åbner pdf. i nyt vindue - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

åbner pdf. i nyt vindue - Faaborg-Midtfyn kommune

Statusrapport

Sekretariatet for digitalisering og

velfærdsteknologi

Udarbejdet af: Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen

mbp@faaborgmidtfyn.dk

Tlf.: 7253 5003

Sagsnummer.:

Dato: 3. april 2013


Indhold

Ansvarlig enhed ................................................................ 3

Motivation og sammenhæng ............................................. 3

Sekretariatet ...................................................................... 4

MED-systemets inddragelse ............................................. 4

Den aktive borger .............................................................. 5

Videndeling ....................................................................... 5

Ny hjemmeside ................................................................. 6

Besøg fra udlandet ............................................................ 8

Business case ................................................................... 8

ArjoHuntleigh og Diligent ................................................... 9

Online Omsorg i samarbejde med KMD .......................... 10

Giraffen ........................................................................... 11

Innovation Camp Fyn ...................................................... 12

Demens og teknologi ...................................................... 13

Baby simulator ................................................................ 14

Genoptræn.dk ................................................................. 15

Robotrainer ..................................................................... 16

Robotstøvsugere på Svanninge skole ............................. 17

Skylle/vasketoilet ............................................................ 18

Ipads i hjælpemiddelformidlingen .................................... 20

Patient at home ............................................................... 21

VENDLET ....................................................................... 23

Kostforplejningen ............................................................ 24

SmartCare....................................................................... 25

Talegenkendelse ............................................................. 25

Intranet dagtilbud børn .................................................... 26

Digitalisering ................................................................... 27

Kontaktoplysninger .......................................................... 28

Forsidefoto: Regentparrets besøg i Faaborg, juni 2012. Regentparret besøgte

Prices Have Plejehjem for at se nogle af de velfærdsteknologiske løsninger, som vi

arbejder med i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fotoet viser Prins Henriks afprøvning

af badestolen Carendo, som leveres af firmaet ArjoHuntleigh.

Senere i rapporten er endnu et foto fra samme besøg. Her demonstreres Benløfteren

af en beboer på Prices Have. Benløfteren leveres af firmaet Lewel Plus.

Side 2


Ansvarlig enhed

IT-staben og Fagsekretariatet Pleje og Omsorg er ansvarlig for fremdrift og overordnet

koordinering.

Styregruppen består af:

Ældrechef Allan Christiansen

IT chef Michael Hansen

Digitaliseringskonsulent Peter Bach Nielsen

Projektmedarbejder Jonas Pedersen

Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen

Motivation og sammenhæng

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en strategi for omstilling, effektivitet og innovation.

Formålet med strategien er, at:

• Finde besparelser ved hjælp af digitalisering og velfærdsteknologi

• Søge at løse denne opgave, så kommunens serviceydelser til borgerne

bliver berørt i så lille et omfang som muligt

• Skabe varige forandringer, så arbejdet med omstilling, effektivitet og innovation

i højere grad bliver en del af organisationens hverdag.

Der er desuden en overordnet national strategi med sigte på digitalisering og velfærdsteknologi.

I år har f.eks. Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med KL, Danske Regioner og

en række ministerier bl.a. udarbejdet en national handlingsplan, der skal sætte fart

på udbredelsen af telemedicin.

Ét initiativ er videokonference i psykiatrien mellem

sygehuse og kommunale bosteder for sindslidende.

Et andet initiativ er udrulningen af telemedicinsk

vurdering af komplicerede fod- og

bensår. Med mobiltelefoner med kamera, fælles

online patientjournaler og tæt koordinering med

specialister på sygehuset kan kommunale sygeplejersker

behandle borgere for komplicerede sår

i borgerens eget hjem. Når løsningen er fuldt

indført i hele landet i 2017, forventes sundhedsvæsenet

at spare 300 mio. kr. årligt.

Side 3


Velfærdsteknologi ses i dag anvendt i forskellige sammenhænge som eksempelvis

i intelligente hjælpemidler, intelligent tøj, lokaliseringsteknologier og intelligente

boliger. Det kan også være sensorer, der indgår i velfærdsrobotter som eksempelvis

rengøringsrobotter, exoskeletter til genoptræning, sociale robotter, robotter til

støtte af funktionstab og lignende. Endnu er velfærdsteknologi i høj grad baseret

på forsøgsbasis og er i udviklingsstadiet. Der er dog ingen tvivl om, at velfærdsteknologien

er kommet for at blive og blive udviklet. Den vil være med til at give den

offentlige velfærdsservice et kvalitetsløft og bidrage til at sikre en moderne offentlig

sektor til gavn for borgerne.

Sekretariatet

Digitalisering og velfærdsteknologi var oprindeligt to separate projekter i OEI strategien,

med forankring i henholdsvis IT-staben og Fagsekretariatet Pleje og Omsorg.

Med udgangspunkt i sammenfald af projekter for de to områder, igangsatte

projektejerne i starten af 2012 en proces, der skulle optimere indsatsen på områderne.

Konklusionen var, at et tæt samarbejde på tværs, ville styrke begge områder. Den

nye styregruppe skulle arbejde med fælles projekter, hvilket ville give en bedre

koordinering og styrkelse af den projektfaglige tilgang. For at have et fælles udgangspunkt,

blev Sekretariatet for digitalisering og velfærdsteknologi dannet. Bemandingen

består af de to eksisterende projektledere og en projektmedarbejder i

en to-årig stilling. Det er hensigten, at projektmedarbejderen efter de to år, skal

finansieres af en del af effektiviseringsgevinsten.

Et af sekretariatets hovedfunktioner er at understøtte forandringsprocesserne indenfor

området bl.a. ved en meget aktiv inddragelse af borgere, personale og ledelse.

Sekretariatet er i besiddelse af følgende kompetencer:

• Udarbejdelse af business case

• Stærk i formidling og kommunikation

• Stærk i evnen til involvering, skabe ejerskab og innovative processer

• Skaber netværk og relationer

• Udfører benchmarking

• Drifter flere projekter samtidig.

MED-systemets inddragelse

Jf. Faaborg-Midtfyn Kommunes MED-aftale (bilag 5) kan arbejdet med digitalisering

og velfærdsteknologi betragtes som omstillingsprocesser. Derfor har Sekretariatet

for digitalisering og velfærdsteknologi ansvar for at overholde aftalens retningslinier

og bestemmelser og dermed sikre medarbejdernes medbestemmelse

og medindflydelse.

Side 4


Den aktive borger

De teknologiske løsninger åbner for en helt ny rolle for

borgerne f.eks. i form af digitale ansøgninger på nettet

eller patienter, der selv måler deres lungekapacitet. Det

kan være enkle tekniske løsninger, der hjælper borgeren

til selv at få kompressionsstrømper af og på, der er med

til at øge borgerens mulighed for at leve et selvstændigt

liv uden hjælp fra det offentlige. Borgeren trænes til at

tage vare på sig selv i egne omgivelser. Udgangspunktet

er borgeren og dennes vilkår og forudsætninger. Blikket

rettes mod hvad der kan gøres for at understøtte borgerens

aktivitet.

Med udgangspunkt i dette er Faaborg-Midtfyn Kommune

gået nye veje og har inddraget Ældresagen, Ældreråd og

Handicapråd, direkte i arbejdet med teknologien. Borgerrepræsentanterne

er en del af arbejdet på lige fod med

medarbejdere og ledere, hvor dialogen er fundamentet

for, at vi skaber resultater i fællesskab.

Den aktive borgerinddragelse i bl.a. teknologigruppen,

har båret frugt på mange måder. Det har bl.a. været med til at nuancere og kvalificere

beslutningerne og åbnet nye døre. Borgerrepræsentanternes netværk har på

eget initiativ arrangeret dialogmøder om velfærdsteknologi for alle interesserede

borgere. Desuden deltager borgerrepræsentanter i forskellige projektgrupper på

området.

Videndeling

Processen med arbejdet omkring velfærdsteknologien

er mindst lige så vigtigt som

afprøvning af den enkelte teknologi. Ud

over en grundig etisk drøftelse, kræver det

inddragelse og undervisning hos dem, der

skal arbejde med teknologien, hvis man

skal gøre sig håb om succes. Det er essentielt,

at indførelse af velfærdsteknologiske

produkter ikke kan stå alene. Det skal

følges op af en velovervejet implementeringsstrategi,

der skaber vedvarende kulturændringer.

Teknologigruppen på ældreområdet har

været sammensat af repræsentanter fra Pleje og Omsorg, TAR, Sundhed og Handicap,

Ældreråd, Handicapråd og Ældresagen. Arbejdet med teknologi breder sig

mere og mere ud i organisationen og det har derfor været hensigtsmæssigt at

etablere ”lokale” grupper, for at styrke og udvikle ejerskabet til processen på de

enkelte fagområder. Der er derfor etableret en gruppe i Sundhed og Handicap og

TAR, ligesom skoleområdet og børneområdet også arbejder lokalt med teknologi.

Side 5


Sekretariatet for Digitalisering og velfærdsteknologi er enten repræsenteret i de

lokale grupper, eller understøtter processer, hvor der arbejdes med teknologi.

Ny hjemmeside

Sekretariatet for Digitalisering og Velfærdsteknologi har sin egen hjemmeside,

hvor arbejdet med teknologi beskrives, og hvor man også kan se hjemmesiden for

ældreområdet og Sundhed og Handicap. Formålet med hjemmesiden er at informere

om arbejdet, men også at indbyde borgere, virksomheder og andre kommuner

til at komme med ideer og kommentarer. Det er målet, at hjemmesiden på sigt

skal indeholde små film om vores afprøvning af teknologier og erfaringer fra projekter.

Health 2.0 konference i San Francisco

Siden 2007 har Health 2.0 konferencen været den førende indenfor fremvisning,

afprøvning og diskussion af de nyeste metoder, tendenser og apparater ift.

velfærdsteknologiske løsninger,

Faaborg-Midtfyn Kommune deltog i den 7. Health 2.0 konference i San Francisco

den 7. - 11. oktober 2012.

Deltagere i konferencen var:

• Michael Hansen, IT-chef

• Peter Bach Nielsen, digitaliseringskonsulent i IT

• Michael Bech Petersen, udviklingskonsulent i Pleje & Omsorg

• Allan Christiansen, ældrechef, Pleje & Omsorg

• Sten Dokkedahl, chef, Sundhed & Handicap

• Ulrik Skyum Christensen, leder af det mobile sundhedscenter, Sundhed &

Handicap

Side 6


Den følgende tekst præsenterer deltagernes udbytte og refleksioner i forbindelse

med deltagelse i konferencen:

Det har været af meget stor betydning, at flere har været af sted og har fået en

fælles forståelse af hvor, hvornår og hvordan velfærdsteknologi og sundheds-IT

kan skabe værdi for den aktive borger og for medarbejderne i Faaborg-Midtfyn

Kommune.

Studieturen har skabt grobund for et tæt og givtigt samarbejde mellem IT, Pleje og

Omsorg samt Sundhed og Handicap om at bringe velfærdsteknologi og sundheds-

IT i anvendelse, hvor det giver mening og værdi.

Inddragelse af borgerne

Borgerne ejer de data, der eksisterer om dem i de kommunale systemer, hvilket

betyder, at der skal være langt større åbenhed om data end tilfældet er i dag. Samtidig

lægger dette også op til et større ansvar og ejerskab hos den

enkelte borger for sikring af tilgængelige data. Det fordrer, at

vores medarbejdere løbende inddrages i og gøres opmærksom

på at data skal gøres tilgængelige for borgerne.

Samarbejde

De mange fælles indsatsområder kalder på et styrket samarbejde

på tværs i de respektive sekretariater og stabe. Der er en masse

viden, som vil kunne bringes i spil, når vi arbejder på tværs – og

der er i de respektive sekretariater og stabe en stor lyst til at bringe denne viden i

anvendelse. Samtidig er der ingen hindringer for, at det enkelte fagsekretariat eller

stab kan arbejde selvstændigt med deres respektive udfordringer.

Der er ligeledes et stigende behov for at samarbejde med Regionen for at reducere

risikoen for, at regionale projekter står alene og har karakter af at være ”soloprojekter”.

Hér har vi et fælles ansvar for at løfte projekterne sammen og få dem kvalitetssikret,

så de giver mening for borgere og brugere.

Videndeling alle parter imellem er meget vigtig og den fælles fortælling er meget

vigtig.

Der er allerede taget initiativer til, at videndeling og udvikling sættes

jævnligt på dagsordnen til møder blandt de deltagende sekretariater og

stabe. Første gang januar 2013.

Herudover blev der talt om, at iværksætte månedlige møder blandt de tværfaglige

teams der arbejder med velfærdsteknologi-/digitalisering.

Endelig blev det præciseret, at de ting der arbejdes med i OEI-strategien skal indtænkes

i de projekter der fremadrettet arbejdes med, således at projekterne giver

de nødvendige besparelser/rationaler.

Side 7


Teknologi

Der er enighed om, at telekommunikation / telemedicin er en særdeles vigtig metode

for det kommende arbejde med inddragelse af den aktive borger både på kort

og længere sigt.

Der blev på konferencen præsenteret forskellige bud på fremtiden, både på tekniske

løsninger og på mere organisationsmæssige vinkler. Fremadrettet må de tekniske

løsninger ikke være så komplekse, at de gode ideer og eller løsninger stoppes

af den årsag.

Der blev fremvist mange nye app`s til mobiler, men det er gruppens oplevelse, at

mange er udviklet for teknikkens egen skyld og desuden primært henvender sig til

ressourcestærke borgere med interesse i egen sundhed og livsstil. Der var dog

mange gode eksempler på teknik, der vil trænge sig på og kan implementeres i

vores løsninger på sigt.

Det er gruppens opfattelse, at vi alle har et ansvar for at der ikke

anskaffes systemer eller udvikles app`s som ikke er afstemt i det fælles

forum.

Besøg fra udlandet

Faaborg Midtfyn Kommunes arbejde med teknologi, har været genstand for besøg

fra Japan og USA. Besøgene har været arrangeret af Invest Denmark.

Business case

Sekretariatet for Digitalisering og Velfærdsteknologi udarbejder i stor udstrækning

en business case for projektområderne.

Casen indeholder følgende elementer:

• Produktbeskrivelse

• Formål og effekt

• Implementeringsplan

• Interessenter

• Gevinster (baseres på data, faktiske målinger og viden)

• Investering

• Økonomiske konsekvenser

• Fagområdets vurdering af driftsrationale

• Leverandørens vurdering af driftsrationale

• Risikovurdering

• Evaluering.

Side 8


ArjoHuntleigh og Diligent

ArjoHuntleigh har udviklet en proces med tilhørende værktøjer, der sikrer, at investeringer

indenfor hjælpemiddelområdet prioriteres, samt at de forventede forbedringer

opnås. Dette gælder både forbedringer i arbejdsmiljøet og plejekvaliteten,

men ikke mindst effektivitetsforbedringer i forhold til de arbejdsprocesser der udføres

dagligt. Processen indeholder således konkrete anbefalinger, en analyse af

den økonomiske gevinst ved implementeringen af anbefalingerne og som det vigtigste:

en plan for hvordan de opsatte mål sikres nået. Processen er således først

afsluttet når målene er opnået.

Institutionsvurderingen løber over 24 timer, og formålet er:

Vurdering af arbejdsmiljøet, herunder fysiske rammer og antal forflytninger der er

sundhedsskadelige i forhold til arbejdstilsynets anvisninger om manuel håndtering.

Måling af plejetyngden og borgerens mobilitetsniveau analyseres for herigennem

at belyse udnyttelsen af borgeres ressourcer og inddragelse af disse.

Antallet af forflytninger udført med hjælpemidler, og hvorvidt der anvendes korrekt

hjælpemiddel, indgår i analysen, samt i hvilket omfang borgerens ressourcer inddrages.

Via spørgeskema afdækkes vidensniveau og muskel- skeletbesvær blandt personalet.

Effektiviteten, i form af arbejdsgangsanalyse og antallet af personale der indgår i

forflytninger, danner sammen med de øvrige parametre grundlag for vores rapport.

Side 9


Rapporten giver en status på områderne og indeholder en anbefaling til forbedringer:

• Arbejdsmiljøforbedringer ved reduktion af antal forflytninger, og bedre udnyttelse

af borgerens ressourcer.

• Reduktion af muskel – og skeletbesvær og relateret sygefravær ved brug

af tidssvarende og effektive hjælpemidler.

• Effektivisering af plejeprocesser ved brug af tidssvarende og effektive

hjælpemidler.

• Implementeringsstrategi og kompetencer hos personalet indgår i anbefalingerne.

• Løbende evaluering og måling af effekt.

Processen afvikles i løbet af marts 2013 på to plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune

og skal være med til at give et overblik over behovet for velfærdsteknologiske

hjælpemidler og deres potentialer.

Processen kan anvendes på alle institutioner, der yder fysisk pleje til borgerne.

Online Omsorg i samarbejde med KMD

Online Omsorg består af en online portal samt touch skærm med kamera i borgerens

hjem, som giver mulighed for videokommunikation mellem borgeren og personalet

i kommunen. Kommunikationen kan fungere en til en, en til mange og

mange til mange. Tænd-sluk funktionen styres af borgeren.

Kommunikationen sker via internettet og al information krypteres.

Kommunikationsfladen er bygget op intuitivt og er umiddelbart anvendeligt for borgeren.

I kommunen findes et tilsvarende modul til håndtering af den løbende kontakt.

Side 10


Projektet var forventet afsluttet i foråret 2012. På grund af dårlig mobildækning

flere steder i kommunen, blev projektet udsat. Vi håber at kunne genoptage projektet

i 2013, da softwaren nu er væsentligt forbedret.

Projekt med ”benløfter” i samarbejde med Teknologisk Institut

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der specielt 3 plejeopgaver, hvor plejepersonalet i

hjemmeplejen og på plejehjemmene har store udfordringer.

Plejeopgaverne er; hjælpe de ældre med nedsat kræfter i benene i seng (løft, vrid i

ryggen), påføring af støttestrømper (foroverbøjet arbejdsstilling, løft, vrid i ryggen)

og sårbehandling især på fødder og ben (foroverbøjet arbejdsstilling). I disse tre

arbejdssituationer belastes plejepersonalet med tunge løft flere gange dagligt og

dårlige arbejdsstillinger for ryg og lænd samt vrid i kroppen.

Formålet med projektet er gennem inddragelse af medarbejdere og brugere at

afdække, hvordan vi som kommune kan ændre det fysiske arbejdsmiljø i disse

situationer enten ved hjælp af nye hjælpemidler (benløfterne) for borger og plejepersonalet

eller ved at nytænke måderne at udfører arbejdsopgaverne på.

Succeskriterierne for projektet er at få reduceret løft og at plejepersonalet får bedre

selvvurderede arbejdsstillinger, samt bedre selvvurderet helbred.

Projekt støttes af Forebyggelsesfonden med 1,2 mill. kr.

Projektperioden løber fra 1. januar 2012 til 1. april 2013.

Giraffen

Giraffen har et kamera og en skærm (så man kan se og blive set), højttaler og

mikrofon (så der er mulighed for tovejskommunikation). Alle dele er monteret på en

base med hjul og motor, som kan fjernstyres via en trådløs opkobling til internettet.

Side 11


For at sikre privatlivet, bestemmer borgeren selv, via en fjernbetjening,

om et ”opkald” via Giraffen skal besvares. Når Giraffen

ikke bruges, placeres den i en opladestation med skærmen vendt

mod væggen.

Giraffen blev indkøbt maj 2011 og skulle som udgangspunkt afprøves

på rehabiliteringscentret Bakkegården. Desværre har der

været en del tekniske problemer, så afprøvningen har været meget

begrænset. Det var bl.a. planen at Giraffen skulle være afprøvet

som kommunikations redskab mellem den praktiserende læge

og borgeren på Bakkegården. Vi har forsøgt at løse de tekniske problemer i samarbejde

med IT afdelingen og producenter, men opdateringerne til softwaren er

endnu ikke klar og projektet er derfor sat på stand by.

Innovation Camp Fyn

KMD har haft succes med at gennemføre en såkaldt App Camp i samarbejde med

Gentofte og Aalborg Kommuner – og ønsker at gennemføre lignende arrangementer

i flere kommuner i Danmark. I den forbindelse har der været en dialog mellem

Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommune og KMD om at stable et sådant arrangement

på benene. For at tiltrække de rette deltagere vil arrangementet her gå

under betegnelsen Innovations Camp Fyn.

Innovation Camp Fyn – kort fortalt

Inovation Camp Fyn er et ca. 36 timer langt kreativt udviklingsforløb, hvor universitetsstuderende

udvikler mobilitetsbaserede løsningskoncepter på en problemstilling

og en række temaer, der tager udgangspunkt i Svendborg og Faaborg-

Midtfyns Kommuners udfordringer. Campen afholdes den 28. februar -1. marts

2013 på Ryslinge Innovations højskole.

Der er flg. primære målsætninger med campen:

• Udvikle nye ideer og løsningskoncepter

• Skabe øget synlighed om de deltagende virksomheder og sydfynske miljø

bl.a. i forhold til rekruttering af fremtidig arbejdskraft

• Fremme samarbejdet mellem kommunerne og uddannelsesinstitutionerne

• Positionere Svendborg og Faaborg-Midtfyn som attraktive uddannelsesbyer

• For SDU:

a. at kunne lade de studerende bringe deres kundskaber i praktisk anvendelse

b. knytte de studerende tættere til erhvervslivet

c. at give de studerende mulighed for ekstra kvalifikation på deres CV

d. at give de studerende en spændende, konkurrencebetonet og særlig

oplevelse

Der er fokus på løsningskoncepter – ikke på konkrete, teknologiske løsninger. Afledt

af dette er det også primært studerende fra kommunikationsområdet, økonomi-området

o.l., som vil blive rekrutteret, suppleret med enkelte med mere teknologisk

baggrund (datalogi, telekom, elektronik etc.)

Side 12


Tema for innovationscampen

1. Aktiv borgerinddragelse

a. Ældreområdet

b. Pleje og omsorg

2. Demokrati

a. Politisk involvering

b. Generel demokratisk involvering

Format/program

Innovations Camp Fyn afvikles efter et konkret koncept kaldet Solution Camp.

Konceptet bygger på den såkaldte ”kreative platform”, som er udviklet over mange

år.

Vinderkoncept udvælgelseskriterier

Forslag til udvælgelseskriterier for bedste koncept som frembringes på innovations

campen.

Innovationskraft

• I hvilken grad er forslaget nytænkende?

Realiserbarhed

• Hvor realistisk er det at realisere forslaget og hvor hurtigt kan det gøres?

Relevans

• Hvor relevant er forslaget for vores borgere?

Demens og teknologi

Ifølge Sundhedsstyrelsens MTV-rapport vedr. demens vil antallet af personer med

behov for udredning af demens stige fra de nuværende 55.000 til 124.000 i år

2040: Demens er en folkesygdom.

Firmaet E-mergency arbejder med teknologier, der kan hjælpe mennesker med demens.

Side 13


I lande med høj levealder og et stigende antal personer med demens, erkender

man, at så længe gåden om demens endnu ikke er løst, skal der arbejdes målrettet

med dimensionering og tilrettelæggelse, for at ældreomsorgen og den offentlige

servicetilrettelæggelse kan fungere tilfredsstillende.

Demens er imidlertid ikke kun en planlægningsmæssig udfordring, også personerne

med demens, deres ægtefæller, øvrige familiemedlemmer og venner berøres

uundgåeligt af sygdommen. Og vi ved også alle, at flere tusinde omsorgspersoner

er engagerede i at give støtte og hjælp i dagligdagen, i de private hjem og på institutioner.

Tekniske og teknologiske hjælpemidler til støtte for kognitive funktioner er ikke

almindeligt kendt blandt personer med demens, deres pårørende og omsorgspersoner.

Der er brug for mere information og øget kompetence for at understøtte

frihed, selvstændighed og uafhængighed af andres hjælp og for at reducere belastninger,

usikkerhed og utryghed for såvel den demensramte som de pårørende

og omsorgspersonerne.

I maj/juni 2013 afholdes et temamøde om demens med Socialudvalget. Til mødet

skal der udarbejdes et oplæg, med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvordan skal vi arbejde med teknologier til personer med demens?

• Hvorfor og hvornår skal vi anvende teknologierne til personer med demens?

• Kan teknologiske hjælpemidler gøre demensramte mere selvhjulpne og

dermed gøre det muligt for dem, at blive længere i eget hjem?

• Hvilke teknologier virker og hvilke erfaringer har de givet os?

• I hvor høj grad kan teknologiske hjælpemidler være med til at øge effektiviteten

og kvaliteten i plejen af personer med demens?

For at opnå konkrete erfaringer med teknologi og demens, skal nedsættes der en

projektgruppe, som skal iværksætte afprøvning af teknologi hos en borger i eget

hjem og på et plejehjem. Erfaringerne fra afprøvningen skal indgå i oplægget til

Socialudvalget.

Baby simulator

Babysimulatoren er på størrelse med

et nyfødt barn. Den vejer knap 2700

gram og skal som en rigtig baby have

støtte til at holde hovedet. Via en lille

computer i babysimulatorens mave er

den datastyret.

Babyen kræver omsorg dag og nat.

Omsorgsbehovene er baseret på

virkelige spædbørns fysiske behov –

sult, bleskift, søvn, at bøvse og at blive vugget og trøstet.

Babyen græder, når den har et behov, der skal dækkes.

Side 14


Babyen kan programmeres med forskellige døgnrytmer, der er baseret på 15

døgnrytmer fra rigtige babyer. De er opdelt i tre forskellige sværhedsgrader: Let,

middel og svær. Den fase, hvor den unge skal passe babysimulatoren, vil typisk

vare 5-9 døgn og indeholder alle sværhedsgrader.

I babysimulatorens sutteflaske og ble er der en chip, som fortæller computeren, om

babyens behov for mad og bleskift bliver dækket. Den registrerer også, om babyens

behov for hovedstøtte, at blive trøstevugget og at bøvse bliver opfyldt.

Den unge får et ID-armbånd, som viser, at den unge er babyens forældre. Det er

kun personen med ID-brikken, der kan trøste babyen og opfylde dens behov.

Via computeren kan sundhedsplejersken se, hvilke behov babyen har haft - og i

hvor stort et omfang hvert enkelt behov er blevet opfyldt.

Sundhedsplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at afprøve babysimultatoren.

I løbet af foråret 2013 forventer vi at have afklaret, om det kan lade sig gøre.

Genoptræn.dk

Genoptræn.dk er en virtuel genoptræningsportal som tjener forholdet mellem fysioterapeut

og borger.

Programmet støtter og supplerer genoptræningen gennem tildeling af videoer med

korrekt udførte træningsøvelser. Terapeuten administrerer videoerne til en patients

træningsforløb, og patienten modtager således en unik og målrettet træning. Via

patienternes feedback i programmet får terapeuterne adgang til status over deres

patienters proces, og kan derpå tilpasse forløbet til hver enkelt patient.

Den virtuelle genoptræningsportal er udviklet i samarbejde mellem INVIA og Mobile Fitness A/S.

Det forventes at der opnås en højere kvalitet i genoptræningen, da borgeren gennem

genoptræn.dk modtager visuel og auditiv instruktion af den enkelte øvelse,

hvorigennem risikoen for fejl i udførelsen af den enkelte øvelse mindskes.

Side 15


Derudover er der gennem genoptræn.dk, bedre mulighed for at borgeren løbende

kan kommunikere med terapeuten ang. deres træning mellem træningsinterventionerne

på centret.

Både den øgede motivation samt den højnede kvalitet kan give en formodning om,

at nogle borgere vil kunne gennemføre træningsforløbet på kortere tid end ellers,

men dette vil ikke kunne afklares uden en længere afprøvningsperiode, med relevante

evalueringsmetoder.

Træningsafdelingen vil i løbet af foråret 2013 undersøge mulighederne for anvendelsen

af Genoptræning.dk.

Robotrainer

Formålet med dette projekt, er at teste en nyudviklet udgave af “Robotrainer-light”

(RTL) robotassisteret træning og genoptræning hos FaaborgMidtfyn Kommune

RTL er udviklet i samarbejde med SDU – Det Tekniske Fakultet, her under Mærsk

Mc-Kinney Møller Instituttet, RoboLab og Dansk Standart, hvilket betyder at der

under udviklingen af denne udgave er taget højde for gældende regler omhandlende

CE godkendelse og krav til medicinsk udstyr.

Testene har til formål at afklare om RTL kan:

• Anvendes som low- cost træningsrobot i forbindelse med kommunalt formidlet

træning og genoptræning.

.

Der vil i projektet være fokuseret på at prøve RTL af til træning af arme og ben og

på sigt som et hjemmetræningsredskab i relation til patient@home.

RoboTrainer light er en low-cost træningsrobot baseret på snoretræk, med kun een

frihedsgrad. Udvekslingen af kraft og bevægelse sker gennem en snor, der dels

gør den meget fleksibel, dels giver et højt niveau af sikkerhed. Gennem snoren, er

robotten – med passende programmering - i stand til at simulere vægtløshed og

Side 16


forskellige grader af modstand til brugere med lammelser. Den er samtidigt kraftig

nok til at give kvalificeret modstand til stærke og raske brugere, og kan således

også bruges af raske til forebyggende træning.

Styringen er baseret på SDU's modulære FPGA/TosNet teknologi, der tillader nem,

synkron sammenkobling af flere enheder, så to eller flere robotter på sigt kan

sammenkobles, og samarbejde om mere komplicerede bevægelser, i en parallel

kinematisk struktur.

På sigt er forventningerne at RoboTrainer Light kan anvendes til effektiv, individuelt

tilpasset træning samt genoptræning i eget hjem. Projektet er et vigtigt skridt i vores

vision om at skabe en træningsrobot, med et attraktivt og realistisk kompromis

mellem funktionalitet og pris. Et kompromis der gør det realistisk at låne, leje eller

købe den til hjemmebrug, og en funktionalitet der tillader effektiv opfølgende træning

efter f.eks. blodpropper og ulykker.

RTL giver også en unik mulighed for at monitorere træningen løbende, med henblik

på dokumentation, evaluering og feedback under træning. Der kan udføres

objektive og gentagelige målinger af fysiske nøgleparametre som muskelstyrke,

udholdenhed og mobilitet. Dette kan give objektive kriterier for at designe, samt

evaluere den løbende effekt af træningen, samt være med til at motivere udøveren.

Robotstøvsugere på Svanninge skole

Formålet med projektet er at afdække anvendelsesmulighederne for robotstøvsugere

på skoleområdet.

Aulaen på Svanninge skole.

Side 17


Projektets målsætning(-er)

1. Skabe ejerskab

2. Erfaringer

3. Økonomi aflastning.

Ad 1) At der skabes ejerskab omkring projektet hos alle involverede på Svanninge

skole er en afgørende forudsætning for at nå de øvrige målsætninger. Det gælder

alle led i skolens organisation.

Ad 2) Erfaringer fra projektet skal opsamles. Både det der kan lade sig gøre, og det

der ikke kan lade sig gøre samt begrundelser for, hvorfor det var tilfældet. Erfaringerne

danner grundlag for det efterfølgende arbejde med implementering af robotstøvsugerne

bredt på skoleområdet.

Ad 3) Afdækning af, hvor der er økonomiske gevinster ved at introducere robotstøvsugere.

Succeskriterier

Ejerskabet er en vigtig forudsætning for succes med projektet. Afprøvningen gennemføres

ved hjælp af involverende processer og deltagernes engagement vil

være en væsentlig indikator.

Ved afslutningen af projektperioden skal robotstøvsugerne været afprøvet i så

tilstrækkeligt omfang, at der kan udarbejdes en kvalificeret erfaringsopsamling,

evaluering og business case.

På baggrund af evaluering og erfaringsopsamling udarbejdes konkrete anbefalinger

til en bredere implementering på kommunens skoler og institutioner (en implementeringsplan).

Projektet afsluttes ved udgangen af juni 2013.

Skylle/vasketoilet

Personlig pleje, herunder hjælp til toiletbesøg

og "nedre toilette", er en arbejdskrævende

ydelse i plejesektoren. Ældre-

og handicapvenlige toiletter vil kunne gøre

flere borgere selvhjulpne og i visse tilfælde

helt overflødiggøre hjælp til toiletbesøget.

Dermed kan personalet spare tid til

hjælp i forbindelse med toiletbesøget samt

afledt tid til fx transport. Andre fordele kan

være forbedret arbejdsmiljø for personalet

samt bedre livskvalitet for borgere, der

kan undvære hjælp til toiletbesøg.

Vi har afprøvet 5 skylle toiletter.

Side 18


Erfaringerne bekræfter ovenstående. Som alle andre hjælpemidler, skal det dog

passe til borgerens behov og er derfor individuelt. Rigtig brugt vil skylletoilettet

være med til at bevare borgerens værdighed og livskvalitet. Det vil kunne udskyde

tidspunktet for hvornår borgeren har brug for hjælp og være med til at forebygge

infektioner i urinvejene.

Socialstyrelsens erfaringer

Både medarbejdere og borgere er glade for vasketoiletter. Det er konklusionen på

et forsøg, hvor 4 kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen og Fonden for Velfærdsteknologi

i 2010-2011 har afprøvet ældre- & handicapvenlige toiletter hos

borgere i eget hjem, med behov for hjælp ved toiletbesøg.

Vasketoiletterne giver borgeren en større livskvalitet ved at blive selvhjulpen. De

fleste borgere udtrykker fx, at det er rart ikke længere at være afhængig af andres

hjælp ved toiletbesøg. Samtidig betyder teknologien, at hjemmehjælperens tid

prioriteres bedre, når hjemmehjælperen ikke skal yde hjælp til toiletbesøg.

Desuden peger resultaterne på at projektet lever op til målsætningen om, at medarbejdernes

arbejdsmiljø enten forbedres eller er uændret som følge af teknologien.

8 ud af 10 medarbejdere oplever, at situationen forbedres eller er uændret i

forhold til, hvor fysisk belastende det er at hjælpe borgerne ved toiletbesøg.

Hvis borgeren bliver helt selvhjulpen ved toiletbesøg, kan der desuden opnås en

tidsbesparelse af medarbejderens tid til transport til og fra borgers hjem, samt besøgstiden.

Det kan eks. dreje sig om sammenlagt 25 min., 1-4 gange i døgnet.

Anbefalinger til andre kommuner

På baggrund af projektets erfaringer kan der peges på en række anbefalinger til

andre kommuner, der ønsker at arbejde videre med ældre- og handicapvenlige

toiletter. Blandt de vigtigste anbefalinger og overvejelser kan nævnes:

• Det er en fordel at betragte vasketoilettet som et hjælpemiddel, der kan

støtte nogle borgere med behov for hjælp ved toiletbesøg, men ikke alle.

(f.eks. skal borgeren selv kunne trække bukserne ned og op.) For borgere i

målgruppen indeholder vasketoilettet et stort potentiale, både i forhold til

borgerens selvhjulpenhed og værdighed, i forhold til medarbejdernes fysiske

arbejdsmiljø og i forhold til kommunens økonomi.

• Det afgørende for en succesfuld brug af vasketoiletterne er, at der er foretaget

en grundig individuel visitation. Det er helt afgørende, at den kommunale

visitation både har et indgående kendskab til borgerens funktionsniveau

og et dybdegående kendskab til de typer af vasketoiletter, som

kommunen kan tilbyde borgeren. Vasketoilettet indeholder kun et tidsmæssigt

potentiale, hvis der skabes det helt rigtige match mellem borgeren

og vasketoilettet.

• Vasketoiletterne kan ikke installeres hos alle borgere i eget hjem, hvor teknologien

måtte være relevant. Vasketoilettet og særligt toiletsædeløfteren stiller krav til de

Side 19


fysiske forhold på borgerens badeværelse. Det drejer sig blandt andet om afstanden

fra toilet til væg og afstanden fra toilet til bruser, idet der er regler om afstanden

mellem elektriske apparater og vand.

Evalueringen viser, at der er et væsentligt potentiale for de borgere, hvor der er et

godt match mellem borgerens behov og vasketoilettets muligheder for at understøtte

borgeren, således at borgeren kan blive selvhjulpen.

Ipads i hjælpemiddelformidlingen

Der kan opnås en tidsbesparelse for sagsbehandlende terapeuter og teknikere i

det daglige arbejde når der skal rekvireres hjælpemidler, noteres i journal og formidles

til borgere. Projektet igangsættes foråret 2013 og forventes afsluttet efteråret

2013..

Tidsbesparelsen vil kunne nedbringe nuværende ventetid på sagsbehandling og

reparationer.

Borgeren vil være til stede ved dokumentationen og kan acceptere aftaler der indgås

og nedskrives på besøg i hjemmet. Her og nu på besøget.

I-Pads vil kunne benyttes til fotografering af hjælpemidler, bolig og borger – for

bedre og mere præcist at billeddokumentere data. Eks. Hvordan er adgangsforhold

i en bolig? Afløb på badeværelse / v. toilet / strømstik? Siddestilling i kørestol?

Uregistrerede hjælpemidler kan fotograferes – Facetime kan benyttes for hurtig

billedkommunikation, og misforståelse undgås.

Nu noteres på papir og der printes papirer ud dagligt. Ved brug af Ipads i løbet af

dagen kan der dokumenteres direkte i Care Journal på borger. Enkle sager kan

afsluttes hurtigere. Forudsat teknikken fungerer – vil det have positiv effekt for arbejdsmiljøet.

Botilbuddene bruger ofte en del ressourcer på at beskrive skader og lign. til teknikerne

– hvis der også her var mulighed for

en direkte videokommunikation/billeddokumentation,

ville det kunne reducere

noget tidsforbrug og give en hurtigere

og bedre service.

Det skønnes at anvendelsen af Ipads vil

kunne frigive ca. 20 - 30 min pr. terapeut pr.

uge

Side 20


Ventetid på sagsbehandling nedbringes tilsvarende ovenstående til fordel for borgeren:

• Der skrives journalnotat Care direkte ude v. borgeren

• Hjælpemidler kan rekvireres med det samme

• Borger får besked om levering med det samme.

Borgeren – kan følge journalnotatskrivning på besøget. Og få bekræftet aftaler.

Nye aftaler kan laves med det samme.

Adgang til Hjælpemiddelinstituttets database: Terapeuterne vil kunne vise billede

af evt. hjælpemidler til borger.

Mere effektiv arbejdsgang i forhold til den administrative del af reparationer (reduceret

tidsforbrug) da dokumentation vedr. den enkelte reparation foregår v. borgeren

eller i bilen og afsluttes med det samme.

Dokumentationen vil være ajourført til gavn for vagt terapeuterne på depot og andre

samarbejdspartnere.

Teknikeren har mulighed for at trække reparationssager direkte på Care, når han

er ude at køre i løbet af dagen. Og kan tage ny indkomne sager fra det område

hvor han er i forvejen og derved spare kørsel.

Hjælpemidler der ikke er registreret, men er ude hos borgeren har teknikeren mulighed

for at tage billede af – til støtte for hukommelsen og i stedet for at beskrive

med ord.

Facetime samtale teknikerne indbyrdes el. med depotet gør at man på afstand kan

dele / udnytte hinandens kompetencer effektivt ved tvivl ’ude i marken’

Ved specialtilretninger vil det være en fordel at dokumentere m. fotos.

Patient at home

Projektets helt overordnede formål er at reducere faldforekomsten hos ældre gennem

implementering af diverse teknologier, som skal motivere den ældre til at være

mere aktiv – og på den måde forebygge fald.

Der er i alt 10 internationale partnere, fra bl.a. Finland, Slovenien og en række

mindre firmaer som skal udvikle og tilpasse teknologier.

Projektet skal have ca. 200 deltagere (fordelt på 3 kommuner; Langeland, Gentofte

og Faaborg-Midtfyn), som vil blive rekrutteret blandt folk der bor i egen bolig og

muligvis stadig er på arbejdsmarkedet – og har haft kontakt til kommunen i forbindelse

med rehabilitering, eller har sygeorlov, eller nedsat funktion i hjemmet.

Projektet ledes af Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik. Forventet

opstart bliver efteråret 2013.

Side 21


Elektrisk kompressionsstrømpe aftager

Formålet er, hos borgere der bruger kompressionsstrømper, at fremme

• En så høj grad af selvhjulpenhed/aktiv deltagelse som muligt

• At der skabes klare rammer for en optimeret arbejdsgang, så organisationens

ressourcer i relation til kompressionsstrømper udnyttes bedst muligt

• Et bedre arbejdsmiljø for personalet.

Projektets målsætning(-er)

1. Afdække potentialer i forskellige hjælpemidler/teknologier

2. Afdække hvordan ressourcerne udnyttes bedt muligt. Afklaring af og implementering

af ”den gode arbejdsgang”.

3. Afdække hvordan arbejdsmiljøet omkring kompressionsstrømper gøres

bedre

4. Udarbejde en effektmåling i forhold til de iværksatte tiltag (hjælpemidler/teknologi,

arbejdsgangsanalyser mv.).

Ad 1) At der skabes afklaring om, hvilke af de testede kompressions hjælpemidler

der har en effekt i forhold til at gøre borgerne mere selvhjulpne. Det er samtidig

væsentligt at se på kombinationen af de forskellige hjælpemidler.

Ad 2) Afklaring på, hvordan en koordineret indsats mellem sygeplejerske, aktiv

pleje terapeuter og personale med daglig kontakt til borgerne samt brugen af hjælpemidler/teknologi

kan medvirke til en bedre udnyttelse af ressourcer i forhold til

kompressionsbehandling (kompressionsstrømper). Her er det relevant både med

fokus på teknologiernes muligheder og på arbejdsgangene i organisationen.

Ad 3) Afdækning af, om hjælpemidlerne kan gøre borgerne mere selvhjulpne, og

derigennem en reducering af personalets udsættelse for dårlige arbejdsstillinger og

nedslidende arbejdsrutiner.

Ad 4) Effektmålingen af teknologierne måles gennem registreringer i Care. Herudover

arbejdsgangsanalyser og beskrivelse af den gode arbejdsgang.

Side 22


Projektperiode: Medio januar 2013 til ultimo september 2013.

Projektet involverer samarbejdet og kommunikationen, i kompressionsstrømpe

sammenhæng, mellem sygeplejersker, aktiv pleje terapeuter og dagligt personale

på plejehjem og i hjemmeplejen.

Projektet afvikles i plejehjems- og hjemmeplejeområderne Vest.

Inklusionskriterier (borgere der inddrages i projektet):

• Alle nye borgere (ifht. Bevilling til kompressionsstrømper), som ville blive

henvist til hjælp

• Hjælp til kompressionsstrømper + rengøring + bad

• Kun hjælp til kompressionsstrømper (1 eller flere besøg, der består kun af

hjælp til strømpe).

Det er på de borgere, vi forventer de største effekter i sparet tid, og som i et vist

omfang vurderes at være så velfungerende, at de med de rette hjælpemidler kan

blive selvhjulpne. Alle nye borgere inddrages for at afprøve om et metodisk syn på

kompressionsstrømpebehandling og hjælpemidler kan give en mærkbar effekt i

forhold til ”sparet visitation til hjælp”

VENDLET

VENDLET er et elektrisk vendelagen til montering på en plejeseng. Den består af

et glidelagen, et træklagen, en håndbetjening og to motorruller, der monteres på

hver sin side af sengen. Ved tryk på håndbetjeningen strammes lagnet omkring

rullen, hvorved patienten flyttes eller vendes.

VENDLET bruges til at forflytte den sengeliggende til sideleje, bugleje eller rygleje i

forbindelse med lejring, hygiejne, undersøgelser, pålægning af sejl osv:

• Forflytte den sengeliggende fra side til side af sengen

• Trække den sengeliggende højere op i sengen

• Mobilisere den sengeliggende ind og ud af sengen

• Forflytte den sengeliggende fra sengen til et andet leje

Side 23


Personalet skånes for fysisk belastning og tunge løft i forbindelse med håndteringen

af den sengeliggende, samtidige med at metoden er meget skånsom:

• Den sengeliggende oplever en ensartet og rolig vending, som er behagelig,

idet lagnet understøtter kroppen i hele længden

• Plejeren har mulighed for at støtte den sengeliggende og sikre en korrekt

og behagelig lejring.

Det forventes at projekt vil dokumentere en økonomisk gevinst fordi:

Personalet i vidt omfang kan arbejde alene med borgeren, hvilket forenkler tilrettelæggelsen

af den daglige pleje.

Brugen af VENDLET medfører færre og mere enkle arbejdsgange, hvilket frigiver

ressourcer til andre opgaver

Anvendelsen af VENDLET reducerer antallet af arbejdsskader hvorved sygefravær

mindskes.

Målgruppen er:

Sengeliggende med få fysiske og/eller kognitive ressourcer samt palliative patienter

Borgere/patienter, der modtager pleje, påklædning, hygiejne mv. i sengen

Borgere/patienter, der er tryksårstruede, idet den ensartede og rolige forflytning i

lagnet minimerer friktion og dermed shear (forskydningsspænding i huden), der

kan forårsage skade på væv og føre til tryksår

Borgere/patienter med rum- / retningsforstyrrelser, idet VENDLET ofte ses at have

en positiv effekt på denne patientgruppe.

Projektet foregår i tæt samarbejde med producenten, så der kan udarbejdes en

detaljeret business case, som kan anvendes til at styrke produktets salgsevne i

udlandet. Virksomheden er placeret i Region Syddanmark og den langsigtede strategi

er, at samarbejdet er med til at skabe danske arbejdspladser.

Projektet forsøges kombineret med udvikling af en app. og tablet, så personalet

kan dokumentere plejen ved borgerens seng. Til denne del inviteres KMD til at

indgå partnerskab.

Projektet forventes igangsat sommeren 2013.

Kostforplejningen

Kostforplejningsafdelingen består af 5 køkkener, som producerer og leverer mad til

størstedelen af de ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kølemadkøkkenet i Faaborg leverer madservice til hjemmeboende og de øvrige

køkkener sørger for forplejningen på plejecentre. Se film om kølemadproduktionen

her (åbner i nyt vindue).

I løbet af vinteren 2012/2013 har kølemadkøkkent, gennemgået en analyse mhp.

vurdering af om der kan anvendes velfærdsteknologi i produktionen.

Side 24


Vurdering bestod i at en fysisk gennemgang af produktionen og en arbejdsgangsanalyse.

I samarbejde med maskinfabrikken SMEL i Gislev, blev der udviklet en

speciel tragt, som medvirkede til et bedre arbejdsmiljø i produktionen af sovs mm.

Desuden skal der udarbejdes en business case, der med udgangspunkt i analysen,

skal vurdere om de velfærdsteknologiske investeringer står mål med de økonomiske

gevinster. Vurdering forventes afsluttet marts 2013.

SmartCare

Test af en mobil Care platform (og en afløser til Mobile Care):

SmartCare er en version af omsorgssystemet Care fra KMD, som er målrettet mobile

enheder (f.eks. smartphones eller Ipads). SmartCare skal erstatte MobileCare.

Projektet afvikles for at teste systemet anvendelighed. Opstart formentlig efter

sommerferien 2013.

De forventede fordele er især i forbindelse med Off-line funktionaliteten, hvor personalet

stadig kan se borgernes journaler, kørelister og dokumenter, selvom der

ikke er mobildækningen – data opdateres automatisk når der igen er dækning.

Talegenkendelse

Projektet startede op i foråret 2012.

I Faaborg-Midtfyn Kommune involverer mange arbejdsopgaver skriftligt arbejde,

men teknologien er efterhånden så udviklet, at der er alternativer til de velkendte

dokumentationsmetoder. Talegenkendelse er en velfærds/digital teknologi, som

kan konvertere tale til tekst i en lang række sammenhænge. Derved kan teknologien

mindske det for medarbejderen nedslidende og gentagende arbejde med mus

og tastatur og samtidig frigive tid, da det gennemsnitligt er syv gange hurtigere at

tale end skrive.

Projektets målsætninger:

1. Afprøvning af teknologien og dens anvendelighed indenfor områderne: BUR,

Jobcenter, Plejehjem og Hjemmeplejen.

2. Herunder undersøge effekten på arbejdsmiljøet og hvilke personlige gevinster,

der evt. kan være for den enkelte medarbejder.

3. Hvad betyder det for kvaliteten af dokumentationen?

4. og hvis der frigives tid, hvor meget det er for de enkelte områder.

5. Indsamle tilstrækkelig data til - og udarbejde en business case.

Januar 2013 samlede vi op på vores erfaringer med projektet:

Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at det er afgørende at arbejde med samspillet

mellem dokumentationskulturen og teknologien, så talegenkendelse kan integreres

optimalt. Det er derfor vigtigt at projektet opbygges således, at der er mulighed for

løbende dialog og tilpasninger – både i forhold til den enkelte deltagers hverdag,

men også i form af løbende erfaringsudvekling mellem deltagerne. Hvilke udfordringer

er mødt, og hvordan har man taklet dem?

Side 25


På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet gives følgende anbefalinger (kravspecifikation)

til talegenkendelses-løsningen:

• Brugerne skal have en fælles ordbog eller måske en fælles ordbog pr. fagområde,

så brugerne ikke enkeltvis skal bruge tid på at bygge ordborgen

op fra begyndelsen

• Udrulning og administration af talegenkendelsen skal ske via en central

administrationsløsning, og ikke som installation og administration på hver

enkelt PC eller device. Hvis talegenkendelse på sigt skal udrulles bredt i

Kommunen, vil sidstnævnte løsning blive meget tung og tidskrævende at

administrere på It-siden. Og brugerne vil sandsynligvis opleve talegenkendelse

som en byrde fremfor en lettelse i hverdagen, hvis ikke teknikken kører

rimelig problemfrit.

• At der investeres i de nødvendige licenser til den nyeste talegenkendelse,

som kan anvendes på de mobile platforme (smartphones og pda’er)

• Talegenkendelsesløsningen skal kunne integreres i de enkelte fagsystemer

(f.eks. Care og SmartCare i Pleje og Omsorg eller Opera på Jobcentret)

En fortsættelse af projektet kræver, der tilvejebringes den nødvendige økonomi til

at gennemføre ovenstående. Vi vurderer, der vil skulle investeres massivt i uddannelse

og træning i brugen af talegenkendelse hos den enkelte bruger. Desuden en

investering i personale til at sikre daglig drift.

Intranet dagtilbud børn

ABT-midlerne har i 2012 været medvirkende til, at den formelle kommunikation

mellem dagtilbud og forældre, er overgået til digital kommunikation.

Projektet omfatter kommunens kommunale og selvejende institutioner, i alt 25 børnehuse.

Midlerne er blevet anvendt til den omfattende implementering af hardware

der er forbundet med projektet. Der er i alle børnehuse blevet opsat Info-skærme,

som forældrene møder, når de afleverer eller henter børnene. Infoskærmene bruges

primært til fælles beskeder og institutionens dagbog.

Med dagbogen har børnehusene mulighed for, ikke bare at skrive hvad dagens

aktiviteter har været, men også at fortælle om, hvordan der arbejdes med læreplanernes

temaer, i forbindelse med aktiviteterne.

Side 26


Ud over infoskærmene,

er der

opsat trykfølsomme

skærme,

som fra januar

2013 vil fungere

som komme-gå

registrering, hvor

forældrene via et

tryk på skærmen

kan registrere

barnet. Den primære

funktion er

naturligvis at give

overblik over den

aktuelle børnegruppe, men registreringen bliver samtidig et redskab til ledelsen,

der kan tilpasse personalenormeringen efter børnenes fremmødetidspunkter.

Forældrene oplever intranettet som en forbedret service, idet de fra 2013 vil kunne

tilgå intranettet via pc eller smartphone, og dermed får mulighed for at læse informationer

om udflugter, madpakker, udetøj eller hvad der nu er aktuelt hjemmefra.

Personalet i børnehusene oplever en forenkling i arbejdsgangene i forhold til at

kommunikere beskeder, nyhedsbreve mv, Der er nu ikke længere 60 kopier der

skal hænges op i garderoben, men informationen når alle vi en let tilgængelig

browser. Primo 2013 kan intranettet håndtere tilmelding til arrangementer og feriepasning,

hvilket vil være arbejdsbesparende for ledelsen.

På sigt vil det også forenkle kommunikationen fra andre fagområder til de yngste

børn i kommunen. Biblioteket og musikskolen har meldt sig som interessenter, og

ser muligheder i at anvende intranettet som informationskanal, frem for at skulle

trykke og omdele pjecer om tilmelding, arrangementer mv.

Digitalisering

I Faaborg-Midtfyn Kommune ser vi digitalisering som en mulighed for at give borgerne

let adgang til kommunen ved at gøre det nemt, enkelt og overskueligt at

benytte vores digitale borgerservice.

Samtidig giver digitaliseringen os mulighed for at automatisere en lang række administrative

processer og gøre medarbejdernes arbejdsgange enklere ved en mere

effektiv udnyttelse af it.

Digitale ambassadører

Digitalisering af borgerservice stiller nye

krav til såvel medarbejdere som borgere.

Vi er derfor i gang med at uddanne medarbejderne

i Faaborg-Midtfyn Kommune til

digitale ambassadører. Som de første er

Side 27


medarbejderne i Borgerservice i henholdsvis Ringe og Faaborg uddannet som

digitale ambassadører. De digitale ambassadører skal hjælpe borgerne til at benytte

digital borgerservice og digital post efterhånden, som det bliver obligatorisk. I

februar 2013 er der, i en seniorjob stilling, ansat en underviser, som skal hjælpe

med at uddanne medarbejderne til digitale ambassadører.

Bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn afholder "Lær mere om IT" kurser og yder vejledning

til borgere, som gerne vil være digitale. Faaborg-Midtfyn Kommune har etableret

et samarbejde med de frivillige foreninger og Frivilligcenter Midtfyn om koordinering

af den frivillige IT-vejledning, fælles undervisningsmateriale og videndeling.

Digital post

Digital Post er en private digitale postkasse, hvori borgeren kan modtage og sende

breve fra og til offentlige myndigheder. Hvis man flytter kommune, følger postkassen

med, fordi den er knyttet til dit CPR-nummer.

I modsætning til almindelig mail er Digital Post sikker post, og kan derfor benyttes

til alle former for brevveksling mellem borgeren og kommunen – også med personfølsomme

og fortrolige oplysninger.

Vi forventer at alle virksomheder bliver automatisk og obligatorisk tilmeldt digital

post d. 1.april 2013 og at det samme sker for alle borgere 1. november 2014.

Selvbetjening

De forskellige selvbetjeningsløsninger findes på kommunens hjemmeside.

Den 1. december 2012 blev det obligatorisk at benytte selvbetjening, når borgeren

skal flytte, foretage skatteændringer, skrive børn op til skoler eller daginstitution,

skifte læge og forny sygesikringsbevis

I 2013 og igen i 2014 og 2015 vil der være yderligere selvbetjeningsløsninger, der

bliver obligatoriske at benytte.

Kontaktoplysninger

Ældrechef Allan Christiansen ach@faaborgmidtfyn.dk

IT chef Michael Hansen miha@faaborgmidtfyn.dk

Digitaliseringskonsulent Peter Bach Nielsen peban@faaborgmidtfyn.dk

Projektmedarbejder Jonas Pedersen jonap@faaborgmidtfyn.dk

Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen mbp@faaborgmidtfyn.dk

Side 28

More magazines by this user
Similar magazines