Syntaks og pragmatik

1
SYNTAKS OG PRAGMATIK
Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen
Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og
Kommunikation, Aarhus Universitet
19-04-2012

HVAD VI UNDERSØGER
Formålet med undersøgelsen er at undersøge
børnenes intersprog og se på:
hvad der sker på vej mod et fungerende dansk
hvor hurtigt børnene udvikler sig
2
19-04-2012

ANNE HOLMENS MODEL
Anne Holmen udviklede i 1990 en model for
andetsprogslørneres tilegnelse af dansk.
Denne model starter fra de helt elementære
færdigheder og fortsætter op til et punkt hvor
andetsprogslørneren kan fungere på linje med
førstesprogstalende.
Vi har taget udgangspunkt i hendes sidste trin
fordi der ser ud til at være nogle afgørende og
relevante fænomener som vi kunne lave
kvantitative undersøgelser af.
3
19-04-2012

ANNE HOLMENS 5. TRIN I TILEGNELSEN
På femte og sidste trin i hendes model tilegner
andetsprogslørnere sig ”grammatiske træk, der
samtidig koder flere funktioner (fx passiv,
kløvning, ekstraposition) eller som har primær
funktion i sprogsystemet (fx inversion efter
foranstillet led, subjektsmærke og andre
pladsholdere, kongruens, nægtelsens placering i
hoved- og ledsætninger)” (Holmen 1990 s. 188).
4
19-04-2012

MIN PRÆSENTATION
Udfyldning af fundamentfelt
Kløvninger
Brugen af centraladverbialer
Hypotakse (brugen af ledsætninger i materialet)
5
19-04-2012

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET I
I vores undersøgelse er det vigtigt at vi kan
dokumentere udviklingen kvantitativt, men det
er ikke nogen enkel opgave.
Vores optællinger af hvor hyppigt markørerne
forekommer, er sat i forhold til antallet af
taleture i materialet.
En taletur er her defineret som alt hvad folk
siger fra de starter til de igen stopper (Steensig
2001 s. 39).
Det er den bedste løsning, men den har sine
unfair sider. Se et eksempel (1):
6
19-04-2012

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET II
1/EK05: ja
2/ EK02: nej ups
3/ EK06: var det ikke her vi tog sådan sankta
+[pron=santas] luciastøj +[lex=sp.ord] på? EK02 kan du huske
det?
4/ EK02: ja det er her vi klædte om
5/ EK06: ja der hvor vi skulle stå sankta +[pron=sanktas]
lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du herhen
[pron=tvivl-] du var til sankta lu- [-pron=tvivl]
[pron=hviskende-] du ved godt at jeg er efter dig [pron=hviskende]
6/ EK05: og så hop og så fremad
7/ EK02: #1 nej #
8/ EK06: #2 # EK02 #
9/ EK05: på den der drej- på den der runde tingest # der
10/ EK02: på denne her?
11/ EK05: ja
7
19-04-2012

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET III
Visse ture kan principielt ikke indeholde et
højtrangerende adverbial som f.eks. bare; det
gælder tur 1 og 2.
Andre har flere mulige placeringer af bare i
samme tur (2):
ja der hvor vi [bare] skulle stå sankta lucia og alt
det der lys og alt muligt og så skal du [bare]
herhen du var [bare] til sankta lu- du ved [bare]
godt at jeg [bare] er efter dig
8
19-04-2012

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE
BEHANDLING AF MATERIALET IV
Taleturene er den sikreste løsning alligevel (frem
for f.eks. optælling af hel- og ledsætninger) da
denne slags problemer sikkert jævner sig ud.
Formlen for beregning af kvotienter (3):
Frekvensen af markøren x 1000
Antallet af taleture
9
19-04-2012

MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET
I analysen af brugen af fundamentfeltet i dansk
(førstepladsen i V2-konstruktioner, inversion hos
Anne Holmen) har vi i særlig grad interesseret os
for de situationer hvor pladsen er udfyldt med
noget andet end subjektet.
I praksis er det netop konstruktioner hvor F
giver plads til noget andet end subjektet, hvor
man for alvor kan se at F-strukturen findes. Tag
dette eksempel:
Musen åd slangen
10
19-04-2012

MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET
Et eksempel af denne type kan fortolkes på tre
måder
F v n a V N A
Musen åd slangen
[at] musen åd slangen
Musen åd slangen
11
19-04-2012

MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET
Fundamentfelt
udfyldt af:
Adverbialer (bare,
så), eller
ofte tomt
Finit verbum bøjet
i modus:
Sætningens
funktion:
Imperativ Bydende sætning
Forskellige led Indikativ Fremsættende
sætning
Tomt Indikativ Spørgende sætning
12
19-04-2012

IKKE-ANVENDELSE AF F I
INDVANDRERDANSK
I indvandrerdansk er reglen om ét og kun ét led
foran finit verbum ofte ikke til stede:
når man er i puberteten, man tænker mere
normalt man går på ungdomsskolen
wallah jeg siger dig efter den der fest jeg tænker
bare på fest og kIz
(Pia Quist 2000 s. 10 og 15)
13
19-04-2012

IKKE-ANVENDELSE AF F I MATERIALET
Vi har enkelt tilfælde i materialet hvor reglen ikke
overholdes:
sidste gang jeg gik ovenpå den og så kører jeg hele
dagen rundt
(Ellekær, henvist barn, vinter 2009)
så han rykker til fætter BR jo
(Tilst, henvist barn, vinter 2010)
Bemærk at i slutdelen af eks. 1 overholdes reglen
fint.
14
19-04-2012

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET
I vores undersøgelse er der tre typer af udfyldning
med noget andet end subjektet der spiller en
særlig rolle:
Udfyldning med rudimentære scenesættende
adverbialer, typisk så og nu
Udfyldning med et pronomen, typisk det der
henviser til indholdet af en hel sætning
Udfyldning med en ledsætning, der markerer en
betingelse, typisk indledt af hvis
15
19-04-2012

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET II
I betingelsessætningerne bringes en helt ny
sammenhæng i spil:
Hvis du ikke flytter den brik, slår jeg den hjem
Genoptagelserne af hele sætningsindhold med et
pronomen forbereder at sætningen bagefter er
holdningsmarkerende:
[A: Nu flytter jeg min brik derhen]
B: Det vil du ikke bryde dig om
16
19-04-2012

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET III
Sætningerne med så og nu er ofte meget enkle
markeringer af at et eller andet i situationen har
skiftet:
[A: Jeg flytter den der brik derhen]
B: Så kan Malin slå den
[A: Jeg flytter den der brik derhen]
B: Nu kan vi alle sammen jage dig
17
19-04-2012

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET IV
Kvotienten for kontrolgruppen ligger konstant
mellem 125 og 200.
Tilsvarende resultater for voksnes sprog ligger
mellem kvotienter på 150 ( i avissprog) og 400
(blandede genrer).
18
19-04-2012

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET V
Kvotienterne blandt de flersprogede børn er klart
lavere, normalt ml. 50 og 100, i en del af
grupperne.
Visse af grupperne (fx Magnetskolen og den
almindelige folkeskole) har dog gennemgående
tal på linje med kontrolgruppens.
19
19-04-2012

MARKØR NR. 2: KLØVNINGER
Kløvninger er et andet middel til at forme
dialogen på.
Vi skelner på dansk mellem to former, kløvning
med det og kløvning med der.
Disse konstruktioner udgør en del af det område
som Anne Holmen i sin oversigt sammenfatter
som ’subjektsmærke og andre pladsholdere’. Vi
har koncentreret os om kløvningerne i vores
undersøgelse.
20
19-04-2012

KLØVNINGERS SEMANTIK
Kløvninger med der præsenterer en entitet i
tekstsammenhængen (her understreget), som
dernæst sættes i forbindelse med et udsagn:
Der er nogen der vil snakke med dig
Der er en rapport der skal være færdig
21
19-04-2012

KLØVNINGERS SEMANTIK
Kløvninger med det præsenterer et bestemt
medlem af en gruppe som bliver involveret i en
handling:
Det er Shajmaa der skal slå [hverken Asmaa eller
Gülsen]
Det var Mustafa der begyndte [hverken Ali eller
Males]
22
19-04-2012

KLØVNINGERS SEMANTIK
I vores materiale er der en stærk repræsentation
af en type som analysen ikke dækker særlig godt,
nemlig udkløvning af adverbier:
Det er kun at jeg ikke tror det
Det er nu jeg skal til at gå rundt
Vi har dog ikke gjort op hvor mange der er.
23
19-04-2012

KLØVNINGERNE I MATERIALET
Kontrolgruppen anvender dette udtryksmiddel
meget, men tilsyneladende med en nedadgående
frekvens (kvotienter: V2009: 56; F2009: 21;
V2010: 14; F2010: 17).
De flersprogede børn anvender udtryksmidlet i
meget svingende grad: nogle gange ret hyppigt
(mest i de første runder), andre gange næsten
ikke.
Da kløvninger er et udtryksmiddel der er veletableret
i voksnes talesprog, er det påfaldende
at udviklingen nærmest synes at gå mod at
udtryksmidlet går af brug igen.
24
19-04-2012

MARKØR NR. 3: HØJT RANGERENDE
ADVERBIALER
Fra grammatikkens beskrivelser kender vi en
gruppe af højt rangerende adverbialer hvis
funktion det er at give ledsagende anvisninger
eller på anden måde levere en subjektiv
kommentar til sætningsudsagnet.
Vi har undersøgt forekomsten af denne gruppe af
adverbier fordi de erfaringsmæssigt også
markerer en måde at kommunikere omkring det
udsagte på, måder at relativere eller
perspektivere indholdet på.
25
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Vi beskriver dette grammatiske fænomen
Indskyder vi et jo, udsteder vi samtidig en
erklæring til modtageren om at indholdet af
denne sætning ikke skal modsiges:
Vi beskriver jo dette grammatiske fænomen
Sætter vi i stedet et derfor ind, bliver sætningen
konklusionen på et ræsonnement:
Vi beskriver derfor dette grammatiske fænomen
26
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Adverbiet alligevel markerer at indholdet af
sætningen står i kontrast til noget der tidligere
er blevet sagt:
Vi beskriver alligevel dette grammatiske fænomen
Pointen med disse eksempler er at vise at
adverbierne skaber forskellige former for tæthed
og sammenhæng i samtalen. De fortæller om
afsenderens forventninger om hvad modtageren
tror, og de skaber derfor et intersubjektivt rum
omkring det der siges.
27
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Vi søgte på følgende adverbier:
jo – mon – vel – sgu – nu – da – så – altså – ellers
– da – dog – vel – vist – nok – vistnok – altså –
desværre – alligevel – egentlig – endelig – også –
kun – bare - netop – faktisk – heldigvis – måske –
stadigvæk – nærmest.
Listen repræsenterer nogle af de højstrangerende
adverbier med fatisk, proksimal, argumentativ og
evidentiel betydning. Af praktiske hensyn er der
ikke søgt på alle adverbietyper; vi har nøjedes
med det anførte udvalg.
28
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Af disse adverbier var mon og vistnok slet ikke repræsenteret i
vores materiale, og heldigvis forekom kun to gange. De øvrige
forekom tilstrækkelig frekvent til at de indgår i
undersøgelsen.
Adverbierne blev ikke optalt hvis de forekom uden for en finit
sammenhæng, og homonymer blev heller ikke medtalt.
Netop homonymproblemet er svært. Et nu i fundamentfeltet
har tidsbetydning, men hvis det forekommer på
centraladverbialpladsen, har det modal betydning:
Nu er han sød (i modsætning til tidligere, altså tidslig)
Han er nu sød (indrømmende, og dermed modal)
En del adverbialer, f.eks. bare, har stort set samme betydning
overalt, hvilket altså ikke gælder en del andre. Adverbierne er
talt op sådan at der er taget højde for alle disse forhold.
29
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Her er kvotienterne for kontrolgruppen i alle fire
optagelsesrunder:
250
200
150
100
50
0
Kontrolgruppe Alm FS
1 2 3 4
Kontrolgruppe
30
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Tallene dækker over meget store individuelle
udsving. Vi har prøvet at tælle separat for fire
børn i kontrolgruppen:
Vinter
2009
Forår
2009
Vinter
2010
Forår
2010
TI03 ♂ 3 ex, K: 61 5 ex, K: 96 6 ex, K: 92 5 ex, K: 96
TI04 ♀ 7 ex, K:
200
TI09 ♂ 10 ex, K:
200
TI10 ♀ 24 ex, K:
400
15 ex, K:
417
7 ex, K:
175
11 ex, K:
211
3 ex, K: 86 9 ex, K:
138
4 ex, K: 95 11 ex, K:
164
1 ex, K: 40 3 ex, K: 67
31
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Hvad vi kan lære af dette, er at adverbier er et
sprogligt middel som indsættes i stærkt
varierende frekvenser.
Vi kan derfor ikke vente regulær progression på
dette felt, men nok at børnene samlet når op
omkring de frekvenstal som kontrolgruppen når.
Vi skal nu se nogle tabeller over den samlede
brug af adverbialerne.
32
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERIALER
250
200
150
100
50
0
vinter 09
33
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
forår 09
34
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
vinter 10
35
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
forår 10
36
19-04-2012

HØJT RANGERENDE ADVERBIALER
Tendenserne i materialet er meget underlige: på
den ene side jævner brugen sig ud mellem
grupperne, og på den anden side falder tallene.
Desuden er der stærke udsving.
Adverbialer er en svær gruppe at tilegne sig fordi
de er komplekse situationelle signaler. Samtidig
er de vigtige for en flydende sprogbeherskelse
fordi de skaber fatisk kohærens i samtalerne.
37
19-04-2012

NEGATION
Et meget vigtigt kriterium for et veltilegnet
andetsprog er anvendelsen af negationen ikke
som negation i syntaktisk sammenhæng, dvs.
som negation af en verbalform.
Materialet er blevet mærket op for hhv. negation
anvendt i verbal konstruktion over for negation
anvendt i ikkeverbale konstruktioner.
Negationen i verbal konstruktion:
du # du behøves ikke at hjælpe # hun vil gerne selv
prøve
jeg kan ikke finde ud af det
(begge Magnetskolen, vinter 2009)
38
19-04-2012

NEGATION
Tilsvarende eksempler på negation af ikkeverbale
konstruktioner:
ikke den
ikke noget
(Magnetskolen, vinter 2009)
Til de ikkeverbale negationer har vi også regnet
anvendelsen i kontraspørgsmål (tag-questions):
nej jeg stod her, ikke også
(Magnetskolen, vinter 2009)
39
19-04-2012

NEGATION
Negation i verbal
sammenhæng
1031 103
Negation anvendt i
ikkeverbal
sammenhæng
Under ’ikkeverbal sammenhæng’ regner vi
kontraspørgsmål ikk’å (i udskrifterne ikke også),
En sådan fordeling svarer til hvad man kan
forvente af dansk talesprog
Negationen er til stede i alle optagelserne.
Derfor kan vi fastslå at børnenes anvendelse af
negationen fra første færd må modsvare
målsproget.
40
19-04-2012

LEDSÆTNINGER
Ledsætninger er i henhold til Anne Holmen et af
de afgørende træk ved det lørnersprog der er
kommet ud over de første tilegnelsesstadier.
I de første stadier fungerer underordningen af
udsagn kun semantisk; den syntaktiske relation
er paratakse, dvs. sideordning mellem flere
sætninger.
41
19-04-2012

LEDSÆTNINGER
Den slags konstruktioner findes i alle typer af
talesprog, og de kan derfor findes i børnenes
sprog sideløbende med udviklingen af paratakse.
jeg k- jeg skulle stå her ; j- jeg kom til at lave
[pron=uforståeligt] jeg skulle [pron=uforståeligt]
herind
(Magnetskolen, forår 2009)
ES03 hvor dum kan man være vi skal skiftes
(Modtageskole Nord forår 2009)
42
19-04-2012

LEDSÆTNINGER
Tallene fremgår af tabellerne i handoutet.
Vi har ikke arbejdet med den parataktiske
sammenkædning af sætninger. Fænomenet
findes selvfølgelig sideløbende med hypotaksen,
men vi har ikke udviklet en metodik til at søge
på fænomenet.
43
19-04-2012

Ledsætninger, absolutte tal
Vinter
2009
Forår
2009
Vinter
2010
Magnetskole, henviste børn: 8 5 19 17
Magnetskole, ikke-henviste
børn
8 3 8 9
Modtageskole Nord 8 5 2 11
Modtageskole Syd 13 0 24 19
Almindelig Folkeskole,
henviste børn:
Alm. folkeskole, ikke-henviste
børn
Alm. folkeskole,
kontrolgruppen
4 15 12 12
0 4 1 6
36 42 65 66
Heldagsskolen, henviste børn 8 13 18 20
Heldagsskolen, ikke-henviste
børn
3 9 10 7
Forår
2010
44
19-04-2012

Ledsætninger, kvotienter
Vinter
2009
Forår
2009
Vinter
2010
Magnetskolen, henviste børn: 48 25 57 59
Magnetskolen, ikke henviste
børn:
Modtageskole Nord, henviste
børn
Modtageskole Syd, henviste
børn:
Forår
2010
63 25 70 200
22 26 6 41
42 0 118 61
Alm. folkeskole, henviste børn 108 62 43 43
Alm. folkeskole, ikke-henviste
børn
Alm. Folkeskole,
kontrolgruppe
0 36 [13] 60
107 67 104 115
Heldagsskolen, henviste børn 35 44 59 40
Heldagsskolen, ikke-henviste
børn
56 74 39 26
45
19-04-2012

LEDSÆTNINGER
Kontrolgruppen ligger nogenlunde stabilt
omkring +/- 110 i kvotient.
Grupperne af ikke-henviste børn er meget små og
svinger meget stærkt.
Blandt de henviste børn ser man en stadig
stigning i kvotienterne for ledsætninger, stærkest
på modtageskolerne (ca. + 20 pts.), svagest på
Heldagsskolen (ca. + 5 pts.)
Dette skal formentlig forstås sådan at de
flersprogede børn lærer at bruge ledsætninger
efterhånden.
46
19-04-2012

KONKLUSION
Vi skal ikke påstå at vores undersøgelser giver
det komplette billede af hvordan skolerne virker.
Det billede der tegner sig, kan være fortegnet af
en lang række forskellige faktorer som
undersøgelsen ikke tager højde for.
Umiddelbart ser den almindelige folkeskole og
magnetskolen ud til at være de mest givende
skoleformer. De børn der kommer til
modtageskolerne, kommer også ret godt med. I
grunden er det – generelt set – heldagsskolen der
står svagest.
47
19-04-2012