Bilag 2 - Erhvervsskolen Nordsjælland

esh.dk

Bilag 2 - Erhvervsskolen Nordsjælland

BILAG 2

Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge

Projektet ledes af Erhvervsskolen Nordsjælland, i det daglige af

projektorganisationen ”Udvikling med udsigt”, med økonomisk støtte

fra bl.a. Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.

BILAG 2: Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge 0


INDSIGTER OM RESPONDENTERNE BEHOV INNOVATION/INDSATS

Mangler trygge rammer, bl.a. i familie

Vil gerne have venner, men har svært ved sociale relationer

Afbryder uddannelse, hvis de ikke føler sig set og forstået

Få succesoplevelser i folkeskolen

Personlige problemer (misbrug, familie m.v.)

Giver hurtigt op hvis forventninger ikke indfries

Svage faglige kompetencer, nogle er ordblinde

Kan lide humor og fysisk aktivitet i undervisningen

Foretrækker praktisk frem for teoretisk undervisning

Svækket hukommelse og koncentrationsbesvær

Svage dialogiske ressourcer

Lavt refleksionsniveau

Kort lunte

Opfatter læreren som en ”hjælper” – en omsorgsperson

Læreren skal være ”på min side”

Føler sig svigtet af mange voksne og ”systemer”

Jeg har behov for, at høre

til - være tryg, ses,

anerkendes og trives

Jeg har behov for, at I

kender mig – og mine

faglige og personlige

udfordringer

Jeg har behov for, at blive

hjulpet med mine faglige

udfordringer og jeg skal

kunne se Relevansen

Jeg har behov for at blive

hjulpet med mine

personlige udfordringer

Jeg har brug for en lærer,

som jeg har tillid til

Hvordan skaber vi et

tilhørsforhold med tryghed,

sunde sociale relationer og

forståelse for eleverne?

Hvordan opnår vi kendskab

til elevernes specifikke

udfordringer og imødegår

dem?

Hvordan får vi eleverne til,

at føle sig hjulpet og til at se

relevansen i uddannelsen?

Hvordan hjælper vi eleverne

ud over deres udfordringer

og løfter deres kompetencer

for at klare sig selv?

Hvordan skaber vi en

tillidsrelation mellem lærer

og elev?

BILAG 2: Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge 1


JEG HAR BEHOV FOR, AT HØRE TIL

- Være tryg, ses, anerkendes og trives

Et overvældende flertal af respondenter i undersøgelsen har brudte familieforhold,

brudte skolegange og brudte sociale relationer bag sig. De føler sig derfor

grundlæggende utrygge og mangler et sundt socialt fællesskab, der kan rumme dem og

forstå dem. Et fællesskab hvor de føler sig velkomne og som del af noget større, der

beskytter dem – ligesom det ideelt set er i en familie.

På grund af denne grundlæggende utryghed føler de sig nemt afvist og udstødt – de er

hyperfølsomme og nærlæser omgivelserne for signaler om, hvorvidt de bliver accepteret

eller ej. Som konsekvens stødes de meget hurtigt væk fra nye sammenhænge, hvis de

oplever det mindste tegn på, at der ikke er plads til dem og deres følsomhed.

•HVORDAN SKABER VI ET TILHØRSFORHOLD MED TRYGHED,

SUNDE SOCIALE RELATIONER OG FORSTÅELSE FOR ELEVERNE?

BILAG 2: Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge 2


JEG HAR BEHOV FOR, AT I KENDER MIG

- og mine faglige og personlige udfordringer

De fleste af respondenterne i undersøgelsen har haft flere nederlag end succesoplevelser

i folkeskolen. Vi har set, at det hang sammen med et svagt engagement og manglende

støtte hjemmefra, samt brud i familien og utrygge forhold på hjemmefronten. Mange har

været igennem skilsmisser, misbrug, vold, sygdom, dødsfald og opløsning i hjemmene.

Dette har ført til ringe overskud og personlige forviklinger, der overskygger interessen

for lærdom – med koncentrationsbesvær, fravær, dårlige karakterer og i mange tilfælde

mobning til følge.

Eleverne har ikke følt, at der blev taget højde for deres specifikke grunde til, at klare sig

dårligt i skolen, har følt sig misforstået, overset og uvelkomne i skolen. Særligt de, der

ikke har været heldige, at blive taget under en interesseret voksenpersons vinge under

skoleforløbet føler ikke, at de nogensinde er blevet set og hjulpet og har derfor en

indbygget antipati mod skolegang som sådan. De er hurtige til at falde tilbage på deres

rygradsreaktion om, at der alligevel ikke er plads og hjælp til dem, når de indgår i et nyt

skoleforløb og giver derfor hurtigt op.

• HVORDAN OPNÅR VI KENDSKAB TIL ELEVERNES

SPECIFIKKE UDFORDRINGER OG IMØDEGÅR DEM?

BILAG 2: Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge 3


JEG HAR BEHOV FOR, AT BLIVE HJULPET

- med mine faglige udfordringer og kunne se relevansen

Mange af eleverne har mangelfulde faglige kompetencer og føler sig uformående overfor

læring som sådan. Nogle er ordblinde eller har andre specifikke grunde til, at føle sig

hægtet af i forhold til uddannelse.

De har svært ved at sidde stille og størstedelen udtrykker, at de foretrækker

praksislæring – eksempelvis indføring i teori om mad og varmegrader, mens de står og

rører i gryden. De har nemmere ved, at koble nye informationer til hukommelsen

igennem handling end ord alene.

De er utålmodige i forhold til, at kunne se formålet og relevansen med uddannelsen og

ser nemt en fordel ved at blive væk, hvis der ikke mærkes fremskridt.

• HVORDAN FÅR VI ELEVERNE TIL AT FØLE SIG HJULPET

FAGLIGT OG TIL AT SE RELEVANSEN I UDDANNELSEN ?

BILAG 2: Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge 4


JEG HAR BEHOV FOR, AT BLIVE HJULPET

- med mine personlige udfordringer

De personlige udfordringer fylder meget i datamaterialet. Tendensen er gennemgående,

at vi har at gøre med mennesker, der mangler evnen til at gå i dialog. Udfordringer får

dem til at krympe sammen og trække sig tilbage, snarere end at komme ind i kampen.

Alternativt sætter de en hård og uindtagelig front op, som også forhindrer dialog. Mange

har en kort lunte og negativ adfærd.

Der er et udpræget lavt refleksionsniveau i forhold til konsekvenserne af egne valg og

handlinger, samt muligheder i for eksempel uddannelse og på arbejdsmarked. De evner

ikke selv at indhente nødvendige oplysninger, for at sætte sig ind i egne problematikker

og løse dem.

• HVORDAN HJÆLPER VI ELEVERNE UD OVER DERES PERSONLIGE UDFORDRINGER

OG LØFTER DERES KOMPETENCER TIL AT KUNNE KLARE SIG SELV?

BILAG 2: Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge 5


JEG HAR BEHOV FOR EN LÆRER

- som jeg har tillid til

Respondenterne i undersøgelsen har gennemgående svært ved at stole på, at andre vil

dem det godt. Det er især udpræget i forhold til autoritetspersoner som lærere. Hvis

læreren ikke viser tegn på, at være på deres side og ville hjælpe dem føler de sig hurtigt

afvist og ydmyget.

Når en lærer irettesætter dem, bliver de ofte hurtigt frastødt og usamarbejdsvillige fordi

de oplever det som sårende og derfor foretrækker de en lærer, som tager dem med

diplomati og humor.

Desuden har de en grundlæggende mistillid til voksenpersoner, der repræsenterer

”systemer”, da de netop ikke har oplevelsen af, at ”systemerne” er på deres side.

Lærere, der udviser loyalitet overfor dem som personer, snarere end ”systemet” får

deres tillid.

• HVORDAN SKABER VI EN TILLIDSRELATION MELLEM LÆRER OG ELEV?

BILAG 2: Indsigter om restgruppen Halsnæs - unge 6

More magazines by this user
Similar magazines