Pædagogiske læreplaner - Fredericia Kommune

fredericia.dk

Pædagogiske læreplaner - Fredericia Kommune

Gode fysiske rammer hvor

der er

mulighed for leg, fordybelse,

eksperimenter og

motoriske udfoldelser.

Et positivt læringsmiljø, hvor

der skabes de bedste

læringsbetingelser for både

børn og voksne.

I et miljø der bygger på aktiv

læring og dannelse.

Side 1 af 45

Ansvarlige og synlige voksne

som er gode rollemodeller.

Der udviser respekt for det

enkelte barns forskelligheder.


Indholds fortegnelse:

Indholds fortegnelse: ......................................................................................................................................... 2

Pædagogisk læreplan 2012 ............................................................................................................................... 4

Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik: .................................................................................................. 5

Indsatsområder 2012 ........................................................................................................................................ 5

Pelikanens målsætning: ..................................................................................................................................... 6

Pædagogisk arbejdsredskab - Alsidig pædagogik. ............................................................................................. 6

De 6 læreplanstemaer og mål for børns læring indenfor temaerne. ................................................................ 8

Børns alsidige personlige udvikling: .................................................................................................................. 8

Social kompetence: ........................................................................................................................................... 9

Sproget: ........................................................................................................................................................... 10

Krop og bevægelse: ......................................................................................................................................... 11

Naturen og naturfænomener: ......................................................................................................................... 12

Kulturelle udtryksformer og værdier. .............................................................................................................. 13

Pelikanens læringsforståelse: .......................................................................................................................... 14

Pelikanens læringsforståelse for ”Børn med særlige behov”: ......................................................................... 15

Pædagogisk praksis:......................................................................................................................................... 16

Individuel pædagogisk læreplan:..................................................................................................................... 17

Hverdagslivs temaer: ....................................................................................................................................... 18

Den frie leg. ..................................................................................................................................................... 18

Livet i garderoben. ........................................................................................................................................... 20

Ude liv på legepladsen. .................................................................................................................................... 22

Overgange i børns liv. ...................................................................................................................................... 25

Overgang fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe. .................................................................................... 25

Overgang fra børnehave til S.F.O. skole eller andre institutioner. .................................................................. 26

Børnemiljøvurdering........................................................................................................................................ 28

Det fysiske børnemiljø: .................................................................................................................................... 28

Det psykiske børnemiljø: ................................................................................................................................. 28

Det æstetiske børnemiljø: ............................................................................................................................... 28

Side 2 af 45


Livsglæde: ........................................................................................................................................................ 31

BILAG: .............................................................................................................................................................. 33

Dokumentation: ”Den frie leg” ........................................................................................................................ 33

Dokumentation: ”Livet i garderoben” ............................................................................................................. 36

Evaluering af livet i garderoben ” SMTTE” modellen. ..................................................................................... 38

Evaluering af Pelikanens læringsforståelse - Børn med særlige behov – ”SMTTE” modellen. ....................... 40

Dokumentation: ”Udeliv” ................................................................................................................................ 42

Dokumentation: ”Livsglæde” .......................................................................................................................... 44

Side 3 af 45


Pædagogisk læreplan 2012.

I område Vest B er der 5 institutioner:

3F – Selvejende institution normeret til 40 børnehavebørn. I institutionen er der integreret en

specialordning, som har plads til 1 – 4 børn med sociale eller følelsesmæssige

funktionsvanskeligheder.

Æblehaven – Kommunal flex institution normeret til 55 børn fra 0 til 5 år. Æblehaven er en

certificeret idrætsinstitution.

Pelikanen – Selvejende flex institution normeret til 66 børn fra 0 – 5 år. Pelikanen har udvidet

åbningstid 6.00 til 18.00 mandag – torsdag. Fredag 6.00 til 16.00.

Eventyrhuset – Selvejende institution normeret til 132 børn fordelt på henholdsvis 3

børnehavegrupper, 2 vuggestuegrupper og 2 flexgrupper. Eventyrhuset har udvidet åbningstid i

dagligdagen.

Kløverløkken – Kommunal flex institution normeret til 132 børn fra 0 – 5 år. Kløverløkken

modtager hørehæmmede børn.

Vi henviser endvidere til de enkelte institutioners hjemmesider, samt underliggende

virksomhedsplan.

Side 4 af 45


Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik:

Indsatsområder 2011.

1: Alsidig pædagogik:

Fokus: Iværksætte tiltag, som kvalificerer ejerskabet til de pædagogiske læreplaner. Herunder

bidrage til processer, som sikrer brug af de pædagogiske læreplaner, som et redskab til refleksion af

egen praksis.

Redskab: AKT pædagog videre uddannelse ”DISPUK”.

2: Leg, idræt og sundhed.:

Fokus: Vi vil have fokus på vores ude og inde rum, så børnene får mulighed for, at få alle sanser i

spil og der med styrke motorikken. Fokus på labyrintsansen, taktilsansen og kinæstisansen.

Samt betydningen af børnenes grund motorik, grundlege og færdigheder. Være opmærksomme på,

hvordan vi kan støtte de børn med vanskeligheder.

Redskab: Oplæg/besøg/kursus med Mads Brodersen omhandlende udeliv og motorik.

3: Målrettede løsninger til børn med særlige behov:

4: Måling af livs glæde.

Fredericia Kommunes børne- og ungepolitik: www.fredericiakommune.dk

Side 5 af 45


Pelikanens målsætning:

I et stimulerende miljø og gennem oplevelser og samvær personale og børn imellem, at give næring

til leg, der styrker det individuelle barns udvikling og læring, og som er medvirkende til at skabe

glæde, trivsel og tryghed.

Gode fysiske rammer, hvor der er mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter og motoriske

udfoldelser.

Da anerkendelse er et vigtigt menneskesyn for os som personale i Pelikanen vil vi arbejde bevidst

med anerkendende og inkluderende pædagogik Vi skal være ansvarlige og synlige voksne, som er

gode rollemodeller, der udviser respekt for det enkelte barns forskelligheder.

Vores holdning er at:

Alle mennesker, børn som voksne er forskellige. Vi har alle forskellige historier med

hjemmefra, vores familiemønstre er forskellige og vi kommer fra forskellige kulturer, hvor

vi har forskellige traditioner.

Som mennesker er vi alle ligeværdige og vi anerkender andres ret til at være anderledes.

Børn er født med sociale kompetencer, hvilket gør at de er i stand til at indgå i relationer

med andre mennesker.

Alle gør vi det bedste vi kan – og alle har vi vores gode grunde til at gøre som vi gør.

At der skal være et positivt læringsmiljø, hvor der skabes de bedste læringsbetingelser for

både børn og voksne. I et miljø der bygger på aktiv læring og dannelse.

Vores værdi ord er:

Anerkendelse – ansvarlighed – synlighed – glæde – tryghed – fællesskab – kreativitet -

faglighed og åbenhed overfor ny viden.

Vores mål er:

Glade og tillidsfulde børn, som tør, kan og vil udtrykke egne behov.

Lære børnene, at omgås hinanden med respekt for de forskelligheder, som vi er født med.

Styrke børnene til at mestre de krav og valg, som samfundet stiller til dem.

Pædagogisk arbejdsredskab - Alsidig pædagogik.

For at sikre, at vores pædagogiske arbejde med ”rummelighed” - indsatsområde i 2009, og ”den

anerkendende pædagogik”, som vi i 2008 satte ekstra fokus på, stadig er i en positiv retning, fandt

vi via AKT pædagogens efteruddannelse DISPUK, en metode at fortsætte arbejdet på.

Akt pædagogen blev tilbudt efteruddannelse inden for ”Dispuk’s tværfaglige efteruddannelse i

samtalepraksis”, hvor forskellige metoder og retninger er tillært. Bl.a. ”den narrative

samtale/metafor” samt systemisk tænkning. Gennem denne uddannelse har AKT pædagogen fået

indsigt i spørgetekniker, og i hvordan man med sproget skaber nye historier om den enkelte bruger.

Side 6 af 45


Herved dannes der nye ”sprækker”, der er med til at skabe forandringer for den enkelte. Dette

kunne bruges i vores arbejde med at sikre ”rummelighed” samt ”den anerkendende pædagogik”.

At finde ”sprækker” handler om at man som ”interviewer” finder ind til brugerens positive historier

i stedet for at koncentrere sig om de negative historier som hidtil har været dominerende. De

negative historier fastlåser ofte ens handle muligheder, så her forsøger man som interviewer, at

finde det der var vigtigt for brugeren og det der havde en særlig betydning. Ved at finde frem til det

der var særlig vigtigt for den enkelte og finde ud hvorfor, kan dette bruges til at finde lignende

episoder i brugerens liv, hvor brugeren mærkede den samme positive følelse.

Den narrative tankegang bruges ofte i det terapeutiske arbejde med børn/unge/forældre, men det kan

også bruges i personale sammenhænge, som AKT pædagogen havde i tankerne, hvor man finder

frem til, hvad der betyder noget for den enkelte medarbejder og hvorfor dette var vigtigt i arbejdet

med rummelighed og den anerkendende pædagogik.

I marts måned introducerede AKT pædagogen på et personale møde denne spørge teknik/nye

metode i arbejdet med ”rummelighed” og ”den anerkendende pædagogik”. Dette blev modtaget

meget positivt, og personalet udtrykte, at de på denne måde alle kunne få ejerskab til dette område

på en ny måde.

Hele personalegruppen fik til opgave:

KIG PÅ JERES KOLLEGER OG TÆNK OVER, HVORNÅR

VEDKOMMENDE SAGDE ELLER GJORDE NOGET PÅ EN

ANERKENDENDE MÅDE OVERFOR ET BARN MED SÆRLIG BEHOV.

På det efterfølgende personalemøde havde mange kolleger samlet små anerkendende historier om

deres kolleger i arbejdet med ”børn med særlig behov”.

Ved at tage udgangspunkt i de positive historier, fik man tankerne helt andre steder hen og ved

hjælp af spørgeteknikkerne;

Hvad gjorde du? (i situationen)

Hvorfor var dét lige vigtigt for dig, at gøre i dit arbejde med barnet?

Hvad betød det for dig?

Hvad tror du det betød for barnet?

Har du tidligere haft lignende oplevelser med barnet? (sprækker)

kom vi meget dybere ned i os selv, hvor vi mærkede efter, hvad der var vigtigt for os og for barnet.

Derved lærte man selv og de andre kolleger, at se barnet på en ny måde og lære andre handle

muligheder.

Som tidligere nævnt kan de negative historier omkring en bruger fastlåse videre udvikling og

dermed en negativ identitets udvikling, men ved at have en anerkendende samt narrativ

indgangsvinkel til barnet, kan der ofte skabes bevægelse i positiv retning og dermed åbne op for

rummelighed.

Side 7 af 45


De 6 læreplanstemaer og mål for børns læring indenfor

temaerne.

Børns alsidige personlige udvikling:

Når vi i Pelikanen, arbejder med børns alsidige personlige udvikling, i læreplanen lægger vi stor

vægt på anerkendelse, hvilket hele personalet har arbejdet med i et kursus forløb, hvor terapeut

Lotte Secher var underviser i efteråret 2008.

Når den voksne anerkender barnet, støttes det i at udvikle en sund selvfølelse. Sund selvfølelse er

at blive klogere på sig selv og sin omverden – og være tilpas med det man finder ud af.

Anerkendelse er et vigtigt menneskesyn for os, da man som voksen ser og hører barnet på dets egne

præmisser med medfølelse, accept og adskilthed – også når barnet gør noget den voksne ikke vil

have/ikke kan lide.

Vi har den opfattelse at: ALLE GØR VI DET BEDSTE VI KAN OG

ALLE HAR VI VORES GODE GRUNDE

TIL AT GØRE SOM VI GØR.

Når børn bliver anerkendt og set som den lille personlighed man er, øger det barnets mod på at

prøve mere af livets udfordringer – barnet har brug for at udfolde sig og afprøve dets potentialer -

forfølge dets ideer og deraf skabe nye læring.

VORES MÅL FOR BØRNS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING:

Selvværd.

Livsglæde.

Selvhjulpen.

Selvtillid.

Lege evne.

Fordybelse.

Skabe venskaber.

Side 8 af 45


Social kompetence:

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskab, grupper og kulturer. De

vigtige elementer i sociale kompetencer er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder.

Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i

samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme.

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i en del af en

gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang

til at give og opnå anerkendelse. Det er som med skabere af fællesskabets historie, der fortælles

hver dag, at børn bliver socialt kompetente.

Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre

mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at

børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og

sige til og fra.

MÅL FOR SOCIAL KOMPETANCE:

At børnene kan samarbejde og forpligter sig til, at tage ansvar deres alder taget i betragtning.

At børnene udviser empati.

Opnå nære relationer mellem børn/børn og børn/voksne.

At børnene lærer, at give udtryk for egne følelser og behov.

At børnene lærer at sætte grænser for sig selv og kunne sige til og fra.

Lære børnene at acceptere andre børns forskellighed/inklution.

Side 9 af 45


Sproget:

Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder

for det talte sprog. Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre hvad

enten det gælder det verbale sprog eller det nonverbale.

De sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og

erfaringer samt mærke at være en del af fællesskabet. Det er derfor vigtigt at støtte barnet i at sætte

ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Det er vigtigt at børn befinder sig i et

stimulerende miljø hvor de bliver mødt med forståelse og anerkendelse og hvor der er fokus på at

træne dialogen.

Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og

fra andre.

MÅL FOR SPROGET:

At udfordrer børnene til sproglig kreativitet.

At børnene kan udtrykke sig på mange forskellige måder ved hjælp af forskellige

kommunikationsmidler.

At børnene bliver gode til at udtrykke sig sprogligt gennem dagligdags aktiviteter.

Støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver

og tal.

Side 10 af 45


Krop og bevægelse:

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske

færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at

udvikle sig.

Børn har behov for at føle værdi og tryghed ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved aktivt at

udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. Når børn

får viden og indsigt i hvordan kroppen fungere, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for

sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker.

Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og

stimulere denne sanseverden. Sammen med andre børn i motoriske aktiviteter opstår der en glæde

og lyst der udfordrer til nye udfordringer.

MÅL FOR KROP OG BEVÆGELSE:

At børnene oplever glæde ved, accept og forståelse for deres egen krop og opleve glæden

ved at være i bevægelse for sig selv og sammen med andre.

At der er mulighed for at styrke børnenes fysiske sundhed, bl.a. med fokus på ernæring,

hygiejne og bevægelse.

At vi voksne er støttende og motiverende

At vi skaber et udfordrende miljø der giver lyst til bevægelse.

Side 11 af 45


Naturen og naturfænomener:

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og

landskaber, styrkes deres sanseapparater og deres motoriske udfoldelse.

Børn kan erfare meget mere om naturen, når de får lejlighed til at fordybe sig, gøre iagttagelser og

eksperimentere samt bruge deres fantasi. Det kan skabe utrolig mange læreprocesser, at få lov til at

bruge sig selv i forskellige situationer, og når børnene får lov til at bruge redskaber som save, luppe,

snitteknive, lege med vand og mudder.

Over alt rummer naturen og dermed legepladsen forunderlige processer. Årets gang og de skiftende

årstider giver stof til eftertanke og mange gode snakke om bl.a. påklædning, hvilke dyr er der på

legepladsen lige nu, er der kælkevejr eller skal vi lege med vand, bygger fuglene reder nu, hvorfor

må vi ikke smide affald og hvordan holder vi naturen ren, er med til at børnene får et anderledes

forhold til naturen.

Når vi voksne er engagerede og skærper børnenes interesse for, hvad der sker rundt omkring os, vil

vi få nysgerrige og undersøgende børn, som vil eksperimentere og dermed vil de opnå tillid til, at de

på egen hånd kan, tør og vil undersøge naturen og dens forunderligheder.

MÅL FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER.

At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen.

At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever som kilde til og rum for leg,

oplevelse, udforskning og viden.

At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø

Side 12 af 45


Kulturelle udtryksformer og værdier.

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden, det er gennem mødet med andre

og det anderledes, vi finder vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab

med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele nysgerrige og tolerante

mennesker. Mennesker, der har forståelse for at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog,

vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.

MÅL FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER:

At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af

kulturelle udtryksformer

At børnene har adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til

børns skabende kulturelle aktiviteter

At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og

kunstneriske tilbud.

Side 13 af 45


Pelikanens læringsforståelse:

I Pelikanen arbejder vi på at skabe livsglæde og de bedste læringsbetingelser, hvor vi tilbyder

børnene nogle rammer, som giver mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter, motoriske

aktiviteter. Hvor de samtidig kan mærke tryghed, tillid, nærvær samt respekt fra de voksnes

side, så der bliver skabt lyst, glæde og appetit for læring. Et miljø der både prioriterer

forskellighed og fællesskab.

Pædagogerne er sammen med forældrene de hovedansvarlige for barnets alsidige udvikling.

Vi skal derfor være gode rollemodeller, være synlige voksne som udviser ansvarlighed, være

de ”fyrtårne” som børnene kan styre efter, når og hvis de får brug for støtte og vejledning i

deres udvikling.

At være en del af et fællesskab er en af de afgørende betingelser for læring. Det siges også: at

lysten driver værket og at tingene nogle gange går som en leg. Forskning har vist, at glade og

positive følelser åbner vores læringsberedskab og derpå styrker såvel læreprocessen som

hukommelsen. Så glade børn lærer mere.

Samværet med børn giver livsglæde, forståelse for barnet og ny læring for den voksne med

mulighed for nye udfordringer. Den gode cirkel er skabt, hvor der skabes de bedste

forudsætninger for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer i miljøer, der bygger

på aktiv læring og dannelse.

Giv børnene ret

Til at lege og lære,

Drømme og forme

Leve og være.

Kun der, hvor børn

Kan føle sig trygge

Gror det, de gamle

Kaldte for lykke.

Side 14 af 45

Carl Scharnberg.


Pelikanens læringsforståelse for ”Børn med særlige behov”:

Når vi gør os tanker omkring børn med særlige behov kommer man ikke uden om, at tænke

rummelighed.

"Rummelighed handler om, at der er plads til og accept af den enkelte."

Ifølge undervisningsmaterialet for læreplaner i dagtilbud (kap. 4 side 23) er der tre pædagogiske

udfordringer omkring rummelighed og inklusion af børn med særlige behov.

Der skal være en balance mellem accept af forskelligheder på den ene side og særlig hjælp

til de svage på den anden side.

Når vi arbejder med rummelighed indebærer det, at man er indstillet på at undersøge om

dagtilbuddet inkluderer alle børn og voksne.

Når vi arbejder med rummelighed forudsætter det en accept af at vi nytænker

normalpædagogikken og hele vores praksis i institutionen.

I den rummelige og inkluderende pædagogik skal børn med særlige behov ikke ses som børn med

fejl, der er besværlige at have med i normalfællesskabet. Men målet må være, at få alle børn

inddraget i de forskellige aktiviteter og lærings situationer på deres egne betingelser, uden at vi

laver om på børnene. Aktiviteterne skal være så rummelige, at alle børn kan være med på deres

egen måde.

Når vi i Pelikanen tænker børn med særlige behov kan det eks. være:

For tidligt født børn.

Synshandicappet barn.

Tale vanskeligheder.

Motorisk dårlige børn.

Følelsesmæssige skadede barn.

Børn med periodiske kriser.

To sprogede børn.

Misbruger hjem.

Det pædagogiske arbejde:

Det er vigtigt, at vi informerer og snakker med forældrene, så snart vi i personalegruppen er

bekymrede omkring et barns udvikling eller afvigende adfærd. Hvorefter vi i samråd med

forældrene iværksætter de nødvendige ekstra indsatsområder.

Heri indgår bl.a.

Pædagogiske observationer. - Pædagogiske samtaler på tværs af huset. - Afprøvning af

forskellige pædagogiske metoder ud fra egne og tidligere erfaringer med børn med særlige

behov. - Handleplan mundtlig/skriftlig. - Faglig viden (kurser og litteratur).

A.K.T. medarbejder.

Samarbejdspartnere udenfor institutionen kan efter behov kontaktes eks. psykologer,

talepædagog, synskonsulent, fysioterapeut, støtte pædagog,

andre konsulenter (eks. misbrug).

Der er afsat 2½ t. pr. uge til arbejdet med sprogvurderinger.

Side 15 af 45


Pædagogisk praksis:

Vi vægter, at skabe en vis struktur i hverdagen. Vi er bl.a. stueopdelt, hvor der på de 2 stuer er 22

børn i alderen ca. 2½ - 6 år og 1 stue med de 11 mindste børn

Vi arbejder på tidspunkter af året i små grupper på 7-8 børn ad gangen, hvor vi laver forskellige

aktiviteter. Et barn med ”svære særlige behov” tager vi indimellem med i en barn-voksen relation f.

eks i et spil/ leg/ fortælling/ motoriske udfoldelser osv. hvor vi som pædagog får et endnu bedre

kendskab til barnets situation og udvikling. Man får en indsigt i barnets stærke og svage sider.

I spise situationen sidder en voksen i de små grupper, hvor vi voksne igen er rollemodeller og er

den støttende og motiverende.

Vi alders opdeler børnene til forskellige aktiviteter. På denne måde opnår vi et større nærvær med

det barn der har et særligt behov. Niveauet bliver herved også udlignet, forstået på denne måde, at et

barn kan føle sig som en 4 årig i en 4 års gruppe.

Vi snakker med de øvrige børn i gruppen om vores forskelligheder og at der er nogle børn som er

”anderledes” og kan have svært ved nogle ting. Det er vigtigt, at give børnene en forståelse for, at vi

gør tingene for at hjælpe de børn, som kan have det svært.

Mål:

Se bilag:

Vi vil være med til at gøre ”vores” børn, så parate som overhovedet muligt til den

verden de skal ud og begå sig i.

Vi vil give børn med særlig behov en indholdsrig hverdag og en tro på sig selv.

Vi vil delagtig gøre dem i fællesskabet, så barnet bliver en del af gruppen.

Vi vil tilføre institutionen de fornødne kompetencer, så vi fortsat vil være i stand til

at rumme børn med specielle behov.

Vi vil fortsat orientere os om ny og relevant viden.

Vi vil i samarbejde med relevante faggrupper arbejde på at tilføre institutionen det

nødvendige antal støtte timer.

Vi vil give børn og forældre bedst mulig støtte og opbakning.

Side 16 af 45


Individuel pædagogisk læreplan:

I 2007 er der fra ministeriet besluttet, at man i alle dagtilbud skal lave ”Individuelle læreplaner

Det pædagogiske personale har i samarbejde med barnets forældre til opgave, at skabe rammer for

et godt barndoms liv og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig, også de børn, der

permanent eller periodisk eller akut har særlige behov.

Når et barn ikke trives og/eller fungerer i dele af dets hverdagsliv, er det et svar på at barnets

udviklingsbetingelser er utilstrækkelige. Det er ikke kun det enkelte barn, der har problemer i sig

selv, men vanskelighederne eksisterer i de handle sammenhænge og relationer som barnet indgår i

og har til rådighed.

Udarbejdelsen af den individuelle pædagogiske læreplan forløber i fire faser, hvor vi forinden har

undersøgt, hvilke børn der har særlige behov.

Vi gør brug af en ”manual” for individuel læreplan, som består af følgende punkter:

De 3 lærings rum:

Aktiviteter – leg og beskæftigelse.

Rutiner faste rutiner i hverdagen eks. Spisesituation.

Børnekulturen – relationer til andre børn og voksne.

Hypoteser: Påstande eller antagelser omkring barnet – undersøgelsesspørgsmål bliver opstillet.

Hvor i består barnets vanskeligheder, i hvilke sammenhænge og hvordan optræder de. Hvad foregår

der typisk forud og hvilken betydning spiller de relationer barnet indgår i. Både sammen med andre

børn og de voksne. De fysiske rammer, organisering af daglig dagen samt institutionens regler og

værdier. Disse områder bliver der kikket på med henblik på en udredning af barnets vanskeligheder

og en evt. ændring af barnets livsbetingelser i institutionen.

Problem- og behovs bestemmelse: Når vi formulerer eller bestemmer et barns vanskeligheder eller

særlige behov, anvendes det materiale, som er tilvejebragt omkring mønstre og dynamikken i og

omkring barnet i undersøgelsesfasen.

Mål bestemmelse: Er en formulering af hvor skal vi hen. Hvad skal vi arbejde hen i mod, hvad er

det vi gerne vil have barnet skal nå?

Mål bestemmelsen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og hænge sammen med resultaterne

fra undersøgelsesarbejdet samt problem- og behovsbestemmelsen.

Side 17 af 45


Hverdagslivs temaer:

Den frie leg.

Pædagogisk praksis.

Vi vil her beskrive vores pædagogiske praksis omkring ” den frie leg” i Pelikanen, samt hvorfor vi

mener, det er vigtigt, at denne form for leg bør tilgodeses og have de bedste rammer i vores

institution. Endvidere har vi i dette materiale opstillet vores mål for ”den frie leg”.

Vi vil dokumentere og evaluere dette tema via billeder og fortællinger samt bruge ”Smittemetoden”,

der går ud på at finde ”tegn” på den læring, der har fundet sted og som var vores mål.

Vi ved fra erfaring og teoretisk læsning, at børn lærer virkeligheden at kende gennem legen. Ikke

bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer der eksisterer. Leg

er ikke bare tidsfordriv. Børn kan bruge alle sider af sig selv i legen. De leger, fordi de ikke kan

lade være, og fordi det er sjovt.

Børn bearbejder deres verden igennem legen, og tilsætter den så en god portion fantasi. Ved hjælp

af fantasien får virkeligheden en drejning mod det ukendte, der kan hjælpe børn til at forstå deres

verden på deres egne præmisser.

Børn bliver kloge af at lege. Gennem legen finder de ud af den temmelig komplicerede verden vi

lever i og de lærer at tage vare på sig selv, mens de leger.

Dagen igennem hører man børn lege i Pelikanen på mange forskellige måder. Børn leger overalt i

Pelikanen. På stuerne, i fællesrummet, i garderoben, på badeværelserne, på legepladsen – ja, hver

kvm bliver brugt. Vi forsøger at give legen de bedste betingelser som muligt, da legen styrker et

barns udvikling på alle områder.

Leg kræver plads, og når mange børn leger i samme rum og på samme tid opstår der ofte megen lyd

som kan virke overvældende på både børn og voksne. Derfor gør vi meget ud af, at dele børnene op

i mindre grupper, hvor en af grupperne så er ude af huset, enten på legepladsen eller på tur. Dette

skaber mindre larm og mere plads til alle. Grupperne kan se forskellige ud. Ind imellem er de

aldersopdelte andre gange ”kønsbestemt”. Grupperne kan også blive delt op udfra venskaber.

Børnene får her mulighed for at lege andre former for fri leg og til at knytte nye venskaber.

For at den frie leg skal kunne opstå, bestræber vi os meget på i Pelikanen, at skabe de bedste

legemiljøer for børnene.

Side 18 af 45


Vi voksne bestræber os på at udvise den største forståelse samt respekt overfor legen som muligt, da

vi som tidligere nævnt, ser legen som en meget vigtig del af barnets udvikling. Vi giver gerne

børnene mulighed for at lege videre efter de har spist eller til at tage madpakken med ”ind i legen”,

hvis det er muligt, da vi mener, det er vigtigt ikke at afbryde lege i tide og utide. Vi ved, at ”gode

lege” tager tid!

Rummene har en indretning der inspirere børnene til selv at få ideer og starte lege, og så vidt det er

muligt står legetøjet og remedierne i børnehøjde, så børnene ikke altid er afhængige af os voksne

for at gå i gang. I Pelikanen er der et stort fællesrum der er delt op med skærme der indbyder til

mange forskelligartede lege. Vi har dukkekroge, der er lyserøde med tyl og perler og ”byggerum”,

hvor der står klodser, træpinde, vilde dyr og biler side om side. Udklædningshjørnet bliver også

flittigt brugt til mange rollelege, samt hule byggeri. I ”tumlerummet” bliver der danset, sunget og

leget måske cirkus eller MGP alt efter, hvad børnene nu er inspireret af.

Legetøjet er i kasser der nemt kan transporteres, hvorhen man vil, hvis et rum er optaget af andre

der leger. Endvidere er rummene delt sådan op at der er mulighed for at lukke døren (nogle steder i

huset har vi skydedøre), så man kan lege uforstyrret. I alrummet benytter vi de før omtalte skærme,

til at ”lave rum” med. Lege kan selvfølgelig også leges udendørs, hvilket børnene har rig mulighed

for, da vi i vores institution har 3000 m 2 stor legeplads beliggende på kuperet terræn.

Leg på legepladsen vil vi ikke her komme nærmere ind på, da vi i den kommende tid skal til at

arbejde med et nyt tema som netop vil omhandle ”udeleg”.

Mål:

Gennem ”den frie leg” er det vores mål at give børnene de bedste betingelser herunder:

Kompetente voksne, hvor nøgleordene for de voksne er respekt og forståelse, nærvær og

glæde

Et hus, hvor der er plads til fordybelse, fantasi, udforskning og undersøgelse, og hvor

den voksne supplere ”den frie leg” med aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes

ideer.

Opnå at børn selv bliver i stand til at vælge og starte en leg (alder taget i betragtning),

hvor personlighedsudviklingen kan udvikles, og hvor venskaber kan skabes.

Opnå at børn lærer de sociale ”spilleregler” at kende, og gennem leg får styr på fantasi

og deres egen virkelighed.

Opnå at ”den frie leg” bliver brugt endnu mere som et pædagogisk redskab herunder

observation/handling.

Give børnene gode fysiske rum der er inspirerende, og hvor legetøjet og materialerne

ligger tilgængeligt for børnene.

Side 19 af 45


Livet i garderoben.

Vi vil her beskrive vores pædagogiske praksis for garderoben ud fra billeder.

Børnene har spist, været på toilettet og vasket fingre. Børnene er på vej ud på legepladsen og det tøj

de ikke selv kan nå bliver lagt frem. De største kan selv og de mindste bliver enten hjulpet af et

andet barn eller af en voksen, som altid er til stede i garderoben.

Vi sender kun 4-5 børn ud i garderoben ad gangen, da der så er mindre larm og bedre plads og tid til

at hjælpe dem der har brug for det. Tid skal der til for det er i sådan en ”hverdagssituation” man kan

få et nært forhold til børnene. Her kommer små historier hjemmefra. Der bliver talt om hvad man

skal i eftermiddag og vi kigger ud ad vinduet for at finde ud af hvilken årstid det er og om hvilket

tøj man så skal have på. Der bliver også tit uddelt knus og kram både fra børnene og de voksne.

Børnene skal (alder taget i betragtning) prøve at holde styr på sine egne ting i garderoben. De skal

selv hænge tøjet op på plads og stille støvler/sko på sko hylden eller stille dem under deres

garderobe. Er tøjet blevet vådt eller snavset, så skal børnene, så vidt muligt, selv skifte tøj og

fortælle en voksen, at deres tøj er blevet vådt, så det evt. kan komme i tørreskabet. Det er

selvfølgelig ikke alle børn der husker dette, eller kan dette endnu, så vi voksne er der altid med

støtte og opmuntring.

Side 20 af 45


Mål:

Se bilag:

Børnene bliver selvhjulpne.

Børnene får oplevelsen af at ”Jeg kan selv” og derved opnå selvtillid.

Børnene lærer (alder taget i betragtning) at tage varer på egne ting.

Børnene lærer hjælpsomhed og tolerance overfor sine kammerater.

Børnene opnår at kunne forstå en besked og herefter udfører den.

Børnene lærer at det er okay at bede om hjælp.

Børnene lærer at mærke efter på egen krop, hvilken slags tøj man skal have på alt efter

årstid.

Børnene motiveres og stimuleres til selv at tage tøj af og på.

Skabe den ro og tid der er nødvendig for det enkelte barn.

Gøre brug af garderoben som ”det ekstra rum” til aktiviteter eller andet formål.

To børn i vuggestuen hjælper hinanden med at tage inde sko på.

Side 21 af 45


Ude liv på legepladsen.

Børn kan erfare meget om naturen, når de får lejlighed til at fordybe sig, gøre iagttagelse og

eksperimentere. Det kan skabe utrolig mange spændende læreprocesser, at få lov til at bruge sig

selv i forskellige situationer, og når børnene får lov til at bruge redskaber som save, luppe,

snitteknive, lege med vand og mudder.

Overalt rummer naturen og dermed legepladsen forunderlige processer. Årets gang og de skiftende

årstider giver stof til efter tanke og mange gode snakke om bl.a. påklædning, hvilke dyr er der på

legepladsen lige nu, er det kælkevejr eller skal vi lege med vand, bygger fuglene reder, ja det at få

lov til at plante sin egen blomst i en krukke er med til, at børnene får et anderledes forhold til

naturen, skal blomsterne have vand og mange andre ting.

Når vi voksne er engagerede og skærper børnenes interesse for, hvad der sker rundt omkring os, vil

vi få nysgerrige og undersøgende børn, som vil eksperimentere og dermed vil de opnå tillid til, at de

på egen hånd kan, tør og vil undersøge naturen og dens forunderligheder.

Børn, der er meget ude og har mulighed for at løbe, klatre og kravle opnår større smidighed,

balance og koncentrationsevne.

Børn der færdes meget ude har typisk færre sygedage.

Naturen giver rum for andre oplevelser end de ting, som sker indendørs.

Side 22 af 45


Mål:

Ude har børn endnu mere mulighed for at gå på opdagelse, snakke, løbe, hvile sig, tage en

voksen i hånden eller bare sidde og betragte de andre børns leg.

Børn lærer, at vise dyr og planter omsorg og være sammen om dette. Er bl.a. med til at

styrke deres sociale kompetencer.

Vigtigt at børnene får lov til at udfordre sig selv og der er udfordringer til alle alderstrin.

Vigtigt at vi voksne motiverer børnene så deres motorik, nysgerrighed, fantasi og leg

udvikles. Vi skal være med til at børnene undrer sig, stiller spørgsmål og finder på nye

aktiviteter, som stimulerer deres udvikling.

Vi vil give børnene en forståelse for naturen og lære dem at omgås og have respekt for

naturen.

Lære børnene om årets gang - være opmærksom på vejret, hvad skal man have på. Lave

forskellige aktiviteter som passer til de skiftende årstider.

Vi voksne skal være opmærksomme på at skabe nye udfordringer på legepladsen,

”forskellige rum” på legepladsen.

Vi voksne er gode rollemodeller, er engagerede og kreative, og tør bruge os selv.

Børnenes ideer bliver fulgt op og taget alvorligt, bliver brugt som udgangspunkt for nye

initiativer og legemuligheder.

Pædagogisk praksis:

Vi har i Pelikanen en rigtig dejlig lege plads, over 3000m 2 har børnene til rådighed. Så legepladsen

er en stor del af Pelikanens kultur, da vi opholder os her i mange timer hver dag uanset vejr og vind.

Vi betegner legepladsen som vores ”ekstra rum”, da den giver os så mange muligheder for leg,

udvikling af fantasien, sanse mæssig stimulation, venskaber/nye venskaber, fællesskabsfølelse,

eksperimenter, erfaringer, fordybelse og ro.

Her er der ”højt til loftet”, der er plads og legetøj nok (sten, pinde osv.) og der er plads til aktiviteter

der kræver de store armbevægelser.

Legepladsen er delt op i 2 områder. Et meget stort fliseareal, med sandkasse, cykelbane, legehuse,

stille område osv., samt et meget stort græsområde kaldet ”græsseren”. Her er der stor mulighed for

motoriske udfoldelser, eksperimentere, undersøge, lege, lave bål, fordybelse, samt finde ro f.eks. i

en af hængekøjerne. Om vinteren bliver skråningerne til kælkebakker.

Dette område kommer man til via skråninger, eller via en meget lang rutsjebane samt en

trappenedgang.

Børnene kan benytte legepladsen, når de har lyst. Vi har den regel i børnehaveafdelingen, at der fra

hver stue må komme 4 børn ud på legepladsen alene. Når børnene er alene ude, må de ikke færdes

på det nederste stykke (græsseren) af legepladsen, da vi voksne ikke kan se dem indefra

børnehaven, men er der voksne på legepladsen fordeler de sig på hele området.

Som tidligere nævnt er vi ude uanset vejr og vind og vægter, at stort set alle børn kommer ud hver

dag på et eller andet tidspunkt. Det er kun en forkert påklædning der gør, at det ikke er sjovt at være

ud. Vi taler meget med børnene om, hvilken påklædning der er vigtig at have på netop den

pågældende dag, og lader dem mærke med egen krop om det er varmt eller koldt. Tit har mange

Side 23 af 45


ørn været ud stort set hele dagen, da der også er mulighed for at spise ude under halvtaget eller ved

et af de mange bord/bænke sæt der findes på legepladsen.

Det kan også være ret hyggeligt at sidde i sin hule og spise sin medbragte madpakke sammen med

sin allerbedste ven.

Se bilag.

Side 24 af 45


Overgange i børns liv.

Der er flere overgange i børns liv, når de skal begynde i en institution.

Et barn kan komme fra dagplejen til vuggestuen / børnehaven.

Skifte fra vuggestuen til børnehaven

Skifte fra børnehave til S.F.O. og skole

Et barn kan skifte/flytte til ny institution (afsked)

Når vi modtager nye børn i vuggestuen eller i børnehaven fra dagplejen, har dagplejemoderen

forinden været på besøg sammen med det pågældende barn. Forældrene har også været på besøg og

har fået en rundvisning samt en kort indsigt i vores hverdag, hvilket vi vægter højt, da der allerede

her skabes en positiv forældre kontakt.

Herefter inviteres forældre og barn til endnu et besøg, hvor der er bedre tid til at høre om barnets liv

fra fødsel og til nu – måske er der nogle ting som er vigtige at få indsigt i, eller bestemte vaner som

vil være godt at vide.

Herefter gennemgår pædagogerne hverdagen, hvornår sover og spiser børn i vuggestuen, hvilke

aktiviteter finder sted osv.

Vi opfordrer forældrene til, at mindst en af dem er med de første dage, og i øvrigt have god tid til at

aflevere og hente deres barn. Vi mener, det er vigtigt, at forældrene er der en times tid den første

dag og så herefter øge barnets tid alene i vuggestuen. Vi lægger op til, at hvis der er nogle specielle

behov, så vil vi så vidt muligt efterkomme dette. Det kan f. eks være at tage sin egen barnevogn

med osv.

Vi lægger vægt på stor åbenhed og tillid for at skabe tryghed for både barnet og forældrene. Der er

altid tid til at komme og få en snak om, hvordan barnet trives i vuggestuen. Der fortælles hver dag

om hvordan dagen er gået og der bliver skrevet på tavlen i gaderoben om dagens oplevelser.

Overgang fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe.

Når et barn fra vuggestuen flyttes til børnehaven, er det altid det ældste barn på listen, der flyttes op

(dog kan der være enkelte undtagelser).

Vi forbereder børnene på livet i børnehaven ved gradvise besøg sammen med en voksen fra

vuggestuen.

De leger en times tid, hvorefter de er der lidt længere næste gang og måske spiser de sammen med

børnehavebørnene. Det starter vi med en uge eller 14 dage, før de skal begynde i børnehaven. De

leger indimellem på vores store legeplads, for at blive vænnet til det store område. Det begynder de

på, når de ikke længere sover til middag i vuggestuen.

Forældrene er på besøg i børnehaven inden deres barn starter, her bliver de præsenteret for de

voksne som skal passe deres barn. Forældrene får en gennemgang af hverdagen, en rundvisning i

huset samt udleveret papirer omkring dagligdagen i børnehavegrupperne.

Side 25 af 45


Overgang fra børnehave til S.F.O. skole eller andre institutioner.

I børnehaven har vi valgt at dele børnene op i mindre grupper. De 3-4 årrige er sammen i

”Bjørnegruppen”, og de 5-6 årrige er i ”Spillopgruppen”. Børnene er i vinterhalvåret sammen

mindst en gang i ugen, hvor vi i ”Spillopgruppen” har sat os forskellige mål, med henblik på, at de

på et eller andet tidspunkt skal i skole.

Vi arbejder bl.a. i ”Spillopgruppen” med ”Trin for trin” som er et undervisnings program, hvis

formål er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer. Programmet arbejder primært

med børns udvikling af empati, impulskontrol, og programløsning samt selvkontrol. Parallelt

hermed gives børnene forslag til sociale færdigheder og forslag til mestring af almindelige sociale

samspils situationer.

Vi arbejder med børns selvværd for at styrke de personlige kompetencer, da vi senere på året bl.a.

laver cirkusforestilling, hvor hvert barn selv vælger, hvad de vil være, og hvordan det skal

fremvises.

Vi arbejder også med børns selvværd, da vi ved hvilke krav der stilles i skolen, og hvor robuste

børn skal være for at begå sig godt her. Som udgangspunk tror vi på, at børn ”kan”, hvilket smitter

af på børnene. Børnene har mulighed og rum til at eksperimentere med krop og fantasi, og for at

lege og afprøve sig selv i forskellige sociale situationer, hvorved selvværdet vokser.

Alting tager tid, men der er tid nok til at øve sig inden skolestart.

Når barnet har nået tidspunktet til skolestart kontakter vi de forskellige skoler (ind imellem er det 6-

7 skoler, da vi sender børn til mange distrikter med forskellige procedurer).

Vi tager på besøg og indimellem kommer børnehaveklasselæren på besøg hos os, hvor vi får en

snak om de kommende børn.

Side 26 af 45


Som afslutning på barnets børnehave tid har vi tradition for en cirkusforestilling som tidligere

nævnt. Vi holder afslutning på stuerne for barnet hvor barnet får deres ”bog” hvor der er samlet

billeder fra børnehave forløbet. Endvidere skrives der et lille personligt digt som minde om

pelikanen.

Børnene tilbydes at besøge os i den efterfølgende tid inden skolen starter for alvor.

Mål:

Vi vil være med til at gøre ”vores” børn så parate som over hovedet muligt til den nye

verden, de skal ud og begå sig i, uanset om det er vuggestuebørn, der starter i børnehave

eller om det er børn der skal starte i skole.

Vi vil gerne skabe en tryghed og en tillid blandt børnene, der kan være med til at gøre dem

endnu mere modtagelige for læring.

Vi vil i de år børnene er hos os skabe rum for læring på alle områder, der gør dem

nysgerrige og sultne på livet og dermed give børnene selvværd til at bygge videre på i livets

skole.

Den voksne har som opgave at observere, hjælpe og gejde barnet gennem den første tid det

nye sted. Der er mange ting, som barnet nu skal til at forholde sig til på en ny måde.

Det er vigtigt, at krav og forventninger til barnet stemmer overens.

Højt informations niveau fra personalet til forældrene, personalet imellem, til S.F.O. til

skole eller ny institution.

Side 27 af 45


Børnemiljøvurdering.

Alle børn i Danmark har ret til et godt børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og

læring.

(Dagtilbudsloven)

Fysiske

børnemiljø.

Børnemiljø.

Det

enkelte

barn.

Æstetiske

børnemiljø.

Det fysiske børnemiljø:

Handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Er de sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarlige. Det drejer sig blandt andet om mulighed for bevægelse, ergonomi, pladsforhold,

hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold.

Det psykiske børnemiljø:

Drejer sig om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler om

konstruktiv gruppedynamik uden mobning og eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk

børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og

medbestemmelse til en positiv hverdag.

Det æstetiske børnemiljø:

Handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø

har betydning for, om børnene oplever institutionen som et rart sted at være samt oplever stedet som

inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt.

Indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns oplevelser og

handlinger og har betydning for om børnene får lyst til at udfolde sig.

Side 28 af 45

Psykiske

børnemiljø.


Formålet med børnemiljøvurdering er at fremme børns udvikling, trivsel og læring gennem de

fysiske og psykiske miljøer, der skabes gennem de aktiviteter der gennemføres i vores

daginstitution.

Vi tager udgangspunkt i vores ” hverdagslivs temaer” og beskriver disse ud fra de tre perspektiver

der er lagt op til i børnemiljøvurderingen: det psykiske, det fysiske og det æstetiske børnemiljø.

Det første ”hverdagslivstema” vi vil beskrive er:

Livet i garderoben.

Det psykiske børnemiljø:

I vores gaderobe er der en positiv atmosfære, da de voksne giver sig tid til det enkelte barn. Tiden

kommer ved, at vi er meget påpasselige med ikke at sende mere end 4-5 børn i gaderoben ad

gangen.

Børnene opmuntres til selv at tage tøj af og på, og til at hjælpe hinanden, hvorved der skabes

tryghed og omsorg for hinanden. Da vi ind imellem har mange 2-3 årige børn på stuen kræver det

endnu mere tid og tålmodighed fra den voksnes side, men da vi som nævnt kun sender få børn i

gaderoben ad gangen fungere tingene stadig godt. Der er tid til de små samtaler, der skaber

nærvær og tillid mellem barn og voksen. Vi voksne hører tit om oplevelser fra barnets hjem og om

situationer, hvor barnet enten har følt glæde eller sorg. Det kan f.eks. være at ens bedste

legekammerat har skubbet, hvilket barnet har været ked af, eller også hører vi om de aftaler

børnene laver med hinanden: ”Om lidt skal jeg ud og lege med Signe, og så skal vi gynge!” osv.

De ældste børn er meget omsorgsfulde overfor de små og føler stolthed ved at hjælpe til, så med

deres hjælp, samt med vores omsorg, bevares den gode atmosfære.

Vi har oplevet, at nye venskaber opstår i gaderoben, når børnene hjælper hinanden. Børnene

oplever hinanden på en anden og måske mere positiv måde, og nedbryder måske det billede barnet

først havde antaget. Denne omsorg følger med i andre situationer f.eks. i leg, hvor vi har set en

helt anden måde at lege med hinanden på, når børnene har ændret deres syn på den anden

kammerat.

Vi taler med barnet om det tøj man skal have på, når man skal ud og lege og dermed også om

årstiderne og om de ting der sker i de 4 forskellige årstider. Man glæder sig her til at det bliver

sommer for så kan vi plaske med vand og gå med bare tæer i sandkassen – eller til det bliver vinter

for så kan vi atter kælke og lave snemænd!

Vi tænker sammen tilbage på nogle gode oplevelser, der giver en samhørighed barn og voksen

imellem.

Det fysiske børnemiljø:

Vores fysiske rammer for gaderoben er blevet forbedret en hel del, da vi i 2004, havde en

gennemgribende ombygning af vores daginstitution. Vores gaderober er nu blevet dobbelt så store

og meget mere lyse, da der er kommet 2 vinduer i begge børnehave gruppers gaderober og en glas

dør i vuggestuens gaderobe. Endvidere er der kommet nyt lofts lys i hele institutionen. Dette har

betydet, at vores gaderobe er blevet meget mere overskuelig. Der er nu blevet plads til sko hylder,

ekstra knager til vinter og regntøj samt hylde over gaderoberne. Her kan børnene have deres egen

kasse til ekstra tøj. Selv om gaderoberne er forholdsmæssige smalle er der dog 2 hylder til

børnenes tøj samt rum til deres overtøj. Samtidig har vi nu fået et stort gulvareal, der giver børnene

Side 29 af 45


god plads til at sidde og tage tøj af og på. Vores tørreskab står også i gaderoben, hvilket dermed er

nemt at bruge.

Støjniveauet er blevet mindre i kraft af, at gaderoben jo er blevet større, og at vi kun sender få børn

i gaderoben af gangen sammen med en voksen.

Det æstetiske børnemiljø:

Vi er meget glade for vores gaderober, da indretningen tilgodeser både børn og voksnes behov,

som vi i det foregående har beskrevet. Både børn og voksne oplever gaderoberne, som et godt sted

at være. Gaderoberne har et godt lys, og der er god plads til at bruge sin krop, når man som barn

skal have tøj af og på.

Da der er så meget plads bruges gaderoben også som et ekstra legested. Her kan, børnene sagtens

bygge en stor lego tog bane, lege med biler osv. Gaderoben kan lukkes af med en skydedør, så

børnene kan lege uforstyrret.

Børnene har været med til at dekorere rummet med ophæng i loftslamperne samt billeder på

væggene. Hvert barn har over deres gaderobe et billede af sig selv, der er limet på farvestrålende

karton, hvorpå de voksne har skrevet barnets, forældrenes og evt. søskendes navne samt

fødselsdato. Vi har gjort dette, dels for at vise hvilke børn, der går på stuen, men også for at barnet

kan vise forældrene sine legekammerater.

I gaderoben har de voksne opsat en ”kammeratskabsliste”, hvor forældrene sammen med barnet

kan skrive navn, adresse samt tlf. nr. Dette giver forældrene mulighed for at ringe til hinanden,

hvis børnene skal lege med kammeraterne i fritiden.

Endvidere hænger der ofte billeder taget fra børnenes hverdag i gaderoben, hvilket er til stor glæde

for både børnene og deres forældre, da det giver forældrene et ”billede” af, hvad deres små purke

går og laver i børnehaven og dermed også anledning til megen samtale barn og voksen imellem.

Det fører barnets to verdner sammen.

Artikler omkring børns udvikling samt Pelikanens læreplan er også til rådighed i gaderoben.

Side 30 af 45


Livsglæde:

Kærlig med- og

modspil

Tryghed , nærvær

og god atmosfære

Rummelighed

Lyst til

læring/optimisme

Anerkendelse

Voksne som tør

være gode

"fyrtårne"

LIVSGLÆDE

er samspillet mellem

det rare liv, det

engagerede liv og det

meningsfulde liv.

Selvværd og

selvtillid

Side 31 af 45

Venskaber

Kreativitet

Gode lege

relationer

Sundhed

Fordybelse og

eksperimentering


Livsglæde defineres som samspillet mellem tre elementer:

Det rare liv, at man har tryghed og sundhed.

Det engagerede liv, at man oplever fordybelse og føler sig optimalt

udfordret.

Det meningsfulde liv, at man betyder noget for andre og føler sig

betydningsfuld ved at være en del af gruppen/fællesskabet.

Livsglæde viser sig gennem oplevelser af tryghed og velvære, glæde ved at lære

under tilpasse udfordringer samt følelsen af meningsfuldhed.

Hvad er det, der gør børn så glade i Pelikanen:

Se bilag.

Er det ”bare” børns naturlige glæde, der kommer til udtryk her?

Er det fordi, de har haft en god morgen sammen med deres forældre?

Stod den allerbedste kammerat og ventede, da de kom i børnehave?

Skulle vi lige den dag have bål på ”græsseren” og bage snobrød?

Var det den dag, vi sammen fandt en bænkebider familie under barken?

Var det, da de kommende skolebørn opførte cirkus for forældre, søskende og

bedsteforældre?

Eller er det, når alle de små børn kopierer de stores cirkus forestilling i flere

dage, ja måneder efter de har siddet og kikket på?

Kan det være fordi, vi i vores institution giver børnene nogle rammer, som

giver mulighed for leg, fordybelse, eksperimenter, motoriske aktiviteter og

frihed til at vælge til og fra. Hvor de samtidig kan mærke tryghed, tillid,

nærvær samt respekt fra de voksnes side.

Side 32 af 45


BILAG:

Dokumentation: ”Den frie leg”

Fortælling:

Fokusbørn:

Jc. 5,2 år – Sh. 6,1 år – Jar. 6,3 år – Ad. 5,8 år – Ma. 5,5 år.

De leger ”legodyreleg”. Legen fortsætter fra dagen før. Jc. foreslår Sh. at de skal lege dyreleg igen.

Han står med legopladen, som de havde gemt fra dagen før. Flere af de faste legekammerater

kommer til og vil gerne være med. De får hverken ja eller nej af de to drenge. De begynder alle 5 at

lege ved legopladen. Der bliver hurtigt uro og uenighed, da pladen er for lille. Jeg, pædagogen

foreslår at de tager legopladen med i tumlerummet, der tilfældigvis er ledigt. ”Jooooo!!!2 svarer de i

munden på hinanden.

Nu er der 5 drenge i tumlerummet. Jc. dirigerer alle rundt. Han siger: ”Nej, den skal ikke være der!”

Eller ”Den må gerne være med” Jar. Spørger hele tiden Jc. med en underdanig stemme: ”Er det ok,

at den bil er med? Skal vi bruge biltæppet”

Alle kikker hver gang hen på Jc. Ind imellem siger de andre ja, men et par gange siger Jc. nejjjjj

Hvorefter Jar. lægger legetøjet igen.

Sh. og Ad. Leger lidt sammen og er gode til at bygge med legoet.

Ma. leger for sig selv. Han kikker meget på de andre.

Sh. spørger også Jc. om det er ok, at de forskellige ting er med. Sh. kikker meget på Jc. nærmest

med usikkerhed i øjnene.

Pludselig går Jar. ”Hvor går du hen?” spørger pædagogen. ”Jeg gider ikke mere” svarer Jar.

Jc. bliver sur over, at Sh. tager et dyr, som han mener er hans. De diskuterer frem og tilbage.

Ad. Siger til Sh.: ”Skal vi ikke gå” Jc. siger at de ikke må være med. ”Ok” siger Sh. og legen

fortsætter.

Ad. og Sh. leger men Jc. går rundt og kikker virker lidt sur og på vagt – sparker lidt til bilerne. Jc.

finder noget nyt lego og er med i legen igen.

Ma. Ligger på gulvet og kikker på de andre, snurrer lidt rundt med et lego skib.

Jc. tager en kran fra Sh. som protesterer og tager den fra ham. Jc. siger det er snyd og kikker over på

Ad. og Sh. som leger sammen nu. De har det sjovt og er gode til at finde på, hvad der skal ske.

Jc. ser lidt ”trutmundet” ud. Sætter sig op på bordet og gider ikke lege mere. Ma. Slutter sig til ham.

Her sidder de to drenge længe og kikker på Ad. og Sh.

Analyse af vores fortælling.

Den frie leg har de optimale betingelser herunder, det fysiske rum, tid til fordybelse, ingen

afbrydelse, der er respekt fra andre børn og voksne.

Børnene starter selv legen.

Fantasien udvikles.

Vi ser de enkelte børn i gruppen, hvordan fungerer de/trives de.

Vi ser, hvordan de sociale spilleregler læres.

Vi ser at børnene gennem legen kan få styr på deres egen virkelighed.

Der er en høj grad af sammenhæng mellem vores mål og vores praksis. Relationerne i ovenstående

fortælling er: ”BARN TIL BARN RELATION”, da det er den frie leg det omhandler. De fysiske

Side 33 af 45


ammer var her optimale, da drengene havde et stort rum med mange forskellige legeting, som de

kunne bruge. Vi forsøger i indretningen at organisere det sådan, at det meste legetøj er i børnehøjde.

De har ligeledes mulighed for at gemme tingene fra den ene dag til den anden.

Vi voksne forsøger på ikke altid at sige NEJ, men lytte til børnenes ønsker og behov og vi prøver at

sætte os ind i det barnet leger lige nu. På den måde viser vi barnet respekt og forståelse.

Læreplanstemaer.

Vi sætter den valgte ”fortælling” ind i de 6 forskellige læreplanstemaer for at sikre os at alle

temaer er reprecenteret i ”Den frie leg”.

Personlige kompetencer:

Her lærte drengene at mærke egne grænser, samtidig med at de indgik i det sociale

fællesskab.

De lærte at tackle mindre konflikter.

Sociale kompetencer:

De var en del af et fællesskab, hvor samarbejdet kom på en prøve.

Venskaber kom på prøve.

Der blev prøvet grænser af både sine egne og de andres.

De fik indsigt i andres ønsker og behov – empati.

Sprog:

Da alle har et veludbygget sprogbrug var de gode til at sig fra og til.

De var gode til at formulere sig og give udtryk for egne behov og ønsker.

Krop og bevægelse:

Alle sanser er i spil, der bliver udforsket og afprøvet ved hjælp af hele kroppen.

Der bliver brugt mimik.

De kravler op og ned på borde.

De ser, hvordan andre udtrykker sig ved hjælp af andre udtryk og reaktioner end de

selv bruger.

Naturen og naturfænomener:

Kommer ikke rigtig til udtryk i denne leg.

Fiktivt kan siges, at børnene bruger deres tidligere erfaring omkring deres kendskab til

dyreverdenen.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Drengene får en forståelse for, hvordan andre reagerer.

At vi som mennesker er forskellige, alt efter vores vaner, levevilkår og sprog.

Der var faktisk 4 nationaliteter repræsenteret hos de 5 drenge. Dog alle med dansk

som det brugte sprog i børnehaven.

Side 34 af 45


Hvad kunne ændres/forandres:

At vi bliver endnu bedre og mere bevidste om, hvad ”den frie leg” pædagogisk kan bruges

til. F.eks. kikker på de børn, som har svært ved, at komme i gang med at lege. Guide

børnene med hjælp fra en voksen, så de senere selv kan starte en leg med tilførsel af fantasi

og egen personlighed. Styret leg kan blive til fri leg.

Indhente/indsamle/evt. købe nyt materiale, der kan inspirere til nye frie lege. Ændre på de

eksisterende ting, så der skabes nye legemuligheder. Kun fantasien sætter grænser.

Der skabes rammer ude såvel som inde for børn og voksne, så støjniveauet bliver reduceret.

Side 35 af 45


Dokumentation: ”Livet i garderoben”

Vi vil undersøge, hvilke former for indlæring og læring der finder sted i garderoben.

Indlæring er den organiserede læring med fokus på et mål, hvor læring fokusere på der processuelle

og forløbet i den lærendes læring.

Læring sættes også lig udvikling, som finder sted livet igennem, uanset om det er planlagt for en

eller ej.

Fortælling:

Fokusbørn: Vuggestuebørn Ma. på 2 år og Li. På 2½ år.

Vi har været på legepladsen og er på vej ind for at spise.

Ma. og Li. er i garderoben sammen med et par andre børn. Ma. er iført sin flyverdragt og støvler.

Pædagogen er i gang med at hjælpe Li. ud af sin flyverdragt. Li´s støvler ligger på gulvet.

Ma. kigger på pædagogen og rykker i snoren på sin hue.

Pædagogen: ” Nu skal jeg hjælpe dig Ma”. Ma. rykker huen af. Pædagogen tager huen og lægger

den op i barnevognen, der står ved siden af.

Ma. ser Li´s støvler, som ligger på gulvet. Han samler begge støvler op. Kigger på pædagogen, som

siger: ” Ja, du må gerne stille støvlerne på plads”. (Efter at pædagogen har peget på Li´s plads)

Li. kigger på pædagogen og siger: ” Min – Min”.

Pædagogen siger: ” Rolig Li. Ma. vil bare hjælpe dig”.

Ma. kigger på Li.

Pædagogen tager flyverdragten af Li. og siger: ” Sådan, nu skal den op på plads”.

Hvorefter hun hjælper Ma. af tøjet.

Analyse af vores fortælling.

Den voksne var til stede i garderoben. Der var tid til at hjælpe det enkelte barn.

Børnene blev opmuntret til selv at tage tøjet af og stille fodtøjet på plads.

Børnene hjalp hinanden.

Læreplanstemaer:

Da den valgt fortælling var kort, vælger vi her, at ” se bredere på det” der sker i vores

garderobe hver dag.

Personlige kompetencer:

Børnene lærer at være selvhjulpne.

Kan mærke på egen krop, hvad beklædning de skal have på for ikke at fryse. Det er

vinter.

Tilfredshed ved at blive hjulpet og det at hjælpe andre. Selvtillid og selvværd.

Sociale kompetencer:

Børnene hjælper hinanden, der sker et samarbejde omkring det at få tøj på.

Der er et fællesskab hos børnene.

De tager hensyn og giver plads til hinanden, selvom der er mange børn på en

forholdsvis lille plads.

Side 36 af 45


Sprog:

Børnene lærer at modtage og forstå en besked.

Der bliver snakket om bl.a. vejret, hvorfor skal vi have varmt tøj på lige nu.

Drengene på billedet sidder og snakker om, hvad de skal lege på legepladsen.

Der foregår meget snak, når vi som voksne hjælper og opmuntrer børnene til selv at

tage tøj på.

Krop og bevægelse:

Her er det vigtigt, at børnene kan koordinere bevægelser og sanser.

At binde snørebånd, ja bare det at tage støvler rigtigt på er en kunst, når man kun er

2½ år.

Det er vigtigt at lære rækkefølgen i at tage tøj og støvler på.

Naturen og naturfænomener:

Her skal børnene lære at kunne vælge den rette påklædning, alt efter årstid.

Der snakkes om årstider.

Kulturelle udtryksformer:

Lige i disse situationer kommer det ikke til udtryk.

Der snakkes om vejr og vind, der synges sange.

Hvad kunne ændres/forandres:

Hele tiden ændrer på praksis, hvis der opstår problemer. For tiden fungerer tingene.

Til diskussion/fremtidige mål:

Vi gør selvfølgelig tingene forskellig på de enkelte stuer. Det vil være godt, at få en snak

om, hvordan man synes tingene skal fungere.

Hvor når og hvor meget skal man hjælpe børnene?

Hvor meget kan/skal man forlange af forældrene?

Side 37 af 45


Evaluering af livet i garderoben ” SMTTE” modellen.

”SMTTE” modellen er en dynamisk model, hvor man hele tiden i planlægningen kan bevæge sig

mellem de 5 trin, modellen består af:

Sammenhæng: Beskrive baggrund og begrundelser for en ønsket udvikling

Mål: Hvilken fremtidig tilstand sigter vi efter?

Tegn: Hvilke tegn vil vi gerne se? Succeskriterier?

Tiltag: Hvem gør hvad? Hvor? Hvornår?

Evaluering: Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueres? Hvilke evalueringsmåder?

Hvordan dokumenteres?

Vi har ud fra vores læreplan gennemgået vores mål for ” Livet i garderoben”. Vi har sat hvert mål

fra læreplanen ind i ”Smtte-modellen” hvorefter vi har kigget på de tegn, der har vist sig.

Vi har opnået alle vores mål fra vores læreplan. Dog er vi hele tiden opmærksomme på, at vi gør,

det vi har sat os som mål.

Vi kan bl.a. se et tegn hos de 2½ årige børn. De voksne i børnehaven skal være mere

opmærksomme på, at de godt selv kan. Børnene har været vant til fra vuggestuen at tage tøj af og på

selv, dog har de voksne været med på sidelinjen. Vuggestuen har gjort et stort stykke arbejde med at

gøre de ældste børn klar til overgangen til børnehaven, så her skal vi være bedre til at fortsætte

denne gode udvikling. I børnehavegruppen har vi ikke været så vant til at have så mange små 2½

årige børn, så vi skal være opmærksomme på, at praksis tager længere tid, når man arbejder med

flexgrupper.

De tegn vi ser i hverdagen er bl.a. ud fra billede data bl.a. billedet side 13 i læreplanen. På billede 1

ser vi de store børn fra gruppen, der viser tegn på selvhjulpenhed, hvilket stadig er tilfældet. Billede

2 viser at børn er hjælpsomme overfor hinanden, hvilket stadig finder sted bl.a. ved at de selv ser, at

de kan hjælpe deres kammerat, eller ved at vi voksne beder et større barn hjælpe et mindre barn. På

det tidspunkt hvor billedet blev taget kunne drengen på bænken næsten ikke tage noget tøj på selv –

i dag et år efter er han den, der hjælper de mindre, og den der selv klarer påklædningen.

Den ro og tillid der skabes i gaderoben viser sig bl.a. ved at en lille pige der elles i lang tid ikke har

sagt meget til de voksne, pludselig begynder at fortælle om sine nye støvler og sin papegøje, der bor

hjemme hos far. Hun fornemmede, at der nu var ro og tid fra den voksnes side ,og den voksne

spurgte hurtigt ind til mere for at bevare den gode kontakt.

Et sted, hvor vi også ser tydelige tegn på, at vi har opnået vores mål er på vores ældste børn, hvor

nogle af dem er på vej i skole. Når vi samler denne gruppe børn kalder vi dem ”Spillopgruppen”.

Her har vi arbejdet meget bevidst med selv hjulpenhed og dermed selvtilliden. I dag kan alle i denne

gruppe klare sig – ind imellem kan noget af tøjet dog drille, men her hjælper man så hinanden, eller

også spørges de voksne om hjælp, hvilket stadig er ”tilladt”.

Efterfølgende har vi ført tegnene i ”Smtte-modellen” sammen med ”sammenhængen” og ”tiltagene”

fra ”Smtte-modellen. Bl.a. har vi fået nogle meget bedre fysiske rammer i garderoben. Pelikanen

blev bygget om i 2004, hvilket gav mere plads i hver børnehavegarderobe. Indretningen af

Side 38 af 45


garderoben er også blevet ændret. Der er kommet hylder til støvler samt plads til regntøjet, så

børnene selv kan stille og hænge tøjet på plads og dermed være med til at holde styr på egne ting.

Vi er også blevet meget bevidste om, hvor mange børn og hvilke børn vi sender i garderoben

hvilket har givet ro og den fornødne tid til hvert enkelt barn.

Vi har ved hjælp af ”tegnene” dokumenteret at der er sket udvikling, og at der er sammenhæng

mellem vores mål og praksis.

Tegn på at målene er opnået:

En dag på rød stue:

De første børn er færdige med at spise, de gemmer måske en mad i madkassen, stiller kop og

tallerken på rullebordet og går på toilettet.

Hvis det er de største børn, som er færdige behøver en voksen ikke gå med, da de selv kan klare at

gå på toilet og vaske fingre. I vinterperioden skal de have deres flyverdragt taget ned fra ”krogen”

de kan selv klæde sig på, tage støvler og huer på. Der bliver snakket meget, når de tager tøj på, de

aftaler tit, hvad de skal lege, når de kommer ud på legepladsen. Der er meget få konflikter, da der

endnu ikke er så mange børn i garderoben.

Efterhånden kommer flere børn til og de voksne fordeler sig: en på badeværelset, en i garderoben

og en på stuen. Børnene skal spørge om, de må gå, da vi derved undgår, at for mange børn kommer

på badeværelset og i garderoben af gangen. Herved undgås mange konflikter og det er hyggeligt,

både at sidde med den sidste mad, blive skiftet/sidde på toilet og få tøj på.

De mindste bliver hjulpet i det omfang det er nødvendigt, men de lærer rigtig hurtigt at klare flere

og flere opgaver selv. Når de skal have tøj på bliver de opmuntret til selv at prøve, og er faktisk

gode til det – bare de får lidt hjælp.

Når vi skal ind til frugt, hjælper vi alle med at rydde legepladsen op. De første børn går ind og

begynder at tage overtøjet af, dette klarer de stort set selv. Støvler skal sættes på plads, flyver

dragterne ligger godt nok på gulvet, men da de skal hænges op er det ok. De vasker fingre og sætter

sig ved de forskellige borde på stuen, tager en bog, et puslespil eller andet spil og venter på, at vi

alle kommer ind.

Her ses det tydeligt, at vi har opnået vores mål:

at børnene er blevet selvhjulpne, selv tage tøj af/på,

at børnene er i stand til selv at finde ting frem og kan vente til vi alle er færdige,

at børnene er sociale og hjælper hinanden,

at børnene tager hensyn til de mindste, som endnu sover i et rum lige ved siden af. Hvis et af

sovebørnene vågner, går de tit ind og spørger om de skal hjælpe eller henter en voksen. Her

er børnene meget omsorgsfulde og ved godt, at de små kan blive bange og utrygge, hvis de

ikke gør det stille og roligt.

Side 39 af 45


Evaluering af Pelikanens læringsforståelse - Børn med særlige

behov – ”SMTTE” modellen.

”SMTTE” modellen er en dynamisk model, hvor man hele tiden i planlægningen kan bevæge sig

mellem de 5 trin, modellen består af:

Sammenhæng: Beskrive baggrund og begrundelser for en ønsket udvikling

Mål: Hvilken fremtidig tilstand sigter vi efter?

Tegn: Hvilke tegn vil vi gerne se? Succeskriterier?

Tiltag: Hvem gør hvad? Hvor? Hvornår?

Evaluering: Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueres? Hvilke evalueringsmåder?

Hvordan dokumenteres?

En god tradition i Pelikanen er den årlige cirkus forestilling for de kommende skolebørn. Vi øver et

par uger og slutter af med at vise forestillingen for børnenes forældre, søskende og evt.

bedsteforældre.

Alle børn kan deltage på hver deres niveau. Her er plads til alle, ingen børn føler sig udenfor eller

anderledes. Her er der sammenhold og socialt fællesskab på tværs af huset. Der bliver snakket,

grinet og sunget på livet løs. Alle kompetencer er i spil. Man skal stå frem på en scene, nogle alene

andre skal sige replikker og andre skal sammen få et nummer til at fungere. De voksne har sat nogle

rammer for de enkelte numre, men det er børnene selv der former nummeret og er med til, at sætte

netop deres præg på, hvordan de synes tingene skal være. Dette sætter store krav til specielt de

voksne, da der skal og bliver taget meget hensyn til det enkelte barn og dets meninger. Børn, som i

hverdagen kan have forskellige større eller mindre vanskeligheder, indgår i et fællesskab, som er

svært at beskrive.

De 4 voksne, som står for cirkus forestillingen, er selv ivrige deltagere, idet de hver især har en

”rolle”. To hjælper med omklædningen, en sørger for musikken og en hjælper børnene på scenen.

Alle både børn og voksne er en del af det fællesskab, som skal til for at ”Cirkus Spillop” bliver en

positiv oplevelse for alle.

Fortælling fra cirkus 2010.

Vi har 15 børn som skal begynde i skole sommeren 2010. Et af børnene en dreng A. har store

vanskeligheder i hverdagen. Der er tilknyttet støttepædagog. Han skal have meget struktur og

forudseelighed i sin hverdag og har det bedst, når han ved, hvad der skal ske. Han bliver usikker og

frustreret, når han ikke kan overskue tingene. Han bliver vred på de voksne, når de ikke kan følge

ham i hans tankegang og han går ofte et andet sted hen, når vi ikke efter hans mening forstår ham.

Han kommer ikke selv tilbage, vi voksne skal opsøge ham, hvis vi vil have ham tilbage til

situationen, som udløste frustrationen. Han kræver meget tydelige voksne, men er samtidig rigtig

god til at lytte til os og vi kan i de fleste tilfælde komme overens med A. og få et positivt udfald på

episoden.

Side 40 af 45


Et af numrene i vores cirkus forestilling er: ”Ballonpigen og hendes cowboy” Cowboyen skal stå

med ryggen til ballonpigen med et gevær over skulderen, kikke i et spejl og sige: ”Jeg skyder”,

hvorefter en voksen/undertegnede, som sidder bag pladen stikker ballonerne i stykker, så det ser ud

som om cowboyen rammer ballonerne.

Dette nummer havde A. selv valgt. Vi øvede flere gange, men A. havde rigtig svært ved, at skulle

holde gevær, stå med ryggen til ballonpigen og ikke kunne se, hvad der foregik. Han prøvede med

en stor skyder og en lille skyder, men ingen af delene lykkedes rigtigt og vi voksne kunne mærke på

A. at han blev frustreret. Vi prøvede et par gange uden held.

Et par dage senere skulle vi øve igen. A. havde den lille skyder og jeg havde tænkt, at i dag skulle

han have lov til selv at bestemme, hvordan han ville sige og gøre. Da det de andre dage havde

udløst en del frustration for A. Han kom selv med løsningen idet han siger: ”Jeg skyder den blå”

”Jeg skyder den gule” og så videre. At jeg så ikke lige rammer den ballon han synes jeg skal ramme

er kun en lille sjov detalje, da han så går hen til mig og siger: ”Det var ikke den” eller ”Jeg kan ikke

huske, hvad den farve hedder” Dette påvirkede åbenbart ikke A. han gik tilbage og ”skød” resten af

ballonerne.

Da A. denne dag var færdig med sit nummer, var han glad og tilfreds. Vi ændrede nummeret den

lille smule, der skulle til for at A. fik en positiv oplevelse. Han havde selv fortalt os voksne,

hvordan han selv bedst kunne håndtere situationen, og vi havde forstået, at tage udgangspunkt i

netop hans måde at tackle denne situation. Vi fik alle en god oplevelse, men det bedste var at A. på

sin egen måde kunne være med i et fælles projekt med 14 andre børn.

Tegn på at vores mål er nået:

Barnet vælger selv et nummer.

Barnet forsøger, udforsker, finder en løsning.

Barnet er glad og tilfreds.

Medbestemmende ved opgave løsning.

Barnet havde et fællesskab med 14 andre børn.

Klarede en opgave på lige fod med de øvrige børn, ved hjælp af forstående voksne.

Side 41 af 45


Dokumentation: ”Ude liv”

Fortælling fra vuggestuens legeplads:

3 børn alle under 2½ år, en dreng og to piger, kravler rundt på den lille rutschebane. Op og ned ad

den og ind og ud ad den. De kravler også op over kanten inden de rutscher ned ad den.

To af børnene sætter sig ned på numsen, når de rutscher ned, men den ene af pigerne (den mindste)

går ned ad rutschebanen.

Den voksne sidder ved siden af på et tæppe med et mindre barn, beder et par gange pigen om at

sætte sig ned på numsen, men hun ignorere den voksne. Det går godt et par gang ved at gå ned ad

rutschebanen, men pludselig falder hun og slår sig lidt på bagen, men herefter sætter hun sig ned på

numsen.

Analyse:

De tre små børn har det rigtig sjovt. De kigger på hinanden og imiterer. De afprøver sig selv ved at

kravle på alle måder på denne rutschebane. Den mindste, som der i fortællingen er fokus på,

afprøver også det med at gå ned ad rutschebanen, selv om hun får at vide at hun skal sætte sig.

Måske har de to lidt ældre børn allerede fået den erfaring at man kan risikere at falde ned og måske

endda slå sig? Denne erfaring får den mindste pige så senere i ”klatre legen”.

Ud fra et voksent perspektiv ser vi, hvordan børn i 2 års alderen leger. Selv om de befinder sig i den

”egocentriske fase” i deres udvikling, så leger de her sammen.

Det er tydeligt, at de ved, hvad denne leg handler om, nemlig at have det sjovt, og om hvem der kan

finde på en ny måde at komme op eller ned ad denne rutschebane på. Imitations leg er den leg der

oftest finder sted hos de 2 -3 årige børn, hvilket kom frem i denne leg.

Vi så også ved denne leg, hvordan ”selvstændighedsfasen” kan komme til udtryk. Den mindste

ignorerede tydeligt den voksne, der gentagne gange bad den lille pige sætte sig ned. Hun var meget

ihærdig og modig og udviste en stærk vilje.

Som voksen kunne man godt have valgt at gå hen og sætte pigen ned, men da vi voksne ved at ”af

erfaringer bliver man rigere”, afventede den voksne situationen. Den lille pige blev klogere på sig

selv.

Læreplans temaer:

Personlige kompetencer:

De tre børn med fokus på den mindste afprøvede sig selv ved denne ”klatre leg”. De

indgik i en leg, hvor der var et samspil i mellem dem som alle bidrog til med hver

deres personlighed. De lærte af hinanden, mærkede sin egen grænse og blev hver især

”rigere” på erfaringer. Den mindste af pigerne viste en stærk vilje og var modig og

beslutsom hvilket hun fik lov til at vise og afprøve. De to andre børn havde hver især

måske allerede fået den erfaring at det var bedst at sidde ned på rutschebanen.

Sociale kompetencer:

I legen indgik børnene i et socialt fællesskab. De havde noget sammen, de skabte nye

måder at komme op og ned på, og de havde det samtidigt rigtig sjovt. Børnene havde

mulighed for at udfolde sig på hver deres måde, hvilket smittede af på de andre.

Side 42 af 45


Sprog:

Børnene hvinede og lo under hele forløbet. Der var ikke konkrete sætninger imellem

dem kun få ord.

Krop og bevægelse:

De brugte deres krop under hele forløbet samt deres kropssprog. Som tidligere nævnt

hvinede de og lo rigtig meget og de kiggede meget på hinanden hele tiden. Deres øjne

lyste af glæde over det de her havde sammen. Der behøvede ikke komme ord på, det

gav sig selv, hvad denne leg gik ud på.

Naturen og naturfænomener:

Denne leg foregik på vuggestuens legeplads.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Som tidligere nævnt er legepladsen en del af Pelikanens kultur, da vi bruger megen tid

her, og da der foregår mange forskellige aktiviteter på legepladsen året rundt. Vi

bruger meget vores natur lige udenfor døren, da den er med til at styrke børnenes

udvikling på mange områder bl.a. motorisk som set ved den før omtalte ”klatre leg”.

Side 43 af 45


Dokumentation: ”Livsglæde”

I Pelikanen deler vi i hverdagen ofte børnene i mindre grupper. Vi deler børnene op, da vi på denne

måde får skabt en bedre relation mellem børn /voksne og mellem børnene i gruppen. Mulighederne

for kvalificeret læring og udvikling styrkes endnu mere på denne måde, når der ikke er så mange

børn på en´ gang. Støjen bliver også reduceret en del ved at arbejde med børnene i de små grupper,

da vi ofte benytter andre rum inde som ud.

Børnene deles i 3 grupper efter alder. Gruppe 1 er børn i alderen 2-3 år. Gruppe 2 er børn på 4 år og

den 3. gruppe er børn på 5-6 år. Ind imellem arbejder vi på tværs af huset, hvor børnene fra begge

stuer bliver fordelt i de 3 grupper.

Gruppe 3 kaldes her i huset for ”Spillop” gruppen, og det er denne gruppe, vi i vores

dokumentationen vil omtale.

”Spillop” gruppen er som nævnt for de 5-6 årige. Vi har valgt at kalde gruppen dette i stedet for

”skolegruppe”, da vi ind imellem har børn, der af forskellige årsager, skal vente et år med at komme

i skole. Fra august til marts/april mødes denne gruppe jævnligt til forskellige aktiviteter. Vi øver os

i at tegne, skrive navn/bogstaver/tal, klippe, lytte, synge, rim/remser, omverdens bevidsthed,

bevægelseslege, socialiserings lege osv. Inden de første ”skolebørn” begynder i glidende overgang,

omkring 1. marts opfører børnene en cirkusforestilling.

Når vi voksne arbejder med denne gruppe børn, lægger vi meget vægt på, at de forskellige

aktiviteter skal læres via leg, og at det skal være sjovt og en glæde for alle at deltage. Humor skal

der til, da der herved skabes interesse og gå på mod. Alting bliver meget lettere at lære, når der

bringes humor ind i hverdagen. Som vi tidligere har været inde på, ser vi os selv som ”fyrtårne” for

børnene. Det er vigtigt, at vi er gode rollemodeller for børnene, og at vi er entusiastiske og

initiativrige, da vi på denne måde er med til at give børnene en kvalificeret læring, der giver næring

til ethvert barns udvikling. Vores entusiasme smitter af på børnene, som dermed selv får lyst til at

”slå sig løs”.

Et kinesisk ordsprog lyder: Du hører og du glemmer – du ser og du forstår. Dette ordsprog synes vi

passer meget fint med vores pædagogiske praksis i hverdagen, samt i arbejdet med denne gruppe.

Børn lærer rigtig meget ved at være sammen med andre børn, hvilket har meget stor betydning for

socialiseringen, men samtidig lærer børnene også af at se på os voksne. Det er vores sprog, vores

kropssprog, vores entusiasme, vores glæde osv. der er med til at motivere børnene til selv at tage

initiativ og udforske og afprøve sig selv. Her ved opnår de så selv en forståelse af den verden de

lever i og er en del af.

Børn og voksne holder meget af at arbejde i denne gruppe. Børnene glæder sig hver gang til at være

sammen og er spændte på, hvad der nu skal ske. Denne interesse og glæde som børnene udviser,

smitter uden tvivl af på hele processen, både børnene imellem samt på os voksne, der føler at

nærværet og barnets udvikling styrkes endnu mere.

Glæden er dog endnu større, når vi nærmer os jan/feb. mdr. for der begynder vi, at snakke om vores

årlige cirkusforestilling! Cirkusforestillingen er for de børn der skal begynde i skole i august. Vi har

i mange år lavet cirkus, da det har været børnenes ønske. Vi har tit spurgt, om vi ikke skulle lave en

anden form for teater, men nej, det kan der ikke være tale om!! Børnene har næsten alle en ide om,

hvilken rolle de ønsker sig i forestillingen, da de kan huske alle numrene fra sidste års forestilling.

Inden der bliver valgt numre, ser børnene forestillingen fra forrige år, der hvert år bliver optaget på

dvd. Der er altid en vældig snakken blandt børnene, når de ser denne dvd. Der er mange ønsker i

”luften”, og der er en beundring af de tidligere kammerater. ”Nej kan du se, der er Mikkel. Han var

bare så god som direktøren!” – ”Og se, der er de dygtige linedansere, sådan en vil jeg gerne være”

osv.

Side 44 af 45


Når børnene har set film, mødes de igen til et ”cirkusmøde”, og det er altså stort!! Man kan bare se,

hvor stolte de er over, at det nu er blevet deres tur til at komme til ”cirkusmøde”, så er de altså de

største i bh. Her bliver børnenes ønsker hørt og skrevet ned. De har hver især 3 ønsker, hvoraf de 2

bliver opfyldt. De sidder flot og lytter til hinandens ønsker, og kan fint vente på tur. De er også nu

blevet gode til at modtage en kollektiv besked, hvilket har været et af de mål, vi har haft i

”Spillopgruppen”. Vi voksne lægger også især mærke til, hvor flot de hver især har lært at udtrykke

sig nu i en større forsamling. Nogle børn har indimellem ikke haft lyst til at sige så meget i gruppen.

Enkelte børn har haft talevanskeligheder, andre har været meget generte, men jo ældre og jo mere

tryg og jo mere selvværd barnet har udviklet, er det nu blevet i stand til selv, at give udtryk for egne

ønsker. Børnene udviser også fint empati for hinanden, som også har været et af målene i

”Spillopgruppen”. De kan godt acceptere, at en anden får en rolle, som man måske selv gerne ville

have haft. Børnene får alligevel 2 ud af de 3 roller, de havde valgt. De interessere sig også for

hinanden ved, at de spørger hinanden, om de ønsker de hver især har, og roser hinanden for valget.

Når rollerne er blevet fordelt, er børnene med i kælderen, hvor kostumer og rekvisitter bliver fundet

frem. Der er stor aktivitet, alle fra gruppen hjælper til. I gruppen hersker der en stemning der er

ubeskrivelig! Det emmer af glæde, spænding og en samhørighed der er så dejlig at være en del af!

Fællesskabet kan mærkes iblandt dem, og nye venskaber bliver til i denne tid.

Der bliver øvet i dagevis på selve forestillingen, og på de 3 sange som der er i forestillingen.

Børnene øver sig også derhjemme, hvor forældrene må være ”medartister”, for ellers er det ikke

rigtigt.

Hver dag er børnene bare i hopla! De kommer til tiden, og de er meget opmærksomme på, om nu

alle er kommet. Et par gange har der været sygdom blandt børnene, hvilket selvfølgelig har

bevirket, at der har manglet nogle børn til enkelte numre. Til stor ærgrelse for både børn og voksne.

Men igen har børnene udvist empati og har sagt, at ”de da bare kunne få den rolle, indtil det andet

barn dukkede op”, og så har de dermed selv været med til at løse problemet, hvilket viser at de er

hjælpsomme og sociale.

Når børnene er mødt op skal der skiftes til flotte kostumer. Børnene har et sæt tøj til hvert nummer.

Det har de selv helt styr på, og er blevet rigtig gode til at holde styr på egne ting og til at tage tøjet

af og på. Selvhjulpenhed er også et område, vi hele tiden har beskæftiget os med, selv helt fra

vuggestuen af, og det kan vi nu se har båret frugt.

Til hver ”øveforestilling” er alle øvrige børn fra Pelikanen inviteret til at se forestillingen, og til

generalprøven invitere vi tit en anden institution til at komme. De yngste børn nyder at få lov til at

se forestillingen om og om igen. De synes, det er så spændende, for det er nemlig allerede på dette

tidspunkt, at de næste års roller bliver til. De små sidder allerede nu på forreste række og ønsker,

hvad de gerne vil være, når det bliver deres tur. Efter hver forestilling stilles der op i vores tumle

rum eller andre steder i huset til endnu en forestilling, for nu er det de små der vil vise cirkus. Sådan

foregår det i dagevis også efter at cirkuset er pillet ned!! Sangene lærer, de også lynhurtigt, hvilket

vi voksne kan høre, når vi øver sangene med de store børn. De kan dem allerede udenad!

Så kommer ”Finalen” – den store aften, hvor forældre, søskende og bedsteforældre og andre fra

barnets familie er inviteret til ”Cirkus Spillop”. Alle er spændte, og selvfølgelig er der sommerfugle

i maven, når børnene står på rad og række og venter i deres flotte kostumer med sminke og glimmer

alle steder, men de fordufter som regel når tæppet trækkes fra, musikken begynder og folk klapper.

Ja, og så er det, at vi voksne næsten ikke kan lade være med at knibe en lille tåre, for det er så

dejligt, at se sådan nogle dejlige børn der bare står der og strutter af selvværd og livsglæde. De er

bare klar til at vise, hver især, hvilken unik person de har udviklet sig til. Nogle børn har måske haft

nogle vanskeligheder undervejs i deres udvikling, mens de har gået hos os, men ved deres egen

store gå – på – mod og indsats, og med den rette hjælp fra deres forældre, fra vores og andre

professionelles side, så har de nu deres ”rygsæk” klar til nye udfordringer.

Side 45 af 45

More magazines by this user
Similar magazines