Samfundsfagsnyt 152 - FALS

fals.info

Samfundsfagsnyt 152 - FALS

Så kom vi i gang med 2004…

Ovenpå en vellykket generalforsamling i november

2003, - hvor vi i bestyrelsen sagde tak til

Vibeke Due for en stor og god indsats i bestyrelsen

i mange år og velkommen til Marianne Nordentoft,

som var den eneste opstillede kandidat,

og derfor blev valgt uden afstemning, - har vi

afholdt et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen

konstituerede sig (resultat kan ses bagerst i bladet).

Der er to ny prioriteringer i bestyrelsesarbejdet:

For det første er Fagligt Udvalg opprioriteret.

Hele efteruddannelsen er sat i bevægelse,

således at intet er, som det var. FU får i år for sidste

gang et beløb til afholdelse af efteruddannelse,

herefter kan FU på lige fod med alle andre

udbyde kurser – d.v.s. at FU skal agere på et marked

og derfor er en oprustning nødvendig. For

det andet håber vi at få en nærmere kontakt til

HTX området (senere også til HHX) som gennem

reformen kommer i et tættere samspil med

det almene gymnasium (STX).

Ellers har vi ventet og ventet på startskuddet

til læreplansarbejdet. Det blev først bebudet,

da forslaget blev fremlagt i Folketinget, senere

ventede man på første behandlingen, men det lod

vente på sig og 2003 blev til 2004. Den 23. januar

blev arbejdet sat i gang med en offentliggørelse af

alt materialet til arbejdet (kan læses på

www.uvm.dk). Det er dejligt, at materialet er blevet

gjort tilgængeligt for alle – for der er brug for

alle gode ideer i arbejdet med at få det bedst

mulige resultat til glæde for os, men i langt højere

grad til glæde for de kommende elever. Medlemmer

af bestyrelsen er placeret i læreplans udvalgene,

og vi vil gøre hvad vi kan for at brede

debatten om indholdet ud til alle interesserede.

Vi vil benytte bladet men også vores hjemmeside

www.fals.info som jo anderledes hurtigt kan

opdateres og ændres i takt med udviklingen.

Arbejdet skal være færdigt inden sommerferien,

og der vil så komme en officiel høring i august

måned; det betyder, at vi får travlt men på den

anden side også, at det bør være muligt at få en

rimelig bred debat om samfundsfag i fremtidens

gymnasiale uddannelser.

Ude på skolerne forestår der også et stort

3

arbejde for samfundsfagslærerne… Der skal

laves studieretninger, og det gælder om at få placeret

faget i de rigtige. I loven er der krav om, at

der skal udbydes en humanistisk, en naturvidenskabelig

og en samfundsvidenskabelig studieretning,

og der er krav om at mindst to områder

oprettes. En samfundsvidenskabelig studieretning

er en studieretning med Samfundsfag A. Vi vil

prøve at bruge www.fals.info udveksling af gode

ideer vedrørende studieretninger og opfordrer

hermed alle til at bidrage med gode input.

Det er en spændende tid, der ligger foran os! – Vi

vil gerne opfordre alle til at deltage i debatten -

på alle niveauer - til gavn for faget.

Steffen Christensen.


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

Fagkonsulentens hjørne

Per Henriksen

Foråret 2004 vil blive præget af arbejdet med de

nye læreplaner. Jeg har i tidligere artikler her i

bladet peget på nogle af de fundamentale problemstillinger

der vil være i læreplansarbejdet. Jeg

vil i dette nummer forsøge at være mere konkret

og give en oversigt over nogle af udfordringerne

og de overvejelser jeg har gjort på diverse

møder rundt i landet. På disse møder er der også

kommet en række interessante og relevante bud

på fremtidens samfundsfag, ligesom indholdet i de

forrige numre af Samfundsfagsnyt vidner om en

interesse for at være med til at præge indholdet

og tilrettelæggelsen af faget i fremtiden.

Pr. 23. januar blev læreplansarbejdet skudt i gang.

Det materiale – kommissorier, uddannelsestid,

sammensætning af arbejdsgrupper, de tværgående

forløb m.v. – der er udsendt til medlemmerne

af arbejdsgrupperne kan ses på adressen:

http://www.uvm.dk/nyheder/gymnasiereform/?m

enuid=15

For samfundsfag er timetallene (brutto) for uddannelsestid

i det almene gymnasium:

A: 325 timer

B: 200 timer

C: 75 timer

I de anførte timetal indgår timer til almen studieforberedelse.

Til at skrive udkast til læreplaner i samfundsfag er

udpeget følgende personer:

Almen Gymnasium (stx):

• Jytte Knudsen, Støvring Gymnasium

• Claus Just Andersen, Marselisborg Gymnasium

• Karin Hilmer Pedersen, Institut for Statskundskab

ved Aarhus Universitet

Hf:

Kultur-samfundsgruppen:

Steffen Bruun Christensen, Frederikshavn Gymnasium

og HF

Enkeltfag

Mette Jespersen,VUC Aarhus

HTX

Arne Remmen Aalborg Universitet

Morten Thomsen,Thisted HTX

Gitte Larsen, IT-College, Grenå

HHX

Erik Lonning, Handelshøjskolen Kbh.

Jan Thykær, Skanderborg-Odder Handelsskole

Peder Pedersen,Aalborg Handelsskole

I alle fire grupper er Per Henriksen formand.

Grupperne vil tilstræbe at der sker en løbende

orientering undervejs på fagets hjemmeside

(www.emu.dk) frem mod deadline, som er 15.4.

for C-niveau og 15.5. for øvrige niveauer.

Pensumopgivelser

Tiden omkring vinterferien er også tid til pensumopgivelser.Til

samfundsfag er der ikke sket væsentlige

ændringer i de skemaer der skal anvendes

til opgivelserne. Og der gennemføres stikprøvemæssig

check af pensumopgivelserne efter de

sædvanlige standarder. Husk nu at pinde det

skriftlige pensum ud i de 12 obligatoriske områder

som er det faglige grundlag for den skriftlige

prøve (jf. fagbilagets punkt 6.1.). Omkring hf skal

man huske at pensumopgivelserne til tilvalg skal

indeholde en kraftig betoning af den internationale

dimension. I nogle SAFT-opgivelser har der tidligere

hos enkelte lærere været en tendens til at

opprioritere fællesfags-delen i forhold til tilvalgsdelen

med en klar underprioritering af den internationale

dimension. Dette er ikke acceptabelt.

For alle pensumopgivelser uanset niveau og

uddannelsesområde gælder det, at stof fra den

aktuelle samfundsmæssige debat skal have en

fremtrædende placering (omkring 20%) i opgivelserne

Pensumcheck forventes afsluttet omkring

ugen efter påskeferien. Selv om man ikke modtager

brev fra ministeriet er det ikke ensbetydende

med at opgivelserne er i orden. Censor har også

en pligt til at gennemse opgivelserne og følgelig

overfor eksaminator reagere på fejl og mangler.

Den skriftlige prøve

Datoen for den skriftlige prøve i samfundsfag er

flyttet til d. 18.maj 2004. Opgavekommissionen vil

pr. elektronisk post indkalde til møder (forcensur)

for de skriftlige censorer onsdag d. 19.maj.

Steen Larsen indkalder i København, Pia Brøgger

i Fyn/Sønderjylland, Torben Stener Nielsen i

Århus og Per Henriksen i Aalborg.Af hensyn til at

alle censorer får en mødeindkaldelse (og der er i

princippet mødepligt) bedes man, hvis man har

fået ny mail-adresse, sende en mail til undertegnede.

Censormøde afholdes tirsdag d. 8.juni på

Avedøre.

Efteruddannelse og forsøg og udvikling

Hele efteruddannelsessituationen bliver også

præget af reformen. For det første skal alle efteruddannelsesaktiviteter

i 2004 være reformrettede.

Det gælder generalforsamlingskursus, regionssekretærkursus

og regionalkurser. Nærmere

oplysninger om disse kurser kan ses på hjemmesiden

(www.emu.dk). For det andet gives der ikke

længere ministerielt tilskud til kursisternes

opholdsudgifter. Dvs. at tilskud alene gives til

oplægsholdere, materiale m.v.Trods disse ændringer

ser jeg frem til et fortsat stort fremmøde til

efteruddannelsesaktiviteterne.

Endvidere planlægges der efteruddannelsesaktiviteter

omkring studieretninger, kultur-samfundsgruppen

m.v. Til at udvikle kurser med tilhørende

materiale til samarbejde mellem matematik

og samfundsfag er der bevilget tilskud fra

Undervisningsministeriet. Også udvikling af kultur-samfundsgruppen

i hf har fået et tilskud og

endelig er der bevilget tilskud til samarbejde mellem

filosofi og samfundsfag.

I fremtiden vil bevillingerne til efteruddannelse

og forsøg/udvikling blive samlet i en central pulje.

Det kan således forventes at der vil komme nye

operatører på banen med udbud af efteruddan-

4 5

nelse, således at fagligt udvalg i samfundsfag ikke

bliver den eneste udbyder af efteruddannelse

hvor samfundsfag er involveret. Endvidere kan

man forvente at fagligt udvalg for samfundsfag vil

indgå i samarbejde med andre operatører om at

tilbyde udvikling af og tilbud om efteruddannelse

af tværfaglig karakter.

Næste ansøgningsfrist er den 15.marts. Nærmere

information på adressen:

http://us.uvm.dk/gymnasie/reform/info/

efterudd04.htm?menuid=152505

Nyt telefonnummer

Jeg har fået nyt telefonnnummer: Det er

25574152. Hvis telefonen ikke er tændt kan man

indtale en besked og jeg vil ringe tilbage. Jeg vil

naturligvis fortsat kunne kontaktes pr. mail.

Læreplaner

Principperne for læreplanerne er udstukket i de

generelle bemærkninger til de lovforslag der blev

fremsat i Folketinget i oktober 2003.

De elever der ikke vælger en studieretning med

samfundsfag på B- eller A-niveau skal have samfundsfag

på C-niveau - et samfundsfag for alle. Et

indhold i samfundsfag på C-niveau kunne fx være:

(1) Politik, herunder

a. Centrale politiske grundholdninger

b. Politiske institutioner og processer i

dansk og europæisk perspektiv,

herunder demokratibegreber.

(2) Økonomi, herunder

a. Økonomiske sammenhænge

b. Styringsprincipper: marked –

ikke-marked

(3) Sociologi, herunder

a. Socialisation (identitetsdannelse)

b. Sociale mønstre

(4) Den internationale dimension

Jeg forestiller mig at alle fire discipliner skal være

repræsenteret på C-niveau. Undervisningen skal

dog ikke tilrettelægges disciplin-orienteret, men

tage afsæt i temaer som er aktuelle og som

muliggør inddragelse af flere af disciplinerne.

Undervisningen skal tage afsæt i elevernes un-


dren og nysgerrighed og i så stor udstrækning

som muligt være konkret og case-baseret (induktiv).

I arbejdet med stoffet skal eleverne erhverve

kendskab til forskellige metoder fra samfundsvidenskaberne,

herunder en klar fornemmelse af

hvilke problemstillinger der arbejdes med i samfundsfag.

Samfundsfag på B-niveau kan være både frit

valgfag og studieretningsfag. Progressionen fra Ctil

B-niveau vil især bestå i at eleverne på Bniveau

mere selvstændigt og i samspil med andre

studieretningsfag arbejder med samfundsfaglige

problemstillinger. Dels kan man stille metodiske

krav om at eleverne skal kunne indsamle og

håndtere mere komplekse materialetyper (herunder

materiale på engelsk) til at undersøge en

given problemstilling, men også i større

udstrækning kunne inddrage teoretiske overvejelser

i arbejdet med stoffet.

Endvidere kan man forestille sig at der på Bniveau

vil være krav om at der skal arbejdes med

konkrete områder: Den politiske proces (herunder

institutioner, aktører og grundholdninger)

skal eksemplificeres med et konkret policyområde

(uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik,

miljøpolitik osv.). Det samme krav kan gøres

gældende indenfor sociologi og økonomi. Fx bør

forskellene mellem forskellige styringsprincipper

(markedsstyring, planstyring, politisk styring) i

økonomien eksemplificeres ved konkrete områder

(fx socialpolitik, energipolitik, konkurrencepolitik

eller lignende), således de abstrakte

modeller kommer i anvendelse og økonomiundervisning

ikke alene bliver et spørgsmål om

makroøkonomi, men også mere mikroøkonomisk

funderet. Den internationale dimension

(EU, globalisering, FN) skal indgå i undervisningen,

således eleverne får kendskab til centrale

aktører og synsvinkler. Mere konkret kan den

internationale dimension indgå ved at arbejdet

med sociologi, økonomi eller politik kan ske i

komparativ regi.

Læreplanen for samfundsfag på B-niveau vil også

være læreplan for samfundsfag som tilvalg i hf og

frit valgfag på hhx.

I samfundsfag på A-niveau vil de studieforberedende

elementer skulle vægtes højt. Dette kan

bl.a. komme til udtryk som et krav om at hver

elev skal læse et egentligt samfundsvidenskabeligt

værk/artikel, at man skal gennemføre en egentlig

empirisk undersøgelse (kvantitativ eller kvalitativ),

at der skal gennemføres et eller flere projekter

med et udpræget tværdisciplinært og tværfagligt

(matematik) sigte. F.eks. kan man forestille sig

at eleverne skal gennemføre et area-study eller

lignende. Jeg forventer ikke at der på A-niveau

skal inddrages nye stofområder i forhold til Bniveau,

men at den faglige progression tydeliggøres

med metodiske krav, herunder at eleverne

selv skal være i stand til at gennemføre et samfundsfagligt

projekt i alle dets faser. Endvidere vil

det skriftlige arbejde have en mere fremtrædende

position, da faget afsluttes med en skriftlig

prøve. Og her bør der i læreplanen være en

tydeliggørelse af de metodiske krav til de skriftlige

opgaver.

Læreplanerne skal skrives således de beskriver

forløbet fra 0 til C-niveau, fra 0 til B-niveau og fra

0 til A-niveau (med 0 menes der det niveau eleverne

kommer med fra folkeskolen). Målene for

undervisningen på A-niveau skal således indeholde

målene for C- og B-niveau, og samtidig klart

udtrykke en faglige progression.

I hf skal der skrives en overordnet læreplan for

kultur-samfundsgruppen. Dvs. læreplanen for

samfundsfag samtidig skal forholde sig til de overordnede

mål for hele hf-uddannelsen og målene

for faggruppen. I forhold til almen gymnasium

skal læreplanerne i hf være mere anvendelsesorienteret.

Da eksamen er tværfaglig skal der i

undervisningen gennemføres projekter hvor de

tre fag religion, historie og samfundsfag indgår.

Det kan fx være et område-studie (land, region)

eller tema, hvor der er mulighed for at demonstrere

de forskellige metodiske tilgangsvinkler de

tre fag repræsenterer. Det vil naturligvis ikke

være sådan at al undervisning i hf skal tilrettelægges

tværfagligt. Kernestoffet (centrale stofområder

og metode) i samfundsfag skal læres i

særfaget, men kunne anvendes i tværfaglige pro-

6 7

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

jekter netop således at faget træder i karakter.

For det 2-årige hf indebærer reformen at det fælles

forløb mellem samfundsfag fællesfag og tilvalgsfag

(SAFT) ikke kan fortsætte. Og der skal

tænkes grundigt over hvordan forløbet i samfundsfag

tilvalg koordineres med forløbet i fællesfag

som jo er integreret i kultur-samfundsgruppen.

I enkeltfagssystemet vil SAFT kunne fortsætte

som hidtil.

Afsluttet 3.februar 2004

Per Henriksen


Samfundsfags betydning for

unges politiske kompetencer

Indledning

I lyset af at samfundsfag i 2005 bliver obligatorisk,

fandt vi det i vores netop afsluttede speciale

interessant at beskæftige os med, hvilken betydning

faget har for unges forudsætninger for politisk

demokratisk deltagelse. For at kunne afgøre

dette spørgsmål gennemførte vi to spørgeskemaundersøgelser

på en række af landets gymnasier i

henholdsvis efteråret 2002 og foråret 2003, hvor

vi skelnede mellem elever, som havde modtaget

undervisning i samfundsfag på mellemniveau og

elever, som ikke havde modtaget samfundsfaglig

undervisning. 1

Vores hovedtese var, at de samfundsfaglige elever

via undervisningen blev mere kompetente borgere

end de øvrige elever, og at de samfundsfaglige

elever dermed blev bedre i stand til at deltage i

det politiske system, hvis dette ønskedes. Den

’kompetente borger’ definerer vi således som en

borger, der har forudsætningerne og kompetencerne

til at deltage og være aktiv i det politiske

system i det omfang, vedkommende ønsker det.

En kompetent borger er således ikke nødvendigvis

en borger, der for eksempel er aktiv i politiske

foreninger eller ivrig læserbrevsskribent, men

den kompetente borger er kendetegnet ved at

have en vis interesse for politik og holde sig

informeret om det, der sker i samfundet. Endvidere

besidder vedkommende en politisk selvtillid,

der gør, at han føler sig i stand til at blive politisk

aktiv, og han føler ligeledes, at han vil blive

lyttet til, hvis han giver sin mening tilkende. Den

kompetente borger er endvidere bevidst om og

deler de grundlæggende normer i demokratiet.

Det er alment accepteret, at tilbøjeligheden til at

deltage aktivt i politik afhænger af forhold såsom

interesse, viden og tro på egne kompetencer, 2

Af Ann Bak Jensen og Maja Kieffer Høj Nielsen

8

hvorfor disse egenskaber er væsentlige karakteristika

for den kompetente borger.

Politisk interesse

Politisk interesse bliver i empiriske undersøgelser

ofte brugt som indikator på politisk og

demokratisk engagement, og gennem de sidste

mange år er politisk interesse, engagement og

motivation således også benyttet som synonymer

for det samme. 3 Den hollandske professor

Jan van Deth definerer imidlertid politisk interesse

som værende ”....the degree to which politics

arouses a citizens curiosity,” 4 og således kan man

indenfor denne definition betragte individer som

værende politisk interesserede, selvom de ikke

er politisk aktive.

Som målestokke for de unges interesseniveau

spurgte vi dem i såvel starten og slutningen af

skoleåret om, hvor stor deres interesse for politik

var på henholdsvis lokal, national og international

plan. Endvidere spurgte vi dem også i slutningen

af skoleåret til, hvorvidt de i løbet af det

forgangne skoleår var begyndt at følge mere med

i politisk nyhedsstof. Helt overordnet kan vi konstatere,

at samfundsfagsundervisningen synes at

have en positiv betydning for elevernes interesseniveau.

Samfundsfagseleverne adskiller sig ikke

signifikant fra de øvrige elever i starten af skoleåret,

hvorimod der i slutningen af året er en

betydelig større andel samfundsfaglige elever end

øvrige elever, der tilkendegiver en høj interesse i

både national og international politik. Eksempelvis

svarer 57% af de samfundsfaglige elever på

dette tidspunkt, at de har en høj interesse for

national politik mod kun 30% af de ikke samfundsfaglige

elever, og 81% af de samfundsfaglige

elever svarer, at de i løbet af det forgangne år er

ARTIKLER - Samfundsfags betydning for unges politiske kompetencer

begyndt at følge mere med i politisk nyhedsstof

mod 67% af de øvrige. Eleverne blev desuden i

begge undersøgelser spurgt til, hvor ofte de

diskuterede politik, og det var kun i slutningen af

skoleåret, at samfundsfagseleverne adskilte sig

signifikant fra de øvrige elever – således tilkendegav

kun 22% af de samfundsfaglige mod 39% af de

øvrige elever, at de sjældent diskuterede politik.

Den eneste målestok, hvor der i løbet af året

ikke opstod en forskel på de samfundsfaglige og

de øvrige elever, var på deres oplevelse af egen

interesse i lokalpolitik. Både i begyndelsen og i

slutningen af skoleåret rangerede dette felt

meget lavt hos eleverne, og på en skala fra 1 til

10, hvor 1 er ’slet ikke interesseret’ og 10 er

’meget interesseret’ er gennemsnittet i foråret

4,5 for de samfundsfaglige elever og 4,1 for de

øvrige. Til sammenligning kan det nævnes, at de

tilsvarende gennemsnit for interessen i nationalpolitik

var henholdsvis 7,4 og 6,1. En forklaring

på, at der ikke på dette område opstår en forskel

på størrelsen af de to elevgruppers gennemsnitlige

interesse kan være, at lokalpolitik ikke i så

stor grad bliver berørt i den samfundsfaglige

undervisning på mellemniveau.

Da vi kontrollerede de fundne kausalsammenhænge

for køn og klassetrin, fandt vi ud af, at

mændene og 3.g’erne generelt var mere interesserede

end henholdsvis kvinderne og 2.g’erne.

Forskellen på de samfundsfagliges og øvrige elevers

interesse vokser også mest for disse grupper,

men ved skoleårets slutning er kvinderne og

2.g’erne dog stadig mindre interesserede end

henholdsvis mændene og 3.g’erne. Således synes

samfundsfagsundervisningen at have størst indvirkning

på kvindernes og 2.g’ernes politiske

interesse, og det er dermed de elever, der har

den laveste interesse for politik, hvis interesse

vokser mest som konsekvens af samfundsfaglig

undervisning.

Aktuel politisk viden

Hvis vi ser mere overordnet på begrebet viden

beskrives dette af idéhistorikeren Bernt Gustavsson

som: ”...et dybt menneskeligt anliggende, noget,

9

som vi gennem lang tid og under hårde anstrengelser

erhverver os og gør til noget personligt.Viden indhenter

vi i en stadig igangværende proces, i løbet af hvilken

vi skaffer os stadig større overblik, forståelse af

sammenhænge og dybere indsigt. At skaffe os viden

er en aktivitet, noget, som vi foretager os, anstrenger

os for og engagere os i.Viden er noget, vi indoptager i

os selv, og som forandrer vores opfattelse og øger

vores forståelse af omverdenen.” 5 Selvom dette

citat ikke er direkte møntet på aktuel politisk

viden, gælder denne karakteristik meget fint på

dette område, og som det fremgår af citatet, er

viden vigtig for at kunne forstå omverdenen.

Gustavsson skriver videre, at uddannelse er vigtigt

for tilegnelse af viden, men han betoner dog

samtidig vigtigheden af kommunikation og samtaler.

Som målestok for elevernes aktuelle politiske

viden stillede vi dem en række paratvidenspørgsmål

i både starten og slutningen af skoleåret.

Spørgsmålene berørte både lokal-, national-

og international politik, og vi tilstræbte at

afdække viden om både parlamentariske og

udenomsparlamentariske organer. Endvidere

spurgte vi respondenterne til i hvilken grad på en

skala fra 1 til 10, hvor 1 var ’slet ingen udvikling’

og 10 var ’stor udvikling’, de mente, at deres forståelse

havde udviklet sig indenfor både national

og international økonomi og politik i løbet af det

forgangne år. Besvarelserne på dette sidstnævnte

spørgsmålsbatteri bygger udelukkende på elevernes

subjektive vurdering, og det er således ikke

et objektivt udtryk for elevernes reelle vidensudvikling.

Overordnet har vi kunnet konstatere, at undervisningen

i samfundsfag har gavnet elevernes

viden om aktuelle politiske emner. Størrelsen på

de samfundsfaglige elevers viden adskilte sig ikke

fra de øvriges i starten af skoleåret, og vi kunne

konstatere en generel udvikling for såvel samfundsfaglige

som ikke-samfundsfaglige elever.

Udviklingen har imidlertid været størst for de

samfundsfaglige elever, som i slutningen af året

gennemsnitligt besvarede signifikant flere spørgsmål

korrekt end de øvrige elever. Som eksempel


kan fremhæves, at 52% af såvel samfundsfaglige

som øvrige elever i starten af skoleåret svarede

korrekt på påstanden om, hvorvidt Enhedslisten

ville hæve bistanden til U-landene, mens 54% af

de ikke samfundsfaglige elever svarede korrekt

ved skoleårets slutning mod 73% af de samfundsfaglige.

De samfundsfaglige elever har også ved

skoleårets afslutning en meget stærkere følelse

af, at såvel deres politiske som deres generelle

viden om samfundsforhold har udviklet sig. Således

observerede vi eksempelvis, at en gennemsnitsværdi

for de samfundsfaglige elevers følelse

af udvikling på det politiske område var 7.2, hvor

den tilsvarende værdi for de øvrige elever kun

var 5.6 på den ovenfor beskrevne skala fra 1 til

10.

Kontrolleres de fundne sammenhænge for klassetrin,

køn og interesseniveau, ses det, at det

særligt er 2.g’erne samt eleverne med en lav politiske

interesse, hvis viden udvikler sig mest. Endvidere

har vi kunnet konstatere, at vidensniveauet

udvikler sig mest og er højere for ikke-samfundsfaglige

elever med en høj interesse for politik

end for samfundsfaglige elever med en lav

interesse, hvorfor det fremgår, at elevernes interesse

for politik umiddelbart er vigtigere for deres

viden end den samfundsfaglige undervisning. Idet

vi tidligere slog fast, at interesseniveauet efter et

års undervisning er højere for samfundsfagseleverne

end for de øvrige elever, er samfundsfagsundervisningen

altså både direkte og indirekte

betydningsfuld for vidensniveauet. I starten af

skoleåret var det endvidere tydeligt, at mændene

var markant mere vidende end kvinderne, men

dette skel mindskes betragteligt i løbet af skoleåret

for både de samfundsfaglige og øvrige elever,

og samfundsfagsundervisningen synes således

ikke at være speciel betydningsfuld for det ene af

kønnene.

Politisk effektivitetsfølelse

Begrebet ’political efficacy’ (herefter benævnt

politisk effektivitetsfølelse) blev introduceret i

1950’erne og har ikke udviklet sig meget siden

da. Den amerikanske valgforsker Angus Campbell

definerede i 1954 political efficacy som værende

10

”(…) the feeling that individual political action does

have, or can have, an impact upon the political process

(…) It is the feeling that political and social

change is possible, and that the individual citizen can

play a part in bringing about this change.” 6 Den for

os væsentligste tilføjelse, som er sket siden da, er

den ligeledes amerikanske samfundsforsker

Robert Lanes sondring fra 1959 mellem internal

og external efficacy. 7 Internal efficacy er søgt

oversat til politisk selvtillid og kan beskrives som

værende borgerens holdning til sine egne evner i

forhold til politiske spørgsmål. External efficacy

er derimod forsøgt oversat til responsivitet eller

tillid til lydhørhed, det vil sige borgerens tro på,

at vedkommende kan få politiske beslutningstagere

til at lytte. 8 Lanes opdeling af politisk effektivitetsfølelse

i en intern og en ekstern del kan

paralleliseres til Gabriel Almonds og Sidney Verbas

distinktion fra 1965 mellem subjektiv og

objektiv effektivitetsfølelse. 9

Som indikatorer på elevernes politiske selvtillid

valgte vi at spørge til, hvorvidt de føler, at de har

tilstrækkelig viden til at tage stilling til indenrigsog

udenrigspolitik, og deres vurdering af, hvor let

eller svært, det er for dem at følge med i, hvad

der sker på disse områder. Endvidere spurgte vi

til, hvor ofte de forsøger at overbevise andre om

rigtigheden af deres holdninger i politiske spørgsmål,

og de elever, der hverken var medlem af et

politisk parti eller overvejede et medlemskab,

blev spurgt til, hvorvidt dette skyldtes, at de følte,

at de vidste for lidt og således var inkompetente.

For at undersøge elevernes tillid til lydhørhed

spurgte vi til, hvordan den enkelte elev vurderede

sit gymnasiums lydhørhed over for eleven personligt,

samt til elevernes indflydelsesmuligheder

på forholdene på gymnasiet som gruppe. Endvidere

spurgte vil til elevernes tillid til, at politikerne

lytter til borgerne, før de træffer beslutninger.

Analysen af vores data på dette område viste, at

elevernes gennemsnitlige tillid til både gymnasiets

og politikernes lydhørhed generelt faldt i

løbet af året, og at de samfundsfaglige elevers tillid

umiddelbart (dog ikke statistisk signifikant)

faldt mest. Dette kan skyldes, at samfundsfagsele-

ARTIKLER - Samfundsfags betydning for unges politiske kompetencer

verne via deres nyerhvervede indsigt følte en

øget magtesløshed overfor ”systemet”, eller at

deres øgede viden betød et øget kritisk samfundsengagement,

hvilket således synes at være en

brugbar kompetence for den kompetente borger.

Helt anderledes så det imidlertid ud med hensyn

til den politiske selvtillid. I starten af skoleåret

adskilte de samfundsfagliges og de øvrige elevers

politiske selvtillid sig ikke umiddelbart fra hinanden

på vores opstillede parametre. Eksempelvis

besad 24% af de ikke-samfundsfaglige mod kun

21% af de samfundsfaglige elever en ”høj politisk

selvtillid” på de inden- og udenrigspolitiske

områder. Markant anderledes så det imidlertid

ud i slutningen af skoleåret, hvor de tilsvarende

procentsatser er henholdsvis 21% og 41%. På

baggrund af vores observationer mener vi således

at kunne fastslå, at undervisningen i samfundsfag

har en positiv betydning for elevernes

politiske selvtillid.

Ved inddragelse af baggrundsvariable som vidensniveau,

køn og klassetrin, fandt vi ud af, at elever

uden samfundsfag med et højt vidensniveau havde

en højere politisk selvtillid end samfundsfagselever

med et lavt vidensniveau, hvorfor samfundsfagsundervisning

ikke selvtillidsmæssigt synes at

kunne kompensere for en manglende aktuel

viden. Endvidere gjorde vi den opdagelse, at det

var de samfundsfaglige kvinders selvtillid, der især

gennemgik en positiv udvikling i forhold til de

ikke-samfundsfagliges, men det er samtidig påfaldende,

at kvindernes selvtillid generelt er markant

mindre end mændenes på alle parametre.Vi

observerede endvidere, at 3.g’erne generelt havde

en større selvtillid end 2.g’erne, men det var

ikke muligt entydigt at fastslå, hvorvidt undervisningen

havde større indflydelse på det ene klassetrins

elever frem for det andet.

Demokratiske medborgernormer

Det er alment accepteret, at der i befolkningen

skal være en vis opslutning til grundlæggende

demokratiske principper og en forståelse for,

hvad der er passende og upassende demokratisk

11

adfærd, for at demokratiet skal kunne fungere. 10

Demokratiforståelse ses ofte som en balance

mellem på den ene side den individuelle lighed og

den sociale frihed, og på den anden side den brede

folkelige deltagelse. 11 Som vi tidligere har

været inde på, finder vi det tilstrækkeligt, at en

kompetent borger er sig bevidst om nogle vigtige

normer, som gør sig gældende for det repræsentative

demokrati. I nyere undersøgelser har der

været lagt vægt på, at nutidens unge er en gruppe,

for hvem de demokratiske normer er af mindre

betydning, og på denne baggrund har man

sluttet, at det danske samfund står overfor en

stor udfordring, da samfundet hidtil i stor

udstrækning har været præget af forholdsvis

stærke fælles demokratiske normer. 12 Den kendte

teolog Hal Koch skrev engang, at demokrati

ikke er ”et én gang opnået resultat, men en opgave,

som stadig skal løses på ny.” 13 I det ligger der, at

det er nødvendigt, at man løbende diskuterer de

demokratiske principper. Som man også kan sige

det, så fødes man ikke som demokrat; demokrati

skal læres, erfares og praktiseres, og demokrati

kan ikke sikres med statsforfatning og lovgivning,

men må vokse frem i og med den enkelte samfundsborger.

14 Hvis den unge generation ikke

diskuterer vigtigheden af normerne, fremkommer

der i samfundet en generation, i hvilken der

ikke er konsensus om det essentielle i demokratiet,

og dermed har den ikke nogen fælles basis.

Som målestokke for elevernes demokratiske

normer inddelte vi begrebet ’demokratiske normer’

i fire undergrupper, som indbefattede fire

overordnede områder omkring lovlydighed, solidaritet,

politisk deltagelse og politisk tolerance.

Indenfor disse undergrupper stillede vi flere

spørgsmål og således spurgte vi eksempelvis for

at afdække respondenternes holdning til lovlydighed

til, hvor vigtigt de syntes det var, at man som

borger betaler den skat man er pligtig til og følger

love og forordninger.

Generelt syntes undervisning i samfundsfag ikke

at have ligeså afgørende betydning for unges

demokratiske sindelag, som den havde for deres

politiske interesse, vidensniveau og politiske selv-


tillid. Kun med hensyn til politisk tolerance, det

vil sige positiv indstilling til forsamlingsfrihed religionsfrihed

samt åbenhed overfor andres holdninger,

synes vi at kunne spore en lille betydning,

idet de øvrige elever modsat de samfundsfaglige

blev mere intolerante i løbet af året. Selvom

betydningen af samfundsfag ikke synes at være så

afgørende for de unges normer, var det interessant,

at vi kunne observere, at eleverne generelt

fandt de demokratiske normer vigtige, og således

synes der ikke at forekomme den mangel på fælles

demokratisk identitet blandt unge, som nogle

forskere har frygtet. Den demokratiske identitet

synes således allerede at være skabt, når eleverne

påbegynder deres andet skoleår i gymnasiet, og

derfor er det en plausibel teori, at identiteten

dannes i barndommen/den tidlige ungdom i for

eksempel familien eller folkeskolen.

For en subgruppe af elever kan vi dog observere

en tydelig kløft mellem eleverne med samfundsfag

og de øvrige elever. Således vurderer samfundsfagselever

med forældre uden studentereksamen

i slutningen af skoleåret alle normerne signifikant

højere end de øvrige elever med forældre

uden studentereksamen. Dette synes således

også at give et fingerpeg om, at familien er et vigtigt

arnested for etableringen af demokratisk

identitet.

Opsamling

Vi fandt gennem vores speciale ud af, at samfundsfagsundervisningen

har en betydning for

unges forudsætninger for demokratisk politisk

deltagelse. Især elevernes interesse for politik,

deres viden om aktuelle politiske spørgsmål samt

deres politiske selvtillid synes at afhænge af den

samfundsfaglige undervisning. Således adskiller de

samfundsfaglige elever sig ved skoleårets begyndelse

ikke fra de øvrige elever på disse områder,

hvorimod forskellene på de to grupper er signifikante

ved skoleårets afslutning. Det er imidlertid

væsentligt at pointere, at elevernes kompetencer

på ét af de tre områder også har betydning for

deres kompetencer på de to andre. Således har vi

observeret, at samfundsfagsundervisningen ikke

synes lige så vigtig for elevernes vidensniveau

som en høj politisk interesse, ligesom den heller

ikke synes at være så vigtig for selvtilliden som en

vis aktuel politisk viden. Men idet samfundsfagsundervisningen

har indflydelse på størrelsen på

såvel interessen som vidensniveauet, har den

både en direkte og indirekte betydning for elevernes

kompetencer.

Det er generelt kvinder og 2.g’ere, som får det

største udbytte af samfundsfagsundervisningen,

men det er også disse elevgrupper, som står

dårligst i såvel udgangs- som slutpositionen. At

samfundsfagsundervisningen således ikke har helt

så stor betydning for eleverne i 3.g kan være et

argument for, at kompetencerne øges i takt med

alderen og uddannelse, og at disse variable således

er vigtigere end den specifikke samfundsfaglige

undervisning. Dette er dog ikke tilfældet, idet

de samfundsfaglige 2.g’eres kompetencer generelt

er lige så udviklede eller bedre end de ikke

samfundsfaglige 3.g’eres. Der er også forskel på

kønnenes kompetencer, og det er en kendsgerning,

at kvinderne er mindre kompetente borgere

end mændene, når det gælder politisk interesse,

aktuel politisk viden samt politisk selvtillid,

men vi har imidlertid også observeret, at samfundsfagsundervisning

mindsker dette skel uden

dog at eliminere det fuldstændigt. Dermed kan vi

konstatere, at samfundsfagsundervisningen har

størst betydning for de mindst kompetente borgere,

hvilket dermed har en udlignende effekt på

allerede eksisterende skel.

Når samfundsfag gøres obligatorisk i 2005, kan

man således ikke blot forvente, at elevernes forudsætninger

for demokratisk politisk deltagelse

generelt øges, men også en større lighed mellem

mænd og kvinders forudsætninger for denne deltagelse,

hvorfor man måske kan forvente en øget

ligestilling på den politiske scene?!?

ARTIKLER - Samfundsfags betydning for unges politiske kompetencer

Litteraturliste:

Almond, Gabriel og Verba, Sidney:“The civic culture . political attitudes and

democracy in five nations”, Princeton 1965.

Andersen, Johannes: ”Demokratiske normer” s. 181-219 i Goul Andersen,

Jørgen et al. ”Hvad folket magter. Demokrati, magt og afmagt”, Gentofte

2000a.

Birkelund, Regner: ”Grundtvig og demokratiet – Om oplysning, dannelse og

demokrati” i ”Poetisk demokrati. Om personlig dannelse og samfundsdannelse”

red. Ove Korsgaard, Gylling 2001, s. 28-48.

Campbell,A. et al.:The voter decides: (a study of the voter’s perceptions,

attitudes, and behaviours. Based on a survey of the 1952 election), London

1954.

Goul Andersen, Jørgen: ”Magt og afmagt: nyt perspektiv på ”political efficacy””

s. 123-153 i Goul Andersen, Jørgen et al.”Hvad folket magter. Demokrati,

magt og afmagt”, Gentofte 2000.

Gustavsson, Bernt: „Vidensfilosofi“ oversat af Ib Høy Hansen Gylling 2001.

Højmark Jensen, Ulla ”Unges politiske univers” s. 204-223 i Christensen,

Ann-Dorte et al. ”Køn demokrati og modernitet. Mod nye politiske identiteter.”,

Gylling 2001.

Koch, Hal: Hvad er demokrati?, København 1945.

Lane, Robert: ”Political life: How and why do people get involved in politics”.

New York 1959.

Milbrath, Lester W.“Political participation. How and why do people get

involved in politics?”, 6. udgave 1972 (1. udgave 1965).

Van Deth, Jan W.“Interest in politics” I “Continuities in political action.A

longitudinal study of political orientations in three western democracies”

ed. Kent Jennings et al Berlin 1990 s. 275-313.

1 Vi vil i denne forbindelse gerne rette en tak til de gymnasielærere som

var behjælpelige ved at deltage i undersøgelsen. Det er muligt at rekvirere

hele specialet på www.samfundsfag.auc.dk

2 Se eksempelvis Milbrath (1972), s. 40.

3 van Deth (1990), s. 276.

4 van Deth (1990), s. 278.

5 Gustavsson (2001), s. 15.

6 Campbell et al. (1954), s. 187.

7 Lane (1959), s. 149ff.

8 Goul Andersen (2000), s. 124.

9 Almond og Verba (1965), s. 136f.

10 Goul Andersen (2000), s. 17.

11 Højmark Jensen (2001), s. 153.

12 Andersen (2000a), s. 184 og 189.

13 Koch (1945), s. 12f.

14 Birkelund (2001), s. 45.

12 13


(Samfunds)fag på nettet

på Holstebro Gymnasium & hf

Baggrunden:

På Holstebro Gymnasium og hf er det besluttet

at alle lærere i løbet af en 3-årig periode (2002-

2005) opretter hjemmesider for deres

klasser/hold. Af disse hjemmesider, som kan

udformes efter den enkelte lærers egen fantasi,

behov og niveau, fremgår det, hvad man hver især

finder relevant, dog med den i skoleaftalen nævnte

ramme: Det forventes at al undervisning er

velplanlagt, og at planlægningen, herunder lektionsstyringen,

materialebeskrivelsen, valget af

arbejdsformer, opgaver og arbejdssedler samt

pensumindberetningen i løbet af indeværende

overenskomstperiode er tilgængeligt via skolens

intranet og at undervisningen generelt understøttes

af IT. Skolen strukturerer intranettet så

det er velegnet til dette formål, og afsætter passende

ressourcer økonomisk, efteruddannelsesmæssigt

og personalemæssigt til støtte for lærernes

implementering af IT-strategien og vidensdeling

herom. Implementeringen af IT-strategien

introduceres bredt for alle klasser og hold i skoleåret

2002/2003, udvikles i det følgende skoleår

og er fuldt implementeret i det sidste skoleår i

aftaleperioden. . Der er adgang til hjemmesiderne

via skolens intranet, og de kan derved nås både

fra skolens maskiner, men også hjemmefra eller i

det hele taget fra enhver pc med internetadgang.

Lærernes forudsætninger:

Alle lærere på Holstebro Gymnasium og hf er tilmeldt

Ringkøbing Amts ordning med Gym-it. Et

af de valgfrie moduler på overbygningen har

været klassehjemmesider, som langt hovedparten

af lærerne har valgt. I forbindelse med skoleaftalens

indgåelse blev der desuden udbudt kurser

lokalt på skolen. Kurserne blev varetaget af dataassistenterne,

der havde lavet en skabelon, som

Af Bente Sørensen og Anette Petersen

frit kunne vælges og herefter udbygges og justeres

hen ad vejen. Der har i indeværende skoleår

igen været udbudt kurser, som var fungeret som

en opfølgning og udbygning på de tidligere nævnte

kurser.

Opbygning og funktion:

Klassehjemmesiderne er meget forskellige.

Neden for ses eksempler på ”forsider” for to

forskellige hold.

Samfundsfag, 3gSA/1, 2003-2004

Bekendtgørelse

2g-forløb

3g-forløb

Pensum

Evaluering

Links

Adresseliste

pe@hogym.dk

ARTIKLER - (Samfunds)fag på nettet på Holstebro Gymnasium & hf

Andet eksempel:

Et hurtigt blik på de to hjemmesider viser med al

tydelighed, at vi som lærerne, trods fagfællesskab,

har vidt forskellige måder, at strukturere tingene

på.

Kommentar til første eksempel:

De overordnede punkter i venstre spalte fungerer

hver især som overskrifter. Det dagligt brugte

link (lærerens nok lidt for naive forhåbning) er 3gforløb,

hvor der bagved gemmer sig en oversigt

over de forløb, som er gennemgået indtil nu i dette

skoleår (tidligere forløb og pensum i tilknytning

hertil findes andre steder) og mere væsentligt en

logbog, som angiver lektie, både bagud og fremad,

arbejdssedler, lektielæsningsinstrukser mm.. Med

andre ord et forsøg på at samle alle relevante

dele af et forløb i et og samme dokument.

Kommentar til andet eksempel:

Sammenlignet med det første eksempel er tanken

her, at der er en overskuelig og umiddelbar

adgang til de respektive elementer forbundet

med undervisningen.Arbejdssedlerne ligger nummeret

fortløbende (”arbejdssedler”), lektierne til

den følgende gang er angivet med nærmere

instruks (”lektier”), en oversigt over det igangværende

forløb med angivelse af læseplan og

relevante bilag (”emneoversigt”).

2SA/1

SAMFUNDSFAG

Mandag 1.-2.lektion

Onsdag 7.-8.-9.lektion

Bente Sørensen

bs@hogym.dk

2003-2004

14 15

Erfaringer på nuværende tidspunkt:

En elevsynsvinkel:

Hjemmesiderne bruges meget af eleverne. Der

er en meget høj andel af eleverne med egne

bærbare computere, som bruges i det daglige

arbejde. Arbejdssedler, logbøger, links mv. kan

direkte anvendes i undervisningen og i forbindelse

med notetagning. Er man ikke i skole, kan lektier

mm. hentes hjem over nettet, så man trods

fravær fortsat kan være ajour. Virtuel undervisning

foregår ind imellem via hjemmesiden.

Det at hver enkelt lærer har sin egen hjemmeside

kan ud fra et elevsynspunkt være noget problematisk.

Et hurtigt blik på de to hjemmesiders

forside viser med stor tydelighed, at struktureringen

er forskellig; bekendtgørelsen har det ene

sted sit eget link, mens samme dokument andet

sted findes under ”Det formelle og det løse”,

indholdet i ”3g-forløb” (eksempel 1) svarer til

”emneoversigter” (eksempel 2). Selv om eksemplerne

er taget fra to samfundsfagshold, illustrerer

de på udmærket vis, den situation eleverne

står i til daglig; med 7-8 lærere pr. klasse skal den

enkelte elev altså sætte sig ind i 7-8 læreres specielle

terminologi og strukturering.


En lærersynsvinkel:

Der er meget arbejde forbundet med at lægge alt

på nettet, men det er først og fremmest et planlægningsspørgsmål

– man skal hele tiden være

forud. Er man ikke det, kan man let drukne i ”det

der mangler”. Der skal være en rimelig logik,

systematik og kontinuitet, hvis eleverne skal ville

bruge det og ikke mindst kunne udnytte det optimalt

til gavn for både dem selv, men også læreren.

Det forudsætter, at der er tale om en relativ

streng ”opdragelse” fra starten, hvor eleverne

skal vænnes til at bruge faghjemmesiden, og kun

den, da der ellers nemt opstår dobbeltarbejde

for læreren, hvis både den nye praksis skal fungere

samtidig med at den hidtidige praksis opretholdes.

Denne opgave får en særlig dimension,

når man sammenligner gymnasieelever og hf-elever.

Uden det helt store videnskabelige belæg, er

der her en social variabel, som gør det ekstra

svært at få den nævnte strategi til at lykkes. Der

skal sandsynligvis tænkes helt andre tanker på

dette område.

Som systemet fungerer på Holstebro Gymnasium

og hf kan eleverne ikke lægge dokumenter

mm. ind på faghjemmesiden, hvilket betyder at alt

materiale med relevans for hele eller dele af holdet,

fx i forbindelse med projektarbejde, skal via

læreren.

Til gengæld slipper læreren for at skulle kopiere

arbejdssedler, som er blevet væk, eller udlevere

emneoversigter til elever, som har været fraværende

osv.

Muligheden for virtuel undervisning via hjemmesiden

giver en lidt større frihed i forhold til

kurser og andre perioder, hvor læreren ikke kan

være til stede.

Fremover:

Ordningen har fungeret i 11/2 år, hvor samfundsfagslærerne

har været med fra starten og dermed

har gjort sig nogle erfaringer. I samfundsfagsgruppen

er der efterhånden enighed om, at det i

stedet for 10 forskellige hjemmesider (antallet af

hold i indeværende skoleår) ville være mere optimalt

med en fælles startside, hvor de elementer,

som er relevante for alle (bekendtgørelser,

linksamlinger, gode råd om større skriftlig opgave

16

mm) var placeret og der herfra ville være videre

adgang til de respektive hold. Det ville være med

til at give faget en samlet og styrket profil, og desuden

effektivisere arbejdet med vedligeholdelse

og løbende opdatering, som hver enkelt lærer i

øjeblikket foretager hver for sig. For at sikre den

nødvendige løbende opdatering af faghjemmesiden

ville det være nødvendigt med en webredaktør,

et job, som kunne gå på skift i faggruppen.

Dette ville desuden hjælpe med til at den erhvervede

it-kompetence er up-to-date.

Set fra en brugervenlig synsvinkel, det vil her

sige elevsiden, er det nødvendigt med en ensartet

struktur og terminologi. Det vil sige nogle

centralt fastlagte minimumskrav, som sikkert vil

være forskellige fra fag til fag. For alle fag kunne

man dog forestille sig at følgende elementer ville

være gennemgående; bekendtgørelse, metode (fx

skolens projektarbejdspapirer, instruks til udarbejdelse

af powerpoint + nogle mere fagligt orienterede

metoder, for samfundsfag fx udarbejdelse

af spørgeskemaer), skriftligt arbejde (herunder

større skriftlig opgave), linksamling, + oversigt og

adgang til de forskellige hold i fagrækken.

En sådan centralt fastlagt skabelon vil naturligvis

være i konflikt med den enkelte lærers metodefrihed

og mulighed for kreativ udfoldelse af

egne idéer. Som nævnt ligger der et stort arbejde

forbundet med ”at være on-line”, it-kompetencen

kræver en nødvendig, men også ekstra indsats.

Engagementet og kreativiteten vil sandsynligvis

være afhængig af, at den enkelte lærer kan

føle et vist ejerskab i forhold til hjemmesiden.

Konflikten er klassisk og finder vel kun sin

løsning i forbindelse med at der vælges side.

ARTIKLER - Seminar om EU-konventets forfatningsudspil

Seminar om EU-konventets

forfatningsudspil

Hermed lidt inspiration til en anderledes og

motiverende form for samfundsfagsundervisning.

For anden gang indkaldte vi på Holstebro Gymnasium

og HF en lørdag i november alle vore

samfundsfagselever til en dag med et aktuelt

emne: Denne gang var temaet EU-konventets

forfatningsudspil. Sidste gang var temaet Grundloven

hvor alle deltagere som afslutning på dagen

indsendte et forslag til ændring af grundloven i

forbindelse med Folketingets grundlovskonkurrence.

Til begge seminarer har vi haft politikere

udefra til at starte dagen med at holde et oplæg

om emnet. Denne gang valgte vi bevidst to unge

vestjyske politikere, så eleverne kunne identificere

sig med dem og på den måde gøre dagen mere

vedkommende. De to var Malene Vestergaard fra

SF og Adam Lebech fra Det Radikale Venstre,

begge lokale kandidater til Folketinget og for

Adam Lebechs vedkommende også til Europaparlamentet.

Efter at have hørt de to politikeres indlæg om

deres holdning til EU-konventets forfatningsudspil,

blev eleverne delt ud på firemandsgrupper,

der i et par timer skulle arbejde med ét af følgende

fire temaer: EU-stormagternes interesser, de

danske politiske partiers holdning til forfatningsudspillet,

om EU er på vej mod EU's forenede

stater eller de danske forbehold. De 130 elever

blev delt op på tværs af hold og klassetrin og fik

til opgave at besvare nogle konkrete spørgsmål

vedrørende emnet. Derefter skulle de ud i

matrixgrupper dels for at fortælle andre hvad de

i grupperne var kommet frem til og dels for at

formulere nogle spørgsmål der kunne blive valgt

ud til den afsluttende plenumdiskussion med

Malene Vestergaard og Adam Lebech.

Af PiaVogel, Holstebro Gymnasium

17

Det viste sig at Malene Vestergaard og Adam

Lebech var et godt valg, da de var rigtigt gode til

at gå i dialog med eleverne og til at få dem til at

interessere sig for emnet. Desuden var det for de

fleste elever forfriskende at arbejde med andre

på tværs af hold og niveauer. Hvis andre skulle

prøve noget lignende, kan vi ud over Malene og

Adam anbefale at søge penge udefra til oplægsholderne.

Ved at holde seminaret som et åbent

møde for byens borgere gennem Holstebro

Gymnasiums Kursusafdeling kunne vi søge penge

til oplægsholderne hos Nævnet vedrørende EUoplysning.

I forbindelse med vores grundlovsseminar

sidste gang søgte vi Folketingets grundlovspulje

om penge.

Det ser ud til at det var en rigtig god måde at

komme igennem et svært tilgængeligt emne på.

Det syntes TV-Midtvest også, der hjulpet af en

pressemeddelelse kom forbi og lavede et meget

sobert og inspirerende indslag om dagen. De

sluttede dagen af med at bede samtlige deltagere

om at stemme for traktatudkastet ved at gå til

højre eller imod traktatudkastet ved at gå til venstre.

2/3-dele af de unge EU-borgere valgte at

stemme for udkastet. Om det var i løbet af

dagens seminar, de var blevet overbevist, ved vi

ikke, men vi tror, at denne form for undervisning

er med til at gøre en forskel….

På alle samfundsfagslærernes vegne

Pia Vogel

pv@hogym.dk


Kursus i Tyrkiet 18.-24. November

Er Tyrkiet klar til EU og

er EU klar til Tyrkiet?

19 samfundsfagslærere drog først til København

og senere til Istanbul for at finde svaret på ovenstående

spørgsmål.Vi startede på Christianshavns

Gymnasium den 18. november med tre gode og

informative oplæg om Tyrkiet i dag, og næste dag

fløj vi til Istanbul, hvor vi blev indlogeret på Hotel

Obelisk og kiggede på de nærmeste omgivelser –

Den Blå Moske og Hagia Sophia. Så fulgte fire

hektiske men dejlige dage i Istanbul med skolebesøg,

bomber (den 20. november), besøg hos regeringspartiet

AKP, besøg hos et kurdisk oppositionsparti,

besøg hos en menneskerettighedsorganisation,

besøg på en avis og en masse oplevelser

- politiske, historiske og kulturelle. Se billederne

og det fuldstændige program på vores hjemmeside(

www.fals.info ) – Og jeg tror langt de fleste

fik det indtryk, at Tyrkiet er et fantastisk land at

besøge, at tyrkerne er dejlige mennesker, at Tyrkiet

ikke er klar til EU og at EU bestemt heller

ikke er klar til Tyrkiet.

De tre oplæg i København var:

Mehmet Ümit Necef (SDU) som fortalte om

tyrkisk politik. Han tog udgangspunkt i en traditionel

højre – venstre skala; den giver ikke mening

i Tyrkiet, hvor alle partier med den målestok ville

være højreorienterede. Delingen går i stedet på:

1) Hvordan man forholder sig til det militære

bureaukratis og det civile bureaukratis magt og

indflydelse. Militæret har en meget stærk position

og verdsliggørelsen af det tyrkiske samfund betyder

udover en overtagelse af vestlige normer og

levevis også, at militærets rolle skal nedprioriteres.

2) Centrum – periferi, hvor centrum skal

opfattes som militæret og det civile bureaukrati

og periferien er almindelige mennesker. Forestillingen

i Vesten (og i Danmark) om, at der i Tyrkiet

18

er et meget progressivt centrum og en reaktionær

periferi er helt forkert! Den største forhindring

for demokratiet er militæret og det største

problem i militæret er generalerne. Når vi i

vesten ifølge Necef tager fejl, er det fordi, man

skal skelne mellem politiske og personlige rettigheder.

De politiske rettigheder er demokrati,

decentralisering, menneskerettigheder osv og på

det felt er centrum reaktionær og periferien

progressiv. De personlige rettigheder er fx kvindernes

rettigheder, tørklæder osv og her er det

omvendt centrum der er progressiv og periferien

der er reaktionær.

Der er tre grupperinger i Tyrkiet: Centrum

bestående af Det Republikanske Parti (Ecevit) og

Moderlandspartiet. De Nationalistiske Partier og

AKP, Erbakan (Lykkepartiet) og DEHAP (et kurdiske

parti).

Det var en meget veloplagt og levende Necef,

der indledte kurset.

Jesper Fischer Nielsen (Den Danske Bank) lavede

en analyse af Tyrkiets økonomi med henblik på en

vurdering af økonomiens muligheder i EU. Tyrkiet

er lige på vej op efter en krise i 2002 – 2003

og kan vente hjælp af et internationalt opsving

(det er det vi alle venter på), USA’s forhold til

Irak og den positive effekt af forholdet til EU;

men Tyrkiet er også meget sårbar p.gr.a: 1) store

offentlige budget underskud, stort betalingsbalance

underskud (+ stor udenlands gæld) og den

generelle politiske usikkerhed. – Jesper Fischer

Nielsen har været så venlig at stille hele sin analyse

til rådighed for os; - den findes på

www.fals.info

Torsten Kjølby Nielsen (Udenrigsministeriet –

med speciale i Tyrkiet og Cypern) leverede en

ARTIKLER - Er Tyrkiet klar til EU og er EU klar til Tyrkiet?

grundig gennemgang af Tyrkiets forhold til EU

helt tilbage fra den første associeringsaftale i

1963 og frem til 2004, hvor Tyrkiet skal have en

dato for starten på optagelsesforhandlingerne

med EU. M.h.t. kursets overordnede problemstilling

”Er Tyrkiet klar til EU og er EU klar til Tyrkiet”

svarede Torsten Kjølby Nielsen: ”Tjaaaa”

Tilhængerne tænker: geopolitisk, bred sikkerhed,

på Tyrkiet som model for andre og endelig

på de positive politiske implikationer.

Modstanderne tænker: økonomi (det bliver

dyrt), størrelse (Tyrkiet bliver EU’s største land),

hvad med den politiske og administrative kultur i

EU og endelig også på religion.

Således fyldt op med viden drog vi til Tyrkiet….

Foto: Karin Munk

TB&Co 75802288

Steffen Bruun Christensen

Faglige kurser på

Folkeuniversitetet!

Hvem har magten i Danmark?

Magtudredningens hovedkonklusioner

5. onsdage

start 25/2 kl. 19.50-21.30.

Nyere sociologisk teori -

Giddens, Elias, Bourdieu

og Castells

Lektor Lars Bo Kaspersen fra KU.

Lørdag 6/3 kl. 13-17 og

søndag 7/3 kl. 10-14.

USA – samfund, kultur

og politik

Tilrettelagt i samarbejde med

Center for Amerikanske Studier,

SDU. 5 tirsdage kl. 19-20.40.

Start 13/4.

FOLKEUNIVERSITETET I ÅRHUS

Tlf. 86 19 05 66 · www.folkeuniversitetet.dk

19

Det multikulturelle samfund.

Tværfaglig forelæsningsrække

med forskere fra Aarhus Universitet.

6. mandage kl. 19.50-

21.30. Start 19/4.

Eleverne kan følge med

gratis til en enkelt forelæsning

eller til hele rækken

(hvis underviseren betaler).

Tilmelding af det præcise

antal elever til:

Jette Andersen

ja@fuaarhus.dk

eller

86 19 05 66.


ARTIKLER - Tyrkiets eneste større uafhængige avis på kant med både ... ARTIKLER - Det Demokratiske Folkeparti DEHAP

Tyrkiets eneste større

uafhængige avis på kant

med både militæret og

det islamiske parti

På grund af det aflyste møde med arbejdsgiverforeningen

lykkedes det at få et kortvarigt besøg

i stand på avisen Cumhuriyet.

Avisen – der er Tyrkiets ældste - er en selvejende

institution med et dagligt oplag på 65.000. Det er

ifølge chefredaktøren en holdningsavis med en

socialdemokratisk/socialistisk grundholdning.

Trods sine kun 20 sider koster avisen det dobbelte

af andre større aviser.

Alle store aviser støtter ifølge chefredaktøren

det regerende parti AKP af økonomiske grunde.

Aviserne er – som i andre lande - store virksomheder,

der er bredt engageret inden for bl.a. telekommunikation

og derfor har brug for at være

på god fod med regeringen.

Chefredaktøren, der tænder en kæmpe Havanacigar,

fortæller, at mange af avisens journalister

har været fængslet efter militærkuppet i 1981, og

militæret har mange gange lukket avisen. Selv har

han flere gange har været fængslet og endda tortureret.

Fornylig afslørede avisen, at præsidentens

søn drev en ulovlig virksomhed. Det indbragte

avisen en bøde.

Avisen støtter kemalismen og har et ambivalent

forhold til militæret, der nok afskaffede det

osmanniske diktatur, men selv gennemførte de

kup i 1980’erne, der satte Tyrkiet tilbage i udvik-

Besøg på avisen Cumhuriyet den 21/11 2003.

Samtale med chefredaktør Ibrahim Yildiz

ling. Chefredaktøren understreger, at Tyrkiet er

det eneste muslimske land i verden, der er

demokratisk.

Avisen kæmper for de svage i samfundet, men vil

ikke tage parti i den tyrkisk-kurdiske strid.

Holdning til EU:

Avisen vil gerne have Tyrkiet optaget i EU, men

EU skal ikke diktere Tyrkiet optagelsesbetingelserne.

Der skal være tale om en reel forhandling.

Understreger (som den eneste under vores

besøg i Istanbul) at Tyrkiet hverken økonomisk

eller politisk er parat til EU.

Holdning til AKP

Avisen mener, at det var den økonomiske krise

og de religiøse gymnasier, der hjalp AKP til magten.

Mener AKP er et islamisk parti, og at partiets

baggrund er fundamentalistisk, men det budskab

tør partiet ikke melde klart ud.AKP arbejder for

flere religiøse gymnasier og tillader tørklæder. De

bygger flere moskeer, selv om Tyrkiet mangler

hospitaler og sundhedsvæsen, og partiet har et

muslimsk kvindesyn.– De vil islamisere landet,

mener chefredaktøren.

Avisen har en hjemmeside, men den er på tyrkisk.

Lars Søndergård

Det Demokratiske

Folkeparti

DEHAP

Oppositionspartiet DEHAP er en valgalliance

mellem det pro-kurdiske Folkets Demokratiske

Parti (HADEP) og en række små socialistiske

partier. Ideologisk vurderer partiet, at de ikke er

socialister, men sociodemokrater, og at Kemalisterne

er nationalistiske, hvilket partiet ser sig

som stærk modstander af. De ser sig selv som tilhængere

af demokrati og mener, at det patriarkalske

samfund er ”primitivt”.

Partiet anser det kurdiske spørgsmål som det

mest presserende politiske spørgsmål, selvom

det blev understreget, at partiet har en politik på

alle områder. Hvis ikke det kurdiske spørgsmål

bliver løst, kan et veludviklet demokrati ikke eksistere.

Ved valget i november sidste år fik partiet 6,2

% af stemmerne, i alt 2 mio stemmer, hvoraf ca.

90 % er kurdere. Med en spærregrænse på 10 %

er partiet ikke repræsenteret i parlamentet, selvom

de visse steder i Østtyrkiet har en høj stemmeprocent,

eksempelvis 56 % af stemmerne i den

største by i dette område, Diyarbakir. Det antydes,

at regeringer ændrer spærregrænsen, for at

forhindre partiet i at komme ind i parlamentet.

Ved kommunalvalg er der ingen spærregrænse,

så partiets betydning kan illustreres ved, at de har

borgmestre i 5 store byer og 31 provinsbyer.

Dog er borgmestrenes indflydelse i Tyrkiet begrænset

til rene forsyningsopgaver som vandforsyning

og lignende – den egentlig politiske magt i

kommunerne har guvernøren, som er ansat af

staten.

Politiske midler til indflydelse er underskriftsindsamlinger,

demonstrationer og via pressen.

Partiet opfatter ikke demokratiet som velfungerende,

de bliver chikaneret af myndighederne.

Som eksempel nævnes, at underskriftsindsamlinger

med forslag til kurdiske løsninger bliver stop-

20 21

pet, at demonstrationer i 16 byer bliver stoppet,

samt at medierne er styret af regeringspartiet

således at deres budskab bliver bremset. Myndighederne

har i øjeblikket anlagt mere end 30 retssager

mod DEHAP, hvilket partiet anser for forfatningsstridigt.

Partiets krav til løsning af problemerne,

især det kurdiske hovedproblem:

• Kurderne skal accepteres som en nation, som

etnisk gruppe på lige fod med armenere, grækere

og jøder. Dog er der ikke et ønske om et

selvstændigt Kurdistan, da de ikke mener det på

nuværende tidspunkt er foreneligt med mere

demokrati. En barriere for dannelse af et selvstændigt

Kurdistan er også, at der er kurdere i

både Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet.

• 5 mio. kurdere, der er flygtet under borgerkrigen

skal have lov til at vende tilbage til de områder,

hvorfra de er flygtet.

• Spærregrænsen skal nedsættes, gerne til 0%,

men i hvert tilfælde til 3-5%

• Lokalpolitikere skal have mere magt

• Mere ytringsfrihed og demokrati

• Løsladelse af politiske fanger (ca. 10.000)

Med hensyn til hvordan partiet vurderer udviklingen

efter regeringsskiftet, mener de, der er

tendenser til bedring, blandt andet kommer de

hurtigere for en dommer, når for eksempel

ytringsfriheden bliver knægtet. Der er positive

lovændringer, men problemer med implementering

af disse.

DEHAP ønsker EU medlemskab for Tyrkiet,

Dog vil de gerne fra EU's side have en præcision

af, at det kurdiske mindretal bør anerkendes.

Besøget hos oppositionspartiet DEHAP foregik

dagen efter bomben ved det nærliggende


ARTIKLER - Det Demokratiske Folkeparti DEHAP

engelske konsulat, og vi fik en kort orientering

om, hvor rædselsvækkende det er at opleve en

sådan begivenhed på nært hold.

Konklusionen var da også, at terroraktioner er

en alvorlig fare for demokratiet i Tyrkiet.

Da vi efter besøget var henne og se det enorme

presseopbud med biler, grej, ledninger, paraboler,

journalister, teknikere fra alverdens TV stationer,

med journalisterne placeret med kameraerne

snurrende med fokus på det engelske konsulat

og jeg spurgte en af dem, hvorfor dette

voldsomme opbud on the scene et døgn efter

bomben var svaret: ”That´s my job”.

Videre læsning om DEHAP på engelsk:

http://home.cogeco.ca/~konews/30-10-02repression-on-dehap-increased.html

http://www.ntv.com.tr/news/243577.asp?cp1=1

http://www.zaman.com/

Gitte Lyager

22

ARTIKLER - Tyrkiet i EU - elitens projekt?

Tyrkiet i EU - elitens projekt?

EU-modstanderne kalder traditionelt EU

for eliternes projekt og tager patent på folkeligheden,

demokratiet. Østudvidelsen fratog

dem 'Fort Europa'-argumentet, men

hvad med Tyrkiet som kommende medlem?

Kan den europæiske ko fordøje en ny udvidelse

på 70 millioner tyrkere?

De danske unionsmodstandere, Junibevægelsen,

nåede vel sent at trække en kampagneplakat med

teksten 'Velkommen til 30 millioner polakker' tilbage.

Hvorfor ikke sige velkommen? Hvorfor kom

den ikke op i lysmasterne?

Forklaringen er nok, at 'velkomsten' blev tolket

som udtryk for den national-chauvenisme, som

altid har ligget og luret hos begge folkebevægelser,

som er unionsmodstandere. De mange polakker

var skræmmebilledet for velfærdsdanskerne, som

gerne taler om international solidaritet - ligesom

folkebevægelserne - , men som kan gøres usikre,

når så mange kan søge arbejde ('løntrykkere') og

får adgang til vores sociale og arbejdsmarkedsrelaterede

sikkerhedssystemer ('undergraver velfærdsstaten').

Nu er det besluttet at ikke blot polakkerne, men

også indbyggerne i 9 andre lande skal optages i EU

fra 1. maj i år. Ialt godt 70 millioner nye EU-borgere.

EU har som koen flere 'maver', som de nye

medlemslande og deres indbyggere skal igennem,

der skal tykkes drøv og overgangen fra den ene

mave til den anden tager tid - og 'koen' kan ikke

æde imens. Kan en ko foræde sig? - kan EU?

Hvad så med “Velkommen til 70 millioner

tyrkere”?

Daværende statsminister Bülent Ecevit blev i hast

fløjet ind til topmøde i Helsinki i 1999 for at modtage

en forsikring om at Tyrkiet ikke var glemt, selv

om landet havde en associeringsaftale fra 1963

med det daværende EF. Det europæiske Råd af

Af Sune Finn Sunesen,Amtsgymnasiet i Roskilde

23

stats- og regeringschefer lovede i København 2002

at Tyrkiet i december 2004 vil kunne få et svar på,

hvornår tiltrædelsesforhandlinger kan påbegyndes

- på visse betingelser. Københavner-topmødet

opfordrede "Tyrkiet til at gå videre med sin reformproces.

Hvis Det Europæiske Råd i december

2004 på grundlag af en rapport og en henstilling fra

Kommissionen beslutter, at Tyrkiet opfylder de

politiske Københavnerkriterier [menneskerettigheder

og mindretalsrettigheder m.v.], vil Den Europæiske

Union snarest muligt indlede tiltrædelsesforhandlinger

med Tyrkiet".

Er det overhovedet muligt at tro, at de nuværende

EU-lande og de nye medlemmer i Østeuropa

har befolkninger, som vil acceptere at Tyrkiet optages

i unionen, f.eks. om 7 år? I mange af landene

diskuteres voldsomt om kvinder må gå med (muslimske)

tørklæder i det offentlige rum - hvilket man

i høj grad også gør i Tyrkiet! Hvad med udsigten til

fri bevægelighed af arbejdskraften? De forventes, at

Tyrkiet om 25 år vil blive det folkerigeste land, hvis

det optages i unionen? Østudvidelsen vil uden tvivl

ændre EU's karakter. Der vil blive store ændringer i

politikområderne, vel især landbrugs- og strukturpolitikkerne.

Hvilken politisk og sikkerhedsmæssig

rolle vil det udvidede EU få? Lederne i Øst- og

Mellemeuropa og i forskelligt omfang også befolkningerne

vil med i EU - nok mere af økonomiske

og angst-for-russerne- end af politiske grunde.Vi så,

at Konventets oplæg til en smidiggørelse og præcisering

af mål og midler faldt til jorden på topmodet

i Rom i december 2003.

Hvem er det der vil have Tyrkiet med i klubben?

Amerikanerne vil. Den amerikanske administration

siges at presse på for at få Tyrkiet med som et

eksempel på at den vestlige verden ikke bekæmper

islam, og at Tyrkiet kunne blive en rollemodel for et

verdsligt og demokratisk land med en islamisk

befolkning. Der er geo-politiske og civilisatoriske


argumenter i den amerikanske politik, som har helt

tilsvarende talsmænd/kvinder i EU.

Ja,Vesten er åben for brohovedet til Østen.

Der er stærke regional-politiske argumenter for

at optage Tyrkiet, som i forvejen er medlem af

Nato.Tyrkiet kunne blive en stabiliserende EU-faktor

i Mellemøsten, hvor der til stadighed ligger

ulmende konflikter angående vandeforsyninger fra

floderne, som fra Tyrkiet løber mod øst og syd, olietransport

fra de kaukasiske felter og ikke mindst

løsningen af Cypern-problemet. Ja, vi kan ikke have

en 'ulovlig' besættelse af den nordlige del af det

kommende EU-medlem, Cypern, og ja, vi kan ikke

ha' et forsmået Tyrkiet, der ser sultent på Nordirak,

hvis vi siger nej til optagelsesforhandlinger i EU.

Hvad så med forholdene i Tyrkiet? Udmeldingen

er at Tyrkiet skal moderniseres og overholde

Københavnerkriterierne omkring demokrati og

menneskerettigheder som forudsætning for indledning

af optagelsesforhandlinger. Ikke blot på papiret,

men også i praksis helt ude i dagliglivet i

lokalsamfundene. Der rapporteres stadig om tortur

og farce-agtige retssager mod menneskerettighedsgrupper

og kurdere. Hvor fundamentalistiske

er vælgerne og medlemmerne i statsminister

Recep Tayyip Erdogans parti, AKP, - er de bare

'moderne traditionalister'? Der er ikke belæg for at

Tyrkiet vil slå ind på en vej der fører til et shariastyre.

Hvor stærke - og skjulte? - er de kemalistiske

kræfter (opkaldt efter Kemal Atatürk, som omtales

som det moderne Tyrkiets grundlægger, og hvis

portræt findes overalt i det offentlige rum)? I øvrigt

er det forvirrende for den besøgende i Tyrkiet at

finde ud af om kemalisterne er til højre eller venstre

i det politiske spektrum - de er nok begge steder

med hver sin tolkning af den kemalistiske arv.

Der er tydelig forskel på den nationalistiske og

verdslige kemalisme i militærets privilligerede

enklaver og kemalisterne på den lille venstreorienterede

og ofte truet (vilkårlige arrestationer og tidligere

også drab på journalister) Cümhuriyet; avisen

som jeg besøgte med en gruppe samfundsfagslærere,

som i november blev forstyrret af terrorbomber,

mens vi skulle prøve at forholde os til

spørgsmålet om Tyrkiet er klar til EU og EU klar til

Tyrkiet. Den tyrkiske elite vil ind i EU.

Ja, til Tyrkiet, hvis de kan holde fundamentalister-

24

ne stangen - dog ikke hvis det bliver den algierske

metode. Ja, hvis det vil hæve levestandarden for

den tyrkiske befolkning, hvis demokratiet cementeres

og militæret i Det nationale Sikkerhedsråd træder

ned fra deres mytiske magtposition.

Økonomisk har Tyrkiet været ude for en voldsom

krise, som kulminerede for 3 år siden, men nu

synes der at være bedring på vej.Væksten er positiv,

inflationen er nedadgående og statsbudgettet er

positivt. Tyrkiet har siden 1996 været i toldunion

med EU. Der er en tydelig vilje i store dele af det

politiske establishment og tungtvejende dele af

erhvervslivet til at modernisere og forberede tyrkisk

lovgivning til medlemskabet. På den anden side

har tyrkisk økonomi karakter af en dual struktur -

en moderne, verdslig og international sektor overfor

en traditionel, rural og islamistisk tradition. I

Istanbul - 19 millioner - ligger "landsbyen" et stenkast

fra det europæiske hovedstrøg.

Man kan ikke forestille sig, at EU's landbrugsordning

udstrækkes til - først Østeuropa, og dernæst

til Tyrkiet. Arbejdskraftens frie bevægelighed er på

kort og mellemlangt sigt umulig at acceptere i EU-

15, hvor Tyskland og Østrig netop har fastholdt en

overgangsordning for de nye EU-borgere.

Selvom tyrkerne selv siger, at deres økonomi er

lige så robust som Bulgarien og Rumænien, som er

lovet optagelsesforhandlinger, så er bundlinien nok,

at Tyrkiet er for svagt til fuldt medlemskab - og så

er de for mange!

Vil vælgerne i EU have tyrkerne med? Nej, vel.

De politikere som skal genvælges og skal i dialog

med vælgerne tør ikke byde 70 millioner tyrkere

velkommen i klubben. Den europæiske ko kan ikke

fordøje - først 70 mio. østeuropæere og måske

snart knap 70 mio. oveni. Den nuværende regering

med det parlamentariske flertal parkeret hos

Dansk Folkeparti kan næppe forventes at gå i spidsen

for tyrkisk medlemskab. Socialdemokraterne

tror næppe på, at en støtte til Tyrkiet er vejen til

regeringsmagten.Altså, nej!

Eliten kan se fordelene ved og argumentere for

tyrkisk medlemskab. Politikerne i gadehøjde vil

eller tør ikke. Jeg tror ikke EU er parat til Tyrkiet

som medlem.

Personligt holder jeg med eliten: Tyrkiet burde

blive medlem.

ARTIKLER - Besøg hos menneskerettighedsorganisationen i Istanbul ...

Besøg hos menneskerettighedsorganisationen

i Istanbul d. 22/11/03

Efter en del søgen i den nye bydel i Istanbul ikke

langt fra det britiske konsulat, der 2 dage før

blev bombet, og efter vi var stødt ind i en større

demonstration mod netop denne terror, fandt vi

i en lille sidegade, de lokaler, hvor menneskerettighedsorganisationen

i Istanbul holder til.

Menneskerettighedsorganisationen har eksisteret

siden 1987 og rummer foruden mødelokaler

et bibliotek med tidsskrifter og bøger.

Vi fik et møde med formanden for menneskerettighedskommissionen

i Istanbul, der tillige var

viceformand i den internationale europæiske

menneskerettighedskommission.

Organisatorisk er der i Tyrkiet 24 underafdelinger

under denne hovedafdeling med 17.000

medlemmer og dertil knyttet flere tusinde frivilligt

arbejdende.

Målet er at værne mod vold og alles ret til

livet. Der er 24 emneområder, der bl.a. indeholder

kvinders og kurders rettigheder, tortur- og

miljøspørgsmål.

Formanden fortalte, at det havde været en

svær begyndelse. Man må huske på, at da militæret

i 1980 ved et kup overtog magten, blev der

udøvet meget tortur. Den tætte sammenhæng

mellem militær og den politiske magt gør, at statens

mål har været at gøre livet svært for menneskerettighedsorganisationen.

Formanden fortalte

om nogle groteske begivenheder og episoder. 13

er blevet myrdet pga. aktivitet, og i 2oo1 blev formanden

selv udsat for knivstik på det selv samme

kontor, hvor vi sad. Den pågældende voldsmand

blev fængslet – en mand med militær baggrund -

men senere løsladt - som politiet siger - ved en

fejltagelse.

Men bortset fra de mange forhindringer, var

der mange eksempler på en positiv udvikling.Tyr-

25

kiet har tilsluttet sig Københavnskriterierne fra

1992 og dermed den europæiske menneskerettighedserklæring,

og EU lægger pres på Tyrkiet

for at overholde menneskerettighederne.

Det gælder for det første spørgsmålet om tortur

fra myndigheders side, som i princippet er

afskaffet. I den forbindelse har organisationen et

stort antal læger, 25 frivillige jurister, samt 1 af

organisationen betalt advokat til at tage sig at

opståede sager.

I tilknytning hertil blev der nævnt, at kvinder

har lige rettigheder i forhold til mænd. Men en

undersøgelse viste, at 2 ud af 10 kvinder var

udsat for vold af deres ægtefælle, samt at 6 ud af

10 kvinder ikke kendte deres rettigheder. Her

trådte igen staben af læger og jurister til undsætning.

Et andet centralt emne er kurderspørgsmålet,

hvor man nu frit kan tale kurdisk, høre kurdisk

musik og tage kurdiske emneområder op.

Et tredje vigtigt emne er spørgsmålet om

ytringsfrihed, hvor organisationen har et godt

forhold til pressen. Men, som han siger - de kan

sortere i stoffet -, men samtidig har organisationen

25 journalister som medlemmer.

Der er organisationsfrihed, strejkeret, og -

som vi mødte på vejen til vort møde - demonstrationsfrihed.

Alt i alt et billede, hvor Tyrkiet i langt højere

grad i dag overholder menneskerettighederne, og

hvor EU´s støtte og kritiske overvågning er med

til at hjælpe menneskerettighederne på vej.

Ulrik Lyager Thomsen.


European Social Survey

(ESS)

Data fra første runde af ESS for 19 lande i

Europa (inkl. Danmark) er nu frit tilgængelige

for alle på:

www.europeansocialsurvey.org

Generel information, baggrundspapirer mv.

http://ess.nsd.uib.no

On-line database med omfattende dokumentation.

Det er lige til at gå til. Tabeller, grafer og simple

analyser kan laves on-line, eller data kan downloades

i det ønskede format til mere avancerede

analyser.

European Social Survey udgør en ny stor og

ambitiøs fælleseuropæisk indsats for at tilvejebringe

komparative kvalitetsdata og stille dem til

rådighed for forskere, studerende og andre interesserede.

Den centrale koordination er finansieret af

Europakommissionen og European Science Foundation.

Dataindsamlingen er finansieret af de deltagende

lande – i Danmark af Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd.

Formålet med undersøgelsen er for det første,

at følge ændringer i de europæiske befolkningers

holdninger og værdier og belyse sammenhænge

mellem disse og andre udviklingstendenser i

Europa. For det andet at udvikle metoder til at

forbedre kvaliteten af tvær-nationale surveyundersøgelser.

Undersøgelsen er således i hvert

land gennemført efter nogle strikse retningslinier

for stikprøveudtagning, svarprocenter, besøgsinterviews,

oversættelsesprocedurer mv. for at sikre

en ensartet høj kvalitet og sammenlignelighed.

Det er hensigten, at undersøgelsen skal gennemføres

hvert andet år, med et fast grundmodul af

basale spørgsmål og 2 eller 3 moduler med skiftende

temaer.

26

Indhold

Første runde er gennemført i 2002/2003, med 2

specielle temaer:

- Holdninger til immigration og etniske minoriteter

- Medborgerskab og demokrati

I grundmodulet indgår spørgsmål om:

Politiske holdninger:

- Tillid til samfundsinstitutioner

- Politiske interesser og adfærd

- Politisk orientering

- Holdninger til centrale/decentrale politiske

niveauer

Værdier og livskvalitet

- Grundliggende moralske og sociale værdier

- Social eksklusion

- Nationale, etniske og religiøse tilhørsforhold

- Trivsel, tilfredshed, sundhed og tryghed

Socio-demografiske baggundsvariable

- Demografi

- Uddannelse, arbejdsstilling

- Økonomi

- Husstandssammensætning mv.

Endvidere indgår:

- En eventdatabase med oplysning om begivenheder

i interviewperioden i de enkelte deltagerlande,

som kan tænkes at have haft indflydelse

på besvarelsen af spørgeskemaerne.

- Datafil med nationale og regionale makrodata

samt links til en lang række internationale databaser

med statistiske oplysninger på såvel nationalt

som regionalt niveau.

Deltagerlande

Første runde omfatter i alt 22 lande: Belgien,

Danmark, England (UK), Finland, Frankrig,

Grækenland, Holland, Irland, Israel, Italien, Luxembourg,

Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovenien,

Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn

og Østrig. Data fra Belgien, Frankrig og Østrig er

dog endnu ikke klar.

Anden runde vil blive gennemført i slutningen af

2004. Der er gode chancer for, at yderligere en

række europæiske lande vil deltage i denne runde.

Yderligere oplysninger kan fås hos undertegnede

seniorforsker Torben Fridberg, Socialforskningsinstituttet,

der er den danske koordinator for

ESS.

Publicering af resultater og evt. andet brug af

data fra undersøgelsen bedes venligst oplyst hertil.

Torben Fridberg

Socialforskningsinstituttet,

Herluf Trolles Gade 11,

1052 København K.

Tlf.: 33 48 08 00, direkte: 33 48 08 47

mailto:tf@sfi.dk http://www.sfi.dk

ARTIKLER - European Social Survey (ESS)

27


Verdensfilm -

en ubrugt ressource

Konflikt og forsoning i det Sydlige Afrika, fattigdom

i Lima, forfædrenes rolle i Zimbabwe, folkedrab

i Rwanda, opgøret med kastesystemet i

Indien, AIDS-problematiken set fra utraditionelle

synsvinkler....

Er det emner, som er relevante for dagens

gymnasieelever? Det må de være, når der i alle

sammenhænge tales om globaliseringens og

internationaliseringens store betydning. Man forventer

derfor også, at der er efterspørgsel efter

undervisningsmaterialer, som bringer de fjerne

naboer tættere på. Det er der måske også, hvis

det behandles i skreven form, men omsat til billeder

- og specielt dokumentarfilm - har det tilsyneladende

ikke den store interesse blandt danske

gymnasielærere.

En undersøgelse af gymnasielærernes brug af

film om denne type emner har således vist, at

gennemsnitlig 15 procent af lærerne i historie,

religion, samfundsvidenskab og fransk hyppigt

anvender film eller tv-udsendelser i deres undervisning

vedrørende globale emner. For spansk og

geografi er tallene noget højere - henholdsvis 41

og 34 procent - men de fortæller alligevel, at kun

en tredjedel af lærerne i disse fag mener, at billedmediet

er et vigtigt undervisningsmiddel.

Det undrer man sig lidt over i Danida og på

Det Danske Filminstitut. Herfra har man nemlig

over en årrække - i samarbejde med produktionsselskabet

SPOR MEDIA - finansieret hjemkøb

og distribution af en række dokumentarfilm - og

enkelte spillefilm - af høj kvalitet, med den hensigt

at filmene skulle anvendes i undervisningen

om forholdene på de tre kontinenter i Syd: Latinamerika,Afrika

og Asien.

Dette arbejde har over en 15 årig periode

bevirket at ca.100 udenlandsk producerede film

om livet i Syd er kommet i distribution via Det

Danske Filminstitut. Sammen med et tilsvarende

Af Torben Vosbein

28

antal dansk producerede film om samme 'tema',

giver det en samling på ca. 200 film - de såkaldte

'verdensfilm', dvs. film der beskæftiger sig med de

dele af verden, som er præget af andre kulturer

end den vestlige.

Både hvad angår indkøb og produktion er det

et dyrt og tidskrævende arbejde at skaffe filmene

tilveje, så det er naturligvis et afgørende spørgsmål,

om filmene bliver brugt.

Indtil slutningen af 90'erne viste udlejningsstatistikkerne

fra den daværende Statens Filmcentral,

at filmene blev brugt bl.a. i undervisningen i

folkeskolen og gymnasiet. Men da Statens

Filmcentral blev opslugt af Det Danske Filminstitut,

stoppede registreringen af udlejningen midlertidigt,

og da den blev genoptaget, viste det sig

at udlejning og salg af film var faldet drastisk. Det

gjaldt alle filmtyper.

Filminstituttet iværksatte derfor en større

undersøgelse med henblik på en omlægning af

deres distributionsstrategi. Samtidig besluttede

Danida også at iværksætte en separat undersøgelse

af brugen af verdensfilm indenfor uddannelsessektoren.

Bestanden af verdensfilm udgør

nemlig kun ca. 10 procent af hele Filminstituttets

samling, og 'drukner' derfor let i de generelle tal.

Med udgangspunkt i det faktum, at de fleste af

verdensfilmene kræver, at tilskueren i skolesammenhænge

har forudsætninger på gymnasieniveau,

blev undersøgelsens målgruppe endvidere

afgrænset til kun at være gymnasielærere i historie,

samfundsfag, geografi, religion, fransk og

spansk, i og med at det er indenfor de fag. at

læreren vil være mest tilbøjelig til at vælge den

slags film til undervisningen.

Undersøgelsen, som Danida finansierede,

bestod af et spørgeskema, som blev sendt til alle

medlemmer af faglærerforeningerne. Der blev

endvidere gennemført interviews med udvalgte

fokusgrupper samt med uddannelseskonsulenterne

i de seks fag.

Undersøgelsen viste, at i gennemsnit 9 procent

af gymnasielærerne i de seks fag mindst en

gang om ugen bruger film og/eller TV-udsendelser

i undervisningen (om alle former for emner -

ikke kun de globale).At 46 procent gør det en til

to gange om måneden og resten bruger det sjældent

dvs. mindre end en gang om måneden.

Men undersøgelsen viste endvidere, at blandt

de lærere, som brugte levende billeder i undervisningen,

var der 91 procent, der brugte TV-programmer,

som de selv eller 'skolen' havde optaget,

hvorimod kun 23 procent brugte film fra Filminstituttet.

Ikke underligt at udlåns-/salgstallet

her var faldet.

Undersøgelsen kunne imidlertid ikke gå så

meget i dybden, at den afdækkede hvilke specifikke

TV-udsendelser, der blev brugt, og hvilke specifikke

film, der blev lånt/købt. Her må man nok

også regne med store forskelle mellem fagene,

idet samfundsfag og historie formodentlig gør

brug af fakta- og aktualitetsprægede udsendelser

(Horisont, Udefra, Dags Dato, Temalørdag etc.),

hvorimod geografi, religion, fransk og spansk bruger

udsendelser og film fra en mere bredtfavnende

skala. Men det vil nok være nærliggende at

antage, at den primære grund til den store anvendelse

af TV frem for film er den simple, at det er

betydelig nemmere at trykke på optageknappen

end at skulle købe eller låne en film.

Når man så indskrænker fokus til at gælde

emner, der har med verden udenfor den vestlige

at gøre, så gælder det naturligvis også her, at

lærerne bruger TV-udsendelser fremfor Filminstituttets

film, men overordnet set så deler TV alligevel

skæbne med disse film. Som nævnt i indledningen,

anvender ca. 5/6 af gymnasielærerne i

historie, samfundsfag, religion og fransk kun en

gang om måneden eller mindre levende billeder i

undervisningen om globale emner - og ca. 3/4 af

lærerne i spansk og geografi gør det samme.

Overfor disse tal står så - fra samme undersøgelse

- den samstemmende udmelding fra

undervisningskonsulenterne i de seks fag: verdensfilmene

er yderst relevante - som modbilleder

og som kilde til autentisk information om

ARTIKLER - Verdensfilm - en ubrugt ressource

29

andre kulturer og som en vej til identifikation

med de mennesker, som lever under andre samfundsforhold.

Der må således være nogle væsentlige

bremsende faktorer for brugen af film og TVudsendelser

i gymnasiets undervisning om globale

forhold - også for geografilærerne, selvom de

tilhører 'eliten' af filmbrugere.

En åbenlys årsag til den ringe anvendelse af filmene

fra Det Danske Filminstitut er deres manglende

synlighed. Kun 7 procent af de adspurgte lærere

kender således det katalog - kaldet Fjerne

Naboer - som SPOR MEDIA producerede i

2000 og distribuerede bl.a. til samtlige gymnasier.

68 procent af lærerne har ikke set en eneste af

de 42 film fra kataloget, som undersøgelsen havde

udvalgt til afprøvning. Et stort antal lærere

anfører endvidere i deres kommentarer til

undersøgelsen, at de undrer sig over, at de ikke

har hørt om filmene før. De efterlyser anmeldelser,

nyhedsbreve, web-sider etc. Det ringe kendskab

gælder også de følgematerialer, som er produceret

til nogle af filmene. Denne manglende

synlighed skyldes for en stor del manglende ressourcer

i Filminstituttet. De har ikke haft mulighed

for at lancere hver ny film inden for gymnasiesektoren,

men har måttet nøjes med at håbe på,

at gymnasielærerne selv havde tid til at være

opsøgende. Det har vist sig ikke at være tilfældet.

En anden årsag kunne være tilgængeligheden.

Men svarene frikender både Det Danske Filminstitut

og Amtscentrene for bureaukratiske forhindringer.

På spørgsmålet om man finder Filminstituttets

og Amtscentrenes procedurer besværlige

svarer henholdsvis 9 procent og 15 procent

ja. Det kan således ikke være en afgørende

faktor for, at filmene ikke bliver brugt.

En tredje årsag kunne være længden af filmene.

Mange dokumentarfilm er således tit omkring

en time lange - eller mere - hvilket ikke passer til

en almindelig lektionslængde. Undersøgelsen forsøgte

at indkredse dette problem ved at spørge

om, hvorledes man vægter filmens pris, længde

og undervisningsegnethed imod hinanden, når

man skal anskaffe en film. Her kom undervisnings-egnetheden

ind på en klar førsteplads og

længden ind på tredjepladsen. Det udelukker dog


ikke, at længden af filmen stadig kan være en hindrende

faktor for, om man overhovedet vælger at

bruge den.

En fjerde mulig begrænsende faktor er det faktum,

at Filminstituttets film skal købes. Man løber

her ind i problematikken omkring beslutningsprocedurer

i faggruppen og de begrænsede ressourcer

til indkøb af undervisningsmaterialer.

Det spiller utvivlsomt en rolle, for på spørgsmålet

om hvorledes omlægningen fra leje til køb

(som skete sommeren 2002) har påvirket lærernes

brug af filmene fra Filminstituttet, svarer flertallet,

at det har haft negative konsekvenser.

Ovenstående faktorer betyder utvivlsomt noget,

når de bliver lagt sammen, men det er ikke nok til

at forklare, hvorfor levende billeder anvendes så

lidt over for den mest oplagte målgruppe: dem

der søger viden. Men det er nok her den

afgørende del af forklaringen ligger begravet: når

det gælder formidling af fakta og viden bliver filmen

vejet og fundet for let i forhold til skriftlige

kilder - og skriftlige kilder er stadig gymnasiets

fundament. TVs aktualitets-programmer kan til

nød slippe igennem, men ikke dokumentarfilmen,

hvis hovedformål er indsigt og indlevelse - og

ikke fakta og vidensformidling. Spørgsmålet er

så, om det er filmen der må føje sig - eller gymnasiet,

der har brug for at få udvidet sit fundament.

I disse tider, hvor massemedierne er trængt

ind i alle dele af vores liv, virker det banalt at

pointere at billedmediet er centralt for vores virkelighedsforståelse.

Specielt når det handler om

andre kulturer er det svært at læse sig til forståelse

af en virkelighed, som er meget forskellig

fra den, man selv lever i til daglig. Her har verdensfilmen

et klart potentiale som øjeåbner til

den mangfoldighed og kompleksitet, som andre

kulturer og samfundsforhold rummer.

Dokumentarfilm generelt - og verdensfilm

specifikt - har også den særlige egenskab, at de

ikke er fagspecifikke, set med gymnasiebriller. De

har mange forskellige indgange og kan bruges fra

forskellige faglige vinkler. De sætter gang i både

intellekt og følelser - fascinerer, engagerer og

provokerer - og lægger derved op til et videre

arbejde med de temaer som de berører. Filmene

er skræddersyet til det, der fremhæves i den

nye gymnasiereform: tværfaglig undervisning.

Der er således mange gode grunde til at slå et

slag for at bruge verdensfilm i undervisningen.

SPOR MEDIA har derfor iværksat et pilotprojekt

- med støtte fra Det Danske Filminstitut og

Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene

- som skal gøre gymnasielærere i geografi,

historie, samfundsfag og religion opmærksomme

på verdensfilmenes muligheder.

I samarbejde med faglærerforeningernes regionalsekretærer

tilbyder projektet kurser, som

præsenterer nye - og gamle - film og åbner op

for en dialog om kravene til fremtidige anskaffelser

og udformningen af relevant undervisningsmateriale

i forbindelse med filmene. Det første

kursus løber af stabelen til februar på Kalundborg

gymnasium, men mange flere er i støbeskeen

(og man er meget velkommen til at henvende

sig til SPOR MEDIA, hvis man er interesseret i at

få et kursus til sin region. Se adressen nedenfor)

Sideløbende arbejder SPOR MEDIA med at

samle relevante film i temapakker, med tilhørende

web-baseret undervisningsmateriale. Den

første kommer til at handle om Palæstina/Israel

konflikten og derefter følger temapakker om

Indien/Pakistan og om Iran. Pakkerne vil blive

annonceret i alle relevante faglærertidsskrifter og

på web-siden www.fjernenaboer.dk.

Torben Vosbein

SPOR MEDIA

vosbein@spormedia.dk

3536 0940 / 5926 2440

ANMELDELSE - Tæt på medier og samfund Columbus 2001

Finn Rasmussen og Birgitte Tufte

Tæt på medier og samfund

Columbus 2001

Hans Stavanger Mediernes magt En håndbog om kommunikation AOF´s forlag

Medier er et både vigtigt og centralt emne i samfundsfagsundervisningen

og det er velegnet til

tværfaglighed, både indenfor faget og i kombination

med andre fag. Det er også et område, hvor

der sker en utrolig udvikling, hvorfor ny litteratur

inden for området altid er interessant.

Finn Rasmussens bog Massemedier har været

en god lærebog til mediestoffet, men på en række

områder er tiden ved at være løbet fra den. Desværre

er den nye bog ”Tæt på medier og samfund”

ikke den håbede fornyelse. Emnerne bogen

tager op er både interessante og relevante.

Reklamer, tv-serier og talkshows, medieøkonomi,

valgkamp og krig er alle brugbare tilgange til

mediestoffet. Men behandlingen af stoffet er

præget af en overfladisk og snakkende form. En

form, der måske kan være velegnet til folkeskolens

ældste klasser, men ikke er brugbar i gymnasieskolens

samfundsfagsundervisning, heller ikke

på hf.

De mest brugbare afsnit er ”Pengene bag

skærmen” og ”Mediernes historie”. På trods af at

livsstilsgrupperingerne inddrages, er der en vis

sammenhæng i økonomiafsnittet og i samfundsfagssammenhænge

er der ikke behov for den

samme fordybelse i et historisk afsnit. Flere teorier

inddrages i de forskellige afsnit. Det kan være

fint, at inddrage teori, når det er relevant. Problemet

er bare, at flere af teorierne for det første

behandles meget overfladisk og for det andet

også vil kunne bruges i andre afsnit. F.eks. indgår

nyhedskriterierne i afsnittet om medier og krig,

men det kunne være lige så relevant i afsnittet

om mediepolitikere.

Et sidste problem, der er værd at fremhæve, er

forældelsesspørgsmålet. At bygge afsnittene op

30 31

om konkrete ungdomsserier, Pokémon og Kosovo-krigen

gør, at bogen allerede nu virker forældet.

Skal bogen fange eleverne i mere end et par

år efter udgivelsen, er det nødvendigt med mere

generelle tilgange.

Hvad angår fordybelse, er der ikke megen

hjælp at hente i Hans Stavangers ”Mediernes

magt”. Men den er mere stringent i sin struktur

og giver et fint overblik over mange af medieområderne.

Der er mediernes rolle, et fornuftig

historisk afsnit, journalistik, kilderne og den gode

historie, lovgivning, økonomi og mediebrugeren.

Desuden behandles de nye elektroniske medier i

to afsnit. Et eller flere afsnit kan være gode til at

introducere et bestemt område og derfra kan

man så fordybe sig ved hjælp af anden litteratur

og artikler. Der er desuden mange og fine illustrationer.

Håndbog er en meget god betegnelse

og som sådan er den meget brugbar.

Skulle man sende et ønske til kommende forfattere

af medielærebøger, må det være, at de laver

en bog, der har udgangspunkt i de teoretiske perspektiver

og mere overordnede aspekter.Vi kan

så selv supplere med artikler, tv-udsendelser

m.m. og de sikrer aktualiteten.

Gunvor Vestergaard


ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse

Jørgen Vinding Basissamf. dk Systime, 160 kr.

Bo Elkjær og Kenan Seeberg Gåden om Echelon

Borgen

Jørgen Staun Centraleuropæiske forbindelse

InformationsForlag

Benny Jacobsen Den politiske dansker Columbus

Søren Riishøj Østeuropa Columbus

Hans Branner Det ny Europa Columbus

256 sider, 174 kr incl moms

Gregers Frisberg Dansk økonomi og politik i

internationalt perspektiv, Columbus

288 sider, 174 kr. incl moms

Per Henriksen og Kåre Clemmesen Økonomi –

teori, praksis og perspektiv, Columbus

Lars Bo Nielsen Grøn økonomi og grønne

regnskaber, Systime Academic, 178 sider, 180 kr.

Hanne Rasmussen, Mogens Rüdiger Fremskridtets

boulevard Dansmarks historie 1957-2001,

Columbus

Gregers Friisberg Politik – dansk politik i en EUramme.

Columbus, 3. udgave 2003

Pia Pinkowsky,Terrorens mange ansigter,

Columbus

Jens Aage Poulsen, Farligt udslip –

miljøkatastrofer, Gyldendal

Larry Hirschhorn,Autoritetsrelationen i nye

sammenhænge, Hans Reitzels Forlag

Kristendemokrati ide og bevægelse, Forlaget

Boedal

Pernille Ipsen Hamilton, Henrikke Terp Møllevang,

Hver tid sin Pocahontas, Gyldendal

Henrik Jensen, Den sønderrevne baldakin første

verdenskrig som optakt til ofrets århundrede,

Gyldendal

Magareta Bäck-Wiklund og Tommy Lundström,

Børns hverdag i det senmoderne, Socialpædagogisk

bibliotek

Samfundsstatistik 2003, Columbus

Jens Nielsen, Hvorhen Europa? EU og den nye

forfatning, Informations Forlag

Michael Hviid Jacobsen (red.) Sociologiske

visioner), Systime,Academic

Ib Faurby og Märta-Lisa Magnusson (red.)

Korsvej og minefelt Kultur og konflikt i Kaukasus,

Systime Academic

Lykke Friis EU fra fundament til konvent, Gyldendal

Bent Greve Det danske velfærdssamfund,

Columbus

Poul Ole Schultz Internationale organisationer,

Columbus

Vil du anmelde en af bøgerne kan du kontakte

mig telefonisk eller via e-mail.

Jytte Merete Knudsen

98 24 28 00

jyttemerete@mail.dk

32 33

OVERSIGT OVER KURSER I SAMFUNDSFAG 2004

Bøger til anmeldelse

I øjeblikket er modtaget følgende bøger til anmeldelse: Oversigt over kurser

i samfundsfag 2004

Kursus ID Dato Titel Sted Deltagerpris

SA.1.01.04 26.2 Samfundsfag efter reformen Åbenrå 250 kr

SA.1.02.04 1.3 Samfundsfag efter reformen Odsherred 250 kr

SA.1.03.04 25.3 Samfundsfag efter reformen Nykøbing F 250 kr

SA.1.04.04 30-31.8 Regionsrepræsentantmøde-

Samfundsfag efter reformen Nyborg Gratis

SA.1.05.04 14.9 Studieretninger og samspil Nyborg 250 kr

SA.1.06.04 22.09 Studieretninger og

det tværfaglige samarbejde Århus 250 kr

SA.1.07.04 30.09 Samfundsfag efter reformen Tarm 250 kr

SA.1.08.04 4.10 Samfundsfag efter reformen Frederiksborg 250 kr

SA.1.11.04 7.10 Samfundsfag efter reformen Ribe 250 kr

SA.1.10.04 11.10 Samfundsfag efter reformen Storkøbenhavn 250 kr

SA.1.09.04 28.10 Samfundsfag efter reformen Ålborg 250 kr

SA.1.12.04 10-12.11 Generalforsamlingskursus-

Samfundsfag efter reformen Nyborg 2500 kr

SA.1.13.04 22.11 Samfundsfag efter reformen Roskilde 250 kr

SA.1.14.04 25.11 Samfundsfag efter reformen Kolding 250 kr


Husk,

det er 25.-27. august 2004, konferencen i den internationale økonomilærerorganisation

AEEE afholdes i København (på Frederiksberg). Kom og mød kolleger fra andre

europæiske lande, få kontakter og inspiration til den undervisning, som også i forbindelse

med gymnasiereformen tegner til at blive stadig mere internationalt orienteret.

Konferencens tema er:

”How can we integrate our Students as active Participants in an enlarged Europe?

– in the Perspective of an global Economy”.

Konferencen vil forme sig som workshops omkranset af en paneldiskussion og nogle hovedtalere.

Der vil også indgå virksomhedsbesøg. Nedenfor har vi beskrevet, hvilke temaer, som indgår i

workshops samt eksempler på emner i de enkelte workshop.

• Entreprenørship/Iværksætteri

a) Hvilke kvalifikationer skal unge mennesker tilegne sig for i højere grad at kunne skabe sig en

tilværelse som selvstændige på arbejdsmarkedet i et stadigt mere integreret og udvidet EU ? Vi

tænker os, at man her kan se på:

- Indsigt i EU regulering (patenter, miljø m.m.)

- Finansieringsmuligheder for iværksætterprojekter

- Kompetenceudvikling

b) Konkrete danske og europæiske eksempler på iværksætteri

- Unge Gazeller, nye hurtigvoksende iværksættervirksomheder

• At kunne fungere i en europæisk offentlighed

- Demokrati og indflydelse

- Velfærdssamfund i EU

- Arbejdsmarkedet (den sociale dimension)

- Europæiske virksomheders etik

- Borgere i Europa, borgere i en region (Øresundsregionen, Baltikum)

- Citizenship

• Pædagogisk/didaktiske tilgangsvinkler

- It som redskab til forståelse af sammenhænge i EU

- Undervisning i civics i det nye EU

- Præsentation af forskellige virksomhedsspil og -games

- Dannelse af europæiske netværk for eks. via udveksling af studenter og lærere herunder mulighed

for EU-støtte

På næste side kan man se, hvordan konferencen tænkes organiseret..

34

35

ANNONCE FOR AEEE

Praktiske oplysninger:

Arrangør: FALS og FLE

Deltagerprisen er på 500 kr., som dækker konferencegebyr og delvis forplejning.

Det er muligt, hvis man ikke kan deltage i hele konferencen, at udvælge dele af den, men det

berører ikke deltagerprisen.

Transport og overnatningsudgifter er ikke indregnet heri. Hvis man ønsker at bo på det hotel,

som vi har reserveret værelser på (Cab Inn på Vodroffsvej, pris ca. 500 kr. pr. nat), skal man meddele

dette eksplicit.

Tilmelding:

Senest d.1.marts 2004 til Lone Bentzen via e-mail:lone.bentzen@skolekom.dk.

Vi ses!

Onsdag 25.8.04 Torsdag 26.8.04 Fredag 26.8.04

1.Velkomst kl. 15 Kl. 915-12: Virksomhedsbesøg

2. Hovedtaler kl. 16-17 Paneldiskussion med

3. Besøg på Frederiksberg Rådhus Peter Davis (UK),

4. Fælles middag Henrik Skovgaard (DK)

og Hans Schlössel (BRD)

Tema: Civics and citizenship

Frokost Frokost

Tema 1 kl. 13-16 Tema 1 kl. 14-16

Tema 2 kl. 13-16 Tema 2 kl. 14-16

Tema 3 kl. 13-16 Tema 3 kl. 14-16

Havnerundfart Evaluering

Afslutningshovedtaler

17-17.30

Goodbyedinner og

dans til orkester.


Fagets nye hjemmeside

Fagets nye hjemmeside

Med det nye år fik samfundsfag også en ny webside.

www.sa.gymfag.dk blev lukket og som en fugl

Fønix steg langsom af asken en ’emu’. Adressen

på den nye side er www.emu.dk/gym/fag/sa/ - og

det er jo ikke så let at huske. Men heldigvis bliver

brugerne af sa.gymfag automatisk ført videre til

emu-siden, så overgangen bliver forhåbentligt

ikke for vanskelig.

Samfundsfags nye webside er baseret på et

Content Management System, med skabeloner,

databaser osv. Dette system gør at siderne – på

godt og ondt – bliver meget ens, men det muliggør

også at fx fritekstsøgninger på de flere end

60 undersider, er let at foretage. Der er mere

grafik på siderne og navigationen skulle være

nemmere takket være den faste struktur, som

36

siden er bygget op omkring.

På indholdssiden er der også et par nyheder.

Allerede øverst på forsiden findes punktet

’Nyheder’, som jeg vil forsøge at få til at leve op

til sit navn.

I menuen findes de ’gamle’ punkter ’Inspiration’,

’Den faglige forening’, Efteruddannelse’, ’Fagkonsulenten’

osv. Disse menupunkter har hver

deres undermenu og indeholder hver især flere

opdaterede elementer.

De største nyheder i forhold til sa.gymfagsiderne

findes i højre side af skærmen:

Det er nu muligt at foretage en fritekstsøgning

på samfundsfag sider – eller på hele www, hvis

det er det man ønsker. I eksemplet her, har jeg

søgt på navnet Per, og har fået to resultater…

Under søgemaskinen findes et punkt, som jeg

har kaldt ’Temasider’. Den første temaside handler

om den større skriftlige opgave og indeholder

mange relevante links til materialer om skriftligt

samfundsfag samt et par eksempler på elevopgaver.

Der er planlagt temasider om tværfaglighed,

sammen med Erhvervsøkonomi og Engelsk.

Boksene med overskrifterne ’Anmeldelser’ og

’De nyeste links’ giver næsten sig selv hvad angår

indholdet, men de nye vilkår for redaktøren skulle

gerne betyde, at der kommer gode og relevante

materialer og endnu bedre opdatering på

siden.

Med overflytningen af fagenes sider fra gymfagserveren

til EMU’en er der sket en del ændringer

med hensyn til fagredaktørernes arbejde. På den

tekniske side betyder det, at vi nu har adgang til

at kunne kontrollere for døde links, lave statistikker

over antallet af brugere (samt hvad de ser

efter), osv.

37

Fagets nye hjemmeside

På den økonomiske side betyder overflytningen,

at arbejdet bliver bedre betalt. Vi bliver nu

uddannet og betalt af amtscentrene og de får

naturligvis indflydelse for deres penge. Fx

bestemmer de en del over udseendet på siderne.

På den positive side tæller også, at supporten og

efteruddannelsen er hurtig og effektiv, så det nye

år bringer da noget godt.

Morten Bülow Nielsen

Aarhus Katedralskole


Samspil på

www.fals.info

Hvis du har ideer til indholdet

i samspil mellem samfundsfag og et andet fag,

så skriv det ned og mail det til bent.fischer@get2net.dk,

og jeg vil bringe det på FALS’ hjemmeside.

Det må gerne være i kort form fx 1/2-1 side,

som stikord eller i skematisk form.

Du kan fx skrive et par gode ideer til samarbejde

med ”dit andet fag”.

Eller skriv om nogle løse eller faste tanker

som du har gjort dig sammen med en kollega

med det andet fag. Længere indlæg er også velkommen,

men her kan du overveje også at bruge bladet.

Som foreslået på generalforsamlingen 2003

kan det udvikle sig til, at man kan hente ideer

til samarbejde mellem samfundsfag

og en lang række andre fag.

Jeg har oprettet en side med matematik-samfundsfag

og opretter flere sider med andre fag,

efterhånden som jeg modtager jeres gode bidrag.

Den forventningsfulde redaktør

Bent Fischer-Nielsen

38

Referat af bestyrelsesmøde

Dirigent: Steffen. Referat: Bent.

Afbud fra: Morten, Susanne og Torben.

Referat fra Nyborg: Godkendt.

Bestyrelsesmøder i 2004

• Fredag 23.01.04. Møde med Columbus.

• Mandag den 23.02.04 kl. 10.00 hos Lone.

• Fredag den 16.-17.04.04 kl. 14.00 Marianne i

Tisvilde.

• Måske behov for ekstra møde om bekendtgørelse/læreplaner

i juni eller primo august.

• Regionalrepræsentantmøde 30.-31.08.04 med

bestyrelsesmøde 29.08.04.

• Generalforsamlingskursus 10-12.11.04 med

bestyrelsesmøde 09.11.04.

• Onsdag den 08.12.04 kl. 12.00 hos Per.

Konstituering

• Formand: Steffen

• Kasserer: Lars

• Bladredaktion: Jytte og Morten

• PS: Steffen

• Fagligt Udvalg: Lone, Jytte, Bent, Susanne og Per

• Fondsrepræsentant: Lone

• HF-, VUC- og HTX-udvalg: Marianne, Lars og

Torben

• International Udvalg: Marianne og Lone.

• Regionsrepræsentantkontakt:Torben og Lars

• IT-udvalg: Bent og Lars

• Kontaktpersoner for regionerne: Som hidtil dog

Marianne i st. f.Vibeke.

Gymnasiereform

• Læreplangrupper

• Læreplangruppernes medlemmer offentliggøres

efter nytår. De skal være færdig med et udkast

den 25. marts.

• Per H vil være meget åben om læreplaner og

lægge forslag på nettet og vil rejse rundt på

road-shows.

Torsdag 11.12.2003 i Frederikshavn

39

Referat af bestyrelsesmøde

EGNE NOTER…

• Der er nedsat 87 læreplansgrupper.

• Progression A-B-C bliver svær: Skal ikke ske

mht. lokalt-nationalt-europæisk-globalt, som

skal være på alle niveauer. Progression skal ske

mht. teori og metode og mht. dybde og kompleksitet.

• Læreplansudkast diskuteres i FALS på mødet

23.02.04. Steffen sørger for at det aftalte netværk

omkring Jytte og Steffen kommer at fungere

via mail og net.

Fagligt udvalg

• Per: Egentligt et rådgivende udvalg for ministeren

til at godkende kurser. Beskåret fra 160.000

kr. i 2003 til 100.000 kr. i 2004 og formentlig kr.

0 i 2005! I fremtiden skal mange forskellige

operatører udbyde kurser, som skolerne køber.

Måske nedlægges fagligt udvalg og erstattes af

faglige fora, der skal rådgive ministeren i en lang

række spørgsmål, herunder fagenes udvikling og

efteruddannelse.

• Lars: FALS kan selv lave et fagligt udvalg/kursusudvalg,

der udbyder kurser.

Skriftligt arbejde

• Opgavetid fx 5 x 15 = 75 timer – 20% = 60

opgavetimer til eleverne. Mulighed for at

omlægge undervisningstimer til at rette opgaver.

Grænserne mellem mundtligt og skriftligt

er flydende fx synopsis og projekt.

AEEE

• AEEE spørger om FALS vil være sponsor for

AEEE’s konference med et bidrag på 20.000 kr.

Vi tager sagen op igen, hvis AEEE ikke får de

ansøgte midler andre steder fra, hvis konferencen

bliver til noget og hvis AEEE står og mangler

nogle midler for at få konferencen til at løbe

rundt.


ADRESSER

Bestyrelsen

Bestyrelse

Formand

Steffen B. Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 60 14

E-mail: sc@frhavn-gym.dk

Morten Rødgaard Jensen

Ringgade 59

7600 Struer

Tlf. 96-853377

E-mail: mr@struer-gym.dk

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf 49 14 32 27

E-mail: bent.fischer@get2net.dk

Marianne Nordentoft

Kongevejen 21

2000 Frederiksberg

Tlf. XX XX XX XX

E-mail: marianne.nordentoft@skolecom.dk

Jytte Merete Knudsen

Nørremarksvej 119

9440 Aabybro

Tlf. 98 24 28 00

E-mail: jyttemerete@mail.dk

Susannne Willadsen

Korsgade 7 2. tv.

5800 Nyborg

Tlf. 65 30 35 37

E-mail:

susanne.willadsen@skolekom.dk

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

E-mail: lone.bentzen@skolekom.dk

Kasserer

Lars Peter Høgh

Hans Egedes Vej 12

9800 Hjørring

Tlf/fax. 98 92 70 68.

E-mail: lh@hj-gym.dk

Torben Spanget Christensen

Mejlbyvej 13

8250 Egå

Tlf 86 22 66 47.

E-mail: torben.spanget.christensen

@skolekom.dk

Bestyrelsesudvalg

Formand: Steffen

Kasserer: Lars

Bladredaktion: Jytte og Morten

Pædagogisk

Samarbejdsudvalg: Steffen

Fagligt Udvalg: Susanne, Jytte, Bent og Per

Fondsrepræsentant: Lone

HF- og VUCudvalg: Lars,Torben og Marianne

Internationalt udvalg: Lone og Marianne

Regionsrepræsentantkontakt: Torben og Lars

IKT-udvalg: Bent og Lars

Kontaktpersoner

for regionerne

Nordjylland: Jytte

Hederegionen: Morten

Århus: Torben

Trekantområdet: Torben

Esbjergområdet: Lars

Sønderjylland: Steffen

Fyn: Susanne

Storstrøm: Marianne og Lone

Storkøbenhavn: Marianne og Lone

Vestsjælland: Susanne

Roskilde: Lone

Frederiksborg: Bent

Bornholm: Bent

FALS PÅ NETTET: www.fals.info

NYT: Fals om gymnasie reformen.

Referat af regionsmøder og andre bidrag til

hjemmesiden sendes til

bent.fischer@get2net.dk

ADRESSER

Regionsfortegnelse

Nordjylland:

Martin Hove Jensen,

Drøvten 28,

9310 Vodskov,

je@aalborghus.dk

Hederegionen:

Jacob Helms

Storegade 3

6880 Tarm

Tlf. 9737 3637

E-mail: helms.tarm@get2net.dk

Trekantområdet:

Birgitte Nielsen

Lindevej 7

6051 Almind

Tlf. 7556 1640

E-mail: bn@kolding-gym.dk

Esbjergområdet:

Ole Hedegaard Jensen

Midtfenner 10

6760 Ribe

Tlf. 7542 2866

oh@ribekatedralskole.dk

Sønderjylland:

Ole Østergård

Skovbakken 57

6200 Aabenraa.

Tlf. 74 62 20 54

E-mail:

ole.oestergaard@skolekom.dk

Fyn:

Morten Jensen

Vester Voldgade 33, 1. tv.

5800 Nyborg

Tlf. 6531 3206

E-mail: mortenrene@hotmail.com

Storstrøm:

Michael Welling

Nørre Boulevard 8

4800 Nykøbing F

Tlf. 54 82 10 72

mw@nykat-gym.dk

Storkøbenhavn:

Vibeke Due

Havdrupvej 110

2720 Vanløse

Tlf. 38 79 48 49

e-mail: vibeke.due@post2.tele.dk

Vestsjælland:

Søren Pfeffer

Odsherreds Gymnasium

Tlf. 47 52 82 32

soeren.pfeffer@skolekom.dk

Roskilde:

Allan Jørgensen

Stenås 20

2670 Greve

Tlf. 43 90 89 63

allan_joergensen@mail.dk

Bornholm:

Claes Ludvigsen

Årg 44

3700 Rønne

Tlf. 56 95 48 58

claes@tdcadsl.dk

Færøerne:

Erik Arge

Bøgøta 13

FR-100 Torshavn

Færøerne

40 41

Disse personer er også amtsrepræsentanter.

Dog med

følgende tilføjelser:

Ringkøbing amt:

Jørgen V. Jacobsen

Frederiksborg amt:

Randi Søberg Grib

Hove Gadekærsvej 2

2765 Smørum

Tlf: 46 76 20 16

risg@ koebenhavn.mail.tele.com

Århus:

Lone S. Jacobsen

Naurvej 2,

8220 Brabrand

Tlf: 86262474

E-mail: lj@langkjaer.dk


ADRESSER

Øvrige

FORLAGET

Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

E-mail: info@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen

Henrik Arbo-Bähr

Bakkehusene 25

2970 Hørsholm

Tlf. 45 16 18 91

E-mail:

HAB@forlagetcolumbus.dk

Hans Chr. Bauerlund

Esberns Alle 8 A

2860 Søborg

Tlf. 39 69 75 45

Mikael Frydlund

Qvist Stanbrook

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4. sal

1112 København K

Lise Hansen

Nattergalevej 37

8210 Århus V

Lise Johnsen

Vigerslevstræde 5

2500 Valby

Tlf. 36 17 26 82

E-mail: li@sankt-annae,dk

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

Rigmor Bækholm

Fasanvej 5

4000 Roskilde

Tlf. 46 36 47 70

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

E-mail:

PR@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen

afholder tre møder årligt.

På hvert møde behandles indkomne

ansøgninger til fonden.

Se vores hjemmeside om, hvad

man kan få støtte til, og hvordan

man søger.

42

Fagligt udvalg

Per Henriksen

Torben Spanget Christensen

Sten Tiedemann

Vibeke Due

Kursusafregning hos:

Susannne Willadsen

Korsgade 7 2. tv.

5800 Nyborg

Tlf. 65 30 35 37

Opgavekommission

Per Henriksen

Peter Lundberg Thomsen

Steen Larsen

Torben Stener Nielsen

Pia Brøgger

Fagkonsulent

Per Henriksen

Østervangsvej 7

8900 Randers

Tlf. 86 42 98 90 / 87 10 61 54

E-mail: perdatav@post3.tele.dk

eller

Undervisningsministeriet

H.C.Andersens Boulevard 43 4

1553 København V

Tlf. 33 92 56 00

Fax 33 92 56 08

E-mail: per.henriksen@uvm.dk

Internetsider

Samfundsfag:

www.sa.gymfag.dk/

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk/

www.fals.info

More magazines by this user
Similar magazines