Portræt af illustratoren Charlotte Pardi - Emu

emu.dk

Portræt af illustratoren Charlotte Pardi - Emu

Af Bent Rasmussen, redaktør af

”SKOLEBIBLIOTEKET”

Fotos: John G. Dinesen

Årets prismodtager, illustratoren

Charlotte Pardi,

født 1971 i Spentrup ved

Randers, bor sammen med

sin mand Niels Ole – kaldet

Sole – og datteren Maria på

2 år på Ebberødgård, der var

den første store institution

under den daværende åndssvageforsorg,

opført 1892

ved Rude Skov i Birkerød,

men nu er størsteparten af

bebyggelserne omdannet til

lækre ejerlejligheder. I en af

dem bor Charlotte Pardi og

hendes familie.

Hvorfra stammer navnet

Pardi?

”Det stammer fra min tipoldemor, der

var i huset hos en italiensk godsejer.

Imidlertid blev hun gravid med sønnen

i huset og blev nærmest verfet

ud af bagdøren. Hun fødte så en

dreng, som blev døbt Alfred, og hun

syntes, han skulle have et særligt

efternavn og valgte at give ham

efternavnet Pardi, der kommer af pardieu.

Det betyder nærmest ”ved Gud”

eller ”ved skam”. Hun blev vist nok

lidt småskør af ulykkelig kærlighed

og endte på Sct. Hans. Sønnen Alfred

Pardi fik så en søn og en datter. Min

farfar og farmor adopterede min far,

så navnet Pardi har faktisk slet ikke

noget med blodets bånd at gøre.”

DANMARKS SKOLEBIBLIOTEKARERS BØRNEBOGSPRIS 2012

Portræt af illustratoren

Charlotte Pardi

Du har sagt et sted, at din

storesøster var god til matematik,

og du var god til gymnastik!

”Ja, hun var god til det boglige, og

jeg var mere til det kreative. Der er

kun 1 ½ år imellem os, så vi valgte på

en måde – mere eller mindre bevidst

– forskellige retninger, så vi ikke

umiddelbart kunne holdes op mod

hinanden.”

Du tegnede på alting, da du

var barn!

”Ja, jeg har tegnet lige siden, jeg

kunne holde på et stykke farvekridt,

uden på huset, under bordene, alle

steder, hvor der var et ledigt felt.”

Skolegang?

”Jeg gik i folkeskolen, og i 10. klasse

kom jeg på en kreativ efterskole

ved Hammel, Frijsenborg Efterskole.

Derefter kom jeg et år i huset hos

forstanderparret, og mens jeg var der,

deltog jeg i forskellige tegnekurser.

Helt tilbage fra 7. klasse havde jeg Designskolen

i Kolding i tankerne, men

mine forældre syntes, at jeg lige skulle

have en HF-eksamen først, og den tog

jeg så i Randers fra 1990-1992.

Jeg tog så til England, hvor jeg

arbejdede på et Rudolf Steiner-hjem

for mentalt handicappede i 4 måneder.

Jeg tog også nogle kreative aftenkurser

i Aarhus og søgte så ind på

Designskolen i Kolding, men desværre

kom jeg ikke ind i første omgang.

Så tog jeg på Holbæk Kunsthøjskole

og søgte igen, og kom så ind i 1993.”

Hvordan oplevede du Designskolen

i Kolding?

”Det sjove var, at pludseligt var man

sammen med en hel masse andre,

der kunne det samme som en selv. I

mange andre tidligere sammenhænge

havde det været lige modsat. Jeg

var glad for at gå der, og det blev fem

rigtig gode år.”

3


Skolebiblioteket 4 Nr. 9 november 2012

Afgangsprojektet fra Designskolen

var henvendt til voksne,

meget dystert og uden et

eneste menneske. Havde du

slet ikke i tankerne, at du ville

tegne for børn?

”Nej, ikke særlig meget. Jeg ved

faktisk ikke, hvorfor jeg kom til at

koncentrere mig om det der voksne

udtryk. Jeg tror, det var en eller

anden kunstnerisk ambition, jeg

havde, fordi afgangsprojekter bliver

tit noget lidt uhyggeligt, noget med

smerte, man må ikke være alt for

glad, og jeg ved ikke, hvorfor det er

sådan. Det var faktisk Lilian Brøgger,

der var konsulent på mit afgangsprojekt,

og hun rådede mig til at tage

menneskene ud og lade symbolerne

stå tilbage. Jeg illustrerede tre forskellige

folkeeventyr, der jo fortæller

om de store ting i livet på en folkelig

og jævn måde, og det var urtingene,

jeg gerne ville have fat i. Jeg skrællede

med andre ord helt ind til benet.”

Hvad gør du så, da du er

færdig på Designskolen i

Kolding?

”Jeg tager en tur ind på nogle børnebogsredaktioner

med præsentationsmappen,

men der var ingen forlag,

der turde binde an med mine lidt

dystre tegninger. Jeg kommer så til at

tegne lidt for ”Politiken” og for DGI´s

blad og bliver så ansat nogle måneder

på en tegnestue, hvor vi skulle lave

baggrunde til CD-rom-spil for børn.

Det var Anders Morgenthaler, der var

leder af projektet, og det var ham, der

spurgte, om jeg havde lyst, men da

jeg havde været de i 3 måneder, ville

jeg gerne videre med mit eget.”

Mette Nejmann

”Jeg gik så en dag ind på Gyldendal

og viste mine børneting til redaktør

Mette Nejmann, og hun havde lige

tilfældigvis et manuskript af Glenn

Ringtved liggende og spurgte, om

jeg havde mod på at tegne til det.

Det havde jeg naturligvis, og det

Fra Charlotte Pardis afgangsprojekt

blev så til billedbogen ”Rend mig i

agterstavnen”, der udkom i 2000. Og

siden har jeg faktisk haft billedbogsmanuskripter

liggende, så der skulle

lige hul på det først.”

Frøken Ignora

”Frøken Ignora-bøgerne” er fine

poetiske fortællinger, der rammer

målgruppens interessessfærer fint.

Man mærker tydeligt i sproget, at

Katrine Marie Guldager (f. 1966) er

lyriker. Hun får dog mere end god

hjælp fra Charlotte Pardi, der boltrer

sig på livet løs med tegninger en

masse. Hun kan fremtrylle Ignoras

fnysende raseri, hun kan skildre aleneheden

i Ignora mod alle de andre,

hun har sans for det poetiske, hun er

i stand til at få den generte, spirende

forelskelse frem mellem Ignora og

Georg, og hun tegner

med stort overblik

Ignora og Georg

på toppen af

vandtårnet

med udsigt

til “alverden”! Det er en ren nydelse at

kigge på hendes dejlige og farverige

tegninger, der må kunne give masser

af ekstra oplevelser til læseren, når

han/hun kaster sig over “Ignora-bøgerne”

– eller endnu bedre: at man på

klasseplan arbejder med og samtaler

om de store eksistentielle emner,

der vitterligt er på spil i de tyve små

fortællinger.

Charlotte Pardi:

”Frøken Ignora er jo en lille "dame",

hun bruger læbestift og tænker over

livets store spørgsmål og er på mange

måder lidt uden for tid og sted, men


jeg bliver ved med at synes, hun er

spændende. Hun har kasserollehår,

fordi hun klipper sig efter en kasserolle.

Hun er lidt gammeldags med den

plisserede nederdel. Der er også noget

Pippi Langstrømpe over hende. Hun

bor jo alene i vandtårnet, og hendes familiemæssige

baggrund står længe lidt

hen i det uvisse. Hun er også en temperamentsfuld

og selvstændig pige. Hun

er meget sig selv og på en måde lidt

udenfor. Jeg er meget glad for hende

og hele det univers, som Katrine Marie

Guldager har skrevet hende ind i.”

Hvad er det, du gør for at

understrege det groteske i

”For sent” (2008) af Glenn

Ringtved?

”For det første har jeg lavet hunden

i historien overdrevent stor, og jeg

lader den spise med ved bordet, sådan

som drengen ser det for sig. Jeg

prøver også at lave nogle lighedstræk

mellem faderen og hunden. Faderens

slips har fx samme farve som hundens

halsbånd, og også mht. strithåret

er der ligheder. Glenn Ringtved er

en meget lun og meget jysk forfatter.”

I ”Os i Blomsterkvarteret” med

tekster af Dy Plambeck har du

hentet meget fra din barndoms

by, Spentrup!

”Det har været en helt anden måde

at gribe en illustrationsopgave an på.

Jeg har snakket virkelig meget med

forfatteren, inden teksten er kommet

til, og jeg har også tegnet noget,

inden hun har skrevet sin tekst. Jeg

plejer faktisk ikke at snakke særlig

meget med forfatterne, inden jeg

tegner, men her har det været meget

anderledes. Det hele startede med, at

jeg var inde for at aflevere en tegning

til en historie af Ole Lund Kirkegaard

på Dansklærerforeningens Forlag.

Det er en smed, der fortæller en

historie, mens han sidder ude i sin

have, der er fyldt med en masse

skrammel. Jeg fortalte så redaktionschef

Katja Tang-Petersen, at det

”Alle Charlotte Pardis bøger er fulde af liv. Stregen, der kan virke skødesløs,

og akvarellen, der flyder, er med til at skabe bevægelse – som om hun

hurtigt er på vej til næste billede. I de første bøger var skitsepræget tydeligt,

i de senere bøger er stregen blevet mere stram. Avistegningernes krav til

pointer, satire og enkelhed smitter helt klart af på billedbøgerne og understreger

Charlotte Pardis helt unikke evne til at indfange kernen i historierne.”

(Bibliotekar Lene Kristiansen på ForfatterWeb i 2003)

havde overhovedet ikke været svært

at tegne til historien, for i den by,

hvor jeg er vokset op, var der et hus,

hvor en familie levede på en noget

anderledes måde end de øvrige

landsbybeboere. Konen reparerede

cykler, og manden arbejdede på

lossepladsen og slæbte en masse gl.

ting med hjem. Han led af hovedpine

og gik altid rundt med en hætte –

sommer som vinter – som

han havde revet af en

jakke. Alting var meget

anderledes inde i den

have, et lille Christiania i

Spentrup. Vi børn syntes,

det var meget spændende,

men også lidt farligt,

når vi skulle ind med en

cykel, der skulle repareres.

Hun var unægtelig

meget anderledes end de

andre mødre i byen. Alt

dette fortalte jeg til Katja,

der mente, at jeg med

det samme burde skrive

historierne ned, men i

stedet har jeg fortalt dem

til Dy Plambeck, der har

brugt dem i historierne.

Der var jo også en masse

billeder i historierne, som

jeg kunne tage mig af,

fx at cyklerne hænger i

træerne.”

Hvad er det, du har lavet –

laver – for Weekendavisen?

”Jeg startede med at tegne til ”Opinion”

med læserbreve og en kronik.

Så tegnede jeg en overgang til bogsektionen.

Og indimellem tegner

jeg til de mere tunge udenlandske

politiske emner til første sektion.

Og i den lidt lettere ende tegner jeg

til ”Faktisk” avisens børne- og unge

sektion.

Du har også tegnet til

”Blæksprutten”!

”Ja, det har jeg gjort i fem år. Det var

meget koncentreret, mens det stod

på med møder for både skribenter

Forfatteren Dy Plambech og Charlotte Pardi,

ophavskvinder til ”Os i Blomsterkvarteret”

og tegnere, hvor vi skulle komme

med ideer. Imidlertid syntes jeg, det

var svært at sidde i det selskab og

komme med ideer, selv om jeg også

syntes, det var sjovt at være med. Jeg

syntes, jeg brugte for meget energi

på det, så jeg stod af efter fem år.”

5


Skolebiblioteket 6 Nr. 9 november 2012

Du er lige nu i gang med at afslutte

et projekt for et spansk

forlag. Hvad går det ud på?

”Historien handler om en trold, der tager

til en landsby for at spise en pige.

Trolden hedder Nail, han klipper aldrig

sine negle. Han kommer så ind til

pigen, men hun er snedig og spørger,

om han er troldmanden Will? Hun får

ham til at tro, at han er troldmanden,

der slet ikke kan tåle at spise børn. Det

er lidt en fis-og-ballade-historie, der

ender med, at pigen til sidst giver Nail

en manicure. Jeg havde faktisk håbet

på, at jeg ville få en poetisk historie,

men redaktøren mente, jeg ville være

god til at tegne ansigtsudtryk, som

der er mange af i bogen.”

Hvordan synes du, opmærksomheden

er på billedbogskunsten?

”I 1998, da jeg blev færdig på Designskolen

i Kolding, var opmærksomheden

meget stor. De unge vilde fra

Kolding! Måske er opmærksomheden

dalet lidt, men alligevel synes jeg,

opmærksomheden er ganske pæn.

Jeg er i hvert fald godt tilfreds med

den opmærksomhed, jeg får.”

Hvad driver dig i dit arbejde?

”Det er lysten til at skabe billeder og

kommunikere det, der skal fortælles.

I avisen handler det om at sætte tingene

på spidsen, og det er en stor og

spændende udfordring. I billedbøgerne

handler det mere om at kunne

sætte en stemning. Jeg kan godt lide

at tegne til andres historier og synes,

at der er masser af rum for mig til at

kunne udbygge og digte videre på

historierne.”

”Skrædder i Helvede”

Charlotte Pardi har også været med

til at redigere pragtværket ”Skrædder

i Helvede”, der indeholder 89 billeder

lavet af 89 illustratorer og 91 tekster

skrevet af 42 forfattere. Antologien er

blevet til i et tæt samarbejde mellem

Dansklærerforeningens Forlag,

illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening

og Forfatterskolen for

Børnelitteratur. Tanken med antologien

har fra begyndelsen primært

været, at den skulle kunne inddrages

i danskundervisningen i 2.-5. klasse.

Charlotte Pardi indstillet til

Hans Christian Andersen

Award 2012

Hvert andet år, når IBBY afholder

verdenskongres, bliver Selskabet

for Børnelitteratur, IBBY, Danmark

inviteret til at indstille en tegner og

Charlotte Pardi er nok meget dansk som illustrator, der er sødme, humor og

enkelthed, stærke farver, den modige sorte og den livlige, løse og skitseagtige

streg. Men samtidig er hun universel, fordi hun fortæller præcist,

med stort teknisk talent og med den klassiske illustrators ydmyghed, hun

forsøger ikke at imponere med en subjektiv og kunstnerisk tour de force.

Hun er først og fremmest optaget af de børn, historierne handler om og af

sammen med forfatteren at fortælle en historie. Man forstår godt, hvorfor

Charlotte Pardi har sagt, at hun altid er lidt trist, når en opgave er afsluttet

og ”børnene flytter hjemmefra”, det er nemlig tydeligt for enhver, at der er

investeret masser af hjerteblod i de børn, hun tegner. Hun lever med dem

og kender dem ud og ind.”

(Fra Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmarks indstilling af Charlotte Pardi

til H.C. Andersen-prisen 2012)

en forfatter til H.C. Andersen-prisen.

Til dette års prisuddeling indstillede

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY

Danmark, sidste år forfatteren Lene

Kaaberbøl til forfatterprisen og Charlotte

Pardi til illustratorprisen.

Charlotte Pardi blev indstillet med

følgende fornemme begrundelse:

”Det er i deres udtryk, man kan se det.

Det er i børnenes udtryk, man kan se

det. Det er udtrykket hos de børn, hun

tegner, der først og fremmest berettiger

til at sige, at Charlotte Pardis bidrag til

børnelitteraturen er enestående. Kroppen,

bevægelsen og ansigtsudtrykket

hos Charlotte Pardis mennesker – især

børnene, fortæller så mange historier

om, hvordan de har det i præcis den

situation, den ene eller den anden forfatter

har sat dem i. Man kan se langt

ind i sjælen på dem.”

(Fra Selskabet for Børnelitteratur,

IBBY Danmarks indstilling)

På IBBY's verdenskongres i London

i august 2012 blev Hans Christian

Andersen Awards 2012 så uddelt,

men desværre var det ikke bid denne

gang, idet Illustratorprisen gik til

Peter Sís, Tjekkiet/USA.

Udstillinger

Charlotte Pardi har udstillet flere

forskellige steder i verden, bl.a.:

2001: Bratislava - Biennalen

2002: Bratislava – Biennalen

2003: Bratislava – Biennalen

Bologna – Children´s Book

Fair – Illustrators Exhibition

Tokyo (med udstillingen fra

Bologna)

2004: Bratislava

2010: Bologna – Children's Book

Fair - Illustrators Exhibition

Tokyo (med udstillingen fra

Bologna)

Priser

Danmarks Skolebibliotekarers

Børnebogspris er Charlotte Pardi´s

første deciderede pris, men hun har

to gange været med i opløbet til

Kulturministeriets Illustratorpris:

2000 Kulturministeriets Illustratorprisudvalgs

Æresliste for ”Pigen der

ikke ville på potten” (Henrik Hohle

Hansen)

2002 Kulturministeriets Illustratorprisudvalgs

Æresliste for ”Græd blot

hjerte…” (Glenn Ringtved)

Forlaget Carlsens Fortællefantordenen

2012 Danmarks Skolebibliotekarers

Børnebogspris

More magazines by this user
Similar magazines