Samfundsfagsnyt 150 - FALS

fals.info

Samfundsfagsnyt 150 - FALS

Udfordringerne til faget,

til foreningen og til lærerne

Lovforslaget om ungdomsuddannelserne blev

udsendt til høring lige før sommerferien og forslaget

ligger naturligvis i direkte forlængelse af

den politiske aftale af 28. maj mellem Folketingets

partier med undtagelse af Enhedslisten. Det betyder,

at samfundsfag i det fremtidige gymnasium

optræder som obligatorisk fag på C niveau, som

studieretningsfag på A- og B niveau og som valgfag

på A- og B niveau.

Så langt så godt men det betyder bestemt

ikke, at arbejdet er gjort færdigt:

1. Faget skal finde sine ben i den nye situation.

Den første og måske største udfordring er, at

faget nu bliver obligatorisk, d.v.s. at vi skal

undervise eleverne fra første dag de kommer

på gymnasiet i modsætning til i dag, hvor andre

har sørget for, at de kender betingelserne for

undervisningen på gymnasiet. Også indholdet

af den obligatoriske del af faget bliver en stor

udfordring – ikke mindst deling mellem det

halve introduktions år og resten af 1.g. Samfundsfag

kommer også til at indgå i helt andre

samarbejdsmønstre og skal være en del af den

almene studieforberedelse. - Det sidste kommer

i ligeså høj grad til at gælde for faget i studieretningerne,

og her skal der tænkes nyt, for

mulighederne er mange, men de kommer ikke

af sig selv. Det kommer nok også til at betyde

en toning af faget i forhold til de samarbejdspartnere

som vi får.

2. Foreningen skal i den periode, som vi er på

vej ind i søge indflydelse på, hvordan faget bliver

beskrevet på de forskellige niveauer. Lige

nu kender vi ikke modellen for arbejdet; der

har ikke været henvendelser til faglige foreninger

i den retning, og blandt de faglige foreninger

går rygterne om, at vi er tiltænkt en meget

perifer rolle i arbejdet. Det vil være en endog

meget dårlig ide, for implementeringen af en så

stor reform kommer ingen vegne uden dialog

med de involverede parter. Mens arbejdet

3

pågår skal foreningen sørge for et højt informationsniveau,

så lærerne ude på skolerne får

præsenteret indhold og muligheder i reformen.

– Foreningen skal måske også til at overveje

sin organisation: skal samarbejdet med folkeskolen

udvides og formaliseres? Skal FALS til at

organisere lærerne i samfundsfag på HHX og

HTX som efter sigende ikke har en faglig organisation?

Og endelig det tilbagevendende problem

med aktivitetsniveauet – hvordan øger vi

medlemsaktiviteten? – Der er mange spørgsmål

og Foreningen kan godt bruge nye

kræfter – så stil op til bestyrelsesvalget i

november og / eller vær aktiv på anden

måde.

3. Lærerne er dem, der skal sørge for, at det her

bliver til virkelighed. Uden kreativitet, engagement

og en god portion knofedt bliver alt det

her til ingenting.Vi må håbe for gymnasiet i sin

helhed, at politikkerne (læs finansministeriet)

ikke presser os alt for hårdt i forbindelse med

overenskomst ’05, og dermed gentager den

dumhed, som man begik i forbindelse med

introduktionen af udviklingsprogrammet. Det

nye kræver en indsats og en indsats koster tid

og dermed penge.

Der bliver brug for alle kræfter på alle

niveauer – i bestyrelsen håber vi på, at

hver enkelt samfundsfagslærer vil tage fat

og gøre sit til, at samfundsfag også efter

reformen kommer til at stå som en af de

store succeser i gymnasiet.

Steffen Bruun Christensen


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

Fagkonsulentens hjørne

Per Henriksen

Medens dette skrives er man i Uddannelsesstyrelsen

ved at lægge sidste hånd på planen for den

videre proces med implementering af gymnasiereformen.

Det gælder den generelle bekendtgørelse

og læreplaner (fagbilag), men også eksamensbekendtgørelse

og en overgangsbekendtgørelse.

Der forestår også et stort arbejde med

efteruddannelse af lærerne der skal undervise

efter reformen. Det er klart, at i den nuværende

situation vil fokus på skolerne vil være rettet

fremad mod reformen og dens konkrete

udmøntning. Man skal dog ikke glemme at det

eksisterende gymnasium kommer til at køre frem

til 2007, dvs. der skal undervises og eksamineres

efter de nuværende gældende bestemmelser.

De store opgaver

Efteråret er tiden for vejledning omkring de store

opgaver. I 2002 kom der en ny vejledning

omkring de store opgaver. Der er link til vejledningen

på min hjemmeside. Heri præciseres det,

at der helst bør være en samlende problemstilling

for hele opgaven, ligesom der i besvarelsen

bør indgå metodiske overvejelser (hvordan er

problemstillingen undersøgt?). Censorerne bør

også iagttage dette ved bedømmelsen af opgaverne,

ligesom man i vejledningen skal komme ind på

de metodiske overvejelser. Nogle besvarelser har

for meget karakter af emnearbejde uden en samlende

problemstilling (hvor er den røde tråd?) og

uden metodiske overvejelser om håndteringen af

problemstillingen.

Også i år vil det være muligt at skrive tværfaglige

opgaver, men til forskel fra forsøget i skoleåret

2002/03 kan det i 2003/04 alene ske individuelt.

Der vil således ikke blive givet tilladelser til

gruppeeksaminer overhovedet, men gruppeforberedelse

er stadigvæk en mulighed (den skriftlige

prøve, mundtlige synopsisprøver).

Standardforsøg

Efteråret er også tilmelding til standardforsøg.

For samfundsfag kører standardforsøgene uændret,

dvs. med mulighed for synopsisbaseret prøve

til den mundtlige prøve og mulighed for gruppeforberedelse

til den skriftlige prøve.

Tilmeldingsfristen er d. 15.oktober og skal ske

gennem skolen. Fristen skal overholdes!

Standardforsøg og rammerne for forsøg med

den mundtlige og de skriftlige prøver er nærmere

omtalt i hæfte 47 (den kongeblå serie), som

blev udsendt til alle skoler primo september.

Andre forsøg

Man kan også søge om andre forsøg, herunder

forsøg med ændringer i fagbilag. Det kunne jo

være interessant at få afprøvet nogle af intentionerne

i reformen. Det gælder fx i hf omkring faggruppen

kultur-samfund med samarbejde mellem

religion, samfundsfag og historie. Også forsøg

med studieretninger (fagpakker) i gymnasiet vil

have interesse. Hvad er muligt i et sådan samarbejde?

Hvordan kan samarbejdet tilrettelægges?

Også overvejelser omkring tilrettelæggelse af

timerammen almen studieforberedelse er relevante,

herunder hvordan samfundsfag kan bidrage.

danske. Bl.a. er de svenske læreplaner meget

kortfattede (kun mål for undervisningen og

bedømmelseskriterier til eksamen), mens de

norske tydeligt markerer ønsket om målstyring

af undervisningen og alligevel fastholdes en styring

af indholdet via meget detaljerede målformuleringer.

Endeligt kan der henvises til erfaringerne

fra Slesvig-Holsten hvor læreplanerne er

meget omfattende, men interessante derved tilrettelæggelsesformer

er medtænkt i meget stort

omfang.

De kan findes på http://lehrplan.lernnetz.de.

Råd og vink 2003

Hæftet ’Råd og vink om de skriftlige prøver i

samfundsfag 2003’ er i september d.å. udsendt til

alle skoler. Hæftet indeholder en evaluering af

den skriftlige prøve sommeren 2003 og gode råd

og vink om arbejdet med de skriftlige opgaver.

På grund af tidsmæssig sammenfald mellem fagligt-pædagogisk

kursus i samfundsfag (midtvejskursus)

har jeg desværre ikke mulighed for at

deltage i selve kurset. Jeg vil være til stede ved

selve generalforsamlingen, hvor jeg ser frem til

debat om samfundsfag efter reformen.

Afsluttet 16.9.2003

Per Henriksen

Orientering om reformen

Jeg vil på hjemmesiden (som kommer til at ligge

på www.emu.dk) informere om alle tiltag vedrørende

gymnasiereformen, hvor den har betydning

for samfundsfag. Men en række forhold (fx.

timetal i fagene) mangler at blive afklaret politisk.

Indtil en afklaring er kommet kan det være vanskeligt

at informere udtømmende.

I løbet af efteråret vil jeg komme rundt på

møder i regionerne. På disse møder vil jeg tilstræbe

at medbringe udkast til fagbilag, når der

begynder at foreligge noget konkret. Hvis man er

interesseret i fagbilag fra andre lande kan der

bl.a. henvises til www.ls.no og www.skolverket.se

med norske og svenske læreplaner for et samfundsfag

som på flere punkter minder om det

4 5


Politisk aktivitet

i et generationsperspektiv

Af Klaus Levinsen, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Indledning

Både i medierne og i faglitteraturen møder vi

ofte en vis bekymring når det gælder de unge

generationers demokratiske deltagelsespotentiale.

Demonstrationerne mod USA's invasion af

Irak gav dog anledning til at spørge, om der nu

kunne spores et øget politisk engagement blandt

de unge. Lignende spørgsmål blev debatteret for

nylig i dagbladenes dækning af gymnasieelevernes

strejkeaktioner mod nedskæringerne på gymnasieområdet.

Når de unges aktivitet tildeles så stor

opmærksomhed, skyldes det at politisk og demokratisk

engagement har en stor opdragelses- og

dannelsesmæssig betydning. Politisk deltagelse og

aktivitet forventes at bidrage til udviklingen af

demokratiske værdier og fremme den politiske

integration og debat i samfundet, men på den

anden side kan den også ses som udtryk for en

skærpelse af samfundsmæssige modsætningsforhold

og konflikter. Det er derfor både interessant

og vigtigt at følge og undersøge historiske og

aktuelle udviklingstræk, når det gælder de unges

politiske engagement. Et af de centrale spørgsmål

som i høj grad har præget den politologiske og

sociologiske debat om unges forhold til demokrati,

er hvorvidt der er ved at udvikle sig en ny

generation af politisk uinteresserede borgere,

som ikke gider engagere sig i politiske forhold (se

f.eks. Bykilde 1999).

Undersøgelser af politisk deltagelse omfatter

en lang række forskellige aktivitetsformer, som

f.eks. valgdeltagelse, organisations- og foreningsdeltagelse

samt brugerrelaterede deltagelsesformer.

De seneste danske undersøgelser på området

har vist at de unges deltagelsesniveauer betydelig

lavere end forældregenerationen – særligt

når det gælder de såkaldt institutionsbundne del-

tagelsesformer, dvs. organisationsaktivitet, partipolitisk

aktivitet og til en vis grad valgdeltagelse,

både på det landspolitiske niveau og på det lokale

niveau (Andersen et al. 1993; Goul Andersen,Torpe

og Andersen 2000).

Data fra ”Den danske værdiundersøgelse”

giver mulighed for en opdatering af vores viden

om borgernes politiske interesse og den del af de

politiske aktivitetsformer, som udspiller sig på

græsrodsniveauet. Værdiundersøgelsen er gennemført

i tre omgange, nemlig i 1981, 1990 og

1999, og giver derfor et godt indtryk af udviklingen

på dette område (Gundelach (red.) 2002;

Levinsen 2003).

Unges politiske interesse

Politik kan næppe betegnes som et højt prioriteret

interesseområde blandt de unge. Ofte forklares

dette med henvisning til ”naturlige” alderseller

livscyklus bestemte forhold. Ud fra en generel

betragtning er det givet, at de unges mere

løse forbindelse til arbejdsmarkedet samt deres

status som ”uafhængige” mht. familie og bolig,

spiller en rolle for den politiske interesse. Og det

forhold, at de unges erfaringer med formelle politiske

aktiviteter som f.eks. valgdeltagelse er af

kortere varighed spiller også en afgørende rolle.

Men livscyklusforklaringerne er ikke tilstrækkelige.

Der er meget, som tyder på, at generationsforklaringerne

har mere at byde på i spørgsmålet

om politisk involvering. Det er især erfaringerne

fra ungdomsoprøret i slutningen af 60’erne

og begyndelsen af 70’erne, som har tydeliggjort

dette. Den politiske mobilisering af ungdommen

betød, at der udviklede sig en generation af politisk

interesserede, som også i dag udmærker sig

ved at have et højt mobiliseringsniveau, når man

sammenligner med andre aldersgrupper i befolk-

6 7

ARTIKLER - Politisk aktivitet i et generationsperspektiv

ningen. Generationsperspektivet er desuden

relevant al den stund, vi også interesserer os for

hvordan fremtidens politiske deltagelsesmønster

vil forme sig.

Som det fremgår af nedenstående tabel 1, har

personerne som er født i perioden 1946-1954

fortsat et højt interesseniveau. Der er imidlertid

ikke tegn på en svækket interesse blandt de yngste

kohorter. Tværtimod kan det konstateres, at

andelen af politisk interesserede blandt de 18-

26-årige i 1999 faktisk er lidt større (+8 pct.) end

den samme aldersgruppe i 1990.

Tilkendegivelsen af at være politisk interesseret

kan være en god indikator på viljen til at engagere

sig i politiske spørgsmål og problemstillinger,

ikke mindst fordi der som regel findes stærke

sammenhænge mellem den politiske interesse og

den faktiske aktive involvering. Når man i forlængelse

heraf ser på folks oplysninger om ”hvor

ofte de taler om politik” er der dog grund til at

moderere billedet af de unges engagement en

anelse. I 1981 var der 25 pct. af de unge 18-26

årige som meddelte, at de ofte talte om politik,

mens andelen i 1990 var 21 pct. og 20 pct. i 1999

(Levinsen 2003).

Græsrodspolitisk aktivitet i et generationsperspektiv

Politiske græsrodsaktiviteter anvendes her som

betegnelse for en række af de handlinger, der

indebærer en direkte involvering i politiske manifestationer

og tilkendegivelser, men som ikke

nødvendigvis forudsætter et organisatorisk medlemskab.

Græsrodsaktiviteterne omfatter deltagelse

i underskriftindsamling, boykot, lovlige

demonstrationer og besættelse af bygninger. Disse

aktiviteter er i tidligere undersøgelser blevet

kategoriseret under betegnelsen ”ukonventionel

politisk adfærd”, ud fra den opfattelse, at de -

modsat den ”konventionelle politiske adfærd” -

fandt sted uden for det etablerede formelle politiske

system og de politiske foreninger og organisationer

(Barnes, Kaase et al. 1979). Betegnelserne

er imidlertid ikke længere hensigtsmæssige

idet de også kan give indtryk af, at de ukonventionelle

politiske aktiviteter er mindre almindelige

og mindre udbredte, hvilket ikke er tilfældet, set

ud fra et empirisk perspektiv (Gundelach & Riis

1992:85). Ser man bort fra stemmeafgivelse ved

folketings- og kommunalvalg, er de ukonventionelle

politiske aktiviteter nemlig mere udbredte

end de konventionelle.

Tabel 1. Politisk interesse.Andel “meget interesseret ”+“ noget interesseret ” . Pct.

Undersøgelsesår 1990 1999

Født 1973-1981 53

Født 1964-1972 45 55

Født 1955-1963 58 58

Født 1946-1954 62 69

Født 1937-1945 54 75*

Født 1928-1936 54 59

Født 1919-1927 (57) (52)

Alle 54 60*

N 1028 1014

Kilde: De danske værdiundersøgelser 1990-1999.

Noter: ( )= 50


Tabel 2.Andelen af unge 18-26-åriges deltagelse

i forskellige græsrodspolitiske aktiviteter. Pct.

1981 1990 1999

Deltagelse i demonstrationer 29 27 30

Deltagelse i besættelse af bygninger 3 4 2

Deltagelse i boykot 16 13 23*

Deltagelse i underskriftindsamlinger 46 45 52*

N 210 205 149

Kilde: De danske værdiundersøgelser 1981-1990-1999

Note: * Statistisk signifikant ændring 0.05 niveau (t-test)o

I tabel 2 vises ændringerne i de unges deltagelse i

forskellige typer af græsrodspolitiske aktiviteter.

Her fremgår det, at der i perioden faktisk har

været en øget individuel aktivitet, især hvad angår

deltagelse i boykotter og underskriftindsamlinger.

De nævnte politiske aktiviteter kan karakteriseres

som situationsbestemte deltagelsesformer,

der ikke nødvendigvis forudsætter nogen

bestemt organisatorisk eller institutionel tilknytning

(Andersen et al. 1993). Endvidere er det

karakteristisk for aktivitetsformerne, at de ikke

er specielt ressourcekrævende for den enkelte

deltager. Underskriftindsamlinger er et fleksibelt

aktionsmiddel, der evt. i kombination med andre

aktivitetsformer og mediebegivenheder egner sig

til at skabe opmærksomhed omkring forskellige

politiske problemstillinger. Boykotter er lidt vanskeligere

at kategorisere med hensyn til de deltagelsesmæssige

krav. At boykotte betyder, at man

forsøger at besværliggøre bestemte former for

forretningsmæssig eller offentlig virksomhed. Det

kan ske gennem deltagelse i fysiske blokader, som

man så det i forbindelse de politiske boykotter af

Shell-stationerne og McDonalds restauranterne i

80’erne. Senere i 90’erne var det især forbrugerboykotter,

som blev iværksat ved planerne om

dumpningen af Brent Spar og de franske atomprøveprængninger,

som påkaldte sig opmærksomhed.

Det fremgår også, at det gennemgående er

forholdsvis få, som involverer sig i de mere radi-

8

kale aktiviteter som besættelse af bygninger, og at

denne type aktivitet desuden er blevet mindre

udbredt i løbet af 90’erne. Demonstrationsdeltagelse

er den aktivitetsform som er mest udbredt,

og undersøgelsen viser at andelen af deltagere i

løbet af perioden har ligget stabilt på omkring en

tredjedel af de unge 18-26-årige.

Tabel 3, på modsatte side, viser procentandelene

af personer, som har deltaget i mindst to af de

nævnte politiske aktivitetstyper. Her ses det ret

tydeligt, at deltagelsen siden 1981, har været forankret

i den politisk bevidste 68-generation. Men

resultaterne viser også, at aktiviteten i løbet af

perioden har spredt sig til de andre aldersgrupper.

Når man studerer ændringerne i grupperne

af unge 18-26 årige, ses i tabellen en fremgang i

aktiviteten mellem 1990 og 1999 (+6 pct.), hvilket

vidner om at de græsrodspolitiske aktivitetsformer

bestemt ikke er blevet mindre populære

hos de unge.

Politiske værdier og

græsrodspolitisk aktivitet

Græsrodsaktiviteterne i 1970’erne var især forbundet

med den unge venstrefløj, hvilket ikke

mindst skyldtes, at det især var ungdomspartiforeningerne

der stod som aktive medarrangører af

de politiske manifestationer (Rasmussen 2002).

Analyser gennemført i forbindelse med værdiundersøgelsen

(Levinsen 2003:199) har imidlertid

ARTIKLER - Politisk aktivitet i et generationsperspektiv

Tabel 3. Andel som har deltaget i mindst to af følgende fire aktiviteter: Under-skriftindsamling,

boykot, lovlige demonstrationer, besættelse af bygninger. Pct.

Fødselskohorte 1981 1990 1999

1973-1981 30

1964-1972 24 31**

1955-1963 26 35* 43**

1946-1954 22 34* 38

1937-1945 14 23* 29

1928-1936 8 19* (21)

1919-1927 5 (12)* (16)

1910-1918 4 (7)

Alle 13 24* 31**

N 1171 1026 1015

Kilde: De danske værdiundersøgelser 1981-1990-1999.

Note: ( ) = 50


pe skal tolkes som udtryk for en øget grad af

skepsis over for de demokratiske institutioner,

men snarere ses som et ”naturligt” og potentielt

supplement til de traditionelle politiske indflydelseskanaler.

Køn, uddannelse og politisk aktivitet

Uddannelse regnes som en stærk og afgørende

ressource, når man ser på, hvilke forskellige individuelle

og sociale baggrundsfaktorer, der påvirker

graden af politisk deltagelse og aktivitet (Milbrath

& Goel 1977). Uddannelse har som regel

en positiv indflydelse på folks almene og politiske

vidensniveau, og desuden er uddannelsens betydning

for dannelsen af sociale og politiske netværk

blevet fremhævet som en væsentlig ressourcefaktor

(Svensson & Togeby 1986). Et væsentligt

spørgsmål her er, hvorvidt graden af uddannelse

betyder mere eller mindre for de unges politiske

interesse og deltagelse? Resultaterne fra værdiundersøgelsen

viser, at der er sket en lille svækkelse

i betydningen af uddannelse, hvilket hovedsagelig

skyldes, at andelen af unge politisk interesserede

er blevet lidt mindre blandt dem som

har en gymnasial uddannelse. Det samme gør sig

gældende, når man undersøger uddannelsens

betydning for deltagelsen i politiske aktiviteter,

idet forskellen på de højt- og de lavtuddannedes

aktivitetsniveau gennemgående er blevet mindre.

Tendensen er, at andelen af politisk aktive blandt

de unge højtuddannede er blevet mindre. Disse

fund bekræftes i øvrigt også i lignende analyser

foretaget i forbindelse med magtudredningen

(Goul Andersen 2002).

En anden væsentlig faktor er kønnet. Det har

været kendt længe, at piger interesserede sig

mindre for politik end drenge. Forklaringerne på

denne forskel har fremhævet kønssocialiseringen

i barndommen, og de strukturelle uligheder mellem

mænd og kvinder i uddannelsessystemet og

på arbejdsmarkedet (Christensen 1994). Analyserne

af værdiundersøgelsens data viste imidlertid,

at der blandt de unge ikke var signifikante

forskelle i mænds og kvinders politiske interesse.

De forskelle, som kunne registreres, var hovedsagelig

at finde i de ældre generationer. En lignende

tendens viste sig i analyserne af den politiske

10

aktivitet, hvor der stort set heller ikke var forskel

på unge mænds og kvinders involveringsgrad.

Resultaterne tyder med andre ord på, at vi også

her finder en generationsbestemt udligning af de

politiske uligheder. Forklaringerne herpå skal formentlig

findes i det forhold, at forskellene i

mænds og kvinders generelle uddannelsesmæssige

status er blevet mindre, og at en række af de

kønsspecifikke forskelle og barrierer som pigerne

tidligere oplevede inden for familielivet er

mindskede. Desuden har en stor del af det politiske

sagsindhold i forbindelse med de politiske

manifestationer de seneste 20 år, i øget grad

appelleret til kvinderne (f.eks. miljø, social

omsorg og uddannelse).

I forlængelse heraf er det i øvrigt værd at

bemærke, at de seneste resultater fra Magtudredningen

peger på lignende tendenser, når det

gælder involveringen i forskellige former for foreningsarbejde.

Her findes ganske vist tegn på et

lille ”frafald” i den yngre generations politiske

deltagelse i form af medlemskaber og foreningsaktivitet,

men forskellen på mænds og kvinders

involveringsgrad er gennemgående blevet mindre

(Goul Andersen 2002).

Sammenfatning

Hvis man som udgangspunkt betragter politisk

interesse og involvering som et gode for den

enkelte og for samfundet, er der så grund til at

være bekymret på vegne af de unge generationer?

Ovenstående resultater kan ganske vist ikke

give noget entydigt svar på dette spørgsmål, men

der er grund til at nedtone den udbredte skepsis.

Når det gælder de unges politiske interesse og

deres deltagelse i politiske græsrodsaktiviteter

viser undersøgelserne, at der langt fra er tale om

en politisk uinteresseret generation af unge. Der

er desuden grund til at fremhæve de positive

sider ved udviklingen, som bl.a. handler om, at de

unge kvinder er blevet mere politisk interesserede

og aktive end tidligere.

Det er også interessant, at den politisk- ideologiske

polarisering i deltagelsen er blevet mindre

i perioden. Denne tendens kan tolkes som en

øget grad af pluralisering og åbenhed, der har

afløst venstrefløjens dominans i forhold til de

ARTIKLER - Politisk aktivitet i et generationsperspektiv

udadvendte politiske aktiviteter frem til 90’erne,

men den kan også ses som konsekvensen af en

gradvis politisk afideologisering og en øget orientering

mod politiske enkeltsagsbegivenheder.

Selvom det kun er en mindre del af det politiske

handlingsrepertoire, som her er belyst, må

deltagelsen i politiske aktiviteter som underskriftindsamling,

boykot og demonstrationer, betegnes

som mindre ressourcekrævende, end andre

deltagelsesformer. Fællesskabsdimensionen er

mindre synlig og af kortere varighed end deltagelsen

i politisk foreningsarbejde. Der kan således

argumenteres for, at de undersøgte aktivitetstyper

er i bedre overensstemmelse med en

mere individualistisk deltagerorientering, end flere

af de traditionelle organisations- og institutionsbundne

aktivitetsformer, som typisk kræver

en større grad af langsigtede forpligtelser. Derfor

vil der - for den enkelte - givetvis også være tale

om en mindre grad af kontinuitet i den politiske

læring, hvilket på sigt kan føre til en svækkelse af

den politiske erfaringsdannelse. Og her befinder

vi os, som antydet, ved et af de mulige svaghedstegn

i unges forhold til politik som må give anledning

til overvejelser omkring de yngre generationers

fremtidige evne til - mere vedholdende og

målrettet – at engagere sig i politiske problemstillinger.

Klaus Levinsen er adjunkt ved Institut for Statskundskab,

Syddansk Universitet. Han er forfatter til bogen

”Unges politiske værdier – i et generationsperspektiv”.

Odense: Syddansk universitetsforlag 2003.

Referencer

Andersen, J. et al. (1993). Medborgerskab. Demokrati

og politisk deltagelse. Herning: Systime.

Barnes, S.H., Kaase Met al. (1979). Political Action.

Mass Participation in Five Western Democracies. London:

Sage Publications.

Bykilde, G. (red.) (1999). Når unge udfordrer demokratiet

– dokumentation og debat. Roskilde: Roskilde

Universitetsforlag.

Goul Andersen, J., Torpe, L. og Andersen, J. (2000).

11

Hvad folket magter. Demokrati, magt og afmagt.

København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Goul Andersen, J. (2002). Danskernes deltagelse i foreningsliv

og græsrodsbevægelser, 1979-2000. I: Mikkelsen,

F. (red) (2002). Bevægelser i demokrati. Foreninger

og kollektive aktioner i Danmark. Magtudredningen.Aarhus:Aarhus

Universitetsforlag.

Gundelach, P & Riis, O. (1992). Danskernes værdier.

København: Forlaget Sociologi.

Gundelach, P. (red.) (2002). Danskernes værdier.

1981-1999. København: Hans Reitzels Forlag.

Inglehart, R. (1990). Cultureshift in Advanced Industrial

Society. Princeton, New Jersey: Princeton University

Press.

Inglehart, R. (1997). Modernization and Postmodernization.

Cultural, Economic and Political Change in 43

Societies. Princeton, New Jersey: Princeton University

Press.

Levinsen, K. (2002). Individualisering og politiske værdier.

I: Gundelach, P. (red.) (2002). Danskernes værdier.

1981-1999. København: Hans Reitzels Forlag.

Levinsen, K. (2003). Unges politiske værdier – i et

generationsperspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Milbrath, L.W & Goel, M.L. (1977). Political Participation.

How and Why Do People Get Involved in Politics?

(2. Edition). Chicago: Rand McNally College Publishing

Company.

Rasmussen, S.H. (2002). Græsrødder, partier og

demokrati. I: Mikkelsen, F. (red) (2002). Bevægelser i

demokrati. Foreninger og kollektive aktioner i Danmark.

Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Svensson, P. & Togeby, L. (1986). Politisk opbrud. De

nye mellemlags græsrodsdeltagelse.Aarhus: Politica.


Vejen til gymnasieforliget

- en styringsstrategi mellem

spil og samspil

1. Indledning

Natten mellem den 27. og 28. maj - helt præcist kl.

4.45 - blev der i Undervisningsministeriet indgået

et forlig mellem VK-regeringen og Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Kristeligt Folkeparti

om en reform af gymnasiet 1 . Et forlig som

fuldt ud afspejlede en tendens, der har præget politiske

reformprocesser den sidste halve snes år:At

der er opstået et usynligt første led i den politiske

beslutningsproces – et komplekst forhandlingsspil

med henblik på et tidligt politisk forlig. Først efter

dette spil følger det konkrete lovudkast, der sendes

til høring i Folketinget 2 .Min praktikperiode har

ligget præcis i dette usynlige første led. En periode,

der har været præget af strategiske tiltag, alliancer

og massiv dækning i pressen, og som har fremstået

som et spil i et stort netværk af aktører. Et spil der

førte til et bredt forlig, og som fik den samlede

presse til at tiljuble undervisningsministerens forhandlingsevner.

3

Min motivation udspringer af en undren over,

hvordan undervisningsministeren formåede at

skabe noget, der ligner en win-win-situation i et

bredt politisk forlig, tilsyneladende uden at give

afkald på de væsentligste dele af sit oprindelige

udspil. Som en af de nære allierede konstaterede:

”Det forbavser mig egentlig, at det oprindelige udspil,

som Ulla Tørnæs spillede ud med i efteråret – det er

stort set det, der er blevet til lov! Jeg kan ikke se hvor

hun har givet sig” 4 . Umiddelbart ser det ud som

om ministeren har lavet en syntese mellem to

ganske modstridende interessehensyn: Hensynet

til det politiske baglands ønske om et uberørt,

Venstre-båret reformdesign, og hensynet til en

optimal fremtidig implementering af reformen,

baseret på en vid udstrækning af samarbejde og

win-win-tænkning. Hvilken styringsstrategi for-

måede mon at gelejde ministeren frem mod et

bredt forlig? Og formåede den at forudse fremtidige

worst case-scenarier for implementeringsprocessen

allerede i politikdesignet? Eller kan

man, i et mere kritisk lune, gisne om, at ministerens

umiddelbare succes er et symptom på en

klassisk politisk kortsigtethed, der risikerer at

spænde ben for mere langsigtede implementeringshensyn?

Denne praktikopgave undersøger karakteren

af forhandlingsspillet, for at kunne give svar på

hvilken styringsstrategi, der bar ministeren frem

mod forliget. Opgavens optik er netværksteorien,

fordi den giver et godt billede af den forhandlingspolitiske

virkelighed i gymnasieverdnen 5 .

Mere herom senere. Ikke desto mindre er det

spørgsmål som disse, der har vagt min nysgerrighed

i det halve år, jeg har været fluen på væggen i

Uddannelsesstyrelsen 6 , og som leder mig til følgende

problemformulering:

1.1 Problemformulering

• Hvordan har ministeren styret processen frem

til gymnasieforliget, under netværket som styringsvilkår?

• ...og har ministerens styringsstrategi formået

at udøve tilstrækkelig damage control, forstået

som forudsætningerne for en optimal implementering

af reformen?*

*De teoretiske begreber, netværk og damage control,

vil blive afklaret og diskuteret senere i opgaven.

1.2 Fremgangsmåde

Indledningsvis vil jeg opridse gymnasiereformens

grundtræk, samt baggrunden for reformen. Dernæst

vil jeg redegøre for min analyseramme, netværksteorien.

Herefter går jeg dybere ind i teori-

ens styringsbegreb og argumenterer for, at

begrebet rummer en dobbelthed i sit valg af midler,

og at dobbeltheden rummer nye muligheder

og faldgruber for styring af processer. Jeg runder

af med at udlede min egen hypotese om hvordan

man udøver damage control i en reformproces.

Efter at have skitseret den teoretiske analyseramme

undersøger jeg empirisk, hvordan ministeren

har styret spillets gang, og hvorvidt styringsstrategien

har udøvet tilstrækkelig damage

control. Således vurderer jeg retrospektivt karakteren

af spillet, for præskriptivt at vurdere, hvad

der kunne været gjort bedre.

2. Opgavens metode og empiri

2.1 Valg af teori

Ud af mange mulige netværksteoretiske tilgange

har jeg har valgt den hollandske, fordi jeg mener,

den giver det bedste bud på de danske forhold

og fordi den fokuserer meget på styring af processer.

Opgavens hovedlitteratur er Managing

Complex Networks af hollænderne Kickert, Klijn

& Koppenjan (1997), hvor jeg specifikt fokuserer

på ’proces-management’, fordi det er et godt

udgangspunkt for at analysere ministerens styring

af processen. Dette er dog samtidig et fravalg af

teoriens delelement om konstituering- og

omstrukturering af netværk 7 ,fordi dette fordrer

en dybere analyse af netværkets karakter som

sådan. Dette er knap så relevant her, idet det er

det enkelte spil om reformen, der er opgavens

omdrejningspunkt.

2.2 Brug af empiri

Gymnasieforhandlingerne er stadig så nye, at der

ikke findes empirisk materiale, der kan afdække

processen. Min praktikcase repræsenteres derfor

empirisk via hjemmegjorte, kvalitative interviews

med centrale aktører i det gymnasiepolitiske netværk.

Interviewene skal afdække karakteren af

spillet, fordi dets karakter er en god indikator på

ministerens styringsstrategi. Jeg har interviewet

lederen af ’Alliancen’ (oppositionen til venstre

for regeringen),Aage Frandsen fra SF, og Formanden

for Rektorforeningen, Peter Kuhlmann. Interviewene

var løst struktureret om nogle temaer,

12 13

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

så informanterne havde frihed til at lede mig

frem til kernen af det hele 8 . De øvrige aktører,

DI og GL, repræsenteres via de foretagne interviews,

samt via min baggrundsviden fra praktikopholdet.

De faglige foreninger holdt jeg, som en

vigtig del af mit praktikophold, møder med på

ministerens vegne - mødereferaterne herfra fungerer

som empiri.

Refleksioner over mine valg og min position: I den

metodiske udvælgelse opfattede jeg gymnasienetværket

som et forholdsvis lukket, selvrefererende

system. Ud fra denne antagelse fandt jeg

frem til hovedaktørerne ved at 'måle' deres vigtighed

som frekvensen af navnsnævnelsen, dvs.

hvor ofte deres navn blev nævnt i medierne og i

Uddannelsesstyrelsen. Her er der selvfølgelig en

fare for, at jeg ikke har kunnet se skoven for bare

træer, fordi jeg gennem praktikperioden blev en

del af netværket og fik ’vi-følelse’ med kollegerne

i Uddannelsesstyrelsen. Dette mener jeg dog, der

er blevet kompenseret for via litteraturen i opgaven.

Samtidig er jeg bevidst om, at opgavens

optik, ministerens styring, vidner om min position

som en del af ministeriet. Det bør til slut bemærkes,

at jeg har lavet en metodisk forenkling i

opgaven: Ordet ’ministeren’ dækker over ’Ulla

Tørnæs og hendes rådgivende embedsmænd’.

3. Teoretisk fundament: Netværksteoriens

janusansigt

I det følgende vil jeg kort redegøre for netværksteoriens

optik og argumentere for, at teoriens

styringsbegreb rummer en dobbelthed i sit valg

af midler, og hvordan dette sætter styringsaktøren

i et styringsdilemma. Til slut opridser jeg

hvilke muligheder og faldgruber dilemmaet rummer,

i forhold til målet om at udøve optimal

damage control.

3.1 Kort redegørelse for netværksteorien

Netværksteoriens udgangspunkt er, at forandringsimpulser

er komplekse og derfor ikke kan

tilskrives en hierarkisk, kausalmekanisk proces 9 .

Teoriens hovedpåstand er, at ingen aktør – end

ikke en minister og hendes embedsmænd – kan

være alvidende i en kompleks politisk proces 10 .


Dermed er ministeren afhængig af andre aktører,

hvis hun skal realisere sine mål. Det betyder for

det første, at ministeren ikke kan designe en

reform ex-ante, men må løse problemerne expost

via impulser og ressourcer fra sin nære

politiske omverden, netværket, som defineres

som ”stabile mønstre af sociale relationer mellem

interdependente aktører, som tager form rundt om

politiske problemer eller – programmer” 11 For det

andet betyder netværksvilkåret, at ministeren må

inkorporere effekterne af de andre aktørers strategier

i sine egne. Hun betaler altså en pris i form

af et tab af autonomi, hvorfor afhængighedsrelationen

på én gang er kilden til knaster i processen,

og samtidig rummer ressource- og styringsmæssige

muligheder 12 .

Netværksteorien opererer med begrebet ’proces-management’

13 , som handler om hvordan

man som overordnet styringsaktør tilrettelægger

interaktionen mellem aktørerne i forhandlingsspillet

bedst muligt. En reform er ubetrådt land

for alle - specielt for en nybagt minister med en

nybagt styrelseschef 14 - så for at kunne kreere et

fuldendt reformdesign er en minister afhængig af

ressourcer, som hendes embedsmænd i styrelsen

ikke selv besidder 15 . Derfor må en minister

udøve en særlig form for strategisk handlen.

Handlen ud fra en slags funktionel interdependens,

hvor hun er afhængig af samarbejde og fælles

ressourcemobilisering med aktører udenfor

sin hierarkiske kontrol – i situationer hvor ressourcerne

er splittet mellem den offentlige og

den private sektor 16 . Denne interdependens fordrer

samspil i netværket, hvor ministerens styring

fra oven er funderet i impulser fra neden.

Kickert, Klijn & Koppenjan har opstillet nogle

succesparametre for styringsaktøren styrer af proces

optimalt.At hun:

1. Har erkendt afhængighedsrelationen i forhold

til sit netværk:

2. formår at fastholde dialog vha. procedureorienterede

aktiviteter

3. minimerer risici ved at koordinere aktørers

adfærd, fx ved konflikthåndtering 17 ,

4. får benefits til at opveje costs i interaktionen,

5. formår at gøre forskellige interesser til fælles

interesser, fx ved at skabe commitment 18 .

Hvortil jeg, inspireret af Scharpf 19 og foranlediget

af min empiri, vil tilføje et ekstra parameter:

6. formår at skabe, promovere og omdefinere

mål for netværket.

Som parametrene antyder, gælder det for ministeren

om at inkorporere effekterne af afhængigheden

i egne strategier, samt udøve en slags

meta-styring, hvor hun styrer for at promovere

samarbejdsstrategier og nå fælles mål.

3.2 Styringsbegrebets dobbelthed: Spil og

samspil

Ved første øjekast synes netværksteorien ganske

harmoni- og konsensuspræget, dvs. med aktørernes

samspil som omdrejningspunktet for processens

gang. Men ved nærmere åsyn, fremtræder

der dog et paradoksalt træk, nemlig at netværksteorien

tager udgangspunkt i spillet som den

overordnede metafor for politiske processer og

som forum for samspillet 20 .Teorien antager, at

politiske processer foregår i spændingsfeltet mellem

afhængighed og diversitet i mål og interesser,

hvorfor teorien fordrer en styringsadfærd præget

af både en spillogik og en samspilslogik .

Teoriens ressource-begreb er et godt eksempel

på denne adfærdsdikotomi, fordi ressourceudvekslingen

i netværket både kan være et symptom

på samspil, interaktion og læring som løsningen

på et kollektivt problem. Men samtidig kan

det ses som en strategisk og nyttemaksimerende

spil-logik hos den enkelte aktør, hvor det handler

om at udnytte andres ressourcer i eget favør. Et

andet eksempel på styringsbegrebets dobbelthed

er målet om at gøre forskellige interesser fælles

via endogenisering 22 .For på den ene side fremmer

denne strategi en win-win-situation, baseret

på, at aktørerne i netværket føler sig hørt og

opnår en fælles forståelseshorisont. På den anden

side har begrebet et spilpræget skær over sig,

fordi én aktør kan ’vinde spillet’ ved at manipulere

med de øvriges interesser, så de tror de er

deres egne. Dette gør sig især gældende, fordi

ikke alle aktører har lige meget magt. 23-24

I et mere metaforisk lune vil jeg således

opsamlende påstå, at spillet kan beskrives som et

slags skakspil, idet skakbrættet ikke har et egentligt

centrum, men befolkes af en mangfoldighed af

aktører med varierende grad af magt, lige fra

bonden til dronningen. Hver brik har egne indflydelseskanaler

og mål, og brikkernes indbyrdes

positionsskift smitter kontinuerligt af på hinanden.

Imidlertid har netværksteoriens skakspil en

dimension mere end den klassiske spilteori, der

kun bygger på den rendyrkede egeninteresse 25 .

Spillet i netværket er mere dynamisk, idet

aktørernes egeninteresser kan blive til perceptioner,

dvs. ændre sig i interaktionen med hverandre:

Aktørerne behøver hinanden fordi de er

interdependente, men samtidig styrer de mod

egne præferencer. Og i denne kuriøse blanding

mellem samarbejde og strategiske kampe, opstår

der til tider fælles forestillinger, som løbende

ændrer aktørernes interesser og mål. Netværksteoriens

styringsbegreb er et slags janusansigt: I

spillet kan der opstå samspil, men samspillet kan

være baseret på spil-drevne mål. Denne dikotomi

kan fremhæves via nedenstående figur:

3.3 Figur 1. Styringsbegrebets janusansigt:

Spillet versus samspillet

Spillet Samspillet

Kilde: Egen figur.

Denne dobbelthed stiller store krav til en styringsaktørs

styringsevner, specielt når hun skal

mediere mellem to interessehensyn, som undervisningsministeren

skulle det i spillet om gymnasieforliget:

På den ene side skulle hun tage hensyn

til sit politiske bagland og forsøge at gennem-

14 15

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

føre sit politiske program i så uspoleret en form

som muligt 29 . Opfyldelsen af dette hensyn lagde

op til en styringsstrategi baseret på den venstre

side af janusansigtet: Udnyttelse af netværkets

legitimeringsressourcer 30 . På den anden side skulle

ministeren også tage højde for det andet hensyn,

nemlig forudsætningerne for den gode

implementering. Opfyldelsen af dette mål lagde

op til en styringsstrategi, baseret på den anden

side af janusansigtet, hvor hun måtte basere sin

strategi på samspil og gensidig læring i netværket,

med henblik på at skabe et 'sanktioneret' og

ansvarligt reformdesign. Sidstnævnte styringsstrategi

stiller krav om en høj grad af interaktion i

spillet, hvor man som styringsaktør først og

fremmest trækker på vidensressourcer, dvs.

udøver en åben og lærende adfærd i forhold til

netværker 31 .

3.4 Damage control under

netværksvilkåret

Begrebet ’damage control’ er ikke teoretisk i

udgangspunktet, men er vokset ud af empirien.

Inspirationen kom fra en af aktørerne i netværket,

formanden for Engelsklærerforeningen, som

Eksogenitet: Spil ud fra egeninteressen Endogenitet: Samspil ud fra fællesinteressen

Udnyttelse af ressourcer for at maksimere nytte Deles om splittede ressourcer

Målledelse: Promovere egne mål Procesledelse: Sikre interaktion i processen

Nul-sum-spillet – ’the winner takes it all’ Plus-sum-spillet: win-win-situationen 26

Spillets karakter: Konfliktstyring Spillets karakter:Tillid, kommunikation & læring 27

Legitimering udfra en formålsrationalitet Optag af viden som læring og perceptioner 28

jeg holdt møde med. Da formanden gennem

mødet i Uddannelsesstyrelsen havde fået indsigt i

ministerens forhandlingsstrategier udbrød hun,

"det her, det er virkelig damage control!". Min

definition af begrebet er således hjemmegjort og

bygger på empiriske observationer, men er teoretisk

blevet konstrueret ud fra en række inspirationskilder,

bl.a. kædemetaforen om, at jo flere


sanktionsled en politisk proces indeholder, jo

lavere gennemførselsgrad har lovforslaget 32 .

Kort fortalt er damage control en styringsaktørs

evne til at forudse og inkorporere fremtidige

worst case-scenarier for implementeringsprocessen

i politik-designet. Det handler altså om at

kunne forudse ’damage’, snarere end at udbedre

allerede skete skader. Når man som minister vakler

mellem det partikulære hensyn (at demonstrere

politisk magt) og det universelle hensyn

(den gode implementering), bliver kunsten at forene

dem og gardere sig mod elementer, der kan

forstyrre processen. Strategisk skal ministeren

lægge sig mellem en top-down-styret, målpromoverende

strategi og en bottom-up-styret, procesorienteret

strategi: Hvis ministerens reformudspil

går rent igennem, kan det føre til et for partikulært

reformdesign, der ikke kan stå på egne

ben i fremtidens gymnasium. Er en minister på

den anden side for vag og åben i sin styring af

spillets gang 33 , kan reform-designet blive for uni-

Styring via

”spillets” regler

Hensynet til

det politiske

bagland

Faldgrube 1: For

partikulært

Top-down-styring og selvtilstrækkelighed:Reformdesignet

svækkes ved at være

for uansvarligt - det kan

måske ikke gå på jorden i

Damage

control:

Navigation

mellem spil

og samspil

verselt; en universalitet hvor der tages hensyn til

alle netværkets partikulære interesser, og hvor

skrækscenariet er ’alt, og derfor intet’, kompromiset

hvor ingen er tilfredse med resultatet 34 .

Med netværket som styringsvilkår kan damage

control således defineres en smule mere specifikt

som styringsaktørens evne til at forudse og

inkorporere fremtidige worst case-scenarier for

implementeringsprocessen i politik-designet, ved

at udnytte netværksvilkårets muligheder og styre

uden om faldgruberne: Mulighederne er de mange

potentielle ressourcer i netværket, som den

klassiske top-down-styring ville være blind for,

mens faldgruberne ligger i hver sin ende af styringsspektret,

som nedenstående model forsøger

at illustrere:

3.5 Figur 2: Janusansigtets konsekvenser

for ministerens styringsmuligheder:

Med denne opskrift på udøvelse af damage control i netværk er banen kridtet op til en analys

16

Hensyn til

implementeringen

Styring via

samspillet

Faldgrube 2: For universelt

Rendyrket bottom-up-styring,

hvor ministeren giver for meget

efter for interessernes partikulære

interesser. Kan give mangel på målrettethed

og entydighed, og derved

svække reform-designet.

Med denne opskrift på udøvelse af damage control

i netværk, er banen kridtet op til en analyse

af ministerens styring af gymnasieforhandlingerne.

4.Analyse: Karakteren af

ministerens styringsstrategi

Jeg vil bygge analysen op om de opridsede succesparametre

for styring i netværk (se side 5) og

bringe de kvalitative interviews i spil her indenfor.

Som overskrifter har jeg valgt parameter 1,2,

5 og 6, mens de to øvrige inddrages løbende. Når

der i analysen står ’ministeren’ er det er forenkling,

der dækker over ministeren og hendes nærmeste

embedsmænd.

4.1 At erkende den funktionelle

interdependens

En grundlæggende succesfaktor i undervisningsministerens

styringsstrategi var, at hun i første

omgang overhovedet anerkendte netværket

omkring ministeriet: En erkendelse af, at aktørerne

i gymnasiemiljøet besad ressourcer som hun

var afhængig af, for at kunne sikre en hensigtsmæssig

reformproces 35 36 . Blom-Hansen & Daugbjerg

har opstillet en tommelfingerregel om, at jo

mere kompleks en regulering der skal finde sted,

desto mere afhængig er regeringen af ressourcer

udefra 37 , og da ministeren på regeringens vegne

skulle udtænke og lancere den første gymnasiereform

siden 1987, havde hun et udtalt behov for

ressourcer udefra. De vigtigste aktører i netværket

var Rektorforeningen, GL, ’Alliancen’ 38 , de faglige

foreninger samt DI. Det følgende er en skitsering

af, hvilke værdsatte ressourcer disse

aktører kunne tilbyde ministeren i hendes reformarbejde.

4.1.1 Rektorforeningen

Undervisningsministeren og hendes embedsmænd

havde for det første gavn af Rektorforeningen

som en karismatisk og autoritativ ressource,

der i følge en af embedsmændene kunne give

gymnasiereformen legitimitet udadtil: ”Det er jo

vigtigt, hvis sådan en reform skal sejle igennem, at

den også får opbakning ude i miljøet. Og med al

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

17

respekt for Uddannelsesstyrelsen er det jo vanskeligt

at argumentere for, at de 14, der sidder

længere nede ad gangen er klogere end 150 rektorer.

I hvert fald er der ingen der tror på det

uden for huset”. Formanden for Rektorforeningen

var ganske enig i den betragtning: ”Man kan

diskutere, hvorfor gymnasierektorer har så stor

en gennemslagskraft, men der er jo nogle positioner

i det danske samfund, som har en eller anden

karismatisk betydning – eller en mediemæssig

betydning. Det er dybt forbavsende” 39 .For det

andet besad rektorerne en vigtig vidensressource,

i kraft af deres dagligdag som ledere af landets

gymnasier. De var eksperterne, der var garanter

for valid kausalitet mellem reformens initiale

design og dens faktiske mulighed for gennemførelse

i år 2005 40 . Som en embedsmand forklarede:

”Rektorernes viden var et nødvendigt og værdifuldt

bidrag til: Hvordan gør vi det her, hvis det

skal være praktisabelt? Så det er både et spørgsmål

om at få noget viden – og så selvfølgelig igennem

den meningsudveksling, at få skabt forståelse

for det vi gør. Og der lever vi sådan set lidt af hinanden”.

Rektorerne besad således værdsat viden

og nødvendig legitimitet, og dermed stod ministeren

i et afhængighedsforhold til dem.

4.1.2 GL

GL kunne nemlig tilbyde ministeren en vigtig

politisk signalværdi, som i følge en af embedsmændene

var brugbar i forhold til oppositionspartierne:

”GL er særligt interessant i forhold til

den politiske proces. Hvis det er sådan, at GL

bakker op omkring reformforslaget, så skulle det

da være mærkeligt, om ikke nogle af partierne

siger, ”hvis GL siger god for det, så er det nok

ikke helt tosset”. GL var samtidig en ’netværksressource’

grundet forbindelserne til partierne,

specielt Socialdemokratiet, som var det næststørste

parti og derfor en essentiel deltager i

gymnasieforliget 41 : ”Hun ønskede et bredt forlig

hen over midten, og det betyder så, at hun skal

have nogle partier med. Og nogle af de partier er

jo så påvirkelige af de forskellige interesseorganisationer,

der er i systemet. Socialdemokratiet er

nok påvirket af GL, og andre partier kan så være

påvirket af Rektorforeningen” 42 . GL havde altså


snarere værdi som strategisk brik i spillet, end

som vidensbank og kilde til læring.

4.1.3 Alliancen

Generelt set er politiske partiers mest værdsatte

ressource leverancen af politiske mandater, der

kan sikre flertal for en reform - den formelle legitimitet.

I et netværksperspektiv kan partierne

dog også levere en mere uformel legitimitet, der

kan være afgørende for implementeringen af en

reform: De kan skabe 'commitment' i befolkningen

og blandt reformens ’markarbejdere’ 43 . Aage

Frandsen fra Alliancen forklarede: ”Når du kører

det her igennem, så er der en masse af den mulige

uro og utilfredshed som pludselig forsvinder!

For det første er der ’rettet til’. For det andet er

den verden derude nu tryg ved, at det nu er i

orden, fordi vi andre er med” 44 . Samtidig besad

partierne i Alliancen en 'ikke-ressource', forstået

som stort konflikt- og blokadepotentiale 45 : ”Der

er jo ikke nogen, der holder deres kæft, hvis de

er utilfredse...så det ville være uklogt af ministeren

at komme igennem med det smalle” 46 .Alliancens

ressourcer var altså snarere bundet til nødvendig

legitimering udadtil, end de var en egentlig

inspirationskilde.

4.1.4 De faglige foreninger

Ifølge de interviewede aktører, besad gymnasielærerne

ingen værdsatte ressourcer, og dermed

havde de ikke noget at handle med: Alligevel var

de en vigtig del af spillet, fordi de rummede konfliktpotentiale

i forhold til implementeringsfasen.

Gennem mine møder med næsten 40 ud af de 60

faglige foreninger oplevede jeg en stor faglig

vidensbase, opsamlet gennem mange år på landets

gymnasier. Men pointen er, at denne viden

ikke blev anset for værdifuld fra ministerens eller

de øvrige aktørers side. Aage Frandsen formulerede

det sådan: ”Udsagnene fra de faglige foreninger

var ret forudsigelige, og for mit eget vedkommende

kender jeg, som mangeårig ansat i

sektoren, ganske godt hvad de forskellige fag har

at byde på” 47 . Lærerne besad altså ingen værdsatte

ressourcer, men var en vigtig aktør grundet

deres konfliktpotentiale, hvilket jeg vil vise under

parameter 2.

4.1.5 Dansk Industri

DI’s hovedressource var en samfundsmæssig og

politisk magt, som var frugtbar at få del i for ministeren:

”DI er jo en interesseorganisation med

stor politisk magt (...), samtidig har DI adgang til

masser af politiske partier: De uddannelsespolitiske

ordførere, dem snakker de konstant med” 48 .

Magten var samtidig betinget af politiske traditioner

og venskaber, hvilket betød at regeringens

autonomi blev begrænset en smule: ”Man skal

ikke undervurdere Dansk Industri. De er en

hovedaktør i det her spil. Og i hele diskussionen

om de naturvidenskabelige fag: Det har været DI

der har sat dagsordnen (...) og med den regering

vi har, så lytter man til DI” 49 . DI var, trods sin store

magt, en perifer aktør i dette forhandlingsspil,

men en meget central aktør i ’fortidens spil’,

hvor de fungerede som bagvedliggende mentor

og idéskaber for ministerens i udformningen af

selve udspillet.

Opsamling

Ministeren og de øvrige aktører i netværket var

bundet altså sammen af en funktionel interdependens

på områder, hvor de værdsatte ressourcer

var splittet i to sfærer. Ministeren kunne tilbyde

indflydelse på reformdesignet, mens de

øvrige aktører kunne tilbyde ekspertise, opbakning,

magt osv. Denne interdependens er samtidig

forklaringen på, hvorfor Ulla Tørnæs brugte tid

på uformelle forhandlinger med sin nære omverden,

når hun formelt set kunne have sprunget

dette led over: Hun erkendte, at reformdesignet

ikke alene kunne fremkomme via en hierarkisk

proces, hvor hun styrede ud fra fuld information

og klare præferencer 50 . Fordi netværksvilkåret

blev erkendt og villigheden indtrådte, var ministerens

styringsadfærd præget af den særlige

form for strategisk tænkning, hvor hun inkorporerede

effekterne af afhængigheden i sine egne

strategier 51 : Hun bevægede sig fra den skråsikre

styring ud fra egeninteressen over imod janusansigtets

andel halvdel, nemlig styring via læring og

ressourceudveksling.

4.2 At minimere risici via konfliktstyring

Når netværket er blevet erkendt, er det andet

succesparameter evnen til at forudse og styre

konflikter: Både ved at mægle og skabe konsensus,

men også ved at fremme konfrontationer:

Formår man at lade parterne rase ud på forhånd,

kan uroen elimineres tidligt i spillet, frem for at

bryde ud i lys lue i implementeringsfasen.

4.2.1 Rektorforeningen

Ministeren benyttede i høj grad Rektorforeningen

til at vende ex-ante-formuleringer og

skråsikkerhed til ex-post-formuleringer og reviderede

forslag, så i forhold til rektorerne, lagde

hun sig i høj grad i den lærende del af styringsdilemmaets

janusansigt. Et eksempel var reformens

ømtålelige punkt om efteruddannelse af gymnasielærerne,

hvor ministeren i første omgang stod

100% fast på at reformen skulle være udgiftsneutral

og ikke afsætte penge til efteruddannelse.

Dét fik rektorerne vendt: ”Der er jo et punkt

hvor ministeren har ændret mening, og det er

omkring efteruddannelse af lærerne, hvor vi hele

tiden har sagt, at man ikke kan gennemføre en

gymnasiereform uden at der er penge til efteruddannelse.

Og så har hun jo fundet pengene (...) så

dét har hun forstået, og hun lyttede meget” 52 .

Der var flere andre eksempler på læring mellem

rektorerne og ministeren, bl.a. indførslen af forhåndstilmelding

blandt gymnasieeleverne 53 . Så i

forhold til Rektorforeningen, var graden af fælles

perceptioner og samspil meget høj: ”Alle dem,

der sidder her i ministeriet og også mange af rektorerne,

altså vi er jo sådan meget tæt forbundet

– vi er socialiseret i den samme holdning til gymnasieskolen.

Vi kender hinanden – vi er jo alle

sammen gymnasielærere, så der er den her specielle

korpsånd” 54 55 . Dette samspil var god konfliktstyring,

fordi interaktionen hjalp til at eliminere

tekniske fejl og urealistiske målsætninger i reformudspillet.

Samtidig var det en vigtig form for konfliktstyring,

at ministeren jævnligt holdt møder med rektorerne,

så de kunne få afløb for deres momentvise

utilfredsheder bag lukkede døre: ”Jeg havde

et møde med ministeren op til de sidste forhandlinger,

fordi vi sammen med GL og Amtsrådsforeningen

havde en udtalt betænkelighed ved det

første skoleår. Og det betød at hun tog os ind til

18 19

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

en kop kaffe. Med chokoladefrøer. Og det medførte

jo også, at der kom en paragraf ind i aftalen”

56 . Samspilsrelationen mellem ministeren og

Rektorforeningen var en vigtig form for damage

control, fordi det gav symbolsk autoritet og skabte

pejlemærker overfor resten af netværket.

Samspillet med rektorerne blev således brugt i et

spil-orienteret og strategisk ærinde: At skabe

målrettethed og autoritet, så andre mere uregerlige

aktører blev passiviseret. En anden ting var, at

rektorerne traditionelt har politisk tilknytning til

de Radikale, så ministeren agerede strategisk ved

at danne bånd til rektorernes stærke stemme før

de Radikale gjorde det.

4.2.2 GL

GL blev benyttet som en legitimitetsressource,

der fungerede som konfliktdæmper i en mediedebat,

der ifølge en embedsmand kunne tage pippet

fra de fleste: ”Hvis man kan få GL til at sige,

”arj, vi synes nu sådan set det er meget fornuftigt

at nedprioritere fx latin til fordel for nogle fremmedsprog

eller noget mere naturfag”, så er det jo

selvfølgelig også et stærkt argument, og dermed

også overfor de faglige foreninger, som jo kører

meget deres egen politik”. Samtidig blev GL

benyttet som en slags ’god budbringer’ i folketingsdebatten,

grundet deres brede person-netværk:

”Fordi Aage Frandsen har kontakterne til

GL, så er det jo interessant hvad de siger til ham

og andre. Lige såvel som Danmarks Lærerforening

var interessante at have med, da vi snakkede

folkeskoleforliget”. Endelig vil GL blive brugt i det

opfølgningsarbejde, der venter når reformen skal

implementeres, både som ’teknisk assistance’

(vidensleverandør) men også som formidler af

reformen (legitimator), forstået på den måde, at

GL kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtidens

opfølgningsarbejde – både med henblik på

efteruddannelse af lærerne og med henblik på at

få forklaret hvad reformen går ud på. GL blev

således brugt i både den kortsigtede konfliktstyring

og i den langsigtede damage control.

4.2.3 Alliancen

En ministers samarbejde med de øvrige partier

handler grundlæggende om at stå stærkere parla-


mentarisk - især hvis flertalsdannelsen er usikker

57 .I spillet om reformen var ministerens usikkerhed

dog lig nul: Hun havde sit politiske flertal

med DF. Aage Frandsen: ”Jeg har jo mit flertal”,

sagde hun. Det behøvede hun sådan set ikke at

fortælle mig, for det vidste jeg da godt! Jeg kan

også tælle. Vi vidste godt at hun havde sine 90

mandater (…) det generede ikke mig, når hun

sagde det, men jeg kunne mærke på socialdemokraterne,

at de følte sig lidt krænkede” 58 . Dette er

et eksempel på hvordan ministeren benyttede

den spil-orienterede og strategiske del af styringsstrategien

59 ,ved at udnytte fortidens spil,

nemlig det nyligt overståede spil om folkeskoleforliget.

Ministeren var tilsyneladende klar over,

at Radikale ville gøre alt for at være med i gymnasieforliget,

fordi det have gjort så ondt at stå

udenfor ved folkeskoleforliget: ”Det har jo sat sig

dybe, dybe spor i Marianne Jelved og Radikale

Venstre, at de blev koblet fra folkeskoleforliget.

Det tror jeg ikke de vil opleve én gang til. Så du

kan få Marianne Jelved til at gå med til HVAD

SOM HELST, for at være med: For så er de stadig

et uddannelsespolitisk parti” 60 . Her var det smart

af ministeren af køre den mere magt- og topdown-prægede

stil, fordi det gav en målrettethed

i reformen, der ellers risikerede at blive præget af

for mange partiers fingeraftryk.

Omvendt var det dog vigtigt, at ministeren

ikke solede sig for meget i sin parlamentariske

almægtighed, men var klar over værdien af et

bredt forlig med ressourcestærke parter. Ulla

Tørnæs havde først og fremmest brug for Alliancen

som signalværdi overfor medierne og dem,

der en dag skal implementere den kommende

reform: ”Det ville være en belastning for en

reform, når den skal gennemføres, at der hele

tiden står nogle og profilerer deres parti på, at

det er noget skidt dét, der er lavet, når du samtidig

skal ud at sælge det til de unge i gymnasiet” .

Samtidig udnyttede ministeren Alliancen som

damage control i forhold til netværkets vigtigste

implementeringsaktør, gymnasielærerne: ”Der er

en mening med det. Nu kan gymnasielærerne

ikke sidde og være venstreorienterede og sige

”mit parti har ikke støttet reformen!”, for det har

det faktisk! SF er jo med. Og det er en stor for-

del” 62 . Uden et bredt forlig, ville gymnasielærerne

måske ikke implementere reformen tilstrækkeligt

seriøst.

4.2.4 De faglige foreninger

Ministeren inviterede samtlige 60 foreninger til

rundbordssamtaler, så de kunne argumentere for

deres berettigelse i gymnasiets fremtidige fagrække

63 , og det var strategisk smart konfliktstyring:

Lærerne følte sig hørt og fik ’raset ud’ på

forhånd. Men set fra et læringsperspektiv blev

netværket som mulighedsrum nærmere til en

faldgrube: For ministeren og embedsmændene

forventede ikke få væsentlige inputs fra møderne,

men inviterede dem nærmere ind som ren

’lynafledning’:At de blev mildere stemt, så de ikke

gik til pressen: ”En meget aktiv spiller på banen

var de faglige foreninger. Men der var ikke – for

nu at sige det på jysk – nødvendigvis proportionalitet

mellem aktivitetsniveauet og den betydning,

aktiviteten havde på det politiske resultat.

64 ”. Men hvem siger, at det er lykken for ministeren

at få gennemtrumfet fem nationalt fastlagte

fagpakker 65 , som viser sig at være uden synergieffekt,

hvis det i virkeligheden var ekspertisen

fra de faglige foreninger, hun kunne have trukket

på? Hvem ved bedre end Fysiklærerforeningen og

Musiklærerforeningen om fysik og musik giver en

synergieffekt i en kommende fagpakke 66 ? Set i et

læringsperspektiv kan lynafledningsstrategien

have afskåret ministeren fra en vigtig vidensressource,

fordi hun var på vej over i faldgruben

selvtilstrækkelighed. Foreningerne havde ingen

indflydelse på spillets første halvleg, fagrækken,

men bør inddrages i anden halvleg, når fagenes

indhold skal udtænkes. Således kan de hjælpe

med at fuldende reformdesignet, så målrealiseringsgraden

øges 67 ved at fagpakkerne opnår synergieffekt

og reformens pædagogiske nyskabelser

får luft under vingerne. Her kan man dog indskyde,

at ministeren måske var dækket ind via samspillet

med rektorerne og GL, som jo også kommer

fra gymnasieverdenen.

Samtidig må man ikke glemme lærernes faktiske

sanktioneringspotentiale i implementeringsfasen:

Selvom de ikke har politisk vigtighed, er de

vigtige i deres egenskab af 'street level-bureau-

crats', fordi de repræsenterer sandhedens øjeblik,

når døren lukkes bag gymnasieeleverne.

Ministerens møder dækkede af ved at lærerne

følte sig hørt. Men hvis der ikke var tale om en

reel læringsproces og etablering af en fælles forståelse

for reformen, kan det på længere sigt

resultere i manglende vilje til at implementere

reformens mange små, pædagogiske revolutioner,

såsom øget samarbejde mellem lærerne 68 . På

langt sigt kan lærernes 'commitment-problem'

komme til at udgøre en væsentlig transaktionsomkostning

for regeringen 69 70 .

4.2.5 Dansk Industri

DI var en ret usynlig aktør i spillet, idet deres rolle

mest bestod i at inspirere og guide ministeren,

men de var alligevel vigtige, fordi de kunne legitimere

ministerens udspil, der var ret naturvidenskabeligt

i sit udgangspunkt. Via medierne formåede

DI at skabe et link mellem ministerens

dannelsesbegreb og samfundsnytten; noget som

ingen ’ansvarlig politiker’ turde modsætte sig.

Konkret foregik det ved at ministeriet og DI

samarbejdede om forskellige naturvidenskabelige

udviklingsprojekter, der gavnede promoveringen

af ministerens budskab 71 .

4.2.6 Indrømmelser til netværket

Endnu en vigtig del af ministerens konfliktstyring

var, at hun gav indrømmelser til sit netværk - dog

til tider indrømmelser givet ud fra en ganske spilpræget

adfærd. Aage Frandsen: ”At give såkaldte

indrømmelser hen ad vejen... den daværende

finansminister Mogens Lykketoft var ekspert i at

give indrømmelser! Han sørgede altid for på forhånd

at have lavet indrømmelser til alle. Han havde

simpelthen skrevet det ind i sine papirer, haha!”

72 . Ulla Tørnæs fik eksempelvis Alliancen til at

tro, at de fik hende til at give en masse indrømmelser

i forhold til sit oprindelige udspil. Aage

Frandsen mente fx at han havde fået hele tre ting

trumfet igennem: ”Aftalen om hf var ikke blevet

som den blev, hvis ikke vi havde været med. Jeg

mener heller ikke at den lille valgmulighed i

naturfagligheden var blevet til noget uden os. Det

er to helt entydige ting. Det dér med at man kan

vælge et begyndersprog som 2. fremmedsprog,

20 21

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

det tror jeg også er noget jeg har fået” 73 .Her var

formanden for Rektorforeningen dog komplet

uenig, idet han mente, at ministeren næsten havde

fået sit udspil igennem i uberørt form: ”Jeg

kan ikke se hvad de har fået...jo altså på hf-området,

dér har hun tabt (...) men på gymnasieområdet

har jeg svært ved at se andet end, at hun har

fået sit forslag igennem...men du kan jo spørge

Aage Frandsen og Carsten Hansen: Hvad har I

fået ud af at være med!?” 74 .

Opsamling

Ministeren indkalkulerede i høj grad de øvrige

aktørers strategier i sine egne.Alene det faktum,

at hun indførte det usynlige forhandlingsled

næsten et år før den officielle høring, taler for sig

selv. Hun fik lavet konfliktstyring på flere måder:

Hun lod aktører rase ud indenfor organiserede

rammer. Hun tilegnede sig ekspertviden, som

kunne sanktionere reformdesignet. Hun dæmpede

gemytterne ved at levere indrømmelser, der

skabte win-win-situationer. Og hun både lærte af

og udnyttede fortidens spil, og vekslede mellem

formålsrationelle alliancer og læringsbetonede

møder med chokoladefrøer på bordet - strategier

fra hver sin side af janusansigtet. Med hensyn

til inddragelsen af aktører lagde ministeren mest

vægt på knasterne i forhold til 'de store fisk',

mens hun oftere ignorerede konflikterne med

'de små fisk', selvom de kan forårsage damage på

langt sigt 75 . Det kan skyldes en stiafhængighed,

som er fordret af traditionsbundne venskabsbånd

fra fortidens spil 76 77 .

4.3 At promovere mål

Et tredje succesparameter for netværksstyring er

evnen til løbende at promovere og ændre målene

for netværket, jf. det Scharpfske misforhold mellem

strukturen af netværk og den præskriptive

målstruktur, der hersker indenfor politik 78 . Ministerens

vigtigste - og dygtigste – målpromoveringsstrategi

var 'slusestrategien' som gik ud på,

at hun de første måneder af processen udelukkende

ville diskutere reformens struktur og helhedssigte.

Indholdsdebatten, populært kaldet

Fagenes Fest, skulle udskydes til de overordnede

linjer var på plads – til stor fortrydelse for parti-


erne med deres forkærlighed for særlige fag - og

for dem af de faglige foreninger, der følte sig truet

på levebrødet. Samtidig var det en bagvedliggende

kongstanke at udskyde reformens ømtålelige

punkt om at slanke fagrækken. Fordi ministeren

insisterede på først at tage indholdsdebatten,

når strukturen var på plads, fik hun gjort parterne

så utålmodige, at reformstrukturen stort set

gik rent igennem. Det var, som en af embedsmændene

påpegede, en særdeles vigtig form for

damage control, at særinteresserne ikke fik

spændt alt for meget for helhedssynet: ”Der er

nogle særinteresser, som partierne nogle gange

har kunnet bruge til at profilere sig selv med, som

blev fremført”. Her var det damage control at

styre processen ’i skyggen af hierarkiet’ ved ikke

at være for åben og integrativ, fordi helheden

skulle på plads før fagdiskussionen 79 . Og det var

damage control, at ministeren havde lært af fortiden:At

fagenes fest skulle udskydes.

Strategien led dog under, at den indre styring

af forholdet til de Konservative kom lidt på slingrekurs

i processens første måneder.Trods aftalen

om slusestrategien, gik Konservative pludselig til

pressen med deres eget bud på fagrækken:

Ønsket om at sikre oldtidskundskab og religion,

og det var startskuddet til en for tidlig Fagenes

Fest, hvor partikulære faghensyn i netværket fik

koloniseret dele af reformens helhedstanke. Rektorforeningens

formand: ”Der hvor jeg måske

synes det er lidt kedeligt er, at vi stadig har en

stribe små fag hængende. Men det har så været

prisen for det her gymnasium” 80 . En styringsaktør

skal lægge sig mellem målpromovering - den sunde

selviskhed – og den mere alfaderlige procesledelse.

Interaktionen mellem regeringspartierne

var en vigtig form for procesledelse, fordi den

fremmede perceptioner. Men målpromoveringen

var ligeså vigtig, da det eliminerede den kollektive

irrationalitet i netværket: Slusestrategien forhindrede,

trods Konservatives enegang, at netværkets

aktører løb for meget i hver sin retning.

4.4 At gøre forskellige interesser fælles

Et fjerde succesparameter er evnen til at overvinde

de interessemæssige knaster, der får interaktionen

i netværket til at stagnere. Derfor er

22

det essentielt at styringsaktøren får gjort egeninteresserne

til fælles perceptioner. Her dukker

janusansigtet atter frem, for i denne commitment-strategi

handler det både om at lære af sit

netværk, men også om at kunne udsprede egne

forståelseshorisonter 81 .

Det var en stor succesfaktor i ministerens styring,

at hun formåede at fremme fælles forståelseshorisonter

i netværket, med henblik på at stimulere

aktørernes orienteringer, forventninger

og adfærd – og her var politiske ideologier den

største barriere 82 .For at skabe legitimitet om

reformen var det derfor vigtigt at skabe grobund

for den universelle fortælling, der kunne rumme

netværkets partikulære interesser, ikke mindst

blandt partierne. Her demonstrerede ministeren

en smart strategi ved fra start at afstå fra meget

af sit ideologiske tankegods og hensynet til baglandet.

En embedsmand: ”Jeg tror ikke at ministeren

går så meget op i om der er oldtidskundskab

eller ej (...) men det er klart, at hvis du går til

Konservativt Folkeparti, så er det religion og oldtidskundskab.

De har sådan en ideologisk indholdsdel

- og det har Venstre ikke...”. Når ministeren

formåede at skabe en fælles fortælling

skyldtes det altså især, at hendes parti ikke har

noget egentligt ideologisk flagskib på uddannelsesområdet:

Helt fra start var partiets dannelsesbegreb

en 'tom betegner'. Det betød, at det faglige

koloniserede det ideologisk-politiske i den

forstand, at det faktisk var en embedsmændenes

reform 83 :”Hun har nogle overordnede ønsker

om at der skal strammes op og at fagligheden

skal være i fokus. Men at det bliver på DENNE

HER måde – det tror jeg er embedsværket!” 84 .På

denne måde var reformtankerne så universelle,

at de fleste aktører kunne sluge dem, uden at få

dem galt i halsen 85 . Imidlertid var det en strategi,

der ikke udelukkende kunne tilskrives ministerens

politiske tilhørsforhold, men også hendes

personlighed: ”... havde hun været en anden minister

med en anden personlighed, havde hun

måske blandet sig mere, selvom hun var Venstreminister

(...) Bertel Haarder var jo en minister

som havde en mening om hver eneste detalje, og

fulgte hver eneste detalje op 86 ”. I et netværksperspektiv

kan planlægning hæmme for meget, og

denne lektie havde Ulla Tørnæs tilsyneladende

lært: At hun ikke kun skulle planlægge, men også

gribe mulighederne undervejs 87 . Her levede hun

op til netværksstyringens succesparameter om at

udøve meta-styring, dvs. procedureorienterede,

neutrale aktiviteter. Via tomhedsstrategien fik

ministeren skabt ejerskab og om reformen og fik

udnyttet frugtbare bottom-up-impulser, og via en

mere spil-logisk kampagnestrategi fik hun etableret

en ’egen faglighed’ via intellektuelle skyts fra

periferien.

5. Konklusion

I denne opgave har jeg analyseret reformens forhandlings-

og designfase, og kan af naturlige årsager

ikke vurdere implementeringsfasen, der først

begynder i år 2005. Men jeg kan konkludere på

hvorvidt ministeren udøvede tilstrækkelig damage

control, udfra en vurdering af det endelige

reformdesign og måden hun styrede processen

på. Fik ministeren lavet optimal damage control?

Ja! Damage control handlede om ministerens

evne til at forudse og inkorporere fremtidige

worst case-scenarier for implementeringsprocessen

i reformdesignet, ved at udnytte netværksvilkårets

muligheder og styre uden om faldgruberne.

Udfra analysen kan jeg konkludere, at

ministeren fik udnyttet netværksvilkåret ved,

med god timing, at veksle mellem spil og samspil i

processen. Ud fra spil-logikken fik hun udnyttet

magt- og legitimeringsressourcerne, hun promoverede

mål, lancerede en ’egen faglighed’ 88 , udnyttede

fortidens spil og dannede alliancer. Udfra

samspilslogikken erkendte hun netværkets ressourcer

og konfliktpotentiale 89 , hun gav indrømmelser,

lærte af fortidens spil og fik skabt ejerskab

om reformen via en tilbageholdende og

åben meta-styring. Når ministeren nåede frem til

et bredt forlig, var det altså ikke et spørgsmål om

enten-eller mellem integrativ, bottom-up-præget

netværksstyring og selvtilstrækkelig top-downstyring,

men en blanding hvor hun styrede netværket

’i skyggen af hierarkiet’. På denne måde

fik hun: 1) et bredt forlig med de vigtigste parter,

2) en reform der med stor sandsynlighed kan gå

på jorden rent teknisk og 3) en reform der kan

implementeres, fordi der er etableret opbakning.

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

23

Udfra analysen vil jeg dog påpege to mulige

faldgruber i processen, der kan hæmme den

fremtidige implementering. For det første faldgruben

om den usunde selvtilstrækkelighed og

blinde plet i forhold til de faglige foreninger, hvis

inputs ikke rigtig kom i spil. Dette kan hæmme

implementeringsfasen, for det første fordi lærerne

kunne have leveret en vigtig fagteknisk viden

til reformdesignet, der kan øge reformens gennemførselsgrad.

For det andet fordi lærerne er et

muligt damage-led i implementeringskæden, fordi

det først er når døren til klasseværelset lukkes, at

reformen for alvor står sin prøve (specielt fordi

det er en pædagogisk reform) 90 .Fordi netværksvilkåret

ikke blev udnyttet helt optimalt, risikerer

ministeren, at reformdesignet er blevet en smule

for partikulært og enøjet, og hun risikerer en

svækket implementering grundet manglende tillid

mellem ministeriet og lærerne.

Den anden faldgrube lå i den modsatte grøft,

nemlig faren for det alt for universelle reformdesign.

Reformens målsætning var at bevæge sig fra

’buffet-gymnasiet’ til et gymnasium af ’velkomponerede

menuer’, baseret på en slanket fagrække.

Fagrækken blev slanket mange gange i løbet af

forhandlingerne, men alle fag kom ind igen 91 .Her

var ministerens styring lidt for vag og åben, så

impulserne fra de partikulære interesser fik koloniseret

dele af helhedssigtet med reformen. De

mange fag kan nemlig være et ’overkill’ der svækker

reformen i praksis 92 . Netværket havde brug

for nogle mål og rammer fra oven – en slusestrategi

ført til vejs ende.

De små styringsmæssige fejltrin opvejer dog

ingenlunde det faktum, at ministeren via sin styring

fik skabt syntese mellem de tilsyneladende

to modstridende hensyn: Hensynet til det politiske

bagland og hensynet til implementeringen. En

syntese der blev afstedkommet via netværket, og

som ikke kunne været opstået udfra ren enegang,

baseret på et politisk flertal. Opgaven har således,

via begrebet damage control, koblet netværksteorien

med implementeringslitteraturen

og vist, hvordan netværksstyring kan være frugtbar

som fundamentet for en god implementeringsfase

- såfremt der også tænkes i mål for netværk.

Dette leder mig til en lidt bagklog kritik af


den optik, jeg har anlagt i opgaven.

Netværksteorien er lidt mudret i brugen af

netværk og spil: Et netværk kan sagtens være fast

sammentømret og have karakter af samspil, men

være ganske konfliktpræget i de enkelte spil. Da

denne opgave har analyseret et spil, frem for netværket

som sådan, har netværksanalysen ofte

syntes for harmoniorienteret:Teorien har manglet

forklaringskraft i forhold til det topstyrende

målelement, og fremstår derfor for fornufts- og

konsensusdrevet - eksempelvis den overordnede

fornuft i at dele ressourcer for at nå et fælles

bedste. Via empirien mener jeg at have vist, at

aktørerne rummer både kimen til fornuftsdrevet

konsensus, men så sandelig også til partikulær

selvpromovering (fx via fagene) 93 . Og min empiri

har vist, at en vis grad af formålsrationel ’spillen

med musklerne’ kan være gavnlig, fordi det virker

målpromoverende og bremser en for stor hensyntagen

til særinteresserne – faldgruben hvor

designet bliver for universelt. Og det mener jeg

ikke rummer teorien i sig selv, på trods af dens

store styringsambitioner for netværk.

Der er adskillige elementer, som kunne have

været spændende at uddybe: Rekrutteringsmønsteret

i ministeriet er en opgave i sig selv -

jævnfør ”korpsånden”. VK-konfliktens betydning

for styringssignalerne fra oven kunne også have

været interessant at få med 94 - eller en opgave om

den usynlige del af netværket, som ikke deltog i

netop dette spil, men som alligevel havde betydning

for de involverede aktører via de beslægtede

netværk. Endelig er mediernes rolle blevet

underbelyst i denne opgave, så en diskursanalyse

af mediernes indflydelse på den gymnasiepolitiske

dagsorden, kunne være et spændende oplæg til

en fremtidig opgave.

24

Noter

1. Uddannelsesstyrelsen, hvor jeg var i praktik, er nærmest sammenfaldende

med Undervisningsministeriets departement, idet Uddannelsesstyrelsen

sammen med Institutionsstyrelsen og departementet indgår i et

enhedsministerium.

2. Frandsen 2003: 1.

3. Et par eksempler:Tørnæs’ gymnasiesejr” lød en overskrift i Politiken den

29. maj 2003, dagen efter forliget. BT’s leder samme dag, havde overskriften

”Ulla Tørnæs’ triumf”.

4. Interview med formanden for Rektorforeningen: 4.

5. Man kan diskutere hvorvidt netværket er et realpolitisk vilkår, dvs. en

særlig form for governance i moderne politiske systemer (Börzel 1998:

260 og Kickert et. al.1997: 39) eller om teorien nærmere er en frugtbar

optik at studere politiske processer i (Kickert et. al. 1997: 7). Denne

opgave anlægger et integreret syn, idet empirien forsøger at bevise det

første, mens det samtidig erkendes, at netværksteorien er en frugtbar

optik, der kan belyse nye sider af politiske processer, som andre optikker

er blinde for.

6. Jeg var praktikant i Uddannelsesstyrelsen Gymnasieafdeling, hvor jeg

hjalp med at forberede ministeren og embedsmændene til møderne med

interesseorganisationerne, fx vha. holdningsoversigter. Desuden stod jeg,

sammen med kontorchefen, for møderne med de faglige foreninger.

7.Teorien deler netværksstyring op i game management (hvor procesmanagement

hører under) og network constitution, hvor den første ser

på aktørers interaktioner i et givent spil, mens den anden handler om at

ændre selve netværket, for at ændre konteksten for kommende spil – fx

ved at inkludere nye aktører (Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 106).

8.Tetzschner 2001: 83.

9. Kickert & Koppenjan 2000: 139, Jessop 2000: 123 og Pedersen 1991: 274.

10. Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 15 og Antonsen & Beck Jørgensen

2000: 315.

11. Definitionen oversat til dansk ud fra Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 6.

12. Christensen & Sidenius 2000: 307.

13. I resten af opgaven bruges det fordanskede ord styringsaktør i stedet

for teoriens begreb proces-manager.

14. Da det første reformudspil kom på banen, havde Ulla Tørnæs kun været

minister i et halvt års tid. Hendes styrelseschef blev først ansat i ministeriet

et års tid senere.

15. Blom-Hansen & Daugbjerg 1999: 13.

16. Börzel 1998: 260 og Jessop 2000: 140.

17. Det handler ikke kun om at reducere konflikt og fremme konsensus,

men også om det modsatte:At skabe og organisere konflikter mellem

aktørerne i netværket (Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 50).

18. Klijn & Koppenjan 2000: 146 og Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 47-50.

19. I følge Scharpf hersker der et misforhold mellem strukturen af netværk

og den præskriptive målstruktur, der hersker indenfor politik, og det

kan føre til politikfejl. Derfor er det vigtigt at sætte mål for netværket.

Kickert, Klijn & Koppenjan er selv inde på dette i deres bog, men fremhæver

det ikke på linje med de øvrige succesparametre (Kickert. al.

1997: 51).

20. Kickert, Klin og Koppenjan 1997: 98-99.

21. Klijn & Koppenjan 2000: 141.

22. Börzel 1998: 262-265.

23. Klijn & Koppenjan 2000: 151og Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 21.

24. Fx kunne man formode, at undervisningsministeren som overordnet

styringsaktør og initiativtager til gymnasiereformen havde mest magt

over dagsordenen, bl.a. i kraft af at hun var en initiativtager til de fleste

af rundbordsforhandlingerne.

25. Hvor ’Fangernes dilemma’ er et af de mest kendte eksempler – se

Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 100.

26. Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 40.

27. Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 41-42.

28. Ronit forklarer at organisationers mest værdsatte ressourcer er viden

og legitimitet, og jeg forsøger så at splitte de to ressource-typer op til

hver sin side af janusansigtet (Ronit 2000: 47).

29. En ministeren besidder to roller, nemlig som lederen af et fagministerium

og som medlem af regeringen (og dens politik), hvilket kan give et

meget godt billede af de modstridende hensyn (Pedersen 2000: 129).

30. Legitimering forstået som udnyttelsen af folkeligt legitime/anerkendte

aktører fra netværket til at promovere egne mål.

31. Börzel 1998: 265.

32. Søren Winters kædemetafor beskriver, at jo flere vetopunkter/sanktionsled,

jo lavere er en lovs gennemførselsgrad, og jo flere aktører i

punkterne, jo lavere er en lovs gennemførelsesgrad. Og jo større interessevariation,

jo lavere er gennemførelsesgraden (Winter 1997). Damage

control handler således om at få disse vetopunkter elimineret via et

godt politisk håndværk og et optimalt policy-design.

33. Colin Talbot forklarer at for meget interessemediering udvande resultaterne

og desillusionere styringsaktøren:”Top management don’t know

what they’re aiming for” fordi ”the changes are kept too vague”(Talbot

1994: 49).

34.Antonsen, Greve & Beck Jørgensen 2000: 29.

35. Klijn og Koppenjan beskriver hvordan en minister kan vælge mellem

fire styringsstrategier, hvoraf det ene (ganske uheldige) yderpunkt er at

køre processen hel unilateralt og solo, mens det andet er at tage rollen

som universalistisk netværksbygger (Klijn & Koppenjan 2000:153-154).

36. Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 181ff.

37. Blom-Hansen & Daugbjerg 1999: 14.

38. Navnet ’Alliancen’ kom af, at oppositionspartierne til venstre for regeringen,

på Aage Frandsens opfordring, gik i fælles front under gymnasieforhandlingerne.

Dette var for at sikre sig den indflydelse, de var gået

glip af under det forudgående folkeskoleforlig, grundet deres splittede

holdninger.

39. Interview med formanden for Rektorforeningen: 1.

40.Winter 1997: 13.

41. Ronit 2000: 43.

42. Interview med formanden for Rektorforeningen: 1.

43.Winter 1997: 177.

44. Interview med Aage Frandsen fra Alliancen: 4.

45. Klijn & Koppenjan 2000: 144.

46. Interview med Aage Frandsen fra Alliancen: 4.

47. Frandsen 2003: 3.

48. Interview med formanden for Rektorforeningen: 4.

49. Interview med formanden for Rektorforeningen: 3-4.

50. Kickert, Klijn og Koppenjan 1997: 15.

51. Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 44.

52. Interview med formanden for Rektorforeningen: 10.

53. Reformen lagde op til, at eleverne kommer i tilfældige klasser det første

halve år, på tværs af evner, og altså og først kommer i klasse med ’ligesindede’

herefter. Rektorerne advarede kraftigt mod at mikse matematisk

og sprogligt begavede, fordi det kunne resultere i laveste fællesnævner.

Derfor fik de gennemtrumfet at eleverne inden skolestart skal give

forhåndstilsagn, så grundforløbsklasserne bliver mere homogene.

54. Interview med formanden for Rektorforeningen: 9.

55. Dette kan til en vis grad tilskrives Uddannelsesstyrelsens rekrutteringsmønster.

Normalt går karrierevejen gennem ministeriet, hvor man er

såkaldt fagkonsulent, inden man ender i en rektorstilling på ét af landets

gymnasier.

56. Interview med formanden for Rektorforeningen: 2.

57. Christensen, Christiansen & Ibsen 1999: 121.

58. Interview med Aage Frandsen fra Alliancen: 4.

59. Det som Tim Knudsen kalder at majorisere, dvs. ’misbruge’ sit flertal til

ikke at forsøge komme til en forståelse med mindretallet (Knudsen

2000: 46).

60. Interview med formanden for Rektorforeningen: 5.

61. Interview med formanden for Rektorforeningen: 14.

62. Interview med formanden for Rektorforeningen: 15.

63. Et af reformpunkterne handlede om at slanke fagrækken, for at gøre

plads til fordybelse.

64. Frandsen 2003: 3.

65. Gymnasieeleverne skal fremover vælge ’fagpakker’ á 2-3 naturligt sammenhængende

fag, frem for nutidens ’linjer’.

66. Se evt. bilag 4, som er et uddrag fra mødet med musiklærerne.

67.Winter 1997: 126.

68.Trods den manglende erkendelse af lærernes ressourcer og faktiske

sanktioneringsmuligheder, formåede M. dog at bruge dem på en hensigtsmæssig

vis, da de blev benyttet som en legitimeringsmæssig majoritetsressource

over for partierne på den sidste forhandlingsnat. De sidste

tvivlende partier blev talt ind i forliget, fordi M. kunne fremvise sammendrag

fra lærermøderne, der kunne vise at reformdesignet var holdbart.

69. Netværksteorien arbejder med transaktionsomkostningsbegrebet, inspireret

af Williamson (1996), hvor en del af styring handler om at få benefits

til at opveje costs. Og som en embedsmand sagde, var møderne

med lærerne en enorm omkostning for ministeriet, som kan have oversteget

gavnen af lærernes informationer.

70. Moe 1997: 71 og Williamson 1996: 227.

71. Eksempelvis Science Camp 2003, som blev afholdt over tre dage i maj

2003. Camp’en skulle udvikle nye pædagogiske potentialer for naturvidenskabelige

fag og var halvt sponsoreret af ministeriet, halvt af DI.

Resultatet kom til at indgå i regeringens overvejelser om fremtidens

naturvidenskabelige fag.

72. Interview med Aage Frandsen fra Alliancen: 2.

73. Interview med Aage Frandsen fra Alliancen: 8.

74. Interview med formanden for Rektorforeningen: 8.

75. Ronit 2000: 44.

76. Jævnfør ’korpsånden’ mellem embedsmændene og rektorerne, beskrevet

på side 16.

77. Jessop 2000: 125.

78. Kickert, Klijn & Koppenjan 1997: 51.

79. Börzel 1998: 261og Scharpf 1994: 41.

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

25

80. Interview med formanden for Rektorforeningen: 15.

81. Kickert & Koppenjan 2000: 143-144.

82. Jessop 2000: 129.

83. …og på sin vis også en eksperternes reform, idet ministeren allierede

sig med eliten indenfor gymnasiepædagogik og dannelse. Fx fik hun doktor

Harry Haue med på sit hold, idet hans doktorafhandling, ’Almendannelse

som ledestjerne’ fra marts 2003 gav opbakning – og leverede indhold

- til ministerens reform (Undervisningsministeriet 2003a).

84. Interview med formanden for Rektorforeningen: 11.

85. Havde reformtankerne været båret frem af rent konservative synspunkter,

havde de med stor sandsynlighed været langt mere ideologiske, og

dermed sværere at skabe fælles forståelse omkring.

86. Interview med formanden for Rektorforeningen: 10-11.

87. Moore 1995: 239.

88.Via sine medspiller i periferien, DI, og via intellektuelle kræfter.

89. På trods af at hun var ny i ministerieverdenen.

90. I en vis udstrækning blev der dog dækket af i forhold til denne faldgrube

via interaktionen med rektorerne og GL, som jo også repræsenterer

gymnasieskolen.

91. Både idræt, oldtidskundskab, latin, geografi, fysik og flere sprog nåede at

ryge ud, for så at blive forhandlet tilbage i fagrækken igen. Det har fået

onde tunger i medierne til at kalde reformen for ting som ’den vandpumpet

skinke’, ’den sammenkogte ret’ og for en ’deform reform’.

92. Denne faldgrube opstod dog især fordi slusestrategien blev svækket

undervejs, grundet de Konservatives enegang.

93. Beck Jørgensen har beskrevet hvordan den overordnede fornuft er ikke

altid til stede – måske netop fordi der kan være flere aktører, der kæmper

om at repræsentere den overordnede fornuft (Beck Jørgensen

2000:321).

94.V og K havde en grundlæggende modsat holdning til styringen af fremtidens

gymnasium.Venstres kæphest var outputstyring og resultatorientering,

mens Konservative plæderede for ren indholdsstyring ('pensumitis').

Denne uoverensstemmelse resulterede i nogle tvetydige styringssignaler,

indrømmede en embedsmand: ”Det man kan siger, er, at vi da

har fået elementer af decentralisering sammenholdt med fortsat meget

central styring på indholdsdelen. Det er en lidt underlig blanding”.


6. Litteraturliste

Andersen, Ib (1997). Den skinbarlige virkelighed

– om valg af samfundsvidenskabelige metoder. 1.

udgave. København: Samfundslitteratur. Kapitel 2,

4 og 6 (70 sider).

Antonsen, Marianne, Greve, Carsten & Beck Jørgensen,

Torben (2000). ”Teorier om forandring i

den offentlige sektor” i Antonsen, M. & Beck Jørgensen,

T (red.) Forandringer i teori og praksis.

København: DJØF’s Forlag. Side 17-51 (opgivet i

anden sammenhæng).

Beck-Jørgensen,Torben (2000). ”Forandringernes

mangfoldighed: Empiriske og teoretiske konklusioner”

i Antonsen, M. & Beck Jørgensen, T. (red.)

Forandringer i teori og praksis. København:

DJØF’s Forlag. Side 313-342 (30 sider).

Blom-Hansen, Jens & Daugbjerg, Carsten (red.)

(1999). Magtens organisering – Stat og interesseorganisationer

i Danmark. Århus: Systime. Kapitel

1, 2 og 11 (43 sider).

Börzel, Tanja (1998). “Organizing Babylon – on

the different concepts of policy networks” i Public

Administration, vol. 76, summer 1998. Side

253-273 (21 sider).

Christensen, Jørgen Grønnegaard, Christiansen,

Peter Munk & Ibsen, Marius (1999). ”Centraladministrationen

og organisationerne” i Politik og

forvaltning. Århus: Systime. Kapitel 5 og 7 (73

sider).

Christensen, Peter Munk & Sidenius, Niels Chr.

(2000). ”Interesseorganisationerne” i Knudsen,

Tim Regering og embedsmænd - om magt og

demokrati i staten. Århus: Systime. Side 305-330

(26 sider).

Flyvbjerg, Bent (1991). Rationalitet og magt. Bind

1. Odense: Akademisk Forlag. Side 17-21 (5

sider).

Foss Hansen, Hanne (1990). Vidensnetværk –

Organisatoriske rammer for kundskabsdiffusion.

26

COS-rapport 90:7. Sid 2-21 (20 sider).

Frandsen, Aage (2003): http://www.gymnasieskolen.dk/2003/12/Artikler/a05.htm.

Jessop, Bob (2000). Globalisering og interaktiv

styring. 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag.

Side 123-171 (49 sider).

Kickert, Walter J.M., Klijn, Erik-Hans & Koppenjan,

Joop F.M. (red.) (1997). Managing Complex

Networks. London. SAGE Publications (203

sider).

Klijn, Erik-Hans & Koppenjan, Joop F.M. (2000).

“Public management and policy networks. Foundations

of a network approach to governance” i

Public Management, vol. 2, No. 2. side 135-158

(opgivet i anden sammenhæng).

Knudsen,Tim (2000).“Vilkår for regeringsdannelse

og regeringsarbejde” i Knudsen, Tim (red.) Regering

og embedsmænd – om magt og demokrati i

staten. Århus: Systime. Side 39-52 (15 sider).

Leschly, Gorm (2003). Reform af de gymnasiale

udannelser med spændende udfordringer.

www.gl.org/track.cgi?page=/artikel/200305300.html

Milward, H. B. & Provan, K G. (2000). “How

networks are governed” i Heinrich, C. J. & Lynn

L. E. (red.) Governance and Performance. Washington

DC: Georgetown University Press, side

238-262 (25 sider).

Moe, Terry M. (1997). “The Positive Theory of

public bureaucracy” i Mueller, Dennis C. Perspectives

of Public Choice. Cambridge University

Press. Side 455-480 (26 sider).

Moore, Mark H. (1995). ”Implementing strategy:

The Techniques of Operational Management” i

Creating Public Value. Harvard University Press.

Side 239-292 (54 sider).

Pedersen, Karina (2000). ”Regering” i Knudsen,

Tim (red.) Kernebegreber i Statskundskab.

København: Forlaget Thomason A/S. Side 125-135

(1 sider).

Rhodes, R.A.W. (1996). Understanding Governance.

Buckingham: Open University Press. Side

46-59 (14 sider).

Pedersen, Ove K. (1991). Den sønderdelte stat –

om interesseorganisationernes integration i den

offentlige forvaltning og effekterne heraf. COSrapport

91:8. Side 259-278 (20 sider).

Pratt, John W. & Zeckhauser, Richard J. (1991):

“Principals and agents: An Overview” i Harvard

Business School Press, vol. 3. Side 1-35 (36 sider).

Ronit, Karsten (2000). ”Interesseorganisationer”

i Knudsen,Tim (red.) Kernebegreber i Statskundskab.

København: Forlaget Thomason A/S. Side

37-46 (10 sider).

Scharpf, F. W. (1994). “Games real actors could

play: Positive and negative coordination in

embedded negotiations i Journal of Theoretical

Politics, årgang 6, vol. 1, side 27-53 (27 sider).

Talbot, Colin (1994). ”Reinventing Public Management

– A survey of public sectors managers’ reactions

to change” i IM Research Report, July

1994. Side 24-62 (39 sider).

Tetzschner, Helge (2001). ”Værktøjer og teknikker

til problemformulering” i Møller, Iver Hornemann

(red.) Arbejdshæfte til erhvervsøkonomisk

metode. Samfundslitteratur. Side 79-87 (9 sider).

Undervisningsministeriet (2003). Redegørelse til

Folketinget – De gymnasiale Uddannelser.

København: Undervisningsministeriets forlag.

Undervisningsministeriet (2003a):

http://presse.uvm.dk/nb/nb0303/01.htm?menuid=0520.

Warburg, Anne Mette Rahbek (2000). “Ministeransvar

i praksis” i Knudsen, Tim (red.) Regering

og embedsmænd – om magt og demokrati i staten.

Århus: Systime. Side 121-127 (7 sider).

ARTIKLER - Vejen til gymnasieforliget

27

Williamson, Oliver E. (1996). ”The Mechanisms

Of Governance” i Oxford University Press 1996

vol.1. Side 219-249 (31 sider).

Winter, Søren (2001). Implementering og effektivitet.

Århus: Systime. Kapitel 1, 7 og 8 (36 sider).


Bestyrelsens beretning

Året 2002 - 2003 har ikke bragt de store forandringer

for samfundsfag.Antallet af elever, der vælger

samfundsfag ligger rimeligt konstant, fagets

lærebogssituation er stadig rigtig god, og der kommer

til stadighed nye udgivelser, de nye arbejdsformer

og den øgede anvendelse af it passer faget

fint, sådan har jeg kunnet skrive før - men ændringerne

er på vej, og de bliver efter alt at dømme

voldsomme!

Arbejdet i bestyrelsen i det forløbne år har

været helt og aldeles domineret af den kommende

reform af ungdomsuddannelserne og her specielt

gymnasiet og HF, som er den del, der kommer til

at berøre os i vores hverdag. Derfor bliver dette i

høj grad også beretningen om, hvordan det er gået

set med bestyrelsens øjne.

Først var der debatten om reformens mål og

indhold. Den var i fuld gang allerede sidste år, men

blev mere intens i efteråret 2002, hvor ministeren

indkaldte til en konference om fremtidens ungdomsuddannelser.

Ulla Tørnæs markerede sig

meget skarpt i den indledende tale ved at rette

fokus på HF og foreslå:

1.Adgang til HF efter 9. klasse – det vil betyde ens

adgang til de fire ungdomsuddannelser.

2.To-årigt HF skal alene give adgang til KVU og

MVU.

3. En et-årig overbygning der skal give adgang til

LVU.

Samtidig blev den proklamerede HF reform

udskudt et år, således at der bliver fælles starttidspunkt

for reformerne i alle ungdomsuddannelserne.

Forslaget afstedkom en voldsom polemik,

hvor specielt VUC’erne med god støtte fra fagbevægelsen

råbte vagt i gevær, fordi det ville betyde,

at HF mister sin ”sweeper-funktion” i uddannelsessystemet.

Som vi ved, blev dette lavet om før

det endelige lovforslag; men det spillede en meget

afgørende rolle i efterårsmånederne, hvilket betød

at fokus i nogen grad blev fjernet fra det, som er

Samfundsfag 2002-2003:

vores hoved- interesse nemlig fagets placering i

ungdomsuddannelserne.

Så kom – den 31. januar 2003 – ministerens redegørelse

til Folketinget om de tanker, som regeringen

gjorde sig om en reform af ungdomsuddannelserne.

Redegørelsen indeholdt, helt som ventet,

ikke noget om fagene i ungdomsuddannelserne;

men strukturen blev lagt fast med et grundforløb

på et halvt år for de treårige ungdomsuddannelser

, mens den opdeling ikke kom til at gælde HF.

Redegørelsen blev startskudddet til de politiske

forhandlinger om reformen, og dermed til vores

mere aktive påvirkning af processen. På bestyrelsesmødet

i Nyborg den 26. februar lavede vi et

brev til medlemmerne af Folketingets uddannelsespolitiske

udvalg. Samtidig blev vi faktisk bedt

om at levere vores tanker om samfundsfags placering

i gymnasiet og HF til ministeren i form af et

brev. Bestyrelsens brev til ministeren findes i Samfundsfagsnyt

nr. 148 fra april i år. I hovedtræk argumenterede

vi for:

• at en reform af uddannelserne var på sin plads

• at de linjer som var lagt i Udviklingsprogrammet,

i Handlingsplanen og på Konferencen i oktober

var et godt udgangspunkt for reformerne

• at samfundsfag har meget at byde på både som

almendannende og som studieforberedende fag,

• at en lang række andre kompetencer udvikles i

samfundsfag

• at samfundsfag både arbejder teoretisk men også

forsøger at bringe eleverne i direkte kontakt

med den virkelighed, som vi beskæftiger os med

• at mange elever faktisk vælger samfundsfag og

endelig

• at elevernes organisationer (DGS og GLO) har

ønsket en opprioritering af samfundsfag i gymnasiet.

Konklusionen på brevet er, at samfundsfag skal

være fællesfag, studieretningsfag og frit valgfag i det

kommende gymnasium.

Vi blev ligeledes inviteret til et møde i ministeriet,

hvor vi fik mulighed for at uddybe vore synspunkter.

Skæbnen ville, at mødet var fastlagt til 9.

april, og netop den dag kunne aviserne bringe

ministerens forslag til indhold i gymnasiet. Der

havde været et voldsomt politisk pres i forhandlingerne,

og derfor valgte ministeren at offentliggøre

sit og regeringens forslag. Det betød, at vi havde

noget meget konkret at forholde os til i samtalen

– om end vi gerne ville have haft en mulighed for

at forberede os på den nye situation. Samfundsfag

optrådte i forslaget som obligatorisk fag på C

niveau, som studieretningsfag på A- og B niveau og

som valgfag på A- og B niveau, hvilket betød, at

vore ønsker for faget i fremtidens gymnasium var

opfyldt. Samtalen kom derfor til at dreje sig om

samarbejdsmulighederne og vores bekymring for

den binding, som siger, at samfundsfag på A niveau

skal kombineres med matematik på mindst B

niveau. Vi mener, at det er en voldsom binding –

ikke mindst i lyset af de videregående samfundsviden-skabelige

uddannelsers krav om C niveau i

matematik – som ville komme til at gå meget

hårdt udover de nuværende sproglige elever.

Den 28. maj 2003 blev der indgået et politisk forlig

om reform af ungdomsuddannelserne mellem V, C,

A, O, F, B og Q. Altså et bredt politisk forlig, hvor

alene Enhedslisten mangler i forligskredsen - de

var med omtrent til det sidste og har fået ”æren”

for elementer i forliget fx kravet om et naturvidenskabeligt

fag på B niveau, men sprang fra fordi

de ikke fik opfyldt deres (yderst rimelige) krav om

et absolut maksimum på 28 elever i en klasse.

I forliget har samfundsfag den samme placering

som i ministerens og regeringens forslag. D.v.s. at

vi er obligatorisk fag og med i grundforløbet i 1.g,

studieretningsfag på A- og B niveau og som valgfag

på A- og B niveau. Men bindingen til matematik B

niveau findes stadig, og dermed muligheden for, at

mange af de elever, som i dag går i det sproglige

gymnasium ikke vil vælge samfundsfag på A niveau.

Bestyrelsen arbejder på, at bindingen bliver fjernet,

og på, at man ikke ”slanker” gymnasiet for voldsomt

med krav om matematik og naturvidenskabelige

fag.

Lige før sommerferien blev lovforslaget frem-

28 29

ARTIKLER - Bestyrelsens beretning

sat. Det følger naturligvis forligets intentioner tæt,

og der er ingen indholdsmæssige ændringer i forhold

til forligsteksten. Der blev fastsat en høringsfrist

til 28. august. GL indkaldte de faglige foreninger

til møde om deres høringssvar og her blev de

stramme bindinger og frygten for, at dette betyder

en meget lavere frekvens understreget. Derfor har

vi valgt ikke at sende vores eget høringssvar –

andre faglige foreninger som føler, at de er blevet

meget skidt behandlet, har valgt også at sende

selvstændige høringssvar.

Nu venter vi på, at loven bliver vedtaget, og at

der tages hul på den mindst ligeså vigtige del af

reformen; nemlig hvad skal der fyldes i rammerne

– grundforløb, studieretninger og samarbejdet

mellem fagene – og hvad skal der fyldes i de enkelte

fag.

Bestyrelsen er meget glad for det foreløbige

resultat: vi har fået opfyldt de ønsker, som vi havde

til reformen! Samfundsfag er placeret helt centralt

i det fremtidige gymnasium og faget er blevet obligatorisk

– et ønske som vi har haft stort set siden

faget blev introduceret i gymnasiet.

Når det er sagt skal vi selvfølgelig huske på, at den

nye situation – selvom udgangspunktet er meget

positivt – rummer masser af udfordringer og krav

til faget:

• vi skal have eleverne, når de kommer i 1.g,

• vi skal med i grundforløbet, hvor der vil blive stillet

krav til faget om at indgå i det nye område

Almen Studieforberedelse,

• vi skal have etableret et helt nyt niveau i gymnasiet,

• vi skal ud af den isolerede rolle i forhold til de

andre fag - vi skal samarbejde,

• vi skal samarbejde meget bredere end vi har

prøvet før,

• vi skal deltage i studieretninger både som A-, Bog

C niveau og dermed med helt forskellige roller

og

• vi skal fortsat være et attraktivt valgfag.

Samarbejdet i bestyrelsen. Vi har afholdt 5 ordinære

bestyrelsesmøder samt et møde med

Columbus.

Samarbejdet i bestyrelsen har – som sædvanlig


– været rigtig godt. Bestyrelsesmedlemmerne

udfører hver især og sammen et meget stort stykke

arbejde, og jeg har givet udtryk for det før, men

det tåler gentagelse. Det er imponerende, at så

travle mennesker er i stand til at engagere sig i den

faglige forening og lave et stort stykke arbejde

uden at diskutere timer og aflønning, men blot

tage de ekstra arbejdsbyrder, der ligger og venter,

når man vender hjem fra aktiviteter i bestyrelsens

regi. Men vi mærker, at det bliver sværere og

sværere at få fri. Bindingerne på skemaer og klasser

på skolerne tillader ikke mange udenomsaktiviteter,

og det går naturligvis også ud over bestyrelses

aktiviteter. Det må være et krav ved de

kommende overenskomstforhandlinger, at der

afsættes tid til arbejdet i de faglige foreninger, fx i

form af en amtslig pulje.

Vi sagde sidste år farvel til Henrik Adrian, som

valgte at trække sig tilbage fra bestyrelsesar-bejdet

efter en lang periode. Masteruddannelse og masser

af arbejde krævede lidt mere af Henrik; men vi

vil stadig møde ham som anmelder af nye bøger,

og forhåbentlig som en der blander sig i debatten

om faget.Vi sagde ligeledes farvel til Morten Bülow

Nielsen, som kun sad i bestyrelsen i en enkelt periode,

men som i den korte periode viste sig som en

meget aktiv person – Kina kurset og forskellige

spil til international politik.Vi er derfor meget glade

for, at Morten vil påtage sig jobbet som webredaktør.

To nye kom til: Bent Fischer-Nielsen og Morten

R. Jensen. Begge har kastet sig ud i arbejdet med et

stort engagement og påtaget sig meget centrale

opgaver i bestyrelsesarbejdet.Vi glæder os over et

allerede godt og udbytterigt samarbejde og ser

frem til , at det kan fortsætte i mange år.

Samarbejdet med fagkonsulenten og med forlaget

er stadig tæt og godt. Der er direkte kontakt

og en let adgang til de to helt centrale medspillere

i arbejdet. Vi ser frem til et tæt samarbejde om

indhold og form af det nye samfundsfag, som kommer

til at kræve nye lærebøger.

PS

Pædagogisk samarbejdsudvalg er GL’s udvalg med

repræsentanter fra de faglige foreninger og fra de

andre ungdomsuddannelser.

Der er afholdt to ordinære møder: Oktobermødet

i 2002 handlede meget om diskussionen

om reformen. Martsmødet 2003 handlede om, og

forholdt sig til, status for gymnasiereformen og om

den nye organisering af fagenes hjemmesider.

Endelig blev der den 12.august afholdt et

ekstraordinært møde, hvor GL fremlagde et

udkast til sit høringssvar til lovforslaget om

Reform af Ungdomsuddannelserne. Så arbejdet i

PS har ligesom bestyrelsesarbejdet været tæt

knyttet til arbejdet med reformen.

Samfundsfagsnyt

Samfundsfagsnyt udkommer med fem numre pr.

kalenderår. Dette har også været tilfældet i indeværende

periode.

Samfundsfagsnyt er et naturligt bindeled mellem

forening og medlemmer, og det bringer nyt fra fagkonsulent

Per Henriksen. Vi tilstræber, at bladet

også formilder erfaringer fra undervisningen og

dermed afspejler udviklingen heri, og vi søger at

bringe artikler af faglig-pædagogisk art for at

understøtte dette element. Endelig forsøger vi at

komme med faglige artikler, der belyser den seneste

udvikling indenfor områder, der ligger indenfor

samfundsfagsundervisningen. Dette resulterer i, at

bladets numre kan være af et varierende omfang,

og sådan må det vel være.

Internationalt udvalg:

FALS er medlem af to internationale foreninger

Civitas og AEEE.

Civitas arbejder især på at fremme den demokratiske

udvikling i Østeuropa bl.a. ved forskelligt

lærersamarbejde. FALS støtter foreningen, men er

ellers passivt medlem.

AEEE er en forening for europæiske økonomilærere.

Formanden er for tiden dansk: Susanne

Vogelius fra Gammel Hellerup Gymnasium. Foreningen

bliver holdt oppe af nogle ildsjæle – og har

altid pengemangel.

Der bliver afholdt en konference med et økonomisk/samfundsfagligt

tema hvert andet år i en

by i et af medlemslandene, værtskabet går på tur.

Der har senest været afholdt en konference i

den tyske by Aachen (3.-8. september 2002). Den

næste konference skal afholdes i København/Frede-

riksberg d. 25-29. august (tidspunktet er bestemt af

de sydeuropæiske medlemmers ferietidspunkt),

hvor FALS og FLE (Foreningen af lærere i

erhvervsøkonomi) står for arrangementet. Temaet

er European Integration in a global Economy.

Vi arbejder intenst med programmet, som

kommer til at bestå af en blanding af plenum, med

indlæg fra kompetente og internationalt orienterede

danskere, og ”workshopsstier” med hvert sit

overordnede tema, hvor der vil være indlæg af

både danske og udenlandske oplægsholdere.

Vi håber, at rigtig mange samfundsfagslærere fra

hele Danmark vil deltage i konferencen!

Fondsbestyrelsen

Forlaget Columbus Fond blev oprettet i 1984 og

driver et forlag, som udgiver bøger til studiebrug

ved ungdoms- og voksenuddannelserne (og efterhånden

også ved de videregående uddannelser).

Året har været præget af et godt samarbejde

mellem FALS og Columbus, hvor diskussionerne

om forlagets fremtidige udgivelser, både set i lyset

af behov for mere ”elevvenlige” udgivelser og

gymnasiereformens krav til samfundsfag, har været

dominerende.

Fonden uddeler også Columbus-prisen, som

blev indstiftet i 1992, og bliver uddelt, når der er

en god anledning til det, dvs. når der er en aktuel

person/gruppe af personer, som har gjort sig

bemærket på en måde, at vi mener det kan sikre

en vis positiv opmærksomhed om samfundsfag,

således at kendskabet til og interessen for faget

styrkes. Senest (november 2002) blev prisen givet

til sociologen Henrik Dahl. Det er besluttet ikke at

uddele nogen pris i år.

Fagligt udvalg

Fagligt udvalg har i år afholdt følgende centrale

kurser:

• Regionsrepræsemtantskabsmøde i Horsens

(aug.)

• Generalforsamlingskursus om velfærdsamfundet

i Nyborg (nov.)

• Rejsekursus til Tyrkiet (nov.).

Regionale kurser i 2003:

• International politik efter 11.september – Ods-

30 31

ARTIKLER - Bestyrelsens beretning

herred

• Trusselopfattelse efter 11. september – Nyborg

• Islam og dens politiske betydning - Århus

• International politik – nye tider – nye teorier? –

Tarm

• Danskernes værdier – Kolding

• Det kommunale selvstyres fremtid – Ribe

• Den tredje vej – et nyt arbejderparti – Greve

• USA’s udenrigspolitik + gymn.reform - Frederiksværk

• Reg. kursus – Ålborg

• Reg. kursus – Tønder

• Reg. kursus – København

Bevillingerne var i år på over 200.000 kr. – troede

vi, men viste sig kun at være på 165.000 kr. - ikke

sjovt!

Fagligt udvalgs arbejde har i år været meget

præget af den kommende gymnasiereform.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret,

hvem der skal stå for efteruddannelsen i forbindelse

med reformen.

En del efteruddannelse bliver nok i regionalt/

lokalt regi. Vi er spændte på, om det bliver DIG

eller fagenes faglige udvalg, der bliver tovholdere –

eller måske en blanding?

Der bliver nok ikke økonomi til meget andet

end ”reformkurser” de næste 2 år.

Igen i år har vi haft problemer med tilmeldinger.

Rigtig mange kolleger har problemer med at få tilladelse

til at tage på kursus – nok især på grund af

overenskomsten.

Vi synes, det er træls. Det er af meget stor

betydning at mødes på tværs af landet, mødes med

kolleger regionalt, få nye ideer, blive inspireret. Vi

er af den grund bekymrede over en mulig udvikling

i retning af mere skolebaseret efteruddannelse.

Vores regionsrepræsentantskabskursus var vellykket

– det er af vital betydning for den faglige

forening at holde denne kontakt. Men også i regionerne

er der nogle steder problemer med tilmeldinger,

mens andre kører rigtig godt.

Vi manglede 3 regioner til kurset i år, men

bestyrelsen arbejder stædigt på at få alle regioner

op at fungere.


ARTIKLER - Hvorhen, Europa? - EU og den nye forfatning

Hvorhen, Europa?

- EU og den nye forfatning

Jens Nielsen. 120 sider. Kr. 30,-

Informations Forlag.

Udkommer 31. oktober

Nu skal vi til den igen, EU-debatten. I efteråret

2003 færdiggøres en ny traktat – en forfatning

for det udvidede EU, der fra maj 2004 tæller 25

lande. Embedsmænd forhandler på livet løs for at

få traktaten klar, og når regeringscheferne har

skrevet under, skal bl.a. danskerne stemme om

den.

Og det er store ting, der er på spil. Ligesom

Grundloven er afgørende for, hvordan Danmark

er indrettet, bliver forfatningen afgørende for,

hvordan Europa kommer til at se ud. Men hvad

er det egentlig, vi skal diskutere og stemme om?

"Hvorhen, Europa?" er en introduktions- og

debatbog til undervisningsbrug i samfundsfag på

gymnasiet og VUC. Bogens koncept og opbygning

er udviklet i samarbejde med Ernst Jensen, mangeårig

underviser i samfundsfag på Falkonergårdens

Gymnasium.

Bogen gennemgår, hvad der ligger bag den

aktuelle debat om EU's fremtid. Fra det europæiske

samarbejdes fødsel i ruinhoben efter to

ødelæggende verdenskrige over 1960'ernes økonomiske

vækst, 1990'ernes omvæltninger i Østog

Centraleuropa, globaliseringen og terrorangrebet

på USA i 2001 frem til diskussionen om

EU's og dermed Europas plads i det, der bliver

kaldt 'den nye verdensorden'.

Efterfølgende gives en kort præsentation af

Konventets arbejde med den ny forfatning og en

gennemgang af de vigtigste elementer og stridsemner.

I bogens sidste del kan man læse 14 unge

politikeres meninger om forfatningsudspillet og

deres visioner for Europa, som gerne skulle

lægge op til en vigtig debat.

"Hvorhen, Europa?" indeholder oplysninger

om faktuelle forhold om EU's opbygning og en

perspektivering af forfatningsforslaget i forhold til

især føderale træk.

Jens Nielsen (f. 1963) er freelancejournalist og

tidligere indenrigsredaktør og redaktionschef på

Dagbladet Information og Ugebrevet Mandag

Morgen.

Bogen/klassesæt bestilles gennem Forlaget Information

på forlag@information.dk, telefon: 3369

6007, fax: 3369 6018 eller hos boghandlere.

32 33

ANNONCE - GENERALFORSAMLING

Samfundsfag –

Generalforsamlingskursus

Titel:Velfærdsstat/ velfærdssamfund.

Kursusnr.: SA.1.12.03

Kursusarrangør: FALS

Tidspunkt: Onsdag d. 5.nov. – fre. d. 7.nov. 2003

Sted: Kursuscentret Kystgården, Østerøvej 119, 5800 Nyborg.Tlf.:65310233

Kursusledelse: Susanne Willadsen, Lars Høgh og Vibeke Due

Kursuspris: 2.500,-

Tilmelding: vibeke.due@post2.tele.dk

Tilmeldingsfrist: 10.oktober 2003

Kursusprogrammet:

Ideen med kurset er en faglig opdatering/problematisering af kursustemaet, en opdatering af

undersøgelsesmetoder, samt en mulighed for at udforme undervisningsforløb.

Onsdag 12-13.30: Frokost og indkvartering

13.30 – 15: Arbejdsmarked og velfærdsstat v. Per Kongshøj Madsen.

Lektor v. Statskundskab v. Kbh. Universitet

15-15.30: Kaffepause

15.30- 17: Velfærd i virkeligheden v. Henrik T. Willadsen, udviklingskonsulent i Spøttrup

Kommune

18-19: Middag

19-21: Eigil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening

Torsdag 9-10.30: Undersøgelsesmetode - I. Kvalitativ metode: Niels Nørgaard Kristensen.

Adjunkt i politisk sociologi v.AUC

10.30 -12: Fagkonsulent Per Henriksen

12-13: Frokost

13-15: Prioriteringer i velfærdsdebatten v.Torben M.Andersen, Formand for det Økonomiske

Råd.

15-15.30: Kaffepause

15.30-17: Debatpanel om velfærdssamfundet/ velfærdsstaten m. Eva Kjær Hansen,Venstre

+ Henrik Sass Larsen, Soc. Dem.

17.15- 19: Generalforsamling

19.30: Festmiddag

Fredag 9-10: Work Shops om undervisning i det ny samfundsfag C-niveau. Input til fagkonsulent

og den faglige forening.

10-11: Undersøgelsesmetode II: Spørgeskemaundersøgelser v. Orla Duedahl. Lektor v.

Vestfyns Gymnasium.


GENERALFORSAMLING

Generalforsamling i

FALS 2003

Foreningen af lærere i samfundsfag indbyder i overensstemmelse med vedtægternes § 5 alle medlemmer

til ordinær generalforsamling

Torsdag d. 6. november kl. 17.15 på

Kursuscentret Kystgården, Østerøvej 119, 5800 Nyborg.Tlf.:65310233

Foreløbig dagsorden

1.Valg af ordstyrer og dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Kassererens beretning – herunder fastsættelse af kontingent

4. Forlagets beretning

5. Kandidatopstilling

6.Valg af valgbestyrelse for perioden 2003/2004

7.Valg af revisor og revisorsuppleant

8. Eventuelt

Ad punkt 5: Kandidater til bestyrelsesvalget skal kontakte bestyrelsen eller møde frem på generalforsamlingen

Ønsker om punkter til dagsordenen skal være formanden i hænde senest ugedagen før generalforsamlingen,

dvs senest torsdag d. 30. oktober 2003

Medlemmer som ønsker at deltage i middag eller fest efter generalforsamlingen bedes kontakte:

Steffen B. Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

98 42 60 14

e-mail scrhavn-gym.dk

eller

Susanne Willadsen

Korsgade 7 2. tv

5800 Nyborg

65 30 35 37

e- mail: Susanne.willadsenkolekom.dk

34

Jørgen Vinding Basissamf. dk Systime, 160 kr.

Carl Th. Pedersen (red.): Det forkælede samfund,

Akademisk 160 sider, 168 kr.

Merete Munk; Mesterlære retur. Unge Pædagoger.

134 sider 158 kr

Hans Stavnsager Mediernes magt AOFs Forlag

62 sider

Lise Søelund Kulturens vilkår i en globaliseringstid

Akademisk

Bo Elkjær og Kenan Seeberg Gåden om Echelon

Borgen

Jørgen Staun Centraleuropæiske forbindelse

InformationsForlag

Den genstridige bonde Råderum i dansk udenrigspolitik

i den kolde krigs epoke

Den jyske historiker nr. 97

Atlantsammenslutningen Sikkerhedens aktører

Benny Jacobsen Den politiske dansker Columbus

Finn Rasmussen og Birgitte Tufte Tæt på medier

og samfund Columbus

Søren Riishøj Østeuropa Columbus

Hans Branner Det ny Europa Columbus

256 sider, 174 kr incl moms

Gregers Frisberg Dansk økonomi og politik i

internationalt perspektiv, Columbus

288 sider, 174 kr. incl moms

Per Henriksen og Kåre Clemmesen Økonomi –

teori, praksis og perspektiv, Columbus

Lars Bo Nielsen Grøn økonomi og grønne regnskaber,

Systime Academic, 178 sider, 180 kr.

Hanne Rasmussen, Mogens Rüdiger Fremskrid-

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse

Bøger til anmeldelse

I øjeblikket er modtaget følgende bøger til anmeldelse:

35

tets boulevard Dansmarks historie 1957-2001,

Columbus

Gregers Friisberg Politik – dansk politik i en EUramme.

Columbus, 3. udgave 2003

Pia Pinkowsky,Terrorens mange ansigter, Columbus

Jens Aage Poulsen, Farligt udslip – miljøkatastrofer,

Gyldendal

Larry Hirschhorn,Autoritetsrelationen i nye

sammenhænge, Hans Reitzels Forlag

Kristendemokrati ide og bevægelse, Forlaget

Boedal

Pernille Ipsen Hamilton, Henrikke Terp Møllevang,

Hver tid sin Pocahontas, Gyldendal

Henrik Jensen, Den sønderrevne baldakin første

verdenskrig som optakt til ofrets århundrede,

Gyldendal

Magareta Bäck-Wiklund og Tommy Lundström,

Børns hverdag i det senmoderne, Socialpædagogisk

bibliotek

Vil du anmelde en af bøgerne kan du kontakte

mig telefonisk eller via e-mail.

Jytte Merete Knudsen

98 24 28 00

jyttemerete@mail.dk


ANMELDELSER: Dahlhoff m.fl., Erhvervsøkonomisk minilex

Anmeldelse af Dahlhoff m.fl.,

Erhvervsøkonomisk minilex

Gyldendal har sendt en revideret og ajourført

4. udgave af sit Erhvervsøkonomiske

Minilex på gaden.

Målgruppen er handelsstuderende såvel i ungdoms

- som de videregående uddannelser, og

samfundsfagslærere og deres elever vil nok opfatte

opslagsværket som lidt perifert i forhold til

fagets kerneområder.

Leksikonet hører i første omgang hjemme på

Erhvervsøkonomis håndbibliotek, hvor det vil

være til stor nytte for eleverne, hvis de ønsker en

kortfattet og præcis gennemgang af et

erhvervsøkonomisk begreb eller en teori.

Uden relevans for samfundsfag er leksikonet

dog ikke.

Hvis man hører til den type samfundsfagslærer,

som gør meget ud af mikroøkonomiens

prisdannelse, brancheanalyser og markedsmekanisme,

er der meget at hente: omkostninger, elasticiteter,

grænsebetragtninger, konkurrencesituationer,

Porter m.m.

Værdipapirer, renter, valutakurs etc. er rigt

repræsenteret, men f.eks optræder opslaget

”pengepolitik” ikke.

Et af de bedste opslag vedrører skat, hvor den

interesserede elev kan få et instruktivt overblik

over, hvorledes indkomstskatten er sammensat.

Arbejdsmarkedsbegreber og ret er pænt

repræsenteret i leksikonet i den udstrækning, det

har med den enkelte virksomhed at gøre.

Sociologien er også repræsenteret ved en

række opslag, som knytter an til f.eks behovsteori

(Maslow) , psykoanalyse (Freud) organisationsteori

(f. eks Leavitt), adfærdsmodeller, normer,

roller, kommunikation m.m.

Endelig er der en del at hente for de elever,

der savner et kortfattet overblik over statistiske

Af Paul Rode Andersen, Frederikshavn Gymnasium

36

redskaber som afbildninger, frekvenser og indeks,

ligesom der også findes mere metodiske opslag.

Hvis eleverne har brug for at få defineret nogle

af de engelsk/amerikanske erhvervsøkonomiske

udtryk, som har sneget sig ind i det danske

sprog, er der også hjælp at hente, f. eks franchising,

futures, optioner.

På sine egne præmisser er bogen et gedigent

opslagsværk og meget pædagogisk bygget op

med en lang række krydshenvisninger.

Man går dog forgæves, hvis man gerne vil vide

noget om enkeltvirksomheder eller personer.

ANMELDELSER: Godt opslagsværk genudgives

Godt opslagsværk

genudgives

Jørgen Dalhoff og Henrik Grell: Samfundsøkonomisk

minilex. Gyldendal. 4. udgave. 288 sider, 11,5

x 18,5 cm. Ill: 62 figurer. Pris kr 230,00.

Samfundsøkonomisk minilex er et oversigtsleksikon

fra Gyldendal. Den supplerer ”Erhvervsøkonomisk

Minilex”. Kort og overskueligt forklares

en række samfundsøkonomiske begreber og

sammenhænge. Man kan fremhæve formatet som

en fordel ved denne bog. Det er utroligt, hvad

der er kommet med i så relativt lidt volumen.

Den er til at have med i tasken uden, at man

slæber sig en pukkel til!

Der redegøres kort for en række danske og

internationale institutioner og organisationer, og

for talrige forkortelser inden for emneområdet.

Til sidst er der en meget nyttig liste over

engelsk/amerikanske økonomiske fagudtryk (fint

til at gøre eleverne udrustet til internetsurf på de

mange amerikanske økonomisites på nettet).

Mange af artiklerne er meget anvendelige til

samfundsfag mellem- og højniveau. Hvis man

f.eks. på højniveau ønsker at gennemgå Keynesmodellen

i økonomiundervisningen er der en

forbilledligt kort, men klar gennemgang i minileksikonet,

der ikke alene holder sig til det verbale,

men også har en kort og letforståelig repræsentation

af den matematiske sammenhæng i modellen.

Det samme gælder den neoklassiske prisdannelses-

og omkostnings-/afsætningmodel. Den er

klart, men alligevel kortfattet gennemgået.

Nogle steder bliver artiklerne dog lige korte

nok, og man kunne undertiden ønske sig lidt teorisammenstilling.

Ellers får gennemgangen af flere

fænomener en noget postulerende karakter. Det

gælder f.eks. for gennemgangen af konjunkturer.

Den relativt langvarige økonomiske recession

siden Nasdaq-børsens krak i marts 2000 har ført

til en genoplivning af konjunkturteori og –diskussion.

Hvis eleverne skal kunne følge med i debat-

37

ten om nyere (og klassisk) konjunkturteori kommer

man ikke uden om i et sådant leksikonopslag

at komme ind på de forskellige typer af konjunkturcykler

(Juglar, Kondratieff m.fl.). – Ligesom det

kunne være relevant med forskellige teoretiske

indfaldsvinkler til forklaring.

Leksikonet er blevet rimelig godt opdateret

m.h.t. EU-stoffet. Man bliver dog lidt skuffet, når

man forsøger at slå op under ”Lissabon”, og det

viser sig, der intet står om det vigtige Lissabontopmøde

i marts 2000 og EU’s ambitiøse mål om

at blive ”verdens førende vidensøkonomi” i år

2010. Det illustrerer mere end så meget andet

de spændinger og forvirringer, der er i hele EUsystemet

om, hvad det egentlig er, man vil med

hele foretagendet. Det meste af dette politiskøkonomiske

fifleri forsvinder af gode grunde i et

værk som det foreliggende, men da en del af det

alligevel kommer til at bære frem og blive konstituerende

for fremtidens EU, er det væsentligt at

få det berørt.

Som helhed er der tale om en meget anbefalelsesværdig

håndbog til opslag af vigtige ord og

begreber, der indgår i undervisningen i samfundsfag.

En sådan opslagsbog er god at have i et antal

eksemplarer i samfundsfagslokalet, hvor man kan

trække den frem til anvendelse i forbindelse med

gruppe- og projektarbejde.

Gregers Friisberg


Empirisk sociologi

1) Bjarne Hjorth Andersen (red.), Udviklingen i

befolkningens levekår over et kvart århundrede,

SFI 2003, 360 sider, 285 kr.

2) Mads Meier Jæger, Martin D. Munk og Niels

Ploug, Ulighed og livsforløb.Analyser af betydningen

af social baggrund, SFI 2003, 149 sider,

135 kr.

3) Mette Jensen, Tendenser i tiden – en sociologisk

analyse af mobilitet, miljø og moderne

mennesker, Samfundslitteratur 2001, ca. 300

kr.

Sociologiske teorier kan være meget abstrakte

og have næsten filosofisk og spekulativ karakter.

Bl.a. derfor kan teorierne være vanskelige at

efterprøve. Fælles for disse tre udgivelser er at

der er tale om empiriske analyser. De tilstræber

at få undersøgt og dokumenteret en række af

den moderne sociologis begrebsdannelser og

teorier. Bøgerne får så at sige sociologien ned på

jorden. Og det synes jeg de alle tre slipper rigtig

godt fra.

Den første udgivelse er en fortsættelse af en

klassiker. Tidligere udgav Danmarks Statistik og

SFI i fællesskab publikationen levevilkårene i Danmark,

som forsøgte at give et samlet overblik

over dette kæmpeområde. Jeg kan i hvert fald

huske en lyserød, en brun og en grøn udgave og

endelig udgaven fra 1997 med Dannebrog udenpå.

Og jeg brugte dem flittigt i undervisningen.Vi

havde på et tidspunkt et klassesæt på skolen som

blev brugt flittigt til tabeløvelser. Også den nyeste

udgave vil være meget velegnet til dette. Men den

vil absolut også være særdeles velegnet til at

arbejde med problemstillingen: Hvordan har fordelingen

af levekårene udviklet sig i Danmark fra

1976 til 2000? Dels har man fulgt den samme

gruppe mennesker igennem 25 år – med denne

longitudinale undersøgelse kan intra-generationsmobiliteten

dokumenteres og samtidig har

man interviewet nye grupper – her man således

mulighed for at belyse intergenerationsmobiliteten.

Og der er sket meget! Jeg vil ikke her gå i

detaljer med resultaterne, men fremhæve at udover

velskrevne og forståelige metodiske overvejelser

omkring tilrettelæggelse af undersøgelsen,

bortfald m.v. indeholder bogen tabelmateriale

med råtallene anført, således man kan sætte eleverne

til selvstændigt at bearbejde råtallene, konstruere

diagrammer m.v. Endvidere er der for de

fleste levekårsområder talserier dækkende

1976, 1986 og 2000. Foruden at belyse de klassiske

levekårsdimensioner indeholder bogen også

nye områder, eksempelvis: Globalisering, vold og

nervøsitet for vold, og befolkningens egne vurderinger

af udviklingen i levekårene. Erik Jørgen

Hansen, som jo om nogen har været nestor for

levekårsforskningen i Danmark har et glimrende

kapitel om social mobilitet og udviklingen i samme.

Jeg er overbevist om bogen vil finde anvendelse

i både gymnasium og hf og dermed bidrage til

at få de til tider meget fænomenologiske teorier

i sociologien ned på jorden. Også til større opgaver

og projekter vil bogen være velegnet, ligesom

den fyldige litteraturliste efter hvert kapitel giver

muligheder for yderligere fordybelse.

Det samme gælder bogen om Ulighed og livsforløb.

Social arv spiller en central rolle i den

politiske debat og skiftende regeringer har som

intention haft at bryde den (negative) sociale arv.

Samfundsforskere har som eksperter deltaget i

debatten, hvor både deterministiske og voluntaristiske

positioner har haft en fremtrædende placering.

I 1999 kom den forrige regering med en

ekspertrapport om den sociale arv (SFI 1999).

Her belystes ikke alene uddannelse men også

sundhed og kriminalitet m.v. En række af de bagvedliggende

notater til udgivelsen i 1999 kan findes

på SFI’s hjemmeside. Bogen ’Ulighed og livsforløb’

fokuserer især på hvilke faktorer der er

bestemmende for uddannelsesniveauet og familiedannelse.

Og det er ret interessant læsning, som

dog i nogle tilfælde forudsætter et kendskab til

statistiske begreber som korrelation, (logaritmisk)

regression, p-værdier og signifikansniveau.

Mest interessant fra en undervisningssynsvinkel

er det dog, at undersøgelsen tager afsæt i Bourdieus

kapitalbegreb og bruger meget plads på at

operationalisere og udfolde dette begreb til brug

i empiriske undersøgelser. Øvelsen med at få

Bourdieu ned i knæhøjde lykkes egentlig meget

godt og kan anvendes som et skoleeksempel på

den svære vej fra teoretiske til målelige begreber

og dermed et fint eksempel på, at sociologi også

er mere end abstrakte begrebsdannelser. Undersøgelsens

resultater er dog ikke særlig overraskende

i forhold til tidligere publikationer. Ikke

desto mindre bør bogen være på biblioteket eller

i håndbogssamlingen – mange store opgaver

handler om social arv og for opgaveskrivere vil

bogen være et must.

At der er hindringer på vejen fra bistandsklient

til bankdirektør dokumenteres til fulde i begge

bøger.

Den tredje bog handler om noget helt andet.

Det er et centralt paradoks i det moderne storbyliv

at en stigende del af transporten foregår i

private biler. Fra en miljømæssig – og dermed

samfundsøkonomisk - synsvinkel er det uholdbart,

men også fra en privatøkonomisk hænger

det ikke sammen. Den private bilist bliver selv en

del af det kaos der opstår (som Beck formulerer

det: ’du stehst nicht im stau, du bist der stau’). Og

samtidig med at folk får en mere og mere tidsmæssigt

sammenpresset hverdag drømmer de

om det langsomme tempo.

Det rejser naturligt spørgsmål: Hvorfor vælger

moderne, oplyste storbymennesker bilen? Mette

Jensen forsøger i afhandlingen, Tendenser i tiden

at besvare dette spørgsmål. Med afsæt i en teoretisk

sammenhæng mellem modernitet, forandring,

arbejde og mobilitet (her trækker hun på

Giddens, Beck, Castells) forsøger hun at få nogle

af de centrale begreber (refleksivitet, identitet,

mobilitet, tid, tempo) ned på jorden og gjort til

genstand for en kombination af dybdegående

kvalitative interviews og mere kvantitativt orienterede

spørgeskemaundersøgelser. Især de teoretiske

overvejelser omkring betydningen af

mobilitet i det moderne samfund er interessant –

at mobilitet (kropslig og virtuel) i den grad er

strukturerende for hverdagslivet og det er inden-

38 39

ANMELDELSER: “Empirisk sociologi

for rammerne af kravet om øget mobilitet, at

identiteten formes. Men også de metodiske og

interviewtekniske overvejelser om hvordan man

får folk til at tale om abstrakte begreber som tid,

rum, mobilitet, forandring, individualitet og identitet

er inspirerende. Bogen er velskrevet og

emnet interessant. Endelig forsøger hun at komme

med anvisningen på hvordan resultaterne af

hendes undersøgelse kan bidrage til en reel

løsning af problemerne, hvis ellers der er politisk

vilje til at lytte til eksperterne på dette område.

Og det er der vel næppe.

Bogen krydres med en række helsides klip fra

DSB-kampagnen, Hvis tiden er vigtig, hvor folk

som Ole Thyssen, Marie Therese Hoppe, Poul

Erik Tøjner og Henrik Dahl fra forskellige vinkler

skriver om tidens betydning i det moderne samfund.

Disse klip bidrager til læseværdigheden,

men desværre skæmmer typografien læsevenligheden.

Per Henriksen


ANMELDELSER: “Kommunale patologier” REFERAT AF REGIONALREPRÆSENTANTMØDE

”Kommunale patologier” Referat af regional-

”Kommunale patologier” redigeret af Jens Blom-

Hansen, Finn Bruun og Thomas Pallesen systime

2002. 233 sider, 120,00 kr (E-bog 96,00 kr.).

Det danske samfund står over for en voldsom

reform på det kommunale område. Når ”Strukturkommissionens”

rapport kommer til december, vil

den være startskuddet til nedlæggelse af amterne

og en stribevis af sammenlægninger af primærkommuner.

Dette kan jo i parentes bemærket

betyde, at gymnasierne overgår til selvejerstatus

hvilket understreger alvoren i projektet.

Det kommunale område er normalt perifert

stof i samfundsfagsundervisningen. Det afspejler

sig også i forlagenes udgivelsespolitik. Ud over

Bent Fischer-Nielsens ældre men i øvrigt udmærkede

lærebog, står kun politik-bøgernes normalt

10-20 sider om emnet til undervisernes rådighed.

Dette kan undre, da det jo er kommunerne,

der udbyder og administrere en lang række af

velfærdssamfundets kerneydelser og modtager

over 50% af indkomstskatten.

Lad det være sagt med det samme, bogen

“Kommunale patologier” er desværre ikke en

lærebog der kan benyttes til klasseundervisning i

gymnasiet. Bogen består af en lang række indlæg

fra forskellige forfattere og forfattergrupper, der

alle stammer fra afdelingen for offentlig forvaltning

på Statskundskab i Århus. Det fælles projekt

som artiklerne er samlet omkring, kan sammenfattes

i spørgsmålet om, hvilke politisk-økonomiske

konsekvenser (herunder patologier) forskellige

måder at organisere det kommunale område

har.

Områdets aktualitet skyldes, ifølge bogens

redaktører, forsøg med implementering af ”public

choice”-teorien (udlicitering, ”frit valg” m.f.) i

den kommunale praksis. I kølvandet på disse tiltag,

viser der sig en række kommunale patologier

(anormaliteter og utilsigtede virkninger). Et

eksempel kunne være Christensen, Christensen

og Jensen, der i deres artikel beskæftiger sig med

hvordan visse kommuner involverer sig med -

eller i privatorganiserede selskaber. Forfatterne

mener, at det i mange tilfælde er muligheden for

at unddrage sig den demokratiske kontrol, der er

hovedincitamentet for det kommunale områdes

privatgørelse. Forfatterne giver udtryk for at

denne organisationsform giver kommunalpolitikkerne

nogle forvaltningsmæssige muligheder det

er svært at praktisere under et kommunalbestyrelsesregi.Andre

fordele synes svære at få øje på

ifølge de tre forskere.

Bogens forfattere er generelt folk, der interesserer

sig meget for de tekniske aspekter af

driftsøkonomi og offentlig forvaltning. Det sætter

grænser for anvendeligheden i et gymnasiet, perspektiv.

Hertil kommer, at ikke alle artikler er lige

let tilgængelige p.g.a. et tungt sprog og en ret indforstået

omgang med teori og tabeller. Det skal

dog samtidig siges at der er mange gode eksempler

på ”kommunale patologier”.

Ikke desto mindre kan bogen anbefales til skolens

bibliotek. I en undervisningssammenhæng

har bogen nemlig interesse på tre områder. For

det første kan den anbefales til læreren, der gerne

vil opgardere sig i forbindelse med et forløb

der involvere specifikke kommunalpolitiske

aspekter. Man kan her nævne Søren Serritzlews

”ritualer og realiteter i den kommunale budgetlægning”.

En letfattelig gennemgang af forskellige

budgetlægningsmåder i den kommunale sektor.

For det andet vil visse af artiklerne være relevante

at give elever i forbindelse med længerevarende

projektarbejde. Selv synes jeg, at J.Blom-

Hansens artikel (”Hvorfor ikke bruge den private

sektor til løsning af kommunale opgaver?) og Jepsen,

Nørgaard og Vinderslev, der skriver om mangeartede

interesser omkring aktivering af ledige i

den offentlige sektor, er eksempler på artikler

der godt kan læses og bruges af elever, der vil

undersøge forskellige aspekter af den kommunale

sektors virke. Som et tredje område kan jeg

godt anbefale bogen til gode elever, der skriver

tredjeårsopgave i faget.

Jørgen Lassen.

repræsentantmøde i Horsens,

25.-26. august 2003

Tilstede var bestyrelsen (undtagen Susanne og

Torben) og regionsrepræsentanterne (undtagen

Fyn, Århus, København og Færøerne).

Information fra FALS:

Steffen fremlagde indledningsvis bestyrelsens

arbejde i det seneste år.Arbejdet har været fokuseret

omkring reformen og hvordan faget forholder

sig til de ændringer, der er lagt op til. Jytte

fremlagde overvejelser omkring bladet. Bladet vil

gerne opfordre til, at man henvender sig til bladredaktionen,

hvis man ønsker at bidrage med

anmeldelser til nye udgivelser. Morten Bülow

Nielsen (ny redaktør på fagets hjemmeside)

fremlagde en skabelon for hjemmesidens indhold,

udseende og struktur. Forslag og inspiration

modtages gerne. I forlængelse heraf fortalte Bent

Fischer Nielsen om koblingen mellem fagets

hjemmeside og FALS linket, der kommer til at ligge

på hjemmesidens forside/startside. Vibeke

sluttede denne del af med at fortælle om fagligt

udvalgs aktiviteter. Her blandt andet om det

kommende generalforsamlingskursus i november

og tur til Tyrkiet. En manglende aktivitet blandt

medlemmerne er blevet konstateret.

Oplæg ved Lisbeth Christensen, Randers

Handelsskole:

Lisbeth Christensen lavede et spændende oplæg

om samfundsfag på erhvervsskolerne. Her var

fokus lagt på niveau og tværfaglighed. Samfundsfag

(samfundslære) på erhvervsskolerne indgår i

fællesskab med IT og Salg & service i et tværfagligt

årsprøveprojekt, og netop tværfagligheden

bliver betonet kraftigt i den kommende gymnasiereform.

40 41

Oplæg ved Søren Pfeffer, Odsherreds

Gymnasium

Om arbejdet som regionsrepræsentant i Vestsjælland.

Oplægget lagde op til debat med hensyn

til praktiske erfaringer og ideer vedrørende

arbejdet ude i regionerne. Det kan konstateres,

at der bliver gjort et godt stykke arbejde i regionerne,

og at man også kan bruge disse regionalmøder

til at udveksle pædagogiske og undervisningsrelaterede

erfaringer. I det hele taget er

det regionale arbejde en styrke for det faglige

samarbejde på tværs af skolerne.

Foredrag ved Orlogskaptajn Dan B.Termansen,

Forsvarsakademiet, om Irak konflikten:

”Irak krigen – betydning og perspektiver:

Dan B. Termansen, der i øjeblikket er tilknyttet

Institut for Internationale Studier, opstillede

paradokset, at man teoretisk kan hævde, at verden

i kraft af den øgede globalisering og internationalisering

burde være blevet mere fredelig.

Empirisk kan man dog konstatere, at verden i de

seneste år har oplevet flere og flere lokale og

internationale konflikter. Tre teser blev derefter

behandlet.

1.Afgørende har måske været begivenhederne

omkring 11. september. Angrebet på WTC

kunne ses som en afgørende ændret forudsætning,

som gjorde USA's rolle som aktør mere

fremtrædende. En rolle, der blot understregede

USA's egen historiske selvforståelse.

2. Globaliseringen har haft oversete konsekvenser.

Enkelte lande er blevet marginaliseret, både

økonomisk og kulturelt, og reagerer ved at

skabe konflikt.


REFERAT AF REGIONALREPRÆSENTANTMØDE

3. Krig som løsning af konflikter er blevet nemmere

at gennemføre. USA's aktion i Irak blev

indledt længe inden troppeindsættelsen i

marts. Den strategiske krigsførelse afmonterede

i høj grad den irakiske modstand, hvorfor

man kan sige, at grænsen for hvornår en krig

starter er udvisket.

Reform:

Fagkonsulent Per Henriksen informerede om

gymnasiereformen på de 4 ungdomsuddannelser

(Gymnasiet, HF, HHX og HTX). Oplægget

behandlede særligt reformens betydning for HFog

Gymnasieområdet, hvor især det tværfaglige

samarbejde med religion og historie på HFområdet,

og samfundsfags placering i diverse fagpakker

på Gymnasieområdet blev behandlet.

Oplægget lagde op til en mere detaljeret diskussion

blandt deltagerne af særligt samfundsfag på

C-niveau i det studieforberedende forløb. Denne

del foregik tirsdag formiddag i arbejdsgrupper,

hvor grupperne hver især skulle fremlægge tanker

omkring det indholdsmæssige og metodiske.

Referent Morten Jensen

42 43

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET ARTIKLER 24.-25.AUGUST - Forsøgskaniner 2003

Referat af:

Bestyrelsesmødet

søndag/mandag den 24.-25.

august 2003

Der var afbud fra Torben og Susanne.

1) Det formelle

Ordstyrer (Lars) og referent (Steffen).

Referat fra mødet hos Torben godkendt.

Dagsorden godkendt.

Nye datoer:

01.09.03 (SC / PH) Møde med EVA som skal

evaluere skriftlige højniveau fag.

27.10.03 (FU) Møde med fagligt udvalg for matematik.

2) Hovedpunkter

Mødet med regionsrepræsentanterne. Der

mangler repræsentanter fra København, Århus,

Fyn og Færøerne. Mødet er på plads! Vi starter

med forskellige oplæg fra Bestyrelsen. Herefter

nyt fra regionerne og et indspark fra erhvervsskolerne.

Generalforsamling ‘03; beretningen skal være klar

senest 19.september – de enkelte indlæg sendes

til Steffen som afleverer til bladet. Kurset er blevet

meget spændende med gode kræfter bl.a.

Overvismand Torben M. Andersen og Formand

for Kommunernes Landsforening Eigil W.

Rasmussen. Fire er på valg:Vibeke Due, Susanne

Willadsen, Lone Bentzen og Lars Høgh; Vibeke

genopstiller ikke, det betyder, at vi mangler en

person til bestyrelsen.

Reformen - hvad sker der? Lovforslagene kan

læses på: http://us.uvm.dk/hoering/index.html

Vi diskuterede hvilke muligheder og problemer

faget står overfor i forbindelse med reformen,

først og fremmest i gymnasiet, som er langt det

mest komplekse område. Specielt snakkede vi

om det nye C – niveau.

Bladet. Nummer 149 kommer den 1. september.

Nummer 150 er beretningsnummer, men der

kommer derudover et par andre indlæg. Sidste

blad i år kommer til at handle om reformen. Vi

drøftede igen, hvornår bladet skal ligge på nettet:

1 måned efter det er udkommet.

3) Siden sidst

Fagligt udvalg: kun få tilmeldinger til Generalforsamlingskursus

og kurset i Tyrkiet – der arbejdes

med forskellige former for ekstra annoncering.

AEEE kurset til næste år fra 25. til 29. august

næste år er planlagt; men økonomien er ikke på

plads (der skal skaffes mange penge).

Økonomi: der har været meget stor efterspørgsel

efter vore labels – prisen er 1000 kr. og

der er kun få undtagelser, fx. Operation Dagsværk.

– Økonomien har det ellers godt.

PS har afholdt et ekstra møde 12. august om

GL’s høringssvar om reformen. Høringssvaret er

set fra samfundsfags side, meget relevant.

Andet nyt fra Per.

Evt.

Aktiviteten er dalende. Fremtidens kurser bliver

nok anderledes; man vil have en meget større

sprednings effekt på efteruddannelsen, og det

kommer nok til betyde skole- og it baseret efteruddannelse.

Fagligt udvalgs rolle i fremtiden er

uafklaret.


Vedtægter for FALS

- foreningen af lærere

i samfundsfag

§ I Foreningens navn er “Foreningen af lærere i Samfundsfag”.

§ 2 Foreningens formål er at virke til gavn for undervisningen i samfundsfag ved gymnasieskoler, anerkendte

kurser til studentereksamen, kur ser til højere forberedelseseksamen og øvrige fortsatte

uddannelser.

§ 3 Foreningens formål søges fremmet ved afholdelse af møder og kursus med emner af faglig og pædagogisk

art, ved at skaffe artikler af betydning for faget publiceret og ved at fremskaffe pædagogiske

hjælpemidler til brug ved under visningen i samfundsfag.

Over for ministerium og undervisningsdirektorat søges fagets interesser fremmet ved deltagelse i

arbejdet i faglige udvalg og ved at rejse spørgsmål af principiel karakter.

§ 4 Enhver, der underviser i samfundsfag ved en gymnasieskole, et anerkendt kursus til studenter eksamen,

kursus til højere forberedelseseksamen eller “en anden fortsat uddannelse” kan optages som

medlem af foreningen. Desuden kan andre, som ifølge uddannelse og stilling måtte være interesseret

deri, med bestyrelsens samtykke optages som medlemmer. Et medlem, som ophører med undervisningsvirksomhed

inden for faget, kan bevare sit medlemsskab af foreningen.

§ 5 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i efterårssemestret. Den indvarsles mindst 3 uger før

afholdelsen ved udsendelse af skrivelse til foreningens medlemmer. Skrivelsen skal inde holde dagsorden

for generalforsamlingen. På den ordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning.

Godkendes beretningen ikke, skal bestyrelsen afgå og nyvalg finde sted, jfr. reglerne i 7og 10.

§ 6 På den ordinære generalforsamling opstilles en kandidatliste med henblik på valg til bestyrel-sen. I

perioden forud for generalforsamlingens indkaldelse og til og med generalforsamlingens afholdelse

kan kandidater til bestyrelsesvalget anmelde kandidatur.Anmeldelse sker til bestyrelsen.

§ 7 Senest 14 dage efter generalforsamlingen udsender valgbestyrelsen kandidatliste og stemme-seddel

til foreningens medlemmer. Hvert medlem har lige så mange stemmer, som der er bestyrelsesmandater

på valg. Månedsdagen efter generalforsamlingens afholdelse skal stemmesed- lerne være valgbestyrelsen

i hænde. Umiddelbart herefter offentliggøres resultatet af afstemningen, således at de

ikke valgte bliver suppleanter til bestyrelsen i den rækkefølge, stemmetallet angiver.

§ 8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således at 5 vælges i år med lige årstal, og 4 i år med ulige

årstal. Bestyrelsen, der konstituerer sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling af forskellige sager.

§ 9 På den ordinære generalforsamling vælges en valgbestyrelse på 3 medlemmer. Denne valg- bestyrelse

leder alle valg i det følgende kalenderår. Desuden vælges en revisor og en revisorsup-pleant.

Vedtægter for FALS - foreningen af lærere EGNE i samfundsfag NOTER…

§ 10 Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig begæring af

1/6 af medlemmerne. Den indkaldes efter samme regler som ordinær generalforsam ling.

En ekstraordinær generalforsamling kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til bestyrelsen finde

sted, I tilfælde af sådant nyvalg skal valg bestyrelsen indkalde til generalforsamling inden 30 dage

med sædvanligt varsel. Kandidatopstilling og afstemningsprocedure foregår herefter ifølge de i 7

nævnte regler.

De 5 henholdvis 4 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har opnået flertal i stemmer, er valgt for den

længste periode, således at bestemmelserne i § 8 om succesiv udskiftning af bestyrelsens medlemmer

kan opretholdes. Den afgåede bestyrelse fungerer, indtil ny bestyrelse er valgt.

§ I I Kontingentet fastsættes på en ordinær eller eventuelt en ekstraordinær generalforsamling. Foreningens

regnskaber går fra I. august til 31. juli.

§ 12 Bestyrelsesmedlemmers rejseudgifter og nødvendige dagpenge under rejser med fore- ningsformål

for øje søges godtgjort efter de til enhver tid gældende direktorale bestemmelser.

§ 13 Ændringer af foreningens love skal vedtages på en generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne

stemmer. Forslag til lovændring skal bekendtgøres ved indvarslingen til den general forsamling, hvor

forslaget skal behandles.

§ 14 Overgangsbestemmelser:Ved valget i 1976 nyvælges 6 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den af de valgte,

der har opnået det mindste stemmetal, går af efter 1 år.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling 20.10.69, revideret på generalforsamlingen 17.10.71, på

ekstraordinær generalforsamling 11.01.73, på generalforsamling d. 17.10.76 og igen på generalforsamling

d. 25.11.83.

44 45


46

EGNE NOTER…

NYHEDER FRA SYSTIME

NYHED

Synsvinkler på politik

Eleverne skal i “Synsvinkler på politik” lære at bruge

det samfundsfaglige begrebsapparat til at diskutere

væsentlige og aktuelle politiske forhold.

Fagets kerneområder er repræsenteret på et niveau, der

sætter eleverne i stand til at kunne besvare skriftlige

eksamensopgaver på højniveau i samfundsfag.

Udgivelsen er fl eksibel og kan anvendes til både

kortere og længere forløb. Den er også velegnet til

projektarbejde og skrivning af større skriftlige opgaver.

Det tilhørende website giver muligheder for yderligere

fordybelse, idet der her befi nder sig centrale tekster.

Ved udgivelsen i december bliver medlemmer af Systime

Ajour tilbudt et lærereksemplar til halv pris.

Frants Andreasen og Peter Bak

Det samfundsvidenskabelige

tidsskrift GRUS

– fås som bog og e-bog

Tidsskriftet GRUS introducerer teoretiske og

samfundsmæssige udviklingstendenser og diskussioner.

GRUS er et kritisk, samfundsvidenskabeligt tidsskrift,

der udgives af en tværfaglig redaktionsgruppe med

tilknytning til universiteter og højere læreanstalter i

Århus, København, Roskilde og Aalborg. Læs mere om

GRUS – bl.a. indhold, abonnementsvilkår og priser på:

www.systime.dk/grus

GRUS nr. 68. Identitet, minoritet og magt

Nummeret indeholder blandt andet artikler af Peter

Hervik, Mehmet Necef, Claus Haas, Stine Brock Faber og

Lotte Mogensen.

Bog (120 sider): kr. 79,20. E-bog: kr. 48,-

NYHED: GRUS nr. 69. Musik i samfundet

Even Ruud “Musikalsk identitet”, Johannes Andersen

“Lidt om at slå til Søren – om identitet og tidens

rockmusik, Anders Hansen og Claus D. Hansen

“Autencitet og standardisering – om betingelsenrne for

identitetskonstruktion i den danske rocksfære“

Eva Fock “Hvordan lyder en etno? Værdioverførsler i

den offentlige sfære“, Henrik Bødker “Populærmusikken

i(mellem) netværk – produktion, positioner og pirateri“,

Alexander Carnera “Return of the Jedi? – Multitudernes

eventyr og det biopolitiske alternativ“, Christel Stormhøj

“Den politiserede tokønnethed“.

Bog (140 sider): kr. 79,20. E-bog: kr. 48,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime

Tlf: 70 12 11 00 LÆS MERE OG BESTIL PÅ WWW.SYSTIME.DK


ADRESSER

Bestyrelsen

Bestyrelse

Formand

Steffen B. Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 60 14

E-mail: sc@frhavn-gym.dk

Morten Rødgaard Jensen

Ringgade 59

7600 Struer

Tlf. 96-853377

E-mail: mr@struer-gym.dk

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf 49 14 32 27

E-mail: bent.fischer@get2net.dk

Vibeke Due

Havdrupvej 110

2720 Vanløse

Tlf. 38 79 48 49

E-mail: vibeke.due@post2.tele.dk

Jytte Merete Knudsen

Nørremarksvej 119

9440 Aabybro

Tlf. 98 24 28 00

E-mail: jyttemerete@mail.dk

Susannne Willadsen

Korsgade 7 2. tv.

5800 Nyborg

Tlf. 65 30 35 37

E-mail:

susanne.willadsen@skolekom.dk

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

E-mail: lone.bentzen@skolekom.dk

Kasserer

Lars Peter Høgh

Hans Egedes Vej 12

9800 Hjørring

Tlf/fax. 98 92 70 68.

E-mail: lh@hj-gym.dk

Torben Spanget Christensen

Mejlbyvej 13

8250 Egå

Tlf 86 22 66 47.

E-mail: torben.spanget.christensen

@skolekom.dk

Bestyrelsesudvalg

Formand: Steffen

Kasserer: Lars

Bladredaktion: Jytte og Morten

Pædagogisk

Samarbejdsudvalg: Steffen

Fagligt Udvalg: Susanne,Vibeke og Torben

Fondsrepræsentant: Lone

HF- og VUCudvalg: Lars og Torben

Internationalt udvalg: Vibeke og Lone

Interorg.-udvalg: Bent og Steffen

Regionsrepræsentantkontakt: Torben

IKT-udvalg: Bent og Lars

Kontaktpersoner

for regionerne

Nordjylland: Jytte

Hederegionen: Morten

Århus: Torben

Trekantområdet: Torben

Esbjergområdet: Lars

Sønderjylland: Steffen

Fyn: Susanne

Storstrøm: Vibeke og Lone

Storkøbenhavn: Vibeke og Lone

Vestsjælland: Susanne

Roskilde: Lone

Frederiksborg: Bent

Bornholm: Bent

FALS PÅ NETTET: www.fals.info

NYT: Fals om gymnasie reformen.

Referat af regionsmøder og andre bidrag til

hjemmesiden sendes til

bent.fischer@get2net.dk

ADRESSER

Regionsfortegnelse

Nordjylland:

Martin Hove Jensen,

Drøvten 28,

9310 Vodskov,

je@aalborghus.dk

48 49

+

Martin Hove Jensen,

Drøvten 28,

9310 Vodskov,

E-mail: je@aalborghus.dk

Hederegionen:

Jacob Helms

Storegade 3

6880 Tarm

Tlf. 9737 3637

E-mail: helms.tarm@get2net.dk

Trekantområdet:

Birgitte Nielsen

Lindevej 7

6051 Almind

Tlf. 7556 1640

E-mail: bn@kolding-gym.dk

Esbjergområdet:

Ole Hedegaard Jensen

Midtfenner 10

6760 Ribe

Tlf. 7542 2866

oh@ribekatedralskole.dk

Sønderjylland:

Ole Østergård

Skovbakken 57

6200 Aabenraa.

Tlf. 74 62 20 54

E-mail:

ole.oestergaard@skolekom.dk

Fyn:

Morten Jensen

Vester Voldgade 33, 1. tv.

5800 Nyborg

Tlf. 6531 3206

E-mail: mortenrene@hotmail.com

Storstrøm:

Michael Welling

Nørre Boulevard 8

4800 Nykøbing F

Tlf. 54 82 10 72

mw@nykat-gym.dk

Storkøbenhavn:

Vibeke Due

Havdrupvej 110

2720 Vanløse

Tlf. 38 79 48 49

e-mail: vibeke.due@post2.tele.dk

Vestsjælland:

Søren Pfeffer

Odsherreds Gymnasium

Tlf. 47 52 82 32

soeren.pfeffer@skolekom.dk

Roskilde:

Allan Jørgensen

Stenås 20

2670 Greve

Tlf. 43 90 89 63

allan_joergensen@mail.dk

Bornholm:

Claes Ludvigsen

Årg 44

3700 Rønne

Tlf. 56 95 48 58

claes@tdcadsl.dk

Færøerne:

Erik Arge

Bøgøta 13

FR-100 Torshavn

Færøerne

Disse personer er også amtsrepræsentanter.

Dog med

følgende tilføjelser:

Ringkøbing amt:

Jørgen V. Jacobsen

Frederiksborg amt:

Randi Søberg Grib

Hove Gadekærsvej 2

2765 Smørum

Tlf: 46 76 20 16

risg@ koebenhavn.mail.tele.com

Århus:

Lone S. Jacobsen

Naurvej 2,

8220 Brabrand

Tlf: 86262474

E-mail: lj@langkjaer.dk


ADRESSER

Øvrige

FORLAGET

Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

E-mail: info@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen

Henrik Arbo-Bähr

Bakkehusene 25

2970 Hørsholm

Tlf. 45 16 18 91

E-mail:

HAB@forlagetcolumbus.dk

Hans Chr. Bauerlund

Esberns Alle 8 A

2860 Søborg

Tlf. 39 69 75 45

Mikael Frydlund

Qvist Stanbrook

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4. sal

1112 København K

Lise Hansen

Nattergalevej 37

8210 Århus V

Lise Johnsen

Vigerslevstræde 5

2500 Valby

Tlf. 36 17 26 82

E-mail: li@sankt-annae,dk

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

Rigmor Bækholm

Fasanvej 5

4000 Roskilde

Tlf. 46 36 47 70

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

E-mail:

PR@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen

afholder tre møder årligt.

På hvert møde behandles indkomne

ansøgninger til fonden.

Se vores hjemmeside om, hvad

man kan få støtte til, og hvordan

man søger.

50

Fagligt udvalg

Per Henriksen

Torben Spanget Christensen

Sten Tiedemann

Vibeke Due

Kursusafregning hos:

Susannne Willadsen

Korsgade 7 2. tv.

5800 Nyborg

Tlf. 65 30 35 37

Opgavekommission

Per Henriksen

Peter Lundberg Thomsen

Steen Larsen

Torben Stener Nielsen

Pia Brøgger

Fagkonsulent

Per Henriksen

Østervangsvej 7

8900 Randers

Tlf. 86 42 98 90 / 87 10 61 54

E-mail: perdatav@post3.tele.dk

eller

Undervisningsministeriet

H.C.Andersens Boulevard 43 4

1553 København V

Tlf. 33 92 56 00

Fax 33 92 56 08

E-mail: per.henriksen@uvm.dk

Internetsider

Samfundsfag:

www.sa.gymfag.dk/

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk/

More magazines by this user
Similar magazines