Bilag 1 - Erhvervsskolen Nordsjælland

esh.dk

Bilag 1 - Erhvervsskolen Nordsjælland

BILAG 1

Kompetenceløft for ledige ufaglærte

i Halsnæs Kommune

- Identifikation af barrierer og muligheder

Projektet ledes af Erhvervsskolen Nordsjælland, i det daglige af

projektorganisationen ”Udvikling med udsigt”, med økonomisk støtte

fra bl.a. Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 0


Kompetenceløft for ledige ufaglærte i Halsnæs Kommune

- Identifikation af barrierer og muligheder

Hassø Consulting 2010

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 1


Indhold

1. Indledning side 3

2. Konklusion side 5

3. Respondentgennemgang side 7

4. Udækkede basale behov side 13

5. Indlæringsvanskeligheder side 24

6. Svage dialogiske ressourcer side 32

7. Appendiks - Inspiration fra felten til det videre arbejde side 38

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 2


Indledning

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 3


Indledning

Erhvervsskolen Nordsjælland har bedt Hassø Consulting

om at undersøge, hvilke barrierer der er for at få unge

ledige ufaglærte i gang med en uddannelse og

gennemføre den.

Baggrunden for undersøgelsen er, at erhvervsskolen har

igangsat projektet ”Udvikling med Udsigt”, hvis formål er

at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel,

der skal løfte uddannelsesniveauet hos den lavest

uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens

nordligste randområde. Det skal blandt andet ske ved at

etablere et lokalt udbud af tekniske erhvervsuddannelser i

Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Frederikssund

Kommune og Helsingør kommune.

Undersøgelsens resultater vil blive inddraget i udviklingen

af opkvalificeringsmodellen, så modellen kan

imødekomme de behov og udfordringer, de ufaglærte

ledige har i forhold til at gennemføre en

erhvervsuddannelse.

I undersøgelsen har vi taget udgangspunkt i de lediges

livssituation og undersøgt, hvilken rolle forskellige temaer

spiller i forbindelse med de

lediges tanker om og muligheder for et kompetenceløft.

De temaer, der er blevet undersøgt er for eksempel

familiebaggrund, livshistorie, motivationsfaktorer,

interesser, evner, potentialer, nærmiljø,

omgangskreds, skolegang, forhold til uddannelse og

læring, fritidsinteresser, økonomi, aspirationer og syn på

fremtiden.

Vi har foretaget etnografisk feltarbejde i Halsnæs

Kommune. Vi har interviewet 26 unge i alderen 16-25 år,

som er blevet rekrutteret via Job og Kompetencecenteret i

Halsnæs Kommune og Produktionsskolen Nordsjællands

Uddannelsescenter.

Vi har interviewet alle respondenter. Desuden har vi

foretaget etnografisk observation på Job og

Kompetencecenteret i Halsnæs Kommune, på

Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter, på

Erhvervsskolen Nordsjælland samt hjemme hos 5

respondenter.

Antropolog Loa Stefansdottir har deltaget i det

etnografiske feltarbejde samt udarbejdelse af rapporten.

Alle respondenter samt billedmateriale fra felten er

anonymiseret.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 4


Konklusion

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 5


Konklusion

Analysen viser, at de største barrierer, for at få unge

ufaglærte ledige i gang med en uddannelse og gennem-

føre den, er deres massive personlige problemer.

Hovedparten af respondenterne har oplevet forskellige

typer af omsorgssvigt i deres opvækst, og det har

påvirket dem i sådan en grad, at det har fået negative

konsekvenser for deres muligheder for at gennemføre en

uddannelse.

Vi har identificeret tre overordnede barrierer:

1. Udækkede basale behov

2. Indlæringsvanskeligheder

3. Svage dialogiske ressourcer

Der er ingen tvivl om, at det kommer til at kræve en

særlige indsats for erhvervsskolen at fastholde de unge

ufaglærte ledige i et uddannelsesforløb. Der er heller

ingen tvivl om, at nøglen til fastholdelse af målgruppen

først og fremmest er at udvise interesse og omsorg for

dem. Det faglige kommer i anden række. Og det stiller

særlige krav til, hvordan underviserne udfylder deres

lærerrollen. – De skal først være ”omsorgspersoner” og

dernæst faglærere.

I forbindelse med at fastholde de unge ufaglærte ledige i

et uddannelsesforløb vil vi anbefale, at erhvervsskolen

fokuserer på at:

-Skabe et trygt miljø, hvor de unge ufaglærte ledige

trives.

- De unge ufaglærte ledige får følelsen af at bliver set,

hørt og anerkendt

- Underviserne rustes til dels at kunne rumme de unge

ufaglærte lediges udfordringer dels rustes til kunne hjælpe

de unge med at styrke deres svage dialogiske ressourcer,

herunder at kunne guide dem i forhold til at håndtere

deres problemer.

- Underviserne udviser stor ihærdighed og tålmodighed i

forhold til at finde netop de pædagogiske metoder, der

skal til for at højne det generelle svage faglige niveau hos

den enkelte.

- På sigt vil det være en god idé at oprette teams

bestående af de personer, der har med de unge ufaglærte

ledige at gøre på skolen og i kommunen. På den måde

kan nøglepersonerne samarbejde om de unge og udgøre

et sikkerhedsnet, når der eksempelvis opstår situationer,

hvor de ufaglærte ledige er ved at falde fra uddannelsen.

Af datamaterialet fremgår det, at respondenterne selv har

haft en række input til, hvordan man kan imødekomme

deres udfordringer. Disse input har vi samlet sidst i

rapporten, så de kan bruges som inspiration i det

videre arbejde.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 6


Respondentgennemgang

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 7


Barn af stærkt alkoholiseret, psykisk syg far, som hun har

været en slags omsorgsperson for igennem sin opvækst.

Hjemmet lader til at have været relativt ressourcestærkt –

forældrene er selvstændige erhvervsdrivende.

Sandra er meget motiveret for at uddanne sig til enten

revisor eller dyrlæge. Hun droppede ud af 1. g. i

forbindelse med farens indlæggelse på psykiatrisk

afdeling, samtidig med at storebroren kom alvorligt til

skade ved en ulykke. Hun ønskede at få to ugers fri for at

passe faren, men gymnasiet nægtede på grund af allerede

højt fravær. En lærer i hendes folkeskole havde forudset,

at hun ville få problemer med gymnasiet på trods af

udmærkede faglige kompetencer, så han havde

anmodet kommunen om en kontaktperson til hende,

hvilket hun fik afslag på.

Hun ønsker nu at komme på HG, når hun bliver færdig

med at afdrage på banklån, som hun har tog for at have

råd til huslejen, efter hun mistede sit job i en butik.

”Hvis jeg skulle være en anden end mig, så ville jeg gerne

være Bill Gates. Så behøvede man ikke bekymre sig om

så meget.”

”Sandra” 18 år ”Julie” 17 år

Fjernet hjemmefra på grund af forældres alkoholisme da

hun var 7 år.Har boet på to opholdssteder siden. Har valgt

ikke at have kontakt med moren, som hun er meget vred

på grundet omsorgssvigtene i barndommen.

Faren døde af kræft for få år siden. Hun havde ikke noget

forhold til ham, men kommer i kontakt med ham de sidste

tre måneder inden han dør. Hun vil gerne være kok

ligesom ham.

Hun gennemførte 10. klasse, men var skoletræt fordi hun

syntes der manglede disciplin på skolen.

En lærer på opholdsstedet har taget hende til sig, og

inviterer hende med til familiefester m.v. Da hun var 12 år

fik hun sin første julegave af denne lærer.

Hun tror på sig selv, og gerne vil kæmpe for at komme

igennem en uddannelse.

”Det er éns eget valg at gøre det til den fremtid, man

gerne vil have.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 8


Usikker, forsagt dreng. Begge forældre drak meget, og

der har været regelmæssige trusler og vold i hjemmet.

Faren er førtidspensionist og moren var sosu-hjælper.

Hun døde af kræft for 3 år siden.

Siden folkeskolen har han driblet mellem jobs og

uddannelsestilbud, der som regel ophører, fordi han ikke

kan koncentrere sig, har problemer med hukommelsen,

ikke møder til tiden og bliver indblandet i konflikter.

Har store problemer med sit temperament og lavt

selvværd. Lider desuden af social fobi og er bange for at

indgå i nye arbejds- og skoleforhold fordi han frygter

andres misbilligelse af ham.

Ville gerne være automekaniker og er dygtig til at ”fifle”

med knallerter. Men en praktik på et autoværksted

skræmte ham væk fra faget, da han følte sig nedværdiget

fordi de ”bare satte ham til at feje”. Han følte ikke,

at han fik lov til at lave noget, han reelt lærte noget af.

Har en småkriminel fortid og hash- samt alkoholmisbrug.

”Jeg tror ikke på dem, der prøver at hjælpe mig.

Kommunen har jo aldrig kunne hjælpe mig før, så hvorfor

skulle de gøre det nu?”

”David” 18 år ”Helle” 21 år

Mor til tre piger på hhv. 4 år, 2 år og ½ år. Hendes

forældrene blev skilt, da hun var lille. Hun boede i

begyndelsen hos moderen, som hele tiden fik nye

kærester. Vold og alkohol var en del af hverdagen.

Hun forsøgte at begå selvmord i 5. klasse, og kom i

aflastningsfamilie. Hun gik ud efter 10. klasse og

begyndte på Social- og sundhedsskolen. Hun kunne godt

lide uddannelsen, og er god til at have med de ældre at

gøre. Men hun stoppede efter et praktikophold, hvor hun

fandt ud af, at jobbet var for fysisk krævende i forhold til

hendes fysik.

Hun vil gerne i gang med en ny uddannelse, men mangler

at træffe et uddannelsesvalg. Hun kredser om uddan-

nelser, som enten ikke er gode for hendes helbred, eller

som geografisk ligger for langt væk. Hun mangler tilsyne-

ladende overblikket og handlekraften til at tage det

næste skridt.

”Fra jeg var 5 år stod jeg for alt derhjemme. Jeg levede

som Askepot”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 9


Tina er en hård pige med en afvisende attitude, der

generelt er nedslidende for hendes undervisere.

Forældrene er stærkt alkoholiserede, og der har været

stofmisbrug og psykisk sygdom i hjemmet. Skænderier,

vold og trusler har været hverdag i opvæksten. Faren har

for nylig truet med at slå hende ihjel, hvorfor hun p.t. bor

på et opholdssted, hvor hun også har boet tidligere.

I folkeskolen pjækkede hun meget. Har gået på handels-

skolen et halvt år, men kunne ikke følge med, og blev

desuden chikaneret af hendes medstuderende, som hun

endte med at overfalde korporligt.

Hun bryder sig ikke om at tale om uddannelse eller om sig

selv i det hele taget, og nærer en stærk mistro overfor

voksne, som ”snager” i hendes liv.

”Uddannelse, det er ikke noget jeg snakker med mine

venner om. Det gider man ikke at snakke om, når man er

ung.”

”Tina” 17 år ”Gitte” 18 år

Gitte er en urolig og stresset pige. Hun gik ud af tiende

klasse og begyndte på produktionsskolen, hvor hun blev

smidt ud, fordi de andre ikke kunne holde hendes være-

måde ud. Hun har generelt gode faglige kompetencer, og

talent inden for skuespil og sang, men tror ikke rigtig

på sig selv. Begyndte på HG, men efter to uger stoppede

hun, fordi hun ikke faldt til.

Hun lider af hukommelsessvigt og kan f.eks. ikke huske,

hvornår hendes forældre blev skilt. Hendes far drikker, og

har været indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af

stofmisbrug. Hun ligger tit vågen om natten, og er bange

for at hendes far skal komme ud i noget skidt.

Hun har ønsket et kontaktperson siden hun i 9. klasse

fandt ud af, at man kunne få en sådan. Kommunen tilbød

hende psykologhjælp, men lige inden hun skulle til at

begynde flyttede familien. Hun har selvmordstanker ind

imellem, og efter et voldsomt skænderi med faderen

for nylig tog hun selv til psykiatrisk skadestue for at få

hjælp.

”Min far drikker jo kun fordi han er ked af det. Og det ved

jeg, for når han drikker så sidder han enten og græder

eller er smadder sur”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 10


Mikkels forældre er skilt. Han voksede op med en far, der

slog ham og var meget dominerende. Faderen blev tit

uvenner med folk omkring sig, så de flyttede meget. Det

betød mange skoleskift, nye drillerier og mobning hver

gang han begyndte på en ny skole.

Han har taget grunduddannelsen som maler, og forsøger

at finde en lærerplads. Det er ikke lykkes trods længere

tids forsøg. Han har været stofmisbruger og har afsonet

en dom, men er meget afklaret med, at han gerne vil

lægge den del af sit liv bag sig og begynde på et nyt.

Han virker desperat og deprimeret og som om han er på

nippet til at give op. Hvis det med hans egne ord – ikke

var for sagsbehandleren på Job og Kompetencecenteret -

så ved han ikke, hvad der ville være sket. Hun holder ham

oppe.

Han er ret ensom. De tidligere venner forsøger han at

undgå, fordi de enten er misbrugere eller involveret i

kriminalitet, men med hans ry i byen er det svært at få

nye venner.

”Jeg var glad for at politiet fangede mig, ellers ved jeg

ikke hvor det var endt”

”Mikkel” 25 år ”Jesper” 19 år

Faderen har et ufaglært arbejde, moderen er førtids-

pensionist. De mindre søskende er i forældrepleje, og det

har Jesper også selv været. Han bor hjemme nu, men vil

gerne flytte. Har dog nogle ureflekterede tanker om,

hvorfor han ikke kan flytte med det samme.

Jesper forlod niende klasse uden en eksamen. Han er

blevet mobbet rigtig meget i skolen. Han kan godt huske,

hvad de drillede ham med, men han vil ikke tale om det.

Han taler i det hele taget ikke så meget om følelser.

Han har været på efterskole, men stoppede fordi han ikke

fik nogle venner. Han kom derefter på produktionsskole,

og har efterfølgende haft forskellige typer af ufaglærte

jobs.

Han vil gerne være tømrer, og har været glad for de

praktikophold han har haft som tømrer. Han har den

opfattelse, at ingen rigtig hører på ham. Selv om han

efter sigende har sagt at han vil være tømrer på Jobog

Kompetencecenteret har de sagt til ham, at han skal være

smed.

”En af de ting jeg kan huske fra min barndom er, da jeg

kom af med sutten. En pædagog kom og sagde, nu tager

jeg sutten, så får du en slikkepind. Jeg kan godt huske,

det ikke var sjovt at være seks år og stadig bruge sut”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 11


Respondentgennemgang - Delkonklusion

Hovedparten af de 26 respondenter har oplevet forskellige

typer af svigt i deres barndom. Alkohol, stofmisbrug,

skilsmisser i hjemmet er ikke ualmindeligt, ligesom psykisk

sygdom, skænderier, vold og trusler har præget hverdagen

for mange. En del har været fjernet fra hjemmet af sociale

myndigheder, og anbragt på bosteder eller hos

plejefamilier.

Mange af respondenterne kæmper med social marginali-

sering, lavt selvværd og udvikler selv alkohol- og stof-

misbrug (med hash som det mest udbredte). Selv de, der

er flyttet hjemmefra, kæmper stadig med personlige

problemer, der er affødt af de ustabile opvækstbetingelser.

Misbrug

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 12

Vold

Skænderier

Sygdom

Trusler

Skilsmisse


Udækkede basale behov

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 13


Indsigt I: Udækkede basale behov

Hovedparten af de unge har oplevet omsorgssvigt i barndommen

Indledning

Figuren ved siden af illustrerer Maslows behovspyramide.

Ifølge Maslow kan man se de menneskelige behov som en

stige, man kan klatre op ad. Som det fremgår af figuren, er

de fysiologiske behov i bunden nødvendige for individets

fysiske overlevelse. Når disse behov er opfyldt, kan

individet gå videre til det andet lag – behovet for sikkerhed

og tryghed. Det tredje lag udgøres af behovet for at elske,

være elsket og høre til et sted efterfulgt af behovet for

social anerkendelse. De to øverste lag af behov kaldes

”vækstbehov”. Ifølge Maslow bliver et højere behov ikke

aktuelt, førend behovene nederst i pyramiden er opfyldt.

For mange af respondenternes vedkommende har

barndommen været præget af forskellige former for svigt

af forældre, der ikke har haft styr på deres eget liv, og

derfor heller ikke har kunnet give deres børn de fornødne

rammer. Derfor har respondenterne ikke fået dækket deres

basale menneskelige behov for sikkerhed, tryghed,

stabilitet og omsorg. Og det kæmper de stadig med.

Maslows behovspyramide

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 14


Indsigt I: Udækkede basale behov

- Eksempler på omsorgssvigt

”Min mors kæreste forsøgte at voldtage mig da jeg var 10 år, og jeg forsøgte at begå selvmord da jeg var 11 år”

”Jeg er født og opvokset med to alkoholikere som forældre. Jeg har jo haft selvmordstanker mange gange, og jeg

har prøvet at tage livet af mig selv mange gange, fordi jeg har haft problemer siden jeg var lille. Men kommunen

har bare ikke haft tid til at hjælpe.”

”Den bedste jul var da jeg var 13 år. Det var første gang, jeg fik gaver juleaften. Det havde jeg aldrig nogensinde

prøvet.”

”Jeg har været syg, fordi jeg har mistet kontakten til min biologiske mor. Det har gjort mig så syg, at jeg flere

gange har været indlagt på den psykiatriske. Fordi jeg var ved at tage livet af mig selv.”

”Jeg ligger vågen om natten. Det har varet i mange år. Jeg spekulerer på, om far begynder at tage stoffer igen, og

hvorfor mor ikke indrømmer, at hun har det skidt.”

”Jeg bor på et opholdssted. Jeg blev fjernet hjemmefra, da jeg var syv år fordi min mor og far drak. Hvis jeg skulle

være en anden, så ville jeg være lige som min lærer på opholdsstedet. Hun giver al den kærlighed, jeg aldrig har

prøvet at få hjemmefra.”

”Jeg har altid fået tæsk af min far. Han har råbt og skreget af mig.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 15


Indsigt I: Udækkede basale behov

Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt

Ud fra datamaterialet viser der sig at være tre

forskellige adfærdsmønstre – eller reaktionsmønstre –

på omsorgssvigt, som man kan identificere og benytte

til at vurdere, hvordan man bedst forholder sig til den

enkelte respondent.

De tre typer reaktionsmønster vi har fundet, kalder vi

relaterende, resigneret og intimiderende.

De tre adfærdsmønstre beskrives på de følgende sider .

Maslows behovspyramide

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 16


Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 17


Indsigt I: Udækkede basale behov

Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt – de relaterende

Blandt de 26 respondenter i undersøgelsen kan 8 karakteriseres som værende relaterende – i den forstand, at de har

ressourcerne til at relatere til andre mennesker generelt og er i stand til at gå i dialog, blive hørt og få noget igennem.

De har det vi kalder ’dialogiske ressourcer’ i højere grad end de andre to grupper (resigneret og intimiderende), dvs. de

er bedre i stand til at sætte sig selv igennem overfor andre mennesker og italesætte egne behov.

Deres håb og forventninger til uddannelse og arbejde er generelt realistiske. Fagligt er de relativt stærke og

motiverede. Alligevel er der noget, der holder dem tilbage fra at nå deres mål. Til trods for, at de tilhører den mest

velfungerende kategori blandt respondenterne, befinder de fleste af dem sig i en svær situation, hvor de kan falde

igennem eller lykkes alt efter omstændigheder og handlekraft. Dette hænger sammen med svigt og mangler i

opvæksten, som er gået ud over skolegangen i form af koncentrationsbesvær, pjæk m.m. De er ligesom de andre to

grupper ramt af svigt i familien, men dog er der tale om en mildere grad af omsorgssvigt end i de to andre grupper.

Derfor er de ikke i lige så høj grad optaget af at få dækket de allermest basale behov, men har blandt andet overskud

til at danne relationer til andre.

Hjemmene har tilsyneladende (i hvert fald i perioder) været nogenlunde velfungerende. Gennemgående har der, på et

eller andet tidspunkt i opvæksten - hvis ikke hele tiden - været en eller flere støttende voksenpersoner de relaterende

respondenterne kunne trække på – eksempelvis familiemedlem, lærer, vejleder, skolepsykolog eller andre. Dialogen

med disse voksenpersoner har lært dem, at de kan opnå noget i livet, og at der er hjælp at hente.

Hovedparten af de relaterende respondenter – som er den mest velfungerende gruppe - interesserer sig for andre

uddannelser end dem, erhvervsskolerne tilbyder. Respondenterne vil eksempelvis være politimænd, konstabelelev og

pædagog. Det er tankevækkende og siger noget om den udfordring erhvervsskolen står overfor, nemlig af skulle løfte

de svageste af respondenterne.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 18


Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 19


Indsigt I: Udækkede basale behov

Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt – de resignerede

14 ud af 26 – eller over halvdelen – af deltagerne i undersøgelsen må karakteriseres som værende resignerede. Det er

unge mennesker med store problemer i baglandet – skilsmisser, dødsfald, vold, misbrug og/eller psykisk sygdom i familien,

mange skoleskift og desuden som regel ufaglærte forældre, som ofte er førtidspensionister. Deres største udfordringer er,

at de ikke har fået dækket basale menneskelige behov i deres barndom.

De resignerede er apatiske – de har svært ved at se realistiske handlemuligheder, og ved at mønstre motivationen til at

gennemføre dem, så de giver ofte op. De fleste af dem har ikke noget klart billede af, hvad de vil uddanne sig som eller

arbejde med, om end nogle af dem har evner, som de gerne ville realisere – som automekaniker, brolægger eller

politibetjent eksempelvis. De evner ikke at indhente oplysninger om, hvordan de finder en farbar vej til målene, og fortaber

sig derfor i begrænsende vrangforestillinger om egne muligheder eller mangel på samme.

De resignerede driver rundt og falder nemt i med stoffer og alkohol, som dulmer smerten fra de problemer, de end ikke

evner at se i øjnene eller får hjælp til at løse. Problemerne fylder meget i bevidstheden, og derfor kan mange af dem have

en kort lunte overfor omverdens indblanding eller krav. Denne gruppes reaktion herpå er at forputte sig. De har svært ved

at udtrykke deres behov, og går typisk ikke i dialog med mennesker, der evt. kunne hjælpe dem eller være medvirkende til

at løse deres problemer. De er ekstremt følelsesmæssigt sårbare og undgår generelt mennesker, der virker konfronter-

ende. De scanner omgivelserne for mennesker, der kan virke ubehagelige på den mindste måde – for eksempel ved at

virke irettesættende, dømmende eller fjendtlige. De fravælger uden at tøve arbejdspladser og studier, når de møder denne

type modstand – også fra lærernes side - uden at kunne overskue konsekvenserne.

Desuden udfordres indlæringen hos de resignerede af koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. De er som regel meget

påvirkelige overfor uro, og den mindste røre i klasselokalet fanger deres opmærksomhed. Da mange i denne gruppe er

præget af stofmisbrug (navnlig hash) samt alkohol, kan hukommelsessvigtet have forbindelse hermed. Deres skolegang

har for de flestes vedkommende været præget af fravær, mobning og konflikter. Det er karakteristisk at der ikke har været

en voksen tilstede, der kunne løfte dem ud af apatien og hjælpe dem med at tage sig sammen og tage skolen alvorligt.

Derfor hæmmes deres uddannelsesvalg også af udpræget dårlige faglige kompetencer.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 20


Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 21


Indsigt I: Udækkede basale behov

Tre reaktionsmønstre på omsorgssvigt – de intimiderende

En lille, men ikke ubetydelig gruppe på 4 respondenter i undersøgelsen fremstår som intimiderende. Det er

gennemgående de samme alvorlige problemstillinger, der gælder for de intimiderende, blot er reaktionen ud ad reagerende

i stedet for resignerende. Mange af respondenternes livsforløb viser, at de resignerede respondenter har været

intimiderende på ét eller flere tidspunkter tidligere.

De intimiderende er den sværeste gruppe at have med at gøre, da almindelige diplomatiske evner sjældent slår til. De er

svære at trænge igennem til, idet de nærer en dyb mistro overfor autoritetspersoner og hellere skyder folk fra sig, end

lukker dem ind i deres indre kaos. For en underviser kan de være ekstremt frustrerende at have med at gøre, og kan alene

ved deres tilstedeværelse ”tappe” læreren for energi og overskud, idet de tydeligvis har brug for hjælp, men nærmest pr.

automatik afviser ethvert forsøg. Dette bunder i en dyb overbevisning om ikke at være velkommen nogen steder, og derfor

er det afgørende at etablere en venlig og imødekommende kontakt, før man begynder at ”hjælpe”, hvilket de ellers vil tolke

som at ”blande sig”. Nærgående spørgsmål om privatforhold og opvækst med videre skal derfor ikke stilles lige med det

samme, men først efter at en tillidsrelation er etableret.

De bygger en afvisende skal omkring sig for at holde omverden på afstand. Det gør de på forskellige måder, nogle ved at

være direkte aggressive og hårde, andre ved at anvende en sarkastisk/ironisk omgangstone, eller ved at skabe en identitet

der er ”anderledes”. Kropssproget er lukket og afvisende. De kan virke stærke og ligefrem truende, men mangler alligevel,

ligesom de resignerede, handlekraft til at komme ud af deres situation og overblik til at vide hvordan.

Ligesom hos de resignerede er refleksionsniveauet lavt, de dialogiske ressourcer knappe og de faglige kompetencer

mangelfulde, ofte kombineret med misbrug samt koncentrations- og hukommelsessvigt. De er som regel ureflekterede på

deres egen situation og bygger luftkasteller i stedet for at forholde sig til deres reelle muligheder for uddannelse og job.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 22


Indsigt I: Udækkede basale behov - Delkonklusion

Det er vigtigt at notere sig, at de tre

adfærdsmønstre er situationelle og foranderlige. De

er ikke tre ”persontyper”, men tre reaktionsformer.

De er udtryk for graden af ustabilitet i

respondentens opvækst – der er markant

mindre forekomst af misbrug i familierne hos de

relaterende end hos de to andre grupper.

Det er ikke umuligt – eller ualmindeligt – at flytte

sig fra gruppe til gruppe. En del af de relaterende

har tidligere i deres liv været resignerede eller

intimiderende og en del af de resignerede har været

intimiderende fra tid til anden.

En gennemgående forskel på de intimiderende og

de resignerede synes at være, at de intimiderende

helt eller delvis fornægter deres situation, hvorimod

de resignerede ser den i øjnene, men føler sig

magtesløse.

For at opnå konstruktivt samarbejde med nye

elever på erhvervsskolen, er det afgørende at

eleverne mødes med forståelse for, hvilket

adfærdsmønster de er inde i, da det reflekterer

deres livssituation og deres evne til indlæring.

Møder man eksempelvis en elev, der er i underskud

ift. behovene fra bunden af Maslows pyramide med

opfyldelse af behov fra toppen, vil man tale forbi

hinanden og ikke opnå reel kontakt.

Relaterende

Socialiserer

Går i dialog

Kan udtrykke behov

Har idéer og ønsker om uddannelse og job

Drager omsorg for sig selv, men behøver også omsorg

Resigneret

Holder sig for sig selv, eller til nogle få

Går ofte i baglås i stedet for i dialog

Har svært ved at udtrykke behov, og er indad reagerende

Har vage idéer om uddannelse og job. Mangler drive

Drager sjældent omsorg for sig selv og behøver megen omsorg

Intimierende

Holder de fleste folk på afstand

Går i baglås eller bliver aggressive i stedet for dialog

Har svært ved at udtrykke behov på konstruktiv måde

Har urealistiske idéer om uddannelse og job

Drager sjældent omsorg for sig selv og kan reagere

negativt på forsøg fra andre

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 23


Indlæringsvanskeligheder

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 24


Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder

Omsorgssvigt fører til permanent stress

Ifølge den amerikanske forsker Bruce Perry vil et barn,

som kontinuerligt udsættes for overgreb eller svigt i de

tidlige leveår, leve i en mere eller mindre konstant tilstand

af stress, som påvirker hele kroppen. Ikke mindst hjernen,

som kan tage skade, hvis overgrebene er tilstrækkelige

voldsomme. Især hvis overgrebene eller svigtene finder

sted inden for den periode, hvor hjernens basale

funktioner færdigdannes – det vil sige 0-3 år, så vil de

normalt forbigående neurokemiske processer, som er

hjernens reaktioner på stress-påvirkninger, etablere sig

som mere permanente tilstande.

Et barn, der har været udsat for omsorgssvigt vil indstille

sig på, at det kan ske igen. Børn, som vokser op med

eksempelvis alkoholisme i familien, befinder sig i en form

for permanent stress pga. alkoholikerens uforudsigelig

adfærd. Udover, at det koster megen energi at være

konstant på vagt og forberedt på overgreb, så betyder det

også, at det pågældende barns angst og forsvarsbered-

skab er konstant aktiveret, eller at det aktiveres, også når

det er unødvendigt eller irrelevant.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 25


Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder

Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring

Koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt

En del af respondenterne nævner, at de lider af hukom-

melsessvigt og koncentrationsbesvær – og det er måske

blandt andet en af konsekvenserne af den permanente

stresstilstand, de har været i og for nogles vedkommende

stadig befinder sig i. Nogle af respondenterne prøver også

bevidst at fortrænge ubehagelige ting ved at forsøge at

glemme dem. De siger, at hvis de forsøger at glemme

visse hændelser , så er det som om de ikke er sket.

”Jeg husker ikke så godt mere. Jeg kan læse en busplan,

lukke den sammen, så går der to minutter, så kan jeg

ikke huske, hvornår den går.”

”Jeg kan ikke huske det nu, hvordan han lærte mig at

gange. Jeg skal ind i det igen, for jeg glemmer dét. Det er

dét, der er ulempen.”

”Jeg kan ikke huske noget fra jeg var 12-13 år, kan

overhovedet ikke huske noget. Det forsvandt bare da vi

flyttede herover.”

”Jeg kan ikke huske nogen vigtige begivenheder, for jeg

har jo ikke rigtig haft nogen familie. Så jeg har ikke

oplevet noget.”

Smerterne dulmes gennem misbrug

En anden årsag til hukommelses- og koncentrations-

besvær kan skyldes, at en del af respondenterne har eller

har haft et misbrug. Ifølge Bruce Perry kan misbrug

skyldes, at organismen hos svigtede børn forsøger at få

skabt balance eller kompensere for ubalancer.

Eksempelvis gennem ”selvmutilation” – det vil sige

fremkaldelse af smerte gennem skader på én selv. For

eksempel ved at skære sig – det kan være en måde,

hvorpå hjernen bruges til at fremkalde beroligende stoffer

for at dæmpe en smerte, der føles værre end den

selvpåførte. Tilsvarende kan indtagelse af alkohol og

narkotiske stoffer påvirke hjernens kemi på en måde, der

(af hjernen) opleves som beroligende, belønnende m.v. I

den forstand kan man sige, at omsorgssvigt fremkalder et

neurokemisk grundlag for alkohol- og stofmisbrug.

”Jeg har haft et misbrug først af hash så af alkohol. Jeg

tror bare, jeg har haft så mange problemer at tænke på,

jeg bare skulle have et eller andet til at få min hjerne væk

fra det.”

”Jeg har bare altid ignoreret mine problemer. Men det

hjælper ikke, for hvis ikke man har stoffer til at holde

problemerne nede med, så slår de dig ned.”

”Det begyndte med hash og senere kom alkoholen med

for at få virkningen. På arbejdet var jeg nødt til at

begrænse mig, men når jeg havde fri kunne jeg godt ligge

på sofaen og sumpe. Der lignede jeg en død nogen

gange.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 26


Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder

Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring

Svage faglige ressourcer

Generelt har svigtede børn vanskelige betingelser for at

lære. Det skyldes, at indlæring forudsætter en vis grad af

mental ro i de områder af hjernen, der skal kapere og

reproducere skoleundervisning. Og netop dét vanskelig-

gøres, når hjernen konstant er i forsvarsposition.

Hovedparten af respondenterne har svage faglige

ressourcer, og har i det hele taget ikke været glade for at

gå i folkeskole. Nogle er blevet mobbet, andre har følt sig

holdt uden for det sociale fællesskab, og andre igen har

oplevet skolen som et langt fængsel, hvor de hver dag

sad og ventede på at klokken skulle ringe. Derudover har

en del af dem haft mange skoleskift, og har til sidst ikke

orket at bruge kræfter på at blive integreret et nyt sted.

Endelig er der nogle af respondenterne, der er ordblinde.

Eksempler

”Jeg gik ikke op til eksamen i 9. klasse. Jeg ville jo ikke

kunne læse og forstå opgaverne.”

”Der er mange ord, jeg kan godt læse dem…. men jeg

forstår ikke hvad de betyder. Jeg har også svært ved at

stave.”

”Jeg har ikke fået særlig gode karakterer. Jeg fik 0 eller

02 i de fleste fag.”

”Jeg har altid følt, at jeg ikke kunne finde ud af det. Hele

skoleforløbet. Der var ikke noget, jeg var god til, eller

kunne lide. Jeg hadede at gå i skole. Der var ikke noget

værre. Jeg sad og ventede på at få fri.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 27


Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder

Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring

Praktisk undervisning frem for teoretisk

Når respondenterne bliver bedt om at give eksempler på

undervisning, der har været interessant og som har lært

dem noget, så fremhæver de ”praktisk” undervisning,

hvor de kan bruge hænderne frem for teoretisk og boglig

undervisning.

De kan også godt lide, når læreren konkret viser dem,

hvad de skal, og er tålmodig i forhold til at vise dem

tingene på forskellige måder, indtil de har fået det lært.

”Da vi skulle lære om brøker tog min lærer et æble med

og skar det over. Det tænker jeg stadig på, når jeg skal

huske, hvordan man regner med brøker”

Jeg har det bedst med at lære, når jeg er i gang med

noget. Altså, sådan noget med at vi står i køkkenet og

laver mad, og at man så tager nogen vigtige spørgsmål

over maden. Det sidder bedre fast i hovedet..

Undervisning koblet med fysisk aktivitet

De fremhæver endvidere dét at være fysisk aktiv som

meget positivt. Det kan være svært for dem at sidde stille

og koncentrere sig for længe ad gangen.

”Jeg synes jo det var fantastisk de timer, hvor du faktisk

kunne gå ud i naturen og føle på dét du står laver. I

dansk spillede vi teater, hvor du kunne bruge dig selv på

en anden måde – altså bare det der med ikke at sidde

stille.”

”10. klasse det var det skoleår, der betød alt for mig. For

det første havde jeg nogle fantastiske lærere, og for det

andet så havde jeg 8 timers idræt om ugen. Selv om det

var måske var tavleundervisning, så kunne jeg godt følge

med. Fordi så vidste jeg måske, at om en time, så skal du

ud og lave noget andet… jeg skulle ikke bare sidde

på min flade hele dagen.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 28


Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder

Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring

Underviseren som omsorgsperson

Respondenterne er meget opmærksomme på om læreren

vil dem. Og hvis de ikke føler det er tilfældet, lukker de af

for læreren og dermed også for indlæringen. På den måde

er der for de unge en tæt kobling mellem omsorg,

interesse og indlæring.

Det behøver ikke at være de store ting, der får dem til at

føle at læreren vil dem. Det kan eksempelvis være, at

læreren kommer over til dem og spørger, hvordan de har

det, og foreslår de kan tage en kop te og tale sammen,

hvis eleven har lyst. Det er ikke sikkert de unge benytter

sig af tilbuddet, det kan være nok bare at vide det er en

mulighed.

En anden ting som de også fremhæver er, hvis læreren

har humor og kan tackle forskellige situationer med et

smil og træk på skulderen i stedet for at skælde ud.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 29


Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder

Eksempler på læreren som omsorgsperson

”Da jeg kom tilbage på skolen fik jeg en hjælpelærer i de tre første måneder, som jeg samtidig kunne snakke med om

personlige ting, men også skoleting. De første to timer snakkede vi personligt. Hvad der var foregået derhjemme og

hvad havde min mor nu havde sagt. De sidste fire fem timer var det skole. Og jeg fik det der pust lige de første to

timer om morgnen til at snakke ud. Til at komme ud med alle de tanker jeg havde. Det gjorde rigtig meget. Det gjorde

det. Fordi så tænkte jeg slet ikke over det resten af dagen, så sad jeg og koncentrerede mig om mine skoleting”

”På efterskolen ville de virkelig os unge. Det kan man mærke ligeså snart man kommer…. De gik ligesom ned på vores

niveau… de kunne jo nogle flere ting end bare at sætte os i gang med det faglige.”

”Lærerne var meget åbne overfor én. Deres udstråling – det var sådan – jeg er her, og du kan komme hen og snakke

med mig, hvis det er, og hvis du ikke vil, så sidder jeg her stadig. Og man kunne mærke, at de mente det.”

”Der var en dag, hvor jeg havde været oppe at skændes med nogle af de andre. Så kom én af lærerne hen og sagde:

”Du hænger lidt med hovedet – kom lad os lige gå ind og tage en kop te.”

”Man blev tit sendt hjem, men der var en bestemt lærer. Hun kunne også snakke om personlige ting. Hun tog også

hjem til en og snakkede med en. Og hun kæmpede alt for at jeg kunne komme i gang med de fleste ting altså, så jeg

ikke sad og kedede mig i skolen. Så når jeg havde hende, så fik jeg også lavet nogle ting. Og det synes jeg bare var

dejligt, så jeg ikke sad og hang hele skoledagen ud.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 30


Indsigt II: Indlæringsvanskeligheder - Delkonklusion

Omsorgssvigt fører til permanent stress

Smerter dulmes med misbrug

Koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt

Svage faglige ressourcer

Praktisk frem for teoretisk undervisning

Ønsker undervisning koblet med fysisk aktivitet

Ser underviseren som omsorgsperson

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 31


Svage dialogiske ressourcer

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 32


Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer

Et gennemgående træk i respondenternes familier er, at

forældrene er lavt uddannede eller ufaglærte. Desuden er

der en del førtidspensionister blandt forældrene.

Skolegang, uddannelse og/eller fritidsinteresser

såsom sport og musik har ikke været temaer, der blev

drøftet særlig ofte eller tilskyndet til i de fleste af

hjemmene, hvor dagligdagen har været fyldt op af mere

kortsigtede problemstillinger.

I en Amerikansk undersøgelse fandt sociologen Annette

Lareau en skarp opdeling mellem børneopdragelsen i det

hun kalder ”Middle Class” og ”Poor” familier.

Kort fortalt opdrager de såkaldte ”Middle Class” forældre

deres børn ved hjælp af en teknik Lareau kalder

”quizzing”. Det indebærer, at forældrene blandt andet

udspørger børnene om stort set alle deres aktiviteter, og

følger med i hvordan det går med for eksempel forholdet

til klassekammeraterne, den nye matematiklærer,

lektierne i engelsk eller blokfløjtetimerne. De knaster, der

måtte opstå mellem barnet og de personer og aktiviteter,

der agerer i barnets liv udenfor hjemmet, bliver dermed

taget op til drøftelse og bearbejdet i fællesskab. Barnet

lærer på denne måde at navigere og opløse knasterne

igennem vedholdende dialog – også når der er modgang.

Barnets evne til at gå i dialog med andre mennesker, og

til at føle sig berettiget til at have behov og ytre dem,

bliver på denne måde trænet. Barnet lærer på denne

måde, hvordan man sætter sig selv igennem i mødet med

andre mennesker, og hvordan man opnår resultater

igennem dialog. Dette fører til det, der også kaldes

”praktisk intelligens” – evnen til at vide, hvad man skal

sige til hvem, hvornår og hvordan for at opnå det man vil.

Børnene lærer med andre ord at knække de sociale koder.

Vi har i denne undersøgelse fundet, at langt størstedelen

af respondenterne netop mangler ”praktisk intelligens”.

Faktisk ser problemet endda ud vil at være mere

omfattende i disse familier, fordi familiernes interne

problemer har betydet, at dialogen er blevet endnu

mere brudt på grund af skænderier, vold misbrug,

skilsmisser m.v. Familiernes kommunikationsmønstre har

givet respondenterne en adfærd, hvor de fraviger

konstruktiv dialog i de fleste af livets situationer, inklusive

undervisningssituationer. Vi kalder dette ’svage

dialogiske ressourcer’ og beskriver i det følgende, hvilke

konsekvenser det har for respondenterne.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 33


Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer

To opdragelses-stile

”Middle Class”

Forældrene er engagerede i barnets aktiviteter – udspørger, følger med, nurser talenterne, træner specifikke situationer og

barnets evne til at tackle udfordringer igennem dialog.

Barnet udvikler evnen til at begå sig og opnå resultater. Barnets selvværd stimuleres, og det får en følelse af ”berettigelse” til

at gå aktivt og vedholdende ind i situationer og få noget ud af dem.

Barnet trænes i at ”kende reglerne” og i at kunne bruge dem til sin fordel i forskellige situationer. Barnet får herved trænet sin

praktiske intelligens.

”Poor”

Forældrene overlader barnet mere til sig selv og ser eksempelvis barnets aktiviteter udenfor hjemmet som noget eksternt, de

ikke blander sig i. Forældrene ser endvidere barnets talenter som ”personlighedstræk” i stedet

for potentiale, der kan stimuleres.

Konsekvensen er, at barnet ikke får den fornødne indføring i at aflæse andre mennesker og forstå de implicitte spilleregler, der

er mellem mennesker. Barnet kommer til at mangle ”praktisk intelligens”, og dermed evnen til at

kunne begå sig i bredere sociale sammenhænge.

Eksempler på brudt dialog i familierne

”Jeg ved ikke hvorfor, men vi har aldrig rigtig talt sammen i min familie.”

”Vi snakker aldrig sammen. Heller ikke med min papfar. Jeg er bare derhjemme, men jeg siger ikke noget.”

”Min mor er en engel. Hun hjælper rigtig mange folk, men hvis man ikke behandler hende ordentligt, så lukker hun bare ned.”

”Da jeg var 17 blev jeg uvenner med min far. Jeg ved ikke helt hvorfor, men han bad mig bare om at flytte. Så det gjorde jeg.”

”Lige nu kan jeg ikke snakke med min mor. Jeg har så meget vrede på hende, så det

kan jeg ikke.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 34


Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer

Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring

Lavt reflektionsniveau og kort lunte

Mange respondenter kan ikke overskue konsekvenserne af

deres valg og handlinger, da de ikke er trænet i at stille

spørgsmål og afveje faktorerne i en given situation. De

tager beslutninger – som at holde op på en uddannelse

eller et arbejde – i affekt uden hensyn til, hvad det

betyder for deres fremtid. Ofte fører den mindste

uoverensstemmelse med en underviser, medstuderende,

chef eller kollega til, at de går deres vej uden at søge

forsoning.

Desuden udviser de generelt en udtalt mangel på evne

eller initiativ til at indhente relevante oplysninger, når de

skal foretage livsvalg. Et eksempel herpå er den ene af

respondenterne, der har opgivet sin drøm om at blive

politimand, fordi hun har et hidsigt temperament. Hun har

ikke undersøgt, om man eksempelvis kan gøre noget ved

temperamentet. En simpel dialog med en vidensperson

kunne have afdækket dette.

”Jeg tror, jeg bliver her på produktionsskolen den tid man

kan være her. Så overvejer jeg at tage på gymnasiet

bagefter. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor.”

Opgivelse og passivitet

Sammen med det lave refleksions niveau hører opgivelse

og resignation. Respondenterne føler sig magtesløse

overfor situationer de ikke kan overskue, og har ikke de

fornødne sociale kompetencer til at gå i dialog med

forskellige aktører. Da de føler sig ekstremt sårbare

overfor nederlag og afvisning, trækker de sig hellere

hurtigt tilbage frem for at blive vedholdende og gå ind i

konflikter, udrede misforståelser og risikere endnu en

oplevelse, der underminerer deres allerede lave selvværd.

Dette er medvirkende til, at de driver rundt uden at få

greb om livet, og en af årsagerne til at de ofte falder fra

uddannelser/jobs m.v. Citatet nedenfor er et godt

eksempel herpå.

”På produktionsskolen var der en lærer. Han havde så

mange elever, at han havde så lidt overskud og var

stresset hele tiden, vil jeg tro. Efter et halvt år blev vi

uvenner. Så kom vi til et møde, hvor jeg sagde til ham,

du lærer mig jo ikke en skid. Du kommer jo ikke når jeg

spørger dig. Jo, det synes han godt nok at han gjorde.

Nej, du gør ikke – og da han så sagde, at det synes han

nok han gjorde, så rejste jeg mig op og gik.”

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 35


Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer

Konsekvenser i forhold til uddannelse og læring

Manglende tro på hjælp

”Jeg tror ikke på, at nogen fra kommunen kan hjælpe

mig. De har jo aldrig hjulpet mig før, så hvorfor skulle de

gøre det nu?”

Ovenstående citat er sigende for et stort antal af

respondenterne, der har oplevet manglende interesse,

misforståelser og i mange tilfælde direkte afvisninger, når

de har appelleret til hjælp i form af kontaktperson og

lignende. De oplever ikke, at de bliver forstået og taget

alvorligt af skolen og kommunen, så de vender sig mod

andre kanaler – såsom familien og vennerne – der i de

fleste tilfælde ikke har ressourcerne til at afhjælpe

situationen eller udpege konstruktive, realistiske løsnings-

modeller. En del af problematikken er endvidere, at de

nok ikke spørger på den måde, som omgivelserne

forventer det. Citatet nedenfor et godt eksempel på en

pige, der gerne vil have hjælp til alle de problemer hun

har derhjemme, men det er ikke dét hun får spurgt om:

”I skolen var jeg rigtig slem til at sige, at jeg ikke kunne

finde ud af tingene, men det kunne jeg godt. Det var nok

et råb om hjælp. ”Jeg forstår ingenting, vil I ikke godt

hjælpe mig!”. Lærerne vidste godt, at jeg kunne finde ud

af det faglige, så jeg regnede med de kunne regne ud, at

jeg gerne ville have hjælp til mine andre problemer.”

Svage faglige kompetencer

Hele adfærdsmønsteret udmønter sig i svage faglige

kompetencer, der tynger respondenternes videre færd, og

gør det tiltagende svært for dem, at bryde mønsteret fra

den sociale arv.

Oddsn’e mod læring er store, når man hellere giver op end

stiller spørgsmål, og når man undviger opmærksomhed for

at slippe for negative oplevelser såsom irettesættelser

m.m.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 36


Indsigt III: Svage dialogiske ressourcer - Delkonklusion

Svage dialogiske ressourcer Udfordringer Konsekvenser

Svag praktisk intelligens

Lavt refleksionsniveau

Kort lunte

Opgivelse og passivitet

Manglende tro på hjælp

Svage faglige

kompetencer

Har svært ved at knække de sociale koder

Mangler overblik og handlemuligheder i

forhold til egen situation

Går væk uden at få løst problemerne

Deres situation bliver mere

og mere uoverskuelig

Opsøger ikke hjælp, men kan ikke

komme videre i livet uden

Mangler selvtillid i forhold til indlæring

– det kræver underviserens tålmodighed

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 37


Appendiks

– inspiration fra felten til det videre arbejde

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 38


Inspiration til det videre arbejde - Få eleven til at føle sig velkommen

Undervejs i samtalerne med respondenterne er vi stødt på

mange eksempler på god praksis – idéer, forslag, samt

anekdoter om hvornår læring har fungeret optimalt for

dem. Disse eksempler videregiver vi her som inspiration til

det videre arbejde med at opkvalificere unge ufaglærte

ledige.

Case

En ung mand fortæller om den dag han begyndte på Job og

Kompetencecentret. Sagsbehandleren, der tog imod ham

viste ham rundt på centeret, men uden at nævne, hvor han

måtte være og hvad han måtte bruge og hvordan. Derfor

turde han ikke bruge computerrummet, og vidste ikke hvor

han skulle gøre af sig selv, og hvad der i øvrigt blev For-

ventet af ham de første par dage.

Idé

Vis den nye elev rundt med det samme og få vedkom-

mende til at føle sig velkommen ved at præsentere ham for

relevante personer, anvise brugen af faciliteter og andre

nyttige informationer.

Lav eventuelt en velkomstpakke eller en anden form for lille

”ritual”, der giver eleven noget rart med hjem og giver

vedkommende følelsen af, at dette er et sted, der vil give

ham noget.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 39


Inspiration til det videre arbejde - Lær eleven at få styr på vreden

Case

En forsagt respondent havde i mange år problemer med

at fungere på sin skole på grund af ukontrollable vredes-

udbrud, der ødelagde hans forhold til lærerne og de andre

elever.

I forbindelse med et skoleskift mødte han en lærer, som

sagde til ham, at han godt kunne lære at styre sin vrede.

Læreren gav ham nogle konkrete anvisninger til, hvad han

kunne gøre, når han mærkede vreden indeni.

For at berolige sig selv skulle han eksempelvis sidde med

en blød bold i hver hånd og arbejde med dem under

bordet, indtil han var blevet mere rolig. Hvis det ikke

hjalp, kunne han til enhver tid gå udenfor og klatre i

træer, indtil vreden var stilnet af.

Idé

Erkend at vreden er en del af mange elevers liv og måske

en af de største udfordringer. Tal med dem om vreden,

lær dem at mærke hvornår dialogen er brugt op og giv

dem midler – for eksempel fysiske øvelser – til at

kanalisere vreden på andre måder.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 40


Inspiration til det videre arbejde - Gør matematikken konkret

Mange respondenter har svært ved matematik – de føler

det er for abstrakt og ikke vedkommende for dem.

Case

Én respondent havde aldrig kunnet lære matematik i

skolen, fortalte han. Men da han blev lærling indenfor et

håndværksfag han brændte for, kunne mester godt lære

ham matematik, dels fordi det havde med de konkrete

håndværksmæssige opgaver at gøre, og dels fordi mester

var tålmodig og ikke gav op, selvom lærlingen ikke forstod

det med det samme - ”så prøvede han bare at forklare

mig det på en anden måde og en anden og en anden,

indtil det begyndte at dæmre for mig.”

En anden pointe er her, at respondenten nu kunne se

relevansen af at lære matematik og derfor var mere

motiveret.

Idé

Forbind matematikken med konkrete, gerne håndværks-

mæssige opgaver, som eleven kan se meningen i. Gerne

igennem fysisk håndgribelige genstande.

Vær desuden tålmodig og vis ikke irritation, hvis eleven

ikke forstår lærdommen med det samme. Respondenterne

er meget følsomme overfor vrede og skæld ud. Prøv med

andre forklaringsmodeller.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 41


Inspiration til det videre arbejde - Frustrationsudtømning

Case

En respondent havde koncentrationsproblemer i folke-

skolen og kunne ikke samle sig i timerne, selvom hun

gerne ville lære noget. Problemerne og tankerne fyldte for

meget og hun følte sig misforstået af lærerne, som troede

hun var uinteresseret.

På et tidspunkt fik hun en kontaktperson på skolen, der

tog hende ind til en snak hver morgen, hvor hun kunne

give los for alle de ting, der fyldte hendes tanker. Snakken

kunne nogle gange tage to timer, men de var godt givet

ud, for resten af dagen kunne hun bedre følge med i

undervisningen og klarede sig betydeligt bedre i skolen

efter dette. ”Når jeg havde fået luft dér om morgenen, så

kunne jeg godt koncentrere mig om at lære noget.”

Idé

Hav føling med hvordan eleverne har det om morgenen,

når de møder ind. Skab en funktion eller en facilitet, hvor

de kan begynde dagen med en frustrationsudtømning, så

de har hovedet fri til lærdom resten af dagen.

Det kan eventuelt klares ved en runde i klassen, hvor

eleverne får lov til at fortælle, hvordan de har haft det

siden sidst. Det kan være med til at åbne dem op for

hinanden og give legitimitet til, at man taler om sig selv

og lytter til hinandens problemer.

Det er dog ikke sikkert, at alle har lyst til at udtømme sine

problemer foran alle klassekammeraterne, så vær

opmærksom på, om nogen har brug for en mere privat

snak med læreren eller eksempelvis en elev-buddy.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 42


Inspiration til det videre arbejde - Sæt hurtigt ind overfor mobning

Mange respondenter oplever problemer med grupperinger,

marginalisering og mobning, som gør det ubehageligt for

den enkelte at gå i skole og som de udsatte selv har svært

ved at håndtere.

Case

En af de piger vi mødte på produktionsskolen var på vej

hjem i raseri over en anden elevs nedgørende kommentarer

til hende. Hun var ked af det og havde allerede tænkt

tanken, at hun måske slet ikke ville komme tilbage. Men

læreren nåede at stoppede hende inden hun gik og spurgte,

hvad der var galt. Hun forklarede om episoden med den

anden elev. Læreren reagerede ved at tage hende og den

anden elev til samtale med det samme, få snakket om

episoden og få ham til at sige undskyld og love, at han ikke

ville opføre sig sådan igen.

Idé

Vær hurtig til at fange uoverensstemmelser mellem eleverne

og tag en snak med dem for at finde ud af, hvad der fore-

går. Sørg for at guide eleverne til at sige undskyld og hjælp

dem med at løse problemerne. På denne måde trænes

dialog og grænsedragning for eleverne og underviseren

sætter sig i respekt på en omsorgsfuld måde.

Husk at eleverne har behov hjælp til at udvikle deres

relationer og dialogiske ressourcer.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 43


Inspiration til det videre arbejd - Tag hånd om socialiteten

Langt de fleste respondenter svarer, at det er forholdet til

skolekammeraterne, der er det vigtigste i forhold til at

trives i skolen.

Case

En pige fortæller, at der startede en ny dreng i hendes

klasse og at hun med det samme følte, at de ikke kunne

sammen. Hun undgik ham. Men på en rejse til Slovakiet

med skolen kom hun til at sidde ved siden af ham i

bussen og fandt ud af, at de havde meget til fælles

alligevel og det ændrede hendes syn på ham.

Idé

Giv eleverne oplevelser de kan dele og lav sociale

aktiviteter, hvor kortene kan blandes på nye måder. Det

kan være studierejser indenfor Danmarks grænser,

mindre udflugter eller konkret teambuilding i klasserne.

Sørg for, at det ikke er de samme elever, der går sammen

hele tiden.

Lav fysiske aktiviteter og lege, hvor eleverne kan lære

hinanden at kende og socialisere på nye måder i mere frie

rammer. Gerne som element i undervisningen, når det er

muligt.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 44


Inspiration til det videre arbejde - Visualisér elevernes fremtid

Mange af de unge ufaglærte ledige har idéer om, hvad de

gerne vil blive, men kan ikke se vejen frem til målet,

hvilket begrænser deres handlemuligheder og

demotiverer dem.

Case

En af de respondenter vi mødte i undersøgelsen ville

gerne være tømrer. Det krævede ifølge ham selv, at han

flyttede hjemmefra, og det krævede igen at han solgte

sine knallerter inden han kunne komme i gang med

uddannelsen. I løbet af samtalen med ham bliver det

tydeligt, at han ikke selv har tænkt på – eller er blevet

udfordret af andre – i forhold til, at der kunne være flere

handlingsstrategier for ham. Han havde ligesom låst sig

fast på nogle få.

Idé

Lav en udredning af hver enkelt elevs fremtidsplaner.

Udspørg dem grundigt om, hvad de kunne tænke sig at

ende med at lave og hvad de mener, forhindrer dem i

det på nuværende tidspunkt.

Visualisér, eksempelvis med tegninger på et stykke

papir, sammen med eleven hvordan deres liv ser ud, når

de har nået endemålet som f.eks. tømrer. Tegn derefter

et kort, eller et mindmap, over vejene frem til det

mål med så mange stop som muligt på vejen – store

som små.

Dette vil være medvirkende til at gøre eleverne mere

realistiske, skabe overblik og give dem mere handlekraft

til at gennemføre deres mål, herunder forhåbentlig øge

motivationen til at blive i uddannelsesforløbet.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 45


Inspiration til det videre arbejde - ”Vejlederstuen”

Case

Mange respondenter udtrykker, at de ikke føler sig

’hjemme’ på skolerne, og at de føler sig utrygge ved at

fortælle om sig selv i en formel kontekst. Derfor er de

mistroiske og holder sig i mange tilfælde tilbage, når de

mødes med sagsbehandlere og vejledere m.m. som skal

hjælpe dem.

Idé

Lav en ”hjemlig” setting – et frirum – hvor eleverne

føler, at de kan slappe af og ”hænge ud” sammen med

vejlederne. Et sted, der ikke er domineret af ringbind,

skriveborde og kontorstole, men af en atmosfære, hvor

de kan føle sig trygge. Skift de formelle omgivelser ud

med hygge, en gammel behagelig sofa, lænestole,

puder, bøger, etc.

Her kan eleverne få en uformel snak med vejlederen, når

de har lyst, eller bare komme og drikke en kop te og

sludre om løst og fast, indtil de føler sig trygge nok til at

komme ind på det, de har på hjerte.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 46


Inspiration til det videre arbejde Lektiecafé

Case

Mange skoler rundt omkring har oprettet lektiecaféer.

Det er som regel et tilbud efter skoletid til at blive på

skolen og lave lektier enten alene, eller i fællesskab og få

hjælp fra faglærere og i nogle tilfælde fra frivillige

elever.

Idé

Etablér en lektiecafé, der er åben enten hver eftermiddag

eller sjældnere efter behov, så svage elever kan få hjælp

til at forbedre deres faglige kompetencer.

Lektiecafeen kan også fungere som opholdssted og et

socialt rum, som fastholder eleverne ved at samle

socialiteten på skolen, og give eleverne mulighed for at

lære hinanden at kende under mere afslappede forhold.

Forholdet til faglærerne vil blive styrket og lærerne vil få

bedre indblik i de enkelte elevers faglige udfordringer.

Det er også her de kan ”tage en kop te” og en snak med

eleverne, om de andre personlige ting, der eventuelt

nager dem.

Hassø Consulting 2010 BILAG 1 - Identifikation af barrierer og muligheder 47

More magazines by this user
Similar magazines