INDBLIK_nr 3.indd - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

INDBLIK_nr 3.indd - Faaborg-Midtfyn kommune

P E R S O N A L E B L A D F O R F A A B O R G - M I D T F Y N K O M M U N E

indblik N

TEMA

Placering af

administrative

medarbejdere

Medarbejdermessen · Engagerede medarbejdere i Borgerservice

R . 3 · J U N I 2 0 0 6


02

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

INDHOLD

Leder 02

Frivilligt korps 03

Stafetten 03

Kan, skal, kan ikke 04

Fagområde ”Vi kan-kultur” 06

Det handler om job 08

Meninger om

medarbejdermessen 09

Vi skal nok finde svarene 10

Nyt fra foreningerne 11

Har du hørt? 12

KOLOFON

Indblik, Nr. 3 – 1. årgang, juni 2006. Indblik er personaleblad

for alle medarbejdere, der er ansat i den

kommende Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: 5.000

stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk produktion:

Lindhardt & Krull, Odense. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder

Aino Faldborg (ansvarshavende),

tlf. 6362 3872, sekretariatsmedarbejder Lotte Holm,

tlf. 6361 1104. Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til

indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen,

er du velkommen til at kontakte os på indblik@ringe.

dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Sammenlægningssekretariatet,

Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe.

Synspunkter, der kommer til udtryk i indblik er ikke

nødvendigvis udtryk for holdningen hos redaktionen eller

hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-

Midtfyn Kommune. Næste nummer af indblik udkommer

ultimo august 2006. Deadline for næste nummer er

1. august 2006.

Forsidebillede: Gunnar Ørskov underholder de administrative

medarbejdere på medarbejdermessen i Faaborg

hallen.

LEDER

Det handler om mennesker!

Husk det nu, sagde Gunnar Ørskov, da

han på ”medarbejdermessen” den 15.

maj holdt et meget muntert og tankevækkende

foredrag for alle Faaborg-Midtfyn

Kommunes administrative ledere og medarbejdere.

Godt nok handler fusionen om organisationsstruktur,

opgaveoverdragelse, serviceharmoniseringer

og andre ”tungebrækkende”

ord. Men først og fremmest handler

fusionen om mennesker! Om mennesker,

som skal give slip på noget velkendt og

fortroligt – og i stedet skal række ud efter

noget nyt og ukendt. Nogle gør det med

iver og begejstring, andre med afdæmpet

forventning – og andre igen kun tøvende

og meget forsigtigt. De fleste af os gør det

sikkert med lidt af det hele. For vi er jo

mennesker!

Netop i disse dage – undskyld udtrykket

– fordeles ca. 500 administrative medarbejdere

i de forskellige afdelinger og administrationsbygninger.

Fordi det handler

om mennesker, er det en opgave, som har

optaget direktionen meget og som vi selv

har været dybt involveret i. Vi har også lagt

stor vægt på, at medarbejderrepræsentanter

udpeget af det midlertidige tværgående

hovedsamarbejdsudvalg har været med

hele vejen gennem processen.

Ikke alle skal arbejde inden for det fagområde

eller i den by de havde foretrukket.

Blandt andet fordi det i nogle tilfælde

har været nødvendigt at prioritere den

bedst mulige opgavevaretagelse frem for

den enkelte medarbejders ønske om nye

”græsgange”. Men ”ønskerunden” har

givet mulighed for - og det er faktisk lykkedes

- at placere langt de fleste dér, hvor

de selv har ønsket.

Nu er opgaven for de administrative ledere

i høj grad at inddrage de medarbejdere,

som nu bliver en del af deres fagområde,

når der skal opbygges en ny arbejdsplads.

Og vi i direktionen håber, at alle – også

I som måtte være blevet skuffet i første

omgang - kan finde vilje og begejstring til

at gå konstruktivt ind i at gøre jeres nye

arbejdsplads til en god arbejdsplads.

Udtrykket ”det handler om mennesker”

understreger betydningen af at tage godt

hånd om hinanden i så usikker en tid

som en kommunesammenlægning. Men

udtrykket kan også stå som overskrift over,

hvad vi laver i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vi laver ikke ”dippedutter” eller ”dingenoter”.

Vi yder service til mennesker. Vi

træffer afgørelser, som påvirker mennesker.

Til at udføre vores arbejde, har vi – bortset

fra nogle ret simple hjælpemidler – intet

andet ”hjælpemiddel” end os selv. Det vi

gør – og hvor godt vi gør det – afhænger

næsten udelukkende af, hvad vi har ”mellem

ørerne” – og hvordan det kommer

til udtryk i ord og handlinger. Faaborg-

Midtfyn Kommune er med andre ord en

vidensarbejdsplads, hvor vi kun kan gøre

vores arbejde godt, fordi vi ”mellem ørene”

har viden om, hvad der skal gøres hvornår

og hvordan.

Derfor skal vi bygge på og videreudvikle

de menneskelige talenter. Eller som det

hedder på ny-dansk: de ”humane ressourcer”.

Men uanset, hvad vi kalder det,

skal vi i Faaborg-Midtfyn Kommune lykkes

med vores arbejde både som ledere og

som medarbejdere. Derfor skal vi huske

– og fokusere på - at det handler om mennesker!

Det har været et travlt forår. Med en stor

tak for jeres indsats vil jeg ønske jer alle en

rigtig god sommer.

Venlig hilsen

Benny Balsgaard

Kommunaldirektør

Faaborg-Midtfyn Kommune


Morsom start på

medarbejdermessen

Gennem en perlerække af morsomme

anekdoter om alt fra hans mors plejehjem

til medarbejderne på hans eget reklamebureau

lykkedes det Gunnar Ørskov

at komme med nogle meget præcise og

tankevækkende pointer om, hvordan vi

mennesker som regel reagerer i forandringsprocesser.

Dermed blev han utvivlsomt

medarbejdermessens lattermæssige

højdepunkt.

Et af Ørskovs budskaber var, at vi skal

holde op med at bilde os selv og hinanden

ind, at alting var meget bedre “i gamle

dage”. Det passer som regel ikke. Det er

meget menneskeligt at få det liv man har

levet til at fremstå bedre end det reelt var.

Men hvis det bliver en vane at bekræfte

hinanden i, at “i går” helt sikkert var bedre

end “i morgen”, så går det derefter. Det

skal vi huske, når vi taler med hinanden om

de udfordringer og muligheder, som “det

nye” vil føre med sig.

Vi skal også være opmærksomme på, hvad

vi forventer af andre. Vi risikerer nemlig, at

vi ikke får mere igen fra andre, end det vi

havde forventet. Og hvis vi ikke forventer

meget, får vi heller ikke meget. Ørskov’s

budskab var, at vi skulle forvente det bedste

af vores kollegaer, chefer og medarbejdere,

fordi så er der en sandsynlighed for,

at vi får det.

Endelig skal vi være klare i mælet - både

overfor os selv og overfor andre. Rigtig

meget uhensigtsmæssig adfærd kommer

af, at vi gør det vi tror, andre forventer af

os. Sig klart, hvad du forventer af andre

og spørg dem om du lever op til deres

forventninger.

Sammenfattende kan man sige, at Gunner

Ørskov understregede betydningen af, at vi

hver især for det første er ærlige overfor os

selv med hensyn til, hvad vi ønsker og hvad

vi gør - og at vi dernæst vover at sige dette

klart og tydeligt til hinanden, i tillid til, at

det vil blive taget imod i samme konstruktive

ånd, som det er sagt.

STAFETTEN

I sidste nummer af indblik sendte social- og sundhedsassistent

Kristina Nielsen fra ældrecentret Åløkkeparken i Brobyværk

Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en vejformand?

Vejformanden - en uddøende race

Det er svært at finde en vejformand i

nutidens kommuner. Derfor har vi talt

med Kurt Bennedsgaard, der er driftschef

for vej, park og forsyning i Årslev

for at finde ud af, hvad han laver.

Kurt er uddannet Skov- og landskabs-

ingeniør og har været i sit nuværende

job på Materialegården i Årslev i 3 år.

- Som driftschef har man flere administrative

opgaver end en vejformand

havde før i tiden. Mit job består af ca.

3/4 administration/personaleledelse

og 1/4 borgerkontakt. Jeg har personaleansvar

for 18 ansatte på området

park, vej og forsyning. Vi står for den

daglige drift af kommunens veje, stier

og parker samt genbrugspladsen og

spildevand i kommunen.

Materialegårdens medarbejdere vedligeholder

og renholder kommunens veje

og stier. De grønne områder i kommunen,

stadion, idrætsanlæg, tennisbaner

og skolernes større græsarealer skal

klippes og plejes. Desuden har Kurt og

hans medarbejdere arbejdsopgaver i

kommunens institutioner, hvor eksempelvis

legepladsernes og boldbanernes

græs og planter skal plejes og beskæres.

Driftschefen har også ansvaret,

når der er mindre anlægsopgaver, som

beplantning af et område, renovering

af legepladser eller andre opgaver fra

forvaltningen.

- Fra november til april har 3 af mine

medarbejdere på Materialegården skiftevis

én uges vintervagt ad gangen.

Hvis der meldes om sne eller glatte veje

patruljerer de kl. 2-3 om natten, så

snerydningen eller glatførebekæmpelsen

kan starte kl. 4 om morgenen. Vi

stiller selv med 8 mand og materiel og

får derudover hjælp fra private entreprenører

til vinteropgaverne.

Ud over disse opgaver har Kurt en del

borgerkontakt. Kommunens borgere

ringer til ham, hvis der er store vandpytter

på vejen, huller i vejen, mangler

striber på vejen eller hvis der noget galt

med et vejskilt.

- I sommerperioden bruger jeg en del

tid på træer og buske, der vokser ud

over veje og stier. Jeg tager ud og

besigtiger lokaliteterne, når der meldes

om problemer. På det område har

jeg myndighedsopgaven og kontakter

grundejere, som selv skal sørge for at

få beskåret egne træer og buske, der er

generende for trafikken eller fodgængere.

Vejformanden er altså blevet til en

driftschef med mange forskellige opgaver.

Kurt sender Stafetten videre med

spørgsmålet: Hvad laver en leder af en

børnehave?

03


04

Kan, skal, kan ikke

Mandag den 15. maj. Den ene af Faaborg-hallerne er befolket af flere hundrede mennesker,

der sidder på lange stolerækker som publikum til en sportsdyst. Men dysten

og sportsfolkene mangler. Her er det nemlig publikum, der har noget på spil.

Af Kim Jørstad, arkitekst

De mange mennesker, der småsnakkende

venter på, at der skal ske noget, er en stor

del af de medarbejdere i Faaborg-Midtfyn

Kommune, der i et vist omfang er usikre

på, hvor og med hvad, de skal arbejde efter

årsskiftet. Nu er de indbudt til første halvleg

i den såkaldte medarbejderrunde, der giver

dem chance for at få indflydelse på deres

fremtidige job.

Runden er skuet sammen af ledelsen

og medarbejderrepræsentanter i fællesskab.

Idéen er, at så mange som muligt skal have

indflydelse på, hvilket job, de skal have fremover.

Uden for medarbejderrunden står de cirka

4.500 medarbejdere, der fortsætter deres

arbejde som hidtil. De kan ikke ønske nyt

job. For cirka 500 medarbejderes vedkommende

er det ikke helt så enkelt. Ledelsen

har et udspil til, hvem der skal arbejde med

hvad - i hvert fald for de flestes vedkommende.

De kan imidlertid ønske et job.

Andre skal ønske, fordi den funktion, de har

været i hidtil, vil være helt anderledes i den

nye kommune.

Blandt de 500 medarbejdere, der er

omfattet af medarbejderrunden, arbejder de

fleste på rådhusene eller overflyttes fra Fyns

Amt. Det er en god del af dem, der nu sidder

i Faaborghallen og venter på at få input til

fremtiden.

Mulighed for indflydelse

Fra talerstolen byder Bo Andersen velkommen

og udtrykker håb om, at alle kommer

til at arbejde med det, de ønsker og måske

også det sted, de ønsker. I relation til det

geografiske puslespil, fortæller han, at der er

truffet foreløbige beslutninger om de fysiske

rammer. En mere permanent løsning vil være

på plads inden udgangen af 2007.

Kommunaldirektør Benny Balsgaard fortæller

om baggrunden for medarbejderrunden.

Ledelsen kunne have valgt bare at

skære igennem, men holdningen har været,

at medarbejderne skulle have mulighed for

indflydelse. Målet er, at mindst 80% af de

500 administrative medarbejdere havner i

det job, de selv har ønsket.

Gunnar Ørskov, erhvervskonsulent og

psykolog, leverer et meget humoristisk og

tankevækkende oplæg om det at stå foran

et valg. - Betragt det som en gave, siger han

blandt andet. - I har lov til at tænke ”Vil

jeg med?”, og I kan selv tage konsekvensen

og udnytte muligheden. Afgør med jer selv,

hvad I vil være med til, og hvad I kan give.

Således oprustet kunne medarbejderne

begive sig til den interne jobmesse i en tilstødende

hal. Her bød fagsekretariater og

stabe sig til ved stande med informationer

og mundgodt, så det var en lyst.

Og de mange hundrede medarbejdere tog

godt imod. Nogle med et par sommerfugle

eller tre i maven, andre mere sikre i deres

sag, men alle nysgerrige efter at se, hvad

deres arbejdsplads egentlig kan byde på.

273 søgte job

Efterfølgende benyttede 273 sig af chancen

for at søge deres nye job. Blandt dem

havde langt de fleste valgt at bekræfte, at

de ønskede det job, som kommunaldirektørerne

havde forslået, de skulle have.

- Kun 32 medarbejdere ønskede et andet

job, fortæller Benny Balsgaard. - De ønsker

indgår nu i den videre behandling, i første

omgang ved, at fag- og stabscheferne sammensætter

forslag til hold, blandt andet

ud fra nogle retningslinier om normering.

Derefter ser direktionen på sagen, og sidst

på måneden kan vi offentliggøre resultatet

af medarbejderrunden.

Det, at kun 32 har ønsket et helt andet

job end hidtil, får ikke Benny Balsgaaard til

at mene, at medarbejderrunden har været

spildt arbejde.

- Absolut ikke. Det er vigtigt, at alle har

haft muligheden for at fremsætte deres

ønsker, og at vi gør, hvad vi kan for at imødekomme

dem. Det, at langt over 80% får

det job, de selv ønsker, betragter jeg som

en stor succes. I ledelsen mener vi derfor, at

processen har været vellykket, og vi overvejer

i øvrigt at gennemføre en undersøgelse, der

skal vise, om medarbejderne er enige med os

i den vurdering.


Ikke nervøs

- Jeg ved, hvilken afdeling, jeg skal

være i, så jeg er ikke nervøs og heller

ikke på udkig efter nyt, siger Jens

Nielsen fra Økonomifunktionen

i Ringe Kommune. - Hvor jeg

skal arbejde rent geografisk ligger

dog ikke fast endnu, for måske

bliver funktionen delt mellem Ringe

og Faaborg.

Messen er et godt initiativ. Jeg synes, det er spændende at

høre om de mange andre områder under kommunen.

Samme

arbejdsområde

Leif Witt

er ansat i

amtets grundvandskontor

og ser frem til et

fremtidigt job i fagsekretariatet

Vej & Forsyning. - Jeg søger ikke

andet, for det er det rigtige arbejdsområde

for mig, siger han. - Men messen

er en rigtig god idé, for eksempel hvis

man har lyst til at prøve noget andet,

end det man ellers har arbejdet med.

I praksis ikke et valg

- Jeg er en af dem, der i prin-

cippet kan søge en andet

type arbejde, siger Elin

Christophersen, der

er ansat i Vand- og

spildevand, Broby

Kommune. - Men

i praksis er der ikke

meget at vælge imel-

lem, og jeg er glad for

mit fag, så der er ikke så

meget at betænke sig på.

Gerne omstilling

- Som medarbejder i omstillingen ved jeg

ikke præcist, hvor jeg skal være fremover,

men jeg er nu ikke så nervøs, erklærer

Susanne Pedersen. - Jeg arbejder på Årslev

Rådhus, og jeg tror, det bliver Ringe frem-

over. Jeg vil gerne fortsætte i omstillingen, men

borgerservice er også en mulighed. Det er godt med

jobmessen, hvor vi kan få noget at vide om de forskellige

arbejdsområder. Jeg har for eksempel også kigget hos

sundhedsafdelingen.

Håber på at fortsætte

- Vi er da spændte på fremtiden, siger SSP-koordinator

Søren Pedersen og projektleder Ib Hagel Olsen, begge

Faaborg Kommune.

- Blandt de fem kommuner er det kun Faaborg, der har

en funktion som min, forklarer Søren Pedersen.

- Meget afhænger derfor af, om den nye kommune vælger

Faaborg-modellen, hvor SSP-funktionen er delt i en administrativ

og en opsøgende del.

- Og det samme kan man sige om Børnehuset, som jeg er

leder af, siger Ib Hagel-Olsen. - Vores opgave er at give børn med

sociale problemer et tilbud, der kan forebygge anbringelser uden for

hjemmet. Børnehuset har kørt som projekt, der afslutter ved årsskiftet. Alt tyder på, at vi

fortsætter i den nye kommune, men den endelige beslutning er ikke truffet endnu.

- Ideen med messen her er fin nok, men det er svært at afsøge andre områder, når man

er så specialiserede, som vi er, mener Søren Pedersen.

Stillingsopslag revet væk

- Det har været helt naturligt for os, at vi skulle på banen ved denne lejlighed,

siger fagchef Sten Dokkedahl, Sundhed & Forebyggelse. - Lederne

af de forskellige funktioner i fagsekretariatet er udpeget, og de var helt

med på at tage mod udfordringen, da vi skulle etablere

vores stand.

- Og idéer var der nok af. Der skulle selvfølgelig

være noget sundt at spise i vores stand. Vi har

lavet en quiz om sundhed og forebyggelse,

som er et godt udgangspunkt for en snak

om, hvad vi vil med sundhed. Vi har også

stillingsbeskrivelser med på de job, vi skal

have besat, og de bliver nærmest revet væk.

Det er vi glade for. Vi har nemlig brug for

medarbejdere, der vælger vores afdeling, fordi

det er hos os, de gerne vil arbejde.

05


06

FAGSEKRETARIATET FOR HANDICAP, MISBRUG OG PSYKIATRI

!

FAKTA

Ser lyst på fremtiden

Otte amtslige institutioner skal

fra årsskiftet referere til fagsekretariatet

for Handicap, misbrug og

psykiatri. En af dem er Lindehuset

i Ringe, et botilbud for udviklingshæmmede

over 18 år.

- Vi gør os positive tanker

om fremtiden i Faaborg-Midtfyn

Kommune, og umiddelbart

forventer jeg ikke de store forandringer

efter 1. januar 2007, siger

leder Lis Eskildsen.

- For os vil fokus fortsat være

at skabe trygge og forudsigelige

rammer for beboerne, som har

svage sociale kompetencer. På

den måde skal vi fortsat bruge

vores faglighed, og vi jo vant til en

høj grad af selvstændighed.

- Vi skal selvfølgelig gennem

en overgangsfase, når vi bliver

en kommunal institution. Her

vil der være nogle administrative

forandringer forbundet med at

køre al it, budgetter og den slags

sammen i ét kommunalt system,

forklarer Lis Eskildsen.

Overgangen til Faaborg-

Midtfyn Kommune bliver jævnligt

drøftet på Lindehusets personalemøder.

- Det er ikke min oplevelse,

at medarbejderne er skræmte

over fremtiden. Vi er jo vant til

forandringer og ser situationen

som en udfordring.

Lis Eskildsen er leder af en af de amtslige institutioner, som bliver en del af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Fagområde med

‘vi kan-kultur’

Af Dorthe Lindahl, arkitekst

Fagsekretariatet for Handicap, misbrug

og psykiatri bliver bindeled for en række

institutioner med tilbud til borgere med

handicap og behov for psykiatrisk støtte.

Sekretariatet skal understøtte indsatsen

i institutionerne, hvoraf nogle kommer

fra Fyns Amt, mens andre er kommunale.

Kommunen overtager otte amtslige

institutioner og har i forvejen en række

støttecentre og botilbud på handicap- og

psykiatriområdet. Dertil kommer hele

kommunens tildeling af hjælpemidler,

bevillinger til handicapbiler og boligændringer.

- Derudover skal vi bevilge forskellige

ydelser til borgere, der har brug for personlig

støtte, for eksempel familier med

handicappede børn i eget hjem eller personer

med fysisk handicap og behov for

personlige hjælpeordninger og ledsagelse,

fortæller fagschef Lars Dall-Hansen.

- Vi skal vænne os til at operere

på markedsvilkår. Faaborg-Midtfyn

Kommune kommer til at fungere som en

stor leverandør af specialiserede tilbud

til andre kommuner. Derfor skal vi gøre

arbejdet godt, opretholde en høj kvalitet

og tilbyde ydelser til en fornuftig pris, så

andre kommuner fortsat vil benytte sig af

vores tilbud.

På misbrugsområdet vil Faaborg-

Midtfyn Kommune i første omgang være


Kim Schmidt er beboer i Lindehuset.

Veludført arbejde, gode ydelser til en fornuftig

pris og fokus på borgerne. Sådan lyder en del

af formlen for indsatsen inden for handicap,

misbrug og psykiatri.

i rollen som køber, da misbrugsindsatsen

i øjeblikket ligger i Odense og Svendborg

Kommuner.

Balance i specialiseringen

Balancen mellem stærkt specialiserede

ydelser og mindre specialiserede tilbud bliver

et vigtigt element for fagsekretariatet.

- På den ene side skal vi tage hensyn

til stor specialisering på nogle områder,

eksempelvis psykiatriske botilbud, hvor

hovedparten af brugerne kommer fra

andre kommuner. På den anden side skal

vi også løse mindre specialiserede opgaver,

så lokale brugere kan blive i nærområdet.

- Vi skal skabe en ‘vi kan-kultur’, så

vi er motiverede til løse opgaverne bedst

muligt og tage imod nye. Samtidig skal vi

erkende, at fokus skal være på borgerne,

og vi skal satse på faglig udvikling på borgernes

præmisser. Med øje for, hvordan

vi får det bedste ud af de midler, vi har.

Brugerinddragelse og tilfredshedsundersøgelser

vil være vigtige redskaber til at sikre

kvaliteten i ydelserne.

!

FAKTA

Lars Dall-Hansen

Fagchef for Handicap, misbrug og

psykiatri. 47 år. Uddannet cand.rer.

soc. i 1987.

Lars Dall-Hansen har siden årsskiftet

været konstitueret afdelingschef

i Handicapafdelingen i

Fyns Amt. Før var han kontorchef

i Handicapafdelingens administrative

kontor med et særligt ansvar

for blandt andet planlægning og

økonomi. Fyns Amt har været Lars

Dall-Hansens arbejdsplads i en

længere årrække. Ud over handicapområdet

har han eksempelvis

beskæftiget sig med budget, sundhed

og sygehuse.

Mens den nye fagchef har

udbredt kendskab til handicapområdet,

skal han sætte sig ind i

delvist ukendte områder, når det

gælder misbrug og psykiatri.

- Fagsekretariatet får en stor

portefølje. En vigtig opgave bliver

at agere bindeled mellem de

institutioner, der er knyttet til

sekretariatet, foretage tværgående

planlægning og stimulere den

fælles faglige udvikling. En anden

væsentlig udfordring er sekretariatets

funktion som bestiller og

bevilger af ydelser til borgerne,

siger Lars Dall-Hansen.

07


08

Socialchef Jan Frederiksen.

!

FAKTA

Jan Frederiksen

Jan Frederiksen, fagchef for Social og

Arbejdsmarked. 52 år. Uddannet som

socialrådgiver i 1985. Socialchef i Ringe

Kommune gennem de seneste syv år.

Fremtiden har mange udfordringer

til Jan Frederiksen, men de vil ikke

bringe ham ud på nær så gyngende

grund, som han har været

tidligere i karrieren. Han har nemlig

sejlet på langfart som styrmand

og også som ansat på Fulton.

Der var dér, jeg fik smag for det

sociale arbejde, fortæller han. -

Socialpædagog eller socialrådgiver

- jeg valgte det sidste.

Jan Frederiksen ser tre store

udfordringer for det nye fagsekretariat:

At fokus entydigt skal ligge

på job frem for social indsats,

at skabe en stærk fælles kultur

mellem kommunalt og statslige

ansatte og at få det hele til at

fungere på en god måde på den

midlertidige adresse i Årslev.

- Måske kan vi netop bruge de

midlertidige rammer til at gøre det

ekstra sjovt at arbejde i det nye

fagsekretariat? Det er i hvert fald

vigtigt, at vi kommer rigtig godt

fra start.

SOCIAL OG ARBEJDSMARKED

Det handler

om job

Den primære opgave for cirka 100 medarbejdere i Social

og Arbejdsmarked bliver at få kontanthjælpsmodtagere

og andre modtagere af sociale ydelser i beskæftigelse.

- Opgaven kommer til at gå ud på at finde

den korteste vej til selvforsørgelse - altså et

job, fortæller Jan Frederiksen, fagchef for

Social og Arbejdsmarked.

- Det er et holdningsskifte og et brud

med traditioner. Hidtil har vi set det som

en uadskillelig del af vores arbejde at

afdække sociale problemer og at afhjælpe

dem. Nu handler det entydigt om job.

- Er der sociale problemer, skal

Jobcentret rekvirere en indsats fra Social-

og Ydelseskontoret eller fra Revaliderings-

og Aktiveringsafsnittet. Og mellem disse

tre centrale funktioner skal arbejdsdelingen

være knivskarp, og funktionerne

skal også referere til forskellige politiske

udvalg.

- Egentlig måtte disse funktioner heller

ikke ligge samme sted. Vi ser dog en

klar interesse i, at der er gode muligheder

for samarbejde, fastslår Jan Frederiksen.

- Derfor samler vi dem på én matrikel, i

første omgang i Årslev, på længere sigt et

andet sted.

- De tre aktiveringsprojekter i Ringe,

Faaborg og Nr. Lyndelse fortsætter, og

de bliver liggende, hvor de er, siger Jan

Frederiksen. - Her er vi altså nogenlunde

geografisk repræsenteret i hele den nye

kommune, og det er vigtigt. Vi bliver

nemlig forpligtede til at sende alle fra den

såkaldte kommunale målgruppe i aktivering,

hvis ikke de kan komme i job.

Både kommune og stat

Den kommunale målgruppe består af

borgere, der modtager kontanthjælp,

sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering,

andre ydelser eller løntilskud, og

borgere i fleksjob. Den anden målgruppe

for Jobcentret er de forsikrede ledige,

som skal betjenes af arbejdsformidlingen.

Centret får derfor både kommunalt og

statsligt ansatte. En af opgaverne i 2007

bliver at udjævne kulturforskellene og at

få det hele til at fungere på en god måde

- for medarbejderne og for borgerne.

- Vi bliver lidt handicappede af den

midlertidige placering i Årslev, siger Jan

Frederiksen.

- Men vi går positivt til sagen, og vi er

meget bevidste om, at vi kommer i hård

konkurrence med jobcentrene i kommunerne

omkring os. Vi vil blive målt på

vores resultater, og succesen afhænger for

eksempel af kontakten til virksomheder,

der skal beskæftige de jobsøgende. Hvad

den side af sagen angår, bliver der hård

konkurrence mellem jobcentrene.

Engagerede medarbejdere

Fagsekretariatet Social og Arbejdsmarked

får op mod 100 medarbejdere.

- De ved, at de skal arbejde i Social og

Arbejdsmarked, men dem, der skal til de

centrale funktioner, ved ikke, hvilke af

funktionerne, der bliver tale om, forklarer

Jan Frederiksen. - Det er på plads efter

medarbejderrunden, og så kan vi gå videre

i vores planlægningsarbejde. Vi har meget

engagerede medarbejdere, som i høj grad

har været inddraget i processen indtil nu.

Sådan skal det også være fremover.


GERNE MERE INFO

Lisbeth Bundsgaard Pedersen og Michael

Bertelsen ved begge, at de skal til

Jobcentret. De arbejder i dag i henholdsvis

Årslev og Ringe kommuner.

- Spørgsmålet for os er, hvilken funktion

vi kommer til at arbejde i, for vi kan

ikke bare skifte til noget helt andet, siger

Michael. - Men placeringen kender vi.

- Ja, men vi vil gerne vide noget mere

om, hvad der skal ske, supplerer Lisbeth.

- Jeg synes ikke, vi har fået så meget information.

Ikke fordi vi er nervøse for, hvad

der skal ske. Vi er ret nye i jobbet og er så

vant til ikke at vide, hvor vi skal være.

IKKE SÅ NERVØS

Bodil Thygesen arbejder på kontanthjælpsområdet

i Ringe Kommune. - Jeg

skal til Jobcentret. Rent geografisk bliver

det i første omgang i Årslev. Det store

spørgsmål for mig er, hvilken funktion jeg

skal arbejde i. Jeg er nu ikke så nervøs,

hvad det angår.

Hvad synes du om

medarbejdermessen?

Lissy Rasmussen, Sundhedsplejen, Faaborg Kommune

Det var godt at se chefen og borgmesteren. De er jo rigtige

mennesker, som jeg synes har været langt væk indtil

nu. Foredraget var et sjovt input - det er altid godt at

starte op med noget at grine af. Man kunne jo se sig selv

og alle de andre i det, der blev sagt.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge messen til. Så vidt

jeg ved, har jeg ikke brug for at søge eller gøre noget andet. Men jeg skal

lige have læst FusionsNyt rigtigt.

Det er hyggeligt, og man får set de andre kolleger, så det okay.

Torben Hansen, jobkonsulent, Reva Syd i Svendborg, Fyns Amt

Det er godt og giver et godt overblik. Jeg har gået efter

arbejdsmarkedsområdet, for jeg tror ikke, at der er så

mange andre valgmuligheder. Jeg har fået snakket med

nogle kollegaer - det er nok det vigtigste. Det er alfa og

omega med kollegerne, for arbejdsopgaverne er jo ikke så

kendte endnu. Jeg vidste godt, hvem chefen var, for vi er

godt informerede, selv om vi kommer fra amtet.

Ole Mortensen, Løn- og personale, Årslev Kommune

Det er et godt tiltag, som er tiltrængt på det her tidspunkt

i processen. Derfor er det er en god idé, at man

har valgt at præsentere alle afdelinger. Det er det rigtige,

man har gjort, og som kommunaldirektøren også

nævnte, er meget af den information man får, noget man

selv skal ind og hente på hjemmesiden. Her kan man

tale med hinanden og få en dialog med lederen - det personlige element

betyder meget, og jeg tror, at mange får noget ud det. Jeg regner selv med

at skulle blive i løn- og personale. Da jeg kørte herned var jeg usikker på

oplægget med hensyn til placeringen af funktionen, og det har jeg nu fået

svar på, så jeg har fået en del ud af at komme her i dag.

Karsten Greve, Økonomi, Broby Kommune

Jeg synes, at det er en rigtig god idé, og det er foregået

på en god og afslappende måde, både indledningen og

messen. Det gør ikke noget, at foredraget ikke fik karakter

af noget meget seriøst, for der er stadig en masse

detaljer, som af gode grunde ikke er på plads endnu.

Derfor tror jeg måske, at folk går herfra og ånder lettet

op, og tænker: “Det er fint nok - det her skal nok gå”, og det må være

noget af det væsentligste. Messen fungerer godt, og de fleste søger hen til

de områder, som de kender, og hvor de forventer, at de skal lande i sidste

ende - og de får en god snak med kommende kolleger. Jeg er afklaret med,

at der, hvor jeg hidtil har været placeret, også er den vej, jeg vil nu.

09


10

BORGERSERVICE

Vi skal

nok finde

svarene

Borgerbetjening i Servicecentre er et helt nyt fag under Kommunomuddannelsen.

Faaborg-Midtfyn Kommune havde fire motiverede deltagere på det første hold på

Fyn. Og ”vores piger” gjorde det rigtig godt.

!

FAKTA

Svarene findes på nettet

På Internettet findes en række

gode indgange til oplysninger fra

det offentlige. På www.netborger.

dk og www.danmark.dk kan man

finde svar på de fleste spørgsmål.

Faaborg-Midtfyn Kommune har

ambitioner om at løfte opgaven

med at være vores borgeres indgang

til det offentlige gennem

vores nye hjemmeside. Målet er,

at borgerne her skal kunne finde

svar på alle deres spørgsmål. Det

betyder, at borgerne vil kunne få

besvaret deres spørgsmål alle døgnets

timer på alle ugens dage.

Dette vil dels afhjælpe borgerservice,

men hvad der er ligeså vigtigt,

så vil det give borgerne en bedre

service.

Fire 11-taller var udbyttet, da Pia Jensen og

Mette Skrøder fra Ryslinge Kommune samt

Lone Mijatovic og Dorthe Lauritzen fra

Ringe Kommune var til eksamen i borgerservice.

En virkelig flot præstation, som lover

godt for etableringen af en ny borgerservice

i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kurset, de har deltaget i, tager udgangspunkt

i den nye lov om borgerservice, der

gør kommunerne til borgernes indgang til

det offentlige. Dette udgangspunkt betyder,

at medarbejderne i borgerservice skal være

i stand til at give borgerne en service, der

dækker alle offentlige ydelser på området.

Det kræver medarbejdere med en bred viden

– og ikke mindst en evne til selv at kunne

finde svar på spørgsmålene for at kunne vejlede

borgerne i, hvor de kan finde yderligere

informationer.

”Det vigtigste vi har fået ud af kurset er troen

på, at vi kan svare på borgernes spørgsmål”,

siger pigerne samstemmende. ”Før var vi

mere tilbøjelige til at finde den kollega, der

umiddelbart kunne svare på et spørgsmål.

Nu har vi lært, hvor vi skal lede, hvis vi ikke

kender svaret - og måske endnu vigtigere,

så har vi fået troen på, at vi sagtens selv

kan finde svaret”. ”Efter at have besvaret en

henvendelse, som jeg ikke kendte svaret på,

har jeg nærmest svært ved at få armene ned

igen. Det er en rigtig god følelse - og så lærer

jeg noget nyt hver gang” siger Pia.

Kunsten er at sætte sig i borgerens sted og

tage udgangspunkt i den pågældende borgers

livssituation. De fleste henvendelser i

Borgerservice følger efter en ændring i en af

følgende livssituationer:

- ændring i boligforhold

- ændring i familiestatus

- arbejdsforhold

- den tredje alder

”Vi har også beskæftiget os med det psykologiske

aspekt i at betjene borgerne” siger

Lone, ”og det har stor betydning for, hvordan

man bør udforme vores nye borgerservice-butikker.

Det vil bl.a. være en rigtig

god idé med en pc med selvbetjening, så vi

kan vise borgerne, hvordan de selv kan finde

svar på deres spørgsmål – måske i form af

en netcafé.”

Kurset har givet pigerne et indblik i de nye

opgaver, der overgår til kommunen i for-


Dorthe, Lone, Mette og Pia ser det

som en naturlig udvikling, at medarbejderne

i borgerservice i højere

grad skal være generalister. Og det

gør dem ikke noget, for de har fået

modet til selv at finde svarene på

borgernes spørgsmål.

bindelse med kommunalreformen – og de

glæder sig meget til at kunne give en helhedsrådgivning

i stedet for at sende borgeren

videre til andre dele af rådhuset. Men de

erkender, at medarbejderne i borgerservice

skal være mere åbne overfor, at de ikke ved

alt – men at de til gengæld skal være gode til

selv at finde svarene.

”Det vil vi især kunne gøre, når vi får den

sociale del med efter nytår. Vi vil gerne

bruge alt det, vi har lært, i stedet for at

sende borgeren videre i systemet” siger

Dorthe entusiastisk. ”Det har vi virkelig fået

ud af vores uddannelse. At vi kan tænke

hele vejen rundt, i stedet for at have fokus

på vores eget lille ekspertområde. Det er

virkelig godt!”

Og de mener, at alle medarbejdere i

Borgerservice burde deltage i kurset. Bolden

gribes af Anne Kirsten Andersen, der er

chef for borgerservice i Faaborg-Midtfyn

Kommune. Hun arbejder på, at arrangere

nogle kursusdage for hele borgerservice, så

de alle kan få samme udgangspunkt for at

yde en god service til vores borgere: Stil I

bare spørgsmål - vi skal nok finde svarene!

Nyt fra foreningerne

Feriefonden for Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev

Feriefonden opfordrer medarbejderne fra ovenstående kommuner

til at klikke ind på Feriefondens hjemmeside: www.feriefonden.dk

og se i kalenderen for feriehusene i Ebeltoft og i Klegod

ved Vesterhavet. Der er ledige perioder i alle husene og hvis du

er interesseret i at leje et hus kan du finde ansøgningsskema på

hjemmesiden. Hvis du vil have flere oplysninger om feriehusene,

kan du kontakte Birthe Schroll, e-mail på bls@ringe.dk eller tlf.

63 623 619.

Kunstforeningen i Ringe

Kunstforeningen har købt et maleri med huse af maj måneds

kunstner, Charlotte Niemann. Maleriet kan ses i vinduesnichen

ud for Borgerservice Social. I juni måned har vi to kunstnere

nemlig grafikeren Birgitte Thorlacius og keramikeren Merethe

Bloch. I juli måned har foreningen altid en alternativ udstilling

- i år fra billedskolerne i Ringe og Rudme.

Kunstforeningen i Faaborg

Foreningen har i juni og juli ophængt værker af Linda Riber

fra Thurø. Øvrige udstillere i 2006 er:

• Jens Linder fra Djursland med maleri og bronze

• Gro Scobie fra Faaborg med malerier

• Franciska Kurth fra Ærø med billedtæpper

Bestyrelsen for kunstforeningen er på sidste general-

forsamling sammensat således:

• Bent Ipsen, Handicapkontoret, formand

• Ellen Kristensen, Hjemmeplejen, sekretær

• Hanne Pedersen, Rådhusbutikken, kasserer

• Harriet Thomsen, Rådhusbutikken

• Kirsten Ebeling, Vester Åby skole

Kunstforeningen i Årslev

I maj-juli udstiller Frank Hammershøj nogle af sine værker på

rådhuset og på biblioteket.

Personaleforeningen i Ringe

Næste arrangement er den 7. oktober i Foderstoffen i Rudme,

hvor der er underholdning af Mas i Ryslinge, der vil opføre

John Mogensen kabaret.

Personaleforeningen i Ryslinge

Personaleforeningen i Ryslinge Kommune har afholdt ordinær

generalforsamling. Da der var for få fremmødte og fordi tre

bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede at fortsætte, var vi nødt til

at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, som er blevet

afholdt. Udfaldet af den første generalforsamling blev, at vi ser os

nødsaget til at nedlægge foreningen, idet der ikke var nogen, der

ønskede at opstille til bestyrelsen. Fra den 10. juli er personaleforeningen

i Ryslinge Kommune dermed nedlagt.

11


Velkommen til

Lizzi Aaderup, social og sundhedsassistent, Ældreplejen i Broby

Margit Egetoft, social- og sundhedsassistent, Ældreplejen i Broby

Susanne Dam Rasmussen, tandklinikassistent, Tandplejen i Broby

Birgitte Zinck, hjemmehjælper, Ældreplejen i Broby

Britt Christa Jørgensen, social- og sundhedshjælper, Ældreplejen i Broby

Maja Annette Steenberg, social- og sundhedsass., Ældreplejen i Broby

Christina Brun Nielsen, social- og sundhedshjælper, Ældreplejen i Broby

Berit Vedersø, social- og sundhedshjælper, Ældreplejen i Broby

Jette Vibeke Rasmussen, leder, Nordskolernes SFO

Pernille Fabrin Wismar, pædagog, Kærnehuset

Ole Corneliussen, hjemmevejleder, Støttecentret Vestergade 20

Susanne Sørensen, social- og sundhedshj., Plejecenter Præstekærgaard

Bettina Hansen, social- og sundhedshjælper, Plejecenter Præstekærgaard

Anne Mette A. Jensen, social- og sundhedshj., Plejecenter Præstekærgaard

Lene Dalhof Jensen, hjemmehjælper, Plejecenter Præstekærgaard

Magny Merethe Hansen, husassistent, Træningscenter Rehab

Hanne Birgitte Jensen, husassistent, Træningscenter Rehab

Charlotte Rasmussen, projektmedarbejder, Børnehuset 2 You

Benny Otto Madsen, skolerengøringsassistent, Lyø Skole

Annette Eghøj, pædagogmedhjælper, Toftegårdens Børnehave

Maria Jeanette Lange Hansen, dagplejer, Dagplejen i Faaborg

Vibeke Snedevind, institutionsleder, Børnehaven Ringgården

Benny Grinyer, teknisk servicemedarbejder, Byrådssekretariatet i Faaborg

Bettina Maria Slott Nielsen, ass., Arbejdsmarkedskontoret i Faaborg

Allan Michael Nielsen, specialist, Arbejdsmarkedskontoret i Faaborg

Klaus Hedegaard Petersen, specialarbejder, Materialgården i Ringe

Arne Kaagh, specialarbejder, Materialgården i Ringe

Hans Henrik Klausen, specialarbejder, Materialgården i Ringe

...har du hørt?

Henrik Poulsen Søggard, specialarbejder, Materialgården i Ringe

Jesper William Jørgensen, specialarbejder, Materialgården i Ringe

Tomas Andersen, specialarbejder, Materialgården i Ringe

Christian Stangerum Thychosen, specialarbejder, Materialgården i Ringe

Anni Mildred Jørgensen, rengøringsassistent, rådhuset i Ringe

Tanja Harries Rasmussen, pædagogmedhj., Vesterparkens børnehave

Connie Christensen, pædagogmedhjælper, Kahytten

Mette Jakobsen, pædagogmedhjælper, Tingagerskolens SFO

Kristina Knudsen, dagplejer, dagplejen i Årslev

Birte Hansen, dagplejer, dagplejen i Årslev

Marianne Waltersdorff, støtte-kontaktperson, Sundhedsafd. i Årslev

Gitte Tougaard Michaelsen, assistent, Børnebyen Toppen

Maria J. C. Stub, social- og sundhedshjælper, Åhaven

Heidi Barkholt Hansen, pædagogmedhjælper, Bøgehøjskolens SFO

Ria Bagger-Jørgensen, bibliotekar, Biblioteket i Årslev

25 års jubilæum

Gudrun Fog-Nielsen, bibliotekar, Faaborg Folkebibliotek

Bente Ingrid Hansen, skolesygeplejerske, Børn- og unge rådg. i Faaborg

Ruth Espersen, dagplejer, dagplejen i Årslev

Kristine Søsted Poulsen, sygeplejerske, Åhaven

Anders Lykke Jensen, specialarbejder, Materialegården i Årslev

Dødsfald

Otto Hansen, teknisk servicemedarbejder, Nordskolerne

More magazines by this user
Similar magazines