AT-eksamen og samfundsfag - FALS

fals.info

AT-eksamen og samfundsfag - FALS

AT-eksamen og samfundsfag

2006 har været præget af store skridt ad reformens

nye veje: Ny karakterskala, studieretninger,

KS-faget, nye kompetencer skriftligt og

mundtligt, nye eksamensformer, AT, kaskademodel

mm.

Et af målene med reformen var at styrke samfundsfag

og det er lykkedes. Alle skal have samfunds-fag

C, og der er mange der vælger studieretninger

med samfundsfag A og B. Samfundsfag

har fået en central placering i det flerfaglige

samarbejde.

Som helhed vurderer bestyrelsen reformen

positivt med mange spændende udfordringer

som fx det flerfaglige samarbejde og den øgede

vægt på fagenes metode. Der er også problemer

i reformen som fx de flerfaglige eksaminer og

kaskademodellen for efteruddannelse. Det lykkedes

ikke for Fals at forhindre den ny karakterskala,

men vi bidrog positivt til justeringerne af

reformen bl.a. om omfanget af AT.

Valget af studieretninger

Som det fremgår af tabellen har 18% valgt SaA-

MaB og 25% valgt SaB-EnA som studieretning.

En del af eleverne med samfundsfag B vil vælge

samfundsfag A som frit valgfag. 44% af eleverne

har valgt EnA, 35% af eleverne har valgt MaA

Af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS

3

Leder

og 21% af eleverne har valgt SaA som studieretnings-fag.

Vi synes, at samfundsfag er passende

repræsenteret i gymnasiets humanistiske, naturvidenska-belige

og samfundsfaglige studieretninger.

Samfundsfag kvalificerer

Styrkelsen af samfundsfag har skabt debat om,

hvad samfundsfag kvalificerer til. Vi vil gerne

bi-drage til denne debat. Samfundsfag er almendannende

og studieforberedende og kvalificerer

desu-den til bedre at kunne udføre en lang

række jobs. Vores bud er, at samfundsfag bl.a.

kvalificerer til:

• At deltage som borger i et kompliceret samfund

På baggrund af en større forståelse af hvad

der sker lokalt, nationalt, regional og globalt,

bliver eleverne bedre i stand til at orientere

sig og deltage som borger i et kompliceret,

demokratisk og globaliseret samfund. Når

eleverne får indsigt i hvordan en kommunalbestyrelse,

Folketinget, EU og FN fungerer

og hvilke politiske diskussioner, der føres

her, bliver de i stand til at oriente-re sig på

alle niveauer og selv tage stilling på et kvalificeret

grundlag. Når eleverne fx lærer om

Valg af studieretning (baseret på 60% af eleverne)

Februar 2006

Sa A Ma A Sa A Ma B Sa A En A Sa A Ty A Sa A Ng B

Antal elever 4831 5701 4831 8037 4831 10172 4831 1127 4831 1506

Antal elever begge 401 4310 1254 0 748

Procent af alle 21 25 21 35 21 44 21 5 21 6,5

Procent af alle begge 1,75 18 5 0 3,2

Sa B Ma A Sa B Ma B Sa B En A Sa B Ty A Sa B Ng B

Antal elever 5974 5701 5974 8037 8037 10172 5974 1127 5974 1506

Antal elever begge 67 144 5800 590 424

Procent af alle 26 25 26 35 26 44 26 5 26 6,5

Procent af alle begge 0,25 0,62 25 2,6 1,9


Leder

EU’s beslutningsproces bliver de i stand til

at vurdere fordele og ulemper ved traktatændringer

kan deltage kvalificeret i en debat

om EU.

• At fungere bedre som medarbejder i en virksomhed

Ud fra en forståelse af sociologiske, politiske

og økonomiske processer bliver eleverne

bedre til at fungere som medarbejder i en

privat eller offentlig virksomhed. Når eleverne

får indsigt i økonomiske sammenhænge fx

mellem lønudvikling, produktivitet og konkurrenceevne,

bliver de bedre til at agere som

medarbejdere i en virksomhed.Når eleverne

opnår forståelse af sociologiske processer i

en gruppe bliver de bedre til at samar-bejde i

et team i en virksomhed eller en læsegruppe

på en videregående uddannelse. Når eleverne

lærer om politiske beslutningsprocesser,

bliver de bedre til at kunne agere i virksomhed

eller institution med en politisk ledelse.

Når eleverne har lært om internationale

organisationer og politiske systemer og kulturer

i andre lande, har de bedre mulighed

for at kunne studere og arbejde i udlandet

og i organisationer som fx EU og FN.

• At sammenfatte komplekse sammenhænge i

modeller

Eleverne trænes i at kunne overskue komplekse

samfundsmæssige problemstillinger

og sam-menhænge og sammenfatte det vigtigste

i modeller, der kan udsættes for en

videnskabelig un-dersøgelse.

• At vurdere økonomiske prioriteringsproblemer

Når eleverne lærer at prioritere anvendelsen

af de knappe ressourcer til løsning af

problemer på globalt, nationalt eller lokalt

niveau, og når de lærer om effektivitetshindringer

og løsninger herpå, bliver de bedre

til at foretage økonomiske prioriteringer i

en virksomhed eller organisati-on.

• At opstille løsninger på samfundsmæssige problemstillinger

Eleverne lærer at præcisere problemstillin-

4

ger og opstille forslag til løsning af problemerne.

De lærer at vurdere egne og andres

løsningsforslag. Eleverne skal fx ud fra en

forståelse af kulturel-le og sociale forskelle

kunne opstille forslag til forbedring af integrationen

af udlændinge i Danmark. At

kunne formulere løsninger kvalificerer til de

fleste typer jobs og videregående ud-dannelser.

• At gennemføre empiriske undersøgelser

Med brug af kvantitative og kvalitative metoder

lærer eleverne at gennemføre empiriske

under-søgelser og med brug af statistisk

analyse i regneark opnår de evnen til at

bedømme signifikan-sen af statistiske sammenhænge.

Elevernes reelle studieegnethed

løftes med øget fokus på sam-fundsvidenskabelig

metode og videnskabsteori.

• At anvende samfundsvidenskabelig teori til analyse

Elevernes abstraktionsniveau øges og trænes

med systematisk og kritisk anvendelse af

økono-miske, sociologiske og politologiske

teorier. Det øger eleverne studiekompetence

i en række lange samfundsvidenskabelige

udannelser som fx statskundskab, økonomi

og internationale studier og en række mellemlange

uddannelser som fx seminarium og

journalisthøjskole.

Justering af reformen

Fals har været aktiv mht. at forslå, at AT i grundforløbet

blev nedsat fra 20% til 10%. Som alle

ved er ændringen gennemført og det skulle løse

mange af de problemer, der ifølge EVA’s rapporter

var i reformens første halvår. Det bliver lettere

at etablere sammenhængende forløb i det

enkelte fag.

Det er også blevet gjort lettere at afslutte studieretningsfag

på B-niveau efter 2.g, så man undgår

parallelitetsproblemet for elever, der vælger

dette fag på A-niveau i 3.g. Fals har argumenteret

for denne justering, og den er gennemført.

Så vi har været godt tilfredse med justeringerne

af reformen.


Ny karakterskala

Fals forsøgte også at modvirke indførelsen af

12-skalaen. Sammen med Historielærerforeningen

skrev vi en artikel til Politiken og drog vil

på rundtur til uddannelsesordførere fra Venstre,

Social-demokratiet og Dansk Folkeparti.

Vi mødte stor forståelse for vores kritik, og de

ville gå videre med kritikken til ministeren, men

det ændrede som bekendt ikke noget.

Ny typer skriftlige opgaver

Bestyrelsen har drøftet nye former for opgaver

til skriftlig studentereksamen. Vi har haft

et udmær-ket og konstruktivt møde med Peter

Lundberg, formand for opgavekommissionen. Vi

er positive over for nye typer af opgaver under

forudsætning, at evt. nye spørgeord er entydigt

defineret, og at opgavekommissionen ikke

selvstændigt begynder at fortolke faglige mål og

kernestof, på bekost-ning af elever, der har haft

lærere med andre fortolkninger. Vi har argumenteret

for at droppe ”Fæl-lesdelen” og i stedet

lade eleverne vælge mellem 3-4 opgavesæt.

Eksamen i kult-samf.

Det er ikke lykkedes at få en præcisering, der

sikrer at eleverne eksamineres af deres egne

lærere i alle 3 fag, og fagligt kun bedømmes af

lærere med de pågældende fag. Ministeriet melder

én censor ud, og skolen skal så stille med

typisk to eksaminatorer, der dækker de 2-3

fag. Hvis eksaminato-rerne ikke dækker alle 3

fag, bliver censor en meget aktiv medeksaminator,

uden at vide præcis hvordan der er blevet

undervist. Censor kan let komme til at spørge

om noget, eleven ikke har ikke lært, eller komme

til at spørge på en måde, som eleven ikke

forstår. Ved bedømmelsen skal censor og

vurdere elevens evne til at anvende de fag, som

censor ikke selv har.

Samfundsfag i AT

Som væsentlig repræsentant for det samfundsvidenskabelige

hovedområde og som et fag, der

på meningsfuld måde kan indgå i mange AT-forløb,

har samfundsfag fået en central position i

AT-forløb. Der er mange, der gerne vil danse

6

Leder

med os. AT stiller spændende krav til alle fag om

at lære eleverne om fagets metode. Den brede

fortolkning af ”fagets metode” er, at det ikke

kun er kvantita-tiv og kvalitativ metode, men

også en anvendelse af sociologiske, økonomiske

og politologiske be-greber og teori som redskab

til analyse. Diskussionen i Samfundsfagsnyt har

gået på, om det er samfundsfag eller historie

at anvende samfundsvidenskabelige begreber

på historiske begivenheder. Kan det være en

”fremragende” præstation, hvis eleven anvender

samfundsfag (som repræsentant for det samfundsvidenskabelige

hovedområde) alene til at

undersøge en historisk periode som fx Oplysningstiden

uden at perspektivere til aktuelle

samfundsforhold? Da en vejleder i samfundsfag

ikke er til stede ved eksaminationen, hvis censor

har samfundsfag, er der grund til at oparbejde

en vis konsensus om krav til anvendelse af samfundsfag

i AT.

Et andet spændende spørgsmål som AT rejser

for alle fag, er fagenes opfattelse af videnskabelig-hed.

Særligt for samfundsfag er, at disciplinerne

økonomi og sociologi indbyrdes og i sig

rummer store videnskabsteoretiske diskussioner

mellem forenklet sagt en kvantitativ/positivistisk

og en kva-litativ/hermeneutisk metode.

Svært for eleverne og en pædagogisk udfordring

for lærerne.

Efteruddannelse efter kaskademodellen

Kaskademodellen giver fortsat problemer for

efteruddannelse og de faglige foreninger. De

faglige foreninger kan ikke søge om tilskud til

almindelige faglige og flerfaglige kurser. Indtil

ministeriet ændrer holdning, må vi indstille os

på at disse kurser bliver ret dyre, men det må

de så blive. Efter at have opnået midler til udviklingskurser,

som bortset fra kurser samfundsfag-matematik

er løbet ind i vanskeligheder med

afviklingen af sidste led i kaskaden, vil vi i højere

grad afvikle de kurser, som vi tror kollegerne har

brug, selv om vi kan ikke opnå tilskud hertil. Det

gælder fx kursus om Mellemøsten i foråret. Fals

skal stærkt beklage, at ministeriet ikke lytter til

det faglige foreningers kritik af kaskademodellen.

Det bør være muligt at kunne få tilskud til


Leder

almindelige faglige og fler-faglige kurser.

Kurser 2006

Fagligt Forum har afholdt to møder i 2006,

hvor især efteruddannelsesprojekter har været

behandlet. Indsatsområderne for Fagligt Forum

i 2006 var Samfundsvidenskabelig metode og

Policy-områder. Tidligere er der blevet givet tilskud

til udviklingskursus om skriftlighed.

• Samfundsvidenskabelig metode

Ålborg Universitetscenter varetager udviklingsdelen

inden for samfundsvidenskabelig

metode. Formålet med projekterne er

dels at opbygge et datamateriale, som vi og

vores elever kan få direkte adgang til, dels at

fremme lærernes evne til at anvende datamateriale

i forbindelse med undervisningen.

Arbejdet med opbygningen af databanken

er i gang, mens selve udviklingskurserne

for gymnasielærere er sværere at få skudt i

gang. Kurserne har været udbudt, men kun

6 gymnasielærere meldte sig. Kurset er derfor

udskudt til mandag d. 19 og tirsdag d. 20.

marts 2007 på Ålborg Universitetscenter.

Vi håber, at lærere vil finde tid til arbejdet.

Ålborg Universi-tetscenter har planlagt kursets

indholdsmæssige del.

• Policy-områder – som del af generalforsamlingskursus

Foreningen modtog et betydeligt reduceret

beløb på 75.000 kr. til udvikling af eksempelmateria-le

til policy-området. Derfor

arbejder vi nu med en to-tre trins raket,

hvor Generalforsamlings-kurset indgår. Jørgen

Goul Andersen og Christian Albrekt

Larsens oplæg er således første del af Policykurserne.

Christian Albrekt Larsen introducerer

en del af de datasæt, som gøres tilgængelige

for policy-området.

Generalforsamlingskurset i november afholdes

i Nyborg med ca. 45 deltagere. Ud over

policy-analyse er emnerne dansk udenrigspolitik

og de forskellige niveauer i samfundsfag.

8

• Udvikling af materiale til skriftlighed

Kursets udviklingsdel er afsluttet i foråret

2006. Resultatet i form af inspirationsmateriale

inden for netbaseret diskussionsforløb,

portfolioundervisning, projektarbejde,

modeller for samfundsfaglig skrivning og

argumentationsopgaver, kan ses på EMUens

hjemmeside. Udviklingskurserne er endnu

ikke implementeret.

• Regionalrepræsentantkursus

Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus

i begyndelsen af september. Regionerne har

ikke fungeret optimalt i et stykke tid, hvilket

kan skyldes forskellige forhold, som travlhed

i forbindelse med reformen, vanskeligheder

ved at få fri til kurser, finansieringsvanskeligheder

ved regionskurserne. Vi håber at regionsrepræsentantkurset

har givet inspiration

og energi til at arrangere møder ude i regionerne.

Vi fik udmærkede oplæg af Morten

Hansen Thorndal om menneskerettigheder

og af Roger Buch om kommunalreformen.

• Regionskurser/møder

I 2006 har der været afholdt regionskurser

i en række regioner. Nogle af kurserne har

været holdt sammen med karakterkurser

arrangeret af fagkonsulenten. Glædeligt, at

kolleger på Zahle Gymnasium har genoplivet

Storkøbenhavn. Der vil i foråret blive afholdt

regionsmøder rundt omkring i landet. Se tid

og sted i GL’s kursuskatalog og www.fals.

info.dk

• Matematik-samfundsfag

Efter at have afholdt 7 regionale kurser i

2005, udbød vi sammen med Matematiklærerforeningen

5 regionale kurser i efteråret

2006. Heraf blev 4 afviklet med udmærket

deltagerantal. Kurserne har været en succes,

da de giver lærerne en direkte anvendelig

hjælp til hvordan samspillet mellem de to fag

kan foregå.

• Århus Universitets kurser i økonomi og

politik


Mandag den 16. januar blev der afholdt en

Nationaløkonomidag for gymnasiesektorens

undervisere i Samfundsfag, International

Økonomi og De Erhvervsøkonomiske Fag

på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

Det var en stor succes med over 200

tilmeldte fra hele landet. Mange gav udtryk

for tilfredshed med, at Universitetet udbød

kurser med klart fagligt indhold på et højt

niveau.

• Tyskland efter 1945

28/9 2006 blev der afholdt kursus om ”Tyskland

efter 1945”. Kurset var arrangeret af

Tysk-landsprojektet i samarbejde med tysklærerforeningen,

historielærerforeningen og

FALS. Kurset havde stor tilslutning dog var

der kun få tilmeldte fra samfundsfag.

• Kulturanalytiske kompetencer

Fire lærere deltager i et udviklingskursus om

kulturanalytiske kompetencer arrangeret af

Institut for Antropologi, KU.

• Bioteknologi på tværs

Efter et stort forarbejde og diskussioner

om indholdet i dette flerfaglige kursus tilrettelagt

af Institut for Medier, Erkendelse og

Formidling, KU, måtte dette udviklingskursus

aflyses pga. manglende deltagerantal.

Ministeriet havde ellers givet et stort tilskud

til kurset.

Kurser 2007

Der er planlagt et éndagskursus i Odense d. 5

marts 2007 om ”Det moderne Mellemøsten”.

Se kursusannonce GL’s kursuskatalog. Desuden

planlægges regionalkurser, generalforsamlingskursus,

regionsrepræsentantkursus og måske et

Kina-kursus og et Irlands-kursus sammen med

Engelsklærerforeningen. Kurserne planlægges

uden tilskud fra ministeriet. 12. januar afholder

Historielærerforeningen i samarbejde med Fals

og Religionslærerforeningen kursus om eksamen

i KS.

Samfundsfagsnyt

9

Leder

Samfundsfagsnyt har i den forløbne periode

bidraget til at klæde foreningens medlemmer

på i forhold til gymnasiereformen. Det er sket

igennem pædagogisk-didaktiske artikler og

anmeldelser af bøger. Desuden har vi forsøgsvist

indført en rubrik, der hedder ”kommenterede

links”, idet det er vores forventning, at internetbaserede

arbejdsformer bliver mere almindelige

i fremtidens gymnasiepædagogik, hvor eleverne

arbejder med projekter og på tværs af fag.

Fals.info og emu

Efter omlægningen forrige år af www.fals.info

er hjemmesiden løbende blevet opdateret med

nyheder af faglig relevans. Der desuden lagt

forskellige dokumenter ind som f.eks. slides fra

nationaløkonomidagen. Herudover opdateres

siden løbende med kursusudbud fra FALS, rejsebeskrivelser

og øvrigt relevant materiale.

Den væsentligste kilde til faglig inspiration er

dog stadig EMU-siderne hvor Morten Damsgaard-Madsen

fra bestyrelsen pr. 15. oktober

har overtaget hvervet som indholdsansvarlig.

Bestyrelsen vil løbende diskutere, hvilke typer

materialer der skal ligge på de to hjemmesider.

En stor tak til Morten Bülow for at have startet

samfundsfags hjemmeside på emu’en med et

særdeles stort antal hits.

Mailliste

Kassereren er i gang med at få etableret en mailliste

over de samfundsfaglærere, som er medlem

af FALS. Det er et arbejde, som tage lang tid,

men det går fremad. Ideen er, at vi hurtigt kan

give besked om et spændende kursus eller andet

samfundsfagligt relevant, som vi ikke kan nå at få

bragt i bladet.

Samarbejde med Columbus

FALS’ bestyrelse har en repræsentant i Columbusfondens

bestyrelse, og vi har i det forløbne

år glædet os over, at så mange af forlagets udgivelser

ser ud til at være anvendelig i det reformerede

gymnasium. Der er efterhånden en del

udbydere på markedet for bøger til samfundsfag

og det bety-der, at forlaget må arbejde ekstra

målrettet med udgivelserne. I år har Columbus


Leder

udgivet en ny bog til B-niveauet (Politik og økonomi),

og har håbet på at kunne få udgivet en ny

politikbog af Goul Andersen til A-niveauet, og

det skal nok lykkes i foråret 2007. Der arbejdes

på at få nye forfattere knyttet til forlaget, et

arbejde som fortsætter i det kommende år.

Fals og Columbus søsatte sidste år et kursussamarbejde

med udgangspunkt i relevante udgivelser,

og det er så småt i gang i regionerne. Vi

havde fx et rigtigt godt oplæg på regionsrepræsentantkurset

med Morten Thorndahl om menneskerettigheder

og flere regioner har planlagt

kurser, hvor Columbus sørger for en oplægsholder

og samtidig vil fagkonsulenten også komme.

Columbusprisen uddeles, når fondsbestyrelsen

mener at kunne pege på en relevant kandidat til

prisen. Det er tilfældet i år, idet prisen uddeles

til professor på AUC, Jørgen Goul Andersen.

Prisen er nu på 50.000 kr. og den overrækkes på

Bogforum lørdag den 18. november kl. 16.

Samarbejde med Landbrugsrådet

Samarbejdet med Landbrugsrådet resulterer i,

at der i foråret 2007 vil komme tema-gå-hjem

møder rundt om i landet. Temaerne vil være

Globalisering, Politisk interessevaretagelse,

Danmark som sundt samfund. Der samarbejdes

også sammen med biologi og Learning Lab Denmark

om undervisningsmateriale om Sundheds

og ernæringsspørgsmål. Fals har givet Landbrugsrådet

input til oplæg om faglige temaer ved

besøg hos dem.

Fals har medvirket i en projektgruppe under

Landbrugsrådet i forbindelse med Landbrugsrådets

udvikling af det computerbaserede læringsspil

Konfrontation. Læringsspillet søger bl.a. at

udvikle elevernes færdigheder i mundtlig formidling

og samarbejdskompetence.

Samarbejde med FALIHOS

Vi har stadig planer om at arrangere et kursus

med FALIHOS omkring samfundsfag i folkeskolen

og gymnasiet/HF. Indtil videre afventer

vi dog en evalueringsrapport om det nye samfundsfag

C som skal danne udgangspunkt for de

videre drøftelser.

Baltisk og nordisk samarbejde

10

Fals deltager i en konference november 2006

om hvordan man underviser i politik i Tyskland,

Polen, baltiske lande og Danmark. Desuden har

Fals fået kontakt med den svenske forening af

samfundsfagslærere, hvor vi vil søge at udvikle

et nordisk samarbejde.

Tak for indsatsen

Tak til alle i bestyrelsen for et fint samarbejde og

en stor arbejdsindsats, som det med reformen

er blevet sværere at få overskud til. Tak til fagkonsulent

Per Henriksen for et glimrende samarbejde

med bestyrelsen. Sidste år kom Anna

Amby Frejbæk ind i bestyrelsen, og hun er på

trods af barselsorlov kommet godt med i arbejdet.

Mette Thorup stopper efter 2 års arbejde

bl.a. med at arrangere et kursus til Cairo, og

Susanne Willadsen stopper efter 5 års indsats

med deltagelse i Fagligt Udvalg og med at arrangere

en lang række kurser især her i Nyborg. En

stor tak til Mette og Su-sanne.

Brug for FALS

Alt i alt fortsætter reformen positivt for samfundsfag.

De mange udfordringer vi vil møde

løses bedst gennem udveksling af erfaringer.

Derfor er det fortsat stor brug for at vi mødes i

her FALS regionalt og på landsplan.

Bent Fischer-Nielsen

Bestyrelsen for FALS


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

Fagkonsulentens hjørne

ved Per Henriksen

Efteråret 2006 har været hektisk med bl.a.

implementering af 7-trinsskalaen og konferencer

om de nye tiltag i hf. Desuden får jeg fortsat

mange henvendelser om de nye eksamensformer

i samfundsfag. Samtidig kan det konstateres,

at samfundsfag fortsat har den højeste politiske

bevågenhed.

Indtryk fra hf-konferencerne

I september 2006 afholdt Undervisningsministeriet

tre konferencer om de nye elementer i hf,

herunder faggrupperne, eksamensprojekt, studiebog

og tutorordning. For kultur-samfundsfaggruppen

var især planlægning af det samlede

forløb og den afsluttende synopsisbaserede

prøve i fokus. Med hensyn til planlægning af det

samlede forløb blev der fra mange sider udtrykt

problemer med fragmenteret undervisning ved

at timerne planlægges efter et ’gammeldags’

ugeskema. Det betyder, at de 75 timer i hhv.

samfundsfag og religion spredes ud over to år.

Dette er ikke hensigtsmæssigt og det er derfor

glædeligt at nogle kurser planlægger lektionerne

i mere koncentrerede forløb med projektperioder

som muliggør faglig fordybelse. Erfaringerne

fra hfe (VUC) med et-årige forløb er og

mere positive. Man kan således forestille sig, at

der bliver mulighed for at planlægge kultur- og

samfundsfaggruppen over to- eller tre semestre.

Et samlet hf-forløb med kultur- og samfundsfaggruppen

over to semestre (2. og 3. semester)

vil give mere koncentrerede forløb og desuden

formindske eksamensvolumen ved afslutningen

af 4.semester. Endvidere vil en afslutning efter

3.semester gøre kursisterne mere fortrolige

med den synopsisbaserede prøve de kommer

til at møde ved eksamensprojektet. På adressen

http://www.emu.dk/gym/tvaers/fag/plankultufagrosborg.doc

findes der eksempel på hvordan

kultur-samfundsfaggruppen er planlagt på Rosborg

Gymnasium og Hf.

11

Vedrørende eksamen i kultur- og samfundsfaggruppen

blev der peget på især de logistiske

problemer ved denne prøveform, men også kursisternes

vanskeligheder ved at håndtere synopsisformen.

At få gruppeforberedelse til at spille

sammen med et politisk krav om en individuel

eksamen er ret vanskeligt. Hvis de logistiske

problemer viser sig at være uoverstigelige kan

man forestille sig flere forskellige løsningsmodeller,

fx:

- en skriftlig prøve i kultur- og samfundsfaggruppen

- en prøve hvor udgangspunktet er synopser

udarbejdet i undervisningen (Th. Langs-modellen)

- 24 timers forberedelsestid

I forlængelse af bl.a. Følgegruppens udmelding

(se her: http://www.uvm.dk/06/f3.html) vil der

være et fortsat fokus på eksamen i kultur- og

samfundsfaggruppen. Omvendt bør man måske

afvente en mere fyldestgørende evaluering af

kultyur- og samfundsfaggruppen inden der foretages

drastiske ændringer. Helt centralt er det,

at den synopsisbaserede prøve har en positiv

afsmitning på undervisningen og desuden hører

det med i det samlede billede, at i den foreløbige

evaluering af hf-reformen udtrykker kursisterne

tilfredshed med faggruppen ved at de får en helhedsopfattelse

af temaer og der er en rød tråd

mellem de tre fag i faggruppen.

Fredag d. 12.januar afholdes der i Middelfart

konference om kultur- og samfundsfaggruppen.

Tilmelding hos Rasmus Drisdal Nordland (rn@

mail-mg.dk).

Evaluering af samfundsfag på C-niveau

En arbejdsgruppe med Torben Spanget Christensen

i spidsen har evalueret samfundsfag

på C-niveau i stx, hhx og htx. Evalueringen er

gennemgående meget positiv – både elever og


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

lærere er glade for det nye niveau. Især eleverne

er meget positive og ser undervisningen

i gymnasiet som et stort fremskridt i forhold til

folkeskolen, hvor undervisningen nogle steder

ifølge elevudsagn åbenbart har været mere eller

mindre fraværende. Også lærerne er positive.

Dog udtrykkes der af nogle lærere bekymring

med hensyn til at nå kernestoffet. I evalueringen

peges der desuden på, at undervisningen ikke

alle steder evalueres (formativt). Dette må bero

på en forglemmelse i indkøringsfasen, da både

uddannelsesbekendtgørelse og læreplan kraftigt

betoner kravet om løbende evaluering af

undervisningen. Det påpeges også, at ganske vist

er undervisningen i samfundsfag i folkeskolen

meget uens, men der kan ejheller hos gymnasielærerne

spores en vilje til at bygge videre på

de forkundskaber som eleverne på nogle områder

kan have med sig. Man kan fx godt starte

undervisningen i samfundsfag i gymnasiet med at

screene eleverne – det gør man i andre fag – for

således at få et bedre fundament for planlægningen

af undervisningen.

OBS: Fejl i 2006-5-2

Sygeopgaven (2006-5-2) anvendes på mange

skoler til terminsprøven i 3.g. Desværre optræder

der i den udgave der i papirform er udsendt

til alle skoler nogle graverende ombrydningsfejl,

som gør at hele bilag D1 i delopgave D skal

udskiftes. Et nyt bilag D1 kan hentes på http://

www.emu.dk/gym/fag/sa/index.html (under fagkonsulenten).

Opgavekommissionen beklager

de gener det giver. Heldigvis valgte ingen elever

at skrive delopgave D ved sygeeksamen i august

2006.

Engelske resumeer

I forlængelse af bl.a. forslag fra Globaliseringsrådet

om styrkelse af engelsk skal eleverne/kursisterne

i studieretningsprojektet i 3.g og den store

skriftlige opgave i 2.hf udarbejde et resumé

på engelsk. I forbindelse med studieretningsfagsopgaven

i 2.g vil det være oplagt at træne det

engelske resumé. Det kan naturligvis også gøres

og bør gøres – i AT-projekter, hvor engelsk

indgår. Og da netop kombinationen engelsk A og

7

samfundsfag B er en hyppigt forekommende studieretning

vil ogsamfundsfag kunne bidrage til

at udvikle elevernes ’resumé-kompetence’. Man

kan læse mere i vejledningerne til hhv. den store

skriftlige opgave i hf og studieretningsprojektet.

Nye hjemmesider

Jeg har tidligere i disse spalter nævnt vælgerdatabasen

på Aalborg Universitets hjemmeside,

hvor der gives mulighed for man selv kan generere

frekvens- og krydstabeller og dermed teste

hypoteser. Databasen er nu blevet udbygget. På

generalforsamlingskurset præsenterede Christian

Albrekt Larsen denne nye database, som kan

findes på denne adresse:

www.surveybank.aau.dk

Materialet her giver fantastisk mange muligheder

for eleverne selv kan opstille og afprøve

hypoteser på et stort empirisk materiale. På

hjemmesiden kan der genereres krydstabeller,

grafer ligesom der kan testes for statistiske

sammenhænge.

Ikke alene kan materialet anvendes på A- og Bniveau,

men også på C-niveau, hvor man typisk

vil give eleverne mere lukkede opgaver i forbindelse

med materialet. Endelig kan man forestille

sig at materialet vil kunne bruges i samspil med

matematik (statistik).

På adressen www.ulandbrug.dk kan man finde

en glimrende hjemmeside til at understøtte

forløb i international handel, WTO, udvikling

m.v. Hjemmesiden som er finansieret af Landbrugsrådet

indeholder en række cases, som er

velegnede til selvstædnigt elevarbejde, ligesom

de mange links og området Lærerværelset kan

inspirere til at søge mere materiale. Endelig er

der en Debatsektion, hvor der ligger en række

debatindlæg, som er velegnede som diskussionsoplæg.

Politica

Som bekendt skal der på A-niveau læses et mindre

samfundsvidenskabeligt skrift. Det kan være


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

en artikel fra Politica, som er på gaden med et

temanummer om Globaliseringsstrategier. I en

række ret overskuelige artikler gennemgås globaliseringsstrategier

for Kian, Rusland, Indien

og de østeuropæiske lande. Artiklerne vil og

være velegnede til at indgå i forløb om globalisering.

Det politiske

Følgegruppen har afleveret den tredje delrapport.

I rapporten lægges der ikke op til umiddelbare

ændringer i gymnasiereformen, men

gruppen er opmærksom på problemer med

fremmedsprog og de naturvidenskabelige fag,

herunder at især 2.fremmedsprog er hårdt

ramt af strukturen i studieretningsgymnasiet.

I rapporten præsenteres en række tal for elevernes

faktiske valg af studieretning. Omkring

samfundsfag noteres bl.a. følgende: ” Det kan

foreløbig konstateres, at der er færre elever,

som vælger samfundsfag på A-niveau i studieretningerne

i 1.g end der i 2. og 3.g hidtil har haft

8

samfundsfag A som valgfag, en nedgang fra 25 %

i 3.g i 2005/06 til 18 % i 1.g 2005/06. Der er en

tilsvarende fremgang i antal elever, som vælger

samfundsfag på B-niveau, fra ca. 14 % til 25 %.

Samfundsfag på C-niveau er obligatorisk for elever,

som ikke har valgt faget på A- eller B-niveau,

dvs. 58 %. Samfundsfag på C-niveau er indført i

stedet for samfundskundskab, hvilket for denne

gruppe indebærer en stigning i timetallet på 28

timer.” Altså en styrkelse af samfundsfag på Bnivau

og en svækkelse af A-niveauet, hvilket kan

skyldes bindingen til matematik.

I medierne har det været fremme at samfundsfag

ikke kvalificerer til noget som helst. Dette er

ikke helt korrekt. Hvis man ser på de specifikke

adgangskrav til en række erhvervsøkonomiske

uddanelser optræder samfundsfag på B-niveau

som specifikt adgangskrav.

Afsluttet d. 26.november 2006


ARTIKEL - Projektopgave: AT og læring

Projektopgave: AT og læring

Læreplanen for almen studieforberedelse:

Med implementeringen af den ny gymnasiereform

introduceredes en række tværgående

fagsamarbejder heriblandt almen studieforberedelse,

der med sin fordring på 10 procent af

den samlede uddannelsestid i studieretningerne

og 20 procent i grundforløbet, fremstår som et

centralt omdrejningspunkt i den ny gymnasiebekendtgørelse.

Fagets formål er, som det fremgår af læreplanen,

at sikre eleverne ’indsigt i karakteristiske

kendetegn for gymnasiets hovedområder og fag

og tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed

i bred forstand bygger på en fortsat diskussion

og argumentation. Gymnasiets tre faglige hovedområder,

der har afsæt i universitetsverdenens

opdeling i fakulteter, udgør således den faglige

grundstruktur for arbejdet med emner i almen

studieforberedelse i alle studieretninger’.

Det afgørende er, som det også fremhæves,

sagen, og fagenes deltagelse er således begrundet

i en faglig vinklet belysning af en fælles

problemstilling. Fagene er derfor ikke (udelukkende)

med for deres egen skyld, men på grund

af det vidensmæssige beredskab de kan tilbyde

eleverne som en metode til at forholde sig ’konstruktivt

og kritisk til en sag, et konkret emne,

spørgsmål eller problem’. At sagen og ikke faget

er i centrum, fremgår ligeledes af AT-læreplanens

faglige mål. (Understegningerne er mine):

De faglige mål med almen studieforberedelse

er, at eleverne skal kunne:

opnå viden om et emne ved at kombinere

flere forskellige fag og faglige hovedområder

anvende forskellige metoder til at belyse et

komplekst problem

forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en

sammenhængende verdensforståelse

vurdere, hvorledes et givet emne indgår i

Af Martin Ingemann Hansen

12

større historiske og/eller nutidige sammenhænge

vurdere forskellige fags og faglige metoders

muligheder og begrænsninger

anvende indsigt i elementær videnskabsteori

og videnskabelige ræsonnementer til at formulere

og reflektere over problemstillinger

af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Læreplanens præcisering af samarbejde er ikke

bare ord, men får gennem de underliggende

implikationer om sammenhæng og anvendelighed

en ganske konkret betydning. Fagene skal

med andre ord kunne forsvare deres inddragelse

i samarbejdet med baggrund i deres saglige

anvendelighed. Det skal så at sige være tydeligt

for eleverne, hvori faget bidrager til sagens

belysning. Den saglige berettigelse skal være

krystalklar.

Almen studieforberedelse og

almen dannelse:

Over læreplanens ekspliciterede krav om sagsorientering

og anvendelighed svæver ifølge

Harry Haue fortsat kravet om almendannelse,

der som en inkarnation af den gymnasiale Helligånd

skal ’få elev og fag til at mødes, sådan at

undervisningen får en helhedskarakter’ (Haue

2003). Haue har parallelt hermed fremført, at

’almendannelse (er) evnen til at se sine kvalifikationer

og kompetencer i en større sammenhæng’.

(UVM 2003). Reformen skal, argumenterer

han, forstås som et forsøg på at redefinere

almendannelsen (Haue 2003). 1 Dorthe Enger

har om den ny reform påpeget, hvordan gymnasiets

dannelsesmål er blevet forskudt fra forståelse

til refleksion og påpeger i forlængelse

heraf, at netop almen studieforberedelse kan

ses som ramme for ’udviklingen af elevernes


evne til at kunne reflektere over fagenes individuelle

identitet, deres indbyrdes samspil og ikke

mindst over den verden, som fagene forholder

sig til’ (Enger 2004). Det er således i samme ånd

som både Haue og Enger, når også Hans Fink

omkring 2005-reformen understreger, at nyskabelsen

almen studieforberedelse er et forsøg på

at integrere gymnasiets studieforberedende og

alment dannende sigte’ (Fink 2004).

Mod en problemformulering:

Det turde således være tydeligt, at ambitionerne

for almen studieforberedelse er tårnhøje.

Fagsamarbejdet skal, som det er fremgået, ikke

alene være hovedkatalysator for udviklingen af

elevernes almene kompetencer, men tillige delkatalysator

for udviklingen af elevernes refleksionsevne

og almendannelse. De mange eksplicitte

og implicitte intentioner fordrer selvsagt en

diskussion om, hvordan læreplanens mål lader

sig udmønte i en konkret gymnasievirkelighed.

Dette er herværende projektopgaves problemfelt:

I hvilket omfang er læringsmålene for almen studieforberedelse

blevet omsat til praksis i de fire

gennemførte projekter i grundforløbet på Horsens

Amtsgymnasium?

Projektopgavens optik vil have dobbelt fokus:

dels den bærende diskussion af elevernes læring

i det netop gennemførte grundforløb på Horsens

Amtsgymnasium herunder en diskussion af,

hvad læring er, og dels et forsøg på at udstikke

nogle fremadrettede og mere generelle perspektiver

AT og læring. Det skal i forlængelse

heraf indskydes, at opgavens refleksioner

baserer sig dels på en større gennemført evaluering

af grundforløbet, dels på observationer

i forbindelse med fastfood-forløbet og kærlighedsforløbet,

dels på løbende evalueringer af de

enkelte forløb og dels på elevernes afsluttende

skriftlige evaluering, der havde form af en individuel

skriftlig udfoldelse af problemstillingerne i

1 Paradoksalt nok er almendannelsen kun nævnt én gang i Stxbekendtgørelsen,§1,

stk. 2 samt to gange i vejledningens afsnit om

gymnasiets uddannelsesstruktur.

ARTIKEL - Projektopgave: AT og læring

et materiale, der lå i forlængelse af de fire gennemførte

forløb.

Almen studieforberedelse og

de ny pædagogiske udfordringer:

Implementeringen af almen studieforberedelse

medfører, som Hans Fink bemærker, ’at faglærerne

i gymnasiet udover at undervise i deres

fag også skal undervise om deres fag – og oven

i købet i sammenligning med andre fag, som de

måske kun dårligt kender’ og fortsætter: ’det

er en stor – men indlysende relevant – udfordring

om at tage et medansvar for den integration

mellem fagene i den enkelte elevs hoved,

som det hele tiden har været meningen skulle

ske, men som skolen ofte har ladet eleverne stå

mærkeligt alene med’ (Fink 2004).

Vejledningen slår i sine krav til forløbets organisering

fast, at faget skal være forankret i et eller

flere fag. Samtidig kræver den, at undervisningen

i AT skal være problemorienteret og have et

konkret fælles fokus, der kan ’give anledning til

opgave- og evalueringsformer med enkeltfaglig

forankring og flerfagligt perspektiv’. Indholdet i

almen studieforberedelse skal derfor nok være

fagligt funderet, men forløbets sigte skal være

flerfagligt. De kompetencer som eleverne forventes

at lære under AT-forløbene skal således

række ud over de enkelte fag.

AT i grundforløbet:

Generelt synes AT-forløbene i gymnasiets

grundforløb langt hen ad vejen, at have opfyldt

læreplanens målsætninger. Der har da også fra

gymnasiets side været udført et stort forberedende

arbejde, og både undervisere og elever

har således overordnet betragtet været ganske

positive i deres vurdering af AT, dog med

undtagelse af fagsamarbejdets store omfang

– et forhold som også følgegruppen tydeligvis er

opmærksom på.

Grundlæggende vurderer eleverne dog AT-forløbene

positivt. Således erklærer 72 % af eleverne

sig overvejende enig i, at AT var brugbart

i den efterfølgende undervisning. (Se tabel 1).

Dog er det værd at bemærke, at selv om godt

65 % i overvejende grad fandt det klart, hvad de

13


ARTIKEL - Projektopgave: AT og læring

Tabel 1: Det, jeg lærte i almen studieforberedelse,

var brugbart i den efterfølgende undervisning.

Helt enig 18%

Delvist enig 54%

Delvist uenig 23%

Helt uenig 5%

Ikke besvaret 0 %

skulle lære, så var der immervæk knap 35 %, der

i overvejende grad fandt målsætningerne uklare.

(Se tabel 2). De pæne vurderinger betyder dog

ikke, at læreplanens målsætninger problemfrit er

blevet omsat til praksis. Der kan med andre ord

iagttages en del eksempler på, at de overfaglige

ambitioner er blevet fortrængt af en decideret

parallellæsning mellem fag. Eksempelvis kan det

diskuteres, hvorvidt Fastfood-forløbet på grund

af en lidt for løs flerfaglig kobling, slørede den

overfaglige forbindelse mellem de deltagende

fag. Synspunktet understøttes af grundforløbsklasse

1’s evaluering, der angiver stor interesse,

relevans og fagligt udbytte, men ikke i samme

grad synes at kunne skelne fakulteternes metoder

fra hinanden. Det skal dog bemærkes, at forløbet

som nævnt var det første i grundforløbet.

Mod en overfaglig læringsopfattelse:

Den tidligere beskrevne forskydning af undervisnings-situationen

fra tilegnelse af fagligt stof

til anvendelse og (overfaglige) kompetencer har

selvsagt både pædagogiske og didaktiske konsekvenser,

hvilket gør det nødvendigt at genoverveje

sin opfattelse af, hvordan eleverne lærer.

Som en konsekvens af forskydningen mod den

konkrete anvendelse, skubbes undervisningssituationens

omdrejningspunkt fra elevernes tilegnelse

af et fagligt stof, hen imod en udvikling af

elevernes evne til at reflektere ud over fagene

og vurdere hvilke faglige metoder, der skal aktiveres

i forhold til et konkret problem. Fokus

i de enkelte AT-forløb er med andre ord ikke

længere rettet mod underviserens formidling af

et traditionsbestemt fagligt pensum og metodik,

men derimod på dennes medvirken til at udvikle

elevernes faglige og almene, personlige samt

sociale kompetencer (Enger 2004).

14

Tabel 2: Det var uklart, hvad det var, jeg skulle

lære i almen studieforberedelse

Helt enig 7,2%

Delvist enig 26,6%

Delvist uenig 41,7%

Helt uenig 23,7%

Ikke besvaret 0,7%

Det forskudte fokus tvinger selvsagt underviseren

til i endnu højere grad end tidligere at reflektere

over sin egen måde at tænke læring på, og i

forlængelse heraf, hvordan man som underviser

skal forholde sig hertil. Underviseren har dermed

ikke længere stabil grund under fødderne,

forstået som en relativ fast fornemmelse af hvad

eleverne skal lære, men presses ud i kontinuerlige

overvejelser om, hvad og hvordan de enkelte

elever lærer. Lærerrollen er således i markant

grad blevet udvidet fra at være faglig formidler

til at være både faglig formidler og pædagog.

Blooms begrænsninger:

Sammenholdes 2005-reformens nye tværfaglige

tiltag herunder AT med den konkrete implementering,

ville man læringsteoretisk kunne

argumentere for, at det kunne være frugtbart at

løsne bindingerne til Blooms velkendte taksonomi,

der i sin struktur netop bygger på viden, som

trinvis bevægelse mod et højere niveau af forståelse:

Faglig viden forstås som det uomgængelige

udgangspunkt for en efterfølgende faglig analyse

afsluttet med en samlende faglig vurdering. En

sådan opfattelse af læring synes ikke i tilstrækkelig

grad at kunne omfatte de læreprocesser,

som gerne skulle aktiveres under de enkelte ATforløb.

Der tages så at sige ikke hensyn til, at

de problemorienterede AT-forløb ikke som de

etablerede fag besidder en allerede eksisterende

kerne af fasttømret viden samt en klar og tilrettelagt

metode, hvorfor elevernes læreprocesser

i sagens natur kan have en mere dynamisk

struktur, end Blooms vertikale progression.

Eksempelvis ville Blooms taksonomi måske nok

kunne håndtere den samfundsfaglige del af Fastfood-forløbet

- et samarbejde i grundforløbet

mellem idræt, naturvidenskabeligt grundforløb,


samfundsfag og dansk - men kunne tænkes at

have sværere ved at håndtere læreprocesserne

i idræts mere fysiske tilgange. Endelig ville den

overfaglige refleksion og vekselvirkende samspil,

der trods et vis element af parallellæsning var

tænkt ind i forløbet, heller ikke kunne indpasses

tilfredsstillende i et læringsbegreb med fokus på

forståelse.

På samme vis syntes man med Blooms taksonomi

at mangle læringsbegreber, der kunne indfange

den markante og vellykkede overfaglighed,

der opstod i AT-forløbet ’Romantisk kærlighed

eller…?’, hvor eleverne i både samfundsfagstimer

og de øvrige timer formåede relativt problemfrit

at jonglere med begreber fra stort set

alle de deltagende fag: dansk, samfundsfag, religion

og i et mindre omfang også tysk. Endelig

savnedes også i det sidste AT forløb – Sandhed,

erkendelse og argumentation – et læringsbegreb

der kunne rumme de til tider glimrende overfaglige

refleksioner over erkendelsens væsen, som

blev præsenteret i deres afsluttende evalueringer.

En følge heraf var, at læringsprocesserne i

enkelte tilfælde blev iagttaget gennem en optik,

der fastholdt dem i en enkeltfaglig sammenhæng.

Konsekvensen var blandt andet, at evalueringsformerne

ikke i altid i tilstrækkelig grad

var rettet mod de almene og overfaglige kompetencer,

men mod de kendte faglige kvalifikationer.

Således var der i fastfood-forløbet ingen

samlet overfaglig evaluering, hvormed forløbet

blev fastholdt i en parallellæsning. Ligeledes forholdt

det sig med den afsluttende evaluering af

kærlighedsforløbet, der trods ambitionen om

en overfaglig evaluering alligevel endte med en

evalueringsopgave, der nok var fælles for fagene,

men som bestod af enkeltfaglige spørgsmål.

De traditionelle læringsbegrebers noget begrænsede

evne til at opfange overfaglige læreprocesser

synes således at modarbejde en præcis evaluering

af eleverne også selvom de pågældende

forløbs overfaglige ambitioner er indarbejdet i

evalueringsmaterialet. Således var spredningen

i de tildelte karakterer ved den endelige evaluering

for især kærlighedsforløbet ikke udpræget

stor. Få 10-taller og et enkelt 5-tal kunne tyde

på problemer for censorerne med klart at skel-

ARTIKEL - Projektopgave: AT og læring

15

ne de enkelte opgavers kvaliteter fra hinanden.

Det kunne et mere komplekst læringsbegreb

sideløbende med en øget AT-erfaring formodentlig

rette lidt op på.

Det skal antydningsvis påpeges, at problemet

med Bloom ikke nødvendigvis udelukkende skyldes

den manglende overfaglige dimension, men

mere det allerede nævnte fokus på viden frem

for kompetencer. Taksonomiens begrænsninger

gør sig således ikke kun gældende ved almen

studieforberedelse, men træder måske så meget

tydeligere frem, da fagsamarbejdet per definition

ikke udgør den sammentømrede faglige enhed,

der som det gør sig gældende for enkeltfagene

kan kompensere for en endnu ikke indarbejdet

anvendelse af kompetencebegrebet.

Sammenhæng i samarbejdet:

Det er selvsagt et problem for de overfaglige

intentioner bag almen studieforberedelse, hvis

eleverne i grundforløbets praktiske undervisning

konfronteres med på den ene side overfaglige

målsætninger og krav om flerfaglighed, og

den anden side et læringsbegreb, der ikke synes

afstemt til at evaluere de efterspurgte kompetencer.

Det må nødvendigvis sløre elevernes

bevidsthed omkring AT’s kompetencemål, og

dermed underminere elevernes fornemmelse af

AT som et problemorienteret og umiddelbart

anvendeligt fagsamarbejde. Det fremgår således

tydeligt af evaluering af grundforløbet, at netop

fornemmelsen af sammenhæng mellem de deltagende

fag i forløbet er direkte koblet til elevernes

opfattelse af forløbets anvendelighed. Af de

elever der havde en klar fornemmelse af sammenhæng

i de enkelte AT-forløb angiver 72 %, at

de havde en klar fornemmelse af, hvad de skulle

lære. Tilsvarende er der blandt dem, der delvist

fornemmer en sammenhæng kun 15 %, der havde

en klar fornemmelse af, hvad de skulle lære.

Samme tendens, om end mindre entydigt, kan

iagttages i forholdet mellem elevernes opfattelse

af klarheden i målsætningerne samt elevernes

vurdering af anvendeligheden af det lærte.

Mod et tilpasset læringsbegreb:


ARTIKEL - Projektopgave: AT og læring

Der kan argumenteres for, at en tilpasning af

læringsbegrebet kunne medvirke til at opnå en

mere klar sammenhæng mellem undervisningsmålene

og den efterfølgende evaluering.

Eksempelvis synes den Piaget-inspirerede David

Kolbs læringsopfattelse bedre at kunne rumme

de intentioner, der ligger i 2005-reformen i

almindelighed og almen studieforberedelse i

særdeleshed. Ifølge Kolb er læring en fortsat

proces, der omfatter både konkrete oplevelser,

refleksion, abstrakt begrebsliggørelse samt aktiv

afprøvning. Derudover opfattes læring som en

cirkulær proces. (Beck 2005) Læreprocesserne

forløber derfor ikke som en lineært fremadskridende

proces, men tager form af en stadig

vekslen mellem, hvad han betegner som den

divergente (kreative), den assimilative (refleksive),

den konvergente (praktiske) tilgang)

og den akkomoderede (eksperimenterende)

læringsform. Et AT-forløb fordrer i kraft af sin

problemorientering en bredere vifte af læringstilgange.

En forståelse af problemet er ganske

enkelt ikke tilstrækkelig. Man kan derfor argumentere

for at Kolbs 4-dimensionelle læringsbegreb

i højere grad end Blooms taksonomi

frembyder en systematik, der muliggør en mere

kompleks begrebsliggørelse af læreprocesserne

under almen studieforberedelse.

Hvor Kolb med sine fire læringsformer tilbyder

et nuancerende perspektiv på elevens læring, tilbyder

Lars Qvortup med sine fire vidensniveauer

et læringsbegreb, der kan supplere Blooms

vertikale hierarkisering med en overfaglig og

videnskabsteoretisk dimension. Hvor Blooms

læringsbegreb er knyttet til stofgengivelse, kobler

Qvortrup sit læringsbegreb til forandring:

Viden er først viden, når noget er ændret. Således

kræver 1.ordens læring en udvikling i elevens

kvalifikationer, 2.ordens læring en udvikling

af elevernes kompetencer til at anvende sine

kvalifikationer, 3.ordens læring en udvikling af

elevens evne til at aktivere sine kompetencer på

ukendte områder, og endelig kræver 4.ordens

læring en udvikling af elevens bevidsthed om de

kulturelle rammer for læring. (Andersen 2005)

Ikke mindst Qvortrups 2.ordens- og 3.ordens

læring synes anvendelig til en mere overord-

16

net diskussion af de overfaglige og videnskabsteoretisk

intentioner bag AT. Derudover synes

Qvortrups læringsbegreb ligeledes i højere grad,

at være kompatibel med kompetencebegrebet,

hvilket som antydet ovenfor kunne være en del

af problemet ved Blooms taksonomi.

Forsøg på nogle konstruktive

perspektiver:

For at opfylde de intentioner, der er indarbejdet

i AT-læreplanen foreslås på baggrund af de

ovenstående overvejelser følgende tiltag:

Implementering af et læringsbegreb, der i

højere grad formår at omfatte både de overfaglige

elementer i almen studieforberedelse

samt det kompetencebegreb, der ligger til

grund for 2005-reformens lærerplaner; dels

som udgangspunkt for mere klare målsætning,

dels som grundlag for en mere præcis

evaluering af elevernes kompetencer. En

sådan præcisering ville sikre, at elevernes

havde en klar fornemmelse af, hvad de skulle

lære (eller kunne), hvilket også ville øge

deres opfattelse af de lærte kompetencers

anvendelighed.

Udvikling af overfaglige evalueringsformer

frem for faglige evalueringer. Evalueringsformen

sætter altid sine spor. Hvis ikke evalueringerne

er afstemt læringsmålene herunder

kompetencemålene, vil eleverne indrette

deres læring efter evalueringen og ikke efter

lærerplanen. Overfagligheden vil i så fald kun

eksistere i lærerplanen. En insisteren på en

fælles problemformulering for AT-forløbene,

hvoromkring eleverne kan bevæge sig ind på

forløbets tema, strukturere deres arbejde

omkring og afslutningsvis opsummere deres

faglige udbytte i forhold til, kunne være et

skridt på vejen. Det ville ligeledes tilvejebringe

et klarere udgangspunkt for undervisernes

kompetenceevaluering.

Et mere organiseret lærersamarbejde som

metode til at tydeliggøre den overfaglige forbindelse

og dermed også sammenhængen i


forløbet. Det kunne ske via faste aftalestrukturer

og ikke mindst via faste evalueringer,

der i kraft af deres standardisering dels

kunne sikre lærerkollegiet et fælles fodslag

omkring læringsmålene, og dels kunne danne

grundlag for en dokumentering af elevernes

læring og dermed medvirke til at gøre progressionen

i elevernes almene og overfaglige

kompetencer synlig og derfor mere styrbar.

Martin Ingemann Hansen: Horsens Amtsgymnasium,

den 5. april 2006

Litteraturliste:

Andersen, Hanne Leth: ’Eksamensformer: Valg

med konsekvenser’, Center for Undervisningsudvikling,

AU, 2005

Beck, Steen og Hanne R. Beck: Gyldendals Studiebog,

Gyldendal 2005

Enger, Dorthe: ’Gymnasiereformen og katolsk

dannelse’, in www.catholica.dk, artikel nr. 1004.

Fink, Hans: ’Almen studieforberedelse og kravet

til universiteterne’, in Uddannelse 08/2004

Haue, Harry: ’Almendannelse og studieforberedelse’,

in Uddannelse 06/2003

UVM: ’Almendannelse er gymnasiets Helligånd’,

in http://presse.uvm.dk/nb/nb0303/01.

htm?menuid=0520

UVM: ’Bekendtgørelse om uddannelsen til

studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)’,

15/12/2004

UVM: ’Vejledning til Almen studieforberedelse’,

2005

Bilagsliste:

Bilag 1: Oversigt over de gennemførte AT-forløb

ARTIKEL - Projektopgave: AT og læring

17


ARTIKEL - En udfordring

Hvordan styrker eleverne

deres bevidsthed om fagets

taksonomi og progression?

Et eksempel på et fagdidaktisk projekt udarbejdet i

forbindelse med den praktiske del af pædagogikum

Af Marie Borregaard Vinther, Rosborg Amtsgymnasium & HF

Problemstilling

”Skal vi ikke snart diskutere vores egen mening igen?

- for det var altså bare den feeedeste time den dag,

hvor…” Et spørgsmål og et udsagn, der med jævne

mellemrum melder sig i det daglige arbejde

i 1.g-klasserne 1.e og 1.z, som jeg underviser i

samfundsfag på c-niveau. Hvordan kan et sådant

spørgsmål udgøre en problemstilling? Det kan

det, fordi det rummer flere problemfelter. Udsagnet

udtrykker dels, at eleverne har en forestilling

om, hvad et fag som samfundsfag skal gå ud på

og dels, at eleverne også har ønsker, de gerne vil

have opfyldt via samfundsfag. Derfor synliggør

elevernes udsagn et behov for eksplicit at sætte

fokus på, hvad samfundsfag egentlig går ud på, og

hvordan man arbejder i samfundsfag.

Problemformulering

I præciseringen af samfundsfag identitet og formål

er det nærliggende at inddrage bekendtgørelsesteksten

i reformgymnasiet, hvor samfundsfag

på c-niveau er et nyt fag. Af bekendtgørelsesteksten

fremgår det bl.a., at eleverne

til eksamen vil blive bedømt på deres evne til

at formidle og analysere på fagets taksonomiske

niveauer. (…) Endvidere skal undervisningen

fremme elevernes selvstændighed og tillid til at

kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige

problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau, og

18

(…) der skal lægges afgørende vægt på den enkelte

elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre

egne synspunkter, argumenter og vurderinger. 1 Af

formuleringerne kan man udlede, at et af fagets

formål også er, at eleverne lærer at diskutere,

men på et fagligt kvalificeret niveau, hvor fagets

taksonomiske niveauer er omdrejningspunkt.

Den konkrete problemstilling forsøges derfor

håndteret gennem en problemformulering, der

lyder Hvordan styrker eleverne deres bevidsthed om

fagets taksonomi og progression? Under hensyntagen

til to aspekter gøres eleverne til subjekt i

problemformuleringen. Dels under hensyntagen

til fagets didaktiske principper, hvoraf det fremgår,

at det elevaktiverende skal være i fokus, og

dels under hensyntagen til reformgymnasiets

overordnede målsætning om, at eleverne gennem

uddannelsens faglige og pædagogiske progression

skal udvikle studiekompetence. 2 Problemformuleringen

kunne i princippet have lydt

”hvordan styrker jeg elevernes bevidsthed om

fagets taksonomi og progression”, men en sådan

formulering ville have placeret fokus hos læreren

og ikke hos den lærende. Ved at gøre eleverne

til subjekt i problemformuleringen fokuseres

med Beck og Gottliebs ord på den lærende som

1 STX-bekendtgørelsen BEK nr. 1348 af 15. december 2004, bilag

50 pkt. 1.2


studiekompetencens subjekt. 3 Problemformuleringen

udgør grundlaget for det projektarbejde,

der i de følgende afsnit vil blive præsenteret.

Optakt til projektarbejdet

Det følgende afsnit vil forme sig som en kort

beskrivelse af det tiltag, der udgør mit konkrete

forsøg på at give eleverne mulighed for at styrke

deres bevidsthed om fagets taksonomi og progression.

Konkret har jeg afviklet et fagmetodisk orienteret

forløb af 3 modulers varighed. Det fagmetodiske

forløb indgår i kernestofområdet økonomi,

velfærd og fordeling. Tidligere i forløbet

har eleverne beskæftiget sig med grundlæggende

økonomiske sammenhænge (det økonomiske

kredsløb), økonomiske mål, økonomisk politik,

velfærdsmodeller, samt forskellige konflikttemaer

i velfærdsdebatten. Alt indgår i forløbet med

henblik på at tilgodese det faglige mål om, at eleverne

skal kunne undersøge konkrete prioriteringsproblemer

i velfærdssamfundet.

Modul 1

Som lektie har klassen læst side 87-92 i grundbogen

Danskerne og samfundet – Introduktion til

samfundsfag. 4 Den overordnede målsætning for

modulet er, at eleverne demonstrerer evne til

at kunne identificere en samfundsfaglig problemstilling

og til at kunne forklare, hvori det samfundsfaglige

består. I modulet indgår desuden en

systematisk tabellæsningsøvelse, hvor eleverne i

små grupper udarbejder en redegørelse for indholdet

i en tabel fra Velfærdsstatens mange liv. 5

Tabellæsningen struktureres med afsæt i side 67

i Fold dig ud! Samfundsfaglig metodebog. 6 Enkelte

grupper udpeges til kort at fremlægge dele af

deres redegørelse i plenum. Bevidst benyttes

2 STX-bekendtgørelsen BEK nr. 1348 af 15. december 2004, kapitel

1, § 1, stk. 3.

3 Steen Beck og Birgitte Gottlieb, Elev/student, side 12, Gymnasiepædagogik

nr. 31, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk

Universitet (2001)

4 Jens Bencke, Mogens Hansen og Flemming Schmidt, forlaget

Columbus (2005)

5 Benny Jacobsen og Janus Gaardsmand Jacobsen, forlaget Colum-

bus (2004)

6 Torben Stener Nielsen, forlaget Columbus (1998)

ARTIKEL - En udfordring

betegnelsen ’redegørelse’ endnu ikke over for

eleverne.

Modul 2

Eleverne har som lektie læst side 29-32 i Danskerne

og samfundet. Som introduktion til

dagens modul giver jeg eksempler på faglige

metoder. I matematik er der regler, når man skal

fremlægge et bevis, i kemi er der regler, når man

skal beskrive en kemisk reaktion, og i dansk er

der regler, når man skal skrive et essay. På samme

måde er der i samfundsfag ”regler”, når man

skal arbejde med en samfundsfaglig problemstilling.

I umiddelbar forlængelse heraf forklarer

jeg, at målsætningen for de kommende moduler

er, at eleverne bliver i stand til at sætte ord på,

hvad vi gør, når vi arbejder samfundsfagligt. Min

forventning og formodning er, at projektet vil

skærpe elevernes opmærksomhed i forhold til

selve det metodiske i faget. Efter introduktionen

udleveres et skema til eleverne, som selv skal

udfylde rækkerne og kolonnerne med niveaubetegnelser,

nøgleord og ”huskeregler på hvert af

de tre niveauer. Arbejdet foregår som pararbejde

på klassen, og der samles op i plenum. Her

udfyldes et tilsvarende skema på transparent.

Elevernes egne udtryk kommer frem, og hver

enkelt elev har mulighed for at tilføje punkter,

som han eller hun selv måtte have glemt. Sideløbende

med plenumgennemgangen af skemaet

præsenteres en transparent med illustrationer

af fagets tre niveauer. Efter udfyldningsøvelsen

skal eleverne arbejde målrettet med fagets tre

niveauer. Her indlægges der en progression,

således at eleverne først skal lave en redegørelse.

Til denne øvelse udleveres resumeet af

Fremtidens velfærd – vores valg. 7 Klassen inddeles

i grupper, der efterfølgende gør rede for hver

sin del af teksten. Det stiller krav til den gruppe,

der skal redegøre, fordi klassens forståelse for

Velfærdskommissionens anbefalinger afhænger

af, at redegørelserne er velstrukturerede og velformulerede.

Modul 3

Lektien til modul 3 bringer eleverne op på de

næste taksonomiske niveauer, idet klassen til

19


ARTIKEL - En udfordring

modul til modul 3 skal forberede en undersøgelse

af Velfærdskommissionens synspunkter, samt

en redegørelse og undersøgelse af artiklen ”Velfærdskommissionen

– lige til syltekrukken”. 8 Eleverne

fremlægger to og to deres hjemmearbejde

for hinanden. Mens den ene elev lytter, lægger

den anden elev mærke til, om kravene på de

forskellige taksonomiske niveauer overholdes.

Til sidst laver eleverne i små grupper en diskussion

af synspunkterne i de to forskellige artikler.

I diskussionen af, hvordan udfordringerne

til velfærdsstaten kan løses, inddrager eleverne

et mind map over udfordringer til velfærdsstaten,

som de tidligere har lavet. Som afrunding på

modulet og forløbet besvarer eleverne et spørgeskema,

som rummer enkelte testspørgsmål og

spørgsmål, der fokuserer på elevernes oplevelse

af at have fået udbytte af det fokuserede arbejde

med de taksonomiske niveauer.

Testen og spørgeskemaundersøgelsen

viser…(se evt. bilag 1)

- at 21 ud af 27 adspurgte elever kan betegne

de tre niveauer i samfundsfag som ’de taksonomiske

niveauer’.

- at 24 ud af 27 elever kan sætte betegnelse på

redegørelsesniveau, undersøgelsesniveau og

diskussionsniveau.

- at 21 ud af 27 elever kan give en tilfredsstillende

forklaring på, hvad man skal gøre på

hvert af de tre niveauer.

- at 0 elever svarer, at øvelserne har ringe

relevans i forhold til arbejdet med fagets tre

niveauer, mens 3 elever svarer, at øvelserne

har ”nogen relevans”, og 24 elever siger

”stor relevans”.

- at samtlige 27 elever finder sværhedsgraden

”tilpas” og altså hverken ”for svær” eller ”for

let”.

- at 19 elever finder, at øvelserne ”i nogen

grad” har givet dem en bedre indsigt i selve

den samfundsfaglige metode, mens 8 elever

7 Regeringens Velfærdskommission, dec. 2005.

8 Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz- Jørgensen

fra den alternative velfærdskommission (trykt i Politiken, 31.12.

2005).

svarer ”i høj grad”. 0 elever svarer ”i ringe

grad”.

Perspektiver til videre diskussion

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og

forskellige observationer under forløbet forekommer

det nærliggende at konkludere, at øvelserne

har været relevante. Imidlertid melder sig

også en række problemstillinger og perspektiver,

som i det følgende afsnit kort vil blive skitseret,

idet projektopgavens synopsiskarakter ikke

muliggør en udfoldet teoretisk diskussion.

Hvordan kan jeg vide, at/om det, jeg gør, har

den tilsigtede effekt? Kan mit konkrete tiltag

bidrage til, at eleverne styrker deres bevidsthed

om fagets taksonomi og progression? Elevernes

umiddelbare tilfredshed med forløbet er ikke

nødvendigvis udtryk for, at eleverne rent faktisk

har lært at beherske de taksonomiske niveauer.

Vurderingen af, hvorvidt processen har været

læringsbefordrende, vil også afhænge af synet på

begreber som progression, læring, dannelse og

almendannelse.

I samfundsfag hersker en generel konsensus

om at benytte en reduceret udgave af Blooms

kognitive taksonomi. Mod den reducerede og

omskrevne udgave af Bloom kunne man indvende,

at den forsimpler et meget komplekst problemfelt.

Omvendt kan man ud fra en fagdidaktisk

og pædagogisk betragtning argumentere for,

at fagets tre niveauer er overskuelige og forståelige

for eleverne. 9 Progression som begreb vil

kunne nuanceres fra Bloom med inddragelse af

eksempelvis John Biggs og ”Solo-taksonomien”,

samt Dreyfus og Dreyfus.

Selv om man i samfundsfag kan tale om progression

på flere dimensioner, er der i min problemformulering

tale om fagets taksonomi og

progression. 11 Projektforløbets fokusering på

det fagmetodiske rummer en kompleksitet, fordi

forløbet bl.a. handler om, hvordan man lærer

at blive god til samfundsfag. Forløbet rummer

et metafagligt niveau, hvor eleverne skal lære at

lære en af fagets metoder. Ud fra et konstruktivistisk

læringssyn kan man argumentere for, at

selve refleksionen over læreprocesser generelt

højner læring, fordi refleksionen er en lære-

20


proces, som befinder sig på et højere niveau

end tilegnelse af konkret viden. Når eleverne

eksempelvis arbejder på undersøgelsesniveau,

skal de kunne hæve sig over de tilgange eller

de synspunkter, de sammenligner. Det er i sig

selv en vanskelig proces, som vil tilføre eleverne

en erkendelse af at have lært noget. Ud fra en

sådan betragtning kan man derfor gøre indvendinger

mod overhovedet at ”teste”, om eleverne

nu også kan huske, hvad man skal foretage sig

på de tre taksonomiske niveauer. Man burde i

virkeligheden teste, om eleverne i virkeligheden

bevæger sig på de tre vidensniveauer. Omvendt

kan man argumentere for, at de laveste vidensniveauer

ikke er af ringere værdi end de senere, 12

og at det derfor godt kan give mening at lave

tests af elevernes basisforståelse, selv om målet

fortsat er, at eleverne skal opnå en dybdelæring,

hvor de etablerer en egentlig relation til stoffet.

13

Med reformens optik kan man argumentere

for, at arbejdet med netop fagets taksonomi og

progression er vigtigt, fordi eleverne skal opnå

studiekompetence. Heri ligger også et dannelsesaspekt,

fordi reformens intention også er at

gøre eleverne til individer, der kan handle i et

demokratisk samfund. I den kontekst understreger

eksempelvis Mogens Hansen, at selve det at

arbejde, forstå og tænke samfundsfagligt er en vigtig

del af et moderne dannelsesprojekt, hvor det ikke

blot er viden om samfundsmæssige forhold, der er

vigtig, men nok så meget refleksionen over viden”. 14

Et læringssyn, der forholder sig til Schnack og

Klafkis position, og som bl.a. kan nuanceres vha.

Haues syn på dannelse. Med reformen indgår

9 Jf. Torben Stener Nielsen in Samfundsfagsdidaktik, side 76, forlaget

Columbus (2005)

10 Jf. oplæg ved Hanne Leth Andersen, Aarhus Universitet, amtslig

efterudd. ”Studieplan og progression”, samt artiklen ”Skolen

uden tabere – Bloom revurderet” af Per Fibæk Laursen in Dansk

Pædagogisk Tidsskrift, side 41, nr. 1, 2000.

11 Jf. Jytte Merete Knudsen, in Samfundsfagsdidaktik, side 38, forlaget

Columbus (2005)

12 Birgit Abild Andersen m.fl. At lære – en håndbog i studiekompetence,

side 108, forlaget Samfundslitteratur (2003)

13 Jf. oplæg om læringssyn og strategier, v. Hanne Leth Andersen,

Aarhus Universitet.

14 in Samfundsafagsdidaktik, side 9, forlaget Columbus (2005)

21

ARTIKEL - En udfordring

samfundsfag i almen studieforberedelse. Det

fordrer en eksplicit progressionstænkning, fordi

en vellykket synergieffekt af et samarbejde i

almen studieforberedelse forudsætter en stærk

bevidsthed om hovedområdernes – og dermed

også fagenes - metode. Med afsæt heri kan man

diskutere forholdet mellem fag og kompetenceudvikling.

Sammenfattende kan man sige, at et af samfundsfags

mål for elevernes læringsproces er, at

de skal nå derhen, hvor de kan kvalificere deres

egne udsagn og holdninger og indgå i en diskussion

på et fagligt grundlag. Med projektet har

jeg forsøgt at give eleverne mulighed for at bane

noget af den vej, der kan før dem til målet. Som

lærer må man til stadighed reflektere over, om

den valgte vej er den rigtige at gå.

Bilag 1 – Test og spørgeskema

Samfundsfag

1. Hvilken samlet overskrift kan man give

de tre niveauer i samfundsfag?

2. Hvad hedder de tre niveauer?

3. Hvilket spørgeord er primært knyttet til

hvert af de tre niveauer?

4. Hvad skal man huske på hvert af de tre

niveauer? (besvar i stikordsform)

5. Hvordan vurderer du øvelsernes relevans

i forhold til arbejdet med fagets tre

niveauer? (sæt ring om det svar, du er

tættest på)

1: øvelserne har ringe relevans

2: øvelserne har nogen relevans

3: øvelserne har stor relevans

6. Hvordan vurderer du sværhedsgraden

af øvelserne? (sæt ring om det svar, du

er tættest på)

1: øvelserne var for lette

2: sværhedsgraden var tilpas

3: øvelserne var for svære

7. I hvilken grad har øvelserne givet dig en

bedre indsigt i selve den samfundsfaglige

metode?

(sæt ring om det svar, du er tættest på)

1: i ringe grad

2: i nogen grad

3: i høj grad


ARTIKEL - Argentinafilm

Argentina:

De stumme taler endnu

- Ny undervisningsfilm på gaden

I december 2001 oplevede Argentina verdenshistoriens største konkurs. I løbet af få uger blev

100.000’er arbejdsløse og fattigdommen strakte sig langt ind i middelklassen. Med slagordet

”Que se vayan todos” – ”Gid de alle sammen skrider” – ønskede store dele af befolkningen

politikere, økonomiske eksperter og statens repræsentanter ad helvede til. Fem år efter lever

mange argentinere stadig i fattigdom og arbejdsløshed, og disse mennesker er hovedpersoner

i en ny undervisningsfilm om landets arbejdsløse i dag.

Af Bolette Frydendahl Larsen og Stine Frydendahl Larsen

I et lille hus i Florencio Varela, en slumforstad til

Buenos Aires, ser arbejdsløshedsaktivisten Fabian

på en avisforside fra 2001. På forsidebilledet

ses en gruppe arbejdsløse hætteklædte mænd,

der har besat en bank. Fabian er en af mændene

på billedet, og besættelsen af banken var en del

af protestbølgen, der fulgte i kølvandet på verdenshistoriens

største statsbankerot. Fabian er

en af hovedpersonerne i undervisningsfilmen

”At kæmpe er en nødvendighed” og han fortæller

i filmen om, hvordan han blev en del af

arbejdsløshedsbevægelserne: ”Indtil år 2001

havde jeg arbejde. Jeg vidste ikke noget om politik”,

fortæller Fabian, og lyser op i et selvironisk

smil: ”Jeg havde jo arbejde, så jeg var ligeglad.”

Men i 2001 mistede Fabian ligesom mange andre

argentinere sit arbejde, og han besluttede sig

Arbejdsløse foran MTR’s folkekøkken i bydelen La

Boca, hvor arbejdsløse dagligt kan få et gratis måltid.

Mange arbejdsløse får kun dette ene måltid mad i

løbet af en dag. Foto: Bolette Frydendahl Larsen

22

for at deltage i protesterne, der bl.a. krævede

understøttelse og mad. Fabian kom med i MTR,

en af Argentinas talrige arbejdsløshedsbevægelser.

Eller som argentinerne kalder dem: Piquetero-bevægelser,

inspireret af deres mest kendte

aktionsmetode: los piquetes, vejblokaderne, der

flere gange har lammet det argentinske samfund.

Det var som aktivist i MTR, Fabian var med til at

besætte banken. Han er ikke meget for at prale

med bedriften: ”Samme dag var der andre, der


lavede en vejafspærring, der varede 24 timer. Vi

gjorde det for at kræve understøttelse. Og da en

delegation gik til det regionale parlament lovede

de os, at de ville imødekomme vores krav.”

Det økonomiske krak

I 2001 standsede Argentina betalingerne på

landets udlandsgæld. Det var verdenshistoriens

største konkurs. Udenlandske investorer og

spekulanter og rige argentinere lugtede faren

for, at pesoen ville krakke og trak i løbet af

ganske kort tid deres kapital ud af landet. Da

de internationale investeringer pludselig forsvandt,

gik mange arbejdspladser nedenom, og

de arbejdsløses bevægelser voksede støt. I løbet

af få måneder faldt den argentinske peso til en

tredjedel af sin oprindelige værdi.

I filmen giver den argentinske økonom Claudio

Katz sit bud på årsagerne til det økonomiske

krak. Han er bl.a. inspireret af afhængighedsteori,

og han placerer hovedansvaret for krak-

23

ARTIKEL - Argentinafilm

Gennem vejblokader og pres på regeringen har arbejdsløshedsbevægelsen MTR opnået retten til at producere

skoleuniformer til de statslige skoler. Carina er en af MTRs medlemmer, der nu har et job i sykooperativet. Foto:

Stine Frydendahl Larsen

ket hos IMF, der promoverede en række liberale

reformer og opfordrede landets præsident Carlos

Menem til at optage massive lån i kølvandet

på reformerne. Andre økonomer har i modsætning

til Claudio Katz lagt ansvaret for det økonomiske

krak på den regering, som fulgte efter

Menem. Denne regeringen bandt pesoen til dollaren

og udelukkede dermed muligheden for at

devaluere i tide. Det vil være oplagt at bruge

filmen og Argentinas økonomiske historie som

case i samfundsfagsundervisningen til at diskutere

forskellige økonomiske teorier og deres sammenhæng

med ideologi. Når vi sender filmen ud

medsender vi også en litteraturliste, der indeholder

eksempler på materiale, som kan bruges

i undervisningen.

Middelklassen mærker krisen

Da middelklassen indså, at deres opsparinger

i bankerne hastigt faldt i værdi og ønskede at

veksle deres pesos til dollars, lukkede regerin-


ARTIKEL - Argentinafilm

I filmen giver økonomen Claudio Katz sit bud på

årsagerne til det økonomiske krak i 2001.

Foto: Stine Frydendahl Larsen

gen bankernes kasser i. På den måde eksproprierede

de en del af middelklassens opsparinger.

Filmen fokuserer på de arbejdsløse, men i 2001

var de arbejdsløse og middelklassens kamp for

mange to sider af samme sag. I filmen ser man

vrede damer og mænd fra middelklassen protestere

foran landets banker i 2001, og Claudio

Katz forklarer sammenhængen: ”Det var indefrysningen

af opsparingerne, som var årsag til,

at middelklassen sluttede sig sammen med de

arbejdsløses bevægelser og skabte den store folkelige

opstand i 2001-2002.”

En stækket kamp

Der er færre arbejdsløse i dag end i 2001, men

de, der er, oplever den samme desperation, som

var årsagen til de sociale protester dengang.

Men arbejdsløshedsbevægelserne er svækkede,

og antallet af vejblokader er faldet markant.

Middelklassen har forladt den fælles kamp og

fortsætter igen hverdagen med en tilsyneladende

genopbygget tillid til det politiske system. De

fleste arbejdsløshedsorganisationer fortsætter

derfor aktiviteterne med nye metoder. Carina,

filmens anden hovedperson, fortæller os, at vejblokaderne

ikke længere har den effekt, de havde

tidligere og at de i dag prioriterer deres kræfter

anderledes: ”Der er store fysiske omkostninger

ved en vejblokade. Den styrke, som det kræver

at gennemføre en vejblokade, er den styrke,

som vi har brug for, når vi arbejder.” Filmen

fokuserer på arbejdsløshedsbevægelsernes nye

metoder, som er det arbejde, Carina her taler

om og som er blevet en vigtig del af hverdagen

for både Fabian og Carina.

En vision i praksis

I dag fokuserer MTR blandt andet på deres

folkekøkkener, fælles grønsagshaver, fåreavl,

bageri, alfabetiseringsprojekter og apoteker, der

sælger kopimedicin, som de fattige har råd til at

købe. Derudover bruger de i øjeblikket særlig

24

meget energi på to satsninger: Dels driften af

et sy-kooperativ, hvor Carina og ni andre kvinder

arbejder. Dels to bolig-kooperativer, der

har givet arbejde til 16 personer, som bygger til

familier uden hus eller med kraftigt behov for

ombygning af deres hus.

MTR er trætte af at råbe et samfund op, som

ikke lytter til dem, og arbejder nu på at opbygge

et alternativt samfund ved siden af ”normal-samfundet”.

Fabian, der arbejder i bolig-kooperativet,

er frustreret over, at arbejdsløshedsbevægelserne

ofte bliver misforstået: ”Vi laver andet

end at spærre veje af for understøttelse eller for

at få lidt mad. Der er mange, der siger, at vi er

fulderikker, at vi ikke vil arbejde, og at vi ødelægger

samfundet, men sådan er det ikke. De

ser ikke alt det, vi bygger op, og at vi arbejder!”

De arbejdsløses stemmer høres i dag sjældent

som råb foran præsidentpaladset og i vejblokader,

der lammer samfundet. Nu bruger de i

stedet deres stemmer til møder om arbejdets

organisering, og når de diskuterer visioner for

fremtiden.

At blive arbejder

Carina tror på, at hun kan være med til at ændre

samfundet. Og hun mærker selv, hvordan syfabrikken

er et eksempel på hendes visioner.

”Produktionen er ikke den mest effektive, for

her er folk, som først for nylig er begyndt at

arbejde, og som lærer at arbejde her. Men vi

lærer alle sammen af arbejdet. Det politiske mål

med kooperativet er at blive uafhængige af regeringen.”

Lige nu er både bygge-kooperativet og


Fabian med MTRs karakteristiske blå tørklæde, der

fungerer som tog- og metrobillet i store dele af Buenos

Aires. Som Fabian siger: Når vi intet arbejde har,

skal vi gratis med! Foto: Bolette Frydendahl Larsen

Hvordan får jeg fat i filmen?

Film til undervisningsbrug

Filmen ”At kæmpe er en nødvendighed”

er målrettet undervisning i

samfundsfag og spansk i gymnasiet.

Det vil være oplagt at bruge filmen

i et tværfagligt samarbejde, da den

lægger op til interessante problemstillinger

og emner at tage fat på

i begge fag. Filmen er produceret

i sommeren 2006 og er blevet til

ved hjælp af fondsmidler. Den er en

nonprofit-produktion, og den kan

købes for 60 kroner. Den oprindelige

idé var at vi ville sende den

gratis ud til gymnasierne, men det

fik vi desværre ikke nok støtte til.

De 60 kroner dækker omkostningerne

til den enkelte DVD, porto og

en CD med fotos, der kan bruges i

spanskundervisningen. Filmen kan

rekvireres ved at sende en mail til

bofrla@ruc.dk.

25

ARTIKEL - Argentinafilm

sy-kooperativet afhængig af regeringens støtte.

Efter mange vejblokader og demonstrationer

lykkedes det MTR at få retten til at producere

skoleuniformer til statslige skoler i sy-kooperativet

og at få tilskud til bolig-projekterne. Men

MTR er ikke taknemmelige. Fabian ryster vredt

på hovedet til spørgsmålet, om det så ikke er en

meget god regering, Argentina har i dag: ”Ingen

har foræret os noget. Heller ikke regeringen.

ALT har vi kæmpet for. Det er ikke sådan, at de

har givet os det, fordi de er generøse. De har

givet os det, fordi vi kom og krævede det, som

var vores.”

Økonomi over for mennesker

I følge alle statistikker og økonomiske udregninger

er Argentina kommet sig over den økonomiske

krise. I centrum af Buenos Aires ser man

igen mange fancy små designerbutikker. Også

livet på den historiske havnepromenade afslører,

at en del af det argentinske samfund er kørt

videre. Men de er kørt uden Fabian, Carina og

resten af den tredjedel af landets befolkning, der

stadig lever i fattigdom. Mens Fabian, hans kæreste

og to børn lever for 15 pesos (ca. 30 kr.) om

måneden, betaler unge argentinere, der er med

på beatet, gerne et beløb, der er ti gange større

for et par smarte sko.

Alle taler om, at Argentina igen er kommet på

fode, og landets præsident Kirchner bliver i

medierne ofte præsenteret som en del af den

venstreorienterede bølge i Latinamerika. I filmen

”At kæmpe er en nødvendighed” møder

man et andet Argentina. Fabian griner, da vi

konfronterer ham med det rosenrøde billede af

et Argentina i vækst: ”Der er stadigvæk arbejdsløshed

og vi fortsætter med at kæmpe. Hvis vi

ikke organiserer os, så får vi ingenting!”.

Filmen i undervisningen

Filmen er tænkt som en del af et tværfagligt

emne mellem samfundsfag og spansk, og vi har

lavet forslag til emner, man kunne tage fat på i

begge fag. Herunder er ideer til, hvordan man

kan bruge filmen i samfundsfag.


ARTIKEL - Argentinafilm

Økonomisk teori og ideologi

Det er oplagt at bruge filmen som udgangspunkt

for en diskussion om forskellige økonomiske

teorier, da der har været en ivrig debat mellem

forskellige økonomiske skoler om krakkets

årsager. I den sammenhæng vil det også være

oplagt at diskutere forbindelser mellem ideologi

og økonomi, og hvorfor et krak som det argentinske

kunne opstå. Argentinas økonomi kan

også bruges som udgangspunkt for at diskutere

forskellige virkninger af økonomiske liberaliseringer.

Her kunne man inddrage artikler om de

latinamerikanske lande, der går i den modsatte

retning, som for eksempel Bolivias Evo Morales,

der i 2006 nationaliserede landets olie og gas. I

undervisning om politiske ideologier kunne man

også se på den peronistiske ideologi. Peronismen

er en vigtig del af det politiske liv i Argentina,

og begge de præsidenter som omtales i filmen

(Menem og Kirchner) er peronister, selvom de

er meget forskellige. Peronismen har træk fra

forskellige ideologier, og derfor kunne den for

eksempel bruges i undervisningen til at lade eleverne

identificere, hvilke af dens træk, der minder

om fascisme, socialisme eller populisme.

Fagbevægelse

Siden 1943, hvor Juan Peron blev præsident i

Argentina for første gang, er peronismen blevet

meget dominerende inden for fagbevægelsen.

I filmen udtaler Carina, at der ikke er plads til

de arbejdsløse inden for fagbevægelsen, og at de

derfor har valgt at organisere sig som arbejdsløse.

I undervisningen kunne man perspektivere

Argentinas organiseringer til Danmarks og for

eksempel se på fagbevægelsens repræsentationsproblem:

hvordan kan de beskytte både de, der

er inden for og uden for arbejdsmarkedet?

Argentina efter krakket

I et forløb, der fokuserede på Argentina efter

krakket ville det være relevant at inddrage

andre af landets sociale bevægelser. Man kunne

for eksempel vise Naomi Klein og Awy Lewis’

anmelderroste dokumentarfilm om fabrikker,

som efter det økonomiske krak er blevet overtaget

af arbejderne. Mange steder i landet var

26

det arbejdernes reaktion på manglende lønudbetalinger

og lukningstrusler at overtage fabrikken

og fortsætte produktionen på egen hånd.

Bolette Frydendahl Larsen læser historie og

kommunikation på Roskilde Universitetscenter

Stine Frydendahl Larsen læser spansk og antropologi

på Syddansk og Århus Universitet.

MTR står for ”Movimiento Teresa

Rodriguez”. Bevægelsen er opkaldt

efter en ung kvinde, der blev dræbt

af politiet under en vejblokade i

1997.


KURSUS - Generalforsamlingskursus

Generalforsamlingskursus

Der er åbenbart et vist behov for kursusvirksomhed

for samfundsfagslærere. Det endte med,

at knap 55 ønskede at komme med på dette kursus.

Så vidt vides blev alle optaget.

Torsdag eftermiddag: Goul Andersen

Det første programpunkt på generalforsamlingskurset

var professor Jørgen Goul Andersen, der

holdt et spændende oplæg om Policy-analyse

(velfærdspolitik)

Goul Andersen tog udgangpunkt i sin opfattelse

af politikbegrebet, som han sagde kunne ses ud

fra de engelske dimensioner og betydninger af

begrebet. Det gælder følgende begreber, der er

relevant for policyprocessers indramning:

Politics (der dækker processer og adfærd)

Society (samfundsmæssige omgivelser)

Polity (politiske institutioner)

Policy (politikkens indhold)

Det sidstnævnte politikkens indhold er ofte blevet

underprioriteret. Det var noget, man ofte

havde savnet. Man var gået i gang med at studere

politologi, fordi man var interesseret i politik,

og man bevægede sig frem igennem sit studium

uden at komme ret meget ind på livet af det, der

var det rent indholdsmæssige i politik. Det råder

policyanalyse bod på.

Hvordan hang det sammen? Når der skulle gives

et svar på dette spørgsmål hæftede Goul Andersen

sig ved et paradoks, som den amerikanske

politolog Lasswel formulerede i 1951. Politologien

er som moderne videnskab en amerikansk

foreteelse. Allerede i 1951 var der sket en videnskabeliggørelse,

som Lasswel mente havde den

konsekvens, at disciplinen samtidig blev præget

af en tiltagende irrelevans. Den klassiske politologi

havde været præget af institutionalisme.

Man beskæftigede sig med staten og dens institutioner.

Det udviklede sig til studier af politisk

på Kystgården i Nyborg Torsdag d. 16. november

27

adfærd i den klassiske behaviorisme. Hermed

kom man til at bevæge sig væk fra den faktisk

førte politik.

Det har affødt et behov for policyanalyser, hvor

man går ind og analyserer den faktisk førte politik

over kortere eller længere tidsforløb. Til forskel

fra institutionalisme og behaviorisme kan

man definere policyanalysen ved følgende begreber:

Behov for policy orientering (viden om policyprocessen,

hvordan fungerer den? Man skal

finde de elementer, som kan indgå i policyprocessen).

Den kan herefter karakteriseres

som værende:

problemorienteret

tværvidenskabelig

eksplicit normativ

At være eksplicit normativ betyder ikke, at forskeren

skal komme med sine egne meninger og

idiosynkrasier, men noget i retning af, at denne

kan være præskriptiv, f.eks. sige, at hvis man vil

opnå bestemte policy outcomes, så skal man

gøre bestemte ting. Det kendes også fra økonomisk

analyse, når man bruger cost-benefit

metoder eller angiver prioriteringer for at nå

bestemte mål.

Policy i praksis

Det var derfor heller ikke mærkeligt, at det mest

var økonomer, der lavede policyanalyser i praksis.

Det var derfor ofte uden megen forbindelse

med den politiske proces i starten.

Først senere kom udviklingen med eksempler på

policyanalyser, der var inspireret af – og anvendt

under udviklingen af den amerikanske velfærdsstat

(Lyndon B. Johnson og frem):

The Great society og reformbølgen i 60’erne

Pressman og Wildavsky 1973: Implementation

– som satte gang i implementeringforskningen


KURSUS - Generalforsamlingskursus

Programme evaluation

satte gang i evalueringsforskningen (målopfyldelsesvurdering)

– ligger inden for offentlig

forvaltning

Udvikling af ex ante policyanalyse/samlede analyse

af politiske proces

modeller af beslutningsprocesser og policyprocesser

den socialkonstruktivistiske drejning (hvilken

rolle spiller idéer, paradigmer, hvem definerer

hvilke briller man har på, når man løser forskellige

problemer? I arbejdsmarkedsforskning

ser man f.eks. på initiativer…Meningsdannelse,

definitionsmagt osv.

Policyanalyserne har altså delvist baggrund i at

være anvendt forskning som led i udvikling af

og forståelse – for velfærdspolitikker. I det

videre arbejde ser man, at de udvikler sig fra

anvendt forskning til at blive et slags laboratorium

for, hvordan forskellige samfundvidenskabelige

traditioner kan mødes. Det bliver til at

veritabelt væksthus for samfundsvidenskabelig

teoriudvikling. Policyanalyse blev set som

anvendt samfundsforskning, men i var i høj grad

også grundvidenskabelig forskning. Den var bl.a.

medvirkende til udvikling af nyinstitutionalisme,

dvs man genopdagede betydningen af stat og

institutioner. Desuden førte den til udvikling af

det vigtige begreb path dependence, dvs at når

der er udviklet velfærdspolitikker på et område,

er der tendens til at køre videre i det ”samme

spor”. Udvikler man først forsikringsvelfærd, er

der tendens til, at man fortsætter i ”sporet” – og

omvendt med andre typer af velfærdsfinansiering.

Policyanalysen står bag den komparative velfærdsstatsforskning,

som har givet inspiration til

meget ny samfundsvidenskabelig teoridannelse.

I fokus for policyanalyse står politiske beslutningsprocesser.

Det drejer sig både om beslutningsprocesanalyse

i traditionelt snæver forstand,

men i bredere forstand også den politiske

proces, hvor beslutninger kommer i spil sammen

med undersøgelser af politikkens dagsordensfastsættelse,

meningsdannelse, diskursanalyse

28

og definitionsmagt, samt politikkens implementering.

En række faktorer spiller ind i beslutningsprocesserne

og policyformuleringen:

1. Meningsdannelse på eliteniveau

a. konkurrerende problemdefinitioner. Paradigmer

b. Framing/italesættelse. Diskursanalyse.

2. Agendasetting

a. hvem og hvad sætter den pol. dagsorden. Filtre/vinduer

b. Kingdon – forsk. politiske systemer Forskel

DK – USA

3. Samspillet mellem institutioner og aktører i

beslutningsprocessen

4. Implementeringsprocessen som fortsættelse

af den politiske proces.

5. Policylearning – hvordan lærer man fra et

område til et andet, hvordan overfører man

viden fra et område til et andet?

6. Begreber/modeller for beslutningsprocessen

a. Enkeltprocesser, f.eks rationel/konflikt-forhandling/garbage

can

b. policyudvikling

i. incrementalism (der bygges oven på eksisterende

beslutninger)

ii. punctuated equilibrium (springvis

udvikling)

iii. multiple streams

iv. path dependence

Det kan lyde svært, men behøver ikke at være

det. Goul Andersen gav italesættelse/diskursanalyse

som eksempel på, hvordan man kunne

gøre det pædagogisk fremkommeligt. I en velfærdsanalyse,

Bent Rold Andersen lavede i starten

af 1960’erne, undersøgte han, hvordan man i

omtalen af offentlige ydelser var gået fra at tale

om ”omsorg” til ”offentlig serviceproduktion”.

En sådan ændret sprogbrug er umiddelbart forståelig.

Velfærdssamfundet er udforsket på forskellig

måde i henholdsvis den politologiske og den

økonomiske (new political economy) synsvinkel.

I den første ser man på velfærdsstatens måde at


fungere på i forhold til omgivelserne således, at

det anskues ud fra forskellige spor for hele samfundets

udvikling. Der er fokus på fattigdom,

lighedsproblematik og medborgerskab. Forståelsen

af velfærdsstaten anvendes som grundlag for

forståelsen af staternes udvikling (policy against

market). I den økonomiske tradition ser man det

ud fra variation of capitalism temaet. Der er her

mere fokus på økonomien, f.eks. kvalifikationsstruktur

og komparative fordele (Politics for

market synsvinkel)

Der var stor diskussionslyst efter oplægget. Følgende

blev diskuteret: Hvorfor er der så mange

50-59-årige, der fortsat er på arbejdsmarkedet

i Danmark i forhold til andre lande, kun Japan

matcher os? Er det efterlønnen?

Hvis man siger: Den danske velfærdssektor er

servicetung, har man antydet, at man har en kritisk

opfattelse af denne sektor, og at den skal

slankes. Det interessante spørgsmål er her: hvor

kommer forståelserne fra?

Der var en vis diskussion om gode ideer til

undersøgelse af velfærdsdiskurser. Et Forslag:

Sammenlign den danske velfærdskommission

og den alternative velfærdskommission, så kan

eleverne herigennem få præsenteret nogle klare

diskursforskelle. Det er her ydermere en fordel,

at materialet ligger på nettet. Goul mente, at det

er vigtigt i dette undervisningsarbejde, at man

har for øje, at det er kompetencer, som man må

arbejde med, og som er almene - altså at man

lærer at gennemskue de forskellige diskurser og

deres værdimæssige baggrund og betydning.

Torsdag aften : Dansk udenrigspolitik

Emnet for torsdag aften var dansk udenrigspolitik.

Oplægsholderen viste sig at være en Nicolaj

Heiberg Petersen , Udenrigsnævnssekretær.

Det var et oplæg baseret på billeder af vigtige

udenrigspolitiske begivenheder siden mordet

på Kennedy, som dog var før hans tid, men som

hans mor kunne huske. Hvad oplægsholderen

nok ikke havde gjort sig klart var, at rigtig mange

af os havde både oplevet, men også undervist i

disse begivenheder i over 20 år, og derfor havde

svært ved at fange ny inspiration i en overfladisk

opremsning af Murens fald, Danmarks arbejde

KURSUS - Generalforsamlingskursus

29

for det udvidede EU og Danmarks fokus på de

baltiske lande og endelig big bang, hvor beslutningen

blev taget om at udvide med 10 lande på

én gang.

Dernæst blev der sagt noget om Tyrkiet, og at

Danmark har en midterposition i den sag.

Så videre til lidt om NATO og udvidelsen af denne

og så lidt om, hvor danske soldater opererer,

i Afghanistan og så i Dafur (logistik) og Pakistan

(også logistik).

Danmarks prioriteter i FN’s sikkerhedsråd syntes

at have været de prioriteter de fleste andre

har haft, så ikke stor forbavselse der, og med

hensyn til fredsprocessen i MØ var regeringens

holdning, at EU skulle spille en større rolle, og

at løsningen af Israel/Palestina problemet var helt

fundamentalt for hele fredsprocessen i MØ. Det

kom nok heller ikke bag på nogen. En diskussion

om styrkerne i Irak bragte ikke noget nyt frem

for nogen, så det eneste undertegnede fik med

fra det oplæg var, at jeg nu ved, hvad der foregår

inde bag den dør, man kan se på billeder fra Sikkerhedsrådets

sal i FN. Det vil jeg så videregive

til mine elever ved lejlighed.

Referent Lise Johnsen.

Fredag d. 17. november formiddag:

Christian Albrekt Larsen.

Albrekt Larsen lavede en spændende introduktion

af datasæt knyttet til policy-analyser. Man

har længe på Aalborg Universitet arbejdet med

sine valgdatabanker med henblik på at give internetadgang

til dele af materialet. Nu er man med

i et internationalt samarbejde, der på sigt skal

give mulighed for at sammenligne data på tværs

af landegrænser. Valgdataene mangler stadig at

blive udbygget på mange felter, men allerede nu

ligger der mange data fra valgundersøgelser i

1998 og 2001.

Valgdataene er gode som grundlag for at lade

eleverne undersøge og teste hypoteser. Det

kan være relativt enkle sammenhænge, som det

f.eks. kan gøres i tabeller over socioøkonomisk

tilknytning af partistemme.

Det kan også være mere komplicerede undersøgelser,

f.eks. om sammenhæng mellem klasse-


KURSUS - Generalforsamlingskursus

struktur og opbakning bag velfærdsstaten. Det

gav Albrekt Larsen et meget instruktivt eksempel

på under sin gennemgang af databanken på

kurset.

Literal Question (Bogstaveligt spørgsmål):

Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at

sænke skatten, hvad ville De da foretrække?

A. Lavere skatter, eller

B. Forbedring af den offentlige service

Det ovenstående spørgsmål er f.eks. et af de,

som respondenterne i valgundersøgelsen stilles

overfor. Det er balancen mellem disse to holdninger,

der betyder en hel del for velfærdsstatens

fremtid og spørgsmålet om, hvem der behersker

den politiske dagsorden: De, der vil have lavere

skatter eller de, der vil prioritere forbedring af

den offentlige service.

Som det kan ses, ligger totalen for hele stikprøven

næsten på fifty-fifty, men deler man op i

sociale segmenter/klasser, er der store forskelle

i opbakningen bag henholdsvis lavere skatter/

forbedring af offentlig service. Når erhvervsstrukturen

ændrer sig med flere i service- og

informationssektor, vil man alt andet lige kunne

forvente sig, at støtten bag velfærdsstaten vil

formindskes.

Albrekt Larsen viste i skitseform en enkel hypotese

og dens afprøvning: Man konstruerer klassestrukturen

og dens ændring i form af første

en trekant (industrisamfundet med stor arbejderklasse)

og dernæst en kvadrat, der står på

30

en af sine spidser (servicesamfundet med stor

middelklasse), og så formulerer man hypotesen:

Den ændrede klassestruktur vil føre til faldende

opbakning bag velfærdsstaten. Hypotesen kan

så afprøves via undersøgelsen af holdningen til

skattebesparelse contra holdningen til velfærdsydelser.

Det kan være en overkommelig måde at

stille eleverne krav om formulering af hypoteser

og efterprøvning af dem som led i empirisk

undersøgelse.

En anden mulig hypotese kunne laves på spørgsmål,

der er stillet siden 1971, nemlig om Velfærdspolitik

og folkelig opbakning. Det gælder

følgende påstande, som respondenter er blevet

bedt om at tage stilling til:

A: Man er gået for langt med sociale reformer

her i landet. Folk burde mere end nu klare sig

uden sociale sikringer og bidrag til samf.

B: De sociale reformer bør opretholdes i mindst

samme omfang som nu.

Resultatet peger i retning ad enten ”economic

man” eller ”sociological man”

Det er ikke alt, der kan efterprøves effektivt

endnu, da der foreløbig kun ligger undersøgelser

fra 98- og 2001-valget, men undersøgelser

af 2005-valget, som forventes at komme ind

senere, vil kunne gøre dette muligt i højere grad.

Albrekt venter, at langt flere serier vil være tilgængelige

i løbet af forår/sommer 2007.

Ifølge Albrekt Larsen er det ikke så enkelt, som

man skulle tro, umiddelbart at aflæse tabellerne

Tabel 1: valgundersøgelsen 2001 Row percentage

Skattelettelser ctr. bedre service Foretrækker A Foretrækker B Ved ikke Total N=

Socioøkonomisk

gruppering (udvidet)

selvstændig 64,8 30,8 4,4 100 91

funktionær med ledelsesfunktion 51,7 44,1 4,2 100 118

højere funktionær 56,9 39,7 3,4 100 116

mellem funktionær 41,5 56,2 2,4 100 340

lavere funktionær 34,6 61,1 4,3 100 211

arbejder med ledelsesfunktion 75 25 0 100 4

faglært arbejder 51,8 43,8 4,5 100 112

ufaglært arbejder 51 45,7 3,3 100 210

uden for arbejdsmarked 50 50 0 100 2

Total 47,3 49,3 3,5 100 1204


korrekt og finde ud af, om man skal beregne

procenter på tværs eller lodret, når man går ind

i programmet og krydstabulerer (menupunkt

tabulation). Derfor indlagde han altid et punkt i

sin gennemgang, der hedder ”at stege en studerende”.

En frivillig fra auditoriet bliver bedt om i

detaljer at læse en tabel og forklare verbalt, hvad

den viser. Dette er nok ikke mindre relevant i

gymnasiesammenhæng.

Netoplysninger:

User: 1 – Pass word: 111111

www.surveybank.aau.dk/webview

11.00-12.00: Nyt fra Fagkonsulenten.

B-niveauet.

Fredag formiddag og eftermiddag: Per

Henriksen: Statusrapport om samfundsfag

på reformen

Evaluering af samfundsfag på C-niveau

Eleverne er meget dårligt rustede fra folkeskolen

Vi kan godt blive bedre til at prøve at tage

udgangspunkt i de forudsætninger de har

med.

Lærerne er kritiske overfor mange forskellige

forhold men generelt tilfredse med Cniveau.

Det er svært for mange at opfylde kravet om

induktiv undervisning.

Der er problemer med at leve op til kravene

om evaluering.

Samfundsfags rolle i grundforløbet vurderes

generelt positivt.

Samfundsfag på B-nivea

Her snakkede Per specielt om projekter.

Det er vigtigt at påpege, at AT-projekter og

studieretningsfagsopgaven tæller med her.

Vi kan ikke rette projektopgaverne – men

de kan evt. bruges til at lave synopsis som så

indgår som et oplæg.

Der var diskussion omkring kravet om tværfaglige

projekter ved valgfag på B-niveau.

Hvis man har blandede hold kan man evt.

KURSUS - Generalforsamlingskursus

31

lade dem lave forskellige policy-analyseområder

som knytter an til deres studieretning.

Man må ikke lave studieretningsfagsopgaven

som et AT-projekt.

Man vil typisk lave opgaven i de to hovedstudieretningsfag

men man kan inddrage det 3.

studieretningsfag.

Man kan godt inddrage de projekter som er

lavet på 1. år/C-niveau.

Skal eleverne selv vælge de studieretningsfagskombinationer

som de vil skrive om

– eller er det et valg som skolens ledelse

træffer? Her er der ikke regler – det må skolen

lave en politik om eller lægge det ud til

lærerne.

Ved studieretningsfagsopgaven kan man med

fordel træne et engelsk summary.

Eleverne skal ikke have forskellige opgaver –

men der skal gives en individuel bedømmelse

som indgår i standpunktskarakteren.

Resumé på engelsk (abstract/summary) skal

optræde i studieretningsfagsopgaven og skal

trænes af alle fag – inkl. samfundsfag. Der var

en debat om rimeligheden af kravet samt af

elevernes evne til at opfylde det. Skolerne

kan evt. ansøge om efteruddannelse af lærerne

i denne sammenhæng.

Det blev diskuteret ventetid – Per gjorde

opmærksom på, at der ikke længere er regler

for, hvor mange der kan eksamineres på

en dag. Eventuelle problemer på den enkelte

skole skal løses med hjælp fra fagforeningen.

Det blev understreget at der skal trænes

synopsis i løbet af året. Synopsen tæller ikke

med i bedømmelsen.

Hvis elever ønsker at være fri for ventetid

kan man operere med enmandsgrupper.

Eksamensopgaver må gå igen 3 gange på en

dag. En eksamination er en gruppe.

Vi diskuterede synopsisbegrebet. Per skal til

møde i ministeriet hvor man vil forsøge at

samordne begrebet i forhold til de forskellige

fag og projekter. Han understregede, at der

allerede nu findes en definition i vejledningen

og at den er gældende.

Der bliver et tema på EMU om synopsis hvor

det linkes til forskellige definitioner. Mor-


KURSUS - Generalforsamlingskursus

ten opfordrede til at man indsender eksempelmateriale

så vi kan inspirerere hinanden.

Gruppemedlemmer kan godt lave forskellige

synopser.

Som eksaminator skal man lade eleverne

udfolde synopsen og ikke afbryde for meget

for at checke faglige kompetencer.

Per arbejder på en konference om synopser.

Samfundsfag på A-niveau

Eksempelopgaverne indeholder ikke radikale

ændringer.

Der kommer ikke mere fra ministeriet

omkring elevtid. Det skal organiseres på skolerne.

FALS anbefaler at man på skolen slås

for 40 timer til samfundsfag B når det er studieretningsfag.

Man skal være opmærksom

på, at der er skriftlig prøve ved afslutningen

af samfundsfag B hvis det vælges på A-niveau.

Så skriftligheden skal trænes.

Der blev spurgt til situationen omkring hjælpemidler

til eksamen. Det er ved at blive

afklaret i ministeriet.

Der er ikke noget at gøre når det gælder bindingen

til matematik for samfundsfag A.

32

Kultur- og samfundsfagsgruppen

Lærere og elever er glade for indholdet i

faget. Planlægningen er faget lader dog en del

tilbage at ønske.

Der arbejdes med en model hvor faget afvikles

i 2.+3. semester.

Der er konference 12/1 i Middelfart

SRP og SSO

Der må i SRP godt tages udgangspunkt i samfundsfag

på A-niveau hvis det er frit valgfag

– selvom det kun optræder på B-niveau i studieretningen.

Diverse

Der var spørgsmål til, om man må samlæse

samfundsfag på forskellige niveauer det halve

år i foråret. Det må man ikke. Referent Morten

Damsgaard

15.00-16.00: Erfaringsudveksling om cniveauet

og opsamling. Her blev der arbejdet

intenst omkring kultur- og samfundsfag på HF, cniveau

i gymnasiet og B-niveauet.


1. Valg af ordstyrer og referent

Dirigent: Jørgen Lysemose blev valgt. Han konstaterede

at mødet var lovligt indkaldt.

Referent: Jørgen Dan blev valgt

2. Bestyrelsens beretning

Formanden startede med at konstatere følgende

omkring reformen:

Generelt positiv og god

Større flerfaglighed

Metodisk løft

Samfundsfag styrket via samf. C

Stadig mange der vælger det som studieretningsfag

på A-niveau

Eng A og samf. B den største succes

Alle har samf. C

Bertil Haarder har kaldt samfundsfag en gøgeunge.

At faget breder sig og kvalificerer ikke.

Derfor har bestyrelsen fremført hvad samf. kvalificerer

til, at:

Deltage som borger

Fungere som medarbejder

Opstille løsninger

Vurdere økonomiske prioriteringer

Sammenfatte sammenhænge i modeller

Gennemføre empiriske undersøgelser

Anvende samfundsfaglig teori og metode

Der er sket justeringer af AT på grundforløb.

Lettere at afslutte studieretningsfag B efter 2.g

Dog mente formanden ikke at alt var ”lutter lagkage”.

Der er kommet en ny karakterskala, der

skal arbejdes kraftig med. Endvidere er kaskademodel

for efteruddannelse ikke at foretrække.

Kult-Samf på HF er der også betænkeligheder

ved. Eksaminatorer bør dække alle 3 fag og

parallellelitetsproblem i KS-samf B. Det bliver

en udfordring med de nye eksamensformer på

B og A-niveau og med at løfte fra C til B og fra

B til A.

Generelt omkring samfundsfag i AT kan siges, at

33

REFERAT - Fals generalforsamling

Fals generalforsamling

vi er meget populære at arbejde sammen med

og vi:

Er centralt placeret

Giver frugtbare bidrag til flerfagligheden (”Vi

kan danse med alle meningsfuldt og smukt!”)

Stiller krav til videnskabsteori

Stiller krav om aktualitet

Der er kommet nye typer skriftlige opgaver, om

hvilket man kan sige følgende.

Ingen fællesdel – 3-4 adskilte opgavesæt

Præcise krav om kernestof og faglige mål

Der blev informeret om, hvilke kurser, der er

blevet holdt i 2006 (se vedlagte beretning). Få

melder sig til udviklingskurserne. Dog kurset

om mat-samf en succes. FALS vil lave de kurser

folk gerne vil have i 2007 uafhængigt af tilskud

fra ministerium. De bliver derfor dyrere. De nye

kurser blev fremlagt for 2007. Se www.fals.info.

Omkring kommunikation gøres følgende:

Samfundsfagsnyt 4 gange årligt

Arbejdes på en mailliste

Så er der www.fals.info, der er foreningens

hjemmeside

Og www.emu.dk, der er fagets hjemmeside.

Der er blevet samarbejdet med forskellige organisationer

– Se beretning om hvilke. Bestyrelsen

informerede om dette.

Endelig blev der sluttelige lagt op til debat om

fx:

Hvad er samfundsfags spidskompetencer

Profilering af samfundsfag A

Krav til anvendelse af samfundsfag i AT

Bent mente at samfundsfag både er hermeneutisk/kvalitativ

og positivistisk/kvantitativ. Der

blev spurgt om vi ikke var ”vores egen”, nemlig

kritiske teori.


REFERAT - Fals generalforsamling

Der blev spurgt om der vides noget om søgemønstret

på studieretninger. Hvad med dem der

ikke bliver optaget med samfundsfag? Det vides

ikke, men problemet kunne genkendes flere steder.

Nogle steder opretter man flere klasser –

nogen steder bliver de sendt videre. Samfundsfag

er næsten blevet for populært! Udkonkurrerer

næsten andre fag. Har betydning for udbud af

studieretninger.

Følgende spørgsmål blev diskuteret:

Hvorfor er det blevet så populært?

Er det et fravalg eller et aktivt tilvalg?

Får vi for mange svage elever?

Skal Fals reagere på dette?

Hvad er en klog politik på området?

Lav en undersøgelse?

Dette tog bestyrelsen ad notam.

Vil Bertil gøre det sværere at vælge samfundsfag

– det er blevet diskuteret i bestyrelsen.

Samfundsfag A nok mest i fare. Bestyrelsen er

opmærksom på problematikken

AT eksamen i risiko for en stor uligevægt mellem

natur- og samfundsvidenskabelige problemstillinger.

Bestyrelsen deler ikke denne bekymring.

Hvad vil FALS gøre for at ophæve bindingerne til

mat B (selvstændig profil)? – Umiddelbart ikke

den store katastrofe og det diskuteres. Fagkonsulenten

mener bindingen er vigtig for at løfte

samf A. Ikke enighed på om emnet. Bør komme

på næste møde.

Det blev konstateret, at vil du være med til at

bestemme i samfundet så vælg samfundsfag!

Ligeledes blev det konstateret, at vi godt kan

finde alliancepartnere i erhvervslivet omkring

samfundsfag.

KS er noget skrammel, men det nyder en vis

popularitet blandt elever ogeksamensformen.

Hvad med en landsdækkende evaluering? Hvilke

tanker har bestyrelsen gjort sig om kulturfag?

Det blev ment, at de får dårlige karakterer pga.

koblingen mellem fag.

Fagkonsulenten havde også en positiv tilbagemelding

på forløbet. Visse steder havde man samlet

timerne i større blokke. Tvivl om dette egentlig

kan lade sig gøre.

34

Mange kollegaer i KS-samarbejde føler deres fag

nedvurderet og der er en vis berøringsangst om

emnet.

Beretningen blev godkendt.

3. Kassererens beretning

Ny kassér fundet – langt om længe. Der var problemer

med at få kontingenterne ind. Kasséren

har styr på, hvor mange vi er, men mange har

ikke betalt. Kan forklares med tekniske problemer.

Alle skal derfor melde tilbage, hvis de er i

tvivl.

Indtægterne er lidt større end sidste år. Vi har

en lille kapital og bestyrelsen har besluttet ikke

at investere dem.

Der var en kort forklaring på posten labels og

posten blev efterfølgende diskuteret. Det blev

pointeret, at maillisten ikke bliver videregivet.

Generelt har vi haft lidt flere indtægter og lidt

flere udgifter bl.a. pga. bladets udformning og

dyrere bestyrelsesarbejde og lidt dyrere kontorartikler.

I dette tilfælde en bærbar så al materiale

nemt kan flyttes.

Resultat gav et lille minus, men dette bliver taget

af egenkapitalen.

Det er blevet diskuteret, om der skal komme en

mindre kontingentforhøjelse inden for det næste

år. Dette bliver nok faktum.

Der blev under dette punkt også diskuteret om

vi profilere os godt nok, og om vi kunne lave

arrangementer med Columbus, hvor man så evt.

kunne få rabat, Det blev ment, at menige medlemmer

skulle være bedre til at få yngre kollegaer

til at melde sig ind. Hvor stor er tilmeldingsprocenten

ved ingen.

Regnskabet blev godkendt.

4. FORLAGETS BERETNING

Forlagets pris gives til Jørgen Goul Andersen.

Regnskabet blev vedlagt. Skal ikke godkendes

af denne generalforsamling. Forlaget ejes af en

fond, der giver penge til flere formål bla. Røde

Kors og Grevinde Danners blad.


Regnskabet generelt meget positivt.

Der var ingen kommentarer til regnskabet.

Der blev informeret om et mindre generationsskifte.

Der blev informeret om, hvordan de forskellige

bøger dækker reformens forskellige områder.

5. KANDIDATOPSTILLING

Følgende kandidater opstillede:

Gregers Friisberg

Bent Fischer-Nielsen

Morten Damsgaard-Madsen

Jørgen Dan

Bente Sørensen

35

REFERAT - Fals generalforsamling

Dirigenten konstaterede, at kandidaterne blev

valgt på lovmæssig vis.

6. Valg af valgbestyrelse for perioden 06/07

De opstillede kandidater blev valgt. Se pkt. 5.

7. Valg af revisor og revisorsuppleant

Lise Jonsen blev valgt som suppleant

Steffen Bruun Christensen blev valgt som revisor

8. Evt.

Hans Bauer sagde efter 41 år tak for godt samarbejde.

Han går på pension.

Få EU-inspiration i undervisningen

Youropa Agenter er klar til at udgøre en del af din undervisning om EU og Europa.

Dansk Ungdoms Fællesråd har uddannet unge Youropa Agenter mellem 18 og 30 år til at undervise og

debattere EU og fremtidens Europa på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Youropa Agenterne holder oplæg, der højner elevernes viden om EU og sikrer en saglig EU-debat på en

måde, som interesserer dem. Youropa Agenternes undervisning er fagligt og formidlingsmæssigt velfunderet

og politisk neutral.

Youropa Agenterne er specialiserede i at undervise og skabe diskussion om følgende områder:

- EU's rolle i verden

- Hvor går Europas grænser?

- Er EU demokratisk?

Herudover kan agenterne levere et kursus i ’EU for begyndere’.

Er du interesseret i at få besøg af Youropa Agenterne, så send en mail til youropa@duf.dk eller ring til

politisk konsulent Mette Kirstine Schmidt på tlf.: 3913 40 41.

Youropa er et projekt under Dansk Ungdoms Fællesråd. Projektet er støttet økonomisk af Nævnet

vedrørende EU-oplysning, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og Europa- Parlamentets

Informationskontor i Danmark


REFERAT - bestyrelsesmøde i FALS

Referat af bestyrelsesmøde i FALS

Forslag om ”Nyt fra bestyrelsen” i bladet og

hjemmesiden. Skrives af referenten som uddrag

af referatet. Effektivt fra og med dette møde.

Der tænkes videre over, hvad der skal med. Der

kan evt. være begivenheder med som ikke er i

referatet.

1) Datoer

10. december godkendt. Sted: Odense. Vi satser

på 11-17 på et centralt sted (Hotel Plaza)

2) Nyt fra fagkonsulenten

Per orienterede om ændringer i læreplaner på

UVM’s hjemmeside.

Ændringer i forhold til frister for eksamensspørgsmål

Præciseringer med hensyn til forberedelsestid

Diskussion vedr. forberedelsestid for Cniveau

Diskussion af samfundsfags rolle i lyset af

debatten om fagets størrelse og status i

forhold til de videregående uddannelser. Vi

tager det op på næste møde hvor vi vil se på

en mere langsigtet strategi.

Ideer: hvilke uddannelser kan bruge samfundsfag?,

hvad kan vi med vores fag?, arbejde

problemorienteret, løsningsmodeller,

samfundsfaglig metode, case-orienteret.

Orientering om pædagogikumkandidater. 89

i alt pt. (47 efterår/42 forår). Forårskursus

27/2-2/3. Morten og Birgitte tilkendegav

interesse.

Diskussion af efteruddannelsesindsatsen.

HF konferencer 25-27 september om særlige

områder for HF (Kultur- og samfundsfagsgruppen,

tutorordning)

Der kommer et sæt reformopgaver mere ud

til skolerne inden jul.

Studentereksamen 2007 gammel ordning.

2008 både gammel og ny ordning. 2009 kun

3.9.06

36

ny ordning.

3) Ny karakterskala

Per orienterede om den nye karakterskala. Der

er lavet en udrulningsplan som er i gang. Man

skal huske at målene på f.eks. A-niveau er slutmål.

Der skal derfor arbejdes med operationaliserbare

delmål. Per har lagt beskrivelsen på

UVM’s hjemmeside. Det nye er, at eleverne skal

bedømmes på de faglige mål/kompetencer. Dvs.

at de kan anvende stof fra de faglige kerneområder

på andre områder. Vi skal sørge for, at eleverne

hvilke kriterier de bedømmes efter.

Man skal sørge for at der bliver en konsensus

internt på skolerne omkring anvendelsen. Per

demonstrerede ideen med skalaen og de intervaller

som dækker de enkelte karakterer.

Man skal ikke sørge for spredningen i de enkelte

klasser. Der er tale om en tilnærmelse til fordelingen

på landsplan over tid.

Der ligger en oversigt over karaktermøderne på

UVM’s hjemmeside.

4) Regionsarbejdet

Vi skal finde ud af, hvordan regionsarbejdet skal

organiseres. Ideer:

Samarbejde med Columbus, interesseorganisationer

etc.

Samarbejde med andre fag

Regionsrepræsentanter kan være med til at

holde styr på medlemmers e-mail til brug for

udsendelse af materiale fra FALS.

Vi stiller nogle forslag og muligheder til rådighed

men man må naturligvis gerne arrangere

alle mulige andre typer af møder.

Vi skal høre hvad repræsentanterne selv har

at sige.

Regionernes størrelse – skal de være større?

Vi kan godt tænke htx lærere med i samarbejdet

(nogle af dem er medlem af FALS)

Forslag til regionsinddeling: Vi følger regions-


inddelingen bortset fra at Fyn bliver en selvstændig

region.

5) Falihos

Intet nyt – vi arbejder stadig med en konference

til foråret. Morten arbejder videre.

6) Samfundsfag i AT

Bent orienterede om diskussionsområderne i

AT:

Der skal ikke længere gives karakter for synopsen

men udelukkende ud fra den mundtlige

præstation. Dvs. i hvor høj grad de 6 faglige

mål er opfyldt.

Hvordan forholder vi os til aktualitetskravet?

Hvordan forholder vi os til, at AT nu kan

bestå af flere fag indenfor ét hovedområde.

Hvordan forholder vi os til synopsisdefinitionen

(forskellige bud på problemformuleringer)

7) Afvikling af generalforsamling

Ordstyrer: vi finder ud af det på formødet for

bestyrelsen når vi ser hvem der er tilmeldt.

Bestyrelsens beretning (vi skriver om det der er

nyt i løbet af året):

Birgitte: regionerne

Marianne: Landbrugsrådet

Lone: Columbus, kassererens status, mailliste

Morten: hjemmeside

Gregers: Bladet

Susanne, Birgitte, Anna: kurser, fagligt forum

Bent: overordnet

Deadline for bidrag: 1. november.

Genopstilling af kandidater: Bent, Morten, Gregers,

Mette og Birgitte genopstiller. Vi diskuterede

mulige kandidater.

Valgbestyrelse: ordnes på bestyrelsesmødet

inden.

8) Mailliste

Der var forslag om at regionsrepræsentanterne

holder styr på mailadresserne for samfundsfagslærerne

i regionen. Dette vil også styrke det

lokale kendskab for regionsrepræsentanten.

REFERAT - bestyrelsesmøde i FALS

37

Vi snakker videre om det praktiske mht. vedligeholdelse

af mailadresserne.

Pga. det store arbejde som kasserer opererer vi

med et weekendophold til 2 hvert år til kassereren.

9) Landbrugsrådet

Marianne orienterede om de foskellige tiltag:

Marianne er på temamøder – der er udsendt

forslag til bestyrelsen og Bent har meldt tilbage.

Der tænkes også på gå-hjem møder.

Mette er på sundhedsspillet

Marianne udsender oversigter på mail til

bestyrelsen

Det kan evt. kobles til regionsarrangementer

Marianne følger op mht. offentliggørelse

10) Nyt om kurser

Vi diskuterede situationen omkring kurser. Vi

opfordrer igen til at spørge kolleger.

11) Fagdidaktisk netværk

Vi spørger ressourcepersoner. Vi skal på mødet

i december lave en oversigt over vores forskellige

kontakter så de kan spredes på forskellige

personer

12) Ændring af vedtægter

Godkendt. Effektueres ved 2007 generalforsamlingen.

13) Nordisk samarbejde

Vi kan ikke deltage i mødet i Stockholm men vi

inviterer ham til generalforsamlingen. Vi betaler

ophold men ikke transport. Referent Morten

Damsgaard


REFERAT - Referat af FALS bestyrelsesmøde på Kystgården

Referat af FALS

bestyrelsesmøde på Kystgården

1. Valg af dirigent (Gregers) og referent (Lone,

da Susanne ikke var kommet og Mette). Godkendelse

af dagsorden.

Godkendt

Godkendelse af referat fra sidste møde.

Godkendt

2. Nyt fra fagkonsulenten (Per).

Herunder: Kan der forventes justeringer af reformen?

Er der fortsat pres på samfundsfag ?

Er der erfaringer med synopsiseksamen på Bniveau

på VUC, som kan formidles til de mange

lærere der skal tilrettelægge denne eksamen til

sommer?

Følgegruppen har øje for problemer i KS-gruppen.

Gruppen holdt møde 18.-19. sep-tember, og

kom især ind på de logistiske problemer. Især ventetiden

er et problem. Per har foreslået, at der

kan tages udgangspunkt i synopser, som er udarbejdet

før eksa-men. Eksamen skal så foregå uden

forberedelsestid, man tager fat i den synops, man

har lavet, og går derefter over til en egl. eksamen

ingen ventetid. Eleverne er glade for faget - forløbene

giver helhedssyn, gruppearbejdet tages

alvorligt og gruppearbej-det kvalificeres. Gruppearbejdet

er også en del af eksamen, det er vigtigt…

Nogle har nævnt muligheden af en skrf. prøve,

men det giver også anledning til pro-blemer.

Bent: Det største problem er at skulle bedømme

et fag, man ikke selv har!!! Begrun-delsen var at

få en besparelse ud af at slå fag sammen, men det

giver så nogle gedigne faglige bedømmelsesproblemer,

og det påvirker elevernes retssikkerhed

ved eksamen.

faget er ellers populært, og samf. står stærkt i ele-

Nyborg onsdag 15/11 – torsdag 16/11

38

vernes bevidsthed, fordi det binder de to øvrige

fag sammen, og ikke mindst bidrager med det

metodiske.

I SSO’en på hf skal der laves et summary på

engelsk, og det skal der også i studieret-ningsprojektet

på stx, og det gælder også på htx – og

det er ikke det nemmeste at have med at gøre,

man kan spørge sig om eleverne er kyndige nok

til denne genre? (Og om lærerne er …?)Vi tager

dette til efterretning med nogen beklagelse, ikke

mindst da det er krævet, at vi i alle fag træner

dette – og vi skal kunne bedømme det uden at

have kompetence i engelsk - hvordan skulle vi

kunne det ???

Samfundsfag: Færre der vælger A-niveau på højniveau

(18 % af en årgang mod før 25 % før),

fremgang for B-niveau (fra nu 14 til før 25%). Det

er ikke klart, hvor man-ge der løfter til A-niveau

som valgfag.

Synopseksaminer:

Der mangler information om det, nævnes det af

nogle VUC-lærere. Der har været et spørgeskema,

som lærere, der har erfaringer, kunne udfylde.

Ca. 50 har udfyldt det, men der er ikke sket videre

i sagen. Systematisk erfaring mangler – Per mener

dog, at det er en velafprøvet eksamensform, så

der burde ikke være noget problem…Gregers har

erfaring som censor: Eksamen gik godt på VUC

B-niveau, det store problem er dog niveauforskellene

i grupperne. Man skal have nogle rutiner med

at skrive synop-sen ud…det skal de informeres

om….Det blev noteret, at det faktisk er et krav,

at der skal være printer og pc til rådighed, og at

grupperne nedsættes i samråd mellem lære-re og

elever…, det betyder at man kan tage højde for

niveauforskelle, når man nedsæt-ter grupperne, så

der ikke er for store forskelle i grupperne. Per vil


overveje at indkal-de til konference om synopseksamen

på hf…

Susanne foreslår, at der kommer et eleveksempel

på en synops, rigtig god idé, som Morten gerne

vil arbejde med i forhold til at bringe et eksempel

på hjemmesiden, og vi kunne også bringe et i

bladet. Marianne nævner, at også for htx-lærere er

det frem-med…og det er det måske også, når det

kommer til stykket for en del lærere på stx.

Vi mangler efteruddannelse (også) på dette område.

Bent har lavet et papir om, hvor-dan man laver

synops til At.

Konklusion: Per må meget gerne lægge an til konference

og vi skal skrive mere i bladet om det. Vi

ser meget gerne, at der indsendes eksempler på

synopser til bladet og til emu’en.

3. Beretningen. Hvad samfundsfag kvalificerer

til? Færdiggørelse af indhold. Hvad vil vi gerne

have debat om?

Det er vigtigt, at vi ikke fokuserer for meget på

problemerne, for det er vort indtryk, at det i vid

udstrækning er udtryk for ledelsesmæssige problemer

på skolerne, når der er megen usikkerhed

om, hvordan man skal håndtere det ene og det

andet. Derfor har vi valgt at pege på, hvordan

samfundsfag er styrket og hvor relevant faget er.

Evalueringen af Samfundsfag på c-niveau tyder på,

at faget fungerer og eleverne er rigtig glade for

det.

De største problemer ligger tilsyneladende på

htx, hvor eleverne er meget teknologiori-enteret,

og samfundsfag siger dem måske ikke så meget…

4. Afvikling af generalforsamling i øvrigt

Vi planlagde forløbet.

5. Datoer.

6. Kina-kursus. Se vedhæftede bilag.

7. Andre kurser 2007.

Endagskursus i Odense

KS-kursus

Regionalkurser

Andre?

39

FOREDRAG - Damaskus

8. Konference med Falihos (Morten)

9. Mailliste (Lone og Morten). Hvor er vi nu?

10. Afbud til fagdidaktisk netværk på DIG.

11. Nordisk samarbejde. Leif Jarlen deltager i

kurset.

12. Evt.


REFERAT- Referat af regionspræsentantkurset i Horsens

Referat af regionsrepræsentantkurset

i Horsens

Deltagere fra 8 regioner: Sønderjylland, Hederegionen,

Fyn, Roskilde, Nordjylland, Storkøbenhavn,

Sydvestjylland og Fredensborg, ankom til

frokost på Jørgensens Hotel i Horsens.

Præcis kl. 13.15 gik Roger Buch i gang med en

ppt-gennemgang af sin forståelse af strukturrefor-men,

som han anså for unødvendig, de

hensigter man (politikerne) har formuleret som

målet med reformen, kunne i vid udstrækning

nås med de eksisterende strukturer. Han symboliserede

sin for-ståelse med et æble som metafor

for bæredygtighed, hvad sikrer et æbles levedygtighed,

dvs,. uaf-hængige evne til overlevelse og

udvikling. Det var en lang og informativ gennemgang,

som rejste mange spørgsmål af politisk art,

som man kan forestille sig, at eleverne vil kunne

tage fat på i et politikforløb om beslutningsprocesser,

magt politisk argumentation og medier

måske. Se i øvrigt Roger Buchs powerpoint på

FALS’ hjemmeside www.fals.info .

Derefter var det fagkonsulent Per Henriksen

tur til at berette om sidste nyt fra ministeriet.

Det blev til diskussion af, hvad det betyder for

samf., at der ikke er nogen videregående uddannelser,

som kræver samf, hvordan vi skal forstå

den nye karakterskala, for så vidt angår den for-

mandag d.4.9.-tirsdag d. 5.9.06

40

deling, som har været så omtalt (10, 25, 30, 25,

10). Det blev i den forbindelse gjort klart, at det

vi skal interessere os for er at vurdere i hvilken

udstrækning de faglige mål er opfyldt, hvis det så

visr sig, at der bliver for mange 12’er for eksempel,

må uvm forholde sig til det. Dr blev spurgt

til, hvad de tvil sige, at noget skal dokumenteres

skriftligt, og svaret lød nogenlunde således:

Skriftligt dokumenteret vil sige, at der eksisterer

et produkt f.eks. i elevernes portfolio, det kan

have form af en disposition eller synopsis. Også

§ 116 i stx-bekendtgørelsen blev taget op. I den

anføres følgende om skrf. arbejde: Tre opgaver

– for det første At-synopsen ved afslutningen af

grundforløbet i 1.g, dernæst studieret-ningsfagsopgaven

i 2.g, som der ikke nødvendigvis skal

sættes undervisningstid af til, den skal la-ves derhjemme,

den er generalprøve på studieretningsprojektet,

og endelig skal der laves en danskhistorieopgave.

Vi fik at vide, at skolerne selv må

finde ud af, hvordan de tilrettelægger det.Elevtid/kursisttid

drøftedes og det blev klart, at der

var meget forskellig praksis på dette område fra

skole til skole, en understregning af, hvordan de

strukturelle forhold skolerne imellem er blevet

meget forskellige med reformen


ANMELDELSER - Inspiration til undervisning om EU og globalisering

Inspiration til undervisning om

EU og globalisering – konkrete

ideer og et kritisk synspunkt

Landbrugets Oplysnings- og kursusvirksomhed

(LOK): På vej til frihandel, LOK 2006. 100 kr. (klassesæt

på 25 stk. 1000 kr.).

Peter Nedergaard: Hvad samarbejder vi om i EU,

Columbus 2006 Vejl. pris 138, nettopris 75. kr (excl.

Moms)

Walden Bello: Deglobalisering – ideer til en ny verdensorden,

Klim 2005, 249 kr.

Jeg har valgt at samle anmeldelsen af disse tre

meget forskellige bøger under ét, da de på meget

forskellig kan inspirere til undervisningen om EU

og globaliseringen.

LOK (Landbrugets Oplysnings- og kursusvirksomhed)

står som udgiver af en spændende og

letlæst debatbog om frihandel: På vej til frihandel,

skrevet af både politikere, repræsentanter for

interesseorganisationer og eksperter. Man finder

her korte fremstillinger af centrale problemstillinger

som EU's landbrugspolitik og u-landenes

problemer i relationer til frihandel. Det tjener

LOK til ære, at man har udgivet en debatbog med

synspunkter, der ligger tæt på dansk landbrugs

interesser, men også med kritiske synspunkter

på EU's landbrugspolitik. Fx finder man en kritisk

gennemgang af EU's dumpning af priserne på

mælkepulver, skrevet af John Nordbo, Forum for

Bæredygtig Udvikling. I samme artikel finder man

også en kort og letforståelig gennemgang af det

internationale bomuldsmarked, hvor USA i kraft

af statssubsidier ødelægger mulighederne for ulandenes

bomuldsproduktion.

Artikelsamlingen indeholder artikler, der belyser

nogle konkrete problemstillinger i relation til den

internationale handel. Man kommer rundt om

WTO og international handel i relation til kon-

41

krete problemstillinger som mælkeproduktion,

svineproduktion, sukkerproduktion, kornproduktion

og oksekødsproduktion. Det er emner,

som er rigtig gode til at illustrere nogle konkrete

problemstillinger i relation til undervisning i EU

og international økonomi.

Debatbogen er et meget fint supplement til den

teoretiske gennemgang af EU og international

handel. Den vil give eleverne nogle konkrete

eksempler, der vil fremme forståelsen af de

meget komplekse økonomiske problemstillinger

i den internationale økonomi. Med den lave

pris for et klassesæt kunne man godt overveje at

anskaffe sig et klassesæt til brug ved projektarbejder

om EU og international økonomi. Den vil

give eleverne konkret inspiration, men kan ikke

stå alene.

Til brug for den mere systematiske gennemgang

af EU har Peter Nedergaard skrevet en særdeles

overskuelig, veldisponeret og pædagogisk

veltilrettelagt bog om EU: Hvad samarbejder

vi om i EU? Bogens styrke er, at den på kort

plads gennemgår de faktuelle forhold og centrale

problemstillinger omkring alle centrale samarbejdsområder

i EU: EU's institutioner, centrale

samarbejdsområder som Det indre marked, den

økonomiske og monetær union, arbejdsmarkedspolitikken,

miljøpolitikken og det retlige

samarbejde, landbrugspolitikken samt handels-

og udenrigspolitikken.

Hvert område gennemgås kort og præcist, og

der bliver også plads til at antyde nogle centrale

politisk-økonomiske interessekonflikter, fx når

der præcist peges på de centrale aktørers forskellige

interesser mht. kemikalielovgivningen og

landbrugspolitikken. Sidetallet levner ikke plads

til fx mere teoretiske betragtninger om integrationsprocessen.

Dem må man supplere med


ANMELDELSER - Inspiration til undervisning om EU og globalisering

andre steder fra.

Men hvis jeg skal anbefale en grundbog om EU,

som kan bruges gennem hele studieretningsforløbet

på både A- og B-niveau, er det denne. Den

vil være et uvurderligt opslagsværk for eleverne

uanset hvilken EU-problemstilling, man skal

arbejde med. Min eneste væsentlige anke er, at

den ikke rigtig får nævnt perspektiverne i EU's

østudvidelse og de diskussioner, der er omkring

en evt. udvidelse med Tyrkiet. Dette ville have

været en fin afslutning på gennemgangen af EU's

historie, da hele diskussionen om EU-udvidelsen

også indeholder nogle helt centrale problemstillinger

om EU's hele måde at fungere måde, fx

integration i bredde og dybde. Her må man selv

skaffe sig yderligere materiale.

Bogen afsluttes med en fin oversigt over internetadresser,

når man skal arbejde videre med EUproblemstillinger.

Endelig er der en kort oversigt

over centrale begreber, også en fin pædagogisk

hjælp til eleverne. Prisen burde gøre det muligt

at anskaffe bogen i klassesæt.

Til indkøb til samfundsfagsbibilioteket til brug

for enkeltelever i forbindelse projektarbejde om

international økonomi kan anbefales Walden

Bello: Deglobalisering – ideer til en ny verdensorden.

Der er en særdeles kritisk, men yderst

læseværdig bog om de negative sider af globaliseringen.

Den tager udgangspunkt i de tilbagevendende

kriser i den internationale økonomi:

finanskriserne i den sidste halvdel af 90`erne,

kriserne i aktiemarkederne og ikke mindst den

økonomiske politik under præsident Bush. Den

sidste ser han som et udtryk for den unilaterale

kurs, der præger den amerikanske politik i

det hele taget under Bush og den skepsis, man

finder i USA omkring multilaterale løsninger.

Interessant er hans analyse af konflikten mellem

globalister og unilateralister USA (sikkert en diskussion,

der bliver central i årene frem til næste

præsidentvalg!) og hans gennemgang af hele det

neoliberale projekt, der er tæt forbundet med

hele diskussionen om globaliseringen

Bellos grundlæggende tese er, at globaliseringsprojektet

er i krise og at den nuværende amerikanske

administration er med til at forstærke

denne krise på grund af dens unilaterale strategi.

42

Derudover indeholder bogen også en gennemgang

af WTOs og andre internationale organisationers

historie fra midten af 1990`erne og

til i dag. Gennemgangen er fundamentalt kritisk

over for disse institutioner; de er på ingen måde

gearet til at løse de internationale økonomiske

problemer, som Bello mener tårner sig op for

den kapitalistiske økonomi. Hans grundlæggende

økonomiske tese er, at vi er i slutningen af en

international økonomisk højkonjunktur. Særlig

interessant er hans tese om, at afslutningen af

den nuværende økonomiske højkonjunktur falder

sammen med afslutningen af en af de langvarige

”kondratieffske” konjunkturcykler. Vi er i

en fase – hævder Bello – hvor de teknologiske

nyskabelser fra de seneste årtier inden for energi,

kemi og informationsteknologi er ved at miste

deres udviklingspotentiale. Derfor står vi overfor

en længerevarende international økonomisk

krise.

Bogen er en forunderlig blanding af skarpe fagøkonomiske

analyser, der viser en kolossal indsigt

i økonomisk, politisk idehistorie og andre

centrale samfundsvidenskabelige emner, og en

ætsende politisk kritik af den herskende økonomiske

tænkning og udvikling, ikke mindst i USA

og i kredse omkring WTO.

I de sidste kapitler af bogen forsøger Bello at

skitsere, hvad han ser som en løsning på den

internationale kapitalismes krise. Han afviser, at

det er muligt at reformere WTO, IMF og andre

eksisterende institutioner; de er og bliver redskaber

for de multinationale selskaber. Man må

satse på at udvikle andre aktører på den internationale

scene fx i form af internationale miljøaftaler,

den internationale Arbejdsorganisation og

regionale økonomiske blokke, alt sammen institutioner,

som kan forsøge at tøjle den internationale

kapitalisme.

Som en kritisk analyse af den herskende holdning

til globaliseringen repræsenterer Bello et spændende

og godt alternativ, som bør læses og som

kan udlånes til elever, der er i stand til at læse

økonomiske analyser på et rimeligt niveau.

Mogens Hansen


BENNY JACOBSEN OG OVE OUTZEN LIV I DAN-

MARK, Forlaget Columbus

”Liv i Danmark” er en af mange bøger, der udkom

sidste forår rettet mod det nye samfundsfag cniveau

i gymnasiet. Og på baggrund af de foreløbige

erfaringer vi har gjort os i det forløbne

skoleår, synes vi absolut, at ”Liv i Danmark” er

et godt og anvendeligt bud på en tilpasset grundbog.

Både i form og indhold gør bogen sig godt.

Den er skrevet i et koncist og læsevenligt sprog

og der er truffet nogle klare valg/fravalg i stof og

teorier. Valgene kan altid diskuteres, men de er

med til at gøre bogen overskuelig for eleverne

og så kan man jo supplere efter temperament.

Kapitlerne har i det store hele et rimeligt omfang

i forhold stofområder. Figurer og tabeller er forståelige

og giver et godt overblik. De opsamlende

begrebslister er rigtigt gode. Ind imellem tænker

man ”hvorfor dette begreb, men ikke det”, men

så er det jo en god afsluttende opgave at lade

eleverne lave forslag til supplerende begreber.

Alt i alt synes vi, at bogen kommer fornuftigt

rundt i forhold til lærerplanens intentioner, og

samtidig giver den vis frihed i forhold til valg af

emner/temaer.

Bogens to første kapitler tager fat i de sociologiske

begreber. Udgangspunktet i Kapitel 1 er

identitetsdannelse og det senmoderne samfund.

Med samfundsudviklingens betydning for to unge

i forskellige perioder som konkrete eksempler

gennemgås det på en forståelig måde. Derved

får eleverne en forståelse for relevansen og for

de temmelig komplicerede teoretiske begreber.

Det samme gør sig gældende i gennemgangen

af levevilkår, livsformer og livsstil i Kapitel 2.

Her bør man nok supplere med lidt uddybende

mellemregninger om hvordan man kommer fra

Bourdieu til Henrik Dahl. Netop fordi forfatterne

ikke er bange for at inddrage teorierne, bliver

det muligt at løfte sociologien op over sniksnak

niveauet.

Liv i Danmark

43

ANMELDELSER - Liv i Danmark

De tre næste kapitler dækker det politiske

område, og hvis man vil, kan man selvfølgelig diskutere

denne strukturs hensigtsmæssighed – om

forholdet mellem værdier, ideologier og politik

bør komme før forholdet mellem værdier og

valg af livsform og livsstil vice versa. Nuvel, det

er jo et let løst problem!

Kapitel 3 om ideologier og politiske partier er

relativt kortfattet. Forholdet mellem ideologierne

er godt, men der er rig mulighed for at supplere

med uddybende stof om partiernes konkrete

politikker og deres placering i forhold til

hinanden på forskellige politikområder . Samtidig

kan det måske undre at islamisk ideologi ikke får

en kort bemærkning med på vejen i disse tider.

Hvor kan fx Hizb ut-Tahrir placeres på en klassisk

venstre-højre-skala!? I Kapitel 4 om Demokrati

kommer man kort ind på det i forbindelse med

forholdet mellem demokrati, ytrings- og religionsfrihed.

Kapitlet er teoretisk velfunderet og

kommer godt omkring. Der mangler imidlertid

eksempler på hvor betydningsfuldt demokratiet

er for eleverne i hverdagen. I det efterfølgende

kapitel 5 om det politiske system rådes der til

dels bod på det, og det politiske systems omfattende

og snørklede veje bliver man ført igennem

uden for store omveje.

De økonomiske aspekter dækkes i kapitel 6 ud

fra en gennemgang af velfærdsstaten. Her er

Benny Jacobsen på hjemmebane, og man genkender

en del fra bogen ”Liv i Velfærdsstaten”.

Kapitlet kommer forholdsvis bredt rundt, og det

kan være nødvendigt at sortere i stoffet. Velfærdsstaten

er ikke mindst i 1.g et godt emne.

Det er noget eleverne kan forholde sig til, og der

ligger mange diskussionsmuligheder i forhold til

elevernes forestillinger om den fremtidige samfundsudvikling,

værdier og politik. Samtidig giver

det rigtig god mening at globalisering bringes på

banen i forhold til velfærdsstatens fremtid.

Kapitel 7 tager fat i international politik. Det

centrale omdrejningspunkt er globaliseringen og

forandringen i de internationale relationer. Også


ANMELDELSER - Spanien ¿anderledes?

her gennemgås begreberne på en god og forståelig

måde. Man kan så spørge sig selv om det i

forhold til læreplanen er den rigtige vægtning at

bruge et helt kapitel på det internationale, mens

EU bliver flettet ind i de politiske kapitler. Argumentet

må være at EU bliver en mere og mere

integreret del af dansk politik, samtidig med at

globaliseringen fylder mere og mere – også i elevernes

bevidsthed.

Det sidste Kapitel 8 omhandler samfundsfaglig

metode. Det giver god mening i forhold til reformens

krav – ikke mindst i forhold til AT og tvær-

Det er altid rart at lære noget nyt: det omvendte

spørgsmålstegn i titlen er faktisk temmelig fornuftigt:

det indikerer allerede fra starten af sætningen,

at den har en spørgende form.

Man kan derefter roligt besvare spørgsmålet i

titlen med et rungende JA. Spanien er (og har

i størstedelen af sin historie været) anderledes,

især på grund af de modsætninger politisk og

kulturelt (katolske kristne vs. muslimske

mauere, enhedsstat vs. regioner og herunder

forskellene imellem de sidste, samt ikke mindst

i dag tradition contra modernitet).

Spanien har i meget forstærket grad efter dets

indtræden i EU i 1986 været et land, der i alle

henseender er på en dynamisk og foran-dringens

vej frem.

Eksemplerne er legio. Efter Franco død i 1975

er forvandlingen i demokratisk henseende total,

og med socialisten Zapateros valgsejr og overtagelse

af regeringsmagten i 2004 er transformationen

yderligere intensiveret, således at Spanien

– når man f.eks. drøfter EU og stamcelleforskning

ikke regnes med til de katolske lande, og

det uanset 70-80 % af Spanierne anser sig selv

44

fagligheden – og som et kapitel man løbende kan

vende tilbage til. Selvfølgelig kan/skal det og

suppleres.

I sidste ende er det meget individuelt, hvordan

den enkelte underviser vægter tingene og griber

grundstoffet an. Det viser de mange nye c-niveau

bøger til al tydelighed. Derfor er det også svært

at give håndfaste anbefalinger. Men til alle dem

der endnu er i tvivl kan vi kun sige, med ”Liv i

Danmark” går man ikke helt galt i byen.

Michael Salbo og Gunvor Vestergaard

Spanien ¿Anderledes?

som katolske. Halvdelen sætter sig dog stort set

aldrig i en kirke. Moderniteten har sat sig igennem.

Det er en god bog som forfatterne her har

bedrevet. Stille og roligt ridses historien op med

fast styr ved rorpinden og med sikker sans for

det væsentlige. 1.kap starter ved tidernes morgen

og slutter med Francos død. Dernæst sættes

fokus på 3 regioner i rækkefølge: Andalusien

(fra 711), Castillien (fra 1492) og Catalonien fra

1812.

Når man ved hvor ofte Barcelona og omegn er

rejsemål for klasser, så står man godt rustet med

afsæt i sidste afsnit om tiden efter 1974 og det

afsnit, der specielt har fokus på Catalonien.

(Det bliver spændende at se, om rivaliseringen

Madrid og Barcelona kan rummes inden den

nuværende enhedsstat eller om udviklingen mod

mere selvstyre stadig vil fortsætte. Hvornår ser

vi det første ”nationale” fodboldlandshold. Når

man gøre det i UK regi med Wales og Skotland

så burde det også kunne rummes i Spanien. Vi

får se.)


Apropos ”selvstyre” så fremgår det lidt for ureflekteret

på s 72, at Catalonien i dag har selvstyre.

For ikke mindre end få måneder siden husker

jeg en folkeafstemning om mere selvstyre til

Catalonien, så selvstyre i nogen absolut forstand

kan der ikke være tale om. En vis del af skatteindtægterne

afleveres stadig i Madrid !

Tekstboksene forekommer meget velvalgte. De

uddyber supplerende.. Rigtig flot: f.eks. af Fuentes

i uddraget på s.41, der starter: ”I århundreder

var Spanien et grænseland og Spaniens grænse

lå i selve Spanien” Mere præcist kan det ikke

udtrykkes. Fremstillingen kan i øvrigt let læses

fortløbende uden at alle bokse inddrages.

Historisk argumenteres der overbevisende for,

hvordan Spanien efter de store opdagelses-rejser

taber rigdommene fra Latinamerika på gulvet,

men også som noget nyt for mig, at Spanien

faktisk under Franco oparbejdede nogle store

valutareserver, der betød at landet efter EU

indtræden kunne sætte kul på kedlerne uden at

skulle tænke på betalings-balancen.

Mads P. Sørensen og Allan Christiansen: Ulrich Beck

– Risikosamfundet og det andet moderne. Aarhus

Universitetsforlag. 240 s. Kr. 248,-.

Denne bog er så vidt vides den første samlede

introduktion til Ulrich Becks forfatterskab på

dansk. Forfatterne har gjort det godt. Der er

en god balance i præsentationen af de forskellige

dele af Becks efterhånden omfattende produktion.

Og forfatterne har godt øje for den

interessante pointe, at det ikke er teorien om

risikosamfundet, der er det afgørende i forfatterskabet,

men snarere teorien om ”det andet

ANMELDELSER - Teorien om det andet moderne

45

Til sidst et par kommentarer til billed-materialet.

I sin substans er det meget fint og særdeles

velvalgt, især fra den spanske guldalder. Synd er

det derfor at farve-kvaliteten lader meget tilbage

at ønske, idet den grønne farve ligesom dominerer

på en forstyrrende måde i forhold til originalerne.

I øvrigt ville en angivelse af museums-tilhørsforhold

have været dejligt oplysende.

Om et indlysende samarbejde med billedkunst af

den grund er umuliggjort skal ikke kunne siges.

Det samspil, som der er lagt op til mellem historie,

spansk og religion kunne sagtens også omfatte

samfundsfag.

Bogen er en udpræget historiebog, men med

basis f.eks. fra 1975 og med god brug af internettet

vil man kunne komme langt.

Der er en fin ordliste, men der mangler et

indeks.

Kurt Fredsgaard

fredsgaard@adslhome.dk

Teorien om det andet moderne

moderne”, Becks forsøg på som modernitetsteoretiker

at pejle sig ind på, hvad det er for en

modernitet, vi lever i i det globaliserede risikosamfund.

Det ”første moderne” er ifølge Beck præget

af den ”nationalstatslige container”, som vi ser

alting ud fra.

Det første moderne er endvidere præget af en

”programmatisk individualisering”, dvs individualismen

er institutionaliseret; og det er præget

af en tro på et ”erhvervsarbejdssamfund med

fuld beskæftigelse”. Herudover bygger det ”første

moderne” på en instrumentelt natursyn, et


ANMELDELSER - Teorien om det andet moderne

videnskabeligt defineret rationalitetskoncept, og

det er præget af princippet om funktionel differentiering.

Den ”anden modernitet” er præget af fem forandringsprocesser:

Multidimensional globalisering

Radikaliseret/intensiveret individualisering

Global miljøkrise

Kønsrollerevolution

Den tredje industrielle revolution

De to forfattere redegør klart og overskueligt

for disse fænomener, og de forholder sig også til

den kritik, den videnskabelige verden har rettet

mod Beck, især nok teorien om ”risikosamfundet”.

Denne kritik går på, at den påståede

tendens til menneskeskabte risici, som også er

nationalstatsoverskridende, findes, men at det

er problematisk at tro, at den omdanner samfundet

så fundamentalt, som det synes at ligge i

teorien.

Teorien om ”det andet moderne” indeholder

velkendte ting fra mange teoretikeres forestillinger

om de samfundsmæssige ændringer siden

1970’erne. Det, der udmærker Beck i forhold

til en teoretiker som Zygmunt Bauman er hans

optimistiske fremskridtstro. Beck mener, at

nationalstaten er en zombiekategori: Det er et

begreb, mange af os stadig går rundt med i hovedet,

men den har ikke længere megen realitet,

mener han.

46

Når Beck tager stilling til globalisering, skelnes

der mellem realkosmopolitisme og filosofisk

kosmopolitisme. Det første er et deskriptivt

begreb, der beskriver de reelle økonomiske globaliseringstendenser

bag vore rygge, og som er

realiteter, hvad enten vi vil det eller ej. Og dem

reageres der på, ifølge Beck, på meget forskellige

måder. Man kan blot tænke på vore hjemlige

politiske partier!

Den filosofiske kosmopolitisme er normative

teorier om, hvordan verden politisk burde se ud.

Når det gælder det sidste, sætter Beck sin lid til

EU. Forkastelsen af forfatningstraktaten ved folkeafstemningerne

i Frankrig og Holland er kun

sten på vejen til opbygning af et mere forenet

Europa, mener han.

Alt i alt er det en spændende bog. I en undervisningsmæssig

sammenhæng er det et aktiv ved

bogen, at den indeholder en del overskuelige

oversigter i skema- og figurform over væsentlige

begreber og mulige sammenhænge imellem dem.

Store dele af bogen er heller ikke for vanskelige

sprogligt til rimelig gode samfundsfag B- og Ahold.

Den kan altså læses i uddrag. Det anbefales,

at man har den på biblioteket. Man møder

ofte elever, der vil skrive stor opgave ”inden

for sociologi” om den ”øgede individualisering”,

”globaliseringens betydning for den enkelte”, det

ændrede arbejdsmarked, o.lign. Og her giver

bogen gode bud på materiale, som ikke er for

vanskeligt for den motiverede elev.

Gregers Friisberg


ANMELDELSER - Stig Hjarvard det selskabelige samfund

Stig Hjarvard det

selskabelige samfund

essays om medier mellem mennesker

Lad det være sagt med det samme: det er ingen

undervisningsbog og som sådan er den heller

ikke anvendelig. Men når det er sagt, så er Stig

Hjarvards bog både underholdende og inspirerende

læsning. Sommerferien havde været idel,

men andre ledige stunder kan selvfølgelig og

bruges.

Som underoverskriften siger, er det en række

essays. Ingen videnskabelig tekst men en samling

af tanker og synspunkter, der naturligvis

har fæste i hans store videnskabelige arbejde.

Der er da også efter hvert essay en række relevante

litteraturhenvisninger. På den baggrund vil

jeg betegne bogen som både vidensskabende og

debatskabende. Essay-formen gør at man kan

vælge ud efter lyst og interesse. Selv om der er

en sammenhæng i bogen, kan de enkelte afsnit

sagtens læses for sig. Har man haft 1. udgaven

i hånden, kan man naturligvis nøjes med at fordybe

sig i de nye afsnit.

Overordnet er bogens formål at give et billede

af hvordan medierne får afgørende indflydelse

på den menneskelige adfærd. Fra at have

været noget særligt, noget man samledes om,

er medierne i dag til stede over alt. I hele vores

liv og funktionsmåder er vi blevet afhængige af

medierne, vi er blevet medialiserede. Stort set

al menneskelig kontakt er i en eller anden forstand

mediepåvirket. Medierne påvirker os, men

vi påvirker også medierne. Netop det gensidige

gennemsyrer Stig Hjarvards tilgang til emnet.

Det er ikke en ensidig kritik af det medialiserede

samfund. Tværtimod. Medialiseringen har både

fordele og ulemper. Stig Hjarvards analyse er

nøgterne og refleksiv.

Hans overordnede tilgang til, hvad medierne gør,

ligger i bogens titel, de skaber nemlig et mere

selskabeligt samfund. Et selskab har en legende

47

karakter og er et form for frirum fra hverdagens

rutiner, normer og roller. Selskabelighed vil og

være en blanding af det private og det offentlige.

Netop denne blanding og det uformelle bliver i

høj grad forstærket af de mange nye medier og

kommer derved til at slå igennem på en række

nye områder. Vores omgang med hinanden bliver

mere selskabelig pga. de nye medier.

”Medierne fremmer den selskabelige og formålsløse

snak, hvor alle i princippet har frigjort sig fra

deres sociale roller og har lige ret til at tale. Den

selskabelige konversation kommer på den måde

til at fremstå som et ideal for den demokratiske

kommunikation” (s.13).

Det er netop dette fænomen de efterfølgende

15 essays gives forskellige eksempler på. Det

gøres gennem så forskellige emner som den

nye teknologi, den personliggjorte politik, reality-shows,

kongehuset og legetøj. Uanset emnet

har man svært ved ikke at nikke genkendende til

Stig Hjarvards beskrivelser. Analyserne er en fin

blanding af konkrete eksempler og mere teoretiske

inputs og genkendeligheden bliver derved

hævet op på et højere niveau.

Som sagt i indledningen er bogen svær at bruge

i undervisningen, men enkelte kapitler kan dog

inddrages. F.eks. kan kapitlet om den personliggjorte

politik bruges hvis man arbejder med

medier og politik. Desuden kan der også være

muligheder ved tværfagligt samarbejder, f.eks.

med mediefag. Desuden ligger der i de fleste

kapitler mulighed for at udarbejde nogle påstande,

som eleverne kan forhold sig til og evt. relatere

til det læste lærebogsstof.

Der er ikke andet at sige end LÆS DEN.

Gunvor Vestergaard


ANMELDELSER - Grundbog i samfundsøkonomi

Grundbog i samfundsøkonomi

Henrik Adrian, Jesper Jespersen og Knud Erik Skouby:

Oikos. Grundbog i samfundsøkonomi, Columbus 2005.

Først lidt om bogens fysiske udtryk: det er en

usædvanlig lækker bog med et helt igennem flot

layout helt ned i mindste detalje.

Det er nu godt og vel 10 år siden, at de tre forfattere

– sammen med adskillige andre - var på banen

med deres Europaøkonomi. Ved en sammenligning

er genkendeligheden med hensyn til kurver mv. til

at få øje på. Derimod er det det umiddelbare indtryk,

at den nye bog virker mindre kompakt og at

der er mere befriende luft mellem linjerne. Helt

banalt er bogstaverne større og teksten lettere at

læse.

Dernæst: Oikos. Hvorfor ikke den gode gamle titel

”økonomi.” Begge har sin rod i det græske ord for

”husholdning”, så betydningsforskellen skulle være

til at overse, men indrømmet: Oikos lyder i al sin

arkaisme smart. (Jeg kan i litteraturfortegnelsen se,

at Adrians Master-opgave også hedder Oikos!) .

Med respekt for de to medforfattere så står Adrian

(eller HA) som samlet betegnelse for forfatterteamet.

Oikos står i modsætning til polis, selve bystaten,

og det kan godt undre noget, at man har valgt at

accentuere netop husholdnings-begrebet i en bog,

der som præciserende undertitel har ”en grundbog

i samfundsøkonomi”. Men lad nu det ligge.

Da anm. bad om at anmelde denne bog sad han

på et længere ophold nede i det sydfranske og

selv om det foresvævede ham, at der havde været

nogen polemik i Samfundsfagsnyt mellem Adrian (i

nr 160: ”Når matematikken går ind – går forstanden

så ud? ” og fagkonsulent Per Henriksens svar i

det flg. nr.: ”Mikro- og makroøkonomi – en replik”

– så var det ikke noget, som gjorde mig særlig nervøs.

Følelsen af at være havnet i en potentiel hvepserede

er først kommet i læsende og skrivende

stund.

(I øvrigt Adrians overordnede synspunkter luftede

han bl.a. i 1995 i Samfundsfagsnyt under overskriften

”Keynes - er tilbage” i en art gruppeanmeldelse.

48

Og vil man længere tilbage i de arkæologiske studier,

så kan man gå til Tine Ottosens (red.) Økonomi

og Stat fra 1977, hvor HA har skrevet om

Key-nesianismen, og det sker med udgangspunkt i

en (mild) kritik af Nørgaards økonomi-forståelse.

At fagkonsulenten foruden at være systemrepræsentant

også er en slags konkurrent som forfatter

til lærebøger, der er målrettet samme økonomiområde,

gør jo på sigt ikke diskussionen mindre

interessant. Snarere tværtimod.

Kort sagt så gør Adrian i den polemiske artikel (

nr.160) op med mikroøkonomiens, begreb fuldkommen

konkurrence som angiveligt er ikke-eksisterende

og hvorfor eleverne følgelig skal undergå

en art aflæring for at komme fri af det misvisende

fortænkte på deres videre færd i den økonomiske

jungle,

På den baggrund er det så mere end almindelig

interessant, at Adrian i egen ny bog dog selv præsenterer

ligevægtsmodeller og grænsebetragtninger

for derefter naturligt nok at skyde dem ned og

i stedet hellige sig den Ufuldkomne konkurrence.

Det gøres på redeligste vis. Aflæringen er her fuldkommen

Så hvorfor så al denne polemik? Og dog.

Der er tale om nuance-forskelle - og de er der!

Adrian bekender sig til kritisk teori, og hans økonomiforståelse

er først og fremmest keynesiansk

(eller snarere postkeynesiansk) og dermed en

dynamisk teori og med største vægt på makroteori.

Og det er så også her matematikken og modellerne

kommer ind og bliver pointerede.

Et tilbagespring: Min gamle økonomilærer på universitetet

(ja, vi er tilbage i 1964/65) gjorde 2

betragtninger, som trods alt har nedfældet sig :

den 1. ”Økonomi skal kunne forklares verbalt”

Den senere overvismand Karsten Laursen var selv

nysproglig student! Den 2. sentens: ”Hvis ikke politikkerne

var så dumme, så kunne man let afskaffe

arbejdsløsheden” Den første var en slags afstandtagen

fra overdreven matematisk anvendelse, og

den anden var hans bekendelse til keynesianismen.

Men nu tilbage til virkeligheden 2006:

Gænsebetragtninger findes naturligvis i mikroøko-


nomien, men der anvendes dog også ofte grænsebetragtninger

i makroøkonomien (f.eks.marginale

import/eksport-, forbrugs-skatte- ) Elasticiteterne

i mikroøkonomien spiller ikke nogen stor rolle hos

HA Prisela-sticitet nævnes dog lige.

Kernen i diskussionen er som anført ovenfor, og

den føres konsekvent igennem i hele bogen den står

mellem ligevægtsteoretikere og (post)keynesianere,

altså hvorvidt ligevægtstilstande i hvert fald på

langt sigt er den naturlige tilstand eller om uligevægt

er den realistiske situation, hvorfor det er

nødvendigt, nyttigt og derfor ønskeligt at fra det

offentliges side at føre forskellige former for især

finanspolitik og/eller offensiv strukturpolitik. Det

som post refererer til er udviklingen efter Keynes,

hvor betragtnings-måden er udvidet til bl.a. strukturpolitik.

I virkelighedens verden har ligevægts-teoretikerne,

der bygger på neoklassisk teori, fundet sin fremmeste

variant i monetarismen (Friedman), mens

postkeynesianernes navne er Joan Robinson og

(nyligt afdøde) John Kenneth Galbraith.

Netop sidstnævnte er et godt eksempel på at postkeynesianerne

ikke er mere matematiske i deres

afsæt end godt er, og at sociologiske og psykologiske

inspirerede teorier spiller en væsentlig rolle.

Lad det også være sagt med eftertryk: nok slår HA

et slag for formaliserede (for nu ikke at sige matematiske)

tilgange, men alt bliver altså også forklaret

verbalt og det til anmel-derens store tilfredshed.

I bogens indledning er valget et nøgleord. Det er

det elevnære frøperspektiv, der motivation-smæssigt

anlægges og det skærper så afgjort appetitten.

I hovedparten af bogen anlægges et fugleperspektiv,

og hvorvidt det gør økonomi tilstrækkelig vedkommende

skal være usagt. Men der er et basalt

problem her, og spørgsmålet er, om det giver den

nødven-dige mængde af ”aha-oplevelser” når formaliserede

regne- og kurvestykker og logikker

mere eller mindre klart går op. økonomiske løsninger.

Men der træffes mange afgørelser..

Valget i indledningen peger klart på det motivationsmæssige

hos eleverne og på den anden side

har vi så den makroøkonomiske modelfascination.

De tekniske håndtag, som i modellerne kan manipuleres

(i positiv forstand) fremstilles klart nok,

men det ville være mere end befordrende, hvis

ANMELDELSER - Grundbog i samfundsøkonomi

49

man ligesom havde gjort den (parti) politiske sammenhæng

tydeligere, altså det der er tilbage af den

økonomiske politik, så der kom mere kød og blod

på det keynesianske maskineri. Det valg der stilles

op i indledningen forsvinder ligesom, når det

keynesianske skib med dets kurvemaskineri glider

frem.

Strukturpolitik forstået som en offensiv politik

rettet mod forskellige sektorer og altså ikke kun

som en udbudsøkonomi er jo det, som den økonomiske

politik med kontrakt-politik og skattestop

efterhånden er reduceret til, og det burde have

spillet en mindre forkølet rolle. Den ideologiske

frontlinje står mellem Markedet med kvalitetsstyring

og -kontrol på den ene side og en god gammeldags

blandingsøkonomi. Hvor staten fører en

aktiv økonomisk politik på den anden side. Faktisk

tror jeg, at de 2 kombattanter nævnt i min indledning

ligger noget tættere på hinanden end deres

diskussion indikerer og at forskellen er mindre

end mellem de 2 frontlinjer: ligevægtsfolkene og

(post)key-nisianerne.

På den måde sikres pluralismen, men der er aldrig

tvivl om til hvilken side HA hælder.

Det gælder også i forbindelse med de 2 konkrete

modeller der præsenteres i et temaafsnit, nemlig

ADAM- modellen og DREAM-modellen. Den første

er en kortsigtet (empirisk forankret) keynesiansk

inspireret model. Den anden er finansministeriets

Det pædagogiske er fremragende. I forlængelse af

kapitlerne er der tematiske afsnit og resumer med

begreber som (naturligvis) kan genfindes i ordliste

som indeks. Det gør den særdeles anvendelig på

mange planer og i mange rum. Det giver en sikker

fremadskridende logisk fremstilling og det

gør den velegnet som opslagsværk. De tematiske

afsnit – hvoraf der er fra 1-4 skal bl.a. muliggøre

et samarbejde med matematik. Om det er muligt

eller ej, og om åbninger over mod matematik har

de rette hager kan jeg ikke bedømme. Der ligger

både en stor opgave for såvel samfundsfags- som

mate- matiklæreren. Resumeerne i slutningen af

hvert kapitel bevirker, at man kan springe afsnit

over, eller nedprioritere dem, hvis man ellers kan

plukke uden at logikken og argumentationen går

fløjten. De test, jeg har gjort i så henseende, virker


ANMELDELSER - Demokrati, magt og politik i Danmark

på det punkt overbevisende.

Det ville være noget af en overdrivelse, hvis man

påstod at bogen er underholdende. Denne bog er

klinisk renset for noget, der bare tenderer det vittige..

Der er naturligvis som sædvanligt i den slags

polit.bøger ingen billedflade overhoveder. Det store

samfunds-økonomiske maskineri lader sig ikke

sådant visualisere.

Når det er sagt, så er det en lækker bog, og den er

ikke til pjat og den vil noget: give dyb indsigt samt

forståelse for den post-keynesianske økonomi, hvor

beskæftigelse som målet og efterspørgsel som midlet

er det helt centrale, og hvor frihed i den øko-

50

nomiske politik er et værdsat gode og hvor troen

på, at man når længere i (makro)økonomi med en

mere formaliseret tilgang aldrig bliver rystet.

Og på de præmisser gøres det mere end almindeligt

godt.

Hvis ikke pensionisttilværelsen havde sine uomtvistelige

lyse sider, så kunne en sådan bog godt få det

til at rykke i en gammel samfundsfagstravhest, for

hvem økonomien altid har været hjertebarnet.

Så er det vist sagt stærkt nok.

Demokrati, magt og

politik i Danmark

Bogen – som med rette kalder sig en grundbog - henvender

sig til samfundsfag på A-niveau og handler om

det politiske system i DK, Der er en beskrivende del,

men også en præsentation af forskellige forklarende

teorier.

Der er tilknyttet en hjemmeside: www.grundbogsamfundsfag.gyldendal.dk.

Begge forfattere har også gjort sig i forbindelse

med Magtudrednings-projektet. De er altså forskere

(og ikke gymnasielærere) Det er en solid

faglig bog med basis i det stade som (dansk) politologi

har i dag.

I sin tilgang er den traditionel - ikke i negativ

betydning af ordet – men klassisk i den forstand,

at fundamentet er velunder- og udbygget og de

væsentlige teorier er ført à jour.

Den første snes sider drejer sig om titlens 3

begreber, mest hver for sig. Man kunne spørge,

hvor er link`et imellem dem. Demokrati må have

noget at gøre med rammerne og nogle processer,

magt er så midlerne og politik såvel mål som mid-

Kurt Fredsgaard

fredsgaard@adslhome.dk

ler. Hjemmesiden med dens opdeling af spørgsmål

vedrørende forståelse, diskussion og research

er en stor hjælp. Bogens faglige redaktør, som er

gymnasielærer er også garant for den. Det borger

for anvende-ligheden..

Politik breder sig mere og mere (i forhold til Økonomi),

så man kommer derefter langt omkring:

historisk især. Udgangspunktet er dog det eastonske,

som der gøres fint rede for.

Afsnittet om Klasser, grupper og individer placeres

før Ideologiser og nye værdier.

Det kan der være megen god mening i. Det materielle

grundlag definerer nogle sociale klassifikationer,

der udvikles og man ender ved service- og

informationssamfundet.

Som sagt så dykker man tilbage i ideolo-giernes

historie. Det sker både grundigt, men også overfladisk,

forstået sådan at det virker noget tilfældigt,

hvad der er fundet plads til. Der springes frem og

tilbage mellem filosofisk, politisk og økonomisk

orienterede tænkere og bortset fra de 4 hoved-


ANMELDELSER - Demokrati, magt og politik i Danmark

tænkere (Locke, Smith, Burke og Marx) så bliver

de andre, og ofte nyere, så stedmoderligt behandlet,

at det virker en lille smule absurd. Det gælder

således Rawls og Hayek, ligesom begrebet socialliberal

skamrides. Hjemmesiden hjælper noget på

det forhold.

Vælgere og politiske partier, folketing, og regering,

interesseorganisationer, og ikke mindst administration

behandles kompetent og med inddragelse

af den forskning, som med rette kan danne grundlag

for mere generelle fremstillinger i dag.

Den ikke-økonomiske dimension er lidt for primitivt

suppleret med en ”tolerance/ikke-tolerancedimension”

I et sådant 2-dimensionalt system placeres

de danske politiske partier. Så vidt så godt,

men der findes jo mange forskellige opstillinger, og

en af de mere originalt tværgående findes f.eks. i

den diskuterende debatbog Det nye System-skifte

(af Antorini m.fl.) og den kunne give anledning til

mere frugtbare betragtninger og diskussioner.

At Molins ”model” (som eleverne muligvis allerede

vil kende fra 1.g) er erstattet af Kaare Strøms

ditto er en klar forbedring.

I kapitlet om Medier går deres dagsordensættende

rolle klart hjem

Der er hen ad vejen i hele bogen henkastet

eksempelstof fra de sidste års politiske historie og

det er som oftest reelevant. I deres aktualitet skal

man imidlertid tænke på elevernes korttidshukommelse.

Den forældes hurtigere end man tror

som frugtbar pædagogisk reference.

I de fleste af afsnittene er der indbygget meget

relevante tekstbokse (cases, diagrammer/

tabeller eller teoriuddrag) og konsekvent hele 3

tematiserende afsnit i hvert kapitel bortset fra første.og

de to sidste afsnit. Det fungerer rigtig godt.

Hvorfor noget skal befinde sig i selve fremstillingen,

og hvornår som mere smalt problematiserende

tema kan dog indimellem diskuteres? F.eks.

i forhold til EU, hvor Europaudvalget er med i folketings-afsnittet,

EU-administration under forvaltning

og EU's (korte) historie under globalisering

Globaliseringen derimod opfattes meget bredt,

og EU drukner næsten heri, klart i modstrid med

kapitlets overskrift. EU er mere end blot en del af

det danske beslutnings-system – eller også så er

det omvendt. At der er en tæt sammenhæng er

51

imidlertid selvklart.

Bogen er fint ført à jour med struktur-reformen,

og det er godt allerede nu at få de nye regioner

på plads.

Beslutningsprocesafsnittet er et af de stær-keste

og mest interessante afsnit med en faseopdeling

og en typologisering som er særdeles givende.

De 2 sidste afsnit handler om Velfærds-samfundet

og Samfunds-videnskabelige teorier og metoder.

Velfærdssamfundet får en meget klinisk og sober

behandling og man kommer godt rundt både i

befolkningsudvikling,

det økonomiske og det politiske.

På den baggrund kan det undre at efterløns-snakken

ikke nævnes (bortset fra en boks i et andet

afsnit om medierne, hvor det drejer sig om den

historiske reform i 1998 (ikke -88, som der med

en lapsus står) Men måske er det et godt eksempel

på, at historiens gang jo som bekendt undertiden

vanskeliggør lærebogsforfatternes arbejde,

og da man ikke kunne forudse resultaterne af de

politiske forhandlinger i foråret 2006, så det straks

forekommet bedre at lade hele det betændte

kompleks ligge.

Det sidste afsnit om Samfundsvidenskabelig teori

og metode forekommer (endnu) mere som et

påhæng. Klassiske Popper er anbragt centralt. Det

er imidlertid ikke indlysende, hvorfor afsnittet i

det hele taget er med og især hvordan det må formodes

at bygge oven på de forudsætninger, som

eleverne allerede i 1. g. forventeligt tilegner sig.

Alt i alt er det dog på baggrund af de centrale

afsnit en vægtig og anvendelig bog.

Kurt Fredsgaard

fredsgaard@adslhome.dk


KURSER

Kursus: Kina i øjenhøjde

Fals tilbyder et kursus til Kina 7.-17. oktober 2007.

Vi bor på et stort handelsgymnasium TIFERT (Tianjin Institut For Economic Relations and Trade) i en uge og har derefter

to dage i Beijing. Jeg har været to gange med klasser på denne skole og skal besøge skolen igen i uge 10, hvor jeg

kan færdiggøre aftalerne om vores kursus. Tifert har stillet 20 værelser til rådighed.

Tifert er et privat handelsgymnasium inkl. kort videregående handelsuddannelse. Skolen har 3000 studerende, er i stor

vækst og et spændende udtryk for den rivende udvikling, som Kina gennemgår for tiden. Tifert har fine kontakter til

andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder og myndigheder i området.

Tianjin er Kinas 4. største by med 10 millioner indbyggere og ligger to timers kørsel syd for Beijing. Tianjin har en

meget stor havn i forbindelse med en økonomisk udviklingszone TEDA (Tianjin Economic Development Area), der har

en kraftig økonomisk vækst. Mange danske og andre virksomheder har placeret produktion her fx Novozymes, FLS og

Motorola. Tianjin bliver pga. af sin nærhed til Beijing inddraget i OL 2008.

Programmet tilstræbes at bestå i

• Møde og samvær med kinesiske elever, lærere og ledelse på Tifert.

• Gensidige præsentationer om Danmark og Kina på Tifert.

• Virksomhedsbesøg i Tianjin (kinesisk tekstilfabrik) og TEDA (Novozymes China).

• Besøg på andre uddannelsesinstitutioner i Tianjin.

• Foredrag om Kinas økonomiske og politiske udvikling (University of Finance, Tianjin).

• Vandring på den kinesiske mur (heldagstur).

• Besøg i kinesiske familier.

• Hvad Tifert i øvrigt finder på at inddrage os i!

• Den Forbudte by (Kejserpaladset) og Den Himmelske Freds Plads.

• Den danske ambassade i Beijing.

• Beijing på egen hånd.

• Eftermiddagskursus i september arrangeret af Columbus om Kina økonomisk, politisk og internationalt inkl. udlevering

af Clemens Stubbe Østergaard: Kinas eksperimenter.

Kurset er delvis på udvekslingsbasis. Vi bor og spiser meget billigt på Tifert og bliver mødt af gæstfri værter, som arrangerer

besøgene for os i en uge. Til gengæld skal vi deltagere være åbne over for at kunne tilbyde noget, som TIFERT

kan have glæde af. Det kan fx være:

• Foredrag/præsentationer for elever og lærere om forskellige emner, som fx om vores måde at undervise på, om

DK's velfærdsmodel, politiske system, erhvervsudvikling eller om EU.

• Møde op i klasserne og tale engelsk med eleverne.

• Deltage positivt i de arrangementer, som Tilfert tilrettelægger.

• Være parat til at tage imod på sin egen skole eller vise rundt, hvis der efterfølgende kommer kinesere på besøg.

De kommer typisk en mindre gruppe lærere evt. med et par elever.

Pris: 10.000 kr.

Med forbehold for ændringer i brændstofpris og valutakurs

Prisen inkluderer:

Fly tur/retur København – Beijing med SAS

Bus tur/retur Beijing-Tianjin, Tianjin-den kinesiske mur og hotel-lufthavn.

Kost og logi på Tifert (enkeltværelse)

2 overnatninger på 3-stjernet hotel centralt i Beijing inkl. morgenmad (enkeltværelse)

Ikke inkluderet:

Visum (200 kr.) og vaccination (haverix anbefales)

Rejseforsikring. Hvis du ikke har, så tegn fx på www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring. Kan tegnes individuelt hos Kilroy.

Transport til København.

Besøg på restauranter, når vi ikke spiser på Tifert.

Entreér. Transport i Beijing.

Tilmelding til bent.fischer@tele2adsl.dk senest 10. januar 2007.

Depositum: 1000 kr. som betales ved optagelse på kurset.

Deltagerantal: 20. Ved mere end 20 tilmeldinger, trækkes der lod. Deltagere i Fals Kina-kursus 2001 kommer i anden

række. Du bedes oplyse om du deltog i dette kursus.

52


53

KURSER

Kursus: Eksamen i

kultur-samfundsfaggruppen.

Rammer og erfaringer

Arrangører: Historielærerforeningen for gymnasiet og HF i samarbejde med de faglige

foreninger for fagene religion og samfundsfag.

Tid: d. 12/1 2007, kl. 10.00-15.30

Pris: 600,-

Sted: Middelfart Gymnasium og HF. Østre Hougvej 97 5500 Middelfart

Tilmelding til: Rasmus Drisdal Nordland på mail: rn@mail-mg.dk

Foreløbigt program

10.00 velkomst

10.10 Oplæg ved fagkonsulenterne for religion, samfundsfag og historie. Rammerne

omkring den fællesfaglige eksamen – rolle og kompetencefordeling ved eksamination

og votering.

12.15: Frokost

13.00: Erfaringer med den fællesfaglige eksamen – spørgsmål og eksamensafvikling.

Oplæg ved Hans Jørgen Lych Larsen (VUC Ribe Amt) og Jesper Andersen (VUC

Nordjyllands Amt)

14.15 Synopsis som en del af eksamen i Kultur-samfundsfaggruppen. Oplæg ved

Birthe Dalsgaard eller Joan Andreasen (som afholder kursus om synopsis og KS-faget i

DGI-regi, se http://www.ifpr.sdu.dk/index.php?id=1311) Disse har endnu ikke sagt til eller

fra.

15.20 Afrunding


ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse

Bøger til anmeldelse

I øjeblikket er modtaget følgende bøger

til anmeldelse:

Nye bøger:

Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi. Systime.

198 kr. ex moms.

Hans Branner: Global politik. Grundbog til international

Politik. Columbus. Nettopris kr. 119

eks moms og forsendelse.

Lone Sandholdt Jacobsen, Morten Winther

Bülow Nielsen, Rune Heiberg Hansen og Christian

Friis Bach: International politik. Grundbog til

A-niveau. Gyldendal. 159 kr. ex moms

Jens Erik Kristensen og Mads P. Sørensen: Den

skotske oplysning. Tekster af Bernard de Mandeville,

Adam Smith, David Hume og Adam Ferguson.

Slagmarks Skyttegravsserie.198 kr.

Jens-Emil Nielsen: Ung i 90’erne. Ungdoms-KRØ-

NIKEN, bind 5. Bogforlaget HER&NU. 239,20 ex

moms

Liselotte Tang og Liv Stilling: Columbine og Beyond.

149 kr. ex moms

Øvrige bøger:

Mogens N. Christoffersen m.fl.: Ungdomssociologi.

2. udgave. Vejl. Pris 216, incl. Moms. Netto

fra forlag: 120 kr + moms og forsendelse

Kirsten Egeberg, Lona Lerbert og Johnny Thiedecke:

Ansigt til ansigt med indianerne. Religion

– Historie – Samfund. Pantheon. 184 kr. excl.

moms.

Gregers Friisberg: Politik og økonomi. Columbus.

Nettopris kr. 139. ecxl. Moms og forsendelse.

Gregers Friisberg: Dit samfund – undersøg det!

Columbus.

Gregers Friisberg: Your Society – Check it out!

Columbus.

Peter Føge, Bonnie Hegner: Primus 1– almen

studieforberedelse i grundforløbet. Systime. Kr. 80

(60 kr ved køb af mindst 100 på samme ordre)

Peter Føge, Bonnie Hegner: Primus 2 – almen studieforberedelse

på studieretningen. Systime. Kr. 80

(60 kr ved køb af mindst 100 på samme ordre)

55

Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund. Samfundsfag

på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved køb af min. 100

stik på samme ordre: kr. 100.

Peter Hesseldahl: Snapshots fra fremtiden. FDB

skolekontakten og Samvirke. 59 kr. pr. stk. Et

klassesæt på 30 stk. koster 350 kr.

Keld B. Jessen red.: Indsigt og udsyn. Grundbog

til almen studieforberedelse. Systime, kr. 80,-

Bent Fischer Nielsen: Kommunalpolitik. 3. udgave

Columbus. Vejl. 159, nettopris 89,-.

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 2. udgave. Systime.

140,- ekskl. Moms. (100,- pr stk ved køb af

mindst 100 på samme ordre)

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du skrive

et brev, en mail eller telefonere til bladets anmelderredaktør:

Anna Amby Frejbæk

Fridasholmvej 51

5240 Odense NØ

Tlf.: 86 19 66 56

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk

Husk at angive den postadresse, som

bo gen skal sendes til.


YSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME

LÆS

SKRIV

RING

WWW.SYSTIME.DK

SYSTIME@SYSTIME.DK

TLF: 70 12 11 00

BASISSAMF.DK + WEB

Basissamf.dk, 2. udgave er tilpasset reformens krav. Dertil er EUkapitlet,

billedside og web udvidet. Bogen bruger ideologierne og

det historiske perspektiv til at skabe sammenhæng mellem socialisering,

ideologi og velfærd, økonomi og arbejdsløshed, politik og

EU. Bogen er kort og lægger op til debat og fordybelse i aktuelle

emner. På www.systime.dk fi ndes ideer om og materiale til, hvordan

man kan bruge bogen i den daglige undervisning.

Jørgen Winding

Bog (168 sider) og supplerende web: kr. 160,-

DIT SAMFUND

SAMFUNDSFAG PÅ C-NIVEAU

Bogen er skrevet direkte til C-niveau og indeholder kapitler om

ideologier og partier, demokrati og magt, det politiske system i

Danmark, identitet og kultur, velfærdsstaten, Den europæiske

Union, globalisering og politisk kommunikation med en indføring

i retorik og argumentationsanalyse der er velegnet til tværfagligt

samarbejde og til forløb i almen studieforberedelse. Dit samfund

indeholder teoretiske afsnit, mange teksteksempler, arbejdsspørgsmål

og henvisninger til internettet.

Ole Hedegaard Jensen

Bog (156 sider): kr. 140,-

HÅNDBOG TIL SAMFUNDSFAG C

Håndbog til Samfundsfag C er grønspættebogen for det nye samfundsfag

i 1g. Bogen er skrevet eft er et fl eksibelt modulprincip,

er forsynet med en selvinstruerende metode-værktøjskasse, samt

nyttige formidlingsværktøjer, når eleverne skal formidle videre til

klassen eller selv vil påvirke samfundsudviklingen.

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth

Bog (123 sider) og supplerende web: kr. 120,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.


SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME SYSTIME

LÆS

SKRIV

RING

WWW.SYSTIME.DK

SYSTIME@SYSTIME.DK

TLF: 70 12 11 00

SAMFUNDSØKONOMI

Samfundsøkonomi er en økonomisk lærebog, som tager

udgangspunkt i eksempler tæt på elevernes hverdag.

Den velskrevne og letforståelige tekst indbyder eleven

til at gå ombord i stoff et, selvom det er svært. På den

måde bliver komplicerede økonomiske problem stillinger

pludselig meget nærværende. Med afsæt i kendte

eksempler introduceres eleverne til økonomisk teori.

Bogen indeholder en lang række illustrationer, tabeller

og grafer.

Torben M. Andersen

Bog (346 sider) og supplerende web: kr. 198,-

E-bog (346 sider) og supplerende web: kr. 99,-

ØKONOMI PÅ FORMLER

Økonomi på formler er skrevet af Torben M. Andersen

og Michael Stæhr.

Bogen indeholder introduktion til brugen af matematik

til analyse af forskellige spørgsmål og problemstillinger.

Bogen er opdelt i emner, der kan behandles enkeltvis, og

til hvert emne er der opgaver.

Bogen kan bruges som supplement til Samfundsøkonomi,

men også som supplement til andet undervisningsmateriale

i samfundsfag og matematik.

Torben M. Andersen og Michael Stæhr

Bog (ca. 120 sider): kr. 98,-

E-bog (ca. 120 sider): kr. 49,-

Udkommer foråret 2007

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.


LINKS - kommenterede links

Kommenterede links

Sociologi og massekommunikation

http://www.teo.au.dk/cms/pluralismeprojektet/

islamdk1/islam-links Samling af links om islam på nettet

(f.eks. til kult-samf-faget).

http://queer.dk/queerteori Materiale om queer og

queerteori

http://www.anthrobase.com/Browse/home/jf/ext/

Artikler om bysociologi på dansk

http://www.sfi.dk Socialforskningsinstituttet med en

del rapporter online

http://www.si-folkesundhed.dk/Statistik.aspx Statistik

fra Statens Institut for Folkesundhed. Velegnet til

analyse af sociale forhold og sundhed, social arv, etc.

http://www.social.dk/ Sociale forhold og det sociale

system. Mange gode data på dette Socialministeriets

site. Aktuelle tal og satser på det sociale område kan

findes her: http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/talogsatser.html

Politik

http://www.bm.dk/sw5335.asp Her på Beskæftigelsesministeriets

site en god redegørelse for, hvordan

en lov bliver til (indeholder desuden artikler om

dansk flexicurity model m.v.)

http://www.im.dk/Index/mainstart.asp?o=11&n=

0&s=4. Indenrigsministeriets valgside med links til

folketingsvalgdata, kommunalvalg, Europaparlamentsvalg

m.m.

http://www.noegletal.dk/ Kommunale nøgletal (befolkning,

økonomi m.m.)

Empiriske vælgerundersøgelser: http://www.surveybank.aau.dk/webview/

Aalborg Universitets glimrende

surveybank, der giver mulighed for at krydstabulere

og således efterprøve hypoteser om vælgernes

holdninger til velfærd m.fl. emner sammenholdt med

baggrundsvariable. I løbet af foråret skulle der blive

åben adgang.

Meningsmålinger: http://politik.tv2.dk/megafon/

Løbende meningsmålinger.

http://www.gallup.dk/dynpages/Pol_Indeks.aspx

Gallups politiske indeks

Ideologier: Ideologi fra en liberalistisk synsvinkel,

58

f.eks. Minimalstatsbogen: http://www.minimalstaten.

venstre.nu/Forside.6621.0.html. Eller: http://www.

liberator.dk/. Eller http://www.liberalisterne.dk/. Fra

et venstreorienteret/socialistisk synspunkt, f.eks.:

http://www.arbejderen.dk

EU

http://www.eu-oplysningen.dk/ Bl.a. med et leksikon,

hvor EU-udtryk forklares: http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/

.

http://europa.eu.int/comm/index_da.htm : EU-Kommissionens

danske side.

http://www.farmsubsidy.org/index.php?cmd

=sumcon&c=DK. Her kan man se, hvor stor en støtte

danske virksomheder får fra EU’s landbrugsordninger

Økonomi

http://www.borsen.dk Børsen med data om dansk

og international økonomi, som løbende opdateres.

Løbende aktiekurser med mulighed for at klikke på

enkeltvirksomheder og få grafer over kursudvikling.

http://www.nationalbanken.dk Kvartalsrapporter

over dansk økonomi med statistikker kan downloades

i html-format.

http://www.dors.dk Det økonomiske Råd med rådets

halvårsrapporter til download.

http://www.aflcio.org/corporatewatch/paywatch/

Sammenligninger af direktør- og arbejderlønninger i

USA

http://www.velfaerd.dk/ Velfærdskommissionens

hjem me side med gode links til rapporter og udgivelser,

der er tilgængelige online.

Internationale sammenligninger af lande

og områder

Links til udførligere oplysninger om lande:

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Lande-

OgRegioner/ Udenrigsministeriets landedata. God

kilde til oplysninger om lande og områder i Verden,

ikke mindst DANIDAs programsamarbejdslande

http://www.udviklingstal.dk Statistikdata om lande


og områder i Verden.

http://hdr.undp.org/hdr2006/statistics/ giver data i

seneste Human Development Report, som gør det

muligt at se en lang række data for alle FN’s medlemslande.

Det er data, der danner grundlag for Human

Development Index: Levealder, uddannelsesdata,

kønsmæssig ligestilling, indkomst og indkomstfordeling,

etc.

http://www.worldbank.org/ Verdensbanken indeholder

data om samtlige medlemslande. Man kan kigge

efter Quick reference tables (f.eks. sammenligninger af

BNP, både nominelt og PPP: http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GNIPC.

pdf ) eller landedata: klik på Countries: http://web.

worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/

0,,pagePK:180619~theSitePK:136917,00.html vælg

land. Når du har valgt u-landet efter alfabetisk oversigt,

klik dernæst på Data and Statistics . Herefter kan

vælges mellem: Millennium data goals (indikatorer for,

hvordan landet klarer sig efter FN’s Millenniummål),

og Data at-a-glance , anbefalelsesværdige pdf-filer

med nøgleindikatorer for socioøkonomisk udvikling

de sidste 30 år, samt flere emner som køn, uddannelse,

m.m.

https://www.cia.gov/cia/publications/factbook/index.

html CIA-factbook: en god kilde til detaljerede og

løbende opdaterede forhold omkring Verdens lande,

regeringsdata, økonomiske data, m.v. Endelig ligger

der også mange oplysninger i www.leksikon.org

http://www.ulandbrug.dk Dette site handler om globalisering,

WTO, international handel og NGO’ers

betydning, og fokuserer på fem ulande: Tanzania,

Nicaragua, Thailand, Vietnam og Uganda. Sitet rummer

en debatdel med indlæg om frihandel, etik- og

miljøkrav, udvikling og genteknologi. I Lærerværelset

finder man forslag til projekter og opgaver om globalisering,

frihandel, udvikling, bistandshjælp, genteknologi,

m.m. Sitet henvender sig til ungdomsuddannelserne

i Samfundsfag, Geografi, Historie, International

økonomi, og forløb i Almen studieforberedelse

og tværfaglige forløb generelt. Sitet er finansieret af

Danidas Oplysningsbevilling og produceret af Landbrugsraadet.

Sitet handler om globalisering, WTO,

international handel og NGO’ers betydning, og fokuserer

på fem ulande: Tanzania, Nicaragua, Thailand,

Vietnam og Uganda. Sitet rummer en debatdel med

indlæg om frihandel, etik- og miljøkrav, udvikling og

59

LINKS - kommenterede links

genteknologi. I Lærerværelset finder man forslag

til projekter og opgaver om globalisering, frihandel,

udvikling, bistandshjælp, genteknologi, m.m. Sitet henvender

sig til ungdomsuddannelserne i Samfundsfag,

Geografi, Historie, International økonomi, og forløb i

Almen studieforberedelse og tværfaglige forløb generelt.

Sitet er finansieret af Danidas Oplysningsbevilling

og produceret af Landbrugsraadet.

Menneskerettigheder

http://www.menneskeret.dk/ Det danske menneskeretsinstituts

website med erklæringer om http://

www.hrw.org Human Rights Watch. Masser af fremragende

rapporter på engelsk om menneskerettighedssituationen

rundt omkring i Verden.

Statistik

http://www.dst.dk Danmarks statistik. Aktuelle statistikker

med økonomiske hovedindikatorer og deres

seneste udvikling. Ellers også adgang til statistikbanken

(også www.statistikbanken.dk), hvor der kan

trækkes data ud fra statistikdatabase

http://elsa.berkeley.edu/~saez/ Økonom ved Berkeley-universitetet

Emmanuel Saez’ hjemmeside er en

guldgrube af interessant .pdf-filer om indkomst- og

formuefordelingen og dens udvikling igennem årtier.

De regneark, han har benyttet, ligger desuden som

xls-filer lige til at downloade.

http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/statis_

e.htm Frit tilgængelige handelsstatistikker fra WTO.

Kan downloades i excelformat.

http://www.whitehouse.gov/omb/budget/fy2005/

hist.html USA’s føderale budgetter fra Det hvide Hus’

hjemmeside. Kan downloades i excelformat

http://www.bp.com På BP’s hjemmeside kan man få

adgang til gode energistatistikker. Kig efter Statistical

Review downloads.

Geo-kort

http://www.lib.utexas.edu/maps/index.html Alverdens

kort - med links til dags”aktuelle” kort på hovedsiden.

Send det til redaktionen, hvis du har et spændende

link, som kollegaer kan få glæde af.


ADRESSER

Bestyrelsen

Bestyrelse

Formand:

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

tlf. 49 14 32 27

mobil: 26 24 32 27

bent.fischer@tele2adsl.dk

Gregers Friisberg

Cypernvej 11

4800 Nykøbing F

Tlf. 54 85 93 54

Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk

Marianne Nordentoft

Kongevejen 21

2000 Frederiksberg

marianne.nordentoft@skolekom.dk

Kasserer:

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Susanne Willadsen

Korsgade 7, 2.tv.

5800 Nyborg

tlf. 65 30 35 37

susanne.willadsen@skolekom.dk

Anna Amby Frejbæk

Fridasholmvej 51

5240 Odense NØ

tlf. 86 19 66 56

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk

Mette Thorup Pedersen

Nøjsomhedsvej 19, 5.sal

2100 København Ø

Tlf: 35 38 85 71

Mobil: 26 90 24 95

tho.rup@tdcadsl.dk

Birgitte Nielsen

Lindevej 7

6051 Almind

Tlf. 75 56 16 40

bn@kolding-gym.dk

web-redaktør

Morten Damsgaard-Madsen

Overdrevet 8

8382 Hinnerup

tlf. 86 91 25 20

aamm@aarhusakademi.dk

Bestyrelsesudvalg

Formand: Bent

Kasserer: Lone

Redaktør af Fals.info: Morten

Bladredaktion: Gregers, Morten og Anna

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Bent

Kursusudvalg: Arbejdet med kurser går på skift i

bestyrelsen. I fagligt forum sidder:

Marianne (HTX), Birgitte (HF), Susanne (STX).

Samarbejde med

Det Dansk-Egyptiske Dialogcenter: Mette

Kontakt til nordiske faglige foreninger: Mette

Fondsrepræsentant: Lone

Internationalt udvalg: Lone, Marianne (AEEE)

Regionsrepræsentantkontakt: Birgitte og Anna

Kontaktpersoner

for regionerne

Nordjylland: Morten

Hederegionen: Morten

Århus: Morten

Trekantområdet: Birgitte

Vestjysk region: Susanne

Sønderjylland: Birgitte

Fyn: Anna

Sjælland: Gregers

Storkøbenhavn: Marianne

Roskilde: Lone

Frederiksborg: Mette

Nordsjælland: Mette

Bornholm og Færøerne: Mette

Grønland: Bent

60

FALS PÅ NETTET: www.fals.info

Stof til hjemmesiden sendes til Morten

aamm@aarhusakademi.dk

Nordjylland:


ADRESSER

Regionsfortegnelse

Samfundsfagslærerne

på Hjørring Gymnasium

Hederegionen:

samfundsfagslærerne på Holstebro

gymnasium. Kontakt: Bente:

bs@hogym.dk

Trekantområdet:

Birgitte Nielsen

Lindevej 7

6051 Almind

Tlf. 7556 1640

E-mail: bn@kolding-gym.dk

Vestjydsk Region:

Ole Hedegaard Jensen

Midtfenner 10

6760 Ribe

Tlf. 7542 2866

oh@ribekatedralskole.dk

Sønderjylland:

Ole Østergård

Skovbakken 57

6200 Aabenraa.

Tlf. 74 62 20 54

E-mail:

ole.oestergaard@skolekom.dk

Fyn:

Pt. ingen repræsentant

Storkøbenhavn:

Lærerne på Zahle: Anne-Grete

Rovbjerg-Hansen: ar@nzg.dk,

Carsten Munk Olsen og

Jes Bygballe Hansen

Sjælland:

Søren Pfeffer

Odsherreds Gymnasium

Tlf. 47 52 82 32

soeren.pfeffer@skolekom.dk

Roskilde:

Erik Zinglersen.

Skovbovængets Allé 18,

4000 Roskilde.

46 36 37 10

mailto:rgez@roskilde-gym.dk

rgez@roskilde-gym.dk

Roskilde Gymnasium.

Allan Jørgensen

Stenås 20

2670 Greve

Tlf. 43 90 89 63

allan_joergensen@mail.dk

61

Bornholm:

Claes Ludvigsen

Årg 44

3700 Rønne

Tlf. 56 95 48 58

claes@tdcadsl.dk

Færøerne:

Erik Arge

Bøgøta 13

FR-100 Torshavn

Færøerne

Region Vest:

Jørgen V. Jacobsen

Frederiksborg:

Randi Søberg Grib

Hove Gadekærsvej 2

2765 Smørum

Tlf: 46 76 20 16

risg@koebenhavn.mail.telia.com

Århus:

Lone S. Jacobsen

Naurvej 2,

8220 Brabrand

Tlf: 86262474

E-mail: lj@langkjaer.dk


ADRESSER

Øvrige

FORLAGET

Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

E-mail: info@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen

Henrik Arbo-Bähr

Bakkehusene 25

2970 Hørsholm

Tlf. 45 16 18 91

E-mail: HAB@forlagetcolumbus.

dk

Hans Chr. Bauerlund

Esberns Alle 8 A

2860 Søborg

Tlf. 39 69 75 45

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4. sal

1112 København K

Lise Hansen

Nattergalevej 37

8210 Århus V

Steffen Bruun Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. nr : 98 42 60 14

E-mail: sc@frhavn-gym.dk

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

Rigmor Bækholm

Fasanvej 5

4000 Roskilde

Tlf. 46 36 47 70

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

E-mail:

PR@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen

afholder tre mø der årligt.

På hvert møde be handles indkomne

ansøgninger til fonden.

Se vores hjemmeside om, hvad

man kan få støtte til, og hvordan

man sø ger.

62

Kursusafregning hos:

Susannne Willadsen

Korsgade 7 2. tv.

5800 Nyborg

Tlf. 65 30 35 37

Opgavekommission

Per Henriksen

Peter Lundberg Thomsen

Steen Larsen

Torben Stener Nielsen

Pia Brøgger

Fagkonsulent

Per Henriksen

Østervangsvej 7

8900 Randers

Tlf. 25 57 41 52

E-mail: perdatav@post3.tele.dk

eller

Undervisningsministeriet

H.C. Andersens Boulevard 43 4

1553 København V

Tlf. 33 92 56 00

Fax 33 92 56 08

E-mail: per.henriksen@uvm.dk

Internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa/

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk/

www.fals.info

More magazines by this user
Similar magazines