for lidt, at der kan være behov for et endnu bedre samarbejde med DSA, at kommu‐

nerne p.t. satser på at ansætte sosu‐personale frem for sygeplejersker, og at dette kræver

opmærksomhed i forhold til kommunernes budgetsituation og det medicinske område, at

det er problematisk, at der er ledige stillinger, som kræver en specialeerfaring, der ikke er

til stede blandt de ledige medlemmer samt at sygeplejerskernes mobilitet ikke er særlig

stor.

Det blev desuden bemærket, at det er problematisk, at vi understøtter, at sygeplejersker

tager til Norge, når der f.eks. er ledige sygeplejerskestillinger i udkantsområder i Dan‐

mark. Hvis vi skal understøtte det skal det være i et karriereudviklingsperspektiv og ikke

i et beskæftigelsesperspektiv. Det blev endvidere bemærket, at nogle af de sygeplejersker,

som mister dagpengeretten, har andre udfordringer end alene ledighed, og at disse med‐

lemmer har brug for særlig støtte.

2.næstformanden tilsluttede sig forslaget om at kalde oplægget en arbejdsmarkedspolitik

og bemærkede desuden, at seniorer ikke nødvendigvis er en udsat gruppe.

Side 16 af 20


2.næstformanden lagde endvidere op til en drøftelse af velfærdspilotordningen i et pro‐

fessionsudviklingsperspektiv. 1.næstformanden redegjorde for velfærdspilotordningen på

det akademiske område, som bl.a. handler om at introducere akademikere for virksom‐

heder, som ikke hidtil har anvendt akademikere. Det foreslås nu, at denne ordning også

overføres til FTF‐området. Der er endnu ikke vedtaget en ordning, der kan anvendes i

forhold til professionsuddannede.

Det blev på HBmødet foreslået, at HB’s stillingtagen til spørgsmålet om velfærdspiloter

udskydes til et senere tidspunkt, hvor de formelle rammer er på plads og hvor beskæfti‐

gelsessituationen er anderledes. Flere udtrykte på den anden side opbakning til idéen,

som kan være med til at bryde grænser for professionen.

Formanden sagde, at vi skal overveje, hvorvidt vi vil arbejde for at få en 4‐årig dagpenge‐

periode igen, men derimod arbejde for genoptjeningsretten.

1.næstformanden sagde opsummerende, at der er en særlig udfordring i forhold til at

skaffe kandidater til visse ledige stillinger, og præsenterede her DSA’s ordning med job‐

ordre, hvor DSA forpligter sig til at finde en match til de ledige stillinger. På grund af per‐

sonregisterloven kan dette kun ske i DSA‐regi. I forhold til den ikke‐job‐parate ’restgrup‐

pe’ gives der hjælp til, at disse kan finde en anden karrierevej.

I forhold til beskæftigelsespolitik vs. arbejdsmarkedspolitik sagde 1.næstformanden, at

det kan være en fordel at udarbejde en politik med et bredere arbejdsmarkedspolitisk

perspektiv. I forhold til aktivt at anbefale, at dimittender søger arbejde i udlandet, sker det

når der ikke er ledige stillinger i Danmark, men vejledning i at søge job i udlandet

sker i alle tilfælde, hvor medlemmer kontakter DSR herom.

1.næstformanden konkluderede, at oplægget revideres på baggrund af HB’s bemærk‐

ninger og vil blive fremsendt til HB herefter. Elementet omkring velfærdspiloter tages

ud af bilaget i første omgang. Det kommende bilag vil blive bredere og også rumme et

arbejdsmarkedspolitisk sigte.

HB tilsluttede sig 1.næstformandens konklusion.

4.1.5 DSRʹs indsats i f.t. medlemmer med nedsat arbejdsevne

Sagsresume

HB havde en første drøftelse af problemstillingen vedr. medlemmer med nedsat arbejds‐

evne (her defineret som medlemmer visiteret til flexjob, medlemmer på førtidspension og

langtidssygemeldte medlemmer) på HB mødet i januar 2013.

Meget tyder på, at det fremover – i forbindelse med den ændrede lovgivning på området ‐

bliver endnu sværere for medlemmerne at finde et fleksjob. Derfor er det af stor betyd‐

ning, at fleksjobreformen følges, og at vi har mulighed for at kunne dokumentere og ge‐

nerere viden om udviklingen.

Bilaget indeholdt konkrete forslag til den bistand, medlemmer med nedsat arbejdsevne

kan forvente at få gennem deres medlemskab i Dansk Sygeplejeråd på arbejdspladsni‐

veau, på kredsniveau og på centralt niveau.

Side 17 af 20


Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Under HB’s drøftelse blev det bl.a. bemærket, at kredsene har svært ved at rumme de

meget komplekse regler, og at det er ønskeligt med et videnscenter på dette område sva‐

rende til juridisk videnscenter. Det kræver meget specialisering viden at håndtere disse

sager, og den viden er ikke altid tilgængelig på det lokale niveau. 1.næstformanden sagde,

at de faglige konsulenter i kredsene altid kan henvende sig til DSA’s socialrådgivere mhp.

at få konkret rådgivning.

Det blev også bemærket, at indsatsen vil ske på et forskelligartet niveau, idet de mindre

kredse ikke har mulighed for at ansætte socialrådgivere eller medarbejdere med specia‐

listkompetencer på dette felt.

Det blev endvidere FTR og TR føler sig udfordret i forhold til sociale kapitel og i deres

rolle i forhold til indsatsen i forhold til medlemmer med nedsat arbejdsevne.

Endelig blev det bet blev bemærket, at der i bilaget savnes et fokus på det personalepoliti‐

ske område mhp. at medlemmer med nedsat arbejdsevne får særlige hensyn i personale‐

politikken.

Formanden sagde, at alle er enige om, at der skal gøres en indsats på dette felt, og at der

kan være et potentiale i et tættere samspil mellem DSR og DSA.

1.næstformanden konkluderede, at der var opbakning til, at den administrative chef‐

gruppe arbejder videre indsatsen i forhold til medlemmer med nedsat arbejdsevne på

baggrund af oplægget og drøftelsen på HBmødet.

HB tilsluttede sig 1.næstformandens konklusion.

4.1.6 Generalforsamling i Pensionskassen for Sygeplejersker

Sagsresume

På PKA’s generalforsamling den 23. april 2013, behandler man en række ændringsforslag

til Pensionsvilkår og Vedtægt. I henhold til PKA’s vedtægt skal ændringer i Pensionsvil‐

kår og Vedtægt udover vedtagelsen på generalforsamlingen godkendes af DR og DSR.

Nogle ændringer er afledte konsekvenser af den nye skattereform, og de vil efter general‐

forsamlingen skulle implementeres med tilbagevirkende kraft, mens andre træder i kraft

ved vedtagelsen. PKA har derfor anmodet om, at DSR/HB forhåndsgodkender de foreslå‐

ede ændringer, samt giver bemyndigelse til at bestyrelsen kan foretage ændringer, der

eventuelt måtte blive krævet af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen. Hvis der ikke sker

ændringer i forslagene på PKA’s generalforsamling, har DSR’s hovedbestyrelse hermed

godkendt ændringerne omkring Pensionsvilkår og Vedtægt.

De foreslåede ændringer af Pensionsvilkår og Vedtægt har været diskuteret i bestyrelsen

for PKA, hvor såvel DSR’s formand og næstformand har deltaget. Ændringerne fremgik

af bilaget.

Side 18 af 20


Behandling på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Formanden motiverede bilaget og understregede, at de foreslåede forandringer er nød‐

vendige i forhold til ændret lovgivning. Forslaget om et nyt bestyrelsesmedlem afspejler

et pres fra omverdenen i forhold til at bestyrelserne i arbejdsmarkedspensionerne får flere

særlige sagkyndige medlemmer.

HB drøftede herefter generalforsamlingen og de foreslåede ændringer, som der var op‐

bakning til.

Det blev bl.a. foreslået, at HB på et senere tidspunkt tager en bredere drøftelse af pensi‐

onsområdet.

Formanden konkluderede, at der var opbakning til, at HB forhåndsgodkender forslag

til ændring i vedtægt og pensionsvilkår for PKA, som skal behandles på generalfor‐

samlingen i PKA den 23. april 2013 som anført i bilaget, at HB giver PKA’s bestyrelsen

bemyndigelse til at foretage ændringer, der eventuelt måtte blive krævet af Finanstil‐

synet og Erhvervsstyrelsen, og at HB godkender, at Erik Adolphsen, tidligere admini‐

strerende direktør i Industriens Pension, indtræder i bestyrelsen for PKA.

HB tilsluttede sig formandens konklusion.

5.2.1 ICN 2013 – CNR og kongres den 16.‐23. maj 2013

Sagsresume

Formålet med punktet er at orientere HB om dette års ICN Council of National Represen‐

tatives (CNR) og Kongres 2013, der finder sted hhv. den 16. – 19. maj og den 18. ‐ 23. maj

2013 i Melbourne, Australien.

ICN’s kongresser finder sted hvert 4. år og samler tusindvis af sygeplejersker verden over,

der mødes for at udveksle viden og hente inspiration til udvikling af sygeplejen. Temaet

for kongressen i 2013 er ”Equity and Access to Health Care” med fokus på 11 undertemaer

vedrørende patientsikkerhed, teknologi, ledelse, uddannelse mv.

Fra DSRs hovedbestyrelse deltager Grete Christensen og Anni Pilgaard i CNR og Kon‐

gressen, og John Christiansen, Else Kayser og Vibeke Schaltz i Kongressen.

Drøftelse på HBmødet d. 16.‐17. april 2013

Formanden orienterede om planerne for kongressen og de temaer, der dagsordensættes

fra vores side, herunder kliniske ekspertsygeplejersker.

HB tog formandens orientering til efterretning.

6 Eventuelt

Der blev bl.a. orienteret om status for processen vedrørende ansættelse af kredschef i

Kreds Sjælland.

De er delegeretmøde i DSA 4. juni, hvor der bl.a. drøftes vedtægtsændringer, hvorfor der

vil blive taget initiativ til et webmøde mhp. at drøfte forslagene.

Side 19 af 20


Mødet sluttede kl. 13.15.

Referat godkendt på HBmøde den 19.‐20.6.2013.

Grete Christensen

Anni Pilgaard

Dorte Steenberg

Side 20 af 20

/Anne Granborg

Referent: Tue Raphael Hansen

More magazines by this user
Similar magazines