samfundsfagsnyt - FALS

fals.info

samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt

Temanummer om valg

samfundscup

182 » maj 2011

foreningen af lærere i samfundsfag


deadline:

Blad nr. 183: xx. xx 2011

redaktion:

Marie-Louise Bach,

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

og Janne Bisgaard Wikman

redaktionens adresse:

Marie-Louise Bach

Christianslundsvej 14

5800 Nyborg

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812

Email: samfnyt@gmail.com

Priser:

Abonnement 300,00 kr./år

Enkelteksemplar kr. 80,00

annonceekspedition:

Forlaget Columbus

info@forlagetcolumbus.dk og

bodil@forlagetcolumbus.dk

annoncer:

1/4 side kr. 500,00

1/2 side kr. 1.000,00

1/1 side kr. 2.000,00

Bagsiden kr. 4.000,00

Farvetillæg + 100%

udgivere:

FALS og Forlaget

Columbus Fond

Produktion:

Forlaget Columbus og

Clemenstrykkeriet

Manuskripter til Samfundsfagsnyt

sendes pr. email

(vedhæftet som rtf-fil) til

samfnyt@gmail.com

forsidefoto:

Per Rasmussen

2

indhold

fra bestyrelsen

Nyt fra Redaktionen 3

Nyt fra fagkonsulenten 4

SamfundsCup 8

Nyt fra forlaget 10

artikler

Tema: Valg 11

Med en schweizerkniv for halsen 12

En partiskifter er ikke bare en partiskifter… 15

Kampen om den politiske dagsorden

inden folketingsvalget 24

Et komparativt blik på den politiske kommunikations kultur

i Danmark 28

Sydkorea – et nyt pust til IP-undervisningen 44

Fyraftensseminarer og gratis undervisningspakker

fra Operation Dagsværk 46

Anmeldelser 50

Kurser 58

Bestyrelsen 61

Øvrige adresser 62


nyt fra redaktionen

”det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden

valg periodens udløb.”

Danmarks Riges Grundlov §32, stk. 4.

Det er som bekendt Lars Løkke Rasmussen, der

bestemmer hvornår valget skal udskrives, men

det afholder ikke diverse politiske kommentatorer

fra at gisne om, hvornår statsministeren

trykker på valgknappen.

Omdrejningspunktet for dette nummer af

Samfundsfagsnyt er: VALG! Vi har bedt forskellige

universitetsforskere komme med et

input til dette tema ud fra det forskningsområde,

som de beskæftiger sig med til dagligt.

Peter Bro, Syddansk Universitet, behandler

under overskriften ”Med en schweizerkniv for

halsen” de politiske kommentatoreres indtog i

dansk politik mens Ditte Shamshiri-Petersen,

Aalborg Universitet, kigger nærmere på,

omskiftelighed i den moderne vælgeradfærd.

Christian Hjerrild Ovesen, Aarhus Universitet,

sætter fokus på kampen om den politiske dagsorden

mens Anders Esmark og Mark Blach-

Ørsten, Roskilde Universitet, belyser den politiske

kommunikationskultur i Danmark ud fra

en komparativ vinkel.

God læselyst!

Marie-Louise Bach

Ansv. redaktør

samfundsfagsnyt maj 2011

3


nyt fra fagkonsulenten

af Bent fischer-nielsen

skriv kort om en mundtlig prøve

Der er i år et ultrakort spørgeskema for mundtlige

censorer. Skriv kort, hvad der var godt og/

eller mindre godt ved en prøve, hvor du var

mundtlig censor.

Det er vigtigt, at du udfylder skemaet én gang,

så vi kan få et generelt indtryk af, hvordan det

går med de mundtlige prøver. Jeg vil bringe

resultatet til efteråret. Da formålet er det generelle

indtryk, skal du ikke skrive navne i din

besvarelse. Skemaet finder du på https://www.esurvey.dk/cgi-bin/qwebcorporate.

dll?idx=BMUAMN

Noget helt andet er, hvis du vil klage over en

bestemt eksamen jf. Eksamensbekendtgørelsen.

Så skal du skrive en indberetning til skolens

rektor, gerne med kopi til mig.

seks opgaver i september

Til de skriftlige prøver i maj og august er der i år

udarbejdet tre ordinære opgaver og tre it-opgaver,

i alt seks skriftlige opgaver. De vil formentlig

i september blive sendt til alle skoler sammen

med de øvrige skriftlige opgaver. Lav en aftale

med kontoret, så de ikke ”bliver væk”.

Der bliver udarbejdet bedømmelsesvejledninger

til de fire opgaver i maj, og de vil blive

sendt til skolerne pr. mail eller ligge på www.

uvm.dk i eksamensperioden.

Vejledninger justeres juli 2011

Der vil komme nogle ganske få justeringer af

vejledningerne i samfundsfag i juli 2011. De vil

4 samfundsfagsnyt maj 2011

stå med rødt, og på side 1 vil det være angivet,

på hvilke sider der er sket ændringer.

Baggrunden for de få justeringer er spørgsmål

i løbet af året især vedr. eksamen, som giver

anledning til svar og præciseringer, som jeg

synes skal stå i vejledningen, således at alle kan

se dem og har et fælles udgangspunkt.

Så tjek lige vejledningen når du starter på det

nye skoleår.

Talentudvikling: 12 pil op

Jeg skrev i sidste nummer af Samfundsfagsnyt,

at man på min side på emu’en kunne se en præsentation

om talentudvikling i samfundsfag.

Bl.a. om hvordan vi kunne vejlede eleverne til

en præstation til 12 pil op. Desværre var tegnet

”pil op” gledet ud her i bladet, så der blot stod

12. Men ideen er altså, at man kan vejlede

talentfulde elever til at få 12 pil op, hvis de fx

anvender litteratur på universitetsniveau i en

fremragende besvarelse (opgave, synopsis eller

fremlæggelse). Eller hvis de i 1.g laver en fremragende

besvarelse ud fra litteratur, vi normalt

først bruger i 3.g.

Desuden er kontakt til forskere en god

metode til at udfordre talenterne.

samfundsCup finale 11. maj

Hvilke bud har vores elever på løsning af et

samfundsproblem?

På www.samfundscup.dk har man kunnet

tilmelde sin klasse til at deltage i et pilotprojekt

i SamfundsCup. Fra syv gymnasier var udvalgt


grupper, som deltog i finalen onsdag den 11.

maj kl. 13-16 på Christiansborg.

De syv grupper af elever præsenterede deres

bud på løsning af et selvvalgt samfundsproblem.

Et dommerpanel, der bestod af Johanne Schmidt-Nielsen,

Søren Pind og Morten Christensen

(Mandag Morgen) udpegede vinderne og

overrakte præmien på 10.000 kr.

Du har mulighed for at deltage med en

klasse i SamfundsCup i næste skoleår. Se nærmere

her i bladet og på www.fals.info.

kurser og konferencer

31/8 og i uge 36. Uddannelse i Bæredygtig

Udvikling.

7/9: KS-konference. Ny læreplan mm. Odense.

Undervisningsministeriet.

8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens.

27/9, 28/9, 5/10 og 6/10: AT-konferencer.

Undervisningsministeriet.

10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart

om EU mm. Spørg fagkonsulenten om de

justerede læreplaner, mundtlige prøver, skriftlige

opgaver med og uden it, srp, innovation

mm.

Efterår 2011: Konferencer om talentudvikling

og om SRP bl.a. om opgaveformuleringer.

Undervisningsministeriet

21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag,

biologi og matematik.

I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om

Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i

samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom

og materiale på emu’en.

nyT fra fagkonsulenTen

Hold selv øje med kurser på www.fals.info og

med konferencer på www.uvm.dk.

srP: Problemer og gode eksempler

Mange tak til censorerne for respons på SRP!

Censorerne skriver, at der generelt er gode

opgaveformuleringer i SRP med fint samspil

mellem fagene!

Her vil jeg dog først fokusere på nogle af de

problemer, der ifølge censorerne stadig er for

nogle af opgaveformuleringerne:

Opgaven er i realiteten enkeltfaglig på den

måde, at den kunne være skrevet i det ene fag.

Der fremgår ikke, hvordan de faglige mål opfyldes

i begge fag. Opgaven er fx en ren historieopgave

blot med inddragelse af ideologier.

Opfyldelse af faglige mål i samfundsfag kan

sikres ved at stille eksplicitte krav om inddragelse

af teorier og om en perspektivering til

aktuelle samfundsforhold.

Eller opgaven kan være en biologiopgave,

hvor der nok skal inddrages aktuelle samfundsforhold,

men hvor man ikke kan se, hvordan

der skal opfyldes faglige mål i samfundsfag fx

om anvendelse af teori og begreber.

Opgaveformuleringerne er for korte og ufokuserede.

Eleven kan skrive om alt muligt, og

det er svært at vurdere opgaverne.

Opgaveformuleringerne er for lange og for

detaljerede. Hvert af de tre spørgsmål indeholder

flere taksonomiske niveauer fx både redegørelse

og diskussion og er så omfattende, at de

hver for sig kunne udgøre en hel srp.

I spørgsmål 3 kan elever blive bedt om at spå

om fremtiden fx at diskutere mulige fremtidsscenarier.

Det er meget svært for eleverne at

gøre dette på et fagligt grundlag, og det bliver

let til opgaver med ”jeg tror…” og hvordan skal

man vurdere elevens tro?

Når samfundsfag kobles med dansk/sprogfag,

er det meget svært at opfylde faglige mål i

samfundsfag, hvis der slet ikke sker en kobling

samfundsfagsnyt maj 2011

5


nyT fra fagkonsulenTen

til samfundsfaglig empiri, men alene en kobling

mellem teori og fiktion. En del censorer klager

over opgaveformuleringer, der alene kræver en

kobling mellem teori og fiktion.

Tværfaglige krav med samfundsfag og

dansk/sprogfag vil ofte være en kobling mellem

teori og fiktion, og det giver et fint og frugtbart

samspil mellem fagene. Men den samfundsfaglige

empiri skal med på en eller anden måde,

således at faglige mål i samfundsfag kan opfyldes.

Der kan fx ske ved at vedlægge et bilag med

statistik eller interviews, som skal inddrages,

eller ved at bede eleven om selv at finde og inddrage

empiri, som det sker til sidst i de følgende

tre opgaveformuleringer:

samfundsfag-dansk/engelsk

Social arv

Gør rede for begrebet social arv, idet du inddrager

Pierre Bourdieus synspunkter.

Med udgangspunkt i ovenstående skal du

analysere og fortolke Jakob Ejersbos ’Nordkraft’.

Udvælg mindst to personer til nærmere

behandling.

Diskuter hvorvidt samfundet kan forebygge

social arv. Du skal inddrage såvel romanen som

samfundsfaglige teorier og empiri.

Individets fortælling om sig selv i det senmoderne

samfund

1. Redegør for Anthony Giddens teori om individets

identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

2. Analysér Claus Beck-Nielsens Claus Beck-

Nielsen (1963-2001) En biografi (2003) med særlig

henblik på, hvorledes Claus Beck-Nielsen

problematiserer begrebet ”identitet” og vores

normative forestillinger om, hvad en identitet er.

3. Diskutér i hvor høj grad Claus Beck-Nielsens

projekt kan bekræftes af Giddens teori om identitetsdannelse

og af viden om udstødte i Danmark.

6 samfundsfagsnyt maj 2011

Identitetsdannelse og forbrug

Med udgangspunkt i en redegørelse for udvalgte

sociologiske teorier, ønskes en karakteristik af

det senmoderne samfund og det senmoderne

individs vilkår og handlemåder.

Med udgangspunkt i ovenstående ønskes en

analyse og fortolkning af Sophie Kinsellas

Shopaholic med særlig henblik på sammenhængen

mellem køn, forbrug og identitet.

Diskuter og vurder med udgangspunkt i

ovenstående positive og negative aspekter ved

det senmoderne samfund, samt hvilken holdning

forfatteren har til disse i romanen. I denne

diskussion skal du inddrage selvvalgt empirisk

materiale.

Flere eksempler på opgaveformuleringer, som

censorerne synes er gode:

samfundsfag-matematik

Socioøkonomisk baggrund og politisk adfærd

1. Gør rede for nogle centrale træk ved de socioøkonomiske

baggrundsfaktorers indflydelse på

politiske holdninger og vælgeradfærd, som de

kendes fra den danske valgforskning.

2. Gør rede for relevante statistiske metoder, der

kan anvendes til at måle sammenhængen mellem

socioøkonomiske baggrundsfaktorer og

politisk adfærd.

3. Undersøg med inddragelse af de beskrevne

statistiske metoder eventuelle sammenhænge

mellem socioøkonomiske baggrundsfaktorer og

politiske holdninger ved hjælp af materialet i

Surveybank (surveybank.aau.dk).

4. Diskutér hvilke faktorer der i nutiden bedst

forklarer vælgeradfærden.

Ulighed og ulighedsmål

Der ønskes:

y En redegørelse for begreberne social ulighed

og social mobilitet.


y En undersøgelse af forskellige mål for social

ulighed og social mobilitet. Undersøgelsen skal

indeholde en redegørelse for de matematiske

principper, der indgår i de forskellige mål, og

der skal indgå statistiske beregninger og figurer/

diagrammer.

y En diskussion af forskellige teorier om konsekvenserne

af social ulighed.

samfundsfag-engelsk

Obama

Der ønskes:

y En retorisk analyse og fortolkning af Barack

Obamas indsættelsestale den 20. januar 2009.

y En undersøgelse af det amerikanske politiske

system med særlig fokus på fordelingen af magten

og ”checks and balances”.

y En analyse af i hvor stort omfang det er lykkedes

for Obama at få gennemført sine valgløfter i

løbet af de første to år i præsidentembedet.

Herunder skal du inddrage Obamas ”State of

the Union Speech”, 27. Januar 2010 (se bilag

og http:///www,nytimes.com/2010/01/28/us/

politics/28obama.ext.html).

y En vurdering af, hvorfor det har været så vanskeligt

at få den af Obama ønskede lovgivning

vedtaget i kongressen.

Redegør for teorier om identitetsdannelse i det

senmoderne samfund, samt for tendenser inden

for facebook med udgangspunkt i ”The Language

of Fakebook” og ”Facebook Speak”.

y Undersøg engelsksprogede facebook-sider

med henblik på at afdække hvordan bl.a. spro-

nyT fra fagkonsulenTen

get og statusopdateringer bidrager til identitetsdannelsen.

y Diskuter hvorledes tendenser i det senmoderne

samfund afspejler sig i de processer for

identitetsdannelse der kommer til udtryk på

Facebook.

y Eller diskuter sociale mediers betydning/konsekvenser

for identitetsdannelsen i det senmoderne

samfund.” [”Eller” kan ikke anbefales. -

BF]

samfundsfag-biologi

Redegør for forskellige biologiske forklaringer

på fedme og hvordan fedme kan måles

Undersøg sammenhængen mellem fedme og

social baggrund, og angiv sociologiske forklaringer

på fedme

Vurder hvordan forskellige livsstilsændringer

kan påvirke kroppens energibalance

Diskuter og vurder hvilken interesse samfundet

har i at bekæmpe fedme og hvilke

muligheder der er for at bryde udviklingen

Tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens

nyhedsbrev på min side på emu’en:

www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag

> Fagkonsulenten

26.04.2011

Bent Fischer-Nielsen

samfundsfagsnyt maj 2011

7


SamfundsCup-finale på Christiansborgr

af Rune Gregersen

Årets finale i SamfundsCup blev afholdt på

Christiansborg onsdag d. 11. maj.

I den historiske fællessal deltog skolevindere

fra seks gymnasier. Fra Århus deltog Risskov

Gymnasium, Århus Katedralskole & Egå gymnasium,

fra Vejle deltog Rosborg Gymnasium

og fra København deltog Ørestad Gymnasium

og Øregård Gymnasium. Finalisternes projekter

handlede om alt lige fra inklusion i Folkeskolen

via en mere positiv sproglig omtale af

Folkeskolen i offentligheden, Samfundsklippekortet

som et klippekort der skulle opdrage

til medborgerskab, mikrolån i 3. verdenslande,

innovation og entreprenørskab i ungdoms­

8 samfundsfagsnyt maj 2011

uddannelserne samt offentlige og private

løsninger mod madspild.

Årets vindere: Risskov Gymnasium

Efter en kort votering fra de tre dommere; Kristian

Jensen fra Venstre, Johanne Schmidt­Nielsen

fra Enhedslisten, og Morten A. Christensen

fra Mandag Morgen vandt Josefine Hyldgaard

Støy, Anne Sofie Højsgaard Hornemann & Lise

Thygesen Nielsen fra Risskov Gymnasium.

Deres vinderprojekt i SamfundsCup svarede

på en meget aktuel problemstilling, nemlig;

”Hvordan skal den danske regering forholde sig

til udemokratiske styrer, der spærrer for inter­


net adgangen og dermed afskærer borgerne fra

oplysninger om demokrati?”. Dette spørgsmål

er meget aktuelt bl.a. i forhold til den aktuelle

situation i Nordafrika, som flere steder omtales

som Facebook­revolutionen.

Løsningen iflg. vinderne var at det internationale

samfund udelukkende skulle handle med

autoritære regimer via internettet og dermed

tvinge en demokratisering igennem. Derudover

ønskede vinderne bl.a. også pres og sanktioner i

FN.

Dommerne fremhævede i deres begrundelse

at dette projekt levede op til særligt et kriterium

for projekterne, nemlig innovation. Det skyldtes

at vinderprojektet iflg. dommerne indeholdt

den mest nyskabende ide –ideen om handel via

internettet som demokratisk drivkraft. Tillykke

til vinderne der modtog præmien på kr. 10.000

sponseret af FALS og Forlaget Columbus!

SamfundsCup er forankret i FALS­regi og

Columbus Fond har indtil videre finansieret de

3 første år af projektet.

SamfundSCup-finale

deltag i SamfundsCup i 2012

I år har SamfundsCup været et pilotprojekt som

har inddraget ca. 250 elever fra København,

Vejle og Århus, men næste år er det målet at

lave en landsdækkende konkurrence og få

mange flere skoler i spil. Dette kræver selvsagt

en masse logistik og derfor er det styregruppens

håb at få aktiveret mange samfundsfagslærere

rundt i landet til at arrangere fem inspirationsdage

i efteråret. I september afholdes der kickoff

til SamfundsCup for interesserede lærere, mens

inspirationsdage med workshops for gymnasieelever

afholdes i efteråret 2011. I foråret 2012

går selve det afsluttende arbejde med Samfunds­

Cup i gang ude på skolerne og medio maj 2012

afholdes næste års finale.

Følg med i SamfundsCup på www.samfundscup.dk

samfundsfagsnyt maj 2011

9


nyt fra forlaget

luk samfundet op

Hjemmesiden til Luk samfundet op!, den nye

grundbog til c-niveau – er nu taget i brug.

Alle der har købt bogen har fået tilsendt en

adgangskode. Den tilbyder blandt meget andet

film, øvelser og opgaver til bogen. Siden vil stadig

blive udbygget, dels med nye funktionaliteter,

og dels med elevernes egne faglige produkter

i form af film og tekster. De nyeste elevproduktioner

kan ses på forsiden af www.

luksamfundetop.dk uden login. Her har man

også adgang til introduktionsfilmen, hvor

bogens to forfattere, Peter Brøndum og Thor

Banke Hansen, præsenterer ideen bag det samlede

undervisningsmateriale.

Vi har fået positive tilbagemeldinger på både

bogen og det tilhørende website. Begge dele

bryder nyt land i forhold til, hvordan undervisningen

på c-niveau kan tilrettelægges. Derfor

hører vi også fortsat gerne om erfaringer med

brug af materialet.

samfundsfag.dk

Leksikonet Samfundsfag.dk med 1600 opslag

om samfundsfaglige begreber er i dette skoleår

frit tilgængeligt. Internetleksikonets navigation

med søgefunktion og henvisning til relaterede

begreber vil være velkendt for de fleste elever.

Forskellen på dette leksikon og andre opslagsværker

på nettet er blandt andet, at Samfundsfag.dk

er skrevet af erfarne lærebogsforfattere,

og at det er opbygget med afsæt i læreplanerne

for samfundsfag på a, b og c-niveau. Endelig

giver opslagene ikke alene adgang til begrebsfor-

10 samfundsfagsnyt maj 2011

klaringer, men også til mange af de velkendte og

mindre kendte figurer og modeller fra forlagets

bøger og fra Columbus Web.

Vi har brugt megen energi på at luse fejl ud i

opslagene – og det fortsætter vi med.

iPad og iPhone app

Den digitale Håndbog til Samfundsfag er blevet

rigtig godt modtaget. Overraskende mange

iPhone-brugere har opdaget og downloadet

vores app. I løbet af halvanden måned ca. 4.000.

Og vurderingerne kan man godt være stolt af:

Men ellers har vi travlt med at lave ABC-serien

klar til iPad. Temaerne kan købes separat. Indholdet

er uændret i forhold til de trykte bøger,

men der er lavet interne links i dokumentet så

man kan springe rundt på en enkel måde.

digitale bøger

iBooks og eBooks er vores betegnelser for udgivelser

der anvendes alene på nettet. Man kan

købe alle vore titler som password-beskyttet

PDF-fil (eBook) og de vil blive klar i løbet af de

næste måneder så de klar til det nye skoleår. Vi

arbejder på det system der skal håndtere licenserne

så den enkelte elev kan få overblik over de

’bøger’ der er udleveret.


forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

Digitale

udgaver

ABC-bøgerne kan

leveres til iPad og

iPhone som Apps.

Hvert af de 12 temaer

kan købes separat,

og du kan derved

sammensætte den digitale

udgave, netop

som du ønsker.

Hvert tema koster

for 1 års licens kr. 10,-

og er tilgængeligt

i det nye skoleår


Tema: Valg

med en schweizerkniv for halsen

af Peter Bro, center- og studieleder, professor (mso) ph.d.

Kampen om taletid og spaltemillimeter i de danske

nyhedsmedier er blevet intensiveret. For med

de politiske kommentatorers fremvækst har samfundsvidenskabens

frontløbere fået kniv skarp

konkurrence i kampen om, hver dem skal

udlægge, hvad der foregår i samfundets store

maskinrum..

”Svin. Han er et svin”, er måske den bemærkning,

som bedst indkapsler seneste folketingsvalg.

Ordene blev udtalt af formanden for det

dengang nystartede parti, Ny Alliance, og Nasar

Khaders bemærkning var – som mange vil

huske - rettet mod en anden af 2007-valgets

mest anvendte nyhedskilder: Henrik Qvortrup.

Først som sidst fyldte de politiske kommentatorer

nemlig meget af valgdæk ningen, og ved

valget i 2007 forholdt de sig ikke blot til politkernes

holdninger og handlinger, men blev også

selv ind imellem gjort til valgets hovedpersoner.

Den udvikling i brugen af kommentatorer

har ikke stået stille siden 2007, og i det danske

nyhedslandskab er den klassiske ekspertkilde,

hvis udsagn og udtalelser er baseret på forskningsmæssige

meritter kommet i skarp konkurrence

med den mere erfaringsbaserede politiske

kommentatorer, såsom Peter Mogensen,

Michael Kristiansen og Hans Engell. Det er

kommen tatorer, der i en journa listisk sammenhæng

rummer en lang række potentialer, som

selv sam fundsvidenskabernes længste uddannelsesforløb

og bedst-publicerende navne kan

have vanskeligt ved at hamle op med, når først

nyheds møllen maler helt ad helvedes til.

12 samfundsfagsnyt maj 2011

fokusskift fra forskning til erfaring

Fokusskiftet i journalistikken fra det forsknings-

til det er farings baserede hænger ikke mindst

sammen med, at mange af medlem mer ne af

denne fagligt udflyd ende gruppe af kommentatorer

har et større grænseoverskridende

poten tiale end de sædvanligvis langt mere

speciali se rede forskere. Valgkampens i nyhedsmedierne

i 2007 handlede således om alt fra

miljø og ind vandring til finanspolitik og mi li -

tær-spørgsmål, og det forudsætter umiddelbart

inddragelsen af mange forskellige eksperter med

dyb speciali seringsgrad.

Men hvis nyhedsformidlingen frem for at

omhandle konkrete politiske hold ninger og

handlinger kan løftes op – eller ned, vil nogle

måske mene – til at fo ku sere på de strategiske

overvejelser om det politiske spil, kan kom mentatorer

med et solidt Christians borg-kend skab

ind drages i stort set alle sammenhænge. Ethvert

politisk område kan i den for bind else omformes

til a rumme velformulerede overvejelser

omkring, hvad der foregår i de enkelte folketings

grupper, og hvilke overvejelser af pressestrategisk

art, der ligger bag de nye politiske

visioner og udspil

Her gælder det tilmed særligt for Dan mark,

at feltet mellem politik og jour nalistik kun i

ringe grad er ble vet genstand for forskning.

Politikernes tiltagende afhængighed af journalistikken

- og journali stik kens tilsvarende

afhæn gighed af politikken - er måske nok

erkendt blandt mange praktikere, men omfanget

af den ne sammen vævning har i mange år


undgået forsknings optikken. Det hænger ikke

mindst sammen med insti tutionelle forhold,

idet det politiske felt traditionel har hørt under

samfundsviden skab erne, mens medieforhold -

herunder journalistik - traditionelt har hørt

under human-videnskaberne.

sort plet på forskningens landkort

Resultatet har været, at forholdet mellem journalistik

og politik i noget omfang har været et

sort plet på for skningens landkort, og i manglen

på forskningsbaseret vi den og indsigt har den

naturlige journali stis ke løsning derfor været at

trække på en ekspertise, der er baseret på erfaring,

og som konkret kan forholde sig til, hvad

der gemmer sig bag den politiske kommunikation,

som de danske journalister – der som

noget særegent i den vestlige verden selv har

kontorer på Chri sti ans borg - personligt oplever,

er blevet professionaliseret.

I den sammen hæng kan de politiske kommentatorer

med en praktisk journalis tisk baggrund

– og ofte også flere års virke som spindoktorer

på Slotsholmen - også trække på et

stærkere praksiskendskab til de æste tiske forhold

(udtale, udtryk, udseende mv.), som til

hverdag såvel som under folke tings valg kamp

har betydning for mediernes endelige kildevalg.

Mange kommentatorerne sikrer således også

journalistikken æstetiske og retoriske kvaliteter,

f.eks. talegaver, timing og troværdighed, som er

stærkt efter spurgte kompetencer i en konkurrencepræget

medieverden, der har svært ved at

fastholde publikums opmærksomhed om politiske

emner.

kommentatorer som mediernes

reklame-agenter

At redak tionelle ledere og medarbejdere med

leveringssikkerhed i forhold til såvel det æstetiske

som det vi densmæssige kan trække på

kommentatorer rammer således ind i et aktuelt

behov i mange nyhedsorganisationer. Her skal

Tema: Valg

der nemlig produceres stadig flere spaltemillime

ter og ind slagssekunder til stadig flere

nyhedsmedierede platforme. Den konkurrencesitu

ation har også gjort de politiske kommentatorer

til et red skab, der ikke alene an vendes til at

fylde egne platforme, men i bedste fald også vinder

indpas hos mediekonkurrenterne.

Fastansatte kommentatorers medvirken i

andre nyheds me dier rummer i den forstand en

reklameværdi for egen redaktionel virksomhedsdrift.

Af samme årsag kan nyhedsorganisationerne

også have et praktisk incita ment til at

auto-autorise re – som det hedder så mundret i

forskningslitteraturen - de politiske kommentatorer

i egne medier med henblik på at sikre

deres gennemslagskraft i andre medier og overfor

et andet medie publi kum. Et forhold, som

under valget i 2007 kom til udtryk ved et ganske

asymmetrisk udbytteforhold.

Dengang som nu gælder således det princip,

at de enkelte avisers fastansatte kommentatorer

ikke optræder hos konkurrenterne i dagbladsverdenen,

men til gengæld gerne i elektroniske

nyheds medier. Hvorimod politiske kommentatorer

uden fast an sæt telse i de traditionelle morgenaviser

optrådte i mere frie roller, hvilket

blandt andet er med til at forklare, hvorfor

Henrik Qvortrup – der under valgkampen i

2007 var Se & Hør-redaktør – formåede at blive

en af de mest citerede ekspert-kilder under

valgkampen overhovedet, også selvom nogle

medier lagde ham på redaktionel is efter medieopgøret

med Nasar Khader.

Journalistikkens schweitzerkniv

Kommentatorernes mange anvendelsesmuligheder

i medieverdenen har gjort dem til en form

for journalistisk schweizerkniv, og selvom de

måske mestrer få fagpolitiske-områder, så kan

de være ganske uundværlige i den stadig mere

fortravlede nyhedsproduktion. I hvert fald så

læn ge danske forskere ikke bliver bedre til at

matche kommentatorernes æstetiske og måske

samfundsfagsnyt maj 2011

13


Tema: Valg

især deres noget nær vidensmæssige monopol i

forhold til relationen mellem politik og journalistik,

Og det er måske for alvor her, at der skal sættes

ind, hvis samfundsviden skaben skal tage

kilde-kampen op med kommentatorerne om,

hvad der genmer sig af politiske overvejel ser

under såvel valgkampe som hverdagen. Også

Få indsigt og nye vinkler

om aktuelle politiske emner

POLITIK er et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der

bringer artikler om politik ud fra mangfoldige akademiske perspektiver.

POLITIK lægger vægt på høj faglighed, formidling og

politisk relevans. Tidsskriftets koncept er, at det er muligt og

nyttigt, at artiklerne er korte, fokuserede og forståelige. Hvert

nummer af tidsskriftet går i dybden med et relevant og aktuelt

emne.

Temaer for 2011: Arktis: Suverænitet, styring og geopolitik •

Skole- og uddannelsespolitik • Skandale! • Migration og asyl i

relation til EU

Særtilbud til medlemmer af FALS:

Alle medlemmer af FALS kan bestille et gratis nummer af

POLITIK.

Spar 20% på årsabonnement: Få 4 numre af POLITIK for kun

320 kr. plus porto.

Bestil via forlag@djoef.dk. Angiv navn, adresse og skriv: ’FALS

særtilbud’ i emnefeltet, så er du sikret rabatten. Skriv om du

ønsker at bestille gratis prøvenummer og/eller abonnement.

14 samfundsfagsnyt maj 2011

selvom det indimellem rummer fare for, at

andre af deltagerne i den evigt kværnende

mediemølle forsøger at kvase deres kildekonkurrenter

med brugen af metaforiske beskrivelser,

som trækker veksler på dette stolte landbrugslands

måske mest slagteri-ramte firebenede

væsen.


en partiskifter er ikke bare

en partiskifter…

Tema: Valg

af ditte shamshiri-Petersen, adjunkt ved institut for statskundskab, aalborg universitet

indledning

Ses der på det seneste årti, så er det i dag mellem

hver tredje og fjerde danske vælger, der skifter

parti fra et folketingsvalg til det næste. Det vil

sige, at det til hvert folketingsvalg er mellem 25

pct. og 30 pct. af vælgerne, der stemmer på et

andet parti end det, de stemte på ved valget forinden

(Shamshiri-Petersen 2010:8).

Omskiftelighed er i den forstand blevet et

grundfæstet kendetegn ved moderne vælgeradfærd

og dermed også et grundvilkår for de politiske

partier. Af samme grund er det interessant,

hvad der får vælgerne til at skifte parti.

Her skelnes der typisk mellem strukturelle og

individuelle faktorer (Hansen et al. 2007:69;

Andersen 2008:6). Fremkomsten af nye politiske

partier betragtes som en strukturel faktor.

Når et nyt parti stiller op til folketinget, vil det i

mange tilfælde medføre vælgervandringer.

Dette gjorde sig eksempelvis gældende ved jordskredsvalget

i 1973, hvor Fremskridtspartiet var

hovedårsagen til en rekordstor andel partiskiftere

på mere end 40 pct. af vælgerne (Nielsen &

Thomsen 2003:67).

Det sker dog ikke så tit, at nye partier stiller

op. Endnu sjældnere sker det, at de har samme

betydning, som Fremskridtspartiet havde i 1973

- eller Dansk Folkeparti i 1998. Ses der i stedet

på de individuelle faktorer, så vedrører de bredt

formuleret den enkelte vælgers forhold til det

politiske liv (Andersen 2008:6). De få undersøgelser

af danske partiskiftere der findes, fokuserer

på sådanne individorienterede forklaringer,

hvor særlige karakteristika ved gruppen af par-

tiskiftere udpeges (Hansen et al. 2007; Andersen

2008; Shamshiri-Petersen 2010).

Undersøgelserne har blandt andet vist, at

yngre vælgere er mere tilbøjelige til at skifte

parti end ældre og at uddannelse har en betydning

for partiskift: Jo længere skoleuddannelse

jo større tilbøjelighed til at skifte parti. Dette

hænger dog delvist sammen med, at ældre ofte

har kortere uddannelse end yngre. Tilsvarende

tyder undersøgelserne på, at det navnlig er de,

der ikke ved ret meget om eller interesserer sig

for politik, der ikke er medlem af et parti eller

identificerer sig med et, dem der ikke føler særlig

stor forpligtelse til at stemme og som ikke

stemmer med særlig stor begejstring, der er tilbøjelige

til at skifte parti (Hansen et al.

2007:79-82). Endvidere er der en tendens til, at

både de vælgere, der har en meget traditionel

tilgang til politik og for hvem politik handler

mere om oplevelse end rationalitet, lidt oftere

skifter parti (Andersen 2008:11-14).

Meget peger således på, at det navnlig er vælgere

med lav grad af det, Zaller (1992) betegner

politisk opmærksomhed og som defineres som

“the extent to which an individual pays attention

to politics and understands what he or she

has encountered” (1992:21) der skifter parti.

Dog er dette ikke entydigt. Undersøgelserne

viser nemlig samtidig en tendens til, at de vælgere,

der er mest interesserede i politik er mere

tilbøjelige til at skifte end de, der er uinteresserede

(Hansen et al. 2007:74; Andersen 2008:7)

ligesom partiskifterne også er at finde blandt

de, der i stort omfang har diskuteret politik

samfundsfagsnyt maj 2011

15


Tema: Valg

med familie, venner og kolleger under valgkampen

(Hansen et al. 2007:77).

Problemfelt

Det kunne således tyde på, at partiskifterne ikke

er så homogen en gruppe, som litteraturen på

området implicit gør dem til. Det synes oplagt,

at partiskiftere er ganske forskelligartede, med

ulige karakteristika samt motivationer bag deres

skift. Dette kunne også være en forklaring på, at

det billede der tegnes af dem er lidt uskarpt og

til tider tvetydigt. Hansen et al. (2007) har da

også tentativt udpeget fire typer af partiskiftere

(2007:82-83) hvor skifterne opdeles på baggrund

af engagement, refleksion og beslutsomhed.

Hvad der kunne være et mindst lige så

signifikant skel blandt gruppen af partiskifterne

er imidlertid antallet af skift.

En sådan distinktion er ikke foretaget i den

eksisterende litteratur, men det er oplagt at forvente,

at det netop er forskellige typer af vælgere

der er tilbøjelige til henholdsvis at skifte

parti henholdsvis én gang og flere gange. Det

kan tænkes, at meget lav grad af politisk

opmærksomhed og involvering - i form af lav

grad af viden om, deltagelse i og ansvarsfølelse

for det politiske liv – i højere grad er faktorer

bag flergangsskift, og måske knap så meget

engangspartiskift. Ligeledes er det tænkeligt, at

den mere oplevelsesorienterede tilgang (jf.

Andersen 2008) til politik også primært knytter

an til vælgere, der har skiftet parti flere

gange - hvorimod der sagtens kan være rationelle

begrundelser (op.cit.) bag et enkelt skift.

I det følgende undersøges det således, om

der er forskelle faktorer i spil for de vælgere, der

har skiftet parti én gang og så de, der har gjort

det flere gange i træk. Udgangspunktet er de

faktorer, tidligere undersøgelser af partiskiftere

baserer sig på (jf. Hansen et al. 2007; Andersen

2008). Det drejer sig om faktorer vedrørende

vælgernes sociale baggrund, deres politiske

16 samfundsfagsnyt maj 2011

opmærksomhed og deltagelse og norm herom,

samt slutteligt motivationerne bag deres stemme.

1

Det empiriske grundlag for analysen er de

spørgeskemaundersøgelser, der siden 1971 er

blevet foretaget af Det Danske Valgprojekt i forbindelse

med folketingsvalgene. Mere specifikt

drejer det sig om et panel, 2 bestående af respondenter,

der har deltaget i valgundersøgelsen

både i 2001 og i 2005. Igennem panelet er det

muligt at identificere respondenternes partivalg

både i 1998, 2001 og 2005 og dermed også om

de har været stabile igennem alle tre valg, har

skiftet én gang eller om de har skiftet to gange.

Fra i 2001 og 2005 identificeres partvalget via

respondenternes besvarelser umiddelbart efter

valget, hvorimod det i 1998 er baseret på, hvad

de i 2001-undersøgelsen husker at have stemt

på ved valget tre år tidligere. 3 Dette kan dernæst

sammenholdes med vælgernes egenskaber og

synspunkter 4 og dermed give svar på, om det er

forskellige vælgergrupper, der skifter parti henholdsvis

en og flere gange.

analyse af engangs- og flergangsskiftere

Nedenstående Tabel 1 viser en frekvensfordeling

af vælgernes partistabilitet og -skift ved valgene

1998-2005. Som det kan aflæses, er det

over halvdelen, nærmere bestemt 60 pct., der

1 Af hensyn til denne artikels længde, er det ikke alle

faktorer, der er medtaget i eksisterende analyser der

medtages. Samtidig vil grupperingen af dem heller ikke

være i fuld overensstemmelse hermed.

2 En mere fyldestgørende beskrivelse af panelet findes i

Ph.d.-afhandlingen ”Holdnings- og partiskift blandt

danske vælgere på basis af paneldata” (Shamshiri-Petersen

2010).

3 Det kan betyde en underdrivelse af omskifteligheden,

da respondenterne kan være tilbøjelige til at angive samme

parti, som det de stemte på i 2001. Dog tyder undersøgelser

heraf ikke på, at problemet er betydeligt (se

Shamshiri-Petersen2010:8).

4 Her skal det bemærkes, at der i de fleste tilfælde vil

være tale om egenskaber og synspunkter, som de ser ud i

2001. Det er dog enkelte spørgsmål, der kun findes i

2005-valgundersøgelsen. Når dette er tilfældet anmærkes

det i tabellerne.


Tabel 1: frekvensfordeling, partiskift

1998-2005. i pct. (n)

Stabil 1998-2005 60 pct. (394)

Skiftet 1 gang 26 pct. (174)

Skiftet 2 gange 14 pct. (90)

I alt 100 pct. (658)

har stemt på det samme parti i både 1998, 2001

og 2005. 26 pct. har skiftet parti én gang: 11 pct.

har skiftet fra 1998 til 2001 og 15 pct. har skiftet

fra 2001 til 2005. De resterende 14 pct. af

vælgerne har skiftet parti både fra 1998 til 2001

og fra 2001 til 2005:

Som det fremgår af tabellen, er der tale om

relativt lavt antal respondenter. Det skyldes, at

der er færre deltagere i panelundersøgelsen end

i hovedundersøgelserne (772 respondenter).

Dertil kommer, at kun de, der har stemt ved

alle tre valg er medtaget. Det vil eksempelvis

sige, at de paneldeltagere, der ikke var stemmeberettigede

i 1998 eller kan huske hvad de

stemte på, er udeladt. Det lave antal responden-

Tema: Valg

ter vil have betydning for signifikansen af analyseresultaterne,

når der deles op på faktorerne.

Dette til trods vil de dog kunne pege på, om der

er tendens til, at det er forskellige vælgergrupper,

der er tilbøjelige til at skifte parti henholdsvis

en og flere gange.

social baggrund

Nedenstående tabel 2 viser andelen af henholdsvis

stabile vælgere, vælgere der har skiftet parti

én gang og vælgere der har skiftet to gange,

opdelt på køn, alder og skoleuddannelse. Disse

er blandt de vigtigste sociale baggrundsfaktorer,

når det drejer sig om at forklare vælgeradfærd

og det er således interessant at se, om der forekommer

forskel i tilbøjeligheden til at være

engangs- og flergangsskifter på tværs af kategorierne

i disse.

Som det kan aflæses af tabellen, er der i overensstemmelse

med tidligere resultater ikke den

store forskel på mænd og kvinders tilbøjelighed

til at skifte parti. Dog ses der en tendens til, at

Tabel 2: andelen af engangs- og flergangsskiftere samt stabile 1998-2005

opdelt efter social baggrund. i pct. (n)

Stabil 1998-2005 Skiftet 1 gang Skiftet 2 gange I alt

Køn

Mænd 59 28 13 100 (374)

Kvinder

Alder

61 24 15 100 (284)

18-29 42* 45* 13 100 (45)

30-39 57 25 18 100 (118)

40-49 51* 33 16 100 (146)

50-59 65 24 11 100 (152)

60 +

Skoleuddannelse

68* 20 12 100 (197)

Folkeskole 7 år eller kortere 69* 19 12 100 (130)

Folkeskole 8-9 år 59 25 16 100 (110)

10. klasse/realeksamen 59 28 13 100 (209)

Student (inkl. hf, hhx, htx) 55 31 14 100 (209)

Alle vælgere 60 26 14 100 (658)

*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.

samfundsfagsnyt maj 2011

17


Tema: Valg

mænd er en smule mere tilbøjelige end kvinder

til at skifte parti én gang, og kvinder omvendt

er lidt mere tilbøjelige til at skifte flere gange.

Men der er ikke tale om signifikante forskelle.

Det er der imidlertid når vi ser på alder. Tidligere

undersøgelser har peget på, at yngre er

mere tilbøjelige til at skifte parti end ældre

(Hansen et al. 2007; Andersen 2010), og her er

der blevet henvist til, at partivalget er noget, der

stabiliseres med alderen i takt med, at ens politiske

præferencer og holdninger grundfæstes

(Campbell et al. 1960; Jennings 1989). Dette

billede genfindes i nærværende undersøgelse -

men det nuanceres også. De yngre vælgere er

generelt mere skiftende end de ældre, men hvor

de helt unge vælgere (18-29 år) er mere tilbøjelige

til at være er engangsskiftere, er de ikke

mere tilbøjelige til at skifte flere gange.

Omvendt ser det ud til at forholde sig blandt de

30-39-årige. Også blandt de 40-49-årige er der

større tilbøjelighed til partiskift. Der er her en

overrepræsentation af engangsskiftere - men

også når der ses på flergangeskift ligger gruppen

lidt over. Disse tal er dog ikke signifikante.

Forskelle forekommer også når der ses på

vælgernes uddannelse. Det lave antal respondenter

betyder dog, at kun en enkelt af dem er

signifikant Tidligere undersøgelser, både danske

og svenske (Hansen et. al. 2007:71-72;

Holmberg & Oscarsson 2004:94-95) har peget

på, at jo længere uddannelse jo større tilbøjelighed

til at skifte parti. Også dette nuanceres her

en smule. Tabel 2 kunne tyde på, at længden på

uddannelse kun har betydning når det gælder

vælgere, der har skiftet parti én gang. Der er

stort set ingen forskelle på tværs af uddannelseslængde

når det gælder tilbøjelighed til at

skifte flere gange.

Politisk opmærksomhed

I tabel 3 ses en række faktorer vedrørende

vælgerens opmærksomhed mod det politiske

felt. Forventningen hertil er dog tvetydig: på den

18 samfundsfagsnyt maj 2011

ene side kunne man vente, at de vælgere, der i

mindst grad følger med i politik også er dem,

der vil være mest tilbøjelige til at skifte parti.

Studier har nemlig indikeret, at de refleksioner

man løbende gør sig om politisk spørgsmål når

man følger med, er med til at cementere egne

overbevisninger (fx Petty & Cacioppo 1986). På

den anden side viser omfattende studier i holdningsdannelse,

at jo mere man følger med og jo

flere politiske budskaber man udsættes for,

desto større påvirkning og potentiel holdningsændring

(fx Zaller 1992, 1996). Uanset, er det

her interessant, om der er forskel på engangs-

og flergangsskiftere:

Som tabellen viser, kunne analysen her pege

på, at interesse i politik har en stabiliserende

effekt for partivalget. De vælgere, der er meget

interesserede er mindre tilbøjelige til at skifte

parti, og navnlig ser interesse ud til at være et

værn mod at skifte parti flere gange i træk.

Resultatet går umiddelbart imod tidligere

undersøgelser (Hansen et al. 2007; Andersen

2008) og er da heller ikke signifikant, men

yderligere undersøgelse understøtter, at det er

de flergangsskiftende, der er klart mindst interesserede

i politik: kun 16 pct. Er meget interesserede

– mod 25 pct. Blandt engangsskifterne

og 29 pct. Blandt de partistabile.

Tilsvarende tendens ses i forbindelse med

viden om politik. De vælgere, der ved mest om

politik er mindre tilbøjelige til at skifte parti

flere gange - og de vælgere der med mindst er

mest tilbøjelige til det. Dog har interesse ingen

betydning for tilbøjeligheden til at skifte parti

én gang. Det indikerer, at det primært er flergangs-

og ikke engangsskifterne der er karakteriseret

ved at være mindre interesserede end

gennemsnittet.

Da partiidentifikation, i form af loyalitet

mod og tilhørsforhold til et bestemt parti, traditionelt

set har været en stabiliserende faktor i

vælgernes adfærd (se fx Campbell et. al 1960;

Converse 1962, 1964) viser Tabel 3 ikke overra-


Tabel 3: andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere 1998-2005,

opdelt efter politisk opmærksomhed. i pct. (n)

Stabil

1998-2005

skende, at de vælgere, der ser sig selv som tilhænger

af et bestemt parti er markant mindre

tilbøjelige til at skifte parti end de, der ikke gør.

Tvivlerne er mindre tilbøjelige til kun at have

skiftet en enkelt gang. Derimod er de markant

mere tilbøjelige til at være flergangsskiftere.

Ikke-tilhængerne er derimod mere tilbøjelige

både til engangs- og flergangsskift. Vender vi

det om vil det altså sige, at flergangsskifterne er

kendetegnet ved i mindre grad at være partitilknyttede

end engangsskifterne og navnlig de

stabile.

Skiftet

1 gang

Skiftet

2 gange

Tema: Valg

Politisk interesse

Meget 67 24 8 100 (172)

Noget 57 27 16 100 (338)

Kun lidt eller slet ikke

Politisk viden

59 27 14 100 (147)

Høj 67* 25 8* 100 (210)

Middel 59 27 14 100 (331)

Lav

Partiidentifikation

50* 28 22* 100 (117)

Identificerer sig med et parti 78* 18* 4* 100 (343)

I tvivl 58 19 23 100 (31)

Identificerer sig ikke

diskuteret politik under

valgkampen

38* 38* 24* 100 (284)

Meget 59 29 12 100 (314)

Noget 58 27 16 100 (154)

Lidt

Beslutningstidspunkt

64 22 14 100 (178)

I de sidste dage før valget 26* 39* 35* 100 (83)

Tidligere i valgkampen 42* 41* 17* 100 (88)

Vidste allerede før valgkampen 78* 15* 6* 100 (487)

Alle vælgere 60 26 14 100 (658)

*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.

Anm: Beslutningstidspunktet er her et gennemsnit af vælgerens beslutningstidspunkt i 2001 og 2005. Kategorierne er

således ikke helt dækkende, men er bibeholdt for overskuelighedens skyld.

I alt

Politiske diskussioner med familie, venner

og kolleger ser ikke ud til at have signifikant

betydning for, om man skifter parti henholdsvis

en eller flere gange. Dog er der indikationer

på, at de, der slet ikke diskuterer, og derved

udsættes for politiske budskaber fra omgangskredsen,

er lidt mere stabile end gennemsnittet.

Tilsvarende kunne noget tyde på, at engangsskifterne

er at finde blandt dem, der i størst

omfang har diskuteret politik – hvorimod flergangsskifterne

befinder sig i gruppen af vælgere,

der i mindst grad har diskuteret politik.

samfundsfagsnyt maj 2011

19


Tema: Valg

Samme mønster ses i forbindelse med

beslutningstidspunktet. Ligesom at viden, interesse

og partiidentifikation, betyder også en

tidlig beslutning om, hvilket parti man vil

stemme på ikke overraskende et mere stabilt

partivalg. Men igen indikerer tabellen, at der er

forskel på engangs- og flergangsskiftere: At

engangsskiftere er betydeligt overrepræsenteret

blandt dem, der beslutter sig tidligt i valgkampen

og lige før valget – hvorimod flergangsskifterne

kun er det blandt dem, der beslutter sig i

de sidste dage, viser tydeligt, at det er flergangsskifterne

er dem, der senest beslutter sig for,

hvor de vil lægge deres stemme.

involvering

Dette kan relateres til, at der også er en større

andel flergangsskiftere blandt de vælgere der tilkendegiver,

at de stemmer med blandende følelser.

Hvor de, der stemmer med stor begejstring i

højere grad har været stabile i deres partivalg

1998-2005, er der altså sammenfald mellem de

vælgere, der stemte med blandede følelser eller

ligefrem følte, at de måtte vælge det mindst

onde, og så de, der har skiftet parti både i 2001

og 2005. Dette ses af Tabel 4:

20 samfundsfagsnyt maj 2011

Det fremgår, at også engangsskifterne er

overrepræsenterede blandt de der stemte med

blandede følelser eller måtte vælge det mindst

onde. Men ikke i så markant grad som flergangsskifterne.

Ses der på den anden faktor i

tabellen, nemlig vælgernes følelse af forpligtelse

til at stemme, så er det da også karakteristisk, at

skifternes andel er mindst blandt de, der føler

en lille forpligtelse til at stemme Langt de fleste

vælgere (80 pct.) føler en meget stor forpligtelse

til at stemme, men blandt de, der ikke gør,

udgør skifterne en lidt større andel en gennemsnitligt.

rationalitet eller oplevelse

Det sidste der skal undersøges er spørgsmålet

om politik som oplevelse eller rationalitet (jf.

Andersen 2008). I eksisterende litteratur er der

skelnet mellem en vælgertypologi, for hvem det

umiddelbare, det spontane og det følelsesmæssige

vægtes, og så en typologi, hvor viden, holdninger

og strategiske overvejelser vægtes

(Andersen 2008:11; se også Andersen & Kristensen

2006). Her har tidligere resultater indikeret,

at partiskifterne lidt i mindre grad er styret af

rationelle overvejelser, og i lidt større grad af

Tabel 4: andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere 1998-2005,

opdelt efter begejstring og ansvarsfølelse. i pct. (n)

Stabil

1998-2005

Skiftet

1 gang

Skiftet

2 gange

Stemte med..

Begejstring eller tilfredshed 71* 21 7* 100 385)

Blandede følelser/ valgte det mindst onde

Forpligtelsen til at stemme

44* 34* 23* 100 (273)

Meget stor forpligtelse 63 25 12 100 (525)

Forholdsvis stor forpligtelse 47* 33* 20* 100 (108)

Ret lille eller ingen særlig forpligtelse 56 36 8 100 (25)

Alle vælgere 60 26 14 100 (658)

*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.

Anm: Spørgsmålet om forpligtelse til at stemme indgår ikke i 2001-undersøgelsen og det er således respondenternes

besvarelse i 2005 der vises.

I alt


Tabel 5: andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere 1998-2005,

opdelt efter oplevelsesbaseret eller rationel orientering mod politik. i pct. (n)

Stabil

1998-2005

Skiftet

1 gang

Skiftet

2 gange

Tema: Valg

Holdninger vs. partiledere

Vælger efter holdninger 65* 22 13 100 (311)

Partiledere betyder også noget 55* 31 14 100 (340)

Alle vælgere 60 26 14 100 (658)

*Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau.

Anm: Spørgsmålet indgår ikke i 2001-undersøgelsen og det er således respondenternes besvarelse i 2005 der vises.

enten tradition eller oplevelse i form af partiledere

(Andersen 2008:12-14). Tabel 5 viser andelen

af hhv. stabile, engangs- og flergangspartiskiftere

opdelt efter de to politikorienteringer:

Typologierne er blandt andet målt via

spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne næsten udelukkende

stemmer efter deres holdninger, eller

næsten udelukkende på baggrund af partilederne.

Som ved foreliggende resultater viser

tabellen, at de, der vælger parti på baggrund af

holdninger lidt oftere er partistabile. De, for

hvem partiledere betyder noget er omvendt lidt

mere tilbøjelige til at skifte parti. Men kun en

gang. De er ikke mere tilbøjelige til at skifte

flere gange i træk.

Mod den umiddelbare forventning peger det

således på, at engangsskifterne er dem, der i

mindst grad stemmer ud fra mere rationelle

begrundelser som politiske holdninger. Dette

synes ikke at hænge sammen med de foregående

analyser der viste, at det er flergangsskifterne

der er mindst interesserede og vidende

om politik, i mindst grad føler sig tilknyttet et

parti, som er mest tilbøjelige til først sent at

beslutte sig for, hvilket parti de vil stemme på -

og når de så stemmer, så gør de det i højere grad

med blandede eller negative følelser.

Undersøges der videre, gives der da også

indikationer på, at engangsskifternes valg i

mange tilfælde er rationelt begrundet. Ses der

på vælgernes vigtigste grund til at stemme, er

der nemlig flere eksempler på, at disse grunde

I alt

kan knyttes til den specifikke politiske kontekst

og til vedkommendes politiske holdninger. 5

Eksempelvis er det hele 28 pct. af de vælgere,

der skiftede partipræference fra 1998 til 2001

(men ikke igen fra 2001 til 2005) der i 2001

angiver flygtninge/indvandrerpolitikken som

den væsentligste grund til deres stemmeafgivning.

Et emne, der på dette tidspunkt optog en

stor del af vælgerne, og som var med til at

afgøre valget (Goul Andersen 2003). Tilsvarende

genfindes ikke hos de vælgere, der har

skiftet parti begge gange, og i øvrigt heller ikke

hos de stabile vælgere. Sidstnævnte er dog til

gengæld mere tilbøjelige til at give partiets

ideer, holdninger og værdier som begrundelse

for deres stemme. Gruppen af flergangsskiftere

er ikke overraskende mindst tilbøjelig til dette.

opsamling

Målet med denne artikel har været et indledende

forsøg på at komme nærmere, om det er forskellige

vælgergrupper med forskellige motivationer,

der skifter parti henholdsvis en enkelt

gang og flere. Resultaterne er i flere tilfælde ikke

signifikante grundet et lavt antal respondenter,

og de faktorer der er medtaget er ikke nødvendigvis

dækkende for vælgernes forhold til det

politiske liv. Dette til trods giver analyserne

indikationer på, at det ikke er helt de samme

5 For analyse af holdningsskift og partiskift, se Shamshiri-Petersen

2010. Dog skelnes der her ikke mellem engangs-

og flergangspartiskiftere.

samfundsfagsnyt maj 2011

21


Tema: Valg

vælgere, der skifter parti en enkelt gang og som

skifter flere gange i træk.

Ses der på flergangsskifterne er det her kendetegnende,

er der lidt flere mænd end kvinder,

der har skiftet parti to gange i træk. Der er også

flere unge end ældre vælgere, men imod den

umiddelbare forventning gælder dette ikke den

yngste gruppe. Der er ingen indikationer på, at

det er blandt de, med kortest uddannelse, at tilbøjeligheden

til at skifte parti flere gange er

størst. Til gengæld er den det, blandt de vælgere,

der er mest afkoblet det politiske system. Således

er flergangsskifterne mindre interesserede i

og vidende om politik, de diskuterer i lidt mindre

grad politik med omgangskredsen, de føler

sig i mindre grad tilknyttet til et politisk parti,

de er mere tilbøjelige til først sent at beslutte sig

for, hvilket parti de vil stemme på - og når de så

stemmer, så gør det det i højere grad med blandede

eller ligefrem negative følelser.

Billedet tegner sig noget anderledes for de

vælgere, der kun har skiftet parti en enkelt

gang. Her er der flere mænd end kvinder, flere

helt unge vælgere end ældre samt flere med studentereksamen

som højst fuldførte

skoleuddannelse. Dertil kommer, at denne

gruppe er mere involveret i den politiske proces

end flergangsskifterne: Deres interesse og viden

adskiller sig ikke særligt fra de partistabile vælgeres,

og faktisk er der indikationer på, at det er

dem, der i størst omfang diskuterer politik med

familie, venner og kolleger. Dette er dog ikke

signifikant. På samme tid er engangsskifterne i

sammenligning med de stabile vælgere dog

også kendetegnet ved, at der er markant færre,

der føler sig tilknyttet et bestemt parti ligesom

de senere beslutter sig for, hvilket parti de vil

stemme på. Sammen med, at der i flere tilfælde

ser ud til at være specifikke, holdningsbegrundede

årsager bag deres valg tyder dette således

tyde på, at en stor del af engangsvælgerne er

issue voters (se fx Borre 2001): De stemmer ikke

på baggrund af tradition, klasse eller et parti,

22 samfundsfagsnyt maj 2011

som de føler loyalitet overfor og derfor følger.

De stemmer derimod ud fra deres holdning til

aktuelle issues, de finder vigtige. Dette kunne

måske også forklare, at denne gruppe er mere

tilbøjelige til at tilkendegive, at partiledere, og

ikke kun holdninger, spiller en rolle for deres

valg. Sympati for ledere er i deres optik måske

et issue på linje med andre politiske spørgsmål,

og behøver således ikke at stå i et modsætningsforhold

til rationelt begrundet adfærd.

Samlet lægger der således op til, at partiskiftere

ikke bare er partiskiftere. Deles de op på,

hvor mange gange de er skiftet, tegner der sig et

billede af to forskellige grupper, med forskellige

politiske ressourcer og tilgange til det politiske

liv. Der er ganske vist punkter, hvor engangs-

og flergangsskifterne ligner hinanden, det gælder

eksempelvis lavere grad af forpligtelse til at

stemme, men samlet set er synes der er at være

et større spring mellem engangs- og flergangsskiftere

end mellem engangsskiftere og de partistabile.

www.surveybank.aau.dk

De spørgeskemaundersøgelser, denne artikels

analyser er baseret på samt andre valgundersøgelser

gennemført af Det Danske Valgprojekt,

findes på: www.surveybank.aau.dk.

Surveybanken er en database, indeholdende

repræsentative spørgeskemaundersøgelser

blandt den voksne danske befolkning, indsamlet

af forskere ved Institut for Statskundskab,

Aalborg Universitet.

Som bruger giver banken dig mulighed for at

analysere danskernes holdninger til en lang

række områder, eksempelvis miljø, kønsroller,

velfærdstat, EU, indvandring, religion og

arbejde.

Surveybanken er opbygget i samarbejde med

Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS).


Henvisninger

Andersen, Johannes (2008) ”Partiskiftere og

politik som oplevelse” i Mediekultur Nr. 44, pp.

6-15.

Andersen, Johannes & Niels Nørregaard Kristensen

(2006) ”Between Individualism and

Community. On Media Consumption, Political

Interest and The Public” In Nordicom Review,

Vol. 27, No 2, pp. 69-87.

Borre, Ole (2001) Issue Voting. An Introduction.

Århus: Aarhus University Press.

Campbell, Angus, Philip E. Converse, Warren

E. Miller & Donald E. Stokes (1960) The

American

Voter. Chicago: The University of Chicago

Press.

Converse, Philip E. (1962) “Information flow

and the stability of partisan attitudes”, Public

Opinion Quarterly Vol. 26, No. 4, pp. 578-599

Converse, Philip E. (1964) “The Nature of

Belief Systems in Mass Publics” in David E.

Apter (ed.), Ideology and Discontent, New

York: Free Press of Glencoe.

Goul Andersen, Jørgen (2003) ”Vælgernes

nye politiske dagsorden” i Jørgen Goul Andersen

& Ole Borre (red.): Politisk forandring.

Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget

2001. Århus: Systime Academic.

Hansen, Kasper Møller, Slothuus, Rune & de

Vreese, Claes (2007) ”Man har et parti, indtil

man finder et nyt” i Jørgen Goul Andersen et

al: Det nye politiske landskab. Folketingsvalget

2005 i perspektiv. Aarhus: Academica

Tema: Valg

Holmberg, Sören & Henrik Oscarsson.

2004. Väljare. Svenskt väljarbeteende under 50

år. Stockholm: Norstedts Juridik.

Jennings, Kent M. (1989) “The Crystalization

of Orientations” In Kent M. Jennings & Jan

W. van

Deth (eds.) Continuities in Political Actions.

New York: de Gruyter.

Nielsen, Hans Jørgen & Søren Risbjerg

Thomsen (2003) ”Vælgervandringer” i Jørgen

Goul Andersen og Ole Borre (eds.) Politisk forandring.

Værdipolitik og nye skillelinjer ved

folketingsvalget 2001. Aarhus: Systime Scademic.

Petty, Richard E. & John T. Cacioppo (1986)

Communication and persuasion: Central and

peripheral routes to attitude change. New York:

Springer-Verlag

Shamshiri-Petersen, Ditte (2010) Holdnings-

og partiskift blandt danske vælgere på basis af

paneldata. Ph.d.-afhandling ved Institut for

Statskundskab, Aalborg Universitet.

Zaller, John R. (1992) The Nature and

Origins of Mass Opinion. Cambridge: Cambridge

University Press.

Zaller, John R. (1996) ”Floating Voters in

U.S. Presidential Elections, 1948-2000,” in Willem

W. Saris & Paul M. Sniderman (eds.) Studies

in Public Opinion.: Attitudes, Nonattitudes,

Measurement Error, and Change. Princeton:

Princeton University Press.

samfundsfagsnyt maj 2011

23


Tema: Valg

kampen om den politiske dagsorden

inden folketingsvalget

af Christian Hjerrild ovesen, Phd studerende ved institut for statskundskab,

aarhus universitet

Christian Hjerrild Ovesen forsker i hvordan

partier og politikere sætter og responderer på den

politiske dagsorden.

Et velkendt ordsprog indenfor politik er, at valg,

vindes mellem valg. Det er da også velkendt, at

politikere kan være succesfulde med at stille sig

selv i en gunstig situation længe inden selve

valgkampen. Det bedste eksempel herhjemme

er Venstres valgsejr i 2001, hvor man i den grad

formåede at forme den politiske dagsorden

til sin egen fordel. I årene op til valget havde

Venstre med Anders Fogh Rasmussen i spidsen

gentagende gange fremhævet indvandrerdebatten

og forbedring af de offentlige sygehuse, som

de vigtigste emner for en kommende valgkamp.

Derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at

samme dag, som valget blev udskrevet, kom

Anders Fogh Rasmussen med følgende udtalelse,

som blev gentaget adskillige gange den

samme dag.

Valget handler om Danmark. Det handler om de

problemer, som optager danskerne i hverdagen,

hvordan vi får høvlet ventelisterne af på sygehusene,

hvordan vi får strammet op på udlændingelovgivningen.

Poul Nyrup prøvede i de første dage af valgkampen

at få fokus rettet mod international politik

i efterdønningerne af d.11 september, men allerede

efter 2-3 dage var hele fokus tilbage på

udlændinge og velfærd, herunder sundhedsvæsenet.

Venstre og Anders Fogh Rasmussen

24 samfundsfagsnyt maj 2011

havde med stor succes i en længere periode sat

den politiske dagsorden til at omhandle netop

de emner, hvor de stod stærkt. Således blev valgresultatet

i 2001 primært afgjort, ved at vælgerne

opfattede udlændingedebatten, som et væsentligt

emne, og at de bedste til at løse dette problem

var de borgerlige partier. Valget i 2001

fremstår derfor, som et af de klareste eksempler

herhjemme på, hvor afgørende den politiske

dagsordensfastsættelse inden valget, er for udfaldet

af selve valget.

kampen om dagsordenen

Det politiske spil der udspiller sig mellem valg,

kan i høj grad forstås udfra det velkendte fænomen

”issueownership” med den danske betegnelse

emneejerskab. Teorien refererer til at

bestemte partier ”ejer” bestemte emner således,

at vælgerne vurderer visse partier, som værende

bedst til at håndtere bestemte emner. Den klassiske

forståelse af dette begreb, er at Socialdemokratiske

partier er bedst til at håndtere emner

relateret til velfærd, hvorimod borgerlige partier

opfattes som værende bedst til skat og økonomiske

politisk. Dette fremstår i dag som børnelærdom

for de fleste, som interesserer sig for

politik, men man skal ikke længere tilbage end

til 1996 for at finde baggrunden for denne teori.

Det var politologen John R Petrocik, der med

artiklen Issue Ownership in Presidential Election

with 1980 as a case study i 1996, der introducerede

begrebet issueownership. I den artikel

viste John Petrocik, at det som havde afgjort

Amerikanske præsident valg siden 1948, og


fremefter i høj grad var betinget af, hvilke emner

som var på den politiske dagsorden. Derfor var

det afgørende, hvad der bliver diskuteret snarere

end, hvordan et emne bliver diskuteret. Således

var der en tydelig tendens til, at hvis partierne

diskuterede emner, som var til fordel for Demokraterne,

herunder velfærd, ville Demokraternes

kandidat vinde valget. Ligeledes ville en valgkamp

præget af emner som økonomi og retspolitik

være til fordel for en republikansk præsidentkandidat.

Samlet set viste analysen, at der er

en stærk sammenhæng mellem emnerne på den

politiske dagsorden og udfaldet af valget. Senere

hen skærpedes interessen for dette fænomen

yderligere, og man har påvist, at partier og politikere

i høj grad er opmærksomme på disse forhold

og derfor fokuserer på egne emner. Det er

derfor, at konkurrencen mellem partierne om at

sætte og definere den politiske dagsorden er så

afgørende, og indenfor denne kontekst kan man

bedre forstå den politiske udvikling i Danmark.

kampen om den danske dagsorden

Folketingsvalg bliver ofte afgjort af hvilke partier,

som formår at definere en fordelagtig dagsorden.

Dette er et forhold, som partierne er

yderst opmærksomme på og derfor løbende

konkurrerer om at sætte en dagsorden til egen

fordel. Ser man på dansk politik i løbet af det

seneste halve år ses det at særligt regeringen har

forsøgt at sætte en bestemt politisk dagsorden.

Siden nytår har der udspillet sig en kamp, hvor

regeringen har forsøgt at få fokus på den økonomiske

politik. Det tydeligste eksempel på denne

offensiv var Statsministeren offensive nytårstale.

Efter meningsmålingerne omkring nytår forstår,

man hvorfor regeringen forsøgte med en offensiv

strategi. Vælgertilslutning til Venstre var i

flere meningsmålinger i slutningen af december

på et stykke under 20%, og de Konservative var

nede omkring 5%.Med mindre end et år til et

folketingsvalg var advarselslamperne derfor for

alvor begyndt at blinke for regeringen. I en

Tema: Valg

sådan situation kan flere strategier overvejes. En

oplagt overvejelse er, om den politiske dagsorden

er gunstig for partiets vælgertilslutning. Ser

man på den politiske dagsorden kort før nytår,

vil man opdage, at den politiske dagsorden var

alt andet end til regeringens fordel. Analyse

instituttet AB havde d. 15 november 2010

spurgt vælgerne, ”Hvad er det vigtigste politiske

emne”. I denne undersøgelse mente et flertal af

vælgerne, at sundhed var det vigtigste politiske

emne. Kombinerer man dette med at Gallup d.

26 december viste, at 46% af vælgerne vurderede

Helle Thorning, som værende bedst til at

sikre velfærden mod kun 35% for Lars Løkke

Rasmussen forstår man alvoren i situation for

regeringen. Situationen var at flest vælgere var

optaget af emnet sundhed, og et flertal vurderede

Helle Thorning som værende bedst til at

håndtere dette emne. Disse resultater må unægtelig

have været en del af Statsministerens overvejelser,

da strategierne for det kommende år

skulle fastlægges. Samtidig med disse oplysninger

viste en anden måling at, 39% af vælgerne

vurderede Helle Thorning som værende bedst

til at håndtere økonomien, men at der også var

en ligeså stor andel på 39% der mente, at Lars

Løkke var bedst til at håndtere økonomien.

Konklusionen fra en sådan analyse må være, at

et skift i den politiske dagsorden fra sundhed til

økonomisk politisk måtte være det mest fordelagtige

udgangspunkt for regeringen.

Derfor er det oplagt, at regeringen siden

nytår har satset alt på et bræt for at ændre den

politiske dagsorden til først og fremmest at

omhandle det klassiske borgerlige ejerskabsemne,

økonomi. Det er dette, som er baggrunden

for den massive offensiv fra regeringens

side ved årsskiftet. Alligevel blev flere overraskede,

da Venstre få dage inden nytårstalen i

flere dagblade indrykkede en helsides annonce,

som omhandlede behovet for reformer for at

sikre den danske økonomi og særligt et opgør

med efterlønnen. Selve nytårstalen var en meget

samfundsfagsnyt maj 2011

25


Tema: Valg

politisk tale, som var noget mere politiserende

og offensiv end den normale standard. Nytårstalen

var en forlængelse af annoncerne og her

argumenterede Statsministeren igen for at økonomiske

reformer var nødvendige og ikke

mindst en afskaffelse af efterlønnen. Det er

interessant læsning at se på meningsmålingerne

i kølvandet på Statsministerens offensiv om -

kring nytår. Få dage efter nytår tegnede der sig

da også et noget anderledes billede af det

politiske landskab. Det væsentligste og vigtigste

emne i de følgende dage var økonomi og

efterløn. Borte var debatten om sundhedsvæsnet

og øvrige velfærdsemner. I forlængelse

af dette viste en Gallup måling fra d.3. januar,

at 51% vælgerne foretrak Lars Løkke

Rasmussen og regerings økonomiske plan mod

kun 40%, som fortrak Helle Thorning og

Socialdemokraternes økonomiske plan. I denne

situation er det valget mellem regeringens efterlønsreform

eller oppositionens plan om ”12

minutter”. Man begyndte derfor at se konturerne

til en mulig valgsejr for regeringen.

Samtidig med denne offensiv var der i foråret

løbende en række begivenheder, som kontinuerligt

skulle holde fokus på den økonomiske

dagsorden. Blot få uger efter nytår skulle regeringens

vækstforum komme med sit udspil til

hvordan Danmark skal sikre sig økonomisk i

fremtiden. Ligeledes ville regeringen senere på

foråret fremlægge sin 2020 planen som er et

overordnet budget for Danmark økonomi de

næste 10 år. Det hele virkede derfor meget gennemtænkt,

således at man med offensiven

omkring nytår kunne få sat fokus på økonomi

og fastholde dette fokus frem til og under et

kommende valg. Strategien for regeringen syntes

herefter klar. Man skal fokusere på at fastholde

en dagsorden, hvor det centrale er valget

mellem regeringens efterlønsreform eller oppositionens

økonomiske plan med navnet ”12

minutter”.

26 samfundsfagsnyt maj 2011

Helle Thorning var tavs

En politisk dagsorden med sit primære fokus på

økonomi var ikke til fordel for Socialdemokraterne.

Derfor handlede det for Socialdemokraterne

om at afmontere denne politiske dagsorden,

således at et folketingsvalg handler om

andet og mere end økonomisk politik. Socialdemokraterne

var ikke specielt interesserede i at

indgå i dialog om økonomiske politik, men

holdt sig primært i baggrunden. Det skal ikke

forstås således at Socialdemokraterne ikke svarede

på spørgsmål eller ikke deltog i debatter

vedrørende emnet, men snarer at de ikke selv

tog initiativet for at bringe det på dagsordenen.

Man ville ikke være med til at italesætte emnet

mere end højest nødvendigt. Ser man på Helle

Thornings medieadfærd i januar og februar

2011 var det overraskende så lidt man så til

hende. Hun var ikke ude at forsvare oppositions

økonomiske plan i tv debatprogrammer eller

andre landsdækkende medier. Der foreligger

ikke nogle større videnskabelig eller anden statistisk

undersøgelser, som har undersøgt dette.

Men hvis man følger sin sunde kritiske sans og

generelt følger man i den politisk udvikling ville

man opdage at Helle Thorning har holdt sig i

baggrunden i denne periode.

Ser man på politikernes adfærd i de konkrete

debatter vil man også opdage at Socialdemokraterne

forsøger at snakke om mere og andet end

økonomisk politik. I februar 2011 blev der

afholdt et debatmøde på Aarhus Universitet,

hvor alle partierne var repræsenterede. Her fik

hver kandidat vanen tro et par minutter til at

præsentere sig selv og sin politik, inden de startede

selve debatten mellem hinanden. Her var

det tydeligt, at Venstre og de Konservatives kandidater

næsten udelukkende brugte taletiden til

at snakke om økonomi, hvorimod Socialdemokraterne

og SF i langt højere grad prioriterede

deres introduktion til emner som velfærd. Dette

falder fint i tråd med de opfølgende analyser af

issueownership, der er fortaget. I Simon Adams


og The winning messeage fra 2002 viser han,

hvordan visse borgmester kandidater i USA

tabte valg, fordi de selv gik med på en dagsorden

til fordel for modstanderen. Her ses det, at flere

borgmestre kandidater i USA har tabt valg, fordi

de fulgte et demokratisk sindelag og indgik i

dialog med modstandere og lavede valgvideoer

med fokus på modstanderens emne. Resultatet

fra denne undersøgelse er, at det kan betale sig

for politikere at følge sin egen separate dagsorden

i stedet for at adressere de samme emner

som modstanderen.

Men der er også en grænse for, hvor meget

en politiker kan ignorer et væsentligt emne på

den politiske dagsorden. Således har Socialdemokratiet

flere gange i foråret været tvunget til

at respondere på den økonomiske dagsorden,

senest med lanceringen af 2020 planen. Der

tegner sig derfor et billede af et politisk forår,

som har været præget af en politisk kamp om at

definere den politiske dagsorden og særligt

dagsordnen ved et kommende valg. Begge fløje

har haft klare prioriteringer af hvilke emner de

gerne vil diskutere, og hvilke de helst vil undgå

at diskutere. Det virker til, at regeringen har en

klar idé og strategi om, at dens eneste mulighed

for at vinde endnu en valgperiode er en økonomisk

dagsorden. Et valg på baggrund af 2020

planen virker som det mest optimale udgangspunkt.

Det tyder derfor på, at der er en forbindelse

mellem statsministerens offensiv omkring

nytår og den nuværende situation i kølvandet

på 2020 planen. Fra regerings side er der et kontinuerligt

ønske og forsøg på at holde økonomien

øverst på den politiske dagsorden.

Tema: Valg

en vinder strategi?

Om regeringens dagsordensfastsættelses strategi

i løbet af foråret har været succesfuld afhænger

af, hvilke øjne man ser det med. På den ene side

viser en undersøgelse af Institut for Statskundskab

ved Københavns Universitet og Gallup for

perioden februar til marts, at sundhed fortsat er

det vigtigste emne for vælgerne, og at regeringens

offensiv omkring nytår kun havde kortvarig

effekt. Omvendt har regeringen med fremlæggelsen

af 2020 planen d.12 april igen gjort

debatten om 2020 planen og den økonomiske

politik til et uomgængeligt emne i den politiske

debat. At økonomi igen har fået en så fremtrædende

plads er også blevet hjulpet på vej af regeringens

kontinuerlige dagsordensfastsættelse af

emnet siden nytår. Det bliver interessant at

følge, om regeringen kan fastholde økonomi,

som det helt centrale emne på den politiske

dagsorden op til og under et kommende valg.

Man må konstatere, at dette sandsynligvis er

regeringens eneste mulighed for at vinde endnu

en regeringsperiode. Men om denne strategi

lykkes og, om det er nok til at vinde endnu et

folketingsvalg vil tiden vise.

litteratur

Jønsson, R., & Ole, L. (2002). Professionel

Politisk Kommunikation. Viborg: Akademisk

Forlag.

Petrocik, J. (1996). Issue Ownership in Presidential

Elections, with a 1980 Case Study.

American Journal of Political Science , 40 (3), s.

825-850.

Simon, A. (2002). The Winning Messeage.

Cambridge, UK: Cambridge University Press.

samfundsfagsnyt maj 2011

27


Tema: Valg

et komparativt blik på den politiske

kommunikationskultur i danmark

af anders esmark, lektor og mark Blach-Ørsten, lektor, roskilde universitet

Artiklen er tidligere bragt i Økonomi & Politik,

84. udg. 2011

Resumé : Artiklen afdækker med udgangspunkt i

komparative surveydata fra ni europæiske lande

tre grundlæggende træk ved den politiske kommunikationskultur

i Danmark: 1) Den meget

lave grad af journalistisk politisering og bias, dog

med det forbehold at danske medier på det organisatoriske

niveau synes mere politiserede end

individuelle journalister. 2) Politisk succes med

at påvirke den offentlige dagsorden baseret på en

politisk såvel som en medieorienteret kommunikationslogik,

hvilket peger på en gennemgribende

grad af professionalisering. 3) Meningsmålingernes

store indflydelse på det politiske spillerum,

ikke mindst når disse bruges af medierne.

Hvad er der særligt ved danmark?

Vi skal i denne artikel præsentere en række

udvalgte resultater fra en større komparativ

spørgeskemaundersøgelse af den politiske kommunikationskultur

i ni europæiske lande gennemført

i perioden 2008-2010. Vores fokus er

danske forhold. Vi forsøger således ikke at præsentere

materialet på et overordnet komparativt

niveau, men fokuserer på Danmark og anvender

data fra de øvrige otte landet som sammenligningsgrundlag.

Vores tilgang til materialet er

enkel: frem for at forsøge at inkludere alle

aspekter af forholdet mellem politik og medier,

der er tilgængelig i undersøgelsens materiale,

præsenterer vi de resultater hvor Danmark skiller

sig ud. Vores formål er med andre ord ikke

28 samfundsfagsnyt maj 2011

at give en systematisk præsentation af undersøgelsen,

hvilket heller ikke er praktisk muligt,

men derimod at gå målrettet efter forhold, hvor

Danmark synes at være noget særligt. Pointen er

således ikke, at Danmark systematisk skiller sig

ud på alle dimensioner af den politiske kommunikationskultur,

men derimod blot, at der er en

række iøjnefaldende forhold, der særligt er værd

at fremhæve. Vi gennemgår tre sådanne forhold

i artiklen. Sat lidt på spidsen kan de opsummeres

som følger.

For det første har Danmark de mest upolitiske

journalister blandt alle de inkluderede

lande. I et mere overordnet perspektiv peger

dette på en gennemgribende adskillelse af politik

og medier og en høj grad af afstandstagen

fra politisk praksis til fordel for professionelle

normer blandt danske journalister, der også er

blevet identificeret i tidligere empiriske undersøgelser

(Skovsgaard & Van Dalen, 2008: 83).

Analysen bekræfter denne tendens komparativt,

også set i forhold til umiddelbart sammenlignelige

lande. Der er dog den tilføjelse til dette

resultat, at danske medieorganisationer tilsyneladende

ikke er upolitiske i samme omfang som

de individuelle journalister, hvilket antyder en

væsentlig afstand mellem politisering af medierne

på et organisatorisk niveau og en grundlæggende

upolitisk professionskultur blandt

journalister.

For det andet er professionaliseringen af den

politiske kommunikation tilsyneladende slået

mere igennem i Danmark end i andre lande. Vi

baserer denne konklusion på det forhold, at


danske politikere opfattes som yderst succesfulde

i deres forsøg på at påvirke den offentlige

dagsorden, og at den danske kommunikationselites

vurdering af de mest effektive redskaber

til opnåelse af dette formål i exceptionel grad

fremhæver elementer i et moderne professionelt

kommunikations-beredskab så som lækning af

historier til udvalgte journalister og vinkling af

det politiske stof på journalistiske nyhedskriterier

så som konflikt og drama. Mere generelt

peger dette på, at mediernes magt over det politiske

liv formentlig er forholdsvis begrænset.

Politikerne, understøttet af deres kommunikationsberedskab,

er stadig effektive dagsordensfastsættere

både i kraft af strategier baseret på

en politisk kommunikationslogik såvel som

evnen til at anvende mediernes logik til egen

fordel.

For det tredje fremstår Danmark som et af

de lande, hvor meningsmålinger har den mest

afgørende indflydelse på den politiske kommunikation.

Den danske kommunikationselite er

således mest tilbøjelig til at tilskrive meningsmålinger

en høj grad af indflydelse på samspillet

mellem politik og medier, særligt når det

kommer til individuelle politikeres position

internt i partiet og muligheden for at gennemføre

konkret politik. Samtidig opfattes

meningsmålingernes indflydelse, særligt når de

anvendes af medierne, potentielt som et demokratisk

problem: udover at være mest overbevist

om meningsmålingernes indflydelse, viser den

danske kommunikationselite sig også at være

mest kritisk overfor brugen af meningsmålinger.

I et overordnet perspektiv peger dette forhold

på meningsmålinger som en afgørende

magtfaktor og et muligt redskab til at lægge

pres på politikere og kreere historier, der er

uden for det professionelle kommunikationsberedskabs

rækkevidde.

Tema: Valg

undersøgelsesdesign og data

Artiklen er baseret på resultater fra en undersøgelse

gennemført i et tæt samarbejde mellem

nationale forskningsgrupper fra Danmark, Sverige,

Finland, Tyskland, Østrig, Schweiz, Spanien,

Frankrig og Slovenien inden for rammerne

af forskningsprojektet ’Political Communication

Cultures in Europe’. 1 Projektets rygrad

er en fælles database med svar på et standardiseret

spørgeskema udsendt til ledende journalister,

politikere og pressemedarbejdere i alle de

ni deltagende lande i perioden 2008-2009. Spørgeskemaet

dækker en lang række forhold så som

mediemagt, trends, journalistiske normer og

idealer, politikerroller og journalistroller, interaktion

og konflikt mellem politikere og journalister

mv. De her gennemgåede resultater er

således et snævert udvalg af undersøgelsens

materiale. En systematisk gennemgang af resultaterne

fra undersøgelsen er under udarbejdelse

(Pfetsch, 2011).

Spørgeskemaundersøgelser af denne art er

almindelig anerkendt som det eneste mulige

redskab til at indsamle standardiserede data om

opfattelser, holdninger, normer og erfaringer -

hvad vi her samlet set vil kalde den politiske

kommunikationskultur. Omvendt udsættes

sådanne kulturorienterede undersøgelser til

tider for den indvending, at de indsamlede data

ikke repræsenterer den egentlige praksis i den

sammenhæng, der undersøges. Respondenterne

giver netop udtryk for holdninger, normer og

idealer, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende

med faktiske handlinger. For aspekter af

den sociale virkelighed så som demokratiske

idealer er den mulige afstand til faktisk praksis

forholdsvis åbenlys, men selv i mere praksisori-

1 Projektet blev støttet af ECRP II programmet under the

European Science Foundation og finansieret af de respektive

nationale forskningsråd i de deltagende lande. Projektet

ledes af Professor Barbara Pfetsch (Freie Universität

Berlin). For mere information, se www.communication-cultures.eu

samfundsfagsnyt maj 2011

29


Tema: Valg

enterede spørgsmål som eksempelvis mødeintensiteten

mellem politikere og journalister er

der mulighed for forglemmelser, forskønnelser

og egentlig fordrejning. Muligheden for en

afstand mellem det indsamlede materiale og

den faktiske praksis er selvsagt væsentlig at

erindre, men omvendt er det ukontroversielt at

antage, at der er en ganske tæt forbindelse: det

indsamlede materiale repræsenterer opsamlede

erfaringer og handlingsguidende normer med

en høj grad af relevans for den faktiske praksis.

Spørgeskemaet er udsendt til tre grupper af

respondenter og de indsamlede data omfatter

således svar fra 860 politikere, 1230 politiske

journalister og 409 pressemedarbejdere, i alt

2499 respondenter. Undersøgelsen kan karakteriseres

som en eliteundersøgelse i den forstand,

at der er tale om nationalt betydende aktører.

For politikernes vedkommende vil det sige

regeringsmedlemmer, partitoppen og betydende

medlemmer af de partiernes grupper i

det nationale parlament. Pressemedarbejderne

følger grundlæggende denne inddeling. For

journalisternes vedkommende er der tale om

nationalt betydende medier og visse af de

inkluderede lande også regionalt betydende

medier. Selvom muligheden for at undersøge

forskelle og ligheder mellem disse tre grupper af

aktører selvsagt er en væsentlig styrke ved det

indsamlede materiale, har vi i forbindelse med

denne artikel foretaget det grundlæggende valg

at behandle de tre grupper under et. Valget er

udelukkende pragmatisk, idet der ganske enkelt

ikke mulighed for at uddybe forskelle og ligheder

mellem de tre respondentgrupper inden for

artiklens rammer (se Pfetsch 2011 for en sådan

gennemgang). Udgangspunktet for det følgende

er således forskelle og ligheder på nationale

kommunikationskulturer, hvor de tre grupper

ikke identificeres ved deres position, men alle

opfattes som repræsentanter for den nationale

sammenhæng. Vi skal dog løbende knytte

30 samfundsfagsnyt maj 2011

kommentarer til forskellene på de tre grupper,

hvor vi skønner det nødvendigt.

Muligheden for systematisk sammenligning

på tværs af ni lande er forholdsvis unikt for

undersøgelsen. Som nævnt er vores mål i denne

artikel ikke ligelig komparation mellem de

inkluderede lande, men derimod at fokusere på

Danmark i et komparativt perspektiv. Det

simple udgangspunkt for denne sammenligning

er selvsagt den ukontroversielle påstand, at

den nationale sammenhæng er afgørende, ikke

kun når det kommer til formelle rammer og

regler med relevans for forholdet mellem politik

og medier så som valgsystemer, medielovgivning,

politisk kontrol mv., men i mindst lige så

høj grad også når det kommer til det kulturelle

aspekt af dette forhold (Pfetsch, 2004).

Udgangspunktet for undersøgelsen er således

en forventning om betragtelige nationale forskelle.

Udgangspunktet for undersøgelsen er

imidlertid også en antagelse om systematiske

forskelle mellem grupper af lande, henholdsvis

en middelhavsgruppe (Spanien, Frankrig, Slovenien),

en midteuropæisk/germansk gruppe

(Tyskland, Østrig, Schweiz) og en nordisk

gruppe (Danmark, Sverige, Finland).

Denne opdeling er inspireret af Hallin &

Mancini’s indflydelsesrige arbejde med generelle

traditioner for politisk kommunikation

(2004). Frankrig og i særdeleshed Spanien er

således repræsentanter for, hvad Hallin og

Mancini udover middelhavsmodellen kalder

den polariserede pluralistiske tradition. Selvom

Slovenien ikke i udgangspunktet hører til gruppen,

kan den historiske erfaring med et autoritært

regime og dybe politiske skillelinjer siges at

matche gruppens profil (Hrvatin & Petkovic,

2008). Sondringen mellem en midteuropæisk

gruppe og en nordisk gruppe er derimod en

opsplitning inden for den såkaldt demokratiskkorporative

tradition. Denne opsplitning antydes

imidlertid også af Hallin og Mancini selv,

hvor gruppen af nordiske lande identificeres


som en arketypisk og tæt sammenhængende

kerne inden for denne tradition (se også Strömbäck,

Ørsten & Aalberg, 2008), mens både

Tyskland id, Schweiz og til dels Østrig befinder

sig længere fra kernen.

Grundlaget for Hallin & Mancini’s identificering

af disse tre traditioner er grundlæggende

baseret på systemiske træk så som valgsystemet,

principper for inddragelse af interesseorganisationer,

pressesubsidiering, journalistisk professionalisering,

public service traditioner og politisk

kontrolmekanismer mv. Vores udgangspunkt

er her den enkle antagelse, at

traditionerne også gør sig gældende i kulturel

forstand og dermed, at de ni lande grupperer

sig nogenlunde i overensstemmelse med de tre

traditioner også når det kommer til de indikatorer,

det anvendte spørgeskema indeholder.

Vores formål her er ikke at teste denne antagelse

systematisk, men snarere at skabe en mere

struktureret baggrund for sammenligningen af

Danmark med de øvrige lande. Vi kan således

formulere en forventning om, at Danmark altovervejende

ligger tættest på Sverige og Finland

inden for den nordiske tradition og længst fra

gruppen af polariserede pluralistiske lande med

de midteuropæiske repræsentanter for den

demokratisk-korporative tradition i en midterposition.

Analysen af danske forhold i et nationalt

komparativt perspektiv er grundlæggende

deskriptiv. Vi tester således ikke betydningen af

national kontekst mod andre faktorer, men finder

ikke desto mindre højt signifikante nationale

forskelle igennem hele artiklen. Metodisk

set bygger analysen dels på fortolkende diskussion

af de nationale svarfordelinger og dels på

undersøgelse af landendes gruppering gennem

cluster-analyse. Sidstnævnte gengives ikke i

deres fulde omfang i teksten, men anvendes

hovedsageligt som en form for baggrundscheck

på fortolkningen af de gengivne fordelinger.

Tema: Valg

Mere grundlæggende kan man sige, at analysen

har et strukturafdækkende formål. Vi tillader

os således at overveje mulige forklaringer på de

danske forhold i komparativt lys, men foretager

ikke en egentlig strukturafprøvning eller test af

forklarende faktorer (for en forklarende tilgang

til undersøgelsesmaterialet, se Pfetsch, 2011).

Politisering af medier og journalister

Mest grundlæggende handler politisering af

medierne om de enkelte medieorganisationers

og journalisters tilbøjelighed til at agere politisk:

til at indtage politiske positioner og udtrykke

egne standpunkter i relation til politiske ideer,

programmer, forslag og beslutninger. Tilbøjeligheden

til at indtage politiske positioner og formulere

politiske standpunkter er udtryk for en

direkte politisering i den forstand, at journalistisk

praksis og medieindhold grundlæggende

drives af politisk rationaler og stillingtagen til

politiske tiltag. I en differentieringsoptik kan

man sige, at medier og journalister overtager

den politiske kommunikationslogik frem for at

observere og formidle politisk stof baseret på

mediernes egne nyhedskriterier og normer

(Hallin & Mancini, 2004: 27). Tilbøjeligheden

til at indtage politiske positioner og udtrykke

politiske standpunkter handler således ikke om

den formelle eller organisatoriske grad af adskillelse

mellem politik og medier, men derimod i

hvor høj grad journalistisk praksis og medieindhold

præges af politiske rationaler, standarder

og normer, uanset om der formelt set er tale om

en klar adskillelse af politik eller ej.

Tilbøjeligheden til at agere politisk kan knyttes

både til specifikke medieorganisationer såvel

som til den enkelte journalist. På niveauet for

medieorganisationer tillader vi os at iagttage

den enkelte organisation som en enhedsaktør i

tråd med de almindelige antagelser i organisationsteorien.

Medieorganisationen betragtes

således som et sammensurium af redaktionelle

samfundsfagsnyt maj 2011

31


Tema: Valg

principper, ejerskab og generel organisationskultur,

der tilsammen kan betragtes som en

mere eller mindre politiseret helhed. Tilbøjeligheden

til at agere politisk kan imidlertid også

placeres hos den enkelte journalist og anskues

som et spørgsmål om hvorvidt journalister

udtrykker politiske standpunkter og holdninger.

Tabel 1 giver en oversigt over graden af

politisering på begge niveauer. Politisering på

det organisatoriske niveau måles ved opfattelsen

af, i hvor høj grad individuelle medier indtager

bestemte politiske positioner. På det individuelle

niveau er respondenterne blevet spurgt

om, hvorvidt journalister for ofte lader egne

politiske standpunkter komme til udtryk i den

politiske nyhedsformidling og i hvor høj journalister

identificerer sig med rollen som politiske

aktører.

Overordnet set er der store nationale forskelle

på graden af politisering. Ser vi på politi-

Tabel 1: Tilbøjelighed til at agere politisk. Procent og middelværdi. Vægtede data

32 samfundsfagsnyt maj 2011

Individuelle medier indtager

bestemte politiske

positioner

Enig/meget

enig

(pos.)

Middelværdi Enig/meget

enig (pos.)

Journalister udtrykker for

ofte egen politiske standpunkter

i den politiske

nyhedsformidling

Middelværdi Vigtigt/meget

vigtigt

(pos.)

Vigtigt at komme med

egne holdninger til den

politiske udvikling

(politisk rolle)

Middelværdi

Danmark 60% (4) 3.6 29% (8) 2.7 15% (9) 2.4

Sverige 37% (8) 3.0 27% (9) 2.8 22% (7) 2.4

Finland 27% (9) 2.7 35% (6) 2.9 35% (2) 2.9

Tyskland 43% (6) 3.3 33% (5) 3.0 32% (3) 3.0

Østrig 56% (5) 3.5 52% (2) 3.4 30% (5) 2.8

Schweiz 39% (7) 3.1 37% (4) 3.0 31% (4) 3.0

Slovenien 77% (2) 4.1 41% (3) 3.0 29% (6) 2.8

Frankrig 60% (3) 3.6 35% (7) 2.9 19% (8) 2.3

Spanien 92% (1) 4.4 66% (1) 3.7 61% (1) 3.8

TOTAL 54% 3.5 39% 3.1 30% 2.8

Cramer-V/ ETA .273 .468 .159 .241 .214 .362

N N=2649 N=2644 N=2565

Alle chi 2 og ANOVA resultater er signifikante på p


epræsentanter, men derimod på samme niveau

som Frankrig.

Ser vi derimod på individuelle journalisters

tendens til agere politisk er danske journalister

samlet set de mindst politiserede. Spørgsmålet

om hvorvidt journalister for ofte udtrykker

egne politiske holdninger i nyhedsformidlingen

handler om i hvor høj grad journalister i konkrete

tilfælde lader sig påvirke af egne politiske

holdninger, uden nødvendigvis at opfatte sig

selv som politiske aktører. Spørgsmålet er således,

hvorvidt der er en form for politisk subjektivisme

indarbejdet i den almindelige nyhedsformidling,

hvilket vinder tilslutning fra 29%

af respondenterne. Tilslutningen er ganske vist

lavere i Sverige (27%), men middelværdien i

Danmark er lavest blandt alle lande. Spørgsmålet

om hvorvidt journalister generelt finder det

vigtigt at komme med egne holdninger til den

politiske udvikling er mere vidtgående for så

vidt, at journalisterne her entydigt inkluderer

egentlig politisk meningsytring i den journalistiske

praksis og klart identificeres som politiske

aktører. Man kan således tale om, i hvor høj

grad journalister identificerer sig med en politisk

rolle, mens politikere og pressemedarbejdere

vurderer journalisternes rolleidentifikation

udefra. Dette afstedkommer ikke overraskende

et vist spænd mellem de tre gruppers

svar, men dette er gennemgående for alle lande

og samlet set er tilslutningen til spørgsmålet

lavest i Danmark.

Ser vi samlet på de tre variabler i tabel 1 er

der særligt to forhold at fremhæve. For det første

er den lave grad af politisering på det individuelle

niveau bemærkelsesværdigt. De to lande,

der kommer tættest på Danmark er Sverige og,

mere overraskende, Frankrig. Hvor nærheden

mellem Danmark og Sverige stemmer godt

overens med antagelsen om en særlig nordisk

tradition, taler afstanden til resultaterne for tilslutning

til den politiske rolle i Finland imod

denne antagelse. I stedet danner Frankrig, der

Tema: Valg

ellers normalt antages at tilhøre den polariserede

pluralistiske tradition, trekløver med Danmark

og Sverige. Selv inden for dette trekløver

fremstår Sverige og Frankrig imidlertid som

mest beslægtede med Danmark på kanten af en

yderposition. 3 Frem for blot at fortolke den lave

grad af individuel politisering i Danmark som

en naturlig konsekvens af de generelle forhold,

de normalt forbindes med den nordiske tradition,

er der således grund til at fremhæve Danmark

som en exceptionel, om end ikke ekstrem

case.

Dette bliver ikke mindre tydeligt, når vi ser

på et andet væsentligt forhold ved resultaterne i

tabel 1, nemlig den særlige kombination af en

lav grad af politisering på det individuelle

niveau og en forholdsvis høj grad af politisering

på det organisatoriske niveau i Danmark.

Selvom de nationale medieorganisationers tendens

til at indtage politiske positioner gennemgående

fremstår mere markant end politisering

på det individuelle niveau i alle lande på nær af

Finland, er spændet mellem de to niveauer

markant i det danske tilfælde. Danmark fremstår

med andre ord ikke som entydigt upolitiseret,

men kombinerer derimod upolitiske journalister

med forholdsvis politiske medieorganisationer.

Dette mønster følges kun af den noget

overraskende nabo Frankrig, dog stadig med

Sverige som den tredje part i gruppen selv om

tendensen her er fravær af politisering på både

det organisatoriske og individuelle niveau.

Forestillingen om en særlig nordisk tradition

kommer imidlertid under yderligere pres, idet

den finske tendens går stik imod den danske,

hvilket samlet set producerer tre forskellige

mønstre i de nordiske lande. I termer af strukturafdækning

synes den særlige danske kombination

af forholdsvis politiske medier og markant

upolitiske journalister at pege på en meget

høj grad af institutionaliseret opsplitning mel-

3 Analysen gengives ikke grundet pladshensyn

samfundsfagsnyt maj 2011

33


Tema: Valg

lem redaktionelle holdninger og principper,

ejerskab, politisk indflydelse og andre aspekter

af den – forholdsvis politiserede – generelle

organisationskultur på den ene side, og journalisternes

specifikke og upolitiske professionskultur

på den anden.

Tilbøjeligheden til at agere politisk siger i sig

selv ikke noget om mediernes og journalisternes

politiske orientering. Traditionelt måles

politisk orientering som et spørgsmål om positionering

eller afstemning (eng: `alignment´) af

politiske holdninger på en højre/venstre-skala

(Seymor-Ure, 1974; Patterson & Donsbach,

1996). Politisk orientering inden for højre/venstre

skalaen danner også grundlag for diskussionen

om mediers og journalisters bias

(Semetko, 1996). Bias kan kort sagt siges at

forekomme når den politiske orientering inden

for højre/venstre-skalaen modstilles med

bærende journalistiske normer for objektivitet

og upartiskhed på mikro-niveauet, idealet om

34 samfundsfagsnyt maj 2011

intern pluralisme i den enkelte medieorganisation

på meso-niveauet og/eller forestillingen

om ekstern pluralisme på makro-niveauet, det

vil sige hvorvidt den samlede fordeling af politiske

positioner i medielandskabet er i balance

eller hælder til den ene eller den anden side af

det politiske spektrum. Bias er med andre ord

en bestemt variant af politisering, der på

makroniveauet kan sidestilles med ubalance

eller skævhed i mediernes politiske orientering

inden for et bestemt mediesystem. Politisering i

form af bias har i den forstand to dimensioner,

henholdsvis graden af skævhed forstået som

afvigelse fra højre/venstre skalaens midterposition

og retningen på denne afvigelse. I den

sammenhæng skal det understreges, at antagelsen

om systematiske forskelle på graden af politisering

de tre overordnede traditioner imellem

alene vedrører den første dimension og ikke

spørgsmålet om, hvilken side af det politiske

spektrum en eventuel ubalance hælder til.

Tabel 2. oplevet og faktisk bias. Procenter og middelværdi. Vægtede data

Yderste

venstre

Oplevet bias i det samlede nationale mediebillede

blandt alle respondenter (N=2362)

Venstre Centrumvenstre

Centrum Centrumhøjre

Højre Yderste

højre

Middel Std. afvigelse

Faktisk bias

(N=1138)

Middel Std. afvigelse

Danmark 1% 3% 12% 24% 41% 13% 5% 4.6 1.165 3.6 .982

Sverige 0% 10% 34% 25% 19% 8% 4% 3.9 1.278 3.8 .905

Finland 0% 3% 13% 23% 37% 19% 5% 4.7 1.169 3.7 1.223

Tyskland 0% 6% 32% 38% 20% 4% 1% 3.9 .974 3.6 .911

Østrig 1% 6% 33% 23% 31% 3% 3% 4.0 1.165 3.5 .871

Schweiz 1% 9% 42% 21% 19% 4% 3% 3.7 1.192 3.6 1.131

Slovenien 9% 19% 34% 23% 8% 6% 1% 3.2 1.303 2.8 1.207

Frankrig - - - - - - - - - 3.3 .803

Spanien 0% 3% 17% 22% 42% 14% 1% 4.5 1.063 3.0 .917

TOTAL 2% 7% 27% 25% 27% 9% 3% 4.1 1.254 3.4 1.051

Cramer

V/ ETA

.193 .368 .313

*Chi2 og ANOVA resultater er signifikante på p


Også på dette punkt skiller Danmark sig ud,

ikke i kraft af den faktiske bias i mediesystemet,

men derimod i kraft af den oplevede bias.

Adspurgt om, hvorvidt det samlede medielandskab

samlet set læner sig mod den ene eller den

anden ende af det politiske spektrum, placerer

de danske respondenter mediernes overordnede

hældning solidt til højre for midten. Som gengivet

i tabel 2 er højre/venstre skalaen er opdelt på

syv positioner, hvor det danske resultat kan

opsummeres med den middelværdi på 4.6, kun

overgået af 4.7 i Finland og efterfulgt af 4.5 i

Spanien. I de øvrige lande er resultatet tæt på

midten eller lidt til venstre herfor. Den største

ubalance ser vi dog i Slovenien, omend til den

anden side af det politiske spektrum. Ser vi

nærmere på den konkrete fordeling af de danske

respondenters svar har hele 41% af de danske

respondenter markeret, at medierne samlet

set læner sig med en centrum-højre position,

mere end i noget andet land. Yderligere 19%

har markeret en position til højre eller på det

yderste, højre, sammenlignet med kun 16% til

venstre for midten.

At det danske medielandskab på denne måde

opleves som politiseret med en klar hældning

til højre i det politiske spektrum er i udgangspunktet

overraskende. For det første er grundantagelsen

om danske forhold som for de

andre nordiske lande er et forholdsvis upolitisk

medielandskab. Dertil kommer, at i det omfang

journalister og medier alligevel formodes at

have bias, er antagelsen i både dansk og international

sammenhæng som hovedregel at hældningen

på denne bias er til venstre for midten

(Patterson & Donsbach, 1996). For så vidt

angår den faktiske bias er det imidlertid også

tilfældet: i det anvendte spørgeskema er journalisterne

blevet bedt om at angive deres politiske

orientering på den samme syvpunkts skala,

hvilket i det danske tilfælde resulterer i en middelværdi

på 3.6. Den samlede bias i de danske

medier hælder med andre til en moderat cen-

Tema: Valg

trum-venstre position, hvilket på ingen måde

kan betragtes som en voldsom bias og er i

øvrigt på linje med alle øvrige lande fra den

demokratisk-korporative tradition, nordiske

såvel som midteuropæiske.

Det er således ikke på den faktiske bias, men

derimod på spændet mellem denne og den faktiske

bias, at Danmark skiller sig ud (kun Spanien

har et større spænd mellem faktisk og

oplevet bias). Mekanismen bag dette forhold

kan også her være en institutionaliseret adskillelse

mellem organisationskultur og individuelle

journalister, hvilket her vil sige, at højreorienteringen

associeres med forhold ejerkreds og

generel organisationskultur, mens journalisternes

personlige politiske orientering viser sig at

hælde mere mod venstre. Et andet forhold kan

være den vedholdende og udbredte debat om

mediernes politiske orientering, der i det danske

tilfælde har resulteret i en art modreaktion

til den konventionelle antagelse om et venstreorienteret

medielandskab og en række nylige

eksempler på højt profilerede journalister, der

har påbegyndt en politisk karriere til højre for

midten.

Professionalisering

Et andet forhold, hvor Danmark træder markant

frem er på spørgsmålet om indflydelse på

den offentlige dagsorden. Spørgsmålet om dagsordensfastsættelse

er blevet et af de helt centrale

spørgsmål i både den almene og faglige debat

om forholdet mellem politikere og medier.

Årsagen til interessen er kort sagt, at politiske

emner og tiltag må sættes på dagsordenen for

overhovedet at blive til beslutninger: selv forholdet

mellem dagsorden og endelige beslutninger

langt fra enkelt og lineært, er den simple pointe,

at politiske beslutninger forudsætter accept og

opmærksomhed og dermed en form for tilstedeværelse

på dagsordenen. Normalt sondres der

i dagsordensforskningen mellem politikernes

egen dagsorden som den fremgår af parti- og

samfundsfagsnyt maj 2011

35


Tema: Valg

valgprogrammer, personlige udmeldinger, ideologisk

gods mv., mediernes dagsorden forstået

som medieindhold og befolkningens offentlige

dagsorden, der som hovedregel afdækkes ved

meningsmålinger og surveyundersøgelser (Dearing

& Rogers, 1996; Brettschneider, 2002; Weaver,

2007).

Grundlaget for politisk accept kan siges at

være overensstemmelse mellem den politiske

dagsorden og befolkningens (vælgernes) dagsorden,

men samtidig er det en ukontroversiel

påstand, at politikernes mulighed for at skabe

opmærksomhed og vinde tilslutning i høj grad

afhænger af tilstedeværelse i medierne og dermed

samspillet mellem den politiske dagsorden

og mediernes dagsorden. Tager vi således

udgangspunkt i politikernes ønske om tilslutning

til deres egen dagsorden, kan vi med

udgangspunkt i en traditionel sondring mellem

politisk logik og medielogik i den politiske

kommunikation (Altheide & Snow, 1979; Mazzoleni,

1987; Hallin & Mancini, 2004, p. 290)

skelne mellem to hovedstrategier for at skabe

opmærksomhed og vinde tilslutning. For det

første kan politikerne lidt forenklet udtrykt forlade

sig på indholdet i det politiske budskab og

de tilgængelige ressourcer i det organisatoriske

bagland, hvilket i dansk sammenhæng først og

fremmest vil sige partierne og Folketingsgruppernes

sekretariater. For det andet kan politikerne

søge opmærksomhed og tilslutning via

medierne, hvilket selvsagt kræver tilpasning af

det politiske budskab til mediernes nyhedskriterier

og forhandling med journalister.

I videre forstand knytter sondringen mellem

disse to strategier an til centrale diskussioner

om forholdet mellem mediealisering og professionalisering,

det vil sige henholdsvis mediestandardernes

øgede indflydelse på den politiske

kommunikation og politikernes forsøg på at

styrke evnen til at påvirke den offentlige dagsorden

enten ved at forlade sig på den politiske

logik eller ved at udnytte kendskabet til medi-

36 samfundsfagsnyt maj 2011

ernes logik til egen fordel (Esmark, 2007). Selv

om den aktuelle debat har fokuseret meget på

sidstnævnte, emblematisk udtrykt ved den

megen fokus på de såkaldte spindoktorers rolle

er det væsentligt at understrege, at professionalisering

ikke blot er en afledt effekt af medialisering:

for det første medtænkes traditionelle

kampagne- og mobiliseringsredskaber stadig i

et professionelt kommunikationsberedskab og

for det andet indebærer tilpasning til mediernes

kommunikationsstandarder ikke nødvendigvis

at politik dermed underkastes medierne eftersom

et væsentligt element i professionaliseringen

netop er at vende medielogikken mod

medierne selv for derved at føre kontrollen med

dagsordenen tilbage til politisk hold.

Ser vi først på politikernes overordnede succes

med at påvirke den offentlige dagsorden

fremstår danske politikere som yderst effektive

dagsordensættere, kun overgået af de franske

politikere. 65% af respondenterne indikerer, at

danske politikere har succes eller megen succes

med at påvirke den offentlige dagsorden. Tallene

bliver ikke mindre markante af, at der for

Sveriges og Finlands vedkommende faktisk

synes at være en nordisk fælles nordisk position

i den modsatte ende af skalaen (henholdsvis

18% og 23% tilslutning), hvorimod Danmark

placerer sig tættere sammen med to af repræsentanterne

fra den polariserede pluralistiske

tradition: Frankrig og Spanien. Hvor politikernes

evne til dagsordensfastsættelse i polariserede

pluralistiske lande imidlertid i store træk

kan forklares med en forholdsvis svag medieautonomi

og fortsat mulighed for direkte politiske

indflydelse og kontrol kalder tallene i det

danske tilfælde på en anden vinkel.

En sandsynlig forklaring synes at være, at

professionaliseringen af den politiske kommunikation

har slået markant igennem i Danmark.

Forstået på denne måde indikerer den særdeles

udbredte opfattelse af en udstrakt politisk evne

til påvirkning af den offentlige dagsorden, at


Tabel 3. dagsordensfastsættelse – indflydelse og redskaber.

Procent af svar i ’succes/ megen succes’ og ’effektivt/meget effektivt’

Danmark blandt de øvrige repræsentanter for

den demokratisk-korporative tradition skiller

sig ud som et af de mest professionaliserede

lande. En yderligere forstærkende faktor kan

antages at være den exceptionelt høje grad af

opmærksomhed overfor samspillet mellem

medier og politik og professionalisering af den

politiske kommunikation i Danmark i både den

politiske og den kulturelle offentlighed. Hverken

politiske magasiner med entydig fokus på

spin eller landsdækkende populærkulturel søndagsunderholdning

med samme tema (DR’s

’Borgen’) er således at finde i de umiddelbart

mest sammenlignelige lande.

Ser vi nærmere på effektiviteten af de forskellige

redskaber til dagsordensfastsættelse er

resultaterne for Danmark også markante.

Respondenterne er således blevet bedt om at

vurdere effektiviteten af fire forskellige redskaber

til påvirkning af den offentlige dagsorden,

henholdsvis taler i parlamentet, lækning

af historier til udvalgte journalister, vinkling

på konflikt og drama og endelig deltagelse i

talk-shows. Som vist i tabel 3 kan disse fire

redskaber opfattes som en gradvis bevægelse

fra politisk logik til medielogik (Maurer &

Mayerhöffer, 2009). Taler i parlamentet er

således et arketypisk udtryk for den politiske

Tema: Valg

DK FIN SWE AUT GER SWI FRA SPA SLO Cramer V

Politikernes succes med at påvirke

den offentlige dagsorden

65% 18% 23% 43% 31% 34% 79% 55% 37% .244***

Politisk

logik

Taler i parlamentet 4% 12% 3% 7% 7% 9% 11% 16% 36% .232***

Lækning af historier

til udvalgte journalister

91% 58% 75% 82% 72% 69% 57% 45% 50% .200***

Vinkling på konflikt

og drama

81% 67% 66% 55% 40% 49% 46% 51% 63% .170***

Medie- Deltagelse i talk- 47% 50% 60% 46% 57% 78% 48% 61% 83% .173***

logikshows N (total= 2461) 186 295 348 296 358 321 201 169 295

logik, organisatorisk forankret i den politiske

debats mest fornemme arena og den parlamentariske

diskurs’ indhold og form. At lække

historier til udvalgte journalister indebærer

derimod en delvis tilpasning til mediernes virkelighed,

men er ikke desto mindre et klart

eksempel på professionalisering i den forstand,

at lækning af historier bibeholder kontrollen

på politisk side, forudsat at evnen til

organisatorisk kontrol med informationsstrømmen

og et journalistisk netværk er til

stede. Dertil kommer, at lækning af historier i

udgangspunktet ikke indebærer en tilpasning

af det politiske budskabs indhold eller form,

men derimod primært forlader sig på mediernes

præference for solohistorier. Vinkling på

konflikt og drama indebærer derimod en klar

tilpasning af det politiske budskab til mediernes

mest arketypiske nyhedskriterier og bevæger

sig således et skridt videre mod medielogikken.

Stadig er pointen dog, at vinklingen

ikke nødvendigvis indebærer et tab af politisk

kontrol. Endelig kan optræden i talk-shows

siges at være det mest gennemgribende udtryk

for medielogik, hvor politik i store træk indarbejdes

i et af TV-mediets mest anvendte

underholdningsformater.

samfundsfagsnyt maj 2011

37


Tema: Valg

Danmark indtager en markant position i

vurderingen alle disse redskaber. For det første

er tilslutningen til taler i Folketinget som

et effektivt redskab til dagsordensfastsættelse

den næstlaveste blandt de inkluderede lande.

Dette er næppe overraskende i sig selv, eftersom

det længe har været en gængs opfattelse,

at Folketingets talerstol ikke tiltrækker sig den

store opmærksomhed. Derudover er tilslutningen

lav i alle de demokratisk-korporative

lande (med Finland som en delvis undtagelse),

men Danmark indtager ikke desto mindre en

yderposition sammen med Sverige. Lækning

af historier til udvalgte journalister vinder

derimod stort set entydig tilslutning fra de

danske respondenter kun Østrig følger tilnærmelsesvist

med den danske tilslutning på

91%. Fortolker vi dette redskab som en af de

væsentligste komponenter i et professionelt

kommunikationsberedskab er der således tale

om en markant tilslutning til effektiviteten af

et sådant beredskab. Også på spørgsmålet om

effektiviteten af vinkling på konflikt og drama

skiller Danmark sig ud med den markant

højeste tilslutning på 81%. Derimod er opfattelsen

af talk-shows som et effektivt redskab

til påvirkning af den offentlige dagsorden

mere moderat og befinder sig på det næstlaveste

niveau blandt de deltagende lande, marginalt

overgået af Østrig. Det forekommer dog

værd at overveje, om tendensen her er for

opadgående eftersom udnyttelsen af talkshows

er kommet sent i gang i Danmark, men

synes under udvikling.

Samlet set står det dermed klart, at politikernes

høje grad af succes med at påvirke den

offentlige dagsorden hverken skyldes det mest

traditionelle udtryk for den politiske kommunikationslogik

– indtagelse af Folketingets

talerstol – eller tilpasning til et af de mere

bastante udtryk for medielogikken – politik

som TV-underholdning – men derimod de to

redskaber i spændingsfeltet mellem politisk

38 samfundsfagsnyt maj 2011

logik og medielogik, henholdsvis lækning af

historier til udvalgte journalister og vinkling

på konflikt og drama. Selvom både Østrig og

Sverige udviser lignende tendenser og således

grupperer sig sammen med Danmark hvis vi

gennemfører en cluster-analyse på basis af alle

fire redskaber, er resultatet for Danmark markant.

4 Da begge de to højt prioriterede redskaber

samtidig er bærende komponenter i et

professionelt kommunikationsberedskab

understøtter resultaterne således billedet af

Danmark som en case hvor professionaliseringen

af den politiske kommunikation synes at

slå kraftigt igennem. Yderligere forhold, der

kan fremhæves i den forbindelse er den særlige

danske tradition for at ansætte tidligere

journalister som medierådgivere og det forholdsvis

nære miljø mellem politikere og journalister

på Christiansborg.

meningsmålinger

Et tredje forhold, hvor Danmark træder markant

frem i forhold til de øvrige otte lande, er på

spørgsmålet om meningsmålingernes indflydelse

på den politiske kommunikation.

Menings-målinger udgør i dag et fast element i

den politiske kommunikation i samtlige analyserede

lande. Dette skyldes meningsmålingernes

dobbelte funktion. På den ene side giver

meningsmålinger informationer om borgernes

holdninger til aktuelle emner, hvorfor meningsmålinger

typiske bruges af politiske partier, og

andre politiske aktører, til at afprøve og/eller

understøtte strategiske tiltag, f.eks. nye politiske

udspil. På den anden side giver meningsmålinger

nye informationer til borgerne om deres

medborgernes holdning til aktuelle emner,

hvorfor meningsmålinger også antages have en

general demokratisk værdi i forhold til at give

borgerne et bedre grundlag for stillingtagen til

aktuelle problemer. Meningsmålingernes

4 Analysen gengives ikke grundet pladshensyn


Tabel 4: meningsmålingers betydning for den politiske kommunikation

(middelværdi og procenter)

udbredelse til den brede befolkning er dog

afhængig af nyhedsmediernes dækning af

meningsmålinger, hvilket giver nyhedsmedierne

en central rolle i udvælgelsen af hvilke meningsmålinger,

der finder vej til mediernes dagsorden.

Generelt betragtes meningsmålinger dog

som havende en høj nyhedsværdi for medierne,

da de ofte omhandler emner, der i forvejen er

aktuelle og ligger højt på mediernes dagsorden.

Ser vi først på bedømmelsen af meningsmålingers

overordnede betydning for den politiske

kommunikation, viser det sig, at Danmark

ligger i toppen blandt de lande, hvor meningsmålinger

antages af have stor politisk betydning.

Øverst ligger Frankrig og Tyskland, mens

Danmark indtager en tredjeplads og Østrig en

fjerdeplads. Derefter er der relativ stor afstand

til vores naboblande Finland, der ligger på

femtepladsen og Sverige, der ligger på en

ottendeplads. Gennemsnitligt set er det dog

kun snævert flertal af den adspurgte kommunikationselite,

der er enige eller meget enige i

Tema: Valg

Meningsmålingers

Meningsmålinger som udtryk

generelle betydning

for den offentlige mening

Middelværdi Pct. enig/meget enig Middelværdi Pct. enig/meget enig

Danmark 3.63 59.4 3.07 37.1

Sverige 3.28 42.5 2.79 29.0

Finland 3.40 52.2 3.61 59.5

Tyskland 3.59 60.2 3.38 49.7

Østrig 3.58 58.7 2.35 12.6

Schweiz 3.04 29.1 2.56 15.0

Slovenien 3.30 43.5 3.15 36.5

Frankrig 3.76 63.7 2.97 36.5

Spanien 3.33 46.5 3.25 44.4

Total 3.43 50.8 3.01 35.5

N 2647 2644

Eta/ Cramer-V .232*** .137*** .354*** .192***

Alle chi 2 og ANOVA resultater er signifikante på p


Tema: Valg

antages at have stor betydning for den politiske

kommunikation. Samtidig betragtes meningsmålinger

dog ikke i samme omfang som

værende sande udtryk for den offentlige

mening. Dette kan indikere, som tidlige fremhævet,

at meningsmålinger mest betragtes som

et vigtigt strategisk redskab i den politiske

kommunikation, frem for som udtryk for faktiske

målinger af befolkningens holdninger.

Et andet vigtigt spørgsmål gælder effekten af

meningsmålinger. Generelt antages meningsmålinger

at kunne påvirke blandt andet partier

og politikere, politikformulering og vælger-

adfærd (De Vreese & Semetko, 2002). Men

skønt der er foretaget mange analyser af netop

dette emne, er resultaterne langt fra entydige

(Hardmeier, 2008). Det er således ikke muligt

at påvise en konstant og klar effekt af meningsmålinger

på fx vælgeradfærd. Omvendt tyder

meget på, at meningsmålinger har betydning

for såvel kandidater som partiers ageren i og op

til en valgkamp.

Tabel 5: effekter af meningsmålinger (middelværdi og procenter)

40 samfundsfagsnyt maj 2011

Som det fremgår af ovenstående tabel har

kommunikationseliten i de ni udvalgte lande

generelt lav tiltro til effekten af meningsmålinger.

Kun i forhold til meningsmålingernes betydning

for politikeres interne status i eget parti, er

et flertal enig i påstanden om effekt. Især fem

lande udmærker sig her: Danmark, Østrig,

Frankrig, Spanien og Tyskland. Danmark ligger

her på en suveræn førsteplads idet hele 74.2 % af

kommunikationseliten i Danmark mener, at

meningsmålinger har betydning inden for dette

område. Som vi tidligere har set, skiller Danmark

sig atter ud i forhold til de andre nordiske

lande. I Sverige er det således kun 41.1%, der

bakker op om meningsmålingernes betydning

på dette område, mens tallet i Finland er helt

nede på 24.7 %. I stedet grupperer Danmark sig

sammen med central/sydeuropæiskelande som

Tyskland og Frankrig og Spanien.

Når det gælder spørgsmålet om meningsmålingernes

indflydelse på implementering af forskellige

politikker samt vælgeradfærd ligger den

Effekt af Implementering af politik Politikeres interne status Vælgeradfærd

meningsmåling

i partiet

Middel Pct. enig/ Middel Pct. enig/ Middel Pct. enig/

meget enig

meget enig

meget enig

Danmark 2.81 30.9 3.86 74.2 3.03 32.5S

Sverige 2.15 13.9 3.16 41.1 3.02 30.7

Finland 2.65 23.2 2.76 24.7 3.10 34.0

Tyskland 2.49 20.3 3.58 60.6 2.86 23.7

Østrig 2.40 19.1 3.73 66.9 2.79 24.3

Schweiz 2.18 12.4 n/a n/a 2.59 17.0

Slovenien 2.54 21.7 2.92 33.9 3.29 44.6

Frankrig 2.94 38.4 3.61 61.9 2.67 18.8

Spanien 2.98 38.8 3.56 61.3 3.04 35.9

Total 2.57 24.3 3.39 53.1 2.93 28.7

Valid N 2645 2309 2598

Eta/Cramer-V .258*** .155*** .360*** .194*** .213*** .126***

Alle chi 2 og ANOVA resultater er signifikante på p


danske kommunikationselite her tættere på det

fælles lave gennemsnit. Omkring 30 % af de

adspurgte mener således, at meningsmålinger

kan have indflydelse på både implementeringen

af politikker samt på vælgeradfærd. Igen kan

de lettere modstridende resultater tolkes i lyset

af meningsmålingers strategiske betydning.

Meningsmålinger kan bruges til intern positionering

inden for partiet, til bedømmelse af

enkelt politikeres optræden og popularitet, men

deres reelle indflydelse på både politik og vælgeradfærd,

er langt mere tvivlsom, ifølge kommunikationselitens

egne vurderinger.

Et sidste spørgsmål angår nyhedsmediernes

dækning af meningsmålinger. Som tidligere

fremhævet spiller nyhedsmedierne en central

rolle ved at viderebringe resultater af udvalgte

meningsmålinger til deres læsere, lyttere og

seere. Analyser af nyhedsmediers dækning af

meningsmålinger peger i retning af en øget

brug af meningsmålinger i den politiske journalistik,

og ikke kun op til valg. Snarere tyder

Tema: Valg

meget på, at meningsmålinger er blevet fast del

af den politiske journalistik, en udvikling der

sandsynligvis er sammenfaldende med overgangen

til den såkaldte ’permanente valgkamp/

kampagne’ (Blumenthal, 1980). Tesen om den

permanente valgkamp postulerer, at politikere

og partier i moderne, medialiserede demokratier

konstant, frem for kun i valgsituationer,

stilles til ansvar over for borgene via meningsmålinger

af både politiske udspil og politiske

præstationer. En positiv læsning af denne

udvikling fremhæver, at politikere således kommer

i tættere og hyppigere kontakt med deres

vælgere, og at dette er positivt for demokratiet,

mens en negativ læsning af samme udvikling

fremhæver, at den permanente valgkamp fremmer

et fokus på politisk spil og strategi frem for

på reelt politisk indhold.

Tabel 6 bekræfter, at Danmark også adskiller

sig, når det gælder bedømmelsen af meningsmålingers

demokratiske værdi. Skønt den danske

kommunikationselite betragter meningsmålin-

Tabel 6 : nyhedsmediers dækning af meningsmålinger (middelværdi, procenter,

middelværdi af forskel mellem journalister og politikere)

Mediers dækning af

meningsmålinger

Godt for demokratiet Godt for den journalistiske

troværdighed

Middel Pct. enig Middel Pct. enig

Danmark 2.54 15.6 2.51 21.0

Sverige 3.24 39.8 2.74 28.7

Finland 3.83 65.5 2.93 35.2

Tyskland 3.30 45.1 2.17 11.2

Østrig 3.06 35.0 2.68 27.9

Schweiz 3.04 38.9 2.11 12.8

Slovenien 3.89 65.8 2.71 25.9

Frankrig 2.78 23.7 2.39 19.5

Spanien 3.84 67.1 3.14 40.5

Total 3.28 44.3 2.57 24.6

Eta/Cramer-V .406 .225*** .262*** .145***

N 2641 2610

samfundsfagsnyt maj 2011

41


Tema: Valg

ger som havende en stor general betydning for

den politiske kommunikation, og særlig stor

betydning for kandidaters partiinterne status, så

mener samme elite ikke, at meningsmålinger

overordnet set er gode for demokratiet ej heller,

at meningsmålinger i nogen betydningsfuld

grad gavner mediernes troværdighed. Samlet set

betragter et flertal i kun tre ud af ni lande,

meningsmålinger som overvejende gode for

demokratiet. Det gælder Spanien, Slovenien og

Finland, mens der i intet land kan findes et flertal

for udsagnet om, at meningsmålinger skulle

styrke journalisters troværdighed.

Alt i alt viser resultaterne af analysen af

meningsmålingernes betydning for den politiske

kommunikation en stor variation mellem

de enkelte lande. I Danmark antages meningsmålinger

at have generel stor betydning for den

politiske kommunikation og nyhedsmedierne i

flere lande, herunder Danmark, har en stigende

tendens til at anvende meningsmålinger i deres

dækning.

Samtidig betragter den danske kommunikationselite

dog ikke meningsmålinger som reelle

udtryk for den offentlige mening og tillægger

dem heller ikke en positiv demokratisk eller

journalistisk betydning. En mulig tolkning af

resultaterne kan derfor være, at meningsmålinger

anerkendes som et redskab i den politiske

kommunikation i alle de udvalgte lande. Særligt

i Danmark vurderes dette redskab at have

stor betydning for politikeres interne positionering

i deres parti, mens meningsmålinger ikke i

samme omfang forventes at have indflydelse på

vælgerne. Danske mediers stadig hyppigere

anvendelse af meningsmålinger, skal derfor

ikke ses som et demokratisk gode, men som et

spil i kampen mellem medier og politikere,

hvor medierne via meningsmålinger kan være i

stand til at sætte politikere og partier under

pres og dermed, måske, vinder noget af den

dagsordensættende magt tilbage, som et flertal

42 samfundsfagsnyt maj 2011

af kommunikationseliten jo i dag mener i overvejende

grad ligger hos politikerne.

konklusion

Analysen har vist, at den politiske kommunikationskultur

i Danmark komparativt set skiller

sig ud både for så vidt angår den lave grad af

journalistisk politisering, professionalisering og

betydningen af meningsmålinger. Man kan så

spørge, om disse tre udviklingstræk er isolerede

eller tegner et samlet billede. Det synes her nærliggende

at overveje magtbalancen mellem politikere

og medier: Danmark er for det første præget

af en gennemtrængende adskillelse mellem

politik og journalistik, illustreret ved den lave

grad af journalistisk politisering. Omvendt er

der imidlertid ikke tvivl om, at dansk politik

også er medialiseret, det vil sige underlagt mediernes

kommunikationsstandarder. Det synes

imidlertid ikke at betyde, at danske politikere er

underlagt medierne. Det forholder sig snarere

omvendt. Politikerne har, via en professionalisering

af den politiske kommunikation, tilpasset

sig mediernes former med så stor dygtighed, at

den danske kommunikationselite samlet mener,

at politikere i dag stadig har den største dagsordenssættende

magt. På den baggrund kan det

overvejes, om meningsmålingernes rolle i dansk

sammenhæng kan ses som en art modreaktion

mod det professionaliserede kommunikationsberedskab,

idet meningsmålingerne netop tilbyder

en tilgang til politik, der i udgangspunktet er

helt uafhængig af politikere og kommunikatørers

informationer og samarbejde.

litteraturliste

Altheide, David L./Snow, Robert P. (1979):

Media Logic. Beverly Hills: SAGE.´

Blumenthal, Sidney (1980), The Permanent

Campaign: Inside the World of Elite Political

Operatives, Boston: Beacon Press.

Brettschneider, Frank (2002): Die Medienwahl

2002. Themenmanagement und Berich-


terstattung. Aus Politik und Zeitgeschichte,

49/50, 36-47.

Dearing, James W./ Rogers, Everett, M.

(1996): Agenda-Setting. Thousand Oaks/London/New

Delhi: SAGE.

De Vreese, Cleas & Holli A. Semetko (2002),

Public perception of polls and support for

restrictions on the pblication of polls: Denmark’s

2000 Euro referendum, International

Journal of Public Opinion Research 14 (4): 367-

390.

Esmark, Anders (2007): A Functional Public

Sphere? A Systems Theoretical Look at the

Professionalization of Political Communication.

World Political Science Review 3(3), Article

4.

Hallin, Daniel C./Mancini, Paolo (2004):

Comparing Media Systems. Three Models of

Media and Politics. Cambridge: Cambridge

University Press.

Hardmeier, Sibylle (2008), ”The effect of

poblished polls on citizens’, i Wolfgang Donsbach

&

Michael W. Traugott (eds.), The SAGE

Handbook of Public Opinion Resarch, Los

Angeles/London/New Delhi/Singapore,

SAGE, pp 504-513.

Hrvatin, Sandra/Petkovic, Brankica (2008):

You call this a media market? The role of the

state in the media sector in Slovenia. Ljubljana:

Peace Institute.

Maurer, Peter/ Mayerhöffer, Eva (2009):

Themenmanagement von Regierungssprechern

und Politikberatern unter den Bedingungen der

Bonner und der Berliner Republik. Ein Zeitver-

Tema: Valg

gleich 1994-2008. In: Zeitschrift für Politikberatung

2(3): 447-466.

Mazzoleni, Gianpietro (1987): Media Logic

and Party Logic in Campaign Coverage: The

Italian General Election of 1983. European

Journal of Communication, 2, 81–103.

Patterson, Thomas & Wolfgang Donsbach

1996: “News Decisions: Journalists as Partisan

Actors”.

Political Communication 13: 455-68.

Pfetsch, Barbara (2004): From Political Culture

to Political Communication Culture: A

Theoretical Approach to Comparative Analysis.

In Esser, Frank/Pfetsch, Barbara (eds):

Comparing Political Communication: Theories,

Cases, and Challenges. New York: Cambridge

University Press, 344-366.

Semetko, Holli 1996: “Political Balance on

Television – Campaigns in the United States,

Britain, and Germany”, Press/Politics 1(1):

51-71.

Seymour-Ure, Colin /1974: The Political

Impact of Mass Media, London: Sage

Skovsgaard, Morten & Arjen Van Dalen

(2008): “De nye politiske journalister” I Troels

Mylenberg & Peter Bro (eds.), Et løfte til journalistikken,

Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Strömbäck, Jesper, Mark Ørsten & Toril Aalberg

(2008), Communicating Politics: Political

Communication in the Nordic Countries,

Göteborg: Nordicom.

Weaver, David (2007): Thoughts on Agenda

Setting, Framing, and Priming. Journal of

Communication, 57 (1), 142-147.

samfundsfagsnyt maj 2011

43


Sydkorea – et nyt pust

til IP-undervisningen

af Line H. Rasmussen, Frederiksborg Gymnasium

I en globaliseringstid hvor der i den grad kommer

nye ”ansigter” ind på den internationale

scene, og hvor USA’s rolle som verdens vogter

ikke længere er så sikker, er det relevant – og

interessant ikke mindst – at udvide undervisningen

i International Politik til også at inddrage

andre områder/lande.

Umiddelbart ville man nok fokusere på

BRIK-landene 1 som relevante i undervisningen

sammen med Japan og EU, men også Sydkorea

vil gerne vise, at de kan noget internationalt og

har vist stor interesse i at gøre opmærksom på

sig selv. Dette er blandt andet sket ved at arrangere

en række workshops for undervisere i henholdsvis

Europa, USA og Australien i flere år i

træk, og det er i denne forbindelse, jeg har fattet

interesse for Sydkorea. Samtidig er det nu en

kendsgerning, at mange kreative jobs i USA i

forbindelse med genopretningen af økonomien,

er blevet outsourcet til Sydkorea, der har velkvalificeret,

men også billig arbejdskraft på

grund af de lave lønninger. 2

Sydkoreas udvikling minder meget om de

andre asiatiske landes, hvor man har specialiseret

sig i veluddannet arbejdskraft, men stadig

holder et lavt lønniveau. Derfor kan man i et

undervisningsforløb litteraturmæssigt sagtens

bruge noget generelt om de asiatiske lande, da

der findes meget lidt konkret om Sydkorea desværre.

Dette er også et af kritikpunkterne ved

work shoppen, som ellers var en meget stor

1 Brasilien, Rusland, Indien, Kina.

2 TV2-Nyhederne 20/4 2011 kl. 19.

44 samfundsfagsnyt maj 2011

oplevelse. De daglige forelæsninger havde masser

af litteratur, men ikke noget der er udgivet,

og derfor er det noget kompliceret at videredistribuere.

Jeg skal dog forsøge alligevel at

komme med konkrete litteraturforslag til forløb.

Det er dog et faktum, at Sydkoreas økonomi

har gennemgået en nærmest eksplosiv udvikling

ligesom uddannelsesniveauet i landet er

højt. Landet har haft høj økonomisk vækst og

en indledningsvis høj arbejdsløshedsrate, som

dog har stabiliseret sig. Sydkorea er gået fra at

have en levestandard som i de fattigste afrikanske

lande til at blive en af de største asiatiske

økonomier på trods af at tætte bånd mellem

sydkoreanske politikere og flere erhvervsledere,

har været et stort problem for landet, der har

været ramt af flere korruptionsskandaler. 3 Dette

har været muligt dels på grund af stærk prioritering

af uddannelsesniveauet og gennem statslig

kontrol kombineret med markedsøkonomi –

altså en socialliberal model. Desuden har man

importeret råmaterialer, som man har lavet til

forskellige eksportartikler.

Sydkorea er et fantastisk land, og der var

planlagt et storslået program for os undervisere,

hvor vi over 14 dage fik stort indblik i både

landet gennem en rundrejse og i kulturen gennem

forelæsninger om alt fra økonomi og politik

til historie og sprog. Vi lærte tilmed nogle

enkelt sydkoreanske fraser. Ud fra et undervisningsmæssigt

synspunkt er det yderst interes-

3 http://www.globalis.dk/Land/Sydkorea. På denne side

kan man finde mere fakta viden om Sydkorea.


sant den måde uddannelsessystemet fungerer

på, da man jo flere steder i medierne kan læse,

at vi skal til at kopiere måden man gør det på i

Asien. Jeg er dog skeptisk. De studerende er

brandflittige og dygtige og lærer alt hvad der

står i bøgerne, men min oplevelse er, at det er så

som så med den selvstændige tankegang og

refleksion som nutidens danske gymnasium

betoner – og det er synd. Jeg skal ikke gøre mig

til dommer over, hvad der er bedst, og statistikker

kan vel altid både be- og afkræftes, men jeg

mener dog, at det kan være problematisk, hvis

man som land har ambitioner om at sætte et

internationalt aftryk, og så ikke formår at

”tænke ud af boksen”. Dette er en stærk generalisering,

men ikke desto mindre den tendens vi

oplevede ved vores besøg, ligesom vi oplevede

en tendens til at fremhæve selv den mindste

bedrift.

Sydkoreanerne er – med rette – stolte af deres

land og deres udvikling, men skal vi være kolde

og kyniske, så er de jo i gang med en udvikling,

de (vest)europæiske lande, har gennemgået for

længe siden. Ikke desto mindre er det yderst

relevant at kigge mod Asien rent aktuelt og

undervisningsmæssigt, for der sker nogle vigtige

ting for verdenssamfundet derovre i disse år.

Ny bog om Mellemøsten

Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen

Mellemøsten og Nordafrika:

Revolutioner, reformer eller fortsatte diktaturer?

samfundsfagsnyt maj 2011

SydkoRea

Ting som på grund af globaliseringen har effekt

langt ud over kontinentets grænser.

Skal man lave et undervisningsforløb med

inddragelse af de asiatiske lande/Sydkorea, er der

her på siden linket til en faktaside, og dem findes

der flere af på nettet. Ligeledes vil jeg foreslå, at

man inddrager både politik og økonomi i forløbet,

og så kan man jo vurdere om det skal være

et forløb, hvor komparativ analyse de asiatiske

lande imellem eller en Europa/USA analyse indgår,

eller om man vil holde sig til at kigge på landet

som sådan. Jeg foreslår at inddrage nedenstående

litteratur i forløbet. Jeg vil ikke estimere på

antal moduler, for afhængigt af konteksten, kan

dette både være kort og langt, og derfor kan man

også sagtens sortere i litteraturforslagene J Jeg

har forsøgt at finde let tilgængeligt stof, så man

ikke skal lede alt for meget og samtidig også

noget, der dækker kernestoffet:

Hans Branner: Global Politik, side 125-158

Kureer og Lundgren: International Økonomi

(2003), side 29-72 (84) og evt. 489-517

Christensen m.fl: Fremtidens Stormagter,

side 13-62 (her skal sorteres lidt) samt 209-268

(handler primært om Kina)

God fornøjelse med Sydkorea i undervisningen!

Autoritære politiske systemer med demokratisk make-up, ørkener og olie, fattigdom og fråds

samt Mellemøsten i det internationale politiske system. Bogen analyserer baggrunden for

”Det arabiske forår” vha. alle samfundsfags fire discipliner. Formålet med bogen er naturligvis

at give eleverne viden om forholdene i ”Det politiske Mellemøsten”. Dertil kommer den

pædagogiske målsætning: At introducere eller repetere centrale samfundsfaglige begreber

og teorier på casen Mellemøsten.

forlaget © columbus

Ca. 120 sider.

Udkommer

efteråret 2011

45


fyraftensseminarer og gratis undervisningspakker

fra operation dagsværk

Allerede nu ligger dette års samfundsfags

undervisningspakke fra Operation Dagsværk til

fri download på od.dk/undervisning. En pakke

til der - i samarbejde med Operation Dagsværks

peruvianske samarbejdspartnere – giver mulighed

for at arbejde med markedskræfter, ideologier

og olieudvindingens betydning og konsekvenser

i Latinamerika. Men også en undervisningspakke

der kigger indad i det danske

demokrati og giver eleven en forståelse for de

demokratiske handlemuligheder i Danmark

sammenlignet med i Peru.

46 samfundsfagsnyt maj 2011

interaktiv undervisning

Operation Dagsværk sætter i år fokus på, at

gymnasieundervisningen skal skabe aktive samfundsborgere

med selvtillid til at bruge deres

faglige viden til at agere i samfundet. Dette vil

ske gennem øget interaktiv undervisning og

fokus på, at undervisningen skal sammenkobles

med det omgivende samfund.

For at præsentere materialerne og tankerne

bag afholder Operation Dagsværk som noget

helt nyt en række fyraftensseminarer den 5-7.

september. Her vil der blive mulighed for at lære

mere om undervisningsmaterialerne og tankerne

bag samt udarbejde konkrete forløb. Læs

mere om fyraftensseminarerne og find undervisningspakken

på od.dk/undervisning.


hvordan takler

vi kUltUrmødet?

Fra krig til kulturmøde og mindretalsrettigheder i det dansk-tyske grænseland.

Grænseforeningen tilbyder undervisningsmateriale, foredrag, besøg af

gymnasieelever fra Sydslesvig og kurser.

UnderviSninGSmateriale

• “Grænseland: krig og kulturmøde” 2009

(udgivet af Forlaget Colombus i samarbejde med Grænseforeningen) www.forlagetcolumbus.dk

• Årbøger fra Grænseforeningen, bl.a.:

”Fremsyn. 12 interviews om grænselandets fremtid” 2010

”Mellem adskillige grænser. Nationale mindretal i Europa” 2009

• Undervisningsforslag, leksikon, historisk gennemgang, artikelarkiv: www.graenseforeningen.dk

SydSleSviGS elevambaSSadører

4-5 elever fra de danske gymnasier i Sydslesvig kan komme på besøg på et dansk gymnasium og fortælle

om at være dansk i Tyskland.

Læs mere på www.elevambassadørerne.com

ForedraGSholder i klaSSen

Grænseforeningens konsulenter kan bl.a. fortælle om det danske mindretal i Sydslesvig, grænselandets

historie og de mindretalspolitiske forhold - vinklingen aftales på forhånd.

lÆrerkUrSUS

Grænseforeningen afholder hel- eller halvdagskursus på det enkelte gymnasium og 1-3 dages kursus i

grænselandet.

kontakt

Gunvor Vestergaard, Grænseforeningen: 30 26 51 29 eller gv@graenseforeningen.dk.


Skriftlig eksamen i samfundsfag – knæk koden giver mulighed for at stilladsere elevernes

arbejde med både små og store spørgeord på en mere systematisk og kvalificeret måde end

tidligere.

Den forventede fremgangsmåde i besvarelsen for de forskellige spørgeord forklares, dvs.

hvad det vil sige at angive, dokumentere og diskutere - netop det, der skal til for at knække

koden i samfundsfag.

Hæftet kan bruges i den daglige undervisning og er direkte henvendt til eleverne. Sproget er

let, og eleverne kan bruge hæftet direkte som et opslagsværk med konkrete forklaringer og

eksempler på besvarelser.

Lasse Ørum Wikman | Bog 44 sider kr. 48,- | eBog 44 sider, kr. 20,- | Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


NU-serien

NU-serien består af alle de iBøger, du skal bruge til samfundsfag.

iBøgerne i NU-serien er altid aktuelle og indeholder flere typer øvelser, forløbsforslag og

interaktive opgaver, end du finder i andrematerialer til samfundsfag.

Det særlige ved NU-serien er, at

forfatterne er eksperter på det område,

de skriver om

stoffet er formidlet i et sprog, man

kan forstå

den altid er opdateret med aktuelle

tekster, eksempler og opgaver.

Serien består af

SamfNU 2011 er grundbøger til C- og Bniveau

– tilpasset til de forskellige ungdomsuddannelser.

ØkonomiNU er en grundbog til økonomi

– med masser af opgaver og øvelser.

MedierNU giver en levende og interaktiv

tilgang til medier, globalisering og

meningsdannelse.

KoMMeNDe NU-UDgivelSer

I skoleåret 2011-12 kommer bøgerne

international PolitikNU

MetodeNU

SociologiNU

PolitikNU

De har alle samme omfattende ekstraudstyr som de andre bøger i NU-serien.

samfNU

SamfNU er et undervisningsmateriale til samfundsfag, der henvender sig til C og B-niveau

på ungdomsuddannelserne.

SamfNU opfylder alle krav i de nye bekendtgørelser og kan tilpasses niveau og studieretning

via øvelser, temaer og cases. Der findes tekster på engelsk og tysk og øvelser, der lægger op

til samarbejde med matematik.

SamfNU-bøgerne er opdateret marts 2011.

iBog ®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


anmeldelser

anmeldelser

Bjørn meidell

frygt og fryd i damaskus

– mennesker, politik og

religion

Tiderne Skifter 2010

I skrivende stund er nyhedsmedierne

fyldte med reportager om

voldelige sammenstød mellem

demonstranter og sikkerhedsstyrker

i Syrien. Der meldes om

terroragtige nedskydninger af

civile og flere hundrede dræbte

både blandt militær og demonstranter.

Der er en stigende bekymring

for at situationen i landet

kan komme helt ud af kontrol.

Kina og Rusland har forhindret

en fordømmelse af

system-volden i FNs Sikkerhedsråd.

Oppositionelle kræfter har

haft succes med at vælte magthaverne

i først Tunesien, dernæst

i Egypten. Der er borgerkrig

i Libyen, det syder i Yemen

og Bahrain. Og nu er der udbredte

uroligheder i Syrien. Det,

der ér sket, og det, der er i gang,

havde ”ingen” forestillet sig – og

dog. Thi i bogens forord skriver

forfatteren: ”I en globaliseret

verden, hvor kulturer og religioner

spredes, er man nødt til at

leve side om side. Det har man

erfaring for i Damaskus, hvor

kristne samfund i århundreder

har sameksisteret med det muslimske

flertal, og det er lykkedes

at tage det værste stød af kulturelle

konflikter og undgå civili-

50 samfundsfagsnyt maj 2011

sationskrig. Som sådan kan Damaskus

fungere som en spejling

af den moderne verden og dens

sammenstød mellem kulturer.

Måske er der noget at lære i international

sammenhæng? Men

man skal ikke være blind for, at

underliggende spændinger kan

eksplodere, som det gjorde i

1990’ernes Jugoslavien, og som

det er sket i Irak efter den amerikanske

invasion i 2003.” Ud

over, at forfatteren må siges at

have fået ret i sin sidste formodning,

antyder citatet også lidt af

den spændvidde, der ligger i

Bjørn Meidells bog, og generelt

må man sige, at timingen for en

bog om Syrien dårligt kunne

være bedre.

På 282 sider sammenfattes resultaterne

af syv rejser til Syrien

i perioden 2004-2010. Gennem

stemningsbilleder og interviews

af en lang række forskellige personer

får man indblik i den syriske

virkelighed på godt og ondt.

Vi møder bl.a. systemkritikere,

en stormufti, nonner på et

græsk-ortodoks kloster, en syrisk

atronaut, en professor og en

række ”almindelige mennesker”.

Forfatteren har i adskillige tilfælde

opsøgt de samme personer

med flere års mellemrum.

De opfølgende interviews giver

bogen dybde, fordi vi hermed

får indblik i udviklingen i de

personlige skæbner. Tre af bogens

centrale personer – alle systemkritikere

og alle med korte-

re eller længere fængselsstraffe

bag sig på grund af denne kritik,

men som forfatteren har truffet

på fri fod – var f.eks. igen sat i

fængsel i 2010.

Forfatteren lægger ikke skjul

på, at nerverne sad ude på skjorten

i adskillige tilfælde, thi i et

land som Syrien er kritik – eller

interviews med kritikere – ikke

velsete. Alligevel lykkedes det

trods alt Bjørn Meidell at komme

ind og ud af landet adskillige

gange til trods for, at fornemmelsen

af efterretningstjeneste

flere gange oplevedes som værende

meget konkret.

Bogens titel er ”Frygt og fryd i

Damaskus”. Man kan måske

undre sig over, at det ikke er

”Syrien” i stedet for ”Damaskus”,

fordi bogen reelt bringer

os vidt omkring i Syrien. Vi

”besøger” bl.a. den romerske

ruinby Palmyra, storbyen Aleppo,

resterne af Simon Søjlehelgens

søjle og klostret i Saydnaya

– men ”Syrien” var måske alligevel

for meget (?), og hovedparten

af personerne er trods alt

også blevet interviewet i og omkring

Damaskus.

Jeg har nævnt, at ”Frygten” er

et vigtigt tema i bogen, illustreret

ved f.eks. de tre systemkritikeres

skæbne. ”Fryden” dækker

over, at Bjørn Meidell også får

fortalt så mange andre ting: Syrien

har, som det blev nævnt i

ovenstående citat, dannet ramme

om en forbilledlig sameksi


stens mellem kristne og muslimer

– og forfatteren benytter

lejligheden til at trække lange

linjer desangående. Linjerne når

helt til Jyllandspostens Muhammed-tegninger,

hvor en kendt

syrisk tegner og medredaktør af

et lille satirisk ugeskrift – der

selv var fyldt med karikaturtegninger

– citeres for følgende:

”Min holdning er, at du er fri

til at ytre dig, som du vil, men

der er en rød linje, som du ikke

kan overskride. Du er nødt til at

respektere andres følelser og

tanker om deres Profet. Det er

farligt at overskride denne

grænse. Man har ytringsfrihed

under ansvar og kan ikke lade

som om, disse følelser ikke eksisterer.”

Det er svært at formulere

det mere præcist. (Genrebruddet

står for undertegnedes regning

– Bjørn Meidell, der er lektor

i samfundsfag og historie,

følger, med vanlig samfundsfaglig

”på den ene side – på den anden

side-stil” selv op med et

spørgsmål om, hvorvidt Profeten

ikke var blevet tegnet/karikeret

før? I øvrigt: Ugeskriftet

blev hurtigt lukket af myndighederne.

Men Ali Farzats’ tegninger

cirkulerer fortsat.

”Fryden” dækker også over, at

bogen både indirekte via miljøskildringer

og stemningsbilleder

og direkte ved rejsebeskrivelser

og turistoplevelser introducerer

til Syriens mange spændende

steder og rejsemål – uden dog på

noget tidspunkt at blive til en

turistguide. Syrien ér et spændende

land både geografisk, historisk

og kulturelt, og dette får

forfatteren også tydeliggjort på

inspirerende vis.

Formmæssigt fremtræder bogen

som en kaleidoskopisk fortælling

med mange korte og forskelligartede

afsnit – men hvor

indholdsmæssige pointer og få

vejvisende noter hjælper læseren

på vej. Bogen er gennemillustreret

med gode dokumenterende

farvebilleder, hvoraf de fleste er

taget af forfatteren selv. Sproget

er let og flydende, og på trods af,

at der kunne være rig lejlighed

for moraliseren, er man dejligt

fri for denne. Bjørn Meidells historiker-baggrund

fornægter sig

ikke, og de enkelte tekster har

således karakter af historiske

kilder.

Kort sagt: Bogens store styrke

og relevans – ikke mindst den

aktuelle situation taget i betragtning

– er dens fokus på og

personificering af de politiske,

religiøse og økonomiske modsætninger

i Syrien.

Både bogen og dens skæbner

fortjener en opfølgning.

PS: Columbus fonden har støttet

Bjørn Meidells projekt

Karsten Duus

Heine andersen (red.)

sociologi – en grundbog

til et fag

Dette er 4. udgaven af ”Sociologi

– en grundbog til et fag”, der

har etableret sig som en klassiker

inden for sociologien. Den 4.

udgave er gennemrevideret, og

der er foretaget omskrivninger

af dele af bogens 444 sider. Dermed

er 4. udgave fuldstændig

up-to-date, med både aktuelle

eksempler og den nyeste teoretiske

forskning.

anmeldelser

Bogen tager udgangspunkt i

sociologiske emner, modsat

–f.eks. ”Klassisk og moderne

samfundsteori”, der tager udgangspunkt

i den enkelte teoretiker.

Bogen indeholder 20 kapitler

på typisk 15-20 sider, hvor de første

fire kapitler omhandler forskellige

generelle aspekter af sociologien,

f.eks.: ”Sociologiens

rødder og dannelse” og ”Teorisynteser

og nybrud i moderne

sociologi”. De resterende 16 kapitler

i bogen tager derimod udgangspunkt

i et sociologisk emneområde

(I bogen kaldet ”samfundets

institutioner”) f.eks.:

”Sociale klasser og social ulighed”,

”Familien”, ”Kultur og

kulturforståelse” osv. Hvert af

kapitlerne er skrevet af forskere

fra en meget bred vifte af danske

forskningsinstitutioner, f.eks.:

Heine Andersen, Københavns

Universitet, Lars Bo Kaspersen,

CBS, Flemming Mikkelsen, Århus

Universitet, Flemming Balvig,

Københavns Universitet, osv.

Hvert kapitel giver en rigtig

god indføring i det givne sociologiske

emne, der er både relevant

og brugbar, hvis man som

lærer skal orientere sig i et emne,

evt. inden planlægningen af et

forløb. Flere af kapitlerne omhandler

desuden emner der er

relevant for forskellige fagsamarbejder,

f.eks. kapitlerne: ”Mediesociologi”,

”Religion” og

”Sport - et sociologisk laboratorium”.

Disse kapitler vil kunne

kvalificere den samfundsfaglige

vinkel på fagsamarbejder.

Umiddelbart er det endvidere

oplagt at bruge de enkelte kapitler

som litteratur til elever i forbindelse

med større skriftlige

samfundsfagsnyt maj 2011

51


anmeldelser

opgaver og AT-synopser. Kapitlerne

er dog af meget svingende

sværhedsgrad, og hvor nogle kapitler

fint vil kunne læses af 2.g

elever (f.eks. ”Sociale klasser og

social ulighed”), så er andre kapitler

for svære til den gennemsnitlige

3.g elev, da de anlægger

et videnskabshistorisk perspektiv,

og dermed forudsætter en

større teoretisk viden.

Alt i alt er ”Sociologi – en

grundbog til et fag” en virkelig

god bog, der dog nok mest henvender

sig til læreren, f.eks. til

lidt sommerferielæsning, hvor

bogen har en betydelig mere

strandvenlig størrelse end ”Klassisk

og moderne samfundsteori”.

Lasse Ørum Wikman

steen fryba Christensen,

Jørgen dige Pedersen,

Clemens stubbe Østergaard,

mette skak (hovedredaktør) og

stig Thøgersen

fremtidens stormagter:

Brik’kerne i det globale spil.

Brasilien, rusland, indien

og kina

Det er samlet set en særdeles

god bog med fokus på de 4 omtalte

landes både inden- og

udenrigspolitiske ageren. Et fint

og systematisk indledningkapitel

(Mette Skak), der på ca. 50

sider giver en god indføring i begrebet

”BRIK” som analytisk

begreb og viser interessante perspektiver

i forskelle og ligheder

mellem landenes ressourcer og

landenes strategier. Herpå følger

4 enkeltkapitler, der grundigt

behandler de 4 lande enkeltvis.

De tre første – ”BRI´erne” – er

på hver ca. 40 sider, mens Kinakapitlet

fylder ca. 60 sider. En

52 samfundsfagsnyt maj 2011

fornuftig vægtning, når man betænker

de utrolige skift, som er

foregået fra det oprindelige

marxistiske diktaturland med

Maos barbariske kulturrevolution

til et autoritært statskapitalistisk

system med borgerkonsultationer

og støt voksende udenrigshandel.

Og gigantiske valutareserver.

Kina er kort sagt:

DET afgørende BRIK-land, der

har gjort globaliseringen til sin

egen løfteraket.

Hvert kapitel sluttes kort med

et par sider om forholdet mellem

lille Danmark og det enkelte

BRIK-land. Og derpå en litteraturliste,

hvor det ville have været

en fordel, hvis forfatterne med

rå hånd havde peget på de 2-3

vigtigste af de anvendte bøger/

artikler + alle de andre herefter.

Det er en ganske pudsig tanke,

at BRIK-konceptet blev lanceret

af finanshuset Goldman Sachs

for 10 år siden efter 11. september-angrebet

for at sætte fokus

på lovende, men oversete vækstøkonomier,

når nu den vestlige

verden var gået i chok. På sin vis

fik begrebet en form for selvopfyldende

profeti, fordi så mange

tog BRIK-begrebet til sig – også

de 4 lande, hvis samlede BNP

overgår f. eks. EUs, men der er

selvfølgelig også markante forskelle

mellem dem og nogle

sammenligninger kan derfor

virke lidt kunstige. En udmærket

oversigtstabel (side 12) viser

ganske enkelt, hvor store disse

forskelle er, og selv om stater

som Sydafrika, Japan, Indonesien

og Tyskland også optræder

markant på den internationale

scene, så er BRIK-landenes selvforståelse

og andres accept af be-

grebet med til at gøre dem til

særligt interessante aktører.

Bogen bliver nok ikke anskaffet

i klassesæt og nogle af problemstillingerne

er nok lidt for

komplekse selv for den ivrige

samfundsfaglige elev, men til

gengæld vil læreren få en guldgrube

af stof, der kan perspektivere

både undervisningen i international

politik og udviklingsteorier,

for der er virkelig

meget at hente. Og hvis eleverne

vil sætte særligt fokus på f. eks.

Kina, er der både systematisk og

stor indsigt i dette kapitel, som

så kan suppleres med komparative

analyser af udvalgte temaer

i de andre tre lande.

Kort sagt en meget kyndig

bog, hvor jeg personligt blot gerne

havde set tabeller – eller tekst

- med BRIK-landenes gennemsnitlige

og marginale import- og

eksportkvoter – når det nu er

vækstøkonomier - og en grundig

analyse af økonomiske og

sikkerhedspolitiske konsekvenser

for ”RIK-landene” af de gigantiske

udgifter til stående

hære med over 1 mill. mand under

våben. Og i forlængelse af

dette også en analyse af følgerne

for Ruslands, Indiens og Kinas

udenrigspolitiske adfærd og troværdighed

i spørgsmål, der vedrører

deres uafklarede grænsespørgsmål

eller konflikter - og

undertiden aggressive adfærd

mod nabolande som f. eks. Georgien,

Tjetjenien, Kashmir,

Taiwan og Tibet, Men disse forbehold

er i forhold til bogens

samlede styrke mere baseret på

undertegnedes nysgerrighed end

egentlig kritik, for der er virkelig

meget stof formidlet godt, systematisk

og med vægt på både


komparative data og samfundsteorier.

Søren Bald

kirsten Worm

global miljøpolitik

Gyldendal 2009, 144 sider

relevant miljøbog

til samfundsfag

Lærebogen ”Global miljøpolitik”

er inddelt i 8 kapitler, der

spænder fra konkrete miljøpolitiske

emner som ozonlaget, biodiversitet

mv. over indføring i

internationalt samarbejde om

miljøanliggender til teori om internationalt

miljøsamarbejde.

Forfatteren Kirsten Worm

(KW) lægger ud med en generel

introduktion vedr. formaliseringen

af det internationale samarbejde

omkring miljøpolitikken i

perioden 1970-2010. Hun kommer

herunder ind på indgåede

aftaler og deres virkemidler. Bæredygtighedsstrategien

har stået

centralt i denne proces. KW viser,

hvordan den kommer til udtryk

i lokale initiativer, ligesom

på nationalt og internationalt

niveau. KW er i sin fremstilling

meget fokuseret på ”sagen” og

”processen” omkring det inter-

nationale samarbejde om miljø.

På den måde bliver det en ret

empirisk redegørelse for udviklingen.

Man får således en udmærket

gennemgang af forløbet

af aftaler angående klimaforandringerne,

dannelsen af EU’s

miljøpolitik mm. Der er også en

udmærket introduktion til miljøets

aktører og de politiske instrumenter

i miljøpolitikken. I

bogens sidste kapitel behandler

hun generelle teorier og hypoteser

om det internationale miljøsamarbejde,

som for eksempel

tesen om ”Epistemiske fællesskaber”,

som desværre ikke kobles

til de praktiske eksempler.

Det er godt og i forhold til stxkanonen

også relativt nyt stof,

som man kunne ønske sig noget

grundigere anvendt og belyst.

Man kan dog heroverfor indvende,

at der her ligger en spændende

opgave for undervisere,

der ikke kender til teorierne.

Lad det stå helt klart. Det er

dejligt, at Kirsten Worm har lavet

en bog om miljøpolitik til

samfundsfag. Det er ikke just

det, som lærebogsmarkedet er

rigest på, hvilket givetvis er en af

forklaringerne på, at ”miljø” er

et sjældent tema at dømme efter

de emner, man som censor normalt

bliver præsenteret for til

eksamen.

Fraværet af miljørelaterede

emner er egentlig meget mærkeligt.

Måske skyldes det også, at

miljøpolitik i sig selv ikke har

afgørende betydning for den politiske

dagsorden hos vælgerne

og politikerne. Ikke desto mindre

spiller miljøspørgsmål en

fundamental rolle i alle borgeres

hverdag, og det er et væsentlig

politikforhold, når man taler

anmeldelser

om Ngo’er. Måske er opfattelsen

hos mange samfundsfagslærere,

at emnet er for ”blødt” og lægger

op til en konkurrence på

”frelste” holdninger hos eleverne.

Ikke desto mindre kan man

næppe finde et mere relevant og

vedkommende emne i forhold

til at inddrage elevernes egen erfaringer

som udgangspunkt for

undervisningen.

Der ligger måske også et problem

i, at miljø ikke har været

genstand for en dialektisk tilpasning

til samfundsfag i gymnasiet.

Det kan derfor også være

en af grundene til, at emnet ikke

falder naturligt i forhold til

egentlige forløb, men med gymnasiereformen

må man også på

det punkt tage sådanne forestillingsinertier

op til overvejelse.

Miljø er et felt, der byder på

mange spændende og relevante

samarbejdsprojekter med naturvidenskabelige

fag som kemi,

biologi, matematik og naturgeografi.

Bruger man KWs bog, kommer

man udenom problemer

med frelsthed og blødhed, som

tidligere nævnt. I stedet kan

man arbejde nøgternt med relevante

samfundsfaglige sagsområde,

der angår miljøet i et IP

perspektiv.

KWs bog om international

miljøpolitik er et kærkommet

bidrag, der forhåbentlig kan

være en igangsætter i forhold til

miljøemnet på landets mange

samfundsfagshold.

Jørgen Lassen

samfundsfagsnyt maj 2011

53


anmeldelser

Bøger til anmeldelse

Har du lyst til

at anmelde en bog?

Samfundsfagsnyt søger nye såvel

som erfarne boganmeldere. Har

du lyst til at anmelde en af de anførte

bøger, kan du få tilsendt et

anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt

efterspørger alle anmeldere

og det er ingen hindring, hvis du

er ny i faget. Skriv eller ring til

Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk

eller tlf. 2825 7025.

Helt nye bøger

”Samfundsfag. Gyldendals små

opslagsbøger”, Dorthe Frost og

Malene Dietz, Gyldendal 2. udg.

1. opl. 2011, 280 s, kr. 153,00 excl.

moms

”Uddannelse og samfund”, Kurt

Johannesen og Jens Storm, Gyldendal,

1. udg. 1. opl. 2011, s 80,

kr. 119,00 excl. moms

”Den gode krig? Danmark i Afghanistan

2006-2010”, Mikkel

Vedby Rasmussen, Gyldendal

2011, s 149, kr. 249 inkl. moms.

”Kina – en grundbog i politik og

økonomi”, Peter Nedergaard ,

Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 184,

kr. 220,oo excl. moms/ eBog kr.

55,00 excl. moms

”Kultur og samfund”, Sofie Reimick,

Lene Madsen, Christina

Blach Hansen og Pernille B.

Frank, Systime, 1. udg. 1. opl.

2011, s 272, kr. 190,00 excl. moms

”Konkurrencestaten”, Ove K. Pedersen,

Hans Reitzels Forlag 2011,

s 334, kr. 298,00 inkl. moms

54 samfundsfagsnyt maj 2011

”Frygt og fryd. Mennesker, politik

og religion”, Bjørn Meidell, Tiderne

skifter, 2010, s 282, kr. 250, 00

inkl. moms

”Grundbog i socialvidenskab – 4

perspektiver”, Bent Greve (red.),

Nyt fra Samfundsvidenskaberne,

1. udg. 2011, s 375

Øvrige bøger

”Fold dig ud”, Per Henriksen og

Torben Stener Nielsen, Columbus,

2. udg. 2010, s 216, kr. 190,25

inkl. moms, 109 excl. moms.

”Excel i samfundsfag”, Christina

Black Hansen og Per Henriksen,

Columbus 1. udg. 2011, s 80, kr.

172,80 inkl. mons, 96 excl. moms

”Det nye Latinamerika. Økonomi

– politik – kultur”, Niels Boel og

Finn Rasmussen, Columbus 2010,

s 192, kr. 230 inkl. moms, 129

excl. moms.

”Kultur og Samfund. En materialesamling

til kultur- og samfundsfagsgruppen

på HF”. Sofie Remick,

Lene Madsen, Christina Black

Hansen og Pernille Bødker Frank,

Systime 1. udg. 1. opl. 2011, s 266

”Mediehistorier”, Kirsten Drotner,

Samfundslitteratur 1. udg.

2011, s 262, kr. 298 inkl. moms

”Borger i tre verdener. Johannes

Hohlenbergs økonomiske-politiske

filosofi”, Erik Christensen,

Syddanske Universitetsforlag

2010, s 144, 148 kr. inkl. moms

”Små og store forandringer. Danskernes

værdier siden 1981”, Peter

Gundelach, Hans Reitzels Forlag

2011, s 318,kr. 298 inkl. moms

”Den amerikanske virus. Hvordan

undgår vi næste CRASH?”,

Reiner Hank, Ellekær 2010, s 231

”Verdens 7 udfordringer – teorier

om international politik møder

virkeligheden”, Lars Søndergaard,

Columbus, 1. opl. 1. udg. 2010, s

176, kr. 190,25 inkl. moms/ kr.

109 excl. moms

”Afghanistan, Taleban og det

internationale samfund”, Hans

Branner, Peter Dahl Thruelsen,

Kaj Pintholt Jespersen og Finn

Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1.

opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl.

moms/ 129 excl. moms

”Global politik”, Hans Branner,

Columbus, 2. udg. 1. opl. 2010, s

200, kr. 208 inkl. moms/ kr. 119

excl. moms

”Luk samfundet op”, Peter Brøndum

og Thor Banke Hansen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2010, s 192,

kr. 180 inkl. moms/ kr. 100 excl.

moms

”Håndbog til samfundsfag C”,

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie

Lerche Sloth, Columbus, 2.

udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180 excl.

moms, eBog kr. 45 excl. moms

”Samfundsstatistik 2010 med den

digitale håndbog”, red. Henrik

Arbo-Bähr, Allan Christensen og

Niels Knap, Columbus 2010, s

154, kr. 174 inkl. moms/ kr. 98

excl. moms


”Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed

og god dømmekraft”, Søren

Juul, Hans Reitzels Forlag, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 454, kr. 387

inkl. moms

”Ideologier og diskurser”, Kjeld

Mazanti Sørensen, Columbus, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 152, kr. 136,25

inkl. moms/ kr. 95,38 excl. moms

”Tyskland – Fra rødhætte til

Ramstein. Om tysk national identitet”,

Peter Knudsen, Bodil Munk

og Lene Jeppesen, Columbus, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 160, kr. 216

inkl. moms/ kr. 120 excl. moms

”Hvordan fungerer den Europæiske

Union. En grundbog om EU

efter Lissabon-traktaten”, Peter

Nedergaard, Columbus, 1. udg. 1.

opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl.

moms/ 98 excl. moms

”Klassisk og moderne politisk teori”,

Lars Bo Kaspersen og Jørgen

Loftager (red.), Hans Reitzels

Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s 1275,

kr. 598 inkl. moms

”Interview i praksis”, Jan Trost og

Lise Jeremiassen, Hans Reitzels

Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168,

kr. 225 inkl. moms

”Metoder i statskundskab”, Lotte

Bøgh Andersen, Kasper Møller

Hansen og Robert Klemmesen

(red.), Hans Reitzels Forlag, 1.

udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498

inkl. moms

”Hvad forstår vi egentligt ved demokrati”,

Jørgen Møller og

Svend-Erik Skaaning, Hans Reitzels

Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s

304, kr. 348 inkl. moms

”Ideologiens sublime objekt”, Slavoj

Zizek, Hans Reitzels Forlag, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348

inkl. moms

”Sociologi og socialantropologi –

Mellem mennesker og samfund”,

Elisabeth Brodtkorb og Marianne

Rugkåsa (red.), Munksgaard, 2.

udg. 1. opl. 2010, s 320, kr. 299

inkl. moms

”Danmark i dag. Samfundsfag C”,

Hans Carl Madsen og Michael

Boas Pedersen, Systime, 1. udg. 1.

opl. 2010, s 186, kr. 180 excl

moms/ ebog 45 kr. excl moms

”EU – økonomisk set”, Henrik

Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.

2010, s 85, kr. 80 excl. moms

”Politik i Europa. Konflikter,

samarbejde og institutioner i

de europæiske politiske systemer”,

Peter Nedergaard, Columbus, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 172, kr. 190,25

inkl. moms/ kr. 109 excl. moms

”Hvordan fungerer den Europæiske

Union. En grundbog om EU

efter Lissabon-traktaten”, Peter

Nedergaard, Columbus, 1. udg. 1.

opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl.

moms/ 98 excl. moms

”Liv i Danmark. Grundbog til

samfundsfag på c-niveau”, Benny

Jacobsen og Ove Outzen, Columbus,

2. udg. 1. opl. 2010, s 176, kr.

159 inkl. moms/ kr. 89 excl. moms

”Klassisk og moderne politisk teori”,

Lars Bo Kaspersen og Jørgen

Loftager (red.), Hans Reitzels

Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s 1275,

kr. 598 inkl. moms

”Interview i praksis”, Jan Trost og

Lise Jeremiassen, Hans Reitzels

Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168,

kr. 225 inkl. moms

”Metoder i statskundskab”, Lotte

Bøgh Andersen, Kasper Møller

Hansen og Robert Klemmesen

(red.), Hans Reitzels Forlag, 1.

udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498

inkl. moms

anmeldelser

”Hvad forstår vi egentligt ved demokrati”,

Jørgen Møller og

Svend-Erik Skaaning, Hans Reitzels

Forlag, 1. udg. 1. opl. 2010, s

304, kr. 348 inkl. moms

”Ideologiens sublime objekt”, Slavoj

Zizek, Hans Reitzels Forlag, 1.

udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348

inkl. moms

”Sociologi og socialantropologi –

Mellem mennesker og samfund”,

Elisabeth Brodtkorb og Marianne

Rugkåsa (red.), Munksgaard, 2.

udg. 1. opl. 2010, s 320, kr. 299

inkl. moms

”Danmark i dag. Samfundsfag C”,

Hans Carl Madsen og Michael

Boas Pedersen, Systime, 1. udg. 1.

opl. 2010, s 186, kr. 180 excl

moms/ ebog 45 kr. excl moms

”EU – økonomisk set”, Henrik

Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.

2010, s 85, kr. 80 excl. moms

”Politik i Europa. Konflikter,

samarbejde og institutioner i de

europæiske politiske systemer”,

Peter Nedergaard, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2010, s 172, kr.

190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl.

moms

”Mediekultur, mediesamfund”,

Jostein Gripsrud, Hans Reitzels

Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s 385.

kr. 398 inkl. moms

”Fremtidens stormagter.

BRIK´erne i det globale spil, Brasilien,

Rusland, Indien og Kina”,

Steen Fryba Christensen, Jørgen

Dige Pedersen, Clemens Stubbe

Østergaard, Mette Skak og Stig

Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag

2010, s 285, kr. 248

samfundsfagsnyt maj 2011

55


SamfNU stx & hf C iBog | samfnustxc.systime.dk

Du får: 50 interaktive opgaver | 50 videoer | 40 cases | 80 tabeller | 15 skabeloner | 20 præsentationer | 150 øvelsesopgaver | 230 læsefokusspørgsmål

| 4 forløbseksempler | 130 illustrationer | 640 ordforklaringer | 250 siders tekst | 8 kryds­ & tværser | 2 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 26,­ | 1 år kr. 33,­ | 2 år kr. 59,­ | 3 år kr. 78,­

SamfNU stx & hf B iBog | samfnustxb.systime.dk

Du får: 70 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 30 skabeloner | 20 præsentationer | 230 øvelsesopgaver | 660 læsefokusspørgsmål

| 9 forløbseksempler | 190 illustrationer | 640 ordforklaringer | 520 siders tekst | 11 kryds­ & tværser | 4 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 44,­ | 1 år kr. 55,­ | 2 år kr. 99,­ | 3 år kr. 132,­

SamfNU hhx C iBog | samfnuhhxc.systime.dk

Du får: 60 interaktive opgaver | 30 videoer | 50 cases | 90 tabeller | 20 skabeloner | 12 præsentationer | 160 øvelsesopgaver | 380 læsefokusspørgsmål

| 5 forløbseksempler | 180 illustrationer | 640 ordforklaringer | 240 siders tekst | 10 kryds­ & tværser | 2 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 36,­ | 1 år kr. 45,­ | 2 år kr. 81,­ | 3 år kr. 108,­

SamfNU htx C iBog | samfnuhtxc.systime.dk

Du får: 50 interaktive opgaver | 30 videoer | 30 cases | 60 tabeller | 20 skabeloner | 12 præsentationer | 100 øvelsesopgaver | 350 læsefokusspørgsmål

| 9 forløbseksempler | 140 illustrationer | 640 ordforklaringer | 270 siders tekst | 7 kryds­ & tværser | 2 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 32,­ | 1 år kr. 40,­ | 2 år kr. 72,­ | 3 år kr. 96,­

SamfNU htx B iBog | samfnuhtxb.systime.dk

Du får: 80 interaktive opgaver | 40 videoer | 50 cases | 110 tabeller | 30 skabeloner | 30 præsentationer | 310 øvelsesopgaver | 710 læsefokusspørgsmål

| 9 forløbseksempler | 250 illustrationer | 640 ordforklaringer | 560 siders tekst | 13 kryds­ & tværser | 4 spil

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 52,­ | 1 år kr. 65,­ | 2 år kr. 117,­ | 3 år kr. 156,­

Morten Winter Bülow (red)

” Smaddergode figurer

– virkelig brugbare! Det

er fedt, at der er mange

videoer. Det føler jeg, at

jeg lærer meget mere af.

Brugerkommentar

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

iBog ®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


ØkonomiNU

I ØkonomiNU bliver økonomiens begreber

og politikker forståelige – uden at gå på

kompromis med niveauet.

iBogen henvender sig til elever med samfundsfag

på A-niveau.

iBogen giver med sit levende sprog og mange

eksempler og øvelser en god og opdateret

indgang til forståelse af økonomi.

Du får: 360 sider | 350 multiple choice­opgaver | 100 testopgaver

| 150 øvelsesopgaver | 200 repetitionsspørgsmål | 55 videoklip |

130 illustrationer | 50 grafer | 40 tabeller | 50 fotos

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 32,­ | 1 år kr. 40,­ | 2 år kr. 73,­ | 3 år kr. 98,­

Henrik Kureer | Morten Bülow(red.) | Udkommer maj 2011

medierNU

massemedier og meningsdannelse

MedierNU er en levende og aktuel iBog, der

bruger medierne aktivt for at gøre teorierne

og de faglige pointer forståelige, nærværende

og relevante.

Præcise tekster er suppleret med interviews

med nøglepersoner i det danske mediebillede.

YouTubeklip og mange illustrationer og

modeller er vigtige kvaliteter ved MedierNU.

Du får: 160 opgaver | 250 siders tekst | 8 interaktive opgaver |

9 interviews | 80 videoklip | 16 tabeller | 36 illustrationer |

8 power points | 3 forløbsbeskrivelser | læsefokusspørgsmål og

opgaver til hvert kapitel

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 24,­ | 1 år kr. 30,­ | 2 år kr. 54,­ | 3 år kr. 72,­

Rune Gregersen, Andreas Halskov og Morten Bülow | Udkommer

oktober 2011

Under udvikling

oekonominu.systime.dk

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

iBog ®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


naturvidenskabelig indsigt og samfundsmæssigt ansvar

det internationale råd for havundersøgelse” (iCes) tilbyder i samarbejde med fals

og matematiklæreforeningen et kursus med titlen ”naturvidenskabelig indsigt og

samfundsmæssigt ansvar – om eu’s forvaltning af det marine miljø og de fornybare

naturressourcer.

Det er formålet at tilbyde samfundsfagslærere mf et kursus om EU’s forvaltning af det marine

miljø og herunder arbejde med prognoser og beslutningsprocessen ud fra en kritisk tilgang.

Hovedfokus er mødet mellem det forskningsbaserede rådgivningssystem og det politiske beslutningssystem.

Kurset vil indeholde hands-on beregninger af trends af miljøforhold og af fiskekvoter

som baggrund for den videnskabelige rådgivning. Der ses på processen fra de videnskabeligt

funderede anbefalinger af regulering af den menneskelige påvirkning af havet til det politiske

(EU) system, der træffer reguleringsbeslutninger. Der stilles skarpt på interessekonflikter.

Arbejdsform vil være forelæsning/foredrag, hands-on workshops samt plenum diskussioner.

Kurset giver mulighed for at man kan komme sammen med sin matematik/biologi/kemi lærekollega

og i fællesskab komme nærmere ind på et tværfagligt felt der rummer store samarbejdspotentialer

og perspektiver indenfor såvel EU, miljø, magt- og indflydelse samt ”udkantsdanmark”.

undervisere: Mette Bertelsen, Poul Degnbol Claus Hagebro (alle fra ICES), (flere vil blive meddelt

senere).

Tid og sted: Mandag den 21 november 2011 kl.10.00 til tirsdag den 22.november kl.16.00

ICES: H.C.Andersens Boulevard 44-46, 1553 København V

Pris: 2500,00 kr (kusus incl. en overnatning på Cab Inn, frokost samt et aftensmåltid.)

Tilmelding: Senest mandag den 1.november 2011 til Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.

dk (Husk at skrive dit navn, din skole og ean nummeret på skolen).

kontakt: Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.dk, eller Olav Lyndrup olav.lyndrup@nykatgym.dk

atlantsammenslutningen – forum for sikkerhedspolitik

formål

Formålet med seminaret er, at du som gymnasielærer får en unik mulighed for at diskutere højaktuelle

internationale problemstillinger med forskere, embedsmænd og politikere. Arbejdet vil

foregå dels i plenum, dels i workshops hvor der vil være mulighed for at gå i dybden med udvalgte

emner. Vi vil på den måde sikre, at du som gymnasielærer får et aktuelt samfundsfagligt

input af høj kvalitet, som efterfølgende kan bruges i undervisningen.

indhold

Introduktion til dansk forsvarspolitik ved forsvarsminister Gitte Lillelund Bech

Fire workshops om aktuelle problemstillinger med de fremmeste eksperter inden for de pågældende

områder:

58 samfundsfagsnyt maj 2011


y Nordafrika – på vej mod demokrati?

y Afghanistan – Hvordan og hvor længe?

y Energipolitik som sikkerhedspolitik

y Pirateri – sikkerhedstrussel på flere niveauer

Politikerdebat med fire folketingsmedlemmer

arbejdsform: Foredrag, workshops, paneldebatter.

målgruppe: Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne.

Tid og sted: Tirsdag den 25. oktober til onsdag 26. oktober 2011, På KolleKolle Konferencehotel

i Værløse.

Pris: 2900 kr. Prisen inkluderer overnatning, forplejning og materialer.

Supplerende oplysninger om kurset og et detaljeret program findes på Atlantsammenslutningens

hjemmeside www.atlant.dk. For yderligere info kontakt atlant@atlant.dk eller 39271944.

Temadag om ks – muligheder og udfordringer

Historielærerforeningen, Religionslærerforeningen og FALS samarbejdede i 2010 om et udviklingsprojekt

indenfor rammerne af Kultur-og Samfundsfagsgruppen (KS). Turen er nu kommet til

at afholde en række regionalkurser under overskriften ”KS - muligheder og udfordringer” hvor

der bl.a. vil blive sat fokus almen dannelse, lektielæsning, skriftlighed og værkstedsundervisning.

Tidspunkt:

12. september 2011: Aalborg Katedralskole

20. september 2011: Nyborg Gymnasium

Program: (ret til ændringer forbeholdes)

9.30-10.00: Kaffe og velkomst

10.00-10.45: KS og Almen dannelse

10.45-11.00: Spørgsmål og debat

11.00-11.45: Lektielæsning eller ej

11.45-12.00: Spørgsmål og debat

12.00-13.00: Frokost

13.00-13.45: Skriftlighed i KS

13.45-14.00: Spørgsmål og debat

14.00-14.45: Værkstedsundervisning

14.45-15.00: Spørgsmål og debat

15.00-15.30: Præsentation af materiale på EMU’en

15.30 Tak for i dag.

Pris: 750 kr.

Kurset oprettes kun, hvis der er mere end 30 interesserede.

Tilmelding senest d. 1. september 2011 til Marie-Louise Bach (ml@nyborg-gym.dk) Angiv venligst

dato samt antal deltagere.

samfundsfagsnyt maj 2011

59


Samfundsfag

Nyheder

på vej

Nye bøger i

serien Temabog

samfundsfag

Naturkatastrofer og samfund

af Olivier Rubin

Naturkatastrofer kan have samfundsmæssige konsekvenser,

der strækker sig videre end de tv-billeder, vi

ofte ser, lige efter en katastrofe er indtruffet. Naturkatastrofer

og samfund anlægger et samfundsvidenskabeligt

perspektiv og behandler naturkatastrofernes

mest centrale konsekvenser for samfundet.

Kriminalitet og straf

af Anne Okkels

De fleste af os har begået lovovertrædelser, men det

er de færreste, der regner sig selv for at være kriminel.

Hvordan hænger det sammen? Hvorfor begår vi

lovbrud – og hvorfor begår nogle mennesker meget

grov kriminalitet? Det er nogle af de spørgsmål, som

Kriminalitet og straf søger at besvare med inddragelse

af relevant samfundsvidenskabelig teori og metode.

Ca. 100 sider

Ca. kr. 129,-

ex moms

Udkommer

august 2011

Til A-niveau

Ca. 100 sider

Ca. kr. 129,-

ex moms

Udkommer

juni 2011

- veje til viden

www.gyldendal-uddannelse.dk

Tlf. 33 75 55 60

13138


Bestyrelsen

formand, fondsrepræsentant,

netværkskoordinator

Michael Bang Sørensen

Det frie Gymnasium

mbs@detfri.dk

næstformand, kursusudvikler

Jørgen Lassen

Sct. Knuds Gymnasium

Joergen.Lassen1@skolekom.dk

kasserer, regionskoordinator

Jon Urskov Pedersen

Egå Gymnasium

jp@egaa-gym.dk

ansvarshavende redaktør af

samfundsfagsnyt, fagligt forum

(Hf), kursuskoordinator, netværks-

koordinator

Marie-Louise Bach

Nyborg Gymnasium

ml@nyborg-gym.dk

anmelderredaktør af

samfundsfagsnyt,

netværkskoordinator

Janne Bisgaard Wikman

Århus Katedral Skole

akatjb@akat.dk

Temaredaktør af samfundsfagsnyt

gfk-koordinator

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

Aarhus Katedralskole

akatditte.k.n.nielsen@akat.dk

Webredaktør, gfk-koordinator,

fagligt forum (stx)

Lisbeth Basballe

Mariager Fjord Gymnasium

lb@mf-gym.dk

kursusudvikler

Susan Pauli Petersen

Egedal Gymnasium

funny10sp@hotmail.com

regionskoordinator,

netværkskoordinator

Jens Folke Harrits

Aalborg Katedralskole

fh@aalkat-gym.dk

kursusudvikler

Anders Hassing

Ørestadens Gymnasium

aha@oerestadgym.dk

samfundsfagsnyt maj 2011

61


Øvrige adresser

regionsrepræsentanter

nordjylland

Jens Folke Harrits

Ålborg Katedralskole

fh@aalkat-gym.dk

sønderjylland

Ole Østergaard

Alssundgymnasiet Sønderborg

Ole.oestergaard@skolekom.dk

Hederegionen

Thomas Heegaard Sunesen

Holstebro Gymnasium og HF

ts@hogym.dk

sydvestjylland

Helle Merete Grøn

Esbjerg Gymnasium og HF

hg@egonline.dk

Århus

Linda Petersen

Odder Gymnasium

lp@odder-gym.dk

fyn

Jannie Wilsted

Svendborg Gymnasium

jw@svendborg-gym.dk

Vestsjælland

Kasper Levring

Slagelse Gymnasium

kl@slagelse-gym.dk

roskilde

Erik Zinglersen

Roskilde Gymnasium

rgez@roskilde-gym.dk

storkøbenhavn

Jan Houmann

København VUC

jh@kvuc.dk

frederiksborg

Agnethe Dybro Pedersen

Frederikssund gymnasium

gap@frsgym.dk

62 samfundsfagsnyt maj 2011

Bornholm

Claes Ludvigsen

Campus Bornholm

claes@tdcadsl.dk

fondsbestyrelsen

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Steffen Bruun Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 60 14

sc@frhavn-gym.dk

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4.sal

1112 København K

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

pr@forlagetcolumbus.dk

Michael Bang Sørensen

Stevnsgade 11, 4. th.

2200 København N

mbs@detfri.dk

Anna Amby Frejbæk

Sønderborg Statsskole

anna@ambyfrej.dk

Bente Sørensen

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Fondsbestyrelsen afholder tre møder

årligt, januar, april og september. På

hvert møde behandles indkomne ansøgninger

til fonden. Se vores hjemmeside

om, hvad man kan få støtte

til, og hvordan man søger.

Øvrige

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

info@forlagetcolumbus.dk

opgavekommission

Formand: Claus Just Andersen

Per Henriksen

Kirsten Krehan

Peter Lundberg Thomsen

Morten Hansen Thorndal

fagkonsulent

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf. 25 57 41 52

Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk

internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk

www.fals.info


Digitale udgaver

Vore bogtitler kan fås som digitale udgaver.

Vi leverer dem som password-beskyttede pdf-filer, som er en kopi af de trykte bøger med lidt interaktive

muligheder.

Du kan highlighte i teksten, understrege og skrive noter på siderne. Man navigerer nemt rundt

og der med interne og eksterne links i dokumenterne.

1 års licens 2 års licens 3 års licens

40,- kr. 72,- kr. 96,- kr.

26,- kr. 48,- kr. 72,- kr.

35,- kr. 68,- kr. 90,- kr.

35,- kr. 68,- kr. 90,- kr.

35,- kr. 68,- kr. 90,- kr.

35,- kr. 68,- kr. 90,- kr.

40,- kr. 72,- kr. 96,- kr.

33,- kr. 57,- kr. 81,- kr.

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

1 års licens 2 års licens 3 års licens

33,- kr. 57,- kr. 81,- kr.

33,- kr. 57,- kr. 81,- kr.

40,- kr. 72,- kr. 96,- kr.

31,- kr. 55,- kr. 78,- kr.

40,- kr. 72,- kr. 96,- kr.

33,- kr. 57,- kr. 81,- kr.

26,- kr. 48,- kr. 72,- kr.

26,- kr. 48,- kr. 72,- kr.


Afsender: Samfundsfagsnyt

Jon Urskov Pedersen

Hybenhaven 23

8520 Lystrup

Returneres ved varig adresseændring

Nye bøger på vej

udkommer i løbet af efteråret 2011

Eva Smith

Kriminalitet – årsager og straffe

Bogen vil søge at forklare årsagerne til kriminalitet samt

gennemgå og forklare samfundets tiltag for at imødegå

kriminalitet. Herunder præventive tiltag og metoder til at

undgå tilbagefald. Der vil blive lagt særlig vægt på ungdomskriminalitet.

Bogen vil indeholde opdateret materiale

fra de seneste undersøgelser og konkrete cases, som

eleverne kan arbejde med og forholde sig til.

Jørgen Goul Andersen

Politik i en global kontekst

Vi glade for at kunne give en melding fra den politik-bog

forfatter alle venter på skal blive færdig. Bogen har fokus

på det danske politiske system i en ændret global og økonomisk

kontekst. I gennemgangen af kernestoffet ses der

på de ændrede spilleregler ved skiftet fra mindretalsparlamentarisme

(Nyrup-æraen) til flertalsparlamentarisme

(Fogh-æraen) og hvordan den normale parlamentariske

kontrol svækkes, ligesom institutionen omkring politiske

forlig ændrer karakter. Desuden analyseres de nyeste vælgerdata

under anvendelse af teorier om vælgeradfærd.

Forholdet mellem medier, partier og vælgere undersøges

i dybden med konkrete eksempler (fx lømmelpakken).

Også det nyeste er med, herunder den økonomiske deroute,

som igen bringer velfærds- og fordelingspolitikken

i fokus, men med radikalt ændrede rammebetingelser.

Hans Branner

I krig igen – Danmark

og de nye krige 1990-2011

En bog om udviklingen i dansk

udenrigs- og sikkerhedspolitik fra

forbruger af sikkerhed til krigsførende

nation.

Morten Thorndal

Integration

Belyser sociologiske, politiske og

økonomiske aspekter af integrationen

af flygtninge og indvandrere

i det danske samfund. Et særligt

afsnit er helliget en diskursanalyse

af mediernes dækning.

Lotte Møller Bøtcher

Når Gud bliver nationalist

– Civilreligion i USA og

Danmark

En religionssociologisk introduktion

til fænomenet civilreligion, som

er yderst relevant i forbindelse med

studiet af national identitet og

fællesskabsfølelse i det senmoderne

samfund.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

More magazines by this user
Similar magazines