Indblik Juni 2012 - Faaborg-Midtfyn kommune

oyAlT bEsøg
i FAAborg
TEMA
brEddEidræTskoMMunE
Indblik
Juni 2012
#02
Årgang 7 · Juni 2012
1

I sidste uge havde vi besøg af Regentparret.
Det er der mange, der vidste – eller fandt
ud af. Der har i hvert fald været rigtig
meget omtale op til – og under – besøget.
Jeg håber, at der var nogle af jer, der fik lejlighed
til at overvære noget af besøget. Jeg
var selv med til en del af arrangementet og
det var en stor oplevelse.
Det vakte begejstring, da vi for 2½ måned
siden fik at vide, at Regentparret gerne ville
besøge Faaborg, Lyø og Avernakø som en
del af deres sommertogt med Kongeskibet
Dannebrog. Nu, hvor besøget er overstået,
er jeg glad for at konstatere, at vores forventninger
til besøget til fulde blev indfriet.
Det er en stor ting at få besøg af landets
Regentpar. Om man er royalist eller ej.
Det har været en meget stor opgave at
planlægge besøget. Og det koster penge
at have besøg – ikke mindst, når gæsterne
har 56 heste og en halv hær af gardehusarer
med. Men dette opvejes så rigeligt
af al den positive omtale og alle de gode
oplevelser, der følger med.
Vi er sjældent blevet mødt med så stor
imødekommenhed, som når vi har været
i dialog med vores forskellige samarbejdspartnere.
Der er blevet ryddet op, malet facader,
ordnet haver og pyntet butikker som aldrig
før. Faaborg har fået massiv omtale i en
stor del af landets medier – og hele 37 journalister
og fotografer var akkrediteret til at
2
indhold
Leder ........................................................ 02
Faaborg-Midtfyn - Japan tur/retur .......... 03
Breddeidræt er kommet for at blive ...... 04
Du kan også få glæde af breddeidræt ... 06
Regentparrets besøg i Faaborg .............. 08
Portræt af Borgerservice ........................ 10
Find din kommune på Facebook ........... 12
Gardehusarer var populære gæster ....... 13
Sprogprojekt i dagplejen ........................ 14
Kort Nyt ................................................... 16
lEdEr NR. 2, JUNI 2012
Et kongeskib kom forbi
dække de to dages regentbesøg. En sådan
bevågenhed er bestemt ikke hverdagskost
for en kommune som vores.
Jeg vil gerne takke alle de medarbejdere,
der har været med til at planlægge og
gennemføre besøget, vores samarbejdspartnere
i form af politi, handelsstandsforeningen,
besøgsstederne m.fl. – samt
ikke mindst de mange borgere, der var
med til at skabe en festlig kulisse for
Regentparrets besøg.
Resultatet af alle vores anstrengelser blev
et par skønne dage i Faaborg og på øerne.
Jeg håber, at den megen omtale – og selvfølgelig
ikke mindst den gode oplevelse
– kan være starten på en ny og positiv
udvikling for vores smukke købstad.
Vores politikere fik også en stor oplevelse
under Regentparrets besøg. Borgmester
og viceborgmester var værter for henholdsvis
Dronningen og Prinsgemalen i
løbet af de to dages besøg. Og hele vores
kommunalbestyrelse og deres ægtefæller
var inviteret til såvel frokost på Det Hvide
Pakhus som til reception på Dannebrog.
Vores politikere yder en stor indsats som
folkevalgte ansvarlige for vores kommune.
De bruger mange timer på forberedelse,
møder mv. Derfor er jeg glad for at deres
hverv ved denne lejlighed kunne give dem
en oplevelse ud over det sædvanlige.
Vores kommune er endnu ikke ret gammel.
Vi er i gang med vores 6. år. De to dages
koloFon
Regentbesøg i sidste uge er en begivenhed,
som vi vil huske længe – og som
forhåbentlig har givet os en god fælles
oplevelse. Fra syd til nord og fra øst til vest
i vores kommune.
I fremtiden vil Regentbesøget stå som
en oplevelse, vi tænker tilbage på med
glæde. En oplevelse, vi har til fælles.
Som sådan har besøget haft rigtig
stor værdi for vores kommune,
fordi det vil være en af de
begivenheder, der er med til
at binde os sammen. Som
er med til at skabe vores
identitet som
Faaborg-Midtfyn
Kommune.
Mange hilsner
Benny Balsgaard
Kommunaldirektør
indblik, nr. 2 – 7. årgang, juni 2012. indblik er personaleblad for alle medarbejdere ansat i Faaborg-
Midtfyn Kommune. oplag: 4.500 stk. udkommer: 4 gange om året. grafisk produktion: Lindhardt & Krull.
redaktionsgruppe: Lotte Rosgård (Fællessekretariatet) Kim Søby Jensen (Pegasus), Per Jensen (HR&I),
Helle Liedecke (Plejecenter Område Øst), Marianne Christensen (Dagpleje Nord), Berit Holst Thinggaard
(Undervisning) og Aino Faldborg (Fællessekretariatet - redaktør), tlf. 7253 1023. kontakt: Hvis du har idéer
og forslag til indholdet af Indblik, eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte
os på aif@faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj Allé
2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen
hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. næste
nummer af Indblik udkommer primo september 2012. deadline for næste nummer er 15. august 2012.

Faaborg-Midtfyn - Japan tur/retur
En del af elevuddannelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune er et praktikophold
i udlandet. Og det kan varmt anbefales at tage imod tilbuddet.
Af Mette Reus Hansen, elev i HR & Innovation
Når man bliver elev i Fabaaborg-Midtfyn
Kommune får man at vide, at det forventes,
at nye elever er klar til at rykke teltpælene
op i en måned i løbet af elevtiden – og
slå dem ned et eller andet sted i udlandet.
”Selve praktikopholdet er en del af elevuddannelsen
i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det er altså ikke en færdigpakket rejse, der
bliver serveret. Eleven får selv til opgave at
finde praktiksted, bolig og få planlagt forløbet,”
fortæller HR-chef Charlotte Hervit.
Indtil videre har der været elever i
Bruxelles, Thailand, Nordnorge, Spanien,
Skotland og Japan. Jeg ville egentlig gerne
til KL’s kontor i Bruxelles, men det kunne
ikke lade sig gøre - og så spejdede jeg efter
inspiration til at finde et andet sted. Og
det blev Japan.
respektfuld omgangstone
Kl. 9.00 spilles en lille jingle over rådhusets
højtalersystem. En jingle, som lyder
præcis som et gammelt bornholmerur.
”Jeg hed Mette-san.
Alle de kolleger man
ikke er tæt på, er man
på efternavn med.
Der bukkes dybt ved
alle hilsener”
Alle rejser sig op. Vender sig mod den
højest rangerende på kontoret, som bukker
og siger godmorgen. Jinglen spilles
igen kl. 12.15, når der er frokost og 45
minutter senere ved frokostens afslutning.
Kl. 17.30 lyder spilles jinglen for sidste
gang. Så er det fyraften.
Den japanske omgangstone er meget formel.
Man tiltaler alle med den japanske
udgave af herre, frøken og frue, som er
dit navn efterfulgt af ”san”. Jeg hed Mettesan.
Alle de kolleger man ikke er tæt på, er
man på efternavn med. Der bukkes dybt
ved alle hilsener. Det var lidt overvældende
at skulle vise en så ekstraordinær respekt.
Fantastisk arbejdsmoral
Medarbejdere i den offentlige sektor skifter
afdeling hvert femte år. Hvert eneste år
kommer der nyt personale fra andre afdelinger.
Det sker for at sikre, at alle medarbejdere
får et bredt kendskab til alle kommunens
opgaver. Mine japanske kolleger
var meget uforstående over for tanken om,
at man var samme sted i mange år - og
dermed blev ekspert inden for ét område.
Som medarbejder i den offentlige sektor i
Japan skal du nærmest begå noget kriminelt
for at blive fyret. Derfor var jeg virkelig
imponeret over den japanske arbejdsindsats
og arbejdsmoral. Jeg tænker, at vi i
Danmark blandt andet er motiverede til at
yde vores bedste, fordi vi ellers risikerer at
miste vores arbejde.
Men ikke så effektivt
Den høje arbejdsmoral gør det ikke alene.
Japanerne har også et sygefraværet i den
offentlige sektor, der er meget lavt – selv
om der ikke er fokus på området. Men det
betyder ikke nødvendigvis, at de er effektive.
Mange områder kan let effektiviseres
for at få et større udbytte. Mange sidder
med de samme opgaver og vender hver
eneste dag stakke, uden at der bliver fulgt
op på sagerne, og de bliver afsluttet.
Man løber heller ikke borgerne på dørene.
Det er ikke god forvaltningsskik i
Japan. Men japanerne sætter en ære i at
passe deres arbejde og jeg fornemmede,
at mange, uden opfordring, lever efter det
gode danske ordsprog, at arbejde bærer
lønnen i sig selv.
stor respekt for vores velfærd
Japan er langt fremme med udvikling af
robotter til velfærdsopgaver, men ikke alle
er lige glade for at benytte dem. I Japan
mener mange, at de ældre skal have meget
omsorg i form af menneskelig kontakt. Det
opfattes som uværdigt, at den ældre skal
løftes af maskiner og at en robot varetager
den personlige hygiejne. Derfor er principper,
som hjælp til selvhjælp og aktiv pleje,
ikke en del af de ældres dagligdag.
I Japan er der en stor respekt for det danske
velfærdssystem. De ved godt, at det
hænger sammen med en høj skatteprocent
og høj pensionsalder. Men alligevel
mødte jeg en stor interesse for de danske
reformer og tiltag, som sikrer velfærd for
danskere fra vugge til grav.
3

TEMA breDDeiDræt
breddeidræt er
kommet for at blive
2 års status som breddeidrætskommune har givet mange positive erfaringer
– og de fleste projekter fortsætter efter breddeidrætsperiodens udløb.
Af Theis Bavnhøj Hansen, fritidskonsulent, Plan og Kultur
Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2010 og
2011 været breddeidrætskommune. Det
betød, at vi over to år fik 3,8 mio. kr. fra
Kulturministeriet og Nordea-Fonden til
en række meget forskellige breddeidrætsprojekter.
Vi har selv investeret mindst 4,3
mio. kr. i projekterne.
De to år er nu gået og der er gennemført
20 breddeidrætsprojekter på tværs af
den kommunale organisation, foreninger,
lokalråd og en række eksterne samarbejdspartnere.
Projekterne er vidt forskellige
og den økonomiske ramme svinger fra
50.000 kr. til 1,6 mio. kr. Et udpluk af projekterne
er:
sund og klog
At være sund og klog handler om at deltagerne
får positive bevægelsesoplevelser
og gode oplevelser sammen med ligesindede
og med naturomgivelserne i Tarup/
Davinde-området som ramme. Målet har
været at skabe oplevelser, aktiviteter og
fællesskab, som kan skabe større selvtillid
og selvværd for forskellige udsatte
målgrupper. Der er skabt tre modeller
for motions- og naturkoncepter gennem
et samarbejde mellem kommunens
sundhedsafdeling, naturområdet Tarup-
Davinde I/S, tilknyttede naturvejledere og
to idrætsforeninger. Eksempler på dette
er koncepter for kompetenceudvikling af
fagpersonale i dagtilbud, idræt for overvægtige
børn eller senioridræt i naturen.
Projektet havde et budget på 98.000 kr.
Fokus på motorik og idræt
Kommunens børnehaver har haft en bred
deltagelse i projektet og deres fokus har
været motorik og idræt:
• Toftegaarden har etableret ny legeplads
med fokus på et Uderum, hvor lege,
motorik, kreativitet og pædagogik går
op i en højere enhed. Legepladsen er
4
etableret med udgangspunkt i Howard
Gardners teorier om de mange intelligenser.
• Årslev og Guldhøj børnehaver har hver
åbnet en helt ny udendørs motorikbane.
• Ringgården har opsat en indendørs
motorikskinne, som dagligt styrker og
udvikler børnene.
• Kahytten og Skovtrolden har begge etableret
en grejbank med diverse redskaber
til udendørs leg og læring.
• Kaptajngården har etableret en klatrevæg
med masser af udfordringer til
børnene.
Børnehaverne arbejder ligeledes med at
implementere idræt, motorik og fysisk
udfoldelse med faste strukturer i hverdagen.
Børnehaverne har fået blod på tanden
og fortsætter arbejdet:
• Syv børnehaver har haft personale på
efteruddannelse, og flere børnehaver
arbejder videre og planlægger at tage
flere kurser med de nye samarbejdspartnere
– f.eks. Gerlev Legepark og UCL
Lillebælt.
• Toftegaardens Børnehave arbejder på at
få et kursus for hele personalegruppen,
hvor de får endnu mere viden om børn,
motorik og bevægelse.
”Alle projekterne har
givet afsæt til at skabe
noget nyt indhold og
nogle nye rammer,
som fortsætter fremadrettet”
Theis Bavnhøj Hansen, projektleder
Projektet inden for Dagtilbud havde et
budget på 555.000 kr.
bevægelse på biblioteket
Fordybelse i bøger er ikke typisk noget,
man forbinder med idræt, men også bibliotekerne
har deltaget med to breddeidrætsprojekter.
Der er etableret en sprogbane
ved Årslev Bibliotek, som aktiverer
børnene under deres besøg på biblioteket.
Biblioteket har desuden afholdt en fortællefestival,
som indeholdt fysisk bevægelse
og uddannelse af pædagoger i fortælleteknikker.
Kort fortalt handler det om at
børnene forbinder litteraturen med krop
og bevægelse.
de unge i fokus
Projekt UngiFMK.dk har sat fokus på alternative
og sociale idrætsformer og idrætsevents
for unge. Projektet har blandet
idræt og kultur og har haft omkring 1000
børn og unge aktive i mere end 60 events
og aktiviteter. Projektet fortsætter og forventes
at blive en central platform for de
unge i kommunen. Der har været mange
streetevents med street-basket, -soccer,
-hockey, og –games med gøgl, rulleskøjter,
skaterramper mm. Parkour har også været
på programmet mange gange og er på den
baggrund ved at vinde frem i bl.a. Ryslinge
Gymnastikforening.
idrætshaller tænker nyt
Fem projekter har kørt i og omkring kommunens
idrætsfaciliteter. Her har idrætshallernes
personale gennemgået en
uddannelse med fokus på, hvordan vi
skaber mere aktivitet i hallerne. Der er sat
udviklingsplaner i gang i nogle haller - og
sund kost er blevet en integreret del af
dagligdagen i flere haller. Alt dette skulle
gerne bevirke, at hallerne bliver gearet til
at dække borgernes ændrede behov for at
dyrke idræt og motion.

Projekterne fortsætter
”Det, at vi har været breddeidrætskommune
kommer til at betyde langt mere
end de 20 projekter, der er gennemført i
forbindelse med satsningen,” siger plan
og kulturchef Christian Tønnesen. ”Vi har
haft muligheden for at arbejde eksperimenterende
med en række projekter – og
den tilgang vil vi tage med os. Derudover
har vi fået nogle gode erfaringer og succeser,
som er et værdifuldt udgangspunkt
for vores videre arbejde på området.”
At projekterne har været en succes afspejler
sig i, at der er hele 19 ud af 20 projekter,
der fortsætter i en eller anden form efter
at de to år som breddeidrætskommune
er udløbet.
”Alle projekterne har givet afsæt til at
skabe noget nyt indhold og nogle nye rammer,
som fortsætter fremadrettet,” siger
projektleder Theis Bavnhøj Hansen. ”Vi
er på nuværende tidspunkt i gang med at
vurdere, hvordan vi vil arbejde videre med
de enkelte projekter, og vi har allerede
startet nye projekter med afsæt og erfaring
i breddeidrætsprojekterne, og der kommer
helt sikkert flere i fremtiden”.
bred forankring
”Umiddelbart virker 20 meget forskelligartede
breddeidrætsprojekter som mange
og en kompliceret opgave at varetage
på blot to år, men projekterne har været
bredt godt ud i organisationen til ca. 12
projektledere/-holdere og det har helt klart
været en vigtig årsag til, at det har kunnet
lade sig gøre med stor succes,” siger
projektleder Theis Bavnhøj Hansen. ”Og
vi har ikke gjort det alene. Der har været
mange projektdeltagere ude i foreningslivet,
lokalråd m.fl., der har gjort et kæmpe
stykke frivilligt arbejde for at realisere projekterne”.
Breddeidrætsprojekterne har givet gode
erfaringer med at samarbejde på tværs af
kommunens fagsekretariater og institutioner.
Det har givet større viden og flere
kontaktflader rundt i kommunen til gavn
og glæde for det fremtidige arbejde.
”Vi har fået italesat det med at arbejde
med breddeidræt,” siger Theis Bavnhøj
Hansen. ”Det betyder, at vi i langt højere
grad har fået fokus på at skabe rammer for,
at så mange som muligt kan få mulighed
for at bevæge sig – og at bevægelse kan
tænkes ind på mange forskellige måder.
Jeg er overbevist om, at vi i fremtiden vil
få mange nye tværgående projekter med
breddeidræt som omdrejningspunkt”.
Projektets udfordringer
Den største udfordring har været at lykkes
med projekterne i en så kort projektperiode,
fordi det tager tid at skabe ejerskab til
projekterne. Denne udfordring blev skærpet
af et skift af projektleder undervejs.
”Tidspresset betød, at vi i flere af projekterne
har været nødt til at trække et større
læs, end det var planlagt,” siger projekteder
Theis Bavnhøj Hansen. ”Derfor har vi
ikke nået at få helt så mange foreninger
med i flere af projekterne, som vi havde
håbet på. En længere projektperiode ville
have øget muligheden for at skabe ejerskab
og involvere endnu flere foreningers
ressourcer og dermed nå endnu længere
ud i kommunen med nogle af projekterne”.
breddeidræt er kommet for at blive
Stort set alle breddeidrætsprojekterne har
et sigte, der går længere end til 2011.
Faaborg-Midtfyn Kommune vil også efter
2011 understøtte de igangsatte initiativer
bedst muligt og dermed forhåbentligt
være med til at understøtte den udvikling,
som såvel Breddeidrætskommissionen,
som Faaborg-Midtfyn Kommune tager
afsæt i. Det handler bl.a. om fokus på
teenagerne og andre særlige målgrupper,
fleksibel idræt, selvorganiseret idræt,
motion i naturen, fitness mm.
5

Millinge
Horne Landevej Nyborgvej
Dyreborgvej
Stenbæksvej
Bjernevej
329
6
Stensgaard
8
Faaborg
Sundvejen
43
Svanninge
Bjerge
Reventlowsvej
Fleninge
Nørresø
44
Af Theis Bavnhøj Hansen, fritidskonsulent, Plan og Kultur
du
Faaborg
kan også få glæde af
Fjord
44
44
breddeidrætssatningen
Bogentved
Svendborgvej
Nyborgvej
8
Holstenshus
8
Svendborgvej
Spanget
Gennem breddeidrætssatsningen har vi fået endnu flere muligheder
for at nyde vores kommunes flotte natur. Og dem skal vi bruge!
Faaborg-Midtfyn Kommune har en unik
natur … og masser af den. Men det alene
gør det jo ikke, at vi valfarter derud. Derfor
har vi haft stor fokus på at være helt i
front, når det drejer sig om borgernes
muligheder for daglige gå- og motionsture
i grønne områder tæt på deres bopæl, turridning
i det åbne land/skov, god adgang
til kysten mv.
Vi har lige siden kommunens start gennemført
en lang række initiativer for at
fremme borgenes adgang til naturen. I de
seneste par år har projekterne under breddeidrætssatsningen
været med til at styrke
dette arbejde – og den samlede indsats
resulterede i at vi vandt prisen som årets
Friluftskommune 2011.
”Vores ønske med de mange tiltag er at
skabe gode muligheder for at vores borgere
og besøgende kan få adgang til vores
smukke natur – og at vi kan bruge naturen
som ramme for at bevæge os,” siger fritidskonsulent
Theis Bavnhøj Hansen. ”Jeg
håber, at også mange medarbejdere vil
have lyst til at få en større viden som deres
kommune – og frem for alt nogle rigtig
gode naturoplevelser og mulighed for at
bevæge sig – ved at benytte alle de muligheder
vi har fået skabt. Så jeg vil opfordre
alle mine kolleger til at komme ud i den
Faaborg-Midtfynske natur”.
lang sammenhængende ridesti
Til ridefolket er der etableret 75 km sam-
8
Sølvbjergvej
Bøgebjergvej
menhængende ridesti, der strækker sig fra
Steensgaard i vest via Svanninge Bakker
og Holstenshuus til Brahetrolleborg i øst.
Ruten er til gavn for både lokale rideklubber,
turister og andre, som kunne tænke
sig en oplevelse i det skønne landskab.
Der er ligeledes blevet etableret 3-4 km
ny ridesti fra Ringe mod Espe, der vil give
mulighed for en rundtur på ca. 16 km lige
syd for Ringe.
”Riderute Sydfyn er et kæmpe gennembrud
for ridning og naturoplevelser på
Sydfyn. Der er lavet rigtig meget sti ved
frivillige aftaler med lodsejere,” siger Karin
Skovhus, der er biolog i Plan og Kultur.
Hun tilføjer, at ”projektet har skabt et frugtbart
samarbejde mellem kommunen, flere
lodsejere, rideforeninger, Naturturisme I/S
og Naturstyrelsen Fyn. Uden denne store
involvering fra alle parter kunne projektet
ikke have ladet sig gøre.”
Du kan læse mere om rideruterne og de
natur- og kulturoplevelser man kan opleve
på ruten via en ny hjemmeside www.riderutesydfyn.dk.
Vi får flere og flere motionsstier
Der er etableret stirundture/motionsruter
ved Horne, Allested-Vejle, Rolfsted-
Ferritslev, Årslev og Espe. De forskellige
lokalråd i kommunen ser etablering af
gang- og motionsstier for at være væsentlige
dele af deres udviklingsplaner og de er
vigtige samarbejdspartnere for realiserin-
Brahetrolleborg
Brændegård Sø
Faaborgvej
strupvej
TEMA breDDeiDræt
Krerupvej
44
Mynderup
Vester Skerninge
gen. Samarbejdet med lokalråd og andre
om at etablere lokale stier fortsætter – der
er sat en fin lavine i gang som vil rulle
videre i årene fremover.
Et eksempel på dette er etableringen af
ca. 2,5 km ny natursti langs Vindinge Å
ved Årslev og Sdr. Nærå. Stien sikrer forbindelse
fra byerne og til det rekreative
naturareal ved Tarup-Davinde. Samtidig
fungerer stien som rygrad for flere lokale
rundture ud i landskabet. Disse rundture
etableres i samarbejde med den lokale stigruppe.
Motionsmødesteder
Et motionsmødested er et samlingssted,
hvor du kan bevæge dig og være fysisk
aktiv – f.eks. kan du træne i udendørs fitnessredskaber,
du kan løbe på stier, spille
petanque, krolf, beachvolley mm. - og der
er også mulighed for at hygge sig ved
borde og bænke og måske endda grille.
4 steder i kommunen har breddeidrætsprojektet
støttet udendørs motions- og
fitness-områder:
• Horne: Motionstræfpunkt – udendørs
fitness.
• Nr. Broby: Udendørs motionsområde
• Vester Åby: Den røde sti – en sanse- og
aktivitetssti
• Korinth: Udendørs fitnessområde (er
under opbygning).
”I forbindelse med breddeidrætssatsnin

gen var der mange foreninger og lokalråd,
der søgte om midler til at udarbejde motions-
og legepladser,” siger fritidskonsulent
Theis Bavnhøj Hansen. ”Det var meget
positivt at se så stort engagement for
mere aktivitet i lokalsamfundene – og det
lover absolut godt for den videre udvikling
inden for dette område. Nr. Broby åbnede
et fantastisk motionsområde den 2. juni
2012 med udgangspunkt i Fritidscentret/
klubhuset på Egeballe, hvor der er én km
lang løbesti og motionsredskaber for både
børn og voksne”.
For at gøre det nemmere at være selvorganiseret
motionist, er der ved tre idrætshaller
investeret i fleksible skabsløsninger, der
skal gøre det mere tilgængeligt at komme
og benytte idrætsfaciliteter og udendørs
motionsfaciliteter i sammenhæng med
hinanden. Her er det muligt at låse sit tøj
inde i skabe i hallen ganske gratis samt at
benytte badefaciliteter. De tre idrætshaller
er Bøgebjerghallen, Faaborg Fritidscenter
og Allested-Vejle Fritidscenter.
Fremtidens grønne motion
Et par af breddeidrætsprojekterne har
arbejdet med at sætte fokus på alle de
grønne områder og den fremtidige planlægning
og udvikling af dem. Det er alt fra
stier og legepladser til parker og boldbaner.
Det er en meget kompleks størrelse
at lave strategier for, og det er emner, som
mange har en holdning til, og kunne tænke
sig at inddrage i deres indsatser. Der lavet
analyser og blevet holdt dialogmøder med
borgerne, og resultaterne er formuleret i
en Parkstrategi.
Ringe og to landsbyer er udvalgt til at
få udarbejdet grønne helhedsplaner. De
to landsbyer er Nr. Broby-Brobyværk og
Kværndrup. Det er to-tre aktive lokalsamfund,
så der er blevet indsamlet mange
informationer om de projekter, der er i
gang i områderne og desuden har der
været afholdt opstartsmøder i lokalsamfundene.
I Kværndrup blev indsamlingen
af informationer og opstart bundet op
på den igangværende byfornyelsesproces
og de tilhørende projekter for at skabe en
bedre synergi og sammenhæng.
Borgerinddragelse er utroligt vigtigt og
givende, men også noget der tager lang
tid. Samtidig er det vigtigt at lytte og nogle
gange tilpasse projekter ind i en igangværende
og lokalt forankrede processer i
lokalsamfundene. Disse udfordringer har
været med til at forsinke processen, men
har samtidig styrket arbejdet med vigtig
viden. Planerne vil komme til at ligge på
kommunens hjemmeside, når de bliver
politisk godkendt.
Fakta
Tre projekter om bynære motionstilbud,
stier og planlægning af bevægelse i byen
har haft et samlet budget på ca. tre mio. kr.
Riderute Sydfyn er et samarbejde mellem
Faaborg-Midtfyn Kommune, flere lodsejere,
Naturturisme I/S og Natur-styrelsen
Fyn. I aftalen ligger, at samarbejdet skal
være med til at fremme lignende koncepter
andre steder. Samarbejdet med
Riderute Sydfyn er formaliseret og fortsætter
i minimum fem år. Der vil også kunne
ske udbygning af rutenettet.
Riderute Sydfyn har haft et samlet budget
på 735.000 kr. hvor dette projekt har bidraget
med 300.000 kr. Resten er eksterne
midler i form af tipsmidler, LAG og bidrag
fra Naturturisme I/S og lodsejerne.
Friluftsstrategien fra 2008 og de indsatsområder,
der blev lagt som pejlemærker
har været utroligt givtige for, at Faaborg-
Midtfyn Kommune er kommet så langt
på friluftsområdet. Indsatsområderne er:
• Adgang til landsskabet, skov, kyst
og øhavet
• Bynære rekreative områder
• Markante friluftstemaer – herunder turridning
og søsport
• Naturformidling og profilering
• Brug og beskyttelse af naturen går
hånd i hånd.
7

10.00
15.35
FAAborg · onsdAg dEn 6. Juni
Dannebrog ankommer til havnen
i Faaborg.
Regentparret besøger Film Fyn
og overværer optagelse til Far til
Fire film, hvor Nils Olesen ryger i
vandet.
8
10.25
Havnen var fyldt med tilskuere
og flag.
22.00
Dannebrog forlader Faaborg under
sang og fakkeloptog.
10.30
Karetturen begynder fra havnen
og går gennem de menneskefyldte
gader til administrationsbygningen.
10.00
AVErnAkø · TorsdAg dEn 7. Juni
Regentparret ankommer med chalup
til Korshavn på Avernakø.
10.55
10.45
royalt besøg
i Faaborg
Et festklædt Faaborg med gaderne fyldt af
glade mennesker tog onsdag den 6. juni imod
Dronningen og Prinsgemalen, da de besøgte
Faaborg som en del af deres sommertogt med
Kongeskibet Dannebrog. Dagen efter var vores to
øer Avernakø og Lyø værter for et mere uformelt
besøg, som bestemt ikke var mindre festligt.
Gardehusarerne i opstilling i
Rådhusgården.
Regentparret går fra Majtræet i
Avernak til Den Lille Kunsthal.
11.00
Borgmester Hans Jørgensen byder
officielt velkommen og overrækker
Regentparret en skulptur af kunstneren
Keld Moseholm.
11.45
Der hilses på øens beboere
inden frokost på gårdspladsen i
Præstegården.

11.35
Regentparret besøger Prices Have
Plejecenter for at høre om velfærdsteknologi.
13.30
Ankomst til Lyø.
14.05
lyø · TorsdAg dEn 7. Juni
Dronningen hører om samarbejde
mellem gymnasiet og folkeskolen
på Faaborg Gymnasium.
14.00
Regentparret prøver om
Klokkestenen lever op til sit navn.
14.10
Prinsgemalen overtrækker chokolade
hos Konnerup Chokolade.
14.45
En lille pige overrækker blomster til
Dronningen under gåtur.
14.25
Dronningen besøger Eldan
Recycling.
15.00
Kaffe med beboerne på Lyø.
15.05
Dronningen hører et stykke akustisk
musik fra 1700 tallet på
Øhavsmuseet.
16.00
Afgang til Kongeskibet Dannebrog.
9

Væk fra skranken,
ud på gulvet
og ind på nettet
I Borgerservice mærker den enkelte medarbejder digitaliseringen af det
offentlige helt tæt på. Hverdagen er under konstant forandring, og specialisten
bag skranken skal nu ud på gulvet og hjælpe borgeren med at
hjælpe sig selv på internettet.
Anne Kirsten, Susanne og Pia ved foto-automaten til pas og kørekort i Ringe.
Pia Normann Jensen, der til daglig arbejder
i Team Folkeregister i Ringe fortæller:
”Vi har alle sammen været på kursus hos
KL for at lære at blive digitale ambassadører
og ”floorwalkers”. Vi vil hellere kalde os
for ”borgerguider”, når vi er ude på gulvet
i Borgerservice og hjælper borgeren med
digital selvbetjening.”
Uddannelsen som digital ambassadør og
borgerguide går ud på, at medarbejderen
kender de digitale løsninger og har en god
it-pædagogisk tilgang til at hjælpe borgeren
over på de digitale løsninger.
10
”I stedet for at lange en fisk over disken,
lærer vi dem at fiske selv”, som chef
for Borgerservice Anne Kirsten Andersen
udtrykker det. ”Og mens alle har uddannelsen
i frisk erindring, starter vi op med at
komme ud på gulvet hver torsdag formiddag”,
fortsætter Anne Kirsten.
de digitale folkepensionister
”De nye folkepensionister får ikke længere
et ansøgningsskema med posten. Og vi
udleverer også meget nødigt et til dem,
når de møder op hos os personligt. De er
65 år, og mange af dem er allerede digitale
i forvejen, så vi hjælper dem med at udfylde
ansøgningen på nettet”, siger Susanne
Engberg fra Team Opkrævning i Faaborg.
Pia supplerer: ”Det er værre med de unge.
De er ikke bange for at trykke på knapperne,
men de forstår ikke vores sprog og
ved f.eks. ikke, hvad en forskudsopgørelse
er, så det er en helt anden opgave.”
Den nye måde at yde service på er en
tilvænning for både medarbejderen og
borgeren. Pia fortæller, at fokus er på de
svage, som har brug for hjælp til at bruge
de digitale løsninger. En ekspedition, som
før tog fem minutter, kan nemt tage op til
20 minutter, fordi det er vigtigt, at borgeren
lærer at klare sig selv.
nemid og skAT
Den nye digitale signatur NemID banede
vejen for selvbetjeningen på nettet.
Borgerservice i Faaborg og Ringe udsteder
hver dag nye NemID til borgerne og hjælper,
hvis der er problemer med NemID.
Signaturen er vejen ind til de digitale
løsninger på nettet, som mange mennesker
f.eks. kender fra netbank og SKATs
hjemmeside.
”Vi samarbejder en del med SKAT og har
lige holdt et kursus for borgere sammen
med SKAT. Før i tiden kom SKAT hos os og
gjorde arbejdet for borgeren. Nu hjælpes
vi ad og underviser borgerne i logge ind i

deres skattemappe med NemID, så de kan
klare sig selv næste gang”, siger Susanne.
Udbetaling
Danmark
udbetaling danmark er en ny offentlig
myndighed, der får ansvaret for:
• Tilskud til børnefamilier - børneog
ægtefællebidrag, børnetilskud,
børne- og ungeydelse.
Flyttes den 1. oktober 2012
• Barselsdagpenge.
Flyttes den 1. december 2012
• Boligstøtte.
Flyttes den 1. marts 2013
• Folkepension.
Flyttes den 1. marts 2013
• Førtidspension.
Flyttes den 1. marts 2013.
Tilbage i borgerservice bliver:
• Pas og kørekort
• Telefonomstillingen
• Opkrævning af gæld
• Kontrolenheden for socialt bedrageri
• Folkeregisteret – f.eks. flytning,
vielser og sygesikring
• Kropsbårne hjælpemidler
– f.eks. bleer, støttestrømper og lign.
• Personlige tillæg til pensionister
– f.eks. til tænder og briller
Fra 42 til 29
I løbet af efteråret 2012 og foråret 2013 forsvinder
13 medarbejdere fra Borgerservice
til Udbetaling Danmark, og der er 29 tilbage
i Faaborg og Ringe.
Udbetaling Danmark får fem centre i
Danmark, og Region Syddanmarks center
skal ligge i Haderslev. Der bliver ingen personlig
betjening af borgere i centrene, og
det hele kommer til at foregå via telefonen
og internettet.
Anne Kirsten fortæller: ”Ingen er begejstrede
for at skulle til at køre på arbejde
i Haderslev, så det er en svær proces. Vi
er gået i gang med at øve os og har siden
februar været skilt ad, så de medarbejdere,
der skal væk, ikke længere sidder ved
”i stedet for at lange en fisk over
disken, lærer vi dem at fiske selv”
skrankerne. Et helt år i separation er hårdt
for en afdeling, og ikke alle trives med
forandringen og savner f.eks. at arbejde
ved skranken.”
Fra specialist til generalist
Når opgaverne og specialisterne forsvinder
til Udbetaling Danmark, skal de medarbejdere,
som er tilbage, stadig have
en generel viden om opgaver, som ikke
længere er kommunens.
Susanne og Pia fortæller: ”Vi kan ikke vide
det hele mere. Det giver usikkerhed hos
den enkelte, og man kan let komme til at
føle sig dum. Vi skal vænne os til, at det
er i orden, at vi ikke lige kan ryste svaret
ud af ærmet og skal til at slå op i en vejledning
på nettet eller ringe til Udbetaling
Danmark. Så det bliver en fælles læring
sammen med borgeren. Det er svært for
borgerne at forstå, at nogle opgaver er
flyttet. Mange tror stadig, at vi har skatteopgaverne,
selv om de blev flyttet til SKAT
i 2005.”
9.000 pas og kørekort
På ét område får de fleste af os stadig
brug for at komme i Borgerservice.
Borgerservice udsteder ca. 9.000 pas og
kørekort om året,
og på grund af
sikkerheden skal
borgeren møde
personligt op. Når
borgeren er mødt op, er resten af arbejdet
digitaliseret og papirløst.
”Borgeren skriver under på en skriveplade,
vi skanner fingeraftryk og tager et foto,
som bliver overført digitalt. Borgeren skal
ikke udfylde et ansøgningsskema, og alt
bliver sendt digitalt videre”, fortæller Pia,
og tilføjer, at der ofte følger ros med fra
borgeren, som synes, at det hele er meget
nemt.
11

12
Find din
kommune
på Facebook
Gå ind på www.facebook.com/faaborgmidtfyn
og "Synes godt om" Faaborg-Midtfyn
Kommunes officielle Facebookside
Så kan du på en nem og uformel måde
komme i dialog med andre om emner, der
vedrører Faaborg-Midtfyn Kommune.
Du kan også finde aktuelle servicemeddelelser
fra os om f.eks. aktuelle begivenheder,
vejarbejde, tømning af skraldespand,
høringer, offentliggørelse af planer og lign.
www.facebook.com/faaborgmidtfyn
Scan QR koden her eller gå ind på
www.facebook.com/faaborgmidtfyn.

Gardehusarer var
populære gæster
56 heste, 50 værnepligtige og 20 befalingsmænd
var en del af det royale besøg.
Gardehusarerne ankom allerede søndag
den 3. juni og de følgende to dage
blev brugt på at øve den karettur, som
fandt sted under Regentparrets besøg i
Faaborg.
Gardehusarerne var således synlige i gadebilledet i dagene op til
besøget – og i forbindelse med deres prøveridt om mandagen
red de forbi Prices Have Plejecenter, hvor mange beboere stod
klar med gulerødder og gammel dansk til henholdsvis heste og
gardehusarer.
Tirsdag aften inviterede de alle interesserede til Åbent hus i
de midlertidige stalde på Cirkuspladsen. Arrangementet tiltrak
mange mennesker – og der var en fantastisk stemning.
”Om mandagen
red de forbi Prices
Have Plejecenter,
hvor mange beboere
stod klar med
gulerødder og
gammel dansk til
henholdsvis heste
og gardehusarer”
13

Af Sine Kjær Eriksen, sprogvejleder, Dagplejen
Gennem det seneste års tid har Dagplejen
gennemgået store forandringer. Tre selvstændige
områder er samlet i én fælles
Dagpleje med 220 professionelle dagplejere,
der hver dag arbejder med omkring
800 børns udvikling og læring.
”Vi er midt i en proces, hvor vi bevæger os
fra at være en række enheder til at være en
helhed,” siger lederen af Dagtilbud, Tina
Teglgaard. ”Overskriften er professionalisering
af Dagplejen, og det stiller store
forventninger til dagplejernes faglighed
og kompetenceudvikling. Én af de måder,
vi arbejder med udvikling og forandring i
Dagplejen, er igennem projekter”.
styrket indsats for sprog
Et af de projekter, der er med til at styrke
dagplejernes faglighed, er projektet
Sproglig indsats i Dagplejen, som har til
formål at øge kvaliteten og kvantiteten af
sprogarbejdet i Dagplejen, hvilket blandt
andet har medført ansættelse af en sprogvejleder
for at sikre et målrettet og systematisk
arbejde med sprog.
”Vi vil sikre, at sprogarbejdet i Dagplejen
har et højt fagligt niveau ved, at dagplejerne
får ny viden om teori og forskning
inden for sprogområdet - samt konkrete
metoder til arbejdet med børns sproglige
udvikling,” siger sprogvejleder Sine Kjær
Eriksen.
En del af den sproglige indsats i Dagplejen
udmøntes gennem mindre sprogprojekter
i dagplejernes netværksgrupper. I et
sådant projektforløb sættes der typisk
fokus på et bestemt sprogligt tema over
en periode på 3-4 måneder. Dagplejerne
arbejder med emnet i det enkelte dagplejehjem
og i deres netværksgruppe, og de
14
Projekter styrker
dagplejeres faglighed
Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune har været igennem en massiv forandringsproces i det seneste år.
Udvikling og dagplejernes professionalisme har været i centrum – og et vigtigt aspekt i processen er en
række projekter, som styrker dagplejernes faglighed.
mødes tre gange i forløbet med sprogvejlederen.
Her arbejdes der teoretisk med
emnet gennem oplæg og samtaler med
fokus på videndeling, faglig refleksion og
sparring.
Frem med bøgerne
Et af sprogprojekterne finder sted i dagplejecenteret
Solstrålen i Ringe. Her har
næsten 40 dagplejere arbejdet med projekt
Dialogisk læsning, som har til formål
at støtte børnenes sproglige udvikling.
Dialogisk læsning er en forskningsbase-
Anerkendelse er
vores fundament
At møde børn, forældre og
kolleger på en anerkendende
måde er grundlaget for hele
Dagplejens arbejde. Derfor
er samtalerne omkring, hvordan
jeg som dagplejer agerer
anerkendende, også afgørende
i arbejdet med projekterne.
I Dagplejen har vi fokus på
den gode historie, og det gør
vi eksempelvis i vores projekter,
når dagplejerne fortæller
hinanden om de ting, der er
lykkedes for dem, og som de
henter deres energi fra. Dette
ud fra tanken om, at sproget
skaber vores virkelighed.
Du kan læse mere om projekterne
på Dagplejens
hjemmeside www.dagplejen.
faaborgmidtfyn.dk
ret metode til sprogudvikling, hvor den
voksne stiller åbne spørgsmål til barnet
for at støtte barnet i selv at fortælle ud fra
billederne i en bog.
”Dagplejerne arbejder meget målrettet
med bøgerne. De sætter sig sammen med
børnene i det nye læsehjørne i legestuen
med bøger fra biblioteket, hvor børnene
nu selv kan nå bøgerne,” siger Sine Kjær
Eriksen. ”Hjemme hos den enkelte dagplejer
er bøgerne også kommet til at fylde
mere. Alle dagplejerne har fået bogposer
med biblioteksbøger, som de tager frem
sammen med børnene og kigger i bøgerne
og taler om billederne. Der sættes ord på
for børnene, og der lyttes til det, børnene
fortæller. Og det virker!”
”Når vi laver projekter snakker vi mere
fagligt sammen i netværksgruppen og vi
bliver inspireret af hinandens måder at
arbejde på,” siger dagplejer Ingrid Olesen
fra gruppe 2 i Solstrålen i Ringe. De oplever,
at projekterne er med til at genopfriske
deres viden og understøtte dem i deres
vigtige arbejde med børns udvikling.
gode sprogmiljøer
Endnu et sprogprojekt finder sted i kommunen.
Her er 47 dagplejere i Korinth,
Faaborg Vest, Allested, Svanninge og
Horne i gang med et projekt om Gode
sprogmiljøer.
Projektet skal sikre, at dagplejerne bygger
gode sprogstimulerende miljøer op, så
børnene har de bedste muligheder for at
udvikle deres sprog. Det handler om at få
ny viden omkring, hvad der virker, når vi
vil arbejde med børnenes sprog og dele
denne viden i netværksgruppen. Som en
del af projektet har flere netværksgrupper
valgt at arbejde med babytegn blandt
andet for at forsøge at give børn med

manglende sprog en anden mulighed for
at give udtryk for deres ønsker og behov.
”I projektet sætter vi blandt andet fokus
på arbejdet med sprogaktiviteter – såvel
hjemme hos den enkelte dagplejer som
i netværksgruppen,” siger Sine Kjær
Eriksen. ”Når dagplejerne laver en aktivitet,
som eksempelvis sanglege, er det
væsentligt, at de reflekterer over, hvad
de ønsker, at børnene skal have ud af
aktiviteten, inden de går i gang. Når dagplejerne
på forhånd formulerer nogle mål
for børnene, kvalificerer de sprogarbejdet
rigtig meget, og de gør det muligt at kigge
tilbage på om børnene så rent faktisk fik
dét ud af aktiviteten, som dagplejerne
ønskede. Her kommer fagligheden virkelig
til udtryk igennem refleksionen”.
hverdagens vigtige samtaler
Et andet fokus i projekt Gode sprogmiljøer,
er de vigtige samtaler mellem børn
og voksne, der foregår i alle hverdagens
tilbagevendende øjeblikke, eksempelvis
når der spises, pusles og gås tur. Her har
dagplejerne alle muligheder for at arbejde
med børnenes sprog.
”I projektet taler vi om, hvordan den enkelte
dagplejer kan udnytte alle dagligdagens
stunder til at understøtte børnenes sprog
endnu mere” siger Sine Kjær Eriksen. ”Vi
ved, at det virker sprogunderstøttende,
når den voksne følger barnets interesse,
og når den voksne venter på barnets svar.
Dette er noget mange dagplejere gør helt
af sig selv, men uden at vide, at de på
denne måde hjælper barnet med at udvide
sit ordforråd. Denne faglige bevidsthed er
med til at give gode sprogmiljøer”.
Dagplejer Linette Grønning fortæller, at
det er en god oplevelse at have fokus
på sproget igennem projekter: ”Vi bliver
bekræftet i alle de gode ting, vi laver med
børnene, og der bliver sat ord på dét, vi
gør. Vi bliver opmærksomme på, at alle
de små ting, som vi egentlig bare gør
som en selvfølge, faktisk har stor betydning
for børnenes sproglige udvikling. Jo
mere professionelle vi er i vores udtryk,
jo mere respekt får vi for vores arbejde og
Dagplejen generelt. Betegnelsen professionel
dagplejer får mig til at vokse i mit
arbejde, og de store forventninger til mit
arbejde giver mig ansvar”.
Tidlig indsats
Hos dagplejerne i Kværndrup er der gang i
endnu et projekt. Dette projekt skal støtte
dagplejerne i arbejdet med børn, der har
behov for noget særligt, hvilket falder helt
i tråd med Faaborg-Midtfyn Kommunes
særlige fokus omkring tidlig indsats.
”Projektet skal højne fagligheden hos dagplejerne
med særlig fokus på anerkendelse
og relationer i forhold til børn og på det
tværfaglige samarbejde,” siger pædagogisk
supervisor Inge Stensgaard, der er
leder på projektet. ”Derfor består en del af
projektet blandt andet i oplæg fra pædagogisk/psykologisk
konsulent, sundhedsplejerske
og daginstitutionsleder”.
”Projektet har givet os en større viden om
sårbare børn samt nogle helt konkrete
redskaber, vi kan bruge i vores daglige
arbejde til gavn for os selv, børnene og
forældrene,” fortæller dagplejer Marianne
Hedegaard fra Kværndrup. Netop dét at
alle i netværksgruppen har været igennem
det samme forløb, fremhæver Marianne,
som noget helt særligt, fordi det har givet
hele gruppen en fælles forståelse for børnene
og en styrkelse af fællesskabet imellem
dagplejerne.
Projekter gør en forskel
”Projektarbejdsformen er med til at samle
og strukturere Dagplejens kompetenceudvikling
- og målet med projektarbejdet er
at skabe udvikling og høj faglighed,” siger
dagplejeleder Tina Teglgaard. ”Gennem
projekter synliggøres vores ekspertise og
vi bliver mere fagligt bevidste og stolte.
Vores projekter skal danne ramme for
udvikling og læring både hos den enkelte
dagplejer og som helhed i organisationen”.
”Projektarbejde åbner op for ny inspiration,”
siger forældrebestyrelsesformand
Charlotte Smidt Sørensen. ”Det giver øget
udviklingsfokus i organisationen og fælles
fodslag. Samtidig er projektformen så
enkelt, at den også når ud til forældrene,
som har mulighed for at følge op på tiltagene
derhjemme”.
”Det kræver meget af den enkelte dagplejer
og den enkelte netværksgruppe, hvis
vores projekter skal blive en succes. Det
kræver engagement og villighed til at kigge
indad og arbejde med sig selv,” siger Sine
Kjær Eriksen. ”Det kræver medarbejdere,
der vil yde en kæmpe indsats over for
de enkelte børn hver eneste dag. Og de
medarbejdere har vi i Dagplejen! For det
er noget helt særligt at være dagplejer”.
I Dagplejen arbejdes der ud fra Fåborg
Midtfyn kommunes projektmodel. Det
er med til at skabe systematik i udviklingsarbejdet.
For at understøtte arbejdet
med projekter, kommer alle pædagogiske
supervisorer på 2 dages projektuddannelse
til efteråret 2012.
15

AgsidEn
16
Nyt fra sundhedskonsulenterne
Du kan altid se vores aktuelle tilbud på
Infolet under Det vil du gerne vide eller
Personale/Sundhed/Vores tilbud.
Arbejdspladsen
motionerer
Fra 19. september til 9. oktober arrangerer
Dansk Firmaidrætsforbund igen konkurrencen
Arbejdspladsen Motionerer.
Hvis din arbejdsplads ønsker at deltage
skal I lave et hold. Der er ingen begrænsning
på, hvor mange I kan være på holdet.
Vælg en holdkaptajn, der melder jer
til. Som noget nyt kan du også deltage
som enkelt person på dit eget hold.
Det er frit, hvordan man vil motionere.
Man kan gå, løbe, cykle, svømme
eller noget helt femte. Der trækkes lod
om pengepræmier blandt de hold, der
motionerer 30 minutter dagligt i mindst
11 ud af de 21 dage. Der er også præmier
til holdkaptajnen. I lighed med sidste
år udlover vi en pokal til det bedste
hold i vores kommune. Tilmelding foregår
via www.arbejdspladsenmotionerer.
dk. Her findes yderligere information
om konkurrencen. Når I tilmelder jer,
så skal I under Virksomheds-id skrive
virksomheden FMK, så betaler Faaborg-
Midtfyn Kommune for jeres deltagelse.
Tilmeldingsfristen er den 16. september
2012.
Juleskridttællerkonkurrence
Faaborg-Midtfyn Kommunes egen juleskridttællerkonkurrence
afholdes i år i 3
uger fra 26. november til 16. december.
Du vil senere kunne læse mere om tilmelding
mv. på Infolet.
Slankeskole
– vægt og vaner
Dette efterår startes to slankeskoler:
Mandag kl. 15.30-17.30 i Ringe og tirsdag
kl. 15.30-17.30 i Faaborg. Der undervises
i alt 6 gange fra uge 36 – uge 45. Før og
efter forløbet kan du få lavet en sundhedsprofil,
så din personlige fremgang
kan måles. Slankeskolen er ikke et tilbud
til normalvægtige. Tilmelding skal ske til
libje@faaborgmidtfyn.dk.
Løbeskole
Løbeskolen starter
igen i Faaborg i
uge 36 og 12 uger
frem. Vi løber fra
Faaborghallen hver
tirsdag kl. 15.30.
Målgruppen er
urutinerede løbere
og målet er, at man efter 12 uger kan
løbe 5 km – eller uafbrudt i 30 minutter.
Undervejs lærer du om opvarmning,
udspænding, den rette beklædning
og fodtøj, forebyggelse af løbeskader,
pulstræning mv. Send din tilmelding til
pejen@faaborgmidtfyn.dk.
tilmelding til Alpeløb
Der er Albeløb den 9. september 2012.
Som de foregående år er det muligt at
deltage på Faaborg-Midtfyn Kommunes
hold til Alpeløbet. Distancerne er 3 km,
5,8 km og 10,3 km. Det er et løb, hvor alle
kan deltage, og det er ikke et krav, at man
kan løbe hele vejen. Det er også fint, hvis
man tager stave med og går ruten.
Efter løbet samles alle interesserede i
teltet, hvor der er mulighed for, at medarbejdere
fra Faaborg-Midtfyn Kommune
kan få lidt at spise og drikke - og hyggeligt
samvær. Send din tilmelding til
libje@faaborgmidtfyn.dk mrk. Alpeløb.
Du skal oplyse navn, e-mail, køn, fødselsår
og distance. Vi glæder os til at se
dig. Det er gratis at deltage. Du kan læse
mere om Alpeløbet på www.alpelobet.dk.
Helbredskontrol
for natarbejdere
Sundhedskonsulenterne i Faaborg-Midtfyn
Kommune tilbyder helbredstjek til kommunens
natmedarbejdere. Tilbuddet gælder medarbejdere,
der har mindst 3 timer af deres daglige arbejdstid,
eller minimum 300 arbejdstimer årligt mellem kl.
22 og 05. Medarbejderen har krav på et gratis helbredstjek
minimum hvert 3 år.
Det er frivilligt om medarbejderne vil benytte sig
af tilbuddet. Samtalen og diverse test foregår i fuld
fortrolighed med en af sundhedskonsulenterne. Du
skal tilmelde dig direkte til sundhedskonsulenterne.
Helberedskontrollen finder sted den 6. september i
Ringe og den 13. september i Faaborg.