notat - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

notat - Faaborg-Midtfyn kommune

N OT AT

Beregning af tilskud til borgerstyret personlig

assistance (BPA)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ....................................................................................................... 3

1.1 Formål....................................................................................................... 3

1.2 Målgruppe ................................................................................................. 3

1.3 KL’s anbefalinger vedr. brug af notatet ................................................. 3

2. Generelle forudsætninger .............................................................................. 4

2.1 Målgrupper for BPA ................................................................................ 4

2.2 Udgangspunkt for udmålingen ............................................................... 5

2.3 Gamle og nye krav til borgeren .............................................................. 5

2.4 Arbejdsleder og arbejdsgiver ................................................................... 6

3. De økonomiske forudsætninger .................................................................... 7

3.1 Som hovedregel ikke-faglært personale .................................................. 7

3.2 Kommunen er ikke forpligtet af private overenskomster..................... 8

3.3 Udmåling af tilskud til løn, tillæg og pension til hjælperne .................. 8

3.4 Tilskud til arbejdsgiveropgaven ............................................................ 10

3.5 Udgifter til lønadministration ............................................................... 12

3.6 Udgifter, som skal dækkes efter regning .............................................. 12

3.7 Udmåling af tilskud til andre udgifter .................................................. 14

4. Supplerende information ............................................................................. 14

4.1 Kontaktinformation ............................................................................... 15

Den 26.oktober 2010

Jnr 09.00.20 F02

Sagsid 000208698

Ref RIL

ril@kl.dk

Dir 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

Tlf 3370 3370

Fax 3370 3371

www.kl.dk

1/21


4.2 Relevante links ....................................................................................... 15

Bilag 1: Juridiske relationer i forbindelse med bevilling af borgerstyret

personlig assistance ...................................................................................... 16

Bilag 2: Sagsgange ved visitation til borgerstyret personlig assistance ..... 17

Bilag 3: Forudsætninger vedr. overdragelse af arbejdsgiveransvar til

forening eller virksomhed for BPA efter henholdsvis §§ 95 og 96 .......... 18

2


1. Indledning

Kommunen skal tilbyde Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov

om social service (serviceloven) §§ 95 og 96. Når kommunen beslutter at

tilbyde BPA til en borger, skal kommunen yde hjælp i form af et kontant

tilskud til borgeren. Tilskuddet anvendes til at ansætte de hjælpere, som

borgeren har brug for. Borgeren kan vælge selv at være arbejdsleder og arbejdsgiver

for hjælperne, eller at overføre tilskuddet til en nærtstående, forening

eller privat virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Kommunen skal beregne tilskuddet ud fra de krav, der fremgår af bekendtgørelse

om udmåling af tilskud til BPA. Udmålingen skal bl.a. dække udgifter

til hjælpernes løn, evt. tillæg, pension og andre afledte omkostninger. I

de tilfælde, hvor borgeren ønsker at overføre tilskuddet til en forening eller

en virksomhed, skal kommunen desuden udmåle et tilskud til at dække de

særlige opgaver, som er forbundet med at være arbejdsgiver.

1.1 Formål

Dette notat har til formål at belyse en række forhold, som det er vigtigt, at

kommunen har fokus på, når kommunen skal udmåle tilskud til BPA. Notatet

beskriver såvel generelle forudsætninger for udmåling af tilskud til BPA,

som økonomiske gennemsnitsforudsætninger, som ligger til grund for udmålingen

til løn, tillæg, pension, løn under sygdom, forsikringer, kurser,

udgifter til arbejdsmiljø, samt udgifter til at dække arbejdsgiveromkostningerne.

Det skal bemærkes, at notatet ikke er udtømmende i forhold til, hvilke

overvejelser der skal indgå i udmålingen.

1.2 Målgruppe

Den primære målgruppe for notatet er sagsbehandlere, rådgivere, visitatorer

og andre medarbejdere og ledere, som arbejder med den konkrete udmåling

af hjælp og timer til den enkelte borger. Den overordnede økonomiske

ramme for BPA og for budgetlægning i kommunerne er nøjere beskrevet i

KL’s budgetvejledning 2010 i supplementsskrivelse 5-9 fra juni 2009.

Kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtelse overfor borgerne, samt

de forskellige forhold, som kommunen bør være opmærksomme på ved

visitation til BPA beskrives dels i ministeriets vejledning om BPA (vejledning

nr. 94 af 10. november 2009), dels i KL’s vejledning om BPA.

1.3 KL’s anbefalinger vedr. brug af notatet

Notatets økonomiske del beskriver de forudsætninger, der ligger til grund

for beregningen af kompensationen til kommunerne (DUT), som KL og

Indenrigs- og Socialministeriet er blevet enige om ved indførelsen af BPA

og den ny bekendtgørelse.

3


Socialministeriet har i skrivelsen 9080 af 2. marts 2010 gjort opmærksom på

følgende: ”Efter de gældende retningslinjer, udtrykker DUT-resultatet alene

merudgifterne ved indførelse af nye regler på området som et gennemsnit

for kommunerne samlet set. I den forbindelse skal Socialministeriet slå fast,

at kommunerne også før lovændringen har haft udgifter til administration af

ordningen, og disse udgifter skal kommunerne også være opmærksom på,

når man vurderer de samlede omkostninger ved BPA.”

KL foreslår, at kommunen fastlægger et serviceniveau vedr. BPA på baggrund

af DUT-resultatet og kommunens hidtidige udgifter til hjælperordninger.

KL foreslår, at notatet anvendes som inspirationskilde til beregning

af tilskud til BPA.

2. Generelle forudsætninger

Borgerstyret personlig assistance er et socialt tilbud, som er reguleret i servicelovens

§§ 95, 96, 96a, 96b og 96c. Endvidere er udmålingen til BPA

reguleret i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig

assistance.

2.1 Målgrupper for BPA

Ifølge serviceloven er målgrupperne for BPA følgende:

Tabel 1: Målgrupper for §§ 95, stk. 2 og 3 samt 96

§ Målgrupper

95, Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

stk.2. onsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til

løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20

timer ugentligt.

95, Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

stk.3. onsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til

løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20

timer ugentligt, og hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at hjælpen

skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående

person, som helt eller delvis passer den pågældende.

96 Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

der har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske

særlig støtte, herunder bl.a. til pleje, overvågning og/eller ledsagelse.

Der vil i en række tilfælde være overlap mellem målgrupperne, særligt i tilfælde,

hvor borgeren ikke har et stort behov for ledsagelse eller ikke har

behov for en særlig støtte, fx på grund af behov for overvågning eller lign.

Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering af borgerens behov for

hjælp, om borgeren skal have støtte efter § 95 eller § 96.

4


2.2 Udgangspunkt for udmålingen

For udmåling af hjælp til §§ 95 og 96 gælder følgende:

Tabel 2: Udgangspunkt for udmålingen til BPA

§ Udgangspunkt for udmåling

95 Udgangspunktet for udmålingen er servicelovens § 83 om personlig

og praktisk hjælp i hjemmet samt § 84 om afløsning og aflastning.

Det vil sige, at der kan tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder

for praktisk og personlig hjælp og pleje.

96 Udgangspunktet for udmålingen af hjælp er en samlet individuel

vurdering af borgerens behov for hjælp. Denne tager udgangspunkt

i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne

leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden

for hjemmet.

Når kommunen skal vurdere, om borgeren har behov for hjælp efter § 95

eller § 96, skal der i alle sager foretages en grundig og individuel udredning

af borgerens behov. Udmålingen af BPA skal ske på baggrund af en nøje

individuel og helhedsorienteret vurdering af, hvad den enkelte selv kan klare,

hvilke funktioner hjælperne skal dække, samt i hvor mange timer og på

hvilke tidspunkter hjælpen skal ydes.

2.3 Gamle og nye krav til borgeren

Det er KL’s vurdering, at der ikke er sket en markant ændring i målgruppen

samlet for §§ 95 og 96 for borgerstyret personlig assistance, sammenlignet

med målgrupperne for de tidligere hjælperordninger efter §§ 95 og 96, som

var gældende før 1. januar 2009.

Når det vurderes, at målgruppen for BPA stort set ikke er ændret med de

nye regler, bygger det på, hvilke krav der i lovteksten stilles til borgere, som

ønsker en BPA. Kravene i henhold til de tidligere og de nye §§ 95 og 96 er

følgende:

Tabel 3: Krav til borgere og tilskudsmodtagere før og efter 1. januar

2009

§ Før 1. januar 2009 Efter 1. januar 2009

95 Borgeren eller tilskudsmodtageren

er i stand til

at fungere som både arbejdsleder

og arbejdsgiver

for hjælperne

Borgeren eller tilskudsmodtageren er i stand til

at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det

er desuden en betingelse, at borgeren eller tilskudsmodtageren

kan fungere som arbejdsgiver

for hjælperne, medmindre den pågældende

indgår aftale med en nærtstående, en forening

eller en privat virksomhed om, at tilskuddet

overføres til den nærtstående, foreningen eller

5


96 Borgeren har et højt aktivitetsniveau

og er i stand

til at fungere som både

arbejdsleder og arbejdsgiver

for hjælperne

den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver

for hjælperne i ansættelsesretlig forstand.

Borgeren har et behov, der gør det nødvendigt

at yde den særlige støtte der er forbundet med

§ 96. Borgeren er i stand til at fungere som

arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en

betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver

for hjælperne, medmindre den pågældende

indgår aftale med en nærtstående, en

forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet

overføres til den nærtstående, foreningen

eller den private virksomhed, der herefter

er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig

forstand.

2.4 Arbejdsleder og arbejdsgiver

Som det fremgår af ovenstående, er det et krav i dag, at borgeren som tilskudsmodtager

(eller tilskudsmodtageren for en § 95, stk. 3-ordning) kan

fungere som arbejdsleder for hjælperne, der ansættes i en BPA-ordning. Det

er desuden en betingelse, at borgeren/tilskudsmodtageren kan fungere som

arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med

en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet

overføres til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der

herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

I bemærkningerne til lovforslaget om BPA står bl.a. følgende: ”Ved at give

borgerne valgfrihed omkring placeringen af arbejdsgiveransvaret sikres, at

hjælperordningen i højere grad kan indrettes i forhold til den enkelte borgers

ønsker og behov. Herved fastholdes intentionerne i den eksisterende

hjælperordning om at sikre borgerens selvbestemmelse samtidig med, at den

enkelte borger kan aflastes ved at overdrage arbejdsgiveransvaret og administrationen

af hjælperordningen til andre.”

I bemærkningerne til loven står også følgende: ”Borgerstyret personlig assistance

fastholder dermed den enkelte borgers indflydelse på valg af hjælpere,

tilrettelæggelsen og udførelsen af hjælpen”. På baggrund af ovenstående

er det KL’s vurdering, at borgeren fortsat skal løfte en stor opgave som

arbejdsleder for sine hjælpere, fordi borgeren fortsat skal sikres selvbestemmelse

og maksimal indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen.

Arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaverne i en BPA-ordning omfatter bl.a.

følgende:

6


Tabel 4: Arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaver

Arbejdslederopgaver Arbejdsgiveropgaver

Udarbejde jobbeskrivelse og Formelle krav vedr. ansættelse

jobopslag/annonce (evt. i sam- og afskedigelse af hjælpere

arbejde med arbejdsgiver).

Undtagelsesvis deltagelse i an-

Rekruttere og udvælge hjælpere, sættelsessamtaler.

herunder vikarer

Udarbejdelse af ansættelsesbevi-

Varetage ansættelsessamtaler ser til hjælperne

Varetage oplæring og daglig in- Oprettelse af personalesager.

struktion af hjælperne.

Udbetaling af løn

Varetage arbejdsplanlægning Indberetning af skat, tegning af

sammen med og for hjælperne. lovpligtige forsikringer, indbeta-

Afholde medarbejderudviklingsling til ferie og barselsfond og

samtaler (MUS) og personale- ATP mv.

møder.

Gennemførelse af nødvendige

arbejdsmiljøforanstaltninger.

Støtte op omkring nye og usikre

borgere med en BPA-ordning.

Generel rådgivning og vejledning.

3. De økonomiske forudsætninger

Kommunerne er blevet økonomisk kompenseret (DUT) for indførelsen af

reglerne om BPA. I beregningen af denne kompensation er der fastlagt en

række forudsætninger omkring kommunernes gennemsnitlige merudgifter

til en BPA-ordning. I de følgende afsnit gennemgås de forskellige elementer

i en BPA-ordning, og hvordan kommunen kan beregne tilskuddet til BPA.

Nedenstående kan ikke læses som en facitliste til, hvordan der skal udmåles

i den enkelte sag, men en beskrivelse af de gennemsnitlige forudsætninger

bag kommunernes DUT-kompensation til BPA. Som tidligere beskrevet

beror udmålingen af det kontante tilskud på en konkret og individuel vurdering

i den enkelte borgers sag.

3.1 Som hovedregel ikke-faglært personale

Som hovedregel er hjælpere ansat i BPA ikke-faglært personale. Kommunerne

har inden indførelsen af BPA som hovedregel taget udgangspunkt i

timelønnen for kommunalt ansat uuddannet social- og sundhedspersonale

(løntrin 11). Det er således alene, når kommunen vurderer, at borgeren har

behov for uddannede hjælpere, at der skal tages højde herfor i udmålingen

af tilskud til dækning af løn.

Det er en forudsætning i den økonomiske kompensation, at indførelsen af

7


BPA ikke ændrer på det tidligere forhold mellem antallet af uuddannede

hjælpere, uuddannede kvalificerede hjælpere, og uddannede hjælpere i hjælperordningerne.

Omkostninger til lokalløn, frit-valgselementer, beklædningsgodtgørelse,

forhøjelse af særlig feriegodtgørelse ud over 1 pct. og 6. ferieuge (feriefridage)

indgår ikke i den økonomiske kompensation (DUT). Kommunen er

derfor ikke forpligtet til at udmåle tilskud til disse omkostninger. Dette

fremgår af Socialministeriets vejledning om BPA, punkt 76.

3.2 Kommunen er ikke forpligtet af private overenskomster

Borgerens hjælpere er ikke kommunalt ansatte medarbejdere og er derfor

heller ikke omfattet af KL’s overenskomster på det kommunale område.

Det er alene kommunalbestyrelsens opgave som myndighed at udmåle tilskud

til ansættelse af hjælpere med udgangspunkt i sammenlignelige faggrupper.

Serviceloven eller udmålingsbekendtgørelsen indebærer ikke en regulering

af ansættelsesforholdene for hjælperne. Løn- og ansættelsesforholdene for

hjælperne er et spørgsmål mellem arbejdsgiver og hjælpere. Kommunalbestyrelsen

er dermed i udmålingen af tilskud ikke forpligtet til at tage højde

for borger/tilskudsmodtagers konkrete private aftaler eller særlige overenskomstmæssige

forhold, som ligger ud over rammerne af udmålingsbekendtgørelsen.

Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at følge en sådan aftale eller overenskomst,

som de ikke er part i og ikke er forpligtet af, kan det medføre udgifter

ud over de nedenfor beskrevne rammer for kommunernes kompensation

for BPA.

Dette forhold anbefales kommunerne at være særligt opmærksomme på i de

situationer, hvor borgeren beholder arbejdsgiveransvaret, men vælger at

lade kommunen varetage lønadministrationen. Kommunens løn- og personalekontor

kan ikke anvende den kommunale overenskomst for social- og

sundhedspersonale, men må anvende den individuelle ansættelsesaftale, som

borgeren har indgået med sine hjælpere, som administrationsgrundlag. Der

resterer herefter en særskilt opgave med at påse, at det af kommunen som

myndighed udmålte tilskud ikke overskrides.

3.3 Udmåling af tilskud til løn, tillæg og pension til hjælperne

Når lønnen til hjælperne skal beregnes, skal kommunen som minimum tage

udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, jf. bekendtgørelsen

om udmåling, § 5. Praksis i langt de fleste kommuner har hidtil været,

8


at der tages udgangspunkt i timelønnen for kommunalt ansat uuddannet

social- og sundhedspersonale (løntrin 11).

Jf. udmålingsbekendtgørelsen, § 5, stk. 2 skal kommunen desuden sikre, at

der ved beregningen af tilskuddet sikres den nødvendige rummelighed i

udmålingen og herunder tages højde for tidsbestemte tillæg, stedbestemte

tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg m.v., arbejdsmarkedspension og

anciennitetstillæg.

Jf. udmålingsbekendtgørelsens § 5, skal kommunen endvidere anvende

samme udgangspunkt ved beregning af alle øvrige løndele (diverse tillæg og

pension), svarende til de vilkår, der gælder for den sammenlignelige faggruppe,

hvis grundløn kommunen har taget udgangspunkt i.

Hvis kommunen fx har valgt at tage udgangspunkt i grundlønnen for kommunalt

ansat uuddannet social- og sundhedspersonale (løntrin 11), skal tillæg,

arbejdsmarkedspension og anciennitetstillæg beregnes ud fra de vilkår,

der gælder for kommunalt ansat uuddannet social- og sundhedspersonale på

løntrin 11.

De forskellige løndele, som kommunen skal udmåle tilskud til fremgår af

nedenstående tabel:

Tabel 5: Udmåling af løn til borgerstyret personlig assistance

Hvor mange timers

hjælp skal der udmåles

til?

Hvor mange hjælpere

skal der udmåles til?

Hvordan fordeler timerne

sig på ugens dage og

de forskellige tidspunkter

på døgnet?

Hvilke løntrin skal der

udmåles til?

Hvordan beregnes tilskud

til stedbestemte

tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg

m.v. og

anciennitetstillæg?

Dette afhænger af kommunens vurdering af den

enkelte borgers behov for hjælp.

Borgeren vælger selv, hvor mange hjælpere vedkommende

ønsker at ansætte. Borgeren skal dog

som minimum ansætte tilstrækkeligt mange hjælpere

til at kunne overholde arbejdsmiljølovens og

arbejdstidsdirektivets regler om hjælpernes arbejdsvilkår

og maksimal arbejdstid.

Fordelingen af timer i døgnet og om ugen afhænger

af den enkelte borgers hjælpebehov og kommunens

udmåling af timer.

Der skal udmåles til sammenlignelige faggrupper.

Det kan fx være løntrin 11.

Det er forudsat, at beregningen af tilskud til disse

elementer foretages ved at lægge 3,5 pct. til det

valgte grundlønniveau, fx løntrin 11.

9


Hvordan inkluderes

tidsbestemte tillæg, herunder

nattillæg?

Hvordan og hvornår

inkluderes pension?

I hvilken grad kan der

udmåles til rådighedstimer?

Hvordan inkluderes udgifter

til personalemøder,

MUS m.v.?

I det omfang der er behov for hjælp aften og nat,

samt til lørdag og søndage/helligdage skal der

udmåles tilskud til dækning af de tilsvarende tillæg

til grundlønnen til de pågældende timer ud fra det

valgte udgangspunkt.

Det er forudsat, at der ved udmåling af udgifter til

arbejdsmarkedspension tages udgangspunkt i en

pensionsprocent på 12,6 pct. af grundlønnen.

Når kommunen skal fastlægge, hvornår hjælperne

har ret til arbejdsmarkedspension skal kommunen

tage udgangspunkt i de vilkår, der gælder for de

sammenlignelige faggrupper, der er taget udgangspunkt

i ved beregningen af grundlønnen.

Efter de nye regler kan der kun i helt særlige tilfælde

udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer

til borgeren.

Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen

er til stede, men hvor der kun helt undtagelsesvis

udføres aktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse

med delt tjeneste eller ved et mere spredt

hjælpebehov.

Kommunen er forpligtet til at tage højde for timer

til personalemøder, når borgeren har ansat mere

end en hjælper, samt til medarbejderudviklingssamtaler

m.v.

Det er forudsat i kommunerne økonomiske kompensation,

at der som minimum udmåles samlet

7,5 timer pr. hjælper årligt til dette, svarende til

1,5 timer pr. kvartal til personalemøder og 1,5

timer pr. år til MUS.

3.4 Tilskud til arbejdsgiveropgaven

Borgere, der visiteres til en BPA-ordning, kan vælge at overføre tilskuddet

til BPA til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Når borgeren

overfører tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, skal

der udmåles tilskud til, at foreningen eller virksomheden kan varetage arbejdsgiveropgaverne

relateret til BPA’en. Det skal understreges, at hvis tilskuddet

overføres til en nærtstående, forudsættes denne ikke aflønnet for

arbejdsgiveropgaven.

10


Tabel 6: Overførsel af tilskud til arbejdsgiveropgaven

Hvem er omfattet? Modtagere af BPA, der overfører tilskuddet til BPA

til en forening eller til en privat virksomhed.

Hvor mange timer? I en række kommuner har praksis før 1. januar 2009

været, at kommunen i nogle tilfælde har hjulpet

borgere med en hjælperordning med at varetage

arbejdsgiveropgaverne. Tilsvarende har nogle

kommuner honoreret private virksomheder for at

hjælpe borgeren med at varetage arbejdsgiveropgaverne.

Kommunens udgifter, der er medgået til

denne hjælp til borgeren skal fremover indgå i beregningen

af tilskuddet til arbejdsgiveropgaven hos

en virksomhed eller forening.

Arbejdsgiveropgaven indeholder en række forskellige

elementer. Tabel 8 og 9 i bilag 3 beskriver for

ordninger efter henholdsvis §§ 95 og 96 forudsætningerne

bag den økonomiske kompensation. Forudsætningerne

er beskrevet for de enkelte opgaver

ift., hvor stor en andel af BPA-ordningerne opgaven

forudsættes at være relevant for, og hvad det

forudsatte tidsforbrug er. Der er tale om gennemsnitsforudsætninger.

Timer til lønadministration er ikke inkluderet i

ovenstående, men er nærmere beskrevet i afsnit 3.5

nedenfor.

Hvilken lønsats? Det er forudsat, at der i tilskudsberegningen regnes

med et timeløn svarende til en løn, der udgøres af

50 pct. AC-løn (420,60 kr./timen) og 50 pct. HKløn

(306,61 kr./timen), inkl. 20 pct. overhead.

Overhead dækker almindeligt kontorhold m.v.

De tidsmæssige forudsætningerne bag den økonomiske kompensation ved

overførsel af tilskud til arbejdsgiveropgaven er som nævnt ovenfor nærmere

beskrevet i bilag 3.

Kommunen kan beregne tilskuddet til arbejdsgiveropgaverne på forskellige

måder. To forskellige procedurer beskrives nedenfor.

11


Model 1: Timeprisberegning af tilskud til arbejdsgiveropgaven

Kommunen kan beregne tilskuddet til arbejdsgiveropgaven ud fra de variable,

som fremgår af bilag 3, og på baggrund af kommunens hidtidige udgifter

til at støtte borgeren med at varetage arbejdsgiveropgaverne. Tilskuddet

kan i givet fald beregnes som et fast kronebeløb pr. hjælpertime, som udbetales

til arbejdsgiveren oveni den sum, der er afsat til løn, diverse tillæg,

pension, lovpligtige bidrag mv.

Model 2: Overheadberegning af tilskud til arbejdsgiveropgaven

Kommunen kan beregne tilskuddet til arbejdsgiveropgaven som en fast

overhead-procent af tilskuddet til BPA. Overheadprocenten kan fx fastlægges

med udgangspunkt i den overheadprocent, som er normen for overhead

til administration i den fælleskommunale og regionale rammeaftale.

3.5 Udgifter til lønadministration

Kommunen skal, når borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne,

tilbyde at varetage lønadministration, lønudbetaling m.v. efter servicelovens

§§ 95, stk. 5, og 96, stk. 4.

Såfremt borgeren eller den nærtstående ikke ønsker at tage imod kommunens

tilbud om lønadministration, skal kommunen dække nødvendige omkostninger

ved lønadministrationen. Disse udgifter skal dækkes efter regning.

Såfremt tilskud til arbejdsgiveropgaven overføres til en forening eller privat

virksomhed, er det forudsat at der for BPA-ordninger efter § 96 udmåles

1.643 kr. (2009-priser) årligt pr. hjælper til lønadministration. Dette kommer

ud over udmåling til varetagelse af øvrige arbejdsgiveropgaver, jf. afsnit 3.4

ovenfor.

3.6 Udgifter, som skal dækkes efter regning

Udmålingsbekendtgørelsen fastslår, at en række omkostninger relateret til

BPA skal dækkes efter regning. Det drejer sig om følgende omkostninger:

Løn under sygdom

Barns 1. og 2. sygedag

Nødvendige forsikringer

Bidrag til barselsfond

Nødvendige kurser for hjælperne

Nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen

Lønadministration – såfremt borgeren ikke ønsker at benytte sig af

kommunens tilbud om lønadministration

12


Forudsætningerne for beregning af tilskud til lønadministration er gennemgået

i afsnit 3.5. ovenfor.

I tabellen nedenfor gennemgås, hvordan kommunen kan beregne tilskud til

de øvrige omkostninger, der skal dækkes efter regning.

Tabel 7: Udgifter, som skal dækkes efter regning

Løn under sygdom Kommunen skal dække omkostninger ved løn under

sygdom for hjælpere som har haft mindst 8

ugers ansættelse som handicaphjælper og haft

mindst 74 timers arbejde i denne periode, jf. udmålingsbekendtgørelsen,

§ 5, stk.4.

Barns 1. og 2. sygedag

Når kommunen skal fastlægge, hvornår hjælperne

har ret til barns 1. og 2. sygedag skal kommunen

tage udgangspunkt i de vilkår, der gælder for de

sammenlignelige faggrupper, der er taget udgangspunkt

i ved beregningen af grundlønnen.

Forsikringer KL anbefaler, at kommunen fastlægger et serviceniveau

for nødvendige udgifter til forsikringer, fx med

udgangspunkt i de forsikringer, som kommunen har

dækket hidtil for borgere med en hjælperordning

efter §§ 95-96.

Bidrag til barselsfond

Kurser for hjælperne

Kommunen skal dække omkostninger ved bidrag til

ATP’s barselsordning for det private arbejdsmarked,

jf. lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked

– se www.barsel.dk.

KL anbefaler, at kommunen fastlægger et serviceniveau

for nødvendige udgifter til kurser for hjælperne.

Serviceniveauet kan fx fastlægges med udgangspunkt

i udgifter til de kurser, som kommunen udbyder

til kommunalt ansat social- og sundhedspersonale.

Kommunen kan tilbyde borgeren, at borgerens

hjælpere kan deltage på kommunens egne kurser for

kommunalt ansat social- og sundhedspersonale, fx

kurser om forflytningsteknik.

Arbejdsmiljø KL anbefaler, at kommunen fastlægger et serviceniveau

for nødvendige udgifter relateret til at sikre

arbejdsmiljøet for hjælperne. Serviceniveauet kan fx

fastlægges med udgangspunkt i udgifter til at sikre

arbejdsmiljøet for kommunalt ansat social- og

13


sundhedspersonale.

I tilskuddet til omkostninger ved overholdelse af

arbejdsmiljølovgivningen skal indregnes arbejdsgiverens

udgifter til gennemførelse af arbejdspladsvurdering

(APV).

I de tilfælde, hvor borgeren har valgt at overføre sit

tilskud til BPA til en forening eller privat virksomhed,

kan kommunen tilbyde borgeren og virksomheden/foreningen

at lease kommunale arbejdsmiljørelaterede

hjælpemidler.

3.7 Udmåling af tilskud til andre udgifter

Jf. udmålingsbekendtgørelsen § 10 skal kommunen udmåle tilskud til dækning

af direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte

hjælpere til hjælp i og udenfor hjemmet.

Det kan fx dreje sig om borgerens udgifter til porto og annoncering, ekstra

forbrugsudgifter til vand, varme og el, andre mindre udgifter i husholdningen

(fx sæbe, toiletpapir), handsker, masker og lignende til hjælperne. For

modtagere af BPA jf. § 96 kan det også dreje sig om udgifter til hjælpernes

entrébilletter, betaling for overnatning ved ledsagelse til kurser mv.

Hvis borgeren, som får BPA, er pensionist efter reglerne i Lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., skal

kommunen foretage en konkret vurdering af, om borgerens omkostninger

dækkes af et bistands- eller plejetillæg.

Borgerens øvrige udgifter, som er en følge af den nedsatte funktionsevne og

er relateret til borgeren selv skal fortsat som hidtil dækkes efter servicelovens

§ 100.

4. Supplerende information

Den relevante lovgivning for BPA er følgende:

Lov nr. 549 af 17. juni 2008 – ændringerne af §§ 95 og 96 – indførelsen

af borgerstyret personlig assistance (BPA)

Lov nr. 388 af 25. maj 2009 – indførelse af nye paragraffer i serviceloven

vedr. bemyndigelse til ministeren om fastlæggelse af regler for udmåling

af tilskud

Bekendtgørelse nr. 1180 af 14. oktober 2010 – bekendtgørelse om udmåling

af tilskud til BPA.

14


Vejledning om borgerstyret personlig assistance, nr. 94 af 10. november

2009.

Skrivelse om implementering af reglerne om borgerstyret personlig assistance

(BPA) efter servicelovens §§ 95 og 96 om kontant tilskud til ansættelse

af hjælpere, nr. 9080 af 2. marts 2010.

4.1 Kontaktinformation

Yderligere spørgsmål kan rettes til:

- Rigmor Lond (visitation til BPA), ril@kl.dk, tlf.: 33 70 32 38.

- Christian Hejlesen (økonomi), caa@kl.dk, tlf. 33 70 34 01.

4.2 Relevante links

Servicestyrelsens hjemmeside om BPA:

http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/bpa-borgerstyret-personligassistance

Socialministeriet:

http://www.sm.dk

15


Bilag 1: Juridiske relationer i forbindelse med bevilling af

borgerstyret personlig assistance

Figur 1: Illustration af juridiske relationer mellem kommune, borger

og evt. anden arbejdsgiver i en BPA-ordning.

Borgeren kan vælge selv at være både arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælperne

– hvis kommunen har vurderet, at vedkommende er i stand til dette.

Borgeren kan også vælge at indgå aftale med en pårørende, en forening eller

en privat virksomhed om at overføre sit tilskud til BPA dertil. I begge tilfælde

er det IKKE kommunen, der er arbejdsgiver for hjælperne og kommunen

er IKKE bundet af individuelle aftaler eller overenskomster, som

borgeren, eller anden arbejdsgiver har indgået.

16


Bilag 2: Sagsgange ved visitation til borgerstyret personlig

assistance

Figur 2: Sagsbehandling ved bevilling af borgerstyret personlig assistance

– gælder uanset, hvem der er arbejdsgiver

Sagens

åbning

• Borgeren

henvender

sig

• Kvitteringsbrev

Figur 3: Arbejdsgang, når borger vælger at overdrage arbejdsgiveransvar

til en privat virksomhed eller forening

Kommunen

udmåler

tilskud til BPA

og lægger

budget

Oplysning

af sagen

• Vurdering

• Udmåling

• Orientering

af borgeren

• Evt.

partshøring

Borger indgår

aftale med

privat

virksomhed

eller forening

om at overføre

tilskuddet

hertil

Afgørelse

• Skriftlig

afgørelse

• Klagevejledning

Kommunen

udbetaler løn

og

arbejdsgiveromkostninger

til privat

virksomhed

eller forening

Opfølgning

• Tilsyn

• Evt.

revurdering

Privat

virksomhed

eller forening

aflægger

regnskab til

kommunen

17


Bilag 3: Forudsætninger vedr. overdragelse af arbejdsgiveransvar

til forening eller virksomhed for BPA efter

henholdsvis §§ 95 og 96

Tabel 8: Forudsætninger ved BPA-ordninger efter § 95

Aktivitet Tidsestimat pr. år Andel af ordninger

Jobannoncer og jobbeskrivelser

Udvikling af nye jobbeskrivelser,

opdatering af eksisterende

jobannoncer mv.

Ansættelse og udvælgelse

1 time pr. ordning 100 pct.

Ansættelse og udvælgelse 45 min. pr. ansøger. 3 ansøgere

pr. samtalerunde. To samta-

Transport i forbindelse med

deltagelse i samtale

Udfærdigelse af ansættelsesbeviser

Indhentelse af oplysninger fra

hjælperen

Kortlægning af forhold for

hjælpere mhp. Indplacering i

overenskomst

Gennemgang af eksisterende

kontrakter for særlige behov

Udfyldelse af ansættelsesbevis

- standard + særlige til-

læg.

Indhentelse af underskrift fra

hjælper.

Oprettelse af personalesag

lerunder per år.

1,5 time pr. samtalerunde. To

runder

nye og usikre brugere, i alt 35

pct. af alle ordninger

nye og usikre brugere, i alt 35

pct. af alle ordninger

10 min pr. ansættelse - mail, telefonopkald

Alle nyansættelser

15 min. pr. hjælper Alle nyansættelser

15 min. pr. overdraget hjælper. 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 4 pct. med eksisterende

kontrakter, der overdrager

hvert år

20 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser

10 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser

Oprettelse af personalesag Lig tidligere kommunal varetagelse

Afskedigelse

Afslutning af personalesag

(både opsigelser og afskedigelser)

Juridisk vejledning og afskedigelsesbrev

MUS og personalemøder

Udarbejdelse og udvikling af

MUS-materiale.

Lig tidligere kommunal varetagelse

2 t. pr. ordning pr. år 100 pct.

20 min. pr. ordning 100 pct.

Deltagelse i MUS-samtale. Deltagelse i MUS-samtale. 1 time

pr. hjælper på det givne tidspunkt

Transport i forbindelse med

MUS-samtale.

35 pct. af ordningerne. De 5

pct. nye + de 30 pct. usikre

1,5 time. Samtaler på 1 dag. 35 pct. af ordningerne. De 5

pct. nye + de 30 pct. usikre

18


Opfølgning på MUS-samtaler,

iværksættelse af aftaler.

30 min. 15 pct. vil afføde tiltag

Deltagelse i personalemøder. 1 time årligt pr. ordning 100 pct.

Transport i forbindelse med

personalemøder.

1,5 time pr. ordning 100 pct.

Opfølgning på personalemøder.

0,5 time pr. ordning 50 pct. af ordningerne

Generel rådgivning og vejledning

Indledende og løbende rådgivning

af hjælpere (rettigheder

og pligter).

Løbende rådgivning af borgere

(praktisk arbejdsmiljø, pligter

og rettigheder)

Indledende møde vedr. forventningsafstemning

ift. Kontraktindgåelse.

Transport i forbindelse med

indledende møde vedr. forventningsafstemning

ift. Kontraktindgåelse.

Udfærdigelse og indgåelse af

kontrakt med borgeren.

Overholdelse af arbejdsmiljøregler

Gennemgang af borgerens

hjem.

Transport i forbindelse med

gennemgang af borgerens

hjem.

Adm. af hjælpernes ansættelsesforhold

efter gældende

arbejds- og personale ret.

Overordnet tilsyn med arbejdsmiljø.

Transport i forbindelse med

tilsyn med arbejdsmiljø.

1 time pr. hjælper 100 pct.

1,5 time pr. borger 100 pct.

1 time pr. borger 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 5 pct. nye om året.

1,5 time pr. borger 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 5 pct. nye om året.

1 time pr. borger 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 5 pct. nye om året.

Lig tidligere kommunal varetagelse

Lig tidligere kommunal varetagelse

Lig tidligere kommunal varetagelse

1 time pr. ordning 100 pct.

1½ time pr. tilsyn pr. ordning 100 pct.

Udarbejdelse af APV. 3 timer pr. ordning 100 pct.

Transport i forbindelse med

APV.

Revurdering af APV hvert 3.

år.

Transport i forbindelse med

revurdering.

1 ½ time pr. APV pr. ordning 100 pct.

1 time. 30 pct. i år 2 og 40 pct.

hvert år fremefter

40 pct.

1 ½ time 40 pct.

19


Tabel 9: Forudsætninger ved BPA-ordninger efter § 96

Aktivitet Tidsestimat pr. år Andel af ordninger

Jobannoncer og jobbeskrivelser

Udvikling af nye jobbeskrivelser,

opdatering af eksisterende

jobannoncer mv.

Ansættelse og udvælgelse

2 timer pr. ordning 100 pct.

Ansættelse og udvælgelse 45 min. pr. ansøger. 3 ansøgere

pr. samtalerunde. Tre samta-

Transport i forbindelse med

deltagelse i samtale

Udfærdigelse af ansættelsesbeviser

Indhentelse af oplysninger fra

hjælperen

Kortlægning af forhold for

hjælpere mhp. Indplacering i

overenskomst

Gennemgang af eksisterende

kontrakter for særlige behov

Udfyldelse af ansættelsesbevis

- standard + særlige til-

læg.

Indhentelse af underskrift fra

hjælper.

Oprettelse af personalesag

lerunder per år.

1,5 time pr. samtalerunde. Tre

runder

nye og usikre brugere, i alt 35

pct. af alle ordninger

nye og usikre brugere, i alt 35

pct. af alle ordninger

10 min. pr. ansættelse Alle nyansættelser

15 min. pr. hjælper Alle nyansættelser

15 min. pr. overdraget hjælper. 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 4 pct. med eksisterende

kontrakter, der overdrager

hvert år

20 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser

10 min. pr. ansættelse. Alle nyansættelser

Oprettelse af personalesag Lig tidligere kommunal varetagelse

Afskedigelse

Afslutning af personalesag

(både opsigelser og afskedigelser)

Juridisk vejledning og afskedigelsesbrev

MUS og personalemøder

Udarbejdelse og udvikling af

MUS-materiale.

Lig tidligere kommunal varetagelse

4 t. pr. ordning pr. år 100 pct.

20 min. pr. ordning 100 pct.

Deltagelse i MUS-samtale. Deltagelse i MUS-samtale. 1 time

pr. hjælper på det givne tidspunkt

Transport i forbindelse med

MUS-samtale.

Opfølgning på MUS-samtaler,

iværksættelse af aftaler.

35 pct. af ordningerne. De 5

pct. nye + de 30 pct. usikre

1,5 time. Samtaler over to dage. 35 pct. af ordningerne. De 5

pct. nye + de 30 pct. usikre

30 min. 15 pct. vil afføde tiltag.

Deltagelse i personalemøder. 1 time årligt pr. ordning 100 pct.

Transport i forbindelse med

personalemøder.

1,5 time pr. ordning 100 pct.

20


Opfølgning på personalemøder.

0,5 time pr. ordning 50 pct. af ordningerne

Generel rådgivning og vejledning

Indledende og løbende rådgivning

af hjælpere (rettigheder

og pligter).

Løbende rådgivning af borgere

(praktisk arbejdsmiljø, pligter

og rettigheder)

Indledende møde vedr. forventningsafstemning

ift. Kontraktindgåelse.

Transport i forbindelse med

indledende møde vedr. forventningsafstemning

ift. Kontraktindgåelse.

Udfærdigelse og indgåelse af

kontrakt med borgeren.

Overholdelse af arbejdsmiljøregler

Gennemgang af borgerens

hjem.

Transport i forbindelse med

gennemgang af borgerens

hjem.

Adm. af hjælpernes ansættelsesforhold

efter gældende

arbejds- og personale ret.

Overordnet tilsyn med arbejdsmiljø.

Transport i forbindelse med

tilsyn med arbejdsmiljø.

1 time pr. hjælper 100 pct.

1,5 time pr. borger 100 pct.

1 time pr. borger 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 5 pct. nye om året.

1,5 time pr. borger 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 5 pct. nye om året.

1 time pr. borger 35 pct. overdrager det første

år. Yderligere 15 pct. det andet

år. Herefter 5 pct. nye om året.

Lig tidligere kommunal varetagelse

Lig tidligere kommunal varetagelse

Lig tidligere kommunal varetagelse

1 time pr. ordning 100 pct.

1½ time pr. tilsyn pr. ordning 100 pct.

Udarbejdelse af APV. 3 timer pr. ordning 100 pct.

Transport i forbindelse med

APV.

Revurdering af APV hvert 3.

år.

Transport i forbindelse med

revurdering.

1 ½ time pr. APV pr. ordning 100 pct.

1 time. 30 pct. i år 2 og 40 pct.

hvert år fremefter

40 pct.

1 ½ time 40 pct.

21

More magazines by this user
Similar magazines