Musikbladet nr. 2 2005 - Emu

emu.dk

Musikbladet nr. 2 2005 - Emu

–for gymnasie- og hf-lærere

I dette nummer:

• Elektroakustisk musik i gymnasiet

• Lytteopgave: »Malerens Palet«

• Omtale af »Musikformilding.dk«

• Noget om SNYK

– og meget mere

2 Juni 2005

Gymnasieskolernes Musiklærerforening


– for gymnasie- og hf-lærere

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Musiklærerforening

Musikbladet udkommer fi re gange årligt. Oplag: 800.

Abonnement hvis man ikke er medlem af foreningen: 150 kr. årligt.

Web: www.emu.dk/gym/fag/mu/bladet/bladet.html

Redaktion

Jørgen Aagaard (ansvarshavende)

Rie Petersen

Jakob Jensen

Indlæg sendes til:

Jørgen Aagaard

aa@kvuc.dk

A. N. Hansens Allé 22, 2900 Hellerup

Tlf. 39 62 49 83

Eller til:

Jakob Jensen

jakob.mj@get2net.dk

Matthæusgade 27, 2. tv., 1666 Kbh. V

Deadlines

Nummer 1: 1/3

Nummer 2: 15/5

Nummer 3: 1/9

Nummer 4: 15/11

Annoncer:

Helside: kr. 950

Halvside: kr. 550

Annoncer og andre opsætte indlæg modtages

helst i pdf-format og i faktisk størrelse.

Illustrationer til indlæg vedlægges gerne separat og i fx 300 dpi.


4





4



Leder



4 af Jørgen Aagaard

4

Har vi været musikindustriens

stik-i-rend-drenge? Er vi alt for

tit faldet for fristelsen til det hurtigt

fungerende, men lettere underlødige?

Er der musik der bare er bedre end

andet – og hvem skal bestemme det?

Var det på høje tid at vi fi k vendt bøtten

og startet på en frisk på det ene og

det andet niveau? Kan Haarder blive

musikfagets redningsmand – nu hvor

reformen allerede kræves reformeret?

Hvad gør Gymnasieskolernes Musiklærerforening

for de kolleger som nu

står med fugtige øjne og stirrer efter

de tabte timer? Hvordan lytter man

til den nye kompositionsmusik? Hvad

har SNYK at byde på? Hvordan driver

man et skolebigband? Hvordan formidler

man kompositionsmusikken

til unge i folkeskole og ungdomsuddannelser?

Dette nummer af Musikbladet har

– om ikke svar, så dog nogle bud på

eller drøftelser af disse vigtige emner,

og der bliver forhåbentlig også skabt

skrivekløe og modsigelses-, indsigelses-

eller forslagslyst til en debat om

vores dejlige fag som tydeligvis ikke

bare har en selvfølgelig placering i

ungdomsuddannelserne; der skal argumenteres

og arbejdes for faget i hø-

jere grad end

vi troede, og

Musi k lærerf

o r e n i n g e n

burde måske

overveje et ekstra medlem i bestyrelsen

til kun at tage sig af lobbyisme.

Vi vil gerne have fl ere indlæg om

det konkrete arbejde på skolerne, hvad

enten det er musiklokaleindretning,

koncertvirksomhed, samarbejde med

komponister og musikere eller andre

aktiviteter.

Undervisningsministeriets og

kommunernes slogans: Flere elever

og kursister i mindre lokaler, fl ere

skriftlige opgaver for mindre rettereduktion,

mere ambitiøse studieplaner

på færre timer. Hvem betaler? Elever,

kursister og lærere? Er vi med på

den?

Til at lette lidt af dagligdagens pres

kan man dog søge gode materialer og

kollegiale råd om grej, programmer

og meget mere på skolekoms musikside

eller Emus internetsider. Vidensdeling

må være en af vejene frem.

God læselyst med Musikbladet nr.

2 2005!

3


4 4

Formandens klumme

4

4 af Peter Drenck


Reformens umiddelbare

konsekvenser

I løbet af denne måned har vi set de

første konsekvenser reformen giver

for vores fag. Det har givet anledning

til frustration og ærgrelse mange steder.

Der er ingen tvivl om at vi her og

nu står med et generelt fald i antal

hold og timer for vores fag. Det var

vi til en vis grad forberedt på, idet det

på forhånd var givet at vi skulle dele

timerne og holdene med billedkunst,

og nogle steder også med drama og

mediefag. På sæt og vis kunne det heller

ikke komme bag på os at det ville

være problematisk at oprette rene musikstudieretninger

alle steder. Det er

svært herfra at sige præcist hvor stort

et indhug der er gjort på musikfaget,

dels fordi der endnu foregår forhandlinger

rundt omkring om anbringelse

af elever, dels fordi vi simpelt hen

mangler indberetninger fra mange

skoler. I den forbindelse vil jeg bede

hver enkelt skole om at indberette til

regionsrepræsentanten, hvis de ikke

allerede har gjort det, hvordan det ser

ud med holdoprettelsen, samt eventuelt

hvordan søgetallene så ud – det er

ikke altid de to ting hænger sammen.

Regionsrepræsentanterne har lavet

et stort stykke arbejde med at

samle oplysninger sammen, men der




mangler stadig en masse, for at få det

store overblik. Et umiddelbart gæt, på

grundlag af de indtil videre indhøstede

oplysninger, siger at mellem en

tredjedel og en fj erdedel af C-niveau

holdene mangler, i forhold til hvad vi

er vant til, og det er selvfølgelig alvorligt

nok. Muligvis kan der indhentes

en del af disse timer siden hen – for

det første til jul hvor eleverne kan

vælge om på studieretning og også på

kunstnerisk fag, men også i forbindelse

med de 2-3 valgfag de stadig har i

løbet af deres gymnasietid. Imidlertid

er der forskellig praksis, idet man på

nogle skoler, i modstrid med intentionerne

i bekendtgørelsen, ønsker at

fastholde eleverne på deres oprindelige

valg. Det er imidlertid mit indtryk

at mange rektorer har et ønske om at

rette op på situationen for faget. En

rektor jeg talte med var lidt ærgerlig

over at der havde været for få ansøgere

på hans gymnasium til en studieretning,

men var fortrøstningsfuld med

hensyn til at få nogle af eleverne til at

skifte om, så den skulle være på plads

efter jul. Og i hvert fald, så skulle efterårets

musikdag for alle 1.klasser bibeholdes,

uagtet om de havde musik

eller ej – faget var simpelt hen for vigtigt

for skolen til at man bare kunne

5


stryge det. På den anden side så står

vi også over for rektorer på nogle af de

store gymnasier, der ser et stort antal

kunstneriske fag som et godt konkurrenceparameter

i de kommende

taxameter-tider, når amterne bliver

nedlagt. Det gælder om at overbevise

dem om at det måske ikke er så vigtigt

at se på hvor meget der udbydes, men

hvordan det der er, føres ud i livet, og

hvilken betydning det har for institutionen.

Bestyrelsens videre arbejde

Bestyrelsens strategi for det videre arbejde

er primært langsigtet, med det

overordnede mål at få faget tilbage

som obligatorisk fag. I denne tid arbejder

vi gennem regionsrepræsentanterne

med at få indsamlet resultaterne

af SWOT-undersøgelsen – se

Musikbladet 1 fra marts samt sidste

månedsbrev – der skal skabe grundlag

for vores argumentation over for

politikerne med hensyn til genindførelsen

af faget som obligatorisk fag.

Vi har også haft bestyrelsesmøde to

dage i Ebeltoft, hvor vi efter bedste

evne besvarede undersøgelsen, som

giver et godt grundlag for det videre

arbejde. I august vil Christine Halse,

Sven Gaardbo og jeg selv bearbejde

de indkomne svar, og på grundlag af

disse vil bestyrelsen basere en strategi

for det videre arbejde

Som det også fremgår af de tidligere

månedsbreve, så afholder vi os

ikke fra her-og-nu tiltag, her tænker

6

jeg mest på Thomas Nilssons brev til

Brian Mikkelsen, der problematiserede

det forhold at obligatorisk musik

forsvinder, samtidig med at man fra

Kulturministeriets side iværksætter

en storstilet plan for at forstærke den

Musikalske Fødekæde, samt vores

velkomst til Bertel Haarder, gengivet

her:

Kære Bertel Haarder

09-03-2005

Til lykke med udnævnelsen til undervisningsminister,

vi ser frem til et godt

samarbejde i de kommende år, med

vores fags implementering i gymnasiereformen,

et spændende projekt,

som nok skal give udfordringer for den

kommende tid. Det er godt at få en

minister på posten, der har erfaring

med at iværksætte reformer, vi husker

endnu 1988-reformen, der for vores

fag var en ubetinget succes, der medførte

en højnelse af fagligheden på alle

niveauer, samt en udbredelse af fagets

B- og A-niveau på langt størstedelen

af landets gymnasier, en succes der

har givet musik en særdeles central

rolle i det billede man generelt har af

nutidens almene gymnasium.

Når jeg som formand for Gymnasieskolernes

Musiklærerforening

henvender mig til dig, så er det med

henvisning til interviewet i Politiken

8/3 2005, hvor navnlig én ting brændte

sig ind på nethinden. Det var be-


mærkningerne om morgensang i gymnasiet.

Der er ingen tvivl om at det er

en ting som er særdeles værdifuld som

kulturel ballast for eleverne, og det er

en samlende faktor for den pågældende

institution, og ofte en mulighed for

at møde poesien og musikken i praksis

i en social sammenhæng. Som du

selv skriver, var det for Jer nærmest på

trods, at det fungerede, men jeg har

nu set andre sammenhænge, hvor den

tilbagevendende samling om sangen

fungerede uden de store problemer, og,

sjovt nok, også som et elevkrav.

Nu er det jeg ikke kan lade være

med at gøre opmærksom på et problem

i forbindelse med dine tanker

om morgensang, og den kommende

Gymnasiereform. For første gang overhovedet

i gymnasiets historie er faget

musik, førhen sang, taget ud som obligatorisk

fag, hvilket vil være en alvorlig

hæmsko for den fremtidige fællessang,

idet det var herigennem eleverne fik et

kendskab til et vist mål af den fælles

kulturarv, som de mest anvendte danske

sange er, samt en træning i at bruge

stemmen til at synge med. En 1g’er under

vores nuværende system kom nu

lige godt gennem systemet med en ballast

på 25-30 sange. Jeg frygter, med

det kommende system, at det er under

halvdelen af en årgang der vil kunne

det. Det er, alt andet lige, en udhuling

af fællessangen. Når nu ikke alle har

dette fælles gods, vil det være sværere

at opretholde morgensangen, som et

godt fundament, man kan frygte at

det vil diffusere ud til laveste fællesnævner.

Der er mange andre ting, der bliver

problematiske i denne forbindelse,

men det var ikke formålet med

denne skrivelse, som nok nærmest er

for at tage trykket af den frustration

man kan komme til at føle som musiklærer,

og når du nu siger som du

gør, så er det kun for at give dig ret,

og dermed udtrykke vores enighed

med ideen, men samtidig pege på det

nedslående i situationen. Reformen

kører, vi er godt klar over at der ikke

kan komme ændringer, selv om vi som

forening føler der er taget en gal beslutning,

i og med faget er blevet valgfag,

fordi musik netop er et samlende

fag, og et fag der på mange måder har

de elementer iboende, som reformen

lægger op til. Vi ser nu også frem til

at indgå i reformen, for der er også

mange spændende tanker bag, og vi er

sikre på at vi nok skal kunne indgå i

mange sammenhænge her, men altså

ikke som formidlere af en basal fælles

sangliste/curriculum, og det synes vi

selvfølgelig er ærgerligt.

Venlig hilsen Peter Drenck,

Formand for Gymnasieskolernes

Musiklærerforening

Almen Studieforberedelse

I forbindelse med time- fagfordelingen

skal man være opmærksom på at

der kan være problematik omkring

7


Almen Studieforberedelse og musik.

Hvis faget hænger sammen med en

studieretning, så skulle der ikke være

de store problemer, for så kan man

indgå på linje med de øvrige fag, og

så er det ikke så stort et problem at

man afgiver timer til det. Hvis derimod

musikholdene er stykket sammen

ud fra elevønsker, på tværs af

studieretningerne, så kan der virkelig

opstå ballade, for så er det besværligt

at få timerne ”igen”. Der er for rektor

mulighed for at nedsætte eller fjerne

kravet om afgivelse af timer til Almen

Studieforberedelse i sådanne tilfælde,

men jeg kan forstå at det er noget de

meget nødig vil, måske fordi mange

fag så vil stå på spring. Umiddelbart

har jeg ikke en ide til løsning af problemet,

men det er en god ide at være

opmærksom på det, og blive ved med

at spørge rektor ind til hvordan man

kan være med i Almen Studieforberedelse,

når man nu afgiver timer til det.

Under alle omstændigheder er det en

særdeles værdifuld ting for faget at

være med, fordi det er en måde at få

markeret faget på over for elever og

kolleger. De sidste skal nok, i højere

grad end vi har været i stand til at formidle

det førhen, gøres opmærksom

på den side af vores fag der indeholder

den faglige fordybelse. Der er mange

8

der tror vi kun synger sange og laver

sjov, for det er det de ser. Den anden,

kulturelt perspektiverende, side ser

de jo ikke i det daglige, og vi har nok

taget for givet, at det var noget man

kendte til.

Jeg vil slutte af med noget positivt,

som der jo, indrømmet, ikke har

været så meget af på det sidste. I sidste

uge udkom Undervisningministeriets

tidsskrift Uddannelse, der denne

gang havde Folkeskolen som tema. I

denne var der et interview med Bertel

Haarder, der kom rundt om fagene

i folkeskolen. Under afsnittet om de

kunstneriske fag kommer han ind på

musikfaget, og nævner blandt andet…

Og tilsvarende med musikken, som jeg

synes er godt udstyret med dygtige lærere

i gymnasiet. Der er større problemer

i folkeskolen… Det er da godt ministeren

er opmærksom på os på den

led, det giver da håb om imødekommenhed

i forbindelse med justeringer

på reformen.

God eksamen og siden hen sommerferie

– det er godt den bliver

længere i år, så vi med større entusiasme

og forberedthed kan gå ind i arbejdet

med reformen, og de ændrede

krav til faget.


Almen Studieforberedelse og musik.

Hvis faget hænger sammen med en

studieretning, så skulle der ikke være

de store problemer, for så kan man

indgå på linje med de øvrige fag, og

så er det ikke så stort et problem at

man afgiver timer til det. Hvis derimod

musikholdene er stykket sammen

ud fra elevønsker, på tværs af

studieretningerne, så kan der virkelig

opstå ballade, for så er det besværligt

at få timerne ”igen”. Der er for rektor

mulighed for at nedsætte eller fjerne

kravet om afgivelse af timer til Almen

Studieforberedelse i sådanne tilfælde,

men jeg kan forstå at det er noget de

meget nødig vil, måske fordi mange

fag så vil stå på spring. Umiddelbart

har jeg ikke en ide til løsning af problemet,

men det er en god ide at være

opmærksom på det, og blive ved med

at spørge rektor ind til hvordan man

kan være med i Almen Studieforberedelse,

når man nu afgiver timer til det.

Under alle omstændigheder er det en

særdeles værdifuld ting for faget at

være med, fordi det er en måde at få

markeret faget på over for elever og

kolleger. De sidste skal nok, i højere

grad end vi har været i stand til at formidle

det førhen, gøres opmærksom

på den side af vores fag der indeholder

den faglige fordybelse. Der er mange

8

der tror vi kun synger sange og laver

sjov, for det er det de ser. Den anden,

kulturelt perspektiverende, side ser

de jo ikke i det daglige, og vi har nok

taget for givet, at det var noget man

kendte til.

Jeg vil slutte af med noget positivt,

som der jo, indrømmet, ikke har

været så meget af på det sidste. I sidste

uge udkom Undervisningministeriets

tidsskrift Uddannelse, der denne

gang havde Folkeskolen som tema. I

denne var der et interview med Bertel

Haarder, der kom rundt om fagene

i folkeskolen. Under afsnittet om de

kunstneriske fag kommer han ind på

musikfaget, og nævner blandt andet…

Og tilsvarende med musikken, som jeg

synes er godt udstyret med dygtige lærere

i gymnasiet. Der er større problemer

i folkeskolen… Det er da godt ministeren

er opmærksom på os på den

led, det giver da håb om imødekommenhed

i forbindelse med justeringer

på reformen.

God eksamen og siden hen sommerferie

– det er godt den bliver

længere i år, så vi med større entusiasme

og forberedthed kan gå ind i arbejdet

med reformen, og de ændrede

krav til faget.


Fagkonsulentens klumme

Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens Fagkonsulentens







klumme






klumme





Denne klumme skal handle om

musikfagets status med gymnasiereformen,

og jeg håber at de kommende

numre af bladet vil blive fyldt

med læserreaktioner.

Op igennem 80’erne og 90’erne

oplevede musikfaget en sand opblomstring

på alle fronter. Faglig udvikling

generelt, velbesøgte kurser, en mængde

gode lærebøger, masser af musikalske

aktiviteter på skolerne og også

udenfor, spændende forsøg osv. … i al

beskedenhed en faglig succeshistorie.

Mange elever søgte faget på mellemog

højt niveau og som tilvalg på hf.

Musikfaget er i dag befolket af engagerede

og dygtige – ældre såvel som

yngre – musiklærere, som i den grad

har ladet musikinteressen og undervisningen

folde sig ud over resten af

skolen – skolekor, bigbands, musicals,

koncerter, fællesarrangementer m.m.

Derfor føler de fl este sig vel fagligt og

skolekulturelt underkendt med den

reform, der starter til august, og mon

ikke mange musiklærere stadigvæk

søger efter nogle svar på spørgsmålet:

Hvordan kunne det gå til at musik i

gymnasiet blev et valgfag og ikke længere

en obligatorisk del af en almendannende

ungdomsuddannelse? Var

det fordi faget var uden fagkonsulent,

da vigtige reformforslag skulle lægges

frem for de uddannelsespolitiske

ordførere? Var det en tilfældighed i

10









Fagkonsulentens klumme


af Claus Levinsen evinsen





11. time? Var det fi lm/tv og dramatik,

der pressede på? Havde den faglige

forenings bestyrelse været for sent

ude? Er det samfundsfags skyld? Ulla

Tørnæs’ manglende musikinteresse?

Hvad nu hvis Haarder havde været

minister? Er det embedsværket skyld?

– Jeg hører spørgsmålene rundt omkring

og jeg har da også stillet mig

selv nogle af dem (hvilke forbliver en

hemmelighed). Spørgsmålene bliver

aktualiseret af, at de foreløbige valgtal

viser en stor nedgang for faget – primært

i 1.g./1.hf.

Jeg vælger at svare, at sådan så

forligskredsen altså på faget, da man

skulle fi nde timer til at gøre samfundsfag

obligatorisk, og timer til at

styrke de naturvidenskabelige fag.

Og desuden er tiden til borgernes frie

valg mellem mange muligheder, in

casu mellem de kunstneriske fag. Det

giver for mig mening, og så bliver jeg

ikke hvirvlet ind i paranoia og konspirationstanker,

som ikke fører nogen

steder hen.

Men jeg vil godt fokusere på en

række felter, hvor jeg mener at

gymnasiereformen – uden at vide det

– har bidraget til at musikfaget kommer

videre i for mig en positiv retning.

Det er muligt at jeg bevæger mig ind i

et minefelt nu, men jeg løber risikoen.

I min egen undervisning følte jeg for


nogle år siden, at jeg i stigende grad

lå under for elevkulturen. Kogt helt

ned, og vi kender vel alle replikkerne-

”Vi vil kun synge sange vi kender, vi

vil kun beskæftige os med vores egen

musik, og når vi skal optræde, vil vi

lave noget med gang i og det vi har lyst

til. Hvorfor skal vi overhovedet have

musik? Skal vi til eksamen? Hvad kan

vi bruge det til?”

Som ung musiklærer kan det være

svært at stå afklaret i en diskussion

med 28 1.g’ere. (Jeg skal ikke her opremse

begrundelserne for fagets legitimitet.)

I dette lyst- og interessebetonede

fag har man ikke behov for

at bruge magtsprog og afvise spørgsmålene

med, at sådan ser gymnasiepakken

altså ud. I musikforståelse

kunne jeg godt holde sammen på min

begrundelse, men det var værre med

musikudøvelse, for hvis klassen ikke

ønskede at synge og spille det nummer

jeg havde med, og som havde mange

kvaliteter, så var slaget tabt. ”Vi vil

ikke stå deroppe og synge noget vi

ikke kan li … det er pinligt”. Her har

kampen stået for mange musiklærere,

tror jeg, og lur mig om ikke eleverne

har fået det sidste ord i den diskussion.

Langsomt er elevkulturen rykket

ind i musiklokalet, og genremæssigt

har det betydet at MTV, Stjerne for en

aften, Walt Disney og Melodi Grand

Prix har sat dagsordenen. Hvilket

andet fag ville acceptere det? Musikalsk

behagesyge ville være et rigtig

grimt ord at bruge om fænomenet,

og det ville kalde mange musiklærere

til computertasterne, men da jeg selv

er del af denne udvikling, bruger jeg

det. Og helt betænkeligt synes jeg det

er, når dette elevpres følger med op

på mellem- og højt niveau. Med gode

sangere og instrumentalister er der

virkelig mulighed for at gøre noget andet

end at spille mainstream popmusik.

Når så skolens ledelse, kolleger og

forældre kun oplever denne ene side af

faget, showbiz, så kan det være meget

vanskeligt for selv den mest ambitiøse

musiklærer, faglige foreningsformand

endsige fagkonsulent at insistere på

fagets almendannende side. Omverdenen

oplever kun fagets ene side og i

en efterhånden genremæssigt ensidig

udgave.

Vi har til stadighed hævdet, og måske

med rette, at musik betyder meget

for alle vore elever. Men hvorfor er

der så ikke flere 9. og 10.klasseelever,

der har valgt musik med reformen?

Det er nok rigtigt, at musik betyder

meget for de fleste unge, men nok

snarere som del af en fritidsinteresse,

som del af en ungdoms- og festkultur,

som identitetsskaber, men næppe som

gymnasiefag. Faget er anderledes end

i folkeskolen, hvor de heldige har haft

en lærer med linjefag i musik. Deres

forhåndsviden om musikfaget vil basere

sig på løse forestillinger og rygtedannelser.

Det kan man ikke klandre

dem for, men orienteringen om de

kunstneriske fag må opkvalificeres

fremover.

11


Reformlæreplansgruppen i musik

skelede ikke til taktiske manøvrer

for at få flere elever ind i folden, men

holdt hele tiden fast i et helt seriøst,

fagligt synspunkt: hvordan kan vi

skabe et meningsfuldt og forsvarligt

C-niveau i gymnasiet og hf? Musik på

C-niveau skulle nu se sig som et eksamensfag,

og der måtte ikke ændres på

musikfagets identitet med en praktisk

og en teoretisk side, der skulle hænge

sammen. Musikudøvelse og musikkundskab

som ligeværdige. Vi var

også enige om at elevkulturen ikke

skulle sætte dagsordenen. Her gjaldt

det musikken og faget i sammenhæng

med det kommissorium vi havde fået

udstukket i forhold til gymnasiereformen.

Færre vælger altså musik på C-niveau,

men de får så et fag, der opbyder

kernefaglighed i relation til deres musikinteresse,

MEN også almendannelse

og generelle studiekompetencer.

C-niveauet har fået en fagligt forpligtende

identitet, og jeg skulle mene at

den gode udfoldelse af faget kan give

vore elever en vægtig musikkulturel

ballast. Og den ”gode musikalske udfoldelse”

bør ingen svigte, hverken i

musikkundskab eller musikudøvelse.

Når nu pensum blev erstattet af

studieplaner og undervisningsbeskrivelser,

så var det vigtigt at der i læreplanen

lå nogle klare og uomtvistelige

krav. Min beskæftigelse med pensumindberetninger

igennem en del år

tydeliggør at undervisningen nemt

”sander til”. Nu foreskriver lærepla-

12

nen, at eleverne SKAL beskæftige sig

med dansk musik, ikke-vestlig musik,

folkemusik, ny musik foruden vestlig

kunst- og populærmusik. Niveauet for

beskæftigelsen afhænger af niveauet

for undervisningen C, B eller A.

Jeg synes at reformen giver god anledning

til at kigge på egen undervisning

igennem årene og se de nye positive

udfordringer, der ligger i læreplanen

og et forpligtende C-niveau med

eksamen. Faget er for første gang blev

helt jævnbyrdigt med andre C–ni-

Fuga i c-mol

a 3 voci

BWV veaufag, 847 og det ser jeg som en styrke,

nedgangen af elever til trods.

Grundforløb på C-niveau stx

Umiddelbart kan ambitionsniveauet

synes pumpet meget op, men her skal

man justere optikken, og vejledningen

anviser vejen ad hvilken man kan

nå målet. Eleverne skal præsenteres

for fagets indhold og anvende fagets

metoder og teorier i det første halve

år. Man skal tænke mere på tværs og

sætte genrerne op imod hinanden for

netop at belyse ligheder og forskelle.

Det er ikke tanken at holdet skal gennemføre

store forløb om ny musik,

folkemusik osv. Til gengæld kan holdet

på baggrund af grundforløbets

præsentation træffe et kvalificeret

valg af musikprojektet i foråret. Januar

kan bruges til opsamling og valg

af musikprojektemne. I februar og


marts kan timerne fx bruges til henholdsvis

musikudøvelse (rettet mod

forårskoncerten, hvis man vil holde

fast i den) og oplæg rettet mod projektet.

April og maj bruges til projektarbejdet

… og så går man til eksamen

og kan genbruge forårskoncertnumrene.

Men den enkelte musiklærer må

selv tilrettelægge undervisningen efter

temperament og erfaring. Ingen af

os har prøvet dette før, og selvfølgelig

må der ske justeringer hen ad vejen.

Om et år er vi klogere, og jeg synes at

man skal lægge ideer ud på skolekom

eller sende dem til webredaktør Claus

Hartvig. Hvis man har lavet en hjemmeside

med undervisningsmateriale,

så vil et link være meget velkommen.

Fordelen er at man ikke for tid og

evighed er bundet op på materiale,

der ligger direkte på EMU, men kan

justere på sin egen hjemmeside.

Jeg har lagt et forslag ud til et meget

overordnet C-niveauforløb i stx.

Det ligger på skolekom og på EMU. De

konkrete musikstykker og den enkelte

time må man selv ind og forholde sig

Over

7

til. Der er tale om et forslag, ikke en

normativ retningslinje oppefra.

Almen studieforberedelse

Der er dog et sted, hvor jeg synes at

reformen simpelthen hænger dårligt

sammen, og det er i almen studieforberedelse

og de kunstneriske fag.

For musikfaget er det besynderligt at

have formuleret sig om identiteten i

læreplanen. ”Musikfaget integrerer

elementer fra det humanistiske, det

naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige

område med henblik

på almendannelse, identitetsudvikling

og studiekompetence”, og så er

faget ude på et sidespor i AS. Jeg tror

at en revidering af reformen vil kaste

nyt lys over dette felt, og det er mit

indtryk at flere dynamiske rektorer

er opmærksomme på problemet, for

når de kunstneriske fag er sammensat

på tværs, er det meget vanskeligt

at få dem inddraget. Ganske vist kan

rektor henholde sig til §68 stk.3 og

”hive faget” ud af AS-samarbejdet.

Men jeg vil godt råbe højt ud over det










Musik ude på et sidespor i AS? Fra Præludium i F-mol fra Wohltemperierte bd. I

13


ganske land og sige, at det er en fantastisk

dårlig idé, hvis nogen vælger den

mulighed. Jeg er helt med på at man

kan sidde med halve eller kvarte musikhold

i AS-forløbene, men det bør

ikke forhindre musiklæreren og faget

i at bidrage. Klassen må have den

musikalske synsvinkel med, også af

hensyn til de elever, der ikke har valgt

faget på C-niveau. Både i læreplanen

og vejledningen betones vigtigheden

af den kunstneriske dimension, så det

må ikke svigtes, og desuden skal AS

jo også ”kvalificere deres valg af fag i

gymnasiet”, og det kan jo være at valget

falder på musik senere hen.

Et sigte med AS i grundforløbet

er at understøtte ”deres udvikling fra

folkeskoleelev til gymnasielev” og ”udfordre

elevernes kreative og innovative

evner…”, og som en rektor sagde for

nylig: En helt grundlæggende forudsætning

for læring og undervisning

er, at eleverne kan samarbejde og respektere

hinanden. Her ser jeg for mig

et glimrende mini AS-forløb mellem

idræt og musik i starten af skoleåret,

helt på linje med de ”socialiserende

aktiviteter”, der er foregået i årevis på

mange skoler. Et stompnummer, en

SDS-serie, rytmelære og bevægelse,

latinpercussion og dans, en korsats

med bodypercussion og bevægelsesmønstre,

folkedans, et talekor med

bevægelse m.m. Alt sammen med det

hovedformål at få eleverne til at samarbejde

i en performativ proces, der

sigter mod en fremførelse på skolen.

Det er en arbejdsproces, de vil kunne

14

få glæde af senere i deres uddannelsesforløb.

Jeg synes godt at man kan arbejde

på at gøre de kunstneriske fag til indgangsportalen

for almen studieforberedelse.

Fagets anden side – musikkundskaben

– kan så dukke op senere

i AS-grundforløbet og nok snarere

som et tværæstetisk perspektiv.

Det ville ønskeligt at næste års studieretninger

i større grad indrettes

efter elevernes kunstneriske fagvalg.

Et problem lige nu er at 9. og 10.klasseeleverne

kun skal sætte ét kryds. To

krydser vil allerede gøre elevfordelingen

noget nemmere for rektorerne og

støtte tanken bag almen studieforberedelse

--- det studieforberedende og

det tværfakultære.

Kanon, kanoner og kanoer

Da tanken dukkede op for nogle år

siden var jeg klart imod. Ingen skal

bestemme over hvad jeg synes, der

er godt eller skidt. Men når jeg ser på

min egen undervisning i musik og i

dansk igennem årene, så er den i høj

grad præget af min egen ”pædagogiske

kanon”. Der er tekster og musikstykker

der egner sig bedre til at formidle

undervisningsbudskabet med

end andre…musikstykker med gode

historier bag, med analytiske pointer

osv., og der er sange og satser, der er

bedre at synge end andre Problemet

kommer hvis man så ikke får fornyet

sit repertoire hen ad vejen.


Derfor kan jeg altså godt leve med

at nogle forstandige folk diskuterer en

dansk musikkanon igennem og kommer

med et forslag. Noget kan måske

bruges i min egen fagdidaktiske kanon

til fornyelse af den musik jeg bruger i

mine timer. At eleverne ikke ved ret

meget om dansk kompositionsmusik,

er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Selv om man måske kan undre sig

lidt over personkredsen i kulturministeriets

musikkanonudvalg, så er det

seriøse folk, der ved hvad de taler om.

Jeg vil snarest tage kontakt til udvalget,

så undervisningssektoren også

medtænkes i arbejdet. Det er jo meget

godt at pege på tolv værker, men hvis

de ikke formidles videre herefter – og

det er vel hovedideen – så er arbejdet

ligegyldigt. Mon ikke at kulturkanonen

i musik vil kaste spændende undervisningsmateriale

af sig.

Fuga i c-mol

a 3 voci

BWV 847

Men en og anden må da tage sig ry-

stende til hovedet, for først farer man

hårdt ud imod smagsdommere og afskaffer

pensum til fordel for kompetencer,

hvorpå man senere griber til

kanonbeskrivelser! Hvordan synes vi

selv at det hænger sammen – kanongodt?

Spændende tid vi lever i.

…og så til noget helt andet…eller

måske i virkeligheden lidt af det

samme. Vi har for nylig mistet to store

kulturpersonligheder i Danmark,

Ebbe Kløvedal Reich og NHØP (”the

man with the never ending name”).

Jeg genså i den anledning de to udsendelser

”Danske jazzvidner” fra

DR, hvor NHØP fortæller. Det er meget

stort! …og min klumme skal slutte

med en afskrift af en passage fra den

første udsendelse. Jeg synes at NHØP

rammer noget meget centralt for musik

og musikfaget, for den sags skyld.

Per Møller Hansen: ”Du dyrker

også den klassiske musik meget…

NHØP: ”… ikke så meget mere …

har gjort …”

PMH:…”hvad har den bragt dig

ud over glæden ved at spille de store

mestre? Har den bragt dig noget i relation

til jazzen?”

NHØP: ”Ja, for pokker da … (_)

Den har netop bragt mig det personlige

engagement i at spille – hvor lig-

ger det henne? Står du bag musikken

J.S.Bach

eller står du foran musikken? Det er

sådan set et meget centralt punkt, for

hvis du står foran musikken, så kommer

det ind i billedet også, at du jo i

virkeligheden prøver at få fokus på

din person mere end du prøver at få

fokus på musikken. Dvs. din person

pludselig bliver vigtig, og der kan

det være væsentligt med en hat eller

nogle påklædningsattituder. Under

alle omstændigheder skal man selvfølgelig

prøve at leve op til en eller

anden form … at noget skal se ordentligt

ud. Men man skal bare vide,

at der har man gjort sig selv meget

nøgen og meget sårbar. For hvis det

der skal baseres mere på mig end det

15


skal baseres på musikken, så skal du

for det første se fantastisk godt ud, og

for det andet også kunne spille godt.

Og for det tredje, så kommer der jo

det her med, at i stedet for, at du får

en totaloplevelse af en gruppe, så kan

publikum meget nemt få en oplevelse

af én, der bruger gruppen som trampolin

for sig selv og sine egne evner.

Der er nogle mennesker der ikke kan

koncentrere sig om at høre, fordi de

synes at vedkommende har for mange

”faciliteter”. Der er risikoen ganske

betydelig for, at du får lyst til at servere

faciliteterne, altså ekvilibrisme

..en trompetist får lyst til at vise folk,

hvor højt han kan komme op på et

horn, og en tenorsaxofon får lyst at

vise, hvor meget han kan spille, fordi

han ligesom har forladt at vise at han

stod i musikkens tjeneste. Han har

gjort musikken til sin egen tjener …

som skal bringe ham frem. Og hvis vi

så skal tage den pendant til den klassiske

verden, så har jeg da nogle gange

brugt det eksempel, at noget af det

smukkeste, der findes i hele verden,

er Dvoraks cellokoncert i h-mol. Jeg

har den med Rostopovitch, og det er

stadigvæk noget jeg kan falde i svime

over. Og hvis man nu brugte de dårlige

manerer fra jazzmusikken, så er

det utænkeligt at paukisten vælger at

bruge det sted, hvor waldhornet spiller

melodien første gang, til at gøre

opmærksom på sin eksistens.

Uden den der disciplin med 100

mand, der på grund af nodebilledet er

tvunget til at være samlet om et fælles

16

udtryk, så kan man ikke forestille sig

det. Men det kan man desværre i jazzen,

for i nogle tilfælde, når de dårlige

manerer får lov til at vinde, så bliver

det logisk, at hvis trommeslageren føler

trang til at manifestere sig, ja, så

vælger han selv tidspunktet. Det kan

være at det er et meget uheldigt tidspunkt,

set i en musikalsk sammenhæng,

men eftersom det er tilladt, at

hver mand hævder sig selv, eller bliver

gjort tilladt – jeg siger ikke at det er

reglen – hvor man sidder og hører en

koncert og faktisk ikke kan høre den,

der spiller solo og tænker: det er nok

de tekniske forhold. Nej, det er ikke de

tekniske forhold, det er en manglende

forståelse for, hvad er det her? Handler

det her om mig eller handler det

om musikken?

Jeg tror ikke at de i den klassiske

verden for den sags skyld er klogere,

men der har man ansat en ”politimand”

til at stå oppe foran og styre

100 egoer og sige:”Hov, nu spiller I

svagere, for det er ham der, der spiller

det vi skal høre lige nu”. Det har

jeg efter bedste evne overført til det

jeg spiller, for det må være musikken,

vi må være samlet om. --- Du spørger,

hvad har jeg lært af den klassiske musik

som jeg måske kunne mangle fra

jazzen. Jo, musikken, der er fandeme

det det handler om. Du er til rådighed

for musikken, musikken er ikke til rådighed

for dig!”

RIGTIG GOD OG VELFOR-

TJENT SOMMERFERIE TIL ALLE.


DER BLIVER NOK AT SE TIL I DET

KOMMENDE SKOLEÅR, SÅ NYD

OG BRUG FERIEN!!

NB: Rygterne vil vide at Tina Turner

er ved at indspille en CD

udelukkende med danske sange. Aksel

Schiøtz appellerer ikke længere til de

:K: KONCERTFORENINGENS KOR

Har du lyst til at synge store klassiske korværker såvel

som intim a cappella-musik? Til at synge i Tivolis

Koncertsal såvel som i Højerup kirke? Så overvej

at blive medlem af Koncertforeningens Kor.

Vi er mange, men vi vil gerne være fl ere.

unge, og Tina er jo efterhånden integreret

i det danske samfund. Måske i

virkeligheden et uægte tipoldebarn til

H.C.Andersen? Vi fantaserer os allerede

til cover-forsiden: Gul kornmark,

Tina i Nikolinetøj, rød-hvid kjole med

hvidt forklæde, kurv med æg, æbler…

syngende ”Stolte Mary”.

Koncertforeningens Kor er et amatørkor på omkring 50 medlemmer fra 30 år og opefter.

Koret dirigeres af Steen Lindholm og øver hver tirsdag klokken 19.15 – 22.00

i Dyssegårdskirken i Hellerup. Koret afholder mellem 10 og 15 koncerter om året,

kirkekoncerter såvel som verdslige koncerter, og er hvert andet år på koncertturné i

udlandet.

Læs mere om koret på www.kkor.dk, hør en af vores koncerter eller kom til en af

vores korprøver, så du kan se og høre om Koncertforeningens Kor skulle være noget

for dig.

Henvendelse og yderligere oplysninger om Koncertforeningens Kor hos Birthe Tandrup

(tlf. 4585 9608) eller Merete Seefeldt 3860 6122.

17


SYSTIME REFORMKLAR

C-NØGLEN

MUSIKTEORI FOR C-NIVEAU

En bearbejdning af den kendte Nøgle til musikken – redigeret,

så den passer til musik på C-niveau. I forhold til Nøgle til

musikken er der udgået afsnit, men der er også tilføjet nyt stof

– bl.a. spilleanvisninger for bas, og keyboard og oversigt over

akkordgreb til guitar.

Indhold

Rytmik og SDS

Elementær musikteori

› Toner

› Nodesystemet

› Intervaller

› Skalaer

› Kvintcirklen

› Akkorder

Opgaver

Johannes Grønager

Bog: kr. 80,-

Ved køb af 100 stk. på samme ordre: kr. 60,-

Udkommer juli 2005

ARRANGØR

HÅNDBOG I ARRANGEMENT AF POP OG ROCK

Arrangør er for dem, der har lyst til at fordybe sig i arrangementskunsten

og er velegnet som grundbog både i det formelle

uddannelsessystem og for den udøvende pop- og rockkunstner

med en vis teoretisk baggrund. Bogen er skrevet af en

komponist og indeholder mange nyttige teknikker til den, der

skal lære at være kreativ og skabende. Forfatteren videregiver

sin viden om og erfaring med komposition, orkestration og arrangement

og giver mange konkrete eksempler fra den aktuelle

pop- og rockscene. Når man har tilegnet sig bogens stof, besidder

man en bred vift e af pålidelige teknikker til at omforme et

musikalsk grundmateriale til et originalt arrangement.

Ole Barnholdt

Bog (200 sider) og supplerende web: kr. 180,-

Udkommer juni 2005

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

Tlf: 70 12 11 00 LÆS MERE OG BESTIL PÅ WWW.SYSTIME.DK


En trøst?

Af Ole Gad Gad, Gad Gad, , lektor l llektor

l ektor – snart emeritus

En stor tak til Jes Falk for et indlæg

og oplæg, som jeg har savnet i voste

mål: at slå tiden ihjel. Vores mål

var – og burde være: – at få tiden til

res blad.

at stå stille.

Jeg kan gå ind for alle dine syns- Gad vide, om situationen ikke ligpunkter.

Det eneste, jeg beklager ved ner den, Bach var i (uden sammen-

artiklen, er, at den ikke kom for 20 år ligning i øvrigt): Hans musik blev af

siden.

datiden betragtet som værende passé.

Det har ikke været så sjovt, når

man over for yngre kolleger har

Der var kommet en lettere, elegantere

og mere problemfri musik. Også hans

sønner gik ind for denne musik. Man

fremført synspunkter som JF’s, at få at kan forstå hans frustration: Kunnen,

vide, at det er, fordi man er gammel. talent og arbejde var ikke i kurs. Men:

Så det er rart, at der fi ndes ligesinde- ud af det kom der senere en Haydn, en

de. Men også for undertegnede er det Mozart en…. . Kunne man bare håbe,

en hilsen på falderebet.

Vi er i dag omklamret af underholdningsindustrien,

som har et ene-

at det vil ske igen?





En trøst?

En En En En En En En trøst?








Af Ole Gad, Gad , l ektor – snart emeritus







Af


Af Ole Gad


Af Ole




Ole Gad Gad, Gad Gad, Gad Gad, Gad, , , , l ektor


ektor –


ektor – snart emeritus



ektor – snart emeritus




ektor – snart emeritus

ektor – snart emeritus

ektor – snart emeritus

ektor – snart emeritus


19


4 4

Musik og læring

4




4Af Kjeld Johansen/ved Margrit Skott, Bornholms Gymnasium, Rønne

4

MUSIK OG INDLÆRING

Frank B. Wood, der er professor i

neuroscience ved Wake Forest Univ.

School of Medicine og Peter Perret,

musiker og dirigent for the Winston-Salem

Symphony fra 1978 til

2004, berettede i fællesskab om et

nu 10-årigt projekt, hvor en gruppe

orkestermedlemmer i en halv time

ugentligt i 18 uger arbejder med elever

i grundskolen (0.-3. kl.) for at lære

dem musikkens udtryksformer. Der

er altså ikke tale om egentlig musik-

eller instrumentalundervisning.

Frank Wood fortalte, at denne form

for undervisning havde haft en temmelig

uventet sideeff ekt. Ved tidligere

nationale tests efter 3. klasse havde

under 40 pct. af skolens elever scoret

gennemsnitligt eller over gennemsnit

i læsning og matematik. Efter bare

ét år med denne type undervisning i

3. klasse scorede 85 pct. af eleverne i

1997 på eller over det nationale gennemsnit

i læsning og 89 pct. på eller

over det nationale gennemsnit i matematik,

uden at disse fag havde fået

ekstra opmærksomhed.


En enlig dansker, tidl. viceskoleinspektør Kjeld Johansen, Bornholm, deltog i november 2004 i

en konference i Philadelphia med over 3500 deltagere og arrangeret af Th e International Dyslexia

Association. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK feb. 2005 har Kjeld Johansen under

overskriften ”Musik betyder en masse” refereret sine oplevelser fra konferencen.

Nedenfor bringes efter tilladelse fra forfatteren det afsnit fra referatet, der direkte relaterer til

overskriften:

Woods forklaring er, at musik påvirker

hjernens måde at opfatte og

arbejde på, hvilket jo allerede Aristoteles

(384-322 f.Kr.) hævdede. Perret

har skrevet en bog om forløbet. Se

nedenfor.

Engang havde vi et skoleforsøg på

Østrigsgade Skole med nøjagtig

samme konklusion. For kort tid siden

bragte DR (Nina Ørum) en udsendelse

med bl.a. professor Bastian (nej

ikke danske Peter), hvor 6-7 års forsøg

i Berlin viste tilsvarende resultater.

Desværre siver den slags kun langsomt

ind hos danske læseforskere og

skoleautoriteter. Vore elever skal tæskes

med sproglig træning så tidligt

som muligt, uanset om de små hjerner

er modne til det eller ej.

Litteratur:

Perret, P. & Fax, J, 2004: A Well-Tempered

Mind. Using Music to Help

Children Listen and Learn. New York:

Th e Dana Foundation, 745 Fifth Ave.,

Suite 900, New York, NY 10151. ISBN

1-932594-03-5.

21


l-


Mindeord om om Kirsten Kirsten Toksvig

Toksvig


22




















Finn Gravesen:

Det er nogle år siden jeg sidst havde kontakt med Kirsten. Men når jeg tænker på

hende er det altid den dejlige blonde og musikalske pige, som dansede som en drøm.

På midtvejskurset der i 1973 skulle vi lære at danse folkedans. Det var en idé, Bent

Olsen havde fået, og det var Hauser fra Roskilde, som stod for instruktionen. Vi havde

det utroligt sjovt – og jeg dansede med Kirsten – pardans og kvadrilledans igen og

igen. Vi blev ikke kærester, men det kunne såmænd let være gået sådan. Hendes hat

og hendes musikalske måde at være med på var noget, Ev’- man ry val- sent glemmer. ley, Det var i

Middelfart, tr og senere blev vi ved med at vende tilbage til det kursus som noget af det,

tr





























der altid ville være vores fælles fortid.

Nogle år efter var vi nogle år ansat sammen på Rødovre Statsskole – sammen med

Mads Thranholm. Der var meget opmærksomhed omkring kønsroller i de år, og vi

tre var enige om, at vi med vores kombination – ”En kvinde, en mand og en bøsse”

– måtte være forbillede for branchen! Og både professionelt og privat udgjorde vi et

team, som udøvede mirakler derude på vestegnen. Der går frasagn om det endnu.

Forbillede var vi på hver vores måde – men især sammen. Vi var et rigtig godt


ley shall be ex- alt- ed,


hold, og det er sjovt at tænke på hvordan Kirsten udviklede forskellige sider af faget

uden at gøre så meget stads af sig. Egentlig var hun vist mest til kor, men hun blev

hurtigt en glimrende trommeslager og som sådan et forbillede for mange kvindelige

kolleger. Hendes udvikling af den koncentrations-befordrende ”Madras-lytning” blev



et af de store hits i faget. Kirsten gik ind i denne metode med liv og sjæl, og hendes

gode øre, fortrolighed med musikken og hendes loyalitet over for og kærlighed til eleverne

gjorde at hun fi k nogle meget overbevisende resultater af dette arbejde. Hendes

shall be

entusiasme og tro på, at man med det redskab kunne fjerne nogle af de barrierer, som

mødet med den store musik ofte byder på, var med til at gøre hende til en god og elsket

musiklærer.

Dette arbejde med musikoplevelse gav Kirsten kontakt med musikterapien, og hun

viede siden en meget stor del af sit liv til dette arbejde. Selvfølgelig var hun god til

det, og hun fi k et meget stort netværk såvel nationalt som internationalt. Det var

imponerende hvad hun udrettede og nåede. Hendes gamle fag trak selvfølgelig på

hendes kompetence, og hun var ved talrige pædagogikumkurser med til at sætte en

dagsorden, som mange yngre kolleger ikke sådan glemmer. De fi k et tiltrængt nyt blik

for den musik, som i vores fag så let reduceres til en pædagogisk genstand. Vi var ikke

altid helt enige om hvordan og hvorfor, men samværet med Kirsten var altid givende,

og man gik altid derfra inspireret og med nye vinkler på tingene.















Kirstens modige beslutning om at springe fra gymnasielærerjobbet og til en helt ny

og ukendt tilværelse som musikterapeut var bestemt ikke let.. Men hun gjorde det med

overbevisning og glæde, og hun blev rollemodel for mange kolleger, som undertiden

alt- kunne føle, at den valgte livsbane kunne savne mobilitet og muligheder. Kirsten viste

at hvis man vil, så tør man også. Og hendes professionelle liv aftvang megen beun-

















dring blandt os gamle og unge kolleger. Det var godt gået!


18


Vl.






Vl.



B. C.


21



Bjarne Mørup:

I de sidste år af min periode som fagkonsulent havde jeg et tæt og dejligt samarbejde

med Kirsten, som jeg siden midten af 70’erne fra mange

ed,

kurser havde kendt

shall

som

be

en

exsprudlende,

sød og kompetent kollega. Da jeg skulle udpege medlemmer af den arbejdsgruppe,

som

skulle udforme den dengang nye

bekendtgørelse,


var




jeg ikke

et øjeblik i tvivl om at

pege på Kirsten. Hun stod for nogle tilgange til faget og dets metoder, som jeg personligt

ikke havde under huden og måske ikke altid sympatiserede med, men som ubetvivleligt var

B. C. værdifulde


i den forbindelse. Kirsten spændte vidt og var aldrig sekterisk med sin ”madraslyt-



ning”, men hun var en af foregangskvinderne på dette felt og fortalte gerne og med stor

indsigt om sine erfaringer.

Med særlig glæde tænker jeg på de mange hyggelige og gode arbejdstimer arbejdsgruppen

tilbragte med reformarbejdet omkring bordet i Kirstens lejlighed i Sølvgade, som hun

generøst


stillede til rådighed for vores mange møder. (Også de mange måltider, som hun

forestod, var naturligvis


præget af generøsitet og kreativitet.)

Hun var et engageret og refl ekteret

menneske og demonstrerede sin store kærlighed til og sit store engagement i alle sider

af musikundervisningen og de unge mennesker. Hun brændte både for sagen og for dem.

shall be ex- alt-

Det er dejligt at have kendt Kirsten

B. C.


23


tain

Vl.


B. C.


26




23 23 23 23 23 23 23






ed, and ev’- ry moun- tain



26








B. C.







B. C.

Irene Becker:

I 1980 ringede Finn Gravesen til mig og lokkede mig til at overtage hans musiktimer

på Rødovre Gymnasium. Jeg havde lige afl everet speciale, sprang til og

fi k Kirsten og Mads Tranholm som kolleger. Sammen med de to dygtige, dejlige,

sjove kolleger opdagede jeg, at jobbet som musikgymnasielærer kunne være spændende,

levende, lærerigt – og sjovt. Kirsten var i gennem hele min tid på Rødovre

Gymnasium en meget inspirerende kollega . Hun var så dygtig og kunne det hele

– og kastede sig over alt det nye. Hun var ikke ked af at øse af sin store viden og gi

gode tips, hvis man havde brug for det. Og vi havde det virkelig skægt sammen. Vi

var gode til at feste, grine – og give hinanden lov til at ryge en ekstra sidste smøg,

inden vi gik hjem fra en ”frokost” eller en af elevernes musikfester. Musikfesterne

– de fyldte meget i vores bevidsthed – og på skemaet. Nogle gange temmelig meget,

syntes vi, når vi som de sidste godt udmattede skulle låse af, og klokken var blevet

rigtig mange. Jeg kan stadig høre Kirstens begejstrede stemme sige: ”Ja, selvfølgelig

skal musiklærerne spille på balinesisk gamelang til forårskoncerten!” hvilket

altså indebar, at vi skulle øve os temmelig meget på den specielle spilleteknik, som








kræves for at spille på de reonger og dublak’er som jeg havde taget med fra en rejse

til Bali. Vi spillede også på krumhorn til en anden koncert – det lå i luften, at man

kunne det man ville, og sådan var Kirsten. Eleverne elskede og respekterede hende

– og jeg beundrede hende.
















23


alt-


30





Vl.










B. C.






B. C.

af koncerter og musikfester. Hun var ”den røde tråd” i musikfaggruppen, var

åben for nytænkning og afprøvning af nye grænser inden for faget. Vi havde

alle hver vores niche – kor, band, klassisk, rytmisk – og supplerede hinanden

godt, og Kirsten evnede at sætte sig ind i for hende nye musikalske områder.

Hun beskæftigede sig gerne med den rytmiske




musik, snart som

jazzbassist,

snart som rocktrommeslager, og lærerbandet nød godt af hendes kunnen og

37


Vl.




programmet. Det var stærke sager (sådan kunne hun have udtrykt

sig), og jeg synes, den skal være min afskedssang til hende.

B. C.


41

24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24




Jørgen Büchert:

Jeg var kollega med Kirsten Toksvig fra 1986 til 1999. Hun viste her mange

faglige og menneskelige kvaliteter. Udover det karismatiske ydre og de strå-

plain,

lende øjne havde hun en fantastisk evne til at motivere og igangsætte sine omgivelser

både i undervisningssituationen, men også ved møder og forberedelser

34



straight,

ces

Vl.



B. C.







the crook- ed straight, and the rough pla- ces

Vl.




B. C.

det smittende humør. Kirstens eget område blev dog den føromtalte “madraslytning

” – eleverne elskede at blive lagt ned, blive sendt ud på drømmerejser,

få lov til at opleve og gennemleve musikken i dens helhed for siden hen at evaluere

oplevelsen via maleri, digtning, dans eller bare med almindelig ord. Hvem

husker ikke da Kirsten i 1985 i DR’s ”Musikhjørnet” introducerede denne nye

musikpædagogiske retning for hele Danmark. Vi var stolte over at være kollega

med Kirsten, og vi tog denne nye metode til os. Det at spalte musikken op i dens

bestanddele, at granske den enkelte byggesten, lå ikke til Kirsten – hun ville

mere med musikken, fi nde sjælen i den og bruge den som et terapeutisk middel.

Her havde hun intuitive evner, og kombineret med den amerikanske GIM-uddannelse

(GIM= The Bonny Method of Guided Imagery and Music) opnåede

hun status som professionel terapeut. Springet væk fra gymnasieskolen skulle

ses som udtryk for det store engagement inden for musikterapien, men kunne

også begrundes ved, at Kirsten, som étfagskandidat, følte en vis nedslidning.

Rødovre Gymnasium mistede herved en pioner inden for musikfaget og en


dy-

namisk kollega – nu for altid.


Æret være Kirsten minde.








24 24





Susanne Keiding:

Da Kirsten døde var jeg i USA, og der hørte jeg nogle dage efter

en koncert, hvor Mozarts sang Abendempfindung an Laura var på

Hun fik ikke lejlighed til at se tilbage på “des Lebens schönste

Stunden” eller “des Lebens bunte Szene”, det må vi gøre for hende.

Resten af sangen taler for sig selv.

Syng den, lyt til den, fæld en tåre og tænk på Kirsten!

Susanne Keiding



and

t


he

plain,

the

Abendempfindung an Laura

4 4

A-


bend

4 4

4 4

Abendempfi ndung an Laura

Abend ist’s, die Sonne ist verschwunden,

und der Mond strahlt Silberglanz;

so entfl ieh’n des Lebens schönste Stunden,

fl ieh’n vorüber wie im Tanz!

Bald entfl ieht des Lebens bunte Szene,

und der Vorhang rollt herab.

Aus ist unser Spiel!

Des Freundes Träne fl iesset

schon auf unser Grab.

Bald vielleicht – mir weht,

wie Westwind leise,

Eine stille Ahnung zu -

schliess’ ich dieses Lebens Pilgerreise,

fl iege in das Land der Ruh.

Werd’t ihr dann an meinem Grabe weinen,

trauernd meine Asche seh’n,

Dann, o Freunde, will ich euch erscheinen

Und will Himmel auf euch weh’n.

Schenk auch du ein Tränchen mir

und pfl ucke mir ein Veilchen auf mein Grab,

und mit deinem seelenvollen Blicke

sieh dann sanft auf mich herab.


ist’s






die


Joachim Heinrich Campe


Son-




Wolfgang Amadeus Mozart (K. 523, 1787)


ne


ist



ver- schwun-


26




Bigbandet Pianoforte, Aabenraa Gymnasium og HF









Af Christine Ostenfeld


I denne artikel fortæller Christine Ostenfeld om arbejde med bigband i den frivillige musikundervisning.

Redaktionen vil opfordre andre til at indsende lignende indlæg, der beskriver hvad

der rører sig af stort og småt rundt omkring i gymnasieskolen.

Bigbandet Pianoforte opstod i 1988

som fortsættelsen af et rockorkester,

jeg havde haft i et par år som led i

den frivillige musikundervisning. Det

blev nu udvidet med en række blæsere

og spillede sit første egentlige bigband

arrangement, Basin Street Blues, arrangeret

af Jerry Nowak, købt som

Easy Pak level 2 hos John Ludvigsen i

Århus musik.

Her 17 år efter har jeg stadig Bigbandet

Pianoforte. Hvordan det har

udviklet sig til det, det er nu, har jeg

beskrevet i en artikel på ca. 9 A4-sider

(henvisning nedenfor). Artiklen kan

betragtes som en art håndbog i, hvordan

bæredygtige rutiner kan gøre en

frivillig musik-aktivitet til en succes.

Overskrifterne er:

Indhold:

1. Pianofortes historie og

økonomi. side 1

2. Skoleåret 04-05’s specielle

begivenheder og repertoire. side 4

3. Social kompetence. side 5

4. Turnéens betydning. side 6

5. Årets gang. side 7

Bandet har de sidste 10 år temmelig

konstant haft ca. 30 elever,

som gik på skolen + et par gamle eller

kommende elever, desuden en enkelt

forælder. Det har gennemført en uges

udlands turné hvert år siden 1992 til

i alt 8 europæiske lande + Japan. Det

råder over en anselig instrumentpark.

Orkestret har venskabsgymnasier

i Tjekkiet, 5 steder i Tyskland, i

Skotland, samt gode internationale

forbindelser i en række andre lande.

Der er oparbejdet tradition for årligt

tilbagevendende begivenheder med

6.-klasserne i lokalområdet, Vesterdal


Ungdomsskole på Fyn, Duborgskolen

i Flensborg og Det rytmiske musikkonservatorium

i Århus. Desuden har

orkestret relation til en række andre

uddannelsesinstituioner rundt omkring

i Danmark.

Til Pianofortes forårskoncert spiller

orkestret i 2 timer, det meste arrangeret

direkte til Pianoforte. Musikernes

forældre laver caféstemning,

dækker borde, står i baren, og der

kommer 220 mennesker fra byen for

at høre Pianoforte.

Artiklen kan læses på Aabenraa

Gymnasium og HF’s hjemmeside:

www.aabgym.dk

under: Aktiviteter/Bigbandet/Om

Pianoforte

Studenter-Sangforeningen synger danske sange

Studenter-Sangforeningen, Danmarks ældste mandskor, har igennem de seneste

år produceret fem cd´er med danske og nordiske sange og guldalderromancer.

Cd´erne er velegnede til at benytte i fagene dansk og musik såvel som i tværfaglige

projekter.

Cd´erne kan købes på Studenter-Sangforeningens hjemmeside for 100 kr. pr. stk.

www.unichoir.dk

27


Elektroakustisk musik i gymnasiet

af Kirsten Bodekær, Kalundborg, og Marie Louise Hansen, Allerød Gymnasium

foråret 2004 modtog gymnasie-

I musiklærere i det ganske land en

invitation fra SNYK – Sekretariatet

for den NY Kompositionsmusik – om

at deltage i et koncertprojekt med

3 gymnasieskoler og Jens Hørsving

(elektroakustisk komponist og tonemester,

docent inden for elektroakustisk

musik på Det fynske Musikkonservatorium),

Frans Hansen (slagstøj)

og Bjørn Svin (komponist og dj).

SNYKs gymnasieprojekter (der

var et lignende Kunststyrelsesstøttet

projekt i 2003) skal ses som et led

i en pædagogisk musikformidling af

ny kompositionsmusik. Målene er at

udvikle undervisningsmetoder og –

materialer og iværksætte ”eksempelforløb”

til inspiration for både lærere

og elever.

Allerød, Svendborg og Kalundborg

gymnasier blev udvalgt, og de tilknyttede

hold fordelte sig på henholdsvis

et 2. og 3.g-højniveau og mit mellemniveauhold.

I august samledes vi til et

planlægningsmøde, hvor hovedlinjerne

i forløbet blev aftalt: 3 besøg på

skolen og en afsluttende koncert.

Kalundborg-forløbet

I forvejen er jeg bestemt ikke begejstret

for elektronisk musik, og megen

nyere kompositionsmusik tiltrækkes

jeg heller ikke ligefrem af, så af per-

28

sonlige grunde mente jeg, at forløbet

kunne blive en tiltrængt ”ørefræser”/

”øjenåbner” for læreren. Desuden

vidste jeg, at mit kommende mellemniveauhold

ville blive et udfordrende

fl ethold med elever fra 6 klasser

fordelt på 2. og 3.g’er samt 2 hf’ere,

hvor et sådant projekt med ”levende

musikere” og ”nyere musik” forhåbentlig

ville være sagen og også, fordi

bekendtgørelsen for mellemniveau så

klart lægger op til inddrage ny musik.

Jeg har tidligere haft glæde af at deltage

i arrangementer med ”Levende

musik i skolen”, hvor et musikvalghold

møder komponist/musikere som

optakt til en live-koncert, og kontakten

mellem det ”virkelige” musikmiljø

og gymnasieskolen er vigtig at pleje

for alle parter: undervisere, elever såvel

som musikere/komponister.

I Kalundborg blev det til følgende

forløb, og nu overtager eleverne ordet.

Det følgende er fra en af de 3 grupperapporter.

Jannie, Lisbet og Jesper

skriver:

”PAS PÅ TOGET”

»Vores forventninger til projektet var

ikke særlig høje til at begynde med, da

ingen af os havde en speciel interesse

inden for elektroakustisk musik. Den

manglende interesse kunne skyldes

den manglende viden om hvad det


egentlig var. Vi var bange for at vores

produkt ville ende ud som noget tekno-tamtam.

Vi blev dog mere tændte

på projektet som tiden gik og fandt

det var meget spændende.

Forarbejde

Til at starte med satte vi os i vores

gruppe og fi k styr på vores ideer. Vi

havde hver vores ideer til hvad vi kunne

lave. Til at starte med havde vi følgende

grundlæggende ideer til hvad

der skulle indgå i vores musikstykke:

– Sambarytmer

– Kontrabas (solo)

– Dynamik forskelle

– Gentagende melodier

– Elektronisk lydtapet

– Japansk popmusik

– Sang

– Støn

– Rædselsskrig

– Barnegråd

Vi fandt hurtigt ud af at vi havde meget

forskellige ideer til hvordan det

færdige produkt skulle lyde. Der gik

derfor meget tid med at diskutere

hvilke ideer vi skulle arbejde videre

med og hvilke vi skulle lade ligge.

Det var først til sidst vi fandt ud

af hvilke ideer der var gode for os og

hvilke vi ikke kunne bruge.

Processen

I projektet med SNYK havde vi 3 møder,

såkaldte sessioner.

Bjørn Svin

1. Session:

I første session startede de tre musikere

med at give en lille improviseret

koncert på ca. 30 min for at give os en

lille smagsprøve på hvad elektroakustisk

musik er og en ide om hvad det

er de arbejder med. Vi blev meget inspireret

af koncerten og derfor mere

tændte på at komme i gang med vores

eget. Efter koncerten præsenterede vi

vores grupper og hvilke ideer vi havde.

2. Session:

I anden session indspillede vi lyde

sammen med Jens Hørsving. Under

optagelserne blev vi mere bevidste om

hvordan vores produkt skulle formes.

29


Ud fra dette valgte vi følgende ideer

fra (med følgende begrundelse):

– Sambarytmer (Sambarytmerne

passede ikke ind i det dystre tema vi

kom frem til)

– Gentagende melodier (vi havde

ikke et ønske om at producere et produkt

der lå for meget op af genren

tekno, og vi var bange for vores ideer

om ostinater ville gøre det. Derimod

indsatte vi gentagende lyde)

– Japansk popmusik (Der blev ikke

rigtig fulgt op på det, da det hovedsageligt

kun var Jesper der havde interesse

for det)

– Barnegråden (vi havde svært ved

at producere selve lyden og valgte derfor

at kassere ideen)

På selve dagen vi skulle indspille vores

lyde fandt vi ud af at vores musikstykke

skulle bygges op omkring en

historie.

Historien blev til:

30

Havet bølger ind over stranden

og i det fjerne høres et tog.

På den kolde strand leger to små

børn, og toget kommer nærmere

og nærmere…

De tre prikker til sidst giver lytteren

lov til selv at fantasere hvordan

historien ender.

I stedet for støn indspillede vi hyperventilation.

Det kan dog godt fortolkes

som eller lyde som støn.

Efter et stykke tid fik vi tilsendt

en cd med vores optagelser på. Ud

fra denne aflyttede vi hvor lang tid

de forskellige lyde tog og fik herudfra

sammensat strukturen i vores musikstykke.

Strukturen skrev vi ned i form

af en oversigt som blev sendt til SNYK

for at beskrive hvad vores endelige ide

var. (Struktur, se bilag.)

3. session:

I tredje session kom alle tre musikere

for at afspille vores samples og

for at bearbejde dem sammen med

os. Til bearbejdningen brugte Bjørn

Svin blandt andet sin synthesizer og

Jens Hørsving lagde dem ind på sin

computer. Derudover spillede Frans

lidt på sin sav. De gav os et billede af

hvordan vores færdige produkt ville

komme til at se ud.

Koncerten

Den 10. december 2004 tog vi til ex-

KIRKEN på Nørrebro i København

for at høre det endelige produkt i form

af en koncert.

Denne koncert skulle vise sig at blive

til noget af en overraskelse da Bjørn

Svin uheldigvis havde fået problemer

med maven. Dette resulterede i at de

fleste samples som han skulle have afspillet

ikke blev det. Det kom derfor

til at virke som om at der manglede

en del i vores musikstykke. Derudover

var strukturen i vores musikstykke

heller ikke som vi havde forestillet

os. På grund af at vores forventninger

ikke stemte overens med det fær-


dige resultat blev vi først og fremmest

skuff ede over det færdige produkt.

Analyse af ”Pas på toget”

Vores nummer er ikke opbygget med

nogen bestemt form som fx ABABB.

Dette gør at nummeret udvikler sig

tidsmæssigt og mere fortæller historien.

Der er heller ikke nogle bestemte

takter eller faste rytmer som kan tælles.

Alle vores lyde i vores nummer er

akustisk optaget og størstedelen af

dem er lavet vokalt. Derudover har vi

brugt en cabasa til toglyde og trommer.

Jens Hørsving har arbejdet med

nogle af vores lyde på computeren.

Han har lavet rumklang på vind- og

børnelyden, togfl øjten og skridtene i

gruset. Derudover er der sat en smule

ekko på børnelyden samt togfl øjten og

skrigene. Den vokale toglyd er et loop

af vores sample. Derudover er grinene

til sidst loopet oven i hinanden hvil-

ket giver en stor følelse af forvirring

og kaos. Samtidigt er der blevet sat

ekko på hvilket gør det endnu mere

”skræmmende.” Der er sat en tromme

ind for at give en form for hjertebanken.

Trommen bygger op til klimakset

ved skrigene.

For at give et billede af hvor lydene

ligger i forhold til hinanden har vi sat

dem ind i en sound box.

– Vindlyden bevæger sig rundt i

hele sound boxen

– Cabasaen starter svagt i baggrunden

og bevæger sig fremad med

en stigende volumen.

– Den vokale toglyd afl øser cabasaen

svagt og bevæger sig ligesom cabasaen

fremad i boxen med stigende

volumen.

– Børnesnakken ligger i baggrunden

og støtter børnesangen som er i

forgrunden.

– Trommen ligger med enkelte slag

i baggrunden i starten og accelererer i

31


tempo og volumen mod slutningen af

nummeret.

– Togfløjten ligger helt fremme i

lydbilledet ligesom skrigene.

– Fodtrinene i gruset ligger volumenmæssigt

højere end vinden og

længere fremme.

– Den psykotiske latter ligger hele

tiden i forgrunden men stiger i volumen.

Efter latterens klimaks træder

den længere tilbage i billedet og bliver

overtaget af hyperventilation.

Vores nummer er meget forskelligt

fra andre numre. Derfor er der mange

punkter som vi mener, er irrelevante

for analysen.

Konklusion

Hele produktionen/processen har

været lærerigt på mange måder og det

har helt bestemt været morsomt at arbejde

med. Vi har fået en helt anden

opfattelse af elektroakustisk musik.

Selve produktet er vi ikke helt tilfredse

med da vi ikke føler vores ideer til

form og opbygning af nummeret helt

er blevet indfriet. Vi ville godt have

haft noget mere melodik i form af

guitar og kontrabas med. Vi ville også

have haft Bjørn Svin til at lave noget

elektronisk, men det blev heller ikke

til noget pga. hans maveproblemer.

Det var i det hele taget en skuffelse

at høre produktet første gang da formen

var noget helt andet end hvad vi

havde forventet.«

32

Lærerens kommentarer:

Elevgruppernes rapporter vidner om

positive som negative erfaringer i

samarbejdet med den professionelle

musikverden. Netop i forbindelse

med formparameteret, hvor eleverne

var blevet bedt om at være styrende,

fik de altså ikke lov/lejlighed til at

styre. Det var meget uheldigt, ligesom

pointen i ”live”-feelingen faldt

væsentligt bort, da Bjørn Svin blev

syg til koncerten. I det hele taget var

hans personlighed og musikalitet et

stort fascinationspunkt for eleverne.

Der er for mig ingen tvivl om, at ny

kompositionsmusik og herunder også

elektronisk musik bør erkende, at det

er via puls og de ”rytmiske” parametre,

at genrerne vil kunne får nye lyttere/brugere/fans.

”Live-koncerten” i første session synes

jeg personligt var for uplanlagt

og løs fra musikernes side. Det skinnede

igennem, at de ikke havde spillet

sammen før, og der var lange ”søgte”

passager.

En anden gang skal der helt fra

start være helt klare linje mht. hvad

eleverne skal yde, og i hvilket omfang

deres ideer og musikalske materiale

skal anvendes og hvordan. På plakaten

for koncerten stod der bl.a. ”Musik

af elever fra Allerød, Kalundborg

og Svendborg Gymnasium”, og det

var der – til mange elevers skuffelse

– ikke tale om. Et eller andet sted

mislykkedes noget i grænselandet

mellem elektronisk og elektroaku-


stisk musik, mellem den nedskrevne

musik og live-musikken, mellem elevintensioner

og professionelle komponister.

Jeg kan ikke helt sætte ord

på. Alle havde en god oplevelse med

session 2, hvor eleverne generelt var

optaget af at producere en samling

lydeksempler til videre bearbejdelse

og sampling, dvs. her var de tættest

på, men med moderne grej behøver

man ikke ”kreative” kunstnere og

professionelle musikere på besøg. Vi

kom – efter min mening – ikke tæt

nok på en pædagogisk formidling af

og dermed forståelse for det skabende

element i elektroakustisk musik, og vi

var for langt fra æstetiske oplevelser

– et punkt som session 3 nærmede

sig. Her skulle vi nok være stoppet op

og have fordybet os i, og koncertdelen

blev nok i det hele taget for prætentiøs

og omkostningsfuld også økonomisk

set for alle parter.

Men – og der er et men, for som

rapporten viser, har holdet

videre arbejdet med begreber som

sound box og sound/stil ud fra den

yderst anvendelige bog, ”Rockmusik i

tid og rum”. Det har været en god men

krævende pointe at skulle formulere

sig i grafiske partiturer eller forløb

konkretiseret i tidslinjer og andet.

Eleverne er blevet bedre til at benytte

fagets terminologi via overhovedet det

at skulle rapportere og lave en sammenligning

mellem grundmateriale

og den færdige koncertudgave, men

de – og også jeg – har haft svært ved

at få verbaliseret den professionelle

dimension. Mellemniveauholdet har

efter forløbet arbejdet med ”The Pleasure

Is All Mine” fra Bjørks Medulla

og Confortably Numb i såvel Pink

Floyds og Scissor Sisters’ udgaver, og

sammenlagt er der kommet pointer

ud af en refleksion over, hvad den musik,

som kendes og elskes, består af i

forhold til en smal og marginaliseret

musikgenre.

Der er blevet flyttet nogle grænser

i et eller andet omfang, og om ikke

andet har der fundet en begyndende

og konstruktiv bevidstgørelse sted i

hver enkelt elev. At man kan komme

frem til lignende både hurtigere og

anderledes er der imidlertid ingen

tvivl om.

Allerød-forløbet

(Et uddrag af evalueringen

til SNYK. Red.)

Som indledning vil jeg ikke lægge

skjul på at jeg er meget skuffet over

dette projekt.

Kun 1. session levede op til forventningerne.

Jeg synes at langt de

fleste eleverne arbejdede selvstændigt

og kreativt som komponister, men

samarbejde med de tre musikere var

der intet af, og det var en stor skuffelse.

Mine forventninger om at opgive

elevernes kompositioner til eksamen

strandede bl.a. på at deres musik aldrig

er blevet opført, det var simpelthen

ikke deres musik der blev spillet

til koncerten.

33


1. session var en spændende appetitvækker,

en kort koncert på skolen

og efterfølgende planlægning.

Eleverne var fulde af gode idéer og

store forventninger. De komponerede

og planlagde, havde mange gode

formovervejelser, og vi gennemgik

den elektroakustiske musiks historie.

2. session. Nogle grupper havde

inde da lavet meget færdige og detaljerede

partiturer. Dobbelttimen

blev brugt til mundtlig fremlæggelse

af gruppernes arbejde. Jens Hørsving

fremlagde derefter en tidsplan for

projektet. Han beskrev hvordan partiturerne/skitserne

skulle se ud. Eleverne

og jeg var skuff ede over denne

session. Vi fi k ingen nye oplysninger,

og det Jens Hørsving bad om havde de

fl este grupper allerede lavet. Vi havde

forventet at se ”den professionelle”

arbejde med selve stoff et på computeren,

som han havde taget med.

Forprøven/ 3. session:

Tre kvarter før den tre timers lektion

der var sat af til 3. session på skolen

blev sessionen afl yst pga. private omstændigheder

for Jens Hørsving. 3.

session blev så fl yttet til koncertdagen

kl.17-18 (koncerten var berammet til

19-21). Bjørn Svin var syg, og mange

ting måtte udgå fordi lydene lå hos

Bjørn. En af de grupper der havde arbejdet

mest ihærdigt bl.a. med at indspille

sang og kammermusik fi k den

besked at Jens Hørsving ikke havde

kunnet fi nde sangen på båndet og at

partituret var for detaljeret. Efter 40

34

min. blev vi bedt om at gå, da musikerne

havde andre ting de skulle øve

på.

Koncerten

Eleverne oplevede at det slet ikke var

deres musik der blev spillet, og det var

de selvfølgelig meget skuff ede over.

Eleverne skriver om koncerten:

Vi var blevet bedt om at skrive

en programnote om vores stykke

og det havde vi gjort. Vi så dog

aldrig skyggen af disse og i virkeligheden

har det nok også været

det bedste da intet i vores nummer

endte med at blive som vi

havde beskrevet i programnoten.

Eleverne har lært en del om elektroakustisk

musik, og det er der

jo ingen der kan tage fra dem. De har

desuden fået snuset til kompositoriske

overvejelser i skabelsen af et musikværk,

nogle af dem fi k faktisk komponeret

nogle spændende værker.

MEN jeg ville ønske at mødet med

de professionelle udøvende kunstnere

havde været mere givende end den

store skuff else eleverne står tilbage

med. Broen mellem dem og den ny

kompositionsmusik som skulle være

opstået undervejs i projektet, styrtede

sammen i stedet!

Undervisningsmateriale: se www.

sny.dk og www.moosematrix.dk


»Malerens palet«. En opgave i at lytte

af Erik Christensen

Kære venner og kolleger,

I forlængelse af kurset om ny musik

i Rødding oktober 2004 har jeg lavet

en lytteopgave, som I er velkomne til

at afprøve, og en vejledning i intensiv

lytning.

John Frandsens guitarstykke ”Malerens

palet” er indspillet på en CD

med Ny dansk guitarmusik af Jesper

Lützhöft, som er min kollega i DR.

Han har lovet, at I kan få CD’en gratis,

så længe oplag haves. Send en e-mail

til jesl@dr.dk, så får I en CD med posten.

Før du præsenterer opgaven for

en klasse, er det vigtigt at du selv

bruger tilstrækkelig tid på at arbejde

opgaven igennem hjemme ved skrivebordet.

Det gælder om at få en

personlig og mangesidig erfaring af

musikken både i sind og krop, så du

har en nærværende erindring af musikkens

helhed og detailler med dig i

undervisningssituationen.

Jeg anbefaler at du prøver opgaven

af sammen med en kollega, inden I

bruger den i undervisningen. Og det

kan meget vel ske, at musikken indbyder

til at stille nye spørgsmål undervejs.

Venlig hilsen og god fornøjelse

Erik Christensen

erc@timespace.dk

Og PS: Find ideer til ny musik i undervisningen

på www.dr.dk/lyttilnyt

Erik Christensen

er programmedarbejder

i DR og

producent for Lyt

til Nyt, P2s magasinprogram

om

ny musik. Udgav i

1996 “The Musical

Timespace. A Theory

of Music Listening”

og har undervist i intensiv lytning bl.a. i

USA og ved CCMIX-studiet i Paris.

35


John Frandsen: Malerens palet

Jesper Lützhøft, guitar. IRISCD 0102

1. Lyt til tre satser uden ophold

Skæring 19: 1 minut

Skæring 20: 50 sek.

Skæring 21: 30 sek.

NB: Til læreren: Stop CD’en præcist efter skæring 21. Hvis den spiller videre,

forvirres indtrykket.

2. Hør de tre satser igen. Skriv ned, hvilke forskelle der er mellem satserne

Sammenlign med sidemand.

a) Har I lyttet efter eller lagt mærke til det samme?

b) Hvad er I enige om?

3. Hør de tre satser igen, således at den ene nu lytter efter noget som den

anden har lagt mærke til, og omvendt.

Diskuter hvad I nu har hørt.

Derefter plenum: Læreren opsamler:

a) Hvad er forskellene mellem de tre satser?

b) Til sidst opsummerende: Hvad kan man lytte efter?

Gerne opsamling i kategorier:

Musikalske parametre, f. eks. tempo, harmoni, anslag

Udtrykskvaliteter, f. eks. blød, livlig, tung

Her kan komme mange forskellige svar, som kan gribes i farten og skrives mere

eller mindre systematisk op på tavlen til bevidstgørelse af musikalske parametre

og udtrykskvaliteter

4. Hør de tre satser igen. Prøv at gætte, hvilke tre farver komponisten har

givet satserne.

Forslag i plenum. Til sidst røber læreren farverne.

5. Lyt igen og vurder om farverne passer.

Diskuter hvorfor/hvorfor ikke.

Hvordan har komponisten forsøgt at udtrykke farverne i musik?

Her er mulighed for diskussioner om sansekvaliteter: Hørelse, syn, følesans

36


6. Lyt til de to sidste satser

Skæring 25: 55 sek.

Skæring 26: 50 sek. Husk at stoppe efter skæring 26!

Hvad kan det være for farver?

Diskussion i plenum. Til sidst røber læreren farverne.

7. Lyt til de to satser igen.

Passer farverne? Hvorfor, hvordan?/Hvorfor ikke?

Plenum: Afsluttende diskussion.

Gerne nogle konklusioner om musik, sansning og udtryk.

Erik Christensen: Intensiv lytning – en metode til beskrivelse,

analyse og tolkning af musik.

erc@timespace.dk

(1) Hvad er intensiv lytning?

Intensiv lytning er en praksis, hvis fremgangsmåde bestemmes af den musik

man ønsker at undersøge og få indsigt i.

Intensiv lytning er gentagen lytning med skiftende fokusering. Gentagen lytning

med skiftende fokusering sætter en proces i gang, der skærper og udvikler

den musikalske opmærksomhed, fokuserer på musikkens egenart og lader musikken

meddele sin orden og betydning.

Intensiv lytning gør det muligt at arbejde med enhver form for musik. Hvis

musikken findes nedskrevet, kan man bruge intensiv lytning til at opkvalificere

sin musikalske indsigt.

Musikalsk indsigt afhænger af de spørgsmål, der stilles forud for og i løbet af

den gentagne lytning.

Det vil ofte være musikken selv, der fremkalder de relevante spørgsmål.

Intensiv lytning omfatter beskrivelse af musikkens helheder og dele, musikalsk

forløb og struktur, beskrivelse af udtryk og følelser og kropslig påvirkning

der opleves i musikken, og mulighed for tolkning af musik som betydning eller

dramatisk forløb.

37


Det er nødvendigt at acceptere at musik er flertydig, og at tolkning af musikken

afhænger af kultur og kontekst.

Intensiv lytning kan med fordel tage udgangspunkt i beskrivelse af musik som

tilstande, begivenheder, bevægelser og forandringer, og på et senere tidspunkt

stille spørgsmål om specifikke musikalske elementer og parametre. Herved åbnes

for lytning, der ikke hindres eller hæmmes af forudfattede forventninger.

Hensigten med intensiv lytning er at forandre og udvide dit verdensbillede.

Du forandrer dit verdensbillede ved at forholde dig kvalificeret til noget fremmedartet.

Det fremmedartede er musikken.

(2) Nogle enkle grundregler for intensiv lytning

1. Glem alt om hvad du kan lide og ikke lide (siger John Cage). Bliv ikke bange

for eller irriteret over støjende musik eller musik, du ikke er fortrolig med.

Accepter ekstrem enkelhed og høj kompleksitet, kaos og orden, sammenhæng

og mangel på sammenhæng. Hvis musikken keder dig, så lyt nogle få gange

mere og se, hvad der sker.

2. Skift mellem modtagende og iagttagende lytning. Modtagende lytning er

åben og accepterende. Iagttagende lytning er aktivt observerende og beskrivende.

Begynd altid med en eller flere modtagende lytninger. Beskriv ikke

musikken, før du har hørt den mindst to gange.

3. Lyt mange gange – ikke mindre end 7, ingen øvre grænse. Begynd altid med

helheden og gentag indtil du på en eller anden måde kan huske hele stykket.

Del stykket op i store dele, før du går i detailler. Til slut vil du være i stand til

at ”spille” stykket fra hukommelsen for dit indre øre og i stand til at synge dele

af det og ”mime” det med fysiske gestus. Men processen kan tage tid, sommetider

uger hvis musikken er virkelig fremmed.

4. Brug papir og blyant og CD’ens tidsangivelse som hjælp for hukommelsen.

Beskriv musikken i ord, tegninger og diagrammer. Du kan tilføje transskriptioner.

Skift bevidst fokus i din måde at lytte på: Se afsnittet ”Hvad kan man

lytte efter i musik”. Spol frem og tilbage på CD’en og lyt igen både til store

afsnit og detailler.

38


(3) Hvad kan man lytte efter i musik: Nogle forslag.

Opmærksomheden kan fokuseres på:

tilstande, begivenheder, bevægelser, forandringer

ansatser, gestus, figurer, linier, former, konturer

flader, lag, overflader, mønstre, strukturer

tæt / gennemsigtig

distinkt / diffus

opdukkende / forsvindende

voksende / aftagende

stigende /faldende

nærmer sig / fjerner sig

lys / mørk

blød / skarp

høj / dyb

nær / fjern

klar / forvrænget

stiv / flexibel

forgrund / mellemgrund / baggrund

sammensmeltning / adskillelse

målrettet bevægelse / bevægelse uden retning; drejende, bølgende, roterende

intensitet, klangfarve, rum

tonehøjderegistre i hele tonerummet fra de højeste til de dybeste hørbare tonehøjder.

melodi, rytme, harmoni, mikromodulation (vibrato, tremolo, flutter)

glidende eller trinvis bevægelse, modus’er, skalaer.

”virkeligt” rum / virtuelt rum; resonans, rumakustik

puls, tempo, tempoforandringer, tidslag

bevægelsens tid, pulsens tid, værens tid; spænding, balance, swing

synkronisation / ikke synkronisation

39


støj, lyd, tone

materialer, lydkilders størrelse og form; træ, metal, skind, glas

stemme, ord, instrumenter

stemning, udtryk, følelser

kontinuitet, udvikling, proces / afbrydelser, klip, breaks, stilhed

forventning / overraskelse

enkelhed / kompleksitet

regelmæssighed/ uregelmæssighed

orden/kaos

40

TILBUD på MUSIKBØGER

Erik Christensen: The Musical Timespace

A Theory of Music Listening

Henriette Moos og Henrik Marstal:

Filtreringer – elektronisk musik

fra tonegeneratorer til samplere 1898-2001

1 bog: 150 kr. 2 bøger: 250 kr.

Inkl. forsendelse i Danmark

Bestilling: erc@timespace.dk


Noget om SNYK

Af Johanne Møller Sørensen

”Det er SNYK, Johanne Møller...

osv.” – I begyndelsen fordrede det

unægtelig et vist tilløb at svare telefonen

med disse ord, for i 9 ud af 10

tilfælde skulle navnet SNYK kommenteres,

før det egentlige ærinde kom

for en dag. I dag, da SNYK har eksisteret

i 4½ år, er der længere og længere

mellem vitser a la ”Jeg synes osse du er

snygg” – og vi kommer for det meste

rask til sagen, dvs. spørgsmål og svar

på alt mellem himmel og jord inden

for det, vi i mangel af bedre har kaldt

’ny kompositionsmusik’, jf. forkortelsen:

Sekretariat for Ny Kompositionsmusik.

Og det er virkelig i mangel af

bedre. Uanset om vi vælger begreber

som ’partitur-musik’, ’samtidsmusik’,

’nutidig kunstmusik’ eller

’moderne klassisk’, indebærer valget

altid mindst ét af to onder. Enten vil

andre musikgenrer med rette kunne

blive stødt over, at vi angiveligt tager

patent på at beskæftige os kunst eller

med det nye og samtidige, eller også

beskriver begrebet kun en delmængde

af den musik, som SNYK er genreorganisation

for. Uanset at begrebet

’kompositionsmusik’ indgår i SNYKs

navn, bruger vi i daglig tale bare begrebet

’ny musik’ som beskrivelse af

SNYKs arbejdsområde, og så ved de

fl este, hvad der er tale om: et bredt

felt fra partiturmusik i traditionel

forstand, over elektronisk og elektroakustisk

musik, til performancekunst

og forskellige former for eksperimenterende,

improvisationsmusik.

Information om ny musik

Som genreorganisation for den ny

musik er det en af SNYKs vigtige opgaver

at samle og koordinere viden og

information om de mange aktiviteter

og aktører på området og at stille den

til rådighed for såvel den professionelle

del af miljøet som slutbrugeren:

musiklytteren.

Til det formål driver SNYK to

hjemmesider, hvoraf den ene informerer

om den ny musiks live-scene:

Den elektroniske koncertkalender,

www.lytnyt.dk, som præsenterer ny

musik-koncerter på spillesteder over

hele landet. LytNyt udgiver desuden

halvårligt en trykt koncertkalender

for københavnsområdet og udsender

hver måned en landsdækkende nyhedsmail

med information om udvalgte

koncerter. (Tilmelding til denne

nyhedsservice kan ske på LytNyts

hjemmeside).

Den anden hjemmeside er www.

snyk.dk, hvor man fi nder in-

41


formation om – og vej til – miljøets

mange aktører: komponister, ensembler

og musikere, operaer, festivaler,

koncertarrangører, formidlere, pladeselskaber,

biblioteker etc.

Sitet rummer også den såkaldte

værkdatabase, som indeholder oplysninger

om ca. 14.500 danske musikværker

fra 1950 til i dag. Værkdatabasen

er et nyttigt redskab for alle

der beskæftiger sig både teoretisk og

praktisk med ny musik: for eksempel

ensembler, der er på udkik efter relevante

værker for netop deres besætning,

biblioteker og undervisere der

søger studiemateriale i form af værker

i bestemte værkkategorier eller

instrumentbesætninger, studerende

på jagt efter enkelte komponisters

værkfortegnelser og meget mere. For

så vidt som værkerne er indspillet,

henvises til plade- eller cd-mærker og

-numre.

I de kommende år forestår udbygning

af basens faciliteter, så den kommer

til direkte at linke til indspilninger

– og på sigt også partiturer – til

download. Ligeledes arbejder vi på at

identifi cere og kommentere værker,

der er egnet til pædagogisk brug (fx

i musikskoler), med henblik på at afgrænse

en sådan kategori som søgbar

i databasen.

42

Inden for det næste halve år vil en

såkaldt pop-up-shop være at fi nde på

SNYKs hjemmeside, hvorfra ny dansk

musik kan downloades fra Internettet.

Muligheden fi ndes allerede i dag via

Phonofi les samlede præsentation af al

indspillet dansk musik (www.phonofi

le.dk). På baggrund heraf – og i samarbejde

med Phonofi le – vil SNYKs

pop-up-shop fokusere udvalget og

highlighte nye indspilninger, ikke

bare dem der er indspillet på etablerede

forlag, men også dem, der udgives

af uafhængige og private aktører,

sådan som det bliver mere og mere

udbredt inden for de smalle genrer.

Der vil typisk være mulighed for køb

af enkeltstående værker (modsat hele

cd’er), og med en pris på ca. en ti’er pr.

værk regner vi med, at faciliteten vil

være attraktiv både for de musikere og

koncertarrangører, der skal have fat i

den klingende musik som redskab i

deres daglige programlægningsarbejde,

og ikke mindst for undervisere,

gymnasieelever og studerende.

Ny-musik-projekter

Ved siden af sin informationsvirksomhed

sætter SNYK forskellige projekter

i gang, alle med det formål at udbrede

kendskabet til ny dansk musik.

I princippet er SNYK ikke selvstændig


producent af koncerter, men iværksætter

dog den landsdækkende koncertturné

NY SCENE, der hvert år

præsenterer mellem 3 og 5 ensembler,

der på forskellig måde giver et nyt og

interessant billede af, hvad ny musik

kan byde på lige nu. Koncerterne kan

kombineres med anden formidling,

fx. komponistbesøg, værkintroduktion

og andet.

NY SCENE nyder støtte fra forskellige

steder (bl.a. Kunstrådet) og

kan derfor tilbyde koncerter til en

pris mellem 2.500 kr. og 6.000 kr.,

begrundet i ønsket om at give få ny

musik mulighed for at vinde indpas

på steder, hvor den ikke tidligere har

haft det. NY SCENE har samlet set

været vidt omkring igennem de sidste

5-6 år, både geografi sk og hvad angår

spredning i typen af koncertarrangører:

Koncertforeninger, kunstmuseer,

højskoler, kirker – og hvorfor ikke

også gymnasier? – gerne i samarbejde

med andre lokale arrangører eller

som del af undervisingsforløb.

En anden koncertaktivitet i SNYKs

regi hedder ’Ny musik på nye scener’

og indebærer, at vi i år præsenterer

ny-musik-ensembler på rytmiske

festivaler, hhv. Flutronics og Figura

Ensemble feat. Pierre Dørge på SPOTfestivalen

i Århus (begyndelsen af

juni) og senere på sommeren den

elektriske strygekvartet, Messerkvartetten

og Ensemble 4 Elements på

Copenhagen Jazz Festival. (Læs om

ensemblerne på ensembleoversigten

på www.snyk.dk).

I alle sager, der involverer kunstneriske

valg (udvælgelse af værker og

ensembler), er det SNYKs kunstneriske

udvalg, der træff er afgørelse. Udvalget

består af SNYKs formand og 3

repræsentanter fra forskellige dele af

musiklivet (i øjeblikket en komponist,

en dirigent og en musiker). SNYK tilstræber

hermed at sikre den berømte

armslængde-afstand i forbindelse

med kunstneriske valg. Det er naturligt

nok Kunstnerisk Udvalg, der

sammensætter Ny Scene-turnéen og

lignende projekter.

Samarbejde med

gymnasieskolen

Et formidlingsprojekt, som SNYK har

initieret, er det ’Projekt Elektronisk

Musik i Gymnasiet’, som blev gennemført

i samarbejde med komponisten

Jens Hørsving i efteråret 2003 og

2004. Projektet nød substantiel støtte

fra hhv. Statens Musikråd og Kunstrådet

og kunne gennemføres på i alt 6

gymnasier forskellige steder i landet.

Aktuelt kan vi desværre ikke forvente

at kunne gennemføre lignende fuldt

fi nansierede projekter, men håber

at kunne bringe de ind-

43


høstede erfaringer i spil under andre

former. Vi vil gerne tilbyde at indgå i

tætte samarbejder med gymnasieskolens

musiklærere omkring udvikling

af ny-musik-projekter, der fx vil kunne

realiseres under Kunstrådets Huskunstnerordning.

En komponist vil fx

kunne tilbyde et forløb, der giver indblik

i moderne kompositionsteknik,

og hvor eleverne prøver at komponere.

Eller der kan laves projekter, som

handler om den ny teknologis muligheder

i musikalsk praksis. Et andet

projekt kunne gå ud på at dykke dybt

ned i én bestemt komponists verden

– i samarbejde med komponisten selv

og så videre. Mulighederne er mange,

og under alle omstændigheder kan

SNYK skabe kontakt til de rigtige

samarbejdspartnere og evt. være behjælpelig

med at udforme projektansøgninger.

Som en aktuel – gymnasierelevant

– aktivitet kan nævnes, at SNYK

til sommer sætter gang i et tiltag,

der i al sin enkelhed søger at stimulere

gymnasiernes interesse for (og

udbytte af) musik-aktiviteter, der

allerede findes i forvejen: Når Susåfestivalen

(der er en af de traditionsrige

festivaler for ny musik i Dan-

44

mark) løber af stabelen til 27. og 28.

august, tilbydes op til 4 gymnasier

i festivalens lokalområde ’en pakke’

bestående af komponistbesøg på skolerne

+ meget billig adgang til koncerterne.

(Se www.susaafestival.dk)

Det er naturligvis hensigten at iværksætte

lignende tiltag i forbindelse med

større ny-musik-begivenheder andre

steder i landet, fx festivalen Musikhøst

i Odense (oktober), SPOR-festivalen i

Århus (april) eller de koncertrækker,

som henover vinteren arrangeres af

Foreningerne af Unge Tonekunstnere

(www.aut.dk, www.n-u-t.dk, www.

fut.dk, www.musicanova.dk ) og de

andre koncertforeninger med særligt

fokus på ny musik: Ny musik i Frederikshavn

(www-.ny-musik-osv.dk) og

Ny Musik i Birkerød (wwww.nymusikbirkeroed.dk).

Hold øje med aktiviteterne

i dit lokalområde – og tag

selv kontakt til SNYK med henblik på

samarbejde.

Johanne Møller Sørensen

Daglig leder, SNYK

Gråbrødretorv 16

1154 København K

tlf. 33 93 00 24

snyk@snyk.d


Skriftfest – et festskrift for Bent Lorentzen

Anmeldelse ved Bo Basbøll

Skriftfest. Bent Lorentzen og hans

musik. 27 artikler om klokker, operaer,

sansning, planeter, æselspark, musikpædagogik,

instrumentation, løvebrøl,

opførelsespraksis, fyrværkeri og meget

mere. Redaktion: Lene Lorentzen og

Frede V. Nielsen. Forlaget [Koncrt &

Koncpt], 2005. Kr. 175, -

Som det ofte er med sådanne hyldestskrifter

i anledning af en fødselar,

indeholder også dette festskrift

i anledning af komponisten Bent Lorentzens

70-årsdag en række artikler

af og hilsner fra forfattere, kolleger og

andre skribenter.

Tilsammen giver disse artikler et

rigt facetteret billede af fødselaren,

mens nogle – isoleret set – kan forekomme

mindre interessante (måske

lige bortset fra for hyldestens midtpunkt.)

Som musikunderviser i gymnasiet

– med en presset dagligdag samt

ikke mindst med truende skyer over

selve fagets fremtid i gymnasiet/HF

hængende alvorstungt og deprimerende

over sig – kan man godt tænke:

Finder jeg her i skriftet noget jeg kan

bruge i min daglige undervisning – nu

hvor der kræves et større fokus på den

såkaldte ”ny kompositionsmusik”?

Selv med mange års fokus på den

moderne kompositionsmusik har det

ikke været Bent Lorentzen som har

trængt sig på for undertegnede. Er

han en perifer skikkelse i musikmiljøet?

Hvorfor har jeg overset hans 70årsdag?

Først til teksternes anvendelighed i

forhold til undervisningen.

Direkte anvendelige artikler som

elever skulle kunne læse, fi nder jeg

ikke. Men alligevel er der et par artikler

som enhver underviser kan få glæde

af. Især Lars Ole Bondes artikel,

”Den folkelige avantgardist. Om lyd,

vitalitet og humor i Bent Lorentzens

musikalske univers”, er en god indgang

til Bent Lorentzen og hans musik for

dem som ikke kender ham – samt et

godt overblik for andre. Denne oversigt

kan suppleres med den komplette

værkfortegnelse bagest i skriftet.

Derudover er der en meget interessant

artikel af Frede V. Nielsen om

”Sansningens udfordring – Når kunst

og pædagogik mødes”, en artikel om

undervisning mere generelt som er

blevet aktualiseret af vort fags kommende

status!

Mest anvendelig er nok Mette

Stig Nielsens beskrivelse af et projekt,

”Listen to Scandinavia”, som er

undervejs, idet det skal være færdigt

januar 2006. Her er nok det materiale

som henvender sig mest konkret til

en underviser i gymnasiet. Projek-

45


tets baggrund er den nordiske musiks

usynlighed i det materiale der arbejdes

med i musikpædagogik og hørelære.

I den forbindelse har Mette Stig

Nielsen kastet sig over et orgelstykke

af Bent Lorentzen, ”Organ Music I”. I

artiklen er der så skitseret en måde at

angribe denne musik på – med anvisning

af arbejdsmetoder, opgaver og en

skitse til videre studier. Her er der noget

at hente. Hold øje med udgivelsen

i det nye år!

Når vi ser bort fra artikler som

umiddelbart har relevans for

dagligdagen, kan jeg anbefale yderligere

et par artikler, som jeg læste

med stor interesse. Bent Lorentzen

har en betydelig operaproduktion bag

sig. Dette er emnet for en række artikler:

”Eine wundersame Harmoniegeschichte”

af Mogens Andersen, ”Visionær

komponist og grænsebrydende

kunstner” af Martin Tulinius, ”Meine

Musiktheater-Erfahrungen mit Bent

Lorentzen” af Michael Leinert (på

tysk) og ”Operafører” af Peter Johannes

Erichsen.

Især Mogens Andersens artikel

om Tristan-harmonikken og dens historie

samt dens nedslag i både Bent

Lorentzens og andre komponisters

musik er meget interessant. Har man

interesse i Tristan-akkordens tydning

og historie – både før og efter Wagner

– er denne artikel uomgængelig. Desværre

er netop denne artikel behæftet

med en række fejl og udeladelser, som

46

dog er søgt rettet fra forlaget med et

rettelsesblad, men det gør artiklen

vanskelig at læse.

Derudover er der et par artikler

om Bent Lorentzens orgelmusik. Jens

E. Christensens ”Det instrumentale

musikdrama” og Søren Møller Sørensens

”Planeterne og den soniske tænkemåde”

Især den sidste går tæt ind

i kompositionsprincipper i det store

orgelværk: ”Planeterne”, 1982-1996,

og interesserer man sig for klangbegrebet

(det soniske) i musikken er

denne artikel god at blive klog af.

Da jeg havde læst alle artiklerne,

fik jeg lyst til at stifte bekendtskab

med Bent Lorentzens musik og

hentede en stabel CD’er hjem fra biblioteket

– og gik i gang med at lytte.

Og det er jo i grunden et godt tegn!


Circuit bending – elektronmusik med »legetøj«

Seriøs elektronmusik på et ombygget

børneaktivitetscenter fra Fætter

BørneRagelse? Det er i korte træk

ideen bag circuit bending-musikkulturen.

Teknisk set, så hugger man børns

elektroniske legetøj, skiller det ad og

kortslutter de elektriske kredsløb for

at se, hvilke aldrig før hørte og uplanlagte

lyde, der kommer ud af det. Typisk

ændrer man tonehøjden på lydene,

så fx en kats mijaven kommer til

at lyde som en lyd fra det ydre rum,

eller man indbygger en knap, så lydene

kommer væltende i tilfældig rækkefølge.

Man kan også ændre apparatets

spilllemåde, fx ved at indbygge en

lysfølsom modstand, så lydene styres

med håndbevægelser.

Circuit-benderen Ulf Johannesson

siger:

»Circuit bending er en betegnelse

for den teknik, eller kunstform om

man vil, der går ud på eksperimentelt

og kreativt at modifi cere de elektroniske

kredsløb i masseproducerede elektroniske

musikinstrumenter og legetøj

for at skabe dem om til nye, anderledes

og unikke instrumenter med nye,

anderledes og unikke lyde og musikalske

muligheder.

Circuit bending er det kreative

individs måde, at overskride de begrænsede

muligheder fabrikanterne

af de serieproducerede produkter har

valgt at stille til rådighed for køberne

af deres produkter. Circuit bending

forvandler masseproducerede instrumenter

og legetøj til unika. Uforudsigelighed

er ofte en egenskab der udemærker

den slags instrumenter. De er

eksperimentelle instrumenter til eksperimenterende

musik, og kræver ofte

utraditionelle spilleteknikker.«

En oplagt idé til et tværfagligt forløb

med billedkunst eller fysik? jj

Ulf Johannessons »Little MAD PC Fun«

Links:

Ulf Johannesson: www.johannesson.dk/bending.htm

Reed Ghazala, opfi nderen af circuit

bending: www.anti-theory.com/

bentsound

Kombotnick: www.fys.ku.dk/

~bredahl/teppop/kombotnick

Komponent, Th e Lab, koncerter

med elektronmusik: komponent.dk

47


»Der er behov for en afnørdifi cering af musikken«






»Der er behov for en afnørdifi cering af musikken«

»Der



»Der »Der »Der »Der »Der »Der »Der


er

behov









for




en afnørdifi cering af musikken«



cering




af

musikken«



Ulrik Bøegh



Omtale Omt ale af af kkonferencen

k konferencen k onferencen »Musikformidling.dk« »Musikformidling.dk«. »Musikformidling.dk«

»Musikformidling.dk«. »Musikformidling.dk«

»Musikformidling.dk«. »Musikformidling.dk« . Ved V Ved VVed ed Ulrik Bøegh


Citatet stammer fra kulturminister

Brian Mikkelsens åbning

af konferencen Musikformidling.dk,

der fandt sted d. 11. april på Esbjerg

Musikkonservatorium. Målet med

konferencen var at skabe en national

platform for idéudveksling om musikformidling,

og der var da også mødt

repræsentanter op fra mange forskellige

dele af musiklivet: de folk, der til

dagligt på forskellige måder arbejder

med at formidle musik, både dem, der

har elever og unge som udgangspunkt,

og dem, der har forskellige orkestre og

musikere som udgangspunkt. Personligt

var jeg deltager på vegne af musiklærerforeningens

bestyrelse, hvor

vi ikke fandt det svært at se en klar

parallel mellem (en del af) det, vi laver

i den daglige musikundervisning og

oplægget til konferencen: ”Musikformidling

handler om at åbne musikken

for grupper, der ikke selv opsøger den,

specielt børn og unge.” Om det så er

det samme som at ’afnørdifi cere’ musikken,

vil jeg i første omgang lade stå

åbent. Den følgende tekst er en blanding

af et referat af mødet og mine

personlige refl eksioner over indholdet

og dets anvendelighed i gymnasiet og

HF.

Ud over Brian Mikkelsens åbning,

som han desuden anvendte til at markere,

at konferencen kunne ses i forbindelse

med regeringens fokusering

onferencen »Musikformidling.dk« »Musikformidling.dk«.






. V Ved V Ved Ulrik Bøegh










48

på fødekædeproblematikken, og til at

præsentere kulturkanonen som et led

i lignende bestræbelser, var formiddagens

vigtigste punkt hovedtaleren,

Peter Renshaw. Renshaw holdt foredrag

på baggrund af erfaringer med

musikformidling i England og talte ud

fra fi re grundprincipper: ”Connecting

to context” (at brede perspektivet ud

og medtænke den kontekst musikken

indgår i), ”Participatory processes” (at

skabe mulighed for kreativ udfoldelse,

hvor deltagerne får individuelle stemmer),

”Collaborative arts practice” (at

forstå værdierne i forskellige kulturer)

og ”Developing cultural institutions

into a fl exible resource” (at skabe

kulturelle institutioner, der fungerer

som ressource for alle de forskellige

parter, professionelle som amatører,

lyttere som udøvere). Der var tale om

et inspirerende input, hvor han ikke

i så høj grad fokuserede på, hvordan

man bevarer en kulturel arv, men i

stedet forholdt sig til musik som en

kreativ kraft og energi, der er med til

at danne individer. Det er vel netop i

det individuelle møde med musikken,

at også vores elever dannes, og det gøres

først og fremmest ved, at de præsenteres

for kvalitet i en kontekst, der

giver dem medejerskab.

Eftermiddagen foregik i de arbejdsgrupper,

som det videre arbejde


også skal foregå i. Jeg deltog i gruppen

”Tiltag der fremmer koncertoplevelsen”,

hvor der både var deltagere, der

arbejder med at gøre selve koncertoplevelsen

appellerende, og de der gennem

materialer og aktiviteter skaber

betingelser for mere kvalificerede

koncertoplevelser. Eftermiddagen bar

præg af at være en åbningsdebat med

mange synspunkter og forslag, der

senere må bearbejdes. Diskussionen

drejede sig primært om formidling af

den klassiske musik. Også her kunne

man fornemme, at der var en vigtig

problematik, som de enkelte orkestre

(og mere bredt musikformidlere)

må tage stilling til: Vil man formidle

musik, eller vil man fylde sæder og

derved overleve? Der burde ikke være

nogen modsætning, men det er vigtigt

at tage udgangspunkt det rigtige

sted, for spørgsmålet er, om man som

udgangspunkt vil skabe kommunikation

med musikken, eller om man

blot vil opdrage et nyt publikum til at

sidde stille og ikke klappe mellem satserne.

Kommunikation kræver som

bekendt mindst to parter, og hvis den

ene part ændrer sig, må den anden vel

også ændre strategi, hvis ikke koncertoplevelsen

skal forsvinde. Dette

gøres allerede flere steder i forhold

til folkeskolens elever, der opdrages

med Sigurd og Symfoniorkestret og

skolekoncerter, der tager specielt hensyn

til målgruppen. Der er imidlertid

langt fra den virkelighed, eleverne oplever

her, til koncertsalens gråhårede

stilhed, hvor der ikke er plads til dem

og deres måde at opleve på. Dette betyder

ikke nødvendigvis, at man skal

lave et brud med koncerttraditionen

som sådan, men der er tale om et problem,

der også er relevant for eleverne

i gymnasiet og HF.

Nøgleord i den øvrige debat var:

nærvær, identifikation, fortrolighed

og forberedelse. Musikere skal,

når de spiller, signalere, at de ønsker

at give publikum en oplevelse, og det

kræver, at man ikke lukker sig om sig

selv og musikken, for så opleves koncerten

som et anliggende mellem dirigent

og musikere. Publikum skal med

andre ord opleve et nærvær, der yderligere

kan uddybes med den identifikation,

der kan opstå, hvis man selv

har prøvet at spille et instrument eller

har mødt nogle af musikerne – eller

måske endda komponisten (som der

også tidligere har været reklame for i

musikbladet). Det handler med andre

ord om at skabe en fortrolighed, der

gør, at publikum kan opleve musikken

som noget, der er vedkommende

for dem, og det kan vi være med

til at forberede vores elever til i den

daglige undervisning. Det er ikke det

samme som at ‘afnørdificere’, hvilket

for mig at se samtidig må konnotere

banalisering. Det vi gør, når vi formidler

musik, er vel nærmere at demaskere

den: at vise den, som den er.

Det kræver stor hensyntagen til det

enkelte værks karakter, og man må

derfor også samtidig acceptere, at noget

musik simpelthen ér nørdet, el-

49


ler bevæger sig i de højere luftlag og

dermed er stort set utilgængeligt eller

uinteressant på det niveau, vore elever

befi nder sig. Man skal altså ikke

servere musikken i en form, der går

på tværs af dens ‘mening’, men have

respekt for såvel musikken som publikum.

Som det fremgår, nåede gruppen

ikke frem til konkrete resultater i løbet

af den korte eftermiddagsseance,







50

men der er udstukket linier og præsenteret

ideer, som der kan arbejdes

videre med, når vi mødes igen efter

sommerferien. Jeg vil så forsøge at

holde fast i perspektivet omkring den

i denne sammenhæng forsvundne

gruppe, ungdommen, der jo er den

primære gruppe for os.


Sang, fællesskab og fede oplevel- oplevel- oplevel- oplevel- oplevel-


ser til de nyudsprungne studenter

Sang, fællesskab og fede oplevel- oplevel- oplevel- oplevel- oplevel- oplevel-


ser ser ser ser til de ser til de nyudsprungne




ser til de nyudsprungne

ser til de nyudsprungne studenter



For Studenter-Sangforeningen vil

jeg som ungt medlem kraftigt opfordre

musiklærere i gymnasieskolen og

hf til at udbrede viden om vores forening

blandt de nye unge mandlige

studenter. Studenter-Sangforeningen

er nemlig en super god base at have,

når man som ung studerende starter

på uddannelse i København.

Som studerende ved Københavns

Universitet er det rigtigt stort at blive

en del af Studenter-Sangforeningen,

som er Danmarks ældste mandskor.

Vi er 60 mand, som spænder over

både unge og gamle, og vores repertoire

består hovedsageligt af danske

og nordiske sange. Studenter-Sangforeningen

er Københavns Universitets

kor og har siden stiftelsen i 1839 haft

en tæt forbindelse til universitetet, og

har i den forbindelse også mange optrædener.

Fordi koret er så gammelt og har

veletablerede forbindelser, medvirker

vi ved mange spændende aktiviteter,

som for eksempel til EU-topmødet,













til royale begivenheder, kongresser

og jeg kunne blive ved. Der er rigtigt

mange fede oplevelser!!

De ugentlige øveaftener byder på

socialt samvær og dejlig musik, og en

gang eller to om året tager vi ud i verden

– i øjeblikket planlægges en tur

til Argentina i foråret 2007.

Som annoncen (side 27) også lægger

op til kan store dele af vores repertoire

bruges i gymnasium/hf-undervisningen,

såvel i faget dansk eller

musik, og vi kan også sende en kvartet

ud for at give et livebillede af hvem

vi er.

Selvfølgelig er I (mandelige) lærere

også meget velkommen i koret!

På Studenter-sangforeningens vegne:

Christian Enemark

Kontakt mig på:

tlf: 39295199. Mob: 22884906

Eller få yderligere info om koret på

www.unichoir.dk

51


»Den eneste musik«

Af Vikram Seth

I dette lille afsnit fra ”Den eneste musik” hører vi om strygekvartettens arbejde

med at få samling på musikken og følelserne. Der er førsteviolinisten Piers, andenviolinisten

Michael (bogens fortæller), bratschisten Helen (Piers’ søster) og

cellisten Billy. (Citatet er bragt med venlig tilladelse fra forlaget Cicero.) Forlaget

Cicero 2000 (Engelsk udgave An Equal Music, 1999)

Hver prøve med Maggiore Kvartetten begynder med en ganske almindelig,

meget langsom skala over tre oktaver unisont på alle fire instrumenter:

Somme tider i dur som i kvartettens navn (’maggiore’ betyder dur på italiensk),

somme tider i mol, afhængig af tonearten i det første stykke, vi skal spille. Lige

meget hvor belastet vores tilværelse har været det seneste par dage, lige meget

hvor nærgående vores diskussioner om andre mennesker eller om politik har

været, eller hvor følelsesmæssigt betingede vores uenigheder om, hvad vi skal

spille, og hvordan vi skal spille det, har været, så minder det os om, at vi, når det

kommer til stykket, er en helhed. Vi prøver ikke at se på hinanden, når vi spiller

denne skala; der er tilsyneladende ingen, der fører an. Selv den første optakt

åndes nærmest kun af Piers og ikke så meget som antydes med en bevægelse

af hans hoved. Når jeg spiller den, slipper jeg mig selv løs i kvartettens sjæl. Jeg

bliver til skalaens musik. Jeg gør mig med vilje stum, gør mig selv fri.

Efter at Alex Foley forlod os for fem år siden, og Piers, Helen og Billy tænkte

på mig som en mulig andenviolinist, forsøgte vi os med forskellige musikstumper,

prøvede sammen, spillede faktisk flere koncerter sammen, men vi spillede

aldrig skalaen. Jeg vidste ikke engang, at den eksisterede for dem. Vores sidste

koncert var i Sheffield. Ved midnatstid, to timer efter at den var sluttet, ringede

Piers til mig på mit hotelværelse og sagde, at de alle sammen gerne ville have

mig med.

„Det gik godt, Michael,” sagde han. „Helen påstår, at du hører til hos os.”

Trods denne beskedne brod, der var beregnet på hans søster, som utvivlsomt

lyttede med i den anden ende, virkede han næsten opløftet – typisk for Piers. To

dage senere, da vi var tilbage i London, mødtes vi til en prøve og begyndte denne

gang med skalaen. Da den steg opad, rolig og næsten uden vibrato, mærkede jeg

lykkefølelsen vokse i mig. Da den standsede på øverste trin, før den begyndte at

bevæge sig nedad, så jeg på mine nye kolleger, til venstre og til højre. Piers havde

vendt ansigtet lidt bort. Det forbavsede mig. Piers er næppe en af den slags musikere,

som græder lydløst over en skalas skønhed. Jeg havde ingen anelse om

52


dengang, hvad der gik gennem hans hoved. Måske sagde han på en eller anden

måde farvel til Alex ved at spille skalaen igen.

I dag løber vi et par Haydn-kvartetter og en af Brahms igennem. Haydns er

pragtfulde; de fylder os med glæde. Hvor der er vanskeligheder, kan vi forstå

dem – og derfor nå til en indbyrdes forståelse. Vi elsker Haydn, og han får os til

at elske hinanden. Sådan er det ikke med Brahms. Han har altid været et kors

for vores kvartet.

Jeg føler mig ikke på bølgelængde med Brahms, Piers kan ikke fordrage ham,

Helen forguder ham, Billy rinder ham „yderst interessant”, hvad dét så betyder.

Vi var blevet bedt om at tage noget Brahms med i et program, vi skal spille i

Edinburgh, og Piers, der er vores programansvarlige, accepterede det uundgåelige

og valgte den første strygekvartet, den i c-mol.

Vi sled os tappert gennem den første sats uden at standse.

„Godt tempo,” siger Helen forsigtigt og ser på noderne i stedet for på nogen

af os andre.

”Lidt svulstigt, efter min mening. Vi er jo ikke Busch Kvartetten,” sigerjeg.

”Du må hellere lade være med at sige noget kritisk om Busch,” siger Helen.

”Det gør jeg heller ikke. Men de var dem, og vi er os.”

”Hvor arrogant,” siger Helen.

”Nå, skal vi fortsætte? Eller begynde at rense ud?” spørger jeg.

”Rense ud,” snerrer Piers. „Det er ét eneste rod.”

”Præcision er nøgleordet,” siger Billy, delvis til sig selv. „Ligesom hos Schönberg.”

Helen sukker. Vi begynder a spille igen. Piers standser os. Han ser direkte på

mig.

”Det er dig, Michael. Du er pludselig så intens uden nogen grund. Det er ikke

meningen, at du skal sige noget specielt her.”

„Jamen, han skriver, jeg skal spille med udtryk.”

„Hvor?” spørger Piers, som om han taler til et åndssvagt barn. „Præcis

hvor?”

„Takt femten.”

”Jeg har ikke noget der.”

”Uheldigt,” siger jeg kort. Piers ser vantro på mine noder.

”Lad os fortsætte,” foreslår Billy.

Vi spiller et par minutter. Der er en række dårlige starter, ingen fornemmelse

af, at det flyder.

„Jeg kan simpelt hen ikke komne i gang, siger Billy. „Jeg føler mig som en

skvatfigur fire takter før b.”

53


„Og Piers kommer ind som en kaglende kalkun i takt enogfyrre,” siger Helen.

„Lad nu være med at være ondskabsfuld, Helen,” siger hendes bror.

Endelig når vi frem til Piers høje crescendo.

„Åh nej, åh nej, siger Billy, fjerner hånden fra strengene og gestikulerer.

”Vi spiller alle sammen lidt for højt her,” siger Helen og prøver at være taktfuld.

”Det er alt for hysterisk,” siger jeg.

”Hvem er alt for hysterisk?” spørger Piers.

”Du.” De andre nikker.

Piers’ temmelig store ører bliver røde.

”Du er nødt til at dæmpe dit vibrato,” siger Billy. „Det lyder ligesom en stønner

i telefonen.”

„Godt,” siger Piers dystert. „Og kan du være lidt mørkere ved en-nul otte,

Billy?’

Sådan plejer det ikke at være. De fleste at vores prøver er langt mere gemytlige.

Jeg mener, det skyldes den musik, vi spiller.

„Vi kommer ingen vegne som en helhed,” siger Billy med en slags uskyldig

ophidselse i øjnene. „Det var frygtelig organiseret.”

”Som i organiseret frygteligt?” spørger jeg.

”Vi må på en eller anden måde prøve at samle det. Det er bare en slags støj.”

„Det hedder Brahms, Billy,” siger Piers.

„Du er bare fuld af fordomme,” siger Helen. „Du vænner dig til ham.”

”Når jeg bliver senil.”

„Hvorfor lægger vi ikke en plan for en struktur omkring de melodier?”foreslår

Billy.

„Fordi der mangler melodier,” siger jeg. „Ikke lige melodi, men melodik.

Er det det, jeg mener? Var dét det rigtige ord?”

”Melodiøsitet,” siger Helen. „Og for resten så mangler der ikke melodier.”

„Jamen, hvad mener du med dét?” siger Piers til mig. „Det er melodi det hele.

Jeg mener, jeg siger ikke, at jeg kan lide det, men ...”

Jeg peger med buen på Piers’ noder. „Er dét melodi? Jeg tvivler på, at selv

Brahms ville påstå, at det var melodi.”

”Nå ja, det er ikke arpeggio, det er ikke skala, det er ikke forsiring, så... åh, jeg

ved ikke. Det er skørt og opstyltet. Pokker tage Edinburgh...”

„Hold op med at skvaldre, Piers,” siger Helen. „Du spillede det sidste lille

stykke virkelig godt. Jeg elskede det glissando. Det var lidt af et chok, men det

var fantastisk. Prøv at holde fast i det.”

54


Piers er forbløffet over hendes ros, men kommer sig snart. „Men Billy lyder

helt uden vibrato nu,” siger han.

”Det var, fordi jeg prøvede at lægge en mørkere farve,” fortæller Billy.

”Nå, men det lyder skurrende.”

„Skal jeg have en ny cello spørger Billy. „Når jeg har købt min mobiltelefon?”

Piers grynter. ”Hvorfor går du ikke bare op på C-strengen?”

”Den er for rungende.”

„En gang til så? Fra tooghalvfems?” foreslår jeg.

”Fra dobbeltstregen,” siger Helen.

„Godt,” siger Piers.

Efter et par minutter til holder vi pause igen.

”Det er bare så anstrengende at spille,” siger Helen. „Man må kæle for hver

enkelt node for at få helheden til at fungere. Det er ikke som medviolinen....”

”Stakkels Helen,” siger jeg og smiler til hende. „Hvorfor bytter du ikke instrument

med mig?”

”Tag dig sammen, Helen,” siger Piers. „Brahms er dit barn.”

Helen sukker. „Sig noget pænt, Billy.”

Men Billy koncentrerer sig nu om et lille gult partitur, han har haft med.

”Mit deodoranteksperiment er ikke nogen succes,” siger Helen pludselig og

løfter en flødefarvet arm.

”Vi må hellere se at komme videre, ellers bliver vi aldrig færdige med den

siger Billy.

Endelig, efter halvanden time, når vi til anden sats. Det er mørkt udenfor, og

vi er dødtrætte, lige så meget af hinandens temperamenter som af musikken.

Men vores forhold er et umage firepersoners ægteskab med seks forbindelser,

som alle på et hvilket som helst tidspunkt kan være hjertelige eller neutrale eller

anspændte. De tilhørere, der lytter til os, kan ikke forestille sig, hvor alvorlige,

hvor irritable, hvor gensidige, hvor egensindige vores bestræbelser er for at nå

frem til noget, der ligger uden for os selv, noget som vi forestiller os med vores

individuelle sind, men er tvunget til at virkeliggøre sammen. Hvor er sjælenes

harmoni i alt dette, for slet ikke at tale om det sublime? Hvordan kan den slags

mekanik, den slags standsenop og begynden igen, en sådan overfladisk mangel

på ærbødighed, forvandles til musikalsk guld på trods af vores evigt uenige

egoer? Og alligevel sker det tit, at vi fra en sådan triviel begyndelse når frem til

en forståelse af et værk, der virker både sand og original på os, og til et udtryk,

som løfter os op over vores egne sind – og måske, i det mindste for en stund, op

over tilhørernes sind – over alle andre versioner, hvor sande og hvor originale

de end er, spillet af andre hænder.

55


Ved Christine Halse

4



Ved Christine Halse


Christine Halse Referat af bestyrelsesmøde

i Øer 11-12. maj 2005


Referat af bestyrelsesmøde i Øer 11-12. maj 2005

Referat Referat Referat Referat Referat Referat Referat af bestyrelsesmøde i Øer 11-12. maj 2005


4 af bestyrelsesmøde i Øer 11-12. maj 2005

4










Referat af bestyrelsesmøde

i Øer 11-12. maj 2005



i Øer 11-12. maj 2005








Til stede: Peter Drenck, Rie Pedersen,

Th omas Nilsson, Jette Bendix, Dorte

Rovsing, Christine Halse.

Til en del af mødet deltog fagkonsulent

Claus Levinsen.

Afbud fra Ulrik Bøegh som er på

barsel.

1. Status på fagets situationen

mht. valgtal og oprettelse

af studieretninger

Bestyrelsen har samlet valgtal ind fra

regionerne, men har endnu slet ikke

alle tal. Det ser generelt ud til at musikfaget

er blevet ca. halveret i 1.g.

Mange steder opretter man papegøjeklasser

med musik, men heller

ikke her har vi alle tal.

Der kan ske ændringer omkring

juletid, men der er tilsyneladende

meget stor forskel på i hvor høj grad

skolerne satser på at eleverne vælger

om til jul.

Sven Gaardbo siger at Torben

Christoff ersen har udtalt at man godt

kan vælge musik på A eller B-niveau

selvom man ikke har musik på C-niveau.

Seneste nummer af ”Uddannelse”

har et interview med Bertel Haarder,

hvor han bl.a. omtaler musikfaget i

gymnasiet.

Der er mange felter vi som

56

bestyrelse vil holde øje med:

• Beskæftigelsessituationen er som

forudset forværret – det vil formentlig

mange steder betyde at

der ikke bliver nyansatte i faget de

næste mange år. Vi har dog endnu

ikke overblikket og bliver nødt til at

vente til tallene ligger mere fast på

landsplan. Hvis der som forventet

viser sig at være et problem, kontakter

vi GL.

• Foreløbige beregninger tyder på at

der forsvinder timer på de enkelte

niveauer. F.eks. udløser en 1.g. i dag

228 men næste år ca. 199 – nogle af

timerne kan forklares – andre kan

ikke. Svend kontakter GL.

• Den skriftlige dimension skal som

bekendt aftales lokalt. Rektor fastsætter

antallet af opgaver. Vores

holdning er at antallet af opgaver

ikke skal beskæres da eksamenskravene

ikke er blevet mindre. Vi

vil udfærdige et hyrdebrev til medlemmerne,

hvor vi i skriver om den

skriftlige disciplin. Evt. skal det

sendes til rektorerne. (I den forbindelse

skal man huske at B-niveauet

også har en skriftlig dimension

samt at den gamle bekendtgørelse

har termins- og årsprøver talt med

i årsnormen. I den nye reform skal

man honoreres specielt for årsprø-


ver og terminsprøver.) Brevet udfærdiges

af Sven, Peter og Christine.

2. Kurser

Vi har pr. 15.3. ansøgt om midler

til tre kurser i år. (Se sidste referat).

Fristen var 15.3., svar var lovet ca.

pr. 15.4, men er ikke kommet endnu.

Derfor hænger årets planer i en tynd

tråd. Vi vil ringe til Claus Helman

Christensen fra UVM for at rykke for

svar.

Vi har midler i foreningen til at

afholde en konference for regionsrepræsentanter

og afholde generalforsamling.

Det er en mulighed, hvis vi

får afslag på kurserne.

Uanset om vi får midler eller ej,

booker vi Kystgården i Nyborg 28. til

29. august. Vi holder bestyrelsesmøde

kl. 10 og derefter kursus/konference

fra kl. 15. til den 29. kl. 12

Thomas, Jette og Peter står for arrangementet.

2. Generalforsamling 2005

Vi afventer svar på om vi må lave et

kursus i tilknytning til generalforsamlingen.

Indhold for kurset skal være præsentation

af materiale som er relevant

for faget. F.eks. noget af det nyudgivne

materiale. Evt. også besøg af Rikke

Forchhammer. Dorte og Ulrik arbejder

videre med programmet. Kurset

skal ligge fra fredag til lørdag.

Den skrabede model (uden kursusstøtte):

Vi laver selv et kort kursus

fredag den 28.10. kl. 10.00. – 15.00

hvorefter der er GF, middag og fest.

Vi arrangerer ikke overnatning.

GF- skal ligge i hovedstadsområdet.

Vi vil undersøge om der er muligheder

for at holde GF på Frederiksberg

Gymnasium.

Datoen for GF offentliggøres i næste

udgave af Bladet. Vi diskuterer om

Nyhedsbrevet er tilstrækkeligt som

indkaldelsesmedium. Da alle medlemmer

desværre ikke er meldt til beslutter

vi at udsende tilmeldingsmateriale

pr. post.

4. Regionsrepræsentanter

Peter har fået oprettet en skolekomkonference

med regionsrepræsentanter.

Ca. ¼ benytter ikke systemet, de

skal gerne med.

Dorte og Jette har kontaktet regionsrepræsentanterne

med henblik på

at få regionernes feedback på SWOTanalysen.

Der er deadline inden sommerferien,

nogle få regioner har allerede

meldt tilbage.

Folderen om regionsrepræsentanter

skal revideres og den skal på hjemmesiden

sammen med oplysninger

om regionsrepræsentanterne. (Dorte

og Jette).

Regionsrepræsentanterne har efterspurgt

e-mailadresser sorteret på

amter. Det vil Thomas gå videre med.

Vi holder kursus/konference for regionsrepræsentanter

jf. pkt. 2.

57


5. Hjemmeside

Levinsen har holdt møde med Claus

Hartvig med henblik på at diskutere

fagets hjemmeside. UVM’s hjemmeside

er meget rodet, så konklusionen er

at EMU må være det sted man satser

på. Her er brugervenligheden større.

Hartvig vil lave en prøvehjemmeside

og lægge frem for bestyrelsen.

Levinsen har sendt en linksamling

rundt i sidste nyhedsbrev, den kommer

også på hjemmesiden. Medlemmerne

skal opfordres til at sende linkmateriale

til Hartvig.

Hartvig synes at bestyrelsen gerne

må levere mere stof.

Vi aftaler at invitere Hartvig samt

bladredaktørerne til et bestyrelsesmøde

snart – og i det hele taget sørge

for et årligt møde.

6. 1.g grundforløb

Claus Levinsen præsenter nogle

tanker han har gjort sig om musik i

grundforløbet. Hvordan kan man på

ca. 25 timer efterkomme læreplanens

krav uden at tabe pusten? Oplægget

koncentrerede sig om musikkundskabsdelen.

Claus vil senere lægge sit forslag ud

på skolekom, men understreger at det

er et forslag.

7. Møde i ”Kommissionen til

forsvar for kundskaber”

Peter er blevet inviteret til konference

den 25. maj. Titel på konferencen er

58

”Skolen og Kundskaberne: En drøftelse

af den danske skole og dens formål”.

Peter melder sig til og tilbyder

at åbne konferencen med en fællessang


8. SWOT

Som aftalt på sidste bestyrelsesmøde

har vi besluttet at gennemføre en

SWOTanalyse. De fire spørgsmål er

i mellemtiden blevet sendt ud til regionsrepræsentanterne,

og vi håber

at få tilbagemeldinger fra regionerne

inden sommerferien.

Bestyrelsen udarbejdede her vores

svar på spørgsmålene.

Strengths

Hvorfor er musik et nutidigt relevant

fag i gymnasieskolen?

Weaknesses

Hvilke svagheder er der i faget som

kunne være skyld at vi er nedtonet i

den nye reform?

Opportunities

Hvilke udviklingsmuligheder bør vi

satse på?

Threats

Hvad forhindrer at faget vender tilbage

som obligatorisk fag?

Inden næste møde samles Svend,

Christine og Peter med henblik på at

samle op på indkomne besvarelser.


9. Evt.

Næste møde: Kystgården i Nyborg.

28. august kl. 10.00

Under mødet indkom en sms:

”Musikkens sprog er for præcist

til at kunne udtrykkes i ord”

59


Foreningen: indmeldelse, adresseændringer mm.

Hvis du ikke står i medlemslisten, hvis du er fl yttet, har skiftet telefon-nummer,

arbejdsplads, navn, fået e-mail-adresse o.lign. bedes du indsende denne slip til

medlemsregistrator Th omas Nilsson eller sende en e-mail med oplysningerne.

Du skal også henvende dig til Th omas hvis du ikke får bladet/får for mange

blade etc.

Indmeldelse/ændringer Gymnasieskolernes Musiklærerforening

Navn: ...................................................................................................................

Gade: ...................................................................................................................

By: ........................................................................................................................

Telefonnummer: ............................. e-mail: ...................................................

Ansættelsessted: ...............................................................................................

CPR-nummer (pga. skattefradrag): ................................................................

Andet: ................................................................................................................

Sendes til: Th omas Nilsson, Rolighedsvej 20, 6100 Haderslev

eller via e-mail: tore@post9.tele.dk

eller brug: www.emu.dk/gym/fag/mu/foreningen/medlem.html

60

Tak for hjælpen


Gymnasieskolernes musiklærerforening

Formand

Peter Drenck

drenck@post1.tele.dk

peter.drenck@skolekom.dk

Frugthaven 24, 5462 Morud

Tlf. 64 80 14 25

Næstformand

Sven Gaardbo

gaardbo@mail1.stofanet.dk

Solbakkevej 5, 8260 Viby J.

Tlf. 86 77 04 05

Kasserer og medlemsregistrator

Th omas Nilsson

tore@post9.tele.dk

Rolighedsvej 20, 6100 Haderslev

Tlf. 74 53 41 18

Sekretær

Christine Halse

Rødovre Gymnasium

chrishalse@private.dk

Grøndalsvej 10 st. tv,

2000 Frederiksberg

Tlf: 38 19 50 90

Kursus-kasserer

Dorte Rovsing

dorterovsing@get2net.dk

Sommersvej 9, 3400 Hillerød

Tlf. 48 24 01 87

Bestyrelsen i øvrigt

Rie Pedersen

riepedersen@stofanet.dk

Bakkehegnet 21, 8210 Århus V

Tlf. 86 15 02 33

Jette Bendix

Dronninglund Gymnasium

jb@drlund-gym.dk

Multebærvej 22, 9330 Dronninglund

Tlf: 98 84 17 17

Ulrik Bøegh

boe@fredericia-gym.dk

Danmarksgade 53, 2. th.,

7000 Fredericia

Tlf. 86 16 21 81

Dorte Rovsing Ulrik Bøegh Th omas Nilsson

Sven Gaardbo Christine Halse Rie Petersen Jette Bendix Peter Drenck


Regionsrepræsentanter

REGION 1 Nord

Vestsjællands Amt – dog ikke Haslev

Bo Basbøll

basboell@privat.tele.dk

Stokrosevej 2

4450 Jyderup

Tlf: 59 27 71 77

Roskilde Amt

Bjarne Glenstrup

bg@tunenet.dk

Bondestien 22, Tune

4000 Roskilde

Tlf: 46 13 84 38

REGION 1 Syd

Storstrøms Amt + Haslev

Anne-Mette Christiansen

anne-mette.c@mail.dk

Sommerdalen 4, 4773 Stensved

Tlf: 55 38 67 07

REGION 2

Frederiksborg Amt

Marie Dyrberg

booboo@get2net.dk

Adolphsvej 36, 2820 Gentofte

Tlf: 39 64 10 28

REGION 3

Københavns Amt

Lone Bang Hemmeth

flute45@hotmail.com

Kollevej 12, 2830 Virum

Tlf: 45 85 45 75

62

REGION 4

Københavns og Frederiksbergs

Kommuner

Thomas Lynnerup Jakobsen

tj@norreg.dk

Silkeborg Plads 2, 4 th.

2100 København Ø

Tlf: 35 26 90 90

REGION 5

Fyns Amt

Dorte Lundgreen-Nielsen

dorte.lundgreen-nielsen@skolekom.dk

H. P. Simonsens Allé 153

5250 Odense SV

Tlf: 66 17 28 74

REGION 6

Vejle Amt

Per Bhutho

per@bhutho.dk

Bøgomvej 71, 7100 Vejle

Tlf. 75 83 15 54

REGION 7

Ribe Amt

Dorte S. Gunge

dgunge@ribekatedralskole.dk

Varming Vesterby 35, Varming

6760 Ribe

Tlf: 75 42 00 62

Sønderjyllands Amt

Lærerne ved Åbenrå Gymnasium

ved Birgit Loft

birgit.loft@skolekom.dk

Forst Allé 27, 6200 Aabenraa


REGION 8

Århus Amt

Per Sørensen

ps@aasg.dk

Ny Moesgårdsvej 21

8270 Højbjerg

Tlf: 86 27 06 72

REGION 9

Ringkøbing Amt

Vibeke Juhl Andersen

va@lemvig-Gym.dk

Snerlevej 28

7500 Holstebro

Tlf: 97 42 94 96

Viborg Amt

Faggruppen på Skive Gymnasium

v/ Bodil Anker Møller

Bodil.Anker-Moeller@skolekom.dk

Havstokken 22 E, Venø

7600 Struer

Tlf: 97 86 80 42

Adresseændringer, rettelser etc. meddeles venligst til redaktionen

Hjemmeside

www.emu.dk/gym/fag/mu

Fagkonsulent

Claus Levinsen

Sommersvej 9, 3400 Hillerød

E-mail: claus.levinsen@uvm.dk

Tlf: 22 81 32 24

Telefontid: mandag, tirsdag og onsdag 19.30-21.00

REGION 10

Nordjyllands Amt

Anette Møller Svendsen

ams@aalkat-gym.dk

Nestorvej 2, 9200 Aalborg SV

Tlf: 98 18 19 79

REGION 11

Grønland

Brian Johansen

brihan@greennet.gl

Box 515, 3920 Qaqortoq

Tlf: 00299- 64 29 02

REGION 12

Bornholm

Margrit Skott

Bornhoms Gymnasium

sk@bornholm-gym.dk

Myregade 5, 3700 Rønne

Tlf: 56 95 88 82

63


Gymnasieskolernes

Musiklærerforening

c/o Th omas Nilsson

Rolighedsvej 20

6100 Haderslev

Indhold Musikbladet nr. 2, 2005

Leder af Jørgen Aagaard .............................................................................................. 3

Formandens klumme af Peter Drenck ...................................................................... 5

Fagkonsulentens klumme af Claus Levinsen ......................................................... 10

En trøst? Af Ole Gad ................................................................................................... 19

Musik og læring. Af Kjeld Johansen/ved Margrit Skott, Bornholms

Gymnasium, Rønne ..................................................................................................... 21

Mindeord om Kirsten Toksvig ................................................................................. 22

Bigbandet Pianoforte, Aabenraa. Af Christine Ostenfeld ....................................26

Elektroakustisk musik i gymnasiet. Af Kirsten Bodekær, Kalundborg,

og Marie Louise Hansen, Allerød Gymnasium ......................................................28

»Malerens palet«. En opgave i at lytte. Af Erik Christensen ................................ 35

Intensiv lytning – en metode til beskrivelse, analyse og tolkning

af musik. Af Erik Christensen .................................................................................. 37

Noget om SNYK. Af Johanne Møller Sørensen ..................................................... 41

Skriftfest – et festskrift for Bent Lorentzen. Anmeldelse ved Bo Basbøll ........45

Circuit bending – elektronmusik med »legetøj« .................................................. 47

»Der er behov for en afnørdifi cering af musikken«. Omtale af

konferencen »Musikformidling.dk«. Af Ulrik Bøegh ...........................................48

Sang, fællesskab og fede oplevelser til de nyudsprungne studenter ................. 51

»Den eneste musik«. Af Vikram Seth ...................................................................... 52

Referat af bestyrelsesmøde i Øer 11-12. maj 2005. Ved Christine Halse ......... 56

Foreningen: indmeldelse, adresseændringer mm. ................................................60

Gymnasieskolernes musiklærerforening ................................................................ 61

Regionsrepræsentanter .............................................................................................. 62

More magazines by this user
Similar magazines