Rapport, 2010-2011 - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

Rapport, 2010-2011 - Faaborg-Midtfyn kommune

Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Kommunallæge

Kristina O. Johansen

Den kommunale

Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse

Faaborg-Midtfyn Kommune

Skoleåret 2010/2011

1


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Indhold:

Baggrund 3

Metode 3

Resultater 5

Kønsfordeling 5

Skoletrivsel 5

Selvvurderet helbred 6

Symptomer 7

Allergisk betingede sygdomme 8

Måltidsvaner 9

Rygning 10

Vandpiberygning 13

Passiv rygning 14

Misbrugsstoffer 15

Alkohol 17

Fritidsarbejde 19

Motion 20

Overvægt 21

Konklusion og diskussion 21

Perspektiver 23

Referencer 24

Bilag 26

2


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Baggrund

I forbindelse med udskolingsundersøgelsen af kommunens 9. klasses elever, er der, for

tredje år i træk, udarbejdet en sundhedsprofilrapport. Intentionen med rapporten er, på

kommuneplan, at beskrive emner i elevernes liv, som er af betydning for deres sundhed

og trivsel. Ud fra denne beskrivelse vil områder og problemstillinger, der evt. fremadrettet

vil kunne være relevante fokusområder i forhold til en specifik og målrettet forebyggelse,

kunne identificeres. Herudover kan rapporten bruges som udgangspunkt for at måle

effekten af de indsatser, der iværksættes som følge af den lokale sundhedspolitik.

Sundhedsprofilen er i denne rapport sammenholdt med resultater fra de landsdækkende

undersøgelser, der er gennemført de seneste år, samt med sundhedsprofilen for Faaborg-

Midtfyn Kommune 2008/2009 samt 2009/2010.

Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager, da dette kræver en

dybdegående analyse af de foreliggende data.

Metode

Kommunens 9. klasser bliver hvert år tilbudt udskolingsundersøgelse. Undersøgelsen

indeholder en vurdering af den unges generelle helbredstilstand, højde og vægt på

grundlag af vækstkurver, pubertetsudvikling, bevægeapparat samt sanser. I forbindelse

med sundhedssamtalen udfyldte eleverne i 9. klasse på alle kommunens skoler og

friskoler i skoleåret 2010/2011 et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd,

og skemaet blev herefter anvendt som udgangspunkt for sundhedssamtalerne.

Spørgeskemaet er udarbejdet af en række kommunallæger i samarbejde med Afdelingen

for Almen medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab i Århus og en del af spørgsmålene

er validerede og tidligere anvendt i de store landsdækkende børneundersøgelser, som

eksempelvis Skolebørnsundersøgelsen 2010.

Alle besvarelser er samlet i databasen ”Skolesundhed.dk” hvorfra data til denne rapport er

hentet, fraset data til figuren omhandlende BMI. Tallene hertil stammer fra ”Danmarks

børn 1 ”. Dette skyldes, at man i ”Skolesundhed.dk” anvender andre BMI-cut off-værdier end

de, der anvendes i Novax. Novax er et jounalsystem, der anvendes i mange kommuner,

herunder Faaborg-Midtfyn Kommune.

Ydermere er man for skoleåret 2010-2011 ved atter at udarbejde en Fælleskommunal

Sundhedsprofil for udskolingselever[1], hvilket giver mulighed for at sammenligne

sundhedsadfærd og -tilstand på tværs af de deltagende kommuner.

Som tilføjelse til undersøgelsen 2009-2010 er der suppleret med 1 ekstra spørgsmål. Det

vedrører de unges egen vurdering af, hvordan de har det. Ydermere er formuleringen af

nogle af de tidligere spørgsmål ændret fra www.skolesundhed.dks side pga. en fortsat

1 ”Danmarks børn” indeholder data fra Novax, som er det journalsystem, Den kommunale Sundhedstjeneste

anvender.

3


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

udvikling af spørgeskemaet, hvilket gør, at sammenligninger med tidligere undersøgelser

vanskeliggøres.

Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1.

I forbindelse med udskolingsundersøgelsen er eleverne, som nævnt, blevet vejet og målt

og efterfølgende er Body Mass Index (BMI) for den enkelte elev blevet beregnet ud fra

følgende formel: BMI = vægt(kg) / (højde(m))². Andelen af hhv. normalvægtige,

overvægtige, svært overvægtige og fede elever er beregnet ud fra Dansk Pædiatrisk

Selskabs BMIkurve 2 for børn og unge[2] og data er trukket fra ”Danmarks børn”.

Der er brugt følgende definitioner:

Overvægt BMI beliggende mellem 90%- og 97%percentilen

i forhold til alder og køn.

Svær overvægt BMI beliggende mellem 97 %- og 99%percentilen

i forhold til alder og køn.

Fedme BMI beliggende over 99 %-percentilen i

forhold til alder og køn.

2 BMI er kun vejledende, idet det ikke tager højde for den enkeltes kropsbygning eksempelvis muskelmasse,

knoglebygning m.v.

4


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Resultater

Kønsfordeling

Kønsfordeling

Der var flere drenge end piger, der deltog i undersøgelsen.

Skoletrivsel

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

Synes, det er

vældig godt

Hvad synes du om at gå i skole?

Synes ganske

godt om det

Synes, det er

nogenlunde

Synes ikke

særlig godt om

det

Synes slet ikke

om det

Dreng

Pige

2008/2009

2009/2010

2010/2011

5


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

I alt 95 % af eleverne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i

skole. 5 % af eleverne synes ikke særlig godt om eller synes slet ikke om at gå i skole.

Resultatet er lidt bedre end de sidste års resultater. Dog har der været en fremgang i

procentdelen af elever, der synes ganske godt om eller synes nogenlunde om at gå i skole

i forhold til sidste år og et fald i andelen af elever, der synes, at det er vældig godt, at gå i

skole.

Resultatet stemmer godt overens med resultaterne fra de to landsdækkende

undersøgelser[3, 4] som tidligere er foretaget blandt udskolingselever. I Statens

Institut for Folkesundheds udskolingsundersøgelse[3] angav 91 % af eleverne at synes

vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Health Behaviour in Schoolaged

Children (HBSC)-undersøgelsen(4) fra 2010 svarede 21 % af de 15-årige elever, at

de virkelig godt kan lide at gå i skole. Eleverne i denne undersøgelse havde dog kun 4

svarkategorier at vælge imellem og ikke som her 5, hvilket vanskeliggør sammenligningen.

Elevers skoletrivsel har betydning for deres indlæring, velvære og sundhedsadfærd.

De der mistrives i skolen, klarer sig dårligt fagligt og er i øget risiko for senere lavt

uddannelsesniveau eller for helt at fravælge uddannelse[4]. Ydermere er der fundet

sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde vaner såsom rygning, usund kost og

storforbrug af alkohol[5].

Selvvurderet helbred

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

22%

Hvordan er dit helbred?

58%

19%

1% 0%

Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt

2008/2009

2009/2010

2010/2011

I skoleåret 2010/2011 rapporterede 1 % af eleverne, at de havde et dårligt helbred.

80 % af eleverne rapporterede om et virkeligt godt eller godt helbred, hvilket ikke har

ændret sig meget fra skoleåret før. Lignende tal kan genfindes i begge de store

6


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

landsdækkende undersøgelser, hvor 84 % af eleverne i Udskolingsundersøgelsen[3]

rapporterer om et virkelig godt eller godt helbred. I HBSC-undersøgelsen 2010[4] angiver

77 % af de 15-årige piger og 84 % af de 15-årige drenge at have et meget godt eller godt

helbred.

På nuværende tidspunkt er det ikke undersøgt, om selvvurderet helbred hos børn og unge

er en prædiktor for senere dødelighed, men studier viser, at hos voksne er det

selvvurderede helbred en vigtig uafhængig prædiktor for senere udvikling af sygdom og

død[6].

Endvidere er der er fundet en tydelig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og brug

af smertestillende medicin mod hoved- og mavepine, således at elever med dårligt

selvrapporteret helbred har et større forbrug af medicinen[7].

Derudover er der fundet sammenhæng mellem et selvvurderet dårligt helbred og stress.

Således lavede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed i

2007 en analyse af udbredelsen af stress blandt unge i folkeskolens ældste klasser (8. og

9.). I denne finder man et tydeligt mønster i forekomsten af stress i forhold til selvvurderet

helbred, idet der er en langt større andel af højt stressede i gruppen af drenge og piger,

som vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt, end i gruppen, der oplever

deres helbred som godt eller virkeligt godt[8].

Endvidere tyder det, i en undersøgelse af unges livsstil og dagligdag[11], på at et lavt

fysisk aktivitetsniveau er forbundet med et dårligt selvvurderet helbred og dårlig trivsel i

hverdagen.

Symptomer indenfor 14 dage

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

46%

Symptomer inden for de sidste 14 dage

29%

36%

28%

23%

Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Andre smerter Søvnproblemer Humørsvingninger

27%

2008/2009

2009/2010

2010/2011

Et stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par

uger forud for undersøgelsen. Procentsatserne ses i figuren ovenfor og svarer nogenlunde

7


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

til resultatet fra udskolingsprofilen for 2009/2010, dog er procentsatsen i forhold til

rygsmerter steget fra 29 % til 36 %.

Hyppigst rapporteredes humørsvingninger, hovedpine og smerter. Der er endvidere en

tendens til, at en stor del af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer (21 %).

Årsagen findes hyppigt at være for lidt muskeltræning med deraf følgende dårlig holdning

og muskelspændinger. Derudover overbelastning i forbindelse med arbejde eller sport.

Smerterne kan endvidere skyldes medfødte misdannelser som eksempelvis skævhed af

rygsøjlen[14].

Mavepine er hos pigerne hyppigt relateret til menstruation.

Allergisk betingede sygdomme

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

15%

Allergisk betingede sygdomme

22%

Astma Høfeber Eksem

23%

2008/2009

2009/2010

2010/2011

Forekomsten af unge der har eller havde haft astma, høfeber eller eksem var høj.

Oplysningerne kan have betydning for erhvervsvalg, idet unge med allergi ikke bør

eksponeres for allergifremkaldende miljøer i erhvervssammenhæng, ligesom unge med

tidligere eksem ikke bør vælge uddannelse til såkaldt ”våde” erhverv. De enkelte elever

med atopiske lidelser har modtaget individuel helbredsmæssig erhvervsvejledning i

forbindelse med udskolingsundersøgelserne.

8


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Måltidsvaner

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage?

78%

11%

Dagligt 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældnere/aldrig

3%

7%

2008/2009

2009/2010

2010/2011

78 % af eleverne i udskolingsåret spiste dagligt morgenmad og ca. 10 % af eleverne spiste

morgenmad højest 2 dage om ugen. I HBSC-undersøgelsen 2010[4] svarede hele 20 % af

de 15-årige, at de spiste morgenmad højest 2 hverdage om ugen. Eleverne i Faaborg-

Midtfyn kommune spiser således hyppigere morgenmad på hverdage end eleverne på

landsplan gør.

Alligevel er det dog foruroligende, at 21 % af de unge ikke spiser morgenmad dagligt. Et

uregelmæssigt måltidsmønster udgør en risiko for, at der i stedet spises usund mad

mellem måltiderne. Når morgenmaden undlades, kan det derfor let komme til at betyde, at

den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt, og litteraturen viser da også, at

børn og unge, som ikke har regelmæssig morgenmadsvaner, har øget risiko for

overvægt[9].

9


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Hvor ofte spiser du frokost på skoledage?

83%

12%

3% 2%

Dagligt 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældnere/aldrig

2008/2009

2009/2010

2010/2011

De fleste elever (83 %) spiste frokost på alle skoledage, hvilket har været svagt stigende

siden forrige skoleår. 5 % af eleverne fik højest 2 dage om ugen frokost dagligt. I HBSC fra

2010 angiver 15 % af eleverne, at de højest 2 hverdage om ugen får frokost.

Rygning

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

70%

Har du prøvet at ryge?

7%

4% 4%

Nej Én gang 2-4 gange 5-10 gange Mere end 10

gange

16%

2008/2009

2009/2010

2010/2011

10


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

1% 0% 1%

Alder ved rygestart

3% 2%

10%

20%

36%

26%

7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

55%

30%

Ryger du stadig?

7%

Nej Ja, dagligt Ja, mindst én

gang om ugen

8%

Ja, sjældnere end

hver uge

1%

2009/2010

2010/2011

2010/2011

Blandt unge i 9. klasse 2010/2011 i Faaborg-Midtfyn kommune angav 30 % af de unge, at

de havde prøvet at ryge. Heraf røg 30 % stadig dagligt, mens 12 % var festrygere.

Sammenholdt med tallene fra årene forinden, ser statistikken således ud:

<

11


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

70%

Har du nogensinde røget?

17%

9%

Nej, har Ja, men jeg Ja, dagligt Ja, mindst

aldrig røget ryger ikke

én gang om

længere

ugen

2% 2%

Ja,

sjældnere

en én gang

om ugen

2008/2009

2009/2010

2010/2011

Som det ses, har antallet af dagligrygere ikke ændret sig, mens antallet af elever, der har

prøvet at ryge, men ikke gør det længere, er steget fra 9 % til 17 %. Antallet af elever, der

rygere sjældnere en én gang om ugen er faldet fra 8 % til 2 %.

Antallet af rygere svarer meget godt til landsgennemsnittet. Således angiver 10 % af

eleverne i HBSCundersøgelsen fra 2010, at de ryger dagligt, mens 13 % rygere sjældnere

end dette.

36 % af dem der ryger, begynder som 14årige, men en del (20 %) starter som 13årige og

15årige (26 %).

En af grundende til, at spørgsmål vedr. rygning er interessant er, at rygning er én af de

største årsager til for tidlig død, samt det faktum at rygning medfører øget risiko for en lang

række alvorlige sygdomme som lungekræft, hjertekar-sygdomme og kronisk obstruktiv

lungelidelse, med forringet livskvalitet til følge. Det vides, at jo tidligere man begynder at

ryge, desto større er sandsynligheden for at ende som storryger 3

Endvidere ved man, at

afhængigheden af nikotinen i tobakken indtræder hurtigt, og at det gør det svært at

stoppe[4].

3 Storryger defineres som en person, der ryger mere end 15 cigaretter dagligt

12


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

73%

Vil du gerne holde op med at ryge?

22%

Ja Nej Ved ikke

5%

2010/2011

73 % af de unge rygere har et ønske om rygestop[10]. Fra undersøgelser ved man, at kun

omkring 8 % af disse i stand til at gennemføre et rygestop på egen hånd [11].

Vandpiberygning

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

0%

Ryger mindst

én gang om

ugen

0%

Ryger mindst

én gang om

måneden

Har du røget vandpibe?

Har røget

højest 5

gange

11%

11%

Har røget én

gang

Har aldrig

røget

76%

2009/2010

2010/2011

13


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Der ses et fald i andelen af elever, der har prøvet at ryge vandpibe fra 34 % i skoleåret

2009/2010 til 24 % året efter. 11 % havde røget mere end én gang mod 19 % året inden.

I den Fælleskommunale Udskolingsrapport[1] for 2009-2010 fremgår det, at ca. 44 % af

eleverne i 9. klasse i de deltagende kommuner har prøvet at ryge vandpibe, her adskiller

eleverne i Faaborg-Midtfyn Kommune sig altså ved at ligge lavere.

I flere undersøgelser, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse har gennemført, findes det,

at vandpiberygning i stigende grad er blevet et modefænomen blandt mange unge

danskere. Desværre hersker der en udbredt misforståelse om, vandpibetobak ikke er

særlig skadeligt for helbredet.

Det frygtes, at flere vil begynde at ryge vandpibe, idet mange oplever, at det er lettere at

starte med at ryge vandpibe sammenlignet med cigaretter. Vandpiberøgen er f.eks. ikke

nær så stærk og varm som cigaretrøgen, og vandpiberygere vil derfor ikke på samme

måde som cigaretrygere have dårlige minder forbundet med de første hiv. De vil samtidig

ikke skulle vænne deres krop til at indhalere røgen, idet inhalering er en helt naturlig del af

vandpiberygning. Desuden er vandpiberygning forbundet med den sociale samhørighed,

som mange unge ønsker, og som skaber et miljø, der kan fastholde den unge i et forbrug

af vandpibetobak. Samtidig kan man frygte, at denne ”priming” med vandpibetobak vil

gøre det lettere efterfølgende at begynde at ryge cigaretter[12].

I nævnte undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse 2006 konkluderes det, at vandpibetobak

er lige så helbredsskadeligt som almindelige cigaretter, da vandpibetobak både indeholder

det afhængighedsskabende nikotin samt flere kræftfremkaldende stoffer. Endvidere kan et

stort og længerevarende forbrug af vandpibetobak nedsætte lungefunktionen og øge

risikoen for blodpropper.

Passiv rygning

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

76%

Bor du sammen med nogen, der ryger?

14% 12%

Nej Mor Far Andre

6%

2010/2011

14


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

32 % af eleverne i 9. klasse berettede om, at de boede sammen med nogen, der røg. Til

sammenligning svarede 34 % af eleverne året forinden, at en af deres forældre røg.

Der findes ca. 4.000 forskellige stoffer i tobaksrøg. Mange af dem er yderst giftige, nogle

er kræftfremkaldende, andre virker irriterende på øjne, næse, slimhinder og luftveje, nogle

påvirker reproduktionsevnen, nogle påvirker kroppens normale funktioner, mens andre

øger åreforkalkningen og påvirker blodets størkningsevne. For en del stoffer er der ingen

nedre grænseværdi for skadeligheden, det vil sige, at det er sundhedsskadeligt at indånde

selv ganske små mængder.

Der er lavet mange undersøgelser af, hvordan børn påvirkes af passiv rygning, og ud fra

disse undersøgelser ved man med sikkerhed, at børn, der udsættes for passiv rygning, har

øget risiko for vuggedød, dobbelt så stor risiko for forkølelse, hoste, pibende vejrtrækning,

mellemørebetændelse, åndenød, bronkitis og lungebetændelse sammenlignet med børn,

der ikke udsættes for passiv rygning. Endvidere ved man, at passiv rygning kan være

direkte udløsende årsag til astmasygdom og hos børn menes risikoen at 20-40 % forøget.

Ligeså har astmabørn, der udsættes for passiv rygning flere astmaanfald og et større

forbrug af medicin end tilsvarende astmabørn, der ikke udsættes for tobaksrøg

Undersøgelser har endvidere givet mistanke om, at børn udsat for passiv rygning har en

øget risiko for:

o kolik

o nedsat intelligens

o flere huller i tænderne

o kræft i barndommen, f.eks. leukæmi og kræft i hjernen

o permanent skade på lungefunktionen i voksenlivet

o lungekræft som voksne

o brystkræft som voksne

o langvarig sygdom og uarbejdsdygtighed som voksne[15]

Misbrugsstoffer

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Har du nogensinde røget hash, marihuana, pot eller skunk?

7%

Ja Nej

93%

2008/2009

2009/2010

2010/2011

15


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Har du prøvet speed, amfetamin, kokain eller ecstasy?

2%

98%

I Sundhedsprofilen er der spurgt ind til erfaringer med hash, andre euforiserende stoffer

samt snifning.

Efter alkohol er hash det hyppigste anvendte rusmiddel blandt de unge. 7 % angav, at de

har prøvet at ryge hash. Sammenholdt med HBSC-undersøgelsen 2010, hvor 14 % af

pigerne og 17 % af drengene angiver at have prøvet at ryge hash, er den procentvise

andel dog lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samtidig ses et fald i forhold til andelen af

elever, der havde prøvet at ryge hash i de to foregående år. Da tallene er meget små, skal

man dog være varsom med en tolkning heraf. Ydermere kan der være en bias i

besvarelserne i form af en underrapportering, da elevernes spørgeskema gennemgås med

dem ved sundhedssamtalen, og nogle måske derfor ikke svarer oprigtigt på spørgsmålet

omkring deres hashforbrug

Den sundhedsmæssige risiko ved at bruge euforiserende stoffer varierer meget, da der er

forskellig risici ved de forskellige stoffer. Generelt kan man sige, at de alvorligste risici er

risikoen for udvikling af psykose, risiko for forgiftning og risikoen for at udvikle misbrug og

afhængighed, med de følgevirkninger dette medfører psykisk, fysisk og socialt.

Undersøgelser viser, at unge i vidt omfang er klar over, at det er risikabelt at prøve stoffer.

De fleste begrunder deres prøvning af stofferne med nysgerrighed[16]

Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste, der prøver stoffer,

fortsætter ikke brugen heraf, men har et eksperimentelt forbrug i en kortere periode i

ungdomsårene. Det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og

meget få prøver stoffer for første gang efter 20-års alderen[17].

Ja

Nej

16


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Alkohol

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

23%

Har du nogensinde prøvet at være fuld?

14%

19%

Nej Én gang 2-3 gange 4-10

gange

47% 45%

17%

Mindst

hver

måned

Mindst

hver uge

27%

Mere end

10 gange

Hvor mange gange om måneden er du fuld?

5% 3%

< 1 gang 1-2 gange 3-4 gange > 4 gange

2008/2009

2009/2010

2010/2011

2010/2011

17


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

1%

Hvor gammel var du, første gang du var fuld?

2%

7%

18%

44%

26%

10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

2%

2010/2011

63 % af de unge oplyste i sundhedsprofilen, mod 69 % i skoleåret forinden, at de havde

prøvet at være fulde to eller flere gange, mens 23 % angav aldrig at have været fulde. Der

har således i løbet af de sidste 3 år, være et lille fald i andelen af 9. klasses elever, der har

prøvet at være fulde. Til gengæld er andelen af elever, der drikker sig fulde mindst én

gang om måneden steget fra 36 % (2009/10) til 41 % i 2010/2011.

Debuttidspunktet topper ved 14 år, hvor 44 % angiver at have drukket sig fulde for første

gang.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Og

alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på under 16,5 må ikke sælges

til unge under 16 år.

Dog ligger danske unges forbrug af alkohol højt sammenlignet med andre europæiske

lande. Danske unges drikkevaner er præget af, at der drikkes meget, og at de drikker

meget på én gang.

Unges hjerner er særligt følsomme overfor alkohol. Ny forskning peger på, at unges

hjerner påvirkes på flere måder med konsekvenser for bl.a. koncentration og hukommelse.

Der er set forandringer i hjernen ved et alkoholforbrugsniveau på 20 genstande om

måneden i 1-2 år. Disse skader bliver større, når der drikkes mere end 4-5 genstande ved

en enkelt lejlighed[18].

Mange unge oplever, som følge af deres alkoholforbrug, problemer, såsom konflikter med

forældrene, slagsmål, uønsket samleje, uvenskaber, nedsat præstation i skolen, og de

kommer hyppigere til skade[11].

De unge, der har størst risiko for senere at udvikle et alkoholmisbrug, er de der har en

tidlig alkoholdebut og de unge, der har et tidligt stort alkoholforbrug.

Disse unge hyppigt også de mest utilpassede og dem, der har dårlig kontakt til voksne,

dårlig skoletrivsel og lavt selvværd.

18


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har

vist sig at have stor betydning for hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder

at drikke[4].

.

Fritidsarbejde

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

43%

Har du fritidsarbejde?

28%

25%

Nej 0-4,9 t/uge 5-11,9 t/uge > 12 t/uge

4%

2008/2009

2009/2010

2010/2011

57 % af eleverne havde fritidsjob. Det er flere end de godt 46 %, der på landsplan[1] har

fritidsarbejde af eleverne i 9. klasse, men er et fald i forhold til de 2 forgangne år. I 2008-

2009 havde 68 % af eleverne fritidsarbejde. I Faaborg-Midtfyn kommune angiver 25 % af

eleverne i 9. klasse at arbejde mellem 5-11,9 timer om ugen sammenlignet med ca. 17 % i

den Fælleskommunale Udskolingsprofil. De fleste unge arbejder mellem 0 og 12 timer om

ugen.

Ifølge Arbejdsmiljøloven må unge, der er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af

undervisningspligten, ikke have en ugentlig arbejdstid, der overstiger mere end 12 timer i

uger med skoledage. Den daglige arbejdstid for unge under 15 år eller unge som er

omfattet af undervisningspligten må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på

andre dage end skoledage.

19


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Motion

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Hvor ofte dyrker du motion som gør dig forpustet og svedig?

8%

4%

Aldrig Ca. 1 gang om

måneden

Ca. 1 gang om

ugen

20%

44%

2-4 gange om ugen Dagligt/næsten

dagligt

24%

2008/2009

2009/2010

2010/2011

68 % af eleverne har i undersøgelsen angivet, at de mindst 2-4 gange om ugen dyrker

motion, der gør dem forpustede eller svedige, hvilket er et lille fald i forhold til årene

forinden. Andelen af elever, der dyrker motion dagligt/næsten dagligt, er stort set på

niveau med året forinden.

Godt en tredjedel af eleverne dyrker for lidt motion, idet de svarer, at de dyrker motion 1

gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Dette stemmer nogenlunde overens med

den Fælleskommunale Udskolingsprofil.

Det er velkendt, at fysisk aktivitet er godt for helbredet på både kortere og længere sigt.

Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere vægten og nedsætter risikoen for

at blive overvægtig. Regelmæssig fysisk aktivitet kan også forebygge livsstilsrelaterede

sygdomme såsom hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, tarmkræft og type 2 diabetes

(gammelmands-sukkersyge) og reducere risikoen for tidlig død (primært pga.

hjertekarsygdomme). Ydermere kan regelmæssig fysisk aktivitet opbygge og vedligeholde

sunde knogler, muskler og led og nedsætte risikoen for ondt i ryggen, forhøjet blodtryk og

knogleskørhed. Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager også til at fremme det psykiske

velbefindende og reducerer forekomsten af stress, angst og depressive symptomer[4].

Sundhedsstyrelsens anbefaler[13], at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60

minutter om dagen og at aktiviteterne er af moderat intensitet 4 . Ligeledes anbefales

træning af høj intensitet 5 20-30 minutter 2 gange ugentligt for at fremme og vedligeholde

kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.

4 Moderat intensitet defineres som aktivitet, hvor pulsen skal op men hvor man fortsat kan samtale.

5 Høj intensitet defineres som træning, hvor pulsen stiger, man føler sig forpustet og har svært ved samtidigt

at samtale.

20


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Overvægt

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

67%

72% 77%

BMI

18% 13% 11%

15% 15% 12%

Ikke overvægtige Overvægtige Svært overvægtige/fede

23 % af de elever, der fik registreret højde og vægt i forbindelse med

udskolingsundersøgelsen i 2010/2011 var enten overvægtige eller svært overvægtige

vurderet ud fra deres BMI - mod 28 % i skoleåret forinden. Der ses altså et lille fald i

antallet af overvægtige vurderet ud fra de sidste 3 år. Dog er der fortsat foruroligende

mange overvægtige elever i 9. klasse.

2008/2009

2009/2010

2010/2011

Man ved, at svær overvægt blandt børn og unge medfører højere risiko for

helbreds-komplikationer senere i livet, men allerede i barneårene kan der

være fedmerelaterede komplikationer fra flere organsystemer. Derudover ses svær

overvægt at være relateret til en række psykosociale komplikationer, herunder isolering,

manglende social tilpasning, psykiske følger af mobning og nederlag samt stigmatisering..

Stigmatisering medfører ofte en følelse af, at man selv er skyld i sin overvægt og denne

skyldfølelse påvirker barnets/den unges selvværd i negativ retning[19].

Konklusion og diskussion

Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen

2010/2011 i Faaborg-Midtfyn Kommune viser, at sundhedstilstanden af eleverne i

kommunen på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende

udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år[3, 4].

21


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Trivsel:

Eleverne giver generelt udtryk for, at de trives i skolen, og andelen af elever der synes

godt om at gå i skole, er steget siden den første undersøgelse i 2008/2009.

Eleverne rapporterer fortsat om en del kropslige symptomer samt humørsvingninger og

søvnproblemer, - især i form at problemer med at falde i søvn. Størsteparten har dog et

godt selvvurderet helbred.

Kost:

En stor del af eleverne – knap en femtedel – får ikke dagligt morgenmad eller frokost i

løbet af en skoleuge, hvilket er uhensigtsmæssigt, da det stabile blodsukker man opnår

ved regelmæssige måltider, er vigtigt for at optimere koncentrationsevne samt indlæring.

Rygning og stoffer:

13 % af eleverne i 9. klasse angav at ryge og yderligere ca. 17 % angav at være

eksrygere, hvilket svarer til, at en tredjedel af eleverne i 9. klasse enten røg eller havde

røget. 7 % havde endvidere prøvet at ryge hash. Dette er bekymrende, idet tidlig

rygedebut medfører øget risiko for at blive storryger og medfører øget risiko for alvorlig

sygdom og tidlig død. Endvidere er tidlig erfaring med hash og andre stoffer korreleret med

en social/kriminel risikoadfærd.

Det er indtrykket, at størstedelen af de unge rygere i Faaborg-Midtfyn Kommune mere end

én gang har forsøgt rygestop – uden at det er lykkedes. Undersøgelser[9, 10] viser, at 73

% af de unge der røg, ønskede rygestop. Fra undersøgelser ved, men kun 8 % er i stand

til at gennemføre det på egen hånd.

Passiv rygning

32 % af eleverne i 9. klasse berettede om, at en eller begge forældre eller en søskende

aktuelt røg derhjemme.

Vandpibe:

Ca. en fjerdedel af eleverne i 9. klasse angav at have røget vandpibe, 11 % havde røget

mere end én gang. Der er tale om et fald på 10 procentpoint i forhold til året forinden.

Alkohol:

Antallet af elever, der har prøvet at være fulde, er højt, på trods af, at der i 2004 blev

vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år. Således angav ca. 41

% af eleverne i 9. klasse, at de var fulde hver uge eller hver måned. Dette tal er højere end

i de andre kommuner, der deltog i den Fælleskommunale Sundhedsprofil 2009/2010.

Motion:

Knap 70 % af de unge i Faaborg-Midtfyn kommune havde sidste år gode motionsvaner.

En del var dog ophørt med formaliseret sport og angav hyppigt, i den personlige samtale

ved udskolingsundersøgelsen, at grunden var manglende tid og lyst.

22


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Overvægt:

Antallet af overvægtige og stærkt overvægtige elever har været let faldende gennem de

sidste 3 år. Det er dog stærkt bekymrende, at knap1/4 af eleverne vejer så meget, at det

medfører øget risiko for bl.a. hjertekarsygdomme, type II diabetes (”gammelmandssukkersyge”)

og bevægeapparatlidelser. Udover den sundhedsmæssige risiko for fysisk

sygdom er der væsentlige øgede socioøkonomiske risici forbundet med fedme.

Hovedparten af de unge, der er overvægtige under deres opvækst, også vil være det, når

de bliver voksne.

Perspektiver

Dette er tredje år, hvor der i Faaborg-Midtfyn Kommune er udarbejdet en sundhedsprofil i

forbindelse med udskolingsundersøgelserne i 9. klasse. Ved fortsat at udarbejde

sundhedsprofiler for dette alderstrin vil det være muligt at monitorere udviklingen i

sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor

udviklingen ikke synes hensigtsmæssig eller afviger fra kommunens sundhedspolitiske

mål vedrørende børn og unge.

I Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik for 2007-2009[17] indgår en række

målsætninger, - herunder at antallet af unge, der starter med at ryge, skal reduceres, at

alkoholforbruget blandt børn skal fjernes, at antallet af børn og unge, der er fysisk aktive

skal øges, at sunde kostvaner skal styrkes hos især børn, og at der skal være øget fokus

på børns overvægt.

Opsummerende kan det, på baggrund af denne undersøgelse, konkluderes, at der fortsat

er behov for at fastholde og på nogle områder øge indsatsen i forhold til sundhed og trivsel

for unge i Faaborg-Midtfyn Kommune.

23


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Referencer

[1] Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 2009/2010).

[2] Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver. Forefindes på www.paediatri.dk. Ref.: Int J

Relat Metab Disord 2001;25(2):177-184

[3] Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Tove

Petersen et al. Statens Institut for Folkesundhed, 2000.

[4] Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC-undersøgelsen). Mette Rsmussen, Pernille

Due, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet, 2011

[5] RasmussenM. Damsgaard MT, Holstein BE, PoulsenLH, Due P.: School

connetctedness and daily smoking among boys and girls: the influence of parenteral

smoking norms. Eur J Public Health 2005; 15: 607-612

[6] Anni Nielsen & Hanne Hollnagel. Selvvurderet helbred: Uafhængig prædiktor for total

dødelighed og død af iskæmisk hjertesygdom. Forskningsenheden for almen praksis,

september 2006

[7] Bjørn Holstein et al. Self-rated health as predictor

[8] Line Nielsen, Mathilde Vinther-Larsen, Naja Rod Nielsen, Morten Grønbæk: Stress

blandt unge. Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens institut for folkesundhed,

december 2007

[9] Fabritius KF, Rasmussen M. Morgenmadsvaner og overvægt: hvilken rolle spiller

socialgruppe?

[10] Stanton, WR., Lowe, JB., Gillespie, AM. Adolescents ecperiences of smoking

cessation. Drug Alcohol Dependency. 1996; 43 (1-2): 63-70

[11] MULD-rapport 2006. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse

[12] Solvej Mårtensson og Per Kim Nielsen. Vandpiberygning, udbredelse og

skadevirkninger. Pdf-fil på www.cancer.dk. Kræftens bekæmpelse

[13] Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til børn og unge vedrørende fysisk aktivitet.

www.sst.dk

[14] Niels Erik Ebbehøj, Finn Rolsted Hansen, Mette Schmidt Harreby Christina Funch

Lassen: Lænderygsmerter hos børn og unge. Forekomst, risikofaktorer og forebyggelse.

Ugeskrift for Læger 2002; 164(06):0

[15] Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer, 2005.

[16] Sabroe S, Fonager K, 2004

24


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

[17] SST, www.sst.dk

[18] Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2007-2009.

www.faaborgmidtfyn.dk

[19] Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge – oplæg til strategi. Motions- og

ernæringsrådet, 2007, Christian Mølgaard, Flemming Dela, Karsten Froberg, Berit L.

Heitmann, Lotte Holm, Bjørn Holstein, Svend Aage Madsen, Bjørn Richelsen, Inge Tetens

[20] Kræftens bekæmpelse

[21] Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 2008/2009

25


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Bilag 1 - Spørgeskema

Til elever i 9. klasse 2010/2011 Skole:___________________ ___ Klasse: __________

Hvor gammel er du? ______ år Sprog i hjemmet foruden dansk: __________

Køn Dreng Pige

Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældig godt om det

(sæt kun ét kryds) Synes ganske godt om det

Synes det er nogenlunde

Synes ikke særlig godt om det

Synes slet ikke om det

Hvordan synes du, dit helbred er? Virkelig godt

(sæt kun ét kryds) Godt

Nogenlunde

Dårligt

Meget dårligt

Har du inden for de sidste 14 dage haft: Ja Nej

(sæt ét kryds i hver linie) Hovedpine

Μavesmerter

Smerter i ryggen

Andre smerter

Søvnproblemer

Humørsvingninger

Har du aktuelt eller tidligere haft: Ja Nej

(sæt ét kryds i hver linie) Astma

Nyseture, kløe i øjenene

Ηududslæt / eksem

Hvor ofte får du følgende måltider i en skoleuge (mandag – fredag)?:

(sæt ét kryds i hver linje)

Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig

Morgenmad

Frokost

Har du prøvet at ryge? Nej

(sæt kun ét kryds) Ja, én gang

Ja, 2-4 gange

Ja, 5-10 gange

Ja, mere end 10 gange

Hvis ja; - hvor gammel var du da, første gang du røg? _________________

Ryger du stadig? Nej

26


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Ja, dagligt

Ja, mindst én gang om ugen

Ja, sjældnere end en gang om ugen

Vil du gerne holde op med at ryge?

Har du prøvet at ryge vandpibe? Nej

Ja, jeg ryger dagligt

Ja, jeg ryger mindst én gang om ugen

Ja, jeg ryger mindst én gang om måneden

Ja, jeg har røget højest 5 gange i alt

Ja, jeg har prøvet en enkelt gang

Har du nogensinde prøvet... Ja Nej

At ryge hash, marihuana, pot eller skunk?

At tage speed, amfetamin, kokain eller ecstasy?

Har du nogensinde været fuld?

(sæt kun ét kryds) Nej

Ja, én gang

Ja, 2-4 gange

Ja, 5-10 gange

Ja, mere end 10 gange

Hvis ja; - hvor gammel var du da, første gang du var fuld? ______________

Hvis ja; - hvor mange gange om måneden er du da fuld?

Mere end 4 gange?

3−4 gange?

1-2 gange?

< 1 gange

Hvor ofte dyrker du, i din fritid, motion som gør dig forpustet eller svedig?

(sæt kun ét kryds) Dagligt / næsten dagligt

2 – 4 gange om ugen

1 gang om ugen

Ca. 1 gang om måneden

Aldrig

Har du et job uden for skoletid? Νej 0 - 4,9 t/uge 5 – 11 t/uge >12 t/uge

Bor du sammen med nogen, der ryger? Nej

Ja, min mor ryger

Ja, min far ryger

Der er andre, der ryger

Hvordan kom du i skole i dag? Gik

27


Sundhedsprofil for 9. klasse i Faaborg-Midtfyn Kommune, 2010-2011

Cyklede

Bus/tog/bil

Rulleskøjter/streetboard/skateboard

Andet

Hvordan har du det for tiden? Jeg er meget glad

Jeg har det godt nok

Jeg er ikke særlig glad

Jeg er slet ikke glad

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Påføres af kommunallægen Højde:__________ Vægt:____________

Diagnose: 1 2 3 4 5

1: Hørenedsættelse: 25-30 dB 2: Hørenedsættelse: > 30 dB 3: Astma 4: Høfeber 5: Eksem

28

More magazines by this user
Similar magazines