samfundsfagsnyt - FALS

fals.info

samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt

Temanummer om efterløn

181 » marts 2011

foreningen af lærere i samfundsfag


Deadline:

Blad nr. 182: 15. april 2011

Redaktion:

Marie-Louise Bach,

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

og Janne Bisgaard Wikman

Redaktionens adresse:

Marie-Louise Bach

Christianslundsvej 14

5800 Nyborg

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812

Email: samfnyt@gmail.com

Priser:

Abonnement 300,00 kr./år

Enkelteksemplar kr. 80,00

Annonceekspedition:

Forlaget Columbus

info@forlagetcolumbus.dk og

bodil@forlagetcolumbus.dk

Annoncer:

1/4 side kr. 500,00

1/2 side kr. 1.000,00

1/1 side kr. 2.000,00

Bagsiden kr. 4.000,00

Farvetillæg + 100%

Udgivere:

FALS og Forlaget

Columbus Fond

Produktion:

Forlaget Columbus og

Clemenstrykkeriet

Manuskripter til Samfundsfagsnyt

sendes pr. email

(vedhæftet som rtf-fil) til

samfnyt@gmail.com

Forsidefoto:

Polfoto

2

Indhold

Fra bestyrelsen

Nyt fra Redaktionen 3

Nyt fra fagkonsulenten 4

Nyt fra forlaget 6

Artikler

TEMA: Efterløn 9

Regeringens ”Tilbagetrækningsreform”:

Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? 10

De økonomiske ’eksperter’ er uenige

også om efterløn og budgetunderskud 18

Ydelser til de nedslidte – ikke til alle andre 25

Kampen om efterlønnen 27

The General Theory: Et hovedværk fylder 75 år 31

Kurser 43

Anmeldelser 51

Bestyrelsen 57

Øvrige adresser 58


nyt fra redaktionen

”regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er, at

mere end halvdelen af danskerne skal arbejde”

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011

Fejringen af det nye års komme var stadig frisk i

erindringen da Statsministeren på årets første

dag lancerede VK-regeringens plan om at afskaffe

efterlønnen, som siden dens indførelse i

1979 har været et af de mest populære velfærdsgoder

i Danmark.

Redaktionen af Samfundsfagsnyt har i gennem

længere tid ønsket at sætte fokus på forskellige

temaer, som har relevans for vores fag.

Debatten om efterlønnen er således et oplagt

emne at tage op i dette første temanummer,

hvor der på de efterfølgende sider præsenteres

såvel økonomiske som politiske vinker på efterlønnen.

Formålet med dette og de kommende temanumre

af Samfundsfagsnyt er at gøre artiklerne

mere ”anvendelsesorienterede” forstået på den

måde, at de kan bruges aktivt i undervisningen

i faget, hvilket flere medlemmer har efterspurgt.

Redaktionen er altid klar til at modtage

forslag til kommende emner samt mulige skribenter

på samfnyt@gmail.com .

Næste deadline er d. 15. april 2011, hvor temaet

bliver VALG

I september nummeret (deadline d. 15.

august 2011) sættes fokus på EU forud for Generalforsamlingskurset

i november.

På redaktionens vegne

Marie-Louise

samfundsfagsnyt marts 2011

3


nyt fra fagkonsulenten

af Bent fischer-nielsen

skriftlige opgaver og skriftlighed

Som resultat af et udviklingsarbejde om skriftlighed

i samfundsfag, ligger der nu bl.a. på

emu’en et nyt større materiale om de skriftlige

opgaver og skriftlighed.

Der er udarbejdet elevhandouts med korte

elevvenlige beskrivelser af, hvad der kræves i de

forskellige opgavetyper. Der er forslag til stilladsering,

hvor man giver eleverne et skema

med en struktur for besvarelsen og med starten

af besvarelsen, og der er et større øvelsesmateriale

til opgavetyperne. Find materialet på emu’en

eller via links fra fagkonsulentens side på

emu’en eller fra www.fals.info.

lineær regression, chi-i-anden-test mm

På fagkonsulentens side http://www.emu.dk/

gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html

ligger der nu materiale med

korte instruktioner i, hvordan regneark bruges til

beregninger, diagrammer, lineær regression,

multiplikatorvirkning og chi-i-anden-test.

Materialet blev brugt på to konferencer om

samfundsfag med matematik med over 100 deltagere.

skriftlig prøve 2011

For at gøre forsiderne på de skriftlige prøver i

alle fag mere ensartede, vil der stå mindst muligt

på forsiden. Beskrivelsen af, hvad man får kl.

9.00 og kl. 10.00, og hvordan de enkelte opgaver

vægter, flyttes til side 2 eller 3.

De skriftlige prøver i samfundsfag er mandag

den 23. maj og onsdag den 25. maj. Her af-

4 samfundsfagsnyt marts 2011

holdes både ordinær prøve og prøve med digitalt

stillet opgave med adgang til nettet. Der er

censormøde i Odense onsdag den 15. juni. Der

vil blive udarbejdet bedømmelsesvejledninger

til alle sæt inkl. it-sæt.

mundtlig prøve 2011

Læs grundigt læreplan og vejledning om de

mundtlige prøver, således at misforståelser undgås.

Til sommer går C-niveau-hold til prøve efter

den ny læreplan. Efter den ny læreplan lægges

alle trækningsmuligheder frem fra prøvens

start (uden brug af evt. ”pakker” af spørgsmål

til hver enkelt dag), og prøvematerialer må godt

gå igen fra dag til dag.

Prøvematerialerne skal tilsammen dække

alle de faglige mål. Hvis denne forudsætning er

opfyldt, er det som hidtil tilladt at anvende et

prøvesæt tre gange. Men man er særdeles velkommen

til kun at anvende prøvematerialerne

to gange eller slet ikke lade prøvematerialer gå

igen. Man kan også foretage større eller mindre

variationer i spørgsmålsformuleringen eller i

bilagene, således at de prøvematerialer, der går

igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole

vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge

eksamen på den bedste måde.

Hvis man lader prøvematerialer gå igen på

C-niveau, anbefaler jeg, at man først lader eksaminanderne

få mulighed for at få deres prøvemateriale

ud fra eksamenslokalet, efter at prøven

for hele holdet er slut. Det anbefales des-


uden, at man ikke oplyser eksaminanderne om,

hvorvidt man lader prøvematerialet gå igen.

A-niveau og B-niveau-hold i samfundsfag

går til prøve efter gammel læreplan, hvor et prøvemateriale

kun må gå igen samme dag. Rektor

kan for samfundsfag B-niveau beslutte, at holdet

skal til prøve efter ny læreplan.

ny struktur i ministeriet

Pr. 1. marts træder en ny struktur i kraft i Undervisningsministeriet.

Gymnasieafdelingen har

hidtil bestået af et indholdskontor og et eksamenskontor

og været en del af departementet.

Efter den nye struktur samles de gymnasiale uddannelser,

folkeskolen og folkeoplysning i afdelingen

Almen uddannelse, som placeres i Uddannelsesstyrelsen.

Det nuværende indholdskontor

bliver til et gymnasiekontor under Almen

uddannelse, mens eksamenskontoret

placeres i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I departementet

oprettes Uddannelsespolitisk kontor

tæt på ministeren.

Det er svært på nuværende tidspunkt at sige,

hvad den nye struktur vil betyde. Men der kunne

tænkes et tættere samarbejde mellem de

gymnasiale uddannelser og folkeskolen.

Strukturændringen sker samtidig med, at

Undervisningsministeriet reduceres fra ca. 475

årsværk til ca. 400 årsværk.

Talentudvikling

Talentfulde elever skal have bedre muligheder

for at udvikle deres talent. Vi skal blive bedre til

at give talentfulde elever udfordringer, hvor vi

”hæver overliggeren”.

Ministeriet har nedsat en række talentarbejdsgrupper,

som skal komme med forslag til

forløb, hvor talentarbejdet inddrages. Jeg har

udpeget Lise Hansen, Egå Gymnasium, til at

deltage i en af arbejdsgrupperne.

På fagkonsulentens side på emu’en kan man

se en præsentation med mine foreløbige tanker

om, hvordan talentudviklingen kan foregå i

nyT fra fagkonsulenTen

samfundsfag. Der er forslag til, hvordan vi kan

vejlede eleverne om, hvordan de kan levere en

præstation til 12. Desuden er der forslag om at

skabe kontakt til forskere og at lade eleverne

forske og være innovative. Jeg hører gerne om

erfaringer med talentudvikling i samfundsfag.

kurser og konferencer

y 15/3. Diskursanalyse. Odder Gymnasium.

y 17/3. KS-konference på Fyns hf i Odense.

Undervisningsministeriet.

y 6/4. Samspil mellem samfundsfag og matematik.

Lineær regression, multiplikatorvirkning

og chi 2 -test. Regionskursus for begge

faggrupper. Svendborg Gymnasium.

y KS-kursus 12/4 i Nyborg, 26/4 i Aalborg og

29/4 i København.

y 8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens.

y Efterår 2011: Undervisningsministeriet afholder

konferencer om talentudvikling og om

SRP bl.a. om opgaveformuleringer.

y 10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart

om EU mm.

y 21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem

samfundsfag, biologi og matematik.

I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om

Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i

samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom

og materiale på emu’en.

Hold selv øje med kurser på www.fals.info.

Tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev

på min side på emu’en: www.emu.dk

> Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten

12.02.2011

Bent Fischer-Nielsen

samfundsfagsnyt marts 2011

5


nyt fra forlaget

af anders Hassing, forlagsredaktør

fleksible, mobile og elevaktiverende

udgivelser

Udviklingen indenfor digital publicering går

stærkt og tilbyder nye og spændende muligheder

– ikke mindst når det kommer til lærebøger

i samfundsfag. På Columbus følger vi nøje udviklingen

på den virtuelle front og tilbyder nu

en række nye digitale undervisningsmaterialer.

alle titler i elektronisk format

Alle vore bøger vil være tilgængelige som pdf-filer

i løbet af foråret med mulighed for at highlighte

i teksten, skrive noter på siderne og navigere

med interne og eksterne links. Bøgerne tilbydes

med en licens på 1-3 år.

mobilt og fleksibelt

Specifikt rettet mod mobile enheder kan Den

digitale håndbog til samfundsfag til iPhone og

iPod touch hentes gratis i App Store, og den vil

på sigt også kunne fås til Android. Den indeholder

blandt andet økonomisk-politisk oversigt, et

minileksikon, oversigter over eksamenskravene i

samfundsfag på a-, b- og c-niveau, redskaber til

samfundsfaglig metode og skriftlig samfundsfag.

For 12 kroner vil man desuden få adgang til alle

tabeller og figurer fra Samfundsstatistik.

Politik ABC, Sociologi ABC og Økonomi

ABC, der til sammen dækker kernestoffet inden

for de tre områder fra c- til a-niveau, bliver tilgængelige

som app til iPad. Det vil være muligt

at købe enkelttemaer i bøgerne og på den måde

6 samfundsfagsnyt marts 2011

skræddersy sit eget undervisningsmateriale til

tavlecomputeren.

elever som medproducenter

Den klassiske og velafprøvede papirbog udgiver

vi naturligvis stadig, men med stadigt mere udbyggede

supplementer på nettet. Til den nye

grundbog til samfundsfag c-niveau, Luk samfundet

op!, har vi udviklet et omfattende website,

www.luksamfundetop.dk, der blandt andet

tilbyder film med politikere fra Folketingets

partier, læsefokuserende spørgsmål til eleverne,

øvelsesopgaver med forslag til supplerende

materiale, detaljerede undervisningsforløb som

inspiration med powerpoint og multiple choice

tests.

Som noget afgørende nyt udnytter www.

luksamfundetop.dk nettets muligheder for at

lade eleverne fremstille og dele faglige produkter

i form af tekst-blogs og podcasts. Bogens

hjemmeside skaber et virtuelt miljø, hvor elever

formidler til en offentlighed og blandt andet inviteres

til komme med løsningsforslag på aktuelle

samfundsproblemer, der knytter sig til bogens

kapitler. Samtidig giver det en mulighed

for at arbejde med små skriftlige opgaver i timerne

og udnytte potentialet i den nye skriftlighed.

Alle der har købt bogen, får automatisk

pr. mail tilsendt brugeradgang.


edskaber i hverdagen

og til digital eksamen

Med leksikonet Samfundsfag.dk giver vi elever

og lærere et opslagsværk designet efter læreplanen

i samfundsfag og samtidig en intuitiv indgang

til det omfattende materiale i form af figurer,

interaktive modeller på web og i regneark,

der findes på Columbus Web. Samfundsfag.dk

indeholder de 1600 vigtigste begreber fra samfundsfagsundervisningen

og vil være et nyttigt

redskab i vores fag, hvor begrebsforståelse og

præcision står centralt. Det redigeres af Jacob

Graves Sørensen, der blandt meget andet har erfaring

som redaktør på Samfundslex.

Forsøget med digital skriftlig eksamen har

vakt international opsigt, idet det byder på nye

muligheder – og udfordringer til eleverne. På

Columbus Web – stedet på www.forlagetcolumbus.dk

med supplerende materiale til undervisningen

– har vi lavet en særlig sektion

med hjælp og redskaber til besvarelse af de digitale

eksamensopgaver. Det drejer sig både om

hjælp tekniske og faglige udfordringer, fx omkring

bearbejdning af talmateriale, filmklip, informationssøgning

med mere.

Tag kontakt

Som samfundsfagslærernes forlag har Columbus

et særligt ansvar for at udvikle nye undervisningskoncepter

i tæt dialog med fagets undervisere.

Det gør vi blandt andet via faste møder

med FALS’ bestyrelse, men vi hører også altid

gerne fra andre samfundsfagslærere med ønsker,

krav og gode ideer.

Din HånDbog til SAmfunDSfAg som iPhone App

Alt om samfundsfag, alt hvad der ligger

på CD i Samfundsstatistikken lige på din iPhone.

Hent den i AppStore – søg på samfundsfag

eller find stregkoden på vores hjemmeside.

Du henter den gratis.

Hvis du også vil have adgang til tabeller

og figurer koster det kr. 12,-

Så har dine elever det altid ved hånden.

forlaget © columbus

samfundsfagsnyt marts 2011

7


RÆSON introducerer

gratis net-abonnement for

medlemmer af FALS:

RÆSON introducerer nu et særligt net-abonnement, der er målrettet undervisere

i samfundsfag – og helt gratis for medlemmer af FALS.

Opret dig på: www.raeson.dk/fals

Abonnementet giver gratis adgang til:

Udvalgte aktuelle betalingsartikler fra

RÆSON på nettet, som vil være særligt

relevante at bruge i undervisningen.

Artiklerne er lige til at printe ud i klassesæt.

Online-idékatalog fra RÆSONs redaktører og

skribenter med forslag til undervisningsemner

samt kilder til undervisningsbrug

(opdateres løbende).

Gratis adgang til RÆSONs arrangementer for

undervisere.

Medlemmer af FALS kan desuden tegne RÆSONabonnement

med rabat (200 kr./året i stedet for 250

kr.)

Om RÆSON: RÆSON er et totalt uahængigt magasin om politik og samfund, skrevet af politikere,

eksperter og journalister. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard, i 2007

lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. Desuden producent af konferencer, fore-


Tema

efterløn

”regeringen foreslår, at efterlønnen

afskaffes helt for alle, som ved udgangen

af 2010 er under 45 år. for personer

mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen,

så ændringerne er størst for de yngste

og mindst for de ældste. og for alle på

57 år eller derover og personer, der allerede

er gået på efterløn, bliver der ikke

ændret noget.”

… vi kan jo ikke låne os til

velfærd! - Regeringens forslag til

tilbagetrækningsreform


Tema: efTerløn

regeringens ”Tilbagetrækningsreform”:

er afvikling af efterlønnen løsning eller

blindgyde?

af Henrik Herløv lund, økonom - cand.scient. adm.

indledning.

VK-regeringen har fremlagt et udspil til en tilbagetrækningsreform,

der primært handler om at

afvikle efterlønnen. Regeringens udspil består af

følgende hovedelementer:

1) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen

med 5 år i forhold til den såkaldte ”Velfærdsaftale”

fra 2019 til 2014.

2) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45

årige afskaffes efterlønnen helt. For personer

mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med

½ år om året i perioden fra 2014 til ordningen

er helt afskaffet. For 55-56 er efterlønsperioden

uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere

end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen

ændringer.

figur 1: aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag

Kilde: Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 8.

10 samfundsfagsnyt marts 2011

3) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen

også i forhold til den såkaldte ”Velfærdsaftale”

fra 2024 til 2014. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen

videreføres som besluttet i

”Velfærdsaftalen”.

4) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt

”seniorførtidspension” for de med mindre end 5

år tilbage til folkepensionsalderen og med ”hurtigere

og enklere adgang til fleksjob og førtidspension”

og hvor der skal gives svar indenfor

seks måneder.

Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af

VK-regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og

borgerlige økonomer begrundet med en række

argumenter og fortællinger:


y Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er

IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen.

Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles

op af seniorførtidspension

y Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller

ikke sociale grunde til efterlønnen

y Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen

med 70.000 i 2020

y Og forbedre de offentlige finanser med 18

mia. kr i 2020. Og vi har ikke råd til efterlønnen.

I det følgende gennemgås i del I først spørgsmålet

om, hvorvidt der ikke er helbredsmæssige og

sociale grunde til at bevare efterlønnen? Dernæst

ses i del II på de økonomiske aspekter af

forslaget; Vil afvikling af efterlønnen øge beskæftigelsen

og forbedre de offentlige finanser?

del i. ikke sundheds- eller

lighedsmæssige grunde til efterløn?

VK – regeringen har afvist, at der skulle være

særlige helbredsmæssige eller lighedsmæssige

grunde til at bevare efterlønnen.

En central begrundelse for forslaget om at

afvikle efterlønnen er regeringens tilbagevis-

Tema: efTerløn

ning af, at efterlønnerne er nedslidte. Og for de

få, som alligevel måtte være det, vil regeringen

indføre en såkaldt ”seniorførtidspension”. Endvidere

har statsministeren understreget, at ”efterlønnerne

er lige som os andre”. Dvs. at der

heller ikke er grunde fx i ulighed med hensyn

til tilbagetræknings og pensionsmuligheder til

at bevare efterlønnen.

1.1. er efterlønnerne ikke nedslidte?

Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere

og borgerlige økonomer – at efterlønnerne

ikke er nedslidte. Men undersøgelser fra Statens

Institut for Folkesundhed og Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd dokumenterer, at efterlønnerne

er mere syge, rammes af en større

dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende

beskæftigede. 1

Det må betegnes som mere end besynderligt,

at regeringen vælger at lytte mere til økonomer

end til egne eksperter i Statens Institut for Fol-

1 ) For en længere uddybning heraf, se Lund, Henrik

Herløv: Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen.

www.henrikherloevlund.dk/artikler/Faktaogfiktionomefterloen.pdf

figur 2: forventet levetidsreduktion for 60-årige ufaglærte efterlønnere sammenlignet

med 60-årige beskæftigede med videregående uddannelse

Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. AE rådet. 8. marts 2010.

samfundsfagsnyt marts 2011

11


Tema: efTerløn

kesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise,

at efterlønnerne ikke fx bliver indlagt mere

end beskæftigede, men det som de vel påviser

hermed er, at efterlønnen virker, idet efterlønnerne

får det bedre, når de i mere eller mindre

nedslidt grad kan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet.

Økonomernes fejl er imidlertid, at de ikke

har sammenlignet efterlønnernes helbred forud

for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter

i beskæftigelse.

Regeringen mener, at det kun er rimeligt at

forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden

stiger. Nu er det imidlertid sådan, at den især er

højere for nogen for længerevarende uddannede

end for kortuddannede. Men det er også en

kendsgerning, at Danmark trods stigninger i

dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for

en 65 årig og dermed også det korteste otium.

Så der er noget, som skal indhentes.

Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed

for, hvis det står til regeringen og dens bagland,

for vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder

på trods af, at vi uanset stigende levealder

ligger i bund med levetid og otium.

figur 3: Pensionsformue for 60 årig fordelt på a-kasse. 2009

Jf. LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/1-11.

Note: I pensionsformue indgår privatadministrerede og privattegnede ordninger.

Kilde: Forsikring og pension

12 samfundsfagsnyt marts 2011

1.2. er seniorførtidspension en udvej?

VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig

da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudt seniorførtidspension,

hvis de har mindre end 5 år

tilbage inden folkepensionen. Forskellen til en

almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning

og medicinsk vurdering og en tidsgrænse

på et halvt år til svar.

Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke

ændre på arbejdsevnekravet fra den almindelige

førtidspension, som betyder, at man kun kan få

tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles

er afskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne

falder i et hul imellem et sådant mere eller

mindre totalt tab af arbejdsevne og så på den

anden at være så raske at man kan arbejde videre

uden problemer, vil de heller ikke kunne få

seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet

overføres fra den nuværende førtidspension.

Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne

uddeler færre førtidspensioner fremover

ved at nedsætte refusionsprocenten fra 35

til 20 pct. Seniorførtidspension vil således ikke


sikre nedslidte efterlønnere mulighed for tidligere

tilbagetrækning.

1.3. Hvad betyder efterlønnen for

tilbagetræknings - og pensionsmulighederne?

Regeringen har hævdet, at efterlønnere blot er

som andre og dermed søgt at nedtone uddannelsesmæssige,

helbredsmæssige og også indkomst

og pensionsmæssige forskelle mellem efterlønnere

og andre. Realiteterne er imidlertid,

at efterlønnerne ikke er som alle andre, men

tværtimod repræsenterer den nedre del af samfundet:

De med kortest uddannelse, mest belastet

arbejdsmiljø og dermed ringest helbred og

oveni de med laveste indkomster.

Tilmed og nok så væsentligt gør der sig en

kæmpeforskel gældende på efterlønnere og andre,

hvad angår muligheder for tidlig pensionering,

hvis efterlønnen ikke er der. For så har

akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing

som en LO arbejder.

Og en typisk LO-arbejder vil kun modtage

en udbetaling på omkring 20.000 kr. om året

fra pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder

som 65-årig, mens en Djøf ‘er, vil modtage 10

gange så meget.

Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen.

Men afskaffes den, er realiteten, at de med

længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst

helbred samt ikke mindst kortest liv vil

have dårligst mulighed for så at trække sig tilbage

tidligere, hvis helbredet skulle svigte.

del ii: Vil afvikling af efterlønne øge

beskæftigelsen og forbedre de offentlige

finanser?

2.1. regeringen: afvikling af efterlønnen vil øge

beskæftigelsen med +70.000 personer i 2020?

Kernen i regeringens argumentation for at afvikle

efterlønnen er, at afskaffelse af efterlønnen

vil øge beskæftigelsen 70.000 fuldtidspersoner i

2020. Argumentationen fremlægges i forskellige

versioner:

Tema: efTerløn

1) Der kommer snart et økonomisk opsving,

hvor den private sektor vil få brug for mere arbejdskraft.

2) På grund af den demografiske udvikling med

tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af

store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel

på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen

afskaffes.

3) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE

umiddelbart at øge beskæftigelsen, men tværtimod

arbejdsløsheden. Men det ses alligevel som

godt, fordi det antages at ville bremse lønudvikling

og forbedre dansk erhvervslivs lønkonkurrenceevne

overfor udlandet og på sigt gøre det

mere profitabelt for erhvervslivet at øge beskæftigelsen.

Det er imidlertid som bekendt svært at spå, især

om fremtiden. Det eneste vi med sikkerhed ved

om 2020 er, at den økonomiske situation sikkert

vil se meget anderledes ud end vi i dag kan forestille

os. Hvem havde i år 2000 fx forudset finanskrisen?

Derfor vil vi i det følgende belyse to

mulige beskæftigelsesmæssige og statsfinansielle

scenarier:

1) ”I bedste tilfælde – scenariet” = hvis de arbejdsdygtige

efterlønnere rent faktisk kommer i

job som forudsat af regeringen.

I relation hertil vil vi så undersøge, hvad udsigterne

er til, at dette holder stik dvs. for at de fleste

efterlønnere faktisk kommer i beskæftigelse?

Hvis sandsynligheden IKKE taler herfor, får vi i

stedet et

2) ” I værste tilfælde – scenario” med ringe positiv

beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt.

2.2. regeringen overvurderer antal efterlønnere.

Regeringen har som anført opgjort ”i bedste tilfælde”

scenariet til en merbeskæftigelse på

70.000 personer i 2020 og forudsætter her selvsagt,

at alle arbejdsdygtige efterlønnere umiddelbart

kommer i beskæftigelse. Under alle omstændigheder

overvurderer regeringen imidler-

samfundsfagsnyt marts 2011

13


Tema: efTerløn

tid her beskæftigelses-potentialet, fordi den sætter

antallet af efterlønnere i 2020 for højt.. Den

samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke

være 120.000, men 70 – 100.000. 2 For det første,

fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10´erne vil

være gået på pension og der kommer nogle

mindre årgange, som kan gå på efterløn. Og for

det andet, fordi en faldende andel betaler ind på

efterlønnen og dermed overhovedet kan komme

i betragtning. Beskæftigelsespotentialet vil således

højst være omkring 55.000 i 2020 og ikke

70.000 fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen.

Hermed reduceres også den mulige forbedring

af de offentlige finanser til omkring 2/3

af det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver

et gevaldigt hul i den lovede forbedring af

statsunderskuddet, selv hvis vel at mærke efterlønnerne

KOMMER i beskæftigelse.

2.3. regeringens argumentation for øget

beskæftigelse gennem afvikling af efterlønnen.

Men det gode spørgsmål er som sagt, HVOR-

VIDT alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk

kommer i job? Argumenterne for, at efterlønnerne

faktisk vil komme i beskæftigelse, fremlægges

af regering, arbejdsgivere og borgerlige

økonomer i forskellige versioner:

2 ) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan. 2011

figur 4: udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse

Note: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år.

Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s 63.

14 samfundsfagsnyt marts 2011

Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk

opsving i den private sektor i den nærmeste

årrække, men tværtimod risiko for lavvækst

i de kommende år. Fortsat boligkrise og dermed

følgende afmattet privatforbrug, på grund

af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende

negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst

for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen

efter arbejdskraft heller ikke vokse

i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen

har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen,

hvis der ikke skabes mange flere jobs.

På længere sigt kommer der forhåbentligt og

formentligt et opsving i sidste halvdel af 10

´erne. Men der vil være betydelig risiko for, at

det giver jobløs vækst. Det hænger sammen

med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet

til at rationalisere og øget produktiviteten

for at nedbringe enhedsomkostningerne i

den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på

finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse

vil være særligt stærkt i Danmark,

som i det seneste årti har haft en meget svag

produktivitetstilvækst og dermed står med et

gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med

forstærket produktivitetsudvikling skabes der

nok vækst, men ikke flere jobs – vi får jobløs

vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne.


Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende

år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe

behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet.

Der VIL ganske vist være en betydelig bruttoafgang

fra arbejdsmarkedet på et sted mellem 50

– 100.000 personer, men en stor del heraf vil

blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau

og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere

tilbagetrækning, således at nettobehovet

for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem

10 og 20.000 personer.

Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at

den private sektor indenfor en overskuelig årrække

KAN øge efterspørgslen væsentligt efter

arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation,

offentlige besparelser og fortsat international

økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor

derimod kunne objektivt set nok bruge en hel

del af efterlønnerne, fordi det især er her afgangen

pga. pensionering rammer. Men den offentlige

sektor MÅ ikke ansætte op til et stort

antal efterlønnere pga. VK s nulvækst, som angiveligt

nu skal videreføres helt frem til 2020.

Der vil således være begrænset efterspørgsel

efter efterlønnernes arbejdskraft og når der i

forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve

på op mod 200.000 bruttoledige. Forøges arbejdsudbuddet

derfor voldsomt ved at tilføre de

mange efterlønnere, vil nettoresultatet således

figur 5: udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2000

Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s. 160.

Tema: efTerløn

blive en forøgelse af arbejdsløsheden med omkring

100.000 personer.

Ad 3) Realiteterne er nok, at alle de smukke

argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse

af ef terlønnen således dækker over, at

tilbagetrækningsreformen rent faktisk vil øge

arbejdsløsheden: Men det ser arbejdsgivere og

borgerlige økonomer ikke som et problem.

Tværtimod mener de, at en større arbejdsløshed

netop er et vigtigt middel til at bremse lønudviklingen

for danske lønmodtagere. Man mener

ligefrem, at der er behov for mange år ”løndvale”,

idet der gennem de seneste mange år skulle

være sket en udhuling af den danske konkurrenceevne.

Og her ser man det ligefrem som godt at afvikling

af efterlønnen øger arbejdsløsheden,

fordi stigende arbejdsløshed vil bidrage til at

lønningerne sænkes og ved at gøre det mere

profitabelt for arbejdsgiverne medføre, at beskæftigelsen

på sigt stiger.

Formanden for Det Økonomiske Råd Hans

Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske

klart: ”Afskaffelse af efterlønnen presser lønningerne

nedad. Lavere lønninger bringer flere i

beskæftigelse.” 3

3) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn

fjernes.

samfundsfagsnyt marts 2011

15


Tema: efTerløn

Tabel 1: effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværende

beskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik

Bortset fra det dybt asociale heri, vil det

imidlertid ikke virke, for det kræver at danske

lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer

5- 10 års fremtidig lønstagna tion. Men

dette er ganske urealistisk og resultatet vil alene

være en fastlåsning af situationen med vedvarende

høj arbejdsløshed, øget statsunderskud

og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der

er heller ingen udsigt til at 70´ernes, 80´ernes og

90´ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft

vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af

velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle

igen.

2.4. Vil afskaffelse af efterlønnen

bedre de offentlige finanser?

Hermed er vi kommet til kernen i regeringens

begrundelser for at ville afvikle efterlønnen: De

offentlige finanser. De to centrale argumentationer

fra Regering, arbejdsgivere og borgerlige

økonomer er her, at

16 samfundsfagsnyt marts 2011

Mia. kr (afrundet)

Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmie til 80.000 fuldtidspersoner + 14,5

Bortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag) – 3,5

Udgift til udbetaling af dagpenge for 110.000 personer - 13,5

Udgifter til aktivering -1

Udgifter til førtidspension til 7.000 -1,5

Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn til dagpenge og førtidspension + 1,5

I ALT MERUDGIFT – hidtidige dagpengeregler - 3,5

Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år – efter skat +4,5

Øgede aktiveringsudgifter til langtidsledige -1,0

I ALT BESPARELSE – fremtidige dagpengeregler 0

Kilde: Egen beregning.

y afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige

finanser markant, nærmere bestemt med 18

mia. kr.

y og at der ikke er råd til efterlønnen på grund

af statsunderskuddet

Hvad angår for det første de offentlige finanser,

så regner VK – regeringen i 2020 med at forbedre

de offentlige finanser med 18 mia. kr ved at

afvikle efterlønnen. Forudsætningen er en forbedring

af beskæftigelsen med 70.000 personer,

hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter

til udbetaling af efterløn, men også opnår en

øget skatteindtægt fra de 70.000.

Men der er også her er i høj grad tale om fiktion.

Fakta er, at med en fortsættelse af den nuværende

beskæftigelsessituation og økonomiske

politik er der ringe udsigter til den omfattende

jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige

efterlønnerne og dermed vil besparelsen

ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede

udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension


Tabel 2: effekt af regeringens samlede skattepolitik

Tema: efTerløn

Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/10-09.

Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i

stedet for bedre offentlige finanser blive et underskud,

men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden

kan det ikke forventes, at afvikling

af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser,

hvis den nuværende økonomiske politik

fortsætter og der ikke skabes flere jobs. I så tilfælde

vil der højst komme en nulløsning dvs.

ingen forbedring af de offentlige finanser ud af

det.

Og hvad angår for det andet spørgsmålet,

hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd til

efterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er

der IKKE, fordi de offentlige finanser presses af

stigende udgifter og faldende indtægter. Igen er

der igen tale om, at regeringen skaber en myte.

For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne

økonomiske politik og navnlig skattestop og

skattelettelser, som sammen med finanskrisen

har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige

finanser på grund af alene skattestop og

skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia.

kr og heraf udgjorde i 2010 u – og underfinan-

sierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende

til omkring halvdelen at statsunderskuddet.

Det er også påfaldende, at borgerlige politikere

har meget stor opmærksomhed på størrelsen

af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen

og dermed primært til de lavere lønnedes

pensionering. Mens man freder de også

ganske store tilskud til de højere indkomsters

(pensions)opsparing, som ydes til pensioner

med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger

i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag

og i form af manglende beskatning af

kapitalgevinster.

Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig

må der prioriteres i den økonomiske politik.

Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes

VKO s skattestop og skattelettelser er det et prioriteringsspørgsmål,

om skattelettelserne til

samfundets velstillere skal opretholdes eller det

skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et

værdigt otium?

samfundsfagsnyt marts 2011

17


Tema: efTerløn

de økonomiske ’eksperter’ er uenige

også om efterløn og budgetunderskud 1

af Jesper Jespersen, professor, roskilde universitet

Sammenfatning: De samfundsøkonomiske konklusioner

er bestemt af den analytiske tilgang,

som anvendes. Den danske debat om de mere

langsigtede økonomiske konsekvenser af strukturreformer

er domineret af DREAM-modellen.

Den er opbygget over en skabelon, hvor øget

udbud af arbejdskraft automatisk fører til øget

beskæftigelse, hvilket har en betydelig effekt på

de offentlige budgetter. Hvis der i stedet blev benyttet

en keynesiansk model, så ville effekten af

strukturreformer ikke blive analyseret uafhængigt

af den aktuelle konjunktursituation og forventninger

til den øvrige økonomiske politik i et

mellemfristet forløb. I Keynes-modellen er der

ingen automatik, der sikrer fuld beskæftigelse.

Disse to modeller fører til afgørende forskellige

resultater med hensyn til effekten af at afvikle

bl.a. efterlønnen, samt af andre tiltag, der angiveligt

har til formål at forbedre de offentlige

budgetter.

de økonomiske ’eksperter’ er uenige

Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret.

Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver

gennem luften ofte med den tilføjelse, at det

mener de økonomiske ’eksperter’.

Nu er der det for politikerne bekvemme, at

de økonomiske ’eksperter’ er stærkt uenige om,

hvilke samfundsøkonomiske effekter efterlønnen,

herunder en (delvis) afvikling af efterlønnen

over en ikke nærmere specificeret periode,

egentlig har.

18 samfundsfagsnyt marts 2011

I den danske debat er der to markante grupperinger

blandt de økonomiske ’eksperter’, når

strukturreformer diskuteres:

Markeds-ligevægtsøkonomer, der benytter

DREAM-modellen, repræsenteret ved bl.a. Velfærds-

og Arbejdsmarkedskommissionerne

’Vismændene’og Finansministeriet.

Keynesianerne, internationalt bedst repræsenterede

ved Paul Krugman og Joseph Stiglitz

– herhjemme vil det være naturligt at rubricere

den alternative velfærdskommission og formentlig

også AE-rådet (selvom det hænder, at

resultater fra DREAM-modellen inddrages

her). I det omfang modeller benyttes, er det i

form af en modificeret udgave af ADAM-modellen,

hvor kort og lang sigt ikke kan analyseres

adskilt

makroøkonomisk uenighed

a. Markedsøkonomernes (DREAM-modellens)

perspektiv

Dream-modellen er en simpel matematisk model,

hvori det på forhånd er antaget, at der altid

er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende

bestemt af udbuddet af arbejdskraft.

Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene skal

komme fra – og den aktuelle arbejdsløshed er en

anomali, som DREAM-modellen ikke kan

håndtere. Regnestykker baseret på DREAMmodellen

tager derfor altid udgangspunkt i ’fuld

beskæftigelse’. Det vil sige, at hvis der er registreret

et vist antal arbejdsløse, så må årsagen

være manglende vilje til at tage sig et af de job,

som ’står og venter’.


Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er

det udbuddet af arbejdskraft, der skal forøges;

for jobbene er der. Da udbuddet er bestemt af

det individuelle, personlige incitament, så er

det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres,

eller det er person- og forbrugsskatterne,

der skal sænkes. Således er modellen konstrueret

på baggrund af neoklassisk mikroøkonomisk

adfærd, fuld forudseenhed og generel

markedsligevægt.

I DREAM-modellen vil det derfor antages at

gælde, at når efterlønnen fjernes, så vil det forstærke

efterlønsmodtagerne i de ældre aldersgrupper

incitament til at udbyde deres arbejdskraft.

I DREAM-modellen bliver den overvejende

del heraf opsuget i de udlandskonkurrerende

erhverv. Mekanismen i DREAM er en

reduceret lønstigningstakt, der forbedrer (løn)

konkurrenceevnen tilstrækkeligt til at opsuge

(potentielle) efterlønnerne. I DREAM-modellen

er eksport/omkostningselasticiteten høj,

hvilket mindsker kravet om lønreduktion. Men

disse forhold er ikke blevet bragt til en åben diskussion,

idet sammenhængen mellem lønudvikling

og nettoeksport ikke er grundigt empirisk

belyst, samtidig med, at de i et 20-30 års

perspektiv vil være under konstant forandring.

Her er det blot antaget at eksportelasticiteten

forbliver høj; for ’verdensmarkedet er stort’ og

’dansk økonomi er lille og åben’.

På denne modelmæssige baggrund antages

det, at et øget udbud af arbejdskraft vil finde vej

til privat beskæftigelse inden for den valgte periode.

Hvilket forbedrer de offentlige budgetter

markant. Af de 120.000 personer, der mister efterlønnen,

øges beskæftigelsen i den private

sektor med ca. 100.000 personer, idet omkring

15 pct. antages at overgå til førtidspension eller

lignende. Offentlige udgifter til efterløn ændres

til private lønindtægter, der ydermere antages at

være ikke ubetydeligt højere end efterlønnen.

Det giver både offentlige besparelser og øgede

skatteindtægter. Besparelsen på efterløn vil

Tema: efTerløn

være ca. 16 mia. kr. (beregningen er usikker; for

indbetalingen til efterlønsordningen vil også

bortfalde, og den udgør i dag ca. 5 mia. kr.).

Hertil skal så lægges øgede skatteindtægter af

det som lønindkomsten overstiger efterlønnen,

hvilket i høj grad afhænger af ’lønniveau i eksporterhvervene,

hvor langt skal det ned, for at

skaffe beskæftigelse til alle? Alt i alt en årlig forbedring

på de offentlige budgetter på ca. 20

mia. kr.

b. Det keynesianske (ADAM-modellens)

perspektiv

I de keynesiansk inspirerede modeller er der ingen

automatik, der sikrer, at et øget udbud af

arbejdskraft automatisk finder beskæftigelse. En

keynesiansk skolet økonom vil altid stille det

spørgsmål, ’hvor kommer efterspørgslen fra’,

idet en øget efterspørgsel er en nødvendig, men

bestemt ikke altid tilstrækkelig betingelse for at

opsuge et øget arbejdsudbud. I betragtning af, at

den registrerede arbejdsløshed i EU i de sidste

30 år har svinget omkring 10 procent, synes det

keynesianske argument at have en betydelig empirisk

support. Så er det rigtigt, at arbejdsløsheden

i perioder har flyttet sig fra land til land bl.a.

afhængig af omkostningsudviklingen, hvilket

dog ikke har ændret ved det overordnede billede

af høj og vedvarende arbejdsløshed. Et væsentligt

ekstra forklaringselement i det keynesianske

perspektiv bliver derfor også den økonomiske

politik, der er planlagt for de nærmeste år. Det

er en politik, der navnlig fokuserer på konsolidering

af de offentlige budgetter gennem begrænsninger

af offentlige udgifter – herunder

pensionsudgifter, og i de fleste EU-lande en forhøjelse

af beskatningen. En politik, der for EU

under ét vil reducere efterspørgslen og dermed

det samlede antal jobs.

Desuden gælder det rent analytisk, at jo længere

ud i fremtiden, der forsøges at lave prognoser

(eller scenarier som det ofte kaldes), desto

mere usikre bliver de. I den keynesianske optik

samfundsfagsnyt marts 2011

19


Tema: efTerløn

spiller usikkerhed en betydelig rolle både for

den enkelte beslutningstager og for de økonomiske

prognoser. Fremtiden er ontologisk usikker,

herom kan der ikke med rimelighed diskuteres.

Dette forhold bør være afspejlet i de analysemodeller,

der benyttes til at rådgive om

fremtiden. Her har de keynesiansk inspirerede

modeller det fortrin, at de tillader at usikkerhed

øver indflydelse på den makroøkonomiske adfærd,

ligesom der ikke antages generel markedsligevægt.

Herved muliggøres det, at denne

modeltype kan forklare bl.a. den vedvarende

høje arbejdsløshed i EU. 1

I dette perspektiv er det på grænsen af det

meningsløse at diskutere en efterlønsreform

uafhængig af den øvrige økonomiske politik

samt den generelle mellemfristede økonomiske

udvikling. Dette bør bl.a. ske i lyset af udviklingen

i den effektive efterspørgsel, se f.eks. Jespersen

(2010), som naturligvis kun kan skitseres

under hensyntagen til den betydelige usikkerhed,

der hersker ikke mindst i den aktuelle

situation.

mangel på arbejdskraft i fremtiden?

Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste

forslag over 10-20 år. Det er uomtvisteligt, at

der i de kommende år vil være flere personer,

der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end

der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca.

5 til 4; men denne ubalance vil i lyset af det allerede

indgåede velfærdsforlig fra 2006 ophøre

med udgangen af dette årti. Alt i alt vil der være

tale om en reduktion af arbejdsstyrken på knap

3 pct. (beregnet af ’vismændene’) = ca. 80.000

1 Som et eksempel på, at denne argumentation ikke

bygger på lutter ’bagklogskab’ kan jeg bl.a. henvise til

min anmeldelse af Rockwwool Fondens rapport fra

2004, der havde overskriften ’fra mangel på arbejde til

mangel på arbejdskraft’. Jeg tillod mig at stille spørgsmålet,

hvor kommer jobbene fra, idet jeg gav anmeldelsen

overskriften ’Fra mangel på jobs, til fortsat

mangel på jobs’, se www.kritiskdebat.dk, 2004.

20 samfundsfagsnyt marts 2011

personer. Men også her gælder det, at denne beregning

er usikker, idet den baserer sig på tidligere

historiske erfaringer med relativt høj arbejdsløshed.

Hvis arbejdsløsheden derimod begynder

at falde, så er der andre historiske erfaringer

(2005-08), der peger i retning af, at

erhvervsfrekvensen selv for de ældre årgange

øges, altså i en situation, hvor der var mulighed

for at gå på efterløn.

Faldet i arbejdsstyrken frem til udgangen af

dette årti skal dog navnlig vurderes i lyset af

den aktuelle arbejdsløshed på ca. 180.000 personer.

I dette perspektiv er der ved uændret økonomisk

politik ikke udigt til mangel på arbejdskraft,

men snarere mangel på jobs, hvilket burde

være udfordringen til den økonomiske politik.

Et andet væsentligt forhold der ligeledes ofte

overses, når balancen mellem udbud og efterspørgsel

efter arbejdskraft diskuteres er betydningen

af de årlige produktivitetsvirkninger.

Det er ligeledes en rimelig robust historisk erfaring,

at den målte produktivitet pr. arbejdstime

stiger i de private erhverv år for år. Der kan naturligvis

være betydelige variationer fra år til år,

endnu fra tiår til tiår. I 1970erne diskuteredes

’den forsvundne produktivitet’ i dansk økonomi.

Den var nu ikke helt forsvundet, men lå

markant under niveauet for 1960erne. Produktivitetsstigningerne

vendte dog atter tilbage og

lå i en længere periode på ca. 2 pct. om året; for

så atter at dykke under højkonjunkturen 2005-

08. Antages det at produktivitetsstigningerne

vender tilbage til det tidligere leje, hvilket f.eks.

’vismændene’ ofte gør, så betyder det, at ved en

uændret produktionsniveau bliver ca. 40.000

personer overflødiggjort hvert år blot i den private

sektor (2 pct. af 2 mill. beskæftigede i den

private sektor, hvortil skal lægges effektivisering

i den offentlige sektor). Det summerer op

til 400.000 personer over en ti års periode, hvilket

skal ses i lyset af faldet i arbejdsstyrken på

ca. 80.000.


figur 1: arbejdsløshed og budgetsaldo

Note: Skalaen for budgetsaldo er blevet løftet med 5 procent.

Kilde: OECD:

Den umiddelbare udfordring til den økonomiske

politik består i ovenstående perspektiv i

at hindre, at arbejdsløsheden ikke fortsat vokser

i de kommende. Afhængig af hvorledes det går

med den økonomiske vækst, vil der i et længere

perspektiv muligvis være behov for ændringer i

efterlønnen, så der i særlig grad bliver tilgodeset

en fastholdelse af personer med kvalifikationer,

der er efterspurgt ikke mindst i de udlandskonkurrerende

erhverv.

Hvordan fjernes budgetunderskuddet så?

Den offentlige sektors budgetbalance er forskellen

mellem indtægter og udgifter. Er der et underskud,

så svarer indtægterne ikke til udgifterne

– og der må spares! Sådan lyder det simple

husholdningsøkonomiske argument, der gentages

igen og igen i den politiske debat. Problemet

med det argument er, at det ikke har samfundsøkonomisk

gyldighed.

Tema: efTerløn

Reduceret arbejdsløshed?

Samfundsøkonomisk er det uden sammenligning

arbejdsløsheden og dermed også implicit

beskæftigelsen i den private sektor, der er den

dominerende faktor bag udviklingen på saldoen

på de offentlige budgetter.

Budgetsaldoen bølger i takt med beskæftigelsen.

Den bedste medicin mod et budgetunderskud

er derfor en vellykket beskæftigelsespolitik.

Populært sagt, kan man ikke i den samfundsøkonomiske

husholdning ’spare sig til balance’.

Der kan således være god grund til at

erindre sig Keynes’ nu snart 80 år gamle råd,

som han gav til Franklin D. Roosevelt ved dennes

indsættelse som præsident:

Look after Unemployment, and the Budget

will look after itself, John Maynard Keynes, 1933.

Når arbejdsløshedens dominerende betydning

for udviklingen på budgetsaldoen er slået

fast, skal det naturligvis tilføjes, at omfanget af

det offentlige forbrug og beskatningen også

samfundsfagsnyt marts 2011

21


Tema: efTerløn

spiller en ikke ubetydelig rolle for udviklingen

på budgetsaldoen.

Det aktuelt store budgetunderskud afspejler

desuden, at der i perioden 2004-2010 er gennemført

en stribe lettelser i indkomstskatten,

der ikke alle har været fuldt finansieret. Hertil

kommer, at skattestoppet er blevet finansieret af

en betydelig stigning i olieskatten, der i et perspektiv

af ti år stort set vil forsvinde. Endelig

har det også haft betydning for budgetunderskuddets

størrelse, at de offentlige udgifter er

vokset som andel af BNP. Lægges hertil, at de

demografiske forskydninger i form af et øget

antal pensionister i fremtiden vil øgede de offentlige

udgifter. Så er der et behov for budgetkonsolidering.

Dream-modellen gør det alt for nemt for sig

selv (og udbudsøkonomerne) blot at antage, at

’udbud skaber sin egen efterspørgsel’. Når disse

økonomer gås på klingen, må de indrømme, at

jobbene kommer ikke af sig selv. Den forklaring

som de tyer til, er, at det øgede udbud af arbejdskraft

vil resultere i en lønafdæmpning, der

er tilstrækkelig til at opsuge alle 80.-90.000 arbejdsduelige

efterlønsmodtagere. Lønafdæmpningen

forbedrer den danske konkurrenceevne,

hvilket skaber de ønskede jobs i eksportindustrien

med afledte virkninger på resten af den

private sektor. Disse konklusioner bygger på

meget optimistiske forudsætninger, både med

hensyn til, hvad der bestemmer den danske

eksport – en (formentlig) mindre lønafdæmpning

tilvejebragt som et øget udbud af efterlønsmodtagere

og pensionister lyder mildt sagt

ikke ganske overbevisende. Men også optimisme

med hensyn til hvilken omkostningsudvikling,

der finder sted i udlandet – hvor arbejdsløsheden

i gennemsnit er højere end i Danmark

Keynes-modellen (ADAM) kræver at en eller

flere eksogene efterspørgselsvariable ekspandere,

som forudsætning for en øget beskæftigelse i

den private sektor. Her ville det være oplagt

med inspiration fra svensk økonomi at pege på

22 samfundsfagsnyt marts 2011

en rentenedsættelse og et fald i den effektive valutakurs.

En sådan politik kræver et opgør med

den hidtidige fast-kurs politik; men er den mest

sikre anvisning på, hvorledes varige arbejdspladser

skabes i den private sektor. Der vil også

kunne skabes nogen privat beskæftigelse gennem

en målrettet offentlig investeringspolitik.

Investeringer i vedvarende energi, infrastruktur,

forskning og uddannelse skaber øgede

vækstmuligheder; men vil indledningsvist belaste

de offentlige budgetter. Denne strategi blev

afprøvet med betydelig succes i perioden 1994-

2001. Her arvede Nyrup/Jelved/Lykketoft-regeringen

et offentligt budgetunderskud på ca. 3

pct. af BNP. Uanset dette underskud valgte de

at gennemføre en finanspolitisk ekspansion på

ca. 1 pct. af BNP, en betydelig lempelse i de

pengepolitiske reguleringer samt omfattende

arbejdsmarkedsreformer. Alt i alt satte det gang

i den private sektor svarende til knap 200.000

varige arbejdspladser, der vendte budgetunderskuddet

til et overskud i løbet af 4-5 år.

Det er hævet over enhver rimelig diskussion,

at den keynesiansk inspirerede økonomiske politik

historisk set har haft en gunstig indvirkning

på de offentlige finanser. Underskuddet

blev vendt til overskud og gælden reduceret

ganske betragteligt som andel af BNP. Heroverfor

står hhv. Schlüter- og Anders Fogh-perioden,

hvor arbejdsløsheden steg, hvilket havde

en ugunstig effekt på de offentlige budgetter og

efterlod regeringen med en større gæld ved udgangen

af regeringsperioden sammenlignet

med starten.

Mindskede overførselsindkomster

eller øget beskatning?

Hvis arbejdsløsheden derimod forbliver på det

nuværende niveau, så er der ingen vej uden om

enten en skattestigning, beskæring af overførselsindkomster

eller offentlige besparelser.

Samfundsøkonomisk er skattestigning –

hvis den er fornuftigt skruet sammen – det


mest effektive instrument til at mindske underskuddet.

Det giver indtægter uden at øge arbejdsløsheden

væsentlig. Her er pensionsområdet

en åbenbar mulighed. Skattefritagelsen for

pensionsopsparing kunne nedtrappes, beskatning

af pensionsafkast kunne øges fra 15 pct. til

25 pct. (niveauet for selskabsbeskatningen).

Grønne afgifter, ejendomsbeskatning (med

mulighed for indefrysning for små indkomster),

arveafgift, formuebeskatning osv. kunne

øges uden det ville få afgørende negative samfundsøkonomiske

konsekvenser. Her er det i

første række den fordelingsmæssige profil i forslagene,

der deler de politiske vande.

Fagøkonomisk er der dog uenighed om beskatningen

påvirker arbejdsudbuddet (’lysten

til at arbejde’). Som beskrevet ovenfor, er en

evt. påvirkning af arbejdsudbuddet dog af mindre

samfundsøkonomisk betydning, så længe

der er en betydelig arbejdsløshed.

Besparelser på overførselsindkomster har en

anden fordelingsmæssig profil end skatteforhøjelser,

og formentlig også en noget stærkere negativ

effekt på det private forbrug, idet stort set

alle indkomstoverførsler bliver forbrugt i modsætning

til øgede skatter, der delvist finansieres

ved at reducere opsparingen.

Mindsket offentligt forbrug?

Offentligt forbrug har både en velfærdseffekt og

en fordelingseffekt. Det er trivielt at konstatere,

at det vil være en fordel at begrænse unødvendigt

bureaukrati. Det vil det være uanset, om der

er overskud eller underskud på de offentlige

budgetter. De velfærdsøkonomiske problemer

opstår, når der skal spares på velfærdsydelser,

der er efterspurgte af befolkningen omfattende

sundhed, uddannelse, pleje og udbygning af infrastruktur.

Bliver de ikke udbudt fra den offentlige

sektor, så vil de blive efterspurgt i den

private sektor i form af private skoler, hospitaler,

plejehjem og energiforsyning mm. Der så

skal betales ud af det private husholdningsbud-

Tema: efTerløn

get, hvilket nødvendigvis må give anledning til

en mere skæv fordelingsmæssig profil. Valget

mellem private eller offentlige velfærdsydelser er

således i sidste ende mere en politisk prioritering

end et spørgsmål som fagøkonomer kan

give et entydigt svar på.

Øget arbejdstid?

Ligger der alternativt en samfundsøkonomisk

løsning på budget-underskuddet i forslaget om

at arbejde én time mere om ugen? Hvis der er

tale om én time mere til fuld løn, så vil den

umiddelbare effekt blot være en stigning i arbejdsløsheden.

Det er simpel matematik. En forøgelse

af den ugentlige arbejdstid betyder ved

uændret efterspørgsel at færre personer kan udføre

det samme arbejde. Inden for den offentlige

sektor er effekten umiddelbar, idet budgetterne

vil være begrænsede de næste mange år. Konkurrenceevnen

forbedres heller ikke, hvis der betales

fuld løn for den ekstra time. Hvis der derimod

var tale om én time mere uden lønkompensation

– á la den tyske model, så ville det betyde en

omkostningssænkning (ca. 2½ pct.). Det ville

styrke eksportvirksomheder og ydermere muliggøre

en større arbejdsindsats i den offentlige sektor

uden at føre til afskedigelser.

Udbetaling af efterlønsbidragene?

Hvis efterlønnen skal afvikles, så melder spørgsmålet

sig straks, hvad der skal ske med de allerede

indbetalte efterlønsbidrag. De er blevet indbetalt

til de offentlige kasser som bidrag til en

kollektiv forsikringsordning. Det vil være vanskeligt

politisk at argumentere for, at disse penge

ikke skal udbetales. Men en udbetaling vil

have en række negative samfundsøkonomiske

konsekvenser. Den umiddelbare effekt vil være

at ligne med en betragtelig skattelettelse, som

man kan håbe på, at modtagerne vil spare op;

men her om kan der kun gisnes. Hertil kommer,

at en sådan udbetaling vil øge det offentlige

budgetunderskud betragteligt i den pågældende

samfundsfagsnyt marts 2011

23


Tema: efTerløn

periode og øge den offentlige gæld, hvilket vil

bringe regeringen på kollisionskurs med EU-

Kommissionen og dens krav om at begrænse

underskuddet.

Alene bortfaldet af de løbende indbetalinger

til efterlønsordningen vil svække de offentlige finanser

– og samfundsøkonomisk have en effekt

der minder om en (mindre) nedsættelse af skatterne.

De penge ville mangle i statskassen. Den

årlige indbetaling til efterlønnen beløber sig til

godt 5 mia. kr., hvilket efter skat ville øge de disponible

indkomster med ca. 3 mia.kr. Penge der

med langt større samfundsøkonomisk gevinst

ville kunne benyttes til øgede offentlige investeringer

i fremtidens arbejdspladser.

nogle få konklusioner

De fagøkonomiske konklusioner er snævert knyttet

til den analysemodel, der benyttes.

Et sæt konklusioner, der ofte benyttes af markedsorienterede

økonomer, bygger på DREAMmodellens

antagelse om fuld beskæftigelse. Disse

analyser har en hypotetisk karakter, der gør

dem vanskelige at applikere til en virkelighed,

der med overvejende sandsynlighed vil være

præget af arbejdsløshed inden for den tidshorisont,

som skal anvendes ved løsning af bl.a. de

offentlige budgetproblemer.

Anvendes i stedet det keynesianske perspektiv

nås afgørende forskellige konklusioner. En efterlønsreform

vil ikke øge beskæftigelsen, men ændre

sammensætningen af arbejdsløsheden. Her

bør erfaringerne fra Sverige inddrages. Tilbagetrækningen

i de ældre aldersgrupper er betydelig

mindre; men omvendt er ungdomsarbejdsløsheden

skræmmende høj, mere end 20 pct.

En forøgelse af arbejdstiden vil på tilsvarende

måde have den effekt at færre personer vil

arbejde mere, hvilket endog vil øge arbejdsløsheden

– med mindre lønmodtagerne er villige

til at øge arbejdstiden uden lønkompensation.

Problemet med det store offentlige budgetunderskud

løses bedst ved at skabe flere jobs

24 samfundsfagsnyt marts 2011

baseret på en varig vækststrategi, dvs. gennem

en styrkelse af eksporterhvervene og en forøgelse

af investeringer i (efter)uddannelse, forskning

i bl.a. højteknologiske produkter og vedvarende

energi, som vi ved har et positivt samfundsøkonomisk

afkast. Disse investeringer vil

– uden at komme i konflikt med EU’s stabilitetspagt

- kunne finansieres af den opsparing,

der foregår i de private/halv-offentlige pensionsselskaber.

Sådanne investeringer kunne gives

et delvist garanteret afkast, der blev afpasset

den reale vækst i samfundsøkonomien. En idé

som bl.a. ATP-direktøren for længst har luftet.

Tillad mig derfor at gentage Keynes’ råd til

Franklin D. Roosevelt i 1933: Look after Unemployment,

and the Budget will look after itself

og dernæst at konstatere, at dette råd ligger

uden for DREAM-modellens analytiske ramme,

hvilket formentlig forklarer, hvorfor dette

vigtige perspektiv er fraværende i den økonomiske

rådgivning.

endnotes

1 De fremførte vurderinger er uddybet i Bent Greve og

Jesper Jespersen (red.) Den offentlige sektors økonomi,

Hans Reitzels Forlag, 2011

Efterlønsdiskussionen er på mange måder et ekko

af den mere overordnede diskussion, der fandt sted op

til ’velfærdsforliget’ i juni 2006, hvor såvel den af regeringen

udpegede Velfærdskommission, der benyttede

DREAM-modellen som Den alternative Velfærdskommission

med en mere keynesiansk analyse deltog aktivt.

Se f.eks. Bent Rold Andersen og Jesper Jespersen,

Velfærdsdebat på Vildspor, Tiderne Skifter, 2006. I

Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2006 blev DREAM-modellens

styrker og svagheder diskuteret af en række

danske økonomer. Også dengang var uenigheden betydelig.

Dette er ikke nogen ny diskussion. Tilbage i 1996

udgav jeg ’Økonomi og Virkelighed’, Fremads Forlag,

hvor jeg præciserede modsætningen mellem neoklassisk

makroteori (’økonomi’) og den keynesiansk inspirerede

analyse af ’virkeligheden’. Den blev fulgt op af

min disputats, forsvaret i 2007 med titlen Makroøkonomisk

Metodologi, Djøfs Forlag. Jespersen (2010) refererer

til et endnu ikke publiceret paper, Principle of Effective

Demand: Uncertain expectations, profitability

and monetary circuit, Université de Bourgogne, Dijon


ydelser til de nedslidte

– ikke til alle andre

af Jacob Jensen, mf, finansordfører for Venstre

Statsministeren har med sin nytårstale sendt det

klare budskab til danskerne, at regeringen ønsker

fortsat at udvise økonomisk ansvarlighed.

Ved at prioritere de velfærdsydelser, som fællesskabet

skal betale for, vil vi kunne få bedre råd

til at stille gratisydelser til rådighed, for dem,

som virkelig har brug for fællesskabets hjælp.

Samtidig vil de nødvendige økonomiske reformer

betyde en forbedret mulighed for at tiltrække

investeringer og dermed indtjening til Danmark.

Når der i de kommende år er færre aktive på

arbejdsmarkedet, end der er modtagere af offentlige

ydelser, så siger det sig selv, at prioritering

og reformer er en nødvendighed. Når indtægterne

fra Nordsøolien samtidig vil være faldende

i de kommende år, vil det være økonomisk

uansvarligt, hvis man ikke tager de

nødvendige skridt til at fremtidssikre velfærdssamfundet.

Vi har med genopretningspakken og finansloven

for 2011 taget de sidste skridt til at bringe

Danmark fri af krisen. Regeringens krisehåndtering

har opnået anerkendelse rundt om i verden,

og har da også betydet, at danskerne er

kommet gennem krisen med færrest mulige

menneskelige konsekvenser. Regningen fra krisen

er betalt. Nu er tiden så kommet til at se

længere fremad og sikre varig velfærd for kommende

generationer. Det nødvendige politiske

mod, har Statsministeren vist, at han har. Nu er

så spørgsmålet, om venstrefløjen tør gå med, eller

om de sidder fast i den samme rille med højere

gæld, mere forbrug og øgede skatter.

Tema: efTerløn

Mange i bl.a. fagbevægelsen og på den politiske

venstrefløj argumenterer med, at førtidspension

ikke er et alternativ til efterløn. Der argumenteres

med, at det er svært at få førtidspension,

da det kræver en lægelig vurdering af

arbejdsdueligheden, mens efterlønnen er en

rettighed. Ja, og det er lige præcis det, som er

pointen med regeringens efterlønsudspil.

Vi skal bruge de knappe ressourcer på de

mennesker, som har størst behov. Reglerne om

sygedagpenge for midlertidig sygdom og førtidspension,

hvis sygdommen bliver mere permanent,

er lavet for at hjælpe, dem, som lægefagligt

er vurderet til ikke at kunne deltage på

arbejdsmarkedet. Efterlønnen derimod tildeles

som bekendt udelukkende på baggrund af personens

alder uanset muligheden for fortsat at

kunne deltage på arbejdsmarkedet. I en tid,

hvor færre kommer ind på arbejdsmarkedet og

flere går på pension, og hvor samfundet samtidig

mangler indtægter, giver det meget lidt mening,

fortsat at betale raske mennesker for at

trække sig ud af arbejdsmarkedet før tid.

Når man samtidig kan konstatere, at omkring

80 pct. af alle efterlønsmodtagere kommer

fra aktiv beskæftigelse, så er der ikke tale

om en gruppe mennesker, der er ekstraordinært

syge og nedslidte. For dem, som ud fra en lægefaglig

vurdering vitterlig ikke er i stand til at

fastholde et arbejde pga. nedslidning og sygdom,

er der heldigvis regler om sygedagpenge

og førtidspension at støtte sig til. Og med regeringens

udspil om en seniorførtidspension bliver

det endnu mere smidigt for dem, som står et

samfundsfagsnyt marts 2011

25


Tema: efTerløn

par år fra at skulle kunne gå på pension. Ingen

lades i stikken.

Men måske fagbevægelsen hellere bakker S

og SF’s forslag op om en ekstra ugentlig arbejdstime

for den enlige mor, som i forvejen har

svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen,

og en uge mindre ferie for de i forvejen

stressede offentligt ansatte, og dem på flextid,

etc.?

I Venstre mener vi, at der skal være råd til at

give ydelser, til dem, som virkelig har brug for

hjælp. Uanset personens alder og uanset om

man er blandt de 4 ud af 10, som har indbetalt

til en efterløn eller ej. Samtidig er det vigtigt, at

der er styr på samfundets økonomi. Ellers ville

det betyde øget gældssætning og højere renter

til skade for investeringer, aktivitet og dermed

indtjening til velfærdssamfundet.

26 samfundsfagsnyt marts 2011

En gradvis udfasning af efterlønnen er derfor

en helt nødvendig prioritering af fællesskabets

ressourcer. Hvis vi i fremtiden skal have

råd til at hjælpe dem, som virkelig har brug for

fællesskabets udstrakte hånd, så kræver det, at

vi ikke betaler sunde og raske erhvervsaktive

mennesker for at trække sig tilbage før tid.

Når vi allerede har verdens højeste skattetryk,

er det ikke løsningen som S og SF foreslår,

at hæve skatterne yderligere. Det vil slå det spirende

opsving ihjel, og få endnu flere arbejdspladser

til at flytte til udlandet. Vi skal eksportere

varer og tjenesteydelser – ikke arbejdspladser.

Også derfor er en gradvis udfasning af efterlønnen

på sin plads som alternativ til massive

besparelser og skattestigninger, når samfundet

årligt bruger omkring 16 mia. kr. på ordningen.

Ikke mindst af hensyn til de nedslidte og svageste

grupper i vort samfund.


kampen om efterlønnen

kommentar af fhv. finansminister mogens lykketoft (s)

Efterlønnen er et meget stort dyr i dansk politik.

Ordningen har været en enorm succes siden

indførelsen i 1979. Den har betydet meget stor

livskvalitet for rigtigt mange danskere – og specielt

hos de lavere lønnede, der ikke har haft

store skattebegunstigede pensionsordninger.

Mønsteret er stadig meget klart, og vil formentlig

blive endnu mere udpræget i de kommende

år:

Efterlønsordningen er først og fremmest

brugt af mennesker med kort uddannelse og

med et langt arbejdsliv bag sig. Efterlønnerne

har typisk et helbred, der er mere skrøbeligt end

gennemsnittet, og de lever et par år kortere end

andre.

Derfor er der også elementer af gammeldags

klassekamp i den strid, Statsminister Lars Løkke

Rasmussen har åbnet med sin nytårsplan om

totalt at afvikle efterlønnen. Dét kommer til at

stå i et endnu skarpere lys, når man erindrer, at

konservative og Liberal Alliance gerne vil bruge

penge fra sparet efterløn til nye skattelettelser til

dem, der tjener mest!

Regeringen begrunder sit efterlønsforslag

med, at der bliver brug for flere på arbejdsmarkedet

i de kommende år.

Socialdemokratiet og SF siger nej til at afskaffe

efterlønnen, både fordi vi mener, at begrundelserne

er vildledende og virkningerne

asociale. Men herom mere nedenfor.

Først lidt om udviklingen i efterlønsordningen.

Det er en udbredt historieskrivning, at Nyrup-regeringen

brød sine valgløfter ved at gen-

Tema: efTerløn

nemføre den første efterlønsreform i 1998. Men

for os handlede indgrebet om at sikre efterlønnens

fortsatte eksistens. Allerede i marts 1998

var Venstre og Konservative gået til valg på efterlønnens

totale afskaffelse, og der var kun et

par hundrede færøske stemmer, der skilte partierne

fra at få regeringsmagten. Vi ville forligsbinde

de borgerlige til at bevare efterlønnen,

men til gengæld justere og målrette ordningen,

så mennesker med godt helbred og gode pensionsordninger

brugte den mindre og senere.

Derfor lavede vi modregning for pensionsopsparing,

hvis man trak sig tilbage før 62 år, og vi

indførte en skattefri præmie på nu næsten

150.000 kr., der modtages, hvis man slet ikke

trækker på sin ret til efterløn. Folkepensionsalderen

blev nedsat til 65 år. Desuden blev indført

et særskilt efterlønskontingent.

Aftalen i 1998 blev indgået mellem den daværende

S-regering og Anders Fogh. Det forhindrede

ikke Fogh i hæmningsløst at bruge aftalen

som argument for, at man ikke kan stole

på Socialdemokraterne. Han grundlagde sin

kontraktpolitik med løfte om altid nøje kun at

gøre efter et valg, hvad han havde lovet før et

valg.

Virkeligheden blev ikke helt sådan: I 2006

lagde Fogh-regeringen - uden at have varslet det

for vælgerne i 2005 - op til en ny stor efterlønsændring.

En ansvarlig opposition gik i forhandling.

Det førte til den såkaldte velfærdsreform

mellem regeringen, S, RV og DF.

Det væsentligste indhold i velfærdsreformen

var, at vi fra 2019 gradvis hæver både efterløns-

samfundsfagsnyt marts 2011

27


Tema: efTerløn

alderen og folkepensionsalderen i takt med, at

danskerne faktisk typisk lever meget længere,

end de gjorde i 1979. Man kan spørge, hvorfor

vi ikke allerede i 1998 havde dette element med.

Svaret er enkelt, der er først de sidste 10-12 år at

levealderen i Danmark for alvor er begyndt at

stige.

Med aftalen i 2006 sagde alle deltagende partier,

at vi havde lavet en langtidsholdbar reform,

og vi understregede hvor vigtigt det er at give

langt varsel til folk, når man laver store ændringer

i noget så grundlæggende som reglerne for

deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Lars Løkkes frontale angreb på efterlønsordningen

her 4½ år senere er i direkte modstrid

med de fælles erklæringer fra partierne i 2006.

Da regeringens udspil blev udmøntet, viste

det sig i øvrigt at de største besparelser i starten

ikke sker på efterløn, men med ved hurtigere

forhøjelse af folkepensionsalderen. I 2020 er der

65.000 danskere, der må vente et ekstra år på at

få folkepension.

Men på den helt korte bane laver regeringens

forslag faktisk et kæmpe hul i kassen, fordi man

er tvunget til at udbetale 30 mia. i opsparet efterlønskontingent

til alle dem i de lidt yngre aldersgrupper,

der nu mister retten til efterløn –

og fordi man mister indtægten fra efterlønskontingent.

I december fortalte Finansministeren Folketinget,

at det var helt uacceptabelt i forhold til

EU med store underskud i statskassen i 2012-

13. NU siger Kommissionen, at det ikke er noget

problem. Det er blot en illustration af, at Finansministeren

- for at forsvare sin nedskæringspolitik

og afvise vore krav om hurtig indsats

mod arbejdsløsheden ved at fremrykke

offentlige investeringer – forvanskede sandheden

i december!

Regeringens mål med angrebet på efterlønnen

er hverken sympatisk eller realistisk.

Usympatisk, fordi det rammer hårdest

blandt dem, der har det længste og hårdeste ar-

28 samfundsfagsnyt marts 2011

bejdsliv og derfor har stor risiko for at dø tidligt.

Den kritik søges så imødegået med et forslag

om senior-førtidspension, der skulle betyde,

at folk over 60 år får lettere adgang til førtidspension.

Dette forslag mangler enhver

troværdighed. For det første er det urimeligt, at

mennesker, der hidtil har haft en ret til tidlig

tilbagetrækning, nu skal stå med hatten i hånden

og ind i lang sagsbehandling. Og hvis de

faktisk får tilbudt førtidspension, så risikerer de

at få en meget lavere ydelse end efterlønnen,

fordi deres ægtefælle tjener penge. Men tilbuddet

er i øvrigt uden reelt indhold for de fleste.

Det er det allerede fordi det er kommunerne,

der skal tage stilling til om man er berettiget.

De skal ud af deres betrængte økonomi betale

80 pct. af regningen, mens efterlønnen i dag er

gratis for den kommunale kasse!

Værst er det, at regeringens påstande om

fremtidens efterlønsmønster formentlig bygger

på helt urealistiske forudsætninger:

Langt færre vil gå på efterløn om 10 og 20 år

- også selv om retten til efterløn ikke anfægtes.

Vi ser det allerede nu, fordi de nye generationer

af aldersgrupperne over 60 år er sundere og

bedre uddannede end blot få år siden og slet

ikke søger efterlønnen så meget og så tidligt

som deres forgængere.

Desuden er et voksende antal af de yngre slet

ikke tilmeldt efterlønnen.

Den anden side af sagen er, at mange af dem,

der gerne ville, men efter regeringens udspil

ikke får lov til at gå på efterløn, heller ikke i en

eventuel højkonjunktur vil få tilbudt arbejde.

Det er lettere for arbejdsgiveren at hente en 30årig

arbejdsmand eller tømrer fra Polen end at

fastholde en 60-årig, der er lidt nedslidt, men

langt fra syg nok til at modtage regeringens ’tilbud’

om senior-førtidspension.

Sammenfattende kan man sige, at en meget

stor del af det, regeringen ønsker, sker uanset at

efterlønnen bevares, og at en anden meget stor

del aldrig sker, selv om efterlønnen afskaffes!


nu åbner sitet

Luk samfundet op!

y 72 film med politikere fra Folketingets partier

y læsefokuserende spørgsmål til eleverne

y øvelsesopgaver med forslag til supplerende

materiale

y detaljerede undervisningsforløb som inspiration

med powerpoint og multiple choice tests.

Som noget afgørende nyt udnytter www.luksamfundetop.dk

nettets muligheder for at lade eleverne

fremstille og dele faglige produkter i form

af tekst-blogs og podcasts

y i et virtuelt miljø, hvor elever formidler til en

offentlighed og

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

y blandt andet inviteres til at komme med løsningsforslag

på aktuelle samfundsproblemer

y giver mulighed for at arbejde med små skriftlige

opgaver i timerne og udnytte potentialet i

den nye skriftlighed.

Pris: 3-årig licens til brug af hjemmesiden er

indeholdt i prisen på bogen - kr. 130,- derefter

10,- pr. år pr. elev.

Alle der har købt bogen, får automatisk pr. email

tilsendt et antal licenser svarende til det købte

antal bøger.

Eleverne logges ind individuelt og i den klasse de

er del af.


Sociologisk SeT nu som iBog

Sociologisk SeT tager udgangspunkt i elevernes hverdag og konkrete problemstillinger.

Målet er at sætte eleverne i stand til at analysere aktuelle og vedkommende emner under

anvendelse af forskellige sociologiske metodiske tilgange.

iBogen er udvidet med to helt nye kapitler. Det ene ser nærmere på de sociologiske aspekter

af "Det skæve Danmark" - hvilke konsekvenser har det set fra sociologien, at der er geografisk

ulighed i Danmark? Det handler blandt andet om sammenhængskraft og medborgerskab.

Det andet nye kapitel beskæftiger sig med "Krigere i det 21. århundrede" og ser nærmere

på de sociologiske aspekter af at være i militæret - og fokuserer på, hvad der kendetegner

de udsendte soldater, hvordan man får soldater til at slå ihjel, og hvilke udfordringer soldaterne

i flere tilfælde står med.

Bogen er rettet til samfundsfag på B- og A-niveau.

Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund

Varedeklaration | sociologiskset.systime.dk

80 øvelser | 3 forløbsbeskrivelser | ca. 210 sider

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 33,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 75,- | 3 år kr. 100,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

iBog ®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


The general Theory:

et hovedværk fylder 75 år

af Jesper Jespersen, professor, roskilde universitet

John Maynard Keynes, The General Theory

of Employment, Interest and Money,

Et af økonomiens absolutte hovedværker fylder

75 år.

Den 4. februar 1936 blev The General Theory

udgivet. Forventningerne var store, der havde

ligefrem dannet sig kø uden for The Economists’

Bookshop. Spørgsmålet er om forventningerne

blev indfriet? Det er der delte meninger

om - dengang, som i dag. Dog kan det ikke

nægtes, at bogen stort set lige siden 1936 har

været betragtet som et hovedværk, i hvert fald

når teorihistorien skrives. En placering der er

ubestridt, uanset at meningerne er delte om,

hvori det enestående egentlig består. Jeg vil nedenfor

give min vurdering af, hvorfor jeg mener,

at denne bog er et absolut hovedværk inden

for faget, der på afgørende vis har muliggjort en

dybere forståelse af den makroøkonomisk teori

og metode.

Hvert fag har

sine hovedværker.

De er

kendetegnet

ved, at de indeholder

nogle af

grundlæggendeidéer,

der

udgør en

del af det

funda-

ment, som faget bygger på. Disse værker giver

en form for faglig selvforståelse og identitet.

Men det er desværre ikke – som tiden går - nødvendigvis

de originale værker, der bliver læst –

og slet ikke når faget teorihistorie ikke længere

er obligatorisk på økonomistudierne. Det er en

farlig glidebane, at lade klassikerne ligge ulæste;

for herved åbnes der for ensidige tolkninger,

som kan skabe grobund for mytedannelse.

Den skæbne er også overgået The General

Theory of Employment, Interest and Money.

Det der i moderne lærebøger forbindes med keynesiansk

arbejdsløshed, som værende forårsaget

af ’stive priser og lønninger’ er mildt sagt en

karikatur af, hvad Keynes skriver i sit hovedværk.

Faktisk skriver han det modsatte, at selvom

alle priser og pengelønnen blev gjort fuldt

fleksibel, så er der ingen garanti for, at det ville

sikre en generel ligevægt. Tværtimod er der en

risiko for, at en sådan institutionel ændring ville

gøre det økonomiske system mere ustabilt,

da det øger den usikkerhed, som de økonomiske

aktører nødvendigvis må forholde sig til,

når de træffer rationelle beslutninger.

der er ingen vej uden om

The general Theory

Vi må have bogen ned fra hylden.

Keynes lader ikke læseren i tvivl, at vi her

har at gøre med en fagbog. Den henvender sig

til ’my fellow economists’. Det er en teoretisk

nyskabende bog, som Keynes forventer, at det

vil tage måske op til 10 år, førend den har revolutionise

the way the world thinks about econo-

samfundsfagsnyt marts 2011

31


THe general THeory 75 år

mic problems. Indtil da, forudsiger han, vil hans

fagfæller vakle mellem at mene, at han enten

tager fuldstændig fejl, eller ikke siger noget afgørende

nyt. Heri fik Keynes så ganske ret,

bortset fra at der ikke var tale om 10 år; men

snarere 75 år og måske mere end det. At kollegerne

reagerede så negativt, må Keynes delvist

tage på sin egen kappe, idet tonen unægtelig

ind i mellem er polemisk. Kapitel 1, der siger og

skriver udgør én side, slutter han således med

noget af et trut i trompeten:

Mit hovedsynspunkt er, at (neo)klassisk teori

kun kan anvendes på ét specialtilfælde [fuld beskæftigelse],

der ydermere ikke er kendetegnende

for den samfundsøkonomi, som vi rent faktisk

lever i. Dette indebærer, at teorien er vildledende

og direkte katastrofal, hvis vi forsøger at

anvende den i praksis. (Keynes, 1936, s. 3, min

oversættelse)

Keynes’ pointe var, at den neoklassiske ligevægtsorienterede

makroøkonomiske teori i bedste

fald kan benyttes som en karakteristik af en

økonomi med fuld beskæftigelse. Det er således

en nødvendighed ved læsningen af bogen at

lægge den generelle ligevægtsmodel til side. Keynes’

nye makroøkonomiske metode repræsenterer

et så fundamentalt paradigmeskifte, at læsningen

vil mislykkes, hvis man beholder ’ligevægts-brillerne’

på næsen. Den økonomiske virkelighed

han ønsker at analysere gennem sin

teoretiske model må antages at befinde sig i en

tilstand, der bortset fra nogle få og tilfælde situationer,

ikke er kendetegnet ved fuld beskæftigelse.

Ikke fordi der er trægheder i pris- og løndannelsen;

men fordi aktørerne træffer beslutninger

under en varierende grad af usikkerhed.

Uden denne forståelse af, at modelrammen er

fundamentalt ændret, så fører læsningen netop

til den konklusion, at der enten ’intet nyt’ er eller

at Keynes bare ikke forstået, hvordan en ge-

32 samfundsfagsnyt marts 2011

nerel ligevægtsmodel kører rundt, og altså har

taget ’fuldstændig fejl’.

Dette metodologiske paradigmeskifte var videnskabsteoretisk

begrundet. Keynes tog udgangspunkt

i det empiriske forhold, at britisk

økonomi i hele mellemkrigstiden havde befundet

sig i en tilstand af underbeskæftigelse, hvor

arbejdsløsheden svingede mellem 10 og 15 procent.

Et forhold der minder om den økonomiske

situation de fleste EU-lande har befundet

sig i lige siden begyndelsen af 1980erne med en

arbejdsløshed, der har svinget omkring 8-10

procent af arbejdsstyrken. I de skandinaviske

og angelsaksiske lande har arbejdsløsheden

være mere ustabil og varieret mellem 10-12

procent og 4-5 procent.

det er det metodologiske indhold,

der er nyskabende

Keynes’ søgte således med The General Theory

at ændre den makroøkonomiske analyseramme.

Allerede i 1934 havde han i et radioforedrag

med titlen Poverty in Plenty retorisk stillet det

spørgsmål: ’hvorfra ved vi (økonomer), at hvis

blot priser og lønninger er tilstrækkeligt fleksible,

så vil det markedsøkonomiske system af sig

selv genetablere en ligevægt med fuld beskæftigelse?’

Han gav selv svaret: ’det er ikke noget vi ved,

det er noget vi hidtil har antaget, og blot fordi vi

har gjort denne antagelse igennem mere end

hundrede år, behøver den jo ikke at være rigtig.

Jeg (Keynes) hælder i dag [ikke mindst på baggrund

af den økonomiske udvikling i mellemkrigstiden]

nærmest til den anskuelse, at antagelsen

(om det selvregulerende økonomiske system)

ikke har gyldighed’, (Keynes, CWK, XIII:

p. 486ff).

Med dette udsagn åbnede han metodologisk

for en helt ny analytisk forståelse af, hvorledes

produktion og beskæftigelse bliver bestemt i et

makroøkonomisk system. Når der ikke er en

automatik, der sikrer generel ligevægt dvs. en


figur 1 det isolerede neoklassiske arbejdsmarked uden usikkerhed

THe general THeory 75 år

figur-note:

Efterspørgsel efter arbejdskraft er bestemt af summen af profitmaksimerende virksomheders individuelt optimerende

adfærd og derfor – alt andet lige – kun afhængig af lønniveauet.

Udbuddet af arbejdskraft er bestemt af summen af nyttemaksimerende lønmodtageres individuelt optimerende

adfærd – kurves form er anfægtet af empiriske studier, idet øget fritid ofte foretrækkes ved høje indkomstniveauer.

Hvis lønnen (w) er for høj, så viser modellen, at udbud er større end efterspørgsel, hvilket registreres som arbejdsløshed

(AB). Hvis lønnen derimod er fleksibel, så vil markedskræfterne (på modellens præmisser) sikre, at der skabes

ligevægt (fuld beskæftigelse) i punktet E, hvor udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft er sammenfaldende.

I modellen forsvinder arbejdsløsheden af sig selv, hvis bare reallønnen er fleksibel.

Dette er næsten ord til anden Poul Schou’s beskrivelse af tilpasningen på arbejdsmarkedet i DREAM-modellen,

’Mekanismen der sikrer dette, er at timelønnen falder i forhold til grundforløbet, hvilket får virksomhederne til at

ønske at ansætte flere medarbejdere. I virkelighedens verden kan man forestille sig at denne proces vil tage noget

tid sådan at ledigheden midlertidigt vil stige i forhold til hvad den ellers ville have været, men hvis tilpasningen sker

i løbet af få år, har dette ikke store konsekvenser for de resultater der fokuseres på’. (Alt andet lige, Blog-indlæg,

29. januar 2011)

Det var denne models makroøkonomiske relevans som Keynes udfordrede.

samtidig ligevægt på alle markeder, så kan de

enkelte markeder ikke analytisk anskues uafhængigt

af hinanden. Arbejdsmarkedet må med

andre ord analyseres som en del af the economy

as a whole. I neoklassisk teori begås der – efter

Keynes’ mening - en såkaldt analytisk fejlslut-

ning 1 , hvis konsekvenserne af f.eks. et ændret

lønniveau isoleres til arbejdsmarkedet, jfr. figur

1. Herved overses det bl.a., at ændringer i løn-

1 I den metodologiske litteratur benyttes udtrykket

atomistisk fejlslutning eller kompositions fejl, når der

drages generelle konklusioner på basis af en for forenklet

analyse, f.eks. når udviklingen på ét marked benyttes

til at formulere udsagn om udviklingen i hele

samfundsøkonomien. (Hvorved udviklingen på de øvrige

markeder udelades).

samfundsfagsnyt marts 2011

33


THe general THeory 75 år

nen skaber usikkerhed med hensyn til lønindkomstens

købekraft og dermed også i husholdningernes

planlagte køb af forbrugsvarer. Det

vil sige at efterspørgslen efter varer og tjenester

må inddrages i analysen. En lavere løn betyder

lavere produktionsomkostninger, men ikke

nødvendigvis for alle virksomheder på et arbejdsmarked

med individuel løndannelse. Også

her skaber lønfleksibilitet usikkerhed – hvordan

udvikler konkurrenternes omkostninger sig?

Kan virksomhederne ikke få deres varer afsat,

så skaber det yderlig usikkerhed, og de vil være

tøvende med hensyn til at sætte ekstra produktion

i gang. Selvom produktionsomkostningerne

falder, så vil der være usikkerhed med hensyn

til størrelsen af prisfaldet, hvilket også øver

indflydelse på realværdien af virksomhedernes

gæld. Keynes havde i hvert fald oplevet at krisen

i 1930erne trak ud og arbejdsløsheden var stigende

– på trods af et betydeligt løn- og prisfald.

Det er det analytiske fravær af usikkerhedens

betydning, der diskvalificerer figur 1, som en

relevant analysemodel for tilpasningen på arbejdsmarkedet,

der ikke kan anskues uafhængigt

af the economy as a whole.

Keynes argumenterede, at det makroøkonomiske

system må anskues som et sammenhængende

hele, hvor det gælder, at ændringer på et

marked vil resultere i ændringer på andre makroøkonomiske

markeder – ’alt andet’ kan med

andre ord aldrig være ’lige’, når fremtiden er

usikker. Et ændret lønniveau vil ikke kun have

betydning for virksomhedernes omkostninger;

men også for den købekraft som husholdningerne

har til rådighed til at købe de producerede

varer for. Ændres lønnen vil det uundgåeligt

have betydning for lønmodtagernes forbrugsmuligheder,

hvilket smitter af på virksomhedernes

forventninger til indtjening og på deres

investeringsplaner. På makroniveau kan de enkelte

markeder ikke analyseres isolerede. Gøres

det alligevel, er der – som nævnt - en overhæn-

34 samfundsfagsnyt marts 2011

gende risiko for at begå den atomistiske fejlslutning,

dvs. at slutte fra det specielle til det generelle

niveau.

monetær produktionsøkonomi

til forskel fra landbrugsøkonomi

Keynes’ makroøkonomiske ambition var derfor

at udarbejde a general theory of employment,

hvor beskæftigelsen er bestemt af hele det økonomiske

system, hvor usikkerhed spiller en afgørende

rolle, hvilket gør, at udbud og efterspørgslen

efter varer og tjenester, kredit og valuta

også bør indgå. Herved brød han med den

hidtidige neoklassiske arbejdsmarkedsteori, der

ukritisk havde bygget på ’Say’s lov’: at udbud (af

arbejdskraft) skaber sin egen efterspørgsel (efter

arbejdskraft) via løntilpasning.

I et industrisamfund er der ingen automatik,

der sikrer, at enhver produktion kan afsættes.

Et udbud af industrivarer genererer ikke – i

modsætning til et fattigt landbrugssamfund -

automatisk sin egen efterspørgsel. I industrisamfundet

modtager arbejdskraften en pengeløn,

der ikke nødvendigvis bliver forbrugt fuldt

og helt. Tværtimod åbner pengeøkonomien

mulighed for, at en del af lønnen spares op,

hvilket reducerer efterspørgslen efter forbrugsvarer

i den aktuelle situation.

Det var blandt andet i erkendelsen af, at

samfundsøkonomien havde ændret sig radikalt

fra landbrugs- til industrisamfund, at Keynes

udarbejdede sin nye makroøkonomisk kredsløbsmodel,

hvor efterspørgslen og adgang til

kredit var af afgørende betydning for udviklingen

i produktion og beskæftigelse. Keynes måtte

således vaske den makroøkonomiske tavle

ren. Han ønskede at tilpasse den makroøkonomiske

teori, så den bedre kunne beskrive den

faktiske udvikling i industri- og forbrugssamfundet

og derigennem give en realistisk begrundelse

for, hvorfor der kunne forekomme

perioder med vedvarende høj arbejdsløshed.


a. Effektiv efterspørgsel efter arbejdskraft

Keynes undrede sig indledningsvist i 1936-bogen

over, hvorfor efterspørgslen efter varer (og

tjenester) som analytisk begreb ikke var en del af

den neoklassiske makroteori. Han stillede sig

som nævnt tvivlende overfor det neoklassiske

argument, repræsenteret ved Say’s lov, at det

udelukkende er udbuddet af produktionsfaktorer

(navnlig arbejdskraft), der bestemmer størrelsen

af nationalproduktet.

Keynes kendte så udmærket den neoklassiske

mikroteori fra Marshall’s lærebog Principles

in Economics, hvor det netop på de enkelte

markeder er samspillet mellem udbud og efterspørgsel,

der bestemmer omsætningen. Burde

dette så ikke også gælde på makroniveau? Denne

udeladelse af efterspørgslen kan kun forklares

ved antagelsen om generel ligevægt; for så

snart markederne er uden for ligevægt vil efterspørgslen

spille en væsentlig rolle. Det spørgsmål,

som den makroøkonomiske teori derfor

også burde kunne besvare var: hvad bestemmer

produktion og beskæftigelse uden for generel ligevægt.

Til besvarelse af netop dette spørgsmål udviklede

han teorien om den effektive efterspørgsel

(ED). Han begrundede heri, hvorfor der

ikke er nogen garanti for, at enhver produktion

altid kan afsættes, altså hvorfor Say’s lov ikke

har generel gyldighed i en moderne økonomi

med udbredt arbejdsdeling og en stor finansiel

opsparing.

Den effektive efterspørgsel er primært bestemt

af virksomhedernes forventninger til afsætningen

i den nærmeste fremtid. Hvis produktionen

forventes med rimelig sikkerhed at

kunne afsættes med et tilstrækkeligt overskud,

så bliver der sat produktion i værk, og der bliver

skabt arbejdspladser. Forventningerne til den

fremtidige afsætning bliver naturligvis ikke grebet

ud af den blå luft, men må – ud fra en erkendelse

af, at fremtiden er usikker - bygge på

hidtidige erfaringer, på politiske signaler om

THe general THeory 75 år

den økonomiske politik og på anden relevant

information om konkurrenternes priser og omkostninger.

Hertil kommer det mere subjektive

element, der specielt knytter sig til den usikre

fremtid eller til ’the state of confidence’, hvor

optimisme og pessimisme blandes med de mere

objektive forhold; for der skal jo løbende træffes

beslutning om, hvor meget der skal produceres,

og hvilke investeringer, der skal gennemføres –

disse beslutninger kan ikke bare udskydes på

ubestemt tid.

Den effektive efterspørgsel efter arbejdskraft

bestemmes således af, hvor stor en produktion

virksomhederne alt i alt forventer at kunne afsætte

i form af privat forbrug (C), af reale investeringer

(I), og til den offentlige sektor (G) og

endelig som nettoeksport til udlandet (Ex-Im).

Disse fire efterspørgselskategorier udgør tilsammen

den effektive efterspørgsel, der bestemmer

nationalproduktet (BNP) og dermed

også beskæftigelsen:

(1) Forventet C + I + G + (Ex-Im) → Effektiv

efterspørgsel → ’BNP’ → beskæftigelse

Af ligning (1) fremgår det, at det er den effektive

efterspørgsel, som i Keynes-modellen bestemmer

produktionen og dermed også beskæftigelsen,

i hvert fald så længe der er ikke fuldt udnyttede

produktionsfaktorer (navnlig ledig arbejdskraft).

Denne sammenhæng er flygtig og bygger

på skiftende forventninger. Den kan under forudsætning

af ’fikserede’ forventninger illustreres

i form af en simpel ’Keynes-model’ til angivelse

af virksomhedernes effektive efterspørgsel, der

er bestemmende for, hvor stor efterspørgslen efter

arbejdskraft, der kan forventes, jfr. figur 2a

og 2b. Men dette er kun et øjebliksbillede, der

skifter med forventninger, ydre vilkår og den

økonomiske politik. Uanset disse forbehold, så

ses det i figuren, at den effektive efterspørgsel efter

arbejdskraft ikke kun – om overhovedet - er

samfundsfagsnyt marts 2011

35


THe general THeory 75 år

figur 2 arbejdsmarked med ’effektiv efterspørgsel’ efter arbejdskraft

kilde:

Jespersen (2007) ’Kapitel 5’ og Mogens Hansen (red.) kapitel 2

figur-note

I figur 2 ses det, at den stiliserede fremstilling af ’effektiv efterspørgsel’ efter arbejdskraft L d er angivet lodret og

derfor uafhængig af reallønnen. Herved afviger modellen markant fra den neoklassiske antagelse, jfr. figur 1, at efterspørgselskurven

N d vil være faldende mod højre (jo lavere realløn, desto større efterspørgsel). Keynes tegnede

ikke et diagram med den effektive efterspørgsel ud fra en erkendelse af, at der er mange og delvist modsatrettede

kræfter i spil. Arbejdslønnen påvirker den effektive efterspørgsel dels som omkostning for virksomhederne, (det

udbudsøkonomiske argument) og dels som lønindkomst og dermed købekraft for lønmodtagerne. Lønindkomsten

er fundamentet for husholdningernes private forbrug, der er den største af efterspørgselskomponenterne, der indgår

i den effektive efterspørgsel.

36 samfundsfagsnyt marts 2011


afhængig af lønnens højde. Efterspørgselskurven

er som en konsekvens heraf tegnet lodret.

I figur 2 er analysen af beskæftigelsens determinanter

blevet udvidet til at omfatte to integrerede

markeder hhv. vare- og arbejdsmarkedet.

Det er naturligvis kun en beskeden udvidelse,

når kravet til en relevant makroanalyse

er, at den omfatter the economy as a whole.

Analysen burde derfor også have omfattet penge-,

kapital- og valutamarkederne, for at kunne

kaldes realistisk. Men det afgørende nye ’keynesiansk-inspirerede’

resultat er en påvisning af, at

usikkerhed i kombination med blot to makromarkeder

ændrer de analytiske resultater fundamentalt.

Hermed ændres også de politikanbefalinger,

der kan udledes på baggrund af denne

forsimplede makromodel, der blot består af

to markeder, der ikke a priori antages at være i

en samtidig ligevægt.

b. Den finansielle sektor

Keynes’ makroteori er også banebrydende ved at

fjerne skellet mellem den reale og den finansielle

del af det makroøkonomiske kredsløb. Den

neoklassiske teori knyttede i sin oprindelige

form udelukkende én forbindelse: fra penge til

priser 2 . Den gik fra penge og prisniveau og var

forklaret i kvantitetsligningen. Her er det centralbanken

og dens styring af pengemængden,

der er bestemmende for prisudviklingen. Den

finansielle sektors funktion er at overføre opsparing

til investerings-formål. I neoklassisk makroteori

er det ændringer i renten, der sikrer, at

2 Som Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen skriver i

deres lærebog ’Introducing Advanced Macroeconomics’,

s. 68 ’most economists think that in the long run

money does not matter for real economic variables’.

Hvortil de meget fornuftigt tilføjer ‘one should treat

this statement with caution’; men konkluderer fem linjer

længere need ‘most economists think that the exact

level or growth rate of the nominal money stock or

short term nominal rate of interest set by the Central

bank, do not affect real variables such as GDP in the

long run’.

THe general THeory 75 år

opsparing og reale investeringer altid er lige store.

Det forklarer, hvorfor der ikke i neoklassisk

makro- og vækstteori sondres mellem investering

og opsparing; for i generel ligevægt er disse

per definition lige store.

Atter måtte Keynes stille spørgsmålet, hvorfra

ved vi, at den finansielle sektor altid vil fungere

på en sådan måde, at den private sektors

opsparing automatisk transformeres til reale investeringer.

For Keynes havde ikke mindst i perioden

op til det store krak i 1929 kunnet observere

en betydelig finansiel spekulation, der

ikke blev kanaliseret over i produktive investeringer,

da det havde en markant indflydelse på

rentedannelsen. Keynes opstillede en liquiditetspræference

teori for den finansielle sektors

funktion, der var fundament forskellig fra den

neoklassiske teori. For det første har banksektoren

hos Keynes den vigtige funktion, at den

skal sikre driftskreditter til erhvervsvirksomhederne,

så produktion og reale investeringer kan

gennemføres. Keynes ser bl.a. penge og kredit

som nødvendige instrumenter for overhovedet

at sætte produktion i gang. Det er ikke blot et

’smøremiddel’. Bankkredit er en forudsætning

for at produktion kan gennemføres. Her bygger

Keynes videre på sin analyse fra A Treatise on

Money (1930). En endogent bestemt pengemængde

muliggør en at den effektive efterspørgsel

kan omsættes til produktion og arbejdspladser.Derfor

er Keynes mere end tøvende

overfor den mekaniske sammenhæng mellem

penge og prisniveau, der kommer til udtryk

i kvantitetsligningen. Det er kun i de sjældne situationer

med fuld beskæftigelse eller under

ekstrem usikkerhed, at en øget pengemængde

ukonditioneret fører til et øget prisniveau. Derimod

blev det i 1930erne demonstreret, at for få

penge kunne bremse produktion og skabe stigende

arbejdsløshed – hvilket trak krisen i langdrag.

samfundsfagsnyt marts 2011

37


THe general THeory 75 år

Keynes havde også et fundamentalt andet

syn på, hvorledes den lange rente bestemmes.

Her spillede usikre og hos aktørerne forskellige

forventninger til fremtiden en afgørende rolle.

Renteudviklingen var den gang – som i dag - i

langt højere grad drevet af spekulation end af

opsparingens størrelse. Beholdningen af obligationer

og aktier er mange gange større end den

løbende opsparing. Når forventningerne til

fremtiden skifter, så resulterer det i omfattende

formueomlægninger, der vil dominere prisdannelsen

på de finansielle markeder.

Det afgørende nye er, at renteudviklingen

primært er bestemt af forventningsdannelsen –

præget af usikkerhed - i den finansielle sektor.

Hos Keynes var der således ingen automatik,

der sikrede, at den løbende opsparing blev

transformeret til reale investeringer. Opsparingen

udøvede derimod umiddelbart en negativ

effekt på den effektive efterspørgsel, idet den repræsenterer

den del af husholdningernes indkomst,

der ikke straks bliver forbrugt. Opsparing

trækker simpelthen købekraft ud af det

økonomiske kredsløb. Den parkeres i form af

indskud i banker eller i pensionskasser og må

her afvente, at der kommer en investor forbi,

der kan og vil betale den krævede rente. Bliver

pengene ikke lånt ud, så vil opsparingen i stedet

blive anvendt til køb af statsobligationer, eksisterende

aktiver eller simpelthen placeret til lav

rente i centralbanken, uden det har en positiv

effekt på den effektive efterspørgsel. Navnlig i

perioder med arbejdsløshed vil en øget opsparing

have en direkte negativ indflydelse på konjunkturudviklingen.

c. Hvorfor vedvarende arbejdsløshed?

Keynes’ makroteori var i metodemæssig forstand

revolutionerende; for han betragtede et

makroøkonomisk system i konstant forandring

som normaltilstanden. På arbejdsmarkedet var

der ingen automatik, der sikrede fuld beskæftigelse

(eller en naturlig arbejdsløshed som Fried-

38 samfundsfagsnyt marts 2011

man senere betegnede (arbejds)markedsligevægten).

Keynes forklarede mellemkrigstidens

arbejdsløshed med en for lille effektiv efterspørgsel

i den private sektor. Læsningen af The

General Theory kræver, som allerede nævn, at

det ikke a priori antages, at det makroøkonomiske

system kan forventes automatisk at tilpasse

sig til fuld beskæftigelse - uanset om priser og

lønninger er fuldt fleksible.

Disse nye makroøkonomiske konklusioner,

viste det sig hurtigt, var ubegribelige for de af

Keynes’ kolleger, der fortsat ræsonnerede inden

for rammen af en generel ligevægtsmodel. Nogle

af dem kunne med lidt god vilje formås til at

acceptere, at arbejdsløshed kunne opfattes som

et (midlertidigt) uligevægts-fænomen, der på

grund af stivhed i reallønnen havde svært ved at

forsvinde. Men det var i direkte modstrid med

den neoklassiske ligevægtsmetode, at vedvarende

arbejdsløshed kunne tolkes som en permanent

tilstand (en i Keynes’ terminologi ’ligevægt’)

– ligesom de anså det for et fejlræsonnement,

at et fald i (real)lønnen ikke ville bidrage

til at genetablere fuld beskæftigelse; for det

fremgik jo klart af figur 1. De forstod derimod

ikke betydningen af den effektive efterspørgsel

og dermed ikke indholdet i figur 2.

Ifølge Keynes indebærer betydningen af

usikkerhed med hensyn til, hvad fremtiden vil

bringe, at det økonomiske system (the economy

as a whole) ikke kan analyseres inden for rammen

af én selvregulerende ligevægtsmodel.

Usikkerhed gør den generelle ligevægtsmodel

ubrugelig til at forstå og analysere den makroøkonomiske

virkelighed. Det var i en vis forstand

den videnskabsteoretiske arv fra Newton,

som Keynes ønskede at gøre op med i sit hovedværk.

Denne bog indeholder netop en analyse

af, hvorledes beslutninger træffes under usikkerhed,

og hvilke (usikre) konsekvenser de har

for den makroøkonomiske udvikling og for den

videnskabelige erkendelse heraf. Det er denne


allestedsnærværende og uomgængelige usikkerhed,

der får Keynes til at konkludere, at

Den overvældende fejl ved det økonomiske

system, som vi lever i, er dets manglende evne til

at sikre fuld beskæftigelse og dets vilkårlige og

ulige fordeling af formuer og indkomst (Keynes,

1936: 372).

stort set ingen politik-anbefalinger

På trods af ovenstående konklusion indeholder

The General Theory stort set ingen konkrete politik-anbefalinger.

Det vil formentlig også for

mange (nye) læsere komme som en overraskelse,

at Keynes afstod fra at angive specifikke forslag

til at løse beskæftigelseskrisen. Når Keynes’

navn ofte i debatten knyttes til en ekspansiv finanspolitik

og budgetunderskud, så vil man

lede forgæves efter en sådan direkte anbefaling.

Keynes så primært krisen i 1930erne som forårsaget

af for lave private investeringer, hvilket

bl.a. kunne henføres til den finansielle sektor.

Skulle han vælge, ville loddet falde ud til fordel

for pengepolitik; men også dette var en usikker

vej, da renten i den grad er forventningsdrevet.

De politik-forslag, der dukker op ved læsningen,

er primært knyttet til den problematik, der kan

forbindes med eksistensen af fundamental usikkerhed.

Hvordan kan usikkerheden og måske

navnlig de negative konsekvenser af usikre

handlinger reduceres. For usikkerhed har generelt

en hæmmende indflydelse på virksomhedernes

investeringsbeslutninger og husholdningernes

forbrug. Kunne arbejdsløshedsrisikoen

således mindskes og kunne det tilfældige element

i indkomsternes fordeling reduceres, så

ville det økonomiske system formentlig blive

mere velfungerende og skabe færre ’overraskelser’.

Keynes omtaler kun i beskedent omfang

muligheden for at skabe større social sikkerhed

gennem opbygning af velfærdsstaten. Det er

ikke Keynes’ projekt.

Keynes primære sigte med The General Theory

var at give sine kolleger en mere realistisk

THe general THeory 75 år

og dermed relevant analysemodel til at forstå

den makroøkonomiske udvikling, således at

den økonomiske politik kunne tilrettelægges på

et mere rationelt grundlag. Fraværet af eksplicitte

politikanbefalinger fik Robert Skidelsky i

sin storslåede Keynes-biografi til at konkludere:

Keynes inddrog staten i sin løsningsmodel – ikke

fordi han var begejstret for statslige indgreb, men

fordi han så disse som den eneste mulighed for at

afhjælpe makroøkonomisk ubalance. Han placerede

sig herved som den sidste i rækken af store

engelske liberale tænkere. (Skidelsky, 1992:

xii)

afslutning

Her på 75 årsdagen for udgivelsen af The General

Theory skal der derfor fra denne blog lyde en

slet skjult opfordring til, at bogen bliver læst eller

genlæst. Den er for det første en af den økonomiske

teoris klassikere – vel kun overgået af

Adam Smith’s Wealth of Nations. Det er en fornøjelse

bare at give sig hen i læsningen, idet Keynes

også var et sprogets mester. Men nok så

vigtigt bogen indeholder også meget stof, der

har relevans for forståelsen af den moderne makroøkonomiske

udvikling.

Ikke kun for den aktuelle økonomiske krise,

men også for den mere langsigtede udvikling –

hvad skaber betingelser for økonomisk vækst,

og hvad er overhovedet formålet med fortsat

økonomisk vækst? Her kan der med stor fordel

suppleres med The Economic possiblities of our

Grandchildren.

God læselyst

litteratur

Keynes-litteraturen er så omfattende, at det vil

være en håbløs opgave her at angive, hvad der

med fordel kan læses ud over The General Theory.

Jeg har i et vist omfang givet en læsevejledning

i min disputats J. Jespersen, Makroøkonomisk

Metodologi, Djøfs Forlag, 2007. Dog kan

samfundsfagsnyt marts 2011

39


the geneRAl theoRy 75 åR

jeg ikke dy mig for at anbefale Robert Skidelsky’s

Keynes­biografier. Det foreligger i forskellige

udgaver og omfang. Tre­bindsværket fra

hhv. 1983, 1992 og 2000 er uovertruffent; men

en lille mundsmag er netop udkommet i form af

Robert Skidelsky ’A very short introduction to

Keynes’, Oxford University Press.

Digitale udgaver

40 samfundsfagsnyt marts 2011

Hansen, Mogens (red.), Krisens Økonomi,

Gyldendal, 2010 – heri har jeg skrevet en længere

afsnit, hvor den aktuelle økonomiske krise

vurderes med keynesianske briller og hvor de

over for benyttede figurer er mere grundigt forklaret

Alle vore bogtitler kan snart fås som digitale

udgaver. Kommer i løbet af foråret.

De vil kunne leveres til pc som en password-

beskyttet pdf, som en kopi af de trykte bøger,

men med lidt interaktive muligheder.

Desuden vil ABC-bøgerne kunne leveres til iPad

og iPhone som Apps.

Hvert af de 12 temaer kan købes separat,

og du kan derved sammensætte den digitale

udgave, netop som du ønsker.

Hvert tema koster for 1 års licens kr. 10,-

forlaget © columbus


Samfundsfag

NYHED

Uddannelse og

samfund

Af Kurt Johannesen og Jens Storm

Ny temabog om det danske uddannelsessystem

• Hvorfor vælger de unge de uddannelser, de gør?

• Hvordan har globaliseringen påvirket det danske

uddannelsessystem?

Uddannelse og samfund er en ny temabog til samfundsfag,

der berører sociologi, politik og økonomi i

det danske uddannelsessystem. Bogen omtaler både

samfundsfaglige teorier og går i dybden med økonomiske

nøgletal og den samfundsøkonomiske betydning af det

danske uddannelsessystem.

Bogen fokuserer på mange af de livlige debatter om

uddannelsessystemets rolle i det danske samfund og

det diskuteres, om uddannelsessystemet er en succes

eller om det er i krise.

Se uddrag af bogen på

www.gyldendal-uddannelse.dk

Til A- og

B-niveau

Kr. 119,-

ex moms

- veje til viden

www.gyldendal-uddannelse.dk

Tlf. 33 75 55 60


KiNa

– en grundbog i politik og økonomi

Kina – en grundbog i politik og økonomi kan

anvendes i samfundsfag, historie og almen

studieforberedelse.

Bogen kobler politiske, historiske og økonomiske

betragtninger og er derfor oplagt til tværfaglige

projekter.

Hvordan har Kina udviklet sig økonomisk over

århundrederne?

Hvilken rolle spiller kinesisk historie for landets

nuværende økonomi og politik?

Er der paralleller mellem kejserdømmet og

etpartistaten?

Hvordan er Kina opbygget politisk? Hvad er

Kommunistpartiets rolle i den forbindelse?

Hvad skyldes den dramatiske økonomiske

vækst i Kina i de seneste tiår?

Hvordan styres kinesisk økonomi? Hvordan

fungerer de stadig flere store privatejede

virksomheder i en (i hvert fald af navn) socialistisk

stat?

Det er nogle af de spørgsmål, som denne bog

forsøger at besvare. Spørgsmålene i bogen

besvares med udgangspunkt i relevante politiske

og økonomiske teorier om konfucianisme,

nationalisme, planøkonomi, markedsøkonomi,

hierarkiske organisationer osv., som præsenteres

i undervejs.

Til sidst i bogen findes en tidslinje over kinesisk

historie fra 300 f. Kr. til i dag samt et minileksikon

med begreber, navne og forkortelser.

Peter Nedergaard | Bog 184 sider kr. 220,-

| eBog 184 sider kr. 55,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved

køb hos Systime.

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


kurser


fifth ‘dijon’ Post-keynesian Conference

13.-14. may 2011, roskilde university, denmark

The fifth Post-Keynesian conference at the Continent will be organized as a joined cooperation

between the Université de Bourgogne, Roskilde and Aalborg University. The first four bi-annual

conferences have been hosted by Université de Bourgogne every second year in December organized

by Claude Gnos and Louis-Phillippe Rochon, Laurentian University. This time we will try

another season of the year (May 2011) and another place (Roskilde, Denmark – close to Copenhagen).

We have chosen three main interrelated themes for the conference:

1. european economic crises in keynesian perspectives

2. The general Theory after 75 years – a new paradigm in macroeconomics and its relevance

for today: methodology, theory and politics

3. Teaching keynes’s macroeconomics – why are mainstream textbooks not really helpful?

Hence, what could be done?

Keynes made an optimistic statement in a letter to George Bernard Shaw, dated January 1935

‘that I am going to revolutionize the way we think about economics not immediately, but within

the coming 10 years’.

75 years on, we can see that Keynes was much too optimistic. Keynes’s approach has not penetrated

the way mainstream textbooks present macroeconomic issues. The theoretical debates

and the economic policies undertaken during the actual macroeconomic crises in Europe and in

America have demonstrated that Keynes’s macroeconomic methodology has not (yet?) been

understood. What are the obstacles – method, theory, politics and/or teaching? There will be

sessions on the lack of success of Keynes’s macroeconomics in all four dimensions.

The (macro)economic Consequences of:

European Monetary System

European banks and financial institutions

European labour markets: unemployment, employment and income distribution

European fiscal policies: Employment, income distribution and budget deficits

European Environment and economic growth

The general Theory after 75 years:

Keynes’s methodology

Keynes’s macroeconomic theory as distant from mainstream economics in all areas of relevance

Teaching keynes’s macroeconomics:

How to teach Keynes’s macroeconomics?

What to do when textbooks are lacking?

Proposals for a full session and/or for individual papers within these topics are especially welcome.

They could either have a mainly political perspective related to the actual crises in Europe

or they might focus on theoretical dimension, how to make a macroeconomic analysis in the spi-

44 samfundsfagsnyt marts 2011


it of the General Theory. Within the latter category we think that a special session commemorating

the original contributions by the late Wynne Godley would be timely.

Submission should be send to professor Jesper Jespersen (jesperj@ruc.dk) not later than 1st

February 2011, accepted papers and conference sessions will be announced on 1st March 2011.

Full paper should be ready 1st May 2011 and will be made available at the home-page of the

conference,

Up-dated information and registration will currently be made available on Kienet just follow

the link - http://www.ruc.dk/institutter/isg/forskningen/samarbejder-netvaerk/kienet/

The Conference is in English.

Three main speakers (to be confirmed):

The European Economic Crises seen from outside (James Galbraith)

Economic policies in the spirit of the General Theory by (Mark Hayes, Cambridge University)

Teaching Keynes’s Macroeconomics – why has it failed? by Marc Lavoie

a panel discussion -

75 years after the publication of The General Theory: where are we and where should we go?

The organizing committee consists of:

Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, jesperj@ruc.dk, Mogens Ove Madsen, Aalborg Universitet,

mom@epa.aau.dk, Louis-Philippe Rochon, Laurentian University, lprochon2003@yahoo.

com, Claude Gnos , Université de Bourgogne, claude.gnos@u-bourgogne.fr.

Papers will be considered for publication by Edward Elgar – if possible in two volumes: 1. European

economics crises in Keynesian perspectives and 2. The General Theory after 75 years 3.

Teaching Keynes’s macroeconomics – why is it so difficult?

Conference fee: participation, lunches, dinner (Viking Ships Museum), coffee and fruit, 150 €

Master & PhD-Students (with supervisor recommendation), 50 €.

We have made a reservation of hotel rooms in Copenhagen and Roskilde (more information on

Kienet)

samfundsfagsnyt marts 2011

45


udfordringer i en økonomisk krise

faglig dag på CBs for samfundsfagslærere

De sidste par år er blevet et udstillingsvindue for, hvilke konsekvenser vores daglige handlinger

har for verdensøkonomien. Økonomisk politik har efterhånden fået et nyt ansigt, og det medfører

afgørende udfordringer for fremtidens velfærdssamfund.

CBS inviterer samfundsfagslærere til en inspirerende dag i selskab med tre kompetente oplægsholdere,

som vil give deres billede på krise-, vækst- og udviklingspolitiske aspekter.

Denne dag vil give dig muligheden for at nuancere din generelle opfattelse af den økonomiske

situation og de medfølgende samfundsmæssige konsekvenser. I løbet af dagen vil de tre oplægsholdere

levere pointer og tanker, som du kan arbejde videre med i din egen undervisning.

y Professor leonard seabrooke vil under titlen ’Everyday Politics and International Financial Crises’

diskutere den komparative kontekst for at forstå krisens indflydelse og forbindelserne

mellem finansiering og velfærd. Han udforsker en række muligheder, som i øjeblikket overvejes

til regional og international reformering og overvejer, hvordan disse tilpasser sig forskellige

nationale velfærdsmål.

y Professor Ove k. Pedersen vil beskrive, hvordan den danske velfærdsstat er blevet reformeret

de sidste 25 år og hvordan en ny slags velfærdstat - konkurrencestaten - er blevet skabt. Han

vil vise, hvilke udfordringer konkurrencestaten i dag står overfor, og hvordan disse sætter uddannelsessystemet

i centrum for fremtidens vækst- og velfærdspolitik. Du kan også læse Ove

Kaj Pedersens nye bog ”Konkurrencestaten”, som udkommer den 1. marts, 2011.

y Professor svend e. Hougaard Jensen vil give en præsentation af den europæiske gældskrise.

Han vil redegøre for krisens omfang, baggrund og mulige konsekvenser, ligesom han vil diskutere

udformningen af et nyt finanspolitisk regelsæt i eurozonen. Oplægget vil til sidst komme

ind på, hvordan konsolideringen af de offentlige finanser i Europa kan påvirke dansk økonomi

og den økonomiske politik i Danmark.

Tid og sted: Fredag den 29. april 2011, kl. 9:45-15:00, SP113 IBM Aud. Solbjerg Plads 3,

2000 Frederiksberg.

Tilmelding: Tilmeld dig på www.cbs.dk/samfundsfag senest fredag den 15. april 2011.

Bemærk venligst, at der er et begrænset antal pladser til arrangementet.

Deltagelse er gratis, og der er forplejning under hele arrangementet.

Program

9:45-10:00 Kaffe og velkomst v. prodekan Sven Bislev

10:15-11:15 Everyday Politics and International Financial Crises (på engelsk) v. professor

Leonard Seabrooke

11:30-12:45 Velfærdsstatens udfordringer og reformer v. professor Ove Kaj Pedersen

12:45-13:30 CBS byder på let frokost

13:30-14:45 Den europæiske budgetkrise: Hvor stor er den, og hvordan kan den håndteres?

v. professor Svend Erik Hougaard Jensen

14:45 Afslutning

Vi glæder os til at se dig til en spændende og inspirerende dag.

Venlig hilsen Copenhagen Business School

46 samfundsfagsnyt marts 2011


forskningens døgn 2011: samf-ku har fokus på asien

Bliv klogere på asien og dets rolle på det globale arbejdsmarked!

Det handler om informations-teknologi og censur, kultur og konflikt og meget mere når Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet som led i Forskningens Døgn

2011 afholder et arrangement med særligt fokus på Asien.

Den primære målgruppe er gymnasieelever på A- og B-niveau i samfundsfag med særlig

interesse i emneområdet.

Programmet vil bestå af:

y Et indledende oplæg ved professor Peter nedergaard med udgangspunkt i den politiske

og økonomiske udvikling i Kina

y Deltagerne vælger sig derefter ind på 3 af en række korte oplæg af forskere, der har fået den

udfordring at præsentere deres forskning så spændende og klart som muligt på kun 10 min.

Man kan således nå at blive klogere på emner som:

- Nord-Sydkorea-konflikten

- Kina, bioetik og reproduktion

- Minoriteter og indfødte folk i Mongoliet

- Informations- og kommunikationsteknologiens rolle i Kina

- Japansk hip hop

Herudover arbejder vi på at få oplæg om bl.a. Tibet på plads.

Til de små oplæg bliver folk delt i mindre grupper á 20-30 personer mhp. at åbne op for dialog.

y Mellem og efter oplæggene kan man opleve fakultetsbibliotekets særlige Asien-udstilling og

lytte til traditionel japansk musik fremført ”live” samt tale med bibliotekets informationsspecialister

om forskning, litteratursøgning m.v.

Det endelige program og information om tilmelding – der sker i hold - er ved at blive udarbejdet.

Al information vil være at finde på http://www.kb.dk/da/kub/fag/samf/ fra d. 10. marts.

Arrangementet finder sted den 28. og 29. april kl. 12.30-15.30 på Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140, København K. Programmet er det samme for de to dage.

Der vil være begrænset deltagerantal – 150 pr. dag – efter ”først til mølle-princippet”

samfundsfagsnyt marts 2011

47


konference: eu i undervisningen – sådan!

22. marts kl. 13-16.30

Sted: Københavns Universitet, CSS, Øster Farimagsgade 5.

Mød landets førende EU-eksperter og fagbogsforfattere, få inspiration til undervisningen og tag

crash-course undervisningsmaterialer med hjem. Deltagelse er gratis.

Oplæg fra bl.a.:

Peter Nedergaard, Hans Branner og Rebecca Adler-Nissen

Se program og tilmeld dig på www.deo.dk

Arrangeret af: Oplysningsforbundet DEO, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark,

Center for Europæisk Politik og Foreningen af Lærere i Samfundsfag

48 samfundsfagsnyt marts 2011


Temadag om ks

– muligheder og udfordringer

Historielærerforeningen, Religionslærerforeningen og FALS samarbejdede i 2010 om et udviklingsprojekt

indenfor rammerne af Kultur-og Samfundsfagsgruppen (KS).

Turen er nu kommet til at afholde en række regionalkurser under overskriften ”KS - muligheder

og udfordringer” hvor der bl.a. vil blive sat fokus lektielæsning, skriftlighed og anvendelsesorientering.

Tirsdag d. 12. april 2011: Middelfart Gymnasium

Tirsdag d. 26. april 2011: Aalborg Katedralskole

fredag d. 29. april 2011: Det Fri Gymnasium

For alle kursusdage gælder følgende:

Tidsrum 9.30-15.00

Pris: 750 kr.

Kurset oprettes kun, hvis der er mere end 30 interesserede.

Tilmelding senest d. 22. marts 2011 til Marie-Louise Bach (ml@nyborg-gym.dk) Angiv venligst

dato samt antal deltagere.

samfundsfagsnyt marts 2011

49


Nye Udgaver på vej

af SamfNU-BøgerNe

Grundigt revideret og opdateret – 2. udgaver af:

SamfNU – en grundbog til samfundsfag

STX & HF C-niveau

SamfNU – en grundbog til samfundsfag

STX & HF B-niveau

SamfNU – en grundbog til samfundsfag

HHX C-niveau

SamfNU – en grundbog til samfundsfag

HTX C-niveau

SamfNU – en grundbog til samfundsfag

HTX B-niveau

Den særlige profil på de forskellige niveauer og

uddannelser er nu tydeligere. SamfNU er opdateret

i forhold til de nye 2010-bekendtgørelser

med mange nyskrevne tekster.

Websitet samfnuwebsite.systime.dk er også

opdateret og supplerer papirbøgerne med cases,

præsentationer, opgaver mv.

Varedeklaration | samfnuwebsite.systime.dk

31 præsentationer | 40 videoer | 6 skabeloner | 11 spil

| 44 cases

Morten Winter Bülow (red)

STX & HF C-niveau kr. kr. 160,- | STX & HF B-niveau kr.

260,- | HHX C-niveau kr. 220,- | HTX C-niveau kr. 200,-

HTX B-niveau kr. 300,- | Website: Lærer/klasselicens

kr. 20,- | Skolelicens kr. 10,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


anmeldelser


anmeldelser

anmeldelser

søren kolstrup

Polske stemmer –

Polske indvandringsbølger

1882-2008

Frydenlund 2010, 399 sider

Søren Kolstrup har begået et solidt

og velskrevet værk om de

forskelligartede bølger af polsk

indvandring til Danmark gennem

de seneste godt hundrede

år. Fremstillingen er tilgængelig

for alle vore elever. Den er hverken

teori- eller begrebstung,

selvom bogen både indeholder

teorier og begreber, men et malende

begreb som f.eks. brødimmigration

er umiddelbar forståeligt.

Bogens synsvinkler skifter

mellem de økonomiske, sociale

og politiske kræfter, der skaber

udvandring fra Polen, og de

økonomiske, sociale og politiske

kræfter i Danmark, som åbner

og lukker døren for polsk indvandring.

52 samfundsfagsnyt marts 2011

Kolstrup beskæftiger sig også

med de forskellige indvandrergruppers

integration eller snarere

assimilation, og de virkninger

henholdsvis ud- og indvandringen

har på det omgivende samfund.

Kolstrup søger her at afprøve

den liberalistiske tese om

en udjævning af forskellene i levevilkårene

i de to samfund

gennem arbejdskraftudbuds- og

efterspørgselsmekanismen.

Til tider synes der at være et

muligt delvis belæg for tesen.

Det burde nok være mere eksplicit

formuleret, at forudsætningen

for tesen er stærkt liberalistiske

samfund. Kolstrup mener,

at teorien ser bort fra de sociale

og politiske kræfter og magtforhold,

som indvirker på arbejdsmarkedet.

Kolstrup inddrager

og vægter dem på glimrende vis

i sine historiske analyser. Aktørerne

og deres gerninger er med

og dokumenteres gennem flittig

brug af arkivmaterialer.

I analysen af assimilationsprocesserne

anvender Kolstrup

det efter min opfattelse meget

frugtbare begreb akkulturation.

Det gøres til en særlig betegnelse

for den fase, hvor indvandrergruppen

får fodfæste i det danske

samfund ved i høj grad at

tilpasse eller måske rettere at tilegnes

sig det samtidig med, at

den med stor energi holder fast i

forskellige aspekter af den egenkultur,

som den har rod i. Det

sker gennem forskellige former

for organiseringer og kulturelle

aktiviteter. Egenkulturen er nu

noget, der skal kæmpes for. Den

er ikke længere noget, som bare

er der, netop fordi gruppen i

denne fase er på vej ind i det

danske samfund.

Bogen sammenfletter den store

og den lille historie i form af

personskildringer i udmærkede

analytisk beskrivende afsnit.

Inddragelsen af den lille historie

gør bogen levende, - der er nogen

at identificere sig med. De

mange fotografier har samme

funktion.

Ved en samlet læsning af værket

er de mange gentagelser irriterende.

Det handler både om

formidlingen af de rene livshistorier,

efter de er blevet anvendt

i de beskrivende analyser, og om

gentagelser af tidligere konklusioner.

Det, som forekommer irriterende

ved en samlet læsning,

er dog en stor fordel ved en

brudstykkevis anvendelse af bogen

i vores undervisning.

Det er oplagt at anvende

brudstykker af ”polske stemmer”

til komparative analyser

eventuelt i et samarbejde med

historie. Levnedsbeskrivelserne

inspirerer til at arbejde med andre

indvandrererindringer og til

interviews med andre indvandrergrupper.

Den beskrivende

analyse af de polske roe- og teglværksarbejdere

og polsk-jødiske


tekstilarbejdere i begyndelsen af

1900-tallet opfordrer til tilsvarende

arbejder vedrørende nutidens

markante indvandrer- og

flygtningegrupper. Hvor er lighederne?

Hvor er forskellene?

Hvad er årsagerne til lighedstræk

og forskelle?

Behandlingen af Den kolde

Krigs afhoppere illustrerer på

fremragende vis dansk småstatspolitik

i konflikten mellem

Øst og Vest. Jeg tror, at småstatsbegrebet

vil fremstå klart

for eleverne med inddragelsen af

dette case, fordi deres baggrund

er, at flygtningepolitikken indgår

i en diskurs, der kun handler

om idealisme vs. snævre ma-

anmeldelser

terielle interesser i selv at holde

på goderne.

Giver man sig i kast med bogen,

kan det anbefales, at starte

med den afsluttende epilog, der

over 10 sider giver et grundigt

resume af værket.

Per Bregengaard, Køge Gymnasium

samfundsfagsnyt marts 2011

53


SamfNU som iBog ®

SamfNU stx & hf C iBog | samfnustxc.systime.dk

50 interaktive opgaver | 50 videoer | 40 cases | 80 tabeller | 15 skabeloner |

20 præsentationer | 150 øvelsesopgaver | 230 læsefokusspørgsmål | 4 forløbseksempler

| 130 illustrationer | 640 ordforklaringer | 250 siders tekst |

8 kryds og tværs | 2 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 26,00 | 1 år kr. 33,00 | 2 år kr. 59,00 | 3 år kr. 78,00

SamfNU stx & hf B iBog | samfnustxb.systime.dk

70 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 30 skabeloner |

20 præsentationer | 230 øvelsesopgaver | 660 læsefokusspørgsmål | 9 forløbseksempler

| 190 illustrationer | 640 ordforklaringer | 520 siders tekst |

11 kryds- & tværser | 1 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 44,00 | 1 år kr. 55,00 | 2 år kr. 99,00 | 3 år kr. 132,00

SamfNU hhx C iBog | samfnuhhxc.systime.dk

60 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 20 skabeloner |

12 præsentationer | 160 øvelsesopgaver | 380 læsefokusspørgsmål | 5 forløbseksempler

| 180 illustrationer | 640 ordforklaringer | 240 siders tekst |

10 kryds- & tværser | 1 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 36,00 | 1 år kr. 45,00 | 2 år kr. 81,00 | 3 år kr. 108,00

SamfNU htx C iBog | samfnuhtxc.systime.dk

50 interaktive opgaver | 30 videoer | 30 cases | 60 tabeller | 20 skabeloner |

12 præsentationer | 100 øvelsesopgaver | 350 læsefokusspørgsmål | 9 forløbseksempler

| 140 illustrationer | 640 ordforklaringer | 270 siders tekst |

7 kryds- & tværser | 1 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 32,00 | 1 år kr. 40,00 | 2 år kr. 72,00 | 3 år kr. 96,00

SamfNU htx B iBog | samfnuhtxb.systime.dk

80 interaktive opgaver | 40 videoer | 50 cases | 110 tabeller | 30 skabeloner |

30 præsentationer | 310 øvelsesopgaver | 710 læsefokusspørgsmål | 9 forløbseksempler

| 250 illustrationer | 640 ordforklaringer | 560 siders tekst |

13 kryds- & tværser | 1 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 52,00 | 1 år kr. 65,00 | 2 år kr. 117,00 | 3 år kr. 156,00

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

SamfNU er blevet grundigt revideret og

opdateret og udgives nu som iBog.

I iBogen får du kernetekster, tematekster og

cases, som danner grundlag for basal for-

ståelse af samfundet. Tema- og casetekster

giver mulighed for en nuanceret indføring i

afgrænsede emner.

Eleverne får i SamfNU mulighed for at arbejde

aktivt med stoffet, bl.a. ved brug af video-

øvelser, læsefokusspørgsmål, arbejdsspørgsmål

og interaktive opgaver.

Læsefokusspørgsmål

PowerPoints

Interaktive quizzer og spil

Opgaver

Video

iBogen SamfNU udkommer i fem forskellige

udgaver til hhv. C og B-niveau på de tre ung-

doms uddannelser.

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den

trykte bog.

Morten Winter Bülow (red)

iBog ®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


Bøger til anmeldelse

Har du lyst til

at anmelde en bog?

Samfundsfagsnyt søger nye såvel

som erfarne boganmeldere. Har

du lyst til at anmelde en af de

anførte bøger, kan du få tilsendt

et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt

efterspørger alle

anmeldere og det er ingen hindring,

hvis du er ny i faget. Skriv

eller ring til Janne Bisgaard Wikman

på akatjb@akat.dk eller tlf.

2825 7025.

Helt nye bøger

”Fold dig ud”, Per Henriksen og

Torben Stener Nielsen, Columbus,

2. udg. 2010, s 216, kr.

190,25 inkl. moms, 109 excl.

moms.

”Excel i samfundsfag”, Christina

Black Hansen og Per Henriksen,

Columbus 1. udg. 2011,

s 80, kr. 172,80 inkl. mons, 96

excl. moms

”Det nye Latinamerika. Økonomi

– politik – kultur”, Niels

Boel og Finn Rasmussen,

Columbus 2010, s 192, kr. 230

inkl. moms, 129 excl. moms.

”Kultur og Samfund. En materialesamling

til kultur- og samfundsfagsgruppen

på HF”. Sofie

Remick, Lene Madsen, Christina

Black Hansen og Pernille

Bødker Frank, Systime 1. udg.

1. opl. 2011, s 266

”Mediehistorier”, Kirsten Drotner,

Samfundslitteratur 1. udg.

2011, s 262, kr. 298 inkl. moms

”Borger i tre verdener. Johannes

Hohlenbergs økonomiske-politiske

filosofi”, Erik Christensen,

Syddanske Universitetsforlag

2010, s 144, 148 kr. inkl. moms

”Små og store forandringer.

Danskernes værdier siden 1981”,

Peter Gundelach, Hans Reitzels

Forlag 2011, s 318,kr. 298 inkl.

moms

”Den amerikanske virus.

Hvordan undgår vi næste

CRASH?”, Reiner Hank, Ellekær

2010, s 231

øvrige bøger

”Verdens 7 udfordringer – teorier

om international politik møder

virkeligheden”, Lars Søndergaard,

Columbus, 1. opl. 1. udg.

2010, s 176, kr. 190,25 inkl.

moms/ kr. 109 excl. moms

”Afghanistan, Taleban og det internationale

samfund”, Hans

Branner, Peter Dahl Thruelsen,

Kaj Pintholt Jespersen og Finn

Rasmussen, Columbus, 1. udg.

1. opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl.

moms/ 129 excl. moms

”Global politik”, Hans Branner,

Columbus, 2. udg. 1. opl. 2010, s

200, kr. 208 inkl. moms/ kr. 119

excl. moms

anmeldelser

”Luk samfundet op”, Peter

Brøndum og Thor Banke Hansen,

Columbus, 1. udg. 1. opl.

2010, s 192, kr. 180 inkl. moms/

kr. 100 excl. moms

”Håndbog til samfundsfag C”,

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie

Lerche Sloth, Columbus,

2. udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180

excl. moms, eBog kr. 45 excl.

moms

”Samfundsstatistik 2010 med

den digitale håndbog”, red.

Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen

og Niels Knap, Columbus

2010, s 154, kr. 174 inkl.

moms/ kr. 98 excl. moms

”Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed

og god dømmekraft”,

Søren Juul, Hans Reitzels Forlag,

1. udg. 1. opl. 2010, s 454,

kr. 387 inkl. moms

”Ideologier og diskurser”, Kjeld

Mazanti Sørensen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2010, s 152, kr.

136,25 inkl. moms/ kr. 95,38

excl. moms

”Tyskland – Fra rødhætte til

Ramstein. Om tysk national

identitet”,Peter Knudsen, Bodil

Munk og Lene Jeppesen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2010, s

160, kr. 216 inkl. moms/ kr. 120

excl. moms

samfundsfagsnyt marts 2011

55


anmeldelser

”Hvordan fungerer den Europæiske

Union. En grundbog om

EU efter Lissabon-traktaten”,

Peter Nedergaard, Columbus, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 150, kr. 174

inkl. moms/ 98 excl. moms

”Liv i Danmark. Grundbog til

samfundsfag på c-niveau”, Benny

Jacobsen og Ove Outzen, Columbus,

2. udg. 1. opl. 2010,

s176, kr. 159 inkl. moms/ kr. 89

excl. moms

”Klassisk og moderne politisk

teori”, Lars Bo Kaspersen og

Jørgen Loftager (red.), Hans

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.

2010, s 1275, kr. 598 inkl. moms

”Interview i praksis”, Jan Trost

og Lise Jeremiassen, Hans Reitzels

Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s

168, kr. 225 inkl. moms

”Metoder i statskundskab”, Lotte

Bøgh Andersen, Kasper Møller

Hansen og Robert Klemme-

56 samfundsfagsnyt marts 2011

sen (red.), Hans Reitzels Forlag,

1. udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498

inkl. moms

”Hvad forstår vi egentligt ved

demokrati”, Jørgen Møller og

Svend-Erik Skaaning, Hans

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.

2010, s 304, kr. 348 inkl. moms

”Ideologiens sublime objekt”,

Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag,

1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr.

348 inkl. moms

”Sociologi og socialantropologi

– Mellem mennesker og samfund”,

Elisabeth Brodtkorb og

Marianne Rugkåsa (red.),

Munksgaard, 2. udg. 1. opl.

2010, s 320, kr. 299 inkl. moms

”Danmark i dag. Samfundsfag

C”, Hans Carl Madsen og Michael

Boas Pedersen, Systime, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 186, kr. 180

excl moms/ ebog 45 kr. excl

moms

”EU – økonomisk set”, Henrik

Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.

2010, s 85, kr. 80 excl. moms

”Politik i Europa. Konflikter,

samarbejde og institutioner i de

europæiske politiske systemer”,

Peter Nedergaard, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2010, s 172, kr.

190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl.

moms

”Mediekultur, mediesamfund”,

Jostein Gripsrud, Hans Reitzels

Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s

385. kr. 398 inkl. moms

”Fremtidens stormagter.

BRIK´erne i det globale spil,

Brasilien, Rusland, Indien og

Kina”, Steen Fryba Christensen,

Jørgen Dige Pedersen, Clemens

Stubbe Østergaard, Mette Skak

og Stig Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag

2010, s 285, kr.

248


Bestyrelsen

formand, fondsrepræsentant,

netværkskoordinator

Michael Bang Sørensen

Det frie Gymnasium

mbs@detfri.dk

næstformand, kursusudvikler

Jørgen Lassen

Sct. Knuds Gymnasium

Joergen.Lassen1@skolekom.dk

kasserer, regionskoordinator

Jon Urskov Pedersen

Egå Gymnasium

jp@egaa-gym.dk

ansvarshavende redaktør af

samfundsfagsnyt, fagligt forum

(Hf), kursuskoordinator, netværks-

koordinator

Marie-Louise Bach

Nyborg Gymnasium

ml@nyborg-gym.dk

anmelderredaktør af

samfundsfagsnyt,

netværkskoordinator

Janne Bisgaard Wikman

Århus Katedral Skole

akatjb@akat.dk

Temaredaktør af samfundsfagsnyt

gfk-koordinator

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

Aarhus Katedralskole

akatditte.k.n.nielsen@akat.dk

Webredaktør, gfk-koordinator,

fagligt forum (stx)

Lisbeth Basballe

Mariager Fjord Gymnasium

lb@mf-gym.dk

kursusudvikler

Susan Pauli Petersen

Egedal Gymnasium

funny10sp@hotmail.com

regionskoordinator,

netværkskoordinator

Jens Folke Harrits

Aalborg Katedralskole

fh@aalkat-gym.dk

kursusudvikler

Anders Hassing

Ørestadens Gymnasium

aha@oerestadgym.dk

samfundsfagsnyt marts 2011

57


øvrige adresser

regionsrepræsentanter

nordjylland

Jens Folke Harrit

Ålborg Katedralskole

fh@aalkat-gym.dk

sønderjylland

Ole Østergaard

Alssundgymnasiet Sønderborg

Ole.oestergaard@skolekom.dk

Hederegionen

Thomas Heegaard Sunesen

Holstebro Gymnasium og HF

ts@hogym.dk

sydvestjylland

Helle Merete Grøn

Esbjerg Gymnasium og HF

hg@egonline.dk

århus

Linda Petersen

Odder Gymnasium

lp@odder-gym.dk

fyn

Jannie Wilsted

Svendborg Gymnasium

jw@svendborg-gym.dk

Vestsjælland

Kasper Levring

Slagelse Gymnasium

kl@slagelse-gym.dk

roskilde

Erik Zinglersen

Roskilde Gymnasium

rgez@roskilde-gym.dk

storkøbenhavn

Jan Houmann

København VUC

jh@kvuc.dk

frederiksborg

Agnethe Dybro Pedersen

Frederikssund gymnasium

gap@frsgym.dk

58 samfundsfagsnyt marts 2011

Bornholm

Claes Ludvigsen

Campus Bornholm

claes@tdcadsl.dk

fondsbestyrelsen

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Steffen Bruun Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 60 14

sc@frhavn-gym.dk

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4.sal

1112 København K

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

pr@forlagetcolumbus.dk

Michael Bang Sørensen

Stevnsgade 11, 4. th.

2200 København N

mbs@detfri.dk

Anna Amby Frejbæk

Sønderborg Statsskole

anna@ambyfrej.dk

Bente Sørensen

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Fondsbestyrelsen afholder tre møder

årligt, januar, april og september. På

hvert møde behandles indkomne ansøgninger

til fonden. Se vores hjemmeside

om, hvad man kan få støtte

til, og hvordan man søger.

øvrige

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

info@forlagetcolumbus.dk

opgavekommission

Formand: Claus Just Andersen

Per Henriksen

Kirsten Krehan

Peter Lundberg Thomsen

Morten Hansen Thorndal

fagkonsulent

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf. 25 57 41 52

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk

internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk

www.fals.info


FORLAGET COLUMBUS’

GAVE TIL

SAMFUNDSFAG

Sitet er først og fremmest tænkt

som elevernes redskab og deres

indgang til de mange materialer,

der ligger på vores samlede site.

Samfundsfag.dk er et netleksikon

med samfundsfagslige ordforklaringer.

1600 opslag og heriblandt

et par hundreder i kort og lang

version.

Leksikonet har interne henvisninger

mellem artiklerne. Hvor

det er relevant, er der links til alle

vores figurer, modeller og materialer

fra de mere end 100 titler.

Leksikonet er organiseret efter

de 5 discipliner og sorteret efter

de kategorier, der bruges i læreplanen.

Redaktion: Jacob Graves Sørensen,

lektor på Øregård Gymnasium,

tidligere redaktør af Samfundslex.

Har redigeret flere af

vores bøger.

Forfattere: Hans Branner, Gregers

Friisberg, Per Henriksen, Kjeld

Mazanti, Lars Søndergård, Torben

Stener Nielsen, Henrik Arbo-Bähr,

Allan Christensen og Niels Knap.

Indtil 15. maj vil det være helt

frit tilgængeligt. Derefter skal

skolen tegne et årligt abonnement,

der løber fra 1. august.

Tegner I abonnement nu, rækker

det næste skoleår med.

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

Intropriser pr. år:

Klasselicens kr. 400,-

Skolelicens (op til 500 elever)

i alt kr. 2.500,-

Skolelicens (op til 800 elever)

i alt kr. 4.000,-

Skolelicens (over 800 elever)

i alt kr. 5.300,-

Eleverne får individuelt login, hvor

brugerid bliver elevens email.

Tildelingen af licenser administreres

af skolen.

Samme brugerid og login kan

bruges på alle forlagets webtjenester.

Sitet vil blive stadig vedligeholdt,

udbygget og forbedret,

herunder med flere links til andre

og eksterne materialer.


Afsender: Samfundsfagsnyt

Jon Urskov Pedersen

Hybenhaven 23

8520 Lystrup

Returneres ved varig adresseændring

Bøger i pipelinen

Socialisation i forskellige lande

af Kjeld Mazanti Sørensen, Finn Rasmussen, Kirsten

Krehan, Sylviane Schelde, Sidsel Rastrup Magnussen,

Marianne Bartholdt Westergaard, Birgitte Prytz Clausen og

Peter Dahl Truelsen

Socialisation i forskellige lande dækker det nye læreplansmål på

samfundsfag b-niveau (stx, hf, hfe, hhx og htx)

Globaliseringens tidsalder?

Politisk, økonomisk og kulturel forandring

af Lars Bo Kaspersen og Jeppe Strandsbjerg

Når Gud bliver nationalist

- civilreligion i USA og Danmark

af Lotte Møller Bøtcher

Integration

af Morten Hansen Thorndahl

Se ogSå

annoncer

om digitale

produkter

inde i bladet

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

More magazines by this user
Similar magazines