Biofag nr 1 2010 - Emu

emu.dk

Biofag nr 1 2010 - Emu

Biofag

Nr.1 Februar 2010


Biofag

Medlemsblad for

Foreningen af Danske Biologer

FaDB

Udkommer 5 gange årligt

Deadlines:

0/ , 0/3, 0/6, 0/8, 0/ 0

Redaktion:

Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)

Erik Frausing

Svend Erik Nielsen

Forsidefoto:

Søsalat i isen

© Erik Frausing, 0 0

Grafisk tilrettelæggelse:

Indtryk, 8639 8580

ISSN 0 06- 038

Oplag .000 eksemplarer

Biofag trykkes på Cyclus

00 % dansk genbrugspapir

Det er tilladt at citere Biofag med

tydelig kildeangivelse.

Meninger, der kommer til udtryk i

Biofag, deles ikke nødvendigvis af

redaktionen eller foreningens bestyrelser.

Redaktionen afsluttet 0.0 . 0 0

Adresse:

Biofag

Lundingsgade 33

8000 Aarhus C

Tlf. 86 9 0455

Annoncer

Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen

biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk

Annoncepriser

/ side ( 43 x 03 mm) kr. 00

/ side ( 43 x 90 mm) kr. 50

/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på

bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det

skal ske efter aftale med redaktionen senest 4 dage

før deadline. Alle priser er ekskl. moms.

Indlæg

Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.

Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte

tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel

til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med

god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være

tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser.

Redaktionen forbeholder sig ret til at

afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.

Adresseændringer

Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på

EMU´en anvendes.

Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet:

bsv@nucleus.dk

Foreningen af Danske Biologer

Formand

Erik Frausing

amphiphot@webspeed.dk

Næstformand

Jane Burkarl

bu@vestfyns-gym.dk

Kasserer

Lisbeth Bødker Nielsen

Lisbeth.Boedker.Nielsen@skolekom.dk

Revisor

Benny Silvert


Biofags indhold:

4 Nyt fra bestyrelsen

5 Nyt fra fagkonsulente

6 Klummen: Fætterkusinetræf på KU

8 Biostrukturkemi

10 Forsskåls fisk

12 Anmeldelse: Bioteknologi 1

13 Anmeldelse: Økologibogen

16 FaDB-kurser 2010-2011

17 Evolutionsforedrag

18 Konference: Naturen i Byen

21 Kursus: Eksperimentel Genteknologi

22 Kursus: Fra gen til protein

3


4

Nyt fra bestyrelsen

Af Erik Frausing

Formand FaDB

Revision af læreplanerne

I skrivende stund venter vi på at se de reviderede læreplaner som

skal i høring. På seneste møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg i

GL blev arbejdsprocessen i forbindelse med revision af læreplanerne

evalueret. Generelt var der, som hos os, stor tilfredshed med forløbet

og samarbejdet med fagkonsulenterne blandt de faglige foreninger.

Fagkonsulent Anne Krarup fik i forbindelse med Biokonferencen

i september input med fra FaDB’s medlemmer, som efterfølgende

blev inddraget i arbejdet med læreplanerne i Fagligt forum. Det

har desuden været muligt at deltage i debatten om revision af læreplanerne

i de enkelte fag på EMU via et blogsystem.

Rekruttering til de faglige foreninger

På nævnte møde i PS blev der rejst bekymring om rekruttering til

de faglige foreninger. Det er vanskeligt at skaffe folk til regional- og

bestyrelsesarbejde, samt andre opgaver i de faglige foreninger. Det

hænger måske sammen med at vi internt på skolerne har koncentreret

os om at implementere reformen, men også at skolernes ledelse

ikke anerkender arbejde i de faglige foreninger, som værende værdifuldt

for skolen. Det fremgik at det er meget forskelligt om der gives

timer og vikardækning til den type arbejde. Dette på trods af at en

meget stor del af den faglige efteruddannelse og udviklingsarbejde

foregår i de faglige foreninger. Rekrutteringsproblemet kan derfor

på sigt give ringere mulighed for efteruddannelse.

Jeg skal dog, på trods af nævnte, ikke undlade at slå et slag for at

indgå i foreningsarbejdet i regionerne, i udviklingskurser og inspirationsdage

m.m. Man kan risikere at møde inspirerende, spændende

og underholdende kollegaer fra egne og andre faggrupper m.m.


Nyt fra fagkonsulenten

Af Anne Krarup

Justering af læreplaner

De justerede læreplaner er i skrivende stund

sendt til høring, så justeringerne er endnu

ikke endelige. Det forventes, at de endelige

læreplaner ligger klar efter påske. Som tidligere

nævnt er der ikke tale om nye læreplaner,

men om justeringer af forskellig karakter.

Justeringerne omfatter blandt andet, at










de faglige mål på alle niveauer er renset for

kernestof

evolution er kommet med på C-niveau

kernestoffet på A-niveau er specificeret

inden for visse områder med henblik på

i højere grad at få mulighed for at stille

skriftlige prøveopgaver inden for fx fysiologi

krav om samarbejde med matematik B er

kommet ind både i kernestof og i samspil

med andre fag på A-niveau

det eksperimentelle arbejde udgør 0 % af

undervisningen uden for- og efterbehandling

skriftlighed i faget er bredt ud og omfatter

flere former for skriftligt arbejde

muligheden for eksamensprojekt på C- og

A-niveau på stx bortfalder

der er bedre sammenhæng mellem faglige

mål, prøveformer og bedømmelseskriterier

for nf ændres eksaminationstiden fra 30

min. til 40 min.

Læreplanerne kommer til at gælde for de

elever, der starter august 0 0. Nogle af justeringerne

i kernestoffet på A-niveau får konsekvenser

for, hvad der kan stilles opgaver i.

Fremover kan der fx stilles opgaver inden for

muskler, blodkredsløb og åndedræt, hvad der

har været ønske om ikke mindst i forhold til

de studieretninger, hvori der indgår idræt B.

Som reglerne er nu, vil justeringerne træde i

kraft for de elever, der begynder august 0 0,

og der vil derfor først ved den skriftlige prøve

sommeren 0 3 indgå opgaver på baggrund

af det justerede kernestof.

Vejledninger

I forlængelse af justeringen af læreplanerne,

vil alle vejledningerne også blive justeret.

Arbejdet med vejledningerne foregår i løbet

af foråret og vil efter planen være tilgængelige

omkring . juli.

Status omkring bioteknologi A

I skrivende stund vides det endnu ikke, hvor

mange skoler, der har oprettet studieretninger

med bioteknologi A. Skolerne har ikke sendt

deres indberetning til uvm, men der kommer

med mellemrum spørgsmål vedrørende faget.

Status for arbejdet omkring forsøget er, at i

begyndelsen af februar udsendes justering af

læreplan, tilhørende vejledning og revision af

FAQ. Omkring . april udkommer de vejledende

opgavesæt, så der er mulighed for at

afprøve opgaverne i forbindelse med skriftlig

årsprøve.

I begyndelsen af næste skoleår bliver der

afholdt to konferencer om forsøgsfaget bioteknologi

A. Konferencer afholdes onsdag den

5.8. 0 0 og onsdag den .9. 0 0 henholdsvis

øst og vest for Storebælt. Konferencerne

vil blandt andet omhandle skriftlig prøve,

herunder erfaringer fra sommerens årsprøver,

studieretningsprojekter med faget bioteknologi

A, mundtlig prøve, herunder prøveopgaver.

Program og tilmelding til konferencerne

udsendes uge 3.

5


Klummen

Som noget nyt i Biofag vil vi indføre en fast rubrik: ”Klummen”, hvor man kan skrive om

forhold der er relevante for Biofags læsere i bredeste forstand. Det kan være debatindlæg,

skarpe kommentarer, morsomme tiltag, spændende hjemmesider eller… Der er sådan set ingen

grænser. Vi håber på, at det vil kunne skabe debat om faget og udveksling af gode idéer mellem

kollegaer, og dermed gøre bladet mere levende og debatterende. Klummen skal være et sted,

hvor man kan ”skrive for egen regning”. Meningerne der kommer til udtryk i klummen er ikke

bestyrelsens, Biofag-redaktionens eller andre organiserede fora´s, men alene udtryk for, hvad

skribenten selv mener.

6

Fætterkusinetræf på KU

Hej Thomas det er længe siden, dav med dig gamle dreng, hvordan går det, tak for

sidst, jamen er det ikke, jo tak det går fint, hvor er du nu? har du også lærerkandidat,

hej Jens godt at se dig, hej, hej med dig, har I biotek? vi må spise frokost

sammen.

Gensynsglæden var øjensynlig stor, mange kendte hinanden og der blev givet

krammere til højre og venstre.

Som konferencieren konkluderede, så virkede det som om vi var til fætterkusinetræf.

Og det var det vi var. Selv om der på indbydelsen stod inspirationsdag på

KU. Det er ikke hver dag man møder studiekammerater, nuværende og gamle

fagkonsulenter og tidligere formænd for Foreningen af Danske Biologer i hobetal. Ja

selv min gamle vejleder var der. Men denne fredag først i januar på KU var reelt et

fætterkusinetræf.

Vi var vel rundt regnet 250 biologer i blandt ca. 50 andre med baggrund i matematik,

fysik og kemi. Jo, rigtig mange biologer var af huse denne fredag.

Efter en ganske filosofisk tale af Rektor Ralf Hemmingsen om vigtigheden af

naturvidenskab nu og op gennem tiden stod programmet på fire appetitvækkeroplæg

der præsenterede ny spændende viden.

Først blev vi bevidste om at laks fra den store vilde natur, der hvor der er højt til

loftet, har en bedre og dermed sundere fedtsyresammensætning end dem der går i

bure. Ny nordisk mad – design af en sund og bæredygtig madkultur – var titlen på

foredraget.


Så fik vi natur på recept. Niels Ehlers Koch fortalte om naturens betydning for menneskets

sundhed. Og det behøver ikke være den rigtige vare – selv husmure med

naturmotiver giver en klar virkning hos indlagte patienter på hospitaler – grønt er

godt for øjet og dermed for evnen til at blive hurtigere rask – tankevækkende!

Folk med stress eller depression får ofte medicinen – en tur i skoven og wupti. Derfor

er Byernes grønne områder af stor vigtighed.

Brug bold og bliv sund – foldbold på recept, var hvad Peter Krustrup havde i hatten.

Og det var spændende og tankevækkende hvor sundt det er at spille fodbold.

Forklaringen er at spille fodbold aktiverer rigtig mange muskler og dermed mange

enzymsystemer. Den ene figur efter den anden som viste fodboldens sundhed må

være vand på DBU’s mølle.

Søren Brøgger Christensen fra FARMA fortalte under overskriften ”Antikkens

viden fremtidens lægemiddel” om at naturstoffer stadig har en vigtig rolle i forbindelse

med at forske og udvikle lægemidler. Prodrugs som frigives tæt på kræftknuden

for derved at virke lokalt og ikke skade resten af kroppen var bare en af hans

spændende pointer.

Jo, formiddagens program på KU var mindeværdigt, ligeså med konceptet med

denne inspirationsdag.

Frokosten blev noget af en stresset oplevelse, for mens man prøvede at spise og

drikke, skulle man nå at sige hej og godaw til dem fra nær og fjern.

Eftermiddagens 15 forskellige workshops foregik rundt på institutterne – mange

med eksperimentelt tilsnit.

I disse tider, hvor der tales meget om metaltræthed i gymnasieverdenen i forbindelse

med implementering og reimplementering af reform og reformens reform, var

det livgivende at se så mange friske og glade biologer samlet.

En tanke som ikke kunne undgå at falde én ind – måske skulle vi rykke foreningens

generalforsamling til denne navnkundige fredag i januar? Så mange biologer med

så meget energi og udstråling må kunne skabe noget stort – måske en mere aktiv

forening, hvor det ikke kun er Tordenskjolds soldater som er synlige på banen.

Takuss – vi ses – samme sted ­ næste år.

Svend Erik Nielsen

Frederiksborg Gymnasium og HF

7


Biostrukturkemi

Svend Erik Nielsen

Frederiksborg Gymnasium og HF

Henning stik mig lige salvien, vi skal oprense

genomisk DNA. Vi ifører os handsker for at

beskytte forsøget mod fremmed DNA. Efter

utallige runder i centrifugen og en tur i PCRmaskinen

står vi med rystende hånd og sætter

produktet på gelen. Få minutter efter kan vi

konstatere, at der er DNA i salvie, oregano og

krusemynte.

Som små fyrtårne i et frådende hav af koncentration

og næsten barnlig nysgerrighed

står vi 30 kittelklædte biologer og kemikere

skulder ved skulder på Molekylærbiologisk

Institut på Århus Universitet. Geler, mikropipetter,

Centrifuger og PCR-maskiner er vores

fast holdepunkter i et DNA fyldt laboratorium,

hvor Kim Kusk Mortensen regerer med

hård hånd.

Kursets program er kompakt og ambitiøst.

Kims idé er, at man gennem en række sam-

8

menhængende eksperimenter, oprenser DNA

fra forskellige plantematerialer, kloner det

ønskede gen gennem to typer PCR. Herefter

skæres genet og ligeres til et plasmid, som

transformeres til nogle bakterier. Efter dyrkning

undersøges bakterierne for succesfuld

transformation af genet ved pladsmidoprensning,

skæring og elektroforese. Centrifuger og

PCR-maskiner arbejder på fuld tryk for at vi

kan komme alle processerne igennem. Imens

mikropipetterør fragtes rundt mellem laboratoriebordene.

Alle får produceret kompetente

celler, den ene koloni efter den anden vokser

frem som tegn på at missionen er lykkes.

Gelerne fotograferes og man får direkte syn

for om DNA’et er til stede.

Kursets clue er uden diskussion elektroforesesættet

fra Lonza (undskyld reklamen), som

gør det umuligt at fjumre. FlashGel-kasetten

pakkes ud og wupti de indpakkede geler, hvor


kun brøndene er fri og lette at pippetere ned i,

kommer til syne. Efter rundt regnet 5 minutter

kommer båndene til syne og kan følges og

fotograferes.

Resultater og øvelsesvejledning mv. kan findes

på; http://www.biotek.au.dk/kursusa/Index.

htm

Imellem de forskellige eksperimenter, foredrager

Kim om den teoretiske baggrund for

forsøgene. Ved hjælp af den nyeste viden ajourføres

vi indenfor problemfeltet bioteknologi.

Der bliver imidlertid også drøftet praktiske,

organisatoriske og aflønningsmæssige forhold

ved de mange kaffepauser. Et komsamsurium

af forskellige måder at organisere undervis-

ningen på ser efterhånden dagens lys: godt

med to-lærer system også til øvelserne, men

for få timer, rammerne er forskellige fra skole

til skole. Ideer til tematiseret undervisning

ryger fra mund til mund og flere og flere

begynder at se sig selv mere skarpt i den kommende

undervisning. Og tema ideerne går

bredt fra insulin over GMO’er og DNA-profiler

til produktion i havet og antifrost-gener.

I løbet af efteråret og januar måned 0 0 har

omkring 50 personer været igennem første

led af firetrinsraketten til inspiration i undervisning

om bioteknologi.

Ingen tvivl om at det nye bioteknologi fag har

tag i biologerne. Nysgerrigheden og legelysten

lyser ud af øjnene her på kurset. Og vi

er mange som synes det er skønt at være på

fagligt kursus i en verden som de seneste år

har haft fokus på samspil og tværfaglighed.

Men hvordan vil fremtiden tegne for det nye

A-niveau fag i relation til biologi på A-niveau.

Vil de være i konkurrence eller vil de stå

som kombinante størrelser. Vil det nye fag

styrke biologi eller vil det svække? Vil biotek

udkonkurrere biologi på A-niveau? Og hvor

mange nye biotek klasser vil der blive oprettet

og vil nyhedsinteressen holde ved eller….?

Mange spørgsmål og få svar – for som Storm

P sagde; ”det er svært at spå...især om fremtiden”.

9


Forsskåls

fisk

Af Erik Frausing

Frederiksberg Gymnasium.

For nylig var jeg til et møde, som var forlagt

til Konservatorskolen i København. Inden

mødet startede var vi et par stykker, som fik

en rundvisning af Arne Redsted Rasmussen,

som er leder af den Naturhistoriske linje.

Vi var rundt i laboratorierne og så hvor, samt

hørte om hvordan de lavede forskellige fysiske

og kemiske analyser, arbejdede med DNA

osv. Undervejs fik vi også en snak med nogle

af de studerende, som sad og svedte over deres

bacheloropgaver. De afslutter i år og det nye

hold, som søger i marts, rykker ind til sommer.

Der er kun optagelse hvert tredje år. De

skulle dog også lige nå en tur til Grønland

for at tage en udstilling om slanger ned inden

afslutningen og talte også med begejstring

om deres projekter. Projekter der naturligvis

handler om konservering, samlingers stand,

opbygning osv., men også inddrager historien

samt personerne bag og omkring samlinger

og sætter dem i en historisk kontekst.

I forbindelse med rundturen hæftede jeg mig

ved en tørret fisk, som lå i stinkskabet i et

laboratorium. En af de studerende, Charlotte

Hansen, lavede speciale om Forsskåls fisk.

Dem har jeg læst om, så jeg fik lavet en aftale

med Arne og Charlotte inde på Naturhistorisk

museum for at høre om dette og andre

projekter. Det skal nævnes at fisken i stinkskabet

ikke var Forsskåls, men én der skulle

anvendes til sammenlignende analyser.

Peter Forsskål var en af Linnés mest ansete

elever og deltog som naturvidenskabsmand i

”Den arabiske rejse” med Carsten Niebuhr.

Det var under denne rejse, som kostede ham

0

© Erik FrausiNg

hans liv, han bl.a. lavede et fiskeherbarium

med 65 forskellige arter, hvoraf 58 er typeeksemplarer.

Der er selvsagt tale om en samling,

der såvel videnskabeligt som historisk, er fantastisk.

Det er en samling der både har været

brugt, men også på anden måde har haft en

omtumlet tilværelse siden den blev fremstillet

i perioden fra 76 - 76 . Dels har samlingen

rejst fra Bombay (Mumbai) via Calcutta til

den danske koloni på Trankebar, hvor dele af

forsendelsen var beskadiget og måtte kasseres.

Herfra blev de ompakket og fragtet med skib

via Kina og syd om Afrika til København,

hvor den blev modtaget i 766 og nogle år

senere overdraget til Universitetet.

Det er et under at de er i så god stand. De har

efterhånden været rykket rundt nogle gange

bl.a. i forbindelse med Københavns bombardement

og Universitets brand i 807, hvor

universitetsmuseets lokaler på Nørregade 0

blev inddraget og samlingerne blev fjernet og

opmagasineret i andre lokaler. I en periode


har de været opmagasineret i 30-40 år uden

opsyn. Rygtet vil vide at de på et tidspunkt

har haft ophold på loftet over Daells Varehus.

Det kan dog ikke bekræftes. I dag befinder

det fiskeherbarium, som Peter Forsskål etablerede,

sig i et låst metalskab på fiskeafdelingens

bibliotek på Naturhistorisk museum.

De undersøgelser Charlotte laver, handler

om opbevaringsforhold og hvor fremskreden

© Erik FrausiNg

nedbrydningen af fiskeskindene er. Hun

måler pH, collagenmængde og krympningstemperatur.

Bliver skindene for sure sker der

en selvnedbrydning og mængden af collagen

i skindene samt deres krympningstemperatur

giver et billede af hvor fremskreden nedbrydningen

er.

Et spørgsmål om hvorvidt typeeksemplarerne

er kontaminerede rejser sig. Kontaminering

kan være sket gennem tiden ved sammenlignende

undersøgelser, hvor man kan have

brugt samme måleredskab på typeeksemplaret

og det nye eksemplar. Formodentlig kan

det dog allerede være sket ved konserveringen,

hvor man næppe har renset kniven mellem

hvert fiskeskind.

En anden samling Charlotte har beskæftiget

sig med, er Den Saxtorphske Samling

i forbindelse med et bachelorprojekt. Om

Saxtorph fortæller hun:

Matthias Saxtorph var næsten samtidig med

Forsskål og tog sin medicinske eksamen i

765. Han var den første overlæge på Den

Kongelige Fødselsstiftelse, og underviste ud

over fødselsvidenskaben og anatomi, også i

kvinde- og børnesygdomme og var berømt i

Europa for sin dygtighed inden for sit felt.

På Matthias Saxtorphs ( 740- 800) tid har

der været en vis interesse for misdannelser

og på daværende tidspunkt var den almene

opfattelse, som han skriver at ”Imagination

alene var Aarsag til Monstrorum Oprindelse”.

I stedet mente han, at det måtte være

andre faktorer der spillede ind, når et foster

fødtes med misdannelser - som et monstrum.

Anlæggelsen af samlingen kan meget vel

havde været interessen for at komme væk fra

overtroen omkring tilblivelsen af misfostrene

og få en mere naturvidenskabelig tilgang til

årsagen til deres tilblivelse.

Der er ingen tvivl om at der, med udgangspunkt

i persongalleriet og historierne bag

mange af samlingerne, kan hentes inspiration

til almen studieforberedelse men også til

nogle studieretningsprojekter på Konservatorskolen.

Ikke mindst når de bliver fortalt af

folk som brænder for det.


aNmEldElsE

Bioteknologi 1

Af Jesper Ruggaard Mebus

Bioteknologi er den første bog i en serie

på 5 som kommer til at omhandle bioteknologiske

temaer til faget bioteknologi, men

bogen kan udmærket bruges på biologi A eller

B. Bogen gennemgår temaer, nemlig ”cellernes

kemi” og ”DNA og DNA-teknikker”.

Det er ingen hemmelighed at denne anmelder

ikke er kemiker, men alene biolog og derfor

ikke har mulighed for at kunne gennemskue

eventuelle detaljer vedrørende kemiske

faktabokse (selvom jeg nu godt mener jeg kan

følge med til det meste). Bogens format er

det velkendte B-niveau-format i blødt bind,

som vi kender fra f.eks. Mikroskopisk liv eller

Genetikbogen.

Temaet om cellernes kemi er skrevet af både

Bodil Blem Bidstrup (biologi) og Johanne

Jensen (kemi) og gennemgår cellers opbygning

med organeller og deres funktion og

gennemgår de kemiske substanser en celle

udgøres af, herunder noget ret svær kemi

om fedtstoffers navngivning og lidt mere

anvendelsesorienterede begreber som bl.a.

molar koncentration, navngivning af salte

mv. Temaet integrerer fagene biologi og kemi,

således at man når man underviser i dette

tema virkelig kommer ud for, at eleverne

udfordres med skiftende lærerbesætning (hvis

man er om at undervise i bioteknologi),

men også et velintegreret forløb. Flere svære

ting som membranproteiner, glykoproteiner

og transportformer over en cellemembran

beskrives og forklares. Det er normalt ”hård

kost”, at man som første tema kommer igennem

alt dette. Hvordan gør man så disse

temaer interessante og vedkommende for

bioteknologiklasserne? Her er svaret lige så

Titel: Bioteknologi 1

Forfattere: Bodil Blem Bidstrup

og Johanne Jensen

Forlag: Nucleus Forlag

Antal sider: 78

Vejledende pris: 98,00 kr. + moms

enkelt som man kan formode. Man skriver i

et vedkommende og overskueligt sprog. Der

sidder i øjeblikket mange klasser med bioteknologi

i .g., og de har brug for tekster der

er til at læse for .g’ere og her har denne bog

ramt i plet. Indholdet er pædagogisk og godt

forklaret, og det virker som om, man taler til

elever og ikke til andre fagkollegaer. Det fine

ved, at ”cellernes kemi” er det første tema,

er, at man når en masse basisviden inden for

fagene biologi og kemi samtidig med, at man

har tematiseret emnet.

Begge temaer er fyldt af gode illustrationer,

som på overskuelig måde videreformidler

tekstens budskab. Figurerne er gennemtænkte

således at forskellige stoffer har samme farve

igennem bogen. Det eneste minus er, at man

ikke nødvendigvis har taget de farveblinde til

indtægt. Det er f.eks. umuligt at se halvmetallerne

i det periodiske system (grøn lige ved

siden af orange).

Bogens andet tema om DNA og DNA-tek


nikker er skrevet af Bodil Blem Bidstrup

alene. Temaet er da også biologisk kernestof,

som normalt er kendt fra biologi A og B. Det

spændende ved at læse dette tema er at der

via bogens hjemmeside hele tiden er links til

ny viden, supplerende stof eller animationer.

Gennemgangen af dette emne er igen meget

undervisningsnært og svarer i høj grad til,

hvorledes man underviser i PCR, gelelektroforese

og sekventering. Også henvisninger til

databaser med STR data giver et meget godt

overblik over de DNA-teknikker der eksisterer,

og det de kan bruges til.

aNmEldElsE

Økologibogen

Af Jesper Ruggaard Mebus

Økologibogen er en ny bog i serien A- og

B-bøger til gymnasiet i den kendte næsten

kvadratiske form med stift og solidt hardcover

– på mange måder det der håndværksmæssigt

kendetegner en god og holdbar bog. Og

med hensyn til indhold bliver man heller ikke

snydt. Bogen er delt op i en første del om

økologiens grundbegreber, hvor mange begreber

gennemgås på en god og saglig måde,

svarende til den almindelige undervisning

der normalt vil være indenfor økologi. Kort

og præcist gennemgås – typisk på -7 sider

– emner som klimaforandringer, fotosyntese,

fosfors kredsløb, nedbrydningsprocesser med

videre. Den første fjerdedel af bogen er således

fyldt med begrebsafklaring og helt alminde-

Vanskeligt stof som RNA-interferens og

RISC-metoden gennemgås, således man i

ord, figurer og ekstramateriale på hjemmesiden

får forklaret processen. Jeg har ikke

tidligere set en bog (tema) med så konsekvent

brug af internetmediet til at gennemgå et

tema. Jeg tror at det vil forøge indlæringen

af stoffet og at eleverne vil finde det interessant

og udfordrende at gennemgå et biologisk

tema på den måde. Selv om stoffet er vanskeligt

tror jeg faktisk det vil lykkes at undervise

i dette tema i .g. Jeg vil i hvert fald selv gøre

forsøget.

Der er kommet en fantastisk

god økologibog på markedet

Michael Arvedlund

Lis Ravnsted-Larsen

Anne-Mette Vire

ØKOLOGIBOGEN

Titel: Økologibogen

Forfattere: michael arvedlund, lis

ravnsted-larsen, anne-mette Vire

Forlag: Nucleus Forlag

Antal sider: 197

Vejledende pris: 240 kr. + moms

3


lig økologiundervisningsmateriale ordnet i

overskuelige enheder. Disse grundlæggende

økologibegreber er markeret i bogen ved at

være trykt på lysegrønne sider, som dermed

markerer forskellen på denne del af bogen

og de øvrige sider – mellem kernestof og anvendte

temaer.

Bogens øvrige sider gennemgår forskellige

biotoper og deres økologi, og derved

bliver basisbegreberne inden for de forskellige

biotoper anvendt på en bestemt biotop.

Biotoperne er de nære (Danmarks skove og

strandenge) og de mere eksotiske som alpin

natur, Arktis og tropiske koralrev. Det

spændende ved denne økologibog er netop

at den tager udgangspunkt i en biotop og ud

fra biotopen giver den eksempler på mange

forskellige typer økologiske samspil. På mig

virker det som om man på denne måde får

gennemgået økologien på samme måde som i

de gamle store værker som f.eks. ”Danmarks

Natur” – selvfølgelig bare på et plan, hvor

eleverne kan følge med.

Der er virkeligt lagt en stor indsats i at

fortælle de gode historier fra økologien på

et plan, hvor samspillet mellem organismer

og samspillet mellem organismerne og det

omgivende miljø er i fokus. Det sidste gælder

specielt for kapitlerne om Arktis og de tropiske

koralrev. Bogen fortæller om metoder i

økologi i praksis samtidig med at bogen kommer

frem til vigtige pointer ved de foretagne

undersøgelser og dermed fortæller om økologiske

principper på en videnskabelig måde.

De nære biotoper er skov og strandeng der

behandles grundigt i forhold til at bruge

kapitlerne til økologiske feltundersøgelser i

netop disse biotoper og mængden af information

i netop disse to kapitler er rigtigt gode til

at skabe sig det teoretiske overblik det kræver

at beskæftige sig med netop de biotoper.

Kapitlerne er pakket med gode figurer og

tekst med højt informationsniveau, således at

a-niveau-elever kan få et optimalt udbytte af

disse kapitler.

Mit favoritkapitel er den alpine natur. Det er

4

rigtigt godt beskrevet og der er mange sjove

eksempler på alpin økologi. Det er specielt velegnet

til succession og fortællinger om sårbar

natur og naturforvaltning. Hvis man skulle

være så heldig at komme sydpå med en klasse

kunne dette kapitel også danne baggrund for

megen god biologi på en studietur.

Som sædvanlig (fristes man til at sige) er

bogens figurer og billeder af meget stor

kvalitet og selvfølgelig er de frit tilgængelige

på bogens hjemmeside, hvor også links til

yderligere information og øvelsesvejledninger

findes. Figurerne er diagrammer, stregtegninger

og fotografier som er brugt med omtanke

for at illustrere emnerne efterhånden som

de behandles. Eksempelvis er skovbundens

økologi beskrevet med meget gode figurer der

netop illustrerer teksten i kapitlet på fin vis.

Når man kigger samlet på forlagets udgivelser

de sidste år fra Biologi til tiden, Biologi

i fokus, Fysiologibogen, Biokemibogen,

Genetikbogen, fungerer Økologibogen som

en forlængelse af disse udgivelser. De ting der

ikke er beskrevet i f.eks. Biokemibogen C4-

og CAM-fotosyntese er med i Økologibogen

og på den måde udgør forlagets udgivelser de

sidste år et meget fint afrundet hele.

Bogen virker helstøbt tekstmæssig (jeg har

fundet en fejl i afsnittet om økosystemets

energiomsætning), læsevenlig og fuld af gode

økologiske eksempler. En bog som redaktionsmæssigt

ikke kan mærkes er skrevet af 3

personer, men som virker som et hele. Bogen

medgives hermed min varmeste anbefaling.


ØkologibogEN

Økologibogen er skrevet til gymnasiets

A-niveau i biologi. Den består af seks

kapitler:







Figur 75. Stofkredsløb i skov

mellem bøgetræer og anemoner

gennem en sæson.

72

Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes

hastighed og plantematerialets

C:N forhold ved en simpel undersøgelse

af førnlagets tykkelse. Prøv fx at

sammenligne førnlaget i henholdsvis

nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på

muldbund, egekrat osv.

Skovens stofkredsløb

Der er et fint samspil mellem insekter,

anemoner og bøgetræer i økosystemet,

hvor hver enkelt art har en betydning,

se figur 75. Anemonerne sørger for at

der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet

og giver samtidig føde til hum-

Bøgetræerne skygger så

anemonernes overjordiske

dele visner væk og

omsættes til næring

for bøgetræerne

Anemonerne er afhængige af lys

og afblomstrer inden løvspring.

De bestøves af humlebier

ØkoLogi tiL A-niveAu

lebierne på et afgørende tidspunkt.

Humlebien sørger for anemonernes

bestøvning og frøsætning. Anemonen

har en blomst der sikrer bestøvning af

insekter i det tidlige forår. Der er ikke

mange planter der har pollen på dette

tidspunkt, og mikroklimaet i selve

blomsten trækker bestøvende insekter

til. Bier kan med deres sammensatte

øjne se uv-refleksion, det kan mennesker

ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet

for en bi, den har tydelige markeringer i

blomsten, hvor bien skal lande og hvor

det vigtige pollen befinder sig, se figur

76. Man kan se de første humlebier allerede

i marts måned hvor de kommer

Træerne trækker klorofyl

og andre stoffer tilbage fra bladene

kapitlerne 2-6 kan læses uafhængigt

af hinanden idet det fælles kernestof

– økologiens grundbegreber – er placeret

i 12 selvstændige afsnit i første

kapitel. Afsnittene er tydeligt markeret

på en farvet baggrund.

Bogen er skrevet af Michael Arvedlund,

Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette

vire.

På www.nucleus.dk findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter

og opgaver.

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

Maj-juni

April

Juli

Marts

Oktober

197 sider

240 kr. ekskl. moms.

Omsætningen

af sommerens

blade kan

begynde

Anemonerødderne

optager næringsstoffer

fra nedbrudte blade

og gør klar til en

ny vækstsæson

frem af vinterdvalen og skal etablere destringen og væksten stopper når der

res bo. Den enlige humlebi er en dron- kommer blade på træerne. Anemonen

ning, hun bygger en lille krukke som oplagrer næringsstoffer i rodstænglen

bo og fylder den med nektar og pollen. til næste forår, og hen over sommeren

Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter bliver den overjordiske del af planten

kommer de første nye humlebier frem omsat i skovbunden til fordel for træer-

som er arbejdere.

nes vækst. Se også afsnittet Nitrogens

kredsløb side 34.

Næringsstofferne i en skov er bundet

i ve ge tationen hele året, og der er en

meget lille udvaskning af nitrogen fra

Udvaskning fra skoven

et skovareal. Dette har man fundet frem Skov og Landskab har i samarbejde med

til ved at studere søer og vandløb der er det tidligere Århus Amt udarbejdet en

beliggende i skov, og disse vådområder model der kan forudsige udvaskningen

er oftest næringsfattige. Nitrogenom- af nitrat fra skovdækkede arealer mere

sætningen i form af ammonifikation præcist. Modellen er delvis empirisk og

og nitrifikation stiger i skovbunden delvis opstillet ud fra teoretiske over-

i takt med forårets varme. I april har vejelser. Den teoretiske del i modellen

træerne ingen blade endnu, og væksten tager højde for viden man allerede

af træerne er ikke begyndt. Her vil der har, at udvaskning af nitrat forekom-

være fare for nitratudvaskning, men mer, når mineralisering, gødskning

skovbundens urtevegetation udnytter eller luftforureningen er større end det

dette næringsoverskud til deres korte planter og mikroorganismer formår at

vækst og blomstring. Anemonerne som optage. Dette kombineres så med viden

vokser i bunden af mange bøgeskove, og observationer fra det aktuelle om-

optager nitrogenet og udnytter at der råde, fx viden fra kortlægningen over

på dette tidspunkt også er stor solind- jordbundstype og deposition. Modellen

stråling til skovbunden. Anemoneblom- kan med rimelig sikkerhed forudsige

Danmarks skove

a b Figur 76. Gul anemone

fotograferet i normalt lys og

med metode der registrerer

uv-refleksionen.

73

5


FaDB Kursusplan 2010-2011

) Brush-up gentek, uge 5 - 0 0

) Eksperimentel gentek – kørerkort – Solrød og Horsens, marts 0 0

3) BioFysik (dykkersyge-fysiologi), udbydes efteråret 0 0

4) Biologi/matematik, efterår 0 0

5) Malaria og bioteknologi, efterår 0 0

6) Biokonference: Molekylærgastronomi, september 0 0

7) Cellulær kommunikation og hjernen (receptorer, hjerne, bindinger, molekyler),

udbydes forår 0

8) Biomedicin (medicin og organisk syntese, antibiotika, naturstoffer, kurare), 0

9) Tropesygdomme, bæredygtighed og sundhed i Himalaya, efterår 0

0) Verdens største fjordsystem – Østgrønland, juli 0

) Jämtlandsfjeldet, udbydes august/september 0

) Andalusien, sommer 0

3) Hormonforstyrrende stoffer, efterår 0 i samarbejde med KU

Henvendelse vedrørende disse kurser: Svend Erik Nielsen • alrune@post.tele.dk

6

Udpluk af vores mange nyheder…

Startsæt Capp 3 pipetter

Nu fås de robuste og brugervenlige kvalitetspipetter fra danske

Capp i et praktisk startsæt.

Sættet indeholder 3 pipetter (2-20 µl, 20-200 µl og

100-1000 µl), praktisk modulstativ og 3 kasser pipettespidser.

Startsæt Capp 3 pipetter (nr. 15.06.16). Pris pr. sæt. . . . . . . . . . . kr. 3.650,00

Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand

Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · gundlach@gundlach.eu · www.gundlach.eu

®


Evolutionsforedrag

kære Biologilærer!

statens Naturhistoriske museum har hermed fornøjelsen af at invitere dig og din klasse

til evolutionsforedrag på Zoologisk museum. Foredragene er målrettet biologihold i

gymnasiet samt på hf og VuC, og foredragsholderne er forskere og formidlere ved

statens Naturhistoriske museum. der er dermed tale om en enestående mulighed for at

høre om den nyeste viden inden for evolutionsbiologien – formidlet til gymnasieelever

af eksperterne på området. der vil være to foredrag á 40 minutter pr. gang, og efter

foredragene vil der være mulighed for, at klasserne på egen hånd kan gå på opdagelse i

museets evolutionsudstilling. de enkelte foredrag kan høres uafhængigt af hinanden, og

klassen tilmelder sig blot den eller de datoer, der måtte være interesse for.

Tid

Sted

Pris

Tilmelding

Tilmeldingsfrist

Målgruppe

Program

1. marts, 12. april og 3. maj (kl. 13.00-14.30)

Evolutionsudstillingen på Zoologisk museum

universitetsparken 15, 2100 københavn Ø

25 kr. pr. elev (inkluderer entré og to foredrag)

lars green dall på lgdall@snm.ku.dk

Torsdag inden den pågældende foredragsdag

Biologihold på stx, hf og VuC

mandag d. 1. marts 2010, kl. 13.00-14.30

Tema: Hvad fossilerne fortæller

13.00-13.40 “Fra dinosaur til fugl”

(v. palæontolog Bent lindow)

13.45-14.30 “menneskets afstamning – de fossile vidnesbyrd”

(v. forfatter, oversætter og biolog Jørn madsen)

mandag d. 12. april 2010, kl. 13.00-14.30

Tema: Evolution i dag?

13.00-13.40 “kan vi observere evolution den dag i dag?”

(v. biolog Peter gravlund)

13.45-14.30 “menneskets evolution – før, nu og i fremtiden”

(v. forfatter, oversætter og biolog Jørn madsen)

mandag d. 3. maj 2010, kl. 13.00-14.30

Tema: Evolutionsforskningen i det 21. århundrede

13.00-13.40 “metoder i moderne evolutionsforskning”

(v. biolog Peter gravlund)

13.45-14.30 “Fossilt dNa – på sporet af fortiden”

(navn på foredragsholder oplyses senere)

7


NaTioNal koNFErENCE På NaTurhisTorisk musEum i århus

Naturen i Byen

– byen i naturen

8

Arrangør

Tid

Sted

Pris

Frokost

Tilmelding

Tilmeldingsfrist

Målgruppe

Foredrag

Formål

Naturhistorisk Forening for Jylland og Jydsk Forening For

Naturvidenskab

lørdag d. 17. april 2010 kl. 9.30-17.00

Naturhistorisk museum århus

gratis for studenter

For øvrige deltagere er der et konferencegebyr på kr. 100

kan bestilles og koster kr. 150

www.floraogfauna.dk. Tilmeldingsblanket og flere detaljer om

konferencen kan findes på hjemmesiden

12. april

konferencen er åben for alle











Cecil konijnendijk -– Bynatur mellem hverdagens grønt og det

urbane vildnis – perspektiver for fremtidens grønne by

henning Ettrup – Fuglene i byen

sussie Pagh – det perfekte by-pattedyr – kan der findes en

model, som kan spå om fremtidens pattedyrfauna i byen?

hans henrik dietz – Vildtlevende dyr i byen

michael Carlsen – undslupne kæledyr – endnu et zoologisk

tilskud til bynaturen

hans Baagøe - Flagermus i byen

Peter Wind – storbyens gule håb – storbyens vilde planter

Eigil holm – Bier i Byen

Jens reddersen – kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse

med mere end mejsekasser og ruderatflora?

Camilla Berner – „der er muligheder i det skidt“ – ukrudt i

kunstnerisk udsagn

at give et bredt indtryk af naturen i byen i dag og i fremtiden:

• at skabe et overblik over hvilke arter og naturtyper der findes

i danske byer.

• Teoretisk at forholde sig til hvad det er for arter der klarer sig

i byerne, frem for andre arter, herunder både hjemmehørende

og fremmede arter.

• at give et bud på hvordan fremtidens bynatur vil se ud, hvordan

man i fremtiden kan øge befolkningens naturoplevelser og

afbøde konflikter man måske allerede vil kunne forudse i dag.


at diskutere muligheden for at man med byplanlægning kan

fremme bestemte plante- og dyresamfund i byen.

konferencens foredrag udgives i Flora og Fauna.


Nyhed

Bioteknologi 1

Bioteknologi 1

Første bog til faget Bioteknologi A.

78 sider, 98 kr. ekskl. moms.

www.bioteknologibogen.dk.

Bioteknologi 1 indeholder to temaer om cellernes kemi samt dNA og

dNA-teknikker.

Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og

bygger på biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i

den øvrige biologi- og kemiundervisning på A- og B-niveau.

Bioteknologi har sin egen hjemmeside, www.bioteknologibogen.dk

med figurer, opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som

følger bogens henvisninger.

FAKTA

Navngivning af salte

Ved opskrivning af de kemiske formler Hvis der indgår flere enheder af den

for salte skal den eller de positive ioner sam mensatte ion i formlen, angives

altid angives først. Det samme gælder antal let efter en parentes.

dermed også når de navngives. Metal- Sammensatte ioner kan have endelserne

ionen benævnes med grundstoffets navn. –at eller –it afhængig af deres opbygning.

Endelsen –ion tilføjes hvis metalionen står

alene. Hvis metallet kan optræde med K SO Kaliumsulfit

2 3

flere forskellige positive ladninger, angi- NaNO Natriumnitrit

2

ves ladningen med et romertal i parentes:

På fast form kan saltene binde vandmole-

NaF Natriumflourid

kyler til sig selvom de sidder i krystaller.

MgCl Magnesiumchlorid

Krystallerne indeholder derfor krystal-

2

FeCl Jern(II)chlorid

vand. Formlen for saltet angives med

2

FeCl Jern(III)chlorid

dette krystalvand hvor tallet foran angi-

3

ver antallet af vandmolekyler. Der skal

Bemærk at de negativt ladede enatomi- være en prik mellem saltets formel og

ge ioner har endelsen –id på grundstof- krystalvandet for at angive adskillelsen.

fets navn.

Bemærk måden hvorpå krystalvandet er

Salte med sammensatte ioner kan fx være: angivet ved navngivningen af stoffet:

Na CO Natriumcarbonat

2 3

Ca (PO ) Calciumphosphat

3 4 2

CaSO 4 ∙ 2 H 2 O Calciumsulfat-vand (1/2)

Vand kan opløse mange salte. Det skyldes

at vand er polært og kan trække i ionerne

der sidder i krystalgitteret, læs om polære

stoffer side 26. Den negative ende af vandmolekylet

tiltrækker de positive ioner, og

de negative ioner tiltrækkes af den positive

ende af vandmolekylet. Herved opløses

iongitteret, og ionerne bevæger sig

rundt i vandet omgivet af vandmolekyler.

Ionerne er hydratiserede, se figur 19.

NaCl(s) Na + (aq) + Cl - (aq)

Det er forskelligt hvor meget salt der kan

opløses i vand. Man skelner mellem de

letopløselige salte og de tungtopløselige

salte. Et salt siges at være letopløseligt

hvis der kan opløses mere end 1 g fast

stof i 100 mL vand. Hvis der kan opløses

mindre end 1 g stof i 100 mL vand, siges

stoffet at være tungtopløseligt.

Ioner fra letopløselige salte som fx NaCl

eller K 2 SO 4 optræder i vævsvæsker. Det

er ikke hensigtsmæssigt med tungtopløselige

salte i cellens cytoplasma. Derfor

vil salte enten være letopløselige, eller

findes i så lav koncentration at de ikke

overskrider grænsen for, hvornår de kan

udfældes som tungtopløselige salte. I organismen

optræder der tungtopløselige

salte i knogler og tænder. Nyresten der

hyppigt består af calciumoxalat og calciumphosphat,

er desuden eksempler på

tungtopløselige salte, se figur 20.

Proteiner og enzymer

Proteiner er en vigtig stofgruppe med

mange funktioner i cellen. Som eksem-

Figur 20. Eksempler på forekomst

af tungtopløselige salte i kroppen.

+ - + - + - +

- + - + - + -

+ - + - + - +

- + - + - + -

20 Cellernes kemi

Cellernes kemi 21

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

Saltkrystaller

Figur 19. Hydratiserede ioner

ved opløsning af NaCl i vand.

- +

Tænder

Ca 5 (PO 4 ) 3 OH Hydroxyapatit

Ca 5 (PO 4 ) 3 F Flourapatit

Knogler

Ca (PO ) OH Hydroxyapatit

5 4 3

CaCO Calciumcarbonat

3

MgSO Magnesiumsulfat

4

Nyresten

Ca(COO) Calciumoxalat

2

Ca (PO ) Calciumphosphat

3 4 2

NH MgPO · 6 H O

4 4 2

Ammoniummagnesiumphosphatvand

(1/6) (Struvit)

9


0

© Erik FrausiNg


komPETENCEgiVENdE kursus

Eksperimentel

Genteknologi

Fag

Arrangør

Titel

Underviser

Kursusform

Forplejning

Deltagerantal

Pris

Tid

Sted

Tilmelding

Tilmeldingsfrist

Målgruppe

Indhold

Biologi

FadB-kurser (Foreningen af danske Biologer) i samarbejde

med fagkonsulenten i biologi. kurset er godkendt af arbejdstilsynet

efter aftale med undervisningsministeriet

Eksperimentel genteknologi

Claudia girnth-diamba

Eksternat

Pris inkl. frokost, aftensmad (dag 1). kaffe, kage, frugt, sodavand

min. 18 deltagere, max. 20 deltagere

kr. 3.400,-

11.3.2010 - 12.3.2010

solrød gymnasium, solrød Center 2, 2680 solrød strand

E-mail: alrune@post.tele.dk

svend Erik Nielsen godthåbsvej 16, 3400 hillerød

Først til mølle

gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi a,

teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund

svarende til faglige mindstekrav i biologi.

dag 1 – kl. 9.30 - 21.00




at orientere om aftalen mellem uVm og arbejdstilsynet

at afprøve genteknologiske eksperimenter

at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske

eksperimenter i stx, htx og hf

dag 2 – kl. 8.15 - 17.00

• at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen

• at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske

laboratorieteknikker

• at introducere og afprøve forskelligt udstyr

• at introducere og afprøve forskellige kemikalier


Gentek brush-up kursus

Fra gen til protein

Fag

Arrangør

Titel

Undervisere

Kursusform

Forplejning

Deltagerantal

Pris

Tid

Sted

Tilmelding

Tilmeldingsfrist

Målgruppe

Indhold

Biologi

FaDb-kurser (Foreningen af Danske biologer)

Fra gen til protein

hanne Aaroe Juhl og Christian rix

eksternat

prisen inkluderer forplejning

20 kursister

kr. 2100,-

13/4/2010 - 14/4/2010

htX hillerød, Carlsbergvej, 3400

I hillerød er der mulighed for at overnatte på hotel hillerød

eller Vandrerhjem

e-mail: alrune@post.tele.dk,

svend Erik Nielsen godthåbsvej 16, 3400 hillerød

5/3 2010

kurset er kun for kursister der har taget det kompetencegivende

kursus ”eksperimentel genteknologi” og som har en

uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindstekrav

i biologi.

på kurset vil vi transformere colibakterier med GFp- og bFpgener.

efterfølgende oprenses GFp og bFp, og proteinernes

størrelse bestemmes ved hjælp af lodret elektroforese.

Der indgår en pædagogisk workshop i kurset, hvor vi planlægger

forløb med genteknologi på alle niveauer. Og diskuterer

rammer, temaer og progression i arbejdet med genteknologi.

kurset starter med en gennemgang af reglerne ved arbejde

med genteknologi i gymnasiet, og klargøring af laboratoriet til

genteknologiske forsøg.


ForENINgEN AF DANSkE BIologEr

E-mail til hele bestyrelsen:

fadb@groupcare.dk

Formand:

Erik Frausing, 4656 008

amphiphot@webspeed.dk

Næstformand:

Jane Burkarl, 868 6 84

bu@vestfyns-gym.dk

Kasserer:

Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 409

lisbeth.boedker.nielsen@skolekom.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Svend Erik Nielsen, 48 4 9 6

alrune@post.tele.dk

Claudia Girnth-Diamba, 80 9484

claudia.girnth@newmail.dk

Hanne Juhl, 33 3 5 74

hanne@juuhl.dk

Christian Rix, 3 4 976

crrix 976@gmail.com

Joan Ilsø Sørensen, 33 440

joanilso@gmail.com

Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:

Anne Krarup

anne.krarup@uvm.dk

Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg

(PS): Erik Frausing

Regional kontakt:

Joan Ilsø Sørensen

Jane Burkarl

Indmeldelse i foreningen samt

adresseændringer kan ske via

foreningens hjemmeside på EMU´en

- eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet

hos Nucleus Forlag ApS.

FaDB´s hjemmeside:

http://www.emu.dk/gym/fag/bi

Kontakt til IBO: Lisbeth Bødker Nielsen

Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl

EMU Biologis hjemmeside:

Jørgen Wilhelmsen, 989 9375

Hjemmeside-adresse:

http://www.emu.dk/gym/fag/bi

Kontakt til videregående uddannelser:

Joan Ilsø Sørensen (AU)

Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)

Erik Frausing (KU i øvrigt)

Jane Burkarl (SDU)

FaDB-kurser:

Svend Erik Nielsen (formand)

Hanne Juhl

Jesper Ruggaard Mebus

Christian Rix

GMO-høringer: Marianne Johansen

Revisor: Benny Silvert

ForlAg

Nucleus’s bestyrelse:

Formand:

Peter Abildgaard Andersen

Tlf. 3860 653

aa@kalgym.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Jane Sundbæk Johansen

Jette Kruse

Lene Beck Mikkelsen

Kirsten Hede

Niels Jørgensen

Nucleus Foreningen af Danske

Biologers Forlag Aps

Lundingsgade 33, 8000 Århus C.

Tlf. 86 9 0455

Fax: 86 9 6355

dgl. 09.00- 5.00

E-mail: nucleus@nucleus.dk

Hjemmeside-adresse:

http://www.nucleus.dk

3


25%

50%

0% 25%

Højere rabat

Nu højere rabat på Bogservice bøger. Rabatten er nu

50 % når du er tilmeldt som privatperson og 25 % for

skoler/institutioner.

Bogservice giver dig mulighed for at få tilsendt nye

bøger så snart de udkommer.

Der udsendes mellem 1 og 5 Bogservice bøger om

året. Du binder dig ikke til at abonnere på et bestemt

antal, og kan når som helst framelde dig ordningen.

4

på Bogservice bøger

Tilmeld dig på www.nucleus.dk

Næste bog i Bogservice:

Bioteknologi 2

– udkommer forår 2010.

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55

Afsender:

Biofag

c /o Nucleus Forlag ApS

Lundingsgade 33

8000 Århus C

More magazines by this user
Similar magazines