Nyhedsbrev8

fredericia.dk

Nyhedsbrev8

Nyhedsbrev

Årgang 5 Nummer 1

Www.fredericiahistorie.dk

Nyhedsbrev

Dato 1. 04. 08.

Fredericia

Vold

Bymuseet

Jernbanegade 10

7000 Fredericia

Tlf. 72106989

mail:

muhm@fredericiakom.dk

Henning Møberg

Kære lodsejere langs Fredericia Vold

og andre interesserede

Nytårsaften 2007 / 08 blev en barsk

omgang for inventaret på Fredericia

Vold. Næsten alle affaldsbeholdere

blev sprængt i stykker med kanonslag.

Bænke og andet inventar fik også en

omgang. Da vi står for at skulle have

nyt inventar på volden i et gennemført

design, må vi reparere nødtøftigt på

det gamle, indtil plan og penge er klar

til, at der kan foretages en udskiftning.

Det har vist sig, at legeborgen ved

bunkeren ud for Bjergegade har nået

en alder, hvor reparation er omsonst.

Meget af legepladsens inventar skal

simpelthen fornyes. Af sikkerhedshensyn

fjernes legeborgen helt, og de andre

redskaber repareres.

Nogle vil sikkert blive glade, for legepladsens

design er fremmed på stedet,

men børnene vil givetvis savne den.

Voldens træer — Ask

Asken vokser naturligt i størstedelen af

Europa. Ask indvandrede til Danmark

for omkring 9.000 år siden, og lige

siden har asketræet været et værdifuldt

træ i vore skove. Ask bliver normalt

25 – 30 meter højt. Asken har en rank,

lysegrå stamme. På unge træer er barken

glat, mens ældre træer får skorpebark

med tætte dybe revner. Et askeblad

er sat sammen af 9 - 13 småblade.

De sidder to og to over for hinanden på

en stilk. Ask er et lyst træ, som tillader

lyset at nå ned i skovbunden.

Ask er let at kende om vinteren på

grund af dens karakteristiske store og

sorte knopper. De sidder lige over for

hinanden på grenen. Blomsterne er

små og lilla og sidder mange sammen i

nogle frynseagtige blomsterstande. Der

findes både han- og hunblomster samt

tvekønsblomster. De kan godt findes

på det samme træ, men der findes også

rene han- og huntræer. Askens frugter

er små aflange nødder med en vinge

på. Frugterne sidder i klaser på træet til

langt ud på vinteren. De bliver spredt

I vinterens løb er der foretaget en anselig

rensning af voldgravens skråninger

for uønsket opvækst af krat på

nordfronten.

Foråret vil som sædvanligt iklæde

volden den smukkeste lysegrønne

dragt, og tjørn og skærmplanters efterfølgende

blomstring vil fortrylle alle,

som det sker hvert år.

Legeborgen er nu historie

med vinden og spirer først året efter.

Ask kan blive 200 – 300 år gammelt.

Asketræ er så stærkt og elastisk, at det

siden oldtiden er blevet brugt til skafter

på redskaber, f.eks. økser og skovle,

spyd og buer. De første flyvemaskiner

blev bygget af asketræ. I vore dage bliver

ask mest brugt til lyse møbler, gulve

og redskaber. I den nordiske mytologi

er hele verden et enormt asketræ,

der havde navnet ygdrasil.


En stiliseret bastion er fremover voldens

bomærke. Bomærket indgår sammen

med museets øvrige bomærker i museernes

fælles logo.

Demarkationsterrænet begrænses af havepladserne

mod vest og nord. Mod kastellet ses

det ubebyggede areal, der var de reformertes

tobaksmark, men også demarkationsterræn

foran kastellet.

Lidt om voldens dyr - grævlingen

Danmarks største rovdyr lever

på Fredericia Vold. På Vester

Vold kan man ofte se, at der er

rodet i stikanterne. Det er

grævlingen, der dels besørger

og dels markerer sit territorium.

I den høje voldskråning

mod voldgraven ses også en

hule, der virker lidt større end

en rævegrav, det er grævlingens

bo.

Den voksne grævling måler

80-110 cm fra snudespids til

halespids. Hannen kan veje op

til 17 kg, mens hunnen er lidt

mindre. Dyrenes vægt varierer

dog meget over året, og om

efteråret når de vejer mest, kan

vægten være mere end 20 kg.

Hovedet er spidst og hvidt

med en karakteristisk sort stribe

på hver side. Øjnene er små,

og de korte ører er sorte og

markeret med en hvid kant.

Fæstningens elementer

På dette sted vil der i de kommmende numre af Nyhedsbrevet

blive bragt en orientering om fæstningens elementer:

Demarkationslinie og demarkationsterræn

Foran en fæstning udlagdes demarkationsterrænet. Her indskrænkedes

ejerens brugsret af servitutter, der medførte begrænsninger

i anvendelsen. Der måtte f. eks. ikke opføres bygninger

eller plantes træer, der kunne hindre udsyn og frit skud

fra fæstningen. Den ydre grænse for dette terræn kaldes demarkationslinien.

Ved Fredericia Fæstning lå linien ca. 450 m foran

fæstningsgraven. D.v.s. det dækkede til og med havepladserne,

hvor Havepladsvej er i dag. Det var rigtig mange ha jord,

der var berørt, indtil fæstningen nedlagdes i 1909. Foran kastellet

inde i byen var der udlagt et mindre demarkationsterræn.

Det blev anvendt til tobaksdyrkning af de reformerte.

På ryggen og siderne er pelsen grånistret, fordi de lyse underuldshår skinner igennem

de stride dækhår, som er lyse med en bred mørk ring nær spidsen. Bugen og

benene er mørkere, da dækhårene er sorte, og der er mindre underuld.

Grævling

Foto: Skov– og Naturstyrelsen

Både for- og bagfødder har fem tæer

med kraftige gravekløer. Kløerne kan

blive op til tre centimeter på forfødderne,

mens de er lidt kortere på bagfødderne.

Boet er en underjordisk hule, graven, der

indeholder flere redekamre, og som har

en eller flere indgangshuller. Oftest er

graven beliggende på skråninger i løvog

blandingsskove.

Grævlinger æder både planteføde og

dyrisk føde. De æder især regnorme,

biller, mus samt korn, men tager også

pindsvin og muldvarp, fugle og fugleæg,

frøer, bær og frugter. Indimellem spiser

grævlinger også ådsler.

Grævlingen er overvejende nataktiv, så

man møder den sjældent om dagen.

More magazines by this user
Similar magazines