Uddannelsesplan for Ungdomskollegiet - Fredericia Kommune

fredericia.dk

Uddannelsesplan for Ungdomskollegiet - Fredericia Kommune

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN.

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:

Adresse.

Postnr. og by.

Tlf.nr.

Mail-adresse.

Hjemmeside – og øvrige muligheder for at

finde information via internettet

Praktikstedets målgruppe:

Antal børn/unge/voksne.

Aldersgruppe.

Antal stuer / afdelinger.

Åbningstid.

Ungdomskollegiet Fredericia

Ungdomskollegiet Fredericia

Nymarksvej 215

7000 Fredericia

Tlf: 72 10 58 06

jana.schwarz@fredericia.dk

FredericiaU

Ungdomskollegiet Fredericia er etableret efter servicelovens

§ 107 (døgntilbud).

Vi har plads til 25 beboere - 20 personer på Nymarksvej, 5

personer på Kaalundsvej.

Vi har ydermere en satellit på Damvej i Fredericia som er

ved at blive etableret i organisationen.

Beboerne på Ungdomskollegiet er fortrinsvis yngre mennesker

og kan have lettere fysiske handicaps.

Kollegiet består af 4 huse. Hvert hus er indrettet med 4

værelser på ca. 15 m 2 , 2 toiletter og badeværelser, adgang

til fællesarealer, fællesstue og køkken.

Husene er ikke egnet til kørestolsbrugere.

Ungdomskollegiet i Fredericia er der endvidere 2 regulære

lejligheder på 65 m 2 , beregnet til par, enlige eller til

udslusningslejlighed.

Fælleshuset indeholder et aflastningsværelse, fælles opholdsstue

og køkken på ca. 40 m 2 , kollegiets administration

samt soveværelse til døgnvagten.

I tilknytning til fælleshuset er der anskaffet en pavillon til

interne aktiviteter og som i det daglige, drives og administreres

af beboerne selv for så vidt angår aktiviteterne,

åbningstider, vedligehold og rengøring.

Vi har et tæt samarbejde med beskæftigelsesstederne i

området: Proaktiv, MultiPro, MultiFlex, CSV, Nordhøj samt

virksomheder, hvor de unge har skånejob.

-1-


Antal ansatte, i alt:

- Leder

- Souschef / afdelingsledere

- Pædagoger

- Lærere

- Pædagogmedhjælpere

- Social- og sundhedsassistenter

- Studerende

- Andre

- Kontaktperson for praktikken:

TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE:

Andre faggrupper som praktikstedet samarbejder

med.

FORMÅL:

Praktikstedets lovgrundlag.

KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPEN:

Kort beskrivelse af den aktuelle børne- /

beboer-/ brugergruppe.

ARBEJDSMETODER:

Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske

praksis og teoretiske og metodiske

grundlag (Uddybes senere i specialiseringsbeskrivelsen)

Ungdomskollegiet Fredericia er ansat en centerleder og

en afdelingsleder. Derudover er der ansat ca. 14 pædagoger.

Vi er uddannelsessted for pædagog-studerende og

har typisk 2 eller 3 studerende i praktik. Derudover har vi

ansat en rengøringsassistent, pedel og en sekretær.

Vores afdelingsleder Jana Schwarz fungerer som praktikansvarlig.

Vi har et tæt tværfagligt arbejde med mange forskellige

faggrupper som eksempelvis sagsbehandler, psykolog,

psykiater, læge, fysioterapeut, dagtilbud osv.

Ungdomskollegiet Fredericia er et specialtilbud for unge.

Lovmæssigt er vi en § 107 institution under socialforvaltningen

i kommunal regi.

Beboerne på Ungdomskollegiet er yngre, mobile udviklingshæmmede,

der i en kortere eller længere periode,

bruger opholdet til at bygge bro mellem livet som barn/ung

og til en voksen tilværelse. De unge er primært mellem 18

og 25 år.

Ungdomskollegiet arbejder vi ud fra den ”systemiske

tankegang”.

Via den systemiske tankegang bliver fokus flyttet

fra fokusering på, hvad den unge ikke kan, til hvad den

unge rent faktisk mestrer, og hvordan vi udvikler herfra.

Vi stiller spørgsmål frem for altid at have et svar. Vi er

opmærksomme på, at sproget skaber virkeligheden og

dermed hvilken stor betydning vores kommunikation med

de unge og deres pårørende har for kvaliteten af det tilbud,

de unge får på kollegiet.

Pædagogisk tager vi udgangspunkt i den enkelte unge,

hvor omdrejningspunktet er struktur, dialog og motivation.

Vi har fokus på medbestemmelse, medindflydelse,

anerkendelse og rummelighed.

De unge er opdelt i en indslusnings- og

udslusningsgruppe. I indslusningen arbejdes der på at

tilegne de unge kompetencer indenfor praktiske

færdigheder så som tøjvask, rengøring, madlavning,

osv. Desuden sættes der fokus på at skabe et netværk for

den unge på og udenfor kollegiet. I udslusningsgruppen er

der mindre personaleressourcer stillet til rådighed, fordi

den unge skal have mulighed for at lære at stå på ”egne

-2-


STUDERENDES PLACERING:

I hvilken gruppe / afdeling placeres den

studerende og er det afhængigt af praktikperioden?

ben”. Her videreudvikles de kompetencer den unge allerede

har tilegnet sig i indslusningen samtidig med at den

unges ressourcer afdækkes i forhold til et kommende botilbud

mht. hvor der skal sættes ind med støtte og vejledning.

Der arbejdes desuden med opbygning af et socialt

netværk udenfor kollegiets matrikel. Dette være sig

idrætsforeninger, fritidsundervisning, arbejdsrelationer og

de fra kommunen til rådighed stillede fællesskaber.

Den studerende indgår i normeringen på

Ungdomskollegiet Fredericia og vi har typisk

2 studerende, (2. og 3. praktikperiode). Den ene

studerende vil være i indslusningsgruppen og den anden i

udslusningsgruppen. Det varierer fra praktik til praktik

hvilken af grupperne, der har den studerende i 2. eller

3. praktikperiode.

De studerende på Ungdomskollegiet går føl den første

måned (følger det faste personale).

C:\Documents and Settings\OLTB4995\Skrivebord\ny bekendtgørelse og

praktik\praktikstedsbeskrivelse\Praktikstedsbeskrivelsesskabelon_2008.rtf

På Kaalundsvej har vi en studerende i 1. praktikperiode,

som ikke indgår i normeringen.

UDDANNELSESPLAN:

Har praktikstedet flere afdelinger, hvor studerende kan komme i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling.

AFDELINGENS NAVN:

Ungdomskollegiet Fredericia.

SPECIALISERINGSMULIGHEDER:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Det enkelte praktiksted, kan tilbyde

flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed.

Den primære specialiseringsmulighed uddybes i form af en specialiseringsbeskrivelse

med udgangspunkt i Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se nedenfor).

Primær: Sekundær:

Børn og unge

Mennesker med nedsat funktionsevne

Mennesker med sociale problemer

-3-

x


SPECIALISERINGSBESKRIVELSE:

Praksisfortælling til illustration af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder:

På kollegiet bor Michael, en ung fyr med føtalt alkoholsyndrom. Dette bevirker, at han har svært ved at

forstå konsekvensen af sine handlinger og derfor har brug for faste rammer og struktur i hverdagen. Dog

er Michaels væsentligste problemstilling hans impulsstyrede seksualitet, og det vil være et livslangt mål at

søge at bibringe ham acceptable seksualnormer.

Michael har en fast strukturplan over sin hverdag. Desuden laver han hver søndag en ugeplan, hvor han

ned i detaljer beskriver, hvad han skal hver enkelt dag og samtidig laver en tidsplan. Til uforudsete situationer

i hverdagen har Michael en lille notesbog. I bogen skriver han eksempelvis, at han går på tanken og

hvad tid han er tilbage. Notatet skal godkendes af personalet, før han tager af sted og igen, når han vender

tilbage. Dette er både for at personalet kan kontrollere, at Michael har overholdt aftalen samt for at

vise Michael, at han bliver kontrolleret.

Hver gang der starter en ny i personalegruppen prøver Michael den nye af for at se, om han/hun har styr

på alle hans regler/planer.

Michael ved inderst inde godt at han bør undgå at opsøge situationer, hvor han kan blive fristet i forhold til

samværet med yngre piger og drenge. Udadtil har omgivelserne ikke kendskab til hans situation. Men

kommer han alligevel i situationer hvor han f.eks. bliver tilbudt at passe en kærestes lillesøster, så har han

svært ved selv at sige fra. Derfor kontakter han ofte personalet, for at få personalet til at sige til ham, at

det ikke er en god ide. Han er meget bevidst om sine rettigheder men har samtidig behov for at der er

personale der går ind og styrer og tager ansvaret fra ham ved at sige fra på hans vegne.

Når Michael kan mærke strukturen og rammerne, så har han det godt og fungere fint i hverdagen.

En sommer var der meget ferie blandt det faste personale på kollegiet. Derfor var der flere vikarer på arbejde

end normalt. Michael blev ikke kontrolleret på samme måde, som han var vant til. Hans faste rammer

begyndte at flyde ud for ham. Dette resulterede i, at Michael begyndte at gå på tanken mange gange

om dagen. Det viste sig senere, at han i stedet befandt sig på stranden i selskab med nogle yngre piger.

Dette var Michaels måde at vise på at hans struktur gled og at han ikke kunne navigere i det kaos, der

opstod.

Efter ferien kørte hverdagen igen i faste rammer med opstramning af strukturen og Michael blev atter

kontrolleret. Michael faldt tilbage i sin gamle vanlige gænge og opsøgte ikke længere disse steder og

piger. Nu kunne Michael igen mærke rammerne omkring sig og kunne mærke, at personalet holdte øje

med og styr på ham, hvilket betød, at han igen kunne navigere i sit eget liv.

Centrale Kundskabs og Færdighedsområder:

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser:

Vi arbejder ud fra den systemiske tankegang. Vi har en anerkendende tilgang til de unge, hvor vi har

fokus på deres stærke sider. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og behandler de unge ens ved at

behandle dem forskelligt.

b) Brugerens livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige

vilkår: Da samfundet er i konstant udvikling, vægter vi at være faglig opdateret, engageret og derfor omstillingsparate.

Dette giver sig udtryk i vores daglige arbejde, hvor vi bevidst arbejder med at sætte fokus

på kollegiets ungekultur, traditioner og værdier.

c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder: Beboerne på Ungdomskollegiet er yngre, mobile udvik-

-4-


lingshæmmede, der i en kortere eller længere periode, bruger opholdet til at bygge en bro mellem livet

som barn/ung og til en voksen tilværelse. Vi afdækker den unges kompetencer for at kunne give den unge

de bedste livsmuligheder ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger.

d) Omsorg, magt og relationsdannelse: På Ungdomskollegiet er vi nærværende og vi prioriterer ligeværdighed

højt. Vi støtter og vejleder de unge gennem motivation. Vi skaber tryghed og tillid gennem

dialog og samvær med de unge. Vi er bevidste om vores indflydelse og dermed påvirkning på den unges

liv.

e) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle: Vi fungerer som den unges ”advokat” og

dermed talerør til omgivelserne. Vi prioriterer forældre/pårørende samarbejde højt og har tæt samarbejde

med tværfaglige samarbejdspartnere.

f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen: Vi skaber rammerne for et aktivt ungemiljø,

hvor der er mulighed for at deltage i aktiviteter med jævnaldrende. Inden for kollegiet kan vi bl.a. tilbyde

pigeklub, mandeklub, fester, beboerråd osv. Vi giver også de unge muligheder for at skabe kontakter

udenfor kollegiet f.eks. bowling, aktivitetshus, hockey, fodbold osv. Vores fokus på trivsel og udvikling

betyder, at vi sikrer den unge en hverdag med mening og indhold.

g) Brugerinddragelse og rettigheder: Vi arbejder ud fra, at de unge er centrum i deres eget liv. Ifølge

serviceloven har beboerne ret til at blive inddraget og være med til at tilrettelægge deres eget liv. Vi er

opmærksomme på, at de unge har ret til et ganske særligt liv på egne præmisser.

h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske

målsætninger: Ungdomskollegiet er et bosted for udviklingshæmmede, etableret efter servicelovens

§ 107. Kollegiet leverer ydelser efter både § 71 og § 73, dog fortrinsvis efter § 73 begrundet i

beboernes funktionsniveau. Vi arbejder med handleplaner og statusrapporter. Der afholdes statusmøder

for nyankomne efter tre måneder og for de fastboende én gang hvert år.

i) Kompensationsmuligheder: Vi ser den unges ressourcer frem for begrænsninger. Det betyder, at vi

bruger den unges stærke sider for at kompensere for samt forbedre den unges svage sider.

INSTITUTIONEN SOM PRATIKSTED:

Er der særlige forventninger til den studerendes

forudsætninger?

Hvordan ser den studerendes arbejdsplan

ud?

Er der særlige arrangementer som den

studerende skal deltage i?

Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende?

EVALUERING:

Hvordan evaluerer praktikstedet sin egen

praksis i relation til praktikuddannelse?

Da der er tale om et døgntilbud vil arbejdstiderne være skiftende

for at dække hele døgnet alle årets dage. Det pædagogiske

personale arbejder hver 3. weekend og har rådighedsvagter.

Den studerende vil max. komme til at arbejde

hver 3. weekend og har ingen rådighedsvagter. Herudover

indgår den studerende på lige fod i arbejdsplanen med det

øvrige personale. Hovedparten af vagterne vil ligge i eftermiddags-

og aftentimerne.

Det forventes, at den studerende deltager i arrangementer

på lige fod med det øvrige personale f.eks. supervision,

personaledage, sommerfest osv.

Den studerende tilbydes deltagelse på fælles vejledningsdag

med andre studerende i området, fælles vejledninger

på kollegiet.

En gang hver anden måned afholdes møde i kollegiets vejlederteam,

hvor der bl.a. evalueres på vores praksis i for-

-5-


PRAKTIKVEJLEDNING:

Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse?

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

LINJEFAG:

Er der særligt fokus på et eller flere af uddannelsens

liniefag på praktikstedet? (Sæt

X)

Sundhed, krop og bevægelse

Udtryk, musik og drama

Værksted, natur og teknik

KONTAKT TIL SEMINARIET:

Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet

med seminariet.

(herunder en kort beskrivelse af hvordan

institutionen forholder sig, hvis der er bekymring

/ problemer i praktikforløbet)

FORBESØGET:

Hvordan tilrettelægges forbesøget for den

studerende?

hold til praktikuddannelsen. Er der emner, der skal diskuteres

i personalegruppen, tages disse med på fællesmøder.

På nuværende tidspunkt fungerer 5 pædagoger som praktikvejledere.

Vejledere i indslusningsgruppen:

Lone Landry: pædagog – diplom uddannet.

Rene Vejrum Sørensen: pædagog – diplom uddannet.

Vejledere i udslusningsgruppen:

Jan Brockstedt: pædagog

Mia Kodahl: pædagog – ved at tage diplom udd.

Pia Nyborg Mikkelsen: pædagog

Vejledningstimerne skal bruges til planlægning og

diskussion af pædagogiske spørgsmål, til at få konkrete

svar på konkret stillede spørgsmål om alt, hvad der sker på

og i tilknytning til kollegiet. Denne opgave løses i samarbejde

med de øvrige praktikvejledere på kollegiet. Der vil

blive tilbudt fælles vejledningstimer for studerende.

Det er et krav, at den studerende fra første dag fører en

eller anden form for dagbog, som undervejs og ved praktikkens

afslutning gennemgås, og som skal være en del af

grundlaget for den studerendes tilbagemelding til kollegiet,

på det oplevede og selve studieforløbet.

I den 1. måned har praktikvejlederen ansvaret for at den

studerende får den fornødne vejledning. Derefter planlægger

den studerende forløbet og laver ”dagsorden” til timerne.

Vi bestræber os på at arbejde med en sund kostpolitik og

motion. Derudover er der en friluftsgruppe på kollegiet,

som tager på ture ca. 5 gange årligt.

Vi har et gensidigt samarbejde med seminariet. Praktikvejlederne

deltager i den studerendes 1. studieindkald.

Jana Schwarz er overordnet praktikansvarlig.

Snarest efter den første kontakt fra seminarierne vedrørende

modtagelse af en ny studerende, vil en af praktikvejlederne

kontakte den studerende og få en aftale om en

-6-


PLAN FOR STUDERENDE I

1. PRAKTIKPERIODE:

Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål

og centrale kundskabs- og færdighedsområder

(CKF’er), sådan som de er

formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens

bilag 7?

Med overskriften ”den pædagogiske

relation”, som omdrejningspunktet for

1.praktikperiode er målet for 1.

praktikperiode, at den studerende kan:

a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske

praksis:

b) indgå i og udvikle betydende relationer

og støtte andres evne til etablering

af relationer:

indledende studiesamtale.

Formålet er indledningsvis at få et indtryk af den studerende,

dennes personlighed og ønsker i forhold til praktikforløbet.

Derudfra fastlægges den fysiske indplacering på

kollegiet, således at både den studerende og kollegiet får

det optimale ud af praktikken. I denne samtale deltager

praktikansvarlig leder og praktikvejledere.

På dette møde forventes den studerende i hovedtræk at

kunne redegøre for sine forventninger til praktikken, ligesom

det er en naturlig ting, at vi over for den studerende

giver information om, hvad vi som praktikinstitution kan

tilbyde i den forestående praktik. Samtidig med orienterer

vi om kollegiets etiske og moralske forhold, jf. målsætningerne

om beboerne i centrum og de personalemæssigt

relaterede målsætninger. Vi beder den studerende oplyse

om evaluering fra tidligere praktikperioder, så vi kan sikre

sammenhængen mellem tidligere og nuværende læringsmål.

Ansættelsesaftale og navnet på den valgte praktikvejleder

tilsendes herefter seminariet og den studerende orienteres.

a) Vi lægger vægt på, at den studerende kommer omkring

alle opgaver på kollegiet. Den studerende i 1. praktikperiode

kan ikke pålægges selvstændige vagter og skal altid gå

som overkomplet personale på kollegiet (dvs. som føl).

Vi forventer, at den studerende er åben for at indgå i samarbejde

med kollegaer og andre samarbejdspartnere så

som læge, lærere, værkstedspersonale osv. Den studerende

forventes tillige at være loyal overfor aftaler.

b) Vi forventer, at den studerende skaber en værdig relation

til de unge med afsæt i, hvad den enkelte unge kan

magte. Den studerende skal være bevidst om at være

rummelig og imødekommende. Den studerende må udvise

-7-


c) deltage i planlægning, gennemførelse

og evaluering af pædagogiske

processer:

d) opsamle og reflektere over erfaringer

fra praksis.

e) begrunde og forholde sig etisk og

kritisk reflekterende til egen praksis

og demonstrere personlig indsigt om

egne relationsmæssige forudsætninger

og sociale færdigheder:

respekt for de unge og deres forskelligheder.

c) Der er rig mulighed for, at den studerende deltager,

gennemfører og evaluerer pædagogiske processer. Vi

forventer, at den studerende udarbejder en mindre skriftlig

opgave, som vælges i samarbejde med vejlederen og er

relevant for vores ungegruppe.

d) Den studerende kan opsamle og reflektere over erfaringer

fra praksis i forbindelse med vejledning. På kollegiet

har alle pædagoger et medansvar i forhold til at yde vejledning

og reflektere med den studerende i dagligdagen.

Endelig har vi på vores fællesmøde og gruppemøde et

punkt, hvor der er plads til dialog, refleksion og undren.

Den studerende bør reflektere over: sig selv, teori og handling

samt bevidstgørelse – hvorfor handler jeg, som jeg

gør?

Vi forventer, at den studerende giver viden/inspiration

fra/om seminariet.

e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog og udarbejder

dagsorden til vejledningen. Når den studerende skal

forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige

forudsætninger og sociale færdigheder, tager vi blandt

andet afsæt i logbogen, hvor oplevelser fra praksis er nedskrevet.

Vi forventer, at den studerende er ansvarlig for egen uddannelse

og er bevidst omkring det at være studerende.

Derudover er det vigtigt, at den studerende tør afprøve sig

selv i forskellige situationer, - men med personalet som

sikkerhedsnet.

-8-


PLAN FOR STUDERENDE I

2. PRAKTIKPERIODE:

Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål

og centrale kundskabs- og færdighedsområder

(CKF’er), sådan som de er

formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens

bilag 7?

Med overskriften ”den pædagogiske

institution”, som omdrejningspunktet for

1.praktikperiode er målet for 1.

praktikperiode, at den studerende kan:

a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske

praksis:

b) indgå i og udvikle betydende relationer

og støtte andres evne til etablering

af relationer:

c) deltage i planlægning, gennemførelse

og evaluering af pædagogiske

processer:

d) opsamle og reflektere over erfaringer

fra praksis.

a) Vi lægger vægt på, at den studerende kommer omkring

alle opgaver på kollegiet. I løbet af føl-perioden, som varer

en måned, vil den studerende få mulighed for at skabe sig

et overblik over kollegiet og komme ind i arbejdsgangen.

Efter føl-perioden skal den studerende arbejde selvstændigt

i et hus og indgå på lige fod med det øvrige personale

om det praktiske arbejde. Vi forventer, at den studerende

er åben for at indgå i samarbejde med kollegaer og andre

samarbejdspartnere så som læge, lærer, værkstedspersonale

osv.

Den studerende forventes tillige at være loyal overfor aftaler.

Vi ser det som en fordel, at den studerende er i besiddelse

af et kørekort for at kunne varetage forskellige opgaver og

ture ud af huset.

b) Vi forventer, at den studerende skaber en værdig relation

til de unge med afsæt i, hvad den enkelte unge kan

magte. Den studerende skal være bevidst om at være

rummelig og imødekommende men skal samtidig også

kunne træde i karakter som en tydelig pædagog. Den studerende

må udvise respekt for de unge og deres forskelligheder.

Det er vigtigt, at den studerende ser de unge som

en gruppe og ikke kun koncentrere sig om en enkelt ung.

Da den udviklingshæmmede unge oftest har vanskeligt

ved at etablere og ikke mindst at fastholde relationer til

ligestillede, er det vigtigt, at den studerende er opmærksom

på at støtte den unge heri.

c) Der er rig mulighed for at den studerende deltager, gennemfører

og evaluerer pædagogiske processer. Vi forventer,

at den studerende udarbejder en mindre skriftlig opgave,

som vælges i samarbejde med vejlederen og er relevant

for vores ungegruppe.

Det forventes, at den studerende på eget initiativ planlægger

og arrangerer aktiviteter for og med de unge.

d) Den studerende kan opsamle og reflektere over erfaringer

fra praksis i forbindelse med vejledning. På kollegiet

har alle pædagoger et medansvar i forhold til at yde vejledning

og reflektere med den studerende i dagligdagen.

-9-


e) begrunde og forholde sig etisk og

kritisk reflekterende til egen praksis

og demonstrere personlig indsigt om

egne relationsmæssige forudsætninger

og sociale færdigheder:

PLAN FOR STUDERENDE I

3. PRAKTIKPERIODE:

Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål

og centrale kundskabs- og

færdighedsområder (CKF’er), sådan som

de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens

bilag 7?

Med overskriften ”den pædagogiske

profession”, som omdrejningspunktet for

1.praktikperiode er målet for 1.

praktikperiode, at den studerende kan:

a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske

praksis:

Endelig har vi på vores fællesmøde og gruppemøde et

punkt, hvor der er plads til dialog, refleksion og undren.

Den studerende bør reflektere over: sig selv, teori og handling

samt bevidstgørelse – hvorfor handler jeg, som jeg

gør?

Vi forventer, at den studerende giver viden/inspiration

fra/om seminariet.

e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog og udarbejder

dagsorden til vejledningen. Når den studerende skal

forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige

forudsætninger og sociale færdigheder, tager vi bl.a. afsæt

i logbogen, hvor oplevelser fra praksis er nedskrevet.

Vi forventer, at den studerende er ansvarlig for egen uddannelse

og er bevidst omkring det at være studerende.

Derudover er det vigtigt, at den studerende tør afprøve sig

selv i forskellige situationer men med personalet som sikkerhedsnet.

Vi forventer, at den studerende er synlig i personalegruppen

og kan modtage konstruktiv kritik. Ligeledes

er der en forventning om, at den studerende kan se

sammenhæng i helheden og dermed danne sig et helhedssyn

over Ungdomskollegiet som pædagogisk institution.

a) Vi lægger vægt på, at den studerende kommer omkring

alle opgaver på kollegiet. I løbet af følperioden, som varer

en måned, vil den studerende få mulighed for at skabe sig

et overblik over kollegiet og komme ind i arbejdsgangen.

Efter følperioden skal den studerende arbejde selvstændigt

i et hus og indgå på lige fod med det øvrige personale

om det praktiske arbejde. Vi forventer at den studerende

har overblik, er handlekraftig og åben for at indgå i sam-

-10-


) indgå i og udvikle betydende relationer

og støtte andres evne til etablering

af relationer:

c) deltage i planlægning, gennemførelse

og evaluering af pædagogiske

processer:

d) opsamle og reflektere over erfaringer

fra praksis.

e) begrunde og forholde sig etisk og

kritisk reflekterende til egen praksis

og demonstrere personlig indsigt

om egne relationsmæssige forudsætninger

og sociale færdigheder:

arbejde med kollegaer og andre samarbejdspartnere så

som læge, lærer, værkstedspersonale osv.

Den studerende forventes tillige at være loyal overfor

aftaler.

Vi ser det som en fordel, at den studerende er i besiddelse

af et kørekort for at kunne varetage forskellige opgaver

og ture ud af huset.

b) Vi forventer, at den studerende skaber en værdig relation

til de unge med afsæt i, hvad den enkelte unge kan

magte. Den studerende skal være bevidst om at være

rummelig og imødekommende men skal samtidig også

kunne træde i karakter som en tydelig pædagog. Den

studerende må udvise respekt for de unge og deres forskelligheder.

Det er vigtigt, at den studerende ser de unge

som en gruppe og ikke kun koncentrere sig om en enkelt

ung.

Da den udviklingshæmmede unge oftest har vanskeligt

ved at etablere og ikke mindst at fastholde relationer til

ligestillede, er det vigtigt, at den studerende er opmærksom

på at støtte den unge heri.

c) Der er rig mulighed for, at den studerende deltager,

gennemfører og evaluerer pædagogiske processer. Vi

forventer, at den studerende udarbejder en tværfaglig/specialisering

opgave, som vælges i samarbejde med

seminariet, vejlederen og er relevant for vores ungegruppe.

Det forventes, at den studerende på eget initiativ planlægger

og arrangerer aktiviteter for og med de unge.

d) Den studerende kan opsamle og reflektere over erfaringer

fra praksis i forbindelse med vejledning. På kollegiet

har alle pædagoger et medansvar i forhold til at yde

vejledning og reflektere med den studerende i dagligdagen.

Endelig har vi på vores fællesmøde og gruppemøde

et punkt, hvor der er plads til dialog, refleksion og undren.

Den studerende bør reflektere over: sig selv, teori og

handling samt bevidstgørelse – hvorfor handler jeg som

jeg gør? Derigennem forventes det, at den studerende

finder sin egen faglige identitet og pædagogiske ståsted.

Vi forventer, at den studerende giver viden/inspiration

fra/om seminariet.

e) Vi forventer, at den studerende skriver logbog og udarbejder

dagsorden til vejledningen. Når den studerende

skal forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen

praksis og demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige

forudsætninger og sociale færdigheder,

tager vi bl.a. afsæt i logbogen, hvor oplevelser fra praksis

er nedskrevet.

Vi forventer, at den studerende er ansvarlig for egen uddannelse

og er bevidst omkring det at være studerende.

Derudover er det vigtigt, at den studerende tør afprøve sig

selv i forskellige situationer, men med personalet som

sikkerhedsnet. Vi forventer, at den studerende er synlig i

-11-


Følgende punkter er fælles for 1., 2. og

3. praktikperiode:

Hvordan forventes den studerende at forberede

sig til praktikken i forbindelse med

udarbejdelsen af praktikdokumentet?

Hvilke forventninger og krav stilles til den

studerende, og hvordan skal de indløses?

personalegruppen og kan modtage konstruktiv kritik. Ligeledes

er der en forventning om, at den studerende kan se

sammenhæng i helheden og dermed danne sig et helhedssyn

over Ungdomskollegiet som pædagogisk institution.

Den studerende må se kollegiet i et bredere samfundsmæssigt

perspektiv for at kunne danne sig en samfundsmæssig

forståelse og samtidig se de unge i denne sammenhæng.

I henhold til § 15 stk. 2, 3 og 4 forventes det, at den studerende

udarbejder et praktikdokumentet, som skal indeholde:

- Den studerendes begrundede forventninger og

eventuelle spørgsmål til praktikstedet.

- Den studerendes overvejelser over den kommende

praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelses

i øvrigt.

- Den studerendes øvrige forberedelse til den kommende

praktikuddannelse, herunder læsning af relevant

litteratur.

Vi opfordrer den studerende til at se vores film ”Et Godt

Ungdomsliv”. Den findes på www.youtube.com , søg under

titlen.

Da vi er et tilbud til unge mennesker, forventer vi, at den

studerende forholder sig til den eksisterende ungdomskultur

og tager afsæt heri.

Vi forventer, at den studerende indgår i praktikstedets

daglige pædagogiske praksis, f.eks. ved at den studerende

tilegner sig relevant viden om den enkelte unge, herunder

statusbeskrivelse og § 141 handleplaner.

Vi lægger vægt på, at den studerende bliver uddannet til

at varetage de forskelligartede skriftlige opgaver, der ligger

i vores arbejde som f.eks. at skrive i vores bostedsystem,

skrive referat til vejledningsmøderne osv. Vi forventer,

at den studerende får et kendskab til udarbejdelsen af

statusbeskrivelser, handleplaner og udviklingslinjer. Her

lægger vi særligt vægt på etikken i, hvordan vi formulerer

os vedr. den enkelte unge.

Det er vigtigt, at den studerende forholder sig til dilemmaer

mellem selvbestemmelse/medbestemmelse og omsorgssvigt.

Vi forventer, at den studerende arbejder med egne grænser

og forholder sig til sine personlige udviklingsmål. Der

udarbejdes læringsmål indenfor den første måned. Vi

forventer, at den studerende tager initiativ til et udkast,

som præsenteres for vejlederen og praktikansvarlige.

Læringsmålene præsenteres herefter på et gruppemøde

for resten af personalet.

-12-


Hvordan arbejdes der med læringsmålene

for praktikken og hvornår?

Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken?

Hvornår og hvordan arbejdes der med

vedligeholdelse af praktikdokumentet?

Evaluering og udtalelse.

Dato for udfyldelse: 05-03-09

Senest revideret: 19-01-11

Udfyldt af: Vejlederteamet på Ungdomskollegiet Fredericia

-13-

På gruppemøder forventes det, at den studerende orienterer

gruppen om sit studie og hvad der optager den studerende

her og nu.

Vi forventer, at den studerende forholder sig undrende til

Ungdomskollegiets pædagogik og medvirker til at sætte

en debat i gang om pædagogisk praksis og teori. På

samme måde som det forventes, at den studerende tager

medansvar for vejledningen, forventes det at den studerende

tager medansvar for praktikken og melder ud til

såvel vejleder som praktikansvarlig, hvis der opstår problemer

i forløbet.

Det er den studerendes ansvar at arbejde med de opstillede

læringsmål. Læringsmålene vil jævnligt blive taget op

i vejledningstimerne og relateret til praksis og de oplevelser/iagttagelser

den studerende byder ind med.

Vi har et skema til udformning af læringsmål, hvor den

studerende løbende kan gå ind og notere, hvordan målene

er opnået.

”Forstået og forstyrret” af Jørgen Riber. (En bog om systemisk

og narrativ pædagogik).

Endvidere findes relevant litteratur i samarbejde med den

pågældende praktikvejleder.

Det er i høj grad den studerendes ansvar at vedligeholde

praktikdokumentet, som også kommer i spil i forbindelse

med vejledningen.

Der foregår en løbende evaluering af praktikforløbet i

forbindelse med vejledningen. Praktikvejlederen

udarbejder evalueringen på baggrund af egne

observationer samt feedback fra de øvrige kollegaer

omkring den studerende og praktikforløbet.

Midtvejs i praktikken foretages en skriftlig vurdering af den

studerendes standpunkt samt over det hidtidige

praktikforløb, herunder kollegiets indsats. Denne

evaluering foretages igen ved praktikkens afslutning, dog

her udvidet med stillingstagen til vurdering af karaktererne

godkendt og ikke godkendt. Deltagere i disse evalueringer

er den studerende, praktikvejlederen samt en

repræsentant fra seminariet. Ved midtvejsevalueringen

gennemgås kollegiets praktikstedsbeskrivelse samt

læringsmålene.

Inden praktikkens ophør beder vi den studerende give en

skriftlig tilbagemelding på praktikstedsbeskrivelsens

virkning og aktualitet. Vi vil efterfølgende om nødvendigt

ajourføre beskrivelsen.

More magazines by this user
Similar magazines