Planstrategi. (Åbner PDF i nyt vindue) - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

Planstrategi. (Åbner PDF i nyt vindue) - Faaborg-Midtfyn kommune

Temaer, der blev revideret

i Kommuneplan 2009

• Fastlæggelse af byroller og byudvikling i

den nye kommune, herunder opfølgning

på Masterplan for Faaborg

• Detailhandelsplanlægning

• Friluftstemaet

• Landskabsplanlægning

32

PlanSTraTegi 2012

Kommunerne skal ifølge planloven lave en plan-

strategi i starten af hver valgperiode. I planstra-

tegien skal der, forud for en revision af kom-

muneplanen, redegøres for, hvor meget kom-

muneplanen skal revideres. Dette skal ske med

afsæt i den hidtidige planlægning samt Kommunalbestyrelsens

strategi for udvikling af kom-

munen.

Planstrategien for Faaborg-Midtfyn Kommune

integreres fuldt ud i udviklingsstrategien. Inte-

grationen skal sikre, at planstrategien bygger

videre på den vision og de strategiske indsatsområder,

der præsenteres i udviklingsstrategien.

I sammenhæng med udviklingsstrategien skal

planstrategien medvirke til at fremme den øns-

kede vækst i bosætning og erhvervsudvikling

samtidig med, at det åbne land både beskyttes

og benyttes.

Status for hidtidig

kommuneplanlægning

Kommuneplanen handler først og fremmest om

fysisk planlægning, det vil sige planlægning for,

hvordan vi skal anvende arealet og naturressourcerne

i vores samfund. Kommunalbesty-

relsen vedtog i begyndelsen af 2010 Kommune-

plan 2009-2021. Kommuneplan 2009 tog natur-

ligt nok sit afsæt i kommunesammenlægningen

og satte særligt fokus på at fastlægge byernes

indbyrdes roller og principperne for udviklingen

i disse byer. Som supplement til Kommuneplan

2009 har Kommunalbestyrelsen udarbejdet en

Masterplan for Faaborg og et forslag til henholdsvis

Masterplan for Ringe og Helhedsplan

for Årslev. Planerne fastlægger principperne

for disse byers udvikling i de kommende 10 år.

De endeligt vedtagne master- og helhedsplaner

vil indgå i Kommuneplan 2013, så realiseringen

af disse planer fremmes bedst muligt.

Kommuneplanens prioriteringer

I den forgangne periode har der således været

særligt fokus på de større byers udvikling, hvilket

er helt i tråd med Kommunalbestyrelsens

prioriteringer i 2008.

Kommunalbestyrelsen har i dag, som i 2008,

begrænsede ressourcer til rådighed, og har der-

for valgt, at der ikke skal ske en fuld revision af

alle temaerne i Kommuneplan 2013.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at føl-

gende kriterier skal ligge til grund for en prio-

ritering af fokusområder i den nye kommuneplan:

• Temaer, som kan understøtte og styrke

udviklingsstrategiens vision og som ligger

inden for et eller flere af de seks strategiske

indsatsområder.

• Ændret lovgivning eller regulering, der

nødvendiggør en revision.

• Kvaliteten af den eksisterende planlægning

i den gældende kommuneplan.

Ud fra disse kriterier har Kommunalbestyrelsen

udvalgt følgende temaer:

1. Klima og energi

2. Jordbrugsplanlægning

3. Trafikplanlægning

4. Kulturarv og kulturmiljø


1.

2.

3.

4.

Klima og energi

Strategisk energiplanlægning

Inden for de kommende 40-60 år forventes det, at jordens fossile energikilder som olie og kul stort set vil være udtømt. Derfor

skal der i god tid sikres en overgang til bæredygtige energikilder som sol, vind, bølgeenergi og jordvarme. En sådan overgang er

nødvendig for at sikre landets velfærd på et bæredygtigt grundlag i fremtiden.

Det er ikke muligt at gennemføre en sådan overgang på kort sigt, da det både vil være økonomisk og teknologisk uoverkommeligt

og uforsvarligt på nuværende tidspunkt. Men det er omvendt nødvendigt at planlægge overgangen allerede nu, så det sikres,

at de hidtidige og kommende investeringer i energiforsyningen udnyttes og fremtidssikres. Planlægningen skal sikre, at overgangen

til de vedvarende energikilder sker så økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt som muligt. En plan for energiområdet skal

sikre dette, og en del af denne planlægning skal indarbejdes i Kommuneplanen.

erhvervsmæssige potentialer

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der et stort erhvervsmæssigt potentiale i at fremme overgangen til vedvarende energikilder.

Kommunen har således bl.a. mange mekatronikvirksomheder, der vil kunne bidrage til at udvikle den nødvendige teknologi og

dermed forbedre deres vækstmuligheder lokalt og globalt.

Vindmølleplanlægning

For at fremme anvendelsen af vedvarende energi, har man ændret afregningsreglerne for energi, der produceres af husstandsvindmøller.

Det har medført en stigende interesse for at opstille sådanne møller. Den stigende interesse nødvendiggør et serviceeftersyn

af de eksisterende retningslinier i Kommuneplanen for placering af husstandsvindmøller. Husstandsvindermøller er

maks. 25 m høje.

I forbindelse med Kommuneplan 2009 vedtog mange kommuner, at der ikke kunne rejses meget store, hvilket vil sige 150 m høje,

vindmøller. Dette har medført, at interessen for opstilling af de mindre 80 m møller på land igen er stigende. Samtidig forsøger

flere kommuner, i samarbejde med energiselskaberne, at finde muligheder for at opstille de helt store vindmøller til havs. Kommunerne

har ansvaret for at planlægge for opstilling af vindmøller til lands, og den stigende interesse for placering af 80 m vindmøller

betyder, at kommunen vil igangsætte en planlægning for placering af sådanne møller. Planlægningen for disse møller skal

ske i tilknytning til ovennævnte planlægning for hele energiforsyningen.

Klimatilpasning

Klimaforandringer betyder højere vandstande, stigende temperaturer, ekstreme mængder af nedbør og mere vind. Kommunens

topografi gør heldigvis, at store dele af kommunen ikke vil få voldsomme problemer som følge af klimaforandringerne. Kystområderne,

herunder Faaborg og områder, der ligger lavt langs de større vandløb og åer, vil dog blive påvirket. En kortlægning af

konsekvenserne af klimaforandringerne vil bidrage til at give et overblik over omfanget og kunne danne grundlag for en politisk

prioritering af nødvendige tiltag.

Jordbrugsplanlægning

Planloven pålægger kommunerne at udpege placeringen af fremtidens store husdyrbrug og biogasanlæg til håndtering af husdyrgødning.

I tilknytning hertil pålægger loven også kommunerne at udpege særlige jordbrugsområder. Det vil sige områder, hvor

jordbrugserhvervet i videst muligt omfang skal have en prioriteret rolle, frem for andre typer af anvendelser, så som byudvikling,

skovrejsning til grundvandsbeskyttelse og andre særlige miljøhensyn. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at denne planlægning

skal ske samtidig med, at kommunen udarbejder handleplaner for Statens natur- og vandplaner, så jordbrugsinteresser og

naturinteresser afvejes samtidig.

Trafikplanlægning

Den overordnede tilgængelighed til byer for både bil-, cykel- og kollektivtrafik er af stor betydning for bosætningsmulighederne

og erhvervslivet. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en trafikplanlægning, der ser på behovet for

arealreservationer mv. for at sikre en hensigtsmæssig fremtidig afvikling af trafikken. I den nye kommuneplan skal amtets gamle

vejreservationer revurderes, og der skal tages stilling til behovet for nye vejreservationer.

Store nationalt betydende anlægsprojekter som broforbindelsen over Kattegat, tredie spor på den fynske motorvej, Femern for-

bindelsen, og letbanen i Odense har væsentlig indflydelse på Fyns og Faaborg-Midtfyn Kommunes muligheder for vækst og ud-

vikling. Derfor er det også af stor betydning for kommunen at gå ind i debatten om fremtidens nationale infrastruktur. Her finder

Kommunalbestyrelsen, at en fast forbindelse over Fynshav mellem Fyn og Als vil blive helt central for Fyns og Sønderjyllands

muligheder for at fremme vækst og udvikling på et nationalt betydende niveau. Derfor støtter Kommunalbestyrelsen sammen

med Sønderborg Kommune regionens initiativ til at lave en analyse af en fast forbindelse. Resultaterne af analysen vil indgå i

Kommuneplan 2013.

Kulturarv og kulturmiljø

Kulturhistorien er ligesom landskabet et helt centralt element i visionen om Faaborg-Midtfyn som et moderne dansk svar på

Toscana. I dag har kommunen ikke et overblik over de kulturhistoriske interesser, som derfor håndteres løbende i den daglige

sagsbehandling af byggesager mv. Det manglende overblik over de kulturhistoriske interesser begrænser kommunens muligheder

for at fremme formidlingen af kulturhistorien og udvikle initiativer og oplevelser, som kan øge turismen i området. Der er således

behov for en kortlægning af interesserne, som kan bidrage til en prioritering og afvejning af beskyttelsen og anvendelsen af kul-

turarven og kulturmiljøerne. En del af den viden, som tilvejebringes i en kortlægning, vil med fordel kunne indarbejdes i kommune-

planen med henblik på at understøtte, at bevaringsinteresserne tilgodeses i udviklingen.

33

More magazines by this user
Similar magazines