Kvalitetsrapport 2011-12 - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

Kvalitetsrapport 2011-12 - Faaborg-Midtfyn kommune

1

Kvalitetsrapporten

2011 - 2012

Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler


Indledning

Denne rapport er Faaborg-Midtfyn Kommunes 5. udgave af kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet. Rapporten dækker skoleåret 2011-

2012 og der er mulighed for at sammenholde udviklingen i dataene over en femårig periode for flere af områderne.

Ifølge § 40 a i Folkeskoleloven er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit

ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen.

Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling

mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen.

Kravene til kvalitetsrapportens indhold er fastsat med det formål, at rapporten både skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne

og skolernes faglige niveau, og samtidig skal den danne baggrund for en videre dialog mellem skolens parter om den fremadrettede kvalitetsudvikling.

Jf. lovgivningens krav offentliggøres den samlede rapport på kommunens hjemmeside efter politisk behandling.

Metode

Dette dokument er en kvalitetsrapport for både det samlede skolevæsen og for den enkelte skole.

I rapportens første kapitel er der en opsummering/sammenfatning af de vigtigste punkter fra kvalitetsrapporten. Der er også en beskrivelse

af udvalgte kommunale indsatsområder, for eksempel skolestrukturændringerne. Det er også her, anbefalinger for det samlede skolevæsen

findes. Desuden er der en opfølgning på handlingsplanerne fra den foregående kvalitetsrapport.

I kapitel 2 beskrives de i ”lov om kvalitetsrapport § 7”-beskrevne områder vedrørende rammebetingelser. Skolerne er sammenholdt i

standardiserede skemaer, således at overblikket bevares. Der er områder, hvor man ikke kan følge udviklingen over år, da der er sket en

ændring af opgørelsesmetoderne, og derfor er en sammenligning ikke mulig. De ændrede opgørelsesmetoder skal ses som et tegn på, at

vi er blevet bedre til at validere tallene.

Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er en kort beskrivelse af den enkelte skole samt en kort redegørelse for skole-hjemsamarbejdet,

elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Der er også en beskrivelse af, hvad skolerne har

gjort i forhold til at nedbringe elevfraværet.

Kapitel 4 beskriver resultater, som omhandler skolernes afgangsprøve efter 9. og 10. klasse og overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne

findes også her.

2


Indholdsfortegnelse

1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau ........................................................................................................ 5

1.1 Rammebetingelser ................................................................................................................................................................................... 5

1.2 Pædagogiske processer .......................................................................................................................................................................... 7

1.3 Resultater ................................................................................................................................................................................................ 7

1.4 Udvalgte kommunale indsatsområder ..................................................................................................................................................... 8

1.5 Samlet kvalitetsvurdering ....................................................................................................................................................................... 11

1.6 Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport ...................................................................................................................... 12

2. Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen ........................................................................................... 13

2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer ........................................................................................................................... 14

2.2 Antal special- og heldagsklasser ........................................................................................................................................................... 21

2.3 Skolefritidsordning ................................................................................................................................................................................. 22

2.4 Elevernes fravær ................................................................................................................................................................................... 23

2.5 Antal af elever pr. undervisningscomputer ............................................................................................................................................ 26

2.6 Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud ..................................................................................................... 27

2.7 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug ............................................................... 41

2.8 De gennemsnitlige udgifter pr. elev ....................................................................................................................................................... 42

2.9 Ressourcer til efteruddannelse .............................................................................................................................................................. 43

2.10 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning ............................................................................................................... 44

2.11 Planlagte timer, jf. lovens § 16 ............................................................................................................................................................. 45

2.12 Omfanget af gennemførte timer ........................................................................................................................................................... 51

2.13 Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev ......................................................................................... 52

2.14 Lærernes kompetencer ....................................................................................................................................................................... 53

3. Pædagogiske processer ....................................................................................................................................................................... 54

Brahetrolleborg Skole & Børnehave ............................................................................................................................................................ 55

Brobyskolerne .............................................................................................................................................................................................. 59

Broskolen ..................................................................................................................................................................................................... 63

Bøgebjergskolen .......................................................................................................................................................................................... 66

Carl Nielsen Skolen ..................................................................................................................................................................................... 69

Espe Skole ................................................................................................................................................................................................... 72

Faaborg Sundskole ...................................................................................................................................................................................... 75

3


Horne Skole ................................................................................................................................................................................................. 79

Svanninge Landsbyordning ......................................................................................................................................................................... 88

Tingagerskolen ............................................................................................................................................................................................ 91

Toftegårdskolen ........................................................................................................................................................................................... 96

Tre Ege Skolen ............................................................................................................................................................................................ 99

4. Resultater ............................................................................................................................................................................................. 104

4.1 Folkeskolens afgangsprøver ................................................................................................................................................................ 104

4.2 Overgang til ungdomsuddannelse ....................................................................................................................................................... 109

4


1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau

1.1 Rammebetingelser

På de 13 folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune er der den 5. september 2011 indskrevet 4409 elever inkl. special - og heldagsklasser.

Når der ses på indskrevne elever over en seksårig periode, er det samlede elevtal faldet fra 5032 i 2006-2007 til 4409 i 2011-2012, og der

har været et fald hvert år i denne periode. Faldet skyldes først og fremmest lavere børnetal, men friskolerne får også flere elever.

Antal elever pr. lærer

Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er i 2011-2012 på 14,6 elever og antallet af elever pr. lærer ligger fra 11,0 til 15,8 skolerne

imellem.

Gennemsnitlig klassekvotient

Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er steget fra 18,6 elever i 2010-2011 til 20,3 i 2011-2012, som følge af

skolestrukturændringer. Landsgennemsnittet er på 21,2 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra

11,3 elever (Bøgebjergskolen) til 23,7 elever (Tingagerskolen).

Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommunes klassekvotient over en femårig periode er faldet fra 19,3 i skoleåret 2006-2007 til 18,6 i

skoleåret 2010-2011 og herefter steget til 20,3.

Skolefritidsordning (SFO)

Den procentvise andel af elever i SFO er i gennemsnit på 93,28 %. Med 98,68% har Tingagerskolen den største procentvise andel af

elever, som går i SFO.

Over en femårig periode er andelen af elever i SFO steget fra 88,7 % i 2006/2007 til 93,28 % i 2011-2012, trods en stigende forældrebetaling.

Fravær

På de enkelte folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem 3,7 dage (Svanninge Skole) og 7,3 dage (Tingagerskolen)

om året pr. elev, når alle elever medregnes. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 5,7 dage, hvilket er et fald fra 6,5

dage pr. elev i skoleåret 2010-2011.

Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 (Broskolen) og 1,8 (Faaborg Sundskolen) dage pr.

elev, og gennemsnittet for alle skoler er på 0,9 dage, hvilket er en lille stigning fra 0,8 dage i skoleåret 2010-2011.

De lovlige forsømmelser ligger imellem 1,2 dage (Bøgebjergskolen) og 2,9 dage (Faaborg Sundskolen og Bøgebjergskolen) om året pr.

elev i gennemsnit på den enkelte skole, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 2,4 dage, som er status quo fra skoleåret 2010-

2011.

5


Værdierne skal tages med forbehold, da ganske få elever kan påvirke statistikken meget på skoler med få elever. Derfor er der også lavet

en ny opgørelse fra skoleåret 2009-2010, hvor elever, som har over 25 fraværsdage, er trukket ud af statistikken, da det må formodes, at

skolerne følger disse elever tæt.

Hvis der ses på fraværet, når elever med over 25 fraværsdage er fraregnet, ligger det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom mellem

3,0 dage (Carl Nielsen Skolen) og 5,2 dage (Broskolen) om året pr. elev. For alle skoler samlet ligger gennemsnittet på 4,3 dage pr. elev,

hvilket er et fald fra 5,2 dage pr. elev i skoleåret 2011-2012.

Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse, ligger det gennemsnitlige fravær for de enkelte skoler mellem 0 (Broskolen) og 0,6 dage (Faaborg

Sundskolen) pr. elev, og gennemsnittet for alle skoler samlet er på 0,2 dage, som er et fald fra 0,4 dage i skoleåret 2010-2011.

De lovlige forsømmelser ligger imellem 2,4 dage (Brobyskolerne og Faaborg Sundskolen) og 1,2 dage (Bøgebjergskolen) om året pr. elev

i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for alle skoler samlet er gennemsnittet på 1,9 dage.

Når fraværet i skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 sammenlignes, er der en tendens til, at det falder.

Undervisningscomputere

Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 1,1 (Bøgebjergskolen) og 4,7 (Nordagerskolen) på skolerne i kommunen. I

denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere over en længere

periode, er der færre elever, som skal deles om en computer. Kommunegennemsnittet er på 2 elever pr. pc.

De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde

Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem 32.845 kr. (Faaborg Sundskolen) og 48.415 kr. (Bøgebjergskolen) for

normal-undervisningen. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen er på 34.999 kr. pr. elev. Det skal bemærkes, at udgifterne kun

indeholder lærer- og lederløn. Der er en sammenhæng mellem optimal klassestørrelse (23 – 27 elever) og udgiften pr. elev. Jo mindre

klassestørrelse, jo dyrere er en elev. Der er anvendt en ny opgørelsesmetode, så en sammenligning over en periode på 3 år er ikke mulig.

Undervisningstimetal

I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,8 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne

er fra 37,7 % til 43,7 %.

De sidste tre år er lærernes undervisningsandel gået fra 39,1 % i 2009-2010 til 39,4 % i 2010-2011 til 39,8 % i 2011-2012.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der et politisk ønske om, at skolerne kan give det vejledende timetal. Derfor har tildelingen af ressourcer

til undervisningen varieret efter kommunens økonomi. De sidste år har skolerne fået tildelt minimumstimetallet, men fra skoleåret 2011-

2012 vendte kommunen igen tilbage til det vejledende timetal for indskolingseleverne og i skoleåret 2012-2013 får eleverne i 4.-6. klasse

også det vejledende timetal. Omfanget af gennemførte timer er på skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune på 99,8 %

Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog

Der er 75 elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog.

6


Ressourcer til efteruddannelse

Der anvendes mellem 0 timer (Brahetrolleborg Skole) og 32,6 timer (Tingagerskolen) på efteruddannelse. Tallene kan dog være noget

højere, da lærerne i deres arbejdstidsaftale kan disponere over noget tid til kurser, som ikke fremgår i nogen statistik.

Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer

Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere

til de stillinger, som opslås. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker fortsat, at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, og derfor

er der igangsat et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere, jf. kommunens udviklingsstrategi.

I Faaborg-Midtfyn Kommunes efteruddannelsesstrategi er der særlig opmærksomhed på inklusion, herunder AKT. Skolerne kan søge

kursusmidler hos Fagsekretariat Undervisning til dækning af udgifter inden for området.

Der er et entydigt svar fra skolerne, som går på, at efteruddannelse inden for klasserumsledelse og inklusionsområdet fortsat er højt prioriteret.

Desuden er kommunen på andet/tredje år i gang med at uddanne det pædagogiske personale i lp-modellen.

1.2 Pædagogiske processer

Der bliver brugt mange forskellige evalueringsformer på skolerne. Flere af skolerne har arbejdet bevidst med området.

Skolerne arbejder for eksempel med test, logbøger, portefølje og evalueringsværktøjer fra lærebøgerne.

En del af skolerne arbejder også systematisk med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag.

Skole-hjem-samtaler, klasseforældremøder to gange om året, kontaktbog, skriftlig information, nyhedsbreve, forældreintranet og elevsamtaler

er stadig de mest almindelige måder, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens

trivsel i almindelighed. På flere skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer.

Skolerne har udviklet egne elevplaner, som er tilpasset skolens kultur. Nogle skoler har for eksempel lavet elevplaner, der er tilpasset det

enkelte klassetrin, så kun relevante fag fremtræder.

1.3 Resultater

Prøver og test

Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store

variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau.

En almindelig antagelse blandt forældre og andre interesserede er, at skoler med højt karakterniveau er de ”bedste skoler”. Men et højt

gennemsnitligt karakterniveau er ikke nødvendigvis udtryk for skolens kvalitet, men kan også være et resultat af elevernes sociale baggrund.

Uddannelsesforskningen viser nemlig, at elevernes hjemmebaggrund er en meget vigtig faktor: Elever med veluddannede forældre

7


klarer sig i gennemsnit betydeligt bedre i skolen end elever med ufaglærte forældre. Derfor er karakterniveauet på skoler med mange

børn fra veluddannede hjem typisk højere end på skoler med mange børn fra uddannelsessvage miljøer. Det er dog ikke sikkert, at en

skole, der har et højt karaktergennemsnit, faktisk leverer den bedste undervisning. En nærmere undersøgelse har vist, at nogle skoler,

med et højt gennemsnit, ikke udnytter elevernes forudsætninger så godt som andre skoler.

Det betyder dog ikke, at der ikke er fokus på, hvordan afgangskaraktererne kan hæves, og de skoler i Faaborg-Midtfyn kommune som

scorer lavt, er i gang med at tage initiativer, som kan hæve karaktererne.

Elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne.

Overgangsfrekvens

Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2012 for elever på 9. og 10. klassetrin viser, at der procentvis er flest elever, der

er tilmeldt 10. klasse fra Tingagerskolen. 73 % af 9. årgang var tilmeldt, og færrest elever var tilmeldt fra Svanninge Skole, hvor 45 % var

tilmeldt 10. klasse.

22 % af eleverne i 9. årgang på Toftegårdsskolen var tilmeldt en erhvervsuddannelse, hvilket er den højeste procentdel blandt folkeskolernes

9. klasser.

Der er procentvis flest 9. klasseelever fra Svanninge Skole, som er tilmeldt en gymnasial uddannelse (37 %).

Fra Tingagerskolens 10. klasse er 76 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 17 % er tilmeldt en gymnasial uddannelse.

Fra Toftegårdskolens 10. klasse er 66 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 32 % er tilmeldt en gymnasial uddannelse.

Klager

Der er indkommet 2 klager i forhold til kommunen.

1.4 Udvalgte kommunale indsatsområder

LP-modellen – Udviklingsprojekt, som skaber et fælles sprog

Alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune gik i skoleåret 2010-2011 i gang med det første store fælles udviklingsprojekt. Det er LPmodellen,

hvor kodeordet er læringsmiljø og pædagogisk analyse.

Det er et treårigt udviklingsprojekt, hvor lærerne bliver uddannede i analysemodellen. Grundlaget for arbejdet med LP-modellen er systemteorien.

I stedet for at fokusere på det enkelte individ, kigger man på relationer mellem mennesker, hvilken sammenhæng tingene

foregår i, samt hvilke handle- og forståelsesmuligheder der kan være. Skolerne har i 2011-12 haft fokus på at anvende LP-modellen i

praksis.

Helt centralt i brugen af LP-modellen er, at lærere og pædagoger skal holde fokus på de faktorer, de har indflydelse på. Dermed skal de

koncentrere deres kræfter om ting, som de har mulighed for at påvirke. Det kan være læringsmiljø, klasseledelse, differentiering, samarbejde

i teamet, samarbejde med forældre osv.

8


I LP-modellen bliver fokus for indsatsområder:

- Arbejdet med skolens klima eller kultur

- Refleksioner over egen rolle og praksis

- Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser

- Relationer mellem lærer-elev, elev-elev, lærer-lærer

- Klasse- og læringsledelse

- Differentieret undervisning, holddannelse

- Elevernes sociale kompetencer

- Motiverende og anerkendende praksis.

Øget digitalisering af folkeskolen

Faaborg-Midtfyn Kommune har afsat midler til folkeskolerne, således at alle faglokaler og undervisningslokaler i 2014 er udstyret med

Interaktive tavler.

Det understøtter visionen om den digitale kommune til gavn for elever og lærere i folkeskolerne. Målet er at øge kvaliteten i undervisningen

for både fagligt stærke og svage elever. Ved digitaliseringen af klasseværelset inddrages IT- og medier i den daglige undervisning.

Samarbejdet med ungdomsuddannelserne

Skolevæsenet har ligeledes arbejdet videre på, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig fagligt

såvel som personligt. Der har været lagt særlig vægt på at ruste elever med svage forudsætninger for uddannelse, da det erfaringsmæssigt

er disse elever, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne indsats foregår bl.a. ved LP-arbejdet, ved at skolerne og fagsekretariatet

følger op på fravær og sikrer, at alle elever modtager undervisning, samt ved et tværgående samarbejde med PPR og BUR

om de særligt udsatte børn.

Skolevæsnets tætte samarbejde med vore to gymnasier er i 2011 blevet yderligere styrket. Vi har i dag således et unikt samarbejde med

de to gymnasier på en lang række områder og fag: Science, naturfag, sprog og samfundsfag, hvorved vore elever får et langt tættere indblik

i og interesse for gymnasiet og dets muligheder. Desuden er der etableret relationer mellem lærerne på folkeskolerne og gymnasierne,

således at vi i dag oplever en langt højere grad af vidensdeling mellem de to skoleformer.

Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke en erhvervsskole i beliggende i kommunen. Dette er der i 2011 imidlertid blevet rådet delvist bod på,

idet der nu er påbegyndt et samarbejde mellem skolevæsnet og Svendborg Erhvervsskole, som er sammenlignelig med gymnasiesamarbejdet.

Vore skoler får nu mulighed for at indgå i samarbejdsprojekter inden for hele erhvervsskolespektret, hvor bl.a. de mere praktiske

fag, innovation og handel er på skemaet.

9


Læsning

Faaborg-Midtfyn kommune har ekstra fokus på læsning. Kommunen har iværksat udviklingsarbejde på området, herunder udarbejdelse af

en kommunal læsestrategi og projektet faglig læsning.

Formålet med udviklingsprojektet er:

At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning til personlig udvikling, uddannelse

og aktiv deltagelse i samfundslivet.

Delmål 1 – Kommunal læsestrategi

Udarbejdelse af en kommunal læsestrategi bestående af:

- en overordnet strategi for læsning

- en skolestrategi for læsning

En kommunal strategi for læsning skal danne rammen for en fælles plan for mål og indsatser på læseområdet, og desuden at pege på

handlingsanbefalinger.

Delmål 2 – Projekt Faglig læsning

Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen, og sætte fokus på deres motivation

for at læse, ved:

at fremme elevernes læseforståelse i fagene ved at give dem strategier og redskaber til at kunne engagere sig i at forstå teksten

rigtig godt

at udvikle lærernes undervisningspraksis – i praksis

at have fokus på lærernes læring såvel som elevernes læring og på

samarbejdet mellem skolens lærere, læsevejledere og ledelse.

Overgang fra daginstitution til skole

I daginstitutionernes og skolernes aftaler for 2012 og 2013, er der fokus på overgang fra daginstitution til skole. Det er målet at skabe lokale,

systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole, som sikrer en optimal og tryg skolestart for det enkelte

barn. Der skal tillige skabes rammer for at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne støtte under og efter overgang fra

dagtilbud til skole. I den målrettede indsats overfor børn med særlige støttebehov, skal der i lokalområderne tages afsæt i den mindst ind-

10


gribende, men tilstrækkelige indsats over for barnet. En inkluderende tænkning skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang fra dagtilbud

til skole for alle børn.

Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skole, lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, fælles lokale aftaler og en fælles

planlægning af de lokale processer for overgange.

Handleguiden

I skoleåret 2011-2012 trådte en ny handleguide i kraft. Handleguiden beskriver, hvilke signaler børn kan sende som tegn på, at der kan

være grund til faglig undren eller bekymring. Herudover er der opstillet retningslinjer for, hvordan den enkelte faggruppe agerer, faggruppernes

ansvar i forbindelse med skærpet underretningspligt samt støttepunkter til, hvordan en underretning udformes og sagsbehandles.

Det beskrives hvornår og hvordan det pædagogiske personale skal handle, når de møder børn og unge, som er i en situation, der kræver

hjælp fra omgivelserne.

1.5 Samlet kvalitetsvurdering

I Faaborg-Midtfyn Kommune er den gennemsnitlige klassestørrelse lavere end landsgennemsnittet.

Antallet af elever pr. undervisningscomputer falder fortsat Faaborg-Midtfyn Kommune, og det er iværksat at alle klasselokaler og faglokaler

får interaktive tavler. Elever og lærere får således stadigt bedre muligheder for at anvende digitale medier som undervisnings- og læringsredskaber.

Der er meget få aflyste undervisningstimer.

Elevfraværet er svagt faldende.

Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve varierer fra skole til skole, men der kan ikke drages konklusioner på den baggrund,

da elevernes sociale arv har stor betydning for folkeskolernes karaktergennemsnit.

Personalet er veluddannet, og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse, herunder LP-modellen.

Desuden efteruddannes der personale inden for AKT- området.

I forhold til de pædagogiske processer arbejdes der målrettet med evaluering, elevplaner og skole-hjem-samarbejde.

11


Der foregår mange spændende udviklingsprojekter, som har til formål at understøtte kvaliteten og fagligheden i undervisningen, f.eks.

projektet faglig læsning, og den vedtagne skolestruktur har medført, at der er midler til at eleverne i indskolingen fra skoleåret 2011 - 2012

og mellemtrinnet fra skoleåret 2012 – 2013 har fået vejledende timetal.

Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende målt ud fra rammebetingelser,

pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på, såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet

som helhed, er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen

samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne.

Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen:

1. Fortsat fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse.

2. Fortsat fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, hvor det ikke kan forklares med det generelt faldende børnetal.

3. Fokus på styrkelse af folkeskolernes faglige niveau målt ud fra karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test.

1.6 Opfølgning på handleplaner fra tidligere kvalitetsrapport

1. Fokus på efteruddannelse inden for områderne: AKT, inklusion og klasserumsledelse.

Der er i perioden givet mulighed for, herunder finansiering, at de personer, som skolerne har ønsket efteruddannet inden for AKT –

området, har fået efteruddannelse. Der er desuden afholdt et fælles klasserumsledelseskursus for skolerne i Faaborg området.

2. Fokus på styrkelse af karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve.

Fagsekretariat Undervisning er i konstruktiv dialog med de skoler, som ikke har præsteret tilfredsstillende ved folkeskolens afgangsprøver,

om hvordan skolens niveau forbedres.

3. Fokus på de skoler, som har en stor nedgang i antallet af elever, hvor det ikke kan forklares med det generelt faldende børnetal.

Fagsekretariat Undervisning er i tæt dialog med de skoler, som er udfordret på området. De skoler, som er udfordret, har angrebet udfordringen

på forskellig vis, dog er de fælles om, at de arbejder med at inddrage lokalområdet i arbejdet med at stoppe det faldende

elevtal.

12


2. Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen

Rammebetingelserne skal være med til at synliggøre forholdene på skolerne og det samlede skolevæsen. Rammebetingelserne er bygget

op omkring nogle overordnede emner såsom skolestruktur, udgiftsniveau, nøgletal for den enkelte skole og forhold, som kan give anledning

til ledelsesmæssige dispositioner.

Oplysninger vedrørende skolestrukturen er:

1. Hvilke klassetrin, skolen udbyder; 2. Antal spor pr. klassetrin; 3. Antal elever; 4. Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i

specialklasser; 5. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog; 6. Andelen af elever i SFO

Oplysninger vedrørende udgiftsniveau er:

1. De gennemsnitlige udgifter pr. elev; 2. Udgifter i kommunen, der er afsat til specialpædagogisk bistand; 3. Udgifter i kommunen, der er

afsat til undervisning i dansk som andetsprog.

Oplysninger vedrørende nøgletal for den enkelte skole er:

1. Antal elever pr. klasse; 2. Antal elever pr. lærer; 3. Elevfravær på baggrund af skolernes fraværslister; 4. Antal af elever pr. nyere computer;

5. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev; 6. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning; 7. Planlagte timer,

jf. lovens § 16.

Oplysninger vedrørende forhold, som kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner:

1. I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført, 2. Undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller med

lignende kompetencer 3. Undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte varetages af lærere med

linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med lignende kompetencer; 4. Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af

lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller med lignende kompetencer.

13


2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer

Når nedenstående skema læses, skal læseren være opmærksom på følgende:

Skemaet viser ikke, om skolen har samlæste timer mellem flere klasser. Det vil sige, at klassestørrelsen kan være større eller mindre i

undervisningstimerne.

Der skal tages højde for, at Broskolen, Brobyskolerne, og Tre Ege Skolen har flere afdelinger, som ikke er beliggende samme sted.

Det vil sige, at disse skoler kan have et stort elevantal på det ene spor, mens det andet spor kan have et mindre. Dette betyder, at der

ikke kan opnås rationale gevinster eller en mere ligelig fordeling af eleverne ved at slå klasser sammen.

Skoleåret 2011 - 2012

Skole \ Klassetrin 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.

14

10.

kl. I alt

Klassekvotient

Antal af elever pr.

børnehaveklasseleder

og lærer

Antal af elever pr.

lærer minus børnehaveklasse

og børnehaveklasseleder

Brahetrolleborg Skole

Spor A 11 11 14 17 15 13 13 10 17 16 0

I alt 11 11 14 17 15 13 13 10 17 16 0 137 19,6 12,0 11,9

Brobyskolerne

Spor A afd. Allested-Vejle 24 27 24 24 25 16 19 0 0 0 0

Spor B afd. Pontoppidan 23 18 19 14 14 18 28 28 23 26 0

Spor C afd. Pontoppidan 0 15 18 15 16 16 0 25 19 25 0

I alt 47 60 61 53 55 50 47 53 42 51 0 519 20,8 15,5 14,8

Broskolen

Spor A afd. Bøgehøj 25 22 25 24 18 26 21 19 20 15 0

Spor B afd. Bøgehøj 26 22 24 24 18 26 21 19 23 15 0

Spor C afd. Bøgehøj 0 0 0 0 0 0 22 19 0 0 0

Spor X afd. Rolfsted 22 15 19 16 15 23 16 0 0 0 0

Spor Y afd. Rolfsted 0 16 0 0 14 0 0 0 0 0 0

I alt 73 75 68 64 65 75 80 57 43 30 0 630 20,3 15,4 14,5

Bøgebjergskolen

Spor A 11 14 6 7 15 12 14 0 0 0 0

I alt 11 14 6 7 15 12 14 0 0 0 0 79 11,3 11,2 11,0


Carl Nielsen

Spor A 24 19 16 17 14 18 18 14 16 23 0

Spor B 0 19 18 0 18 14 0 15 20 0 0

I alt 24 38 34 17 32 32 18 29 36 23 0 283 17,7 14,9 14,2

Espe Skole

Spor A 24 19 25 26 15 26 25 0 0 0 0

Spor B 0 18 0 0 0 0 0 0 0 0 0

I alt 24 37 25 26 15 26 25 0 0 0 0 178 22,3 16,6 15,6

Faaborg Sundskole

Spor A 19 27 17 20 27 27 18 21 18 20 0

Spor B 0 0 0 0 0 14 16 21 18 22 0

Spor C 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20 0

I alt 19 27 17 20 27 41 34 42 36 62 0 325 20,3 16,0 15,8

Horne Skole

Spor A 17 13 13 19 21 21 27 15 13 21 0

I alt 17 13 13 19 21 21 27 15 13 21 0 180 18,0 14,3 13,9

Nordagerskolen

Spor A 21 20 26 15 26 25 27 27 27 21 0

Spor B 21 20 25 16 26 23 25 27 26 20 0

Spor C 0 0 0 0 0 0 0 0 26 20 0

I alt 42 40 51 31 52 48 52 54 79 61 0 510 23,2 15,7 15,2

Svanninge Skole

Spor A 15 19 21 21 14 24 23 22 25 27 0

I alt 15 19 21 21 14 24 23 22 25 27 0 211 21,1 15,6 15,4

Tingagerskolen

Spor A 20 24 21 24 21 20 24 23 27 23 24

Spor B 0 0 0 0 0 0 0 24 27 23 26

Spor C 25 27 21 26

I alt 20 24 21 24 21 20 24 72 81 67 76 450 23,7 15,1 14,8

Toftegårdsskolen

Spor A 20 20 18 24 16 16 18 23 23 24 22

Spor B 21 19 17 24 17 18 19 23 24 24 22

I alt 41 39 35 48 33 34 37 46 47 48 44 452 20,5 15,4 14,9

15


Tre Ege Skolen

Spor A afd. Kværndrup 17 24 16 15 19 17 7 0 0 0 0

Spor B afd. Ryslinge 14 16 25 27 19 22 15 0 0 0 0

Spor C afd. Ryslinge 15 0 0 0 18 0 16 0 0 0 0

I alt 46 40 41 42 56 39 38 0 0 0 0 302 17,8 14,6 14,1

Faaborg-Midtfyn

I alt 4256 20,3 15,1 14,6

Tabellen viser, at der gik 4256 elever i kommunens folkeskolers almenklasser den 5. september 2011. Klassekvotienten lå i gennemsnit

på 20,3 elever pr. klasse. Bøgebjergskolen havde den lavest klassekvotient på 11,3 elever pr. klasse i snit og Tingagerskolen havde det

højeste snit på 23,7.

Den største skole i Faaborg-Midtfyn Kommune var i skoleåret 2011-2012 Broskolen med 630 elever fordelt på 2 afdelinger.

Antal af elever pr. børnehaveklasseleder og lærer var lavest på Bøgebjergskolen med 11,2 og højeste på Espe Skole med 16,6. Gennemsnittet

for kommunen lå på 15,1. Hvis børnehaveklassen ikke medregnes er det Bøgebjergskolen som har færrest elever pr. lærer og

Faaborg Sundskolen som har højest antal elever pr. lærer. Kommunegennemsnit er på 14,6 elever pr. voksen.

16


Udviklingen for skoleårene 2006 - 2012

(Kilde: Kvalitetsrapporterne fra 2006 – 2012 omhandlende Faaborg-Midtfyn Kommune)

Antal af elever pr. bhk.-leder og

Gennemsnitlig klassekvotient pr.

Skole

Brahetrolleborg Skole

Antal elever lærer Antal af elever pr. lærer excl. bhk. Og bhk.leder skole

2006 – 2007 225 12,00 11,70 20,50

2007 – 2008 216 12,90 13,50 19,60

2008 – 2009 190 12,60 12,60 19,00

2009 - 2010 183 12,85 12,47 18,30

2010 - 2011 155 12,10 12,00 15,50

2011 - 2012

Brobyskolerne

137 11,97 11,89 19,57

2011 - 2012

Broskolen

519 15,49 14,84 20,76

2006 – 2007 568 12,60 12,00 19,80

2007 – 2008 581 13,50 12,90 19,60

2008 – 2009 580 13,50 13,10 18,60

2009 - 2010 572 13,49 13,00 18,50

2010 - 2011 555 14,61 13,74 20,60

2011- 2012

Bøgebjergskolen

630 15,42 14,54 20,32

2006 – 2007 190 13,70 13,60 21,10

2007 – 2008 178 12,70 13,00 17,80

2008 – 2009 166 12,40 11,60 16,60

2009 - 2010 147 11,14 11,01 14,70

2010 - 2011 100 11,95 11,17 14,30

2011 - 2012

Carl Nielsen Skolen

79 11,21 10,97 11,29

2006 – 2007 348 11,80 11,30 18,30

2007 – 2008 323 13,70 13,40 19,00

2008 – 2009 301 13,20 13,00 17,70

2009 - 2010 285 12,96 12,56 17,80

2010 - 2011 284 13,36 12,73 16,71

2011 - 2012 283 14,86 14,23 17,69

17


Espe Skole

2006 – 2007 118 12,70 12,10 19,70

2007 – 2008 97 12,20 12,50 13,90

2008 – 2009 106 12,10 11,00 15,10

2009 - 2010 102 11,44 10,66 14,60

2010 - 2011 115 13,07 12,08 16,43

2011 - 2012 178 16,56 15,56 22,25

Faaborg Sundskole

2006 – 2007 356 9,80 9,40 18,70

2007 – 2008 350 13,20 12,80 18,40

2008 – 2009 340 13,20 12,90 20,00

2009 - 2010 315 13,17 13,01 19,70

2010 - 2011 321 14,07 13,78 18,88

2011 - 2012 325 16,05 15,77 20,31

Horne Skole

2006 – 2007 253 13,90 13,30 19,50

2007 – 2008 249 13,40 12,90 19,20

2008 – 2009 248 13,30 12,90 19,10

2009 - 2010 216 11,90 11,84 18,00

2010 - 2011 197 13,25 13,06 17,90

2011 - 2012 180 14,34 13,93 18,00

Nordagerskolen

2006 – 2007 534 11,90 11,30 22,30

2007 – 2008 504 14,40 15,10 21,90

2008 – 2009 470 14,20 13,70 22,40

2009 - 2010 502 14,14 13,43 22,80

2010 - 2011 496 14,82 14,48 22,50

2011 - 2012 510 15,74 15,24 23,18

18


Svanninge skole

2006 – 2007 241 14,30 13,60 21,90

2007 – 2008 243 14,20 14,00 22,10

2008 – 2009 245 13,70 13,10 20,40

2009 - 2010 240 12,83 12,21 18,50

2010 - 2011 232 14,73 14,23 21,10

2011 - 2012 211 15,57 15,43 21,10

Tingagerskolen

2006 – 2007 293 8,90 8,80 19,50

2007 – 2008 319 13,70 13,30 21,30

2008 – 2009 328 13,90 13,50 21,90

2009 - 2010 340 13,77 13,42 22,70

2010 - 2011 336 14,49 14,06 22,40

2011 - 2012 450 15,08 14,83 23,68

Toftegaardskolen

2006 – 2007 491 12,80 12,90 21,30

2007 – 2008 442 13,70 13,40 21,30

2008 – 2009 451 13,70 13,40 21,30

2009 - 2010 459 13,93 13,44 21,90

2010 - 2011 423 13,90 13,33 19,20

2011 - 2012 452 15,43 14,89 20,55

Tre Ege Skolen

2006 – 2007 523 11,10 10,80 18,00

2007 – 2008 535 13,90 13,20 18,40

2008 – 2009 487 12,80 12,50 17,40

2009 - 2010 469 12,44 12,03 17,20

2010 - 2011 470 13,27 12,63 17,40

2011 - 2012 302 15,43 14,89 17,76

19


Faaborg-Midtfyn kommune

2006 – 2007 5032 12,20 11,80 19,30

2007 – 2008 4834 13,10 13,00 19,40

2008 – 2009 4669 13,70 13,20 19,00

2009 - 2010 4559 13,02 12,57 18,70

2010 - 2011 4405 13,81 13,26 18,50

2011 - 2012 4256 15,13 14,63 20,27

Smin. Gruppen[1]

2006 – 2007 19,10

2007 – 2008 19,20

2008 – 2009 19,10

2009 - 2010 20,30

2010 - 2011 20,40

2011 - 2012 20,70

Landsgennemsnit

2006 – 2007 20,10

2007 – 2008 20,20

2008 – 2009 20,40

2009 - 2010 20,50

2010 - 2011 21,20

2011 - 2012

[1] Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Haderslev, Tønder, Morsø, Vejen, Fred.havn, Hjørring, Faab.-Midtf., Brønderslev og Struer

[2] ecoanalyse.dk

[3] De Kommunale Nøgletal, Velfærdsministeriet

I de sidste fem skoleår er elevantallet faldet fra 5032 i skoleåret 2006-2007 til 4256 i skoleåret 2011-2012.

Som følge af skolestrukturændringer, herunder skolenedlæggelse af Søllinge Skole, Heden-Vantinge Skole og afd. Gislev, har flere skoler

oplevet en større elevtilgang.

Skolestrukturændringerne har også medført at klassegennemsnittet er øget betragteligt fra 18,50 i skoleåret 2010-2011 til 20.27 i skoleåret

2011 – 2012.

20


2.2 Antal special- og heldagsklasser

Skoleår 2006-2007 Skoleår 2007-2008 Skoleår 2008-2009 Skoleår 2009-2010 Skoleår 2010-2011 Skoleår 2011 -2012

Broskolen

Antal specialklasser 0 0 0 0 0

Antal heldagsklasser 2 3 3 3 3

Antal elever

Brobyskolerne

8 16 22 22 22

Antal specialklasser 3

Antal heldagsklasser 0

Antal elever

Nordagerskolen

17

Antal specialklasser 0

Antal heldagsklasser 3

Antal elever

Faaborg Sundskolen

25

Antal specialklasser 4 4 4 4 4 4

Antal heldagsklasser 0 0 0 0 0 0

Antal elever

Tingagerskolen

22 23 22 27 30 33

Antal specialklasser 8 7 8 9 9 8

Antal heldagsklasser 0 0 0 0 0 0

Antal elever

Toftegårdsskolen

48 47 58 61 61 59

Antal specialklasser 0

Antal heldagsklasser 3

Antal elever 19

En af grundene til, at der sker en stigning af elever i specialklassetilbuddene, skyldes, at flere elever bliver placeret i kommunen og ikke i

andre kommuner.

21


2.3 Skolefritidsordning

Udviklingen for skoleårene 2006 - 2012

Andelen i % af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes.

Skole 2006 – 2007 2007 - 2008 2008 -2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Brahetrolleborg Skole 81,00% 90,60% 94,30% 95,45% 93,55% 90,57%

Brobyskolerne 87,78%

Broskolen 95,10% 94,10% 94,80% 95,47% 98,76% 95,36%

Carl Nielsen Skolen 90,00% 91,00% 93,60% 91,74% 94,50% 81,58%

Espe Skole 84,00% 84,30% 91,00% 94,55% 96,72% 90,27%

Faaborg Sundskolen 94,30% 94,00% 96,30% 95,56% 96,55% 94,64%

Horne Skole 84,80% 76,80% 94,80% 84,42% 89,23% 96,39%

Nordagerskolen 86,30% 97,60% 97,40% 92,26% 100,00% 95,16%

Svanninge Skole 96,20% 96,50% 96,60% 91,67% 98,73% 97,56%

Tingagerskolen 90,00% 93,20% 90,70% 97,30% 96,67% 98,68%

Toftegårdsskolen 94,00% 85,50% 89,90% 85,71% 89,40% 96,63%

Tre Ege Skolen 88,20% 87,80% 91,20% 88,95% 89,11% 92,02%

Bøgebjergskolen 76,80% 79,40% 88,90% 80,95% 88,33% 92,31%

Gennemsnit for FaaborgMidtfyn Kommune 88,70% 87,60% 92,40% 91,19% 93,40% 93,28%

Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter for Faaborg-Midtfyn Kommune samt Fagsekretariat Dagtilbud-Børn har oplyst antal elever indskrevet den 5. september

2011 i SFO´erne.

Tabellen viser, at den største procentvise andel af elever, der går i SFO i skoleåret 2011-2012, gik på Tingagerskolen. De havde 98,68 %

af eleverne. Det var på Carl Nielsen Skolen, at færrest eleverne i procent gik i sfo. Det var 81,58 %. Kommunegennemsnittet lå på 93,28

%. Der er sket et lille fald i andelen i % af elever i SFO fra skoleåret 2010 – 2011 til 2011 - 2012.

Den størst procentvise tilgang har Toftegårdsskolen haft.

22


2.4 Elevernes fravær

Udviklingen for skoleårene 2009 - 2012

Alle elever medregnet Elever med flere end 25 fraværsdage er ikke medtaget

Gennemsnitlige syg- Gennemsnitlige ulovlige Gennemsnitlige lovlige Gennemsnitlige syg- Gennemsnitlige ulovlige Gennemsnitlige lovlige

Skole domsdage pr. elev forsømmelser pr. elev forsømmelser pr. elev domsdage pr. elev forsømmelser pr. elev forsømmelser pr. elev

Brahetrolleborg Skole

2009 - 2010 7,5 0,8 3,1 5,9 0,3 2,4

2010 - 2011 7,7 0,1 3,0 5,7 0,1 2,5

2011 - 2012

Brobyskolerne

6,1 0,2 2,3 4,9 0,1 2,1

2011 - 2012

Broskolen

6,1 0,5 2,7 4,9 0,2 2,4

2009 - 2010 6,5 0,0 2,5 5,6 0,0 2,3

2010 - 2011 6,8 0,0 2,0 5,9 0,0 1,8

2011 - 2012

Bøgebjergskolen

5,7 0,0 2,3 5,2 0,0 2,0

2009 - 2010 6,2 0,1 2,6 4,9 0,1 2,3

2010 - 2011 4,8 0,0 2,8 4,3 0,0 2,7

2011 -2012

Carl Nielsen Skolen

4,5 0,1 1,2 4,2 0,1 1,2

2009 - 2010 6,6 0,8 2,1 4,9 0,4 1,9

2010 - 2011 5,9 1,4 1,8 5,1 0,4 1,6

2011 - 2012

Espe Skole

4,0 0,3 1,6 3,0 0,2 1,3

2009 - 2010 6,6 0,2 1,9 5,6 0,2 1,9

2010 - 2011 7,8 0,4 2,2 6,2 0,2 1,8

2011 - 2012

Faaborg Sundskole

6,0 0,1 2,5 4,8 0,1 2,3

2009 - 2010 7,4 3,5 2,9 4,9 2,8 2,6

2010 - 2011 6,8 1,6 2,8 4,3 0,5 2,1

2011 - 2012 7,0 1,8 2,9 4,9 0,6 2,4

23


Horne Skole

2009 - 2010 5,1 0,9 3,0 4,6 0,7 2,7

2010 - 2011 6,1 0,3 2,8 5,4 0,2 2,6

2011 - 2012 6,3 0,2 2,6 5,1 0,1 2,3

Nordagerskolen 1

2009 - 2010 7,2 1,9 2,8 5,6 1,3 2,2

2010 - 2011 8,0 2,3 2,2 5,9 1,4 1,7

2011 - 2012 5,8 1,4 2,9 4,4 0,4 2,2

Svanninge skole

2009 - 2010 4,9 0,2 2,7 4,5 0,1 2,1

2010 - 2011 4,9 0,5 2,4 4,3 0,2 1,7

2011 - 2012 3,7 0,5 1,9 3,3 0,0 1,9

Tingagerskolen

2009 - 2010 6,8 1,1 3,1 5,0 0,6 2,5

2010 - 2011 6,4 0,9 2,9 4,9 0,5 2,3

2011- 2012 7,3 1,7 2,5 5,1 0,5 2,1

Toftegårdsskolen 2

2009 - 2010 5,3 0,7 2,4 4,8 0,5 2,0

2010 - 2011 6,9 0,5 2,4 5,9 0,2 2,0

2011 - 2012 5,0 1,6 1,9 4,2 0,3 1,7

Tre Ege Skolen

2009 - 2010 6,8 0,5 2,9 5,3 0,3 2,5

2010 - 2011 6,6 0,4 3,1 5,0 0,2 2,6

2011 - 2012 4,6 0,4 2,2 4,3 0,2 1,9

Faaborg-Midtfyn

2009 - 2010 6,3 0,9 2,6 5,1 0,6 2,3

2010 - 2011 6,5 0,8 2,4 5,2 0,4 2,1

2011 - 2012 5,7 0,9 2,4 4,3 0,2 1,9

Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter for Faaborg-Midtfyn Kommune

1

Fraværsopgørelsen er baseret på lektionsfraværsregistrering og derefter omregnet til hele fraværsdage

2

Fraværsopgørelsen er baseret på lektionsfraværsregistrering og derefter omregnet til hele fraværsdage

24


Tabellen viser, at eleverne på Tingagerskolen har flest sygedage i skoleåret 2011 - 2012, som i gennemsnit er på 7,3 dage, når alle elever

medregnes. Det er på Broskolen, at eleverne havde flest sygedage, når elever med flere end 24 fraværsdage ikke er medregnet. De

havde et sygefravær på 5,2 dage. Eleverne på Svanninge Skole havde det laveste sygefravær, når alle elever medregnes og Carl Nielsen

Skolen når elever over 24 fraværsdage ikke medregnes.

Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune er på 5,7 sygedage, når alle elever medregnes. Når elever med flere end 24 fraværsdage

ikke er medtaget, er tallet 4,3 sygedage.

I forhold til ulovlig forsømmelse har eleverne på Faaborg Sundskolen haft flest fraværsdage. Det var på 1,8 dage, hvorimod Broskolens

elever ikke havde ulovligt fravær. Kommunegennemsnittet er på 0,9 dage. Når elever med flere end 24 fraværsdage er fratrukket, har

eleverne på Faaborg Sundskolen 0,6 ulovlige fraværsdage og kommunegennemsnittet er på 0,2 dage.

Eleverne på Nordagerskolen og Faaborg Sundskolen har mest lovligt fravær. De har 2,9 fraværsdage, når alle elever tælles med. Kommunegennemsnittet

er på 2,4 fraværsdage. Bøgebjergskolen er den skole med lavest lovligt fravær. De havde i gennemsnit 1,2 dage om

året. Hvis elever med flere end 24 fraværsdage fraregnes, er det Faaborg Sundskolen og Brobyskolerne med flest fraværsdage. De havde

2,4 dage. Kommunegennemsnittet er på 1,9 dage. Her er det også Bøgebjergskolen med laveste fravær, som var på 1,2 dage.

25


2.5 Antal af elever pr. undervisningscomputer

Udviklingen for skoleårene 2006 - 2012

Skole 2008 -2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Brahetrolleborg Skole 3,4 2,0 2,0 1,6

Brobyskolerne 1,7

Broskolen 3,6 2,5 2,4 1,4

Bøgebjergskolen 3,3 2,8 2,5 1,1

Carl Nielsen Skolen 4,2 3,2 3,1 1,5

Espe Skole 1,9 2,3 2,0 1,8

Faaborg Sundskolen 4,6 3,0 2,9 1,9

Horne Skole 3,2 2,2 2,0 1,9

Nordagerskolen 5,2 4,7 4,7 4,7

Svanninge Skole 3,9 3,2 2,7 2,4

Tingagerskolen 3,0 2,1 2,0 1,8

Toftegårdsskolen 4,2 3,8 3,8 3,5

Tre Ege Skolen 3,6 2,3 3,7 2,4

Gennemsnit for FaaborgMidtfyn Kommune 2,0

Det fremgår af tabellen, at der over en treårs periode er blevet færre elever, som skal deles om en pc. I 2011 - 2012 er det Bøgebjergskolens

elever, som har nemmest adgang til en pc. Her var der 1,1 elever om en pc. Generelt var det på de mindre skoler, at antallet af elever

pr. pc i 2011-2012 var lavest.

Nordagerskolen er den skole, hvor flest elever skal deles om en pc, og det var på 4,7 elev pr. pc i 2011-2012.

I skoleåret 2010-2011 er kommunegennemsnittet på 2,0 pr. pc.

26


2.6 Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud

(Nedenstående er en opdatering af oplysningerne fra ”Kortlægning af specialundervisning”, udarbejdet juni 2009)

Midler udlagt til skolerne

Skolerne skal inden for denne pulje kunne tilgodese elevers behov for faglig støtte, for eksempel i form af læsekurser, støtte i matematik

eller andre fag; specifik støtte, oftest i kortvarige forløb. Tidligere blev en stor del af denne specialundervisning afviklet i skolens støttecenter/specialcenter,

hvor det i dag foregår på mange forskellige måder: Små hold, i klassen, individuelt, kursusforløb, lektiecafé mm.

Ligeledes skal skolerne inden for denne ramme tilgodese elever med behov for støtte i de sociale sammenhænge i skolens dagligdag.

Nogle elever har brug for hjælp til at skabe gode relationer til andre, såvel voksne/lærere/pædagoger som børn/kammerater, og til at finde

ud af, hvordan man kan være sammen med andre, for eksempel i frikvartererne. Eleverne kan have AKT-vanskeligheder (vanskeligheder

vedrørende Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har brug for at blive guidet gennem dagligdagen.

Ressourcetildeling til skolernes specialundervisning

Faglig støtte:

I timetildelingsmodellen for skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune indgår en beregning af timer til skolernes almindelige specialundervisning,

det vil sige faglig støtte i først og fremmest dansk og matematik.

Timetildelingen er elevtalsafhængig og beregnes på baggrund af elevtallet i 1. til 9. klasse.

Pr. elev i 1. til 6. klasse er afsat 6,5 årlig lektion pr. elev.

Pr. elev i 7. til 9. klasse er afsat 1,5 årlig lektion pr. elev.

Eksempler:

En 4. klasse med 22 elever får en tildeling på 130 årlige lektioner, svarende til 3,6 lektioner om ugen.

En 8. klasse med 22 elever får en tildeling på 33 årlige lektioner, svarende til 0,8 lektion om ugen.

Timetallet udmeldes samlet til hver skole, som selv tilrettelægger indsatsen og placering i forhold til eleverne.

Det samlede elevtal i folkeskolerne har været svagt faldende, og dermed er ressourcetildelingen også faldende.

Skoleår 2007 - 2008 2008 - 2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Lærerstillinger 22,6 22,0 21,54 20,75 20,5

27


Specialpædagogisk indsats:

Til specialpædagogisk indsats tildeles skolerne et årligt beløb, som er fastsat med udgangspunkt i elevtallet i 0.-9. klasse.

Beløbet er oprindelig fastsat til 1.080 kr. pr. elev. Beløbet prisfremskrives og er i budget 2011 1.211 kr. pr. elev.

Da tildelingen er elevtalsafhængigt, og elevtallet i folkeskolerne er svagt faldende, vil udgiften i 2008-priser falde fra 5,1 mio. kr. i 2008 til

4,55 mio. kr. i 2012.

Skoleår 2007 - 2008 2008 - 2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Udgift i 2008 priser 5,1 mio. kr. 4,9 mio. kr. 4,8 mio. kr. 4,6 mio. kr. 4,55 mio. kr.

Der tildeles et samlet beløb pr. skole, og herefter en det den enkelte skole, der disponerer brug af ressourcerne i form af f.eks. familieklasse,

” skole-fe”, specialpædagoger mv.

Kommunens ”små” skoler med ca. 100 elever vil kunne ansætte 0,3 pædagog, svarende til 12 ugentlige pædagogtimer.

Kommunens største skoler med ca. 500 elever vil kunne ansætte 1,7 pædagog, svarende til 63 ugentlige pædagogtimer.

Enkeltintegrerede elever

Gruppen af enkeltintegrerede elever falder inden for en af de hovedgrupper, som folkeskolen ikke forventes at rumme i den almindelige

undervisning.

Gruppen udgøres af elever:

med gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrum forstyrrelser, Tourette-syndrom, og andre disintegrative forstyrrelser

med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder

med multiple funktionsnedsættelser

der undervises i anden kommune på baggrund af anbringelse eller det frie skolevalg

der er placeret i kommunens egne specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

med vidtgående AKT-vanskeligheder

med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder.

Hvis distriktsskolen eller en skole i området kan tilbyde et egnet undervisningstilbud til elever inden for en eller flere af ovenstående kategorier,

skal der af skolen udarbejdes beskrivelse af følgende:

28


hvordan opgaven og undervisningen vil blive løst og organiseret

hvilke kompetencer, der vil blive anvendt

udarbejdelse af elevbeskrivelser.

Skolen skal tage stilling til såvel undervisnings- og skoledelen som en eventuel fritids- og SFO-del.

Tildeling af ressourcer til løsning af en opgave fastsættes i et samarbejde mellem den pågældende skole og Fagsekretariat Undervisning.

I fagsekretariatet er der afsat en pulje vedrørende tildeling af støttetimer til enkeltintegrerede elever.

Puljen udgør i 2011 9,2 mio. kr.

Hidtil er midlerne i puljen blevet fordelt på enkeltelever i forbindelse med en løbende visitation. Skolerne har forud for et skoleår kunnet

søge midler fra puljen og har i løbet af skoleåret kunne søge midler til nye børn.

I løbet af skoleåret 2008-2009 har fagsekretariatet i samarbejde med skolelederne fastsat en ny procedure for tildeling af midler fra pulje.

På baggrund af én årlig visitation tildeles skolerne et antal puljetimer til særligt støttekrævende elever. Når puljetimerne er fordelt, bliver

”restbeløbet” fordelt efter skolernes elevtal.

Formålet med denne procedure for tildelingen er, at

flytte psykolog- og konsulentressourcer fra papirarbejde til pædagogisk arbejde

skolerne kender børnene > mere effektiv udnyttelse af ressourcerne

hurtigere indsats – fleksibilitet, skolerne skal ikke over fagsekretariatet

skolerne kender tildelingen for et helt skoleår

mulighed for at uddanne personale på skolerne, da man kender sin økonomiske ressource.

29


Nedenstående tabel viser den samlede tildeling af specialundervisningsmidler til skoler i skoleåret 2011-2012:

Forventet Løn Spec.pæd. Enkeltinteg- Løn til Pr elev Kr. i alt

elevtal lærerstillinger 1204 kr. re-rede timer enkeltvis. 900 kr

Brahetrolleborg 139 334.346 170.553 30 438.090 120.096 1.063.085

Broskolen 641 1.467.773 786.507 15 219.045 553.824 3.027.149

Brobyskolen 510 1.126.819 625.770 30 438.090 440.640 2.631.319

Carl Nielsen 267 570.017 327.609 40 584.120 230.688 1.712.434

Espe 175 480.594 214.725 0 0 151.200 846.519

Horne 178 419.804 218.406 0 0 153.792 792.002

Nordager 532 1.017.133 652.764 30 438.090 459.648 2.567.635

Faaborg Sundskole 310 643.582 380.370 45 657.135 267.840 1.948.927

Svanninge Skole 207 459.890 253.989 34 496.502 178.848 1.389.229

Tingager 445 592.043 546.015 40 584.120 384.480 2.106.658

Toftegårdsskolen 446 783.664 547.242 45 657.135 385.344 2.373.385

Tre Ege 296 858.991 363.192 50 730.150 255.744 2.208.077

Bøgebjergskolen 81 273.555 99.387 20 292.060 69.984 734.986

4227 9.028.211 5.186.529 379 5.534.537 3.652.128 23.401.405

Kommunens egne tilbud

A. Specialklasser; Tingagerskolen, Faaborg Sundskole og Brobyskolerne

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (dårlig begavelse); elever, der på grund af nedsat funktionsevne på en række områder

har brug for særlig hensyntagen og støtte i undervisningen.

Eksempler:

13-årig dreng fra Tre Ege Skolen i Gislev, der starter i praktikforløb i Tingagerskolens specialklasse januar 2009 med henblik på permanent

placering. Forud er gået gentagne forsøg på støtteforanstaltninger på tidligere skole, en række møder og til sidst omfattende forsømmelser.

Skolestarter med en udviklingsforsinkelse, som kræver et undervisningstilbud med individuelt tilrettelagt undervisning.

30


Elevtal og ressourcetildeling til specialklasser:

Ressourcerne til specialklasserne tildeles på baggrund af det faktiske elevtal pr. 5. september.

I budget 2010 er der tildelt 113.754 kr. pr. elev. Dette beløb skal dække alle opgaver i forbindelse med eleven.

Udviklingen i elevtallet i specialklasserækkerne fremgår af neden stående skema:

2007 - 2008 2008 - 2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Faaborg Sundskole 21 22 27 30 33

Tingagerskolen 49 58 61 61 59

Brobyskolerne 17

Sydskolerne 17 24 24 21

I alt 87 104 112 112 109

Stigningen kan tilskrives

at muligvis flere elever har generelle indlæringsvanskeligheder

at flere elever visiteres til vore egne specialklasser frem for specialskoler i andre kommuner

at elever fra gl. Ryslinge Kommunes ”specialklasse” nu visiteres til de egentlige specialklasser

At børnehaveklasse fra og med skoleåret 2009-2010 er blevet obligatorisk, hvilket for næste skoleår betyder indskrivning af to årgange;

3 elever fra årgang 2003.

B. Heldagsklassetilbud; Nordagerskolen afdeling Heden-Vantinge og Toftegårdsskolen afdeling Åstrup

Heldagsklassernes målgruppe er normaltbegavede elever, der er præget af store adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker,

som gør, at de ikke kan trives i og få tilstrækkeligt fagligt udbytte af folkeskolens almindelige undervisningstilbud. Elevgruppen

beskrives ofte som elever med AKT-problemer; problemer vedrørende Adfærd, Kontakt, Trivsel. Elevernes adfærd er ofte en stor

udfordring for de øvrige elevers udbytte af undervisningen.

Eksempler:

12-årig dreng med massive adfærdsmæssige vanskeligheder, der har næsten fuld støtte i almindelig klasse. Heldagsklasse har været

anbefalet siden drengen skulle starte i skole, men familien afslog dette. I skolen kommer han ofte i konflikt med andre, da han har svært

ved at aflæse de andre børns følelsesmæssige signaler, så han føler sig ofte uretfærdigt behandlet. Han kommer i såvel verbale konflikter

(han svarer igen, er næsvis eller driller) som i kropslige konflikter (han sparker og slår de andre elever og forlader skolen). Konflikterne får

en mere og mere voldsom karakter, også i takt med, at han bliver ældre.

31


Støtten i den almindelige undervisning er ikke længere tilstrækkelig hverken i omfang eller indhold, og det er nødvendigt med et skift i

selve skoletilbuddet, hvis et sådant skal nå at have den ønskede effekt. Skoleskift vil på sigt åbne nye og andre muligheder for den pågældende

elevs udskolingsforløb.

8-årig dreng: vanskeligt at vurdere hans primære problemstilling; begavelse eller adfærd? Allerede i forbindelse med skoleplaceringen

gøres opmærksom på, at han bliver svær at skoleplacere; han er for dårligt begavet til Åstrup Skole, for store adfærdsmæssige problemer

til specialklasse og for godt begavet til specialskole.

I løbet af skoleåret på afdeling Åstrup blev det tydeligt, at hans adfærdsvanskeligheder er sekundære i forhold til hans kognitive niveau.

Han får mere og mere øje på egne vanskeligheder, han falder uden for de andre gang på gang, og det frustrerer ham og gør ham vred.

Han har mange konflikter og sammenstød med personale og andre elever.

Elevtal og ressourcetildeling til heldagsklasser/skoler:

Udviklingen i elevtallet i heldagsskoler/klasser:

2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011 - 2012

Afd. Rolfsted 16 21 21 20

Afd. Heden-Vantinge 25

Afd. Åstrup 19 21 22 19 19

I alt 35 42 43 39 44

Stigningen i elevtal kan tilskrives følgende forhold:

Landsdækkende tendens til stigning i gruppen af elever med AKT-problemer (Adfærd, Kontakt, Trivsel)

Skoletilbuddene skal i dag dække hele Faaborg-Midtfyn Kommune, mod tidligere primært Årslev og Faaborg.

Flere elever visiteres til egne tilbud frem for tilbud uden for kommunen.

C. Ungdomsskolens heltidscenter

Ungdomsskolen står for følgende specialpædagogiske tilbud:

32


Heltidsundervisningen

a) Ved heltidsundervisning forstås undervisning tilrettelagt i et tættere og mere praktisk orienteret miljø efter regelsættet i Ungdomsskoleloven.

b) Reduceret fagrække, hvorved eleven opfylder sin fulde undervisningspligt.

c) Maks. 12 elever i grupperne på Søagerskolen i Ringe og i centeret på Toftegårdsskolen Faaborg.

Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever

Unge, som ikke kan profitere af miljøet i heltidsundervisningsdelen, og som måske ikke kan møde regelmæssigt i skolen, kan tilbydes

deltagelse i særligt tilrettelagte projekter. Disse elever kan i et vist omfang – og måske med fordel – samles på meget små hold, 2 til 6 pr.

hold.

Enkeltmandsundervisning

I helt særlige tilfælde, hvor eleven af den ene eller anden grund ikke kan undervises sammen med andre, og hvor det vurderes, at det

ikke er et endnu mere omfattende (eventuelt et behandlings)tilbud, der bør gives, kan der etableres enkeltmandsundervisning. Denne

undervisning søges generelt gennemført fysisk væk fra hjemmet.

Fælles for de unge i disse tre grupper er, at de typisk har psykiske, sociale og/eller andre personlige problemer. Disse unge er ”fælles

gods” mellem Børne- og Unge Rådgivningen og Fagsekretariat Undervisning. Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen over for den unge

foretages som en koordineret indsats mellem Børne- og Unge Rådgivningen og Fagsekretariat Undervisning med summen af den ekspertise,

som findes her.

Ressourcetildeling:

Det samlede budget for Ungdomsskolens aktiviteter på Søagerskolen og centeret på Toftegårdsskolen udgør 3.014.000 kr.

Med en forventet belægning på 30 elever, svarer det til en årlig udgift pr. elev på 100.500 kr.

Kommunale specialskoler

Odense

Enghaveskolen:

Specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespekter).

33


Eksempler:

Normaltbegavet skolebegynder, der er udredt på børnepsykiatrisk afdeling på OUH, storebror med autisme og mor med aspergers syndrom.

Har gået i specialgruppe i børnehave efter et mislykket forløb i almindelig børnehave. Han har brug for forudsigelighed og struktur i

sin dagligdag; anvender skema med symboler og styres gennem dagen af voksne. Pludselige eller uforudsete hændelser får ham til at

trække sig tilbage og han kan blive vred. Det kan være vanskeligt at få ham ud af og videre fra en konflikt, hvor han bliver meget vred,

diskuterer højlydt og slår og sparker. Han har svært ved at tolke sociale sammenhænge med andre børn, og han har brug for social guidning

i en mindre gruppe. I forbindelse med skoleplacering har VISO (afdeling under Servicestyrelsen) været inddraget med henblik på

rådgivning og vejledning.

Skolebegynder efter skoleudsættelse og et ekstra år i specialbørnehave, udredt på børnepsykiatrisk afdeling på OUH og fået diagnosen

infantil autisme og mental retardering. Psykologundersøgelsen viser et generelt udviklingsniveau svarende til omkring treårs alderen.

Desuden har han tale- og sproglige vanskeligheder såvel impressive/sprogforståelse som ekspressive/sprogbrug, hvor han ligeledes ligger

omkring treårs alderen. Drengen er tilknyttet Bihuset, et døgn- og aflastningstilbud, i aflastning.

Nørrebjergskolen:

Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser; multihandicappede elever

Eksempler:

Skolebegynder med Cri du chat-syndrom; som er kendetegnet ved særlige ansigtstræk, udviklingshæmning af middel til svær grad, en

karakteristisk gråd og stemme samt trivselsproblemer i spæd- og småbarnsalderen. Specialindsats og -undervisning er nødvendig i særligt

omfang for at sikre udvikling og trivsel for denne pige.

15-årig dreng fra friskole, som han nu bliver for gammel til. Han har gået i en meget lille gruppe med megen støtte. Han har medfødt skoliose;

skævhed i ryggen, er svagtsynet og har betydeligt nedsat kognitivt niveau (IQ 51). Det er vigtigt for ham at komme i et skoletilbud,

der kan tilgodese alle hans behov for hjælp og støtte og samtidig give ham en forståelse af eget handicap.

Rosengårdskolen:

Bevægeklassen: Bevægelseshæmmede elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.

Funktionsklasse: Elever med neurologisk relaterede vanskeligheder med et ujævnt funktionsniveau.

R-klassen: Elever med erhvervet hjerneskade

Eksempler:

12½-årig dreng fra Søllinge Skole. Han har gået på skolen siden sin skolestart og gennem alle år modtaget støtte, de seneste år i betydeligt

omfang. Skolen har været i tæt samarbejde med forældrene omkring udfordringerne i dagligdagen og i undervisningen. Han begynder

34


langsomt at falde i sit faglige niveau, har vanskeligere ved at forstå forklaringer og reagerer fjendtligt over for hjælp og støtte. Han kommer

dagligt i konflikt og reagerer impulsivt i frustration med en fysisk voldsomhed, som er foruroligende. I efteråret 2008 blev han udredt

af psykolog, da skolen og forældre var bekymrede for hans trivsel og udvikling. Udredningen sammen med skolens og forældrenes vurdering

pegede på nødvendigheden af en skoleplacering for elever med ADHD-problematikker.

Paarup Skole:

Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Autisme (højt fungerende), Aspergers syndrom, elever med grænsepsykose /psykose, OCD-tilstande, svære ADHD-problematikker, Tourettes-syndrom

og lignende.

Eksempler:

10½-årig dreng fra Ejbyskolens tale-/høreklasse omvisiteres, da hans vanskeligheder blev yderligere afdækket og udredt på børnepsykiatrisk

afdeling på OUH.

Risingskolen (tidligere Ejbyskolen):

Centerafdelingen: Vidtgående specialundervisning for hørehæmmede elever med middelsvær til svær hørenedsættelse eller elever med

Cochlear Implant. Elevernes sproglige udvikling er påvirket, ligesom deres sociale og identitetsmæssige udvikling ofte er påvirket.

Tale/sprog afdelingen: Vidtgående specialundervisning til elever med tale/sprog-vanskeligheder. Eleverne er generelt normalt begavede

med et ujævnt funktionsniveau. Eleverne har ofte omfattende tale/sprogligt handicap med stort behov for talepædagogisk undervisning.

Derudover ses ofte læseindlæringsproblemer.

Nyborg

Rævebakkeskolen (tidligere Lindholmskolen):

Specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Eksempel:

Skolebegynder med diagnosen Alfa-Mannosidose (stofskiftesygdom, enzymdefekt i sukkerstofskiftet, nedarvet), der er knoglemarvstransplanteret

og har betydelig udviklingsforsinkelse. Hun har gået i børnehave i Platanhaven; en specialbørnehave for børn med vidtgående

handicap, hvor hun har haft tilknyttet blandt andet fysio- og ergoterapeut. Hendes skoletilbud skal kunne tage hensyn til hendes samlede

situation; kognitivt, sprogligt, fysisk og socialt. Familien er bosiddende tættest på Lindholmskolen, og derfor visiteres hun hertil.

35


Nyborg Heldagsskole:

Målgruppen er elever i alderen 6-18 år. Eleverne er normaltbegavede med faglige og sociale indlæringsvanskeligheder samt psykiske

problemer.

Svendborg

Tåsingeskolen (tidligere Sundhøjskolen):

Heldagstilbud. Normaltbegavede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser).

Eksempler:

Skolestarter med diagnosen infantil autist. Han er blevet udredt af Specialrådgivningen for småbørn. Han er en dreng med kognitive vanskeligheder

og forstyrrelser i socialt samspil samt kommunikation. Han har mange sansemæssige reaktioner; lugter/snuser til ting eller

sine fingre, laver skele-bevægelser med øjnene, og han vifter med hænder og arme. Disse stereotypier er særligt fremtrædende i ustrukturerede

situationer.

13-årig dreng fra friskole, tilknyttet og udredt på børnepsykiatrisk afdeling på OUH. Drengen har forsøgt selvmord og har været inde i lang

periode uden skolegang. Er nu tilknyttet Sundhøjskolen som alternativ til enkeltmandsundervisning frem til sommerferien, hvor han skal

starte på almindelig vis. Han oplever nu igen en glæde ved at skulle i skole samt en stor lyst og motivation for at lære.

Byhaveskolen:

Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser),

som ikke er aldersmæssigt udviklet samt elever med multiple funktionsnedsættelser.

Eksempler:

10-årig dreng med muskelsvind, der tidligere har gået på friskole med støtte. Mistrivsel og manglende udvikling var begrundelsen for at

involvere psykolog, hvis test viste et kognitivt niveau langt under det normale; IQ 55. Han udtrættes hurtigt og har brug for undervisning i

en lille gruppe med tæt voksenkontakt.

Skolebegynder, der har haft skoleudsættelse og yderligere et år i specialgruppe. Sidste år var der tale om eventuel placering på Byhaveskolen,

og det yderligere år i børnehaven har bekræftet denne antagelse. Han skiller sig ud fra gruppen i børnehaven, og har det svært i

sociale sammenhænge. Han har nogle sprogforstyrrelser, både impressivt/forståelse og ekspressivt/sprogbrug, og han er mentalt retarderet.

Han har brug for rammer, der er meget strukturerede og skemalagt med visuelt udgangspunkt i en lille overskuelig gruppe med tæt

voksenkontakt og guidning.

36


Ørkildskolen (tidligere Østre Skole), Centerklasserne:

Elever med svære tale, sprog, kommunikations- og hørevanskeligheder.

Eksempler:

8-årig dreng fra Sundskolens specialklasse, hvor man har forsøgt forskellige former for specialpædagogiske tiltag. Drengens problemstilling

vurderes imidlertid ikke at være af primært kognitiv karakter, men mere tale-sprogmæssige vanskeligheder. Til trods for taleundervisning

i såvel børnehave som i skolen, er han stadig svær at forstå, hvilket fører til både frustrationer og konflikter i hverdagen. Vurderingen

har derfor været at satse på en massiv indsats på tale-sprog-området i et særligt tilrettelagt undervisningstilbud med henblik på en tilbageslusning

til en almindelig klasse.

Assens

Pilehaveskolen:

Specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Eksempler:

11-årig dreng med flere skoleskift bag sig; specialklasse og heldagsklassetilbud. Problemstillingen har været at finde ud af hans primære

vanskelighed; indlærings- eller adfærdsvanskeligheder, og i netop hans tilfælde har dette været meget vanskeligt. Vurderingen er nu fra

flere sider, at der primært er tale om indlæringsvanskeligheder af et betydeligt omfang, og derfor er en specialskoleplacering den bedste

for ham på nuværende tidspunkt.

Udviklingen i elevtal på specialskole i anden kommune:

2007 - 2008 2008 - 2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012 2012 - 2013

Pilahaveskolen 14 10 12 11 9 10

Lindholmskolen 23 22 19 16 12 11

Nyborg Heldagsskole 5 5 7 5 4 5

Ejbyskolen 11 11 9 13 11 6

Pårup Skole 5 6 8 10 8 4

Rosengårdskolen 7 5 6 4 3 2

Nørrebjergskolen 10 9 9 11 10 9

Lumby Skole 0 0 1 1 2 1

Enghaveskolen 10 11 16 15 11 12

Sundhøjskolen 5 2 5 8 10 11

Østre Skole 3 4 6 4 3 3

Byhaveskolen 40 35 34 37 38 36

Skrillingeskolen 1 1 1 1 1 1

I alt 134 121 133 136 122 111

37


Tabellen viser et begyndende fald i antallet af elever på kommunale specialskoler og skal ses som et udtryk for bestræbelserne på at

skabe inkluderende læringsmiljøer samt anvendelse af egne tilbud.

Ressourceforbrug:

Prisen for skolegang på specialskolerne fastsættes af skolekommunen.

Den årlige betaling for en elev varierer mellem 250.000 og 400.000 kr.

En gennemsnitsberegning foretaget på baggrund af elevernes skoleplacering giver en gennemsnitspris i 2009 på 295.000 kr.

Der er i budget 2010 afsat 39.281.000 kr. til betaling til kommunale specialskoler.

Interne skoler

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 17 opholdssteder for børn og unge, heraf 8 med tilknyttet intern skole. Desuden er der to dagbehandlingstilbud

med intern skole.

Langt de fleste af disse er for børn og unge med forskellige grader af sociale, indlæringsmæssige, familie- og/eller adfærdsmæssige problemer.

Enkelte af de interne skoler har også elever med psykiatriske symptomer og spiseforstyrrelser, og nogle er for målgruppen med

svære psykiske, fysiske og sociale problemer.

På de fleste af de interne skoler er der mulighed for kun at være dagelev og således ikke bo på opholdsstedet.

Interne skoler kommer ofte på tale for flere elever fra heldagsskole/-klassetilbuddene i Rolfsted og Åstrup efter endt skolegang her, da de

som nævnt kun har eleverne til og med 6. klasse. Overgangen til en almindelig klasse i folkeskolen er for mange elever meget vanskelig

netop i 7. klasse, og med de problematikker, som netop disse elever har, er det næsten umuligt. Eleverne er for unge til ungdomsskolens

heltidsundervisning, og derfor vælges ofte et skoletilbud på intern skole.

En stigende gruppe af elever til de interne skoler er de børn, der godt nok findes alternative placeringer og løsninger til end anbringelse

på opholdssteder, men hvor Fagsekretariat Undervisning ikke vurderer, at undervisningsopgaven kan løses andetsteds.

38


Interne skoler

Elevtal i interne skoler

Interne skoler 2007 - 2008 2008 - 2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012 2012 - 2013

Asgaard Sødinge 1 2 2 1

Base Camp 2 2 1 1 0 0

Gl. Højgaard 4 6 5 8 5 2

Nakkebølle 3 3 3 2 1 1

Natur og heldagsskolen 8 6 6

Værkstedets Skole 4 7 9 5 3 1

Dagtilbud RKR 2 2

I alt 13 18 19 26 19 13

Udover eleverne i de interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune er der ganske få elever i intern skole i anden kommune.

Ressourceforbrug:

De interne skolers budget godkendes af skolernes beliggenhedskommune. Der fastsættes en månedlig takst, som kan opkræves for elevernes

skolegang. Den månedlige takst i 2010 varierer mellem 18.500 kr. og 27.700 kr.

Regionale skoler

De regionale skoletilbud, som Faaborg-Midtfyn Kommune benytter sig af, er af meget forskellig karakter.

Egely:

Unge i alderen 14-17 år (kan forlænges til 23 år)

Fælles for de unge er, at de har svært ved at tilpasse sig. De kan have et begyndende misbrug og/eller være på kant med loven. Det kan

være unge, som er tidligt skadede, og som har været omsorgssvigtede i større eller mindre omfang i opvæksten. De har ofte mistrivedes i

skolen, har haft et stort fravær og mangler generelt sociale kompetencer.

Fredericiaskolen:

Skoletilbud fra børnehaveklasse til 10. klasse for børn med høretab.

Mange af eleverne er normalt fungerende, men med et særligt behov for visuel kommunikation, for mindre klassemiljøer og for velfungerende

høretekniske hjælpemidler. Andre af eleverne har yderligere behov eller flere handicap.

39


Skolen fungerer som en folkeskole, hvor undervisningen sker efter fælles mål på trin, der er individuelt tilpasset den enkelte elev. Eleverne

tilbydes desuden individuelt tilpasset undervisning i artikulation og høretræning. Undervisningssproget er dansk med visuel støtte

og/eller tegnsprog, afhængigt af og tilpasset den enkelte elevs behov.

Nyborgskolen:

Ligeledes et bo- og undervisningstilbud for unge med høretab.

Regionale skoler 2007 - 2008 2008 - 2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012 2012 - 2013

Udby 7 6 5 2 0 0

Strandhøjskolen 2 2 2 2 3 1

Kastaniely 4 2 2 3 3 0

Møllebakken 1 2 1 1 1 1

Nyborgskolen 1 1 0 0 0 0

Fredericiaskolen 1 2 2 2 2 2

I alt 16 15 12 10 9 4

Ressourcetildeling:

Taksten på de regionale skoler er fastsat af den region, der driver den pågældende skole.

Den årlige takst i 2010 varierer mellem 266.000 kr. og 412.000 kr.

40


2.7 Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug

Skoleår 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011 - 2012

To-sprogselever i alt 151 197 163 183 180

To-sprogselever som modtager undervisning 86 86 87 67 70 75

Opgjort i Tea

Indsatsen over for tosprogede børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, består

af:

● Sprogstøtte til førskolebørn ifølge § 4a

● Basisundervisning i dansk som andetsprog

● Supplerende undervisning i dansk som andetsprog.

41


2.8 De gennemsnitlige udgifter pr. elev

Skole 2011 - 2012

Brahetrolleborg Skole 44389

Brobyskolerne 34256

Broskolen 34024

Bøgebjergskolen 48415

Carl Nielsen Skolen 37282

Espe Skole 33402

Faaborg Sundskole 32845

Horne Skole 37749

Nordagerskolen 32987

Svanninge Skole 34647

Tingagerskolen 33896

Toftegårdsskolen 33594

Tre Ege skolen 37423

Gennemsnit 34999

Udgifter er medtaget: lederløn, lærerløn

Tabellen viser, at jo mere optimale klassestørrelse, jo billigere er udgiften til en elev. Det billigste sted er Faaborg Sundskolen, hvor en

elev koster 32.845 kr. Det dyreste sted er Bøgebjergskolen, hvor en elev kostede 48.415 kr.

I gennemsnit koster en elev i Faaborg-Midtfyn Kommune 34.999 kr.

Det er ikke muligt at sammenligne de gennemsnitlige udgifter pr. elev med andre kommuner, da der i ovenstående beregninger kun er

medtaget lederløn og lærerløn.

42


2.9 Ressourcer til efteruddannelse

Tallene udtrykker planlagte kurser og efteruddannelse.

Skole 2010 - 2011 2011 - 2012

Brahetrolleborg Skole 22,0 0,0

Brobyskolerne

Broskolen 12,0 16,0

Bøgebjergskolen 15,0 8,0

Carl Nielsen Skolen 18,0 24,0

Espe Skole 17,5 31,3

Faaborg Sundskole 20,0 25,0

Horne Skole 34,0 28,3

Nordagerskolen 34,9 26,0

Svanninge Skole 12,0 27,7

Tingagerskolen 42,3 32,6

Toftegårdskolen 35,0 24,0

Tre Ege Skolen 10,0 15,0

Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter for Faaborg-Midtfyn Kommune og den enkelte

skole

Tabellen viser, at Tingagerskolen bruger flest timer på planlagte kurser og efteruddannelse. Skolen bruger i gennemsnit 32,6 timer.

Der kan ikke udledes noget om, hvilken skolestørrelse, der har bedst mulighed for at sende lærere på kursus. Det skal også bemærkes,

at der i lærernes arbejdstidsaftale er indregnet en hvis form for faglig ajourføring. Dette er ikke medtaget i ovenstående regnskab.

43


2.10 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

Faaborg-Midtfyn Kommune har i skoleåret 2011-2012 tildelt folkeskolerne ressourcer ud fra, at en lærer i gennemsnit underviser 675

timer om året, hvilket igen svarer til ca. 40 procent af lærerens arbejdstid.

I beregningen af lærernes undervisningstimetal, anvendes det udvidede undervisningsbegreb i forhold til lærernes netto arbejdstid, som

er på 1680 timer. Det udvidede undervisningsbegreb dækker aktiviteter, som lærer udfører sammen med eleverne.

Det betyder, at mange flere aktiviteter end klasse-/holdlektionerne eller den individuelle undervisning er undervisning. Følgende aktiviteter

er også undervisning: gruppearbejde, rådgivning/sparring eller vejledning, løbende evaluering, mål fastsættelser og evaluering, elevsamtaler,

lejrskole/ekskursion, sociale og kulturelle arrangementer. Pauser er ikke medregnet.

Udviklingen for skoleårene 2006 - 2012

Lærernes undervisningstid - opgjort i %

Skole 2006 – 2007 2007 – 2008 2008 -2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Brahetrolleborg Skole 41,4 40,0 41,0 40,0 41,0 38,9

Brobyskolerne 42,3

Broskolen 37,5 41,3 40,0 39,1 41,0 38,7

Bøgebjergskolen 35,6 41,4 40,4 39,3 39,1 37,6

Carl Nielsen Skolen 40,0 41,2 40,6 39,6 38,6 37,9

Espe Skole 40,0 41,4 40,2 40,7 41,5 39,9

Faaborg Sundskolen 36,3 39,9 41,1 39,3 40,0 43,7

Horne Skole 40,3 40,6 41,3 40,8 40,2 40,6

Nordagerskolen 40,0 38,8 39,4 39,8 38,9 39,0

Svanninge Skole 36,7 39,8 40,9 39,2 39,1 39,0

Tingagerskolen 40,4 37,2 39,6 41,0 38,3 38,9

Toftegårdsskolen 42,0 39,0 40,4 39,5 40,2 39,5

Tre Ege Skolen 43,1 40,6 40,4 37,5 39,4 37,7

Gennemsnit for FaaborgMidtfyn Kommune 39,4 39,8 40,4 39,1 39,4 39,8

(Kilde: Tidligere Kvalitetsrapporter gældende for Faaborg-Midtfyn Kommune samt Uni-C)

I 2011-2012 underviste en lærer i Faaborg-Midtfyn Kommune i gennemsnit 39,8 % af sin nettoarbejdstid. Det dækker over en spredning

fra 37,7 på Tre Ege Skolen til 43,7 på Faaborg Sundskolen. Lærernes gennemsnitlige undervisningstid har ligget konstant omkring 40 % i

en seksårig periode.

44


2.11 Planlagte timer, jf. lovens § 16

Det er kommunerne, skolebestyrelserne og skolelederne, der fastsætter de specifikke rammer for undervisningen på skolerne. For folkeskolernes

vedkommende sker det ud fra Undervisningsministeriets minimumstimetal og det vejledende timetal.

Reglerne om minimumstimetal styrker muligheden for fleksibel planlægning af undervisningen. Den enkelte kommune og folkeskole skal

nemlig selv beslutte, hvordan timerne skal fordeles på årgange og klassetrin inden for reglerne om minimumstimetal i folkeskolen. Derfor

vil der være forskel fra skole til skole i forhold til, hvor mange timer eleverne har i de enkelte fag pr. år. Fra både Undervisningsministeriets

og kommunens side er der stor opmærksomhed på og kontrol med, at skolerne overholder lovgivningen på dette område.

Det er kommunernes opgave at fastsætte timetallene på kommunens folkeskoler. Det sker på følgende måde:

Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for elevernes undervisningstimetal inden for lovgivningens rammer.

Inden for de rammer fastsætter skolebestyrelsen principper for undervisningens organisering, herunder for elevernes timetal på

hvert klassetrin.

Skolelederen laver den konkrete timetildeling inden for de principper, skolebestyrelsen har fastsat.

Minimumstimetallet er det antal timer, som kommunerne som minimum skal tilbyde hver klasse på folkeskolerne. Minimumstimetallet er

fordelt på tre fagblokke og klassens tid. Minimumstimetallet gælder for en treårig periode.

Derudover er der fastsat konkrete minimumstimetal for fagene dansk, historie og matematik på udvalgte klassetrin i treårige perioder.

I reglerne om minimumstimetal indgår også basistimetal. Det er det samlede antal timer på de enkelte klassetrin, som kommunerne skal

tilbyde på skolerne hvert år.

Det vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9.

klassetrin. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal, der svarer til det vejledende timetal.

45


Tallene er hentet fra skolerne indberetning til Uni-C

Skole kltrin DAN ENG TYS FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BRO BHV Timer ialt

Brahetrolleborg Skole

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 60 30 60 150 0 0 0 30 0 40 0 760

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 40 0 730

3 280 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 22,5 0 812,5

4 180 60 0 0 30 60 0 90 30 60 120 0 0 0 60 0 22,5 60 772,5

5 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 120 0 0 0 60 0 22,5 90 802,5

6 180 90 0 0 30 60 0 60 30 0 120 0 0 0 60 0 50 120 800

7 180 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 0 50 60 860

8 165 90 90 0 30 30 60 60 0 0 120 60 30 60 0 45 40 0 880

9 165 90 90 0 30 30 60 60 0 0 120 60 60 30 0 45 20 0 860

Brobyskolerne

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 30 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 690

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 22,5 0 712,5

3 270 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 22,5 0 802,5

4 180 60 0 0 30 60 0 120 60 60 120 0 0 0 60 0 22,5 60 832,5

5 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 120 0 0 0 60 0 22,5 120 832,5

6 180 90 0 0 60 60 0 90 30 0 120 0 0 0 60 0 30 120 840

7 180 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 0 30 90 870

8 180 90 120 0 30 60 60 60 0 0 120 60 60 60 0 60 30 0 990

9 180 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 90 60 60 0 60 30 0 990

Broskolen

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 30 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 690

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 30 0 720

3 270 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 0 810

4 180 60 0 0 30 60 0 60 60 60 120 0 0 0 60 0 30 60 780

5 180 60 0 0 30 60 0 60 30 30 120 0 0 0 60 0 30 120 780

6 180 60 0 0 60 60 0 60 30 0 120 0 0 0 60 0 30 120 780

7 180 60 60 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 0 30 60 780

8 150 60 120 0 30 60 60 60 0 0 120 60 60 60 0 60 30 0 930

9 180 90 120 0 30 30 30 60 0 0 90 90 30 30 0 30 30 0 840

46


Bøgebjergskolen

Carl Nielsen-Skolen

Espe Skole

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 60 60 30 150 0 0 0 30 0 30 0 750

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 30 0 720

3 270 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 0 810

4 180 60 0 0 30 60 0 90 60 60 120 0 0 0 60 0 30 60 810

5 180 90 0 0 30 60 0 90 60 30 120 0 0 0 60 0 30 60 810

6 180 90 0 0 30 60 0 90 60 30 120 0 0 0 60 0 30 60 810

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 30 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 690

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 22,5 0 708

3 270 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 22,5 0 802

4 180 60 0 0 30 60 0 120 60 60 120 0 0 0 60 0 22,5 60 828

5 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 120 0 0 0 60 0 22,5 90 798

6 180 90 0 0 60 60 0 90 30 0 120 0 0 0 60 0 30 90 810

7 150 90 120 0 0 30 0 60 0 0 120 60 30 30 0 60 25,2 84 864

8 150 90 90 0 30 60 30 60 0 0 120 60 60 60 0 120 30 0 990

9 150 90 90 0 30 60 60 60 0 0 120 90 30 30 0 120 30 0 960

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 60 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 720

2 308 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 22,5 0 720

3 278 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 22,5 0 810

4 188 60 0 0 30 60 0 60 60 60 120 0 0 0 60 0 22,5 60 780

5 188 90 0 0 30 60 0 60 30 30 120 0 0 0 60 0 22,5 120 810

6 180 90 0 0 30 60 0 60 30 0 120 0 0 0 60 0 30 150 810

47


Faaborg Sundskole

Horne Skole

Nordagerskolen

0 650 650

1 350 0 0 0 30 0 0 60 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 710

2 320 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 30 0 740

3 290 70 0 0 30 30 0 60 60 40 160 0 0 0 60 0 30 0 830

4 190 70 0 0 30 60 0 100 60 70 140 0 0 0 60 0 30 60 870

5 210 60 0 0 30 60 0 60 40 70 120 0 0 0 60 60 30 60 860

6 200 100 0 0 70 90 0 60 60 0 130 0 0 0 60 60 30 60 920

7 190 100 90 0 0 70 0 60 0 0 130 60 40 60 0 120 30 0 950

8 190 90 90 0 40 70 70 60 0 0 120 60 40 60 0 120 30 0 1040

9 190 90 90 0 40 40 70 60 0 0 120 90 60 40 0 120 30 0 1040

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 30 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 690

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 22,5 0 712,5

3 270 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 22,5 0 802,5

4 180 60 0 0 30 60 0 60 90 60 120 0 0 0 38 0 22,5 60 780

5 180 60 0 0 30 60 0 60 30 30 120 0 0 0 60 0 22,5 90 742,5

6 180 90 0 0 30 60 0 90 30 0 120 0 0 0 60 0 25 120 805

7 150 60 90 0 0 45 0 60 0 0 120 60 30 30 0 0 30 60 735

8 180 90 90 0 30 45 30 60 0 0 120 60 60 45 0 60 25 0 895

9 180 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 60 30 60 0 60 30 0 930

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 90 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 750

2 300 0 0 0 60 0 0 90 60 60 150 0 0 0 30 0 30 0 780

3 270 60 0 0 60 30 0 90 60 60 150 0 0 0 60 0 30 0 870

4 180 60 0 0 30 60 0 120 60 60 120 0 0 0 60 0 30 60 840

5 180 90 0 0 30 60 0 120 60 30 120 0 0 0 60 0 30 120 900

6 180 90 0 0 60 90 0 110 30 0 130 0 0 0 60 0 30 120 900

7 180 90 90 0 0 60 0 100 0 0 120 60 0 60 0 0 30 60 850

8 180 90 90 0 30 60 60 90 0 0 120 60 60 60 0 60 30 0 990

9 180 90 120 0 30 30 60 90 0 0 120 90 60 30 0 60 30 0 990

48


Svanninge Skole

Tingagerskolen

Toftegårdsskolen

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 60 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 720

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 30 0 720

3 270 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 0 810

4 180 60 0 0 20 60 0 60 60 60 120 0 0 0 60 0 22,5 60 762,5

5 180 90 0 0 20 60 0 60 30 30 120 0 0 0 60 0 22,5 120 792,5

6 180 90 0 0 60 60 0 60 30 0 120 0 0 0 60 0 30 120 810

7 150 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 0 30 48 798

8 150 90 90 0 60 60 60 60 0 0 120 60 60 60 0 48 30 0 948

9 180 90 90 0 60 60 60 60 0 0 120 60 30 30 0 48 30 0 918

0 600 600

1 340 0 0 0 60 0 0 30 30 30 150 0 0 0 30 0 20 0 690

2 310 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 20 0 720

3 280 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 0 820

4 180 60 0 0 30 60 0 90 60 60 120 0 0 0 60 0 30 60 810

5 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 120 0 0 0 60 0 30 120 840

6 180 90 0 0 60 90 0 90 30 0 120 0 0 0 60 0 30 120 870

7 180 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 0 30 45 825

8 180 90 120 0 30 60 60 60 0 0 120 60 60 60 0 60 30 0 990

9 180 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 90 30 30 0 120 30 0 990

10 150 150 120 0 0 0 0 180 180 0 0 150 90 0 0 0 120 30 0 0 1170

0 720 720

1 345 0 0 0 25 0 0 50 50 50 150 0 0 0 30 0 20 0 720

2 345 0 0 0 25 0 0 50 50 50 150 0 0 0 30 0 20 0 720

3 240 60 0 0 30 60 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 0 810

4 180 60 0 0 30 60 0 60 60 60 120 0 0 0 60 0 30 60 780

5 180 90 0 0 30 60 0 60 30 30 120 0 0 0 60 0 30 120 810

6 180 90 0 0 30 75 0 60 60 0 120 0 0 0 60 0 30 90 795

7 150 90 90 0 0 30 0 60 0 0 120 60 30 30 0 60 30 0 750

8 150 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 60 30 30 0 60 30 0 870

9 150 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 90 60 60 0 60 30 0 960

10 180 150 120 0 0 0 0 0 120 0 0 150 60 0 0 0 180 0 0 21 981

49


Tre Ege Skolen

0 600 600

1 330 0 0 0 60 0 0 60 30 30 150 0 0 0 30 0 30 0 720

2 300 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 22,5 0 712,5

3 270 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 22,5 0 802,5

4 180 60 0 0 30 60 0 60 60 30 120 0 0 0 60 0 30 30 720

5 180 90 0 0 30 60 0 60 30 30 120 0 0 0 60 0 30 60 750

6 180 90 0 0 30 90 0 90 60 0 120 0 0 0 60 0 30 120 870

50


2.12 Omfanget af gennemførte timer

Udviklingen for skoleårene 2006 - 2012

Gennemførte timer - opgjort i %

Skole 2006 – 2007 2007 – 2008 2008 -2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Brahetrolleborg Skole 99,9 100,0 99,0 99,9 99,9 100,0

Brobyskolerne 99,9

Broskolen 99,9 99,0 99,0 99,0 99,0 99,0

Bøgebjergskolen 99,2 99,4 99,6 99,5 99,6 100,0

Carl Nielsen Skolen 99,9 99,8 99,8 99,9 99,8 99,7

Espe Skole 99,9 100,0 99,9 99,9 99,9 100,0

Faaborg Sundskolen 98,9 99,0 99,4 99,8 99,9 99,9

Horne Skole 99,6 98,6 99,8 99,8 99,8 99,9

Nordagerskolen 99,0 99,0 98,2 99,5 99,7 99,6

Svanninge Skole 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Tingagerskolen 99,4 99,7 99,7 99,7 99,7 99,4

Toftegårdsskolen 98,0 99,8 99,7 99,8 99,7 99,9

Tre Ege Skolen 97,5 99,0 99,0 99,0 99,0 100,0

Gennemsnit for FaaborgMidtfyn Kommune 99,4 99,4 99,5 99,8 99,8

Kilde: Tidligere kvalitetsrapporter gældende for Faaborg-Midtfyn Kommune samt skolernes egne oplysninger

”Ikke gennemførte timer” er, når eleverne har fået fri (sendt hjem)

(For eksempel indregnes praktik og lejrskole i planlagte timer, og dermed som gennemført)

Tabellen viser, at gennemførelsesprocenten er meget høj, og den de sidste 2 år er kommunegennemsnittet på 99,8 %. Blandt andet har

Svanninge Skole de sidste seks år ikke givet elever fri, fordi undervisningen ikke kunne gennemføres. Det skal bemærkes, at Svanninge

Skole er en overbygningsskole.

51


2.13 Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev

Udviklingen for skoleårene 2006 – 2012

Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter pr. elev

Skole 2007 – 2008 2008 -2009 2009 - 2010 2010 - 2011 2011 - 2012

Med indtægt Uden indtægt Med indtægt Uden indtægt Med indtægt Uden indtægt

Brahetrolleborg Skole 3400 2060 1663 2108 1966 2062 1743 2409

Brobyskolerne 1634 2343

Broskolen 1337 1384 1514 1514 1852 1774 2725 2920

Bøgebjergskolen 1264 1740 414 2427 1502 1689 1987 3377

Carl Nielsen Skolen 1652 1530 1668 1705 1747 1719 1858 2536

Espe Skole 1351 1659 1161 1488 1384 1321 2001 2133

Faaborg Sundskolen 1500 1853 1617 1937 2861 2466 2393 2952

Horne Skole 1588 1940 1201 2466 2331 2106 1241 2981

Nordagerskolen 1414 1435 1132 2300 3904 3079 1335 3514

Svanninge Skole 1300 1840 1602 1799 2054 1964 2124 2434

Tingagerskolen 1832 1921 1963 3395 3142 3786 3080 3723

Toftegårdsskolen 1500 1500 1181 2294 2329 2322 1736 2493

Tre Ege Skolen 2857 2441 1685 1693 1551 1552 2273 2460

I alt 2060 2854

52


2.14 Lærernes kompetencer

Sæt kryds i de felter, hvor skolen vil have et efteruddannelsesbehov inden for de næste 3 år.

Skole DAN ENG TYS FRA KRI HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO N/T

Klassserums

ledelse Specialu.v. AKT Andet

Brahetrolleborg Skole X X

Broskolen

Bøgebjergskolen

X X X X X X X X X X

Carl Nielsen Skolen X X X X

Espe Skole

Faaborg Sundskole

X X X

Horne Skole X X Bibliotekar

Nordagerskolen X

Svanninge Skole X X X X

Tingagerskolen

Toftegårdskolen

Tre Ege Skolen

X X X

Kilde: Den enkelte skole har oplyst efteruddannelsesbehovet

De fleste skoler har et ønske om efteruddannelse inden for klasserumsledelse, inklusionskompetencer og specialundervisning. Det er

vigtige kompetencer, som skal være til stede, hvis målsætningen om flest mulige elever i almenundervisningen, skal lykkedes.

Grunden til, at der er efterspørgsel på klasserumsledelse, er, at klasserumsledelse er kendetegnet ved, at den udøves af lærere, der er

uddannet ”fagprofessionelle” og ikke ”lederprofessionelle”. Lærerne er primært uddannet til didaktisk at formidle et fagligt stof. Men der er

blandt andet grundet uroen i undervisningen og de ændrede kvalitative krav kommet en stigende forståelse af nødvendigheden af de ledelsesmæssige

og organisatoriske aspekter i undervisningen. Ledelse bliver på lige fod med fagligheden en del af de processer, der

rammer undervisningen ind.

53


3. Pædagogiske processer

Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer.

Der er for hver skole en beskrivelse af skolens målsætning og værdigrundlag og en kort redegørelse for skole-hjem-samarbejdet, elevplaner

og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Der er også i denne udgave af kvalitetsrapporten en beskrivelse af,

hvordan skolen arbejder med elevfravær.

54


Brahetrolleborg Skole & Børnehave

Reventlowsvej 26, Korinth, 5600 Faaborg

72 53 03 48

Brahetrolleborg-skole@faaborgmidtfyn.dk

www.brahetrolleborg-skole.dk

Skoleleder: Susanne Pedersen

Skolebestyrelsens formand: Britta Tinghus

Klassetrin: 0- 6. klasse

Antal elever: 98

Kort beskrivelse af skolen

Brahetrolleborg Skole kaldes med nogen rette Danmarks første folkeskole. Årsagen hertil skal findes hos godsejer Johan Ludvig Reventlow. Godsejeren opførte i 1783-

86 i Brahetrolleborg sogn en skole, der byggede på en for samtiden helt ny pædagogisk og filosofisk tanke.

Brahetrolleborg Skoles nuværende bygning fra 1955 erstattede den oprindelige skolebygning, der nu fungerer som skolemuseum på Sybillesvej i Korinth. I 1960’erne

blev der bygget en fløj til skolen. I 1980 nedbrændte en mindre del af skolen. I 1991 blev børnehave og folkebibliotek presset ind i skolens bygninger, hvorved skolen

mistede aula og værksteder. Pr. 1. januar 2001 blev folkebiblioteket lukket og skolen fik sin aula igen.

Målsætning og værdigrundlag for Brahetrolleborg Skole & Børnehave

I Brahetrolleborg Skole & Børnehave vil alle ansatte i samarbejde med forældre og børn skabe en hverdag præget af tillid, varme og omsorg. Vi er en lille lokalt forankret

landsbyordning med børn fra 0 til 13 år. Vi værdsætter det tætte samarbejde omkring børnene i børnehavegruppen og i SFO og undervisningsdelen. I et samarbejde

mellem børn, forældre, personalegruppen og skolebestyrelsen har vi udformet følgende målsætning for Brahetrolleborg Skole & Børnehave:

- Vi vil bevare og stimulere børnenes nysgerrighed efter at lære, og gennem alsidig undervisning, der vægter både teoretisk viden, praktiske færdigheder og

kreativitet giver vi udfordringer og stiller krav til hver enkelt.

- Vi vil udvikle børnene til kompetente medborgere i et demokratisk samfund.

- Vi værdsætter mangfoldighed og respekterer, at vi er forskellige.

- Vi vil lære børnene at tage ansvar for egne handlinger og forstå betydningen af fællesskab.

55


I vores fælles værdigrundlag har vi således fokus på 4 overskrifter:

Høj faglighed – ansvarlighed – fællesskab – mangfoldighed

Høj faglighed

Vi prioriterer høj faglighed på alle områder

Derfor

tager vi udgangspunkt i hver enkelt barns kompetencer og forudsætninger

har vi fokus på tværfagligt samarbejde

foretager vi de nødvendige test

sørger vi for målrettet indsats med støtte, specialundervisning og holddeling

har vi et veluddannet personale og tager udgangspunkt i de ansattes kompetencer og stærke sider

samarbejder vi i team og fagteam og med eksterne samarbejdspartnere.

Ansvarlighed

Vi prioriterer, at alle omkring Brahetrolleborg Skole & Børnehave viser ansvarlighed

Derfor

lærer vi børnene at tage ansvar både for sig selv og for fællesskabet

er vi opmærksomme på, at de voksne er gode rollemodeller

vægter vi den ligeværdige dialog med alle parter omkring skolen

inddrager vi eleven og forældrene i arbejdet med elevens faglige udvikling og skolens fælles aktiviteter

har vi klare retningslinjer og højt informationsniveau

passer vi godt på skolen – såvel de fysiske rammer som på hinanden.

Fællesskab

Det er værdifuldt at bevare og udvikle fællesskabet på Brahetrolleborg Skole & Børnehave

Derfor

● skaber vi trygge rammer, som fællesskabet kan udfolde sig i

● har vi fælles oplevelser og traditioner (f.eks. morgensang, fælles faguger, lejrskole og koloni for SFO)

● samarbejder vi med børnene og forældrene om at udvikle fællesskabet og har klasseforældreråd, som kan stå for sociale arrangementer

● prioriterer vi arbejdet i skolebestyrelsen.

Mangfoldighed

Vi værdsætter mangfoldighed og respekterer forskelligheder

Derfor

møder vi hinanden på en ligeværdig måde

vægter vi en ordentlig og respektfuld omgangsform og forebygger mobning

møder vi barnet, der hvor det er, og giver plads til, at den enkelte kan udvikle sig optimalt.

56


Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner

Erfaringerne viser, at forældrenes interesse og medvirken i skolens liv, sikrer størst muligt udbytte af undervisningen.

Det er derfor vigtigt at forældrene er velinformerede om livet på skolen og i den enkelte klasse samt viser positiv interesse for skolens arbejde og støtter dette.

Derfor inviteres den enkelte forældregruppe omkring en klasse til i samarbejde med klassens lærerteam at planlægge / fastlægge følgende:

årsplanen for afholdelse af aktiviteter vedrørende klassen

placeringen og vægtningen af de i folkeskolelovens § 7 nævnte emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs-

og arbejdsmarkeds-orientering

forældremødernes form og indhold

forældresamtalernes form og indhold, herunder inddragelse af eleverne

klasseforældrerådets arbejde

aktiviteter af alternativ karakter - udflugter, foredrag, diskussioner m.v.

Folkeskolelovens § 13, beskriver:

Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Denne evaluering danner grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for

undervisningens videre planlægning.

Dansklæreren og som oftest matematiklæreren eller en anden af klassens lærere deltager i alle skole-hjem- samtaler. Ved skole-hjem- samtalen forudsættes, at både

elev og forældre deltager (dog ikke nødvendigvis i de yngste klasser).

Det tilstræbes, at der i alle klasser afholdes skole-hjem- samtale i efteråret (oktober, november) og igen i foråret (marts, april).

I børnehavegruppen er der en forældresamtale efter 3 måneder og derefter én samtale om året.

Forældremøder

For forældrene til de 3-6 årige børn er der et forældremøde i foråret.

For de enkelte klasser afholdes et forældremøde i efteråret (september, oktober) planlagt af lærerteamet i samarbejde med klasseforældrerådet. I foråret er det klasseforældrerådet,

der står for et arrangement.

Elevplaner

Elevplanen er opbygget på følgende måde:

Til alle fag og klassetrin skal der være plads til bemærkninger for hvert fag. Til sidst er der plads til aftaler for fremtiden/handleplan, som udfyldes af team og forældre

ved samtalen.

Hvert punkt i fagene bedømmes i en 6-trins skala: Slet ikke, i ringe grad, i nogenlunde tilfredsstillende grad, i tilfredsstillende grad, i meget tilfredsstillende grad, fuldt ud.

Elevplanene tilpasses klassetrin så kun relevante fag fremtræder.

Elevplanen afsluttes med handleplanen.

Ved opstart af handleplan overføres gammel handleplan fra året før som indledning til fag-evalueringen/bedømmelsen.

57


Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

På Brahetrolleborg Skole & Børnehave evalueres på følgende måde:

- Individuelle samtaler med alle elever til refleksion over egen indsats og læring

- Elevplaner

- Tests

- 0.kl. Tegneiagttagelsestest

- 0.kl. Motoriktest

- Læsetests 1.-6. kl.

- Matematiktests obligatorisk samt ved behov

- Stavetests

- skole-hjem- samtaler to gange årligt på alle klassetrin

58


Allested-Vejle Afdeling

Skolevej 4

Allested-Vejle

5672 Broby

Klassetrin: 0.-6. klasse

Antal elever: 155

Brobyskolerne

Pontoppidan Afdeling Skovvej 2, 5672 Broby

72 53 03 40

sthor@faaborgmidtfyn.dk

www.brobyskolerne.dk

Skoleleder: Søren Thorsager

Skolebestyrelsesformand: Johnny Hassel

Børnehaven Broholm

Broholmvej 42

Allested-Vejle

5672 Broby

Antal børn: 66

59

Pontoppidan Afdeling

Skovvej 2, Brobyværk

5672 Broby

72 53 03 40

Klassetrin: 0.-9. klasse

Antal elever: 394


Kort beskrivelse af skolen

Brobyskolerne blev til den 1. august 2011 i forbindelse med den nye skolestruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skolerne modtog eleverne fra de to nedlagte skoler,

Nordskolerne (Allested-Vejle Skole og Nr. Broby Skole) samt Sydskolerne (Vester Hæsinge Skole og Pontoppidanskolen).

Brobyskolerne består nu af to afdelinger,

Pontoppidan afdelingen, som ligger i Brobyværk samt

Allested-Vejle afdelingen, som ligger i Allested-Vejle.

Pontoppidan afdelingen har elever fra 0. – 9. klasse i 2 spor samt specialklasser.

Allested-Vejle afdelingen har elever fra 0. – 6. klasse, som bliver overflyttet til Pontoppidan afdelingen, når de skal starte i 7. klasse.

På begge afdelinger er der en SFO.

1.marts indgik Broholm Børnehave i en landsbyordning med Allested-Vejle afdelingen.

Skolens målsætning og værdigrundlag

Brobyskolerne er værdibaserede skoler, hvor der hele tiden arbejdes med værdier i et refleksivt og praktisk orienteret miljø. Med udgangspunkt i skolernes ”værdikogebog”

vælger skolebestyrelsen hvert halve år et begreb eller en værdi, der skal bearbejdes på skolen. Erfaringerne og beskrivelserne fra dette arbejde bliver en del af

skolernes værditræ på Brobyskolernes hjemmeside. På denne måde kan man hele tiden orientere sig om, hvordan arbejdet med værdier kommer til udtryk på skolen.

Skolens vision og mission er formuleret således:

Brobyskolerne

‐ Det handler om relationer

Brobyskolernes vision:

Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet.

60


Brobyskolernes mission:

På Brobyskolerne arbejder vi værdibaseret i teori og praksis. Brobyskolerne skaber udvikling og læring, når vi arbejder med værdier i hverdagen.

Gennem refleksion i forhold den enkelte og det fælles, skabes en forståelse for kompleksiteten i forskelligheden.

Gennem den fælles refleksion får vi motivationen, til at finde det potentiale børn og voksne har med sig.

Alle på Brobyskolerne bidrager til det stærke og inkluderende fællesskab.

På Brobyskolerne anerkender vi hinanden der, hvor vi er.

Vi anerkender, at det handler om relationer, når der skabes læring og udvikling.

Skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner

Når man skal starte en ny skole op, med medarbejdere, elever og forældre fra flere forskellige afdelinger, er det en særlig udfordring at anerkende den kultur, erfaring

eller praksis, der bæres med ind på den nye skole. Vi har derfor på skolen valgt at åbne op for flere forskellige afprøvninger af, hvordan et godt og moderne skole- hjem

samarbejde kan udfolde sig på både det formelle og det værdibårne plan. I efteråret 2012 vil skolebestyrelsen på baggrund af afprøvningerne på skolerne, beskrive de

overordnede principper for skole- hjem samarbejdet.

Men en ting er sikkert, og har været foldet ud i hele det første skoleår på den nye skole, et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skolen og hjemmet er afgørende for, at

skolegangen kan lykkes for den enkelte elev. Derfor har vi i det første skoleår haft to årlige møder med forældrene til det enkelte barn, og afholdt to årlige møder i alle

klasser med ledelsesdeltagelse i et af møderne. Vi har på de forskellige kommunikations platforme tilstræbt et så højt kommunikationsniveau som muligt.

I det første skoleår er det introduceret et elevplan system, for indskoling og mellemtrin på skolerne. Dette system tager udgangspunkt i henholdsvis en status- og en

udviklingsdel.

Elevplanen udarbejdes i et samarbejde mellem lærer og elev, og bruges i samarbejdet med hjemmet til drøftelse af, hvordan man kan støtte og styrke elevens udvikling i

skolen.

I efteråret 2012 udarbejdes en model for, hvordan man i udskolingen kan bruge elevplanen i et samspil mellem undervisning, karakterer og standpunktsopgørelsen

omkring elevens udviklingsplaner.

61


Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Der er en løbende individuel dialog mellem lærer og elever på skolen. Dialogen tager udgangspunkt i elevens udvikling, trivsel og de udfordringer eleven selv kan definere.

Vi er på skolen beviste om, at den gode relation mellem lærer og elev er helt afgørende for, at kunne skabe en inkluderende undervisning for den enkelte elev. En

elev, der ikke er i trivsel på det faglige eller sociale plan, kan have store vanskeligheder ved at indgå i undervisningen og klassens liv.

Skolernes ressourcecentre har udarbejdet et årshjul, der beskriver i hvilke terminer der gennemføres test af eleverne. Årshjulet kan findes på skolernes hjemmeside.

Med udgangspunkt i årshjulet og tests gennemføres der årligt klassekonferencer for alle klasser på skolen. I klassekonferencen inddrages nye test, observationer og

tidligere erfaringer om klassen og den enkelte elev. I klassekonferencen deltager lærerteams, AKT medarbejdere, medarbejdere fra ressourcecenteret og relevante

ledelsespersoner. På klassekonferencen bliver alle elever drøftet, og der træffes beslutninger om mål, udvikling eller handlinger, der kan understøtte elevens faglige og

sociale udvikling. Hvis det skønnes nødvendigt, kan der aftales yderligere konferencer om enkelte elever eller klasser. Alt fra konferencerne dokumenteres og aktiveres i

elevens sag på skolen.

I 8.og 9.klasse indgår karaktergivningen i klassekonferencen, som et særligt fokuspunkt.

62


Afdeling Bøgehøj

Overvejen 54, 5792 Årslev

Telefon: 72 53 37 40

Klassetrin: 0.-9. kl.

Antal elever: 511

Broskolen

Overvejen 54, 5792 Årslev

Telefon:

Broskolen, afdeling Bøgehøj: 72 53 37 40

Broskolen, afdeling Rolfsted: 72 53 37 70

broskolen@faaborgmidtfyn.dk

www.bro-skolen.dk

Skoleleder: Flemming Mortensen

Skolebestyrelsesformand: Solveig Bonde

Kort beskrivelse af skolen

Skolen består af to undervisningssteder; afdeling Bøgehøj og afdeling Rolfsted, der hver er opdelt i afdelinger, 0.-3. årgang, 4.-6. årgang og 7.-9. årgang samt en fritidsordning

hvert sted.

Bøgehøjskolen og Rolfsted Skole blev sammenlagt den 1. august 2004 til én skole men fortsat med undervisning begge steder. Nyt navn blev Broskolen med afdeling

Bøgehøj og afdeling Rolfsted. Eleverne fra afdeling Rolfsted kommer til afdeling Bøgehøj efter 6. klasse.

Ved skolestrukturændringerne pr. 1. august 2011 er Heldagsklasserne flyttet fra afd. Rolfsted til Nordagerskolen således, at der blev plads til at rumme eleverne fra

Søllinge Skole, der blev nedlagt.

Begge undervisningssteder er bygget i 1960’erne og ud- og ombygget flere gange siden da. Senest i 2010-2012, hvor der er der nybygget og renoveret på afdeling

Bøgehøj, så skolen nu er tidssvarende og funktionel med plads til tre spor pr. årgang, mens der er foretaget mindre ændringer og renoveringer på afdeling Rolfsted.

Skolens målsætning og værdigrundlag

Broskolens målsætninger er at være skolen, hvor der skabes en hverdag for det enkelte barn med tryghed, glæde ved at gå i skole, tillid til sig selv og andre, tolerance,

selvbevidsthed og omsorg for hinanden. Men det skal ligeledes være en skole, hvor den faglige indlæring prioriteres højt på alle niveauer, og hvor forældresamarbejdet

vægtes højt.

63

Afdeling Rolfsted

Skolevej 16, 5863 Ferritslev

Telefon: 72 53 37 70

Klassetrin: 0.-6. kl.

Antal elever: 154


Vi vil gerne kendes på, at:

Broskolen er et godt sted

At lære at lære

At lære at være

At lære at handle

At lære at leve sammen

Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner

Det er afgørende for barnets trivsel, læring og udvikling, at der er et tillidsfuldt, respektfuldt og gensidigt samarbejde mellem skole og hjem. Foruden opmærksomhed på

eget barns parathed til at deltage i skoledagen (søvn, madpakker, lektier osv) forventer vi også, at forældrene engagerer sig i skolens liv i øvrigt og bl.a. gennem klasseforældreråd

medvirke ved planlægning og gennemførelse af møder, arrangementer og lignende og herved støtte og udvikle sammenhold og samvær mellem eleverne,

forældrene og lærerne.

Vores almindelige niveau er to forældremøder og to forældresamtaler i et skoleår. Hertil kommer individuelt aftalte møder om konkrete elever og forældremøder om

særlige emner, f.eks. narko- og rusmidler. I indskolingsafdelingen er der fællesskab om skole-hjem- samarbejdet mellem skolefritidsordningen og undervisningsdelen.

Aktuelt har vi fokus på kvaliteten og vurderer ud fra følgende beskrivelse:

Forældresamarbejdet skal ses i relation til kravene i folkeskoleloven og eventuelle kommunale mål og retningslinjer. Skolens mål bygger på ovennævnte, og vi har formuleret

vores mål, handleplan og succeskriterier således:

Mål:

At sikre, at kvaliteten i og rammerne omkring forældresamarbejdet er bedst muligt.

At samarbejdet opleves forpligtende og gensidigt.

Handleplan:

At få afklaret, sammen med forældrene, hvad der er opgaven.

At få afklaret forventninger og rollefordeling i dette samarbejde.

At sikre, at indholdet og rammerne i dette samarbejde bliver drøftet med forældrene.

At sikre, at der bliver udarbejdet en plan for, hvordan klassen /den enkelte elevs forældresamarbejde skal udmøntes.

At der orienteres om klassens faglige og sociale mål og udmøntningen heraf.

At der orienteres om de undervisningsformer og pædagogiske metoder, som bliver anvendt.

At klassens årsplan formidles til forældrene.

At de nødvendige informationer/orienteringer bliver givet.

Succeskriterier:

At samarbejdet opleves værdifuldt.

At samarbejdet understøtter klassens/den enkelte elevs udvikling i skolen.

At samarbejdet understøtter målet med det.

64


Evaluering:

Samarbejdet evalueres både ved forældresamtalerne og gennem dialogerne på forældremøderne med henblik på, at lærerne dels kan ”justere” kursen undervejs, dels i

det kollegiale samarbejde arbejde for ændringer i skolens praksis.

Elevplaner

Elevplanen ser vi som et element i skolens samlede evaluerings- og kvalitetssystem. Den indgår i et kompleks af tiltag såsom kvalitetsrapporten, værdiregelsæt, årsplan,

undervisningsplan, dokumentation, evalueringsplan og uddannelsesplan. Alle skal de medvirke til at synliggøre skolens og lærernes didaktiske overvejelser, planer

for arbejdet og undervisningen, evaluering og opfølgning på indsatser og undervisning.

Elevplanen bruges i samarbejdet med forældre og elever for at give mulighed for medindsigt og medansvar for skolegangen.

Mål for vores løbende arbejde med elevplaner:

At elevplanen indtager en konkret plads mellem fælles mål/ trinmål, årsplaner, undervisningsplaner, udviklingsplaner og evaluering.

At elevplanen skal være et vigtigt evalueringsredskab i den løbende evaluering for elever, lærere og forældre.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Som nævnt ovenfor under ”elevplan” er et centralt element her den løbende evaluering og elevernes inddragelse. I vores arbejde hermed har vi valgt at arbejde med

portfoliopædagogikken og -metoden. Det er en måde at strukturere medinddragelse og evaluering på, der giver os et fælles sprog, og samtidig er det fleksibelt, så det

enkelte lærerteam kan tilpasse ”værktøjet” til elevernes alder med mere. I skoleårene 2010-2013 indarbejdes LP-modellen, hvorefter hele området evalueres igen.

Herudover bruger vi:

Diagnosticerende prøver i dansk og matematik. Disse kan systematisk registrere den faglige udvikling og sammenlignes år for år.

Evalueringsværktøjer fra lærebøgerne.

Faglig overlevering mellem daginstitutioner og skole i forbindelse med børnenes skolestart.

Faglig overlevering mellem afdelinger/undervisningssteder og faggrupper via fagteam, og denne overlevering vil vi formalisere og udvikle.

Der tages trivselstest på udvalgte klassetrin. Disse viser personlige og sociale forhold på et givet tidspunkt. Med udgangspunkt i blandt andet disse test kan vi i

samarbejdet med SFO blive bedre til at vurdere børnenes trivsel.

65


Bøgebjergskolen

Svendborgvej 357, 5600 Faaborg

72 53 03 64

jch@faaborgmidtfyn.dk

www.bogebjergskolen.dk

Skoleleder: Jørn Christensen

Skolebestyrelsens formand: Ruth Low

Klassetrin: 0.-6. klasse

Antal elever: 81

Kort beskrivelse af skolen

Skolen er bygget i 1960 og udvidet i 1976, 1981 og 2000. Skolen har udendørsfaciliteter med idrætsanlæg, grønne områder og skolegårde.

Skolen og daginstitutionen er en såkaldt landsbyordning, der har fælles ledelse og bestyrelse.

Der planlægges fælles aktiviteter, og i det kommende skoleår desuden en fælles lejrskole for alle i starten af skoleåret.

Skolens målsætning og værdigrundlag

Bøgebjergskolens opgave er i et forpligtende samarbejde mellem elever, forældre og lærere at skabe rammer, der tilgodeser de grundlæggende værdier:

tryghed, helhed og faglighed

idet vi tilstræber, at eleverne opnår en almen dannelse, der omfatter viden og social adfærd.

Viden: Med viden mener vi tilegnelse af kundskaber, opnåelse af færdigheder, indøvelse af arbejdsmetoder og udtryksformer. Vi tilstræber at opnå denne viden ved at

styrke elevernes evne til fordybelse, koncentration, åbenhed og kreativitet. Vi vil give dem gode oplevelser og udvikle deres kommunikationsevner.

Social adfærd: Vi arbejder frem mod en adfærd, der fremmer medleven, medbestemmelse og medansvar i forhold til helheden og i forhold til den enkelte. Denne adfærd

søger vi at nå til ved at opøve elevernes ansvarlighed, ærlighed, samarbejdsevne og respekt for værdier i enhver forstand. Gennem undervisningen skal eleven

bevare og udvikle lysten til at lære, sin fantasi og sin evne til selvstændig stillingtagen, og skolens arbejde skal bygge på livsglæde, humør, åbenhed og tolerance.

Der arbejdes i den kommende periode med en ajourføring af skolens værdier. Dette arbejde vil sker under inddragelse af forældre og medarbejdere.

66


Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner

Skolen tilstræber et højt informationsniveau og et tæt samarbejde, som søges nået ved at:

udsende en månedskalender, aktivitetskalender og eventuelt folder

informere via hjemmesiden på www.bogebjergskolen.dk

afholde minimum 2 forældremøder årligt i hver klasse

ved skole hjem-samtalerne i indskolingen deltager pædagoger fra SFO

repræsentanter for bestyrelsen deltager i første forældremøde hvert år

skolebestyrelsen afholder et årsmøde for alle forældre

skolebestyrelsen afholder mindst 1 årligt møde med kontaktforældrene og andre interesserede

forældrene altid er velkomne efter aftale med lærerne

arrangere foredrag sammen med daginstitutionen for forældrekredsen

arrangere skolefester m.m.

alle klasser vælger kontaktforældre, som kan deltage i planlægningen af forældremøder og tage sig af praktiske opgaver

kontaktforældrene på egen hånd kan planlægge arrangementer for børn og familie

kontaktforældrene kan formidle kontakt til bestyrelse og ledelse.

Principper for lærer- elev- forældre-samtaler i forbindelse med standpunktsmeddelelser og elevplaner

Der afholdes minimum en lærer-elevsamtale og to lærer- elev-forældresamtale om året i forbindelse med udleveringen af elevplaner.

Forældrene kan naturligvis altid bede om en samtale, hvis de finder det ønskeligt, ligesom nogle elever vil få tre eller flere samtaler alt efter skolens ønske.

De enkelte team beslutter sammen med forældrene:

om samtaler og elevplaner skal gives samlet til alle elever

eller løbende for grupper af elever.

Elev-lærersamtalerne afvikles, så det giver mindst mulig ulempe for undervisningen.

Fra 0.-6. klasse er den skriftlige standpunktsmeddelelse en del af elevplanen, som udleveres en gang årligt og revideres en gang årligt.

Al skriftlig underretning sendes normalt til hjemmet senest tre dage før samtalen.

For skoleåret 2012-13 er proceduren som følger:

Trepartssamtaler i november i forbindelse med udleveringen af elevplanerne.

Trepartssamtaler i marts, hvor bl.a. elevplanerne revideres.

67


Elevplaner

Skolen har i mange år givet skriftlige udtalelser på alle klassetrin, så overgangen til elevplaner var ikke en større omvæltning. Vi lavede en udvidelse af vores udtalelser,

således at de indeholder både ”kan” og ”skal”-delene i lovgivningen om elevplaner. Teamene laver deres egen udformning (design), men indholdet skal være det samme.

Elevplansforlægget kan ses på skolens hjemmeside.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

På Bøgebjergskolen evalueres på bl.a. følgende måde:

Årsplaner

Lærer/elev-samtaler

Logbøger på de fleste klassetrin

Skriftlige standpunktsmeddelelser i 0.-6 klasse.

Trepartssamtaler (elev/lærer/forældre) to gange årligt (flere gange efter behov)

Test:

Udover de obligatoriske test, eksperimenteres med lokale test på forskellige klassetrin.

matematiktest

stavetest

Team:

Skolens 2 team evaluerer to-tre gange månedligt

Ledelse og teamledere mødes en gang månedligt

Ledelsen:

Ledelsen holder møder med teamlederne

Ledelsen deltager i teammøder

Ledelsen afholder medarbejderudviklingssamtaler en gang årligt

Pædagogisk weekend med aktuelt tema en gang årligt

Elevinddragelse:

Elevernes medindflydelse på undervisningen foregår i detailplanlægningen i den enkelte klasse

Emneuger to-tre gange årligt planlægges sammen med eleverne

Der er oprettet et trivselsråd, der består af elever fra 3.kl og opefter. Trivselsrådet skal foruden elevrådets opgaver fokusere på elevermes trivsel i klasserne. Trivselsrådet

vejledes af 2 voksne ”konsulenter”, og der vil være mindst et månedligt møde.

68


Carl Nielsen Skolen

Lumbyvej 64, 5792 Årslev

72 53 37 80

cns@faaborgmidtfyn.dk

www.carlnielsenskolen.skoleintra.dk

Skoleleder: John Jakobsen

Skolebestyrelsens formand: Jakob Tougaard

Klassetrin: 0.-9. klasse

Antal elever: 273

Kort beskrivelse af skolen

Carl Nielsen Skolen er områdets folkeskole og tager imod børn fra by- og landdistriktet omkring Nr. Lyndelse og Nr. Søby sogne. Den oprindelige skolebygning blev her

indviet i august 1960 tæt ved kirke og kro i midten af byen. Disse bygninger er i dag den centrale del af skolen og rummer blandt andet Carl Nielsen-salen og skolebiblioteket.

Siden er skolen tilbygget med en administrationsbygning og en fløj, der i dag huser de ældste klasser.

Skolens SFO, ”Toppen”, har til huse i en nybygget institution med lyse, dejlige rum og fremragende udendørsfaciliteter.

Vi har særdeles fine udendørsområder med boldbaner og grønne legearealer til alle samt træer og marker op til skolen.

Skolen er nabo til sportshallen, hvor skolens idrætsundervisning er tilknyttet.

Skolen har stor betydning for lokalsamfundet, og mange foreninger bruger skolen i fritiden.

Skolen bærer Carl Nielsens navn, komponist og et verdenskendt bysbarn med tilknytning til sognene i Nr. Søby og Nr. Lyndelse.

I dag har vi ca. 275 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. De fleste årgange har to spor med klassestørrelser hovedsageligt mellem 15 og 20 elever. Vi har et

godt samarbejde med områdets børnehaver i forbindelse med overgang til skole og SFO, ligesom der er igangsat et samarbejde med Midtfyns Gymnasium i forbindelse

med sprog- og scienceprojekter.

Skolen har 4 værdi-ord:

TRIVSEL

VIDEN

FÆLLESSKAB

ÆRLIGHED

og vi lægger vægt på:

Skolens målsætning og værdigrundlag

69


At elever og personale har lyst til og glæde ved at mødes i skolen

At hvert enkelt barn opnår så gode faglige kvalifikationer som muligt

At anvende læringsformer, der giver eleverne mulighed for at opleve helhed, tilegne sig funktionel viden og kompetencer samt udvikle kreative evner

At hvert enkelt barn opnår selvværd og styrke

At skolens hverdag er præget af ærlighed, respekt og ansvarlighed

At skole-hjem-samarbejdet bygger på tillid, loyalitet og fælles ansvar

At være en eftertragtet og attraktiv arbejdsplads

At styrke fællesskabet.

Skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner

Grundlaget for et godt skole-hjem-samarbejde er, at vi mødes med åbenhed, ærlighed og tillid.

Carl Nielsen Skolen lægger stor vægt på en god og konstruktiv kontakt mellem barn, lærere og forældre, da vi mener, det har en afgørende betydning for barnets trivsel

og skolegang.

På Carl Nielsen Skolen bruger vi:

Forældresamtaler:

I alle klasser afholdes skole-hjem-samtaler efter behov, som udgangspunkt to gange årligt, i hovedreglen i efteråret (oktober/november) og i foråret (marts./april).

Hjemmebesøg:

På 1. årgang erstattes den første samtale ofte af hjemmebesøg, hvor klassens to centrale lærere besøger barn og forældre i egne omgivelser.

Forældremøder:

I alle klasser afholdes forældremøder efter behov, som hovedregel to forældremøder årligt, ét i efteråret (august/september) og ét i foråret (april/maj). Forældremøderne

planlægges af lærerteamet i samarbejde med klasseforældrerådet. Vægtningen er i de fleste tilfælde således, at efterårsmødet har overvejende fokus på fagligt

indhold og undervisningens organisering, mens forårsmødet ofte fokuserer på klassens trivsel, sociale relationer, timeløse fag og SSP-arbejde.

Ved hvert forældremøde deltager en repræsentant fra skolebestyrelsen.

For kommende børnehaveklasse afholdes forældremøde i maj/juni før skolestart i august.

Klasseforældreråd:

Hver klasse på skolen repræsenteres af et forældreråd bestående af mindst tre forældre. Rådet vælges på det først kommende forældremøde i det nye skoleår.

Åbent hus:

”Åbent hus”-dage på rullende ugedage ca. 1 gang om måneden. Forældre er velkomne til, med respekt for undervisning og frikvarterer, at få et indblik i skolens

hverdag.

Skolefester og arrangementer:

Skolefest for hver aldersklasse 1 gang om året.

Diverse arrangementer og klasserådsarrangementer.

70


Information:

Information via skolens hjemmeside og forældreintra.

”Værd at vide” – pjecer og små foldere med information om hver sit konkrete område fra skolen.

Nyhedsbreve til den enkelte klasse hjemsendes af klasselæreren efter behov.

Elevplaner

Vi afsatte i skoleåret 2006-07 udviklingstid til alle lærerteam til fremme af arbejdet med elevplaner. Skolen har nu implementeret elevplaner som en naturlig del af den

løbende evaluering og den heraf følgende pædagogiske planlægning.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Evalueringsredskaber og evalueringsplan:

Vi tager diagnosticerende test i dansk og matematik løbende i de forskellige årgange samt PSV, trivselstest.

På baggrund af dette afholdes årlige klassekonferencer for hvert enkelt klassetrin med deltagelse af klasselærer/dansklærer, læsevejleder og skolens ledelse.

Vi afsatte i skoleåret 2007-08 tid til et udviklingsarbejde omkring skolens læseindsats, herunder også afprøvning af Chips-test og LUS, LæseUdviklingSkema. Vi

bruger nu LUS som et værktøj i danskundervisningen/læsetræningen på 1.-6. klassetrin.

Dette udviklingsarbejde skal danne grundlag for en systematisering og strukturering af den løbende evaluering og indgå som en del af skolens samlede evalueringsplan.

Elevinddragelse: Præsentations portefolio, målcirkler, elevsamtaler.

Elev-lærer: Udviklingssamtaler og refleksion over egen indsats og læring samt målsætning.

Lærer-lærer: Faseopdelte team, årsplan, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse, faglig og pædagogisk sparring.

Lærer-ledelse: TeamUdviklingsSamtaler, MedarbejderUdviklingsSamtaler, faglig og pædagogisk sparring.

71


Espe Skole

Skovvej 8, 5750 Ringe

72 53 03 66

espeskole@faaborgmidtfyn.dk

www.espeskole.dk

Skoleleder: Søren Larsen

Skolebestyrelsesformand: Hanne Jessen

Klassetrin: 0. – 6. klasse

Antal elever: 177

Kort beskrivelse af skolen

Skolen ligger midt i Espe by med meget gode udearealer. Her er bl.a. legeplads, boldbaner og atletikanlæg.

Skolen blev gennemrenoveret for otte år siden og fremstår lys og venlig med velfungerende lokaler både i undervisningsdelen og SFO.

Undervisningsmidlerne udskiftes løbende, så de er tidssvarende – også på it-området.

Skolen har stor betydning for lokalsamfundet, og en del foreninger har deres gang på skolen.

Det er værdifuldt:

at udvise åbenhed og gensidig respekt

at vægte fællesskabet og den enkeltes

indfølingsevne

at styrke selvstændighed og ansvarlighed

at fortsætte udviklingen af den alsidige personlighed.

Skolens målsætning og værdigrundlag

Derfor er det vores mål:

at give eleverne kundskaber og færdigheder – faglige såvel som sociale

at udvikle og styrke elevernes nysgerrighed og virketrang

at bevidstgøre eleverne om det omgivende samfund og udvikle selvstændighed og kritisk sans

at eleverne ser muligheder og udvikler en kreativ tankegang

at styrke samarbejdet mellem alle på skolen.

72


Forældremøder

Skole og hjem-samarbejde, herunder elevplaner

Der afholdes mindst et klasseforældremøde hvert år. Mødet afholdes normalt inden efterårsferien.

Af hensyn til koordineringen med andre forældremøder fastsættes datoen af skolen.

Det er vigtigt, at mødet bliver planlagt på en sådan måde, at det kan afvikles i en afslappet atmosfære samt, at der bliver mulighed for mere uformelt samvær.

Mødet kan bl.a. indeholde:

- Klassens faglige og sociale liv.

- Præsentation af nye fag og nye lærere.

- Valg/udpegning af nyt klasseforældreråd.

- Orientering fra skolebestyrelsen.

Desuden kan man på mødet tage emner af interesse op til diskussion, eventuelt med oplæg fra indbudt gæst/foredragsholder/video/artikler m.v. Denne del af mødet kan

planlægges i samarbejde med klasseforældrerådet.

Klasseforældreråd

Der oprettes klasseforældreråd i alle klasser.

Formålet med klasseforældrerådet er gennem aktiv medvirken ved planlægning og afvikling af møder, arrangementer og lignende at støtte og udvikle sammenholdet og

samværet mellem klassen, lærere og forældre.

I 0. klasse afholdes der i august/september et forældremøde, hvor der blandt andet orienteres om:

- arbejdet i 0. klasse

- Espe Skole

- Skolebestyrelsen

Endvidere oprettes der et klasseforældreråd.

I maj/juni afholdes, der et arrangement for børnehaveklassens elever og forældre.

Før sommerferien afholdes der et arrangement for den kommende børnehaveklasses elever og forældre. Arrangementets formål er, at børnene får lejlighed til at møde

lederen af børnehave klassen, deres klassekammerater samt at se deres klasselokale.

Skole-hjem-samtaler

Formålet med skole-hjem-samtalerne er en generel drøftelse af det enkelte barns skolesituation såvel fagligt som socialt. Der tages udgangspunkt i elevplanen.

Der afholdes mindst to skole-hjem-samtaler i løbet af et skoleår. En i oktober/november og en i marts/april.

Hjemmene afgør om eleverne deltager i samtalen, men fra skolens side opfordres der til det.

Elevplaner

Konceptet omkring elevplanerne er blevet til i et samarbejde mellem elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelsen.

0. – 3. kl. anvender billeder og udsagn. Billederne farvelægges af eleverne efter anvisning af teamet omkring eleven, så der fremstår en beskrivelse af eleven.

73


3. – 6. kl. anvender ”målskiven” som redskab. Målskiven angiver, hvor langt eleven er i forhold til udsagn, der laves af teamet omkring eleven.

Elevplanerne gennemgås med eleverne inden skole-hjemsamtalerne i foråret.

Planen kommer med eleven hjem før samtalen og tages op i forbindelse med samtalen. Her tilføjes eventuelle aftaler.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

På alle klassetrin anvendes porte foliomapper. I forbindelse med dette evalueres den enkelte elevs udbytte løbende.

I fagene dansk og matematik anvendes diverse faglige prøver og test.

Skolen deltager naturligvis også i de nationale test med de klassetrin, hvor testene findes.

Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse gennem forslag til indhold og den løbende evaluering af undervisningen.

Elevrådet tages med på råd i forbindelse med planlægningen og evalueringen af anderledes planlagte dage.

Der er ikke udarbejdet retningslinjer for elevernes inddragelse i planlægningen af undervisningens tilrettelæggelse.

Eleverne i 5. og 6. klasse deltager i en p-fagsordning , hvor de selv kan vælge blandt praktisk-musiske emner. Desuden er der på 3. til 6. klassetrin mulighed for tilvalg af

kor.

74


Faaborg Sundskole

Sundvænget 9, 5600 Faaborg

72 53 03 50

faaborgsundskole@faaborgmidtfyn.dk

www.faaborg-sundskole.dk

Skoleleder: Karin Basse

Skolebestyrelsens formand: Tatjana Rasmussen

Klassetrin: 0. – 9. klasse + specialklasserække

Antal elever: 363

Kort beskrivelse af skolen

Faaborg Sundskole er en gammel – men udviklingsorienteret - skole beliggende midt i Faaborg by ud mod Sundet, som inddrages aktivt i undervisningen.

Eleverne kommer dels fra midtbyen, dels fra oplandet og øerne. Den ældste del af skolen er fra 1917, derudover er der bygget til i 60`erne og senest en aula fra midten

af 90`erne. Fra 7. årgang kommer desuden elever fra 2 af områdets andre skoler.

Der er udpræget samarbejde med områdets børnehaver i forbindelse med overgang til skole og SFO, og indskolingen ses som en helhed bestående af undervisnings-

og SFO-del, hvortil der er en indskolingsleder for den samlede enhed.

Desuden er der et tæt samarbejde med Faaborg Gymnasium i forbindelse med sprog-, idræts- og science projekter i udskolingen. Yderligere samarbejde med Svendborg

Erhvervsskole med både elev- og lærerudveksling.

Skolen deltager desuden i et Satspuljeprojekt i samarbejde med Produktionsskole, Erhvervsskole og UU, hvortil der er tilknyttet en transit-mentor, som følger de unge

videre i uddannelsesforløb.

Der er etableret et Lego-lab for elever fra 4. klasse og opefter med fokus på at styrke naturfagene på eksperimenterende vis. Desuden er Music Mind Games en fast

bestanddel af musikundervisningen, hvor musikteori og praktisk udfoldelse går hånd i hånd.

75


Værdigrundlag for Faaborg Sundskole:

Gensidig respekt

Lyst til at lære og lege

Tryghed og nærvær

Engagement og fællesskab

Skolens og værdigrundlag og målsætning

Målsætning

Faaborg Sundskole mødes vi med respekt for hinanden

Faaborg Sundskole styrker vi løbende faglige, personlige og sociale kompetencer i et udfordrende læringsmiljø.

Faaborg Sundskole mødes vi en åben og anerkendende dialog.

Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner

Kontakten mellem barn, lærere og forældre har stor betydning for barnets trivsel og skolegang. Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde mellem skole og hjem og for et

højt informationsniveau for alle elever og forældre, hvad angår det, som foregår i og omkring skolen.

I henhold til folkeskolelovens § 13 skal elever og forældre regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Elever og forældre indkaldes to gange årligt til en elev/forældre/lærersamtale. Samtalerne afvikles afhængigt af klassetrin, dog udleveres forud for den ene samtale

standardiseret elevplan.

76


Forud for samtalerne afholder klassens lærere et møde, hvor elevens og klassens samlede situation drøftes. Det er vigtigt, at det er elevens "hele situation" – fagligt og

socialt – som drøftes under samtalen. Normalt deltager klasselærer + 1 faglærer i samtalen, men er der fra forældres side ønske om at tale med flere faglærere, vil der

blive taget hensyn hertil.

Efter behov gennemgår elever/hold en gruppetest – PSV -, som bygger på

elevernes selvvurdering

elevernes forventning

lærernes forventninger

Testen giver ikke endegyldige svar, men stiller undringsspørgsmål som udgangspunkt for dialog mellem elev, lærer og forældre. Klasselærer og lærer fra ”Væksthus”

medvirker ved afviklingen af testen.

To gange årligt indkalder klasselæreren til forældremøde. På første forældremøde i 0. klasse formuleres sociale spilleregler, som revurderes løbende i hele skoleforløbet.

Forældremødernes indhold er naturligvis afhængige af klassetrin. Det er yderligere et fast punkt på klassernes første møde i skoleåret, at en repræsentant fra skolebestyrelsen

kort orienterer om skolebestyrelsens arbejde samt vælger kontaktforældre.

På samme møde skal forældrene have en orientering om de enkelte fags mål og indhold.

På forældremøder i 5., 6. eller 7. klasse er temaer som "alkohol og stoffer" obligatoriske. Ofte medvirker her SSP-konsulent.

I forbindelse med indskrivningen til børnehaveklassen indbydes alle forældre til børn i den relevante alder til et orienteringsmøde om Faaborg Sundskole.

I børnehaveklassen samt på flg. årgange afholdes forældremøde ved skoleårets start.

Elevplaner

Der udarbejdes og udleveres elevplan min. en gang årligt. Pt. er skolen i gang med yderligere udvikling af elevplaner som et dynamisk værktøj.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Faaborg Sundskole evalueres på følgende måde:

Lærer - Elev:

Lærer/elev-samtaler til refleksion over egen indsats og læring.

Den anerkendende tankegang " Vækstmodel" integreres i den daglige undervisning.

Portfoliomappe for hver enkelt elev

Elevplan samt karakterer i 8. - 9. klasse i forbindelse med elevsamtaler.

Lærer - lærer:

I forhold til elever:

Tests

Årsplan

"Klassens bog"

77


Lærer - lærer:

I forhold til egen praksis:

På fagteam,

I årgangsteam,

På gruppeteammøder foretages refleksion over egen praksis med udgangspunkt i "Vækstmodellen".

Ledelse - lærer:

GRUS

MUS

"Walk Through”, øjebliksbilleder fra den daglige undervisning.

Procedurer:

Teamsamarbejde

Årsplaner

Formøder forud for forældresamtaler

Elev- og forældresamtaler 2 gange årligt ud fra den anerkendende tankegang "Vækstmodellen", samt på baggrund af tests

Tests:

Bh. kl. Tegneiagttagelsestest

Bh. kl. Sprogvurdering 2-sprogede

Bh. kl. Motorisk test

Nationale tests samt læsetests i indskolingen samt ved udvalgte elever og ellers efter behov.

Matematiktests altid ved lærerskift og ellers efter behov.

Stavetest for udvalgte elever på 3. - 9. klassetrin

PSV på 3. og 8. klassetrin

Elevinddragelse

Årsplanen foreligger først i redigeret udgave 10. september for reelt at inddrage eleverne i arbejdet ud fra fælles mål. Desuden er eleverne aktive i målformulering i forhold

til delemner.

Desuden inddrages de i det organisatoriske arbejde. Overordnet er der etableret 2 elevråd på skolen, ”Det lille elevråd” med repræsentanter fra 4. - 6. klasse og ”Det

store elevråd” med repræsentanter fra 7. - 9. klasse. Elevrådet deltager aktivt i udvalgsarbejde, bestyrelsesarbejde samt inddrages i relevante fora. Er yderligere involveret

i udarbejdelse af elevernes undervisningsmiljøplaner.

78


Horne Skole

Skolevej 2, 5600 Faaborg

72 53 03 54

horneskole@faaborgmidtfyn.dk

www.horneskole.dk

Skoleleder: Annette Berg

Skolebestyrelsens formand: Jørgen Bächler

Klassetrin: 0. – 9. klasse

Antal elever: 180

Kort beskrivelse af skolen

Horne Skole er en landsbyskole beliggende på det naturskønne Horneland. Skolen har en stærk forankring i et aktivt lokalsamfund og en stor forældreopbakning.

Horne Skole har gennem de senere år udviklet sig til at være en afdelingsopdelt skole (indskoling, mellemtrin, udskoling) med koordinatorer som tovholdere.

Koordinatorerne er ”fødte” medlemmer af pædagogisk udvalg, som sammen med skoleledelsen arbejder med den pædagogiske udvikling.

Skolen er udviklingsorienteret og har – ud over de i aftalen beskrevne indsatsområder - gennem de senere år arbejdet med anerkendende pædagogik, trivselspolitik,

kostpolitik, bevægelsespolitik og grønt flag.

Der arbejdes hvert år med nyt emne for at beholde det grønne flag.

Vores SFO ”Fridtjof”, der er beliggende på samme matrikel, har et tæt og konstruktivt samarbejde med indskolingen, hvor pædagoger deltager i den daglige undervisning.

Vi har et veludbygget samarbejde med børnehaven ”Kærnehuset”, der ligeledes er beliggende på matriklen. Brobygningsarbejdet mellem børnehave/SFO og skole er i

stadig udvikling og året før skolestart iværksættes flere tiltag.

Skolens målsætning og værdigrundlag

Med baggrund i Folkeskoleloven og Faaborg Kommunes målsætning ønsker elever, forældre og lærere ved Horne Skole i fællesskab at skabe en skole, hvor der er

trygge og stimulerende rammer og hvor alle synes, det er meningsfuldt at virke.

79


Horne Skoles overordnede mål er:

i samarbejde med forældrene at kvalificere børn og unge til hele livet

Horne Skole er stedet:

hvor man lærer at lære

hvor eleverne opnår kundskaber, færdigheder og holdninger til den verden de lever i

Horne Skole vil derfor arbejde for at:

1. hver enkelt elev modtager undervisning af høj faglig kvalitet

2. hver enkelt elev modtager en undervisning der gør dem til selvstændige, kreative og nysgerrige mennesker der har evnen til at samarbejde med andre mennesker

3. hver enkelt elev oplever en skolegang hvor tryghed, trivsel og tolerance er nøgleord

4. hver enkelt elev bevarer troen på egne evner og muligheder

5. hver enkelt elev oplever en skoletid med traditioner

6. eleverne kender deres lokalsamfund

7. hver enkelt elev

- har en bred faglig ballast når de forlader skolen

- har og bevarer lysten til at videreuddanne sig

- har det bedst mulige grundlag, ud fra egne forudsætninger, for at vælge sin fortsatte uddannelse

8. skole og hjem har et velfungerende samarbejde

9. virke som et kulturelt samlingssted for lokalsamfundet

Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner

Med baggrund i Horne Skoles målsætning pind 8: ”Horne Skole vil arbejde for at skole og hjem har et velfungerende samarbejde” bygger princippet for skolehjemsamarbejdet

på følgende:

Samarbejdet mellem skole og hjem er en væsentlig faktor i at skabe gode forudsætninger for elevens udvikling i såvel faglig som personlig og social henseende.

Samarbejdet styrkes ved en løbende dialog på henholdsvis elevniveau, klasseniveau og skoleniveau.

Samarbejdet styrkes yderligere gennem arrangementer af mere social karakter.

Elevniveau:

Skole-hjemsamtaler:

Der afholdes to skole-hjemsamtaler pr. elev pr. år.

Der planlægges herefter fleksibelt, dog således at der afholdes mindst en skole-hjemsamtale om året vedrørende den enkelte elev. Det forventes, at alle hjem møder op

til skole-hjemsamtalen. Derudover kan skole-hjemsamtaler afholdes enten på læreres (lærerteamets) eller forældrenes initiativ.

Samtalerne skal indeholde både sociale og faglige aspekter.

Der benyttes samtaleark til samtalerne og såvel elever, forældre som lærere gives forud for samtalerne mulighed for at ønske debat om særlige emner. Forældrene får

over forældreintra det udfyldte samtaleark.

80


Eleverne i 0.- 3.klasse deltager i mindst en skole-hjemsamtale om året, i 4.-9.klasse deltager eleverne i alle skole-hjemsamtaler.

For 9. klasses vedkommende afholdes altid 2 samtaler. Den første samtale afholdes i efteråret og klasselæreren giver her et bud på, hvilken indstilling, hun forventer, at

skolen afgiver i forb. med en evt. tilmelding til en gymnasial uddannelse ved tilmelding til ungdomsuddannelserne. Det skal herefter sikres, at der er en dialog mellem

klasselærer, elev og forældre omkring den endelige indstilling, således at alle parter er bekendt med den afgivne indstilling. Den anden samtale kan evt. planlægges, så

den ligger i god tid forud for tilmelding (15. marts).

Standpunktskarakter:

Der gives standpunktskarakterer to gange årligt i 8.klasse og tre gange årligt i 9.klasse.

Forældreintra:

Forældreintra benyttes til meddelelser i den daglige kontakt mellem skole og hjem.

Klasseniveau:

Forældremøder:

Der afholdes 2 forældremøder om året med den samlede forældregruppe.

Det er klasserådet, der i samarbejde med klasselæreren aftaler mødernes indhold.

Klassens årsplan forudsættes sendt til hjemmene forud for første forældremøde.

Skolebestyrelsen anbefaler at forældremøder afholdes så:

Holdningsdebatter opprioriteres i forhold til fagpræsentationer.

Holdningsdialog inddrages i forældremøderne i alle klasser hvert år.

Klasserådet er aktivt med i planlægningen af årets evt. indsatsområder.

Der tilstræbes mødekvalitet med relevante oplæg.

Der gives mulighed for at invitere klassens lærere.

Der vælges et klasseråd på første forældremøde.

En møderække mellem skole og de kommende forældre til børn i børnehaveklassen aftales mellem skoleleder og børnehaveklasseleder.

Klasserådet:

I hver klasse oprettes et klasseråd bestående af:

0. - 3. klasse: fire forældre - Ved det første forældremøde i 0. kl. vælges fire forældre. Ved slutningen af 1. kl. vælges to og derefter to i ulige år og to i lige. 1

klasselærer.

4. - 7. klasse: fire forældre - to valgt i ulige år og to i lige.1 klasselærer. To elever.

8. - 9. klasse: to forældre. 1 klasselærer. Tre elever. Klasserådet aftaler ved skoleårets start omfang og form for forældresamarbejdet ud fra skolebestyrelsens

principper.

Klasserådet kan af planlægningsmæssige årsager vælges og indkaldes til møde i slutningen af skoleåret, så de får reel mulighed for indflydelse på forældresamarbejdet i året,

de er valgt for. Klasserådet konstituerer sig med en formand og en referent. Formanden indkalder til møder i klasserådet.

Klasserådet deltager i drøftelser og overvejelser vedrørende klassens undervisning og trivsel.

Klasserådet inddrages i planlægningen af klassens aktivitetsplan.

81


Klasserådet orienteres om og drøfter samtaleskemaerne, der benyttes ved skole-hjemsamtalerne.

Der er til alle klasser tilknyttet en repræsentant fra skolebestyrelsen. Denne kan indkaldes efter behov til såvel klasserådsmøde som forældremøde.

Sociale arrangementer:

Klasserådet planlægger sammen med klasselæreren et årligt socialt arrangement, hvor alle elever og forældre indbydes. Klasserådet planlægger evt. flere sociale

arrangementer.

Besøg på skolen i hverdagen:

Som forældre til et barn på Horne Skole er man altid velkommen til at besøge skolen i løbet af undervisningstiden.

Alle besøg bedes på forhånd aftalt med klasselæreren eller den pågældende lærer, der har klassen på det tidspunkt, man ønsker at besøge klassen.

Skoleniveau:

Forældreråd:

Forældrerådet er alle forældrerepræsentanter i klasserådene.

Forældrerådet indbydes mindst to gange årligt af Skolebestyrelsen til debat – og orienteringsmøder.

Skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsen vælges blandt forældrene hvert 4. år. Ud over forældrene deltager to medarbejderrepræsentanter, to elever samt viceskoleleder og skoleinspektør.

Skolebestyrelsens ansvar, pligter og kompetence er beskrevet i den gældende folkeskolelov samt i ”Styrelsesvedtægt for Faaborg skolevæsen”.

Skolebestyrelsen indbyder mindst to gange årligt forældrerådet til debat – og orienteringsmøde.

Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.

Nyhedsinformation:

Horne Skoles hjemmeside www.horneskole.dk informerer løbende og forældreintra anvendes i det daglige.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

På Horne Skole gennemføres følgende evalueringstiltag:

Elevsamtaler to gange årligt forud for skolehjemsamtalerne. Ark med relevante punkter er forud for samtalen drøftet mellem eleven og hans/ hendes forældre.

Skolehjemsamtaler to gange årligt. Der benyttes samtaleark, som forud for samtalen er drøftet mellem eleven og hans/ hendes forældre.

Karakterblad i 8. og 9. klasse.

Elevplaner udleveres en gang årligt. Elevplanen udleveres i forbindelse med 2. samtalerunde. Der er udarbejdet tre forskellige skabeloner til elevplaner til henholdsvis

indskoling, mellemtrin og udskoling. Skabelonen til indskoling anvendes ligeledes i børnehave og SFO. Skemaerne evalueres løbende, så en stadig revurdering vil forekomme.

På følgende områder anvendes test:

KTS i børnehaveklassen.

82


Motorisk screening i børnehaveklassen.

Læse- og stavetest på alle klassetrin.

Matematiktest på alle klassetrin.

Test i sammenhæng med faglige forløb generelt.

Nationale test.

Terminsprøver og FSA i 9.kl

Der gennemføres klasse/årgangskonferencer hvert år.

Elevernes inddragelse i undervisningen.

Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse ved at læreren, f.eks. i forbindelse med et nyt tema sammen med eleverne opstiller mål forud for undervisningsforløbet.

Disse mål indgår så efterfølgende i den løbende evaluering.

Generelt vil evalueringerne indgå i lærerens overvejelser i forbindelse med planlægningen af efterfølgende undervisningsforløb.

På de ældste klassetrin inddrages eleverne desuden i forbindelse med gennemgang af Fælles mål for faget.

Elever inddrages både i forhold til undervisningens indhold og i forhold til metode bl.a. via den løbende evaluering.

Eleverne indgår desuden i samarbejdsrelationer via elevråd og trivselsråd.

83


Nordagerskolen

Rolighedsvej 16,

5750 Ringe

72 53 36 00

Klassetrin: 0. – 9

Antal elever: 525

Rolighedsvej 16,

5750 Ringe

72 53 36 00

Nordagerskolen

bbh@faaborgmidtfyn.dk

www.nordagerskolen.skoleintra.dk

Skoleleder: Henrik Mayer

Skolebestyrelsesformand: Lise Møller Grønbæk

Klassetrin: 0. – 9. kl + heldagsklasser

Antal elever : 550

Kort beskrivelse af skolen

Nordagerskolen er en velfungerende folkeskole i den nordlige del af Ringe by med 550 elever fordelt på 25 klasser fra 0. – 9. klasse. Dertil kommer heldagsklasserne i

Heldaghuset med 24 elever. Skolens SFO har ca. 160 elever. Der er i alt ansat knap 100 medarbejdere ved skolen.

Skolen fremtræder med udbyggede faglokaler, moderne undervisningsmidler, gode It-faciliteter og et veludstyret pædagogisk servicecenter, men trænger ellers generelt

til en større om/udbygning og renovering. 1. august 2006 startede skolen en kantine, hvor vi nu dagligt bespiser godt 200 af skolens elever. Derudover leverer vi ca. 80-

100 portioner mad dagligt til Tingagerskolen.

I skoleåret 2008/2009 er alle skolens toiletter renoveret, så de lever op til nutidig standard. I det kommende skoleår bliver hele skolens indskoling incl. sfo renoveret og

nybygget. FMK`s sprogstøttecenter er placeret ved skolen, til modtagelse af 2-sprogede elever. Vi har igangsat en række projekter. I skoleåret 2009/10 begyndte skolen

arbejdet med LP-modellen, som er blevet en fast integreret del af arbejdet med eleverne og skolens læringsmiljø. Denne proces understøttes af, at alle lærere i 2010/11

og 2011/12 gennemfører fire hele dage med Cooperativ Learning. Derudover har vi yderligere udbygget vores inkluderende praksis med ”Springbrættet”, som er understøttet

af et tæt årgangsteam samarbejde. I det hele taget er inklusion et vigtig del af skolens pædagogiske tankesæt, hvor skolens nye afdelingen med Heldagsklasser,

der er tænkt ind som en naturlig forlængelse af hele inklusionstankesættet. I slutningen af skoleåret 2010/11 startede vi et COMENIUS -partnerskabsprojekt op i EUregi.

Dette projekt afvikles over årene 2011-2013. I COMENIUS-projektet arbejdes der også med et inkluderende aspekt. Samarbejdet involverer skoler i Tyskland, Belgien,

Irland, England og Italien.

Vi er i øvrigt kendetegnet ved en engageret, dygtig og erfaren medarbejderstab, der arbejder for udvikling og fællesskab på skolen.

84

Heldagshuset

Afdeling Heden-Vantinge

Gestelevvej 45, Vantinge

5750 Ringe

72 53 35 80

Klassetrin: heldagsklasser

Antal elever: 25


Vi har rare og aktive børn, forældrene er positive, engagerede og deltager aktivt i skolens liv. Vi ønsker sociale, kreative og fagligt dygtige elever, og har et højt ambitionsniveau

med hensyn til udvikling af skolen.

Skolen er beliggende med en fantastisk flot udsigt over Ringe Sø, så det store rekreative område udnyttes også i skolens dagligdag, i flere fag.

Skolens målsætning og værdigrundlag

Vi har siden februar 2007 talt om vision og værdigrundlag på Nordagerskolen. Visionen og værdier er endeligt besluttet i foråret 2008.

Vi er nået frem til en vision, som lyder:

”Alle har en god fornemmelse i maven – og hjertet med”.

Der er ikke brugt mange fine ord – så selv en ny elev i 0.klasse vil kunne forholde sig til skolens vision.

Til visionen knytter sig 5 værdier, som vi vil ”bringe i spil” i alt, hvad vi foretager os på skolen.

Glæde, Åbenhed, Tillid, Ansvar, Faglighed – noget alle skal nyde GÅT AF.

Alle relationer mellem forældre/elever/ansatte skal gerne være karakteriseret ved, at disse værdier efterleves.

Vi har med visions-/værdiarbejdet skabt en fælles platform, så vejen er banet for at leve op til visionens ordlyd. Processen har været med til at sætte fokus på det nyttige

i et forpligtende arbejdsfællesskab.

Det er vigtigt at alle, ansatte – elever – forældre og samarbejdsparter ved Nordagerskolen, vil indgå i gensidigt tillidsbaserede relationer, åbent og tillidsfuldt – med en

høj grad af ansvarlighed og faglighed – så kommer glæden

Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner

Nordagerskolen lægger stor vægt på en god og konstruktiv kontakt mellem barn, lærere og forældre, da vi mener det har en afgørende betydning for barnets trivsel og

skolegang. Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde mellem skole og hjem og for et højt informationsniveau (dette sker via skoleintra) for alle elever og forældre, hvad

angår det, som foregår i og omkring skolen, både om hele skolen, den enkelte klasse samt den enkelte elev.

Forældremøder - og arrangementer

85


Min. to gange årligt indkalder klasselærerne til forældremøde. Forældremødernes indhold er naturligvis afhængige af klassetrin – det er imidlertid et fast punkt på klassernes

første møde i skoleåret, at en repræsentant fra skolebestyrelsen kort orienterer om skolebestyrelsens arbejde. Desuden vælges på det første forældremøde

hvert år 3 – 4 kontaktforældre for klassen.

På det første forældremøde, der afvikles i august eller september, bruges bl.a. tid på gennemgang af fagenes indhold/ årsplaner og arbejdet med klassen generelt.

Klassens to teamlærere er til stede, samt alle nye lærere. Skolebestyrelsen er repræsenteret med et medlem der redegør for bestyrelsens arbejde og informerer om en

række aktuelle forhold om skolen. Der er udarbejdet et fyldigt informationsmateriale, som også er tilgængeligt på skolens hjemmeside. På det andet forældremøde bliver

der taget forskellige punkter op, der har relevans for klassen.

En del klasser afholder desuden årligt et eller flere sociale arrangementer for elever og forældre, f.eks. spiseaftener, teateraften, tur i naturen eller andet.

I forbindelse med indskrivningen til 0.klasse indbydes alle forældre til børn i den relevante alder til et orienteringsmøde om Nordagerskolen.

På særlige dialogmøder på 7. klassetrin er temaer som "alkohol/stoffer/sex" obligatoriske. Skolens ene specialpædagog medvirker og ofte også SSP-konsulenten.

Alle skolens nysammensatte 7.klasse elever – vi modtager elever fra Espe Skole og andre skoler - starter med et introduktionsforløb på 4 uger (med bl.a. social træning,

faglige forløb og overnatning i telt) inden de 3 klasser endeligt etableres. Derudover er der i fagene dansk, tysk og engelsk lavet 4 hold på de 3 klasser, så elevernes

individuelle behov kan tilgodeses i endnu større omfang en tidligere. Dette nye tiltag er blevet modtaget med stor begejstring af alle involverede – elever, forældre og

lærere. Dette tiltag – med etablering af 4 hold i dansk, tysk og engelsk – fortsætter også på 8. og 9. årgang.

Der holdes to skolekoncerter i maj måned, 2 juletræsfester i december og hvert andet år en stor skolefest hvor skolens elever og forældre er inviteret.

Elever og forældre indkaldes min. èn gang årligt til en elev/forældre/lærersamtale. Derudover kan forældre og/eller lærere indkalde til yderligere samtaler efter behov.

Forud for samtalerne afholder klassens lærere et møde, hvor elevens og klassens samlede situation drøftes. Det er vigtigt, at det er elevens "hele situation" – fagligt og

socialt – som drøftes under samtalen. Normalt deltager klassens 2 klasselærere i samtalen og i indskolingen 0.-3.klassetrin også den tilknyttede pædagog fra sfo-en, når

det skønnes relevant. Elevplanen udleveres til forældrene nogle dage inden mødet.

Elevplaner

Skolens arbejde med elevplaner er nu en fast og integreret del af skolen. Vi har brugt elevplaner siden skoleåret 2007-08, og vil løbende ændre dem, i takt med elever,

forældre og lærere benytter dem i hverdagen og vi får nye erfaringer.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Den løbende evaluering.

På Nordagerskolen evalueres på følgende måde:

Lærer/elev-samtaler på alle årgange, 1-2 gange årligt – dog kun én gang på 9.årgang.

Karakterer i 8. -9. klasse i forbindelse med elevsamtaler.

Terminsprøver på 8. og 9.årgang samt folkeskolens afsluttende prøver på 9.årgang

Forskellige interne prøver/test gennem hele skoleforløbet

Nationale test fra Ministeriet for Børn og Undervisning

Procedurer:

86


Teamsamarbejde / årgangsteam samarbejde

Årsplaner

Formøder i den enkelte klasse, forud for elev-lærer-forældresamtaler

Medarbejderudviklingssamtaler - MUS

Årgangsteamsamtaler - TUS

Test:

0.klasse`s faglige kriterier.

IL Basis – bl.a. historier og rim.

DLB – lyde og bogstavkendskab.

KTI – tegneiagttagelse.

Læse-evaluering og fin og grovmotorisk test

De faglige test i 0.klasse bygger på:

lytteforståelse

ordkendskab

bogstavkendskab

fonemopmærksomhed

Øvrige klasser:

sprogvurdering 2-sprogede

Læsetest 1. - 4. klasse, derefter kun ved udvalgte elever og ellers efter behov og ønsker.

Matematiktest i 0. til 9.klasse – ikke fast system, men efter behov og ønske.

Stavetest i 2.- 9.klasse – ikke fast system, men efter behov og ønske.

Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen på forskellig vis. Både i den daglige undervisning og i undervisningen i skolens 4 skemafri uger.

I skolens skemafri uger er eleverne særlige aktive medspillere i planlægning og tilrettelæggelse. Elevernes ideer nyder stor fremme og har stor indflydelse på indhold og

planlægning.

Skolens årlige tilbagevendende festlige tiltag er også i høj grad elevinspireret.

Eleverne ”rådspørges” i stor udstrækning i forhold til klassernes sociale liv. Dette sker i samarbejde med skolens specialpædagoger og i forhold til elevrådet.

87


Svanninge Landsbyordning

Kirkegyden 33, 5642 Millinge

72 53 03 58

ansla@faaborgmidtfyn.dk

www.svanningeskole.dk

Skoleleder: Annemette Laursen

Skolebestyrelsesformand: Maria Kâhler

Klassetrin: 0. – 6. klasse

Antal elever: 128

Kort beskrivelse af skolen

Svanninge Landsbyordning er placeret i naturskønt område ved foden af Svanninge Bakker i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Skolen er bygget i røde mursten og tegltag i 1959 og indviet i 1961. Skolens bygninger er præget af 60’er byggestil, dvs. solide materialer, godt fysisk indeklima og gode,

rummelige klasselokaler.

I 1994 fik skolen en ny aula, som i hverdagen er ramme for morgensamlinger for alle elever i 0.-6.kl, møder og arrangementer af mange slags.

I 2007 indviede skolen en ny indskolings-SFO-fløj, som er skolens 4. længe. Den nye fløj er et moderne byggeri med nye, åbne lokaler i åben forbindelse.

I 2011 fejrede skolen sit 50-års jubilæum med temauge for elever, personale, tidligere elever og personale samt lokalsamfundet og indbudte gæster.

I 2012 afgav skolen sine overbygningsklasser til Toftegårdsskolen og overgik til status som landsbyordning. Landsbyordningen består af vuggestue, børnehave, SFO og

skole med elever fra 0.-6 klasse på samme matrikel. Landsbyordningen har ligeledes fået ny ledelsesstruktur bestående af skoleleder samt en afdelingsleder for det

pædagogiske personale i SFO og børnehave/vuggestue.

Landsbyordningens legeplads bliver renoveret i de kommende år med hyggehjørner, grusstak, klatrevæg, boldbaner, legehus og andre aktiviteter.

Svanninge Landsbyordning er ny, men alligevel præget af et fælles værdisæt, som vi gerne lever i vores hverdag.

Landsbyordningen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger, herunder især Idrætsforeningen og Lokalrådet.

Svanninge Skole har en del traditioner, fx skolefesten for 0.-6.kl, Lucia, morgensamlinger to gange om ugen, trimløb, idrætsdage, temauger i løbet af året. Disse traditioner

er med til at bryde og perspektivere vores hverdag. Traditionerne tages særligt op til revision i pædagogisk råd og bestyrlelse i den udviklingsproces fra skole og

selvstændige institutioner til en fælles landsbyordning, som vi har påbegyndt i dette skoleår.

Vores indskolingsklasser arbejder tæt sammen med skolens SFO-ordning, som gennem flere år har arbejdet ud fra teorien om de mange intelligenser.

Lærernes arbejde organiseres gennem klasseteams og storteams i 0.-3.kl, 4.-6.kl.

Ud over den daglige drift arbejder skolen med særlige indsatsområder, som bliver til i et samarbejde mellem pædagogisk råd og bestyrelsen.

88


Alle tager medansvar for fællesskabet

Vi udfordrer børnene tilpas, så de oplever mestring

Vi møder hinanden med anerkendelse og respekt

Skolens målsætning og værdigrundlag

Svanninge Skoles værdiledetråde blev revitaliseret gennem et indsatsområde i skoleåret 2008/2009. Formålet var at få justeret og revurderet værdierne, da man var

blevet en ny organisation med skole og SFO.

Værdier må brydes for at være levende og aktive i hverdagen, hvorfor et af indsatsområderne i det kommende år er at forny værdierne, således at vi arbejder med afsæt

i værdier, hvor alle fra vuggestue til de ældste skolebørn, føler et medejerskab for det fælles værdisæt.

Svanninge Skole har gjort forsøg med skolemadsordning. Det er sket gennem et vellykket projekt med en studerende, der sammen med 8.kl stod for at producere og

servere veltillavet mad for alle elever. Vores erfaring og konklusion er, at skolen ikke har fysiske forhold eller personalemæssige resurser til at servere mad for skolens

elever. Derimod har vi valgt at dyrke madpakkekulturen og måltidskulturen ved at lade forældrene have ansvaret for madpakken og skolen have ansvaret for, at der er

en god stemning og tilsyn ved madpakkespisningen i klasserne. Lærerne og pædagogerne spiser med børnene. Skolen har udarbejdet en kost- og måltidspolitik på

dette grundlag.

Vi arbejder fortsat med at sætte skolens aktiviteter ind i en sundhedspolitisk ramme. Det gør vi gennem et indsatsområde om sundhed og trivsel, hvor aktiviteterne er

fælles legetime for alle elever, legepladsforbedringer, move-on og udeliv i SFO, pli og almindelig god opførsel og implementering af værdier om idrætsundervisningen.

Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner

Det er afgørende for barnets trivsel, læring og udvikling, at der er så tillidsfuldt, respektfuldt og gensidigt samarbejde som overhovedet muligt. Derfor må vi konstant

dygtiggøre os i dialog mellem skole og hjem.

Som udgangspunkt inviterer skolen til forældremøde i hver klasse én gang om året. Dagsorden bliver til i et samarbejde mellem klasselærer og kontaktforældre i klassen.

I hver klasse er der valgt 2-4 kontaktforældre, som har til opgave at arrangere og hjælpe med sociale arrangementer i klassen i løbet af året.

I 1.klasse er der afsat 1 ekstra forældremøde til arbejdet med sociale spilleregler, som revideres i takt med, at eleverne bliver ældre.

Forud for skolestart i børnehaveklassen inviteres forældre og børn til et intromøde, hvor der gensidigt afstemmes forventninger til skolestarten.

I 5./6.kl inviteres desuden til et lejrskolemøde i forbindelse med klassens tur.

Skolehjemsamtaler bliver der indbudt til to gange om året. Der er altid to af klassens lærere til stede ved samtalen, desuden en SFO-pædagog og, når det drejer sig om

samtaler i 0.-3.kl. Forud for samtalerne er hver elev blevet drøftet på en klassekonference, hvor klassens lærere har været til stede. For børn i 0.-3.kl har SFO - personalet

desuden været til stede ved konferencen, for at barnet kan få en nuanceret helhedsvurdering.

Forud for skolehjemsamtalen har der ofte været et samtaleark, som elev og forældre har kunnet udfylde inden samtalen.

Ved skole-hjemsamtalen bliver elevplanen til en fremadrettet plan med få, klare fokuspunkter.

Skolehjemsamarbejdet har også sin uformelle side gennem børn - forældrearrangementer i løbet af året. Desuden finder der ekstra samtaler sted mellem elever og

forældre i forhold til generel trivsel og adfærd, når der er behov for det.

Blandt andet har vi haft samtaler med elever og forældre om urolig adfærd i klassen, dårlig kommunikation på sms og andre chatrooms og drillerier med henblik på at

være tæt opfølgende på et godt arbejdsmiljø for alle skolens parter.

Vores konkrete plan for trivsel indeholder blandt andet en politik for mobning.

89


Elevplaner

Elevplanerne, som de foreligger nu, er resultatet af grundige og seriøse overvejelser fra forrige års arbejde i storteams med læringsstile i relation til faglige mål og i relation

til evaluering. Elevplanernes konkrete udseende vil være i konstant udvikling.

På Svanninge Skole anvender vi i skoleåret 2012-13 et statusskema, der danner udgangspunkt for skolehjemsamtalen og for elevplanen. Med statusskemaerne som

baggrund udarbejder klasseteamet et forslag til en målsætning for arbejdet i den kommende periode indeholdende ét eller to fokuspunkter, som forelægges eleven og

forældrene ved skolehjemsamtalen. I målsætningen inddrages kendskabet til og arbejdet med elevens læringsstile med anvisninger til eleven og forældrene på, hvorledes

læringsstilene kan støtte eleven i videre læring. Ved næste skolehjemsamtale evalueres arbejdet med fokuspunkterne, der sammen med det nye statusskema danner

udgangspunkt for en ny målsætning med nye fokuspunkter.

På denne måde ønsker vi, at elevplanerne bliver dynamiske og fremadrettede. Samtidig ønsker vi, at elevplanen bliver til en regulær plan gennem samtalen/ mødet

mellem elev, lærer og forældre, så eleven oplever et medejerskab for egen plan.

Elevplanen har ganske få, enkle fokuspunkter – dvs. 1- 2.

Vi har forsøgt at standardisere statusskemaerne layoutmæssigt, så elever og forældre møder samme type skema gennem skoleforløbet. Indholdet i skemaerne er naturligvis

forskelligt, ligesom det enkelte team kan udforme statusskemaerne efter behov i den enkelte klasse.

Se eksempler på skolens hjemmeside.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

I hverdagen forsøger vi at give hinanden umiddelbar respons på vores arbejde. Det betyder, at vi dagligt evaluerer, om der arbejdes relevant med opgaverne.

I børnehaveklassen bliver der lavet en tegne/ iagttagelsesprøve og i klasserne 1.-6.kl bliver der lavet læse- og matematiktests.

Lærernes arbejde evalueres gennem intern feedback i de enkelte teams, klasseteams og storteams, og gennem årlige medarbejdersamtaler med ledelsen. Hvert andet

år holdes teamsamtaler, hvert andet år personlige medarbejdersamtaler.

Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse i det omfang, som elevernes alder tilskriver.

Vi inddrager, når det er muligt og relevant – og giver tydelige rammer for, hvor selv- og medbestemmelsen er.

90


Tingagerskolen

Østre Ringvej 2, 5750 Ringe

72 53 03 82

bjn@faaborgmidtfyn.dk

www.tingagerskolen.dk

Skoleleder: Bjarne Nielsen

Skolebestyrelsesformand: Anette Poulsen

Klassetrin: 0.-10. klasse

samt specialklasserække

Antal elever: 492

Kort beskrivelse af skolen

Tingagerskolen er en folkeskole beliggende i den sydlige del af Ringe by. Skolen har et spor fra 0.-6.klasse og tre spor fra 7.-10. klasse, da vi modtager elever fra Tre

Ege skolen. I 10. klasse modtager vi elever fra Ringe, Ryslinge og Årslev-området.

På grund af det frie skolevalg, har skolen de seneste år modtaget en del elever uden for eget skoledistrikt. Vi har derfor store klassekvotienter, specielt i 7.-10. klasse.

Skolen er bygget i 1967 og udvidet i 1978 og 1998. Skolen har påbegyndt en renovering i 2010 samt tilbygning som følge af skolestrukturændringen i august 2011. Det

forventes, at der fortsat er fokus på den nødvendige renovering, da der i øjeblikket er stor forskel på undervisningsmiljøet i renoverede/nybyggede områder i forhold til

de ældre, slidte og ikke tidssvarende lokaler.

Alle lokaler er i brug til den daglige undervisning.

Skolens målsætning og værdigrundlag

Vores mål er, at vi som skole fortsat er i stand til at præsentere en udviklingsorienteret undervisning med andre og nye muligheder for at veksle mellem forskellige undervisningsformer

til gavn for den enkelte elev og fællesskabet.

Tingagerskolen lægger vægt på:

at der er faglige udfordringer for alle

at eleverne har en glad og tryg hverdag, hvor de lærer at samarbejde og fungere socialt

at skolen er et sted, hvor både elever og medarbejdere trives

at der er et godt skole-hjem-samarbejde

91


at vi prioriterer de musisk/kreative fag højt

at der er et spændende og inspirerende miljø.

Skolens værdier og visioner er bygget op omkring den vedtagne skolepolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune og tager udgangspunkt i:

menneske og sundhed – at skabe lyst til trivsel

menneske og forandringsparathed – at være forandringsparate

menneske og fællesskab – at lykkes som menneske i fællesskabet.

Vi vil fortsat kendes på at være en visionær skole, der:

vil gå foran

tager initiativer

er nyskabende

tør udfordre sig selv.

MÅL

at skole og hjem viser et fælles ansvar for eleverne

at skabe gensidig forståelse og tillid

at involvere forældrene i skolens hverdag.

Hvordan opfyldes målsætningen

1. Gennem information

Intranettet er primær kommunikation mellem skole og hjem

Skolens hjemmeside, løbende opdateringer minimum hver uge

Fremlæggelse af planer for årets arbejde.

Skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner

2. Gennem dialog og samarbejde, der bygger på respekt og ligeværdige samtaler

Forældremøder og klassearrangementer, minimum to om året (det ene møde omhandler holdninger og forventninger)

Oprettelse af klasseforældreråd, hvor klasselæreren er igangsætter og koordinator

Klasseforældrerådet kan foreslå, hvilke aktiviteter, der kan finde sted samt være med i planlægningen af de enkelte forældremøder ogklassearrangementer

Klassernes skolebestyrelsesrepræsentant inviteres med til det første forældremøde

Elev-lærer-forældre-samtaler, to samtaler om året - eleven deltager altid

92


Elevplaner udleveres en gang pr. skoleår. Planerne udleveres senest otte dage før første skole-hjem-samtale. Familien afleverer elevplanen underskrevet før samtalen.

Familien får udleveret en kopi af elevplanen til eget brug. Der sikres et ensartet koncept fra skolen, der varer hele skoleforløbet

Elevplaner i specialklasserækken udleveres en gang pr. skoleår. Specialklassernes elevplaner udarbejdes efter et anderledes koncept. Denne elevplan skal, ud

over skole-hjem-samarbejdet, dokumentere og afklare videre forløb med eksterne parter. Elevplanen sendes derfor til forældrene otte dage før 2. skole-hjemsamtale.

3. Gennem drøftelse af holdningsmæssige emner som for eksempel:

Aktuelle emner for den enkelte klasse

Omgangsformer (for eksempel mobning)

Gensidige forventninger til skolegangen.

Elevplaner

Elevplanen er tænkt som et redskab til ligeværdige samtaler mellem skole og hjem. Elevplanen er tænkt som et fremadrettet værktøj mere end et statusredskab.

Elevplaner udarbejdes en gang årligt i forbindelse med skole-hjem-samtaler. Tidspunktet fremgår af klassens årsplan. Elevplaner indbefatter alle fag. Der er mulighed

for at anvende de elektroniske elevplaner fra ”Elevplanen.dk”, men det er lærerteamets afgørelse, hvilket evalueringsredskab der anvendes.

I skolens specialklasser anvendes et anderledes elevplanskoncept, der tjener flere formål.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

På Tingagerskolen evalueres på følgende måde:

Lærer-elev:

Lærer-elev-samtaler til refleksion over egen indsats og læring

Porteføljemappe på alle årgange 7.-10. klasse, samt enkelte andre årgange

Samtaleark som forberedelse til elevsamtaler

Karakterer i 8.-9. klasse i forbindelse med elevsamtaler.

Lærer-lærer:

I forhold til elever:

Test

Årsplan.

Lærer-lærer:

I forhold til egen praksis:

På fagteam

Årgangsteam.

93


Ledelse-lærer:

TeamUdviklingsSamtaler

MedarbejderUdviklingsSamtaler

Øjebliksbilleder fra den daglige undervisning.

Test:

Klasse: Prøve:

1.klasse Individuel læseprøve.

Matematikprøve (MG1)

2. klasse Ordstillelæsningprøve (OS-64) + evt. mini SL 1

OS-120 + evt. mini SL 2

Matematikprøve MG2

Nationale test

3. klasse Sætningslæseprøve (SL-60)

Matematikprøve (MG3)

Nationale test

4. klasse Matematikprøve (MG4 +FG4)

Staveprøve (ST4)

Læseprøve (SL40)

Nationale test

5. klasse Faglig læseprøve (Læs 5)

Matematikprøve (MG5 +FG5

6. klasse Nationale test

7. klasse Tekstlæseprøve (TL 2)

Staveprøve (ST6)

Matematikprøve (MG6 +FG7)

Nationale test

8. klasse Nationale test

9.-10. klasse Terminsprøver

FSA-prøver

FS10-prøver

94


LÆ-RE-værkstedet tilbyder desuden at tage følgende individuelle prøver efter behov:

Indskolingen:

Individuelle læseprøver fra IL-systemet + dansk læseprøve + læse-evaluerings-prøver

Mellemtrinnet:

Individuelle læseprøver fra IL-systemet + testbatteriet.

0. klasse: Tegneiagttagelsestest

0. klasse: Sprogvurdering 2-sprogede

0. klasse: Motorisk test

Deltagelse i de nationale test

Elevinddragelse:

På Tingagerskolen inddrages elever i de beslutninger, det er muligt, og hvor det giver mening.

Blandt andet i forbindelse med:

Logbøger

Projektopgave

Lejrskole/skolerejse

Klassens tid

Planlægning af kommende skoleår/årsplaner.

95


Toftegårdskolen

Toftegårdsvej 7, 5600 Faaborg

72 53 03 60

toftegaardsskolen@faaborgmidtfyn.dk

Hjemmeside: www.toftegaardskolen.dk

Skoleleder: Ulrik Hedegaard

Skolebestyrelsesformand: Fie Raviv

Klassetrin: 0. – 10. klasse samt heldagsklasser

Antal elever: 470

Kort beskrivelse af skolen

Skolen er afdelingsopdelt med indskoling, mellemtrin og overbygning, heldagsklasser samt en SFO og alle lærere/pædagoger har et entydigt tilhørsforhold til én afdeling.

Skolens ledelse er en teamledelse, som består af skoleinspektøren med ansvar for den overordnede pædagogiske ledelse samt den strategiske og den administrative

ledelse og fem afdelingsledere med ansvar for pædagogisk/faglig ledelse af de respektive afdelinger. Vi stræber efter at være et ledelsesteam, der formår at føre medarbejderne

og skolen gennem de nødvendige forandringsprocesser og samtidig fastholde skolen som en kulturbærende institution, der tager ansvar for elevernes faglige

og personlige udvikling og velfærd. Der henvises i øvrigt til Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier.

Normalundervisningen er tilrettelagt ud fra et grundskema, som I løbet af skoleåret erstattes af 5 klasselærerdage, 2 – 3 idrætsdage og 4 fleksuger. I indskolingen er

undervisningen organiseret med udgangspunkt i aldersintegrerede hold.

Specialundervisning - I indskolingen tilrettelægges specialundervisningen profylaktisk ved anvendelse af metoden reading recovery. Undervisningen er tilrettelagt dels

som støtte og dels i forlængelse af skoledagen. På mellemtrinnet foregår undervisningen enten som skemalagt støtteundervisning, som intensive kurser af 2 – 3 måneders

varighed eller som supplerende undervisning i forlængelse af skoledagen. I overbygningen er undervisningen primært tilrettelagt som støtteundervisning i fagene

DANSK og MATEMATIK

Skolens målsætning og værdigrundlag

På TOFTEGÅRDSSKOLEN vil vi skabe mulighed for at eleverne i samspil med forældre, lærere og det omgivende samfund kan tilegne sig basisviden, som sætter dem

i stand til at udvikle lysten og evnen til at lære, både indenfor boglige og praktisk/musiske fag.

En god og tryg skolestart danner grundlaget for skolens arbejde med elevernes læring og øvrige udvikling.

96


Vi ønsker, at vore elever tilegner sig kundskaber, færdigheder og almen dannelse på grundlag af vores kulturtradition, og at de i deres dagligdag udvikler selvstændighed

og tillid til egne og fællesskabets muligheder.

Gennem varierede arbejds- og udtryksformer lægger vi op til samarbejde, som både kan stimulere de enkelte fag og deres indbyrdes sammenhænge.

Vi prioriterer et reelt skole/hjemsamarbejde højt. Vi ønsker at skabe et forum for stadig udvikling og nytænkning, så skolens opgave kan løses i gensidig respekt og

forståelse til gavn for eleverne.

Vi vil gennem skolens liv og virke vise eleverne, hvordan man ved aktiv medleven og ansvarsbevidsthed kan være medbestemmende og gøre demokratisk indflydelse

gældende.

Vi lægger stor vægt på gennem orientering, brobygning til ungdomsuddannelserne og individuelle samtaler at vejlede skolens ældste elever med hensyn til fortsat undervisning

og uddannelse.

(Skolebestyrelsens princip)

Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner

Det vil vi

Den løbende dialog er fundamentet for skole/hjem samarbejdet på Toftegårdsskolen.

Målet med dialogen er at skabe engagement og ejerskab til en skolekultur, der er kendetegnet ved trivsel, udfordringer og udvikling.

Dialogen skal være konstruktiv, respektfuld og målsøgende.

Her gør vi det

Klasseforældremøder

Fællesforældremøder (temaaftener)

Skole/hjem samtaler

Klasseforældreråd

Forældrebesøg i klassen

Elektronisk kontaktbog

Forældreintra

Skolebestyrelsen

Elevplaner

Elevplanerne udarbejdes i skolens egne skabeloner i skoleintra. Den færdige elevplan indeholder både en faglig del (evalueres ud fra Fælles Mål) og en del vedr. elevens

alsidige personlige udvikling (evalueres ud fra faghæfte 24)

Elevplanen indeholder for hvert fag

- resultatet af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag (status)

97


- den besluttede opfølgning af resultaterne af den løbende evaluering (prioriterede mål)

- aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at de opstillede mål nås (indsats)

Årgangsteamet har ansvaret for udarbejdelsen af elevplanerne. Teamet afholder klassekonference med klassens øvrige lærere forud for færdiggørelsen. Der samtales

med hver enkelt elev under udarbejdelsen. Den færdige elevplan sendes hjem i god tid før forældresamtalen. Der afsættes ½ time pr. forældresamtale – under samtalen

aftales og nedskrives i elevplanen, hvorledes forældre/elev kan medvirke til opfyldelsen af de fastsatte mål.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Den løbende evaluering af elevernes udbytte foregår med inddragelse af nationale og lokale tests i samarbejdet mellem den enkelte lærer og elev, i basisteamet og i

klassekonferencer. Der er i skolens respektive afdelinger tilrettelagt rådighedstimer med støttefunktioner i et skyggeskema, hvilket giver mulighed for individuelle

elev/lærersamtaler efter behov.

Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse gennem dialog med faglærerne i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, samt ved evaluering og justering af

disse

98


Afdeling Kværndrup

Kirkevej 3, 5772 Kværndrup

Telefon: 72 53 03 92

Klassetrin: 0. – 6. kl.

Antal elever: 140

Tre Ege Skolen

72 53 03 88

treegeskolen@faaborgmidtfyn.dk

www.treegeskolen.dk

Skoleleder Marianne Aagaard

Skolebestyrelsesformand: René Fransson

Kort beskrivelse af skolen

Tre Ege Skolen fik sit navn den 1. august 2006 da Gislev Centralskole, Kværndrup Skole og Ryslinge Sogneskole blev lagt sammen til én skole.

August 2011 blev afdelingen i Gislev nedlagt som led i en ny skolestruktur. Eleverne i overbygningen blev overflyttet til Tingagerskolen i Ringe og 0. –

6. årgang blev overflyttet til afdelingen i Ryslinge. Skolen består i dag af to afdelinger beliggende i Kværndrup og i Ryslinge.

Skolens navn er valgt med baggrund i gamle Ryslinge Kommunes byvåben, som indeholdt tre egeblade. Desuden voksede der i gammel tid egeskov

på området.

Skolens logo består af tre egetræer, hvoraf det ene vender modsat de to andre. Logoet symboliserer vækst, styrke og udvikling samt plads til forskellighed.

Ved begge afdelinger er der etableret SFO.

På Tre Ege Skolen har vi traditioner, som er fælles for begge afdelinger. Vi har skolefester, Lucia, juleklippedag, krybbespil, TRIM-dag, emneuger med

fælles emner, fælles idrætsdage, morgenmotion i den ”lyse” del af skoleåret og morgenlæsning i den ”mørke” del af skoleåret og ugentlige morgensamlinger.

Derudover har hver afdeling deres egne traditioner.

Hver afdeling har et elevråd. Begge elevråd er repræsenteret i skolebestyrelsen.

99

Afdeling Ryslinge

Graabjergvej 10, 5856 Ryslinge

Telefon: 72 53 03 96

Klassetrin: 0. – 6. kl.

Antal elever: 160


Skolens målsætning og værdigrundlag

LIVSGLÆDE OG SELVVÆRD

Tre Ege Skolen bygger på en demokratisk livsform og et fagligt, musisk og kreativt miljø, som fremmer lysten til at lære og være.

TRYGHED

Det er værdifuldt, at miljøet på skolen er trygt og præget af en venlig og imødekommende atmosfære med tillid, nærvær og omsorg.

GENSIDIG RESPEKT

Det er værdifuldt, at mødet mellem mennesker er ligeværdigt og sker i respekt for den enkeltes livssituation og særpræg.

FORSTÅELSE FOR MANGFOLDIGHED

Det er værdifuldt, at børn og voksne beriger hinanden ved forskellighed i et mangfoldigt læringsmiljø. Det er værdifuldt, at alle børn har mulighed for at

udnytte fantasien, gøre musiske, kreative, sproglige, historiske og kulturelle erfaringer i skolelivet.

FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB

Det er værdifuldt, at alle med tilknytning til Tre Ege Skolen føler sig som en del af og bidrager til skolens fællesskab og kultur i et aktivt samspil med

lokalsamfundet

ANSVARLIGHED

Det er værdifuldt, at elever, forældre og personale tager et fælles ansvar for skolens virke.

Princip for skolehjem-samarbejdet ved Tre Ege Skolen

Skole og hjem samarbejde, herunder elevplaner

Samarbejde mellem skole, SFO og hjem er fundamentet for elevens faglige, personlige, sociale udvikling og trivsel.

Det pædagogiske personale og skolebestyrelsen finder det vigtigt, at forældrene kender til pædagogikken og indholdet i hverdagen på skolen.

Skolen har besluttet at være papirløs fra 1. januar 2012. Information om lektier og aktiviteter vil foregå på forældreintra og elevintra.

På Tre Ege Skolen ser vi forældrene som en vigtig ressource i skolehjem-samarbejdet, hvor barnets trivsel og hele situation er et fælles ansvar for skole

og hjem. Forventningerne til hinanden er beskrevet i skolens folder om ”Forventninger til elever, forældre og personale på Tre Ege Skolen”.

Meget kan tages i opløbet ved en tæt kontakt mellem lærere/pædagoger og hjemmet.

100


Samarbejdet indeholder den kontaktform og information, som er relevant for barnets udvikling og trivsel.

Det er betydningsfuldt, at barnet oplever en sammenhæng mellem skole, SFO og hjem som baggrund for en udvikling både fagligt og socialt.

Skolehjem-samarbejdet er fleksibelt og dynamisk. Der kan derfor være forskel fra klasse til klasse og fra elev til elev i samarbejdets udstrækning. Nogle

klasser eller elever har i perioder brug for mere samarbejde end i andre perioder.

Enhver henvendelse mellem skole og hjem sker i tillid til et positivt og åbent samarbejde og bygger på et anerkendende grundlag.

Indskolingen:

Skolehjem-samarbejdet har fokus på læring og trivsel. Dette sker blandt andet i et samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen.

Mellemtrinet:

Skolehjem-samarbejdet har fokus på elevernes adfærd fagligt såvel som socialt.

Vi er specielt opmærksomme på indskolingen og overgangen fra 6. til 7. årgang, da forældrene her indgår i nye samarbejdsrelationer.

Vedtaget i skolebestyrelsen den 27. marts 2012

Elevplaner

Elevplaner udarbejdes i det 'dokumentations- og dialogredskab' som SkoleIntra tilbyder. Elevplanerne justeres jævnligt – i takt med den løbende evaluering,

og de anvendes som grundlag for elevsamtaler og skolehjemsamtaler.

Elevplaner anvendes såvel i normal- som i specialundervisningen og indeholder en faglig og social del for hver elev.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen gennemføres ved intern og ekstern evaluering.

Den interne evaluering er den evaluering lærerne inddrager løbende i deres undervisning. Evalueringen danner grundlag for vejledning af den enkelte

elev og for undervisningens videre planlægning.

Den interne evaluering gennemføres på mange forskellige måder, og lærernes metodefrihed/metodeansvar/metodepligt vurderes til at have stor betydning

for evalueringens kvalitet. Der evalueres fx gennem prøver, standardiserede diagnostiske prøver, undervisningsmaterialernes egne test, spørgeskemaer,

iagttagelser og samtaler i videst muligt omfang under elevernes aktive medvirken og gennem elevernes selvevaluering. Elevernes medvirken

i samtalerne om evalueringsresultaterne er en betingelse for deres videre indlæring og udvikling. De tværgående undervisningsforløb evalueres i klasseteamene.

I vurderingen af elevernes alsidige udvikling inddrages i indskolingsårgangene sfo-pædagogerne (kontaktpædagogerne) for at udnytte deres

særlige faglighed og synsmåder på dette område.

101


Evalueringens områder vælges ud fra de fastsatte mål i Fælles Mål (faglige, sociale og personlige mål). Elevernes trivsel vurderes bl.a. på grundlag af

undersøgelser af undervisningsmiljøet.

Elevernes fravær fra undervisningen medtages løbende i den samlede evaluering.

I den interne evaluering har elever, lærere og forældre forskellige opgaver. Det ønskede udbytte af undervisningen og af evalueringen opnås når alle tre

parter lever op til deres opgaver.

Den eksterne evaluering sker på grundlag af de eksterne mål for undervisningen der er fastsat i centrale bestemmelser, fx i prøvebekendtgørelsen, i

de bindende nationale trin- og slutmål og i de nationale test.

Den løbende evaluering foregår på følgende måder:

Skole-hjem samtaler:

Før hver skole-hjem samtale gennemfører lærerne elevsamtaler ud fra et samtaleark.

Lærerne benytter Lp-modellen til løbende evaluering af eleverne.

Desuden anvendes de nationale test, som baggrund for evaluering og fastsættelse af nye mål for den enkelte elev.

I årgangsteam/klasseteam evaluerer lærerne egen praksis ofte ved brug af fremgangsmåden fra Lp-modellen, som giver mulighed for at se på forhold

til egen praksis

Ledelsen deltager i fastlagte møder i årgangsteam/klasseteam. I Medarbejderudviklingssamtalen evalueres lærerens faglige og sociale arbejde med

eleverne. Ledelsen deltager i undervisningen i det omfang, det er muligt.

Skolens elever testes ud fra følgende plan:

Klasse: Test:

0. klasse Sprogscreening

DLB kendskab (læseevaluering)

1.klasse IL gruppeprøve

OS 64

Mini-SL1

2. klasse OS 120

Mini SL 2

102


Nationale test dansk

3. klasse SL 60 (Sætningslæseprøve)

ST 3

Nationale test matematik

4. klasse Matematikprøve (MG4 +FG4).

Staveprøve (ST4)

Læseprøve (SL40)

Nationale test dansk

.

5. klasse Læs 5 (Faglig læseprøve)

ST 5

Matematikprøve (MG5 +FG5

6. klasse TL 1

ST 6

MG/TG

Nationale test dansk og matematik

Specialcenteret tager desuden individuelle prøver efter behov og efter aftale med PPR og forældre.

103


4. Resultater

4.1 Folkeskolens afgangsprøver

Tid - skoleår:

2011-2012

KGS Klassetrin: 09

KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske

prøvefag + Prøvefag til udtræk

Institutioner: Folkeskoler

Biologi

Skriftlig

Dansk

Læsning

Mundtlig

Orden

Retskrivning

Skriftlig

Engelsk

Mundtlig

Skriftlig

Brahetrolleborg

Skole 6,47 7,13 4,13 6,47 6,73 6,07 4,07 6,6 5,8 5,53

Brobyskolerne 5,95 6,6 6,34 6,15 6,94 6,98 6,87 7,17 5,81 5,21 6,7 5,17 5,94

Broskolen 8,07 7,45 7,21 4,57 7,55 6,21 7,79 5,93 6,79 8,29 7,48 7,86

Carl Nielsen Skolen 6,04 7,78 6,09 5,7 5,13 7,39 6,96 6,65 7 7,35 7,7

Faaborg Sundskole 6 6,12 7,22 5,07 6,08 5,18 7,1 7,81 4,53 6,25 6,85 4,96 5,97

Horne Skole 7,7 5,35 7,5 3,57 5,65 5,09 7,09 8,35 6,48 7,52 6,95

Nordagerskolen 6,38 5,26 7,65 4,26 5,34 6,16 7,49 5,79 5,36 3 6,24 4,79 4,69 5,8 3,88

Svanninge Skole 5,58 6,89 5,31 6,77 6,77 7,44 6,35 7,69 8,38 6,58 6,15

Tingagerskolen 5,57 5,86 6,52 5,53 5,15 5,86 6,14 4,5 5,4 5,56 6,29 4,63 5,8 4,24

Toftegårdsskolen 6,56 6,02 7,57 4,78 5,76 7 6,41 7,6 6,14 6 6,98 7,29 6,83

Det har desværre ikke været muligt at lave et kommunegennemsnit, da det ikke er udgivet af Undervisningsministeriet endnu.

Fysik/kemi

Mundtlig

104

Geografi

Skriftlig

Historie

Mundtlig

Kristendomskundskab

Mundtlig

Matematik

blemløsning

ske færdigheder

p

Samfundsfag

Mundtlig

Tysk

Mundtlig

Skriftlig

tysk

7,27

6,71


Tid - skoleår:

2010-2011

KGS Klassetrin: 09

KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag +

Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk

Institutioner:

Folkeskoler

Biologi

Skriftlig

Dansk

Læsning

Mundtlig

Orden

Retskrivning

Skriftlig

Engelsk

Mundtlig

Skriftlig

105

Fysik/kemi

Mundtlig

Geografi

Skriftlig

Historie

Mundtlig

domskundskab

Mundtlig

Matematik

Kristen-

blemløsning

Samfundsfag

Mundtlig

Matematiskefærdigheder

tisk pro-

Brahetrolleborg

Skole 8,8 4,9 6,6 4,9 5,8 7,5 5,4 5,3 4,3 4,6 4,7

Broskolen 6,8 6,6 7,9 6,4 6,6 6,1 7,3 6,2 9,1 6,1 7,5 8,3 5,9

Carl Nielsen Skolen 7,4 5,2 6,4 5,8 6,4 5,3 6,8 6,7 6,4 5,9 7 7,1 5,6

Faaborg Sundskole

Horne Skole 5,7 7,7 6 6,3 7,5 7,7 7,6 8,8 8,2 6,2 7,9

Nordagerskolen 6,4 4,9 7,4 5,1 4,8 5,1 6,8 6,8 5,6 5,4 5,4 5,6 6,1 6,4

Svanninge Skole 7,9 6,3 7 5,1 6,4 5,9 7,6 5,5 7,2 7,4 6,5

Sydskolerne 8,1 6 6,5 6,2 5,2 6,6 6,5 6,6 7,9 4,8 6,7 5,2 5,6

Tingagerskolen 6,6 6,3 6 5,5 5,3 6,1 6,4 5,6 5,8 7,7 9,3 4,5 5,9 5,6

Toftegårdsskolen 7,8 6,7 6,1 4,3 7,4 5,5 6,1 6,6 6,8 5,5 5,1 6,3 6,7

Tre Ege Skolen 7,1 5,4 6,3 6 5,8 6,5 6,3 6,4 6,9 6,1 5,4 6,6 5,6 5,4

Tysk

Mundtlig

skriftlig


Tid - skoleår:

2009-2010

KGS Klassetrin: 09

KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag +

Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk

Institutioner: Folkeskoler

Biologi

Skriftlig

Dansk

Læsning

Mundtlig

Orden

Skriftlig

Retskrivning

Total

Engelsk

Mundtlig

Skriftlig

Total

Fysik/kemi

Mundtlig

Brahetrolleborg

Skole 9,3 5,4 6,1 4,7 3,9 4,3 4,9 7,4 7,4 6,9 6,9 6,1 7 6,6 6,2

Broskolen 9,1 5,8 6,6 5,2 5,6 4,8 5,6 7,4 7,4 5,5 8,8 6,1 7,5 7,6 7,6 8,6 5,9 6,5

Bøgebjergskolen 6,4 6,6 6,4 6,1 7,9 6,7 6,4 6,4 5 7,8 3,2 7,2 7 7,1 6,4

Carl Nielsen Skolen 9,2 6 7,9 5 6,1 6,7 6,4 5,7 5,7 4,9 8,8 6,4 7,7 7,7 7,7 7,5 6,7

Faaborg Sundskole 7,4 5,4 7,4 4,9 5,8 5,2 5,7 6,4 5,2 5,9 5,3 7,5 5,6 6,7 6,1 3,4 6,5 5,9

Horne Skole 5,3 7,9 6,8 5,6 6,5 6,4 5,5 5,5 4 7,7 6,8 7,8 8,4 8,1 6,6

Nordagerskolen 8,5 6,3 7,4 4,3 6,3 5,6 6 7,1 6,2 6,9 6 7,3 6,9 7,6 7,4 7,5 6,7

Svanninge Skole 9,4 6,3 7 6,4 7,4 5,8 6,6 7,4 7,4 6,3 7,9 8,3 8,1 7,1 7,2

Sydskolerne 9,5 6,3 7,3 4,5 5,3 4,2 5,5 6,4 5,8 6,2 6 7,9 5,8 6,5 6,4 6,9 6,6 6,1

Tingagerskolen 8,9 6,9 8,3 4,7 6,4 5,3 6,3 7 7,8 7,3 6 9,6 6,9 7,3 7,1 6,9

Toftegårdsskolen 8,3 6,1 6,1 6,3 6,5 5,8 6,2 6,7 6,7 5,3 7,8 7 6,5 7,4 6,9 5,6 6,5

Tre Ege Skolen 7,3 5,4 5,9 7,2 5,7 7,1 6,3 7,3 7,3 3,3 6,8 5,6 5,6 5,6 6,1

Total 8,6 6,1 7,1 5,2 6 5,5 6 6,8 6,4 6,7 5,5 8 6,8 6,9 6,9 7,3 7,1 7,3 6 6,5

106

Geografi

Skriftlig

Historie

Mundtlig

domskundskab

Mundtlig

Matematik

blemløsning

ske færdigheder

p

Total

Samfundsfag

Mundtlig

Tysk

Mundtlig

Total


Tid - skoleår: 2008-2009

KGS Klassetrin: 09

KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske

prøvefag + Prøvefag til udtræk

Institutioner: Folkeskoler

Biologi

Skriftlig

Dansk

Læsning

Mundtlig

Orden

Retskrivning

Skriftlig

Total

Engelsk

Mundtlig

Skriftlig

Total

107

Fysik/kemi

Mundtlig

Geografi

Skriftlig

Historie

Mundtlig

Kristendomskundskab

Mundtlig

Matematik

Matematiskproblemløsning

Brahetrolleborg Skole 3,4 6,3 4,3 3,8 3,2 4,2 3,4 3,4 5,3 7 6,2 6,1 6,1 5 4,9

Broskolen 7,3 4,8 7,5 4,6 5,4 5,8 5,6 6 6 5,9 7,1 5,2 8,5 8,6 8,6 6,2 6,4

Bøgebjergskolen 7,3 4,6 6,6 6,6 3,9 5,8 5,5 5,4 5,4 3,8 6,5 6,7 6,6 4,5 5,6

Carl Nielsen Skolen 6,9 4,4 6,3 3,5 4,7 4,2 4,6 6,3 6,3 4,7 6,1 7,2 6,6 7,3 3,3 5,4

Faaborg Sundskole 6,1 4,3 6,3 4,5 5,4 5 5,1 7,1 7,6 7,3 6,7 6,4 6,9 7,4 7,2 4 5,9

Horne Skole 6,8 6,4 6,9 7,4 7 6,4 6,8 7,2 7,2 5,1 7,7 8,1 9,4 8,8 8,2 5,3 7,1

Nordagerskolen 6,3 4 7 6,2 4,1 5,1 5,3 6,9 6,2 6,7 5,6 6,6 7,2 6 7,2 6,6 6,5 5,9

Svanninge Skole 3,7 7,4 5 5,3 4,9 5,3 6,6 5,9 6,3 5,1 6,3 5,5 5,2 5,4 5,5

Sydskolerne 7,9 5,8 6,5 5,1 5,7 5,7 5,8 7,1 7,1 5,1 8,2 4,8 7,8 8,5 8,1 8,5 6,5

Tingagerskolen 5 4,4 7,6 6,8 5,1 6,6 6,1 6,5 6,9 6,6 5,7 6,6 6,9 6 7,1 6,6 6,2

Toftegårdsskolen 5,6 5,8 7,1 6,1 6,2 6 6,2 6,4 6,3 6,6 7,9 6,7 6,7 8,4 7,6 5,1 6,5

Tre Ege Skolen 7 3,3 6,2 4,7 3,5 3,2 4,2 5,9 5,9 5,9 6,3 6,1 6,3 6,2 5,3 4,6 5,1

Total 6,6 4,6 6,9 5,4 5 5,2 5,4 6,4 6,6 6,5 5,6 6,9 6,5 5,5 6,7 7,5 7,1 6,6 4,4 6

Matematiskefærdigheder

Total

Samfundsfag

Mundtlig

Tysk

Mundtlig

Total


Tid - skoleår: 2007-2008

KGS Klassetrin: 09

KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag + Obligatoriske

prøvefag + Prøvefag til udtræk

Institutioner: Folkeskoler

Biologi

Skriftlig

Dansk

Læsning

Mundtlig

Orden

Retskrivning

Skriftlig

Total

Engelsk

Mundtlig

Skriftlig

Total

108

Fysik/kemi

Mundtlig

Geografi

Skriftlig

Historie

Mundtlig

Kristendomskundskab

Mundtlig

Matematik

Matematiskproblemløsning

Brahetrolleborg Skole 5,7 6,2 5,8 4,3 4,2 5,2 5,7 5,7 7,4 6,5 4,8 5,6 5,8 5,7 5,6

Broskolen 7,4 7,3 6,6 8 5,2 5,9 6,6 6,5 6,5 5,8 6,9 6 5,7 7,9 6,8 7,7 6,6

Bøgebjergskolen 6 6,4 7,2 5,9 5,5 5,8 6,1 5,3 5,3 5,7 5,7 6,7 6,2 8,2 6,5 6,1

Carl Nielsen Skolen 6,4 6,4 7,9 5,4 5,5 6,2 6,3 7,3 7,3 5,1 6,9 6,9 8 7,5 6,5

Faaborg Sundskole 6,2 6,7 7,1 6,1 4,6 5,9 6,1 6,2 5,8 6,1 4,3 6,5 5,5 5,1 5,1 5,1 5,7

Horne Skole 6,7 6,7 6,6 5,8 6,5 7 6,5 6,1 6,1 6,9 7,5 6,6 8,7 7,6 6,8

Nordagerskolen 5 5,9 6,6 6,5 5,1 5,9 6 5,8 6,6 6 6,1 6,5 8,9 5,2 6,6 5,9 5,7 7,3 6

Svanninge Skole 5,8 6,8 6,8 6,4 5,4 6 6,3 6,8 6,8 5,8 6,5 7,3 8,4 7,9 6,5

Sydskolerne 6,3 7,6 5,5 6,6 6,6 7,1 6,7 6,3 6,3 4,6 8,3 7,1 7 7,1 6 6,4 6,5

Tingagerskolen 5 6,1 6,6 6,7 4,9 8,3 6,5 5,3 5,3 4,8 6,9 6,7 4,6 5,8 5,2 3,4 5,8

Toftegårdsskolen 5,7 6,3 6,6 7,4 6,1 6,8 6,6 6,2 6,2 5,7 7,6 7,3 6,3 7,3 6,8 5,3 6,5

Tre Ege Skolen 5,1 4,8 6,3 5,2 3,7 4,9 5 6,1 5,4 5,8 4,8 5,8 3,9 5,8 4,9 1,8 5

Total 5,9 6,4 6,6 6,4 5,2 6,2 6,2 6,1 5,9 6,1 5,4 6,8 6,3 7,3 5,6 6,8 6,2 6,3 5,1 6,1

Matematiskefærdigheder

Total

Samfundsfag

Mundtlig

Tysk

Mundtlig

Total


4.2 Overgang til ungdomsuddannelse

Brahetrolleborg Skole Broskolen Carl Nielsen-Skolen

9. kl I alt 9. kl I alt 9. kl I alt

10. klasse

10. klasse privatsko-

2 13% 13% 5 17% 17% 3 13% 13%

le/friskole 0 0% 0% 0 0% 0% 3 13% 13%

10. klasse efterskole 6 40% 40% 13 45% 45% 3 13% 13%

EUD 2 13% 13% 4 14% 14% 1 4% 4%

EGU 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0%

STU 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0%

STX 4 27% 27% 6 21% 21% 10 43% 43%

HTX 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0%

HHX 1 7% 7% 1 3% 3% 1 4% 4%

HF 0 0% 0% 0 0% 0% 0 0% 0%

Andet 0 0% 0% 0 0% 0% 2 9% 9%

Unge i alt 15 100% 100% 29 100% 100% 23 100% 100%

109


Faaborg Sundskole Nordagerskolen Brobyskolen

9. kl I alt 9. kl I alt 9. kl I alt

10. klasse

10. klasse privatsko-

9 13% 13% 23 38% 23 38% 8 16% 16%

le/friskole 1 1% 1% 0 0% 0 0% 5 10% 10%

10. klasse efterskole 26 39% 39% 14 23% 14 23% 14 29% 29%

EUD 11 16% 16% 7 12% 7 12% 6 12% 12%

EGU 1 1% 1% 0 0% 0 0% 0 0% 0%

STU 0 0% 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0%

STX 14 21% 21% 11 18% 11 18% 7 14% 14%

HTX 0 0% 0% 1 2% 1 2% 3 6% 6%

HHX 2 3% 3% 1 2% 1 2% 1 2% 2%

HF 0 0% 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0%

Andet 3 4% 4% 3 5% 3 5% 5 10% 10%

Unge i alt 67 100% 100% 60 100% 60 100% 49 100% 100%

110


Tingagerskolen Toftegårdskolen

9. kl 10. kl I alt 9. kl 10. kl I alt

10. klasse

10. klasse privatsko-

33 51% 0 0% 33 22% 17 35% 0 0% 17 18%

le/friskole 1 2% 0 0% 1 1% 0 0% 0 0% 0 0%

10. klasse efterskole 13 20% 0 0% 13 9% 9 18% 0 0% 9 10%

EUD 6 9% 57 69% 63 43% 6 12% 19 43% 25 27%

EGU 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%

STU 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%

STX 7 11% 13 16% 20 14% 12 24% 12 27% 24 26%

HTX 0 0% 2 2% 2 1% 2 4% 4 9% 6 6%

HHX 2 3% 3 4% 5 3% 3 6% 6 14% 9 10%

HF 0 0% 1 1% 1 1% 0 0% 2 5% 2 2%

Andet 3 5% 7 8% 10 7% 0 0% 1 2% 1 1%

100

100

Unge i alt 65 100% 83 100% 148 % 49 100% 44 100% 93 %

111


Tallene er fremsendt fra UU-Center Sydfyn og viser, hvad eleverne har tilmeldt sig efter 9. eller 10. klasse i foråret 2012.

Tabellen viser, at der er flest elever i procent, der er tilmeldt 10. klasse fra Tingagerskolen. 73 % af 9. årgang var tilmeldt marts 2012 og færrest elever

var tilmeldt fra Svanninge Skole, hvor 45 % var tilmeldt 10. klasse.

22 % af eleverne i 9. årgang på Toftegårdsskolen var tilmeldt en erhvervsuddannelse, som er den højeste procentdel blandt folkeskolernes 9. klasser.

Der er flest 9. klasse-elever i procent fra Svanninge Skole, som er tilmeldt en gymnasial uddannelse. Det er 37 %.

Fra Tingagerskolens 10. klasse er 76 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 17 % er tilmeldt en gymnasiale uddannelse.

Fra Toftegårdskolens 10. klasse er 66 % af eleverne tilmeldt en erhvervsuddannelse, og 32 % er tilmeldt en gymnasiale uddannelse.

112


113

More magazines by this user
Similar magazines