Musikbladet nr. 3 2005 - Emu

emu.dk

Musikbladet nr. 3 2005 - Emu

–for gymnasie- og hf-lærere

I dette nummer:

• Forsøg med C-niveau • Strategiplan (SWOT)

• Årsberetning og generalforsamling • Masterclass i Randers

• Rapport om årets skriftlige eksamen • Nybygning på Nordfyn

• Større skriftlig opgave på HF • Regionalmøde i Nyborg

3

Gymnasieskolernes Musiklærerforening

September 2005


– for gymnasie- og hf-lærere

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Musiklærerforening

Musikbladet udkommer fi re gange årligt. Oplag: 800.

Abonnement hvis man ikke er medlem af foreningen: 150 kr. årligt.

Alt vedrørende abonnement, adresseændringer, indmeldelse i foreningen

etc.: Thomas Nilsson, tore@post9.tele.dk

Web: www.emu.dk/gym/fag/mu/bladet/bladet.html

Redaktion

Jørgen Aagaard (ansvarshavende)

Rie Petersen

Jakob Jensen (teknisk redaktør/annoncer/layout)

Indlæg sendes til:

Jørgen Aagaard, aa@kvuc.dk

Tlf. 39 62 49 83

A. N. Hansens Allé 22, 2900 Hellerup

Eller til:

Jakob Jensen; jakob.mj@get2net.dk

Tlf. 23 95 47 76

Matthæusgade 27, 2. tv., 1666 Kbh. V

Deadlines

Nummer 1: 1/3 Nummer 3: 1/9

Nummer 2: 15/5 Nummer 4: 15/11

Annoncer:

Helside: kr. 950

Halvside: kr. 550

Annoncer og andre opsætte indlæg modtages helst i

pdf-format og i faktisk størrelse (A5, sort/hvid)

Illustrationer til øvrige indlæg vedlægges gerne separat,

fx i pdf-format eller i grafi kformat i fx 300 dpi.

Tryk: Idé og Tryk


Leder

af Jørgen Aagaard

På Duftenes fl od glider den smukt

malede båd af sted med det drabeligt

udskårne dragehoved som bovspryd.

Aftenen er varm i Hué, og fl oden

fl yder blank i måneskinnet.

Båden ligger stille med motoren

slukket, og musikken kan begynde..

I bådens ’salon’ er plastikstolene fyldt

med vietnamesiske turister og enkelte

udenlandske, herunder os. Orkesterets

instrumenter er strygeinstrument,

vietnamesisk lut og en bambusfl

øjte, alle spillet af mænd, og i højre

side af ’scenen’ står 3 kvinder og spiller

på forskellige percussioninstru-

Koncert på Duftenes Flod. Dan dau til højre. Foto: Jørgen Aagaard.

menter, hvoraf

det mest eksotiske

er små,

velklingende

tekopper. Perlen blandt instrumenterne

er dog dan dau, ”månelut”, der

minder om monochordet, og er et enstrenget

instrument der knipses med

et lille bambusplekter; den spilles af

kvinder, og det mest fascinerende er

at den knipsende hånd rammer fl ageolettonerne

med håndkanten, mens

den anden hånd vrider tonen ved at

stramme og slappe strengen.

3


Det lyder næsten som thereminen

og giver en overjordisk svævende

klang. De kvindelige sangere ledsages

unisont af lut og dan dau og bambusfl

øjte – som dog væver forsiringer

omkring tonerne.

Sådanne hørebilleder kan man opleve

i Vietnam hvor en gammel tradition

holdes ved lige på konservatoriet

i den gamle kongeby Hué.

Man behøver dog ikke at tage

til Vietnam for at hør sære og

smukke klange. Susåfestivalen har

også budt på sære toner, den brasili-

4

Palle Mikkelborg ved mindekoncerten

for NHØP. Foto: Jørgen Aagaard.

anske multiinstrumentalist Hermeto

Pascoal har blæst sære klange ud af et

glas vand på Copenhagen Jazzhouse,

og Palle Mikkelborg sendte ved mindekoncerten

for NHØP sit publikum i

Kongens Have i København på drømmerejser

med sin musik der forener

mange musikalske verdener.

At åbne alle de unges ører for de

mange musikalske verdener, nære og

fj erne, er et vigtigt projekt, og det vil

enhver musiklærer i gymnasiet og på

hf hellere end gerne – hvis vi bare kan

få lov.


Formandens klumme

af Peter Drenck

Første måned er nu næsten gået

med reformstart i 1.g og hf, og de

første virkninger begynder allerede

at vise sig. På positivsiden kan man

opregne at udfordringen med de nye

bekendtgørelser ser ud til at være en

god ting, vel ikke så langt fra hvad de

fl este har lavet førhen. Det nye er vel

mest at man løbende laver pensum og

planlægning, frem for at gøre det til

en bestemt dato. Der er stadig plads

til spontaneitet og glæde ved musikken.

Men ser man på de nye 1. klasser,

så er det kun lige godt halvdelen der

har musik, en forbasket og ærgerlig

situation, der jo ikke kom bag på os.

Vi skal nu have hverdagen til at hænge

sammen på de nye præmisser, og første

indskydelse kunne nemt være at så

må man vel hellere skære ned på aktiviteterne.

Jeg fornemmer selv at mange

forfalder til den slags mismod, men

det er en ret farlig vej at gå ind på, for

det vil let kunne marginalisere faget

– med en øget nedgang til følge. Det

viser sig at med hensyn til Almen Studieforberedelse

er det til tider endog

meget svært at få musik til at fungere

med det, når holdet er hjemhørende

i adskillige stamklasser, men alligevel

skal afl evere timer til det. Der er etableret

forskellige løsninger på problemet

fra skole til skole, og det gælder

om at få fastslået faget som særdeles

velegnet inden

for området,

hvilket vi, som musiklærere, nok

har nemmere ved at se end kollegerne.

Det gælder altså om at komme på banen

og være med og gøre opmærksom

på hvad vi kan.

Med hensyn til størrelsen af den

nedgang vi er ude for, så foretog

bestyrelsen gennem regionsrepræsentanterne

en undersøgelse før sommerferien.

Nedgangen i timer ser – ud

fra det statistiske materiale vi kunne

stykke sammen – ud til noget der ligner

et tab i timer på godt en tredjedel,

med nedadgående tendens, forstået

på den måde, at der næppe kommer

så mange dobbelthold med A-niveau

i de kommende år, men vi har stadig

lov at håbe på at elever vælger faget i

2. og 3.g på alle tre niveauer. Tabet er

forskelligt fra skole til skole, alt efter

hvilke kunstneriske fag der udbydes,

men navnlig mediefag ser ud til at

være en dræber for os de steder det

bliver udbudt. Men et tab er det, både

for os og for de elever der ikke får det

obligatorisk, og ikke mindst for de

elever der ikke fi k det, fordi der ikke

var plads på det gymnasium de søgte,

for de fi ndes også. Beskæftigelsen ser

ikke ud til at være blevet ramt, men

det kan skyldes at jeg ikke har fået

5


melding om det. På det felt er der andre

fag der er anderledes hårdt berørt,

og det kan ikke udelukkes at det kan

gå galt hvis udviklingen fortsætter.

Bestyrelsen arbejder videre med problemet,

først og fremmest gennem

SWOT’en, men vi overvejer også andre

mere umiddelbare tiltag, og det

kan her nævnes at formændene for

Dansk Musikpædagogisk Forening og

Folkeskolernes Musiklærerforening

sammen er gået for at gå i brechen på

fælles områder og regner med, at tre

faglige foreninger vil kunne få mere

ørenlyd end en.

den forgangne weekend havde be-

I styrelsen møde med fagkonsulent

og regionsrepræsentanter på Kystgården,

et godt og givtigt møde, hvor

den positive stemning overvandt den

negative på trods af dystre meldinger

rundt omkring fra. Personligt synes

jeg det var en flot manifestation da

musiklærerne om formiddagen mandag

sang to korsatser under ledelse af

Jørgen Bruntse fra Lemvig Gymnasium

– og derved forstyrrede medielærernes

møde i samme bygning. Det

gav alligevel stof til eftertanke.

6

På regionsrepræsentantområdet

er der sket nogle ændringer i hovedstadsområdet.

Det drejer sig om Region

2 Frederiksborg Amt, Hvor Marie

Dyrberg takker af til fordel for Marie

Louise Hansen, Allerød Gymnasium.

I region 3, Københavns Amt, er det

Lone Bang Hemmeth der overlader

pladsen til Louise Holte, Kongsholm

Gymnasium. Og endelig i region 4,

Københavns og Frederiksberg kommune

er det Thomas Lynnerup Jakobsen

der giver stafetten videre til Jonas

Lindelof, Rysensteen Gymnasium.

Tak til de afgående for det store og

utaknemmelige, men for bestyrelsen

uvurderlige, arbejde. Og til de nye:

Tak fordi I stillede op til jobbet hvis

løn på mange måder kan sidestilles

med hvad Kipling beskriver til sidst i

White Man’s Burden.

Take up the White Man’s burden--

Have done with childish days--

The lightly proferred laurel,

The easy, ungrudged praise.

Comes now, to search your manhood

Through all the thankless years

Cold, edged with dear-bought widom,

The judgment of your peers!


LÆS

SKRIV

RING

WWW.SYSTIME.DK

SYSTIME@SYSTIME.DK

TLF: 70 12 11 00

SYSTIME REFORMKLAR

C-NØGLEN

MUSIKLÆRE FOR C-NIVEAU

En bearbejdning af den kendte Nøgle til musikken – redigeret,

så den passer til musik på C-niveau. I forhold til Nøgle til

musikken er der udgået afsnit, men der er også tilføjet nyt stof

– bl.a. spilleanvisninger for bas, og keyboard og oversigt over

akkordgreb til guitar.

Indhold

Grundlæggende musiklære

› Toner

› Nodesystemet

› Intervaller

› Skalaer

› Kvintcirklen

› Akkorder

Johannes Grønager

Bog (104 sider): kr. 80,-

Ved køb af 100 stk. på samme ordre: kr. 60,-

ARRANGØR

HÅNDBOG I ARRANGEMENT AF POP OG ROCK

Arrangør er for dem, der har lyst til at fordybe sig i arrangementskunsten

og er velegnet som grundbog både for gymnasiet/

hf og for den udøvende pop- og rockkunstner med en vis teoretisk

baggrund. Bogen er skrevet af en komponist og indeholder

mange nyttige teknikker til den, der skal lære at være kreativ og

skabende. Forfatteren videregiver sin viden om og erfaring med

komposition, orkestration og arrangement og giver mange konkrete

eksempler fra den aktuelle pop- og rockscene. Når man

har tilegnet sig bogens stof, besidder man en bred vift e af pålidelige

teknikker til at omforme et musikalsk grundmateriale til et

originalt arrangement.

Ole Barnholdt

Bog (200 sider) og supplerende web: kr. 180,-

Rytmik og SDS

Guitar & bas

Musikkens instrumenter

Opgaver

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.


Fagkonsulentens klumme

af Claus Levinsen

Kære musikkolleger:

Sommereksamen 2005

Både den mundtlige og den skriftlige

eksamen blev afviklet forholdsvis

stille og roligt. Nogle steder kunne

jeg godt fornemme en skærpet tone

mellem censor og eksaminator, når

eksamensspørgsmålene ikke var dækkende

nok, eller ikke dukkede rettidigt

op, og jeg var da også inde og

hæve stemmen i enkelte tilfælde. En

særlig udfordring udgør evalueringen

af MGK-elever. Her har jeg erfaret to

yderpoler. Et hvor det udløste usædvanligt

mange 13-taller, og et hvor

man tog ”negativt” hensyn til, at eleven

kunne meget mere end kammeraterne,

og at man derfor anlagde en

strengere bedømmelse. Det sidste går

under ingen omstændigheder, og det

første er forhåbentlig foregået i fuldstændig

enighed mellem censor og

eksaminator og i soleklar overbevisning

om, at hvert 13-tal absolut var på

sin plads.

Som det vil fremgå af evalueringen

og statistikken for årets skriftlige eksamen

andetsteds i bladet, så ligger

landsgennemsnittet helt stabilt på

7.7. Formødet med censorerne viste

endnu engang, at det med helt banale

angivelser i partiturerne stadigvæk

8

volder mange hold

vanskeligheder. Men

læs evalueringen og blive klogere.

Gymnasiereformen

Ingen har vel troet at det ville blive

nogen nem opgave at igangsætte reformen

efter sommerferien. De fl este

har været involveret i ressourcekrævende

koordineringsopgaver med AT,

NV og AP og når så medierne starter

skoleåret med en massiv, primært

negativ pressedækning af reformen,

så skal der brede skuldre til. Derfor

aftvinger det stort respekt at musikfagets

lærere, trods negative odds, er

gået til arbejdsopgaven med krum

hals. Efter augustmødet med bestyrelse

og regionsrepræsentanter og

undertegnede står det klart, at godt

nok er musikfaget på C–niveau elevmæssigt

halveret, godt nok er der

store problemer med at få faget integreret

i almen studieforberedelse –

dets oplagte fl erfaglige kerneindhold

til trods, og alligevel fortsætter man

med big bands, samlet 1.g.-optræden,

rockgrupper, skolekor, musicals og

koncertaktiviteter på skolerne. Flere

skoler har indlagt musik for alle 1.gklasser

i introperioden som en slags

portal til almen studieforberedelse.


Der er en stor vilje til at fastholde det

musikalske aktivitetsniveau.

Og der er ekstra stor grund til nu

at vise fagets indlysende kvaliteter,

foreløbig på C-niveau i stx og på hf.

En politiker sagde i DR’s Kulturnyt for

nylig noget i denne retning …

’undervisningen i billedkunst og

musik var i det gamle gymnasium

rettet mod konservatorier og kunstakademier.

Der er dog kun få elever

i en klasse der fortsætter i den retning,

derfor har vi valgt at nedprioritere

de kunstneriske fag.’

Det er en slem misforståelse, og vi må

insistere på at leve op til fagets identitet,

bl. a. ”Musikfaget integrerer elementer

fra det humanistiske, det naturvidenskabelige

og det samfundsvidenskabelige

område med henblik på

almendannelse, identitetsudvikling og

studiekompetence”. Det er ikke varm

luft nedskrevet i et beåndet øjeblik af

læreplansgruppen. Vi mener det alvorligt,

og faget indtræder naturligt i

gymnasie- og hf-uddannelsen på lige

fod med alle mulige andre fag. Musikfaget

er ikke noget særligt for elever,

der vil noget særligt, og det kunne

synes som om den misforståelse er

ret så udbredt, muligvis også blandt

de forældre, der sender deres børn på

vore skoler. Ingen vil jo hævde at vore

elever har religion, fordi de vil være

præster, historie fordi de vil være historikere,

samfundsfag fordi de vil

være politikere.

Vi har igennem årene haft masser

af elever, der bestemt ikke imponerede

med fx musikudøvelse, men som

i mødet med fagets mange sider, altid

har kunnet finde en niche, hvor han

eller hun har opdyrket særlige kvalifikationer.

Derfor er det en væsentlig

pointe at læreplanen på C-niveau

(i modsætning til B- og A-niveau) i

forbindelse med eksamen formulerer

sig:

”Der gives én karakter for den

samlede præstation i musikkundskab

og musikudøvelse ud fra en

helhedsvurdering af eksaminandens

præstation.”

Jeg synes ikke at man skal være bleg

for i løbet af 1.g og 1.hf at se faget lidt

fra oven når lejlighed byder sig og

meddele det til eleverne. Selv har jeg

lagt hårdt ud med en del musiklære –

nodelære, intervaltræning, hørelære,

dur-mol, rytmeøvelser osv., men ikke

svigtet musiklytning og musikudøvelse

af den grund. Eleverne bliver jævnligt

testet, dog uden karakterer. Efter

bedste evne forsøger jeg ind imellem

at forklare, at dette er musikfagets

univers, men at det faktisk også er

intellektuelle processer og erfaringer,

der, i kombinationen høresansen og

intellektet, kan bruges alment, og som

skal bruges som redskaber til at forstå

større sammenhænge. Med flotte

ord – musisk, kreativ intelligens. Men

hvis misforståelsen er udbredt, så kan

man jo starte med i frokostpausen at

forklare kollegerne og rektor, hvad fa-

9


get består af. Jeg fornemmer, at et vist

oprydningsarbejde er på sin plads.

C-niveauundervisning

I dette blad kan man læse om erfaringer

med 1.g.-eksamen (og den kan vel

også bruges på hf), og herfra skal lyde

en stor tak til de involverede lærere for

deres engagement og store rapporteringsarbejde.

Det vil mange have stor

glæde af! En enkelt korrektion til Thomas’

og Hannes forsøg på Haderslev

Katedral- og Latinskole. Når eleverne

skal op til 24 timers forberedelse, så

skal de selvfølgelig have udleveret

prøvematerialet, men ikke spørgsmål

til det. De ved fra den daglige undervisning

og deres projektarbejde, hvad

de skal arbejde med. (Det kan man se

nærmere formuleret i vejledningen.)

Jeg vil gerne gentage, at det kernestof,

der er beskrevet i læreplanen

for musik C-niveau, er tænkt repræsentativt.

Selv bruger jeg fx ikke-vestlig

musik, dansk musik, folkemusik,

ny musik samt ikke mindst musikudøvelse

til at diskutere, afprøve og belyse

de musikalske parametre, musiklære

og hørelære, her i starten og

til at diskutere genrebegrebet. Efter

efterårsferien vil jeg over lidt flere timer

koncentrere mig om længere linjer

inden for vestlig kunst- og populærmusik.

Efter jul kan jeg risikere, at

der sidder nye elever i klassen, så der

vil jeg nok samle op på grundforløbet

10

inden klassen og jeg vil forhandle os

frem til et velegnet projektemne.

Gruppesammenspil

Mht. musikudøvelse kan jeg godt forestille

mig, at jeg skal bruge en del energi

på at få igangsat det delvist selvstændige

sammenspil en gang efter jul. Vi

ved fra B- og A-niveau at det kan tage

uendelig lang tid at få sammensat velfungerende

grupper og – ikke mindst

– finde frem til velegnet materiale,

oftest kun med læreren som diskret

konsulent. På C-niveau vil jeg mene at

lærerstyringen skal være noget mere

synlig. Elevernes realitetssans kan gå

fra det stærkt overvurderende til det

næsten selvudslettende. Vi kender det

fra valget af nummer til forårskoncerten.

Det vil med læreplanen være

muligt at optræde med en gruppe på

28, eller 2 á 14, eller fx 4-5 grupper.

Øvelokaler og talentmasse afgør det,

men man kan ikke ”genbruge” gode

instrumentalister.

At musik er blevet et valgfag på Cniveau,

betyder ingenlunde at ”brummere”

er afskaffet, så man skal definere

et ”indstuderet musikstykke”

meget bredt. Nogle vil kunne administrere

et enkelt rock-/popnummer,

andre skal måske fremføre et talekor,

arbejde med stomp eller måske en

lydcollage. Der vil sikkert også være

nogle computerinteresserede som kan

bringe maskinen ind i en interaktion

med håndholdte instrumenter. Man

kunne måske også forestille sig, at

alle grupper arbejder med det samme


nummer, men med forskelligt resultat

til følge. Alle ved at det er en pædagogisk

balancegang, vi er ude i, og at det

kan gå mange veje. Det er et grundvilkår

i musikfagets udøvende side. Det

centrale er, at eleverne får lejlighed

til at indgå i en skabende musikalsk

proces, hvor lydhørt samarbejde er en

bydende nødvendighed, og at målet er

en offentlig fremførelse. I den sammenhæng

er der ingen grund til, fra

skolens eller fra musiklærernes side,

at afskaffe forårskoncerten, da kravet

om en offentlig fremførelse er bekendtgørelsesfastsat.

Skriftlig musikteori

Med sommereksamen 2006 vil den

officielle skriftlige eksamen blive afholdt

i tidsrummet 8-13, alternativt 13

-18. Det vil betyde, at der skal udvises

ekstra påpasselighed med henblik på,

at eleverne på alle landets musikhold

forbliver på skolen uden kontakt med

omverdenen helt frem til kl. 13.

”Blyantsprøven” (=1 time uden

hjælpemidler), som den foreløbig

kaldes, har i det sidste halve år været

til kommentering rundt omkring,

dels ved regionalmøder, dels hos det

skriftlige censorkorps. Efter justeringerne

vil der blive fremstillet to eksempelopgaver,

indeholdende dels 1

time uden hjælpemidler (bortset fra

CD-afspiller og tangentinstrument/

instrument efter eget valg), dels de

øvrige opgaver, men med en reduk-

tion på 25%. Materialet forventes offentliggjort

ved årsskiftet.

Flere har henvendt sig for at høre

om, hvordan man kan omlægge

lærerens rettereduktion, der jo er blevet

beskåret med 20 %, altså hvilke

pædagogiske metoder, der kan bringes

i anvendelse, så det faglige niveau

i skriftlig musik fastholdes. Stx-bekendtgørelsen

opregner selv en forventning

til forskellige evalueringsformer:

Ӥ85. Ved evalueringen af elevernes

skriftlige arbejde benyttes

forskellige evalueringsformer, herunder

1) retning af elevernes individuelle

besvarelser af opgaver og

test, herunder årsprøver, 2) retning

og kommentering af gruppebaserede

eller individuelle skriftlige

arbejder, herunder terminsprøver,

3) kommentering af delvist færdige

skriftlige arbejder i processkrivning,

4) samtaler med elever eller

elevgrupper, og kombinationer af

ovenstående. Stk.2. Rektor beslutter,

hvordan evalueringen af det

skriftlige arbejde foregår.”

Det går altså ud på at fastholde det

faglige niveau med færre opgaver

ind over lærerens klaver og røde pen.

Hidtil har man set en logisk sammenhæng

mellem antallet af afleverede

opgaver og fagligt niveau, men vi ved

jo godt at sådan hænger det ikke nødvendigvis

sammen.

11


Jeg har ikke noget absolut svar, for

det vil i høj grad afhænge af holdets

sammensætning. Det er mit indtryk,

at læreplanen på C-niveau i grundforløbet

har betydet en faglig opstramning

og øget fokusering på fx musiklære,

som også vil kunne komme

A-studieretningen til gode. Hvis man

allerede har introduceret helt basal

nodelære, lidt kvintcirkel og lidt intervalforståelse,

ja, så er den tid sparet

på A-niveauet.

Men sådan helt overordnet set

tror jeg, at det er meget vigtigt at fokusere

på sammenhængen mellem

det nedskrevne og det udførte/hørte.

Det er bl.a. også derfor at læreplanen

på A-niveau foreskriver ”teoretisk og

praktisk arbejde med arrangement”

og ”tilrettelægge, arrangere og realisere

en musikalsk sats” samtidig med

at man skal arbejde med de ”gamle”

satsdiscipliner.

BREAK: Ingen behøver at fare i blækhuset

for at belære mig om at rigtige

bassister ikke spiller efter noder, men

becifringer, rigtige trommeslagere …

rigtige pianister … og i virkelighedens

verden … osv. Vi er inde i det rum, der

hedder gymnasiet, musik på A-niveau,

og ikke i den virkelige musikverden

ude på de internationale musikscener.

Og inde i det rum agerer vi som undervisere

og vejledere, og vi har opstillet

regler for ditten og datten, så

eleverne har noget at forholde sig til,

også fordi vi dermed har mulighed

for evaluering af materialet. Ganske

12

som i alle andre fag, og det synes jeg

at eleverne skal vide. Jeg hørte om en

psykologilærer der i første time sagde

til sine elever … ”jeg er ikke psykolog

og I kan ikke få svar på jeres personlige

problemer af mig. Psykologi er et

fag.”

Men når det er sagt, så har vi da

selvfølgelig ikke noget imod, hvis vi

hører englene synge i forbindelse med

musikøvelse.

… så min anbefaling kunne være metoder,

som sikkert allerede mange

bruger rundt omkring:

Lyt til velegnede pop/rocknumre

og jazznumre sammen med holdet

og hug figurer og ideer derfra. Holdet

har i lærebogen læst om bassen,

ambitus, rolle i rytmegruppe osv. Kim

Daugaards glimrende basspil på mange

Shubidua-numre kunne bruges til

”plankning” i grupper af fx tre. Læreren

”retter” kun gruppens samlede

produkt eller smækker en overhead

med resultatet på og grupperne korrigerer

selv. Hver elev skriver af fra

”masteren” og gemmer i et idékatalog.

Det samme nummer kan gøres til

genstand for aflytning af fx trommespillet.

Herved har eleven faktisk lavet

en lille lytte-/skriveøvelse, der er blevet

rettet. Typisk vil starten og overgangene

være det interessante. Lektie

kunne så være et andet popnummer,

hvortil der over en afgrænset passage

skal sættes bas og trommer til. Resten

kan udfyldes en anden god gang.


Noget tilsvarende kan man gøre

med flydestemmen, korsvarene, medstemmen.

Få ideer fra det virkelige liv

og overfør det til gymnasiedisciplinen.

CD-afspillere kan købes med mulighed

for ændring af tempo uden ændring

af pitch.

Udlever og afsyng et pop- eller jazznummer

– groove

Eleverne har ud fra lærebogen læst

om notation af trommesættet og bassen,

og der er læst om og hørt diverse

grooves fra Johannes Grønagers:

Groovy!

Eleverne skal være helt fortrolige

med sangen, og ved hjælp af fx SDS

eller lyde arbejdes der udelukkende

med groovet. I grupper udnævnes en

til melodiholder, mens de andre agerer

bas og trommer med lyde. Groovet

noteres ned og gemmes i idébanken

Peer-to-peer opgaver. Eleverne stiller

hinanden opgaver –og retter selv.

Læreren som coach.

Læreren gennemgår standardfejl

inden for et bestemt felt. Eleverne

skriver opgave, der imødegår denne

liste

Klassen arbejder med computer

Der fokuseres på fire takter. En gruppe

arbejder udelukkende med en

medstemme og skriver et forslag. En

gruppe arbejder med korsvar og skriver

et forslag. Så fremdeles med flydestemme

(endda med krav til bestemte

akkordomvendinger), bas og trommer.

Via videokanon og pc’er høres

eller udføres/korrigeres de indkomne

forslag på klassen.

Mikroøvelser via computer

Der fokuseres kun på stemmeføring

mellem fire angivne akkorder.

Der fokuseres kun på breaks og

fills.

Der fokuseres kun på walking bas

over to takter

osv.

Mange opgaver små giver….

Jeg synes at den samlede musiklærerstand

kan arbejde videre via skolekom

med forslag. God arbejdslyst.

Men vi venter på den store kanon…

Sidst på efteråret offentliggøres

den store kulturkanon, og det bliver

spændende at se, hvad arbejdsgruppen

i musik når frem til, og om vi kan

bruge noget af det til undervisningen.

Tænk hvis at af de 12 værker der bliver

peget på, er en………………...kanon

Med Venlig Hilsen

Claus Levinsen

13


Strategiplan

af Sven Gaarbo

Dette indlæg er en beskrivelse af

bestyrelsens arbejde med konsekvenserne

af reformen. Baggrunden

for initiativet er klart for alle; at så

mange politikere, meningsdannere og

embedsmænd har overset nogle for

os helt indlysende pointer i udformningen

af reformen; at de helt indlysende

kvaliteter, som vi alle oplever

ved vores fag – også i reformøjemed

– er blevet uretmæssigt underkendt;

at det er lykkedes for andre interessenter

(erhvervslivet, de videregående

uddannelser, elevforeninger) at italesætte

krav til fremtidens ungdomsuddannelser,

hvori de kunstneriske fag

ikke havde en indlysende placering.

Vi kender endnu ikke de præcise

konsekvenser, sådan regnet i timetal,

men den foreløbige vurdering er at det

er gået værre i 1.g end vi havde frygtet,

men at det kunne se fornuftigt ud

mange steder med studieretningsvalgene.

Der er dog en del skoler, der slet

ikke udbyder Musik A i en studieretning.

Til gengæld ved vi ikke noget om

frie valgblokke og B-niveau. Så vi må

vente med at få et dannet overblikket.

Da reformteksten lå klar, kom der

hurtigt forventninger fra medlemmerne

om reaktioner. Bestyrelsen

valgte dog en tosidet strategi. Den

ene var at have is i maven og lægge

en mere langsigtet plan for hvordan

faget kunne genvinde

tabt land. Den anden

var at benytte de åbenlyse muligheder

for kontakter (ministerskifte, forskellige

konferencer m.m.) således, at vi

fi k gjort vores begrædelige situation

kendt hos de relevante personer.

Det sidste pågår stadig og har løbende

været off entliggjort. Det er det

første jeg vil skrive lidt om.

Bestyrelsen vedtog, at vi ville søge

hjælp til at styre arbejdet med fagets

genrejsning. Når nu fagets kvaliteter

er så indlysende, og vi selv synes, at vi

har stået helt centralt i gymnasiekulturen

– også som et hardcore teorifag,

så må et eller andet være gået skævt i

processen. Den tidligere bestyrelse

havde kun mødt imødekommenhed

og forståelse i perioden op til den afsluttende

politiske proces, så man kan

sige, at vi på intet tidspunkt er blevet

udfordret som en række andre er blevet.

Vi synes selv, at vi havde plejet de

kontakter, som var nødvendige.

Nogle rokader omkring idræt og

oldtidskundskab gjorde dog, at der

pludselig var et fag for mange. I elvte

time blev de kunstneriske fag så beskåret,

med de ulykkelige resultater vi

nu ser.

Da vi samtidig havde et mindre

overskud på budgettet, besluttede

vi at hyre en ekspert i branding, el-

15


ler strategisk kommunikation. Sådan

nogle er ret dyre, men vi har fået en

aftale, der giver os mulighed for at

trække på hans ekspertise og anvende

ham til sparring gennem deltagelse i

nogle møder. Det bliver således ikke

noget, der lænser foreningens kasse,

samtidig med at bestyrelsen faktisk

føler, at vi har fået et særdeles nyttigt

spark på vejen.

Det første råd var, at det ikke nyttede

at skrive tilfældige indlæg i tilfældige

medier til tilfældige læsere.

Det ville i bedste fald være resultatløst.

Det handlede om at være målrettet

med både indhold og adresser. Det

handlede om at påvirke opinionen

dér, hvor den dannedes. Med konsulentens

ord, så skulle vi tale ind i et

rum, hvor der stod nogle mennesker,

der gad at lytte. Det skulle på tilsvarende

måde være et koncentrat, der

skulle formidles. Ikke lange diskuterende,

selvindlysende indlæg.

Vi formulerede en foreløbig målsætning

og diskuterede en tidsramme,

det der tilsammen udgør vores

strategiplan, jf. overskriften. Målsætningen

for strategiplanen er at få

anbragt musikfaget centralt i et kommende

gymnasiebillede. Hvilket bl.a.

vil inkludere et obligatorisk niveau og

en kompetenceprofil, der gør Musik A

ligeså uomgængeligt som fysik, matematik

og engelsk.

Konsulenten bad os om at gøre

ham det begribeligt, hvorfor musik

var så nødvendigt for at få en brugbar

studentereksamen. Han var ikke

16

imponeret over vores argumentation,

som han fandt tilbageskuende, indforstået

og frem for alt usalgbar. Al

snak om, at vi udgjorde en af gymnasiets

grundpiller historisk set, at vi var

vigtige for almendannelsen, at vi trak

på ressourcer hos eleverne, som andre

fag ikke kunne fange, at vi havde

en stærk videnskabelig tradition som

fundament, alt det blev tilbagevist

fordi det havde et fejlagtigt fokus.

Vi skulle tænke et par år frem og

forestille os en situation, hvor der skulle

foretages gennemgribende justeringer

af gymnasiestrukturen. Opgaven

er at finde frem til det musikfag, som

vil kunne matche fremtidens krav til

en studentereksamen. Nøgleord som

internationalisering, teknologisering

og fleksibilitet springer i øjnene.

For at kunne producere det, som

konsulenten kaldte fagets maggiterning,

er det nødvendigt at køre en

proces igennem. Den klassiske metode

er at få lavet en SWOT-analyse

(Strengths/Weaknesses/Opportunities/Threats),

og den vej valgte vi

ved selv at lave den. Vi besluttede, at

regionerne skulle indsende besvarelser

efter drøftelser på skolerne eller

i regionen. Uheldigvis var vi så langt

henne på foråret, at eksamen begyndte

at nærme sig, og det har haft betydning

for det materiale vi har fået

retur. Det har dels ikke været så omfangsrigt,

som vi havde forventet, og

dels bærer ikke alt præg af at have været

grundigt debatteret. Men der kom

også en del gode indspark til debatten


som en arbejdsgruppe efterfølgende

har behandlet og fremlagt til debat på

regionalrepræsentant-kurset i Nyborg

sidst i august.

De efterfølgende punkter er en

blanding af de oftest formulerede

udsagn, suppleret af nogle af de skarpere

skud; de er taget fra de indsendte

besvarelser, fra bestyrelsen egen analyse

og fra regionrepræsentanternes

kommentarer.

Arbejdsgruppen var enig om, hvorvidt

svarene i S og T var ret entydige

og relativt dækkende for flertallets

formuleringer. O var delvis præget

af en vis vanetænkning, mens W var

analysens svage led. Hovedparten af

indlæggene i W var formuleret som

omverdenens syn på os og viste altså

ikke en ret stor vilje til at finde egne

svagheder. Men mere om det efter

skemaet.

For at ”fremtidsstyre” besvarelserne

tilføjede vi et arbejdsspørgsmål

til hver af kategorierne. Effekten af de

spørgsmål er nok en smule tvivlsom,

men de var som følger:

S: Hvorfor er musik et nutidigt relevant fag i gymnasieskolen?

• Stærk videnskabelig og pædagogisk tradition

Det solistiske og gruppedynamiske

Oplevelsesbaseret – bigger than life

Bærer af skolekultur

Fag med teknologisk tilgang

Sensomotorisk indlæring. Fysisk aktivitet

Sociale og kognitive kompetencer

W: Hvilke svagheder er der i faget, som kan være skyld i, at vi er nedtonet

i den nye reform?

• Bedømmelseskriterier

Underholdningsfag/performativt/let

Overførelsesværdi ikke anerkendt

Halvdelen af faget trives bedre i musikskoler

Kvaliteterne er svært kvantificerbare

Utidssvarende (barok, kvintcirkel)

Selvforståelse (succes, populært …)

Den praktiske dimension på C-niveau.

Faget er måske noget specielt, særligt

17


O: Hvilke udviklingsmuligheder kan vi satse på?

• Kulturindustri

Den musikalske fødekæde

Profilskaber i gymnasiet.

Høj grad af præsentation fra eleverne

Samspil med andre fag (studieretninger/tværfag)

T: Hvad forhindrer faget i at få en styrket position i fremtidens gymnasium?

• Politisk cement der er ved at størkne

Hullet i folkeskolen

Effektiviseringstrenden (÷ det hele menneske)

DJØFiseringen

Det nuværende valgsystem

Ikke obligatorisk fag, uden for AT

En mere detaljeret gennemgang vil

blive givet på generalforsamlingen,

men et par uddybende kommentarer

vil jeg lige tilføje.

Faget har nogle sociale og kog-

S) nitive kompetencer, som ikke

har fået fuld anerkendelse i reformen.

Eksempelvis arbejdede udviklingsprogrammet

med styrkelse af fire typer

kompetencer hos eleverne, hvoraf

de tre (almene, personlige, faglige) er

hovedbestanddele i reformen, hvorimod

den fjerde (sociale) overhovedet

ikke er kommet med. Min egen tanke

er, at det er et åbenlyst fokuspunkt for

os, idet denne type kompetence i høj

grad er efterspurgt og sikkert vil blive

det endnu mere fremover.

Her er der flere der kunne

W) kalde på en kommentar.

18

Men spørgsmålet om hvad det egentlig

er vi bedømmer eleverne på, står

centralt. Også det, at vi i vores egen

forståelse er et centralt uundværligt

fag, kan have skabt barrierer. Endelig

er det måske en svaghed, at mange

elever i 9. klasse opfatter faget som

noget specielt, som et fag hvor man

skal have nogle særlige forudsætninger

– i modsætning til eksempelvis

mediefag, der ikke kræver forudsætninger.

Måske kunne vi også diskutere

hvor vigtig den praktiske side af

faget er på C-niveau – altså at elever

kan fravælge faget på grund heraf.

Den med præsentationen går

O) på, at eleverne skal præstere

fremlæggelser som i langt højere grad

involverer deres personlighed, og dermed

en større grad af sårbarhed. Det


er således en særlig kompetence, som

faget hermed udstyrer eleverne med.

Valgsystem går på valget af

T) fag i niende klasse, hvor vi har

vanskeligt ved at markedsføre os.

Det er vigtigt at tilføje, at vi i denne

del af processen skal være hudløse.

Analysen skal trække de kraftigste

elementer frem i alle fire kategorier,

og det er ikke forbudt at diskutere noget

som helst. Ingen berøringsangst,

intet tabu. Det betyder ikke, at vi skal

gå i pressen med ”sandheden om musikfaget”,

men det betyder at vi i vores

strategi skal kende os selv så dybt og

være enige et meget langt stykke hen

ad vejen, så at vi kan destillere et produkt

til brug i det efterfølgende politiske

arbejde, vores maggiterning.

Eksempelvis blev det første punkt

under styrker af en regionsrepræsentant

vendt til, at netop den klassiske

faglighed er en svaghed. Vi er angiveligt

for nørdede og indesluttede

i vores egen fagforståelse. Den nye

retning på universiteterne, den der

trækker studerende, er New Musicology

linien, hvor faget studeres i bredere,

tværgående sammenhænge. Og

denne udvikling er nødvendig også

i gymnasiet, hvis vi skal overleve,

var argumentationen. Vi skal udvise

autenticitet.

I mulighederne (O) blev det fremført,

at musik i langt højere grad skal

satse på at være det mest anvendte

omdrejningspunkt i AT, altså et fag,

der bygger bro og inddrager andre

faggruppers faglighed helt naturligt.

Det fortsatte arbejde består nu i, at

bestyrelsen – anført af arbejdsgruppen

(3 bestyrelsesmedlemmer)

– i samarbejde med konsulenten udarbejder

et kondensat af ovenstående

til fremlæggelse på generalforsamlingen,

hvor vi samtidig fremlægger en

tidsplan, som ikke er besluttet endnu.

Men foreløbigt går det på, at vi i løbet

af foråret skal være klar til at gå i

marken med den strategiske kommunikation.

Den vil sikkert bestå af forskellige

elementer hvoriblandt vi skal

overveje kontakten til de politiske

ordførere (hvem især, og hvor meget),

ministeren, opinionsdannere uden

for miljøet, pressekontakt, afholdelse

af konference eller lignende med deltagelse

af betydningsfulde personer.

Så det denne gang kan blive os, der

med forskellige alliancer i hånden kan

italesætte udviklingen af gymnasieskolen.

Afslutningsvis vil jeg tilføje, at der

absolut oven i al fortvivlelsen og ærgrelsen

stadig er grund til at arbejde

fremad. Vi har mange kontakter og

forskellige udtalelser, der peger i vores

retning . Jeg kan ikke være særlig

konkret med disse vidnesbyrd idet de

ikke er officielle, men det virker ikke

nytteløst. Bolden ruller stadig.

Det betyder så også, at slaget stadig

skal slås på skolerne. Vi skal være

bevidste om ikke at forlade nogen af

vores bastioner og fastholde vores

19


synlighed. Vi har mange alliancepartnere

i systemet, men det kræver

også, at vi en periode er indstillet på

at yde en indsats. Bestyrelsen vidste

godt at det var en i uheldig periode at

analysen blev sat i værk, men det ville

forhale tingene unødigt at udskyde

den til efter sommerferien, hvor kollegerne

i øvrigt ville være optaget af

reformen. Vi må dog nok anmode om

lidt større årvågenhed rundt omkring

i det fortsatte arbejde. Det er utroligt

vigtigt med fodslag i foreningen.

Må jeg derfor også opfordre til at

møde op til generalforsamlingen i ok-

20

tober. Der er mere grund til det end

nogensinde, måske – også selv om vi

er pressede rent tidsmæssigt. Den efterfølgende

fest kan jo bruges til fælles

flæberi, senere lidt virkelighedsflugt.

I fællesskab skal vi finde ind i en

tilstand der er båret af musik. På C,

B og A –niveau og alt derimellem og

ved siden af.

Med venlig hilsen

Sven Gaardbo/bestyrelsen


Indkaldelse til Generalforsamling

Der indkaldes til generalforsamling

i Gymnasieskolernes Musiklærerforening

på Rysensteens

Gymnasium, Tietgensgade 74, 1704

København V, lige ved siden af Københavns

Hovedbanegård

Fredag den 28/10 2005

klokken 16.00

Dagsorden i fl g. Foreningens love:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Regnskab.

4. Opstilling af kandidater.

5. Evt. valg af stemmeoptællere jvf. §

6.

6. Valg af revisor og revisorsuppleant

7. Valg af redaktør.

8. Indkomne forslag.

9. Eventuelt.

Forslag til sager, der ønskes optaget

på dagsordenen, skal være

formanden i hænde senest 4 uger før

generalforsamlingen, hvorefter den

endelige dagsorden tillige med formandsberetningen

udsendes til med-

lemmerne senest en

uge inden generalforsamlingen.

(§7)

Vedrørende punkt 4: opstilling af

kandidater, er følgende bestyrelsesmedlemmer

på valg: Jette Bendix,

Peter Drenck, Sven Gaardbo og Rie

Pedersen

Sven Gaardbo og Rie Pedersen

ønsker ikke at genopstille til bestyrelsen.

Resten er villige til genvalg.

Foreningens medlemmer opfordres

hermed til at bringe kandidater til bestyrelsen

i forslag.

I fl g. Foreningens love §6 skal forslag

til kandidater være formanden i

hænde senest 4 uger før generalforsamlingen,

og opstilling kan endvidere

fi nde sted på selve generalforsamlingen.

I forbindelse med Generalforsamlingen

er der mulighed for at komme

til den efterfølgende festmiddag

– for en pris på 200 kr. Tilmelding

til middagen til Dorte Rovsing på

dorterovsing@get2net.dk

Venlig hilsen

Peter Drenck

21


Beretning 2004-2005

ved Peter Drenck

Bestyrelsens Medlemmer

24

Jette Bendix, Dronninglund Gymnasium

Ulrik Bøegh, Fredericia Gymnasium

Peter Drenck, Mulernes Legatskole

Sven Gaardbo, Tørring Gymnasium

Christine Halse, Rødovre Gymnasium

Th omas Nilsson, Haderslev Katedralskole

Rie Petersen, Viby Amtsgymnasium og HF

Dorte Rovsing, Birkerød Gymnasium

Suppleanter

Kristian Lykkebo (Fredericia)

Margrit Skott (Bornholm)

Bestyrelseshverv og udvalg

Formand Peter Drenck

Næstformand Sven Gaardbo

Kasserer Th omas Nilsson

Medlemsregister Th omas Nilsson

Sekretær Christine Halse

Redaktører Jørgen Aagaard, ansvarshavende og Jakob

Jensen, teknisk

Bladredaktion og hjem- Rie Pedersen, Ulrik Bøegh,

mesidekontakt

(Jørgen Aagaard, Jakob Jensen)

Fagligt forum Peter Drenck, Th omas Nilsson,

(Charlotte Rørdam, Claus Levinsen)

Kontakt til regionsrepræsentanter

Dorte Rovsing, Jette Bendix

PS Peter Drenck

DR Christine Halse

DIG Sven Gaardbo


Samrådet for musikun- Christine Halse/(Dorte Rovsing/ Thomas

dervisere

Nilsson)

International Kontakt Jette Bendix (NMPU),

Udløberen af Danmarks

Musikråd

Rie Pedersen og Christine Halse

Kursuskasserer Dorte Rovsing

Udgivelser

Senza Sordino Rie Pedersen, Ulrik Bøegh

DaCapo Peter Drenck

Take Over Sven Gaardbo

Medlemsstatus

Foreningens medlemstal ligger ret

stabilt på et antal tæt på 600 medlemmer.

Årets gang

Bestyrelsen har holdt 4 møder i løbet

af året, samt et der i skrivende

stund ikke er afholdt, den 3/10. Det

er selvfølgelig reformen og efteruddannelsen

der har været det centrale

omdrejningspunkt i vores møder, primært

med henblik på at få fordums

obligatoriske c-niveau på plads igen.

Fra marts er det den store SWOT undersøgelse

der har fyldt godt op i landskabet,

og er vores primære redskab

til at få c-niveauet på plads igen. Det

har været en spændende proces, hvor

regionsrepræsentanterne har været

på banen og ude i amterne har indkaldt

til møder hvor man fandt frem

til fagets Strengths, Weaknesses, Opportunities

og Threats. Formålet er at

finde frem til, og virkelig kondensere,

de argumenter der måtte være, for at

påvirke beslutningstagerne til at tro på

musik som et centralt kunstnerisk fag

i den danske gymnasieskole. Det var

en sund proces, hvor man skulle holde

tungen lige i munden, og huske på

at det ikke var andre musiklærere der

skulle overbevises, derimod politikere

og andre med en væsentligt forskellig

baggrund, som måske har en helt anden

opfattelse af hvad musik i gymnasiet

egentlig er, eller hvis opfattelse af

faget er fra en tid før sidste reform, for

man må ikke glemme at musikfaget

har fået en stærk opblomstring og position

i gymnasiet siden 1988, og det

er alligevel de færreste politikere der

har en alder der passer ind i den sammenhæng.

Bearbejdelsen med SWOT

resultaterne fortsætter løbende. Med

hensyn til regionsrepræsentanterne er

der sket en styrkelse, dels gennem oprettelsen

af en lukket konference der

har kørt helt pænt gennem det sidste

halve år, dels gennem 2-dages møder

i august, hvor de indbyrdes udveksler

25


erfaringer, og bliver hørt i centrale

ting bestyrelsen arbejder med. I år var

det med nogle gode kommentarer til

den første bearbejdelse af SWOT undersøgelsen.

I øvrigt er der sket nogle rokeringer,

således at Per Bhutho, Rosborg

Gymnasium, er blevet repræsentant

for Vejle Amt, og i Frederiksborg

Amt, hvor Marie Dyrberg takker af

til fordel for Marie Louise Hansen,

Allerød Gymnasium. I, Københavns

Amt, er det Lone Bang Hemmeth der

overlader pladsen til Louise Holte,

Kongsholm Gymnasium. Og endelig

i Københavns og Frederiksberg kommune

er det Thomas Lynnerup Jakobsen

der giver stafetten videre til Jonas

Lindelof, Rysensteen Gymnasium.

Tak til de afgående for det store og

utaknemmelige, men for bestyrelsen

uvurderlige, arbejde.

Det ser ud til at det månedlige nyhedsbrev

er blevet en succes, idet vi

er oppe på cirka 450 af foreningens

medlemmer der står på listen.

Reformen

De første måneder er nu gået med reformstart

i 1g og hf, og de første virkninger

begynder allerede at vise sig.

På positivsiden kan man opregne at

udfordringen med de nye bekendtgørelser

ser ud til at være en god ting,

vel ikke så langt fra hvad de fleste har

lavet førhen. Det nye er vel mest at

man løbende laver pensum og planlægning,

frem for at gøre det til en

26

bestemt dato. Der er stadig plads til

spontaneitet og glæde ved musikken.

Almen Studieforberedelse kan være

vanskelig at danse med som musiklærer,

navnlig hvis man er et sted hvor

ens musikhold er sammensat af flere

stamklasser, og en anden hurdle kan

være kollegernes manglende indsigt

i hvad musik egentlig er for en størrelse

i den sammenhæng. Mange tror

det er sang og spil leg, hvilket også gør

sig gældende i nogle af de udgivelser

der er kommet i AT, hvor faget glimrer

ved sit fravær, og her har vi alle en

opgave i at pointere fagets stærke faglige

side.

Ser man på de nye 1.klasser, så er

det kun ligegodt halvdelen der har

musik, en forbasket og ærgerlig situation,

der jo ikke kom bag på os.

Med hensyn til størrelsen af den

nedgang vi er ude for, så foretog bestyrelsen

gennem regionsrepræsentanterne

en undersøgelse før sommerferien.

Nedgangen i timer ser ud

til, ud fra det statistiske materiale vi

kunne stykke sammen, noget der ligner

et tab i timer på godt en tredjedel,

med nedadgående tendens, forstået

på den måde at der næppe kommer

så mange dobbelthold med A-niveau

i de kommende år, men vi har stadig

lov at håbe på at elever vælger faget i

2. og 3.g på alle tre niveauer. Tabet er

forskelligt fra skole til skole, alt efter

hvilke kunstneriske fag der udbydes,

men navnlig mediefag ser ud til at

være en dræber for os, de steder det

bliver udbudt som kunstnerisk fag i


1g. Men et tab, det er det, både for os

og for de elever der ikke får det obligatorisk,

og ikke mindst for de elever

der ikke fik det, fordi der ikke var

plads på det gymnasium de søgte, for

de findes også. Og et tab er det også

for integrationen af indvandrerelever,

som gennem den obligatoriske undervisning

fik et kendskab til, og en

indsigt i, dansk kultur, musik og sang,

mere nærværende end i andre fag.

Beskæftigelsen ser ikke ud til at

være blevet ramt, men det kan skyldes

at jeg ikke har fået melding om

det. På det felt er der andre fag der er

anderledes hårdt berørt, og det kan

ikke udelukkes at det kan gå galt hvis

udviklingen fortsætter. Men på den

anden side må man så også erkende at

det nok ikke bliver musikstillinger der

hænger på træerne i den kommende

tid, hvis ikke der sker drastiske ændringer.

Noget tyder imidlertid på at

der allerede nu reageres, for i Københavns

Amt er der kommet besked ud

til gymnasierne om at musik A-niveau

skal udbydes på alle amtets gymnasier,

med henvisning til at det var svært

at placere eleverne.

Efteruddannelsen

Foreningen har søgt Undervisningsministeriet

om 3 kurser, men har ikke

fået noget, det meste der giver til er

kurser med direkte tilknytning til reformen,

så som AT og AS. Vi søgte

om et tværfagligt kursus med Musik,

Engelsk og Matematik, en kom-

bination der bruges flere steder som

Studieretning, som med en vis sandsynlighed

nok skal komme igennem.

Kursusansøgningerne ligger nu i det

nyetablerede Faglige Forum hvor bestyrelsen

er repræsaenteret med Thomas

Nilsson og Peter Drenck, og fra

universiteterne er det Charlotte Rørdam,

og endelig er der vores fagkonsulent

Claus Levinsen.

Samarbejdsrelationer

Vi holder løbende kontakt til forskellige

organisationer så som Danmarks

Musikråd og Samrådet for musik-undervisere.

På det sidste er der etableret

et samarbejde på formandsplan

mellem Dansk Musikpædagogisk

Forening, Folkeskolernes Musiklærerforening

og Gymnasieskolernes

Musiklærer-forening, hvor vi mødes

tre gange årligt og planlægger tiltag af

fælles interesse.

Visioner og fremtid

SWOT bliver det primære redskab

i det videre arbejde. Vi skal have argumentationen

på plads og kunne

overbevise andre end musiklærere.

Det er den langsigtede plan. På kort

sigt skal vi også kunne reagere hurtigt

hvis tingene ændrer sig pludseligt på

det politiske område eller i skolerne. I

den forbindelse har vi aftalt med regionsrepræsentanterne

at de så hurtigt

de ved noget melder tilbage til bestyrelsen

hvilke forskydninger der sker

27


i elevtallet til jul. Men allerede nu er

der grund til at skrive til GL om vores

frygt for den fremtidige beskæftigelse,

og også til ministeriet for at gøre opmærksom

på hvor stor nedgangen er

i timetal. Noget tyder også på at det

er nødvendigt at gå i dialog med beslutningstagerne

og invitere dem ud

for at se hvordan musikfaget fungerer

i 2005, og for at gøre opmærksom på

at man ikke nødvendigvis vælger musik

på A-niveau fordi man skal blive

28

til noget ved musikken, en desværre

ret gængs politikerholdning, sidst

udtrykt af de Konservatives uddannelsespolitiske

ordfører. Og endelig

skal vi dyrke vores alliancepartnere,

dels gennem de øvrige musikfaglige

foreninger dels Samrådet for Musikundervisere

og Danmarks Musikråd.

De første giver stor styrke gennem repræsentationen

fra tre foreninger, de

sidste vil sandsynligvis gerne bakke

op om vores sag.

Den guddommelige monochord og den kosmiske orden: forholdet

mellem tonerne, intervallerne, de fi re elementer og planeterne.;

fra den konkrete, jordiske verden nederst til den åndelige

verden, ideernes rige, øverst. Fra Robert Fludd: »Utriusque Cosmi

Historia…«, 1618.


NYHED!

Et samarbejde mellem Morten Kjær og Malene Rigtrup

(kendt fra vokalgruppen baSix og vokalensemblet Vocal Line).

Workshops for gymnasier, HF og VUC

Få besøg af de 2 yderst kompetente instruktører og giv de studerende en oplevelse, de sent

glemmer!

Vi synger populære, danske numre akkompagneret af jeres eget band eller en pianist, laver

simpel vokalpercussion og bevæger os. Alle kan være med!

Pakke 1: Fællestime for hele skolen/årgangen (min. 40 pers.; ca. 1½ time).

Pakke 2: Temadag for hele skolen/årgangen (min. 40 pers.; ca. 6 timer).

Pakke 3: Dybdegående workshop for musikholdet/skolekoret (max. 40 pers.; ca. 4

timer).

Spændende, nyt undervisningsmateriale

Nodehæfte: »10 danske ørehængere« – enkle, 1-4stemmige

arrangementer af populære numre fra

kunstnere som Tue West, Johnny Deluxe, Det Brune

Punktum, Karen Busck og Søs Fenger. Beregnet til

gymnasie- og HF-elever etc.

Øve-CD: »10 danske ørehængere« - alle sangene

fra nodehæftet indspillet af 8 semiprofessionelle

sangere og orkester. Indeholder også

instrumentale versioner, som kan benyttes både

i.f.m. øvning og koncerter.

Håndbøger: »10 typer opvarmningsøvelser«,

»10 vokal-beats« (om vokalpercussion) og »10

knapper« (om brug af sanganlæg og mikrofon).

Ny inspiration til såvel de studerende som

musiklæreren.

Desuden tilbyder vi workshops/

efteruddannelse for korledere og

musiklærere.

For yderligere information, priser og bestilling:

skriv til kontakt@orehanger.dk

eller besøg www.orehanger.dk


Årets generalforsamlingskursus,

Fredag d. 28/10 2005

Dette års generalforsamlingskursus,

der foregår i slutningen af oktober,

bliver et ét-dags-kursus. Til

gengæld et kursus, der forhåbentlig

vil tiltrække mange af jer – dels

selvfølgelig på grund af det faglige

indhold, men også på grund af beliggenheden.

Mere centralt i København

end Rysensteen Gymnasium,

lige op og ned af hovedbanegården,

kan det vel ikke blive!

Kurset kommer til at byde på præsentation

af nyt lærebogsmateriale

– denne gang Ole Barnholdts (Stenhus

Gymnasium) nye bog om rytmisk

arrangement, ”Arrangør”, som efter

planen skulle udkomme d. 1/9. ”Arrangør”

handler om lyd og kunsten at

fordybe sig i et arrangements forskellige

teknikker. Ole vil bl.a. præsentere

os for et særligt pædagogisk redskab,

Groovenøglen, som kan være med til

at omforme et musikalsk grundmateriale

til et originalt arrangement.

Endvidere er vi i den heldige situation,

at Rikke Forchhammer, der

i mange år har stået i spidsen for det

berømte kor Papaya, kan komme om

eftermiddagen og inspirere og instruere

os. Som prikken over i´et kommer

hele Papaya-koret og synger for og

med os efter generalforsamlingen og

middagen.

30

Vokalkoret Papaya

blev dannet i sommeren

1996 af Rikke Forchhammer.

Rikke har i en årrække boet

og rejst i det syd- og østlige Afrika,

hvor hun har samlet det materiale,

som dannede udgangspunkt for Papayas

materiale i de første år. Papayas

musik kendes ved de mange afrikanske

sange fra bl.a. Tanzania, Botswana,

Zimbabwe og Sydafrika. Repertoiret

spænder over religiøse sange fulde

af kraft og mystik, politiske sange og

smukke kærlighedssange med en kerne

af sød ironi. Sangene krydres med

dans og show.

Så skynd dig med en tilmelding til

generalforsamlingskurset – og helst

før dine kolleger!

PROGRAM FOR GENERALFOR-

SAMLINGSKURSET:

10:00 – 10:15: ankomst og velkomst.

10:15 – 12:15: Ole Barnholdt præsenterer

sin nye bog, ”Arrangør”.

12:20 – 13:00: frokost.

13:00 – 15:00: Rikke Forchhammer,

Papaya, instruerer.

16:00 – 18:00: generalforsamling.

18:00 – ca. 20:30: middag med diverse.

21:00 – ca. 23:00: Papaya giver et par

numre, og vi er alle med!


KURSUSPRIS:

Deltagelse i generalforsamlingskursus

og middag: 400,-

Deltagelse i generalforsamling og

middag: 200,-

TILMELDING:

Tilmelding skal ske senest før efterårsferien,

allersenest fredag d. 14/10

– men også meget gerne før! – til:

Dorte Rovsing, Sommersvej 9,

3400 Hillerød, helst på:

dorterovsing@get2net.dk

FÅ NY INSPIRATION TIL

MUSIKUNDERVISNINGEN

Angiv venligst navn, adresse, tlf.,

hjemskole og mailadresse.

Efterfølgende vil girokort, kursusprogram

og deltagerliste blive tilsendt.

Som kursusledere glæder vi (og resten

af bestyrelsen) os til et fantastisk

kursus, en god generalforsamling

og en festlig middag, -

Ulrik Bøegh og Dorte Rovsing

Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling

tilbyder omvisninger med musikeksempler

Vil I have en generel omvisning i samlingerne, eller

ønsker I fokus på et bestemt emne?

Vore omvisere giver en grundig og interessant indføring af ca. 1½ times varighed.

Bemærk museets særudstilling

»Det Danske Klaver – fra piano til forte« (30. september 2005 – 17. april 2006)

om dansk klaverindustri fra ca. 1800 til slutningen af 1900-tallet.

Kom og hør museets ny-restaurerede selvspillende klaver fra omkring år 1900!

Pris:

kr. 400 for en klasse på op til 20 personer

Klasser på over 20 personer deles i to grupper; samlet pris kr. 600

Entré: gratis for gymnasieklasser

Kontakt:

Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling, Åbenrå 30, 1124 København K

Tlf. 33 11 27 26 (mandag-fredag kl. 10-15) eller info@musikstoriskmuseum.dk

31


Evaluering af skriftlig musikteori,

studentereksamen 2005

UVM/ved Claus Levinsen

I. Censorernes kommentarer til

årets opgavesæt og til besvarelserne

Der var udpræget enighed om, at

årets opgavesæt gav eleverne gode

udfordringer.

Opgave 1 – ”Koralharmonisering”

lagde op til besvarelser på alle niveauer

og med mange løsningsmuligheder.

Opgave 3 – ”Udsættelse af rytmisk

melodi (pop)” var rigeligt udfordrende

for eleverne, og opgavekommissionen

havde taget højde for sidste års kritik

af de manglende ”huller” til korsvar.

Til gengæld var det et generelt indtryk,

at besvarelserne ikke i tilstrækkelig

grad havde taget udfordringerne

op. Mange overser angivelse af opløsningstegn

ved C-dur i takt 30.

Opgave 4 – ”Udsættelse af rytmisk

melodi (jazz)”. Pladsproblemer for

håndskriverne. Akkordudvidelser bør

også fremgå af den angivne becifring,

når det gælder meloditonen (fx D 7 i

takt 18). De to første takter udgjorde

en særlig udfordring, idet man kunne

fristes til at opfatte takt 1 som en optakt.

Opgave 5 – ”Delopgaver”. 5 d – uheldigt

at der lægges op til to ens kadencer

i opgaven. 5b – opgavelayout

bør følge melodiens periodisering. 5h

– tilfredshed med at talekorsteksten

ikke kun udgår fra lyrikkens mere

muntre skuff e af børnerim. Blot må

opgavekommissionen være opmærksom

på, at digtet ikke bliver for langt.

Med udgangspunkt i bedømmelsen

af årets besvarelser anbefaler

censorkorpset:

• Større fokus på partitur”hygiejne”.

Mange glemmer stadigvæk stemmeangivelser.

• Computerbesvarelser skal indeholde

taktangivelser

• Nogle computerbesvarelser fylder

alt for meget og eleverne bør instrueres

i at ”pakke” siderne bedre

• Sidetal og elevnavn skal angives på

alle sider

• Det bør overvejes om der kunne

ligge en partiturskabelon på EMU

til faglig inspiration

33


II. Kort statistisk oversigt over

fordeling og tendenser i årets

besvarelser.

Det samlede resultat for 2005 ligner

de foregående års meget. Der er stadig

lidt under 2000 besvarelser (1876), og

karaktergennemsnittet er som vanlig

7,7. Fordelingen mellem opgavetyperne

har ændret sig gennem årene.

Koralen har gennem flere år ligget nogenlunde

stabilt omkring 25%, men

er i år droppet til det hidtil laveste

niveau på 19%, hvilket må betegnes

som et markant fald. Pop/rock-opgaven

har været i jævn vækst de senere

år og ligger i år med 40% højere end

nogensinde, mens jazzopgaven med

28 % har ligget nogenlunde stabilt,

om end med større udsving end hos

koralen. Visen og delopgaverne ligger

med henholdsvis 2% og 10% på samme

niveau som sidste år.

Der har gennem mange år været en

tendens til at pop/rock-opgaven scorede

lidt lavere, og jazz-opgaven lidt

højere end det samlede gennemsnit.

Det ses også i år, selv om spredningen

alt i alt er en anelse mindre.

Karakterfordelingen for de enkelte

opgavetyper er forholdsvis jævn, dvs. i

god overensstemmelse med den stati-

34

stiske normalfordeling. Dog er der en

klar tendens til at det tilsyneladende

er lidt for svært at få 11, hvilket også

har været tilfældet de foregående år.

Der burde faktisk i forhold til den statistiske

model have været godt 50%

flere 11-taller (nemlig 52 imod de 31,

der faktisk var)! Tendensen genfindes

i alle opgavetyperne – bortset fra visen,

som imidlertid på grund af det

ringe antal besvarelser ikke kan forventes

at give signifikante udsving.

Der er desuden lidt ujævnhed omkring

karakteren 7, som der er forholdsvis

for mange af i pop/rock-opgaven,

men samtidig forholdsvis for få

af i både jazz- og delopgaverne. Skævheden

er dog mindre end ved 11-tallet

og optræder ikke i koralopgaven.

Alt i alt viser årets resultat et stabilt

og velkonsolideret skriftligt fag.

Det væsentligste statistiske resultat

formentlig droppet i antallet af koraler

og den samtidige fortsatte vækst i

antallet af pop/rock-besvarelser. Det

accentuerer behovet for en eksplicitering

af den teoretiske konsensus, der

er ved at etablere sig omkring de rytmiske

discipliner.

Kaare Petersen, juni 2005


Bilag 1

Oversigt over resultaterne 1996-2005

Antal koral vise pop/rock jazz delopg. I alt Forsøg

1996 809 89 462 430 1.790

1997 658 67 481 740 1.946

1998 675 91 365 808 1.939

1999 584 103 514 835 2.036

2000 532 120 351 708 1.810 99

2001 439 65 355 839 1.846 148

2002 533 74 425 605 1.812 175

2003 465 21 617 524 129 1.784 28

2004 450 62 704 445 217 1.891 13

2005 357 42 753 529 195

Andel koral vise pop/rock jazz delopg. I alt Forsøg

1996 45% 5% 26% 24% 100%

1997 34% 3% 25% 38% 100%

1998 35% 5% 19% 42% 100%

1999 29% 5% 25% 41% 100%

2000 29% 7% 19% 39% 100% 5%

2001 24% 4% 19% 45% 100% 8%

2002 29% 4% 23% 33% 100% 10%

2003 26% 1% 35% 29% 7% 100% 2%

2004 24% 3% 37% 24% 11% 100% 1%

2005 19% 2% 40% 28% 10% 100%

35


36

Snit koral vise pop/rock jazz delopg. I alt Forsøg

1996 7,6 7,5 7,2 8,2 7,6

1997 7,5 7,7 7,1 8,2 7,7

1998 7,5 7,6 6,8 7,9 7,6

1999 7,5 7,4 7,1 8,1 7,6

2000 7,6 7,6 7,2 7,8 7,6 7,8

2001 7,8 7,7 7,2 7,9 7,7 8,0

2002 7,8 7,4 7,3 7,9 7,7 7,8

2003 7,5 6,9 7,5 8,2 7,4 7,7 7,8

2004 7,6 8,3 7,5 8,0 7,7 7,7 7,8

2005 7,7 7,8 7,5 8,0 7,6 7,7

Bilag 2

Bedste normalfordeling og faktiske tal i alt

Afvigelser fra bedste fordelinger (kumuleret), fordelt på de enkelte opgavetyper

og samlet.

Karakter

Bedste

normalfor.

Antal i alt

Faktiske

tal. Antal

i alt

13 3 2

11 52 31

10 158 176

9 348 357

8 492 497

7 445 425

6 257 263

5 111 105

3 10 19

0 0 1

Opg. 1 2 3 4 5 I alt

13 0 0 0 0 0 0

11 2 0 1 -1 0 1

10 8 -1 8 6 2 22

9 4 0 2 -5 2 4

8 -7 1 -8 6 2 4

7 -1 -1 6 -6 -7 -10

6 3 1 -1 3 5 10

5 2 -2 -3 4 2 4

3 0 0 1 4 4 10

0 0 0 0 0 1 1

Vejledning til tolkning af tallene i sidste skema:

Et positivt tal betyder, at grænsen til karakteren ovenfor ligger for højt.

Et negativt tal betyder, at grænsen til karakteren ovenfor ligger for lavt.

De vigtigste afvigelser er markeret med fed.


III. Censorkommentarer til udvalgte passager i opgave 3 –pop/rock

Opgave 3, takt 16-17, eksempel 1

Viser en besvarelse, hvor eleven ikke er opmærksom på akkordskiftet og trækker

takt 16´s A-durakkord med ind i G-durliftet. Medstemme går endda til unison.

Opgave 3, takt 16-17, eksempel 2

Viser en elev, der ved at sætte flydekor i halvnoder tilsyneladende undgår at

tage stilling til liftet på sidste a, men medstemmen afslører at frasen ikke er

forstået.

37


Opgave 3, takt 16-17, eksempel 3

Som i eksempel 2 er her flydekor i halvnoder. Uangribeligt, men i korets liftfejl

afsløres, at eleven ikke har forstået frasen.

Opgave 3, takt 16-17, eksempel 4

En besvarelse, der med enkle midler gør det korrekte, måske bortset fra at det er

ulogisk at medstemmerne skal have pause på 2-slaget i takt 17.

38


Opgave 3, takt 25-28, eksempel 1

Opbremsning ved hjælp af fjerdelstrioler i hele rytmegruppen. God idé og fint

break på 1-slaget i takt 26. God opsamling af bas og trommer i slutningen af

samme takt. Husker opløsningstegnet i bassen i takt 27 og tilføjer understemme

i tertsafstand.

Opgave 3, takt 25-28, eksempel 2

Markering af overgang sker udelukkende i trommer. Både bas og klaver fortsætter

i C-afsnittet med samme rytmemønster som i B. Glemmer opløsningstegn

39


i klaver, som i øvrigt udviser enkel parallelforskydning af akkorden. Tilføjer en

overstemme i parallelle tertser som falder uden for akkorden. Glemmer angivelse

af stemmefordeling.

Opgave 3, takt 25-28, eksempel 3

En særdeles tynd besvarelse. I koret er der ingen aktivitet i overgangen overhovedet.

Bas og trommer markerer hver for sig overgangen i takt 27, og ideen med

en synkoperet rytme i bas imod en trioliseret trommerytme er uheldig.

40


Opgave 3, takt 25-28, eksempel 4

Mange instrumenter i spil og det kan være vanskeligt at afkode elevens intentioner.

Skiftet fra B til C er meget pludseligt. Kun trommer og bas markerer overgang

til C. Glemmer opløsningstegnet i takt 27 i samtlige stemmer. Trist stemmeføring

i koret – parallelforskydning. En noget atypisk basrytme. En dristig og

ganske interessant besvarelse.

41


Min Anden Mor hedder Billie Holiday

af Dan Turèll

fra Dan Turèll: Jazz-digte. Et udvalg 1966-1986. Brøndum.

Trykt med venlig tilladelse fra H. J. Brøndum

Enhver mand har mange mødre

vidende voksne kvinder

der venligt eller vrissent viser vej i verden –

Min Anden Mor hedder Billie Holiday

Billie Holiday har altid været med

har altid skudt sin slørede stemme ind i en sprække et sted

denne vidende stemme

denne stemme der har prøvet så meget

denne stemme som er så fuld af hemmeligheder som vinden selv

men som på samme måde ikke fortæller dem

bare lader dem ane under sig –

Denne stemme denne evige ’jeg var der, jeg prøvede det’-stemme

Denne stemme der så mig som 14-årig

febrilsk forsøge at komme til at røre ved pigernes bryster

i biografens halvmørke –

Denne stemme der så mig som 21-årig

intetanende indtrængende i deres mærkelige og magiske

univers

eller som 30-årig

stadig lige forundret over deres kosmiske klarhed

kombineret med kartoffel-bagningen

mens vi sigter mod en fjern Himmel i Hinanden –

Denne stemme der altid siger så meget mere end den siger

mere Keaton end Chaplin

alt underforstået

som flimrende fornemmelser i et sanse-akvarium

hvor guldfiskene er sprællevende sår og smerter

der synger alt livs triumfmarch –

42


My Old Flame

Th e Man I Love

Lover Come Back To Me –

Åh Billie Holiday’s stemme

nu en 30’ernes spøgelsesstemme over forladte kærlighedsaff ærer

på skræppende parkeringspladser

og for længst moderniserede motellers hvide hovedpuder

og linned

et bundt levende sår der vibrerer på linned

som i de gamle historier

om Sjælen der var indespærret i Paganini’s violin

og sang sin klage ud i koncertsalen –

Så smertefuld en stemme

så levende

som var sår og smerte styrke –

Søster Janis: Er det ikke rigtigt

Billie Holiday var vores Mor? –

43


My Old Flame

Th e Man I Love

Lover Come Back To Me –

Åh Billie Holiday’s stemme

nu en 30’ernes spøgelsesstemme over forladte kærlighedsaff ærer

på skræppende parkeringspladser

og for længst moderniserede motellers hvide hovedpuder

og linned

et bundt levende sår der vibrerer på linned

som i de gamle historier

om Sjælen der var indespærret i Paganini’s violin

og sang sin klage ud i koncertsalen –

Så smertefuld en stemme

så levende

som var sår og smerte styrke –

Søster Janis: Er det ikke rigtigt

Billie Holiday var vores Mor? –

43


Forsøg med eksamen på C-niveau på

Sankt Annæ Gymnasium

af Uff e Englund

I

eksamensperioden sommeren

2005 afprøvede jeg den nye eksamensform

for c-niveau, som alle

gymnasieelever med musik på c-niveau

kan komme op til fra sommeren

2006.

Min undervisning var ikke fra

begyndelsen af skoleåret 2004-2005

planlagt efter den progression hen

imod eksamen, der nu er beskrevet i

læreplan og vejledning for c-niveau,

så nærværende sammenfatning af

mine erfaringer med musik på c-niveau

ifølge reform 2005 gælder udelukkende

projektforløbet og sammenspilsmodulet

frem mod eksamen og

selve eksamen. Det har desværre ikke

været muligt at lave en egentlig elevevaluering

af forløbet og eksamen.

Jeg og mine to 1.g.-klasser – en matematisk

og en sproglig klasse – besluttede

i december 2004 at afprøve

den nye eksamensform i form af en

mundtlig årsprøve, men måtte, pga.

den forholdsvis sene beslutning om

det, undlade at afslutte projektforløbet

i musikkundskab med fremlæggelser

eller rapportskrivning, hvis der

skulle være plads til sammenspil, og

så lade den mundtlige årsprøve være

mål for projektarbejdet.

Begge mine klasser har i musikkundskab

haft et metodisk oriente-

ret analyseforløb i grupper inden for

den rytmiske musik, fra Th e Beatles

til Safri Duo, ligesom de har fået et

vue over den klassiske musiks historie.

Derudover har vi på gymnasiet i

en årrække kørt et 8-ugers teori-/hørelæreforløb

på niveaudelte hold med

alle 1.g.-klasser, hvorfor de fl este elever

havde kendskab til noder, tonearter,

taktarter og rytmer.

Projektarbejdet i

musikkundskab

Emnevalg

Sådan som jeg læste læreplanen (vejledningen

var ikke kommet endnu),

havde jeg forstået, at eleverne havde

”frit valg på alle hylder” m.h.t. valg af

projektemne. Det var blot vigtigt, at

eleverne dannede projektgrupper à

helst 4 og mindst 3 elever. I den ene

klasse dannedes 7 grupper, og i den

anden 8 grupper. Alle 15 grupper arbejdede

med forskellige emner, selv

om læreplanen lægger op til, at to

grupper kan arbejde med det samme

emne, såfremt indfaldsvinklen er forskellig.

Min vurdering er, at et emne

skal være endog meget bredt, for at

det kan lade sig gøre at formulere

gode eksamensspørgsmål til to grupper

med forskellig indfaldsvinkel. I så

45


fald skal der være tale om bredt formulerede

emner som f.eks. Mozart,

rockmusik i 1970’erne el. lign.

De 15 emner blev:

Kashmir: En sammenlignende analyse

af cd’erne ”Travelogue” og ”Zitilites”

med henblik på at give en

karakteristik af udviklingen i Kashmirs

musikalske udtryk.

Queen: En analyse af udviklingen i

Queens musik fra 1975 (”Bohemian

Rhapsody”) til 1992 (”The show

must go on”).

Michael Jackson: En sammenlignende

analyse af cd’erne ”Thriller” og ”Invincible”

med henblik på at give en

karakteristik af udviklingen i Jacksons

musikalske udtryk.

Leonard Cohen: En analyse af udviklingen

i Cohens musik fra 1967 (”So

Long, Marianne”) til 2004 (cd’en

”Dear Heather”).

Pink Floyd – ”The Wall”: En analyse

af sammenhængen mellem fortælling,

film og musikalsk udtryk i

Pink Floyds musik.

Metallica – ”S&M”: En sammenligning

af arrangementerne af Metallicas

numre på cd’en ”S&M” med

originalindspilningerne.

Filmmusik: En analyse af sammenhængen

mellem lyd- og billedside

i spillefilmen ”Pirates of the Caribbean”.

Tryllefløjten: En sammenlignende

analyse af Mozarts musikalske karaktertegning

af kvinderollerne i

syngespillet ”Tryllefløjten”.

46

Etnisk pop: En undersøgelse af Tarkans

musik m.h.p. en analyse af folkemusikalske

og populærmusikalske

stiltræk i tyrkisk popmusik, og

påvirkningerne imellem dem.

Stemmen: En undersøgelse af menneskestemmens

opbygning og funktioner

m.h.p. en analyse og diskussion

af sammenhængen mellem musikalsk

udtryk og vokal formning.

J.S. Bach – Das wohltemperierte Klavier:

En undersøgelse af udvalgte

præludier og fugaer m.h.p. en analyse

af Bachs musikalske teknikker

og en forståelse af særligt fugaen

som kompositionsprincip.

L.v. Beethoven – Kreutzersonate: Sonatesatsformen

og Beethovens anvendelse

af den i Kreutzersonaten

m.h.p. en diskussion af et af wienerklassikkens

vigtigste formprincipper.

Gospel: En undersøgelse af gospelmusikkens

forskellige musikalske

udtryksformer og en analyse af den

musikalske udvikling fra oprindelig

til nutidig gospelmusik m.h.p. en

diskussion af sammenhængen mellem

indhold og musikalsk udtryk.

Funk: En undersøgelse af funkmusikkens

forskellige musikalske udtryksformer

og en analyse af genrens

musikalske udvikling fra James

Brown til Ridin’ Thumb.

Disneys tegnefilm og musicalgenren

– Beauty & The Beast: En undersøgelse

af musicalgenrens indflydelse

på Disneys tegnefilm eksemplifi-


ceret ved en analyse af Beauty and

The Beast.

Det er et større arbejde at sætte sig

ind i mindst syv emner for hver

enkelt klasse. Man kan være heldig,

at nogle af eleverne vælger emner,

man rent faktisk ved noget om og

måske har materiale til, men det er

langt fra sikkert. Jeg har flere gange

diskuteret med mig selv, om det, som

vejledningen angiver, er en god idé i

samråd med klassen at vælge en eller

to overordnede overskrifter for projektarbejdet,

men jeg tror det egentlig

ikke. Arbejdet i grupperne levede i høj

grad af elevernes nysgerrighed over

for de emner, de selv havde valgt, og

jeg vurderer, at elevernes nysgerrighed

som motivationsskabende faktor

var meget vigtig. Formulerer man de

overordnede overskrifter for snævert,

risikerer man at reducere elevernes

motivation, og formulerer man de

overordnede overskrifter for bredt,

vil man sandsynligvis stå med en lige

så stor spredning i eksamenspensum,

som havde man givet frit valg på alle

hylder. På trods af arbejdsbyrden anbefaler

jeg det fuldstændigt frie valg

af emne, så længe musikken findes

indspillet og i en grafisk form, der er

til at få fat i. Som lærer har det ganske

vist været en stor arbejdsopgave, men

også rigtig godt gammeldags sjovt at

sætte sig ind i elevernes emner.

Gruppedannelse

Gruppedannelsen foregik efter en

form for kontaktannonce-princip,

hvor hver elev skrev en række stikord

om sit foretrukne emne ned, hængte

annoncen op, læste de øvrige elevers

og fandt sammen med ligesindede.

Fundamentalistiske tilhængere af

forskellige musikgenrer og musikpersonligheder

har naturligvis sværest

ved at finde sig en gruppe, men her

kan læreren træde til med perspektivering

af den enkelte elevs snævrere

ønsker og som formidler af kontakt

mellem ligesindede, der ikke ved, de

er netop det.

Projektforløb

Eleverne arbejdede i musiktimerne 4-

5 uger med projektet, dvs. i alt ca. 8-10

klokketimer.

For grupperne bestod arbejdet i tre

dele:

1) Grupperne skulle bevæge sig fra

en overskrift til en mere konkret problemformulering;

hvad ønskede de at

undersøge, og hvordan ville de gøre

det? Jeg anbefalede de fleste grupper

den sammenlignende analyse som en

god arbejdsmetode. For eleverne giver

det umiddelbart god mening at sammenligne

f.eks. udviklingen i et bands

eller en komponists musik over en

kortere eller længere tidsperiode, og

samtidig giver det gode muligheder

for at stille fælles, perspektiverende

spørgsmål i gruppens emne ved eksamen.

Dertil var sammenhængen

mellem tekst eller fortælling og mu-

47


sikalsk udtryk meget nærliggende for

eleverne at beskæftige sig med, og resulterede

i fire forskellige projektemner.

2) Grupperne skulle foretage en

sortering i den som oftest store portion

musik, deres emner umiddelbart

rummede. Her bad jeg hver enkelt

gruppe om at vælge et antal indspilninger

– fra 4 til 6 afhængigt af genre

– som blev en form for pensum, jeg

kunne stille det endelige eksamensspørgsmål

indenfor. En indspilning

skal her forstås som en sang fra en cd

eller en sats i et større værk.

3) Grupperne arbejdede analytisk

og historisk med deres emner, således

at de for sig selv kunne formulere en

række musikinterne og -eksterne karakteristika

ved det emne, de havde

valgt.

I dette arbejde anvendte eleverne

de metoder, de i løbet af året havde

lært at benytte til analyse af musikken,

samt forskellige opslagsværker

og internet.

Jeg bad grupperne om løbende at

lægge deres noter og en statusrapport

over deres arbejde ind på vores

elektroniske konference, så jeg hen ad

vejen kunne danne mig et indtryk af, i

hvilken retning deres arbejde gik. Det

var meget vigtigt for mig, der i sidste

ende skulle udvælge noget musik og

stille spørgsmål i det ud fra gruppernes

projekter.

48

Sammenspil i musikudøvelse

Forløb og gruppedannelse

Begge klasser havde i perioden mellem

juleferien og vinterferien et forløb

på 3 dobbelttimer, hvor de i selvvalgte

grupper øvede sammenspil. Januar

måneds sammenspilsforløb fulgtes

i slutningen af maj op med endnu et

sammenspilsforløb af samme længde.

I begge klasser valgte eleverne for ca.

en tredjedels vedkommende mere

eller mindre frivilligt at lave andre

grupper til eksamen.

Det er min erfaring på alle gymnasiets

3 niveauer, at forarbejdet til sammenspilsdisciplinen

er langt den vanskeligste

at anskueliggøre for elever, og

at elever derfor ganske ofte kommer i

store vanskeligheder i selve sammenspilsprocessen,

fordi de ikke har kunnet

overskue forarbejdets mange facetter.

Dybest set lærer eleverne først

at se, hvilke ting de skulle have tænkt

på før selve sammenspilsforløbet, når

de står midt i det. (Tit minder elevers

forestillinger om sammenspil mig om

min egen forventning som børnehavebarn

til, at jeg fastelavnsmandag ville

komme til at flyve rigtigt i mit supermankostume,

hvis bare min mor og

far købte en ”motor” til formålet.)

Flere elever i den sproglige klasse så

dog gerne, ”at jeg som lærer havde øvet

større indflydelse på sammensætningen

af grupperne, således at alle havde

fået meningsfulde sammenspilsroller

på deres eget niveau”, og det skal man

selvfølgelig tage alvorligt.


Repertoirevalg

Flertallet af sammenspilsgrupperne

valgte selv deres sammenspilsnummer,

mens jeg var involveret i valget

af nummer, hvor jeg også skulle arrangere

for en given gruppe. Følgende

numre/satser blev spillet ved selve eksamen:

Gloria Gaynor: ”I will survive” i arrangement

af den svenske basunist

Nils Landgren.

Dizzy Mizz Lizzy: ”Rotator”.

Alan Menken: “Havet er skønt”. 2 sangerinder

med hjemmeprogrammeret

karaokebacking.

J.S. Bach: 1. sats af dobbeltkoncerten

for 2 violiner.

F. Schubert: 1.sats af sonate for violin

og klaver.

”Vem kann segla” i arrangement for

SSAA, fløjte og fagot af Claus Vestergaard

og læreren.

Maroon 5: ”This Love”.

Extreme: ”More than words” i arrangement

for SAA og klaver af læreren.

”Hvem vil ikke gerne være kat” i arrangement

for SSA og elbas af læreren.

Sting: ”Englishman in New York” i arrangement

for 2 sangerinder, klaver

og fløjte.

Dizzy Mizz Lizzy: ”Waterline” i arrangement

for 2 sangerinder og 2

guitarer.

Norah Jones: ”Sunrise” i arrangement

for sangerinde, klaver og trommer.

Eksamen

Afvikling

Eksamen afvikledes for begge klassers

vedkommende over tre dage, hvor

sammenspil lå den første dag fra kl. 9-

10.30 som en koncert, og udlevering

af eksamensspørgsmål til de grupper,

der skulle til eksamen den følgende

dag, foregik umiddelbart efter.

Kl. 8.00 på dag 2 mødtes censor og

jeg med de resterende elever, hvor de

fik udleveret deres eksamensspørgsmål.

Derefter ventede vi 2½ time, før

den individuelle eksamination af de

første elever kunne gå i gang.

Eksamen begyndte kl. 8.00 på dag

3.

Der var to hensyn, der styrede

planlægning og afvikling af eksamen.

For det første tog jeg det meget for

pålydende, at eleverne skulle have ca.

24 timers forberedelse til musikkundskabsdelen

af eksamen, og at eleverne,

uanset hvilken dag de skulle til eksamen,

skulle have samme vilkår.

For det andet fandt jeg det vigtigt,

at eleverne kunne få deres samlede

karakter i forlængelse af deres individuelle

musikkundskabseksamen,

og ikke efter sammenspil. Afvikler

man sammenspil midt på dagen, er

man nødt til at indlægge tid i planen

til, at elever, der skal have deres karakter

umiddelbart efter, kan kaldes

ind individuelt og modtage den, ligesom

der skal afsættes tid til votering

af disse karakterer. Det er derudover

49


uhensigtsmæssigt at afvikle sammenspilsdelen

over flere gange/dage,

da sandsynligheden for fuldstændig

overensstemmelse mellem sammenspilsgrupper

og musikkundskabsgrupper

er meget lille, og den enkelte

elev således som oftest vil skulle til

sammenspilseksamen og forberede

sig til musikkundskabseksamen samtidigt.

Med hensyn til lærer og censors

tidsforbrug i forbindelse med eksamen

er der en del spildtid, som, jeg

tror, vi må lære at leve med. For det

første er der ventetiden fra udleveringen

af eksamensspørgsmålene på

dag 1, som således reelt kun er en ½

arbejdsdag, til udleveringen af de sidste

eksamensspørgsmål på dag 2, og

dernæst er der ventetiden mellem udleveringen

af eksamensspørgsmål på

dag 2 og eksamens begyndelse et par

timer senere, hvis eleverne skal stilles

lige forberedelsesmæssigt.

Eksamensspørgsmål i musikkundskab

Eksamensspørgsmålene var formuleret

som ét fælles spørgsmål til hele

gruppen samt en række delspørgsmål

– ét pr. gruppemedlem, som alle

i gruppen naturligvis skulle være

forberedt på at svare på, men kun ét

gruppemedlem skulle redegøre for

ved den individuelle eksamen.

Afgørelsen af, hvilket delspørgsmål

den enkelte elev skulle redegøre

for, blev foretaget ved lodtrækning, da

50

eleven kom ind, og umiddelbart herefter

begyndte den egentlige eksamination.

Eftersom gruppernes medlemmer

opholdt sig på gangen uden for eksamenslokalet,

kunne eleverne løbende

følge med i, hvilke delspørgsmål der

var taget, og den sidste elev havde således

50% chance for at vide, hvilket

delspørgsmål vedkommende skulle

op i. Om det er et reelt problem, ved

jeg ikke. Jeg diskuterede det med begge

mine censorer, og vi var enige om,

at vi ikke havde kunnet se en tendens

til, at den sidste elev generelt var den

mest velforberedte, men at risikoen

for at stille eleverne i gruppen ulige

kunne undgås ved at sluse hver enkelt

eksaminand ud ad en anden vej end

ud til gruppen på gangen.

Det viste sig, at spørgsmål inden

for sound, klang, instrumentation,

rytme, groove og form egnede sig

bedst til delspørgsmål, mens spørgsmål

af mere perspektiverende karakter

som en karakteristik af en komponists

eller et orkesters musikalske

udvikling i forhold til sin samtid var

gode fælles spørgsmål. Dette forhold

kender vi sådan set godt fra de øvrige

niveauer, hvor musikinterne forhold

er lettere at eksaminere i, og eksamination

i musikeksterne forhold har let

ved at udvikle sig til snak, medmindre

der er afsat endog meget god tid

til eksaminationen. På c-niveau kan

man på de 15 minutter, eleven er inde,

nå at eksaminere i et relativt kort

konkret delspørgsmål og dernæst få


en perspektivering af den udleverede

indspilning i forhold til gruppens

overordnede emne. Spørgsmål i melodistrukturer

og harmonik er langt

vanskeligere for den gennemsnitlige

c-niveau-elev, og kun i emnerne om

Bachs veltempererede klaver og Beethovens

Kreutzersonate blev disse

forhold indgående behandlet af eleverne,

hvor det dog også virkede relevant.

Det er dog klart, at musikken

må diktere, hvilke parametre, det er

interessant at beskæftige sig med og

stille spørgsmål i.

Nedenfor følger to forskellige eksempler

på eksamensspørgsmål

udleveret ved eksamen i juni 2005.

Spørgsmålene adskiller sig fra

hinanden på to punkter. I det første

eksempel er fællesspørgsmålet af perspektiverende

karakter og delspørgsmålene

af mere konkret musikintern

karakter, mens det forholder sig omvendt

i det andet eksempel. (Tryllefløjten).

Dertil er indfaldsvinklen til Tryllefløjten

forholdet mellem musikalsk

udtryk og fortælling, mens indfaldsvinklen

til Tarkan er en undersøgelse

af en given musikkulturs karakteristika,

og ud fra den viden at sætte en given

indspilning ind i den overordnede

sammenhæng.

2 eksempler på udleverede eksamensspørgsmål i

musikkundskab

Emne: Etnisk pop – Tarkan

Indspilninger:

– Tarkan: ”Sikidim – (Hepsi senin mi?)”

Opgaver:

Nedenfor er der 4 spørgsmål, som I har 24 timer til at forberede besvarelsen af.

Spørgsmål 4 er et fælles spørgsmål. Dette spørgsmål skal I alle tre komme ind

på under jeres eksamination.

Spørgsmål 1-3 er delspørgsmål. Hver enkelt af jer vil kun blive bedt om at besvare

ét af disse spørgsmål under jeres eksamination.

Hvilket delspørgsmål, det bliver, afgøres ved lodtrækning ved selve eksaminationen.

51


• Delspørgsmål:

52

1. Lav en formanalyse af Tarkan: ”Sikidim – (Hepsi senin mi?)” og placér

hook, break og gimmick.

2. Redegør for hvilke instrumenter og vokalstemmer, der høres i løbet af

sangen og hvor i formen de optræder, og lav dertil en analyse af sounden

i afsnittet fra 01:25 – 01.35 på cd’en. (Nodebilag 1; takt 29 til og med takt

32.)

3. Analysér groovet i afsnittet fra 00:53 til 00:56 på cd’en. (Nodebilag 1; takt

13 samt nodebilag 2: grooveoversigt.)

Kom ind på beatmarkering, underdeling, modrytme, ostinater, aktivitetsniveau

og komplementaritet.

• Fælles spørgsmål:

Bilag:

4. Der ønskes en diskussion af de musikalske stiltræk i Tarkans indspilning:

”Sikidim – (hepsi senin mi?)” med henblik på en perspektivering af indspilningen

i forhold til henholdsvis populærmusikalske og tyrkiske stiltræk.

I kan her inddrage musik, I har beskæftiget jer med i projektforløbet, som

eksempler.

I er også velkomne til at inddrage indspilningen ”Hüzzam Sark” fra den

vedlagte cd.

• CD:

– #1 Tarkan: ”Sikidim – (Hepsi senin mi?)”. Varighed: [3:49]

– #2 Seyh Ethem Efendi: „Hüzzam Sark“. Varighed: [2:06]

• Nodebilag:

1. Transskription ved UE af Tarkan:

”Sikidim – (Hepsi senin mi?)”

(Takt 1 – 36).

2. Grooveoversigt ved UE til afsnittet

i ”Sikidim – (Hepsi senin mi?)” fra

00:53 til 00:56 på cd’en.

• Tekst:

– Tekst til Tarkan: ”Sikidim – (Hepsi

senin mi?)” Tarkan skrivebordsbaggrundsbillede


Emne: Wolfgang Amadeus Mozart – Tryllefløjten (1791)

Indspilninger:

– Nattens dronning: “Der Hölle Rache”.

– Nattens dronning: ”O, zittre nicht”

– Pamina: ”Ach, ich fühl’s”.

Opgaver:

Nedenfor er der 4 spørgsmål, som I har 24 timer til at forberede besvarelsen af.

Spørgsmål 1 er et fælles spørgsmål. Dette spørgsmål skal I alle tre komme ind

på under jeres eksamination.

Spørgsmål 2-4 er delspørgsmål. Hver enkelt af jer vil kun blive bedt om at

besvare ét af disse spørgsmål under jeres eksamination.

Hvilket delspørgsmål, det bliver, afgøres ved lodtrækning ved selve eksaminationen.

• Fælles spørgsmål:

1. Lav en formanalyse af ”Nattens dronning: “Der Hölle Rache”.

• Delspørgsmål:

Bilag:

2. Analysér hvordan udformningen af musikken understøtter teksten. Find

eksempler ved at lytte til indspilningen og påvis disse eksempler i nodebilaget.

3. Sammenlign i hovedtræk Mozarts fremstilling af Nattens dronning i

”Der Hölle Rache” med hans fremstilling af hende i ”O, zittre nicht” og af

Pamina i ”Ach, ich fühl’s”.

4. Giv en kort karakteristik af forskelle og ligheder mellem Mozarts syngespil

”Tryllefløjten” (1791) og f.eks. hans opera ”Figaros Bryllup” (1786)

eller andre Mozart-operaer, I har beskæftiget jer med i projektforløbet.

• CD:

– #1 Nattens dronning: “Der Hölle Rache”. Varighed: [5:36]

– #2 Nattens dronning: ”O, zittre nicht” Varighed: [5:09]

– #3 Pamina: ”Ach, ich fühl’s”. Varighed: [4:11]

• Nodebilag:

1. Nattens dronning: “Der Hölle Rache”. (s.106-109)

53


Materialet, der skal udleveres i forbindelse

med eksamen i musikkundskab

På baggrund af min foreløbige erfaring

med eksamen på c-niveau, anser

jeg eksamensmaterialet for akilleshælen

ved denne eksamensform.

For det første betyder emnernes

store spredning, at ingen gymnasier

kan forventes at ligge inde med noder

til og indspilninger af den musik, eleverne

vælger som projektemne. Dernæst

kan man næppe forestille sig at

projektemnerne bliver de samme fra

54

2. Nattens dronning: ”O, zittre nicht” (s.33-37)

3. Pamina: ”Ach, ich fühl’s”. (s.115-117)

• Tekst:

4. Tekst og oversættelse ved UE af Nattens dronning: “Der Hölle Rache”.

Fra Salzburger Marionettentheaters opsætning af Tryllefl øjten

år til år, så et større indkøb i startfasen

vil næppe løse problemet.

Jeg har selv været en meget fl ittig

låner på Københavns kommunes

biblioteker i perioden op til eksamen,

men var blandt andet nødt til at købe

både noder og cd til ”Beauty & the

Beast”, da det Ny Teaters opsætning

af musicalen havde sat sig meget tydelige

spor i ventelisterne på begge dele.

Det er dog ikke sikkert, at kommunebibliotekernes

musiksamlingerne

er lige veludstyrede over det ganske

land, ligesom man fremover sikkert

ofte vil stå på ventelisten til materia-


let umiddelbart før eller efter sine elever.

(”Eksamenspensum – få det før

dine elever!?!”)

Eftersom stort set ingen moderne

elever har kassettebåndafspillere

hjemme, og den danske ophavsretslovgivning

ikke giver mulighed for at

give eleverne en digital kopi (cd, mp3)

med hjem i deres forberedelsesdøgn,

er løsningen under alle omstændigheder

ikke en ny stor indkøbspost i

vores i øvrigt faldende budgettildelinger.

Jeg har ingen ideel løsning, men

det er nogle problemer man i undervisningsministeriet

bør forholde sig

til. F.eks. kunne det skrives ind i eksamensbekendtgørelsen,

at den enkelte

elev er ansvarlig for at være i besiddelse

af og gøre eksaminator og censor

bekendt med materialet, der anvendes

ved mundtlig eksamen.

For det andet ser jeg kravet om, at

der skal udleveres en grafisk fremstilling

af musikken, som en potentielt

meget stor opgave for eksaminator.

Der er ingen tvivl om, at der skal foreligge

noget grafisk materiale at tale ud

fra, hvis eksamen ikke skal dreje sig

om, hvad vi ”lig’som syn’s” vi hører,

men eftersom formuleringen grafisk

materiale helt tydeligt skal give mulighed

for noget andet end en nodetekst,

hvad der er rimeligt på c-niveau,

ser jeg den enkelte eksaminator

sidde ude i landet og forsøge at få gang

i sine mere eller mindre udviklede

grafiske færdigheder, for at fremstille

noget, der ligner den efterhånden vidt

berømte grafiske gengivelse af 1. sats

af Beethovens 5. symfoni. Det er en

fuldstændig urimelig opgave. Jeg mener,

at vi bør fastholde, at noderne er

musikfagets tekst, og at vi så har en

opgave med at lære vores c-niveauelever

at opfatte noderne som grafik.

Med hensyn til musik, der ikke er

transskriberet, mener jeg, vi kan gøre

to ting. For det første sidder mange

musiklærere rundt omkring i landet

med transskriptioner af forskellig

musik, som vi kunne lave en liste over,

der kunne lægges på EMU. Musiklærere

kunne herefter indbyrdes hjælpe

hinanden med selve udvekslingen af

transskriptioner. Jeg kan f.eks. nu tilbyde

en transskription af Tarkans hit

”Sikidim”.

Dertil vil de fleste kunne overkomme

at lave et 2-takters grooveskema,

som kunne forelægges eleverne. Jeg

mener derimod, at det er problematisk,

hvis vi vedlægger formoversigter,

da der ligger en god analyseopgave for

eleverne her.

Evaluering

Begge årsprøver blev afviklet med intern

censur ved henholdsvis Ulrik Soelberg

og Jeppe Struve Larsen. Min og

mine censorers votering af karakterer

for sammenspil foregik i umiddelbar

forlængelse af sammenspilskoncerterne.

Den samlede karakter fastlagdes

efter hver enkelt individuel eksamination

og meddeltes eleven umiddelbart

efter med enkelte kommentarer

til henholdsvis udøvelses- og kundskabsdelen

af eksaminationen.

55


I vurderingen af hver enkelt elev

gik vi naturligvis ud fra de faglige

mål, der er opstillet i læreplanen samt

bedømmelseskriterierne samme sted.

Samtidig sammenholdt vi hver enkelt

elevs præstation med det karakterniveau,

vi i egenskab af eksaminatorer

eller censorer kender fra mellem- og

højniveaueksaminer, for at have en

eller form for sammenligningsgrundlag.

I takt med at en lang række karakterer

fra 8 til 13 blev givet, diskuterede

vi løbende, om det karakterniveau, vi

havde sat, var for højt, men var enige

om, at niveauet var rigtigt, set i lyset

af de opnåede faglige mål og sammenligningen

med B- og A-niveau.

Karaktergennemsnittet for de to

klasser blev henholdsvis 10,2 og 10,4.

I forlængelse af den løbende debat

inden for Gymnasiemusiklærerforeningen

om det rimelige i, at en udmærket

og selvstændig præstation i

musikudøvelse på baggrund af mange

års medlemskab af den lokale musikskole

kan hæve en knapt bestået præstation

i musikkundskab til et samlet

56

8-tal, var det positivt at bemærke, at

projektarbejdsformen syntes at have

forberedt alle elever til at yde en præstation

i musikkundskab på mindst

middelniveau. Musikudøvelsesdelen

af eksamen syntes i højere grad at bekræfte

elevernes niveau end at hæve

det. Både jeg selv og mine to censorer

er meget positive over for projektarbejdet

og dets synlige indfl ydelse på

de præstationer, eleverne leverede ved

selve eksamen.

Jeg håber, at mine foreløbige erfaringer

kan hjælpe fremtidige lærere

i musik på c-niveau. Vi står over for

en stor opgave med at bringe eleverne

op på det niveau, der specifi ceres i de

faglige mål for c-niveau, men projektarbejdsformen

og selve eksamensformen

ser lovende ud. Særligt, hvis vi

vidensdeler inden for kredsen af musiklærere.


Eksamensforsøg med C-niveau på Haderslev

Katedralskole, forår 2005

af Thomas Nilsson og Hanne Fogh

På Haderslev Katedralskole har to

1g-klasser lavet forsøg med eksamen

i musik på C-niveau efter ”reformmodellen”.

Det følgende er dels

en kort beskrivelse af forløbet (de formelle

detaljer kan man jo læse videre

om i bekendtgørelsen), dels vores evaluering.

Årsprøverne blev placeret, så 1t

kom op i musik som det første fag allerede

25. maj. Det betød, at 1t havde

mindre tid til sammenspilsøvning

end 1y, som først kom op 6. juni. Det

betød også, at vi havde mulighed for

at justere 1y’s eksamen efter de erfaringer

vi havde gjort med 1t, hvilket vi

i nogle tilfælde benyttede os af.

Eksamensprojekt – forløb:

1) Overordnet præsentation af eksamensprojektet.

Udlevering af

bilag 1

2) Præsentation af overordnet emne

– ”Afroamerikansk musik”.

3) Klassen fandt selv på underemner

som blues, jazz, soul, gospel,

reggae, hiphop m.m.

4) Eleverne valgte sig ind på grupper

– max 5 i hver

5) Projektarbejde i ca 12 timer.

6) Afl evering af rapport.

7) Etablering af tre sammenspilsgrupper

med 10-11 elever i hver.

8) Mundtlige oplæg – 2-3 grupper

fremlagde for hinanden. De andre

gik i gang med sammenspil.

9) 1t: Lang ”øve-søndag” – Numrene

fandt deres endelige form.

1y: Sammenspil ca. 8 timer frem

til sidste skoledag. Derefter

mulighed for at øve selv inden

årsprøven. Fælles generalprøve

dagen før årsprøven.

10) Eksamen over tre dage.

EVALUERING

Opstart – forberedelse af projektarbejde:

1y: Jeg startede med et par timer,

hvor jeg gennemgik ”rødderne”, blues

og gospel, for hele klassen. De læste

baggrundsstof og lidt bluesteori, og vi

hørte musikeksempler. M.h.t. formanalyse

og nodeteori regnede jeg med

at trække på det, eleverne havde lært

tidligere i skoleåret.

1t: Jeg nåede kun at introducere

formanalyse og lidt om groove. Bl.a

lærte jeg dem at bruge analysearkene

fra ”musik i tid og rum” om form. Det

er sikkert at min forberedelse af klas-

57


sen ikke var grundig nok . Meget teori

fik de derfor ind under gruppearbejdet,

hvor jeg brugte meget tid i grupperne

på at vejlede.

Vi har i hvert fald erfaret, at det er

meget vigtigt at eleverne får musikteoretiske

analyse-værktøjer præsenteret.

Det er vores ambition at prøve at

lære kommende klasser at aflytte lettere

grooves og notere dem på noder.

Gruppearbejde:

For at gøre starten på projektet mindre

kaotisk fik hver gruppe udleveret

en eller flere tekster om historisk/

musikalsk baggrund for deres emne

(primært fra Jakob Jensen og Thomas

Hammer: Soul og Per Reinholdt Nielsen,

Rebel og Remix.) Den videre søgning

stod de selv for, og det var meget

forskelligt, hvad der kom ud af det.

Vi havde valgt det overordnede

emne – afroamerikansk musik. Klasserne

fandt selv undergrupper (blues,

soul, hiphop, gospel, disco, reggae,

jazz, Motown, rhythm & blues) – og

valgte sig på hold efter interesse. Det

blev til 7 grupper med holdstørrelse

fra 2 til 5. Idealstørrelse er max 5.

Opgaven var at finde historisk materiale,

vælge to numre til analyse og

påpege stiltypiske træk. Der skulle laves

en rapport og en synopsis.

Hver gruppe havde en bærbar computer

til rådighed i timerne, og vi arbejdede

i Fronter med arbejdsmappe,

logbog og afleveringsmapper. Grupperne

skulle sidde nær musiklokalet

og måtte ikke gå ned i EDB-lokalerne

58

(som ligger i den anden ende af skolen).

Denne form har vi været glade

for. De sad samlet, var lette at finde

og komme rundt til.

Logbogen skal nok have mere opmærksomhed.

Vi har haft travlt med

at nå rundt og vejlede alle grupper i

timerne, og brugt på den rigtige måde

kan eleverne faktisk få meget supplerende

vejledning og løbende feedback

gennem logbogen

Grupperne arbejdede generelt koncentreret

og vi brugte 12 – 14 timer.

Rapport:

Alle afleverede en rapport med CD

med musikeksempler og en synopsis.

Generelt var de pæne. Der bør være

krav om litteraturliste.

Undervejs i forløbet var der rigtig

mange spørgsmål om, hvad de forskellige

produkter skulle indeholde.

Derfor udarbejdede vi bilag 2. (der var

nu stadig mange spørgsmål …)

Oplæg:

De fleste var kedelige. Selv om de fik

besked på at tale over en synopsis og

at de ikke måtte læse op, var formen

ikke ret sjov. Oplysningerne blev typisk

fremsagt med monoton stemmeføring.

Er Power Point svaret?? – Eller …??

Der skal eksperimenteres.

Vi havde formuleret et krav om,

at kun ’relevante afsnit’ af musikken

måtte afspilles – men man bør nok

alligevel også tage så meget hensyn

til formidlingen, at gruppen får lov at


afspille et af de analyserede numre i

sin helhed og derefter relevante afsnit

igen.

Skal oplægget blive godt, skal der

sættes mere tid af til det, for i virkeligheden

er det en tredje selvstændig

fase i eksamensprojektet.

Sammenspilsgrupper:

1t: Jeg prøvede at danne de tre grupper

ved at lægge forskellige projektgrupper

sammen. Det lykkedes delvist idet

kun to projektgrupper blev fordelt på

forskellige sammenspilshold, mens

resten kunne være samlet i samme

gruppe.

1y: Projektgrupperne blev lagt

sammen 2 og 2, og den 7. gruppe som

bestod af de bedste musikere, blev

fordelt på de 3 sammenspilsgrupper.

På denne måde blev én elev udsat for

at skulle have udleveret eksamensspørgsmål

mandag, gå til eksamen

i teori tirsdag og spille sammenspil

onsdag!!

Hvis det kan lade sig gøre at bruge

projektgrupperne til sammenspil, bliver

logistikken ved oplæg, øvning og

eksamen meget lettere. Man kan have

mundtlige oplæg med en del af klassen

mens de andre øver. Ved eksamen

kan den enkelte elev overstå teori og

praksis samme dag.

Men det er slet ikke sikkert det kan

lade sig gøre. I afviklingen af projektperioden

betyder det ikke så meget,

hvis man først får overstået teori og

derefter tager fat på praksis. Problemerne

opstår, hvis man kommer i

tidsnød til sidst og må gøre fl ere ting

på en gang.

Eleverne valgte selv numre og fordelte

rollerne imellem sig. Vi havde

dog sørget for, at der var en funktionabel

rytmegruppe i hver sammenspilsgruppe.

1t: De øvede selv, men de svage

elever kommer let til kort og står og

kikker, og de færreste dygtige elever

har kundskaber til at få alle i gang. Jeg

havde meget glæde af den lange ”øvesøndag”

hvor jeg kom med indspark i

de enkelte grupper og var med til at få

alle i gang.

1y: Jeg forsøgte at nå rundt til grupperne

i hver time, og der må siges at

være stor brug for lærerhjælp. I realiteten

var de meget overladt til sig selv,

og man må sige, at sammenspilsforløbet

trækker meget på de gode elever,

hvor af kun nogle er i stand til at sætte

en hel gruppe i gang. Vi havde fået en

del enkelttimer på skemaet i den sidste

periode, hvilket gav meget kaos. Først

i den allersidste dobbelttime oplevede

jeg , at grupperne faktisk var blevet

selvkørende og alle kunne spille deres

nummer igennem.

59


Det var dejligt at opleve, at det

kunne lade sig gøre at nå frem til 3

færdige numre – det var vi slet ikke

sikre på, da vi startede!

Eksamensafvikling:

1t: Den første eksamensdag blev også

brugt til generalprøve på sammenspilsnumrene.

1y: Vi kunne holde generalprøve

om fredagen, eksamensopgaven blev

udleveret om mandagen.

Vi fulgte planen fra vejledningen

og kun tre elever skulle op over to

dage.

24 timer før første eksamens dag

fik eleverne udleveret et spørgsmål af

samme type som ses i bilag 3. (Delspørgsmålene

blev først trukket ved

eksamensbordet, men vi havde forinden

fortalt dem, hvilke delspørgsmål

der kunne være tale om.) Grupperne

havde mulighed for at sidde på skolen

og arbejde med analysen.

Det var egentligt svært at finde på

nok delspørgsmål. Bl. a. derfor mener

vi det er vigtigt at projektgrupperne

er på max 5 elever. Løsningen blev at

inddrage et ekstra nummer til sammenligning.

Det var en god ide, at grupperne

afleverede et skriftligt formskema ved

eksamensbordet vi kunne tale ud fra.

Vi brugte flere gange at afspille afsnit

af musikken til eksamen. Det er

en god ide, og det er absolut en fordel

at have musikken i ørerne, hvis man

skal gøre rede for et groove. Der var

som oftest meget, vi havde hørt, som

60

de ikke havde hørt (hvilket instrument

spiller solo? hvordan spiller guitaren?

osv.). De gode elever får en ekstra mulighed

for at gå i detaljer.

Problemer ved eksaminationen:

1) Det kan være et problem, at eleverne

taler med hinanden når de

har været oppe i teori. Hvis man

f.eks gennem eksaminationen

får påpeget fejl, går de ud og fortæller

det til den næste, som får

værdifulde oplysninger før han

skal op. Vi kom helt alvorligt til at

diskutere, om eleverne ikke skulle

isoleres når de havde været oppe,

så de ikke fik talt med hinanden.

Efterhånden fandt vi dog ud af, at

vi nok i starten var for ivrige efter

at nå frem til det rigtige svar.

Hvis man accepterer, at man ikke

nødvendigvis når frem til det rigtige,

så kan eleven blot gå ud til

sin gruppe og fortælle at formanalysen

var forkert – men ikke give

den rigtige løsning. Det er selvfølgelig

ikke så pædagogisk, men det

skal eksamen vel heller ikke være?

2) Grupper med to numre at analysere

kan risikere at få en væsentligt

større arbejdsbyrde end de andre.

Løsningen er, at det andet nummer

kun bruges til en overordnet

sammenligning (jf. delspørgsmål

5 i bilag 3), og at man ikke kan

komme op i detaljeret formanalyse

af begge numrene.

3) I bilag 2 har vi skrevet, at der skal

udleveres noder og/eller akkord-


skema til musikken (undervisningsvejledningen

stk. 4.2: ’grafi sk

gengivelse’). Vi endte med at se

lidt uhøjtideligt på denne formulering,

da vi hele tiden havde taget

udgangspunkt i auditiv analyse.

I 1t blev der kun udleveret noder

til den gruppe, der havde arbejdet

med jazz (og det viste sig at et big

band-partitur var alt for svært for

dem). I 1y fi k alle grupper udleveret

akkordskema, og nogle fi k

også noder, men i mange tilfælde

havde de slet ikke brugt det.

Næste gang skal vi inddrage ’grafi

ske gengivelser’ af musikken undervejs

i projektforløbet som supplement

til den auditive analyse.

4) Votering: Karakteren gives ud fra

en en helhedsvurdering. Det tolkede

vi som ½ teori og ½ praksis.

Vi oplevede, at elever der var middel

til stærke teoretisk, men svage

praktisk, fi k en ret dårlig karakter.

Vi mener der er to problemer ved

dette:

• I hele projektet bruges der mest

tid på teori, Dette burde karakteren

vel afspejle.

• Vores elever havde ikke selv

valgt musik. Det var et obligatorisk

musikhold, og derfor var

det faktisk ubehageligt at skulle

fortælle en elev, at han ”ikke var

så god i praksis = sang falsk,

manglede rytmisk fornemmelse

osv”. Vi har ikke mulighed for at

bruge ret meget undervisnings-

tid på disse elever. Fordi vi ikke

tidligere har haft eksamen, har

vi aldrig tidligere afsagt disse

’domme’ over 1. G-elever, netop

fordi musik var obligatorisk og

de skulle snuse og genopleve faget.

På valg-hold er der slet ikke

dette problem.

Man kunne forestille sig en vægtning

med 2/3-dele til teori og 1/3del

til praksis.

Afsluttende bemærkninger

Vi synes det er en spændende ny eksamensform

vi har fået på c-niveau. I vores

forsøgsforløb i år var der ’kun’ tale

om en årsprøve, og derfor var vi ret

spændte på, hvordan elevernes holdning

til arbejdet ville være. Heldigvis

oplevede vi en rigtig positiv stemning

omkring prøven og forberedelsen til

den. Alle grupperne havde arbejdet

grundigt med analysen, nogle var

endog kommet meget langt ned i detaljer,

og alle sammenspilsgrupperne

kunne være deres numre bekendt.

61


BILAG 1

Eksamensprojekt forår 2005 1t og 1y

Projektarbejde

Tid og sted: 4 uger (12 timer) i grupper. Derefter fremlæggelser.

Hver gruppe har en bærbar pc, så det kan lade sig

gøre at blive i musiklokalerne eller i nærheden.

Informationssøgning: Man starter med bøger efter lærerens anvisning. Senere

kan der evt. søges på internettet – men først senere!

Projektarbejdsformen: Efter hver time skal der skrives logbog i Fronter

(1ymu > Eksamensforsøg 2005 > Logbog). Logbogen

skal indeholde de resultater I har nået i timen (det

kan fx være stikord til en tekst eller en del af en musikanalyse).

Logbogen skal også indeholde aftaler om

hjemmearbejde og næste times indhold.

Fagligt indhold

1. Baggrundsstof om jeres emne. Musikalske kendetegn for den genre I

har valgt.

Obs: Informationssøgningen starter i fagbøger.

2. Analyse af 2 forskellige selvvalgte numre. Analysen skal indeholde:

a. Form

b. Vokal

c. Instrumentation

d. Rytme

e. Tekst

3. På baggrund af 1. og 2. skal I udpege typiske stiltræk i den musik, I har

analyseret.

Fremlæggelse

1. Fortæl om den historiske og musikalske baggrund for jeres emne.

2. Gør rede for de musikalske kendetegn. Der må afspilles relevante

afsnit af de analyserede numre. I skal altså ikke fremlægge hele jeres

analyse.

62


Til fremlæggelsen skal I skrive en synopsis, som er en disposition med stikord,

som I kan tale ud fra. Det er ikke meningen, at der skal læses højt.

2 grupper af gangen fremlægger for hinanden og læreren.

Skriftlig rapport

1. Synopsis (= disposition med stikord)

2. Fuldstændige analyser

3. Redegørelse for typiske stiltræk

Rigtig god arbejdslyst!

TN og HF

BILAG 2

Den færdige rapport afleveres i Fronter

senest 15-04-05.

1t + 1y projekt, sammenspil og årsprøve i musik

Skriftlig rapport, afleveres 15-04

1. Synopsis (= disposition med stikord som skal bruges i jeres fremlæggelse)

2. Fuldstændige analyser

3. Redegørelse for typiske musikalske stiltræk

Fremlæggelse, ca. 20 min.

1. Fortæl om den historiske og musikalske baggrund for jeres emne. Brug

jeres synopsis til at tale ud fra.

2. Gør rede for de musikalske kendetegn. Der må afspilles relevante afsnit

af de analyserede numre. I skal altså ikke fremlægge hele jeres analyse.

Sammenspil

Klassen deles i 3 grupper, der selv vælger deres sammenspilsnummer. Efter

fremlæggelserne og Nilfisken er resten af undervisningen afsat til at øve i disse

63


grupper. (Afhængigt af hvor mange timer vi får i maj kan der evt. også blive tid

til noget fælles.)

Eksamen

Dagen før årsprøven udleveres det ukendte opgavemateriale, som består af en cd

med et eller flere numre inden for projektgruppens område. Desuden udleveres

node og/eller akkordskema til nummeret. Man forbereder sig så på at analysere

det udleverede nummer på baggrund af projektgruppens arbejde. Umiddelbart

inden selve prøven trækker hver elev et delspørgsmål til opgavematerialet.

Sammenspilsgrupperne spiller.

Bedømmelse

Der gives én karakter til hver elev ud fra en helhedsvurdering.

BILAG 3

64

Afroamerikansk musik

SOUL

Eksamensopgave:

a. Alicia Keys, How come you don’t call me (2001)

b. Aretha Franklin, I never loved a man (1967)

Årsprøve i musik 1y

Juni 2005-06-02

Eksamensspørgsmål:

Fællesspørgsmål:

Gør rede for formen i How come you don’t call me og påpeg typiske

stiltræk

Delspørgsmål:

1. Gør rede for vokal og tekst.

2. Gør rede for nummerets instrumentering

– hvilke instrumenter kan I høre?


3. Gør rede for orkesterarrangementet – hvem spiller hvornår?

4. Sammenlign med de numre I har analyseret i jeres rapport og påpeg

ligheder og forskelle.

5. Sammenlign med I never loved a man..

Arbejdsproces:

I har minimum 24 timer før I skal til eksamen. I skal analysere musikken

på samme måde som I har gjort i rapporten. For at gøre jeres analyse

overskuelig, skal I sætte sangens tekst ind i vedlagte skema, hvor

der er plads til at skrive bogstaver (struktur), takttal og formdel (afsnit)

samt kommentarer til hvert afsnit, fx om instrumenter, kor, rytme osv.

Både analyseskemaet og links til sangteksterne findes i Fronter, 1ymu,

arkiv. Analyseskemaet skal I kopiere til censor og mig, og den første i

gruppen skal aflevere det til os.

Alle i gruppen skal gøre rede for fællesspørgsmålene, mens den enkelte

først får delspørgsmålet ved eksamensbordet.

I kan låne en bærbar og arbejde på skolen, men I kan kun komme på

nettet, hvis I kobler jer på med et netkabel.

Brug også tid på at øve jeres sammenspilsnummer en enkelt gang, hvis

I kan komme til det. Vi har lokale 71 og 70, hvor I kan spille og komme

på nettet.

Eksaminationen bliver i lokale 72.

Materialer:

CD med musikken

Akkorder til How come you don’t call me

Eksamensspørgsmål

Evt. bærbar computer.

65


Eksamensforsøg med C-niveau med

1a på Rysensteen, forår 2005

af Lasse Bentz og Jonas Lindelof

På Rysensteen Gymnasium oprettede

vi i august 2004 en fagpakkeklasse,

hvor eleverne inden for den

gamle bekendtgørelse på forhånd har

bundet sig til at vælge musik og engelsk

på højt niveau. I denne klasse afprøvede

vi en tillempet version af den

nye bekendtgørelses eksamensform,

og dette er en beskrivelse af vores erfaringer:

Gruppesammensætninger

Der skal bruges grupper til både musikkundskab

og musikudøvelse, og vi

delte derfor klassens 24 elever i 2 x 12.

Den ene halvklasse blev delt i 2 kundskabsgrupper

og 3 udøvelsesgrupper,

og den anden blev delt i 2 grupper

til både kundskab og udøvelse. Dette

besluttede vi for at se om de forskellige

gruppedannelsesprincipper

havde indfl ydelse på præstationernes

niveau; vi kunne ikke påvise nogen

forskelle efterfølgende. Eleverne

har efterfølgende givet udtryk for, at

gruppesammensætningen var uvæsentlig;

en enkelt gruppe mente, at 6

personersgrupper er store i forhold til

at aftale mødetidspunkter.

66

Kundskabsspørgsmålene

På baggrund af den overordentligt

tværfaglige musikundervisning i 1.a

valgte vi 4 emner til fordeling på de

4 kundskabsgrupper: Filmmusik,

folk, lied og sonateform. Vi besluttede

at lave et fællesspørgsmål om

formopbygningen til alle grupper, og

vi tilstræbte at lave forskellige underspørgsmål

til alle gruppens medlemmer.

Vi valgte at spille højt spil i fl ere

tilfælde ved f.eks. at bede om konkret

nodelæsning i lied- og sonateformsemnerne,

ligesom vi inddrog

viden, som vi gennem det tværfaglige

samarbejde vidste, at eleverne kunne

have.

Efterfølgende mener vi, at spørgsmålene

var velfungerende med følgende

bemærkninger in mente: Ordet

indholdsmæssig, som vi har brugt i

både folk- og fi lmmusikemnerne forstod

eleverne ikke uden hjælp som

andet end det tekstmæssige indhold,

mens vi jo mente en sammenkædning

af tekst, musik og evt. billeder. Desuden

blev nodelæsningsspørgsmålene

ret hurtigt til en undervisningslignende

seance, hvilket nok skyldes,

at det jo ikke er noget, den daglige

undervisning er fyldt med – det skal

den være, hvis… Ved folk uddelte vi


3 sider fra Rockbogen om soundboxanalyse,

hvilket ikke var gennemgået

i undervisning, men den pågældende

gruppe inddrog modellen flot, hvilket

inspirerer til brug af modellen i undervisningen.

Det er vigtigt, at alle

spørgsmål fastholder eleverne på lydsiden

af musikken for ikke at ende i

ren tekst- eller kontekstdiskussion.

Eksamen

Prøven lå mandag og tirsdag, og derfor

udleverede vi eksamensnumrene

fredagen før, hvilket må være praksis

ved prøver om mandagen; men om

det er i for god tid til tirsdagselever, er

uvist. Det udleverede bestod af cd og

sangtekster med becifring eller noder

samt en dvd til filmgruppen. Vi udleverede

1 cd pr. gruppe; det skal undersøges

om der skal udleveres 1 pr. elev,

for brændingsarbejdet tager tid; husk

at tjekke at alle cd’er virker…

Prøvedagene bestod af en fælles

udøvelsesdel om morgenen med efterfølgende

individuel kundskabsprøve.

Fordelen er, at eleverne alle er

færdige og får deres karakter, når den

individuelle del er overstået; ulempen

er 5 timers ventetid for de sidste.

Eleverne trak deres spørgsmål og

fik 20 minutters forberedelse efterfulgt

af 20 minutters eksamination

inkl. votering, hvilket i mange tilfælde

virkede som for kort tid.

Generelt var præstationerne præget

af grundig forberedelse på de

udleverede numre, og kun i enkelte

tilfælde en tilsvarende forberedelse

på hele forløbet, som nummeret var

en del af. Samtidig er det jo en dybt

motiveret klasse, så alle deltog aktivt

undervejs, og alle udøvelsesgrupper

havde øvet intenst.

Bemærk at den nye vejledning specifikt

skriver, at ”en præstation, der

fuldt ud opfylder relevante faglige

krav, bedømmes i karaktergruppen

’udmærket’” (s.22 ca.). 1.a fik et prøvegennemsnit

på 10,2…

Det gode forløb i 1.g

Efterfølgende mener vi, at vores 1.gundervisning

må blive markant anderledes

end hidtil: Der skal gennem

al undervisning være et klart fokus

på, hvad det gennemgåede kan, skal

og forventes brugt til ved eksamensbordet,

men det spændende bliver naturligvis

at få den legende musikudøvelse

parallelt med det kontante

analysearbejde. Det skal understreges

for eleverne undervejs, at de skal

bruge begreber, fagterminologi og

analysemodeller, især et emne som

filmmusik bliver vældig tyndt, hvis

de undlader at inddrage begreberne.

Enkelte kundskabstests undervejs vil

nok være smart. Det kan også anbefales

at inddrage to forskellige analyseparametre

eller –modeller, f.eks. form

og sound, da det kan være vanskeligt

at opfinde 6 forskellige enkle analysespørgsmål

inden for samme område.

Der vil være store muligheder for

gode præstationer, hvis undervisnin-

67


gen lægger vægt på elementær node-

og især rytmelæsning, ligesom kendskab

til den tonale kadence og basal

harmonik kan tilføje et ekstra taksonomisk

niveau til f.eks. en ellers banal

formanalyse.

Det gode forløb indeholder fl ere

forskellige analyseaspekter, fl ere

grundigt gennemarbejdede eksempler

og en detaljeret perspektivering

68

til den historiske kontekst, herunder

inddragelse af elevernes viden fra

tværfaglige forløb – det er vel ikke

overraskende; det er det derimod,

at vores 1.g’ere faktisk ender med at

(skulle) kunne ret meget.

Yderligere oplysninger udleveres på

forlangende.

Det runde Tårn, fra Robert Fludd: »Utriusque Cosmi Historia …«, Vol I,

Tractate II, 1618, s. 168. »Sound is made by the striking of air with the consequent

vibrations wich propagate in spirals and circles«.


Forslag til fl erfaglige emner i Større

Skrifl ig Opgave HF musik B + ?

af Claus Levinsen

Præmis: ”Den større skriftlige opgave

er individuel og udarbejdes

inden for 1-3 fag. Skrives opgaven i

ét fag, skal kursisten enten følge undervisningen

eller have afl agt prøve i

faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven

i fl ere fag, skal kursisten følge

eller have afl agt prøve i fagene, hvoraf

mindst ét skal være på B-niveau” (bekendtgørelsen

om uddannelsen til 2årigt

hf 15.december 2004).

MUSIK OG ENGELSK

Emner inden for kunst – og populærmusikken,

hvor den tekstlige,

kulturelle og musikalske analyse

sammenholdes. Der kan være tale

om komponister, forfattere, musikere,

grupper, genrer og perioder.

Paradigmatiske eksempler

Th e Beatles

Efter en kortere redegørelse for gruppens

litterære og musikalske inspirationskilder

og med en placering af

gruppens kulturelle udgangspunkt,

foretages en sammenlignende analyse

af musikken og teksten til ”Can’t buy

me love”, ”Eleanor Rigby” og ”A day in

the life” med henblik på en perspekti-

vering af gruppens popmusikalske og

tekstlige udvikling igennem 1960’erne.

CD, noder og tekster vedlagt.

Hip Hop

Efter en kortere redegørelse for genrens

fremkomst i USA og dens senere

forgreninger, ønskes en næranalyse

– tekstlig såvel som musikalsk – af

Sugarhill Gang: ”Rappers Delight” fra

1979 og Scott La Rock ”9mm Goes

Bang” med Boogie Down Productions

fra 1987. Du kan inddrage andre

hip hop-numre til perspektivering og

dokumentation af din beskrivelse af

genrens musikalske og tekstlige univers.

CD og tekst vedlagt.

MUSIK, ENGELSK OG MEDIEFAG

Michael Jackson og musikvideoen

Efter en kort redegørelse for Michael

Jackson musikalske udgangspunkt og

karriere skal du vurdere hans betydning

for musikvideoen som genre og

dens gennembrud på MTV. Herefter

skal du næranalysere nummeret

”Black or White” både med hensyn til

tekst, musik og billedside. Du kan inddrage

andre Michael Jackson-numre

69


til perspektivering af både musik,

tekst og billedsiden.

CD og Video vedlagt.

MUSIK OG KULTUR – SAM-

FUNDSFAGSGRUPPEN (HISTO-

RIE, RELIGION, SAMFUNDSFAG)

Emner inden for kunst- og populærmusikken,

som kombinerer den

musikalske analyse med den historiske

kontekst. Socialhistoriske,

personalhistoriske og magtpolitiske

indfaldsvinkler perspektiverer den

faginterne, musikalske analyse og

giver analysen en flerfaglig forståelse.

Paradigmatiske eksempler

Afroamerikansk musik, kultur og

politik (musik, historie, samfundsfag)

EX 1.

Efter en kortere redegørelse for historiske

og politiske forudsætninger for

slaveriets ophævelse i USA fokuseres

der på borgerrettighedsbevægelserne

i 1960erne. I tilknytning hertil

foretages en sammenlignende musikalsk/tekstlig

analyse af James Brown

”Say it loud, I´m black and I´m broud”,

Marvin Gaye ”What´s going on”, Michael

Jackson ” Black and White”. CD,

DVD, tekster og node vedlægges.

70

Afroamerikansk musik, kultur og

politik (musik, historie, samfundsfag)

EX 2

Efter en redegørelse for historiske og

politiske forudsætninger for slaveriets

ophævelse i USA fokuseres der

på en række musikeres kunstneriske

reaktion på racediskrimination i

første halvdel af det 20. århundrede.

Opgaven skal indeholde en musikalsk/tekstlig

analyse, fortolkning og

sammenligning af numrene: T-bone

Walker ”Stormy Monday blues”, Duke

Ellington: ”My people” Billie Holiday:

”Strange fruit”, Louis Armstrong:

”Black and blue” og Michael Jackson:

”Black or White”.

Enevælde og barok (musik, historie)

Efter en redegørelse for baggrunden

for enevældens indførelse i en række

europæiske lande fokuseres der på

enevældens selvopfattelse og selviscenesættelse

inden for billedkunst,

arkitektur og musik. Opgaven skal

indeholde en musikalsk analyse og

fortolkning af G. F. Händels Coronation

Anthem ”God save the King” til

George d.II (1727).

CD og node vedlagt.

Reggae på Jamaica (musik, religion,

samfundsfag, historie)

Efter en redegørelse for Jamaicas politiske,

historiske og samfundsmæssige

udvikling i det 20.århundrede giver

du en karakteristik af og begrundelse

for Rastafari-bevægelsen fremkomst.


Med udgangspunkt i et eller flere

reggaenumre skal du redegøre for

særlige stiltræk – tekstlige såvel som

musikalske – der knytter sig til denne

genre.

Rock ‘n’ roll (musik, samfundsfag,

historie)

Efter en redegørelse for samfundsudviklingen

i USA efter 2. verdenskrig

gives en række begrundelser for

fremkomsten af ungdomsbegrebet i

1950erne. Efter en sammenlignende

analyse af Joe Turners og Bill Haleys

udgave af ”Shake, rattle and roll”

fremhæves en række generelle musikalske

og sociale træk i mødet mellem

hvide og sorte ungdomskulturer.

CD, noder og tekster vedlagt.

Jazz i Danmark i 30’erne (musik,

samfundsfag, historie)

Der ønskes en analyse af Bernhard

Christensen og Svend Møller Kristensens

”24 timer”. Analysen skal bl.

a. indeholde en redegørelse for musikalske

karakteristika, der fusionerer

den klassiske musik med jazzen. De

kulturradikales syn på jazzens rolle

kan inddrages.

Med udgangspunkt i 30’er-arbejdsløshedens

politiske, sociale og økonomiske

konsekvenser ønskes desuden

en beskrivelse af jazzmusikkens miljø

og vilkår og forskellige reaktioner på

musikken.

CD, noder og tekster vedlagt.

Den politiske musikbevægelse i

Danmark i 1970’erne (musik, samfundsfag,

historie)

Efter en redegørelse for den ungdomspolitiske

udvikling igennem 1960’erne

ønskes en karakteristik af ungdomsoprørets

udvikling i 1970’erne, politisk

såvel som musikalsk. Der ønskes

en musikalsk/tekstlig analyse og fortolkning

af Jomfru Ane Band: ”Rebild

1976” og ”Krisens danse makabre”.

CD, tekster og noder vedlagt.

MTV (musik, samfundsfag og evt.

mediefag)

Efter en redegørelse for den økonomiske

og mediemæssige udvikling,

der finder sted på verdens- plan i

1980’erne, ønskes en billedmæssig og

musikalsk analyse af Michael Jackson

”Thriller”.

CD, DVD og tekst vedlægges.

MUSIK OG DANSK

Emner inden for kunst – og populærmusikken,

hvor den tekstlige og

musikalske analyse og fortolkning

sammenholdes. Der kan være tale

om komponister, musikere, grupper,

genrer og perioder.

Paradigmatiske eksempler

Folkevisen og nationalromantikken

Efter en kortere redegørelse for folkevisens

betydning for den nationalromantiske

selvforståelse i Danmark

71


foretages en musikalsk og tekstlig

analyse og fortolkning af Prologen og

Hr. Olufs ballade fra Niels W. Gades

”Elverskud”. Den tekstlige analyse kan

inddrage sammenligning med folkeviserne

”Elverskud” og ”Elverhøj”. CD,

tekster og orkesterpartitur vedlagt.

Dansk Hip Hop (musik, dansk og

evt. samfundsfag)

Efter en kort redegørelse for hip

hop-genrens opståen og fremtrædelsesform

i USA fokuseres der på den

danske hip hop-bevægelse som ungdomskultur

og som tekstligt og musikalsk

udtryk. Der foretages en tekstlig

og musikalsk analyse, fortolkning og

sammenligning af MC-Ejnar, Østkysthustlers

og Jokeren.

Christian Richardt og Peter Heise:

Drot og Marsk (musik, dansk og

evt. historie)

Der ønskes en karakteristik af Drot og

Marsk som dansk, nationalromantisk

opera gennem analyser af Aases sang,

Jeg kender af navn kun guldet, og Ranes

dansevise, Det var sig jomfru Svanelil.

Analyserne skal bl.a. indeholde

en beskrivelse af melodi og form samt

en redegørelse for sammenhængen

mellem tekst og musik, for persontegning

og musikalske inspirationskilder.

Anden musik fra operaen kan

evt. inddrages som perspektivering.

Som baggrund for analyserne ønskes

kort omtalt den danske romancetradition

og 1800-tallets forhold til folkevisen.

72

MUSIK OG NATURVIDENSKABE-

LIG FAGGRUPPE (BIOLOGI, KEMI

OG GEOGRAFI)

Paradigmatisk eksempel

Rusmidler og musik (biologi, kemi,

musik)

Der ønskes en redegørelse for og

forklaring på kroppens reaktioner

ved indtagelse af rusmidler generelt

og opium især. Med udgangspunkt

i programmet for Hector Berlioz:

”Symphonie fantastique” analyseres

”Marche au supplice” med særligt

henblik på at påvise komponistens

ønske om at gengive en ruspåvirket

kunstners virkelighedsopfattelse.

CD og node vedlagt

LSD (biologi, kemi, musik)

Efter en redegørelse for LSD’s kemiske

sammensætning ønskes forklaring på

kroppens reaktioner ved indtagelse af

rusmidler generelt og LSD især. Opgaven

fokuserer herefter på LSD’s betydning

for ungdomsmiljøet i midten

af 1960erne. The Beatles: ”Lucy in the

sky with diamonds”, Jefferson Airplane:

”White rabbit” og Procol Harum:

”A whiter shade of pale” analyseres

musikalsk og fortolkes desuden som

et kunstnerisk udtryk for stofindtagelse.

CD og node vedlagt.


Stemmedannelse

Der ønskes en redegørelse for stemmelæbernes

og strubehovedets opbygning

og funktioner set i forhold til

almindelig tale og sang. Efter en sammenfatning

af den sangteori sangpædagogen

Katrine Sadolin arbejder

ud fra, foretages en stemmeteoretisk

analyse af F. Schubert: ”Morgengruss”

fra die schöne Müllerin med Dietrich

Fischer-Dieskau og Diane Warren:

”Unbreak my heart” med Toni Braxton.

CD og node vedlagt.

MUSIK OG MEDIEFAG

Emner der kombinerer analyser af

billed- og lydforløb

Paradigmatisk eksempel

Gyserfilmmusik

Efter en kortere redegørelse for gyseren

som filmisk genre fokuseres der

både på de klassiske musikalske virkemidler,

der anvendes ved såvel reallyd

som underlægningsmusik, og på den

tilhørende teori. Med dette som afsæt

foretages en lyd- og billedmæssig analyse

af Ole Bornedals ”Nattevagten”

og ”The Nightwatch” – scenen med

den første nattevagt. Vedlagt videosekvens

og orkesterpartitur v. J. Holbek.

Filmmusikproduktion

Efter en redegørelse for grundlæggende

principper for reallyd og underlægningsmusik

generelt, komponeres/produceres

en lydside til vedlagte

filmsekvens. Kompositionen/filmsekvensen

vedlægges en teoretisk funderet

begrundelse for valg af musikalske

og filmiske virkemidler.

MUSIK OG IDRÆT

Paradigmatisk eksempel

Musik og sportsbegivenheder

Efter en redegørelse for, hvor og

hvornår musik og sang er inddraget i

sportsbegivenheder, skal du gøre dig

en række overvejelser om genrevalg,

den sociale- og mediemæssige sammenhæng

samt underholdningsværdi

i kombinationen sport og musik. Dine

overvejelser skal dokumenteres i indspillede

eksempler.

Musik og opvarmning

Du skal sammensætte et opvarmningsprogram

hvor du beskriver og

begrunder – teoretisk såvel som praktisk

– både bevægelses- og musikvalget,

herunder puls, tempo, groove og

funktion. Opgaven ledsages af en eksempel-CD.

73


Inspirationen fra de udøvende

musikere – masterclass på

Randers Statsskole

af Jens Bjerg

februar-marts i år lykkedes det en-

I delig at arrangere en masterclass

for jazzgruppen ”Little People” på

Randers Statsskole. Lærerne var de

to glimrende musikere fra ”Mach og

Kwella Duo”, sangerinden Rikke Mach

og guitaristen Jens Christian Kwella.

Jeg havde hørt de to musikere ved

en koncert i Randers for et par år siden.

Foruden deres helt åbenlyse talent

og kunnen bemærkede jeg, at

Rikke var en ualmindelig talentfuld

konferencier ved koncerten, engageret,

fuldstændig ukrukket, men med

en fantastisk udstråling. Det stod mig

straks klart, at her havde jeg lærerne

til en masterclass!

Jazzmusiker Foreningen syntes, det

så godt ud, og anbefalede projektet til

Statens Musikråd, der støttede os med

kr. 8.000, idet Rådet principielt mener,

at deltagerne selv skal betale 20%. De

restende 2.000 kr. tog vi derfor af faget

musiks kasse, og kontingentet for

hver af de 15 deltagende elever på kr.

74

Jeg havde haft tanken i fl ere år, men

uden at få den realiseret. Nu viste det

sig imidlertid, at det gik langt lettere,

end jeg havde forestillet mig.

For mange år siden, på et kursus

på Brandbjerg Højskole, tegnede jeg

et medlemskab af Dansk Jazzmusiker

Forening (adresser etc., se efter artiklen).

Kontingentet var på kun kr. 120,-

om året, men egentlig havde jeg aldrig

haft noget ud af medlemsskabet. Det

jeg fi k jeg nu! Jeg opstillede et budget

og spurgte, om Foreningen ville sponsorere

projektet. Budgettet så således

ud:

Masterclass på skolen lørdag kl. 10 – 16 6.000 kr.

Efterfølgende koncert på Café von Hatten i Randers 3.000 kr.

Transport mellem Århus og Randers i alt 1.000 kr.

I alt 10.000 kr.

75 – det var et krav fra Dansk Jazzmusiker

Forening, at de var medlemmer

af foreningen – indvilligede skolen i

at betale. Skolen engagerede desuden

”Mach og Kwella Duo” til at optræde i

en fællestime for 1.g – udgift kr. 3000,

som skolen, ikke musik, betalte.


Nu vil nogen måske spørge, hvordan

det kunne lykkes at få 15

elever fra jazzgruppen til at møde op

til en masterclass en lørdag fra 10 til

16. Jeg kan da også forsikre, at jeg sørgede

for at afkræve eleverne en højtidelig

erklæring (dog ikke skriftlig!)

om, at de var interessede – men så var

det i øvrigt overhovedet ikke noget

problem. Da jeg havde sagt til dem,

at jeg havde chancen for at engagere

to unge, professionelle musikere til

en masterclass en lørdag, var der simpelthen

ikke mere at snakke om. Alle

eleverne dukkede da også op på nær

et par stykker, der beklagede meget, at

de var forhindret pga. en ekskursion,

men de deltog så i koncerten på Café

von Hatten, hvor instruktører og elever

optrådte sammen.

Mindst lige så slående var egentlig

oplevelsen af fællestimen med de to

musikere. Jeg havde haft mine bange

anelser! Ganske vist er de to ualmindelig

dygtige, men en jazzduo med

guitar og sang kan godt forekomme

at være en lidt eksklusiv aff ære, ikke

mindst for 1.g-elever, der intet kender

til jazz. Rikke og Jens Christian

fortalte bagefter, at de havde haft de

samme betænkeligheder.

Der mødte omkring 100 elever op,

og de overværede koncerten i nærmest

åndeløs koncentration! Programmet

var mest jazz standards, men der var

også bl.a. en tango og par egne kompositioner.

”Vil I høre et ekstranummer?”

spurgte Rikke. ”Jaaah!” lød det

fra eleverne. Med andre ord, det var

tydeligt, at den varme og det engagement,

musikerne udstrålede, kombi-

75


neret med deres overlegne teknik, gik

rent ind hos eleverne.

Masterclassen formede sig i øvrigt

på den måde, at Jens Christian

tog sig af alle instrumentalisterne i

det ene musiklokale, mens Rikke tog

sig af alle sangerne med mig som akkompagnatør

i det andet. Da sangerne

og rytmegruppen mødtes senere på

dagen, var sangernes reaktion: ”I er

vel nok blevet meget bedre!” Men det

var de også selv!

Når jeg skriver dette her, er det

egentlig ikke så meget for at fortælle,

hvad der konkret er foregået på Statsskolen

i Randers, men mere i det håb,

at mine kolleger måske kunne tænke

sig at lave noget lignende! Jeg mener

ikke, der behøver at være en jazzgruppe

på skolen for at realisere ideen, det

kan måske være en eller flere rockgrupper,

der kunne tænke sig at udvide

repertoiret. Det kan selvfølgelig

også være big bandets rytmegruppe

med evt. solister, der deltager, og andre

scenarier kan måske tænkes.

Hovedsagen er, at der i dag findes

en mængde talentfulde og entusiastiske

unge rytmiske musikere, der, ligesom

”Mach og Kwella Duo”, er udgået

fra det rytmiske konservatorium, og

som nærmest vil stå på spring for at

assistere musiklæreren med en masterclass

eller lignende. Rikke og Jens

Christian havde ikke før lavet masterclass

for gymnasieelever, og de virkede

lidt forbeholdne, da jeg forelagde

dem ideen. Men det endte med, at de

76

skrev til mig, at de havde været meget

glade for projektet, og at de håbede,

det kunne gentages.

Og som sagt, jeg havde temmelig

let ved at få projektet op at stå, og det

vil sikkert være lige så let for andre.

Jeg kan nævne en anden begivenhed,

der ligger lidt på linie med dette

projekt. De to unge elever fra Det jyske

Musikkonservatorium, violinisten

Marie Therese Andersen og pianisten

Emil Gryesten Jensen, havde netop givet

koncert i kammermusikforeningen

Brage i Randers. Min kollega Tomas

Bang havde fået den glimrende idé at

tage sine elever med til koncerten og

bagefter invitere de to unge musikere

op på gymnasiet til en samtale med

eleverne.

Jeg hørte koncerten, og den var

helt forrygende. Jeg er endnu i tvivl

om, hvorvidt jeg nogensinde før har

hørt Brahms’ A-dur sonate spillet

med et så modent overblik og en sådan

friskhed og musikalitet. Og endnu

engang var det slående at overvære

mødet mellem de to unge musikere

og eleverne. Eleverne var uforbeholdent

interesserede i at høre, hvad de

to havde at sige, om musikken og sig

selv, og Emil Gryesten Jensen vakte

naturligvis begejstring ved at gentage

Chopins Scherzo nr. 1.

Selv om eleverne gik på musiklinien,

havde de selvfølgelig alligevel

et spinkelt forhold til klassisk musik,

men det var ikke nogen hindring i

dette tilfælde!


Som alle ved, vælter det i disse år

frem med talentfulde musikere, både

klassiske og rytmiske. Jeg synes, det

ville være en god idé at inddrage dem i

gymnasiets musikundervisning, ikke

mindst nu, i forbindelse med gymnasiereformen,

hvor musikken ikke har

det for let.

Adresser:

Dansk Jazzmusiker Forening: www.

jazzmusiker.dk. Formand: Jesper

Løvdal, Kongovej 5, 2300 Kbh. S.

jazz@jesperloevdal.dk. Tlf: 33 22 69

10/21 43 63 96

Mach og Kwella Duo. Rikke Mach,

Nattergalevej 17, 8210 Århus V. Tlf. 86

19 14 67. rikkemach@orangenet.dk

Søg desuden evt. i Google på ”Mach

og Kwella Duo”.

For evt. yderligere oplysninger:

jb@jbmusik.dk

77


Et lys i mørket – om Nordfyns

Gymnasium nye musikhus

af Jens Bryderup

Mon ikke vi er nogle stykker, der

lige for tiden synes, at det ikke

er helt så sjovt at være musiklærer,

som det plejer at være? Naturligvis

holder vi modet oppe, men det kan

ind imellem være lidt vanskeligt at se

bort fra gymnasiereformens signaler

om, at vores fag ikke længere er særligt

betydningsfuldt. Og dette skoleårs

nedgang i elev- og holdtal er heller

ikke just befordrende for det brede

tandpastasmil.

Derfor er det dejligt at kunne meddele,

at vi – musiklærerne på Nordfyns

Gymnasium – trods alt har noget

at glæde os over lige for tiden,

nemlig vores splinternye musikhus!

Nu står det der, og vi nyder hver dag

de stærkt forbedrede (’optimale’ er jo

er jo nok trods alt lige i overkanten!)

rammer for musikundervisningen på

vores skole.

Huset er på 353 m2, og det rummer

to undervisningslokaler, hver på

86 m2, et øvelokale på 50 m2, et depot/lydredigeringsrum

på 17m2 samt

en foyer (fi nt skal det være!) på 40 m2.

Hertil kommer det ’løse’: toilet, gangarealer

m.m. Skolens størrelse – seks

spor – taget i betragtning er der tale

om en bygning, der imødekommer de

fl este af musikfagets behov. Selvfølgelig

ønskede vi oprindeligt mere plads,

78

men vores ønsker blev beskåret med

ca. 10 % for at få de økonomiske ender

til at nå sammen. Hvad vi ikke fi k? Et

ekstra (mindre) øvelokale samt nogle

fl ere kvadratmeter i undervisningslokalerne

og depotet. Til gengæld blev

foyerens form ændret, så den i en

snæver vending kan anvendes som et

ekstra øvelokale; lydisoleringen mellem

rummene muliggør faktisk dette.

Når vi er glade for den nye bygning,

er det ikke mindst, fordi vi i

mange år har måttet klare os med to

almindelige klasselokaler á 64 m2. De

akustiske forhold var horrible, og lokalerne

var placeret lige midt i skolen,

tæt på administrationen og lærerforberedelsesrummet

– virkelig gennemtænkt!

Desuden var kun det ene

lokale bestykket med instrumenter, så

i spidsbelastningsperioder (= tiden op

til forårskoncerten!) kunne der af og

til opstå kollegiale diskussioner om,

hvem der skulle have hvilket lokale!

I mange år har meget altså talt for

en fl ytning af musiklokalerne, uden

at noget skete. Når der omsider kom

skred i sagerne, var det selvfølgelig

ikke udelukkende for musiklærernes

blå øjnes skyld, men nok så meget

fordi der opstod en ide om at etablere

et såkaldt læringscenter i skolens centrale

akse. Dette læringscenter skulle


estå af biblioteket, et meget lidt

benyttet sproglaboratorium samt

det ene gamle musiklokale. Der var

vi heldige, må man sige, for det betød

jo sandelig, at musiklokalerne

måtte have en anden placering. Og

i lyset af erfaringerne med placeringen

lige op og ned ad administrationen

fandt rektor det klogt at

placere dem i et selvstændigt hus!

Projekteringen af huset tog et

års tid. Helt nemt var det ikke at forklare

arkitekterne, hvilke særlige krav

musikundervisningen stiller til rum

og bygning, men det lykkedes til sidst

– nogenlunde!

Lokalerne er lyse, og der er højt til

loftet – forhåbentlig i mere end en forstand.

Gulvene er af lyst træ, hvilket

er dejligt, når man er vant til rødt(!) linoleum.

Akustikken er et kompromis;

den skal jo kunne klare både rock, tale

og skønsang, og det går udmærket.

Helt fra det første byggeudvalgsmøde

var det vores ønske at få to (store)

lokaler, som hver kunne anvendes

til både sammenspil og klasseundervisning,

og dette er lykkedes. Faktisk

har vi nu tre fungerende sammenspilslokaler,

for på forunderlig vis fik vi

skrabet penge sammen til to sæt nye

instrumenter, som selvfølgelig er blevet

anbragt i de store undervisningslokaler,

samtidig med at vores gamle

instrumenter nu lever en aktiv pensionisttilværelse

i musikhusets mindre

øvelokale.

H uset blev officielt indviet den 14.

februar 2005, så vi har efterhånden

brugt det et stykke tid – og det

fungerer!

Endnu udestår nogle detaljer, som

dog nok skal komme i orden. I foyeren

skal der opstilles en række computere

til brug for eleverne. Endnu er kun det

ene undervisningslokale udstyret med

computer og projektor; hen ad vejen

håber/regner vi med, at det andet får

samme udstyr. Lydredigeringsrummet

er endnu ikke færdigindrettet;

vi har lidt penge til det, men arbejder

stadig på at finde den optimale løsning.

Alt er altså såre godt – eller bliver

det i hvert fald snart. Men træerne

vokser selvfølgelig ikke ind i himlen

– heller ikke på Nordfyn. Det skulle

da lige være, hvis man vælger at plante

dem inde i musikhuset! Forklaring?

Tjah … selv om vi lever i år 2005 i et

højteknologisk samfund, så har det

altså ikke været muligt at bygge et

hus, hvor taget er helt tæt. Så selv om

vi er glade, så mangler der altså stadig

en lille smule i, at vi er rigtig glade!

79


Anmeldelse af »Musikhistorien 10

(Dansk Musik 2)«

ved Mette Hofman Bøegh, Mulernes Legatskole

Orla Vinther: Musikhistorien 10

(Dansk musik 2). 228 sider, illustreret,

solidt heftet. Folkeskolens Musiklærerforening,

Kolding 2005. Kr. 295; 3

cd’er kr. 285 inkl. moms.

Lad det være sagt med det samme:

Jeg er varm fortaler for Orla

Vinthers blå musikhistorieserie. Jeg

har selv brugt fl ere af bøgerne i både

1.g og 1.hf, både som inspiration for

mig selv og som undervisningsmateriale

i forbindelse med bl.a. projektarbejde.

Bøgernes store force er, at de

samlet set og hver for sig giver klart

overblik og favner så bredt, at de også

kan bruges i en mere generel introduktion

til perioder, ismer og genrer.

Mange af gymnasiets fag bringes således

i spil, når Orla Vinther belyser

europæisk og dansk politik, kultur- og

samfundshistorie samt andre kunstarter

end blot musikken.

Tekstmængden i bind 10 er selvsagt

mere omfattende end tidligere

bind, idet bogen dækker den danske

musiks historie fra 1750 til nu. Som

baggrund for bogens egent lige ærinde

får vi kort opsummeret væsentlige

forhold omkring samfund, kultur og

musik i Europa, hvorefter synet snævres

ind til Danmark. Selv om den

80

europæiske kultur-

og musikhistorie allerede fi ndes

i Orla Vinthers foregående bøger, er

det for så vidt en god ide at bringe et

sammenkog af noget af stoff et igen, og

mange henvisninger til de øvrige bind

viser, hvor man kan fi nde mere. Dog

savner jeg i bind 10 en mere eksplicit

sammenhæng mellem disse forskellige

perspektiver – jeg mener, at elever i

1.g vil have vanskeligt ved at overskue

den store informationsmængde og

udlede sammenhængen mellem kultur,

samfund og musik. Eleverne vil

også have svært ved at skelne mellem

de mange informationers vigtighed,

fordi de ikke har den kulturhistoriske

ballast, der fordres af teksten.

Bogens første del, der omhandler

perioden 1750 til 1800, er noget

tynd og giver kun en ultrakort introduktion

til centrale komponister som

f.eks. Scheibe, Schulz og Kuhlau, der

dog omtales igen i bogens anden del.

Anden del af bogen omhandler det

19. århundrede og er mere omfattende.

Her er gode introduktioner til den

danske romance, kirkemusik, folkelig

sang og underholdningsmusik.

Tredje og sidste del, der dækker det

20. århundrede, er den mest omfattende

– måske fordi vi her er så tæt


på vores egen tid, at det er sværere

at fravælge information og vurdere,

hvilke komponister, der også om 100

år vil stå som en vigtig profil. Ud over

mange komponistportrætter findes

her interessante uddrag fra den danske

kulturdebat, herunder 50’ernes og

60’ernes modernismedebat i Dansk

Musiktidsskrift, og Mogens Andersen

har leveret et spændende afsnit

om radio- og tv-mediets indflydelse

på den ny musik.

Ligesom de øvrige bøger er også

bind 10 forsynet med et rigt billedmateriale,

og på ”de gule sider” bag

i bogen findes velegnede introduktioner

til eksempel-cd’ernes materiale.

Denne kommenterende tekst varierer

i dette bind meget i sværhedsgrad og

dermed også i anvendelsesmuligheder.

Her findes analyser på et højt niveau

af værker af Heise og Carl Nielsen og

en indføring i Per Nørgårds uendelighedsrække

(dog med computerfejl i

nodetrykket!), mens andre eksempler

blot forsynes med enkle biografiske

oplysninger og altså ikke introducerer

musikken.

Det kan være dyrt og besværligt

at skaffe noder til nyere musik, og

det er derfor en gave, at Orla Vinther

bringer flere partituruddrag, bortset

fra at en dårlig billedopløsning gør

flere af dem så godt som ulæselige.

Samme opløsningsfejl gælder i øvrigt

desværre en større del af bogens billedmateriale,

hvilket er ærgerligt i en

serie, der ellers har fået ry for et lækkert

layout med mange velvalgte billeder.

En alternativ grafisk afbildning

af Niels Viggo Bentzons ”5 Mobiler”

er til gengæld nem at aflæse og oplagt

at anvende i 1.g, men desværre er musikken

ikke med på de ellers omfangsrige

cd’er, der hører til bogen!

Alt i alt, selv om bind 10 af Orla

Vinthers musikhistorieserie på

nogle punkter ikke helt lever op til

forventningerne, er der meget nyttig

information og mange gode eksempler

fra den danske musiks historie.

81


Anmeldelse af »Bassline« – ny

dansk undervisnings-dvd

ved Anders Johansen, Munkensdam Amtsgymnasium

Henrik Deleuran: BASSline – Basundervisning

på DVD fra begyndere

til øvede. Udgivet på Bass Music production

– www.basundervisning.dk.

2 timer og 45 min., kr. 249,-

ASSline“ er en helt ny under-

„Bvisningsdvd til bassen. Det er

den århusianske bassist Henrik Deleuran,

der står bag udgivelsen, og

derfor er den også på dansk. Det er

noget af et særsyn i virvarret af engelsksprogede

undervisningsdvd’er.

Og det åbner nogle perspektiver for

undervisningen i sammenspil og i

musikkundskab. Dvd’en retter sig som

titlen siger mod både begynderen og

den øvede bassist. Men den kan også

blive et fi nt redskab i undervisningen

i musikkundskab i gymnasiet på alle

tre niveauer.

Jeg vil i det følgende præsentere

indholdet og komme med forslag til

anvendelsen i undervisningen.

Dvd’en er opbygget med et fi nt

menusystem, der hurtigt giver

adgang til de forskellige dele af dvd’en.

Der er en god progression, idet bassen

først stemmes (vha. 5. bånd eller

overtoner), og derefter gennemgås

tonernes placering på gribebrættet.

82

Dette afsnit er lidt

trægt, da alle toner nævnes, og det

er ikke tiltænkt musik-C eleven, der

„blot“ skal spille bas til klassens opførelse

af Summer Nights fra Grease

til morgensamlingen. Det er til gengæld

møntet på eleven, der gerne vil

lære at spille bas. Så kan man nemlig

lige så godt lære tonernes placering

udenad, mens man spiller dem sammen

med dvd’en. Musik-C eleven fra

før kan blot springe videre til næste

menu-punkt: højre- og venstrehåndsteknik.

Højrehåndsteknikken bliver

præsenteret med praktiske anvisninger

i forhold til den ønskede lyd, ligesom

der er tips til at undgå båndstøj

med en god venstrehåndsteknik. For

at få en god føling med bassen præsenterer

Henrik Deleuran derefter

den vordende bassist for forskellige

fi ngerøvelser. De to første er meget

fi ne til begynderen, mens de sidste er

noget mere avancerede. Hele tiden er

der fokus på detaljen: placeringen af

fi ngrene i forhold til båndene og brugen

af højre hånds fi ngre til at anslå

strengene med (skift altid fi nger, når

der anslås en ny tone, og derfor også

når der skiftes streng!).

Herefter kommer der et virkeligt

fremragende afsnit med 12 kendte

basgange, som bør være på enhver


assists repertoire – og derfor er det

guf for lærere i C-niveau, der (stadig)

kan lide at spille klassikere som Summer

Nights, Hound Dog, Sunshine of

Your Love, Mustang Sally og Stand by

Me. Sætter man en elev ind i depotet

med dvd’en, er det som at have en ekstra

lærer til at indstudere bassen. Først

spilles basgangen i rigtigt tempo, og

dernæst i noget langsommere tempo

ledsaget af noder og becifringer, der

glider hen over bunden af billedet.

Desværre er enharmonikken ikke altid

i orden, så et as noteres som gis

– noget vi jo også kæmper for at lære

vores højniveauelever. Heldigvis siges

det rigtigt. På Henrik Deleurans hjemmeside

www.basundervisning.dk kan

man ud over at købe dvd’en (for 249

kr) også købe et hæfte med noderne

(for 50 kr), og her er enharmonikken

på plads. Det vil sikkert være en fordel

at have noderne på tryk, så man ikke

er bundet af skærmen.

Desværre er det kun uddrag af basgangene,

der præsenteres, men det er

ifølge Henrik Deleuran ikke helt billigt

at få lov at bruge et udsnit af f.eks.

Paul McCartneys basgange. Desuden

er det en del af filosofien bag dvd’en,

at det hele ikke skal serveres på et

sølvfad: Hvis man vil være en god

bassist, så kræver det at man øver sig

og bruger ørerne. Derfor opfordres

man også gang på gang til at lytte til

numrene i deres helhed.

Ud over de nævnte basgange gennemgås

også Boogie Woogie, Day

Tripper, Pretty Woman, I Wish, Come

Together, Bad og Billy Jean. De kræver

dog noget mere af bassisten. Til gengæld

er de også anvendelige i musikkundskabsdelen

af faget. Hvis man i

musikteori underviser i et eller flere

af numrenes opbygning, f.eks. form

eller groove, kan dvd’en bruges til at

fokusere på bassens rolle – altså til

skærpe den fokuserede analytiske lytning

hos eleven.

A -niveau (og måske også B-niveau)

kan også få gavn af dvd’en i forbindelse

med satslære, da der er masser

af gode ideer i de klassiske basgangene.

Der er også 12 nye basgange på

dvd’en at hente inspiration i. De bliver

ledsaget af et band (først a tempo,

så i halvt tempo, og til sidst har man

mulighed for selv at spille med bandet).

En dygtig bassist kan også blive

fint udfordret af at prøve kræfter med

nogle af dem.

83


Anden del af dvd’en er en gennemgang

af slapbas-teknikken,

og den virker jo magnetisk på flere

af vores elever. De har god mulighed

for at lære noget af Henrik Deleuran,

der behersker teknikken fuldkommen

(i den udstrækning anmelderen er i

stand til at vurdere det). Men læreren

kan også blive klogere på teknikkerne

slap, pluck (single, double, triple, quadruple),

hammer-on og dead notes. Så

arbejder man med funk, er dvd’en en

guldgrube til at forstå basspillets udførelse.

Basgangene i denne del bliver hurtigt

temmelig komplicerede, og selv

om jeg på det sidste har fået forbedret

mit slapbasspil væsentligt, varer

det lidt, inden jeg for alvor vil prøve

kræfter med bandet (der består af Allan

Hartvig på trommer og Anders

Viskinde på keyboards).

Dvd’ens 2 timer og 45 minutter

rummer en tredje og sidste del,

der omhandler justering af bassen

og indstilling af tonekontrollerne på

bassen og forstærkeren. Det er mere

tekniske indslag, men de har bestemt

84

deres værdi for den lærer, der vil vide

mere om indstillingen af strengehøjden,

båndrenhed eller baslyden. Man

får f.eks. svar på, hvorfor baslyden kan

være ulden (eller hvordan man opnår

det), og på hvordan man får en mere

veldefineret lyd frem.

Selv om „BASSline“ ikke er rettet

mod gymnasiet, men mod den

nysgerrige selvstuderende, rummer

den mange guldkorn til læreren såvel

som til den interesserede elev. Den åbner

for en knapt så lærerstyret tilgang

til sammenspillet (i hvert fald for bassistens

vedkommende, hvis gruppen

spiller et af numrene fra dvd’en), og

også for en mere dybtgående forståelse

af basspillet inden for rock, pop

og funk-inspireret musik.

Henrik Deleuran har en to’er og en

tre’er på tegnebrættet, så der er håb

om flere muligheder for at inddrage

bassen mere kvalificeret i undervisningen

i fremtiden. Ganske vist kan

en dvd ikke erstatte en lærer (heldigvis!),

men den kan være et godt supplement.


Kanon-væsentlig. Anmeldelse af

»Musik og danskhed«

ved Finn Gravesen

Musik og danskhed. Fem faglige bi drag

til debatten om nationalitet. Red. af

Jens Henrik Koudal. C. A. Reitzels Forlag

2005. 129 s. Illustreret. ISBN 87-

7876-399-1. (Folkemindesamlingens

Kulturstudier bd. 6). Pris: 225,- kr.

Det fyger om ørerne på os med kanon-snak

i disse år. Kultur-Brian

har forelsket sig i denne pixi-udgave af

kulturarven i en grad, så vi i de næste år

vil blive omgivet af overskuelige lister

af hvad vi bør have stående i reolen og

kunne referere til, hvis vi vil gå for at

være dannede danskere. Hvad denne

bestræbelse kan medføre af eksklusiv

selvsmagning er der sagt meget om,

men at vi bliver nødt til at diskutere

sagen, er der ingen tvivl om. Det er

klart at diskussionen får mest perspektiv,

hvis man deltager i den med

et overblik, som sætter en i stand til at

vælge – hvad de fl este gymnasieelever

selvfølgelig er afskåret fra. Alligevel

kan det være et frugtbart emne at tage

op i musikundervisningen alene for at

drøfte betimeligheden i at foretage et

sådant udvalg. Hvad skal kriterierne

være? Hvor meget kan komme med?

Hvor meget fylder dansk musik i elevernes

repertoire? Kan de overhovedet

komme op på et antal, som kan fylde

Brians to håndfulde? God og provo-

kerende debat.

Lav din egen kanon – uanset om vi nu

fi nder idéen bæredygtig eller ikke!

Det er altså ’det danske’, vi skal

koncentrere os om. Hvad det så er. I

Information (3.8.2005) måtte Klaus

Lynggaard afstå fra at inkorporere

Kim Larsens ”Langebro” og PHs ”Ølhunden

glammer”, fordi de et eller

andet sted i det fj erne havde et udenlandsk

udgangspunkt. Den problemstilling

løber vi ustandseligt ind i, når

vi skal bestemme det ærke-danske.

Og det skyldes jo selvfølgelig at det

danske er et konglomerat af en masse

forskellige udgangspunkter – på godt

og ondt. Det gør ikke diskussionen

meningsløs, og jeg vil opfordre til at

man tager den.

’En god hjælp kan man få i et lille

skrift – ”Musik og danskhed” – som

er kommet på C. A. Reitzels Forlag

i år. Det er redigeret af Jens Henrik

Koudal og rummer fem gode artikler

om emnet: Koudals egen ’Folkemelodiernes

særegne tonefald. Om skabelsen

af en dansk nationalromantik’;

Martin Zerlangs ’Folketoner. Om opsporingen

af ’vor nationale musik’ i B.

S. Ingemanns roman Landsbybørnene.’;

Heinrich Schwabs ’Guldalderens

musik og danskhed’ og Kirsten Sass

Baks ’Fællessang og danskhed’.

85


Begrebet danskhed klinger formentlig

lidt hult i de fleste gymnasieelevers

ører. Noget med alsang

under krigen og så højskolebevægelsen.

Det er ikke noget, der florerer i

hverdagen, som er langt mere domineret

af globalisering og amerikansk

kultur blandet med forskellige former

for mytologisk tænkning i skikkelse af

’Ringenes Herre’ eller ’Starwars’. Det

særligt danske dukker op ved translokationer

og andre undtagelser, hvor

Dannebrog og fædrelandssang

tages frem og støves

af, så jubilarer jubler og

synger med, mens studenterne

famler ved deres eksamensbevis

og bevæger

munden pligtskyldigst.

”Musik og danskhed”

giver stof til eftertanke.

Kirsten Sass Baks artikel

om fællesang er en meget

spændende præsentation

af fællessangens opståen

og udvikling i Danmark.

”Den nationale fællessang

– skriver forfatteren – er (således) i sig

selv en dokumentation for at den sociale

identifikation finder sted, i hvilke

kredse og hvornår.”

Kirsten Sass Bak viser hvordan

danskheden dukker op, når der

er ”rav i den på det nationale område”.

Grundtvig satte sig på begrebet

med kulminationen under den første

slesvigske krig 1848-50, og så gik det

ellers slag i slag igennem danmarks-

86

historien med kulmination i nyere tid

i 1970’erne omkring EF-debatterne

– ”og nu i det seneste tiår, af mange

indre og ydre politiske grunde.”

Forfatteren påviser hvordan den

nationale fællessangs historie hænger

sammen med studenterbevægelsen

og den grundtvigske bevægelse.

Den nye almueskole fra 1814 var et

arnested. Sangen og dens idégrundlag

”Gud, konge og fædreland” var med til

at bane vejen for at menigmand overhovedet

ville synge offentligt.

Idealet var ganske vist

kunstsang – fællessang

– men skolen var med til

at befolkningens forskellige

grupper kunne identificere

sig med sangen.

Kirsten Sass Bak diskuterer

fænomenet ”En

dansk tone” og herunder

Højskolesangbogen og

dens måde at kanonisere

den danske tone på. Hun

diskuterer muligheden for

at fællessangen vil blive

revitaliseret under nye og andre vilkår.

Hun slutter: ”Fællessangens storhedstid

kom i stand fordi dens brugere

engagerede sig i samtidens store problemer,

og deres egen rolle heri. Samtidsproblemer

er der ingen mangel på,

nationale, lokale og globale, og spørgsmålet

er i dag snarere om der findes

digtere i Danmark som kvalificeret og

sangbart vil digte om dem. Musikalsk

er der ingen fare – erfaringen viser at

gode tekster også får gode melodier.”


– en artikel, som vil kunne bringe

arbejdet vidt i forbindelse med emnet

i den nye ”almen studieforberedelse.”

Annemette Kirkegaards artikel

hører måske mere hjemme i musikundervisningen.

Den beskæftiger

sig med den danske tone i populærmusikken.

Hun giver en levende historisk

skitse af det danske sprogs indtog

i ”pigtrådsmusikken” fra 70’erne

og dets skæbne herefter i ”folk-rock”

og andre dansksprogede fænomener.

Hun kredser mest om det dansksprogede,

men stiller også spørgsmålet

om danskheden kan høres i musikken.

Hendes svar er lidt henholdende,

men godt at få forstand af: Der er ingen

tvivl om, at følelser og inderlighed

lyder anderledes på dansk, og det kan

heller ikke generelt udelukkes, at valget

af sprog giver nogle musikalske følgevirkninge

… Der er ingen stor og enkelt

forklaring på et begreb som musikalsk

danskhed, men derimod en række vigtige

fortællinger.” – Forfatteren giver

en del af disse til bedste, og artiklen

er hermed anbefalet.

Koudals historiske gennemgang

af skabelsen af en dansk nationalmusik

er gedigen musikhistorie i

ordets allerbedste betydning. Med sit

udgangspunkt i folkemusikken giver

Koudal en utroligt spændende historisk

redegørelse for hvordan dansk

folkemusik og spillemandsmusik har

sine særpræg, hvordan den kommer

til syne i kunstmusikken i fx Elverhøj

fra 1828, befordret af den tyske indvandrer

Kuhlau. Forfatteren beskriver

hvilken betydning samfundets dannede

elite i 1800-tallet har tillagt de

gamle viser og spillemandsmusikken,

da der blev skabt en dansk nationalkultur.

Det er en artikel for lærerne

– læs den!

Zerlangs artikel er ret speciel artikel

– et case-study om at ”Den

franske revolutions ”Frihedstoner”

klingede med, da Weyse og Ingemann

indledte deres parallelle liv, men begge

slog syv kors for sig ved tanken om den

revolutionære omvæltning.” Artiklen

– især dens indledning – rummer

spændende og tankevækkende afsnit

om det overordnede emne. Den anbefales

til læsning i stille stunder – til

fornøjelse og opbyggelse.

Endelig skal Schwabs spændende

artikel anbefales som baggrundslæsning

– ikke mindst afsnittet ”Om

den nationale musiks farer” med

spændende vinkler på emnet.

Alt i alt: Jeg betragter bogen som

en guldgrube for arbejdet med et

emne, som trænger sig på i stigende

grad. Der er mange ubehagelige farer

forbundet med det – derfor: Læs denne

bog og bliv klogere!

87


Musik i dialog – et signalement af Musikken i

Skoletjenestens tilbud til elever i gymnasieskolen

af Ulla Hahn Ranmar

Musikken er et levende fænomen, som

også har krav på at blive oplevet levende.

I Musikken i Skoletjenesten inviterer

vi gymnasieleverne ud til koncertstederne

for at opleve den levende

musik. Men at lytte kræver såvel vedvarende

stillingtagen som dialog. Vi

modellerer koncertarrangementerne,

således at det musikalske møde bliver

centrum for både samtale, musikfaglig

læring og en aktiv stillingtagen.

Musikken i Skoletjenesten

Musikken i Skoletjenesten blev etableret

for snart 4 år siden med det formål

at tilbyde koncertarrangementer til

bl.a. gymnasielever på Sjælland, Lolland

og Falster. Musikken i Skoletjenesten

er en del af den samlede, tværfaglige

organisation Skoletjenesten,

som formidler undervisningsforløb

indenfor natur, historie og kunst i de

alternative læringsmiljøer, som museer

og andre kulturinstitutioner kan

tilbyde. Musikken i Skoletjenesten

har således koncertsalene som sit læringsrum.

Vi samarbejder med en lang

række aktører indenfor musiklivet.

Her iblandt er: DR Big Band, Det Kgl.

Teater, Den Anden Opera, Rytmiske

Spillesteder i København og Athelas

Sinfonietta. Hvert arrangement

skræddersyr vi til netop den form for

88

musik og den formidlingssituation,

der her gør sig gældende. Generelt kan

man dog sige, at vores arrangementer

følger en tre-trins model, som består

af først en faglig forberedelse, derefter

selve koncertoplevelsen og til sidst en

efterbehandling.

At indstille fokus

Forud for selve koncerten er det vigtigt,

at eleverne får indstillet deres fokus

på den koncertoplevelse, som de

snart står over for. At have en viden

om både musikken og orkesteret er en

vigtig del af den mentale forberedelse.

Som en fast del af vores tilbud modtager

eleverne et debatterende undervisningsmateriale,

som behandler

disse emner.

I Musikken i Skoletjenesten arbejder

vi både med traditionelle trykte

materialer og det nyeste tiltag, webbaserede

materialer. På mange måder

er de web-baserede materialer særligt

gearede til gymnasieleverne. Her kan

de selv aktivt søge viden efter interesse,

lytte til lydklip og se optagelser

fra f.eks. prøvearbejde. Den grundlæggende

ide bag materialerne er, at

eleverne dermed har en konkret musikfaglig

bagage i rygsækken, idet de

ankommer til koncertsalen. På denne

måde er de rustede til at tage aktiv del


i den oplevelse og dialog, som selve

musikoplevelsen skaber forum for.

At gå i dialog med kunstnerne.

Koncerter kræver nærvær og kontakt.

Musikken skal nå ud over scenekanten,

ellers mister man den kontakt og

alle de oplevelser, der hermed følger.

Dette gælder ikke mindst, når vi taler

om koncerter for gymnasielever. Hvis

det lykkes, bliver musikken en måde at

skabe kommunikation mellem elever

og musikerne. I forbindelse med vores

koncertrække Rytmiske udspil, som

foregår på Copenhagen JazzHouse,

Pumpehuset, og Vega, tre af de største

spillesteder i København, har vi søsat

koncertformen dialogkoncerter. Ved

dialogkoncerterne ledsages den musikalske

dialog også af en talt dialog.

Ved denne koncertform er ordet frit,

og eleverne får mulighed for at stille

spørgsmål direkte til kunstnerne på

scenen. På denne måde bliver afstanden

mellem scene og publikum lige

pludselig mindre, og eleverne kan få

indblik i alt lige fra “hvad sangteksterne

egentlig handler om?” til “hvordan

livet som musiker er?”.

At blive hørt

Mange af vores arrangementer lægger

også op til en efterbehandling af koncertoplevelsen.

Eleverne har mulighed

for at gå ind på hjemmesiden www.

skoletjenesten.dk og skrive en anmeldelse

af deres koncertoplevelse. Det er

vigtigt at være i stand til tage stilling

til de oplevelser og impulser man op-

lever, og det er ikke mindst vigtigt at

kunne sætte ord på, hvorfor det netop

er sådan. Man må tage stilling for at

blive hørt. Dette giver anmeldelserne

plads og mulighed for. Samtidigt kan

dialogen på denne måde forsætte, idet

elevernes anmeldelser derefter offentliggøres

på hjemmesiden, så de her

også kan se, hvad andre elever fik ud

af oplevelsen.

At åbne op

Musik rummer mange øjenåbnere,

både i sig selv og i samspillet med

andre fag. Musikken kan give en sanselig

oplevelse af begreber, historiske

perioder og meget andet. Musikken

kan spejle sig i andre fag og komme

styrket ud af mødet. I Skoletjenesten

arbejder vi i et stærkt tværfagligt forum,

hvor fagene i høj grad spiller

op til hinanden. Netop med henblik

på den nye gymnasiereform er dette

styrker, som vi allerede nu og ikke

mindst i fremtiden vil skærpe i vores

undervisningstilbud. I denne proces

er ikke mindst dialogen med underviserne

ude på gymnasierne særlig

vigtig. Derfor er vi altid interesserede

i henvendelser, forslag og kommentarer

ang. vores undervisningstilbud.

Musikken i Skoletjenesten kan kontaktes

på nedenstående mail og telefonnummer.

Du kan læse mere om Musikken

i Skoletjenesten og vores tilbud

til gymnasieklasser i denne sæson på

www.skoletjenesten.dk og i Skoletje-

89


nestens informationshæfter, som udsendes

til alle gymnasier på Sjælland,

Lolland og Falster i august og januar

måned. Du kan også tilmelde dig Skoletjenestens

elektroniske nyhedsbrev

på vores hjemmeside.

90

Musikken i Skoletjenesten

/ved Ulla Hahn Ranmar

Mail: uhr@skoletjenesten.dk

Telefon: 32 68 73 63

»Al skoling og teori blokerer for adgangen til

musik« – Hermeto Pascoal

Provokerende citater

Den brasilianske multiinstrumentalist,

bandleder og komponist

Hermeto Pascoal mener, at

alle i udgangspunktet er musikalske.

Mange forhindrer bare sig selv i at være

det. Eller også bliver de forhindret. Her

er musikskolerne og -undervisningen

den helt store skurk, mener han.

»Al skoling og teori blokerer for adgangen

til musik - og skolerne er

ansvarlige. Når de unge først har

lært arrangement og teori, bliver

de alle sammen standardmusikere«,

siger Hermeto Pascoal.

Han mener, at hvis fem søskende fi k lov

at udvikle deres musikalitet frit, ville

der komme fem vidt forskellige udtryk

ud af det. For tidlig skoling vil til

gengæld stort set gøre udtrykket ens.

»Børn under 12 år burde ikke have

lov at lære teori og noder. Musikken

er allerede i hovedet, men når hove-

det først er blevet fyldt med teorien,

så bliver de robotter. Skolerne burde

ikke først og fremmest undervise i

komposition, men i stedet lade alle

komponere, som de har lyst til. Gøre

som øjeblikket byder. Lade læreren

følge eleven«.

»Musikken er overalt. Det gælder

bare om at åbne op og bruge alle de

lyde og muligheder, der ligger og venter.

På en måde er jeg en slags medie

for stemningen i øjeblikket, og omsætter

det til musik. Øjeblikket bestemmer«,

siger han.

»Man kan aldrig opnå fuld kontrol,

ligegyldigt hvor meget man mestrer

teknikken. Og noget af det værste for

professionelle musikere kan være, hvis

egoet stiller sig i vejen for en åbenhed

over for musikken«.

fra interwiew med Hermeto Pascoal af Hakon

Mosbech, Politiken 08 juli 2005


Referat af bestyrelsesmøde 28/8 2005

ved Peter Drenck

Dagsorden og referat af bestyrelsesmøde

i Gymnasieskolernes

Musiklærerforening 28/8 – 2005 kl

10.00 – 12.00 på Kystgården i Nyborg

Til stede: Hele bestyrelsen, bortset

fra Christine Halse, der ligger underdrejet

med diskosprolaps. Vi sendte

medfølende tanker til hende, og håber

på snart at se hende i fl okken igen.

1. SWOT – hvor står vi nu, og videre

forløb. Sven har udarbejdet skriftligt

materiale vi siden hen kan drøfte med

regionsrepræsentanterne.

• Sven har lavet et Power Point

Show, som skal fremlægges mandag.

Det drejer sig om de konklusioner

Sven og Peter nåede frem til ovenpå

gennemlæsning af hvad der blev sendt

ind fra regionerne. Materialet skal

nok efterbehandles. Sven udarbejder

indlæg om det til bladet. W(eakness

es)O(opportunities) skal bearbejdes

nærmere sammen med regionsrepræsentanterne

på mødet 29/8.

2. Generalforsamling – er aftaler på

plads omkring sted og indhold? Indkaldelse

til samme, post eller blad.

Opstillinger.

• Frederiksberg har måttet melde

fra som sted, idet der skal være pædagogisk

dag. Vi fi nder et andet sted

i hovedstadsområdet, men holder

fast i tidspunktet.

Lærebogsmateriale

til kurset, Barnholdt,

Grønager, Kirsten

Juul-Sørensen. Korinstruktion ved

Rikke Forchhammer1-dags kursus fra

10-15, derefter generalforsamling og

middag med indlagt Papaya. Rie og

Sven meddeler ad de ønsker at træde

ud af bestyrelsen, efter mange års

indsats.

3. Kurser – muligvis et lidt nemmere

punkt, idet vi vel blot behøver indsende

tidligere ansøgninger med ændrede

datoer? Og denne gang skulle der

være større chancer, idet der denne

gang skal tages mere hensyn til fagfaglige

kurser.

• Vi opfordrer fagligt forum til at

gentage ansøgningerne fra sidst, inden

15/11

4. Orientering om mødet mellem

formændene for Dansk Musikpædagogisk

Forening, Folkeskolernes

Musiklærerforening og Gymnasieskolernes

Musiklærerforening torsdag

den 25/8.

• Peter orienterede om et særdeles

konstruktivt møde den 25/8 i København,

mellem formændene fra Folkeskolernes

Musiklærerforening, Bente

Søndergaard, Dansk Musikpædago-

91


gisk Forening, Ole Helby og Gymnasieskolernes

Musiklærerforening,

Peter Drenck. Der var tale om et

indledende møde hvor vi skulle fi nde

frem til fælles interesseområder, som

vi sammen kunne gå i brechen for. Vi

fandt fl ere områder, og der er allerede

aftalt nyt møde den 10/11 i Ålborg.

5. Bladet og Nyhedsbrevet er lagt på

EMUen – er det en god ide?

• Peter beder Claus Hartvig om

at stoppe proceduren, evt kun ældre

blade og artikler, oversigter over indholdsfortegnelser

6. Regionsrepræsentanter – det ser

ud til at det er faldet på plads. Præcisering

af procedure ved skift.

• Marie Dyrberg, region 2, Lone

Bang Hemmeth, region 3 og Th omas

Bestyrelsesmøde i Nyborg

92

Lynnerup Jakobsen, region 4 ønsker

at trække sig tilbage fra arbejdet efter

at have haft det i fl ere år. I stedet

træder Marie Louise Hansen, Allerød

Gymnasium ind for Frederiksborg

Amt, Louise Holte, Kongsholm Gymnasium

for Københavns Amt og Jonas

Lindelof, Rysensteens Gymnasium for

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

En stor tak til de afgående for

deres gode indsats i et utaknemmeligt

job, og velkommen til de nye. Samtidig

vil vi fra bestyrelsen gerne slå til

lyd for at regionsrepræsentanterne

selv fi nder deres afl øsere gennem valg

i regionerne i forbindelse med møder.

7. Evt

• Intet a berette


Møde for regionsrepræsentanter i

Nyborg 26-29/8 2005

ved Jakob Jensen

Regionsrepræsentanter, bestyrelse

og fagkonsulent holdt konference

i Nyborg i Nyborg 28-29/8

2005. På dagsorden var reformen,

C-niveau (herunder gennemgang af

Claus Levinsens plan over et C-niveau-forløb

og forsøg med C-niveau i

Haderslev), brainstorming om SWOT

og alternative skriftlige rettemetoder,

samt feedback på et udkast fra opgavekommisionen

til »blyantsprøven«,

den 1-times skriftlige prøve uden

hjælpemidler på A-niveau. Oplægget

til sidstnævnte bestod af fem opgaver:

akkordlæsning på to systemer, funktionsanalyse

af en becifret melodi,

harmonisering af en melodi, melodianalyse

samt afl ytning af trommer,

bas og keyboardrytmen i et to-takters

groove. Mere herom kan efter planen

læses i et kommende nummer af Musikbladet.

Konferencen indledtes med en

runde fra regionerne, og det følgende

er en uoffi cielt omtale deraf.

Indledende blev der nævnt, at med

strukturreformens nedlæggelse af

amterne skal der muligvis også laves

en ny regionsrepræsentantstruktur,

idet den nuværende er baseret på amterne.

St ud ieret n i ngerne

og de nye Cniveauer

forvaltes

meget forskelligt fra amt til amt, og

nogle løsninger er måske på kant med

reformen. Blandt andet har nogle skoler

bestemt, at alle 1.g’erne skal have

musik som kunstnerisk fag – det er

nok ikke en løsning der vil eksistere

i al evighed. På nogle skoler er musik

skemalagt med to timer pr. uge i efteråret

og fi re i foråret, det er muligvis

heller ikke i overensstemmelse med

reformen. Størrelsen på C-niveauhold

varierer meget, fra 12 til 32 elever er

blevet nævnt.

På nogle skoler skal eleverne først

for alvor vælge til jul, på andre skoler

har eleverne fået at vide, at de ikke

kan skifte studieretning. Under alle

omstændigheder er det spændende

om der kommer nye elever på allerede

oprettede musikstudieretninger efter

jul, og om dem, der har valgt det på

forhånd, har fortrinsret, hvis der i januar

er for mange elever, der har valgt

en bestemt studieretning.

Musiklærerne i regionerne har

mest mødtes om reformen og SWOTundersøgelsen.

Af forskellige øvrige

aktiviteter samt stort og småt nævntes:

93


I Ringkøbing har afholdt/planlagt

et korstævne med Tim Christensen

og et andet med et værk med titlen

»Til amtets Nedlæggelse«. Derudover

et kursus om ny musik og møde om

studieretninger.

I Storstrøms Amt, Vordingborg,

er det lykkedes at få en del penge til

nyt udstyr med argumentation i reformen,

i at C-niveauerne skal til eksamen.

I Sønderjylland har der været korstævne

og en jazzworkshop.

I Viborg Amt, Skive, skal der holdes

møde med fagkonsulenten angående

en forestående ombygning af

musiklokalerne.

Sjællands Symfoniorkesterkoncerter

slut!

ved Bjarne Glenstrup, Greve Gymnasium

Midt i vores fags almindelige elendighed

(læs: gymnasiereform)

er der endnu en trist meddelelse til

alle gymnasiekor på Sjælland og Lolland-Falster:

Sjællands Symfoniorkester

har meddelt mig at samarbejdet

ophører, så der altså ikke bliver nogen

koncert i 2006 – og fremover. Som

grund angav de, at der deltog alt for få

kor med alt for få sangere.

Det kom ikke som den helt store

overraskelse for mig, da jeg jo selv

94

På Fyn nævntes et kor/bigbandprojekt

med Lars Møller og Musikhøst

med Jens Hørsving.

I Ribe har der været kursus med

komponisten Bo Gunge vedrørende

et forslag til en kanon/værkliste inden

for den ny musik.

Fra bladredaktionen skal her lyde

en opfordring til at skrive ind om

hvad der sker i regioner af både stort

og småt til gensidig inspiration – forhåbentlig

kan vi få nogle faste sider i

bladet med nyt fra regionerne, med

opslag om kurser m.m.

advarede om muligheden i 2004 ved

tilmeldingen til Faurés Requiem. Men

det er nu alligevel meget trist, at gymnasie-elever

ikke længere kan få den

ekstremt store oplevelse.

Men tak til alle de mange musiklærere

og gymnasiekorsangere der har

ydet en kæmpe indsats i de næsten 30

år jeg har stået for arrangementet.

Kor-hilsen, Bjarne Glenstrup, Greve

Gymnasium.


Templum Musicalis, fra Robert Fludd: »Utriusque Cosmi Historia …«, 1618. De to indgange i hovedtårnet

symboliserer ørerne, mens cirklerne og spiralerne ovenover symboliserer lydens udbredelse i luften.

Nederst Pythagoras i smedien, hvor han ved at høre lyden af hamre med forskellig vægt fandt loven om

sammenhængen mellem masse og tonehøjde. Til venstre den guddommelige monochord. Til højre

for dette to tabeller: en over nodeværdier og deres underindelinger i forskellige taktarter, og en anden

tabel over konsonerende intervaller. Til højre for tabellerne mellem søjlerne hexachordsystemet. Over

tabellerne det klingende resultat af den guddommelige orden: en komposition. Red.

95


Gymnasieskolernes musiklærerforening

Formand

Peter Drenck, Mulerne

E-post: drenck@post1.tele.dk

peter.drenck@skolekom.dk

Frugthaven 24, 5462 Morud

Tlf. 64 80 14 25

Næstformand

Sven Gaardbo, Tørring

E-post: gaardbo@mail1.stofanet.dk

Solbakkevej 5, 8260 Viby J.

Tlf. 86 77 04 05

Kasserer og medlemsregistrator

Th omas Nilsson, Haderslev

E-post: tore@post9.tele.dk

Rolighedsvej 20, 6100 Haderslev

Tlf. 74 53 41 18

Sekretær

Christine Halse

Rødovre Gymnasium

E-post: chrishalse@private.dk

Grøndalsvej 10 st. tv,

2000 Frederiksberg

Tlf: 38 19 50 90

Kursus-kasserer

Dorte Rovsing, Birkerød

E-post: dorterovsing@get2net.dk

Sommersvej 9, 3400 Hillerød

Tlf. 48 24 01 87

Bestyrelsen i øvrigt

Rie Pedersen, Viby

riepedersen@stofanet.dk

Bakkehegnet 21, 8210 Århus V

Tlf. 86 15 02 33

Jette Bendix, Dronninglund

E-post: jb@drlund-gym.dk

Multebærvej 22, 9330 Dronninglund

Tlf: 98 84 17 17

Ulrik Bøegh

E-post: boe@fredericia-gym.dk

Ulrik Bøegh

Kalvehavegårdsvej 9, 7000 Fredericia

Tlf. 86 16 21 81

Dorte Rovsing Ulrik Bøegh Th omas Nilsson

Sven Gaardbo Christine Halse Rie Petersen Jette Bendix Peter Drenck


Regionsrepræsentanter

REGION 1 Nord

Vestsjællands Amt

– dog ikke Haslev

Bo Basbøll, Slagelse

E-post: basboell@privat.tele.dk

Stokrosevej 2

4450 Jyderup

Tlf: 59 27 71 77

Roskilde Amt

Bjarne Glenstrup, Greve

E-post: bg@tunenet.dk

Bondestien 22, Tune

4000 Roskilde

Tlf: 46 13 84 38

REGION 1 Syd

Storstrøms Amt + Haslev

Anne-Mette Christiansen,

Vordingborg

E-post: anne-mette.c@mail.dk

Sommerdalen 4, 4773 Stensved

Tlf: 55 38 67 07

REGION 2

Frederiksborg Amt

Marie Louise Hansen, Allerød

E-post: marielouise@webspeed.dk

Livornovej 19, 2300 Kbh. S

Tlf. 32 58 05 85

REGION 3

Københavns Amt

Louise Holte, Kongsholm

E-post: louiseholte@sol.dk

Havevej 8, 2860 Søborg

Tlf: 35 86 01 55

REGION 4

Københavns og Frederiksbergs

Kommuner

Jonas Lindelof, Rysensteen

E-post: jonas.lindelof@skolekom.dk

Stenstykkevej 52. 2650 Hvidovre

Tlf: 36 77 93 77

REGION 5

Fyns Amt

Dorte Lundgreen-Nielsen, Mulernes

dorte.lundgreen-nielsen@skolekom.dk

H. P. Simonsens Allé 153

5250 Odense SV

Tlf: 66 17 28 74

REGION 6

Vejle Amt

Per Bhutho, Rosborg

E-post: per@bhutho.dk

Bøgomvej 71, 7100 Vejle

Tlf. 75 83 15 54

REGION 7

Ribe Amt

Dorte S. Gunge, Ribe

E-post: dgunge@ribekatedralskole.dk

Varming Vesterby 35, Varming

6760 Ribe

Tlf: 75 42 00 62

Sønderjyllands Amt

Lærerne ved Åbenrå Gymnasium

ved Birgit Loft

E-post: birgit.loft@skolekom.dk

Forst Allé 27, 6200 Aabenraa

97


REGION 8

Århus Amt

Per Sørensen, Århus Statsgym.

E-post: ps@aasg.dk

Ny Moesgårdsvej 21

8270 Højbjerg

Tlf: 86 27 06 72

REGION 9

Ringkøbing Amt

Vibeke Juhl Andersen

E-post: va@lemvig-Gym.dk

Snerlevej 28

7500 Holstebro

Tlf: 97 42 94 96

Viborg Amt

Faggruppen på Skive Gymnasium

v/ Bodil Anker Møller

Bodil.Anker-Moeller@skolekom.dk

Havstokken 22 E, Venø

7600 Struer

Tlf: 97 86 80 42

Ændringer, rettelser etc. til ovenstående liste meddeles venligst til redaktionen

Hjemmeside

www.emu.dk/gym/fag/mu

Fagkonsulent

Claus Levinsen

Sommersvej 9, 3400 Hillerød

E-mail: claus.levinsen@uvm.dk

Tlf: 22 81 32 24

Telefontid: mandag, tirsdag og onsdag 19.30-21.00

98

REGION 10

Nordjyllands Amt

Anette Møller Svendsen

E-post: ams@aalkat-gym.dk

Nestorvej 2, 9200 Aalborg SV

Tlf: 98 18 19 79

REGION 11

Grønland

Brian Johansen

E-post: brihan@greennet.gl

Box 515, 3920 Qaqortoq

Tlf: 00299- 64 29 02

REGION 12

Bornholm

Margrit Skott

E-post: sk@bornholm-gym.dk

Myregade 5, 3700 Rønne

Tlf: 56 95 88 82


Regionsrepræsentanter i Nyborg august 2005

Indholdfortegnelse fortsat …

Anmeldelse af »Bassline« – ny dansk undervisnings-dvd. Ved Anders

Johansen, Munkensdam Amtsgymnasium ................................................................82

Kanon-væsentlig. Anmeldelse af »Musik og danskhed«. Ved Finn

Gravesen .............................................................................................................................85

Musik i dialog – et signalement af Musikken i Skoletjenestens tilbud

til elever i gymnasieskolen. Af Ulla Hahn Ranmar ................................................88

»Al skoling og teori blokerer for adgangen til musik« – Hermeto Pascoal .....90

Referat af bestyrelsesmøde 28/8 2005. Ved Peter Drenck .....................................91

Møde for regionsrepræsentanter i Nyborg 26-29/8 2005. Ved Jakob Jensen ...93

Sjællands Symfoniorkester-koncerter slut! Ved Bjarne Glenstrup,

Greve Gymnasium ...........................................................................................................94

Gymnasieskolernes musiklærerforening ................................................................96

Regionsrepræsentanter .............................................................................................. 97

99


Gymnasieskolernes

Musiklærerforening

c/o Th omas Nilsson

Rolighedsvej 20

6100 Haderslev

Indhold Musikbladet nr. 3, 2005

Leder. Af Jørgen Aagaard .................................................................................................3

Formandens klumme. Af Peter Drenck ........................................................................5

Fagkonsulentens klumme. Af Claus Levinsen ............................................................8

Strategiplan. Af Sven Gaarbo ........................................................................................15

Indkaldelse til Generalforsamling ........................................................................... 21

Beretning 2004-2005. Ved Peter Drenck ...................................................................24

Årets generalforsamlingskursus, Fredag d. 28/10 2005 .......................................30

Evaluering af skriftlig musikteori, studentereksamen 2005. UVM/

ved Claus Levinsen ..........................................................................................................33

Min Anden Mor hedder Billie Holiday. Af Dan Turèll ..........................................42

Forsøg med eksamen på C-niveau på Sankt Annæ Gymnasium.

Af Uff e Englund .................................................................................................................45

Eksamensforsøg med C-niveau på Haderslev Katedralskole, forår 2005.

Af Th omas Nilsson og Hanne Fogh ..............................................................................57

Eksamensforsøg med C-niveau med 1a på Rysensteen, forår 2005.

Af Lasse Bentz og Jonas Lindelof ..................................................................................66

Forslag til fl erfaglige emner i Større Skrifl ig Opgave HF musik B + ?

Af Claus Levinsen ............................................................................................................69

Inspirationen fra de udøvende musikere – masterclass på Randers

Statsskole. Af Jens Bjerg ..................................................................................................74

Et lys i mørket – om Nordfyns Gymnasium nye musikhus.

Af Jens Bryderup ...............................................................................................................78

Anmeldelse af »Musikhistorien 10 (Dansk Musik 2)«. Ved Mette

Hofman Bøegh, Mulernes Legatskole ..........................................................................80

Fortsættes på forrige side …

More magazines by this user
Similar magazines