Indblik August 2008 - Faaborg-Midtfyn kommune
#04
Årgang 3 · August 2008
tema
Samarbejde
på tværs
Indblik
August 2008
02
Med mindet om en dejlig sommer i frisk
erindring byder jeg velkommen igen efter
ferien. Jeg håber, at I trods det danske sommervejr
har fået ladet batterierne godt op.
For mit vedkommende gik turen bl.a. på
cykel til Paris sammen med Team Rynkeby.
På trods af regn og blæst de første tre dage
nåede vi alle til Paris og vores anstrengelser
blev belønnet, da vi sammen kunne
lade os hylde på turen op ad Champs
Élysées med triumfbuen i sigte. Det var en
stor oplevelse.
Faaborg-Midtfyn Kommune har nu eksisteret
i 1 ½ år. Selv om det har taget længere
tid at komme på plads end vi nok umiddelbart
havde regnet med, så synes jeg,
at der begynder at falde ro over tingene.
Vores aftalesystem kræver stadig meget
af ledere og medarbejdere omkring i organisationen.
Men jeg hører også meget
tilfredshed med de frihedsgrader, der ligger
i vores system, så jeg har stor tiltro til, at vi
også her vil finde et fornuftigt leje for den
arbejdsbyrde, der ligger i at få systemet til
at køre.
Vi skal lære af hinanden
Vi er 4.500 medarbejdere i Faaborg-
Midtfyn Kommune. Vi repræsenterer en
enorm viden og faglighed på hvert vores
område. Nogle er generalister. Andre er
specialister på et af de utrolig mange forskellige
fagområder, som vi rummer. Som
Indhold
Leder 2
Stafetten 3
Kommunen på tværs 4
Kort Nyt 8
Gode råd om stress 9
mentorordning 10
Cykling i Faaborg-midtfyn 12
Portræt af dagplejen 14
Nyt fra foreningerne 16
Leder NR. 4, AuguST 2008
Samarbejde på tværs
giver udvikling
kommune løser vi opgaver, der spænder
fra at lave mad til de ældre borgere i vores
kommune til at rense vandløb. Vi passer
børn og tager os af de ældre. Vi søger for
at børnene i kommunen lærer at læse og
regne. At sneen bliver ryddet fra vejene om
vinteren og at vores skraldespande bliver
tømt…… for det meste i hvert fald!
Som leder af en organisation, der løser så
forskelligartede opgaver, er det en udfordring
at skabe sammenhæng og forståelse.
At få alle til at løfte i fællesskab. Vist
har vi brug for at fokusere på hver vores
opgave. Men vi har også gavn af at vide
noget om, hvad andre laver. Forskellighed
gør stærk – og det skal vi udnytte. Netop
fordi vores opgaver spænder meget vidt,
har vi også utrolig mange forskelligartede
kompetencer. At udnytte den store viden,
der ligger i vores organisation – på tværs
af faggrænser, er et utroligt udviklingspotentiale,
som det vil være dumt ikke at
udnytte. Vi behøver ikke hver især opfinde
den dybe tallerken, når vi får en ny opgave.
Der er sikkert mindst en af de øvrige 4.499
andre medarbejdere, der har løst denne
type opgave før os. Hvorfor ikke lære af
andres erfaringer? Så skal vi ikke starte fra
bunden.
Jeg tror på, at vi har et stort potentiale for
at skabe udvikling i vores organisation,
hvis vi udnytter hinandens fagligheder og
Kolofon
erfaringer.
Hvis vi er åbne for, at ting kan gøres på en
anden måde end den vi gør dem på i dag,
så har vi taget det første skridt på vej mod
udvikling. Evnen til at skabe udvikling kan
komme gennem faglighed. Men faglighed
kan også gøre blind. Vi har sommetider
svært ved at se, at de ting vi engang har
lært, kan gøres på andre måder. Men vi
har formentlig også alle sammen oplevet,
at bare et enkelt lille spørgsmålstegn fra en
udenforstående kan lede tankerne over i en
anden og måske smartere retning.
Derfor handler udvikling også om at sætte
forskellige fagligheder i spil med hinanden.
Det kan være tilfældigheder, der skaber
udvikling. Men det er ikke nok at få en god
idé. Vi skal have mod til at forfølge idéerne.
De skal udforskes og de gode skal realiseres.
Derfor skal vi skabe en kultur, hvor vi
tør afprøve nye idéer.
I dette nummer af Indblik kan du læse
mere om den udvikling, vi kan skabe, hvis
vi er åbne overfor at bruge hinanden til at
finde de gode løsninger.
Mange hilsner
Benny Balsgaard
Kommunladirektør
Indblik, Nr. 4 – 3. årgang, august 2008. Indblik er personaleblad for alle medarbejdere
ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: 5.000 stk. Udkommer: 6 gange om året.
Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino
Faldborg (ansvarshavende), tlf. 7253 1023, kommunikationsmedarbejder Lotte Holm,
tlf. 7253 1032. Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af indblik eller du har
spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på indblik@faaborgmidtfyn.dk.
Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj
Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis
udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse
af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af Indblik udkommer ultimo oktober
2008. Deadline for næste nummer er 1. oktober 2008.
Af Lotte Holm Fællessekretariatet
Stafetten
I Indblik nr. 3 sendte afdelingstandlæge
i den kommunale tandpleje
Stine Sonne Stafetten videre
med spørgsmålet: ”Hvad laver den
medarbejder, der hjælper unge
med psykiske problemer?”
Vi laver meget andet end myndighed
Jeanne Hust, 39 år, er socialrådgiver
i Børne- og ungerådgivningen i Nr.
Broby. Hun blev færdiguddannet i 2001
og havde inden da arbejdet på plejehjem,
været personlig hjælper og været
selvstændig med hundepension og -
kennel. Det er også blevet til 4 børn i
alderen 6 til 18 år, hundene har Jeanne
stadig og opdrætter gule og sorte labradorer,
som hun også bruger til jagt, så
som Jeanne siger: ”Der er ikke meget
tid til at se fjernsyn”.
Opdelt i områder og arbejder i teams
- Børne- og ungerådgivningen er delt
ind i 3 områder: Nord, Midt og Syd.
Vi er 5 socialrådgivere i område Nord,
som dækker de gamle Broby og Årslev
kommuner. Mit område er tilknyttet
skoledistrikterne for Nr. Broby Skole,
Allested-Vejle Skole og Pontoppidan
Skolen samt de 2 børnehaver i området,
Myretuen og Broholm.
Som i andre afdelinger i kommunen
arbejder også Børne- og
ungerådgivningen i teams, der består
af 2 socialrådgivere, 1 sundhedsplejerske
og 1 psykolog. grundtanken bag
opdelingen i teams med forskellige fagligheder
repræsenteret er, at de samme
familier i det samme område er tilknyttet
et enkelt team. Det giver en tryghed
for borgeren, der på denne måde ved,
hvor man hører til.
Sagerne kommer på tre måder
- Vi ser ikke alt det, der sker i fædrelandet
– vi ser kun det, som vi får at vide.
Sådan indleder Jeanne forklaringen på,
hvordan hendes opgaver opstår. Skåret
lidt ud i pap opstår Jeannes arbejde
med børn og unge, der kræver særlig
støtte efter henvendelser på 3 forskellige
måder.
- Hos os hedder det underretninger,
og vi ligger meget vægt på, at det
ikke er anmeldelser, men henvendelser,
der i sidste ende skal hjælpe barnet
eller den unge, som måske har et problem.
Henvendelserne kan komme fra
3. person, f.eks. naboer, der har oplevet
meget råb og skrig ved siden af, en
butiksansat, der har oplevet forældre
opføre sig ubehageligt over for deres
barn, borgere, der har set beskidte
børn, oplevet fulde forældre og lignende.
Andre henvendelser kommer fra
familien selv, forældrene, børnene eller
de unge selv. Den sidste kategori af
henvendelser kommer fra mine kolleger
i teamet, der i deres faglige arbejde har
sager, der kræver, at jeg som socialrådgiver
træder til.
Socialrådgiverne har telefontid hver dag
kl. 8.30-9.15, men Jeanne afviser aldrig
henvendelser, selv om hun ikke har telefontid.
ud over telefontiden er der også
dage med faste vagter, hvor Jeanne skal
tage i mod alle henvendelser fra hele
kommunen, der kræver handling med
det samme.
Unge med psykiske problemer
Jeanne arbejder med mange former
for støtte til familier med problemer.
For at følge op på afdelingstandlæge
Stine Sonnes specifikke spørgsmål om
unge med psykiske problemer, fortæller
Jeanne om denne del af sit arbejde:
- Vi ser unge med psykiske problemer,
der bruger stoffer og alkohol, piger, der
skærer i sig selv og unge med depressioner.
Ofte hænger det sammen med
manglende selvtillid og psykisk sårbarhed
hos den unge. Den unge har det
svært hjemme og måske også i skolen.
Alkohol og stoffer er en flugt fra problemerne,
og når de unge piger skærer i
sig selv er det ofte for at føle en fysisk
smerte, der kan overdøve den indre
smerte. Når jeg får en sag med ung
med psykiske problemer hjælper en
samtale med den unge og forældrene i
nogle tilfælde. Vi laver undersøgelser og
handleplaner og iværksætter forskellige
ting. I de svære og akutte tilfælde kan
jeg kontakte lægen, som kan henvise til
psykologbehandling eller indlæggelse.
Familierne er de vigtigste i børnenes liv
- Lovgivningen udstikker rammerne
for vores del af kommunens arbejde
som myndighed på området, der blandt
andet er at føre tilsyn med kommunens
børn og unge. Men vi gør meget mere
end det – vi har en forebyggende funktion,
der består i at hjælpe og rådgive
familierne til at fungere og løse deres
problemer selv på sigt.
- Vi ansætter bl.a. timelønnede kontaktpersoner,
der har tid og overskud til at
hjælpe børnene og de unge, tale med
dem og være der, hvis de har brug for
en at tale med. Vi ansætter familierådgivere
i hjemmet til at hjælpe forældrene
med børnene. Men vi anbringer også
børn uden for hjemmet. Når det er
nødvendigt, bestræber vi os på altid
at være ordentlige og samarbejde med
forældrene – de er de vigtigste i børnenes
liv.
Ingen tvivl om at Jeannes arbejde favner
bredt og sagtens kunne fylde flere sider,
men tiden til interviewet er ved at være
løbet ud. Stafetten skal sendes videre, og
det gør Jeanne med spørgsmålet: ”Hvad
laver den medarbejder, der har ansvar for
at beskytte truede dyr og planter, herunder
havørnen, og som laver naturpleje- og
naturgenopretningsopgaver?”
03
04
Samarbejde på tværs
– Det er vores kongstanke, at der skal
arbejdes på kryds og tværs af fag, sektorer
og institutioner, fastslår kommunaldirektør
Benny Balsgaard. – Vi skal da ikke opfinde
den dybe tallerken igen og igen. Hvis en
arbejdsplads har fået en rigtig god idé, skal
den hurtigst muligt udbredes til de andre
steder, hvor den kan gøre gavn. Fra daginstitution
til daginstitution, fra plejecenter
til plejecenter osv. Og hvem siger, at en
god idé inden for et bestemt arbejdsfelt
ikke kan bruges på helt andre områder?
Plejecentret kan sagtens få brug for den
viden og kunnen, som handicapinstitutionen
repræsenterer - eller omvendt. Og
måske har teknisk afdeling noget at tilbyde
skolen, eller produktionsskolen kan inspirere
gymnasiet?
Temaet i dette nummer af Indblik er samarbejde på
tværs. Vi har mange forskelligartede kompetencer i
Faaborg-Midtfyn Kommune - og vi høster hver eneste
dag mange erfaringer. Hvis vi kan udnytte dem
på tværs af vores organisation har vi et rigtig godt
udgangspunkt for at finde de gode løsninger.
Kommunen på tværs
Der er ingen idé i at opfinde den samme dybe tallerken igen og igen, siger kommunaldirektøren, der
gerne ser en sprudlende udveksling af idéer og erfaringer på alle leder og kanter af organisationen.
Af Kim Jørstad Arkitekst
en grundidé
– Faktisk er den måde, hele organisationen
er skruet sammen på, et udtryk for, at
der skal være så få barrierer som muligt i
forhold til at tænke og handle på tværs. I
en traditionel kommunal struktur kan der
være tendens til, at der opstår uafhængige
og isolerede forvaltninger med lange kommandoveje
og fastlåste hierarkier. Hos os
har vi som bekendt tilstræbt en flad struktur,
hvor de enkelte institutioner og arbejdspladser
har stor bevægelsesfrihed - også til
at finde ud af noget med hinanden.
Intentionen om at tænke på tværs omfatter
også det politiske niveau, fortæller
Benny Balsgaard.
– Det er de midlertidige § 17 stk. 4 udvalg
et helt konkret udtryk for. Klimaudvalget
får for eksempel til opgave at se på klimaproblematikken
i hele det kommunale
perspektiv - kommunale bygninger, nye
udstykninger, affaldshåndtering, indkøbspolitik....
Kommunens gøren og laden spiller
en rolle for klimaproblematikken på
mange måder, så her skal der virkelig
tænkes på tværs.
Samarbejde - selvfølgelig!
Selvfølgelig skal man samarbejde i kommunen. Er der nogen der kan finde på et eneste argument imod?
I kølvandet på fusionen har mange arbejdspladser
i kommunen haft mere end nok at
gøre med at finde deres egne ben i den nye
organisation. Så kan det ind i mellem knibe
lidt med overskuddet til at give idéer videre
og til at efterspore, om andre har betrådt de
stier, som man selv skal til at bevæge sig
ud på.
StæRKe
KOmmUNaLe
ILDSJæLe
- Der er en masse gode eksempler
på samarbejde på kryds
og tværs af aftaleområder, fortæller
fagchef Sten Dokkedahl,
Sundhed og Handicap.
- Det er mere reglen end undtagelsen, at
kommunale ildsjæle formår at se ud over
egen næsetip og at yde en indsats, der
rækker ud over det, man egentlig kunne
forvente af dem, fastslår Sten Dokkedahl.
- Tag for eksempel institutionen
Palleshave, der kastede sig ud i at skabe
et nyt tilbud til et handicappet barn.
Situationen var, at barnet ikke kunne fortsætte
på Strandvænget. Så udviklede de
et nyt tilbud, som nu fungerer i et samarbejde
med Børne- og ungerådgivningen.
Resultatet er blevet så godt, at alle involverede
er enige om, at barnet har fået bedre
vilkår end før.
- Et andet eksempel er senhjerneskadeområdet,
hvor samarbejdet mellem aftaleområderne
er baggrunden for, at Faaborg-
Midtfyn Kommune har turdet opsige
sin aftale med Hjerneskaderådgivnin-
gen. Dette, fordi vi har så mange kompetencer
på tværs af kommunen - mellem
Lidt vanskeligere er det måske også blevet,
fordi vi er blevet en større organisation med
mange nye mennesker. Ikke alle kender længere
alle.
Men det er vigtigt at have fokus på, at vi
skal bruge hinandens erfaringer. Den gode idé
skal have lov at sprede sig. Fejl skal helst kun
begås en enkelt gang. Erfaringsudveksling er
træningsområdet, handicapområdet og
hjemmeplejen.
Inspiration mellem arbejdspladser
- Og så er der det beskyttede værksted
Montagen, der er kreative i forhold til at
finde arbejde til folk ud fra deres egne forudsætninger.
De samarbejder for eksempel
med Jobcentret. Når de står med en borger
med en særlig problemstilling - det kan
være en flygtning, der har været udsat for
tortur - så formår Montagen som regel at
finde et job, der passer til evner og behov.
- Den slags samarbejde er også med til
at inspirere på tværs af arbejdspladserne,
understreger Sten Dokkedal. - Jeg er sikker
på, at Palleshave og BuR-enheden, Toften
og Distrikt Nord, Montagen og Jobcentret
og alle de andre i kraft af deres samarbejde
henter idéer og viden hos hinanden.
Sådan som det for eksempel også er tilfældet
i samarbejdet mellem Solskrænten
da også en vigtig ingrediens i de forskellige
lederfora, og der er også gode eksempler på
idéer, der trodser sektorgrænser.
Kan vi blive endnu bedre? Bruger vi intranettet
godt nok til at fortælle, hvad vi hver
især kan? Er vi hver især opmærksomme på,
hvem der måske ved noget om løsningen på
det problem, vi står overfor?
og plejecentrene. Solskrænten er et bosted
for sindslidende og senhjerneskadede, og
medarbejderne er specialister i neopædagogik.
Kompetencerne fra det område
kan plejecentrene bruge i forhold til deres
demente beboere. Derfor er det flot, at
Solskræntens folk påtager sig rollen som
konsulenter i forhold til plejecentrene.
”Det er mere reglen end
undtagelsen, at kommunale
ildsjæle formår at se ud over
egen næsetip og at yde en
indsats, der rækker ud over
det, man egentlig kunne forvente
af dem”
Sten Dokkedahl, Sundhed og Handicap
05
06
Samarbejde på tværs
SamaRbeJDet eR eN
LIVSbetINGeLSe
For Det mobile Sundhedscenter er det tværfaglige samarbejde
en hovedregel og ikke en undtagelse.
– Vi arbejder pr. definition altid tværfagligt,
siger Anne Højmark Jensen,
leder af Det mobile Sundhedscenter. –
Sundhedscenteret er helt bevidst skruet
sådan sammen, at vi ikke har vores egne
aktiviteter, alt foregår i tæt samarbejde
med andre og kunne ikke blive til noget
uden.
Samarbejde om screening
Et godt og aktuelt eksempel på den arbejdsmetode
er et projekt, der går ud på at sørge
for, at ældre medborgere generelt får en
bedre sundhedstilstand. udgangspunktet
for projektet var, at 20 % af de ældre, der
indlægges på et sygehus er underernærede,
forklarer Anne Højmark,
– Det ville vi gerne gøre noget ved, og
derfor indkaldte vi til brainstorm blandt de
faggrupper, der har med ældre at gøre, fortæller
Anne Højmark. - Sammen udviklede
vi et projekt, der kort fortalt går ud på med
jævne mellemrum at screene de, der får
hjælp fra kommunen, for deres ernæringstilstand.
Screeningen viser, om de har brug
for en særlig indsats for at få en tilstrækkelig
god og nærende kost. I nogle tilfælde
kræver det en faglig indsats, i andre situationer
er det måske nok med information.
Har man ikke så god appetit mere, og taber
man i vægt, kan det for eksempel være en
god idé at tillade sig noget af det, man
ellers har forsaget af hensyn til vægten.
– Samtidig med screeningen gør vi en
del ud af at informere alle, der er involveret
både i og uden for kommunen - hjem-
”Alle skal spille med,
hvis vi skal nå et godt
resultat, og i kraft af
samarbejdet løfter vi
meget større opgaver,
end vi kan hver for sig”
Anne Højmark Jensen,
leder af Det mobile Sundhedscenter
mehjælpere, køkkenpersonale, personalet
på plejecentrene, hjemmesygeplejersker,
praktiserende læger osv. Alle skal spille
med, hvis vi skal nå et godt resultat, og i
kraft af samarbejdet løfter vi meget større
opgaver, end vi kan hver for sig.
Projekter i massevis
Listen er lang over projekter inden for
sundhedsfremme og forebyggelse, hvor
sundhedscenteret deltager som tovholder,
inspirator, formidler, eller hvad der ellers
måtte være brug for i de enkelte tilfælde.
– I en del tilfælde tager vi initiativet, siger
Anne Højmark. – Andre gange kommer
folk til os og efterspørger en indsats - det
kan være kompetenceudvikling, et oplæg,
undervisningsmateriale, konsulentarbejde,
et besøg af sundhedsbussen eller noget
fjerde eller femte. Vi arbejder med læseplaner
og vejledninger til skolerne og naturligvis
i samarbejde med dem. Der er udviklet
et nyt tilbud til mennesker med stress,
angst og depression i samarbejde med
et par frivillighedscentre. Sammen med
idrætsforeninger udvikler vi tilbud til unge,
der ellers ikke ville tage imod de gængse
tilbud om fritidsaktiviteter. Sammen
med apoteker tilbyder vi rygestopkurser.
Virksomheder får sundhedsprofiler og
sundhedspolitikker i samarbejde med en
af vores konsulenter osv.
Skal fungere i hverdagen
– Meget ofte er der tale om projektarbejde.
generelt er vi begunstiget af, at alle gerne
vil arbejde med sundhed, og at vi som
hovedregel har nogle timer med i bagagen,
når vi involverer os i et projekt. Vores
krav er blot, at indsatsen på den ene eller
den anden måde skal leve op til kommunens
sundhedspolitik, og at initiativet skal
munde ud i en bedre sundhedsindsats i
hverdagen. Det dur ikke med projekter, der
kun skaber midlertidige forbedringer.
SamaRbeJDe SKaL GIVe aHa-OPLeVeLSeR
Man tager Kurt Hansen og fire årstider og får en velfungerende kommunal daginstitution. Lyder det
tåget? Det er det ikke!
Virksomheden Kompans børnehave De
fire årstider stod foran en lukning, og kommunen
skulle træde til for at skaffe plads
til børn og voksne. Samtaler, høringer og
forhandlinger blev sat i værk med teamleder
Kurt Hansen fra Byggeri og Miljø som
tovholder.
I bygningsafdelingen har medarbejderne
et fornemt mål, som de altid styrer efter;
nemlig at deres ’kunder’ altid skal føle, at
en opgave bliver løst, så de til sidst kan
sige; ”det var lige sådan, vi gerne ville have
det.”
– I modsat fald er det os, som har gjort
arbejdet for dårligt, siger Kurt Hansen.
– Faktisk skal de helst have en aha-oplevelse
efter et samarbejde med os.
Fra privat til offentlig
Afdelingen udarbejdede et byggeprogram
for børnehaveprojektet på baggrund af
møder med politikere, personalet fra den
private børnehave og fra administrationen
på børne-ungeområdet.
– Efter en lidt træg start, blev forløbet
virkelig positivt, erklærer Kurt Hansen.
Et samarbejde med forskellige interessenter
kan føre til endeløse diskussioner, og
det kunne et stort byggeri, der skal huse en
tidligere privat institution, sagtens blive et
eksempel på. Sådan er det ikke gået med
den nye kommunale børnehave, der er
grundlagt på et fundament af demokrati,
samtaler, skitseforslag og en mini-model.
Før sommerferien var der rejsegilde, og
Kurt Hansen vejrede på det tidspunkt, at
både børn og voksne vil sige ”Det er lige
præcis sådan, det skal være,” den dag, de
endelig kan flytte deres inventar, personale
og byggeklodser ind på Holmehusvej
i Ringe.
Sparring på alle områder
Kirsten Bjerre er leder af institutionen og
Teamleder Kurt Hansen fra Byggeri og Miljø foran det byggeri, som skal huse børnehaven De Fire Årstider.
var spændt på overgangen fra privat til
offentlig institution.
– Nu kan jeg ikke sige så meget om selve
byggeprocessen, da jeg har været sygemeldt
i en længere periode, men jeg kan
sige, at jeg imødeså forandringen med en
vis spænding. I en privat virksomhed er der
ikke langt fra idé til projekt. Jeg skal vænne
mig til, at det er anderledes nu. Men når
det er sagt, så oplever jeg en styrke i at
have sparringspartnere på stort set alle
områder. Mine nye kolleger i kommunen
er velvillige og imponerende hjælpsomme.
Jeg er sikker på, at vi får en knaldhamrende
god institution.
”Efter en lidt træg start, blev
forløbet virkelig positivt”
Kurt Hansen, Byggeri og Miljø
07
08
Kort nyt
Personalegoder
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik
for fleksible lønpakker. Det betyder, at
vi i løbet af efteråret kan tilbyde en række
personalgoder, så som:
• Aviser
• Bredbånd og bredbåndstelefoni
• Sundheds- og massageordning
• Coaching - forebyggelse af stress
Kunstforeningen har udstillinger på rådhuset
i Ringe samt Mellemgade 15 i Faaborg,
Østerågade 40 i Broby, graabjergvej 3A
i Ryslinge og Bygmestervej 23A i Ringe.
Her kan man komme forbi i åbningstiden
og se udstillingerne, der primært er
udstillet i kantinerne samt på gangarealer
i de pågældende bygninger. På sigt vil
værkerne også blive præsenteret på intranettet
– men det er nu bedre at se dem i
virkeligheden.
Foreningen forsøger at lave udstillinger
med forskellige udtryksformer, så man
både kan opleve olie- og akvarelmalerier,
keramik m.v. Målet er at ramme bredt i
forhold til kunstsmag.
udstillingerne hænger typisk 2 måneder
hvert sted – og udstillingerne flytter også
rundt mellem husene. Kunstforeningen
køber normalt et værk fra hver udstilling,
som udloddes blandt medlemmerne af
foreningen.
Det koster 60 kr. om måneden at være
medlem af kunstforeningen. De bliver
trukket på din lønseddel. På årets general-
Fritid og friluft
I løbet af foråret er der blevet arbejdet på både
en fritidsstrategi og en friluftsstrategi, men
hvordan skal man skelne mellem de to?
Begge strategier handler om aktiviteter i fritiden,
men fokusområderne er forskellige.
Fritidsstrategien omhandler primært de aktiviteter
der kræver særligt anlagte faciliteter,
som fx baner og haller. Desuden handler
fritidsstrategien om, hvordan kommunens
foreninger og haller kan udvikles og styrkes.
Friluftsstrategien handler om det man laver
uden for anlagte baner og faciliteter.
• Rygestopprodukter
• gPS
• PC-ordning
Der var fra hoved MED-udvalget også stillet
forslag om at tilbyde sundhedsforsikring,
men det blev af ideologiske årsager ikke
godkendt. Socialdemokratiet, SF og Dansk
Folkeparti stemte i mod forslaget.
I løbet af efteråret vil alle medarbejdere få
tilsendt en folder, der beskriver tilbuddene.
bliv medlem af kunstforeningen
forsamling, der finder sted i slutningen af
januar bliver der trukket lod om de kunstværker,
som foreningen har købt året før. I
år var der 22 hovedgevinster, som de 130
medlemmer skulle trække lod om. Alle, der
har været medlem i hele det foregående år
får et lod til lodtrækningen. Hvis man ikke
bliver udtrukket – eller ikke ønsker en af
gevinsterne - vil loddet gå videre til det
kommende år, hvor man så vil have to
lodder. Og så videre. generalforsamlingen
er en hyggelig begivenhed, hvor man også
får lidt mad og drikke.
Bestyrelsen for kunstforeningen består
af Anne grethe Stadil (formand) – lokal
6002, Hanne Lundgaard Pedersen – lokal
1525, Lisbeth Sommerlund – lokal 2012,
Bent Bach – lokal 3701, Harriet Thomsen
– lokal 1527, Anne Marie Juhl – lokal 6955
og Lisbeth Hegelund – lokal 5016.
Hvis du har fået lyst til at blive medlem
af kunstforeningen – eller gerne vil vide
mere – kan du læse mere på intranettet
under Fælles viden/personale/personalepleje/kunstforeningen.
Fritidsstrategiens indsatsområder:
1. Dynamik i borgernes fritidsvaner
2. Fremtidens faciliteter
3. Sundhed og velvære
4. Elite- og talentudvikling
5. Friluftsaktiviteter
Friluftsstrategiens indsatsområder:
1. Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet
2. Bynære rekreative områder og sti-sløjfer
3. Markante friluftstemaer – herunder
turridning og søsport
4. Information og profilering
5. Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd
I uge 48 afholdes en personalemesse, hvor
alle kan møde op og få yderligere informationer
om tilbuddene. I perioden den 15.
november til den 5. december bliver der
mulighed for at tilmelde sig de ønskede
ordninger. Ordningerne starter op den 1.
februar 2009, og inden da bliver der indgået
en aftale, som løber et år. Hvis du vil vide
mere om personalegoderne kan du læse
mere på intranettet i Politik for fleksible
lønpakker som kan findes under Fælles viden
– Personale – Personalepolitikker.
Ny sprogportal
Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog-
og Litteraturselskabs nye sprogportal,
sproget.dk, er nu gået i luften. På den
nye portal kan du søge i eksisterende
netbaserede sprogredskaber som Ordbog
over det danske sprog, Korpus 2000 og
Retskrivningsordbogen, og der er desuden
adgang til at kunne se svar fra
Dansk Sprognævns svartjeneste og Nyt
fra Sprognævnet.
Herudover er der søgemulighed i
Politikens Håndbog i Nudansk, i artikler
fra Sprogbrevet i DR og Ordbog over ittermer
på dansk.
10 gode råd til at forebygge
Velkommen tilbage fra ferie. Måske har du lyst til at fortsætte det
gode stressfri liv fra de afslappede feriedage? Eller måske har du
erfaring for, at du skal gøre en aktiv indsats for at undgå stress. Eller
måske har du lyst til lidt personlig udvikling. Her kommer et bud på,
hvordan du kan forebygge stress.
Af Sundhedskonsulent Nee Frydendahl
1. Du skal sove nok
De fleste voksne har brug for 7-8 timers
søvn - nogle op til 9 timer. Mange voksne
sover mindst 1 time for lidt. Når du får
søvn nok fungerer du bedre om dagen og
har lettere ved at overkomme dagens opgaver.
Prøv i en periode at gå i seng kl. 22.30.
lad være med at se TV i sengen - læs
hellere en bog.
2. Du skal være
fysisk aktiv
Mindst 30 minutter
om dagen er opskriften
på et mindre
stressfyldt liv. Det
nedsætter kroppens
indhold af stresshormoner
og frigiver
stoffer, der gør dig glad
og rolig. Tempoet er passende,
hvis du kan tale, men
ikke synge. gerne med sved på
panden. Hvis du er meget stresset er det
vigtigt ikke at køre for hårdt på med alt for
intensiv motion.
3. Du skal spise sundt
Spis frugt og grønt hver dag. Sørg for at
få sundt fedt og proteiner til hvert måltid.
Drik 2 liter vand hver dag. Skær ned på
sukker og andre tomme kulhydrater. Skær
ned på stimulanser som kaffe, tobak og
alkohol.
4. Du skal have fokus på det
positive i dit liv
Hvordan vil du se på livet?: ”Som et halvfuldt
- eller et halvtomt glas?” Øv dig i at se
på det positive i dit liv. glæd dig over det
du når, frem for at være negativ over det du
ikke når. Det tager ca. 30 dage at ændre en
vane. Begynd i dag med at tænke positivt.
Fysisisk aktivitet
nedsætter kroppens
indhold af stresshormoner
og frigiver
stoffer, der gør dig
glad og rolig
5. Du skal have det sjovt
grin og syng hver dag. Det mindsker stresshormoner
og fremmer din krops egen produktion
af endorfiner. Så, syng med dine
børn eller børnebørn. De vil elske det.
Vær sammen med glade mennesker. Se
sjove film.
6. Du skal slappe af mentalt
Øv dig i at tømme hovedet for bevidste
tanker. Mediter, fald i trance,
lyt til en god afslapnings-
CD eller musik du rig tig
godt kan lide. gør helst
dette hver dag. Hvis
der kommer uvedkommende
tanker,
så skub dem væk
indtil du er færdig.
7. Du skal prioritere
De fleste af os har mere
vi vil og skal, end vi kan
nå. Indse, at du ikke kan
nå alt. Hver eftermiddag før du
forlader dit arbejde, skal du lave en to-doliste
for den næste dag. Del større opgaver
op i delopgaver på højst en time. Derefter
skriver du 1 ud for det vigtigste, 2 ud for
det næstvigtigste og 3 udfor det tredjevigtigste.
Næste dag laver du først de opgaver
du har prioriteret dagen før. Du kan lave
tilsvarende liste for din fritid.
8. Du skal passe godt på dig selv
De fleste mennesker er ikke så
gode til at passe på sig selv.
Ofte glemmer vi os selv
i travlheden og bliver
derfor dårligere til at
tage vare på vores
familie og arbejde.
Hvis du
n o g e n s i n d e
har været ude
Øv dig i at se på
det positive i dit
liv. Glæd dig over
det du når, frem
for at være negativ
over det du
ikke når
at flyve, kender
du sikkertinstruktionen:
”Hvis
kabinetrykket
falder, så falder der
iltmasker ned. Hvis
man rejser sammen med
andre, skal man først selv tage
masken på, og derefter hjælpe de
andre”. Dette er en god metafor for, at vi
skal huske os selv først.
9. Du skal være proaktiv
Vi kender alle sammen sætningen: ”Det
er samfundets skyld”. Men er det nu også
det? Flyt fokus fra, hvad andre kan eller
bør gøre, til hvad du selv kan gøre ved et
problem. Kan du gøre noget? Kan du evt.
få hjælp af nogen? Hvis hverken du eller
nogen du kan spørge om hjælp, kan løse
problemet, kan du bare acceptere tingenes
tilstand og sige PYT.
10. Du skal lære dine stresssymptomer
at kende
Når du kender dine egne tidlige stresssignaler
kan du bedre forebygge, at din stress
bliver værre. Samt at du finder årsagerne til
din stress. Stresssignalerne kan deles op i
grønne, gule og røde, som et trafiklys. De
grønne er de signaler vi alle mærker dagligt
og som er ok at have af og til. De grønne
stresssignaler får stresshormonerne til at
stige kortvarigt. Tænk over, hvad du mærker,
hvis du er spændt, nervøs eller bliver
forskrækket. Det er dine grønne signaler.
Rigtig god fornøjelse og held & lykke med
projekt stressfri.
Flyt fokus fra, hvad andre
kan eller bør gøre, til hvad du
selv kan gøre ved et problem.
Kan du gøre noget? Kan du
evt. få hjælp af nogen?
09
10
mentorer skal fastholde
elever på sosu-uddannelsen
Stort frafald blandt elever på social- og sundhedsuddannelsen har været et problem for ældreområdet. Nu går Pleje
og Omsorg nye veje for at hjælpe eleverne til at fuldføre uddannelsen. Midlet er at tilbyde eleverne en mentor.
Af aino Faldborg Fællessekretariatet
”Målet med projektet er både at tiltrække
elever til vores uddannelse – og frem for alt
at fastholde de elever, der går i gang med
uddannelsen”, siger Michael Petersen,
der er uddannelseskoordinator i Pleje og
Omsorg. ”I 2007 havde vi 80 elever – og de
24 nåede at falde fra inden de var færdige
med uddannelsen. Det er et problem, når
vi i forvejen har svært ved at rekruttere
uddannet personale.”
UDDaNNeLSeR På
PLeJeOmRåDet
uddannelsen som social- og sundhedshjælper
tager 14 måneder.
Efterfølgende kan man videreuddanne
sig til social- og sundhedsassistent,
som tager yderligere 20 måneder.
uddannelserne består dels af
praktik, som eksempelvis i Faaborg-
Midtfyn Kommune og dels af skoleophold
på skoler i Odense eller
Svendborg. Der er 3 praktikperioder
i løbet af social- og sundhedshjælperuddannelsen
og den finder sted i
hjemmeplejen eller på et plejecenter.
Sosu-elev Carina Vestergaard og hendes mentor konsulent Pip Thomsen i haven ved Prices Have Centeret.
Frafaldet blandt eleverne skyldes dels højt
sygefravær og andre private årsager og dels
at eleven har fortrudt valget af uddannelse.
Det har primært været blandt de meget
unge elever og elever med anden etnisk
baggrund, at der har været et stort frafald.
Målet med mentorordningen er at reducere
frafaldet betydeligt.
Unge mennesker med behov for støtte
Mange af de elever, der starter på uddannelsen
som social- og sundhedshjælper
er meget unge. Flere er blot 18 eller 19 år.
En del af dem står desuden meget alene
med deres problemer og har derfor brug
for, at der er voksne omkring dem, der kan
støtte dem.
”Mange af de unge, der søger ind på
uddannelsen har ikke et stærkt netværk. De
skal i høj grad klare sig selv” siger Michael
Petersen. ”Derfor skal vores mentorer være
med til at støtte eleven gennem uddannelsen
– såvel fagligt som personligt.”
En af de elever, der startede på uddannelsen
i februar er 18-årige Carina Vestergaard,
som er elev i hjemmeplejens distrikt 2, der
kører ud fra Prices Have Centeret i Faaborg.
Carina har overstået den første tid på skolebænken
– og efter 14 dage i praktik, hvor
hun fulgte en af medarbejderne i gruppen
har hun allerede en håndfuld borgere, som
hun fast hjælper med såvel rengøring som
personlig pleje.
Carinas mentor er Pip Thomsen, der er
konsulent på Prices Have Centeret. Og hun
er meget begejstret for mentorordningen.
”Som mentorer er vi hele tiden til rådighed
for eleverne, hvis de har brug for os. Det
kan både være faglige og personlige problemer,
som eleven gerne vil vende med sin
mentor. Vi kan hjælpe eleverne, når de flytter
hjemme fra. Vi har også fået et ganske
godt indblik i kommunen, så vi kan hjælpe
dem, hvis de skal have kontakt med kommunen
i forskellige sammenhænge. Og vi
har fået en forståelse for andre kulturer, så
vi kan hjælpe elever, der ikke har en dansk
baggrund med at opbygge et netværk, som
kan være en hjælp i forhold til at tackle de
sprogproblemer de måtte have.”
elever kan afhjælpe
rekrutteringsproblemer
Det er en kendt sag, at arbejdsmarkedet er
presset – og ældreområdet især har svært
”Man kan nogle gange have problemer, som
man ikke har lyst til at tale med sin familie
eller sine venner om”
Carina Vestergaard, sosu-elev i hjemmeplejens distrikt 2
ved at få uddannede medarbejdere. Derfor
er det utroligt vigtigt, at vi selv hjælper
med at uddanne personale – og også gerne
beviser overfor eleverne, at vi har noget at
tilbyde, så de får lyst til at blive i Faaborg-
Midtfyn Kommune, når de er færdige med
deres uddannelse.
Det første hold elever, der har fået tilbudt
en mentor startede i februar 2008. 40
elever startede op – og 17 mentorer var
klar til at støtte dem. Et nyt hold starter
op til august og de vil også få tilbud om
en mentor.
”Projektet kører på forsøgsbasis og vi har
foreløbig kun fået bevilget midler i 2008”
siger Michael Petersen, ”men vi vil gøre,
hvad vi kan for at få etableret mentorordningen
som et permanent tilbud til vores
elever.”
Positiv oplevelse at være mentor
”Mit ansvar som Carinas mentor er at
hjælpe hende med de ting, som hun har
det svært med. Det kan være lektier. Men
det kan også være problemer med kolleger
eller kammerater” siger Pip Thomsen. ”Jeg
er ikke en del af hendes faste netværk og
derfor står jeg på mere neutral grund i
forhold til de problemer, som hun har i
hverdagen”.
”Man kan nogle gange have problemer,
som man ikke har lyst til at tale med sin
familie eller sine venner om” siger Carina
Vestergaard ”og så er det rart at kunne
ringe til Pip.”
At det ikke kun er Carina, der får noget ud
af deres samtaler er allerede gået op for
Pip. ”Jeg har en datter på samme alder
som Carina og jeg har da fået en større forståelse
for hende på grund af mine samta-
ler med Carina. Desuden var uddannelsen
som mentor utrolig spændende og jeg har
udviklet mig meget. Jeg har også fået større
indsigt i kommunen og i andre kulturer. Jeg
vil altid kunne bruge det jeg har lært ved at
blive mentor”.
At Pip og Carina har glæde af hinanden
skinner tydeligt igennem under interviewet
til denne artikel. Og at Pip betyder noget for
Carina tyder en af deres kommende aftaler,
da også på. Pip og Carina har nemlig aftalt,
at Pip skal med ned til Carinas fars grav.
Carina mistede sin far i 2003 og det er en
af de ting, som Carina har snakket med Pip
om. Men det er ikke kun de personlige ting,
som Carina bruger sin mentor til.
”Jeg har brugt Pip, når jeg har svært ved
mine lektier. Der er mange af vores lektier,
som min mor ikke kan hjælpe mig med
– og så er det rart, at jeg lige kan ringe til
meNtORORDNINGeN
De elever, der starter på uddannelsen i
2008 får tilbud om at få en mentor. Eleven
søger om at få en mentor og de elever, der
vurderes at have mest brug for tilbuddet får
herefter tilbudt en mentor.
Mentor og elev får 10 timer om måneden.
De bestemmer selv, hvor de vil mødes og
hvad de vil bruge møderne til. Der er ikke
nogle begrænsninger på, hvordan de kan
bruge hinanden.
Mentorerne er købt ind til projektet og deltager
således i deres arbejdstid. Eleverne
skal selv lægge tid til.
”Som mentorer er vi hele tiden til rådighed
for eleverne, hvis de har brug for os. Det kan
både være faglige og personlige problemer,
som eleven gerne vil vende med sin mentor”
Pip Thomsen, mentor og konsulent på Prices Have Centret
Pip og få hjælp. De andre fra min klasse
siger også, at de har haft glæde af deres
mentorer”.
Med Pip som mentor er Carina kommet
godt i gang med uddannelsen: ”Jeg er glad
for uddannelsen og især for min gruppe.
De har taget rigtig godt imod mig.” siger
Carina. ”Jeg synes at uddannelsen er spændende
og vil gerne fortsætte med arbejde
her efter jeg er færdig med min uddannelse”.
Hvis Pip og Carinas udbytte af mentorordningen
er et billede på, hvad de øvrige
elever har fået ud af ordningen, så kan det
tyde på, at Pleje og Omsorg har fundet et
middel til at fastholde eleverne i uddannelsen.
Foreløbig er kun 1 af de 40 elever, der
startede i februar, faldet fra uddannelsen
– og det på grund af en dårlig ryg.
Mentorerne har alle fået en uddannelse,
som er betalt af det lokale beskæftigelsesråd.
Her har de bl.a. lært at arbejde med
andre mennesker, at lytte, at sætte grænser
og at motivere.
Mentorerne tager sig kun af den personlige
dimension. Ansvaret for det faglige
i elevens uddannelse ligger hos elevens
praktikvejleder.
Projektet med mentorordningen er et
samarbejde mellem Pleje og Omsorg,
Jobcenteret og det lokale beskæftigelsesråd.
Det er direktionen, der har finansieret
mentor-ordningen på forsøgsbasis over
direktionens udviklingspulje.
11
12
Team Rynkeby nærmer sig Triumfbuen. En glad kommunaldirektør. Der er mange smukke cykelruter i Faaborg-Midtfyn.
Cykling i Faaborg-midtfyn
Faaborg-Midtfyn Kommune har gennem de seneste par måneder lagt veje til flere store
cykelarrangementer. Og det er der god grund til. Vi har nemlig meget at byde på.
I slutningen af juni var det den danske
elite i landevejscykling, der i området
omkring Faaborg dystede om årets DMtitler.
Arrangementet bød på enkeltstart
torsdag, mens der lørdag og søndag blev
afholdt linieløb for såvel motionister, som
herre junior, dame og herre senior.
En uge inden afslutningen af Tour de
France i Paris startede 180 cyklister fra torvet
i Ringe for sammen at tilbagelægge de
1200 km til Paris, hvor de skulle ankomme
6 dage senere. Det betyder, at gruppen
i gennemsnit tilbagelagde 200 km om
dagen! Team Rynkeby er et sponsorløb til
fordel for Børnecancerfonden og Faaborg-
Midtfyn Kommune havde 2 deltagere med
på turen: medlem af kommunalbestyrelsen
Jane Heitmann og kommualdirektør
Benny Balsgaard. Derudover deltog Vibeke
Jensen, der er leder af Haastrup børnehave,
på turen for Team Ringe.
Team Rynkeby er blevet utrolig populær
og der er planer om, at hele 300 personer
næste år skal tage turen til Paris.
Endelig kom cykelløbet Post Danmark
Rundt forbi Ringe i starten af august. Og
byen viste sig virkelig som en flot kulisse
for så stort et cykelløb. I et godt samspil
med bl.a. handelsstandsforeningen var der
godt styr på arrangementet - og der var
en rigtig god stemning blandt de mange
tilskuere, der var mødt frem fra morgenstunden.
En stemning, der fik konferencier
Hans Otte Bisgaard til at kippe med flaget
over Ringe som startby.
”De forskellige cykelaktiviteter, som vi i den
seneste tid har haft en andel i, skal være
med til at understøtte Faaborg-Midtfyn
Kommunes brand, som en kommune med
masser af aktiviteter” siger borgmester
Bo Andersen. ”Den omtale, som Faaborg-
Midtfyn Kommune har fået i forbindelse
med disse aktiviteter, er uvurderlig. Vi
kunne slet ikke betale os fra den omtale
vi har fået. Alene til DM i cykling var der
80 journalister og fotografer til stede i
Faaborg. Selv ikke, hvis vi fik besøg af dronningen
ville vi få så meget omtale.”
DM i landevejscykling, der blev afholdt i
slutningen af juni i Faaborg vurderes at
have trukket 10.000 gæster til byen, hvor
bl.a. Hotel Faaborg Fjord kunde melde alt
udsolgt.
”Disse store arrangementer giver gode
afledte effekter, som kommer vores
kommune til gode” siger Bo Andersen.
Borgmesteren nævner Team Designa
Køkken som et eksempel. Cykelholdet
fandt området omkring Faaborg så egnet
til landevejscykling, at holdet har indgået
en sponsoraftale med Hotel Faaborg Fjord,
som bl.a. betyder, at holdet vil afholde
deres årlige teampræsentation på hotellet
– og bruge hotellet som udgangspunkt for
træningsophold.
At det lige har været cykelsporten, der har
trukket store begivenheder til kommunen
er nok ikke en tilfældighed. Det falder i
hvert fald godt i tråd med kommunens
fritidsliv.
”Der er rigtig mange, der dyrker cykling i
vores kommune. Vi har meget aktive klubber
i såvel Broby, Faaborg, Ringe og Årslev”
siger Bo Andersen, der også selv nyder at
finde racercyklen frem og trille et par håndfulde
kilometer på landevejen.
At vi har noget at byde på understreges
af Jesper Worre, direktør for Dansk Cykel
union, der gav udtryk for, at området
omkring Faaborg er en af de bedste ruter i
Danmark til cykelløb.
”Jeg fik i det hele taget utrolig mange
positive tilkendegivelser i forbindelse med
DM, så jeg håber, at borgerne i Faaborg har
øjne for at de ulemper, der var ved arrangementet
langt bliver overgået af de gevinster
byen har fået ved arrangementet.”
En tur på cyklen i den skønne faaborgmidtfynske
natur understøtter både det
store arbejde, der laves for forebyggelse
og sundhed i kommunen – og de tanker,
der er omkring yderligere udvikling af kommunen
som et godt fritids- og friluftssted.
Derfor er der al mulig grund til at komme
med en opfordring: Hop på cyklen og prøv
selv de gode cykelruter i Faaborg-Midtfyn
Kommune.
Gode cykelruter i
Faaborg-midtfyn Kommune
Der er rigtig mange smukke ruter
i Faaborg-Midtfyn Kommune, som
med fordel kan nydes på cykel. Her
er 8 bud på ruter med forskellige
temaer. Du kan finde en nærmere
beskrivelse af ruterne på
www.faaborgmidtfyn.dk/cykelruter.
god fornøjelse.
Af aino Faldborg Fællessekretariatet
”bjergtur”
32 km
Slotte og herregårde
33 km
Skov og strand
33 km
DM i landevejscykling fandt sted i Faaborg i juni. (Foto: Kurt Hardi) Få ny energi med en tur i det fri!
Idylliske brobyværk
og omegn
28 km
Rundtur til søerne
35 km
Udsigt til øerne
27 km
tarup-Davinde
- søer, bade og fiskeri
24 km
Ringe - egeskov
Slot og mølle
20 km
13
14
Børn følger sig trygge i kendte omgivelser.
Og de udvikler sig bedst, når de med sikker
tiltro til deres omgivelser kan udforske
de udfordringer, som dagplejerne sørger
for at fylde i hverdagens kendte og faste
rammer.
Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
er opdelt i 3 distrikter: Syd, Midt og Nord.
Der er i alt 260 dagplejere i de tre distrikter
– og de passer 1.010 børn. Hver dagplejer
har som udgangspunkt 4 faste børn,
som passes i dagplejerens eget hjem.
Derudover kan dagpleje-
ren modtage et 5. barn i
gæstedagpleje, når en af
kollegerne har ferie eller
er syg.
Legestuen er det sociale
omdrejningspunkt
De 96 dagplejere i
Dagpleje Midt er organiseret
i 17 grupper, som
en gang hver 14. dag
mødes i de såkaldte
legestuer. Hvert område
har et sted, hvor dagplejegrupperne på skift
holder lejestue. I Ringe er det Solstrålen på
guldhøj, mens Plejehjemmet Vesterled i
Ryslinge, Espe Hallen og Søllinge Boldklub
”Det er en livsstil
at være dagplejer –
og det kan jeg nikke
genkendende til. De
brænder virkelig
for det”
Mona Clausen,
leder af Dagpleje Midt
Dagplejer Ruth Hansen
fra Søllinge på tur med
”hendes” børn.
Af aino Faldborg Fællessekretariatet
også får besøg af de små poder fra de
respektive områder. I gislev og Kværndrup
er det nedlagte børnehaver, der lægger
hus til. De har derfor rigtig gode faciliteter
– og de øvrige legestuegrupper tager med
mellemrum på heldagsudflugter hertil. Når
dagplejen er i legestue afleveres børnene
om morgenen i legestuen – og hentes igen
af forældrene om eftermiddagen.
”grundlønnen for en dagplejer er omkring
18.000 kr. - og man arbejder 48 timer om
ugen, så det er ikke på grund af lønnen,
at man bliver dagplejer”
siger Mona Clausen,
der er leder af Dagpleje
Midt. ”Man får godt
nok et skattefradrag på
46%, men man skal selv
betale kost til børnene
og slitage på hjemmet.
Men jobbet som dagplejer
har andre fordele og
jeg hører tit dagplejere
sige, at det er en livsstil
at være dagplejer – og
det kan jeg nikke genkendende
til. De brænder virkelig for det”.
Dette budskab er centralt, fordi dagplejen
som andre af vores fagområder, oplever
Små poder
i de bedste
hænder
Dagplejen udgør langt det største pasningstilbud
for de 0-3 årige i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Tryghed og faste rammer er nøgleordene i vores
pasningstilbud til kommunens yngste borgere.
stigende problemer med at rekruttere nye
medarbejdere. Og da der er mange dagplejere,
der nærmer sig pensionsalderen
bliver der i stigende grad brug for ”nyt
blod”. Dagplejens udfordring er yderligere
kompliceret af, at dagplejerne skal bo
i de pågældende lokalområder. Og både
dagplejeren selv – og hele hendes familie
– skal være indstillet på at hjemmet hver
dag bliver invaderet af såvel fremmede
børn som deres forældre.
”Vores opgave er at få formidlet, hvilket fantastisk
et job det er at være dagplejer, hvis
du er indstillet på at blive en offentlig person
i dit nærområde” siger Mona Clausen,
”for det kræver en vis robusthed.”
Dagplejen arbejder også på at fastholde
dagplejerne, når de kommer op i en alder,
hvor de kan vælge at gå efterløn eller pension.
Seniorordninger, hvor dagplejere over
60 år kun skal passe 3 børn, er med i overvejelserne.
Den nye overenskomst giver
desuden dagplejere over 58 år ret til at sige
nej til gæstebørn. Det er der 15 af Dagpleje
Midt’s dagplejere, der er på nuværende
tidspunkt.
Svært at styre økonomien
Som dagplejedistrikt får Dagpleje Midt til-
delt ressourcer efter, hvor mange børn, der
bliver passet hos distriktets dagplejere. Og
da hver dagplejer har 4 børn, så skulle man
mene, at økonomien var til at overskue.
Men helt så simpelt er det ikke.
”Vi har jo lønsumsstyring” siger Mona
Clausen ”men det er svært at styre lønudgifterne
på vores område. Vi kan ikke
bare sætte nogle af vores dagplejere ned
i tid. Eller vente en måned eller to med at
ansætte en ny, når der er en, der stopper.
Børnene skal jo hele tiden passes – og
åbningstiden ligger fast. Vi har desuden
ekstra lønudgifter, når dagplejere har ferie
eller bliver syge, fordi dagplejerne får mere
i løn, når de har 5. barn. Hvis der er meget
sygdom kan vi virkelig mærke det på vores
lønbudget.
I perioder er der desuden dagplejere, der
har færre end de 4 børn, som er forudsætningen
for tildelingen af ressourcer. Når
en ny dagplejer skal i gang med en ny børnegruppe
– eller en dagplejer stopper og
derfor skal ”afvikle” sin børnegruppe – så
vil de trappe op og ned - og derfor kører de
i en periode ikke med fuld belægning.
Styrken er også svagheden
Den store styrke ved dagplejen er, at de
små børn har en tryg hverdag i beskyttede
rammer. De har en voksen, som de
er meget fortrolige med – og de har få
børn omkring sig, som de kender godt.
Men bagsiden af denne styrke er samtidig
dagplejens akilleshæl. Når der kun er en
voksen til en gruppe børn bliver gruppen
meget sårbar overfor dagplejerens ferie,
sygdom og afspadsering.
Når en dagplejer holder fri – eller af anden
grund ikke arbejder – bliver børnene fordelt
til gæstedagplejere. Barnet skal fysisk passes
et andet sted – og det bliver skilt fra de
børn, som det plejer at være sammen med.
I dagplejen gør man, hvad man kan for at
gøre gæstedagplejen så tryg som muligt.
Det enkelte barn har altid en gæstedagplejer
fra den samme legestuegruppe. Det
betyder, at barnet kender såvel dagplejeren
som børnene fra legestuen.
”Men vores gæstedagplejesystem er ikke
optimalt” siger Mona Clausen. ”Vi drømmer
om at kunne etablere gæstedagplejehuse,
så børnene altid skal det samme
sted hen, hvis de skal i gæstedagpleje. Det
vil gøre situationen mindre stessende for
såvel børn som voksne.”
Fagsnak i legestuen
”De enkelte legestuegrupper har organiseret
sig forskelligt” siger Mona Clausen,
”men sang og leg er faste punkter på dagsordenen
i de fleste grupper. Og så holder
de mange af vores traditionsbundne begivenheder
sammen - som fastelavn og jul”.
I det hele taget bruger dagplejerne legestuegrupperne
til at vende faglige ting. Og
de lægger selv planer for ferie og fridage
– og en af dagplejerne i gruppen fungerer
som kontakt-
person til kontoret.
Børnenes
udvikling er også
i fokus, når grupperne
i legestuen
får besøg af tale-,
musik- og bevægelsespædagoger
samt sundhedsplejerske
og ergoterapeut.
”Vores opgave er at få
formidlet, hvilket fantastisk
et job det er at
være dagplejer, hvis du
er indstillet på at blive
en offentlig person i dit
nærområde”
Mona Clausen,
leder af Dagpleje Midt
Selv om der ikke
bliver lavet skriftligeudviklingsplaner
for det enkelte barn, så arbejder
man allerede i dagplejen med lærerplaner.
Dagplejernes job består ikke kun af at skifte
bleer og servere mad for de små. Som
dagplejer skal man være fagligt klædt på til
at følge børnenes udvikling og bl.a. arbejde
med børnenes sociale og sproglige kompetencer.
Derfor er det faglige fællesskab
i legestuen et vigtigt element i den enkelte
dagplejers arbejde med sin børnegruppe.
Det er her de har mulighed for at vende
hverdagens udfordringer med kollegerne.
backup fra dagplejepædagogerne
Dagplejerne er selvsagt nøglepersonerne
inden for pasning af de 0-3 årige børn i
kommunen. Men de har også et bagland,
som i Dagpleje Midt består af fem dagplejepædagoger.
Dagplejepædagogerne
fører tilsyn med dagplejerne. Som fuldtidsansat
dagplejepædagog har man tilsyn
med 25 dagplejere – og 100 børn.
Dagplejepædagogen vejleder dagplejerne
og drøfter børnenes udvikling med dem.
Dagplejepædagogerne står for visitation
til dagplejen og de besøger nye forældre,
der skal have barn i dagplejen og søger på
bedste vist at matche forældre og dagplejer,
så kemien passer. Et element af dagplejepædagogernes
arbejde, som nok de
færreste vil misunde dem, er at de på skift
møder tidligt. Fra kl. 5.40 sidder de klar ved
telefonen for at tage imod sygemeldinger
fra dagplejere, så de kan finde gæstedag-
plejere og give de berørte forældre besked
om, at de skal aflevere
deres barn et andet sted.
”Selv om vi har legestuegrupperne
– og vores
dagplejere er gode til at
mødes i dagligdagen – så
kan det være et ensomt
job at være dagplejer” siger
Mona Clausen. ”Derfor er
dagplejepædagogernes tilsyn
vigtige. Besøget af dagplejepædagogen
giver den
enkelte dagplejer mulighed
for at få faglig sparring
omkring problemstillinger
med det enkelte barn – eller med samarbejdet
med forældrene”.
At dagplejepædagogernes opgaver er alsidige
bliver illustreret under interviewet til
denne artikel. En af dagplejepædagogerne
stiller hovedet ind og siger, at hun kører
ud til en dagplejer, hvor hun skal passe
børnene. Et af børnene har nemlig slået
sig og dagplejeren skal af sted til lægen
med ham. Kort efter bliver Mona ringet op
af en anden dagplejer, som står 2½ km fra
hjemmet med 4 børn – og en barnevogn
med ekset hjul. Så skal dagplejens udrykningstjeneste
i gang igen.
15
aGSIDeN
Sådan får du
adgang til
intranettet
Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn
Kommune kan få adgang til
intranettet. For øjeblikket er
der nogle undtagelser på skoleområdet
– It-staben arbejder
på sagen, og skolelærere
med et såkaldt ”uni login”
har adgang i skrivende stund.
Spørg Helpdesk, hvis du er
skolelærer og vil vide mere.
Fra en kommunal computer
Du skal have en postkasse i
groupWise og dermed et brugernavn
og en adgangskode.
Hvis du ikke har det i forvejen,
skal du henvende dig til din
leder, der kan få dig oprettet.
Når du er logget på en af kommunens
computere, finder du
adgangen til intranettet under
Fælles programmer ved et klik
på Intranet-portal.
Fra en computer hjemme/ude
i samfundet
Du skal åbne internettet og i
adressefeltet skrive:
portal.faaborgmidtfyn.dk
(uden www foran). Så kan du
logge på med dit brugernavn
og din adgangskode.
god fornøjelse!
Sudoku
feriefonden.dk
Til alle medarbejdere ved Faaborg-Midtfyn Kommune!
er du til
• Vesterhavet eller Ringkøbing Fjord
• Mols Bjerge eller Djurs Sommerland
• Det sydfynske Ø hav eller måske en tur til
Hovedstaden, så klik ind på
På hjemmesiden kan du læse alt om vore 5 dejlige
feriehuse, samt den lækre ferielejlighed i København.
Du kan også se alle udlejede ferieperioder og finde et
ansøgningsskema, som skal printes ud og indsendes,
hvis du ønsker at leje et feriehus til meget rimelige priser.
Henvendelser til Feriefonden kan rettes til:
Jens J. uhd Jepsen, tlf. 7253 1404.
Feriefonden for medarbejdere ved Faaborg-Midtfyn
Kommune, Tinghøj Allé, 2, 5750 Ringe
Vi siger
tillykke!
Teknisk serviceleder Paul Erik
Kristiansen fra Vester Åby
skole har 25 års jubilæum den
1. september 2008.
Social- og sundhedshjælper
Karin Nielsen fra Steensvang
Plejecenter har 25 års jubilæum
den 29. september 2008.
Assistent Margot Kristiansen
fra Lunden har 25 års jubilæum
den 1. september 2008
Sygeplejerske Birgit
Christensen fra Humlehaven
har 25 års jubilæum den 25.
september 2008
Dagplejer Susanne Kjærulff
fra Dageplejen Nord har 25
års jubilæum den 16. september
2008
Biblioteksassistent Elsebeth
Bjerregaard fra Biblioteket i
Årslev har 25 års jubilæum
den 1. oktober 2008
Bibliotekar Helle Jensen fra
Biblioteket i Årslev har 25 års
jubilæum den 1. oktober 2008
Overassistent Lise-Lotte
Nielsen fra Byggeri og Miljø
har 40 års jubilæum den 1.
september 2008.
Change language