Samfundsfagsnyt 176 - FALS

fals.info

Samfundsfagsnyt 176 - FALS

samfundsfagsnyt

Columbus-prisen 2009

aktionslæring og medborgerskab

Bestyrelsens beretning

176 » december 2009

foreningen af lærere i samfundsfag


deadline:

Blad nr. 177: 15. februar 2010

redaktion:

Anders Brandt Sørensen,

Diana Trankjær og

Janne Bisgaard Wikman

redaktionens adresse:

Anders Brandt Sørensen

Peder Skrams Vej 18

9900 Frederikshavn

Tlf. 2025 2943

Email: as@frhavn-gym.dk

Priser:

Abonnement 300,00 kr./år

Enkelteksemplar kr. 80,00

Tegnes hos kasseren.

annonceekspedition:

Forlaget Columbus

info@forlagetcolumbus.dk og

bodil@forlagetcolumbus.dk

annoncepriser:

1/4 side kr. 500,00

1/2 side kr. 1.000,00

1/1 side kr. 2.000,00

Farvetillæg + 100%

udgivere:

FALS og Forlaget

Columbus Fond

Produktion:

Forlaget Columbus og

Clemenstrykkeriet

Manuskripter sendes pr. email

(vedhæftet som rtf-fil) til

as@frhavn-gym.dk

Forsidefoto: Anne Styrbech.

2

indhold

FALS: Bestyrelsens beretning 2008/2009 3

Nyt fra fagkonsulenten 9

artikler

Tale til Christoffer Guldbrandsen i forbindelse

med at han fik Columbusprisen 2009 15

FALS Bestyrelsesmøde i Horsens –

Referat 18

Aktionslæring og medborgerskab

– inspiration til udviklingen af

samfundsfagets didaktik 22

Initiativer om samfundsfagsdidaktik 34

fra bestyrelsen

Vedtægtsændringer 12

Anmeldelser 38

Bestyrelsen 45

Øvrige adresser 46


fals: Bestyrelsens beretning 2008/2009

af michael Bang sørensen, formand for fals

Året har været fyldt med spændende udfordringer

af meget forskellig karakter. Helt grundlæggende

har vi selvfølgelig været optaget af at holde

foreningen kørende på daglig basis. Det

handler om kursusudvikling, kursusafvikling,

redigering af Samfundsfagsnyt, medlemshåndtering

og udvikling af digitale initiativer - og en

masse små ad hoc opgaver.

Derudover har bestyrelsens også mødt den

politiske virkelighed. I første omgang i forbindelse

med at Følgegruppen for Reformen af de

Gymnasiale Uddannelser i januar 2009 foreslog

en række justeringer af de gymnasiale uddannelser.

Et af følgegruppens markante ændringsforslag

var, at grundforløbet på STX skulle opdeles

i to hovedområder; naturvidenskabeligt

og sprogligt. Forslagets intention var at sikre at

det var muligt at tone grundforløbet i overensstemmelse

med denne to-strengede opdeling.

Forventningen var således at styrke naturvidenskab

og fremmedsprog. Undervisningsministerens

positive indstilling over for forslaget skabte

en vis bekymring i FALS.

I FALS arbejdede vi af flere årsager aktivt

imod denne markante reform af reformen. Vi

var særligt optaget af at holde en god kontakt til

både GL og til flere af forligskredsens oppositionspolitikere,

hvor vi havde en konstruktiv dialog.

Særligt via de personlige politiske kontakter

fik vi markeret os aktivt i den politiske beslutningsproces.

Som bekendt var resultatet af

de politiske forhandlinger positivt for os, da de

meste markante justeringer blev udeladt.

I bestyrelsen har vi desuden været noget optaget

af justeringen af fagets læreplaner. Helt

grundlæggende har vi i FALS bestyrelse haft et

godt og konstruktivt samarbejde med fagkonsulenten

Bent Fisher-Nielsen. Der har været god

tid til at diskutere vores holdninger og vores oplevelse

er, at der er blevet lyttet til vores synspunkter

i forhold til læreplansjusteringerne.

Debatten har dog været præget af, at det er en

fagkonsulent, der er mødt op med et bundet

mandat.

FALS generelle position i debatten om læreplanjusteringerne

har været pragmatisk og konstruktiv

idet vi har søgt indflydelse indenfor de

givne rammer. Om vi i FALS også fremover skal

fortsætte med at have den rolle, eller om vi skal

repræsentere et kraftigere politisk modspil, er en

af de overvejelser bestyrelsen og FALS øvrige

medlemmer bør gøre sig i den nære fremtid.

læreplanjusteringer sTX

Indholdet i debatten om justeringerne af læreplanerne

trækker tydelige tråde til sidste års vedtagelse

af at binde samfundsfag A sammen med

matematik B. I FALS beretning fra sidste år var

kommentaren til netop den binding, at det nok

ikke var fagets største livret, men at det var noget

vi måtte lære at leve med.

Det lever vi stadig med i år. Også nu hvor vi

ser de afledte konsekvenser af sidste års beslutning,

og det direkte har den effekt, at dette års

læreplanjusteringer – generelt for STX vedkommende

– er underlagt krav om at knytte sam-

samfundsfagsnyt december 2009

3


BesTyrelsens BereTning

fundsfags læreplan stærkere til den matematiske

dimension.

Kort sagt har dette års debat for stx’s vedkommende

handlet meget om fortolkningen af

det politiske budskab og om hvordan sidste års

binding mellem samfundsfag og matematik

kan udmøntes. Det har således ikke været et

spørgsmål om at vælge mellem mere matematik

eller mere politologi, sociologi eller antropologi

– men et spørgsmål om; ’hvordan mere matematik?’.

Vi har i FALS involveret os aktivt omkring

ændringerne i lærerplanen i stx for at undgå en

egentlig ’matematificering’ af faget ved blandt

andet at foreslå to punkter, der trækker faget i

en anden retning. Herunder formuleret uddybning

til de to punkter i vejledningen. De to

punkter var:

y Undersøgelse af processer omkring magt og

meningsdannelse (ser ud til at blive tilføjet i

de faglige mål på A niveau)

4 samfundsfagsnyt december 2009

y Problemorienteret metode som en særlig

samfundsfaglig metode (ser ud til at blive

skrevet ind i vejledningen).

Det er vores håb at diskussionerne kan fortsætte

på blandt andet fagkonsulentens side.

læreplanjusteringer Ks (tilpasses)

Forligskredsen har i årets løb besluttet, at sammenlægge

eksamen i ks og eksamensprojektet i

det 2 årige hf, ud fra et ønske om at begrænse

antallet af eksaminer og med det argument, at

rigtigt mange kursister alligevel skrev eksamensprojekt

i ks-fagene. De 3 fag har hele tiden

ment, at denne sammenlægning var en rigtig

dårlig ide, men stillet overfor en politisk færdig

beslutning, valgte vi, at forsøge at arbejde sammen

om et forslag til en fælles eksamensmodel.

Vi har i årets løb haft et tæt samarbejde og mange

gode møder med historie- og religionslærerforeningerne

om arbejdet.

På den ene side synes vi det var vigtigt at bevare

kursisternes valgfrihed, engagement og


træning i de vigtige studiekompetencer, som

eksamensprojektet har repræsenteret og på den

anden side var det vigtigt, at de ks kompetencer

kursisterne havde tilegnet sig gennem ks undervisningen

også kunne testes til eksamen. Vi

fandt frem til et oplæg der efter vores mening

kunne rumme både ks-krav og ep-krav.

Det resultat, som er lagt frem som forslag til

ny læreplan i ks er imidlertid et helt andet. Andre

hensyn i ministeriet har udmøntet sig i et

forslag, hvor eksamen i ks/ep blot er en ”gammel”

ks-eksamen nu med 2 ugers forberedelsestid

og vejledning. Man har kun i ringe grad tilgodeset

de studiekompetencer ep tidligere har

givet kursisterne, og man kan frygte, at det kan

få konsekvenser for kursisternes evne til senere

at klare sig på videregående uddannelser. Med 2

ugers forberedelsestid kan man også frygte, at

kursisternes engagement i ks faget året igennem,

kan ligge på et meget lille sted, når man

har 2 uger til at ”læse op” op på et konkret

emne til eksamen.

I oplægget til høringsforslaget ligger der også

læreplansændringer for det faglige indhold i ks.

Der har været bred enighed om at kravene var

for store. Vi havde fra FALS primært anbefalet,

at der blev skåret i det særfaglige stof men der er

også reduceret i det fællesfaglige stof. Om det er

de rigtige områder der er beskåret, kan jo altid

diskuteres.

FALS har lavet et stort arbejde med at udforme

forslag til en fælles eksamensmodel i samarbejde

med historie- og religionslærerforeningerne

men oplever at vores input ikke er indarbejdet

i nuværende forslag.

Vi opfordrer derfor medlemmerne til også

selv at give deres besyv med i debatten – På

EMU’en eller ved den formelle høring i februar

2010.

Pædagogisk samarbejdsudvalg

FALS bestyrelsesrepræsentant har i Pædagogisk

Samarbejdsudvalg under GL fulgt de aktuelle

BesTyrelsens BereTning

debatter. Samtidig har vi arbejdet for at blive

hørt i forhold til dels bevarelsen af Almen Studieforberedelse

og dels arbejdet for at fagkonsulenterne

får flere timer, så de kan nå at komme

ud på de forskellige gymnasier og fortælle om

fagenes ændringer. Vi ser i FALS en risiko for at

nogle gymnasier ikke har råd til at holde deres

ansatte fagligt opdaterede.

regionssamarbejde & regionskurset

Regionsarbejdet fungerer fint i de fleste af de 12

regioner. Der afholdes typisk 1 eller 2 årlige

”samlinger” med deltagelse af fagkonsulenten

og ofte efter Columbus-modellen, med gratis

foredragsholdere fra forlagets forfatterpanel. I

det forløbne år har de kommende læreplansændringer

også været den del af debatten på flere

regionsmøder.

Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus

i september bl.a. med oplæg af professor Torben

M Andersen fra Århus Universitets økonomisk

institut, om hvilke udfordringer den finansielle

og økonomiske krise stiller velfærdsstaten overfor.

Morten Thorndal – forfatter til flere bøger

på Columbus og medlem af opgavekommissionen

var også inviteret til dels at fortælle om de

skriftlige studentereksamensopgaver og dels at

forklare ide, opbygning og anvendelse af ABCbøgerne.

Regionerne bedes huske at maile til FALS

om kurserne, så de kan annonceres på www.

fals.info.

Århus-regionen mangler stadig en aktiv regionssekretær,

vi opfordrer en Århus-skole til at

melde sig.

regnskab & lmfK

FALS kan igen i år aflægge et flot regnskab med

sorte tal på alle fronter - og på alle konti.

Jon Urskov Pedersen der overtog kassererposten

sidste år, har arbejdet hårdt på at få styr på

det store medlemskartotek. Der er nu endeligt

blevet forhandlet en aftale på plads med LMFKs

samfundsfagsnyt december 2009

5


BesTyrelsens BereTning

sekretariat, der fremover vil yde FALS bistand til

denne funktion. Vi forventer at det bliver en stor

lettelse at afgive denne del af kassererjobbet.

samfundsfagsnyt

Et år og fire numre er nu gået. Som alt andet har

Samfundsfagsnyt – udover det faste stof – været

fokuseret på finanskrisen. AE-rådet og Niels

Kærgård har leveret udmærkede artikler. Det er

desværre endnu ikke lykkedes at få Cepos og DI

til at bidrage til debatten.

Derudover har der i bladet været informeret

fra fagkonsulenten om de igangværende justeringer

af læreplaner.

Til sidst skylder vi en stor tak til Columbus,

for et godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen

af bladet.

Vi siger en stor tak til den nu afgående redaktør,

Anders Brandt Sørensen, for et godt

arbejde som redaktør af bladet.

facebook & www.fals.info

I løbet af året har FALS udvidet sine digitale aktiviteter

med en facebook-gruppe. Der er i skrivende

stund 140 medlemmer. Med afsæt i facebook-gruppen

har FALS-medlemmer delt erfaringer

med anvendelse af sociale medier i undervisningen.

Den resulterende artikel, som

også blev bragt i Samfundsfagsnyt, kan læses på

wiki-siden http://samfundsfagsnyt.wikispaces.

com/.

Endelig er der som vanligt løbende blevet offentliggjort

aktiviteter med relevans for FALS

medlemmer på foreningens hjemmeside www.

fals.info.

Bøger og anmeldelser

Der er i år skiftet anmelderredaktør på Samfundsfagsnyt.

Ny redaktør er Janne Bisgaard

Wikman og dvs. at fremtidige henvendelser skal

stiles til hende.

Samfundsfagsnyt bringer typisk 4-5 anmeldelser

pr. blad, men redaktionen vil meget ger-

6 samfundsfagsnyt december 2009

ne bringe flere. Vi er så heldige at have en række

faste og meget gode anmeldere og et stort tak til

dem. Alligevel efterlyser vi stadig flere og også

gerne nye anmeldere.

Som et nyt tiltag er der fra denne sommer

omtrentlige månedsvis lagt opdaterede nyudgivelseslister

ud på FALS-gruppens væg på Facebook.

Det giver en mulighed for endnu hurtigere

at få at vide hvilke nye bøger, der ligger klar

til anmeldelse, end når den opdaterede liste offentliggøres

i hver udgave af Samfundsfagsnyt.

Janne Bisgaard Wikman mail: akatjb[at]

akat.dk

Kurser

Udlandskurser: Der er i år afholdt kurser i Istanbul

i februar 2009 og i Syrien i marts 2009. Der

er afviklet kursus i Haag om FN’s krigsforbryderdomstol.

Universitetssamarbejde: Samarbejdet med universiteterne

er fortsat i 2009. Disse udbyder etdagskurser

med forskellige temaer.

Århus universitet har igen haft succes med

udbud og afvikling af kursusdag.

I januar 2009 udbød CBS igen et et-dagsarrangement

gratis incl. frokost med ca. 150 deltagere.

Måske vil CBS gentage succesen endnu

en gang!

Institut for Statskundskab ved Københavns

Universitet holdt sidst i april 2009 et et-dagsarrangement,

som var velbesøgt. De vil gerne udbyde

et et-dagskursus igen.

Udviklingskurser: Der har i årets løb været afholdt

udviklingskurser i både klimaundervisning,

matematik og samfundsfag samt i spildidaktik.

Første del af spildidaktikkurset blev gennemført

i april, hvor otte lærere deltog og følges

op af en konference på Sorø Akademi den 8.december.

Det er stadig muligt at tilmelde sig

konferencen i Sorø.


1-dagskonference om samarbejdet mellem

samfundsfag og matematik var velbesøgt og

kurset gentages på Egå Gymnasium onsdag den

27. januar 2010.

Næste års fokus for udviklingskurser forventes

at blive henholdsvis skriftlighed og KS.

Klima: På Samsø har været afholdt kursus om

Danmarks CO 2 -neutrale energi ø.

UM: Kursus i Udenrigsministeriet om Afghanistan.

Samfundsdidaktik: Den 1. oktober afholdt FALS

i samarbejde med Columbus en konference i

anledning af udgivelsen af Samfundsfagsdidaktik,

2. udgave med oplæg fra Mogens Hansen,

Rungsted Gymnasium, og Torben Spanget

Christensen, SDU. I forbindelse med konferencen

blev det besluttet at tage initiativ til et fagdidaktisk

udviklingsarbejde i FALS-regi. Endvidere

efterspurgte erfarne undervisere et fagdidaktisk

”brush up”-kursus a la det, der gennemføres

i sammenhæng med pædagogikum.

En lignende konference vil blive gennemført

på Holstebro Gymnasium 30.11.09

GFK: Generalforsamlingskursets temaer er bl.a.

politikerdating, sundhedsøkonomi og aktionslæring

og globalt medborgerskab

nye vedtægter

På generalforsamlingen den 29. oktober blev det

vedtaget at ændre i foreningens vedtægter vedrørende

’valg til bestyrelsen’.

Se andet sted i bladet.

samarbejde med Columbus

FALS bestyrelse mødes en gang om året med

forlagets bestyrelse og redaktører. Vi oplever at

der er et godt samarbejde mellem FALS og Columbus

og ser at forlaget fortsat udvikler sig me-

BesTyrelsens BereTning

get. Det sidste år er der udkommet en betydelig

mængde nye grundbøger og temabøger.

Blandt sidste år udgivelser er den nye bog om

Samfundsfagsdidaktik. FALS og Columbus har

i fællesskab finansieret udgivelsen, og den gratis

omdeling til alle FALS medlemmer. Det er vores

håb og forventning, at bogen kan være med

til at styrke den faglige identitet og igangsætte

pædagogiske og didaktiske diskussioner.

Forlaget er stadig optaget af at udvikle

Columbusweb, og i det hele taget af at styrke

den digitale profil. På nuværende tidspunkt er

forlaget allerede nået langt med på digitale side,

og mange bøger er suppleret med en mængde

anvendelsesorienterede modeller, tabeller, arbejdsspørgsmål

og meget andet webbaseret materiale.

Se mere på http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/

farvel … og goddag.

FALS siger farvel og stort tak til de fire personer

der fra i år vælger at bruge tid & energi andre

steder; Marianne Nordentoft, Bente Sørensen,

Anders Brandt og Jens Christian Von Holck.

Jon Urskov fra Egå Gymnasium & Michael

Bang Sørensen, Det frie Gymnasium blev begge

genvalgt til bestyrelsen.

Jørgen Lassen fra Sct. Knuds Gymnasium,

Marie-Louise Bach fra Nyborg Gymnasium &

HF, Lisbeth Basballe fra Mariagerfjord Gymnasium

samt Susan Pauli Petersen fra Egedal

Gymnasium blev alle valgt ind i bestyrelsen.

Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole

er valgt som suppleant.

Vi ser alle frem til arbejdet i FALS det kommende

år. Bestyrelsen konstituerer sig på det

kommende møde i slutningen af november måned.

samfundsfagsnyt december 2009

7


nyt fra fagkonsulenten

af Bent fischer-nielsen

fagkonsulentens side på emu

På min side på emu’en kan du bl.a.

y se de seneste udkast til justering af læreplanerne

y deltage i debatten på bloggen

y hente hjælp om skriftlig samfundsfag

y se præsentationer om AT og videnskabsteori

y læs nyheder i artikler og præsentationer

Gå ind via www.emu.dk > Gymnasiale fag >

Samfundsfag > Fagkonsulenten. Eller brug linket:http://www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html

Justering af læreplaner for a, B og C

Læreplanerne skal som bekendt justeres og Folketinget

og ministeren har ønsket en større anvendelse

af matematik i samfundsfag.

Jeg har foreslået følgende 4 områder:

y Tolkning af resultatet af chi2-test (p-værdi),

som bliver obligatorisk på matematik B

y Tolkning af resultatet af en regressionsanalyse

(tendenslinie og korrelationskoefficient), som

er obligatorisk på matematik C

y Tolkning af simpel ligning om multiplikatorvirkning

(se fx Per Henriksen: Økonomi ABC

side 146)

y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer

med brug af it.

Udkast til andre ændringer på A-niveau er bl.a.:

y Fagligt mål: Undersøge processer omkring

magt og politisk meningsdannelse.

y Minimum af projekter nedsættes fra 4 til 2.

y Videnskabeligt skrift bibeholdes, men skal

ikke formidles individuelt af hver elev.

y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering

med problemstillinger

y Udkast til ændringer på B-niveau er bl.a.:

y Identitet og socialisation i forskellige lande,

herunder Danmark

y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer

med brug af it.

y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering

med problemstillinger

y Udkast til ændringer på C-niveau er bl.a.:

y Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål

og økonomiske styringsinstrumenter

y Eksamen: Bilag på 2-3 normalsider. ”Kendt

tema” = overskrift på forløb

På min side på emu’en kan du som nævnt se de

præcise forslag til ændringer i alle læreplaner for

samfundsfag.

Justering af læreplan for Ks

Folketinget har vedtaget, at prøven i Kultur- og

samfundsfaggruppen (KS) og eksamensprojekt

(EP) skal slås sammen til én prøve. Besparelsen

skal bruges til en historieopgave i 1.hf.

Fagkonsulenterne i de 3 fag har – indenfor

Folketingets og Undervisningsministeriets

rammer - udarbejdet et udkast til en ny prøveform.

Vores hensigt har været at inddrage de

selvstændige kompetencer fra EP så meget som

muligt i kravene til prøven:

samfundsfagsnyt december 2009

9


nyT fra fagKonsulenTen

2 uger før sidste undervisningsdag trækker

kursisterne et af forløbene med et tilhørende bilagsmateriale.

Kursisterne udarbejder i de 2

uger en synopsis, som sendes til censor sammen

med prøvematerialet. Synopsen skal indeholde

en problemformulering, der skal besvares

ud fra prøvematerialet, stof fra alle tre fag og relevant

og væsentligt supplerende materiale, som

eksaminanden selv skal finde.

Synopsen skal indeholde fordybelse i forhold

til gennemgået stof og må ikke indeholde genanvendelse

af synopser.

Til prøven fremægger kursisten synopsen efterfulgt

af god tid til uddybende spørgsmål og

en faglig dialog.

Der er desuden i forlængelse af EVA-rapporten

om KS forslag til en lille slankning af fagenes

kernestof og det fællesfaglige stof.

debatten og processen

Jeg har debatteret mine udkast med bestyrelsen

for FALS, Fagligt Forum, regionsrepræsentanter,

opgavekommissioner og universiteter samt

med deltagere i regionsmøder, udviklingskursus

og generalforsamlingskursus. Der har været

mange gode synspunkter og konstruktive forslag,

som jeg har inddraget i mine overvejelser

og justering af læreplanerne. Jeg lytter fortsat til

konstruktive forslag om læreplaner og vejledninger.

I skrivende stund (november 2009) er den

videre proces, at de uddannelsesansvarlige i

Undervisningsministeriet læser og kommenterer

fagkonsulenternes udkast til ændringer,

hvorefter fagkonsulenterne tilpasser deres udkast.

Læreplanerne sendes i høring 29. januar til

22. februar. 15. marts udstedes de nye læreplaner,

som gælder for 1.g’ere, der starter august

2010. 1. juni lægges nye vejledninger på uvm.dk.

10 samfundsfagsnyt december 2009

Kurser og konferencer

27. januar: Kursus om anvendelse af matematik

i samfundsfag.

Udviklingskurset med anvendelse af matematik

i samfundsfag blev afholdt med 140 deltagere

i Odense. Der var ca. 40 på venteliste og

derfor gentages kurset den 27. januar på Egå

Gymnasium. Kurset starter kl. 11, så sjællænderne

kan nå at være fremme med lyntoget. Der

er bl.a. 3 workshops af hver en time, så man får

mulighed for at lære en række færdigheder med

brug af regneark.

22. januar: ”Samfundsfag efter reformen” som

del af et kursus for lærere på Fyn.

13. februar: Regionalmøde for Storkøbenhavn.

KVUC

3. marts: Konferencedag for samfundsfagslærere

med Jørgen Goul Andersen, Per Henriksen og

Bent Fischer-Nielsen. VIA Center for undervisningsmidler,

Skive.

Januar: Undervisningsministeriet afholder 4

konferencer om at styrke samarbejdet i studieretninger.

Skolerne modtager brev herom.

Skriftlighed i samfundsfag efter reformen og KS

efter justeringen er indsatsområder for udviklingskurser

i 2009-10. Jeg forventer, at grupper

vil udvikle materiale, og at der vil blive afholdt

kurser herom i efteråret 2010.

srP

SRP har fået en ny læreplan. Bemærk at der indgår

anvendelse af ”forskellige faglige tilgange og

metoder” i de faglige mål.

Brug for flere skriftlige censorer

For at eleverne kan få mere undervisning, er eksamensperioden

gjort kortere. For at det kan

lykkes, skal der kunne afvikles skriftlig prøve i


flere fag på en dag, og det betyder at eleverne

kommer til skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag

den 25. maj eller mandag den 31. maj. Der er

censormøde for alle fag onsdag den 16. juni i

Odense Kongrescenter.

Censorerne har kunnet vælge mellem at bedømme

ca. 100 opgaver eller ca. 200 opgaver.

Det betyder at jeg pt. mangler mindst 20 skriftlige

censorer. Hvis du har mod på den lærerige

opgave eller kan anbefale en velegnet kollega, så

skriv til mig: Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk.

Man skal have afsluttet et eller flere 3.g-hold eller

som minimum afslutte et 3.g-hold med

skriftlig prøve i dette skoleår.

faglige mål for hvert forløb i

undervisningsbeskrivelsen

Undervisningsbeskrivelsen skal for hvert forløb

indeholde de vigtigste faglige mål, som der har

været fokus på i forløbet, og som eleverne skal

kunne til eksamen.

Hvis man fx bruger lectio skal nogle få faglige

mål kopieres ind i notefeltet for det enkelte

forløb. Man er velkommen til at skrive de faglige

mål i en form, som er mere forståelig for eleverne,

men dog genkendelig for censor. Censor

skal kunne læse, hvordan de faglige mål er opfyldt.

Det formelle grundlag for at de faglige mål

skal med i undervisningsbeskrivelsen er stx-bekendtgørelsen

§ 139 stk. 3: “Lærerteamet og læreren

skal ved udarbejdelse af undervisningsbeskrivelsen

benytte den af Undervisningsministeriet

udarbejdede skabelon...”

Skabelonen ligger på http://www.uvm.dk/

Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20eksamen/Proeve%20og%20eksamens%20administration/Undervisningsbesrivelser.aspx

Her fremgår det, at læreren skal skrive indhold,

omfang, særlige fokuspunkter og arbejdsformer

i UV-beskrivelsen, og at det skal ske i en

sådan detaljeringsgrad, at censor kan opfylde

nyT fra fagKonsulenTen

sin tilsynsforpligtelse ifølge Eksamensbekendtgørelsens

§ 29.

”Særlige fokuspunkter” må som minimum

omfatte de faglige mål for hvert forløb, da de

faglige mål er grundlaget for undervisningen og

bedømmelsen.

l7 på www.ft.dk

Lovforslag L7 om ændring af gymnasieloven var

til 1. behandling tirsdag den 3. november. Processen

kan følges på Folketingets hjemmeside,

hvor man fx kan læse ordførernes og organisationernes

holdninger.

Vismandsspillet på nettet

På www.vismandsportalen.dk ligger Finansrådets

Vismandsspil i en ny frit tilgængelig udgave

udbygget med e-læringsmateriale.

samfundsfag på life

På LIFE, KU, kan man tilmelde sin klasse til

foredrag om forskellige samfundsfaglige emner.

Fx foredrag ved Niels Kærgård om ”Indvandringen

og den danske velfærdsstat” eller ”Den økonomiske

krise i historisk perspektiv”. Se nærmere

på http://www.life.ku.dk/moed_life/Gymnasier/gymnasiebesoeg/Foredrag_og_oevelser.aspx

samfundsfagsdiaktik 2. udgave

Alle medlemmer af FALS og alle lærerkandidater

har fået Samfundsfagsdidaktik 2. udgave

med mange nye og opdaterede artikler. Bogen

er fagdidaktisk pensum for lærerkandidater, og

jeg kan stærkt anbefale, at alle lærere som reflekterende

praktiker bruger bogen som inspiration.

Held og lykke med udfordringerne i jobbet!

08.11.2009

Bent Fischer-Nielsen

samfundsfagsnyt december 2009

11


Vedtægtsændringer

Vedtaget på generalforsamlingen den 29. oktober 2009

eksisterende vedtægter:

§ 7 Senest 14 dage efter generalforsamlingen

udsender valgbestyrelsen kandidatliste og stemmeseddel

til foreningens medlemmer. Hvert

medlem har lige så mange stemmer, som der er

bestyrelsesmandater på valg. Månedsdagen efter

generalforsamlingens afholdelse skal stemmesedlerne

være valgbestyrelsen i hænde. Umiddelbart

herefter offentliggøres resultatet. af afstemningen,

således at de ikke valgte bliver suppleanter

til bestyrelsen i den rækkefølge, stemmetallet

angiver.

§ 8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således

at 5 vælges i år med lige årstal, og 4 i år

med ulige årstal. Bestyrelsen, der konstituerer

12 samfundsfagsnyt december 2009

foreslås ændret til:

§7: Valg til bestyrelsen afholdes på Generalforsamlingen

af de fremmødte. Både de på Generalforsamlingen

fremmødte og ikke-fremmødte

medlemmer af FALS kan stille op jævnfør §6.

De på Generalforsamlingen fremmødte medlemmer

af FALS vælger den nye bestyrelse

blandt de på valglisten opstillede. Hvis antal

navne på valglisten svarer til antallet af nye

medlemmer, der skal vælges, sker valget ved akklamation.

Hvis et mindretal svarende til 25% af

de fremmødte på Generalforsamlingen ønsker

valget sendt til urafstemning, nedsættes en ad

hoc valgbestyrelse blandt de på generalforsamlingen

fremmødte, som forestår valget.

Hvis der er flere navne på valglisten end det

antal, der skal vælges, nedsættes en ad hoc valgbestyrelse

blandt de på Generalforsamlingen

fremmødte. Denne valgbestyrelse udfærdiger

stemmesedler. Der kan maksimalt sættes et antal

krydser på stemmesedlen svarende til det

antal, der skal vælges. Ad hoc valgbestyrelsen

organiserer valget på Generalforsamlingen og

gennemfører optælling af stemmerne, samt forkynder

resultatet. Resultatet af valget offentliggøres

snarest derefter i Samfundsfagsnyt og på

foreningens hjemmeside.

§8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år. Så

vidt det er muligt, sikres der kontinuitet ved, at

bestyrelsesmedlemmer vælges forskudt af hinanden

i ulige år og i lige år. Bestyrelsen, der


sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling af

forskellige sager.

§ 9 På den ordinære generalforsamling vælges

en valgbestyrelse på 3 medlemmer. Denne valgbestyrelse

leder alle valg i det følgende kalenderår.

Desuden vælges en revisor og en revisorsuppleant..

§ l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes

efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig

begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes

efter samme regler som ordinær generalforsamling.

En ekstraordinær generalforsamling

kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til

bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg

skal valgbestyrelsen indkalde til generalforsamling

inden 30 dage med sædvanligt varsel. Kandidatopstilling

og afstemningsprocedure foregår

herefter ifølge de i 7 nævnte regler. De 5 henholdsvis

4 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, der

har opnået flertal i stemmer, er valgt for den

længste periode, således at bestemmelserne i § 8

om successiv udskiftning af bestyrelsens medlemmer

kan opretholdes. Den afgåede bestyrelse

fungerer, indtil ny bestyrelse er valgt.

konstituerer sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling

af forskellige sager.

§9 På den ordinære generalforsamling vælges en

revisor og en revisorsuppleant.

§ l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes

efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig

begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes

efter samme regler som ordinær generalforsamling.

En ekstraordinær generalforsamling

kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til

bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg

vælger den ekstraordinære generalforsamling en

ny bestyrelse efter reglerne i §7. Kandidatopstilling

sker blandt de fremmødte medlemmer, og

afstemningsprocedure foregår herefter ifølge de

i §7 nævnte regler.

samfundsfagsnyt december 2009

13


Samfundsfag

Se alle bøgerne

på www.gyldendal-

uddannelse.dk

Grundbøger til

samfundsfag

Serien består af fire grundbøger til samfundsfag på A-niveau

og dækker kernestoffet i politik, økonomi, sociologi og international

politik.

Faglighed og aktualitet

Alle fire bøger behandler aktuelle problemstillinger og tager

udgangspunkt i det samfund, der omgiver eleverne – formidlet

af erfarne fagfolk. Eleverne får bl.a. en omhyggelig

indføring i politiske systemer – nationale og inter natio nale,

grundlæggende politiske teorier, økonomiske sammenhænge

og sociologisk teori og metode.

Perspektiv og inspiration

Med afsæt i politologiske, økonomiske og sociologiske

teorier, belyser bøgerne praktiske eksempler, der konkretiserer

og perspektiverer teorierne.

Hjemmeside

På www.grundbogsamfundsfag.gyldendal.dk er der opgaver,

diskussionsoplæg, litteraturforslag og links.

Alle titler i serien:

Demokrati, magt og politik i Danmark

International politik

Sociologi

Økonomi

Samfundsfag


A-niveau

Pris pr. bog

kr. 169,-

ex moms

- veje til viden

www.gyldendal-uddannelse.dk

Tlf. 33 75 55 60

11826


Tale til Christoffer guldbrandsen

i forbindelse med at han fik

Columbusprisen 2009

Den oplagte kandidat til at modtage Columbus-prisen

2009 var filminstruktør Christoffer

Guldbrandsen, da han først var foreslået.

Fals og forlagets bestyrelser besluttede også at

det i år skulle foregå i forbindelse med generalforsamlingen

i Vejle. Her var et naturligt

forum med mange samfundsfagslærere forsamlede

til at hylde prismodtageren.

Formanden for Fondens bestyrelse Lone

Bentzen holdt talen (som er trykt herunder)

og prismodtageren takkede i meget engagerede

vendinger, hvor han betonede vigtigheden

af en pris med den motivation, som er Co-

lumbus-prisens – at støtte dem der styrker

den saglige debat i samfundet.

Lone Bentzens tale:

Dokumentarfilm henter deres stof fra virkeligheden,

men de præsenterer ofte stoffet ud fra en

meget personlig synsvinkel. Dokumentarfilm

kan vel næsten kaldes en kunstart, men en

kunstart, som du har givet et politisk snit, og

som har sin berettigelse som element i samfundsfagsundervisningen,

derfor har vi også haft

øje for dig.

samfundsfagsnyt december 2009

15


ColumBus-Prisen 2009

Hen ved 10 dokumentarfilm er det efterhånden

blevet til og det må vel være sådan, at alle

nu kender dig, Christoffer Guldbrandsen, i

hvert fald kender de nogle af dine film - Den

hemmelige krig, Fogh bag Facaden, og senest

Dagbog fra midten.

Hvis jeg nu var gået rigtigt dokumentarisk til

værks, havde jeg selvfølgelig snuset ting og sager

op om dit hidtidige liv og måske især dit gymnasieliv,

det har jeg dog ikke gjort, men jeg er

sikker på, at du, også da du gik i gymnasiet, var

16 samfundsfagsnyt december 2009

nysgerrig og ivrig efter at finde det særlige, de

anderledes vinkler på tingene.

I alle fald gør du med dine dokumentarfilm i

realiteten det, vi forsøger hver eneste gang, vi

underviser: Du går bag facaden på virkeligheden,

og viser, at den er mangefacetteret, ofte

dramatisk, præget af forskellige politiske værdier

og altid en opklarende diskussion værd.

Vi er ifølge de læreplaner, som er grundlaget

for vores undervisning, forpligtet til at sørge

for, at afdække magtstrukturer på en række ni-


veauer og dine film er et vægtigt bidrag til dette

i vores undervisning. For det første virker det

altid godt at have en film på programmet og for

det andet tager du i den henseende med dine

film fat om og du tager fat på særdeles relevante

temaer på en inspirerende og udfordrende

måde.

Du går ind, hvor andre går udenom. Du finder

det store i det små, det som sætter sind i bevægelse

og maner til eftertanke og omtanke, det

som pirker til vores måske stereotype opfattelse

af beslutningstagerne, deres baggrund, forudsætninger

og hensigter.

Derfor ser vi Per Stig Møller i et andet perspektiv

end vi er vant til, når vi ser Fogh bag facaden

og vi møder en rystet Naser Khader, som

(ved vi nu) vil få svært ved at finde sine politiske

ben at stå på, i Dagbog fra midten.

ColumBus-Prisen 2009

”Dagbog fra midten”, bliver jo ikke det sidste,

vi hører til dig, og vi vil opfordre dig til at

fortsætte dit virke, som den påtrængende dokumentarist,

samfundsfagslærere inspireres af -

med stort fagligt udbytte til følge - og som alle

andre bør udfordres af for at få gjort op med

vantetænkning og fastlåste forestillinger om

virkeligheden.

”Jeg prøver at fortælle sandheden”, har jeg

set dig citeret for. Bliv ved med det – og forhåbentlig

kan Columbusprisen også være et incitament

til dette.

Til lykke med Columbusprisen 2009!

Foto: Anne Styrbech

samfundsfagsnyt december 2009

17


fals Bestyrelsesmøde i Horsens

– referat

onsdag den 9. september – aften:

Valg af ordstyrer: Anders B og

referent: Michael B.

Godkendelse af dagsorden - OK

Godkendelse af referat – OK

Andre kommentarer:

Opmærksomhed på placering af møderne fremover.

Opmærksomhed på antallet af punkter.

Vi beslutter at godkende referater efter hvert

møde

Nye medlemmer; Gider medlemmerne ikke

foreningen …

(Alle:15-30 minutter)

Det er vigtigt også at søge medlemmer med erfaring

– hvem kender vi?

Forslag der kan virke motiverende :

Social motivation for at deltage – weekendarrangement

-> ejerskab.

Strukturel forandring. Tid og mulighed for at

overlever erfaringer.

Gavekort for fx kursusarrangering eller særlige

funktioner eller andet. -> Det er besluttet at genoptage

tidligere beslutning om tildeling af gavekort

eller lignende. På bestyrelsesmødet efter

GFK konkretiseres beslutningen.

Uenigheder, kommunikation, kommunikationsmåder

og samarbejde i bestyrelsen

(Alle: 30-45 minutter)

Punktet blev diskuteret.

18 samfundsfagsnyt december 2009

Udviklingskurser; KS + skriftlighed i STX – Aniveau

(BS-10 minutter)

KS: Ansøgning 15. oktober til udviklingskursus.

Fx som Istanbul kurset. Mulig kontakt til Marie-Louise

fra religionsforeningen. Vi taler videre

om det på regionssekretærkurset. A.B. tager

kontakt til relevant person.

STX: Ansøgning om kaskadekursus vedrørende

skriftlighed; Den smides ud til regionsrepræsentanterne.

Der bliver taget personlig kontakt.

Janne er ankerkvinde.

Regionskurser; konkurrence (BS-10 Minutter)

Center for undervisningsmidler; Region Midtjylland

arrangerer en konferencedag for lærerne

– deltagelse af fagkonsulent med flere. Vi ser

initiativet som et supplement til regionernes arbejde.

Vigtigt at være opmærksom på nye kursusudbydere,

så regionerne fortsat har en stærk

position.

Torsdag den 10. september – formiddag:

Valg af ordstyrer: Anders B. og

referent: Michael B.

Tilpasning af dagsorden

Ingen tilpasning.

GFK; Noget nyt?

Husk EAN-nummer på deltagere.

Spørg regionssekretærerne om de vil skrive ud

og om vi kan støtte dem.

Vi skal være fleksible med tilmeldingsdato.

BFN annoncerer GFK på blokken.


Anmeldelser til Samfundsfagsnyt

(Janne 5 minutter)

Redaktøren træffer endelige afgørelser. Enighed

om at anmelde både lærebogsmateriale og andet

materiale.

Columbus; kandidater til fondsbestyrelsen

(Alle: 15-30)

Bente Sørensen er FALS kandidat.

Budget for næste år

(Jon: 15-30 minutter)

Generel orientering om næste års budget samt

aftale om at afsætte penge til udvikling af faget i

kommende budget. Anvendelsen af udviklingsmidlerne

diskuteres på næste møde.

Samfundsfag; Gir det studiekompetence?

(MBS: max. 15 minutter)

Vi tager kontakt til universiteterne for at tale om

samfundsfag som adgangsgivende fag - opmærksomhed

på A & B:

Relevante kontaktpersoner: Gorm Rye fra RU +

Lars Bill & Henrik Jensen fra KU + Thomas Pallesen

og Peter Munk Christiansen fra AU. Michael

er ankerperson sammen med Anders B.

Vi husker at opsamle erfaringer fra FALS

Bestyrelsens beretning; hvad og hvordan?

(MBS: 5 minutter)

Alle skriver om årets aktiviteter og sender til Michael,

der samler og redigerer et udkast, der kan

præsenteres på GFK. Send tekst før efterårsferien.

Tilbagemelding fra PS; Tema og holdninger

(MBS: 10 minutter)

Generel orientering om PS-mødet.

Vi skal finde en kursusansvarlig på mødet efter

GFK.

Henvendelser til FALS: Ræson, Advokatrådet,

faglige foreninger fra HHX + andre henvendelser?

(Alle-15 minutter)

Michael tage kontakt til FLSH (taler med

Marianne forinden)

Michael tager kontakt til Clement og aftaler

at han kan tale om mulige samarbejder mellem

Ræson og FALS på GFK. Sørger for at der er adgang

til Ræson via www.fals.info + gerne information

i Samfundsfagsnyt.

Michael genoptager kontakt til SKAT for at

høre om status på deres udvikling af undervisningsmaterialet.

Tjek eksisterende materiale til

10. Klasse.

Læreplansændringer; Opfølgning på sidste

mødes debat og debatten på mailen

(BFN/Alle: 60-120 Minutter)

Samf-A; Vi drøftede lærerplansændringer og

kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten

noterede sig forslagene.

Samf-B; Vi drøftede lærerplansændringer og

kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten

noterede sig forslagene. Vi havde fokus på den

internationale dimension og kom med forskellige

forslag.

Samf-C; orientering

Eksamensform i KS

(BFN/Alle: 30-60 minutter)

KS/EP: Der blev fremlagt to modeller angående

sammenlægning af KS & EP. Begge modeller

blev diskuteret og kommenteret. FALS tilslutter

sig model B som fremlagt og med efterfølgende

præciseringer.

Nyt fra fagkonsulenten

(BFN: 20 minutter)

Orientering fra BFN

samfundsfagsnyt december 2009

19


ANNoNCE

Grænseland

– krig og kulturmøde

Syv procent af Europas befolkning tilhører et nationalt

mindretal. Hvordan opfatter de deres egen identitet?

Ny flerfaglig gymnasiebog afdækker mindretals levevilkår

og identitetskonflikter med udgangspunkt i det

dansk-tyske grænseland.

”Grænseland – krig og kulturmøde” griber

fat i identitetsspørgsmålet fra en ikke tidligere

set vinkel i undervisningsbøger: Kulturmødet

i det dansk-tyske grænseland, hvor

befolkningen langsomt, men sikkert, er gået

fra et ”imod hinanden” til et ”med hinanden”.

AT på Stx

”Grænseland – krig og kulturmøde” er

beregnet til undervisning i AT på stx med

inddragelse af fagene historie, samfundsfag,

dansk og tysk. Hvert fag bidrager med sit

fags teorier og metoder, og bogen kan

således anvendes både flerfagligt og enkeltfagligt.

Formålet med bogen er at få eleverne til

at udvide deres synsfelt og forståelse af,

hvad det vil sige ikke at have et entydigt nationalt

tilhørsforhold. Eleverne vil få en

aha-oplevelse, når det går op for dem, at

der bor dansksindede lige syd for grænsen

og tysksindede i Sønderjylland, som har

måttet kæmpe for deres nationale identitet

gennem Slesvigs århundredelange blodige

historie.

Dobbeltidentitet vs. monokultur

Bogen beskriver blandt andet, hvordan

unge fra et mindretal oplever at have en

dobbeltidentitet, og at det er en ressource

for ikke bare dem selv, men også for det

samfund, de lever i.

De unge fra det danske mindretal i Sydslesvig

og det tyske mindretal i Sønderjylland

sætter den danske monokultur i perspektiv

og kan bidrage til at få danske

gymnasieelever til at reflektere over deres

egen kulturelle identitet og opnå en mere

differentieret forståelse af henholdsvis det

danske og det fremmede.


Grænseland

– krig og kulturmøde

Redaktion Mette Hermann et al.

1. udgave 2009

ISBN 978-87-7970-096-3

176 sider

Skolepris kr. 129,- excl. moms og

forsendelse

”Grænseland – krig og kulturmøde” er

udgivet i et samarbejde mellem Grænseforeningen

og forlaget Columbus med

støtte fra Undervisningsministeriets tipsmidler.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk


aktionslæring og medborgerskab

– inspiration til udviklingen af

samfundsfagets didaktik

af Bjørn Hansen og rune Baastrup, uddannelseskoordinatorer

hos ms actionaid danmark

aktivt medborgerskab – et nøglebegreb

i samfundsfag

Debatten om medborgerskab og demokratisk

dannelse er kommet stadig stærkere på dagsordenen

i uddannelsessystemet og i den pædagogiske

debat, eksempelvis opsummeret i professor

ved Danmarks pædagogiske Universitetsskole

Ove Korsgaards seneste bogtitel: ”Medborgerskab

– et nyt dannelsesideal?”.

I gymnasiet ses det eksempelvis formuleret i

formålsparagraffen stk. 4 og 5, hvor det bl.a.

hedder at uddannelsen og skolekulturen som

helhed skal:

”… forberede eleverne til medbestemmelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele

skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed,

ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem

opnå forudsætninger for aktiv medvirken i

et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne

for individuelt og i fællesskab at bidrage

til udvikling og forandring samt forståelse af såvel

det nære som det europæiske og globale perspektiv

(kapitel 1, § 2, stk. 5).

Ganske ambitiøse mål og en klar formulering af

et ideal om aktivt medborgerskab, der i øvrigt

går igen i bestemmelsen af samfundsfagets formål

og identitet:

22 samfundsfagsnyt december 2009

Det er en del af samfundsfags identitet at ”kvalificere()

standpunkter og handlemuligheder”, ligesom

formålet tilsiger at faget skal ”fremme elevernes

lyst og evne til at forholde sig til og deltage

i den demokratiske debat og gennem undervisningens

indhold og arbejdsformer engagere eleverne

i forhold af betydning for demokratiet og

samfundsudviklingen.” 1

Disse formuleringer kan på fin vis siges at indramme

et ideal om (ud)dannelse til medborgerskab

2 , der typisk defineres ud fra følgende tre dimensioner

(Korsgaard 2008):

1. Viden (om demokratiske institutioner og

samfundsforhold)

2. Færdigheder (konkrete skills til at virke som

aktiv medborger i demokratiske processer)

1 Flere artikler i den nysudkomne antologi ”Samfundsfagsdidaktik”

berører tillige dette emne (redigeret af Jytte

Merete Knudsen og Per Henriksen; Columbus, 2009 )

2 Undervisningsministeriet skriver i en publikation fra

2006 om demokratisk dannelse i folkeskole og ungdomsuddannelser:

”Aktivt medborgerskab. At være medborger

indebærer, at man både har rettigheder og pligter. Men at

være aktiv medborger indebærer også, at man deltager i

og tager ansvar for det samfund, man er en del af.

Grundskoler og ungdomsuddannelser skal være med til at

vække interessen hos de unge til at få viden om og indflydelse

på det samfund, de vokser op i. De skal lære at engagere

sig, og skolen skal klæde de unge på til at deltage

aktivt….” (Ref., UVM XX)


Rune Baastrup.

3. Værdier (fx grundlæggende forestillinger om

lighed, ytringsfrihed mv. ses som en forudsætning

for demokratisk medborgerskab)

Det er værd her at bide mærke i tre forhold af

relevans for vores ærinde:

1. Dels det klare værdimæssige grundlag for hele

skolens virke: demokrati, ligeværd og frihed.

Skolen virker fra et klart normativt standpunkt,

som den eksplicit søger at assimilere

eleverne til.

2. Dels den klare betoning af ikke blot viden om

demokrati og forståelse af samfundsudviklingen

i lokalt som globalt perspektiv – men også

evner til at bidrage til og påvirke denne, at

give handlemuligheder.

3. En fordring om at motivere – indgyde eleverne

lyst til medvirken

aKTionslæring og medBorgersKaB

lidt om baggrunden for vores

pædagogiske eksperimenter

De tanker, vi vil udfolde i denne artikel, er

en refleksion over vores undervisningspraksis

de sidste 5-6 år dels på Krogerup

Højskoles medborgerskabslinje og ’globaliseringsforløb’

”Projekt Verden Brænder”,

som vi var med til at starte. Samt

dels mens disse linjer skrives, hos Mellemfolkeligt

Samvirke (MS) hvor vi har haft

det privilegium at kunne udvikle en helt

ny uddannelse fra bunden af med titlen

Global Change (www.ms.dk/globalchange).

Denne nye uddannelse opererer på

akademisk niveau (deltagerne kan få merit

for deres deltagelse) og omsætter begreberne

om aktionslæring og handlekompetencer

i et intensivt semester-langt læringsforløb.

Dermed bør det være fremhævet at de

rammer vores tænkning er udviklet under

er ganske forskellige fra gymnasiets,

idet vi i så vid udstrækning selv har kunnet

definere dem. Et centralt spørgsmål er

derfor, om de på meningsfuld vis kan

omsættes til gymnasiets hverdag med

pensumkrav, eksamener mv.?

Det er vores opfattelse – ikke mindst

via vores mange samtaler med gymnasielærere

landet over – at det i høj grad

er tilfældet, ikke mindst takket være den

seneste gymnasiereform, der åbner for

mere fleksibel og tværgående undervisningsplanlægning.

Projekt Globale Gymnasier som udvikles

i disse år af Rosborg, Svendborg,

Langkær og Københavns Åbne Gymnasium

samt MS og Operation Dagsværk er

et lovende om end endnu spædt eksempel

herpå.

samfundsfagsnyt december 2009

23


aKTionslæring og medBorgersKaB

Samfundsfagsundervisningen specifikt har med

andre ord ikke blot til opgave at uddanne ungdommen

til kritisk refleksion og analyse – men

også til aktive medborgere, der kan og vil engagere

sig i og præge demokrati og samfundsudvikling

nært som fjernt.

I denne artikel er det vores mål slå et slag for

lidt nytænkning hvad angår de pædagogiske og

didaktiske strategier, man anvender i undervisningsdesignet

for at opnå disse ambitiøse læringsmål.

Vi vil indlede med at argumentere for, hvorfor

vi mener man bør indarbejde en generel

handlingsorientering i undervisningen – og siden

noget kortfattet udlægge en pædagogisk

praksis centreret om begreberne aktionslæring

og handlekompetencer, som inspiration til en

mulig vej at gå.

Hvordan går det så med ungdommen og

den demokratiske deltagelse?

Ovennævnte værdimæssige grundlag for vores

centrale uddannelsesinstitutioner leder til at

spørge hvor langt vi er nået med at uddanne aktive

medborgere med evner til at handle?

I mødet med vores elever er vi gang på gang

stødt på samme forhold: Der er en enorm modsætning

mellem hvad unge tror de kan på den

ene side og på den anden side hvad de rent faktisk

viser at kunne, når de kommer i gang med

at eksperimentere med politiske handlinger.

Danske unge synes at have en eklatant mangel

på tillid til deres egne evner, deres egne muligheder

for og evner til at gøre en forskel. Om

end de måske både har viden, færdigheder og

holdninger – ja, objektivt set stærke handlekompetencer

– er det ikke deres egen opfattelse.

Uanset hvor meget de har på hjertet ender

de i valget mellem handling og ikke-handling

oftest på det sidste.

”Nej, jeg er ikke politisk” er et svar, vi ofte

hører, og som giver bolden videre til de få (som

oftest fyre), der har en til tider overdreven tro

24 samfundsfagsnyt december 2009

på egne evner: Som diskuterer politik derhjemme,

kender koderne og interesser sig for

”det politiske” forstået som det medieformidlede

politiske dag-til-dag trummerum centreret

omkring Christiansborg og Slotsholmen. Hvis

målet er, at unge ikke blot kan handle, men rent

faktisk også vil handle – som vi så det galt for

samfundsfagsundervisningen – er det nødvendigt

at vi knytter en subjektiv dimension til

medborgerskabsdiskussionen. Den politiske

selvtillid må på dagsordenen.

Vores fornemmelse bekræftes i en interessant

undersøgelse fra 2004. En svensk forskergruppe

foretog et udtræk i en stor tværeuropæisk

undersøgelse over europæiske unges

politiske deltagelse, og fokuserede særligt på

sammenhængen mellem de unges selvbillede og

deres egne forventninger til fremtidig politisk

deltagelse (Åmnå et al, 2004).

Undersøgelsen opererer med fire former for

politisk deltagelse (s. 11-13): 1. Stemmeafgivelse

ved valg. 2. Repræsentation (fra indmeldelse i et

politisk parti til at opstille til valg for partiet). 3.

Protestere (skrive læserbreve, samle underskrifter

ind, deltage i lovlige demonstrationer).

4. Lovbrud (forskellige former for civil

ulydighed, fra at male politisk graffiti til besættelse

af offentlige bygninger).

Nordiske unge skiller sig ud i undersøgelsen

ved at have den største forventede deltagelse i

den første form for politisk aktivitet – stemmeafgivelse.

I de tre øvrige ligger de nordiske unge

klart lavest. For eksempel forventer kun 15% af

de danske unge (den laveste værdi i studiet) at

melde sig ind i et politisk parti, mens det

samme gælder for 49 pct. i Letland (den højeste

værdi i studiet). Der er tale om et klart mønster:

De mindste niveauer for forventet fremtidig

repræsentation findes i de skandinaviske lande.

Det interessante er, hvorfor det ser således ud.

Her opererer forskergruppen med begrebet political

eficacy, som de yderligere opdeler i internal

og external political eficacy (politisk virk-


ningsfuldhed). Den eksterne politiske virkningsfuldhed

er individets tiltro til, at beslutningstagere

vil lytte til borgernes holdninger, at

det politiske system er responsivt, mens intern

politisk virkningsfuldhed drejer sig om individets

selvopfattelse; det er selvopfattelsen egen

politiske kompetence og potentiale for at ”gøre

sin stemme hørt” (make oneself heard).

Undersøgelsens konklusion er, at den udslagsgivende

faktor i forklaringen på forskellene

på de europæiske unges forskellige forventninger

til politisk deltagelse er den interne politiske

virkningsfuldhed. I alle de tre sidste deltagelsesformer

– hvor unge fra Skandinavien ligger

lavest – er intern politisk virkningsfuldhed

den faktor med største forklaringskraft af de

forskellige variable, der indgår i undersøgelsen.

De unge regner så at sige ikke med at engagere

sig, fordi de ikke tror på deres egne mu-

aKTionslæring og medBorgersKaB

ligheder for at gøre sig gældende – de mangler

politisk selvtillid. I rapporten peger forfatterne

blandt andet på at de ’ældre’ demokratier, hvor

de demokratiske institutioner har mange år på

bagen måske har en tendens til i højere grad at

skræmme de unge væk.

Står denne analyse til troende, er der langt

igen til en realisering af et af gymnasiet og samfundsfagsundervisningens

centrale formålsbestemmelser.

Det kalder på nytænkning!

medborgerskab og handlingens forrang:

Borger vs. forbruger

Er læseren imidlertid ikke overbevist af dette argumentationsspor,

kan et alternativt udkastes:

Det aktive medborgerskab er en uhyre central

dannelseshorisont – men under voldsomt institutionelt

pres.

samfundsfagsnyt december 2009

25


aKTionslæring og medBorgersKaB

”Ungdommen er en generation af narcissistiske

og selvoptagne forbrugere uden blik for andet

end dem selv og deres perverterede jeg-projekt”.

Har vi hørt det før? Sangen om ungdommens

moralske dekadence og værdiernes forfald har

vi hørt igen og igen fra kulturkonservative til

både højre og venstre – og den er ikke aftaget de

senere år.

Frem for det evindelige blame-game, som

ungdoms- og kulturdebatten er præget af, er en

mere nøgtern analyse berettiget. I det følgende

vil vi med forskellige litterære referencer

forsøge at beskrive det institutionelle og politiske

ophav til forskydningerne mellem vores

roller som hhv. medborgere og forbrugere.

Rune Lykkeberg diskuterer i sit hovedværk

Kampen om Sandhederne den iboende konflikt

mellem forbrugerrollen og borgerrollen: vores

rolle som forbrugere æder sig gradvist ind på

vores rolle som borgere. Vi fortærer så at sige

verden med vores forbrug – men registrerer det

med mishag som borgere. Et mishag vi har

svært ved at forsone os med.

Lykkeberg gør den centrale iagttagelse, at det

ikke skyldes at vi er historisk dårlige mennesker,

at vi dyrker den umiddelbare begærs- og

behovstilfredsstillelse i forbrugerrollen og

glemmer borgerrollen. Det er derimod et resultat

af en større samfundsmæssig eller institutionel

forskydning, hvor muligheden for at udfylde

rollen som borger reduceres, samtidig med

at vi møder stadig større udfoldelses- og selvrealiseringsmuligheder

som forbrugere. En stadig

mere akut problemstilling, truslerne fra klimaforandringerne

in mente.

I dønningerne fra 11. september var det ikke

først og fremmest amerikanernes status som

medborgere, præsidenten påkaldte sig. Det var

deres rolle som forbrugere. Det var helt afgørende,

slog han fast, at terroristerne ikke fik

held med at skræmme amerikanerne ”to the

point where we don’t shop”. Økonomien – og

det gælder i udpræget grad den amerikanske

26 samfundsfagsnyt december 2009

men også den danske – har udviklet sig til at

være ekstremt afhængig af en fortsat udvidelse

af privatforbruget som en helt afgørende stimulans.

Det truende kollaps i forbruget i tiden efter

11. september, som mange amerikanere

netop beskriver som en erfaring af at stoppe op

og tænke efter, reflektere på en ny måde og

finde nye impulser i medborgerskabet frem for i

forbrugerrollen, er derfor potentielt langt mere

katastrofal end de konkrete skader, den udefrakommende

terrorhandling havde forårsaget.

’Det er patriotisk at forbruge’, var derfor refrænet

fra det politiske maskineri, hvilket sætter

sagen på spidsen: institutionelt og politisk

banes vejen for vores rolle som forbrugere,

mens vores rolle som medborgere har været under

betydeligt strukturelt pres.

Præcis det samme gør sig i øvrigt gældende

herhjemme, hvor det efterhånden er fast kotume

for skiftende finansministre eksplicit i lyset

af finanskrisen at opfordre borgerne til at gøre

deres borgerpligt: svinge dankortet lidt mere,

som Claus Hjort Frederiksen formulerede det

ved præsentationen af årets finanslovsforslag.

Lykkeberg viser med en læsning af Kirsten

Hammans bog Fra Smørhullet klart, hvordan

denne konflikt udspiller sig på et subjektivt

plan: som en kamp mellem en indre borgerstemme

overfor en indre forbrugerstemme i

kunstneren Mette. Hun har nogle klare idealer

om, hvordan man som god borger bør opføre

sig, men som hun konstant ikke formår at efterleve.

Hun forfalder til fjernsyn, forbrug og B.T.,

mens hun selv synes hun burde læse bøger,

foretage politiske handlinger og læse Weekendavisen.

”Mette er ret optaget af spørgsmålet: ’Hvad

kan jeg gøre for verden?” Hun må kunne komme

på en god idé, der kan løse et stort problem, og

hun må handle,” citerer Lykkeberg Hamman.

Han parafraserer videre Hammans udlægning

af Mettes overvejelser: ”Hun vil ikke være

’sig selv nok’, men mener intuitivt, at man bør


’gøre noget’. Det er rigtig at være aktiv og forkert

at være passiv. Men ’politisk forbrug’ og indbetaling

af girokort anerkendes ikke som rigtige

’handlinger’. Mette er skeptisk overfor ideen om,

at hun ’skal give sine egne penge væk’, når det er

’hele systemet’, der er ’noget galt med’. ’Og desuden

køber hun jo bare aflad, fordi hun ikke

handler.’” (Lykkeberg 2008: 299)

Der er med andre ord en klar bevidsthed om

verdens problemer og behovet for at man som

individ og borger gør noget ved dem. Der er et

klart sæt af værdier og normative fordringer for,

hvordan man som borger bør leve sit liv på og

foretage politiske handlinger. Men der er en

omfattende lede og ikke mindst selvlede ved

hele situationen, fordi hun ikke kan komme op

med den geniale ide til, hvad hun skal stille op –

og ikke har tillid til at andre vil følge trop. Der

er med andre ord et voldsomt overload af fordringer

– og en betydelig mangel på praktiske

måder, disse fordringer kan efterleves på. Et

skisma der træder lysende klart frem når vi har

de indledende diskussioner med vores elever

hver gang et nyt semesterhold startes.

Mette gør erkendelsen af, at hun kategoriserer

sine sporadiske politiske handlinger i religiøse

termer som ”aflad”, og egentlig selv finder

dem hule eller nyttesløse, fordi de ikke forbinder

hende til et større politisk fællesskab af personer,

der gør som hende. I det omfang hun

agerer i et handlefællesskab – i demonstrationer

mod Irak-krigen – internaliserer hun den tidstypiske

kynismes blik på sine unge fæller: gymnasieelevernes

naivitet og frelsthed og ”følsomme

sange” i antikrigsdemonstrationen giver

hende kvalme.

I en kort sentens peger Lykkeberg på det centrale:

den indre konflikt, som udspiller sig så

klart i Kirsten Hammans kunstner-figur har et

politisk og institutionelt ophav:

”…(Mettes) manglende engagement kan

(ikke) reduceres til en personlig dissonans, men

aKTionslæring og medBorgersKaB

(må) også henføres til et fundamentalt misforhold

mellem de globale problemer (krigen i

Irak, den globale ulighed og klimatruslen) og de

politiske institutioner.” (Lykkeberg 2008: 299)

Forkrøblingen af de politiske institutioners

evne til at håndtere de problemer, vi som samfund

står overfor, er med til at afskalle og afklæde

borgeren. Men det er kun den ene side af

sagen: Fra oven ser vi et misforhold mellem de

politiske institutioners evne til at inddæmme

og håndtere de globale udfordringer – mens vi

fra neden i en parallel bevægelse, som borgere

mister de kanaler eller handlerum, via hvilke vi

kan bidrage til problemernes løsning eller påvirke

det politiske system. Sidstnævnte kan

udlægges som en strukturel afkobling af det objektive

og det subjektive: af det strukturelle

niveau for samfundsforandringer, og den personlige

sfære for indflydelse som medborgere. 3

Vores handlinger former vores bevidsthed

Rune Lykkeberg berører indirekte det afgørende

for vores ærinde når han beskriver hvorledes

den institutionelle forkrøbling af vores handlemuligheder

som medborgere slår om i en personlig

krise og leder til et opgør på det værdimæssige

plan, et omslag i vores bevidsthed. Bemærk

bevægelsen: bevidstheden følger af handlingerne,

ikke omvendt!

Idet Mettes mulighed for at udfolde en praktisk

livsførelse, der stemmer overens med hendes

værdier og idealer, forsvinder – forsvinder

hendes mulighed for at opretholde det livssyn,

hun ønsker. Forarmelsen af handlemulighederne

forarmer bevidstheden.

Det er min mulighed for og evne til at handle

som borger, som menneske, som producent,

som arbejder eller som forbruger, der former

min identitet, min bevidsthed, mine værdier og

3 Sociologen Zygmunt Bauman har nogle fine betragtninger

herom i ”Det belejrede Samfund”, Hans Reitzel, 2004

samfundsfagsnyt december 2009

27


aKTionslæring og medBorgersKaB

mine holdninger; kort sagt min samlede subjektive

tilegnelse af verden.

I det omfang jeg bruger det meste af min tid

på at handle som forbruger og ikke borger, forskyder

jeg gradvist min selvforståelse, identitet

og tilgang til verden over mod forbrugerrollens

perspektiv og blik på bekostning af borgerrollens

ditto. 4

Samlet er det, hvad vi kalder for handlingens

primat. Den menneskelige praksis, vores gøren

og laden, vores daglige rutiner har dermed forrang

for vores kognitive rubricering og indordning

af samme. Vi tilskriver vores verden mening

i en aktiv proces som refleksion over vores

praksis. Det betyder ikke, at man ikke kan blive

påvirket af at høre om en begivenhed eller få en

eller anden form for rent kognitivt input og

derpå foretage handlinger, man ikke har

foretaget før; ændre sin praksis. Men det betyder

at den primære indsigt at gøre sig i denne

sammenhæng er, at vores handlinger og praksis

har en langt større indvirken på vores bevidsthed,

end omvendt. Tænkt blot på, hvor svært

det er at omstille vores samlede livspraksis i

mere klima-venlig retning, uanset at mange efterhånden

synes at netop dén ide er god.

I litterær sammenhæng kan Christian Jungersens

Undtagelsen læses som en lang bestræbelse

på at forstå og dissekere disse intrikate

forhold og derigennem forbinde en bestemt udlægning

af den menneskelige antropologi med

en dybere forståelse af menneskelig ondskab.

Scenen er sat i menneskerettighedsmiljøet

blandt forskere i Holocaust og folkedrab med

4 Det er med andre ord ikke ’systemet’ eller ’kapitalismen’

der skaber mig som forbruger – men mig selv i min daglige

gøren og laden, i mine handlinger og min praksis, der

gradvis omformer min bevidsthed og mit subjektive blik på

verden. Vi former os selv i et dialektisk spil mellem vores

handlinger og vores bevidsthed – indskrevet i en større

samfundsmæssig ramme. Dermed har sådanne formationsprocesser

en klar samfundsmæssig og politisk karakter –

den har et institutionelt ophav, som beskrevet med et enkelt

eksempel ovenfor.

28 samfundsfagsnyt december 2009

de ’højeste værdier’ og dybeste indsigter i menneskets

iboende evne til at udføre ekstremt

ondskabsfulde handlinger overfor deres medmennesker.

Jungersen illustreres lysende klart

hvordan de etablerede værdisystemer er et ydre,

en overbygning på et fundament af handlinger

og gerninger: De ansatte på centeret bedriver

selv en stille og subtil terrorvirksomhed mod

deres kollega, mens de pynter sig i de fineste

værdimæssige gevandter og skriver lange lærde

artikler om ondskabens psykologi. ”Handlinger

skaber holdninger”, erklærer hovedpersonen

Iben i et af sine indlæg i centerets tidsskrift, og

beskriver via en række psykologiske studier

hvordan vi har en stærk tilbøjelighed til at tilpasse

vores bevidsthed til vores praksis:

”Det er en almindelig opfattelse at vores

holdninger bestemmer hvordan vi handler. Men

det omvendte årsagssammenhæng gælder også:

De ting vi gør, påvirker hvad vi tænker, føler og

mener. Når mennesker bliver bevidste om at deres

handlinger er i konflikt med deres holdninger,

mærker de et ubehag som de vil forsøge at

fjerne. Ofte vil de – uden selv at være bevidst om

det – gøre det ved at ændre holdninger og følelser

i stedet for at ændre deres handlinger.” ( Jungersen

2004: 351)

Vores handlinger og praksis har med andre

ord en stærk indflydelse på vores bevidsthed –

ofte endda som en snigende og umærkelig ændring,

vi knapt selv registrerer.

Den magelige kynisme, Rune Lykkeberg

identificerer som en central facet ved samtiden

kan dermed læses direkte ud af denne sammenhæng.

Vores passivitet – som har sin rod i

udtømmelsen af vores handlerum og handlemuligheder

som borgere – fører til en betydelig

konflikt mellem en subjektiv position som

Mettes, der ønsker at handle og engagere sig i

verdens problemer, og vores mulighed for faktisk

at udfolde disse fordringer i aktive handlinger.

Denne konflikt bliver – lex Iben – ofte


omsat til en forskydning af vores holdninger og

idealer: den magelige kynisme passer her langt

bedre til de fattige handlemuligheder, den enkelte

har – og bliver dermed den foretrukne

normative positur at indtage.

Konsekvensen af denne indsigt er ganske

omfattende. Dermed udleveres forståelsen af

den menneskelige antropologi, af vores dybe tilbøjeligheder

og vores grundlæggende konstituerende

karaktertræk til en ekstrem afhængighed

af det politiske.

I ekstreme tilfældet med folkedrab synes det

klart, at den menneskelige psyke og bevidsthed

afgørende deformeres. I vores udlægning af

disse forhold kan man imidlertid – med Lykkeberg

og Hamman som eksemplificering – pege

på en generalisering af samme indsigt: uden et

handlerum forarmes vi som borgere, og transformeres

som individer. Uden kanaler for at

udleve vores subjektive værdier, fordringer og

idealer, forkrøbles vi og resignerer i apati.

Og i den positive version: via handlemuligheder

vokser vi i vores borgerrolle og kan

transformere os selv til aktører, der ikke ser

samfundet som noget, eliterne kører – men noget

vi selv kan være med til at forme.

Transformativt medborgerskab

Den svenske undersøgelse peger på, at der tilsyneladende

er et behov for at finde nye måder at

danne og uddanne ungdommen til demokrati,

end den vi hidtil har praktiseret her til lands.

Tilsvarende har vi identificeret et kritisk

modsætningsforhold mellem vores rolle som

forbruger og borger, og peget på det institutionelle

ophav som central årsag til mange af de

udfordringer, medborgerskabet står overfor i

dag – og siden understreget hvor afgørende

handlingsdimensionen er i formningen vores

identitet og subjektive tilegnelse af verden.

aKTionslæring og medBorgersKaB

Konsekvensen heraf er umiddelbar: den institutionelle

krise 5 som medborgerskabet

rammes af efterlader uddannelsen til aktivt

medborgerskab i en betydelig knibe. Hvis de

institutioner og handlerum, borgerne gerne

skal kunne indtræde i for at virke som aktive

medborgere i sig selv er i krise – hvordan søren

skal vi så udleve de store idealer, bekendtgørelserne

foreskriver om netop aktivt medborgerskab

og demokratisk deltagelse?

I vores øjne er det centrale svar herpå, at vi

må indarbejde en transformativ dimension i

medborgerskabsundervisningen: det er ikke

nok at bede ungdommen at ’fatte demokratiet’ 6

– vi må lære dem at bidrage til at videreudvikle

det.

I forlængelse heraf kan man således tale om

transformativt medborgerskab 7 , der betoner

hvordan borgerne ’fra neden’ så at sige, udfordrer,

udvider og forandrer de politiske institutioner

og dermed medborgerskabet i sig selv. Med

andre ord er det ikke blot en normativt assimilation

til demokrati, der fordres – men en opdragelse

til et skabende og transformerende medborgerskab,

der lærer ungdommen at møde de

epokale nøgleproblemer med friske øjne, hittepåsomhed

og mod+evner til at udkaste nye veje.

Kort sagt: vi skal uddanne ungdommen med

stærke demokratiske handlekompetencer via

hvad vi foreslår at kalde aktionslæringsforløb

5 Som pladsen desværre ikke tillader os at uddybe tilfredsstillende.

Et ambitiøst forsøg på at indfange forandringerne

findes i Tim Knudsens bog ”Fra folkestyre til markedsdemokrati”

fra 2007.

6 Som var titlen på et stort anlagt medborgerskabs og demokratiprojekt

fra Folkehøjskolernes side for nogle år siden.

7 Etienne Balibar er nok den europæiske intellektuelle, der

har givet mest fylde til et sådant begreb. Artiklen ”Transformative

Citizenship” (2004) af Fermin P. Manalo er en

god introduktion med Filippinerne som case.

samfundsfagsnyt december 2009

29


aKTionslæring og medBorgersKaB

demokratiske handlekompetencer

og aktionslæring

Et opgør med den danske tradition for uformelle

demokratiske dannelsesprocesser er imidlertid

vigtigt.

Ved siden af lærebøgerne om demokratiets

historie, institutioner og udvikling (viden) har

den danske tradition for demokratisk dannelse

især fokuseret på uformel læring gennem en demokratisk

kultur på skolen (lærer-rollen, dialogen

i klassen og på skolen, elevrådet mv.).

Det sæt af ideer og forestillinger, der ligger

bag denne tradition, synes at forudsætte at hvis

man behandler eleverne som ligeværdige individer

i en demokratisk kultur i skolens minisamfund,

så vil de siden tage disse værdier med

sig videre som basis for deres adfærd som borgere

i det ’store samfund’ (se fx Gleerup 2001

eller Magtudredningens udgivelse om oplæring

til demokrati i Folkeskolen, ”Den vordende demokrat”,

Jacobsen et al 2004 ).

Den store fokus på demokrati som værdi og

som kultur, glemmer imidlertid at demokrati i

lige så høj grad er en styreform i konstant vekselvirkning

mellem konflikt og konsensus, og

hvor det kræves meget mere end indlæring af

nogle vigtige grundidealer for at begå sig.

Frem for den dominerende fokus på værdier

og normativ assimilation – bør vi i langt højere

grad fokusere på at give ungdommen demokratiske

handlekompetencer.

For at begå sig som aktiv medborger kræves

kort sagt demokratiske handlekompetencer, der

betoner både en objektiv, subjektiv – og transformativ

dimension:

Med begrebet handlekompetence

forstår vi den som:

(a) Ser sig selv som aktør i eget liv, de nære fællesskaber

og i samfundsmæssige processer –

lokalt som globalt. (subjektiv dimension)

30 samfundsfagsnyt december 2009

(b) Har de nødvendige færdigheder og tilstrækkelig

viden til rent faktisk at handle i en foranderlig

verden (objektiv dimension)

(c) Opbygger og udvikler en social fantasi – en

forestillings- og fremstillingsevne, der knytter

sig til praksis, men også overskrider praksis

og formår at begribe og udforme det nye

(transformativ dimension)

Spørgsmåler er så, hvordan man udvikler læreprocesser,

der giver eleverne sådanne kompetencer?

Det afgørende i vores øjne er at slå et slag for

den grundlæggende erkendelse, at man ikke

kan opbygge handlekompetencer uden at gøre

sig erfaringer med at handle – og pædagogikken

må derfor i langt højere grad tilføjes en erfaringsbaseret

dimension. Her er det ikke nok som

et par af bidragene i den nysudkomne antologi

Samfundsfagsdidaktik at henvise handlingsdimensionen

til et slags appendiks til undervisningen

og ofte som opbygget omkring rollespil

af forskellig slags. Der skal mere kød på, før det

batter. Det kalder vi for aktionslæring eller Public

Action Learning. 8

Hvad forstår vi så ved aktionslæring? I hvert

fald ikke i den snævre betydning at lære at lave

”aktioner”. Vi sigter i denne sammenhæng i stedet

på at centrere læringsprocesser omkring

handlinger – nærmere bestemt offentlige handlinger.

9

8 Action Learning bruges ikke mindst på engelsk ofte også

som et udtryk for praksis baseret læring eller on-the-jobtraining.

’Public Action’ understreger altså at der er tale

om en særligt handlings-begreb i denne sammenhæng.

9 For de langhårede kan man hente inspiration hos Hanna

Arendt, der i ”Det Menneskelige Vilkår” centrerer sin politiske

filosofi omkring handling og offentlighed. Handling

hos Arendt er først og fremmest rettet mod en fælles offentlighed.

Gennem handling orienterer vi os som mennesker

mod en intersubjektiv, fælles verden – og det er gennem

offentlige handlinger at vi realiserer vores individualitet.


Aktionslæring kan illustreres med følgende figur:

handling

Aktionslæring på formel:

Praksislæring + social fantasi + offentlige handlinger

På kort form handler aktionslæring om at indarbejde

et element af praksis- eller erfaringsbaseret

læring i arbejdet med at uddanne aktive

medborgere. Eleverne skal ganske enkelt udføre

konkrete, offentlige handlinger som en integreret

del af undervisningen.

Vi plæderer med andre ord for et nyt paradigme

at tænke læring og uddannelse indenfor,

hvor handlingsdimensionen indtager en mere

prægnant og central plads, end den yderst begrænsede

rolle, den spiller i dag.

Fremstillet helt skematisk: Eleverne erhverver

sig viden om et konkret samfundsproblem,

diskuterer det indgående med hinanden i klassen

og tager stilling til deres individuelle og fælles

holdninger til problemet og dets mulige løsninger.

Dernæst beslutter de sig i fællesskab

eller i mindre grupper for konkrete handlinger

– formuleret som et samlet projekt – der kan

adressere problemet med offentligheden som

ramme. Næste skridt er den faktiske udførsel af

disse handlinger ved implementeringen af deres

projekt. Til slut evalueres projektet og den deri-

viden

aKTionslæring og medBorgersKaB

kritisk

stillingtagen

gennem erhvervede viden reflekteres, diskuteres

og deles.

Viden og handling er således intimt forbundet.

På den ene siden er anvendelsen af viden-ihandling

et afgørende moment ved handling

overhovedet. På den anden siden transformeres

viden-som-erkendelse af handling, ligesom

handling i sig selv kan bidrage til at forandre

den objektive verden, eleven tilegner sig viden

om (den transformative dimension).

Mens viden og kritisk stillingtagen er en

fasttømret og integreret del af eksempelvis det

almene gymnasium – er handlingsdimensionen

ofte nedtonet eller helt fraværende.

Når vi formulerer idealet om at danne unge

til at se sig selv som aktører i en samfundsmæssig

kontekst drejer det sig om ikke alene at indtage

en beskuende, iagttagende og distanceret

position overfor de samfundsmæssige fænomener

eller begivenheder, man konfronteres med.

Netop denne distancerede og beskuende position

er i vid udstrækning den, der undervises

ud fra i traditionelle læringssammenhænge i

eksempelvis gymnasiet. Her reduceres læring

ofte til en objektiverende, rent tekstmæssig omgang

med stoffet, hvor eleven tillærer sig en bestemt

objektiv, kritisk evaluerende og bedøm-

samfundsfagsnyt december 2009

31


aKTionslæring og medBorgersKaB

mende anskuelsesvinkel, der søger at inddele,

beskrive og analysere det specifikke emne eller

materiale, der arbejdes med. Det er vores fornemmelse

at det danske uddannelsessystem er

noget nær verdensmester i disciplinen at uddanne

til kritisk analyse og refleksion. De elever

vi møder er ekstremt gode til at pille fra hinanden

og skyde ned, sætte fingeren præcis dér,

hvor problemet er. Det er sig selv en uhyre

vigtig egenskab og et adelsmærke for et uddannelsessystem

at formå at uddanne ungdommen

til et højt vidensniveau og en skarp kritisk sans.

Det er i vores øjne imidlertid ikke nok.

Uddannelsessystemet må over en bred kam i

langt højere grad lære ungdommen at handle.

Det er afgørende, at man tillærer sig nogle

alternative positioner, der bryder med denne distancerede

tilgang og i stedet fordrer en anden

form for personlig involvering og investering i

det emne, der bearbejdes.

Ved at koble en handlingsdimension til læringsforløbet

får man en anden proces, hvor det

konkrete emne skal konfronteres mere direkte

med personlige vurderinger, værdier og forestillinger,

og hvor den enkelte skal forholde sig

aktivt og handlende på baggrund af kritisk stillingtagen.

Gennem denne proces lærer den en-

32 samfundsfagsnyt december 2009

kelte at se sig selv som en handlende og aktiv

part med mulighed for at indvirke på det emne

eller fænomen, der bearbejdes, og lærer dermed

i bredere forstand at se sig selv som aktør i samfundsmæssige

processer.

Læring uden handling svarer til at lade eleven,

der gerne vil lære at spille guitar, starte

med at lære at læse noder, lytte til smukke guitarsoloer

og diskutere guitarspillets mange facetter

– for først herefter godt forberedt at hive

fat i guitaren. Som med guitarspillet lærer man

ikke at handle demokratisk ved at læse, men

ved – at handle.

Med andre ord - mener man formålsbestemmelsen

for samfundsfaget alvorligt: at man ikke

blot sætter som mål at give eleverne viden om

demokrati, men også evner til at udfolde det,

bør man ganske enkelt opskrue supplere samfundsfagsdidaktikken

med et sundt skud aktionslæring.

Pladsen tillader desværre ikke at vi går yderligere

i dybden med de mange spørgsmål og udfordringer,

der automatisk melder sig – men følgende

illustration udgør en forsimplet model,

man med fordel kan bruge at tænke videre ud

fra.


Seminar om Vismandsspillet

Finanskrise og

beskæftigelses-

muligheder:

Økonomiske sammenhænge

og politiske handlemuligheder

Den 26. november 2009

Kl. 10.00 – 15.00.

i Finansrådets Hus, Amaliegade 7, 1256 København K.

Deltag i seminaret om ”Finanskrise og beskæftigelsesmuligheder”

og hør cheføkonom

Steen Bocian, Danske Bank og direktør Lars

Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

fremlægge og debattere forskellige synsvinkler

på krisens karakter og løsningsmuligheder.

Hør lektor Ernst Jensen, FalkonerGårdens

Gymnasium og professor Per Kongshøj Madsen,

Aalborg Universitet når de fortæller om

den nye webbaserede udgave af Vismandsspillet,

samt hvorledes spillet kan bruges i et

undervisningsforløb. Anvendelsen af og faldgrubber

ved denne type undervisningsmaterialer

diskuteres med direktør Lars Andersen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Udviklingen i dansk økonomi har udgjort det

mest dramatiske konjunkturomslag i efterkrigstiden.

Det er kun et år siden, at arbejdsløsheden

var nede på 45.000. Nu melder de

fleste prognoser om ledighedstal på op mod

200.000 ved udgangen af 2011.

På få måneder har den politiske dagsorden

skiftet fra at handle om mangel på hænder til

at fokusere på mangel på jobs.

Et fundamentalt spørgsmål er, hvorvidt krisen

er et ”bump på vejen”, eller om den peger

frem mod grundlæggende strukturforandringer

forårsaget af skift i det internationale

finanssystem, den internationale arbejdsdeling

og de globale økonomiske magtbalancer?

Samtidig er der strid om hovedlinjerne i den

økonomiske politik. Hvordan kan der balanceres

mellem kortsigtede hensyn til at sænke

ledigheden og langsigtede mål om at øge

arbejdsstyrken? Hvordan kan en ekspansiv

finanspolitik prioritere mellem skattelettelser

og øgede offentlige udgifter?

Krisens karakter og mulige løsningsmuligheder

er i centrum på Finansrådets seminar om

finanskrise og beskæftigelsesmuligheder.

TILMELDING: Senest den 20. november

2009 via mail til Annette Stampe Kofoed,

ask@finansraadet.dk. Tilmelding er bindende

og håndteres efter først-til-mølle-princippet.

PRIS: Deltagerprisen er kr. 1.650,-.


initiativer om samfundsfagsdidaktik

af anders Hassing

1. oktober afholdt FALS og forlaget Columbus

en konference på Ørestad Gymnasium om samfundsfagsdidaktik

i anledning af den nye udgave

af bogen med samme navn.

Mogens Hansen, forhenværende fagkonsulent,

nuværende rektor ved Rungsted Gymnasium

og flittig debattør, gjorde status over fagets

didaktik og efterlyste blandt andet en diskussion

i det faglige miljø om fagets studieforberedende

kvaliteter.

Torben Spanget Christensen, der er adjunkt i

samfundsfagsdidaktik ved SDU, reflekterede

over de paradoksale kendsgerninger, at 1) faget

er populært blandt elever, selvom det ikke formelt

kvalificerer til mange uddannelser, 2) faget

er populært som samarbejdspartner for andre

fag, selvom det ofte møder kritik fra selvsamme

og 3) at faget er kommet styrket ud af alle uddannelsespolitiske

reformer siden 1960, selvom

det ofte møder kritik fra dele af det politiske niveau.

Det samfundsfagsdidaktiske svar, mente

Torben Spanget, er fagets kvalitet qua sit fokus

på det enkelte individs behov og muligheder for

at deltage kvalificeret i samfundslivet og fagets

balancerede mix af videnskabelig viden og

hverdagsviden.

Begge foredragsholderes powerpoint vil kunne

findes på www.fals.info. Et lignende arrangement

afvikles ved Holstebro Gymnasium og

HF 30. november.

34 samfundsfagsnyt december 2009

udviklingsprojekt

Som et fremadrettet resultat af konferencerne

blev det besluttet at iværksætte et samfundsfagsdidaktisk

udviklingsprojekt i FALS-regi med arbejdstitlen

”bedømmelse” – i meget bred forstand.

Blooms taksonomi har i mange år udgjort

en rygrad i ikke mindst de skriftlige eksamener.

Hvad sker der, hvis den suppleres med

andre taksonomier? Hvilken rolle spiller evnen

til at kunne bedømme eget standpunkt for især

såkaldt skolefremmede elever? Og hvordan kan

nye digitale medier bruges til selvbedømmelse

og bedømmelse af andres faglige standpunkt og

læreprocesser?

Tidsplan og organisering ligger endnu ikke

fast, men interesserede kan melde sig til Anders

Hassing, aha@oerestadgym.dk.


Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

samfundsfagsnyt februar 2009

35


efteruddannelse til gymnasielærere i samfundsfag

efteruddannelse til gymnasielærere i samfundsfag på institut for samfund og

globalisering, roskilde universitet (ruC) onsdag den 17. marts 2010

Vi tilbyder dig en dag med indsigt og ny viden om samfundsvidenskabelige spørgsmål, der optager

os. Du kan sammensætte 5 sessioner efter behov og interesser. Hver session består af en

forelæsning på ca. 40 min. og 20. min diskussion af emnet – og især diskussion af emner og

muligt undervisningsmateriale. Deltagelse inkl. frokost er gratis.

Tid og sted:

onsdag d. 17. marts 2010 på RUC, Universitetsvej 1, Bygning 25

Tilmelding:

Senest 15. februar: www.ruc.dk/isg

Program

36 samfundsfagsnyt februar 2009

spor 1 spor 2

9.00 Ankomst, kaffe/te og velkomst ved Institutleder Gorm Rye olsen

9.30 - 10.30 Økonomisk teori efter krisen:

videnskab eller ideologi?,

v/ Professor Jesper Jespersen

10.45 - 11.45 Europæisering af civilsamfundet

v/ Professor Thomas Boje

11.45 - 12.30 ISG er vært for frokost

12.30 - 13.30 Policy analyse: Hvad er det?

v/ Lektor Karl Löfgren

13.45 - 14.45 Radikaliseret individualisering og

sammenhængskraft

v/ Lektor Søren Juul

14.45 - 15.00 Kaffe

15.00 - 16.00 Europæisering og globalisering –

eksempler på og fra

v/ Lektor Kennet Lynggaard

Nye styringsformer i den

offentlige sektor

v/ Adjunkt Trine Fotel

Kina – magt, udvikling og

globalisering

v/ Lektor ole Bruun

Finanskrisen: en krise for økonomisk

teori og/eller for kapitalismen

v/ Professor Hans Aage

Nyere videnskabsteoretiske

overvejelser inden for samfundsvidenskaberne

v/ Professor Peter Høilund

Fra international politik til

global politik

v/ Lektor Michael Kluth og

Institutleder Gorm Rye olsen


Kursusdag om samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Kursusudbyder:

Undervisningsministeriet

formål:

Kurset er stort set en gentagelse af den konference der blev afholdt i september. Der findes nu

en del materiale på EMU, hvor en lang række emner som spilteori, chi-i-anden-test, multiplikator,

elasticitetet, indkomstfordeling(gini) og Korrelation/regression er gennemgået, og hvor

sammenhængen samt samarbejdet med matematikken tydeligt fremgår. Dette materiale vil blive

præsenteret, præciseret og senere arbejdet med i workshops på kurset. Mere info følger på

www.fals.info

arbejdsform:

Foredrag og gruppearbejde

undervisere:

Per Henriksen, Thomas Schausen, Peter Axelsen, Jon Urskov, Morten Damsgaard-Madsen mfl.

Tid og sted:

onsdag d. 27. januar 2010 kl. 11:00, Egå Gymnasium Mejlbyvej 4 8250 Egå

Pris:

800 kr.

Tilmelding:

Senest mandag d. 4. januar 2010 kl. 11-18. til LMFK LMFK@skolekom.dk

Angiv kursus, navn samt skole.

samfundsfagsnyt februar 2009

37


anmeldelser

anmeldelser

Pernille Bødker frank, sofie

reimick, lene madsen og

Christina Blach Hansen

Kultur og samfund. en

grundbog til kultur- og

samfundsfagsgruppen på hf

Systime 2009

Reformen medførte som bekendt

et nyt tiltag på hf, nemlig

kultur- og samfundsfagsgruppen,

i daglig tale: KS. Diverse

forlag fokuserede efter reformen

meget på Almen Studieforberedelse

(AT) og til brug for den

”sag” er der efterhånden kommet

en række publikationer, så

nu er turen kommet til KS.

Systimes bud på en grundbog

til brug i undervisningen i KS

hedder ”Kultur og samfund” og

lægger ud med en meget konkret

og grundig introduktion til,

hvad genstandsområdet i KS er,

samt hvordan de tre involverede

fag kan bidrage til at belyse en

fælles ”sag” – i dette tilfælde terrorangrebet

på World Trade

Center d. 11. september 2001.

Efterfølgende præsenteres de

enkelte fag, hvor der fokuseres

på deres genstandsområder, begreber

samt metoder. Disse præsentationsafsnit

fungerer efter

hensigten og de indlagte øvelser,

hvor eleverne f. eks. i samfundsfag

får mulighed for at arbejde

nærmere med Molins model,

fremstår meget konkrete og velvalgte.

38 samfundsfagsnyt december 2009

Introduktionsafsnittet afsluttes

med et såkaldt ”brillekursus”,

hvor tråden fra den fælles

”sag” – terrorangrebet på World

Trade Center d. 11. september

2001 – tages op igen. Her introduceres

eleverne til begrebet

problemformulering og skal på

baggrund af den givne problemformulering:

Hvilke årsager var

der til al-Qaedas angreb den 11.

september 2001? arbejde i dybden

med, hvordan de tre fag på

hver deres måde kan bidrage til

at besvare problemformuleringen.

I den forbindelse skal det

dog bemærkes, at forfatterne

ikke er helt konsekvente i deres

brug af begreberne problemformulering

og problemstilling.

Herefter følger seks fællesfaglige

emner, som følger kernestoffet

i KS inklusive et såkaldt

områdestudium, hvor forfatterne

fokuserer på Kina mellem

tradition og fornyelse. At de fællesfaglige

emner tager direkte

udgangspunkt i læreplanen, gør

det nemmere for de involverede

lærere at planlægge deres KSforløb

og danner et godt fundament,

som man tage udgangspunkt

i. Til bogen knytter sig

også en hjemmeside, hvor man

kan finde supplerende materiale

til de fællesfaglige emner; men

ved redaktionens afslutning er

denne side endnu ikke tilgængelig

– desværre.

Afslutningsvist indeholder

bogen et metodeafsnit omhandlende

problemformulering, synopsis,

kildekritik og feltarbejde.

Især siderne om, hvordan man

laver en god problemformulering

og strukturerer en brugbar

synopsis, hvor eleverne har mulighed

for at arbejde med de

indlagte øvelser, er efter denne

anmelders mening yderst brugbare.

I det hele taget er dette bud på

en grundbog til KS meget gennemført

og velskrevet. De indledende

afsnit om fagenes genstandsområder

samt metoder og

det efterfølgende brillekursus

giver eleverne et solidt fundament

til at ”anvende og kombinere

viden og metoder fra faggruppen

til at opnå indsigt i historiske,

samfundsmæssige og

kulturelle sammenhænge med

forståelse af det enkelte fags særpræg”,

som læreplanen i KS forskriver.

Udstyret med et klassesæt af

denne bog er man som lærer -

og elev - meget godt rustet til de

flerfaglige samarbejde i KS – og

som sidegevinst, så kan også

drage nytte af bogen i AT sammenhæng.

Marie-Louise Bach


malene dietz og dorthe frost

gyldendals små

opslagsbøger

samfundsfag

Gyldendal 2009

I serien ”Gyldendals små opslagsbøger”

er det nu kommet

en til brug for samfundsfagsundervisningen

i folkeskolens ældste

klasse. Formålet med opslagsbogen

er at komme med

uddybende forklaringer på de

samfundsfaglige ord og begreber,

som eleverne hører i timerne

samt i medier mv.

Opslagsbogen skal ses som en

miniudgave af Gyldendals Samfundslex,

om end forfatterne er

forskellige, og målgruppen er ej

heller identisk. Som anført

ovenfor, så er opslagsbogen rettet

mod 8.-9. Klasse, men med

gymnasiereformen er samfundsfag

på C-niveau som bekendt

blevet obligatorisk i 1g,

hvorfor en kort anmeldelse her

kan have relevans.

I tilknytning til forklaringerne

på samfundsfaglige ord og

begreber indeholder bogen også

flere billeder og figurer/tabeller,

der for sidstnævntes vedkommende

uddyber opslagsordet/

begrebet.

I 1g præsenteres eleverne for

begreber som riskosamfund,

medialisering og habitus samt

forskellige typer af modeller f.

eks. Molins-model og velfærdsstatsmodeller.

Til af få uddybende

oplysninger om ovenstående

kan opslagsbogen ikke anvendes,

men derfor kan den efter

denne anmelders mening godt

anvendes som supplement til de

begrebslister, som flere af C-ni-

veau bøgerne i forvejen er udstyret

med.

Min erfaring siger mig dog, at

eleverne nok i højere grad vil ty

til internettet som ”opslagsværk”

end at bruge et decideret

”fysisk” opslagsværk, hvorfor

jeg ikke vil anbefale mine 1g’ere

at købe opslagsbogen, men i stedet

bruge tid på at give dem en

grundig introduktion til, hvordan

man bruger internettet finde

de oplysninger man søger –

eksempelvis ved brug af www.

denstoredanske.dk.

Marie-Louise Bach

Per Henriksen

Økonomi aBC. Kernestof fra

C til a-niveau

Columbus 2009.

Per Henriksen, tidligere fagkonsulent,

har sendt en ny økonomibog

på markedet. Så sent som

i 2007 lavede han en økonomibog

til samfundsfagsundervisningen

sammen med Kåre

Clemmesen, men den nye bog er

væsentligt omarbejdet i forhold

til 2007-udgaven. En del er sorteret

fra, idet bogen nu kun indeholder

kernestof. Til gengæld

er afsnittene i bogen ordnet efter

hvilket niveau i samfundsfag de

dækker. Hele stoffet er organiseret

i 4 dele: Markedet – økonomiens

motor, Fordeling og velfærd,

Økonomisk vækst og økonomisk

politik og endelig International

økonomi.

Generelt er der tale om en

særdeles grundig, omfattende

og lødig økonomibog.

Indvendingerne går på at enkelte

afsnit kan virke lovligt ab-

anmeldelser

strakte og nok vanskelige for

eleverne at håndtere, f.eks. afsnit

3 om velfærdsøkonomi (for Aniveau).

Desuden har bogen visse

skævheder vedrørende udbuddet

af sundhedsydelser og

privathospitaler. Det hævdes at

kapaciteten er uændret på kort

sigt, men hvordan kan bogen så

samtidig hævde at ventetiden

også er nedbragt også på kort

sigt. Kapaciteten må være øget.

Samme tendens findes i afsnit

7: Skat, fordeling og arbejde (Bniveau).

Afsnittet domineres af

figurer, tabeller og beregninger.

Lidt abstrakt og ikke helt nemt,

når man tænker på at en stor del

af B-niveau-eleverne er det vi

tidligere kaldte sproglige piger.

Den samme indvending kan rettes

mod afsnit 2: Den formelle

markedsmodel.

Bogen introducerer økonomi

på en pædagogisk fin måde (Cniveau)

med konkrete eksempler.

Det sker i indledningen og

afsnit 1: På markedet – alting

har en pris. Desuden er der en

beskrivelse af den økonomiske

udvikling – de lange linjer (afsnit

10 for C-niveau), hvad der

giver en historisk baggrund, så

nutiden bedre forstås. Dog savnes

her en inddragelse af den offentlige

sektors kolossale vækst.

A-niveauet er generelt godt

fremstillet, specielt tror jeg de

gode elever vil være glade for afsnittene

om økonomisk vækst

og globalisering (16 og 20).

Endvidere er de mange eksempler

fra Kina spændende.

Per Henriksen har på Columbus

Web, der kan nås via forlaget

columbus.dk, et omfattende

program som hjælp til læsning i

samfundsfagsnyt december 2009

39


anmeldelser

og undervisning ud fra bogen.

Siden indeholder repetitionsspørgsmål

til afsnittene, øvelsesopgaver,

forslag til hjemmeopgaver,

interaktive modeller osv.

Niels Lund

Jens Blom-Hansen

og Jørgen elklit (red.)

Perspektiver på politik -

Bidrag til samfundsdebatten

Lad det være sagt med det samme;

jeg er meget begejstret for

langt de fleste af de 50 essays,

der er udgivet i anledning af 50året

for indvielsen af Institut for

Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Der er tale om et utraditionelt

jubilæumsskrift, der

skal invitere til debat. De korte

og letlæste tekster giver fremragende

indblik i den forskning,

der bedrives på instituttet aktuelt,

men de gøre mere end det!

Under læsningen kom jeg

gang på gang til at tænke på det

program, som man kan se på en

af de bedre TV-kanaler for tiden.

Programmet hedder mythbusters

og handler i al sin enkelthed

om afprøvning af naturvidenskabelige

myter – vandrehistorier

og lodret nonsens. I

denne temmelig amerikanske

udgave af myteafprøvning ender

det ofte eksplosioner eller et fotogent

flammehav.

Brag og ild er der ikke meget

af, men ”Perspektiver på politik

- Bidrag til samfundsdebatten”

er (trods den ret kedelige titel)

for en samfundsinteresseret lige

så spændende og provokerende.

40 samfundsfagsnyt december 2009

Man får som læser et klart indblik

i samfundsvidenskabens

praktikere som systematiske

myte-dræbere – og det er en fornøjelse

at læse disse beskrivelser

af jagten på myterne i det politiske

Danmark.

Bogens tekster er inddelt i

seks hovedgrupper:

y Politiske holdninger og repræsentation

y Indvandrere og fremmede

y Styring af staten og statens

styring

y De politiske institutioner i

Danmark

y Demokratisering i verden

omkring os

y Internationale politiske forhold

1. del: ”Politiske holdninger og

repræsentation”. De 8 essays i

denne del giver forskellige og

provokerende indblik i (blandt

meget andet) vælgeradfærd og

forholdene mellem medierne,

politikerne og vælgerne. Teksterne

kommer også ind på subkulturer

og tillid som forklaring

i økonomisk teori og meget

mere. Her er et par smagsprøver:

I teksten ”Men nu siger du jo

det sammen om Pia Kjærsgaard”

viser Kasper Lippert Rasmussen,

hvordan meningssegregering

og ad hominem-argumenter

virker lammende på den

kvalificerede politiske debat.

Meget fornuftigt ender han ud

med nogle konkrete anvisninger

på, hvordan og hvor der skal tages

fat, hvis vi skal blive mere

kvalitetsbevidste borgere. Det er

ikke den letteste og mest elevvenlige

tekst i bogen, men den

fungerer og lægger op til debat –

præcis som det er intentionen.

Det bliver i uhyggelig grad klart,

at vi (alt for) ofte vælger at forkaste

holdninger fordi vi ikke vil

mene det samme, som dem vi

ikke vil sættes i politisk bås

med.

Rune Slothuus skriver i ”Behøver

politikerne løbe efter vælgernes

holdninger” om det oversete

forhold i meningsdannelsen

hos de politiske partiers vælgerkorps:

”… partierne har faktisk

mulighed for at påvirke optionen

og oven i købet gøre det

konstruktivt, så folks politiske

holdninger i højere grad kommer

til at hvile på gode argumenter

…”. Et positivt budskab

som alle fokusgruppe-ivrige

partistrateger bør læse - og derefter

holde en fridag.

Gængse konventioner bliver

også sat på hovedet, når Gert

Tinggaard Svendsen søger at efterspore

det manglende led i

økonomisk vækstteori, der vil

kunne forklarer, hvorfor de

skandinaviske lande kan opretholde

deres høje velstandsniveau.

Uddannelse og ’fysisk kapital’

kan sandsynligvis forklarer

¾ - men hvad med den sidste

fjerdedel? Tinggaard Svendsen

foreslår begreberne tillid og social

kapital som de manglende

led. Det er tilliden til samfundsinstitutionerne

der adskiller de

skandinaviske lande fra andre

rige samfund. Lenin sagde en

gang, at ”tillid er godt, men kontrol

er bedre”. Tinggaard Svendsen

konkluderer: ”kontrol er

godt, men tillid er billigere”. Aktiv

brug af den sociale tillid kan

ses på bundlinjen og derfor skal


vi passe på den politisk, og teoretisk

indarbejde den i de økonomiske

teorier.

Anden del af antologien viser,

hvordan forskningen om Indvandrere

og fremmede – integration,

nationalisme, islamisme

og multikulturel sensitivitet

kan begribes. Det er nok for de

fleste i denne del af bogen, man

kan finde flest alment vedtagne

myter, der bliver aflivet. I ’Når

”multikulturel sensitivitet” ikke

er nok’ viser Peter Nannestad, at

det sandsynligvis ikke vil hjælpe

det store, hvis flere politifolk

kom fra de nydanske minoritetsgrupper.

Empirien viser, at

minoritetsgrupperne stoler

mere på de etnisk danske politikfolk

end på politifolk fra andre

etniske grupper eller betjente

fra deres egen etniske gruppe.

Nannestad ender ud med en

konklusion, der sikkert ville

være sjov, hvis ikke integrations-

og kriminalitetsproblemerne

var så forbandet alvorlige.

Han skriver: ”Politikker, der er

baseret på en fejlagtig kausalteori

(i den relevante litteratur ofte

kaldet forandringsteori), er en

sikker opskrift på politiske

fejlslag.”

Det er ikke alle teksterne i

dette afsnit, som fungerer lige

godt. Mehdi Mozaffari leverer

med sin essay ”Islamismens

kompleksitet” en kompleks og

lidt indforstået diskussion af

den religion og religiøsitet, der

bruges som diskursiv ramme for

meget af den aktuelle politiske

debat. Mozaffari vil meget på de

syv sider, men opgaven er for

stor. Netop fordi han ikke tager

udgangspunkt i en afgrænset

myte eller et klart spørgsmål bliver

teksten for ’snakkende’ og

universitær. Islam står helt sikkert

som kompleks for læseren

efter endt læsning. Det er ikke

bogens bedste tekst og den vil

være for vanskelig for de fleste af

vores 3.g’ere.

Den sidste tekst jeg vil nævne

fra bogens anden del, er Thomas

Olsens essay om ”Muhammedtegningerne

og den porøse offentlighed”.

Det er en velskrevet

tekst, der giver et klart signalement

af en globaliseret verden,

hvor symboler virker stærkt og

hurtigt. Hvis man skal uddrage

noget af tegninge-krisen, kan

læringen begynde hér.

3. del: ”Styring af staten og statens

styring” byder på ikke færre

end tolv vinkler på forholdene

mellem stat og styring. Gorm

Harste spørge for eksempel

”Hvorfor vokser staterne?” – et

godt klart spørgsmål, som vores

elever sagtens kan arbejde med.

Harste begynder med at redegøre

for myten om at venstreorienterede

regeringer fremmer statens

vækst mens højreorienterede

bremser den. Ved at lave en

historisk analyse, der fokuserer

på militære forhold viser han

som forventet, at der ikke kan

findes en klar sammenhæng

mellem ideologier og staternes

udvikling. Det er nærmere krige,

deres økonomiske omkostninger

og institutionelle forudsætninger,

der skal bruges som

forklaring, hvis man vil forstå

staternes vækst. Den konklusion

overraskede faktisk mig!

anmeldelser

Rygerpolitik, kommunalreformen,troværdighedsproblemer

i den offentlige sektor og

mange andre væsentlige problematikker

behandles i andre af

teksterne i denne del af bogen.

Der er masser af gode illustrative

figurer og citater, der kan

bruges i undervisningen – og så

opfordre forfatterne endda til at

man kontakter dem!

4. del: ”De politiske institutioner

i Danmark”

Et par udpluk: EU og de danske

folkeafstemninger analyseres

i den første tekst i denne del

af antologien. Derec Beach stiller

det provokerende spørgsmål:

”Er vælgerne kompetente til at

træffe en kvalificeret beslutning

om, hvorvidt Danmark skal tiltræde

en ny traktat …”. Konklusionen

formulerer han med en

konstatering af, at vælgerne ikke

(!) er dumme. Ja-siden skal undgå

at tale ned til borgerne ved

kun at påpege fordele. En nuanceret

information virker bedre,

hvis man ønsker at overvinde

tvivl. En erkendelse i den retning

kunne da være positiv, men

lige nu ser det ud til, at Europas

ledere har fået nok af folkeafstemninger,

så det kan være, det

tager noget tid, før Beachs erkendelser

kan komme til at påvirke

debatten.

Den ene halvdel af redaktionen

– Jens Blom-Hansen – beskriver,

hvordan kommunerne

kun tilsyneladende sejrede da

kommunalreformen i 2007 blev

realiseret. Det der på overfladen

ligner en sejer til kommunerne

og deres organisation KL er ifølge

Blom-Hansen i realiteten et

samfundsfagsnyt december 2009

41


anmeldelser

taktisk mesterværk fra statens

side. Kommunerne er afviklet

som demokratiske rammer for

lokalsamfundene. Kommunerne

skal fra nu af blot sikre at statens

politik bliver leveret i hver

en afkrog af landet, skriver

Blom-Hansen. Her er masser at

tage fat på for vores elever; demokratiformer,

magt osv.

5. Del: Demokratisering i verden

omkring os

Hvad skal det nytte? Spørger

Jørgen Elklit, der om nogen har

haft fingrene nede i demokratiets

maskinrum rundt omkring i

verden. Elklit belærer os om, at

vi ikke skal sætte forventningerne

for højt – men også at vi kan

gøre det bedre. Helt poetisk ender

han ud med en konklusion,

der lyder: ”Windows of opportunity

er vigtige, men hvis de

kun åbner til en verden af korruption

og etniske og sociale

problemer, som ingen kan finde

ud af at løse, skal man være påpasselig,

før man bruger det som

anledning til at kravle indenfor.”

Visdomsord der sikkert kan bruges

endnu mere generelt i udenrigs-

og sikkerhedspolitikken.

42 samfundsfagsnyt december 2009

Den sidste tekst jeg vil omtale,

er George Sørensens essay ”Verdensorden

2009: Et liberalt dilemma”

der runder hele antologien

af og lægger et verdensomsluttende

perspektiv. Sørensen

har skrevet en af bogens bedste

tekster, hvis det handler om,

hvad vi kan bruge umiddelbart i

undervisningen. Der redegøres

for den aktuelle situation, med

udviklingen fra Bi- til unipolaritet,

og selvom det er en underdrivelse,

når der står i teksten, at

der er større risiko for at en civil

amerikaner bliver dræbt af en

meteor end at vedkommende

dør ved et terrorangreb, forstår

man pointen i at sætte truslerne

i perspektiv. George Sørensen

afviser Huntingtons tanker om

civilisationernes sammenstød,

som ellers virker dejlig logisk på

mange af mine elever (!). Han

går videre og formulere en analyse

om, at det i realiteten er de

svage stater, der udgør den virkelige

trussel. Løsningerne ligger

et sted mellem aktivisme og

moderation. Der skal gøres noget

for sikkerheden. Pendulet

svinger; fra Bush til Obama.

Som eksempel på en faglig dis-

kussion fungerer teksten fremragende,

og jeg vil helt sikkert

bruge den næste gang jeg underviser

om sikkerhedspolitik.

Hvis man lader eleverne læse

nogle af de mange essays kan de

let få øje på de metodiske og teoretiske

forskelle. Institutionelle

analyser, diskursanalyser, magtanalyser

og mange andre analysemetoder

anvendes og forfatterne

overbeviser læseren om, at

de valget metoder og – ofte provokerende

– konklusioner er velunderbyggede

og meget konkrete.

Ideen om at formidle helt aktuel

og samfundsfaglig forskning

i kort og klar form er

entydig god og andre institutioner

burde følge AAU’s eksempel.

Jeg vil slutte af med at undskylde

overfor alle de forfattere i

bogen, som ikke er nævnt ovenfor.

Når man sidder med 50 essays,

kan en anmeldelse kun blive

et strejftog med punktnedslag.

Morten Winther Bülow


Bøger til anmeldelse

Har du lyst til at

anmelde en bog?

Samfundsfagsnyt søger nye såvel

som erfarne boganmeldere. Har

du lyst til at anmelde en af de anførte

bøger, kan du få tilsendt et

anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt

efterspørger alle anmeldere

og det er ingen hindring,

hvis du er ny i faget.

Skriv eller ring til Janne Bisgaard

Wikman på akatjb[snabela]akat.

dk eller tlf. 28 25 70 25.

Helt nye bøger

Fagdidaktik i økonomifagene,

red. Anette Lind, Mads Achilles,

Jens Ditlev Hansen og Per Henriksen,

Columbus, 1. udg. 2009,

kr. 248,50 incl. moms/ kr. 140

excl. moms

Grænseland - krig og kulturmøde,

red. Mette Hermann et al.,

Columbus, 1. udg. 2009, 176

sider, kr. 230 incl. moms/ kr.

129 excl. moms

EU – politik og økonomi. En

grundbog, Peter Nedergaard,

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009,

144 sider, kr. 239 incl. moms/ kr.

139 excl. moms

Samfundsfagsdidaktik, red. Jytte

Merete Knudsen og Per Henriksen,

Columbus, 2. udg. 1. opl.

2009, 186 sider, kr. 174 incl.

moms/ kr. 98 excl. moms

Kulturforståelse. Columbus’

vejviser til nye verdner, Geert A.

Nielsen og Karen Schmedes,

Columbus, 208 sider, kr. 246

incl. moms/ kr. 139 excl. moms

Samfundsstatistik 2009 med den

digitale håndbog vedlagt på cd,

Columbus, 1. opl. 2009, 157 sider

Globalisering – samfundsvidenskabelige

perspektiver, Morten

Winther Bülow, Thomas Malthe

Christensen, Martin Marcussen,

George Sørensen og Lasse

Ørum Wikman, Systime, 1.

udg. 1. opl. 2009, 116 sider, kr.

128 excl. moms

Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik

i samfundsfag, Rune Valentin

Gregersen, Systime, 1. udg.

1. opl. 2009, 136 sider, kr. 140

excl. moms

Økonomi på formler, Torben M.

Andersen og Michael H. J.

Stæhr, Systime, 1. udg. 1. opl.,

186 sider, kr. 180 excl. moms/ebog

kr. 45 excl. moms

anmeldelser

Mellemøstkonflikter. Historie

og samfund, Anders Jerichow,

Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2009,

263 sider

Samfundslex, Peter Nørbæk

Hansen og Palle Qvist, Gyldendal,

4. udg. 1. opl 2009 (1997),

478 sider

Perspektiver på politik – Bidrag

til samfundsdebatten, red. Jens

Blom-Hansen og Jørgen Elklit,

Academoca, 1. udg. 1. opl. 2009,

352 sider, kr. 195

No Life. Respekt og drengezoner,

Kirsten Hviid, Aalborg Universitetsforlag

2009, 127 sider

Refleksiv sociologi i praksis.

Empiriske undersøgelse inspireret

af Pierre Bourdieu, red. Ole

Hammerslev, Jens Arnholtz

Hansen og Ida Willing, Hans

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.

2009, 237 sider

Globaliseringens udfordringer.

Politiske og administrative modeller

under pres, red. Martin

Marcussen og Carsten Ronit,

Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1.

opl. 2009, 304 sider

samfundsfagsnyt december 2009

43


anmeldelser

Michel Foucault. En introduktion,

Roddy Nilsson, Hans Reitzels

Forlag, 1. udg. 1 opl. 2009,

204 sider

Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger

på Collége de France

1978-1979, Michel Foucault,

Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1.

opl. 2009

Kampen om Integrationen, Retina

Wolfgang rennisom, 1. udg.

1. opl. 2009, 272 sider, kr. 298

inkl. moms

Et sociologisk værktøj. En introduktion

til den kvantitative metode,

Erik Jørgen Hansen og

Bjarne Hjorth Andersen, Hans

reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl.

2009, 286 sider, kr. 348 inkl.

moms

Det demokratiske system. Valg,

Folketinget, forvaltning og organisationer,

Anne Skorkjær Binderkrantz

et al, Academoca,

1. opl. 2. udg. 2009, 200 sider,

kr. 225

Fællesskabsfølelser. Kunst, politik

og filosofi, red. Mikkel Bolt

og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1.

opl. 2009, 238 sider, kr. 250

Øvrige bøger

50 samfundstænkere, opslagsværk,

Gyldendal, 700 sider, 399

kr. eks. moms

Vindkrafteventyret og de globale

kriser, Uffe Gertsen, Forlaget

Klim, 286 sider, 249 kr.

44 samfundsfagsnyt december 2009

Klima. AT – Tema, Peder Agger,

Lars Andersen, Mikael Skou

Andersen, Hans Brenner, Rasmus

Bo Sørensen og Jesper

Theilgaard, Gyldendal 176 sider,

199 kr. eks. moms.

Global miljøpolitik. Om klima-

og andre globale miljøforandringer,

Kirsten Worm, Gyldendal,

114 sider, 167 kr. eks. moms

Klimapolitik – i Danmark og

EU, Peter Nedergaard, Columbus

110 sider, 89 kr. eks./ 159 kr.

inkl. moms

Politik ABC. Kernestof fra C til

A-niveau, Gregers Friisberg,

Columbus, 192 sider, 129 kr.

eks./230 kr. inkl. moms

Ud i samfundet, Henrik Adrian

og Marianne Dideriksen, Columbus,

101 sider, 98 kr. eks./

174 kr. inkl. moms

Liv i Danmark 2, Benny Jacobsen

og Ove Outsen, Columbus,

160 sider, 129 kr. eks./ 230 kr.

inkl. moms

Sociologisk SET – en grundbog

i sociologi, Maria Bruun Bundsgård,

Evald Bundgård Iversen og

Thomas Secher Lund, Systime,

173 sider, 150 kr. eks. mons, ebog

37,50 kr. eks. moms

Umyndiggørelse, Rasmus Willig,

Hans Reitzels Forlag, 160 sider,

198 kr. inkl. moms

Bruno Latour – Hybride tanker i

en hybrid verden, Anders Blok

og Torben Elgaard Jensen, Hans

Reitzels Forlag, 278 sider, 298 kr.

inkl. moms

Udenfor eller – Sociale marginaliseringsprocessersmangfoldighed,

Jørgen Elm Larsen og Nils

Mortensen, Hans Reitzels Forlag,

239 sider, 298 kr. inkl.

moms

Udenlandske investeringer –

hvorfra og hvorfor, red. Peter Sørensen

og Kasper S. Skovgaard.

Academica 2009, 298 sider, kr.

295

Perspektiver på politik – bidrag

til samfundsdebatten, red. Jens

Blom-Hansen og Jørgen Elklit,

Academica 2009, 352 sider, kr.

195

Velfærdssamfundet – en grundbog,

Bent Greve, Academica

2009, 160 sider

Næste generation, Lea K. Andersen,

Poul B. Justesen, Anders W.

Jensen og Annika Yderstræde,

Forlaget Radius 2009

Medier og Turisme ,Jakob Linaa

Jensen og Anne Marit Waade,

Academica 2009. 207 sider, kr.

268

Bruno Latour – hybride tanker i

en hybrid verden, Anders Blok

og Torben Elgaard Jensen, Hans

Reitzels Forlag (maj) 2009, kr.

278

Thomas Lemke: Biopolitik. En

introduktion. Hans Reitzels Forlag

2009. kr. 225

Quentin Skinner: Politik og historie.

Hans Reitzels Forlag

(juni) 2009. kr. 248


Bestyrelsen

Bestyrelsen i fals

formand

Michael Bang Sørensen

Det frie Gymnasium

mbs@detfri.dk

Kasserer

Jon Urskov Pedersen

Egå Gymnasium

jp@egaa-gym.dk

Diana Trankjær

Køge Gymnasium

Diana.Trankjaer@kggym.dk

Janne Bisgaard Wikman

Århus Katedral Skole

akatjb@akat.dk

Anders Hassing

Ørestadens Gymnasium

aha@oerestadgym.dk

nye medlemmer af bestyrelsen:

Jørgen Lassen fra Sct. Knuds Gymnasium,

Marie-Louise Bach fra Nyborg Gymnasium

& HF,

Lisbeth Basballe fra Mariagerfjord

Gymnasium samt

Susan Pauli Petersen fra Egedal Gymnasium

blev alle valgt ind i bestyrelsen.

Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole

er valgt som suppleant.

samfundsfagsnyt december 2009

45


Øvrige adresser

regionsfortegnelse

Nordjylland

Støvring Gymnasium

sønderjylland

ole Østergaard

Abenrå Gymnasium

Tlf. 74 62 20 54

ole.oestergaard@skolekom.dk

Hederegionen

Flemming Johansen

Struer Gymnasium

Tlf. 97 51 04 32

jo@struer-gym.dk

Sydvestjylland

ole Hedegaard Jensen

Ribe Katedralskole

Tlf. 75 42 28 66

oh@ribekatedralskole.dk

Århus

Jon Urskov Pedersen

Egå Gymnasium

Jp@egaa-gym.dk

Fyn

Jannie Wilsted

Svendborg Gymnasium

Tlf. 62 61 66 07

jw@svendborg-gym.dk

Vestsjælland

Kasper Levring

Slagelse Gymnasium

kl@slagelse-gym.dk

Roskilde

Erik Zinglersen

Roskilde Gymnasium

Tlf.46 36 37 10

rgez@roskilde-gym.dk

Storkøbenhavn

Anne-Grete Rovbjerg

N.Zahles Gymnasium

Tlf. 33 23 76 00

ar@nzg.dk

46 samfundsfagsnyt december 2009

Frederiksborg

Randi S. Grib

Frederiksværk Gymnasium

Tlf. 46 76 20 16

risg@koebenhavn.mail.tele.com

Bornholm

Claes Ludvigsen

Bornholms Gymnasium

cl@bornholm-gym.dk

fondsbestyrelsen

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Steffen Bruun Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 60 14

sc@frhavn-gym.dk

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4.sal

1112 København K

Lise Hansen

Nattergalevej 37

8210 Århus V

lh@egaa-gym.dk

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

pr@forlagetcolumbus.dk

Michael Bang Sørensen

Stevnsgade 11, 4. th.

2200 København N

mbs@detfri.dk

Anna Amby Frejbæk

Sønderborg Statsskole

anna@ambyfrej.dk

Bente Sørensen

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Fondsbestyrelsen afholder tre møder

årligt. På hvert møde behandles indkomne

ansøgninger til fonden. Se

vores hjemmeside om, hvad man kan

få støtte til, og hvordan man søger.

Øvrige

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

info@forlagetcolumbus.dk

opgavekommission

Formand: Claus Just Andersen

Peter Lundberg Thomsen

Kirsten Krehan

Morten Hansen Thorndal

fagkonsulent

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf. 25 57 41 52

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk

internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk

www.fals.info


Nye grundbøger

Med disse nye gennemredigerede grundbøger er der skabt

en serie med tydelig progression i de enkelte forløb og til det

samlede gymnasieforløb. Det gælder for alle tre bøger at der

på bøgernes hjemmesider udvikles et omfattende materiale

som udbygger bøgernes muligheder.

Se bøgerne online.

Morten Hansen

Thorndahl

Sociologi ABC

192 sider

Skolepris: 120,00 kr.

Alle priser er excl. moms og forsendelse.

Gregers Friisberg

Politik ABC

192 sider

Skolepris: 120,00 kr.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

Per Henriksen

Økonomi ABC

224 sider

Skolepris: 129,00 kr.


Afsender: Samfundsfagsnyt

Jon Urskov Pedersen

Steinmannsgade 11 3th

8000 Århus

Returneres ved varig adresseændring

Konflikt, samarbejde og institutioner

i de europæiske politiske systemer

Peter Nedergaard

Politik i Europa

172 sider

Skolepris kr. 119,-

Udkommer 1. januar 2010

Alle priser er excl. moms og forsendelse.

Europæisk politik er et spændende emne, der bestandigt

er i bevægelse. Den politiske situation i de

europæiske lande har på én og samme tid både forskellige

og ens træk, der gør det oplagt at foretage

sammenligninger mellem landene.

I denne bog er to aspekter ved europæisk politik

i centrum. For det første er der institutionerne og de

politiske spilleregler, som skaber arenaerne for politik

i landene i Europa. For det andet er der den politiske

adfærd, som udspiller sig i disse arenaer. Fælles

for de europæiske lande er, at de stort set alle styres

efter parlamentarisk-demokratiske spilleregler, som

indebærer, at politiske partier og valg til parlamenterne

kommer til at spille en helt central rolle. I

forfatningsmæs sige termer har disse spilleregler at

gøre med forbindelserne mellem den lovgivende,

udøvende og dømmende magt, det vil sige mellem

parlament, regering og domstole. Den politiske adfærd

fokuserer især på, hvordan disse institutioner

forholder sig til resten af samfundet og kan fx beskrives

som enten pluralistisk eller korporatistisk alt

efter, hvordan samarbejdet mellem institutioner og

samfundsinteresser er organiseret.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

More magazines by this user
Similar magazines