Indblik August 2008 - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

Indblik August 2008 - Faaborg-Midtfyn kommune

#04

Årgang 3 · August 2008

tema

Samarbejde

på tværs

Indblik

August 2008


02

Med mindet om en dejlig sommer i frisk

erindring byder jeg velkommen igen efter

ferien. Jeg håber, at I trods det danske sommervejr

har fået ladet batterierne godt op.

For mit vedkommende gik turen bl.a. på

cykel til Paris sammen med Team Rynkeby.

På trods af regn og blæst de første tre dage

nåede vi alle til Paris og vores anstrengelser

blev belønnet, da vi sammen kunne

lade os hylde på turen op ad Champs

Élysées med triumfbuen i sigte. Det var en

stor oplevelse.

Faaborg-Midtfyn Kommune har nu eksisteret

i 1 ½ år. Selv om det har taget længere

tid at komme på plads end vi nok umiddelbart

havde regnet med, så synes jeg,

at der begynder at falde ro over tingene.

Vores aftalesystem kræver stadig meget

af ledere og medarbejdere omkring i organisationen.

Men jeg hører også meget

tilfredshed med de frihedsgrader, der ligger

i vores system, så jeg har stor tiltro til, at vi

også her vil finde et fornuftigt leje for den

arbejdsbyrde, der ligger i at få systemet til

at køre.

Vi skal lære af hinanden

Vi er 4.500 medarbejdere i Faaborg-

Midtfyn Kommune. Vi repræsenterer en

enorm viden og faglighed på hvert vores

område. Nogle er generalister. Andre er

specialister på et af de utrolig mange forskellige

fagområder, som vi rummer. Som

Indhold

Leder 2

Stafetten 3

Kommunen på tværs 4

Kort Nyt 8

Gode råd om stress 9

mentorordning 10

Cykling i Faaborg-midtfyn 12

Portræt af dagplejen 14

Nyt fra foreningerne 16

Leder NR. 4, AuguST 2008

Samarbejde på tværs

giver udvikling

kommune løser vi opgaver, der spænder

fra at lave mad til de ældre borgere i vores

kommune til at rense vandløb. Vi passer

børn og tager os af de ældre. Vi søger for

at børnene i kommunen lærer at læse og

regne. At sneen bliver ryddet fra vejene om

vinteren og at vores skraldespande bliver

tømt…… for det meste i hvert fald!

Som leder af en organisation, der løser så

forskelligartede opgaver, er det en udfordring

at skabe sammenhæng og forståelse.

At få alle til at løfte i fællesskab. Vist

har vi brug for at fokusere på hver vores

opgave. Men vi har også gavn af at vide

noget om, hvad andre laver. Forskellighed

gør stærk – og det skal vi udnytte. Netop

fordi vores opgaver spænder meget vidt,

har vi også utrolig mange forskelligartede

kompetencer. At udnytte den store viden,

der ligger i vores organisation – på tværs

af faggrænser, er et utroligt udviklingspotentiale,

som det vil være dumt ikke at

udnytte. Vi behøver ikke hver især opfinde

den dybe tallerken, når vi får en ny opgave.

Der er sikkert mindst en af de øvrige 4.499

andre medarbejdere, der har løst denne

type opgave før os. Hvorfor ikke lære af

andres erfaringer? Så skal vi ikke starte fra

bunden.

Jeg tror på, at vi har et stort potentiale for

at skabe udvikling i vores organisation,

hvis vi udnytter hinandens fagligheder og

Kolofon

erfaringer.

Hvis vi er åbne for, at ting kan gøres på en

anden måde end den vi gør dem på i dag,

så har vi taget det første skridt på vej mod

udvikling. Evnen til at skabe udvikling kan

komme gennem faglighed. Men faglighed

kan også gøre blind. Vi har sommetider

svært ved at se, at de ting vi engang har

lært, kan gøres på andre måder. Men vi

har formentlig også alle sammen oplevet,

at bare et enkelt lille spørgsmålstegn fra en

udenforstående kan lede tankerne over i en

anden og måske smartere retning.

Derfor handler udvikling også om at sætte

forskellige fagligheder i spil med hinanden.

Det kan være tilfældigheder, der skaber

udvikling. Men det er ikke nok at få en god

idé. Vi skal have mod til at forfølge idéerne.

De skal udforskes og de gode skal realiseres.

Derfor skal vi skabe en kultur, hvor vi

tør afprøve nye idéer.

I dette nummer af Indblik kan du læse

mere om den udvikling, vi kan skabe, hvis

vi er åbne overfor at bruge hinanden til at

finde de gode løsninger.

Mange hilsner

Benny Balsgaard

Kommunladirektør

Indblik, Nr. 4 – 3. årgang, august 2008. Indblik er personaleblad for alle medarbejdere

ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: 5.000 stk. Udkommer: 6 gange om året.

Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino

Faldborg (ansvarshavende), tlf. 7253 1023, kommunikationsmedarbejder Lotte Holm,

tlf. 7253 1032. Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af indblik eller du har

spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på indblik@faaborgmidtfyn.dk.

Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj

Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis

udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse

af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af Indblik udkommer ultimo oktober

2008. Deadline for næste nummer er 1. oktober 2008.


Af Lotte Holm Fællessekretariatet

Stafetten

I Indblik nr. 3 sendte afdelingstandlæge

i den kommunale tandpleje

Stine Sonne Stafetten videre

med spørgsmålet: ”Hvad laver den

medarbejder, der hjælper unge

med psykiske problemer?”

Vi laver meget andet end myndighed

Jeanne Hust, 39 år, er socialrådgiver

i Børne- og ungerådgivningen i Nr.

Broby. Hun blev færdiguddannet i 2001

og havde inden da arbejdet på plejehjem,

været personlig hjælper og været

selvstændig med hundepension og -

kennel. Det er også blevet til 4 børn i

alderen 6 til 18 år, hundene har Jeanne

stadig og opdrætter gule og sorte labradorer,

som hun også bruger til jagt, så

som Jeanne siger: ”Der er ikke meget

tid til at se fjernsyn”.

Opdelt i områder og arbejder i teams

- Børne- og ungerådgivningen er delt

ind i 3 områder: Nord, Midt og Syd.

Vi er 5 socialrådgivere i område Nord,

som dækker de gamle Broby og Årslev

kommuner. Mit område er tilknyttet

skoledistrikterne for Nr. Broby Skole,

Allested-Vejle Skole og Pontoppidan

Skolen samt de 2 børnehaver i området,

Myretuen og Broholm.

Som i andre afdelinger i kommunen

arbejder også Børne- og

ungerådgivningen i teams, der består

af 2 socialrådgivere, 1 sundhedsplejerske

og 1 psykolog. grundtanken bag

opdelingen i teams med forskellige fagligheder

repræsenteret er, at de samme

familier i det samme område er tilknyttet

et enkelt team. Det giver en tryghed

for borgeren, der på denne måde ved,

hvor man hører til.

Sagerne kommer på tre måder

- Vi ser ikke alt det, der sker i fædrelandet

– vi ser kun det, som vi får at vide.

Sådan indleder Jeanne forklaringen på,

hvordan hendes opgaver opstår. Skåret

lidt ud i pap opstår Jeannes arbejde

med børn og unge, der kræver særlig

støtte efter henvendelser på 3 forskellige

måder.

- Hos os hedder det underretninger,

og vi ligger meget vægt på, at det

ikke er anmeldelser, men henvendelser,

der i sidste ende skal hjælpe barnet

eller den unge, som måske har et problem.

Henvendelserne kan komme fra

3. person, f.eks. naboer, der har oplevet

meget råb og skrig ved siden af, en

butiksansat, der har oplevet forældre

opføre sig ubehageligt over for deres

barn, borgere, der har set beskidte

børn, oplevet fulde forældre og lignende.

Andre henvendelser kommer fra

familien selv, forældrene, børnene eller

de unge selv. Den sidste kategori af

henvendelser kommer fra mine kolleger

i teamet, der i deres faglige arbejde har

sager, der kræver, at jeg som socialrådgiver

træder til.

Socialrådgiverne har telefontid hver dag

kl. 8.30-9.15, men Jeanne afviser aldrig

henvendelser, selv om hun ikke har telefontid.

ud over telefontiden er der også

dage med faste vagter, hvor Jeanne skal

tage i mod alle henvendelser fra hele

kommunen, der kræver handling med

det samme.

Unge med psykiske problemer

Jeanne arbejder med mange former

for støtte til familier med problemer.

For at følge op på afdelingstandlæge

Stine Sonnes specifikke spørgsmål om

unge med psykiske problemer, fortæller

Jeanne om denne del af sit arbejde:

- Vi ser unge med psykiske problemer,

der bruger stoffer og alkohol, piger, der

skærer i sig selv og unge med depressioner.

Ofte hænger det sammen med

manglende selvtillid og psykisk sårbarhed

hos den unge. Den unge har det

svært hjemme og måske også i skolen.

Alkohol og stoffer er en flugt fra problemerne,

og når de unge piger skærer i

sig selv er det ofte for at føle en fysisk

smerte, der kan overdøve den indre

smerte. Når jeg får en sag med ung

med psykiske problemer hjælper en

samtale med den unge og forældrene i

nogle tilfælde. Vi laver undersøgelser og

handleplaner og iværksætter forskellige

ting. I de svære og akutte tilfælde kan

jeg kontakte lægen, som kan henvise til

psykologbehandling eller indlæggelse.

Familierne er de vigtigste i børnenes liv

- Lovgivningen udstikker rammerne

for vores del af kommunens arbejde

som myndighed på området, der blandt

andet er at føre tilsyn med kommunens

børn og unge. Men vi gør meget mere

end det – vi har en forebyggende funktion,

der består i at hjælpe og rådgive

familierne til at fungere og løse deres

problemer selv på sigt.

- Vi ansætter bl.a. timelønnede kontaktpersoner,

der har tid og overskud til at

hjælpe børnene og de unge, tale med

dem og være der, hvis de har brug for

en at tale med. Vi ansætter familierådgivere

i hjemmet til at hjælpe forældrene

med børnene. Men vi anbringer også

børn uden for hjemmet. Når det er

nødvendigt, bestræber vi os på altid

at være ordentlige og samarbejde med

forældrene – de er de vigtigste i børnenes

liv.

Ingen tvivl om at Jeannes arbejde favner

bredt og sagtens kunne fylde flere sider,

men tiden til interviewet er ved at være

løbet ud. Stafetten skal sendes videre, og

det gør Jeanne med spørgsmålet: ”Hvad

laver den medarbejder, der har ansvar for

at beskytte truede dyr og planter, herunder

havørnen, og som laver naturpleje- og

naturgenopretningsopgaver?”

03


04

Samarbejde på tværs

– Det er vores kongstanke, at der skal

arbejdes på kryds og tværs af fag, sektorer

og institutioner, fastslår kommunaldirektør

Benny Balsgaard. – Vi skal da ikke opfinde

den dybe tallerken igen og igen. Hvis en

arbejdsplads har fået en rigtig god idé, skal

den hurtigst muligt udbredes til de andre

steder, hvor den kan gøre gavn. Fra daginstitution

til daginstitution, fra plejecenter

til plejecenter osv. Og hvem siger, at en

god idé inden for et bestemt arbejdsfelt

ikke kan bruges på helt andre områder?

Plejecentret kan sagtens få brug for den

viden og kunnen, som handicapinstitutionen

repræsenterer - eller omvendt. Og

måske har teknisk afdeling noget at tilbyde

skolen, eller produktionsskolen kan inspirere

gymnasiet?

Temaet i dette nummer af Indblik er samarbejde på

tværs. Vi har mange forskelligartede kompetencer i

Faaborg-Midtfyn Kommune - og vi høster hver eneste

dag mange erfaringer. Hvis vi kan udnytte dem

på tværs af vores organisation har vi et rigtig godt

udgangspunkt for at finde de gode løsninger.

Kommunen på tværs

Der er ingen idé i at opfinde den samme dybe tallerken igen og igen, siger kommunaldirektøren, der

gerne ser en sprudlende udveksling af idéer og erfaringer på alle leder og kanter af organisationen.

Af Kim Jørstad Arkitekst

en grundidé

– Faktisk er den måde, hele organisationen

er skruet sammen på, et udtryk for, at

der skal være så få barrierer som muligt i

forhold til at tænke og handle på tværs. I

en traditionel kommunal struktur kan der

være tendens til, at der opstår uafhængige

og isolerede forvaltninger med lange kommandoveje

og fastlåste hierarkier. Hos os

har vi som bekendt tilstræbt en flad struktur,

hvor de enkelte institutioner og arbejdspladser

har stor bevægelsesfrihed - også til

at finde ud af noget med hinanden.

Intentionen om at tænke på tværs omfatter

også det politiske niveau, fortæller

Benny Balsgaard.

– Det er de midlertidige § 17 stk. 4 udvalg

et helt konkret udtryk for. Klimaudvalget

får for eksempel til opgave at se på klimaproblematikken

i hele det kommunale

perspektiv - kommunale bygninger, nye

udstykninger, affaldshåndtering, indkøbspolitik....

Kommunens gøren og laden spiller

en rolle for klimaproblematikken på

mange måder, så her skal der virkelig

tænkes på tværs.


Samarbejde - selvfølgelig!

Selvfølgelig skal man samarbejde i kommunen. Er der nogen der kan finde på et eneste argument imod?

I kølvandet på fusionen har mange arbejdspladser

i kommunen haft mere end nok at

gøre med at finde deres egne ben i den nye

organisation. Så kan det ind i mellem knibe

lidt med overskuddet til at give idéer videre

og til at efterspore, om andre har betrådt de

stier, som man selv skal til at bevæge sig

ud på.

StæRKe

KOmmUNaLe

ILDSJæLe

- Der er en masse gode eksempler

på samarbejde på kryds

og tværs af aftaleområder, fortæller

fagchef Sten Dokkedahl,

Sundhed og Handicap.

- Det er mere reglen end undtagelsen, at

kommunale ildsjæle formår at se ud over

egen næsetip og at yde en indsats, der

rækker ud over det, man egentlig kunne

forvente af dem, fastslår Sten Dokkedahl.

- Tag for eksempel institutionen

Palleshave, der kastede sig ud i at skabe

et nyt tilbud til et handicappet barn.

Situationen var, at barnet ikke kunne fortsætte

på Strandvænget. Så udviklede de

et nyt tilbud, som nu fungerer i et samarbejde

med Børne- og ungerådgivningen.

Resultatet er blevet så godt, at alle involverede

er enige om, at barnet har fået bedre

vilkår end før.

- Et andet eksempel er senhjerneskadeområdet,

hvor samarbejdet mellem aftaleområderne

er baggrunden for, at Faaborg-

Midtfyn Kommune har turdet opsige

sin aftale med Hjerneskaderådgivnin-

gen. Dette, fordi vi har så mange kompetencer

på tværs af kommunen - mellem

Lidt vanskeligere er det måske også blevet,

fordi vi er blevet en større organisation med

mange nye mennesker. Ikke alle kender længere

alle.

Men det er vigtigt at have fokus på, at vi

skal bruge hinandens erfaringer. Den gode idé

skal have lov at sprede sig. Fejl skal helst kun

begås en enkelt gang. Erfaringsudveksling er

træningsområdet, handicapområdet og

hjemmeplejen.

Inspiration mellem arbejdspladser

- Og så er der det beskyttede værksted

Montagen, der er kreative i forhold til at

finde arbejde til folk ud fra deres egne forudsætninger.

De samarbejder for eksempel

med Jobcentret. Når de står med en borger

med en særlig problemstilling - det kan

være en flygtning, der har været udsat for

tortur - så formår Montagen som regel at

finde et job, der passer til evner og behov.

- Den slags samarbejde er også med til

at inspirere på tværs af arbejdspladserne,

understreger Sten Dokkedal. - Jeg er sikker

på, at Palleshave og BuR-enheden, Toften

og Distrikt Nord, Montagen og Jobcentret

og alle de andre i kraft af deres samarbejde

henter idéer og viden hos hinanden.

Sådan som det for eksempel også er tilfældet

i samarbejdet mellem Solskrænten

da også en vigtig ingrediens i de forskellige

lederfora, og der er også gode eksempler på

idéer, der trodser sektorgrænser.

Kan vi blive endnu bedre? Bruger vi intranettet

godt nok til at fortælle, hvad vi hver

især kan? Er vi hver især opmærksomme på,

hvem der måske ved noget om løsningen på

det problem, vi står overfor?

og plejecentrene. Solskrænten er et bosted

for sindslidende og senhjerneskadede, og

medarbejderne er specialister i neopædagogik.

Kompetencerne fra det område

kan plejecentrene bruge i forhold til deres

demente beboere. Derfor er det flot, at

Solskræntens folk påtager sig rollen som

konsulenter i forhold til plejecentrene.

”Det er mere reglen end

undtagelsen, at kommunale

ildsjæle formår at se ud over

egen næsetip og at yde en

indsats, der rækker ud over

det, man egentlig kunne forvente

af dem”

Sten Dokkedahl, Sundhed og Handicap

05


06

Samarbejde på tværs

SamaRbeJDet eR eN

LIVSbetINGeLSe

For Det mobile Sundhedscenter er det tværfaglige samarbejde

en hovedregel og ikke en undtagelse.

– Vi arbejder pr. definition altid tværfagligt,

siger Anne Højmark Jensen,

leder af Det mobile Sundhedscenter. –

Sundhedscenteret er helt bevidst skruet

sådan sammen, at vi ikke har vores egne

aktiviteter, alt foregår i tæt samarbejde

med andre og kunne ikke blive til noget

uden.

Samarbejde om screening

Et godt og aktuelt eksempel på den arbejdsmetode

er et projekt, der går ud på at sørge

for, at ældre medborgere generelt får en

bedre sundhedstilstand. udgangspunktet

for projektet var, at 20 % af de ældre, der

indlægges på et sygehus er underernærede,

forklarer Anne Højmark,

– Det ville vi gerne gøre noget ved, og

derfor indkaldte vi til brainstorm blandt de

faggrupper, der har med ældre at gøre, fortæller

Anne Højmark. - Sammen udviklede

vi et projekt, der kort fortalt går ud på med

jævne mellemrum at screene de, der får

hjælp fra kommunen, for deres ernæringstilstand.

Screeningen viser, om de har brug

for en særlig indsats for at få en tilstrækkelig

god og nærende kost. I nogle tilfælde

kræver det en faglig indsats, i andre situationer

er det måske nok med information.

Har man ikke så god appetit mere, og taber

man i vægt, kan det for eksempel være en

god idé at tillade sig noget af det, man

ellers har forsaget af hensyn til vægten.

– Samtidig med screeningen gør vi en

del ud af at informere alle, der er involveret

både i og uden for kommunen - hjem-

”Alle skal spille med,

hvis vi skal nå et godt

resultat, og i kraft af

samarbejdet løfter vi

meget større opgaver,

end vi kan hver for sig”

Anne Højmark Jensen,

leder af Det mobile Sundhedscenter

mehjælpere, køkkenpersonale, personalet

på plejecentrene, hjemmesygeplejersker,

praktiserende læger osv. Alle skal spille

med, hvis vi skal nå et godt resultat, og i

kraft af samarbejdet løfter vi meget større

opgaver, end vi kan hver for sig.

Projekter i massevis

Listen er lang over projekter inden for

sundhedsfremme og forebyggelse, hvor

sundhedscenteret deltager som tovholder,

inspirator, formidler, eller hvad der ellers

måtte være brug for i de enkelte tilfælde.

– I en del tilfælde tager vi initiativet, siger

Anne Højmark. – Andre gange kommer

folk til os og efterspørger en indsats - det

kan være kompetenceudvikling, et oplæg,

undervisningsmateriale, konsulentarbejde,

et besøg af sundhedsbussen eller noget

fjerde eller femte. Vi arbejder med læseplaner

og vejledninger til skolerne og naturligvis

i samarbejde med dem. Der er udviklet

et nyt tilbud til mennesker med stress,

angst og depression i samarbejde med

et par frivillighedscentre. Sammen med

idrætsforeninger udvikler vi tilbud til unge,

der ellers ikke ville tage imod de gængse

tilbud om fritidsaktiviteter. Sammen

med apoteker tilbyder vi rygestopkurser.

Virksomheder får sundhedsprofiler og

sundhedspolitikker i samarbejde med en

af vores konsulenter osv.

Skal fungere i hverdagen

– Meget ofte er der tale om projektarbejde.

generelt er vi begunstiget af, at alle gerne

vil arbejde med sundhed, og at vi som

hovedregel har nogle timer med i bagagen,

når vi involverer os i et projekt. Vores

krav er blot, at indsatsen på den ene eller

den anden måde skal leve op til kommunens

sundhedspolitik, og at initiativet skal

munde ud i en bedre sundhedsindsats i

hverdagen. Det dur ikke med projekter, der

kun skaber midlertidige forbedringer.


SamaRbeJDe SKaL GIVe aHa-OPLeVeLSeR

Man tager Kurt Hansen og fire årstider og får en velfungerende kommunal daginstitution. Lyder det

tåget? Det er det ikke!

Virksomheden Kompans børnehave De

fire årstider stod foran en lukning, og kommunen

skulle træde til for at skaffe plads

til børn og voksne. Samtaler, høringer og

forhandlinger blev sat i værk med teamleder

Kurt Hansen fra Byggeri og Miljø som

tovholder.

I bygningsafdelingen har medarbejderne

et fornemt mål, som de altid styrer efter;

nemlig at deres ’kunder’ altid skal føle, at

en opgave bliver løst, så de til sidst kan

sige; ”det var lige sådan, vi gerne ville have

det.”

– I modsat fald er det os, som har gjort

arbejdet for dårligt, siger Kurt Hansen.

– Faktisk skal de helst have en aha-oplevelse

efter et samarbejde med os.

Fra privat til offentlig

Afdelingen udarbejdede et byggeprogram

for børnehaveprojektet på baggrund af

møder med politikere, personalet fra den

private børnehave og fra administrationen

på børne-ungeområdet.

– Efter en lidt træg start, blev forløbet

virkelig positivt, erklærer Kurt Hansen.

Et samarbejde med forskellige interessenter

kan føre til endeløse diskussioner, og

det kunne et stort byggeri, der skal huse en

tidligere privat institution, sagtens blive et

eksempel på. Sådan er det ikke gået med

den nye kommunale børnehave, der er

grundlagt på et fundament af demokrati,

samtaler, skitseforslag og en mini-model.

Før sommerferien var der rejsegilde, og

Kurt Hansen vejrede på det tidspunkt, at

både børn og voksne vil sige ”Det er lige

præcis sådan, det skal være,” den dag, de

endelig kan flytte deres inventar, personale

og byggeklodser ind på Holmehusvej

i Ringe.

Sparring på alle områder

Kirsten Bjerre er leder af institutionen og

Teamleder Kurt Hansen fra Byggeri og Miljø foran det byggeri, som skal huse børnehaven De Fire Årstider.

var spændt på overgangen fra privat til

offentlig institution.

– Nu kan jeg ikke sige så meget om selve

byggeprocessen, da jeg har været sygemeldt

i en længere periode, men jeg kan

sige, at jeg imødeså forandringen med en

vis spænding. I en privat virksomhed er der

ikke langt fra idé til projekt. Jeg skal vænne

mig til, at det er anderledes nu. Men når

det er sagt, så oplever jeg en styrke i at

have sparringspartnere på stort set alle

områder. Mine nye kolleger i kommunen

er velvillige og imponerende hjælpsomme.

Jeg er sikker på, at vi får en knaldhamrende

god institution.

”Efter en lidt træg start, blev

forløbet virkelig positivt”

Kurt Hansen, Byggeri og Miljø

07


08

Kort nyt

Personalegoder

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik

for fleksible lønpakker. Det betyder, at

vi i løbet af efteråret kan tilbyde en række

personalgoder, så som:

• Aviser

• Bredbånd og bredbåndstelefoni

• Sundheds- og massageordning

• Coaching - forebyggelse af stress

Kunstforeningen har udstillinger på rådhuset

i Ringe samt Mellemgade 15 i Faaborg,

Østerågade 40 i Broby, graabjergvej 3A

i Ryslinge og Bygmestervej 23A i Ringe.

Her kan man komme forbi i åbningstiden

og se udstillingerne, der primært er

udstillet i kantinerne samt på gangarealer

i de pågældende bygninger. På sigt vil

værkerne også blive præsenteret på intranettet

– men det er nu bedre at se dem i

virkeligheden.

Foreningen forsøger at lave udstillinger

med forskellige udtryksformer, så man

både kan opleve olie- og akvarelmalerier,

keramik m.v. Målet er at ramme bredt i

forhold til kunstsmag.

udstillingerne hænger typisk 2 måneder

hvert sted – og udstillingerne flytter også

rundt mellem husene. Kunstforeningen

køber normalt et værk fra hver udstilling,

som udloddes blandt medlemmerne af

foreningen.

Det koster 60 kr. om måneden at være

medlem af kunstforeningen. De bliver

trukket på din lønseddel. På årets general-

Fritid og friluft

I løbet af foråret er der blevet arbejdet på både

en fritidsstrategi og en friluftsstrategi, men

hvordan skal man skelne mellem de to?

Begge strategier handler om aktiviteter i fritiden,

men fokusområderne er forskellige.

Fritidsstrategien omhandler primært de aktiviteter

der kræver særligt anlagte faciliteter,

som fx baner og haller. Desuden handler

fritidsstrategien om, hvordan kommunens

foreninger og haller kan udvikles og styrkes.

Friluftsstrategien handler om det man laver

uden for anlagte baner og faciliteter.

• Rygestopprodukter

• gPS

• PC-ordning

Der var fra hoved MED-udvalget også stillet

forslag om at tilbyde sundhedsforsikring,

men det blev af ideologiske årsager ikke

godkendt. Socialdemokratiet, SF og Dansk

Folkeparti stemte i mod forslaget.

I løbet af efteråret vil alle medarbejdere få

tilsendt en folder, der beskriver tilbuddene.

bliv medlem af kunstforeningen

forsamling, der finder sted i slutningen af

januar bliver der trukket lod om de kunstværker,

som foreningen har købt året før. I

år var der 22 hovedgevinster, som de 130

medlemmer skulle trække lod om. Alle, der

har været medlem i hele det foregående år

får et lod til lodtrækningen. Hvis man ikke

bliver udtrukket – eller ikke ønsker en af

gevinsterne - vil loddet gå videre til det

kommende år, hvor man så vil have to

lodder. Og så videre. generalforsamlingen

er en hyggelig begivenhed, hvor man også

får lidt mad og drikke.

Bestyrelsen for kunstforeningen består

af Anne grethe Stadil (formand) – lokal

6002, Hanne Lundgaard Pedersen – lokal

1525, Lisbeth Sommerlund – lokal 2012,

Bent Bach – lokal 3701, Harriet Thomsen

– lokal 1527, Anne Marie Juhl – lokal 6955

og Lisbeth Hegelund – lokal 5016.

Hvis du har fået lyst til at blive medlem

af kunstforeningen – eller gerne vil vide

mere – kan du læse mere på intranettet

under Fælles viden/personale/personalepleje/kunstforeningen.

Fritidsstrategiens indsatsområder:

1. Dynamik i borgernes fritidsvaner

2. Fremtidens faciliteter

3. Sundhed og velvære

4. Elite- og talentudvikling

5. Friluftsaktiviteter

Friluftsstrategiens indsatsområder:

1. Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet

2. Bynære rekreative områder og sti-sløjfer

3. Markante friluftstemaer – herunder

turridning og søsport

4. Information og profilering

5. Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd

I uge 48 afholdes en personalemesse, hvor

alle kan møde op og få yderligere informationer

om tilbuddene. I perioden den 15.

november til den 5. december bliver der

mulighed for at tilmelde sig de ønskede

ordninger. Ordningerne starter op den 1.

februar 2009, og inden da bliver der indgået

en aftale, som løber et år. Hvis du vil vide

mere om personalegoderne kan du læse

mere på intranettet i Politik for fleksible

lønpakker som kan findes under Fælles viden

– Personale – Personalepolitikker.

Ny sprogportal

Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog-

og Litteraturselskabs nye sprogportal,

sproget.dk, er nu gået i luften. På den

nye portal kan du søge i eksisterende

netbaserede sprogredskaber som Ordbog

over det danske sprog, Korpus 2000 og

Retskrivningsordbogen, og der er desuden

adgang til at kunne se svar fra

Dansk Sprognævns svartjeneste og Nyt

fra Sprognævnet.

Herudover er der søgemulighed i

Politikens Håndbog i Nudansk, i artikler

fra Sprogbrevet i DR og Ordbog over ittermer

på dansk.


10 gode råd til at forebygge

Velkommen tilbage fra ferie. Måske har du lyst til at fortsætte det

gode stressfri liv fra de afslappede feriedage? Eller måske har du

erfaring for, at du skal gøre en aktiv indsats for at undgå stress. Eller

måske har du lyst til lidt personlig udvikling. Her kommer et bud på,

hvordan du kan forebygge stress.

Af Sundhedskonsulent Nee Frydendahl

1. Du skal sove nok

De fleste voksne har brug for 7-8 timers

søvn - nogle op til 9 timer. Mange voksne

sover mindst 1 time for lidt. Når du får

søvn nok fungerer du bedre om dagen og

har lettere ved at overkomme dagens opgaver.

Prøv i en periode at gå i seng kl. 22.30.

lad være med at se TV i sengen - læs

hellere en bog.

2. Du skal være

fysisk aktiv

Mindst 30 minutter

om dagen er opskriften

på et mindre

stressfyldt liv. Det

nedsætter kroppens

indhold af stresshormoner

og frigiver

stoffer, der gør dig glad

og rolig. Tempoet er passende,

hvis du kan tale, men

ikke synge. gerne med sved på

panden. Hvis du er meget stresset er det

vigtigt ikke at køre for hårdt på med alt for

intensiv motion.

3. Du skal spise sundt

Spis frugt og grønt hver dag. Sørg for at

få sundt fedt og proteiner til hvert måltid.

Drik 2 liter vand hver dag. Skær ned på

sukker og andre tomme kulhydrater. Skær

ned på stimulanser som kaffe, tobak og

alkohol.

4. Du skal have fokus på det

positive i dit liv

Hvordan vil du se på livet?: ”Som et halvfuldt

- eller et halvtomt glas?” Øv dig i at se

på det positive i dit liv. glæd dig over det

du når, frem for at være negativ over det du

ikke når. Det tager ca. 30 dage at ændre en

vane. Begynd i dag med at tænke positivt.

Fysisisk aktivitet

nedsætter kroppens

indhold af stresshormoner

og frigiver

stoffer, der gør dig

glad og rolig

5. Du skal have det sjovt

grin og syng hver dag. Det mindsker stresshormoner

og fremmer din krops egen produktion

af endorfiner. Så, syng med dine

børn eller børnebørn. De vil elske det.

Vær sammen med glade mennesker. Se

sjove film.

6. Du skal slappe af mentalt

Øv dig i at tømme hovedet for bevidste

tanker. Mediter, fald i trance,

lyt til en god afslapnings-

CD eller musik du rig tig

godt kan lide. gør helst

dette hver dag. Hvis

der kommer uvedkommende

tanker,

så skub dem væk

indtil du er færdig.

7. Du skal prioritere

De fleste af os har mere

vi vil og skal, end vi kan

nå. Indse, at du ikke kan

nå alt. Hver eftermiddag før du

forlader dit arbejde, skal du lave en to-doliste

for den næste dag. Del større opgaver

op i delopgaver på højst en time. Derefter

skriver du 1 ud for det vigtigste, 2 ud for

det næstvigtigste og 3 udfor det tredjevigtigste.

Næste dag laver du først de opgaver

du har prioriteret dagen før. Du kan lave

tilsvarende liste for din fritid.

8. Du skal passe godt på dig selv

De fleste mennesker er ikke så

gode til at passe på sig selv.

Ofte glemmer vi os selv

i travlheden og bliver

derfor dårligere til at

tage vare på vores

familie og arbejde.

Hvis du

n o g e n s i n d e

har været ude

Øv dig i at se på

det positive i dit

liv. Glæd dig over

det du når, frem

for at være negativ

over det du

ikke når

at flyve, kender

du sikkertinstruktionen:

”Hvis

kabinetrykket

falder, så falder der

iltmasker ned. Hvis

man rejser sammen med

andre, skal man først selv tage

masken på, og derefter hjælpe de

andre”. Dette er en god metafor for, at vi

skal huske os selv først.

9. Du skal være proaktiv

Vi kender alle sammen sætningen: ”Det

er samfundets skyld”. Men er det nu også

det? Flyt fokus fra, hvad andre kan eller

bør gøre, til hvad du selv kan gøre ved et

problem. Kan du gøre noget? Kan du evt.

få hjælp af nogen? Hvis hverken du eller

nogen du kan spørge om hjælp, kan løse

problemet, kan du bare acceptere tingenes

tilstand og sige PYT.

10. Du skal lære dine stresssymptomer

at kende

Når du kender dine egne tidlige stresssignaler

kan du bedre forebygge, at din stress

bliver værre. Samt at du finder årsagerne til

din stress. Stresssignalerne kan deles op i

grønne, gule og røde, som et trafiklys. De

grønne er de signaler vi alle mærker dagligt

og som er ok at have af og til. De grønne

stresssignaler får stresshormonerne til at

stige kortvarigt. Tænk over, hvad du mærker,

hvis du er spændt, nervøs eller bliver

forskrækket. Det er dine grønne signaler.

Rigtig god fornøjelse og held & lykke med

projekt stressfri.

Flyt fokus fra, hvad andre

kan eller bør gøre, til hvad du

selv kan gøre ved et problem.

Kan du gøre noget? Kan du

evt. få hjælp af nogen?

09


10

mentorer skal fastholde

elever på sosu-uddannelsen

Stort frafald blandt elever på social- og sundhedsuddannelsen har været et problem for ældreområdet. Nu går Pleje

og Omsorg nye veje for at hjælpe eleverne til at fuldføre uddannelsen. Midlet er at tilbyde eleverne en mentor.

Af aino Faldborg Fællessekretariatet

”Målet med projektet er både at tiltrække

elever til vores uddannelse – og frem for alt

at fastholde de elever, der går i gang med

uddannelsen”, siger Michael Petersen,

der er uddannelseskoordinator i Pleje og

Omsorg. ”I 2007 havde vi 80 elever – og de

24 nåede at falde fra inden de var færdige

med uddannelsen. Det er et problem, når

vi i forvejen har svært ved at rekruttere

uddannet personale.”

UDDaNNeLSeR På

PLeJeOmRåDet

uddannelsen som social- og sundhedshjælper

tager 14 måneder.

Efterfølgende kan man videreuddanne

sig til social- og sundhedsassistent,

som tager yderligere 20 måneder.

uddannelserne består dels af

praktik, som eksempelvis i Faaborg-

Midtfyn Kommune og dels af skoleophold

på skoler i Odense eller

Svendborg. Der er 3 praktikperioder

i løbet af social- og sundhedshjælperuddannelsen

og den finder sted i

hjemmeplejen eller på et plejecenter.

Sosu-elev Carina Vestergaard og hendes mentor konsulent Pip Thomsen i haven ved Prices Have Centeret.

Frafaldet blandt eleverne skyldes dels højt

sygefravær og andre private årsager og dels

at eleven har fortrudt valget af uddannelse.

Det har primært været blandt de meget

unge elever og elever med anden etnisk

baggrund, at der har været et stort frafald.

Målet med mentorordningen er at reducere

frafaldet betydeligt.

Unge mennesker med behov for støtte

Mange af de elever, der starter på uddannelsen

som social- og sundhedshjælper

er meget unge. Flere er blot 18 eller 19 år.

En del af dem står desuden meget alene

med deres problemer og har derfor brug

for, at der er voksne omkring dem, der kan

støtte dem.

”Mange af de unge, der søger ind på

uddannelsen har ikke et stærkt netværk. De

skal i høj grad klare sig selv” siger Michael

Petersen. ”Derfor skal vores mentorer være

med til at støtte eleven gennem uddannelsen

– såvel fagligt som personligt.”

En af de elever, der startede på uddannelsen

i februar er 18-årige Carina Vestergaard,

som er elev i hjemmeplejens distrikt 2, der

kører ud fra Prices Have Centeret i Faaborg.

Carina har overstået den første tid på skolebænken

– og efter 14 dage i praktik, hvor

hun fulgte en af medarbejderne i gruppen

har hun allerede en håndfuld borgere, som

hun fast hjælper med såvel rengøring som

personlig pleje.

Carinas mentor er Pip Thomsen, der er

konsulent på Prices Have Centeret. Og hun

er meget begejstret for mentorordningen.

”Som mentorer er vi hele tiden til rådighed

for eleverne, hvis de har brug for os. Det

kan både være faglige og personlige problemer,

som eleven gerne vil vende med sin

mentor. Vi kan hjælpe eleverne, når de flytter

hjemme fra. Vi har også fået et ganske

godt indblik i kommunen, så vi kan hjælpe

dem, hvis de skal have kontakt med kommunen

i forskellige sammenhænge. Og vi

har fået en forståelse for andre kulturer, så

vi kan hjælpe elever, der ikke har en dansk

baggrund med at opbygge et netværk, som

kan være en hjælp i forhold til at tackle de

sprogproblemer de måtte have.”

elever kan afhjælpe

rekrutteringsproblemer

Det er en kendt sag, at arbejdsmarkedet er

presset – og ældreområdet især har svært


”Man kan nogle gange have problemer, som

man ikke har lyst til at tale med sin familie

eller sine venner om”

Carina Vestergaard, sosu-elev i hjemmeplejens distrikt 2

ved at få uddannede medarbejdere. Derfor

er det utroligt vigtigt, at vi selv hjælper

med at uddanne personale – og også gerne

beviser overfor eleverne, at vi har noget at

tilbyde, så de får lyst til at blive i Faaborg-

Midtfyn Kommune, når de er færdige med

deres uddannelse.

Det første hold elever, der har fået tilbudt

en mentor startede i februar 2008. 40

elever startede op – og 17 mentorer var

klar til at støtte dem. Et nyt hold starter

op til august og de vil også få tilbud om

en mentor.

”Projektet kører på forsøgsbasis og vi har

foreløbig kun fået bevilget midler i 2008

siger Michael Petersen, ”men vi vil gøre,

hvad vi kan for at få etableret mentorordningen

som et permanent tilbud til vores

elever.”

Positiv oplevelse at være mentor

”Mit ansvar som Carinas mentor er at

hjælpe hende med de ting, som hun har

det svært med. Det kan være lektier. Men

det kan også være problemer med kolleger

eller kammerater” siger Pip Thomsen. ”Jeg

er ikke en del af hendes faste netværk og

derfor står jeg på mere neutral grund i

forhold til de problemer, som hun har i

hverdagen”.

”Man kan nogle gange have problemer,

som man ikke har lyst til at tale med sin

familie eller sine venner om” siger Carina

Vestergaard ”og så er det rart at kunne

ringe til Pip.”

At det ikke kun er Carina, der får noget ud

af deres samtaler er allerede gået op for

Pip. ”Jeg har en datter på samme alder

som Carina og jeg har da fået en større forståelse

for hende på grund af mine samta-

ler med Carina. Desuden var uddannelsen

som mentor utrolig spændende og jeg har

udviklet mig meget. Jeg har også fået større

indsigt i kommunen og i andre kulturer. Jeg

vil altid kunne bruge det jeg har lært ved at

blive mentor”.

At Pip og Carina har glæde af hinanden

skinner tydeligt igennem under interviewet

til denne artikel. Og at Pip betyder noget for

Carina tyder en af deres kommende aftaler,

da også på. Pip og Carina har nemlig aftalt,

at Pip skal med ned til Carinas fars grav.

Carina mistede sin far i 2003 og det er en

af de ting, som Carina har snakket med Pip

om. Men det er ikke kun de personlige ting,

som Carina bruger sin mentor til.

”Jeg har brugt Pip, når jeg har svært ved

mine lektier. Der er mange af vores lektier,

som min mor ikke kan hjælpe mig med

– og så er det rart, at jeg lige kan ringe til

meNtORORDNINGeN

De elever, der starter på uddannelsen i

2008 får tilbud om at få en mentor. Eleven

søger om at få en mentor og de elever, der

vurderes at have mest brug for tilbuddet får

herefter tilbudt en mentor.

Mentor og elev får 10 timer om måneden.

De bestemmer selv, hvor de vil mødes og

hvad de vil bruge møderne til. Der er ikke

nogle begrænsninger på, hvordan de kan

bruge hinanden.

Mentorerne er købt ind til projektet og deltager

således i deres arbejdstid. Eleverne

skal selv lægge tid til.

”Som mentorer er vi hele tiden til rådighed

for eleverne, hvis de har brug for os. Det kan

både være faglige og personlige problemer,

som eleven gerne vil vende med sin mentor”

Pip Thomsen, mentor og konsulent på Prices Have Centret

Pip og få hjælp. De andre fra min klasse

siger også, at de har haft glæde af deres

mentorer”.

Med Pip som mentor er Carina kommet

godt i gang med uddannelsen: ”Jeg er glad

for uddannelsen og især for min gruppe.

De har taget rigtig godt imod mig.” siger

Carina. ”Jeg synes at uddannelsen er spændende

og vil gerne fortsætte med arbejde

her efter jeg er færdig med min uddannelse”.

Hvis Pip og Carinas udbytte af mentorordningen

er et billede på, hvad de øvrige

elever har fået ud af ordningen, så kan det

tyde på, at Pleje og Omsorg har fundet et

middel til at fastholde eleverne i uddannelsen.

Foreløbig er kun 1 af de 40 elever, der

startede i februar, faldet fra uddannelsen

– og det på grund af en dårlig ryg.

Mentorerne har alle fået en uddannelse,

som er betalt af det lokale beskæftigelsesråd.

Her har de bl.a. lært at arbejde med

andre mennesker, at lytte, at sætte grænser

og at motivere.

Mentorerne tager sig kun af den personlige

dimension. Ansvaret for det faglige

i elevens uddannelse ligger hos elevens

praktikvejleder.

Projektet med mentorordningen er et

samarbejde mellem Pleje og Omsorg,

Jobcenteret og det lokale beskæftigelsesråd.

Det er direktionen, der har finansieret

mentor-ordningen på forsøgsbasis over

direktionens udviklingspulje.

11


12

Team Rynkeby nærmer sig Triumfbuen. En glad kommunaldirektør. Der er mange smukke cykelruter i Faaborg-Midtfyn.

Cykling i Faaborg-midtfyn

Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem de seneste par måneder lagt veje til flere store

cykelarrangementer. Og det er der god grund til. Vi har nemlig meget at byde på.

I slutningen af juni var det den danske

elite i landevejscykling, der i området

omkring Faaborg dystede om årets DMtitler.

Arrangementet bød på enkeltstart

torsdag, mens der lørdag og søndag blev

afholdt linieløb for såvel motionister, som

herre junior, dame og herre senior.

En uge inden afslutningen af Tour de

France i Paris startede 180 cyklister fra torvet

i Ringe for sammen at tilbagelægge de

1200 km til Paris, hvor de skulle ankomme

6 dage senere. Det betyder, at gruppen

i gennemsnit tilbagelagde 200 km om

dagen! Team Rynkeby er et sponsorløb til

fordel for Børnecancerfonden og Faaborg-

Midtfyn Kommune havde 2 deltagere med

på turen: medlem af kommunalbestyrelsen

Jane Heitmann og kommualdirektør

Benny Balsgaard. Derudover deltog Vibeke

Jensen, der er leder af Haastrup børnehave,

på turen for Team Ringe.

Team Rynkeby er blevet utrolig populær

og der er planer om, at hele 300 personer

næste år skal tage turen til Paris.

Endelig kom cykelløbet Post Danmark

Rundt forbi Ringe i starten af august. Og

byen viste sig virkelig som en flot kulisse

for så stort et cykelløb. I et godt samspil

med bl.a. handelsstandsforeningen var der

godt styr på arrangementet - og der var

en rigtig god stemning blandt de mange

tilskuere, der var mødt frem fra morgenstunden.

En stemning, der fik konferencier

Hans Otte Bisgaard til at kippe med flaget

over Ringe som startby.

”De forskellige cykelaktiviteter, som vi i den

seneste tid har haft en andel i, skal være

med til at understøtte Faaborg-Midtfyn

Kommunes brand, som en kommune med

masser af aktiviteter” siger borgmester

Bo Andersen. ”Den omtale, som Faaborg-

Midtfyn Kommune har fået i forbindelse

med disse aktiviteter, er uvurderlig. Vi

kunne slet ikke betale os fra den omtale

vi har fået. Alene til DM i cykling var der

80 journalister og fotografer til stede i

Faaborg. Selv ikke, hvis vi fik besøg af dronningen

ville vi få så meget omtale.”

DM i landevejscykling, der blev afholdt i

slutningen af juni i Faaborg vurderes at

have trukket 10.000 gæster til byen, hvor

bl.a. Hotel Faaborg Fjord kunde melde alt

udsolgt.

”Disse store arrangementer giver gode

afledte effekter, som kommer vores

kommune til gode” siger Bo Andersen.

Borgmesteren nævner Team Designa

Køkken som et eksempel. Cykelholdet

fandt området omkring Faaborg så egnet

til landevejscykling, at holdet har indgået

en sponsoraftale med Hotel Faaborg Fjord,

som bl.a. betyder, at holdet vil afholde

deres årlige teampræsentation på hotellet

– og bruge hotellet som udgangspunkt for

træningsophold.

At det lige har været cykelsporten, der har

trukket store begivenheder til kommunen

er nok ikke en tilfældighed. Det falder i

hvert fald godt i tråd med kommunens

fritidsliv.

”Der er rigtig mange, der dyrker cykling i

vores kommune. Vi har meget aktive klubber

i såvel Broby, Faaborg, Ringe og Årslev”

siger Bo Andersen, der også selv nyder at

finde racercyklen frem og trille et par håndfulde

kilometer på landevejen.

At vi har noget at byde på understreges

af Jesper Worre, direktør for Dansk Cykel

union, der gav udtryk for, at området

omkring Faaborg er en af de bedste ruter i

Danmark til cykelløb.

”Jeg fik i det hele taget utrolig mange

positive tilkendegivelser i forbindelse med

DM, så jeg håber, at borgerne i Faaborg har

øjne for at de ulemper, der var ved arrangementet

langt bliver overgået af de gevinster

byen har fået ved arrangementet.”

En tur på cyklen i den skønne faaborgmidtfynske

natur understøtter både det

store arbejde, der laves for forebyggelse

og sundhed i kommunen – og de tanker,

der er omkring yderligere udvikling af kommunen

som et godt fritids- og friluftssted.

Derfor er der al mulig grund til at komme

med en opfordring: Hop på cyklen og prøv

selv de gode cykelruter i Faaborg-Midtfyn

Kommune.

Gode cykelruter i

Faaborg-midtfyn Kommune

Der er rigtig mange smukke ruter

i Faaborg-Midtfyn Kommune, som

med fordel kan nydes på cykel. Her

er 8 bud på ruter med forskellige

temaer. Du kan finde en nærmere

beskrivelse af ruterne på

www.faaborgmidtfyn.dk/cykelruter.

god fornøjelse.


Af aino Faldborg Fællessekretariatet

”bjergtur”

32 km

Slotte og herregårde

33 km

Skov og strand

33 km

DM i landevejscykling fandt sted i Faaborg i juni. (Foto: Kurt Hardi) Få ny energi med en tur i det fri!

Idylliske brobyværk

og omegn

28 km

Rundtur til søerne

35 km

Udsigt til øerne

27 km

tarup-Davinde

- søer, bade og fiskeri

24 km

Ringe - egeskov

Slot og mølle

20 km

13


14

Børn følger sig trygge i kendte omgivelser.

Og de udvikler sig bedst, når de med sikker

tiltro til deres omgivelser kan udforske

de udfordringer, som dagplejerne sørger

for at fylde i hverdagens kendte og faste

rammer.

Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

er opdelt i 3 distrikter: Syd, Midt og Nord.

Der er i alt 260 dagplejere i de tre distrikter

– og de passer 1.010 børn. Hver dagplejer

har som udgangspunkt 4 faste børn,

som passes i dagplejerens eget hjem.

Derudover kan dagpleje-

ren modtage et 5. barn i

gæstedagpleje, når en af

kollegerne har ferie eller

er syg.

Legestuen er det sociale

omdrejningspunkt

De 96 dagplejere i

Dagpleje Midt er organiseret

i 17 grupper, som

en gang hver 14. dag

mødes i de såkaldte

legestuer. Hvert område

har et sted, hvor dagplejegrupperne på skift

holder lejestue. I Ringe er det Solstrålen på

guldhøj, mens Plejehjemmet Vesterled i

Ryslinge, Espe Hallen og Søllinge Boldklub

”Det er en livsstil

at være dagplejer –

og det kan jeg nikke

genkendende til. De

brænder virkelig

for det”

Mona Clausen,

leder af Dagpleje Midt

Dagplejer Ruth Hansen

fra Søllinge på tur med

”hendes” børn.

Af aino Faldborg Fællessekretariatet

også får besøg af de små poder fra de

respektive områder. I gislev og Kværndrup

er det nedlagte børnehaver, der lægger

hus til. De har derfor rigtig gode faciliteter

– og de øvrige legestuegrupper tager med

mellemrum på heldagsudflugter hertil. Når

dagplejen er i legestue afleveres børnene

om morgenen i legestuen – og hentes igen

af forældrene om eftermiddagen.

”grundlønnen for en dagplejer er omkring

18.000 kr. - og man arbejder 48 timer om

ugen, så det er ikke på grund af lønnen,

at man bliver dagplejer”

siger Mona Clausen,

der er leder af Dagpleje

Midt. ”Man får godt

nok et skattefradrag på

46%, men man skal selv

betale kost til børnene

og slitage på hjemmet.

Men jobbet som dagplejer

har andre fordele og

jeg hører tit dagplejere

sige, at det er en livsstil

at være dagplejer – og

det kan jeg nikke genkendende

til. De brænder virkelig for det”.

Dette budskab er centralt, fordi dagplejen

som andre af vores fagområder, oplever

Små poder

i de bedste

hænder

Dagplejen udgør langt det største pasningstilbud

for de 0-3 årige i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Tryghed og faste rammer er nøgleordene i vores

pasningstilbud til kommunens yngste borgere.

stigende problemer med at rekruttere nye

medarbejdere. Og da der er mange dagplejere,

der nærmer sig pensionsalderen

bliver der i stigende grad brug for ”nyt

blod”. Dagplejens udfordring er yderligere

kompliceret af, at dagplejerne skal bo

i de pågældende lokalområder. Og både

dagplejeren selv – og hele hendes familie

– skal være indstillet på at hjemmet hver

dag bliver invaderet af såvel fremmede

børn som deres forældre.

”Vores opgave er at få formidlet, hvilket fantastisk

et job det er at være dagplejer, hvis

du er indstillet på at blive en offentlig person

i dit nærområde” siger Mona Clausen,

”for det kræver en vis robusthed.”

Dagplejen arbejder også på at fastholde

dagplejerne, når de kommer op i en alder,

hvor de kan vælge at gå efterløn eller pension.

Seniorordninger, hvor dagplejere over

60 år kun skal passe 3 børn, er med i overvejelserne.

Den nye overenskomst giver

desuden dagplejere over 58 år ret til at sige

nej til gæstebørn. Det er der 15 af Dagpleje

Midt’s dagplejere, der er på nuværende

tidspunkt.

Svært at styre økonomien

Som dagplejedistrikt får Dagpleje Midt til-


delt ressourcer efter, hvor mange børn, der

bliver passet hos distriktets dagplejere. Og

da hver dagplejer har 4 børn, så skulle man

mene, at økonomien var til at overskue.

Men helt så simpelt er det ikke.

”Vi har jo lønsumsstyring” siger Mona

Clausen ”men det er svært at styre lønudgifterne

på vores område. Vi kan ikke

bare sætte nogle af vores dagplejere ned

i tid. Eller vente en måned eller to med at

ansætte en ny, når der er en, der stopper.

Børnene skal jo hele tiden passes – og

åbningstiden ligger fast. Vi har desuden

ekstra lønudgifter, når dagplejere har ferie

eller bliver syge, fordi dagplejerne får mere

i løn, når de har 5. barn. Hvis der er meget

sygdom kan vi virkelig mærke det på vores

lønbudget.

I perioder er der desuden dagplejere, der

har færre end de 4 børn, som er forudsætningen

for tildelingen af ressourcer. Når

en ny dagplejer skal i gang med en ny børnegruppe

– eller en dagplejer stopper og

derfor skal ”afvikle” sin børnegruppe – så

vil de trappe op og ned - og derfor kører de

i en periode ikke med fuld belægning.

Styrken er også svagheden

Den store styrke ved dagplejen er, at de

små børn har en tryg hverdag i beskyttede

rammer. De har en voksen, som de

er meget fortrolige med – og de har få

børn omkring sig, som de kender godt.

Men bagsiden af denne styrke er samtidig

dagplejens akilleshæl. Når der kun er en

voksen til en gruppe børn bliver gruppen

meget sårbar overfor dagplejerens ferie,

sygdom og afspadsering.

Når en dagplejer holder fri – eller af anden

grund ikke arbejder – bliver børnene fordelt

til gæstedagplejere. Barnet skal fysisk passes

et andet sted – og det bliver skilt fra de

børn, som det plejer at være sammen med.

I dagplejen gør man, hvad man kan for at

gøre gæstedagplejen så tryg som muligt.

Det enkelte barn har altid en gæstedagplejer

fra den samme legestuegruppe. Det

betyder, at barnet kender såvel dagplejeren

som børnene fra legestuen.

”Men vores gæstedagplejesystem er ikke

optimalt” siger Mona Clausen. ”Vi drømmer

om at kunne etablere gæstedagplejehuse,

så børnene altid skal det samme

sted hen, hvis de skal i gæstedagpleje. Det

vil gøre situationen mindre stessende for

såvel børn som voksne.”

Fagsnak i legestuen

”De enkelte legestuegrupper har organiseret

sig forskelligt” siger Mona Clausen,

”men sang og leg er faste punkter på dagsordenen

i de fleste grupper. Og så holder

de mange af vores traditionsbundne begivenheder

sammen - som fastelavn og jul”.

I det hele taget bruger dagplejerne legestuegrupperne

til at vende faglige ting. Og

de lægger selv planer for ferie og fridage

– og en af dagplejerne i gruppen fungerer

som kontakt-

person til kontoret.

Børnenes

udvikling er også

i fokus, når grupperne

i legestuen

får besøg af tale-,

musik- og bevægelsespædagoger

samt sundhedsplejerske

og ergoterapeut.

”Vores opgave er at få

formidlet, hvilket fantastisk

et job det er at

være dagplejer, hvis du

er indstillet på at blive

en offentlig person i dit

nærområde”

Mona Clausen,

leder af Dagpleje Midt

Selv om der ikke

bliver lavet skriftligeudviklingsplaner

for det enkelte barn, så arbejder

man allerede i dagplejen med lærerplaner.

Dagplejernes job består ikke kun af at skifte

bleer og servere mad for de små. Som

dagplejer skal man være fagligt klædt på til

at følge børnenes udvikling og bl.a. arbejde

med børnenes sociale og sproglige kompetencer.

Derfor er det faglige fællesskab

i legestuen et vigtigt element i den enkelte

dagplejers arbejde med sin børnegruppe.

Det er her de har mulighed for at vende

hverdagens udfordringer med kollegerne.

backup fra dagplejepædagogerne

Dagplejerne er selvsagt nøglepersonerne

inden for pasning af de 0-3 årige børn i

kommunen. Men de har også et bagland,

som i Dagpleje Midt består af fem dagplejepædagoger.

Dagplejepædagogerne

fører tilsyn med dagplejerne. Som fuldtidsansat

dagplejepædagog har man tilsyn

med 25 dagplejere – og 100 børn.

Dagplejepædagogen vejleder dagplejerne

og drøfter børnenes udvikling med dem.

Dagplejepædagogerne står for visitation

til dagplejen og de besøger nye forældre,

der skal have barn i dagplejen og søger på

bedste vist at matche forældre og dagplejer,

så kemien passer. Et element af dagplejepædagogernes

arbejde, som nok de

færreste vil misunde dem, er at de på skift

møder tidligt. Fra kl. 5.40 sidder de klar ved

telefonen for at tage imod sygemeldinger

fra dagplejere, så de kan finde gæstedag-

plejere og give de berørte forældre besked

om, at de skal aflevere

deres barn et andet sted.

”Selv om vi har legestuegrupperne

– og vores

dagplejere er gode til at

mødes i dagligdagen – så

kan det være et ensomt

job at være dagplejer” siger

Mona Clausen. ”Derfor er

dagplejepædagogernes tilsyn

vigtige. Besøget af dagplejepædagogen

giver den

enkelte dagplejer mulighed

for at få faglig sparring

omkring problemstillinger

med det enkelte barn – eller med samarbejdet

med forældrene”.

At dagplejepædagogernes opgaver er alsidige

bliver illustreret under interviewet til

denne artikel. En af dagplejepædagogerne

stiller hovedet ind og siger, at hun kører

ud til en dagplejer, hvor hun skal passe

børnene. Et af børnene har nemlig slået

sig og dagplejeren skal af sted til lægen

med ham. Kort efter bliver Mona ringet op

af en anden dagplejer, som står 2½ km fra

hjemmet med 4 børn – og en barnevogn

med ekset hjul. Så skal dagplejens udrykningstjeneste

i gang igen.

15


aGSIDeN

Sådan får du

adgang til

intranettet

Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn

Kommune kan få adgang til

intranettet. For øjeblikket er

der nogle undtagelser på skoleområdet

– It-staben arbejder

på sagen, og skolelærere

med et såkaldt ”uni login”

har adgang i skrivende stund.

Spørg Helpdesk, hvis du er

skolelærer og vil vide mere.

Fra en kommunal computer

Du skal have en postkasse i

groupWise og dermed et brugernavn

og en adgangskode.

Hvis du ikke har det i forvejen,

skal du henvende dig til din

leder, der kan få dig oprettet.

Når du er logget på en af kommunens

computere, finder du

adgangen til intranettet under

Fælles programmer ved et klik

på Intranet-portal.

Fra en computer hjemme/ude

i samfundet

Du skal åbne internettet og i

adressefeltet skrive:

portal.faaborgmidtfyn.dk

(uden www foran). Så kan du

logge på med dit brugernavn

og din adgangskode.

god fornøjelse!

Sudoku

feriefonden.dk

Til alle medarbejdere ved Faaborg-Midtfyn Kommune!

er du til

• Vesterhavet eller Ringkøbing Fjord

• Mols Bjerge eller Djurs Sommerland

• Det sydfynske Ø hav eller måske en tur til

Hovedstaden, så klik ind på

På hjemmesiden kan du læse alt om vore 5 dejlige

feriehuse, samt den lækre ferielejlighed i København.

Du kan også se alle udlejede ferieperioder og finde et

ansøgningsskema, som skal printes ud og indsendes,

hvis du ønsker at leje et feriehus til meget rimelige priser.

Henvendelser til Feriefonden kan rettes til:

Jens J. uhd Jepsen, tlf. 7253 1404.

Feriefonden for medarbejdere ved Faaborg-Midtfyn

Kommune, Tinghøj Allé, 2, 5750 Ringe

Vi siger

tillykke!

Teknisk serviceleder Paul Erik

Kristiansen fra Vester Åby

skole har 25 års jubilæum den

1. september 2008.

Social- og sundhedshjælper

Karin Nielsen fra Steensvang

Plejecenter har 25 års jubilæum

den 29. september 2008.

Assistent Margot Kristiansen

fra Lunden har 25 års jubilæum

den 1. september 2008

Sygeplejerske Birgit

Christensen fra Humlehaven

har 25 års jubilæum den 25.

september 2008

Dagplejer Susanne Kjærulff

fra Dageplejen Nord har 25

års jubilæum den 16. september

2008

Biblioteksassistent Elsebeth

Bjerregaard fra Biblioteket i

Årslev har 25 års jubilæum

den 1. oktober 2008

Bibliotekar Helle Jensen fra

Biblioteket i Årslev har 25 års

jubilæum den 1. oktober 2008

Overassistent Lise-Lotte

Nielsen fra Byggeri og Miljø

har 40 års jubilæum den 1.

september 2008.

More magazines by this user
Similar magazines