Code of Conduct - Emu

emu.dk

Code of Conduct - Emu

Denne undervisningsvejledning er lavet med udgangspunkt i novellefilmen "Code of Conduct",

der er en debatfilm målrettet mod gymnasier, handelsskoler samt tekniske skoler.

FORFATTERE | Karin Ann Madsen, Peter Zeuthen og Ole Laursen UNDERVISNINGSMINISTERIETS FAGKONSULENT | Johannes Iversen

PRODUKTIONSÅR | 2001 PRODUCERET FOR | Undervisningsministeriet i samarbejde med FDB Skolekontakten

PRODUCERET AF | Promotion Film & Video / Citizen Dane | Tlf.: 35 82 80 40 | email: mail@promotion-film.dk LAYOUT | perspective.dk

Trykt på svanemærket papir


Code of Conduct

U n d e rv i s n i n g s v e j l e d n i n g


Undervisningsvejledning

Code of Conduct består af et videopro g r a m

på 28 min. samt en underv i s n i n g s ve j l e d n i n g .

Un d e rv i s n i n g s vejledningen indeholder en

k o rt indføring i nogle af de faglige omdre j -

ningspunkter og eksempler på temaer, der

kan b ruges som udgangspunkt for underv i s-

n i n g e n og inspiration til, hvo rdan man prak-

tisk kan bruge materialet.

Målgrupper

Materialet henvender sig til alle, der ønsker

at gennemføre et undervisningsforløb eller et

kursus med udgangspunkt i filmen Code of

Conduct. Filmen kan bruges i vidt forskellige

sammenhænge og til mange forskellige mål-

grupper. En virksomhed kunne fx bruge

materialet som oplæg til en debat om etiske

regnskaber. Filmen kan bruges i undervining-

en i filosofi eller samfundsfag på gymnasiet, i

v i r k s o m h e d sledelse og samarbejde på erhvervs-

2

skolerne eller VUC, eller som udgangspunkt

for en debat om etik, moral, ansvar, menneskeret-

tigheder, miljø eller mediernes indflydelse i

mange andre sammenhænge.

Videoen

Code of Conduct er en film, med en række

problemområder, der berører etiske dilemmaer

og anvendelsen af etiske regelsæt i virksom-

heder. Omverdenen stiller krav til, at private

virksomheder handler ansvarligt i forhold

til etiske, sociale og miljømæssige faktorer.

Kravet kommer fra flere forskellige sider;

det kan f.eks. være bevidste investorer og

forbrugergrupper, eller det kan være med-

arbejdere, der har en interesse i at arbejde i en

virksomhed med en moderne virksomheds-

kultur, der tager hensyn til miljømæssige

og sociale faktorer i produktionen.

Code of Conduct begynder med at møbel-

fabrikanten DFV Group bliver beskyldt af

pressen, for at anvende fredet regnskovstræ

i produktionen. DFV Group udarbejder hur-

tigt et Code of Conduct, som skal være virk-

somhedens etiske regelsæt og ansigt udadtil.

Samtidigt opprioriteres virksomhedens

kommunikation med omverdenen.

Pressen inviteres til offentliggørelsen af

virksomhedens Code of Conduct og alt synes

at være i orden, indtil et videobånd afslører,

at en underleverandør i Pakistan anvender

børnearbejde i produktionen.

Og her opstår filmens hoveddilemma:

Skal Code of Conduct følges, hvilket betyder,

at produktionen skal indstilles, i n d t i l p r o b l e m e t

er løst, eller skal man ignorere sagen for at

undgå økonomisk tab.


Dilemmaerne

Code of Conduct peger på nogle af de

dilemmaer og pro b l e m o m r å d e r, der kan

opstå når en virksomhed vil implementere et

nyt sæt etiske regler i virk s o m h e d s k u l t u ren.

I Code of Conduct føler en møbelfabrik, der

har leverandører såvel som medarbejdere i

den 3. verden, sig presset til at indføre et sæt

etiske regler. Motivet for at indføre et etisk

regelsæt er at undgå pressens hetz mod

virksomhedens produktionsmetoder.

Pressens forfølgelse er personfikseret, og h e r-

m e d kommer der et andet lag ind i historien.

Nyhedskriteriet bliver i dette tilfælde bl.a.

styret af personlige interesser - en journalist

har set sig gal på en af virksomhedens

ledende figurer og bruger desuden "sagen" til

at fremme sine egne personlige ambitioner

om et scoop.

Konflikten lurer også internt i virksomheden.

En ambitiøs mellemleder bruger situationen

som springbræt – han vil frem og det sker

på bekostning af loyalitet overfor kollegaer

og virksomhed.

Andre medarbejdere forholder sig passivt,

når konflikten tager fart, og den store taber

er direktør Bent Carlsen, som tænker mest

på virksomhedens drift. Han er tvunget til

at træffe et valg mellem to uforenelige

hensyn, og det bliver hans skæbne.

Code of Conduct peger på, hvor vanskeligt

det kan være at indføre etiske regelsæt i

virksomheder, og hvordan de etiske og øko-

nomiske hensyn kan være svære at afveje.

Filmen sætter fokus på, hvorfor og hvordan

menneskelige faktorer har indflydelse på

succes i forbindelse med implementeringen

af forandringer i en organisation.

Filmen udspiller sig i en kompleks verden,

hvor begreber som leverandøransvar, infor-

mationspolitik, illoyalitet, børnearbejde og

pressionsgrupper, inddrages og former filmens

handling. Code of Conduct er derfor velegnet

som oplæg indenfor en række interessante

relevante temaer, der kan bruges til diskus-

sion af forhold i virksomheden og samfundet.

Hvad er moral og etik?

Vi mennesker lærer moralens grundregler i

takt med, at vi lærer vores modersmål.

I takt med at barnet udvikler sit sprog, får

det indsigt i, hvad der er rigtigt og forkert,

godt og ondt. Noget af det første, børn lærer

i dag, er at tage hensyn til hinanden og at

tage vare på naturen. I vores del af verden er

vi enige i, at vi f.eks. bør hjælpe de svageste i

samfundet, og at det er forkert at bruge små

børn som arbejdskraft. Holdninger til

menneskerettigheder, demokrati og miljø er

for de fleste en del af et fælles værdigrundlag.

Som menneske tager vi moralsk stilling til

samfundsforhold. Vi kan gøre det i tråd med

det fælles værdigrundlag eller handle imod

værdigrundlaget og risikere at stå uden for

samfundet og fællesskabet. Dette gælder

naturligvis også i virksomheden.

Forskellen på moral og etik

Ordene etik og moral sammenblandes ofte i

daglig tale. Ordet etik stammer fra to beslæg-

tede græske ord: Éthos, der betyder sæder,

sædvane, uskreven lov (socialetik), og êthos,

der betyder standpunkt, indstilling, sindelag

(individetik).

Etik står for den systematiske refleksion over

menneskets værdier og handlinger og motiverne

for disse. Ordet moral stammer fra latin og

betyder skik, sædvane og brug. Det er alment

vedtaget, at moral betegner menneskets

praktiske handlen - dvs. at man kan handle

moralsk eller amoralsk. Man kan sige, at etik

er moralens teori, mens moral er etikkens praksis.

3


Etikken og vores verden

Den hurtige udvikling i den vestlige verden

har medført at samfundets værdier er til

diskussion og er præget af pluralisme.

Vi udveksler varer, kultur og information

med hele verden. Gennem de elektroniske

medier har vi har fået indsigt i de globale

problemer: fx i miljøkatastrofer, overbefolk-

ning samt sundheds-, udviklings- og fattig-

domsproblemer i den 3. verden.

Vi har i den vestlige verden svært ved at

forsvare, at en stor del af verdens befolkning

lever under sultegrænsen, samtidigt med at

vi har et meget stort forbrug og en overpro-

duktion af fødevarer.

I dag findes der langt flere forskellige livs-

anskuelser i vores samfund end tidligere, og

etikken kan derfor udgøre en basis, når vi

søger fælles udgangspunkter til at tolke

bestemte spørgsmål.

4

Interessen for etik er voksende.

Medicinsk etik, miljø-etik, presse-etik, øko-

nomisk- og politisk etik og virksomh e d s e t i k

er på dagsordenen. Vi søger et værdimæssigt

ståsted i en verden, der hastigt udvikler sig.

Mennesker indgår ofte i fællesskaber, som

ikke altid hviler på det samme værdigrundlag.

Gruppens normer kan opleves som værende i

strid med den enkeltes overbevisning og egne

værdier. Code of Conduct arbejder med nogle

af de dilemmaer, dette skaber for både det

enkelte menneske og fællesskabet.

Virksomhedsetik, værdistyring

og etisk regnskab

Hvorfor skal virksomheder beskæftige sig

med etik? Betyder det ikke blot, at der bliver

mindre fokus på det, mange ville regne for

virksomhedens egentlige opgave - at tjene

p e n g e ?

Der er tilsyneladende sket et skred i den

kapitalistiske opfattelse af virksomheden

som en pengemaskine. Moderne virksom-

heder er i dag optaget af etik, fordi forholdet

mellem omverdenen og virksomheden har

forandret sig.

Der er en udvikling i gang, hvor virksom-

hederne i stigende grad ser sig selv og

opfattes som en del af samfundet med et

medansvar for samfundsudviklingen.

Virksomhedens værdiskabelse og overlevelse

på lang sigt er afhængig af dens evne til at gå

ind i et positivt samspil med sine interessenter.

Samtidig har mange virksomheder muligh e d

for at agere transnationalt, hvor regeringer kun

kan operere nationalt.

Den politiske virksomhed er blandt andet

opstået som et svar på presset fra den politiske

forbruger og medierne. Forbrugernes politiske

og etiske holdninger spiller i højere grad en

rolle i forbrugsmønsteret. Det er legitimt, at

en virksomhed tjener penge, men det er ikke

ligegyldigt, hvordan det sker.

Hvis en virksomhed ikke tager hensyn til

samfundets og forbrugernes etiske værdier,

risikerer man, at den kritiske forbruger holder

op med at købe virksomhedens produkter -

eller at man havner i mediernes offentlige

gabestok, som det sker i Code of Conduct.

Værdiledelse

Alt dette får flere og flere virksomheder til

at inddrage "bløde" styringsredskaber som

værdier og etik. Når disse redskaber bruges

som supplement til de klassiske styringsred-

skaber, taler man om værdiledelse.

Tidligere var god ledelse bl.a. ensbetydende

med, at der fandtes klare regler for, hvordan


virksomhedens medarbejdere skulle agere.

Dynamikken i samfundet betyder, at virk-

somhedens medarbejdere nu ofte må træffe

beslutninger i situationer, hvor der ikke

findes fortilfælde. Her ses ledelsesteorien

værdiledelse om et alternativ til ledelse

via regler.

Tanken er, at hvis alle medarbejderne er enige

om, hvilke værdier, der er bærende for virk-

somhedens eksistens og udvikling, så kan

medarbejderne handle hurtigere og mere

koordineret i nye situationer, hvor man ikke

kan følge standardprocedurer eller hvor disse

ikke eksisterer. Det øger virksomhedens

mulighed for at manøvrere og dermed klare

sig i konkurrencen.

I den mindst krævende og mindst forplig-

tende udgave af værdiledelse definerer virk-

somhedens ledelse en række værdier og

normer, som den forventer at medarbejderne

lever op til. Men det er samtidig også den

mest sårbare form. Det "vi", som ledelsen

definerer, kan naturligvis ikke uden videre

omfatte og forpligte medarbejderne.

Hvis de accepterer værdierne, er det enten

tilfældigt, eller fordi de er bange for at miste

deres job. Det er bl.a. det, der sker i Code of

Conduct – tilslutningen sker af strategiske

grunde, og de stikker ikke særligt dybt i

virksomhedskulturen.

I sin mest forpligtende udgave er værdi-

ledelsen anderledes integreret. Her er der

tale om en omfattende proces, hvor virksom-

hedens interessenter inddrages i en dialog

om virksomhedens identitet og eksistens-

berettigelse. De etiske resultater udgør her-

efter en del af virksomhedens værdisskabelse

og er en faktor, som de ansvarlige måles på -

såvel som på de økonomiske resultater.

Det etiske regnskab er fx sammen med et

miljøregnskab et redskab til at måle ikke-

økonomiske værdier og er tænkt som et

supplement til det økonomiske regnskab.

Sammen danner disse regnskaber et helheds-

billede af virksomhedens aktuelle situation.

Det etiske regnskabs særlige opgave er at

udtrykke, i hvilket omfang virksomheden

har været i stand til at leve op til de fælles

værdier, som virksomhedens interessenter

er blevet enige om.

Kan virksomhedsetik

tages alvorligt?

Men er det rimeligt at tale om etik i forbindelse

med forretning og indtjening? Blandes kate-

gorierne ikke sammen?

Kan man med nogen som helst ret tale om

etik, når den bruges som reklame, der skal

øge omsætning og profit - eller hvor den skal

dæmme op for et angreb fra pressen.

Mange vil svare nej. Bl.a. ud fra en frygt om,

at virksomhederne vil være parate til at opgive

deres værdigrundlag, hvis det viser sig, at det

ikke gavner omsætningen. At etik skal kunne

betale sig, kan vække ubehag og forargelse

hos mange.

På den anden side kan man jo spørge, om

det er bedre, at virksomhederne blæser på

alt muligt andet end størrelsen på det øko-

nomiske overskud, og de offentlige virksom-

heder på alt andet end effektivitet? Og det

bliver vel konsekvensen, hvis man ikke føler

sig forpligtet på andre værdier end penge?

5


6

Etiske regler i virksomheden.

Det kan være en lang proces, at indarbejde

et sæt etiske regler i virksomhedskulturen.

Man skal have overblik, motivation og fælles

forståelse for, hvorfor man ønsker et værdisæt,

og hvad dette skal indeholde. Det overordnede

motiv kan f.eks. være sikring af virksomhedens

fortsatte eksistens, økonomiske vækst og

humanistiske idealer.

Det er uheldigt og kan være skæbnesvangert,

hvis motivet står uklart som i Code of Conduct.

Man bør være opmærksom på, at forskellige

agerende i organisationen har forskelligt

udgangspunkt mht. uddannelse, erfaring,

samt kollegiale og sociale forhold. Det kan

have indflydelse på de enkelte medarbejderes

holdninger til projektet.

Der findes ikke altid en entydig løsning

på etiske spørgsmål. Det ses fx i Code of

Conduct, hvor produktionschef Johnny

Nielsen undskylder børnearbejdet med, at

børnene har arbejde og kan hjælpe familien -

eller hvor underdirektør Jens Kjær-Madsen

påpeger, at det er bedre, at børnene arbejder,

end at de ender som prostituerede.

I stærk kontrast til Johnny og Jens står

Sekretariatschef, Ulla Paludan, der harmdirrende

raser mod deres holdninger, men hvis hold-

ninger kan betyde virksomhedens død, og at

alle medarbejdere mister deres job.

Jens Kjær-Madsen er i øvrigt et godt eksempel

på, hvor vigtigt det er, at det etiske regelsæt

er solidt implementeret i kulturen. Det er

ham der anbefaler det humanistiske Code of

Conduct, men hans motiver stemmer ikke

overens med projektets ånd.

Hvis medarbejderne skal forstå formålet med

etiske regler i virksomheden, har de brug for

indsigt og forståelse for virksomhedens situa-

tion. Det er også vigtigt, at der findes en fælles

erkendelse af behovet for det etiske regelsæt.


Værktøjskasse

V æ rktøjskassen er ment som inspiration til

u n d e rv i s e ren. Den indeholder blandt andet

en række spørgsmål, dilemmaer og temaer,

der kan bruges som udgangspunkt for dis-

kussioner på gruppe- eller klasseniveau.

Persongalleri

Bent Carlsen .....................................Direktør

Jens Kjær-Madsen....................Underdirektør

Trine Fuglsang....................Nyhedsmagasinet

Ellen Drage.......................Bestyrelsesmedlem

Poul Ellerskov .........................Regnskabschef

Johnny Nielsen .....................Produktionschef

Ulla Paludan ..........................Sekretariatschef

Bent Carlsens kone

Søren Henningsen.............Bestyrelsesformand

Handlingsrækkefølge i Code of Conduct

1.Historien om anvendelsen af regnskovs-

træ kommer i TV.

2.Bent rager uklar med pressen.

3.Bent udsættes for et bagholdsangreb fra

en kollega.

4.Code of conduct indføres som et led i at

markedsføre virksomheden på en korrekt

måde.

5.Historien om børnearbejde tysses ned.

6.Historien om børnearbejde kommer i TV.

7.Bent bliver angrebet af pressionsgruppen.

Med udgangspunkt i Code of Conduct

kan I diskutere emner som:

- Virksomhedens ansvar for sine medarbejdere

- Virksomhedens ansvar for forhold hos

leverandører og i lande, som virksomheden

får varer fra

- Presseetik og mediehåndtering

- Forbrugerindflydelse og

interesseorganisationer

- Medarbejderloyalitet og medarbejderansvar

- Virksomhedskultur og forandringsprocesser

Diskuter personernes motiver og roller i

forhold til handlingen i Code of Conduct

- Hvorfor handler de som de gør?

- Hvem er de loyale overfor – virksomheden,

gruppen eller sig selv?

- Hvad vil de opnå gennem deres adfærd?

- Hvem er den største skurk i spillet?

Hvem har ansvaret for at det går så galt

som det gør?

- Bent Carlsen, der håndterer pressen forkert?

- Jens Kjær-Madsen med sine ambitioner og

illoyale indstilling?

- Bestyrelsesformanden, der svigter?

- Medarbejdernes manglende indflydelse i

virksomheden?

- Journalisten, der lader personligt nag spille

ind på formidlingen?

Hvordan kunne filmens medvirkende have

undgået katastrofen?

Hvem kunne/burde have handlet anderledes

og hvordan?

Hvad sker der fremover med virksomheden

og de involverede personer?

Undertemaer med

arbejdsspørgsmål

1.Miljøforhold vs produktion / produktivitet

I Code of Conduct anvender virksomheden

tropisk træ i sin møbelproduktion. Beskriv

problemerne med en sådan anvendelse og

virksomhedens etiske og moralske holdninger.

Hvilke omkostninger og gevinster er der ved

at indføre et etisk regelsæt i virksomheden?

Giv en kortsigtet og en langsigtet vurdering.

Hvilke miljømæssige forhold kunne/burde

virksomheden indføje i sit etiske regelsæt og i

sin miljøpolitik?

7


Hvad kunne Bent Carlsen have gjort, da han

første gang erfarede, at virksomheden forbrød

sig mod principperne om en bæredygtig

miljøpolitik?

Find flere eksempler på dilemmaer, der

involverer miljøspørgsmål og produktion.

2. Mennesket vs produktion / produktivitet

I Code of Conduct anvender virksomhedens

underleverandører børnearbejde i produktionen.

Hvordan forsvarer DFV-Groups, at de anvender

børn i den 3. verden i produktionen ?

Kommenter de enkelte personers argumenter.

I et 3. verdens land, kan der være kulturelle

traditioner for at anvende børnearbejde. Skal

en vestlig virksomhed følge vestlig etik eller

traditionerne i det pågældende 3.verdensland?

8

Hvad kunne/burde DFV-Group have gjort

ved problemet?

Hvor langt ud i de enkelte produktionsled

har den enkelte virksomhed et ansvar, og

hvordan kan/bør man kontrollere under-

leverandører?

Find flere eksempler på dilemmaer, der invol-

verer menneskerettigheder og produktion.

3. Ansvar

Direktøren Bent bliver stillet til ansvar for

DFV-Groups problematiske situation, og han

kommer til at betale dyrt for virksomhedens

dispositioner. Diskuter om det er retfærdigt.

Hvorfor/hvorfor ikke ?

Hvor langt rækker direktørens etiske ansvar ?

Hvem er han etisk ansvarlig overfor?

Direktøren bliver betalt for at være den øverste

leder i virksomheden. Betyder det, at han alene

er ansvarlig for virksomhedens handlinger?

Hvis ikke, hvor skal man så placere ansvaret?

Hvilket etisk ansvar har den enkelte medar-

bejder for, at vedkommendes arbejdsplads

overskrider nogle etiske grænser i forhold til

fx miljø, mennesker eller politiske systemer?

Underdirektør Jens Kjær-Madsen handler

illoyalt overfor Direktør Bent Carlsen.

Hvordan kommer illoyaliteten til udtryk i

Code of Conduct?

Kan man acceptere illoyalitet som et redskab,

når det gælder virksomhedens bedste?

Kan man ikke sige, at en virksomhed som

grundregel lever op til sit ansvar, hvis virk-

somheden overholder de gældende love i

samfundet? Hvordan hænger lovgivning og

ansvar sammen?

4. Pressen

Pressens opgave er traditionelt at være offent-

lighedens oplysende og kritiske røst. Handler

journalisten Trine ud fra god presseetik?

Skal pressen altid offentliggøre alting, eller er

der etiske grænser for, hvad pressen skal blande

sig i? Hvor og i hvilke situationer kan der

være grænser ?

Har pressen et medansvar for følgerne/konse-

kvenserne af, at de bringer en bestemt nyhed?

Har pressen (evt. journalisten Trine som

person) fx et medansvar for, at Bent bliver

overfaldet ?

Trine forsvarer sine handlinger med, at

offentligheden har krav på at kende sandhe-

den. Det kunne se ud som om hun personligt

har andre interesser end sandheden?

Kan nyhedsmedierne som sådan have andre

interesser end sandheden? – Find eksempler.


Diskuter hvilke hensyn, der bør veje tungest

for journalisten og for nyhedsmediet?

5.Virksomhedsetik og etisk regnskab

Hvilke argumenter taler for og hvilke imod,

at virksomheder skal beskæftige sig med etik?

Hvilke hensyn bør være indeholdt i en virk-

somheds etiske politik? Brug DFV-Group

som eksempel og tag fx udgangspunkt i

hvem, der kan være interessenter i virksom-

heden. Hvilke værdier burde være med i et

Code of Conduct for DFV-Group?

Hvilke andre værdier kunne komme på tale i

andre virksomheder?

Hvordan kan man løse problemet, hvis forskel-

lige (grupper af) interessenter har modstrid-

ende interesser?

Giv eksempler på hvordan en virksomhed

kunne kommunikere sine etiske regelsæt til

offentligheden – fx i et etisk regnskab.

Den varme stol

I den varme stol sættes en af filmens personer

i centrum for spørgsmål fra resten af holdet/

klassen. Det kan give en fælles forståelse for

personerne og deres motiver i filmen, og et

udgangspunkt for diskussionerne. Lad en af

deltagerne leve sig så meget ind i den person,

der skal sættes i stolen, at det er muligt at

forklare, hvordan han/hun har det på et

bestemt tidspunkt, eller hvorfor personen

handler, som han eller hun gør.

De enkelte roller i filmen sættes i den varme

stol, og klassen/holdet har nu mulighed for

at udspørge dem om deres rolle i forløbet i

fx 5 minutter. Brug evt. nogle af spørgs-

målene fra de foregående sider.

Rollespil.

Virksomhed, medier, off e n t l i g h e d .

Mediebilledet er ændret drastisk de sidste årtier.

Seere og lyttere har spredt sig til et utal af

k a n a l e r, aviserne mister læsere og befolkningen

henter i stigende grad informationer fra inter-

nettet. Tre ud af fire danskere har nu adgang til

internettet. Opfattelsen af TV som det ultima-

tive massemedie er bukket under i et mere kao-

tisk mediebillede. Mange politikere anvender

spin doctors, og organisationer og virksomheder

ansætter flere informationsmedarbejdere, fordi

de nye vilkår for samspil mellem medier, virk-

somheder og offentlighed sætter store krav til et

professionelt beredskab, der kan handle hurtigt,

troværdigt og effektivt i forhold til medierne.

I Code of Conduct kommer virksomheden i

mediernes søgelys. Rollespillet fokuserer blandt

andet på de forhold, der kan være af betydning,

når en virksomhed agerer i forhold til medierne.

Spillet

Med udgangspunkt i Code of Conduct gen-

nemføres et rollespil, hvor der skal arbejdes

videre med historien, der hvor filmen slutter.

Efter overfaldet indkalder virksomheden til et

møde mellem flere interessenter og senere til

et pressemøde. Nogle af rollerne er hentet fra

filmen, og andre er nye. Man kan naturligvis

selv indføje flere roller, fjerne roller eller

udvide rollespillet med fx nogle indledende

møder mellem nogle af personerne.

Del evt. klassen/holdet op i to eller flere

grupper, der arbejder med de samme roller og

møder uafhængigt af hinanden. Man kan

vælge at lade hver rolle få en støttegruppe,

der forbereder mødedeltagerne og diskuterer

strategier og oplæg inden selv mødet.

9


Roller på det indledende interessentmøde

Bent Carlsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .d i r e k t ø r

Jens Kjær- M a d s e n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .u n d e r d i r e k t ø r

Søren Henningsen. . . . . . . . . . . . . . . .b e s t y r e l s e s f o r m a n d

Anders Jensen . . . . . .r e p r. fra en miljøorg a n i s a t i o n

Signe Egelund. . . . . . . . . . . . . . . . . .r e p r. fra en menneske-

r e t t i g h e d s o rganisation

Pernille Hansen. . . . . . . . .rådg. fra møbelindustriens

b r a n c h e o rg a n i s a t i o n

Elise Andersen . . . .informationschef i DFV- G r o u p

Asger Isaksen. . . . . . . . . . . . .tillidsmand i DFV- G r o u p

Bent Carlsen har efter aftale med bestyrelses-

formanden og informationschefen i DFV-

Group indkaldt til et møde, der skal være

med til at redde virksomheden og rense luften

i forhold til offentligheden/virksomhedens

image. På mødet diskuteres Code of Conduct.

Både mht. indhold og kontrol af, hvordan

man fremover kan undgå situationer, som den

virksomheden lige har været igennem.

10

Mødet skulle gerne ende med udarbejdelsen

af en pressemeddelelse, der skal fremlægges

på et senere pressemøde.

Når rollerne er fordelt, forbereder de enkelte

roller mødedeltagelsen med en kort beskriv-

else af rollepersonen. Hvad driver personen

frem, hvad er hans/hendes motiver, og hvad

forventer og håber rollen at få ud af mødet?

Det er en god ide at optage selve mødet på

video, så det senere kan bruges i den videre

undervisning. Mødet varer mellem 15 og 45

minutter. Direktøren laver på forhånd en kort

dagsorden. Bestyrelsesformanden starter med

at tage ordet – efterfulgt af direktøren.

Informationschefen fungerer som mødeleder

og skriver senere en pressemeddelelse.

Kæmp for rollens holdninger, motiver og mål

under mødet. Under alle omstændigheder

udfærdiges en pressemeddelelse, der skal

bruges på det efterfølgende pressemøde.

Som afslutning læses pressemeddelelsen

højt/omdeles, og hele klassen/holdet diskuter-

er forløbet af mødet. Hvem fik opfyldt rollens

mål, og hvem gik klarest igennem med sine

budskaber – og hvorfor?

Kan mødet sammenlignes med et "rigtigt"

møde af denne karakter?

Hvilke roller virkede troværdige - og hvorfor?

Er pressemeddelelsen dækkende for de aftaler,

der blev indgået på mødet? Vil nogen føle sig

snydt, misforstået eller løbet over ende?

Roller på pressemødet

Bent Carlsen ......................................direktør

Søren Henningsen .............bestyrelsesformand

Anders Jensen....repr. fra en miljøorganisation

Signe Egelund ...............................repr. fra en

menneskerettighedsorganisation

Elise Andersen . . .informationschef i DFV- G r o u p

Trine Fuglsang....................Nyhedsmagasinet

(landsdækkende TV)

Oliver Agerbak...........................Finansbladet

(landsdækkende erhvervsavis)

Karin Bonderup...........Lokalavisen (lokalavis)

Sanne Nielsen Bak....................Morgenposten

(morgenavis med store overskrifter)

Som før kan vælges færre eller flere roller.

Journalisterne har haft tid til at forberede sig

og har læst pressemeddelelsen. De enkelte

journalister afdækker forberedende deres og

de enkelte mediers motiver.

Forbered spørgsmål og morgendagens over-

skrift. Optag evt. igen mødet på video.

Journalisterne laver efter mødet næste dags

overskrifter – evt. sammen med en lille

redaktion af medhjælpere. Husk det enkelte

medies motiver og målsætninger, når over-

skriften udarbejdes.


Som afslutning læses de enkelte overskrifter

højt/omdeles, og hele klassen/holdet diskuterer

forløbet af mødet. Hvem fik opfyldt rollens

mål og hvem gik klarest igennem med sine

budskaber – og hvorfor?

Kan mødet sammenlignes med et "rigtigt"

pressemøde af denne karakter?

Hvilke roller virkede troværdige - og hvorfor?

Hvilke journalister stillede de bedste

spørgsmål?

Kunne virksomheden have grebet interessent-

mødet og pressemødet anderledes an, hvordan

og hvorfor?

Hvordan vil virksomheden DFV-Group se ud

på kortere og længere sigt efter pressemødet.

Henvisninger

Etik – Dialog – Ansvar

Forbrugerombudsmandens pjece fra december 1995 -

Udover Forbrugerombudsmandens oplæg har to forskere

fra handelshøjskolerne i København og Århus givet hvert

sit bud.

http://www.fs.dk/pj/etik.htm

Etik i virksomheden – en udfordring for fagbevægelsen

Udgivet af HK - En række dilemmaspil, hvor du selv

finder afslutningen og en række eksempler på etik i

virksomheder.

http://www.hk.dk/etik/

FDB Etikprogram

Kan findes på FDBs hjemmeside

http://www.fdb.dk

Den politiske virksomhed

Erhvervslivets svar på den politiske forbruger og på nye

markedsvilkår. Rapporten giver et bud på, hvorfor og

hvordan virksomheder i fremtiden i stigende grad bliver

nødt til at tage et samundsmæssigt ansvar, forstå etik

som forudsætning for profit og handle på linie med tradi-

tionelle politiske aktører.

Rapport fra Mandag Morgen - 1996

Den politiske forbruger - i den store verden!

Margit Kjeldgaard & Per Bregengaard

Om hvordan forbrugeren gennem sit forbrugervalg handler

politisk og etisk i forhold til emner som dyrevelfærd,

økologi, menneskerettigheder, økonomisk lighed og

bæredygtig udvikling

Beregnet for ungdoms- og voksenuddannelsernes under-

visning i geografi og samfundsfag

Columbus - 1999

Politisk Forbrug

Schmidt, Ole

Hvordan kan man, set ud fra en forbrugeradfærdsteoretisk

synsvinkel, forklare udviklingen af og perspektiverne for

det politiske forbrug?

Handelshøjskolen i Århus, Institut for Markedsøkonomi

- 2001

Samvittighed på dagsordenen – et dokumentarisk essay

Hans Lassen

Debatbog hvor forfatteren beskriver den samvittigheds-

bølge, som her ved århundredskiftet udgør en af de cen-

trale udviklingstendenser i erhvervs- og samfundslivet og

som afspejles i begreber som det økologiske marked, den

politiske forbruger, etiske investeringer, bæredygtige

virksomheder og miljøregnskaber

Aschehoug - 2000

Arbejdspladsens samfundsansvar - 2001

Advice A/S og Landsorganisationen i Danmark LO

Debatavis om udvikling af en egentlig politik om arbejd-

spladsens samfundsansvar.

LO – 2001 - Kan bestilles gratis via http://www.lo.dk

11

More magazines by this user
Similar magazines