AT-eksamen og samfundsfag - FALS

ARTIKEL - En udfordring
modul til modul 3 skal forberede en undersøgelse
af Velfærdskommissionens synspunkter, samt
en redegørelse og undersøgelse af artiklen ”Velfærdskommissionen
– lige til syltekrukken”. 8 Eleverne
fremlægger to og to deres hjemmearbejde
for hinanden. Mens den ene elev lytter, lægger
den anden elev mærke til, om kravene på de
forskellige taksonomiske niveauer overholdes.
Til sidst laver eleverne i små grupper en diskussion
af synspunkterne i de to forskellige artikler.
I diskussionen af, hvordan udfordringerne
til velfærdsstaten kan løses, inddrager eleverne
et mind map over udfordringer til velfærdsstaten,
som de tidligere har lavet. Som afrunding på
modulet og forløbet besvarer eleverne et spørgeskema,
som rummer enkelte testspørgsmål og
spørgsmål, der fokuserer på elevernes oplevelse
af at have fået udbytte af det fokuserede arbejde
med de taksonomiske niveauer.
Testen og spørgeskemaundersøgelsen
viser…(se evt. bilag 1)
- at 21 ud af 27 adspurgte elever kan betegne
de tre niveauer i samfundsfag som ’de taksonomiske
niveauer’.
- at 24 ud af 27 elever kan sætte betegnelse på
redegørelsesniveau, undersøgelsesniveau og
diskussionsniveau.
- at 21 ud af 27 elever kan give en tilfredsstillende
forklaring på, hvad man skal gøre på
hvert af de tre niveauer.
- at 0 elever svarer, at øvelserne har ringe
relevans i forhold til arbejdet med fagets tre
niveauer, mens 3 elever svarer, at øvelserne
har ”nogen relevans”, og 24 elever siger
”stor relevans”.
- at samtlige 27 elever finder sværhedsgraden
”tilpas” og altså hverken ”for svær” eller ”for
let”.
- at 19 elever finder, at øvelserne ”i nogen
grad” har givet dem en bedre indsigt i selve
den samfundsfaglige metode, mens 8 elever
7 Regeringens Velfærdskommission, dec. 2005.
8 Henrik Herløv Lund, Jesper Jespersen og Per Schultz- Jørgensen
fra den alternative velfærdskommission (trykt i Politiken, 31.12.
2005).
svarer ”i høj grad”. 0 elever svarer ”i ringe
grad”.
Perspektiver til videre diskussion
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og
forskellige observationer under forløbet forekommer
det nærliggende at konkludere, at øvelserne
har været relevante. Imidlertid melder sig
også en række problemstillinger og perspektiver,
som i det følgende afsnit kort vil blive skitseret,
idet projektopgavens synopsiskarakter ikke
muliggør en udfoldet teoretisk diskussion.
Hvordan kan jeg vide, at/om det, jeg gør, har
den tilsigtede effekt? Kan mit konkrete tiltag
bidrage til, at eleverne styrker deres bevidsthed
om fagets taksonomi og progression? Elevernes
umiddelbare tilfredshed med forløbet er ikke
nødvendigvis udtryk for, at eleverne rent faktisk
har lært at beherske de taksonomiske niveauer.
Vurderingen af, hvorvidt processen har været
læringsbefordrende, vil også afhænge af synet på
begreber som progression, læring, dannelse og
almendannelse.
I samfundsfag hersker en generel konsensus
om at benytte en reduceret udgave af Blooms
kognitive taksonomi. Mod den reducerede og
omskrevne udgave af Bloom kunne man indvende,
at den forsimpler et meget komplekst problemfelt.
Omvendt kan man ud fra en fagdidaktisk
og pædagogisk betragtning argumentere for,
at fagets tre niveauer er overskuelige og forståelige
for eleverne. 9 Progression som begreb vil
kunne nuanceres fra Bloom med inddragelse af
eksempelvis John Biggs og ”Solo-taksonomien”,
samt Dreyfus og Dreyfus.
Selv om man i samfundsfag kan tale om progression
på flere dimensioner, er der i min problemformulering
tale om fagets taksonomi og
progression. 11 Projektforløbets fokusering på
det fagmetodiske rummer en kompleksitet, fordi
forløbet bl.a. handler om, hvordan man lærer
at blive god til samfundsfag. Forløbet rummer
et metafagligt niveau, hvor eleverne skal lære at
lære en af fagets metoder. Ud fra et konstruktivistisk
læringssyn kan man argumentere for, at
selve refleksionen over læreprocesser generelt
højner læring, fordi refleksionen er en lære-
20