AT-eksamen og samfundsfag - FALS

KURSUS - Generalforsamlingskursus
struktur og opbakning bag velfærdsstaten. Det
gav Albrekt Larsen et meget instruktivt eksempel
på under sin gennemgang af databanken på
kurset.
Literal Question (Bogstaveligt spørgsmål):
Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at
sænke skatten, hvad ville De da foretrække?
A. Lavere skatter, eller
B. Forbedring af den offentlige service
Det ovenstående spørgsmål er f.eks. et af de,
som respondenterne i valgundersøgelsen stilles
overfor. Det er balancen mellem disse to holdninger,
der betyder en hel del for velfærdsstatens
fremtid og spørgsmålet om, hvem der behersker
den politiske dagsorden: De, der vil have lavere
skatter eller de, der vil prioritere forbedring af
den offentlige service.
Som det kan ses, ligger totalen for hele stikprøven
næsten på fifty-fifty, men deler man op i
sociale segmenter/klasser, er der store forskelle
i opbakningen bag henholdsvis lavere skatter/
forbedring af offentlig service. Når erhvervsstrukturen
ændrer sig med flere i service- og
informationssektor, vil man alt andet lige kunne
forvente sig, at støtten bag velfærdsstaten vil
formindskes.
Albrekt Larsen viste i skitseform en enkel hypotese
og dens afprøvning: Man konstruerer klassestrukturen
og dens ændring i form af første
en trekant (industrisamfundet med stor arbejderklasse)
og dernæst en kvadrat, der står på
30
en af sine spidser (servicesamfundet med stor
middelklasse), og så formulerer man hypotesen:
Den ændrede klassestruktur vil føre til faldende
opbakning bag velfærdsstaten. Hypotesen kan
så afprøves via undersøgelsen af holdningen til
skattebesparelse contra holdningen til velfærdsydelser.
Det kan være en overkommelig måde at
stille eleverne krav om formulering af hypoteser
og efterprøvning af dem som led i empirisk
undersøgelse.
En anden mulig hypotese kunne laves på spørgsmål,
der er stillet siden 1971, nemlig om Velfærdspolitik
og folkelig opbakning. Det gælder
følgende påstande, som respondenter er blevet
bedt om at tage stilling til:
A: Man er gået for langt med sociale reformer
her i landet. Folk burde mere end nu klare sig
uden sociale sikringer og bidrag til samf.
B: De sociale reformer bør opretholdes i mindst
samme omfang som nu.
Resultatet peger i retning ad enten ”economic
man” eller ”sociological man”
Det er ikke alt, der kan efterprøves effektivt
endnu, da der foreløbig kun ligger undersøgelser
fra 98- og 2001-valget, men undersøgelser
af 2005-valget, som forventes at komme ind
senere, vil kunne gøre dette muligt i højere grad.
Albrekt venter, at langt flere serier vil være tilgængelige
i løbet af forår/sommer 2007.
Ifølge Albrekt Larsen er det ikke så enkelt, som
man skulle tro, umiddelbart at aflæse tabellerne
Tabel 1: valgundersøgelsen 2001 Row percentage
Skattelettelser ctr. bedre service Foretrækker A Foretrækker B Ved ikke Total N=
Socioøkonomisk
gruppering (udvidet)
selvstændig 64,8 30,8 4,4 100 91
funktionær med ledelsesfunktion 51,7 44,1 4,2 100 118
højere funktionær 56,9 39,7 3,4 100 116
mellem funktionær 41,5 56,2 2,4 100 340
lavere funktionær 34,6 61,1 4,3 100 211
arbejder med ledelsesfunktion 75 25 0 100 4
faglært arbejder 51,8 43,8 4,5 100 112
ufaglært arbejder 51 45,7 3,3 100 210
uden for arbejdsmarked 50 50 0 100 2
Total 47,3 49,3 3,5 100 1204