mindet i København - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

mindet i København - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

8 | OKTOBER | 2007

Opfordrer til debat om lederrollerne

Hvordan når man ud med budskabet?

Linieofficerernes Fagblad

Flådens ran

mindet i København


2 nr. 8/2007

Linieofficerernes Fagblad

INDHOLD

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2

LEDER:

Aftale om tillægsdannelse styrker

fastholdelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

DEBAT:

• Aflønnet i en midlertidig, højere stilling –

lige løn for lige arbejde . . . . . . . . . . . . . .6

• Forsvarets Boligforvaltning –

en myndighed i krise . . . . . . . . . . . . . . . .7

• Udfordringer for HOD . . . . . . . . . . . . . . .8

FAGLIGT NYT:

• Aftale om ny tillægsdannelse for den

militære ledergruppe . . . . . . . . . . . . . . .11

Opfordrer til debat om lederrollerne . . . . 12

Man må have et mål for at kunne score . .14

Kun udgifter – og glæde… . . . . . . . . . . . .16

I år bliver man klogere . . . . . . . . . . . . . . . .18

Udveksling af erfaringer om

ledelsesuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Hvordan når man ud med budskabet? . . .22

Fra før Bådsmandsstrædes Kaserne blev

til Christiania . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Bornholm er unik i støtten til

Forsvarets virke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

OFFICERSGUIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Absalon og 200 året for Flådens ran . . . . .32

FORSIDEN:

Under politieskorte og med Søværnets Tamburkorps i spidsen

marcherede besætningerne fra de danske og britiske skibe til

Christiansborg Slotskirke for at deltage i gudstjenesten, der

markerede 200 året for englændernes bombardement af

København og den efterfølgende ran af flåden. Paraden passerede

bl.a. Amalienborg Slotsplads og Holmens Kirke. På billedet

ses besætningen fra det britiske H.M.S. Albion.

I forbindelse med markeringen i weekenden 1.-2. september af

de dramatiske begivenheder var der arrangeret en række

udstillinger, bl.a. på Orlogsmuseet. Der var historisk marked

og soldater overalt i byen samt et stort „slag“ på Rosenborg

Eksercerplads. Ca. 90.000 børn og voksne overværede de mange

aktiviteter.

Læs mere på bagsiden.

Foto: Peter Eilertsen

I september var det 30 år siden en dansk militær-pilot fik lejlighed

til at at prøveflyve et F-16 fly. Det var Svend Hjort ( JOS), 65 år,

som i anledning af jubilæet besøgte han sin gamle eskadrille 730

på Flyvestation Skrydstrup.

Den 3. november 1977 fløj JOS sin første solotur i F-16, og han er

stadig fascineret af maskinen: - Specielt synes jeg, at her 30 år efter

er F-16 stadig hypermoderne og blandt de ypperste i verden. Det er

et helt fantastik fly, siger han.

I september 1977 var F-16 blevet testet 18 gange før, men aldrig

af en ikke-amerikansk pilot. JOS fik chancen, da hollandske, belgiske,

norske og danske piloter var på Edwards Airforce Base i

Californien for at teste flyet.

- Det var lækkert. Det var alt det, jeg havde set frem til. Det var

det første fly med styrepind i højre side, og i løbet af ingen tid,

havde jeg vænnet mig til det, fortæller JOS. Foto: Jørgen Kølle.

Der blev klappet på Fighter Wing Skrydstrup denne dag i september,

da afgående chef, oberstløjtnant Palle Mørkøre (KØM) havde

sluttet sin afskedstale til personellet. KØM kom til Fighter Wing

Skrydstrup som midlertidig chef den 1. april, da Fighter Wing skulle

bestå den operative evaluering og dermed deltage som flyvende

kampenhed i NATO. Opgaven blev løst og chefen for Flyvertaktisk

Kommando, generalmajor S.Ø. Nielsen (SØL), sluttede sin tale med

at sige: - Et stort „Well done“ til jer alle og især til dig KØM!

På billedet ses f.v. Fighter Wing Skrydstrups nye chef, oberst Niels

Sværdborg (LIN), den afgående chef og chefen for Flyvertaktisk

Kommando. Foto: Jørgen Kølle.


NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

Sammen med den nye svenske forsvarsminister,

Sten Tolgfors (th), underskrev forsvarsminister

Søren Gade den 12. september

en samarbejdsaftale med den svenske regering

vedrørende Gripen-flyet. Det skete ved

en lille ceremoni i Linköping, Sverige, hvor

SAAB har sit hovedkvarter. Aftalen omhandler

informationsudveksling om Gripen-flyet,

Danmark bliver sikret adgang til fortrolige

informationer om flyet.

Underskrivelsen blev overværet af repræsentanter

fra „Gripen DK Team“, der er en

sammenslutning af danske underleverandører

og potentielle underleverandører til

Gripen-flyet.

Forsvarsministeriet arbejder på at færdiggøre

en lignende samarbejdsaftale med det

multinationale Eurofightersamarbejde.

Senest har Dansk Institut for Militære

Studier (DIMS) i en opsigtsvækkende rapport

anbefalet, at politikerne udsætter beslutningen

om at anskaffe nye kampfly.

Begrundelsen er bl.a. den store usikkerhed

i forbindelse med prisen på det amerikanske

kampfly Joint Strike Fighter.

DIMS, som er et resultat af det nuværende

forsvarsforlig, fremlagde sin rapport den 1.

oktober på et pressemøde på Svanemøllens

Kaserne i København.

Rapportens forfattere opfordrer politikerne

til at beslutte sig for et konkret beløb, man

vil afsætte til køb af kampfly.

- Det vil skabe sikre rammer for alle parter

og samtidig sikre, at man ved, hvilke penge

der går til broer og børnehaver, og hvilke der

går til kampfly, siger Mikkel Vedby

Rasmussen, som sammen med Henrik Ø.

Breitenbauch har udarbejdet rapporten.

Hvad kan den enkelte selv gøre ved

stress?

Forsvarets Personeltjeneste vil stoppe den

negative spiral, som stress medfører

Forsvarets Personeltjeneste har udsendt et særnummer af FPT Nyt

med temaet stress til alle medarbejdere i Forsvaret.

Der er tale om en hel pakke, som indeholder 1) en håndbog med

øvelser og gode råd, 2) en CD-rom med visualiseringsøvelser og 3)

en samling artikler, der har til formål at introducere problemet og

give nogle konkrete eksempler på, hvordan stress er blevet håndteret

af Forsvarets medarbejdere, skriver chefen for Forsvarets Personeltjeneste,

generalmajor Jens Frandsen, i en information til Forsvarets

chefer.

– Det er ingen hemmelighed at stress er et område der er begyndt

at fylde meget, ikke kun i Forsvaret, men i hele den offentlige forvaltning.

Særligt i organisationer under forandring vil der være

stress. Vi ved også, at hvis vi ikke tackler stress, så kan det medføre

øget sygefravær, dalende effektivitet og manglende fastholdelse af

medarbejdere. Det er der ikke noget nyt i.

OPSLAGSTAVLEN

nr. 8/2007 3

Opslagstavlen

Mærkedage

Følgende medlemmer af HOD

fylder 50 år i november 2007

4. november:

Oberstløjtnant Steen Petersen

5. november:

Sektionschef Jørgen E. Rasmussen

7. november:

Major Jesper Nielsen

Major Ove Urup-Madsen

8. november:

Premierløjtnant Jan Pank Jensen

13. november:

Oberstløjtnant Claus V. Mikkelsen

17. november:

Oberst Torben Aage Lund

18. november:

Major Niels-Åge F. Madsen

21. november:

Major Ole Reith

26. november:

Major Michael Mogensen

Ved at blive klogere på de ressourcer vi rent faktisk har, bliver vi bedre

i stand til at stoppe den negative spiral, som stress medfører. Der

er ingen nemme løsninger. Med stresspakken får vi et fælles sprog

for stress og arbejdsmiljø. Kun derved kan vi gøre noget ved det. Det

gælder i forhold til os selv og det gælder i forhold til de ansatte.

Stresspakken er et første skridt til at håndtere stress i hverdagen.

Stresspakken har generel karakter og er en slags ’state of the art’

inden for stress. Fokus er på, hvad den enkelte selv kan gøre, og

hvordan der skabes bedre trivsel, skriver Jens Frandsen.

Han oplyser, at FPT i den kommende tid vil samle konkrete erfaringer

med brug af „stresspakken“, så man kan justere og udvikle

nye tiltag inden for stressområdet i takt med, at FPT bliver klogere.

Den 1. oktober går en hjemmeside i luften, hvor man kan give feedback.

Chefernes erfaringer vil indgå i den videre udvikling af

Forsvarets stresshåndtering til glæde for alle.

– Det er mig magtpåliggende at tilføje, at „stresspakken“ er ment

som et tilbud, der gradvist kan integreres i vores arbejde som chefer

og ledere, slutter Jens Frandsen, som håber at cheferne vil tage godt

imod pakken.

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.


Hen over sommerferien har Forsvarets Personeltjeneste

(FPT) og HOD ihærdigt arbejdet

med at frembringe en ny aftale om tillægsdannelse

for officerer på det militære

lederniveau og korttidsansatte officerer (aftalen

omfatter ikke chefgruppen). Aftalen

er nu indgået, og lad det være sagt med det

samme: Det er en positiv aftale, idet den

harmoniserer tillægsdannelsen og styrker

fastholdelsen.

Hvorfor overhovedet en ny tillægsdannelse?

Et naturligt spørgsmål, da den nu

gamle tillægsstruktur reelt kun havde få år

på bagen og på mange områder var udmærket.

Men det er næppe nogen hemmelighed,

at mange medlemmer og lokalafdelinger

gentagne gange har påpeget en række

uhensigtsmæssigheder ved den nuværende

tillægsstruktur:

- Elevatorløn som konsekvens af beordringssystemet.

- Bortfald af tillæg ved beordring til international

tjeneste.

- Manglende tillægsdannelse ved tjeneste

i internationale stabe.

- Forskelligheder i anvendelse af NyLøn

mellem FMN, FKO, HJV og ikke mindst

FE.

- Kompliceret struktur gennem idelig

knopskydning centralt såvel som decentralt.

- Ujævn fordeling på lederniveauet, hvor

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad

Nr. 8-2007, 16. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s websites:

www.hod.dk

www.officerer.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Kontrolleret oplag: 5.780

i perioden 1. juli ‘05 - 30. juni ‘06

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 4586 6014

Mobil: +45 5122 6088

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail:AlanRichter@mail.dk

• Kommandørkaptajn

Mogens Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

stabe og funktionelle tjenester tilgodeses

på bekostning af operative enheder.

- Delvis manglende honorering af individuelle

kompetencer.

- Bureaukratisk og uhåndterlig ved strukturændringer.

- For stor en del af lønindtægten placeret i

ikke fast tilregnelige løndele.

- For store beløb placeret i éngangsvederlag

i stedet for tillæg.

Ovenstående liste er ikke udtømmende,

men dækker udmærket nogle af de frustrationer,

som ofte høres i relation til tillægsstrukturen.

Det skal understreges, at ingen officerer

går ned i løn ved overgang til den ny tillægsdannelse.

Denne garanti gælder dog

ikke, såfremt der har været tale om ukorrekt

lønanvisning.

Er alle problemer da løst med den nye tillægsstruktur?

Næppe! F.eks. er piloter, specialoperationsstyrker

m.fl. ikke omfattet af den ny

tillægsdannelse. Det havde HOD gerne set,

men HOD må også erkende, at i så fald

skulle de særlige aftaler for disse grupper

have været genforhandlet med de risici, der

nu en gang er ved at pille ved eksisterende

aftaler. Dog er begge parter enige om, at

når disse aftaler engang skal genforhandles,

vil man i videst muligt omfang koble de

nye aftaler op på den nye tillægsstruktur.

Aftalen gælder alle Forsvarets Niveau Imyndigheder,

hvor officerer er tjenstgørende.

D.v.s. at de mange klagesuk over den

ringe NyLøn-dannelse ved FE sammenlignet

med f.eks. HJK- eller FKO-myndighedsområder

nu bør forstumme. Ganske

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Jan Werenberg

Tj. Tlf.: +45 9617 7200

Privat tlf.: +45 9791 2484

E-mail: hyldevej2@mail.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

LEDER BENT FABRICIUS

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-mail: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

nr. 8/2007

Aftale om tillægsdannelse styrker

fastholdelsen

HOD ganske tilfreds med resultatet. Aftalen

er god og kan føjes til positivlisten

over gennemførte fastholdelsestiltag

Deadline for stof

og annoncer:

5

vist kan kvalifikationstillæg genforhandles

ved beordring til tjeneste ved f.eks. FE, men

ingen forestiller sig vel, at tillægget ved

denne forhandling reelt reduceres. Det vil

da i givet fald være en noget negativt motiveret

ny medarbejder, der starter sin tjeneste

ved en ny myndighed.

Et særligt kendetegn ved den nye struktur

er strukturens individuelle karakter. For en

faglig organisation, der som bekendt baserer

sit virke på kollektive aftaler, kan det fremstå

som en halsløs gerning at overlade aftaleretten

til det enkelte medlem. At fortsætte ud

ad denne vej vil overflødiggøre HOD som

organisation, vil kritikerne hævde.

Det synspunkt deler jeg imidlertid ikke.

For det første eksisterer HOD for medlemmerne

og ikke omvendt. Da det er en kendsgerning,

at ikke mindst de unge har en mere

individualistisk tilgang til tilværelsen,

finder jeg det naturligt, at HOD i muligt omfang

indretter sig herefter. For det andet er

det fortsat HOD, der aftaler rammerne omkring

den enkeltes individuelle aftaleret.

Det er alene HOD, der vil danne sig et

tværgående overblik over tillæggenes begrundelser

og størrelse samt i hvert enkelt

tilfælde godkende indgåede aftaler. Den

enkelte officer kan desuden vælge at lade

sig bistå af HOD eller helt overdrage forhandlingen

til HOD.

Et andet kendetegn ved den nye struktur

er dens enkelhed. Alle officerer på det militære

lederniveau får et officerstillæg, som i

NyLøn-terminologien er et funktionstillæg.

Herudover kan man forhandle sig til et

kvalifikationstillæg, som følger officeren i

en periode af tre år. Det er det hele, idet der

Blad 9/07: 15. oktober,

som udkommer 7. november

Blad 10/07: 19. november,

som udkommer 12. december

Blad 1/08: 7. Januar

Som udkommer 30. januar

Dette blad er afleveret

til postekspedition

den 10. oktober 2007.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

f fortsættes


6 nr. 8/2007 LEDER DEBAT

dog i den indledende fase er en række overgangstillæg,

som hidrører fra dels overgang

til NyLøn, dels overgang til den nu gamle

tillægsstruktur, hvor der blev indgået aftaler,

som fortsat fuldt ud respekteres.

I glæden over den nye aftale har der dog

været betænkeligheder ved FPT’s evne til at

håndtere den nye aftale. Den indledende

overgang til den nye tillægsstruktur er alene

en teknisk overgang, som håndteres i et

samarbejde mellem FPT og HOD. Efterføl-

NNu, når flere kolleger vælger at forlade Forsvaret til

fordel for et job i det civile, så undrer det mig, at

HOD har fravalgt, at man skal aflønnes ens for ens

udført arbejde, hvilket i sig selv må være en kongstanke

for en fagforening.

Sagen sat på spidsen er, at en officer befalet i en midlertidig,

højere stilling ikke nødvendigvis modtager den samme løn

for det samme udførte arbejde som den, stillingen berettiger til.

Finansministeriets (Personalestyrelsen) cirkulære om betaling

m.v. under midlertidig tjeneste i højere stilling for tjenestemænd i

staten og Folkekirken af 13. september 2003 fastsætter, at man skal

have ens aflønning for ens udført arbejde. Men HOD har indgået

en aftale med FPT (protokollat 1 til aftale af 7. oktober 2005 mellem

FPT og HOD om et nyt lønsystem for officerer på det militære lederniveau,

kontraktansatte officerer samt kadetter), hvor det fravælges,

at M312 og M321 skal kunne aflønnes med samme løn som

den midlertidige, højere stilling, som de varetager.

Cirkulæret tilskriver, at en kollega, der skal forrette tjeneste i en

midlertidig, højere stilling, modtager et ikke-pensionsgivende

funktionsvederlag, der svarer til forskellen mellem lønnen i den

højere stilling og lønnen i tjenestemandens egen stilling.

Tager vi nu sagen helt til bunds, vil det sige, at den aflønning,

som officeren ikke modtager, er et beløb svarende til forskellen

mellem uddannelsestillæggene (f.eks. forskellen mellem VUT I- og

VUT II-tillægget). HOD har som svar herpå meddelt, at når der

handles, så tages og gives der. Dette er forståeligt nok, men denne

ulige aflønningsform er ikke noget nyt i Forsvaret. Ældre kolleger

kan fortælle om samme oplevelser gennem tiderne. Denne difference

vil ikke ramme kolleger på M331-niveau og opefter, henset til

at de i forvejen modtager VUT II-tillæg.

Jeg kommer til at tænke på den tidligere opdeling i HOA og

HOC, når HOD forhandler med FPT og indgår en aftale, som tilsiger,

at kolleger under M331-niveau ikke skal aflønnes i overensstemmelse

med Personalestyrelsens cirkulære om betaling m.v.

under midlertidig tjeneste i højere stilling for tjenestemænd i staten

og Folkekirken af 13. september 2003. Det vil sige, at andre steder

i staten bliver man aflønnet med lige løn for lige arbejde, bare

ikke i Forsvaret for den personelgruppe, hvor en stor del fravælger

Forsvaret for tiden. Det må også være i FPT’s interesse, at HOD’s

personalegruppe finder aflønningen tilfredsstillende.

Jeg har selv erfaret denne ulighed, hvor en manglende løndel på

ca. kr. 34.000 før skat udgør mit „bidrag“. Det, som sætter mit blod

gende skal der med tiden gennemføres aftaler

for ca. 3.000 officerer. I tidens løb er

der ytret megen kritik af FPT’s manglende

ressourcer til at gennemføre en tilfredsstillende

personelforvaltning og lønadministration.

Føjes hertil de krav, som det nye

bedømmelses- og kompetenceudviklingssystem

– FOKUS – stiller til forvaltningen,

er betænkeligheden ikke urimelig.

Det er dog HOD’s opfattelse, at disse forhold

klart er indgået i det nyligt overståede

review af FPT. HOD forventer derfor, at

yderligere ressourceallokering til FPT, reorganisering

eller ændrede arbejdsprocesser

vil tilsikre, at FPT fuldt ud er i stand til at leve

op til intentionerne i aftalen om individuelle

forhandlinger.

Alt i alt er HOD ganske tilfreds med resultatet.

Aftalen er god og kan føjes til positivlisten

over gennemførte fastholdelsestiltag.

Aflønnet i en midlertidig, højere stilling –

lige løn for lige arbejde

endnu mere i kog, er, at denne løndel, som er afsat til aflønning af

en HOD-officer, bliver anvendt til NyLøn-puljen, som de andre

faglige organisationer også skal have deres andel fra. Dette betyder,

at HOD’s ubrugte løndel nu bliver fordelt mellem eksempelvis 3F,

HK, SID, HOD m.fl. De andre organisationer må da være godt tilfredse

med HOD’s selvvalgte bidrag. Det vil i sidste ende betyde, at

HOD-lokalafdelingerne skal kæmpe om en andel af de tidligere afsatte

midler til HOD’s personalegruppe.

Ét er, at man ikke får lige løn for lige arbejde, noget andet er, at

økonomiske midler, der oprindeligt tilhørte HOD’s personelgruppe,

nu bliver delt med de andre faglige organisationer. Så her er

endnu et område, hvor officererne kan undre sig over nogle af de

valg, der bliver truffet. Denne problematik berører måske 100 kolleger

i hele Forsvaret og beløber sig til estimeret kr. 2-3 mio. HODafsatte

midler, som deles med de andre faglige organisationer som

NyLøn. Det er et lille område, men det betyder meget for den enkelte

officer, så jeg opfordrer til, at HOD tager det med i betragtning

ved forhandlingerne, så man aflønnes ens for ens udført arbejde og

med særligt fokus på, at de økonomiske midler, der i forvejen er afsat

til HOD’s personelgruppe, forbliver i HOD-regi.

Svar:

Med venlig hilsen

Kaptajnløjtnant Niels Kjærgaard, FMT

Kaptajnløjtnant Niels Kjærsgaard skriver bl.a., at HOD har fravalgt

muligheden for at kunne blive ens aflønnet for ens udført arbejde.

Og det i særdeleshed for M312 og M321.

Grundlaget for at kunne yde midlertidig højere aflønning – eller

i daglig tale „funktionsvederlag“ – udgøres som korrekt anført af

Niels Kjærgaard af Personalestyrelsens cirkulære af 13. september

2003. Imidlertid overser Kjærgaard, at der en række betingelser,

der skal være opfyldt før, der kan ydes midlertidig højere aflønning.

Det drejer sig især om betingelsen om, „at den fungerende

har de nødvendige forudsætninger for at kunne bestride den højere

stilling“.

Forud for, at en stilling klassificeres, det vil sige lønfastsættes, på

et givet niveau (f.eks. M321 eller M331) er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse,

hvor arbejdsopgaverne i stillingen beskrives, og

de nødvendige forudsætninger klarlægges, så man kan bestride


den pågældende stilling. For de militære stillingers vedkommende

er „de nødvendige forudsætninger“ typisk karakteriseret ved en

form for uddannelse – f.eks. VUT I/L eller VUT II/L. Har man ikke

de pågældende uddannelser, har man – som hovedregel – ikke de

nødvendige forudsætninger for at kunne overtage samtlige arbejdsopgaver

i den højere stilling.

Det betyder, at – som hovedregel – vil en M321 kunne bestride

en M322-stilling „fuldt og helt“, og en M331/M332 vil kunne bestride

f.eks. en M401-stilling „fuldt og helt“. Disse situationer er lige

efter bogen. Alle de øvrige situationer, hvor en officer af ledergruppen

bestrider en højere stilling, vil – som hovedregel – ikke

kunne udløse midlertidig højere aflønning jf. den aftale, der ligger

bag Personalestyrelsens cirkulære af 13. september 2003.

For at undgå tvivlsspørgsmål i de mange tilfælde, hvor en officer

bestrider en højere stilling, og for at sikre, at officeren rent faktisk

modtager en betaling for at udføre tjenesten i den højere stilling,

blev det aftalt, at der ydes forskel i basisløn – og med den seneste aftale

om officerstillæg også forskel i officerstillæg – når man bestrider

en højere stilling. Uddannelsestillægget (i det konkrete tilfælde

formodes det at være VUT II/L-tillægget) kan ikke ydes, idet det er

en forudsætning, at man enten har gennemført VUT II/L eller en

DEBAT

nr. 8/2007

tilsvarende uddannelse. Det har en M321 eller en M322 typisk ikke.

Uddannelsestillægget er ikke knyttet til stillingen, men til den

enkelte person.

Det er således ikke korrekt, at HOD har „fravalgt“ noget – derimod

har HOD sikret, at der uden diskussion bliver ydet en betaling

for at bestride den højere stilling. Yderligere honorering kan i

øvrigt ske via engangsvederlag i den lokale løndannelse.

I øvrigt kan der via den netop indgåede aftale om ny tillægsdannelse

for officerer på det militære lederniveau aftales et højere kvalifikationstillæg

i funktionsperioden, såfremt særlige forhold gør

sig gældende.

Når er stilling besættes med en officer på et lavere funktionsniveau

end det niveau, stillingen er oprettet på, er der ikke tale om,

at eventuelt sparede løndele tilfalder det lokale råderum. De sparede

løndele tilfalder den centrale kasse. Så det er ikke korrekt, at en

anden organisation kan anvende den ubrugte løndel.

Med venlig hilsen

Steen Mikkelsen, specialkonsulent

HOD

Forsvarets Boligforvaltning

– en myndighed i krise

Af oberst (+) Per L. Hinrichsen, chef for Det Danske Kontingent, Kosovo.

NNærværende artikel er baseret

på personlige erfaringer

i forbindelse med

ovennævnte myndighed

og er en opfordring til For-

inden min udstationering til Kosovo, samt

at jeg i øvrigt i perioden fra 1. maj til medio

august var midlertidigt tjenestegørende i

Fredericia i forbindelse med forberedelserne

til udsendelse.

svarets Øverste Ledelse om Man bekræftede telefonisk medio febru-

hurtigt at gribe ind over for en central ar, at man havde modtaget min henven-

myndighed, der efter min vurdering ikke delse, som ville blive videresendt til en

løser sin opgave tilfredsstillende.

sagsbehandler. Ultimo februar kontaktede

I forbindelse med hjemkomst fra udlan- jeg så den pågældende sagsbehandler, der

det (Belgien) til Danmark tilskrev jeg i god meddelte mig, at man ikke havde noget på

tid Forsvarets Boligforvaltning, hvorvidt sagen.

der i min situation stadig var en regel, der Efter gentagne telefoniske henvendelser

giver hjemvendt personel fra udlandet en meddelte man mig, at man godt kunne for-

fortrinsret, således som det er fremgået af stå min situation, men at jeg ikke kunne få

det tidligere regelgrundlag. E-mailen blev oplyst, hvilke lejeboliger jeg kunne komme

stilet til en fuldmægtig i forvaltningen, der i betragtning til, og i øvrigt blev jeg henvist

lovede at se på sagen, men aldrig vendte til- til at søge boliger på lige fod med øvrige. Det

bage.

bør her nævnes, at boliger i Forsvarets Bolig-

I forbindelse med min beordring 24 jaavis slås op med 3 uger til en måneds varsel,

nuar 2007, hvor jeg blev beordret til rådig- hvilket ikke kan anvendes i forbindelse med

hed for HOK fra den 1. maj og med fast tje- en hjemflytning fra udlandet, der kræver

nestested i Vordingborg, sendte jeg 29. ja- indtil 3 måneders varsel i forbindelse med

nuar en ansøgning til Forsvarets Boligfor- opsigelse af bolig, rekvirering af flyttefirma

valtning, hvoraf det fremgik, at jeg havde m.v. Hertil kommer behovet for at finde

et stærkt og indtrængende behov for at få skole til børn samt job til hustru.

tildelt en lejebolig på Sjælland, således at Ved en tilfældighed – under chefkursus i

jeg kunne nå at få min familie på plads Vordingborg – fik jeg oplyst, at der gennem

7

ca. 4 måneder havde stået en lejebolig ledig

i Vordingborg. Jeg søgte denne lejebolig og

fik at vide, at man ville se bort fra min ansøgning,

idet boligen endnu ikke figurerede

i Boligavisen og først kunne forventes

opslået om 3 måneder.

Herefter opgav jeg videre dialog med Boligforvaltningens

Administrationsafdeling

og satte Personelforvaltningen på sagen, der

udvirkede, at jeg fik tildelt lejeboligen.

Nu troede jeg, at alt var i orden, men ak

nej. Nu begyndte den virkelige kamp med

Boligforvaltningens Driftsafdeling, som

stadig pågår. Manglende varmeforsyning,

nedstyrtningstruende skorsten, fyldte tagrender,

tilstoppet kloak, defekt garagelås og

toilet, ødelagte bundrammer til vinduer,

utætte termoruder, misligholdt have,

utømte skunke m.v.

De gange, min hustru har henvendt sig

til denne afdeling, er utallige (jeg selv er

blot taget af sted fra problemerne den 13.

august). Centraliseringen har bevirket, at

intet virker. Den lokale medarbejder har ikke

beføjelser til at træffe nogen beslutninger.

Alle skylder skylden på hinanden, og

man tager ingen notater ved henvendelse.

Sygemeldinger hos alle er normalbilledet,

f fortsættes


8 nr. 8/2007 DEBAT

og man overdrager ikke sagerne til kollegaer.

De fleste af de ovennævnte sager har nu

verseret i over 3 måneder. De lokale håndværkere

har fortalt os, at det tidligere så gode

samarbejde med den lokale kaserneforvaltning

ikke fungerer, og at de er meget

trætte af de nuværende forhold, hvor ingen

træffer beslutninger.

Min hustru, som stadig kæmper derhjemme,

har meddelt mig, at hun agter at skrive

til Boligforvaltningen, at hun nu tager sagen

i egen hånd og efterfølgende trækker udgifterne

til reparation fra i næste måneds husleje,

med mindre der snart sker noget.

Udfordringer for HOD

Af oberstløjtnant Jørgen Clasen

J

Jeg har været udsendt ét år (JUL 06

– JUL 07) som stabsofficer i Congo-

/Kinshasa under FN (Red.: Der er to

danske militære i FN’s p.t. største mission

i verden, en MILOBS og en SO.

Mere end 2.000 km adskiller de to).

Jeg meldte mig frivilligt til dette. Ikke for at

være heroisk, ej heller forbi jeg skulle tjene

ekstra penge, men fordi jeg aldrig tidligere

har været udsendt til international tjeneste.

Som ansvarlig leder og chef, mener jeg ikke,

at jeg kan være uden denne erfaring, og

samtidigt følte jeg også, at det var min tur til

at tage en tørn. Dette har udelukkende været

min motivation for at melde mig – og

det ved alle, der kender mig. Ved at melde

mig, har jeg også haft lidt indflydelse på,

hvornår og hvor, ihvorvel jeg havde foretrukket

en udsendelse på kun et 1/2 år.

Det jeg vil koncentrere mig om i denne

artikel er de områder, hvor HOD efter min

opfattelse i fremtiden kan gøre en forskel.

Gode ting:

I det store hele er jeg stolt som dansker. Til

missionen Congo er den udleverede uniform

og udrustning rigtig god. Der er

tænkt på mange gode detaljer. Medicinpakningen

mv. er afstemt til det aktuelle

behov. De forsikringsmæssige forhold tror

jeg også er gode – heldigvis har jeg ingen erfaringer

på det område. Den forberedende

uddannelse ved DANILOG var god. Jeg bad

om et forberedende 3 ugers stabskursus/FN

i Sverige og et franskkursus. Begge dele fik

jeg uden problemer. Andre nationer kunne

lære noget.

Som nævnt i min indledning: – Ovennævnte

er stærke indikationer på, at Forsvaret

her har en myndighed, der ikke fungerer,

som den skal. En myndighed, der har

en væsentlig aktie i forbindelse med fastholdelse

af personel, som i øjeblikket er et

af vore problemer.

Må jeg foreslå, at Forsvarets Øverste Ledelse

snarest underkaster denne myndighed

et særligt eftersyn og får rettet de værste

uhensigtsmæssigheder. Et forslag kunne

være at lade Personelforvaltningen forestå

tildelingen af lejeboliger i tæt koordination

med vore udstikkere. Herved kunne

Jeg blev i januar i år meddelt, at jeg i hele

udsendelsesperioden vil modtage kr.

3000/mdr. (skattepligtigt, ikke pensionsgivende)

i ekstraordinært tillæg i Ny Løn. Tillægget

er selvfølgelig motiveret, og det varmede

meget. Ikke beløbets størrelse, men

omtanken og påskønnelsen.

Mindre gode ting:

På det lønmæssige og det sociale område er

jeg imidlertid skuffet. Her skal man ikke sammenligne

sig med vores nordiske naboer.

De nationale tillæg jeg har modtaget/betalt

er flg.:

- FN-tillæg kr. 5493/mdr. Skattepligtigt.

Dækker merarbejde – under FN-tjeneste

optjener man ikke 2/7 dage.

- Udetillæg kr. 7190/mdr. Skattefrit. Beløbet

er reduceret med ca. kr. 2500 i forhold

til andre udsendelser, fordi FN betaler

MSA (Mission Subsistence Allowance

– svarer til time- og dagpenge). Under

leave perioder udbetales intet. Somme

tider har jeg spurgt mig selv om det er

mig eller forsvaret der går i små sko – tillægget

fratrækkes allerede fra samme

dag jeg afgår fra missionen og indtil jeg

er tilbage igen. På dagene der anvendes

til transport er der intet tillæg.

- Engangsvederlag Ny Løn kr. 3.000,-/mdr

Skattepligtigt. Det jeg får mindre ved

min udsendelse i forhold til tidligere år i

national tjeneste.

Som udsendt under FN modtager man ikke

tillæg for hyppig udsendelse – hvilket jeg ikke

forstår. Dagene, ugerne og månederne er

ikke kortere ved FN- end ved NATO-tjeneste.

man også sikre sig, at Forvaltningsloven

overholdes. Det kan – forståeligt nok – være

svært for en civil sagsbehandler at sætte sig

ind i de funktionsvilkår, der er i en militær

organisation, ud fra et regelsæt, der kun

angiver, at boliger tildeles efter behov. Endvidere

kunne det være hensigtsmæssigt at

se på, om centralisering af driften af lejeboliger

fortsat skal finde sted med umyndiggørelse

af de decentrale medarbejdere til

følge. En anden idé kunne være at udlicitere

vedligeholdelsen af lejeboliger til et civilt

firma.

Som udsendt i et år har man to hjemrejser

til hjemmet. Det synes jeg er for lidt. Der

burde være tre, så perioderne kunne deles

op som ved en udsendelse i et 1/2 år. (3

mdr. mellem hjemturene).

Min oplevelse af NyLøn engangsvederlag

er, at dette bestemt ikke afspejler forsvarets

prioritering. Efter udsendelse har jeg

måtte konstatere, at mit engangstillæg er

blevet betydeligt mindre, end det var tidligere.

I 2006 svarer det til en lønreduktion

på kr. 3000/mdr. Hvis jeg ikke selv havde

kontaktet FPT havde jeg slet intet modtaget

for den periode, jeg har været udsendt. Jeg

var glemt! I min samtale med pågældende

sagsbehandler handlede det mere om,

hvad jeg fik i MSA, hvad min husleje udgjorde

og øvrige omkostninger. Gad vide

om kollegerne i Danmark, der er beordret

til midlertidig tjeneste med time- og dagpenge,

også skal redegøre for dette, og at

det får indflydelse på den udmålte ramme!

Igen har det intet med beløbets størrelse at

gøre for mig – men signalværdien har stor

betydning, og i dette tilfælde er den ikke til

at tage fejl af.

Det tidligere omtalte ekstraordinære tillæg

kr. 3.000,-/måned har ingen sammenhæng

med dette. „Den hånd der giver ved

ikke, hvad den anden hånd har taget eller

omvendt.“

I udsendelsesperioden har jeg endvidere

også forhandlet mit kvalifikationstillæg.

Jeg var så naiv at tro, at med min nye kompetenceudvikling

(erfaring på det internationale

område), og seneste tjeneste forud

for min udsendelse i en ny og krævende


funktion – og det forhold jeg fysisk har forsøgt

at holde mig i form så mit helbred fortsat

kan honorere kravet om udsendelse

skulle kunne medføre en forøgelse af mit

tillæg. Men nej – det tidligere tillæg er fastholdt.

Jeg har valgt at betragte det på den

måde, at hvis jeg ikke havde gennemgået

en kompetenceudvikling, ville jeg være

blevet reduceret i mit tillæg – men det var

ikke det, der blev fremlagt som argument.

At det så er „pebernødder“, der forhandles

om, er så en anden sag.

En detalje er, at af de lønsedler jeg har

modtaget i udsendelsesperioden har 7 ud

af 12 været behæftet med alvorlige fejl. Fejl

der betyder mindre i løn. Lønsedlerne er

endvidere udskrevet i koder og er uforståedelige.

Penge går ind og ud som på et kasino,

og uden nogen forklaring. Som nogle

af ganske mange eksempler kan nævnes,

snart er jeg i lønramme 37, så i 36 uden tillæg,

så i 36 med tillæg, så pludselig igen i

lønramme 37. Mine frivillige pensionsbidrag

og forsikringsbidrag roder rundt i en

pærevælling. Den ene måned er der trukket

180, den næste 360, og så pludselig

2000. Jeg kan snart ikke huske, hvad der

oprindeligt er aftalt – men det er måske det

der er meningen. Jeg har totalt mistet tilliden

til denne pengemaskine. Det seneste er

så, at man ikke længere kan få kopi af lønsedlerne

tilsendt. Der henvises til e-post,

hvilket jeg ikke kunne tilkobles fra Congo

på grund af forskellige forhold. Pengemaskinen

fik dog så løst problemerne med irriterende

spørgsmål.

Dårlige ting

Den sidste ting jeg vil nævne – og det er det

vigtigste. Danmarks udenrigspolitik afspejles

ikke i indenrigspolitikken. Jeg har en

handicappet hustru. Hun har meget svært

ved at klare hverdagen uden mig eller vores

børn i nærheden, og det bliver ikke bedre

med årene. I den kommunale administration

er der ingen der fatter dette forhold, og

ingen har evne til indlevelse, og der er desværre

ingen love eller regler der gør det muligt

at få særlig støtte i den periode jeg er udsendt.

De fleste officerer har det nok ligesom

jeg selv, vi løber ikke det sociale system på

dørene, og når der først er meddelt et nej, så

forbyder ens stolthed og selvværd at belaste

dette system mere end højst nødvendigt.

Den praktiske hverdag for min hustru skal

så klares ved egen betaling til særlig hjælp til

have, rengøring, indkøb, snerydning og

transport. Men det kan selvfølgelig betales

med de ekstra tillæg, som jeg oppebærer.

Måske er de også tiltænkt sådanne ting.

Enhver udsendelse indebærer en risiko, i

yderste konsekvens livet, førligheden eller

helbredet. Det ved vi alle, og for familien

derhjemme er det i udsendelsesperioden

en stor belastning, som så samtidigt for

min hustrus vedkommende „krydres“ med

det fysiske handicap.

I den forbindelse er der intet, hverken i

den kommunale støtte, eller det forsvaret

kan tilbyde, der kan motivere min hustru

til, at jeg endnu engang skal udsendes.

Jeg har nu opnået mit egoistiske mål om

kompetenceudvikling, og der skal, hvis der

kommer en anden gang andre motivationer

til for, at jeg vil melde mig frivilligt.

Hvis de sociale vilkår ikke ændres, er der

kun få valg, og de er; forsvaret må acceptere

jeg ikke længere kan udsendes eller også fyre

mig! Den eneste dårlige samvittighed jeg

vil have er over for mine kolleger, der så må

tage min tørn.

Hvad jeg ville ønske HOD

forhandlede:

- De gode ting som indledningsvis er beskrevet

fastholdes og videreudvikles.

- Sociale forhold for udsendtes familier

forbedres. Udenrigs- og indenrigspolitik

går „hånd i hånd“.

- Lønnen også var en motivationsfaktor

for udsendelse.

- NyLøn skal afspejle forsvarets prioriteringer.

- Tillæg for hyppig udsendelse også er gældende

for FN-tjeneste.

- Lønsedler der ikke er forkerte, tilgængelige

for udsendte, samt skrevet forståeligt.

- Tre frirejser til hjemmet for ét års udsendelser.

Svar:

Jørgen, tak for dit indlæg. Du stiller HOD

nogle meget relevante udfordringer, som

HOD kan love dig, at vi enten har taget op

eller vil tage op.

Generelt er det HOD’s holdning, at vi til

DEBAT

nr. 8/2007

9

stadighed skal bistå arbejdsgiveren med at

tilpasse officerernes løn og ydelseskompleks,

således at den enkelte officer kan

mærke på sin lønseddel, når vedkommende

yder en ekstra indsats.

NyLøn er kommet for at blive og det er

faktisk HOD’s vurdering, at det er en lønform,

som den enkelte officer både nyder

godt af og som går bedst hånd i hanke med

ønsket om, at man selv vil kunne påvirke

sin løn i positiv retning.

Chefgruppen har længe haft løndele,

som den enkelte officer selv kunne forhandle

og i skrivende stund er der netop

underskrevet en tilsvarende aftale for ledergruppen,

hvor HOD giver mulighed for, at

den enkelte også kan forhandle egne tillæg.

Uanset hvordan HOD og arbejdsgiver strikker

forhandlingsprocessen sammen er det

dog således, at der er en begrænset mængde

penge at forhandle om. Fordelingen af

den begrænsede sum bør naturligvis afspejle

Forsvarets prioriteringer, som du anfører

og deri er HOD slet ikke uenig. Spørgsmålet

er bare, hvad er Forsvarets prioriteringer?

Umiddelbart vil mange nok sige, at

første prioritet er ”det internationale engagement”

og det er formentlig også rigtigt,

når vi taler politik og struktur i Forsvaret.

Men det er jo en kendt sag, at det internationale

engagement fordrer et stærkt nationalt

engagement tilsvarende, hvor officererne

dels kan restituere sig og leve et nogenlunde

normalt familieliv, dels at der

kan opbygges hele det logistiske back-up,

som er en forudsætning for at de internationale

operationer overhovedet kan gennemføres.

HOD er ikke uenig i, at de udsendte bør

honoreres langt bedre. Men når arbejdsgiveren

ikke ønsker at lægge flere penge i den

samlede sum til chefgruppen, så er det ikke

HOD’s politik, at vi tager fra den hjemlige

struktur for at tilgodese andre. Hver gang

der er penge til rådighed, så peger HOD på

de aktivitetsbestemte ydelser, og HOD har

til stadighed medtaget krav om bedre honorering

af udsendt personel via overenskomstmidler.

Desværre møder vi ikke den

f fortsættes


10 nr. 8/2007 DEBAT

samme ildhu fra Finansministeriets side,

uagtet Forsvaret har samme ønsker til overenskomstresultaterne

som HOD.

Specifikt til dine udfordringer, så kan

HOD svare følgende:

• Vi fortsætter linjen, som er lagt på vore

krav og vi har faktisk store forventninger

til, at cheflønsområdet får et snarligt

løft. Sidste års cheflønspulje til officererne

blev udhulet kraftigt ved, at arbejdsgiveren

anvendte hovedparten af puljen

til tillæg til overlæger, frem for at lægge

dem i officerernes andel. Relativt oplevede

HOD således et fald i cheflønnen,

uagtet at arbejdsgiver har problemer

med, at lønspændet mellem ledergruppen

og chefgruppen nærmest er ikke-eksisterende.

• Med hensyn til de sociale forhold for de

udsendtes familier, så har HOD en forventning

til, at de nye tiltag for at rekruttere

og fastholde medarbejdere i Forsvaret

også vil omfatte sociale emner, herunder

muligheder for at bistå de udsendtes

familier med at få dagligdags problemer

ryddet af vejen, uden at den udsendte

officer skal gå og tumle med pro-

blemerne tusinder af kilometer borte og

ude af stand til at påvirke situationen.

Danske familier er generelt stærke og de

klarer langt de fleste gøremål uden behov

for hjælp fra arbejdsgiver, men der

er situationer og individuelle forhold,

som kan påvirkes, således at udsendelse

og familieliv bliver en mere harmonisk

oplevelse.

HOD stiller naturligvis også krav på dette

område, men det vil være direkte urimeligt,

at kravene skal søges indfriet via

midler fra overenskomster og andre lønpuljer.

• Ydelser til udsendte drøftes i Arbejdsgruppen

vedr. FN-ydelser (I daglig tale:

AGFNYS). HOD indgår med en repræsentant

i lighed med HKKF, CS og FCE

samt arbejdsgiverside. Normalt søger

gruppen at koordinere forslag og gøre resultaterne

forvaltningsmæssigt ensartede,

men i enkelte tilfælde er grupperne

så forskellige i struktur i missionerne, så

målene kan være tilsvarende forskelligt

prioriteret.

Der er ingen tvivl om, at HOD også prioriterer

de udfordringer du stiller i dit indlæg

og eksempelvis tillæg for hyppig udsendelse

til FN-udsendelser er et af områderne,

som p.t. forhandles. Desværre uden at arbejdsgiver

viser de store følelser for FN-udsendte,

idet det fortrinsvis er officerer, som

er udsendte i denne form for tjeneste.

Konklusionen kan vel være den, at HOD

allerede har taget udfordringen op på de fleste

områder, men at der selvfølgelig er meget

som kan gøres endnu. Selv om HOD skulle

være så heldige, at alt hvad du foreslår, bliver

gennemført i morgen, så er der stadig masser

at gøre i den vanskelige opgave at sikre de

udsendte og deres pårørende en tilværelse

på linje med andre danske familier.

HOD tror på, at vi har fælles mål med arbejdsgiveren,

og løbende ser vi da også dette

udmøntet til fælles tilfredshed. HOD ser

naturligvis gerne processen fremskyndet,

men af og til må vi nødtvungent acceptere,

at der er andre prioriteter end det internationale

engagement.

Med venlig hilsen

Morten B. Nielsen, chefkonsulent

HOD


FAGLIGE NOTER

nr. 8/2007

Aftale om ny tillægsdannelse for den

militære ledergruppe

Officerstillægget ydes uanset, hvilken stilling, den enkelte officer bestrider

D

Det er meget glædeligt, at det endelig er lykkedes svarlige og HOD. Princippet vil være således, at man finder sum-

at opnå en aftale om ny tillægsdannelse for den men af tillæg fra tillægsstrukturen – såvel lokale som centrale – og

militære ledergruppe, som bl.a. sikrer en harmo- diverse „udligningstillæg“. Så yder man officerstillæg efter grad,

nisering mellem de forskellige Niveau I-myndig- trækker det beløb fra summen af gamle tillæg, og såfremt det ikke

heder. Aftalen har været længe undervejs, og der er nok, ydes et personligt tidsafmålt kvalifikationstillæg, der gene-

har været nogle forhindringer, der skulle passeres, relt gælder indtil den måned i 2009, hvor officeren fylder år. Det er

men nu er den der, og der har været værd at vente på.

væsentligt at holde sig for øje, at ingen vil gå ned i løn ved over-

Den hidtidige tillægsstruktur havde efterhånden overlevet sig gangen – denne garanti gælder dog ikke, såfremt der har været tale

selv, idet den dels havde knopskudt sig, dels medførte „elevator- om uretmæssige tillæg.

løn“ og dels manglede en række nye myndigheder.

Eventuelle tvivlsspørgsmål og uhensigtsmæssigheder i tillægs-

Aftalen om ny tillægsdannelse markerer et stort og væsentligt dannelsen ved den tekniske overgang, forhandles mellem den per-

skifte, og den kan klart medvirke til at fastholde officererne i Forsonelansvarlige og HOD på centralt hold.

svaret. Aftalen gør op med den uhensigtsmæssige „elevatorløn“ Der er ikke tvivl om, at den nye tillægsdannelse klart kan med-

ved skift af stilling eller myndighed, og den sikrer den enkelte offivirke til at fastholde officerer i Forsvaret gennem mere stabil og

cer større personlig indflydelse på sin egen løndannelse.

individuel tillægsdannelse. Den fastholdende faktor skal også ses i

Aftalen ændrer ikke ved tillægsdannelsen for piloter, personel sammenhæng med den forbedrede honorering for merarbejde, der

med specialoperationsstyrkeuddannelse, helikopterobservatører netop er gennemført.

ved Søværnets Helikoptertjeneste samt ved Sirius, idet de ikke er Spørgsmål vedrørende den nye aftale kan rettes til Jesper Hansen

omfattet af aftalen om ny tillægsdannelse.

(35 25 03 03) eller Steen Mikkelsen 35 25 03 02) i HOD’s Sekretariat.

I kraft af en omlægning af tillægsstrukturen og enkelte andre til- Læs HOD's formands kommentar i lederen på side 5.

læg har det sammen med en ændring af principperne for den lokale

løndannelse for officererne, været muligt at indgå en aftale, der

medfører en betydelig forenkling af og stabilitet i tillægsdannelsen,

så det bliver nemmere at finde ud af for den enkelte, om man modtager

den rigtige løn. Det skal ikke glemmes, at arbejdsgiveren har

HOD (billedet) og Forsvarets Personeltjeneste har længe arbejdet med

bidraget meget positivt til aftalen. '

at frembringe en ny aftale om tillægsdannelse for officerer på det

militære lederniveau. HOD mener, at det er en positiv aftale, idet den

Hvad er det så, at vi får?

harmoniserer tillægsdannelsen og styrker fastholdelsen.

Der bliver indført et officerstillæg, som ydes til alle officerer afhængig

af den enkeltes grad. Officerstillægget, der rent teknisk er et

funktionstillæg, har tre satser:

- For PL er det kr. 12.719 svarende til kr. 1.014,93 pr. måned.

- For KN/KL er det kr. 16.990 svarende til kr. 1.415,82 pr. måned.

- For MJ/OK er det kr. 20.583 svarende til kr. 1.715,23 pr. måned.

Officerstillægget ydes uanset, hvilken stilling, den enkelte officer

bestrider.

Herudover kan der aftales et personligt tidsafmålt kvalifikationstillæg,

der som hovedregel aftales for en treårig periode. Kvalifikationstillægget

skal aftales mellem den enkelte officer og den personelansvarlige

på baggrund af en helhedsvurdering af den enkeltes

faglige og personlige kompetencer. Der er mulighed for at have en

bisidder med til forhandlingen, eller man kan vælge at overdrage

forhandlingskompetencen til HOD. Denne model er helt tilsvarende

den model, der har været anvendt i en årrække inden for

chefgruppen.

Den enkelte officer skal dog ikke selv forhandle kvalifikationstillæg

før i den måned (eller lidt før) i 2009, hvor den pågældende har

fødselsdag.

Fordi der er tale om en ændring, der omfatter ca. 3.000 officerer,

der skal overføres til den nye ordning helt individuelt, sker den første

overførelse via centrale forhandlinger mellem den personelan-

11


12 nr. 8/2007 FORSVARET I FORANDRING

Opfordrer til debat om lederrollerne

Forsker mener, at officerens kriger-rolle passer dårligt sammen med rollen som virksomhedsleder

Af redaktør Henning Lahrmann

D

De operative officerer hader DeMars og andre ITbaserede

styringsredskaber. Sandhed eller fordom?

Det er i hvertfald en debat værd. Og den har

specialkonsulent i Forsvarskommandoen Stefan

Ring Thorbjørnsen lagt op til i en PhD-afhandling,

som han forsvarede for nylig. Med sin afhandling

konstaterer han, at officerskorpset helst

vil løse de operative opgaver uden styring af et IT-system.

Det var ikke uden sværdslag fra opponenternes side, da Stefan

Ring Thorbjørnsen forsvarede sin afhandling „Forsvaret i forandring“

– med undertitlen „Et studie i officerers kapabiliteter under

påvirkning af omverdenens forandringspres mod øget styring og

læring“. Det skete på Copenhagen Business Shool (CBS) på Frederiksberg

sidst i august.

Blandt andet kritiserede én af opponenterne, at afhandlingen ikke

lod de forskellige teorier, som har forskelligt sigte, afveje mod

hinanden.

Stefan Ring Thorbjørnsen endte dog med at få sin PhD-afhandling

godkendt – og endda med stor ros fra både opponenter, Forskerskolen

i Ledelsesteknologi samt Center for Virksomhedsudvikling

og Ledelse på CBS.

Forsvarets omstilling

Hans PhD-afhandling beskæftiger sig igennem to cases med følgerne

af Forsvarets omstilling fra koldkrigssituationen til politikernes

krav om stadig øget dansk deltagelse i en række internationale, militære

operationer.

Stefan Thorbjørnsen har hæftet sig ved især to overordnede udviklingstendenser

i Forsvaret, nemlig for det første statens pres om

en stadig større detaljeringsgrad, når bl.a. Forsvaret skal redegøre

for anvendelsen af sit ressourceforbrug. Her kommer nødvendigheden

af at indføre et omfattende IT-system (DeMars) i Forsvaret.

- For det andet var Sovjetunionens kollaps i 1991 og 11. september

2001 nogle ydre vilkår, der ændrede kravene til Forsvaret fra en suverænitetshævdelse

til en ny aktiv globalisering af Forsvarets operative

virke. Under Den Kolde Krig var Forsvarets eksistensberettigelse

sikret gennem sin blotte eksistens, og de eksterne krav var afgrænset

til at opretholde et beredskab, som navnlig for hærens vedkommende

kun blev testet gennem øvelser med mobiliseringsstyrken.

Med internationaliseringen skal stadig flere officerer kunne indgå i

helt nye kontekster i fremmede kulturer, som kræver en øget fleksibilitet

i forhold til koldkrigstiden, hvor man vidste, hvem fjenden

var, hvor han kom fra, og med hvilke midler man skulle bekæmpe

ham, skriver Stefan Thorbjørnsen, som bruger den traditionelle

inddeling af officerer i rollerne som kriger, diplomat og virksomhedsleder.

I dag undergår kompetencekravene til officerer en betydelig udvikling.

Med oplægget til et nyt ledelsesdirektiv tales om andre former

for udøvelse af ledelse, hvor ledere skal opfylde nye roller som

f.eks. coach, anfører, inspirator og sponsor.

Officerers traditionelle roller

Som en forklaring på afhandlingens undertitel skriver Stefan Thorbjørnsen

i en orientering om sin PhD-afhandling, at han i denne

tolker medarbejdernes tilegnelse af nye kompetencer mellem ressourcebevidsthed

og et aktivt operativt virke som en afvejning

mellem styring og læring, og om netop balancen mellem styring og

læring forklarer Thorbjørnsen:

„Til denne interne organisering af læring overfor konkrete opgaver

kan lægges en ydre læring, hvor Forsvaret er afhængig af legitimitet

og accept i det omgivende samfund, uden hvilken Forsvaret

kan blive mødt med sanktioner som nedskæringer eller reduceret

organisatorisk autonomi. I løsning af opgaver skal soldaten altså både

kunne agere militært-professionelt og i andre sammenhænge

kunne integrere politiske hensyn. Det kan medføre, at hidtidige militære

løsningsmodeller må vige for f.eks. diplomatiske eller økonomiske

hensyn. Afvejningen mellem disse forskellige ledelsesvalg

kan kun afgøres i den konkrete praksis, og soldaten har derfor et betydeligt

ledelsesrum“.

Officerens roller, grundlæggende kompetencer

og interessenter

Stefan Thorbjørnsen erkender,

at på visse områder

har udviklingen overhalet

hans analyser.

Under udarbejdelsen af

PhD-projektet kastede Forsvaret bar mark-princippet op i luften, og

med det nuværende forsvarsforlig blev der indført en række centrale

tjenester og en ændring af kommandostrukturen, som betyder,

at Niveau III-myndighedernes administrative ansvar for støttefunktioner

så som personaleadministration, IT-drift, materielindkøb,

bygningsdrift m.v. er blevet samlet hos de nye funktionelle, centrale

tjenester.

Alligevel udtrykker han håb om, at afhandlingen med de to caseanalyser

kan medvirke til at sætte gang i tankerne om, hvordan Forsvaret

kan skabe nye udviklingsveje.

Efterlyser operativ brug af DeMars

Stefan Thorbjørnsen indledte sit forsvar af afhandlingen med at begrunde

titlen „Forsvaret i forandring“:

- Forsvaret er præget af forandringens vinde, nemlig dels indførelsen

af New Public Management (NPM) og dels det politiske krav

om internationale operationer.

DeMars tilhører en kategori af ressourcestyringsværktøjer, der

under ét kaldes Enterprise Ressource Planning (ERP), og som har

fundet stor udbredelse i såvel større offentlige som private organisationer

gennem de sidste ca. 15 år. Baggrunden for indførelsen af

ERP-systemet i Forsvaret i 1998 var den offentlige sektors stigende

interesse for at have kontrol med, hvad de offentlige udgifter blev

brugt til. Denne idé om større effektivitet gennem mere detaljerede

opfølgninger på, hvad de offentlige ressourcer bruges til, er med en

samlebetegnelse blevet kaldt New Public Management.

Hans analyser når frem til, at officererne ikke ønsker at bruge De-

Mars: „…officeren opretholder et vidensmonopol, som sikrer den


enkelte officer autonomi, og som ikke ønskes

at blive gjort til genstand for en managementvurdering,

der lægger vægt på andre

succéskriterier end dem, opgaven og situationen

stiller den professionelle soldat“,

skriver han og fortsætter:

„… de operative officerers manglende anvendelse

af ERP-systemet (Red.: DeMars) afspejler

en uoverensstemmelse mellem et

styrende ERP-kompetenceregime og et operativt

praksis-kompetenceregime. Sat på

spidsen kan officererne ikke lære et system,

som de ikke kan se meningen med, og derfor

forbliver niveauet for ERP-færdighedsudøvelsen

lav. De operative officerer giver

udtryk for, at det ikke er nødvendigt at opnå

en ekspertviden i ERP-systemet, da ERP

er et støtteværktøj, som andre managementforvaltere

må tage sig af „.

Han efterlyser eksempler på operativ anvendelse

af DeMars: – Der findes ingen Best

Practice på en leder, som udnytter DeMars i

sin ledelse. Viden om DeMars delegeres

væk fra den operative ledelse, siger han.

Forsvarets nul-fejl-kultur

Stefan Thorbjørnsens case om internationale

operationer beskæftiger sig bl.a. med begrebet

nul-fejl-kultur. Herom skriver han

bl.a.: „Den kompetente beslutningstager er

dog pålagt begrænsninger i skønsudøvelsen.

Der eksisterer ifølge de interviewede officerer

en nul-fejl-kultur i Forsvaret, som

GOD TIL FODFOLK?

PRØV PEDALFOLK!

BLIV LEDER AF DIT EGET POSTCENTER OG VÆR MED TIL AT

OPBYGGE EN STOR VIRKSOMHED I DANMARK.

For at sikre CityMails fortsatte ekspansion har vi løbende

brug for CityAreaManagers. Du får det daglige

ledelsesansvar i dit CityMail Center, som du skal drive

og udvikle. Du forstår at coache og lede unge medarbejdere

på 18-25 år. Du har en god drifts- og ledel-

kan henføres til, at det kan koste førlighed

eller liv at begå fejl. Det synes imidlertid ikke

at afholde officerer fra at ville tage et skønsmæssigt

ansvar frem for at søge mod regelrytteri,

da det ville stride mod den professionelle

identitet om selvstændig beslutningskompetence“,

og han slutter beskrivelsen af

sin case om internationale operationer:

Officerernes identitetsopfattelse er

stærkt forankret i det operative virke, og

dermed er det politiske forandringskrav om

flere udsendte officerer til farlige internationale

operationer ikke læringsmæssigt

vanskeligt at imødekomme for officererne.

Der arbejdes engageret med de operative

kompetencer, og officererne ønsker et højt

færdighedsniveau, hvor selvstændighed,

skøn og improvisation er dikterende for ledelsesadfærden.

Med denne indstilling har

kompetencefeltet store udviklingspotentialer,

og det er derfor afgørende, at de ledelsesmæssige

rammer og politiske vilkår

understøtter denne udvikling“.

I afslutningen af sin orientering om indholdet

af PhD-afhandlingen konstaterer

Stefan Thorbjørnsen:

„En hybrid identitet mellem operative

[færdigheder] og managementfærdigheder

kan identificeres på overfladen, men der er

ikke tvivl om, at officerernes professionsidentitet

er stærkt knyttet til de særlige

operative vilkår, der er eksistensberettigelsen

for den militære profession“.

FORSVARET I FORANDRING

seserfaring og er god til at strukturere og effektivisere

arbejdsprocesser.Duerensynliglederogmotiveres

af at arbejde efter fastsatte mål. Vi tilbyder god løn og

pension, samt løbende videreuddannelse på CityMail

Academy.Læsmerepåwww.citymail.dk

CityMail er Danmarks nye fleksible postalternativ. Ved indgangen af 2007 var vi mere end 350 ansatte i CityMail Danmark.

Vi distribuerer adresserede forsendelser som f.eks. direct mails, årsberetninger, kataloger, tidsskrifter og magasiner.

nr. 8/2007

Den 405 sider lange Ph.D-afhandling kan

bestilles gennem forlaget „Samfundslitteratur“

for kr. 405,-

ISBN: 8759383305 og

ISBN-13: 9788759383308.

13

I forbindelse med forsvaret af sin afhandling

sagde han, at han havde forsøgt at genspejle

officerernes holdninger til de to paradigmer.

– Jeg vil ikke påstå, at et IT-system er

en forudsætning for at løse de operative opgaver,

sagde Stefan Thorbjørnsen, som mener,

at det kræver en selvstændig undersøgelse

at afdække officerernes holdninger til

DeMars.


14 nr. 8/2007 FORVENTNINGER TIL OFFICERSGERNINGEN

Coaching, kompetenceudvikling,

MVV, Human Resources og

meget andet. Med kun 24 timer

i døgnet kan det være svært at

nå det hele midt i en fortravlet

hverdag. Det var det nok

værd at tage en snak om.

- Coaching handler om at sætte medarbejderne i stand til selv at løse

mange af deres problemer, siger coach Pia Wognsen, der her smider

’aben’ tilbage til tilhørerne.

Man må have et mål for at kunne

score

FTekst og fotos: Arne Bach Nielsen, presseofficer, Air Control Wing

Flyvevåbnets ledelsesmodel stiller store krav til dagens

leder. Ledelsen skal bygges på flyvevåbnets værdigrundlag,

faglige kompetencer og kommunikation,

blot for at nævne nogle elementer fra modellen.

De ansatte med blå striber på ærmerne fra Air Control

Wing fik i den første efterårsmåned vendt problemerne

under årets officerssymposium. Temaet hed „Forventninger til officersgerningen“,

og målet var at belyse, hvordan hverdagen for officeren

kan gøres bedre.

’Aben’ tilbage til medarbejderne

Et af værktøjerne, lederen får stillet til rådighed, hedder coaching.

Alt for mange sager fra medarbejderne lander på officerens skrivebord.

Coaching er hjælp til selvhjælp for medarbejderen til selve at

håndtere problemerne.

- Coaching handler blandt andet om at lære medarbejderen selv

at tackle sagerne, så 'aben' ikke ustandselig lander hos lederen,

men at den bliver kastet tilbage til vedkommende, forklarer Pia

Wognsen, der holdt foredrag om coaching.

Der er ingen tvivl om, at mange ledere har en meget travl hverdag.

Prioriterer familiens tryghed

Flere og flere officerer stiller sig selv spørgsmålet, om de skal blive i

uniformen eller søge ud på det civile arbejdsmarked. Under symposiet

fortalte tre officerer, der har truffet deres valg med hensyn til

at blive i Forsvaret eller forlade det.

Jesper Trapp har taget springet med et års tjenestefrihed uden

løn. I dag tjener han sit brød i managementfirmaet Mirrorman.

- En skønne dag fandt jeg mig selv siddende med et word-dokument,

jeg tog hul på for en uge siden. Da indså jeg, at jeg var ved at

gå i stå og tænkte: Det her er ikke mig, fortæller Jesper Trapp.

Derudover var han ikke meget for hverken Afghanistan eller Jylland.

- Personligt kunne jeg godt tænkte mig den oplevelse at være på

mission i ørkenuniform, men der har min kone vetoret. Familien

bor trygt og godt på Sjælland, og jeg kunne ikke se mig selv i ’Det

jyske Flyvevåben’.

Jesper Trapp havde på forhånd stillet sig nogle forventninger i sit

nye job, og de fleste blev indfriet.

- Jeg har ganske vist ikke fået mere i løn, men dog mere fryns end

i flyvevåbnet. Jeg har fået større fleksibilitet og større udfordringer.

Der bliver stillet højere krav til mig, og jeg skal vænne mig til en anden

kultur. Bevares, tempoet i mit nye job er en del højere end før,

og arbejdsdagene er ofte lange.

Jesper Trapp skal om kort tid tage stilling til, om han skal træde

ind i flyvevåbnet igen, eller om han helt skal kappe navlestrengen

til sin gamle arbejdsplads.

- Jeg hælder mest til det sidste, siger han.

Savnede sit netværk

Kaptajn Jesper Høgedal har prøvet noget tilsvarende, men med

den forskel, at han vendte tilbage i uniformen. Han fik job som butikschef

i en Netto-forretning uden nogen form for handelsmæssig

uddannelse. Det var hans rolle som leder i flyvevåbnet, der var adgangsbilletten

til jobbet. Også her spillede Jylland og internationale

missioner ind, da han valgte side.

- Hverken udsendelse til risikofyldte områder eller flytning til

Jylland – uden sammenligning i øvrigt – passede ind i familien.

Godt nok arbejder jeg på Sjælland nu, men der er ingen, der aner,

hvad næste og næste forsvarsforlig bringer, siger Jesper Høgedal,

der i dag arbejder i Forsvarets Materieltjeneste.

Det har dog ikke været en dans på roser. Der var tale om lange arbejdstider

med afbrudte fridage. Han blev til stadighed ’målt på


Rune Køhler mener, at flyvevåbnet rummer

mange unikke og spændende job.

bundlinien’. Hans bonus udover grundlønnen afhang af, hvad butikkens

tal viste måned for måned.

- Samlet set og med tjenestemandspensionen in mente tror jeg

ikke, at timelønnen var højere i Netto end i flyvevåbnet, konkluderer

Jesper Høgedal.

Han gik efter forfremmelsen til distriktschef, men en uenighed

med hans chef gjorde, at han sagde sit job op.

Jesper Høgedal fik afklaret ulemperne omkring det at være ansat

i Forsvaret og er nu tilbage i en militær stilling. Løsningen for ham i

forbindelse med udsendelse er at være på forkant og selv lægge billet

ind på, hvornår han skal af sted. Det giver hele familien mulighed

for at planlægge bedre.

- Jeg fandt ud af, at jeg har savnet det netværk og den kultur, som

jeg havde i Forsvaret. Jeg er taknemmelig over den måde, jeg blev

modtaget på, da jeg vendte tilbage. Kollegerne så det ikke som en fiasko,

at jeg forlod det civile. Tværtimod, jeg har fået mange skulderklap,

fordi jeg har prøvet at tage springet, forklarer Jesper Høgedal.

FORVENTNINGER TIL OFFICERSGERNINGEN

Jesper Høgedal savnede sit gamle netværk i

flyvevåbnet.

nr. 8/2007

Jesper Trapp er hverken til Afghanistan eller

Jylland.

15

Stadig godt potentiale i officersgerningen

Premierløjtnant Rune Køhler er ung officer og arbejder som Fighter

Allocator. Han ser fordelene i at være ansat i flyvevåbnet som unikke

job, sikkerhed i ansættelsen, videreuddannelse og kompetenceudvikling

og ikke mindst social omsorg.

- Vi er faktisk gode til at passe på hinanden inden for Forsvaret. En

ting, der prioriteres alt for lavt på det civile arbejdsmarked, understreger

han.

Det, der trækker ned i officersgerningen for ham, er, at officeren er

omgærdet af geografisk ustabilitet, udsendelse til internationale

missioner og et styret karriereforløb.

- Men skulle jeg give et bud til de unge mennesker, der overvejer at

blive officer, ville jeg helt klart slå på oplevelser, spænding, udvikling

og status, siger Rune Køhler.


16 nr. 8/2007 TEAM TORDENJET

Kun udgifter – og glæde…

Tekst: Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Poul Anker, PF

AAt Flyvevåbenmuseet overhovedet kan udstille de

mange smukt restaurerede fly skyldes ikke mindst

en stor håndfuld aktive pensionister spredt ud

over landet, som har Flyvevåbnets Historiske Samling

som arbejdsgiver. De bruger tid og kræfter på

en hobby, som på sin vis blot er en forlængelse af

tjenesten. En dag om ugen eller så trækker de i kedeldragten, fatter

værktøjskassen og går i krig med at forlænge levetiden på forlængst

udrangeret materiel, hvoraf det mest iøjnefaldende naturligvis er

de gamle fly.

Hvad får de ud af det?

- Konen har en fridag, og det har mændene også. Vi kommer

hjemmefra, ler formanden, „eskadrillechef“ for Team Tordenjet på

Flyvestation Skrydstrup, major Niels Christian Jepsen. Han lægger

ikke skjul på, at der også er tale om en slags social foranstaltning for

en del af deltagerne. De synes, de har en meningsfyldt mission,

som kan udføres i et godt kammeratskab i omgivelser, de kender

som deres egen bukselomme. Selv er han 78 og forlod Skrydstrup i

1989 som teknisk officer efter 36 års tjeneste på flyvestationen. Siden

har han altså forlænget med yderligere 11 år til dato, nemlig siden

han blev aktiv i Tordenjet 1996, uden at der er skrevet kontrakt!

Team Tordenjet gik på vingerne i 1992, og medlemmerne – p.t. 30 –

har fra dag 1 været i sving med at fastholde historien omkring Flyvestation

Skrydstrup. Det sker i to grupper. Nemlig Flygruppen og

FSNSKP’s Historiske Samling (HISA) med hhv. seniorsergent Bent

A. Ørnstedt, 77, og kaptajn N.J. Mølch Rasmussen, 84, som ledere.

Onsdagstræf

Den yngste af pensionisterne er 62, den ældste 84. Alle grader er repræsenteret;

flyverspecialister, befalingsmænd, officerer, og mens

det ikke skorter på interessen for at skrue på flyene, kniber det mere

med lysten til at dokumentere og registrere; altså med papirarbejdet.

HISA holder til i en bygning på flyvestationen, mens Flygruppen

har Hangar I, som tyskerne opførte under krigen. Den ligger

for sig selv bag hegn uden for selve flyvestationen.

- Vi mødes til briefing hver onsdag morgen, hvis vi da ikke holder

ferie. Jeg orienterer om nyt fra flyvestationen med mere, og vi

drikker morgenkaffe, inden vi splitter op i de to grupper, siger Niels

Christian Jepsen.

Med en gennemsnitsalder i Team Tordenjet på over 74 år trykker

alderen. Flere har småskavanker, enkelte lider af mere alvorlige

ting. Frafaldet er større end tilgangen. Hvordan det skal gå på længere

sigt, er formanden lidt bekymret for.

– Vi er fra den generation i flyvevåbnet, hvor stort set alle bosatte

sig i byen. Det vil sige Vojens, få kilometer fra flyvestationen. Næste

generation var langt mere mobil og slog sig ned, hvor man havde

lyst til at bosætte sig. De unge i dag har ofte langt til arbejdspladsen,

og de vil næppe bruge de mange penge på benzin for at være

med i Team Tordenjets aktiviteter.

- Vi har kun udgifter ved vores hobby. Og glæden! Siger formanden,

som til daglig ikke hedder andet end Jeppe.


Når flyvevåbnets historie

overhovedet kan fastholdes,

som det sker i disse år,

skyldes det ikke mindst en

flok gamle teknikere, som

aldrig for alvor forlod

tjenesten…

Blandt Team Tordenjets opgaver i

2006 var også klargøring af en F16

Fighting Falcon til udstillingsbrug.

Til daglig står jageren på museet i

Stauning, klar til indsættelse andetsteds.

Tordenjets teknikere tog

imidlertid flyet tilbage. Det skulle

modificeres med henblik på hurtigt

at kunne adskilles og klargøres til

transport. Normalt holdes hver af

flyets vinger af 16 bolte. Det er der

nu ændret på, så vingerne holdes

fast af blot to bolte. Det betyder en

væsentlig forenkling i forbindelse

med adskillelse, transport og opstilling

de tre til seks gange, F16 skal

ud og repræsentere flyvevåbnet

under udstillinger og hvervekampagner.

Det er i øvrigt en transport,

som pensionisterne i

Skrydstrup, Karup og Aalborg

tager sig af!

STARTEN: Året er 1946. N.C. Jepsen

(t.h.) og kammeraten Hans har

gravet motoren fra en

Messerschmidt ME-109 op. Den

tyske jager blev skudt ned ved krigens

slutning og borede sig fem

meter ned på en mark ved

Haderslev tilhørende Jeppes far.

N.C. Jepsen: „Motoren er en

Daimler-Benz, 12 cylindret med

1475 HK. Inden vi nåede at adskille

motoren helt, dukkede politiet op

og forlangte motoren udleveret“.

Så krigsefterladenskaberne havnede

hos staten, Jeppes interesse for

fly var vakt – karrieren i flyvevåbnet

lå lige for.

Formand Jepsen og kollegerne har

„forlænget“ tilværelsen med flyvevåbnet

langt ud over pensionsgrænsen.

SENIORTEKNIKERE: Fra venstre

kaptajn Hardie K. Nielsen, 78,

seniorsergent Eilif Hansen, 79,

formand, major Niels Christian

Jepsen, 78, og seniorsergenterne,

Bent D. Byriel, 75,

Bent A. Ørnstedt, 77,

Hans B.F. Jensen, 75,

Børge Hedegaard, 73,

og Bent B. Nielsen, 74.

TEAM TORDENJET

nr. 8/2007

17


18 nr. 8/2007 ANMELDELSE

I år bliver man klogere

Forsvarsministeriets redegørelse for 2006 er bestemt meget mere læseværdig end

forrige års redegørelse. I år får man for langt den største del af redegørelsen

konkret viden om det, der skete i 2006

D

Det er blevet mere interessant at læse Forsvarsministeriets

redegørelse for 2006, og er man til spotlæsning,

kan man i alle tilfælde på de otte sidste sider

hurtigt ved hjælp af en tidslinje se, hvad der er

sket – næsten fra dag til dag. Det er et godt tillæg til

rative Kommando og Flyvertaktisk Kommando ydede en effektiv

indsats. Det er der sikkert mange ikke-implicerede, der formentlig

ikke ved så meget om.

Endvidere omhandler redegørelsen naturligvis også NATO-topmødet

i Riga i november, hvor det lykkedes at få Samtænknings-

den mere grundige redegørelse for Forsvarets intertanken på dagsordenen, så der nu skal fokuseres på at udarbejde

nationale engagement, der beror på „regeringens ønske om at tage forslag til at styrke NATO’s samarbejde med civile aktører. Endvide-

et medansvar for forholdene i verden omkring os samt i ønsket om re bringes der en oversigt over de væsentligste punkter fra topmø-

at bidrage til styrkelsen af et internationalt system baseret på lov og det, her iblandt at NATO Response Force på ca. 26.000 mand nu er

ret“ (citat fra side 4). Man kan næsten sige, at ingen „tørv“ ikke er blevet erklæret fuldt operativ.

blevet vendt – ja, alt er vel kommet med i redegørelsen!

Beredskabsområdet omtales også, skønt den endelige aftale på

dette felt først blev endeligt vedtaget i Folketinget et godt stykke

Samtænkningstanken i praksis og i NATO

ind i dette år, men så fokuseres der til gengæld på samarbejdet om

Fra Afghanistan og Irak læser man om Forsvarets samarbejde med civilbeskyttelse i EU og i et andet afsnit på anvendelsen af frivillige i

Udenrigsministeriets folk i den konkrete udførelse af Sam-

redningsberedskabet.

tænkningstanken. Videre i teksten læser man også om de samme Dernæst er der en meget interessant tekst om den fortsatte im-

ministeriers samarbejde om evakuering af 5.800 danske fra Libaplementering af forsvarsforliget fra 2005. Når teksten er interesnon

i sommeren 2006, hvor Beredskabsstyrelsen, Søværnets Opesant, beror det på, at den for størstedelen egentlig består af intervi-


ews, der skal give sig ud for at være faktuel tekst. Og det kan være

svært at skrive læseværdigt om forhold, der er under en igangværende

udvikling. Men hellere en lang række facts – for interviews

hører vel ikke rigtigt hjemme i en konkret redegørelse for årets

gang.

Forsvarets Efterretningstjeneste i åbenhed

og samarbejde

I år er årsberetningen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kortere

end den, der udkom i 2006 og også skrevet en smule mere

interessant. Således kan man læse, at FE’s hjemmeside er med til at

skabe mere åbenhed om tjenestens opgaver; eksempelvis har man i

2006 offentliggjort situations- og trusselsvurderinger fra Afghanistan,

Irak og Libanon – men ikke et ord om de tilsvarende forhold

for Danmark. Altså dækker åbenheden kun til en vis grænse. For at

ruste samfundets sikkerheds- og beredskabsarbejde indenfor terrorområdet

har Forsvarets Efterretningstjeneste indledt et tæt samarbejde

med Politiets Efterretningstjeneste (PET) i Center for Terroranalyse

ved at stille analytikere til rådighed for centret. Samarbejdet

med PET blev kun muligt ved lov nr. 568 af 9. juni 2006,

som egentlig er en ændring til forsvarsloven.

Konklusionen er efter gennemlæsning af „Årlig redegørelse

2006“ fra Forsvarsministeriet, at i år bliver man klogere end sidste

år, men læserne kan sikkert blive endnu klogere efter en endnu bedre

samskrevet „Årlig redegørelse 2007“.

stec


ANMELDELSE






nr. 8/2007

19


20 nr. 8/2007 SKANFORUM

Udveksling af

erfaringer om

ledelsesuddannelse

SkanForum er et skandinavisk netværk for forskning og

udvikling af militær ledelse

Af orlogskaptajn H.C. Hansen, SkanForum. (Til daglig er han chef

for Uddannelsesafdelingen på Søværnets Officersskole)

F

Skandinavisk netværk for forskning og udvikling af

militær ledelse (SkanForum) er et netværk for personer,

der arbejder med forskning og udvikling af militær

ledelse i Norge, Sverige og Danmark. SkanForum

gennemførtes første gang i 2002 i Danmark. Det overordnede

formål med SkanForum har siden starten været

at udveksle erfaringer mellem de skandinaviske lande indenfor

militær ledelse og uddannelse af ledere, at gennemføre udviklende

drøftelser i rammen af aktuelle temaer og fælles problemstillinger

mod udvikling af militær ledelse samt at videreudvikle netværket.

Deltagerne udgør en blanding af forskere og civile og militære

praktikere fra de respektive landes forsvarsakademier, militærhøjskoler

og officersskoler. Netværksmøderne er en årlig begivenhed,

og værtskabet skifter mellem Danmark, Norge og Sverige.

Ved samlingen i 2006, der blev afholdt i Sverige i midten af december,

såvel som ved dette års samling i Oslo var militær ledelse i

den ekstreme situation det overordnede tema. Denne artikel har til

formål at kaste lys over, hvordan deltagerne i SkanForum opfatter

og forholder sig til militær ledelse i en skandinavisk ramme.

Behovet for militær ledelse?

Det er fælles for skandinaviske landes forsvar, at opgaverne bliver

stadig mere risikofyldte, komplicerede og krævende.

Opgaven med at løse konflikter i verdens brændpunkter har sat

de skandinaviske forsvar under pres, såvel på det ressourcemæssige

som på det organisatoriske og ledelsesmæssige område. Det militære

lederskab kommer naturligt i fokus under disse forhold og er

til stadighed genstand for analyse, diskussion og forbedring.

På de militære skoler i Skandinavien lærer de studerende om ledelse

og organisationsteori stort set ud fra samme teorier som ved

de civile højskoler og universiteter. Og i den militære verden anvendes

ledelse til at løse de opgaver og de mål, som vi bliver stillet,

stort set som de gør i det civile erhvervsliv.

Under de sidste samlinger i SkanForum gik diskussionerne højt

omkring, hvad militær ledelse præcis er, og vi prøvede at komme

frem til en definition. Nedenfor beskrives, om vi mener, at militær

ledelse findes, og hvilket syn vi har på det.

Findes militær ledelse?

Militæret har historisk set været dygtigt til at organisere sig i forhold

til opgaverne. Militæret løser opgaver, der indebærer fare for

eget liv, og soldaten har ret til – og nogle gange pligt til – at tage andres

liv eller påføre fjenden store materielle ødelæggelser. Desuden

kan fjenden have andre opfattelser af, hvad der kæmpes om og

kampens gang, og udfaldet er som oftest uforudsigeligt og kaotisk.

Alle i SkanForum er enige i denne virkelighed, men i spørgsmålet,

om der findes en egentlig militær ledelse, bliver enigheden sat

under pres.

I vores drøftelser omkring militær ledelse blev konteksten, miljøet

eller vilkårene ved med at være et centralt emne. Vi arbejdede

derfor videre med dette tema – at det ganske særlige for den militære

leder er konteksten, som denne udøver ledelse i.

Vi arbejdede med en model, hvor den militære kontekst beskrives

i fire retninger. Forenklet beskriver vi dem med: Lav kompleksitet,

høj kompleksitet, lav risiko og høj risiko. En kombination af

f.eks. høj risiko og høj kompleksitet kan illustrere asymmetrisk

krigsførelse mod en ukendt fjende, og lav risiko og lav kompleksitet

kan illustrere rutinemæssig patruljetjeneste. Modellen giver mulighed

for at forestille sig de forskellige ofte hastigt skiftende miljøer,

lederen kan komme til at agere i. Den giver dermed også mulighed

for at diskutere dels hvilken ledelsesteori, der kan anvendes,

dels hvilke kompetencer, lederen skal være i besiddelse af for at opnå

det givne mål.


Værtskabet for de årlige møder i

SkanForum skifter mellem Danmark,

Norge og Sverige. I år var der samling i

Oslo, hvor militær ledelse i den ekstreme

situation var det overordnede tema.

Med sine forskellige ledelsesværktøjer, som bl.a. kendes fra civile

ledelsesteorier, vælger lederen den bedste ledelsesadfærd overfor

de mange kombinationer af kontekster eller den enkle kontekst,

han agerer i. Så i stedet for at sige, at der findes en egentlig militær

ledelse, mener vi, at den militære leder udøver sit lederskab i særlige

situationer, miljøer eller vilkår, og dette adskiller den militære

leders ledelse fra andre civile ledelsesformer og situationer. Herunder

spiller kompetencerne en særlig rolle, hvilket berøres nedenfor.

Hvad er ledelse i den militære kontekst?

På baggrund af vore fælles erfaringer og de foredragsholdere, der

har holdt oplæg på SkanForums samlinger, vælger vi at påstå, at

der findes nogle generelle faktorer, som skal være til stede, for at ledelse

udøves bedst muligt i feltet med høj kompleksitet og høj risikofaktor.

For det første mener vi, at opgaven skal være meningsskabende

for dem, som arbejder med den. En forudsætning for dette er, at der

eksisterer et fælles værdigrundlag. For det andet mener vi, at der

skal være etableret tillid i gruppen. Og for det tredje synes det at

være afgørende, at der er etableret den fornødne loyalitet til såvel

opgaven som mellem gruppens medlemmer.

Særligt i forhold til gruppen mener vi, at det er det meningsskabende

og det fælles værdigrundlag, som er grundlaget for et godt

sammenhold i en gruppe, og at lederen naturligvis har en opgave i

at etablere, vedligeholde og udvikle dette. Dette gøres ikke alene

ved at have den teoretiske viden om f.eks. grupper, relationer og

værdibaseret ledelse, men ved at have kompetencerne til at omsætte

teorien til praksis.

Lederens kompetencer er både udadrettede og indadrettede, og

foreløbig har vi identificeret følgende kompetencer:

- Identificere konteksten.

- Have en god impulskontrol/affektbevidsthed.

- Kunne udvikle andre.

- Kunne skabe mening.

- Kunne gå ind i relationer med gruppen og enkeltpersoner.

- Være tydelig i sin (leder-)adfærd.

SKANFORUM

nr. 8/2007

Artiklens forfatter, orlogskaptajn H.C.

Hansen, er til daglig chef for

Uddannelsesafdelingen på Søværnets

Officersskole.

21

Ovennævnte kompetencer er især nødvendige, dér hvor der er høj

risiko, hvilket i særlig grad kendetegner den militære kontekst, og

dér hvor opgaven især skal være meningsskabende. Hvis lederen

ikke formår at indeholde disse ting i sin ledelse, øges risikoen for

gruppen, samtidig med at fokus på løsning af opgaven mindskes til

fordel for fokus på egenbeskyttelse og overlevelse.

„Train as you fight“

Ud fra de forskellige militære konteksters mange kombinationer

synes det at falde naturligt, at visse ledelsesformer passer bedst ind i

nogle situationer, men visse kompetencer skal være til stede, især

hvor der er høj risiko.

I én situation kan styring være det rette valg, medens „mission

command“ kan være passende i en anden, og dermed kan vi ikke

identificere en egentlig definition på militær ledelse. Vi mener derimod,

at ledelse udtrykkes på forskellige måder, afhængig af hvilket

miljø den udøves i og med særlige kompetencer.

Afslutningsvis kan man diskutere, hvordan den militære leder

bibringes såvel den teoretiske viden som kompetencerne. Vi mener,

at foruden den traditionelle klasseundervisning må der også

anvendes en anden pædagogisk undervisningsform. Dette kan være

simulation, praktiske øvelser, eller „train as you fight“. Desuden

synes der at være et uudnyttet potentiale i uddannelse på tjenestestederne

og i missionerne. Ledelsesuddannelserne bør fortsætte efter

skolemiljøet og integreres i missionerne som en naturlig del af

tjenesten og løsning af opgaverne, dels til læring dér hvor opgaverne

løses, dels som læring som kan tilbageføres til uddannelsesmiljøet.


22 nr. 8/2007 ET MILITÆRT REKLAMEBUREAU: INFOOPS

Hvordan

når man

ud med

budskabet?

Hvad er sandhed? Hvem ejer den, og kan man påvirke den, spørger

forfatteren til denne artikel, der handler om begrebet

„Information Operations“

Tekst og fotos: kaptajn Nicolai Abildgaard, Hærens Officersskole

SStyring og kontrol af informationer

er af vital betydning for

ISAF (NATO) i Afghanistan, og

området tillægges megen vægt

og opmærksomhed. Modstanderne

er dog ligeledes opmærksomme

på vigtigheden af den mentale

og grænseløse (globale) kampplads i

menneskers bevidsthed; en unik arena,

som ikke altid føjer sig efter de kendte militære

tanke- og regelsæt.

Moderne anvendelse af militær magt er i

højere grad begyndt at fokusere på information.

Både som et led i det militære virke

(C4I) (Red.: Command, Control, Communications,

Computers and Information systems) og

i en mere bred fortolkning og i særdeleshed

sammenhængen med det omgivende miljø.

Dette kaldes ofte Information Operations (Info

Ops) og defineres således:

„INFO OPS are coordinated and synchronized

actions to create desired effects on the will,

understanding and capability of adversaries,

potential adversaries and other NAC approved

parties in support of the Alliance overall objectives

by affecting their information, information-based

processes and systems while exploiting

and protecting one’s own“.

Den overordnede koordinering

Som det ses ud af ovenstående definition, så

omfatter Info Ops i realiteten alle aktive

handlinger, der ikke kommer ud af et våben

med høj hastighed. Info Ops er med andre

ord paraply for alle „non-kinetics“; men det

er i særdeleshed de mange forskelligartede

typer af informationsstrømme, der omgiver

militære operationer som et fintmasket og

til tider klæbrigt edderkoppespind, der påkalder

sig størst opmærksomhed.

Info Ops er overordnet koordinerende

for en kæmpe (rode-)værktøjskasse af informationer,

handlinger, (Red.: F.eks. bør CI-

MIC-projekter og logistiske lokalindkøb også

betragtes som væsentlige elementer af velkoordineret

Info Ops) og media. Herunder kan

nævnes Public Information, Key Leader

Engagement, forbindelsesvirksomhed,

Show of Force, PPP’er (egne styrkers adfærd)

og ikke mindst psykologiske operationer

(Psy Ops).

Sagt lidt populært så er Psy Ops det eneste

af disse mange værktøjer, der er fuldstændig

under egen kontrol, da Psy Ops selv

rummer egne medier og derfor har en

misundelsesværdig kontrol over den udadgående

informationsstrøm. Psy Ops defineres

således:

„Planned psychological activities using methods

of communications and other means directed

to approved audiences in order to influence

perceptions, attitudes and behaviour, affecting

the achievement of political and military

objectives“.


Et militært reklamebureau

Skal Psy Ops forklares for en totalt udenforstående

person, kan man med nogen rimelighed

kalde det et reklamebureau med en

kompleks virksomhedsfilosofi.

I første halvår af 2007 gjorde jeg tjeneste

ved Combined Joint Psychological Operations

Task Force (CJPOTF) ved Head Quarters

ISAF i den afghanske hovedstad, Kabul.

Den organisatoriske nationale stilling i

denne NATO-enhed er næstkommanderende

i Operationssektionen, men grundet

forfald (alvorlig sygdom) kom jeg under det

meste af udsendelsen til at virke som sektionschef

for „Efterretningssektionen“

(Target Audience Analysis/Test and Evaluation

Section). Sektionen er særdeles spændende

set ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt,

da den rummer NATO-officerer,

vestlige analytikere, diverse rådgivere og lokale

tolke. Sektionen er frem for alt den enhed,

der skal vide alt om alting, inklusive

de aktuelle følelsesmæssige tendenser i hele

det afghanske ansvarsområde.

Rent doktrinært skal Target Audience

Analysis også levere informationer, vurderinger

og anbefalinger til resten af HQ ISAF

(særligt Info Ops), hvilket var en meget væsentlig

del af sektionens eksterne virke.

Endelig var jeg som sektionschef den faste

ugentlige deltager i en lang række eksterne

møder såsom UNAMA Weekly (et møde,

hvorunder internationale organisationer

(IO) og ambassader forsøger at koordinere

informationer og handlinger) og NC3 (den

afghanske centralregering, militære organisationer

og store ambassaders koordination

af informationer og handlinger).

Bliver til „informationsoperationer“

CJPOTF er en multinational NATO-enhed,

der dog er domineret af en såkaldt „framework

nation“ (Red.: En framework nation forpligter

sig til at stille med store dele af ekspertisen

og dele af materiellet til en vilkårlig enhed),

i dette tilfælde Tyskland. Enheden skal i al

sin simple enkelhed påvirke følelser, holdninger

og ultimativt adfærd blandt de forskellige

grupperinger i det afghanske samfund,

således at de allerede positive afghanere

bliver endnu mere positivt stemt overfor

den lovligt valgte regering og de inviterede

ISAF-styrker, overbevise de mange

tvivlere og upartiske indbyggere (næsten

70 pct.) og undergrave støtten til modstanderne

gennem målrettede informationer

via forskellige medier. Disse aktiviteter var

tidligere kendt som „propaganda“ (de fleste

har nok hørt om flyvebladene med „OP-

ET MILITÆRT REKLAMEBUREAU: INFOOPS

ROP“ fra 9. april 1940), senere fik det sin

nuværende betegnelse, Psykologiske Operationer

(Psy Ops) (Red.: Tyskland har et

specielt forhold til denne disciplin og anvender

af forskellige årsager betegnelsen „operative informationer“),

men også denne nuværende

NATO-betegnelse har optjent et lidt blakket

renommé og omdømme, hvorfor det

med nogen sandsynlighed i fremtiden blot

kommer til at være et af de væsentligste aktive

elementer i „ikke-kinetiske operationer“

eller „informationsoperationer“. Dette

skal også ses i lyset af, at den klassiske opdeling

(fjendskab) mellem Public Information

og Psy Ops er under opbrud.

CJPOTF er på papiret en dispositionsenhed

direkte under Commander ISAF på linie

med staben, specialstyrkerne og regionalkommandoerne.

Sædvanligvis er den firestjernede

general dog en ganske travl person,

så der findes en overordnet stabsstruktur

i hovedkvarteret, der på hans vegne forsøger

at koordinere alle de ikke-kinetiske

„effekter“, der rammer det afghanske og

internationale samfund. Denne stabsstruktur

(JCEB) udgiver periodisk en skematisk

opstillet ordre (CJETO) over de effekter,

man vil opnå, og ganske mange af

disse effekter er dybt afhængige af en Psy

Ops-kapacitet til rent faktisk at realisere

dem, idet en Psy Ops-enhed oftest råder

over egne medier og derfor kan styre den

udadgående informationsstrøm direkte,

hurtigt og fleksibelt. CJPOTF råder bl.a.

over en moderne TV-sektion, en radiostation

og tilhørende landsdækkende netværk

(under udbygning), en avis, en internetportal,

vejsidereklamer (bill boards) grafiske

layoutere, taktiske Psy Ops-hold og så

fremdeles.

Udover den centrale enhed i Kabul har

de fleste af regionalkommandoerne deres

egne enheder til skræddersyet Psy Ops i det

pågældende område.

Hastigheden er øget voldsomt

Som nævnt i begyndelsen så er både vi og

modstanderne helt klar over, at kampen

om nyheden og sandheden er smeltet sammen

og er blevet slynget op i en uforudsigelig

fart inden for de seneste årtier. De helt

grundlæggende elementer – såsom at få

bragt et budskab så bredt som muligt, at få

nøglepersoner til at virke som budbringer

af ens budskaber for at øge troværdigheden

hos den endelige målgruppe (som f.eks. da

skuespilleren Jane Fonda stillede op til

fotografering ved nordvietnamesiske luft-

nr. 8/2007

23

Kaptajn Nicolai Abildgaard, som mødte den

lokale befolkning i Kabul, mener, at CIMICprojekter

og logistiske lokalindkøb også bør

betragtes som væsentlige elementer af velkoordineret

Info Ops.

værnskanoner) og at anvende få og letforståelige

temaer – er der ikke ændret fundamentalt

ved igennem de sidste mange år.

Derimod er hastigheden, hvormed der skal

ageres og reageres, voldsomt forøget takket

være digital teknologi, hvilket bringer store

og stive organisationer i fare for at tabe informationskampen

til små semi-autonome

og handlekraftige grupperinger.

For eksempel har et stort tema i forbindelse

med hele ISAF’s legitimitet igennem

2007 været de jævnlige beskyldninger om

store civile tab. Der har været tab af menneskeliv

under nogle af de militære operationer

(Red.: Jf. officielle redegørelser fra

ISAF), men jeg er omvendt også af den rimeligt

velbegrundede overbevisning, at

disse civile tab er voldsomt overdrevne i

særligt panarabiske, globale medier; men

så længe en moderne orienteret og veluddannet

talsmand for f.eks. Taleban-bevægelsen

blot tager en satellittelefon og siger

f fortsættes


24 nr. 8/2007 ET MILITÆRT REKLAMEBUREAU: INFOOPS

Under sin tjeneste ved Combined Joint

Psychological Operations Task Force (CJPOTF)

i den afghanske hovedstad, Kabul, kom kaptajn

Nicolai Abildgaard tæt på lokalbefolkningen.

„25 dræbte, hovedparten uskyldige

kvinder og børn, der var ved at indtage

morgenmad“ til en international mediekoncern,

mindre end en halv time efter at

en hændelse med mulige (utilsigtede) civile

tab har fundet sted, så er det objektivt

muligt, at der i selve detonationsøjeblikket

ikke var andet end legitime militære mål

inden for den dræbende afstand af det pågældende

NATO-våben, men „sandheden“

er blevet til 25 dræbte kvinder og børn – og

den kan ikke påvirkes af en eller anden

monoton redegørelse fjorten dage senere.

Et effektivt militært værktøj

I denne informationsarena er Psy Ops-enheder

en meget væsentlig spiller, da man via

sine egne medier kan agere lige så hurtigt –

eller i hvert fald reagere med rettidige informationer

inden for de ca. 12 timer, det tager

at danne en national eller regional „sandhed“

om en enkelthændelse (Red.: Det tager

ca. 24-48 timer at danne en global „sandhed“).

Det væsentlige element heri er dog,

at de forskellige interessenter kan blive eni-

ge om, hvad man egentlig vil, og hvordan

budskabet skal præsenteres, hvilket ikke altid

er så ligetil endda (Red.: Der er to ret modsatrettede

opfattelser inden for NATO-Psy Ops –

den relativt aggressive angelsaksiske og den meget

åbne og moderate tyske skole).

Pointen her er dog frem for alt, at sandheden

er meget amorf (Red.: uformelig) og

tilhører den, der hurtigst skaber den.

Psy Ops kan med andre ord være et ekstremt

effektivt stykke militært værktøj (en

tidligere tyrkisk chef for ISAF-missionen,

generalløjtnant E. Erdagi, udtalte, at „ISAF

Psy Ops ækvivalerede titusind par støvler

afghansk jord“), men det kan så sandelig

også være et ekstremt omkostningstungt

tidsspilde, og i værste fald kan det

virke skadeligt og direkte imod intentionen.

Mine egne kortfattede erfaringer vedrørende

effektivitet er, at man kan trænge

igennem med et effektivt og adfærdsændrende

budskab, hvis man:

- virkelig prøver at forstå (ja, måske endda

holde af) modtagerkulturen og særligt

dens begrænsninger,

- respekterer de enkelte mennesker og

under ingen omstændigheder taler ned

til målgrupperne – også selvom de måske

ikke kan læse og bor med deres dyr

om vinteren (Red.: Hvilket rent faktisk er

tilfældet mange steder i Afghanistan),

- udviser og anvender oprigtig og moderne

kreativitet indenfor både valg af medier

og budskaber,

- lytter til og accepterer modtagernes feedback,

- anerkender, at informationer leveret ansigt

til ansigt stadigvæk brænder igennem

alle andre medier.

Ikke så dyrt alligevel?

Ovenstående lyder som banaliteter, men

det er faktisk min erfaring, at det er ganske

svært at implementere i praksis; særlig den

individuelle accept af en fremmed kultur

og lysten til at møde den på fremmede præmisser

er meget svær for de fleste vestlige

mennesker (uden at lyde frelst eller bedrevidende).

Men kan professionelle udøvere af Psy

Ops efterleve den grundlæggende NATOdoktrin

og i særdeleshed de fem førnævnte

punkter, så er Psy Ops (underbygget af en

troværdig militær trussel) ofte én af de væsentligste

„drivers“ bag succésen for en

international militær mission – eller med

andre ord: en væsentlig „force mulitiplier“,

når der er knaphed af styrker på jorden.

Psy Ops er et effektivt værktøj, men det

er også et ganske omkostningstungt setup

at stable på benene – eller er det?

Et professionelt TV-kamera koster det

samme som ganske få stykker ammunition

til nogle af vores tunge våbensystemer, en

virkbar radiostation koster i omegnen af et

moderne stykke flyleveret ammunition, et

fotoredigeringsprogram og en Mac til kreativ

layouting kan købes for lommepenge,

og kreativitet behøver ikke at koste 950.000

kr. i årsløn (hvis man ikke tror mit ord, så

besøg www.youtube.com, hvor man kan

iagttage audiovisuelle produkter lavet af

danske soldater i deres fritid). (Red.: Uden

at forfatteren dog nødvendigvis er enig i

indholdet, men teknisk set er produktionerne

af en rimelig kvalitet).

Det bør med andre ord ikke være økonomiske

betragtninger, der afholder en nation

fra at være med fremme på informationskamppladsen.

Psy Ops-kapaciteter

en mangelvare i NATO

Kan Danmark og dansk forsvar gøre sig

stærkere gældende i informationsdisciplinerne?

(Red.: Denne tekst er skrevet i ferien efter

hjemkomst. Skulle de nationale prioriteter i

relation til Info Ops og Psy Ops have ændret

sig, så beder forfatteren om profylaktisk tilgivelse).

Mit indirekte svar skal være en serie observationer:

Stort set alle de små og mellemstore nationer,

vi normalt sammenligner os med,

satser markant på at indhente det forsømte

indenfor Info Ops og Psy Ops (Red.: Norge,

Sverige, Holland, Belgien, Østrig, Ungarn

og Portugal for nu at nævne nogle; andre

som f.eks. USA, UK, Tyskland, Polen og Rumænien

har allerede væsentlige kapaciteter),

herunder skal det bemærkes, at Holland

har haft meget stor succés i de afghanske

provinser Helmand, Kandahar og Uruzgan

med indsættelsen af taktiske Psy Opshold

(TPT), der hjemme i national konfiguration

er luftværnsmissilgrupper. For en lille

nation med begrænsede ressourcer er der

ingen tvivl om, at dual role eller multi role

er en brugbar løsning.

Dansk mentalitet er præget af en rimelig

grad af kreativt frisind blandet med en afbalanceret

og målorienteret pragmatik.

Derudover er vi som folk relativt åbne overfor

andre kulturer (det er man nødt til at

være, når man kvantitativt er ca. halvdelen

af New York). Disse nationale karaktertræk

er særdeles anvendelige inden for netop

denne følsomme metier.


Psy Ops-kapaciteter (og i særdeleshed kød

og blod) er en mangelvare i NATO på linie

med lufttransport og specialstyrker. Man

kan med andre ord tilbyde en meget synlig

og højt profileret kapacitet; den er tilmed

indenfor et tåleligt økonomisk leje og kan i

høj grad baseres på reaktionsstyrkepersonel

med civile kompetencer/stillinger.

(Red.: Hovedparten af US Psy Ops-kapciteten er

reservister med relevante civile job og uddannelser).

En værnsfælles Psy Ops-enhed

At udvikle egentlige kompetencer indenfor

Psy Ops er dog en mere kompleks opgave

end blot at afholde et to-ugers kursus på

halvårlig basis. At mestre selve doktrinen

og analysemodellerne er opnåeligt i den

nuværende nationale stabsmodel (skråstregsfunktioner

i diverse stabe), men skal

man mestre hele spektret inklusive produktionen,

er man nødt til også at have et

mediecenter (product development centre),

idet den absolut nødvendige knowhow

om optimering af trykkerivirksomhed,

tekniske muligheder og begrænsninger

i relation til kampagneplaner, local outsourcing

af visse produkter og så videre ik-

ET MILITÆRT REKLAMEBUREAU: INFOOPS

Hvordan når man ud til nomader (her

Kkuuchi’er) med et budskab?

En gammeldags skjald (walking storyteller)

er særdeles anvendelig på den centrale

afghanske højslette., hvilket er næsten ubegribeligt

for vestlig perception.

nr. 8/2007

ke kan indhentes akademisk, men må indhentes

rent praktisk.

Spild af gode kræfter og ressourcer

Dette vil (teoretisk) kræve en nyopret- Danmark har besluttet sig for at levere et

telse af en (værnsfælles) Psy Ops-enhed af ganske substantielt bidrag til kommende

kompagni-/eskadrillestørrelse, hvilket ikke NATO-beredskabsenheder. Disse enheder

på nogen måde lyder realiserbart i en i for- vil (jf. doktrinen) have en direkte underlagt

vejen spændt post-forligsperiode, men da Psy Ops-enhed (POTF), hvilket er sund lo-

vi allerede har en del civile og militære begik i et kamp-scenarium og en ultimativ

skæftiget med medier og kommunikation, nødvendighed i et peace support-scenari-

ligger dette scenarium ikke nødvendigvis um; men har man ikke solidt funderet na-

uden for vore nationale muligheder.

tional ekspertise til at indsætte en sådan

Info Ops og Psy Ops er tjeneste(-grene), kapacitet, har man påført sig selv to bræk-

der generelt opfattes som ekstremt spænkede fingre og et blåt øje, allerede inden

dende og udfordrende at arbejde med (og kampen starter.

igen kan jeg kun bekræfte dette med egne Min udsendelse indenfor ISAF har over-

oplevelser), og lande med egentlige Psy Opsbevist mig om, at Psy Ops (og Info Ops i en

kapaciteter har sjældent problemer med re- mere bred betragtning) er et altoverskygkruttering

eller fastholdelse. Der kan være gende element på fremtidens kampplads.

lidt forskel på den organisatoriske placering Dette er sagt mange gange tidligere, men

(Red.: I USA en del af Special Forces Command, i det gør ikke udsagnet mindre gældende el-

UK en del af Military Intelligence og i Tyskland ler nærværende, og det gør ikke kravet om

sin egen), men da Psy Ops næsten udeluk- at kunne påvirke og proaktivt præge dankende

indsættes i ad hoc-organisationer, er nelsen af sandhed mindre nærværende –

det en akademisk diskussion.

tværtimod.

Endvidere er det danske samfund og dets Sandhed er ikke en endelig størrelse –

borgere velintegrerede i forståelsen og an- den er en varm, skoldende og klæbrig bolvendelsen

af informationsteknologi, hvorchemasse, der skal formes inden den

for vi har et solidt fundament for at være på størkner. Og kan man ikke deltage i dette

forkant indenfor den militære anvendelse håndværk, vil mange gode militære kræf-

af samme. ter og ressourcer være totalt spildte.

Afghanistan er tørt og brunt, og informationsinfrastrukturen

er markant anderledes.

25


26 nr. 8/2007 MILITÆRHISTORIE

Fra før Bådsmandsstrædes Kaserne blev til

Christiania

Endelig er Slots- og Ejendomsstyrelsen blevet

enig med Fristaden Christiania om fremtiden

for Bådsmandsstrædes Kaserne. I alle tilfælde

har begge parter underskrevet en aftale i slutningen

af august måned om arealet og de eksisterende

bygninger. Men hvorfor? Og hvad er

baggrunden?

Af journalist Steen Cadan

Fotos: Peter Eilertsen

D

Den historiske erindring er ofte kort, derfor har

Danske Officerer bedt magister Hans Christian

Bjerg, specialist i søværnets historie og historisk

konsulent for Forsvarsstaben, om at bistå med at

forklare, om Bådsmandsstrædes Kaserne nogensinde

har tilhørt søværnet, inden den blev „erobret“

af christianitterne i 1971. Svaret er klart:

- Nej! Men måske skulle vi lige begynde ved begyndelsen. Se, først

og fremmest blev Christianshavn grundlagt i 1624 på opfyldning

mellem København og Amager. Denne opfyldning blev senere fortsat

oppe fra Nyholm, det senere nordligste punkt af den nuværende

„ø“ lige over for Kastellet. Navnet Nyholm modsvarer Bremerholm,

hvor flåden i det 16. århundrede havde holdt til mellem Nyhavn og

Holmens Kirke (i øvrigt en tidligere flådesmedie, der på et vist tidspunkt

blev bygget om til en kirke).

- Nu blev Nyholm flådens nye baseområde, og efterhånden som

man fik fyldt arealet op nord fra, nåede den selvstændige ø, Holmen,

tættere på Christianshavn. Først i 1860’erne blev de to øer forbundet

med en bro, så man kunne køre videre fra Christianshavn ad Prinsessegade

til Holmen.

De gamle lagerbygninger danner centrum af boligarealet

„Mælkebøtten“ på Christiania. Her ses bygningerne som de så ud

før Forsvaret rømmede området.

Bådsmandsstrædes Kaserne

- I 1830’erne fandt man så ud af, at man ville bruge nogle af de nordlige,

ubebyggede og til dels halvsumpede arealer af Christianshavn

til opførelse af en stor, nutidig artilleri-kaserne. Beslutningen blev

taget i 1831. De første bygninger stod klar i 1835, hvorefter kasernen

blev taget i brug i 1835-36.

- Kasernen var afgrænset af volden, Refshalevej, Prinsessegade og

Bådsmandsstræde. Og efter den sidste gade fik kasernen så sit navn.

Det var oprindeligt en ren artilleri-kaserne, og søværnet har aldrig

nogensinde haft noget at gøre med kasernen – og dog, men derom

lidt senere.

- Bådsmandsstrædes Kaserne er ganske enestående på 50.000 km2

eller 18 tdr. land. Nogle af de første bygninger, man begyndte at bygge,

kendes i dag som „Fredens Ark“ og „Loppen“, oprindeligt feltmagasiner

til opbevaring af materiel. Endvidere blev der opført en hel

del andre bygninger til ridestalde og materielhuse til det kørende artilleri.

Det betød, at meget store dele af det danske artilleri simpelthen

befandt sig på Bådsmandsstrædes Kaserne.

- Under Anden Verdenskrig brød tyskerne ind på Bådsmandsstrædes

Kaserne, som man i vid udstrækning benyttede blandt andet på

grund af kaserne-arealets størrelse. På kasernens areal indrettede det

danske politi efter besættelsestidens ophør henrettelsessted for de

landsforrædere, der blev dødsdømt.

En blandet landhandel

- Efter krigen blev funktionerne på kasernens område færre og færre,

og i perioden 1967-71 afviklede Forsvaret kaserne- og ammunitionsarsenalet

ved Bådsmandsstrædes Kaserne. I slutningen af 1960’erne

arbejdede der eksempelvis kun omkring 300 i bygningerne, som

efterhånden var utidssvarende samt dårligt vedligeholdte. Fra det

Porten ind til området, som rummer „Mælkebøtten“. Herinde var der

magasiner for ammunition. I dag rummer portbygnnigen fire boliger.


tidspunkt foreligger der også en fortegnelse over, hvem der var

hjemmehørende på Bådsmandsstrædes kaserne-område. Det var for

eksempel Kommandantskabet for selve området, Forsvarets Krigsforvaltningsskoler,

Sjællandske Tøjhus, Motorteknisk afdeling,

Hjemmeværnsregion 6, Sjællandske Intendanturdepot, Hærens Signaltekniske

Tjeneste, Auditørerne for Hærkommandoerne, Auditørerne

for Forsvarets Krigsmaterielforvaltning, Lægen ved Forsvarets

Krigsmaterielforvaltning, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste,

Infanteriskolen, Byggetjenesten for Østre Distrikt for Forsvaret og

Forsvarets Filmtjeneste. En blandet landhandel, men man kunne jo

bruge bygningerne og området.

- Så vidt jeg husker, var Filmskolen og Forsvarets Filmtjeneste den

sidste militære enhed, der forlod Bådsmandsstrædes Kaserne i vinteren

1971. Derefter stod man uden planer for, hvad man skulle gøre

med bygningerne og de 18 tdr. land. Ganske vist var der noget tidligere

blevet nedsat et udvalg, som skulle finde ud af, hvad man skulle

foretage sig, men …

Etablering af Fristaden Christiania

- Begivenhederne tog fart og gik i en helt anden retning, da nogle

„slumstormere“ den 18. maj brød ind igennem hegnet til kasernearealet,

hvorefter de først etablerede en skrammellegeplads og senere

tog bygningerne i besiddelse. Fristaden Christiania blev officielt

grundlagt den 26. september 1971.

- Da myndighederne endelig i 1975 havde fået udarbejdet nogle

tegninger og planer over, hvordan man kunne tænke sig at bygge

boligkarréer i den sydlige del af Bådsmandsstrædes Kaserne, der på

dette tidspunkt i fire år havde heddet Christiania, var det ligesom, at

situationen havde udviklet sig i en retning, hvor det ville blive vanskeligt

at gennemføre byggeplanerne.

Hvælvingen i det gamle ridehus, som i dag hedder „Den grå Hal“,

hvor Christiania bl.a. holder sine store musikfester og årlige julearrangementer.

MILITÆRHISTORIE

nr. 8/2007

27

Hans Christian Bjerg står her foran „Loppen“, som man mener er den

først opførte del af Bådsmandsstrædes Kaserne.

Søværnet var der

- Men nej! Bådsmandsstrædes Kaserne har aldrig haft noget at gøre

med søværnet – og dog. For umiddelbart inden afviklingen rådede

søværnet over et par af kasernens bygninger, ligesom søværnet også

rådede over Ulrichs og Sophie Hedevigs bastioner, hvor man havde

nogle magasiner. Disse blev dog ikke afviklet i 1971, og for at beskytte

dem og hindre indbrud lod man en overgang militærpolitifolk fra

søværnet bo gratis i husene på bastionerne. De blev dog senere opgivet

og er i dag inddraget under Fristaden Christiania.


28 nr. 8/2007 DANEX-07

Bornholm er

unik i støtten

til Forsvarets

virke

Den store evakueringsøvelse på Bornholm manglede

kun én ting: Et mobilt radio-/telefonsystem

Af journalist Freddie Ottenheim

Foto: Orlogskaptajn Elo Jacobsen, SOK.

B

- Bornholm er unik. Jeg finder ikke noget sted i Danmark,

hvor Forsvaret har så stor en opbakning som på

Bornholm. At kunne rekruttere over 300 skolelever,

som under højt humør forærer Forsvaret en hel dag

for at deltage i en evakueringsøvelse sammen med enheder

fra søværnet og hæren, er fantastisk. Den slags

kan lade sig gøre på Bornholm, og en sådan håndsrækning fra civilbefolkningen

er vi selvfølgelig dybt taknemmelige for.

Det var en glad bataljonschef på Bornholm, oberstløjtnant Hans

Christian Mathiesen, der tydeligvis havde det som en fisk i vandet,

da „Store evakueringsdag“ fandt sted i slutningen af august på Bornholm.

Det var en „øvelse i øvelsen“, nogle få dages samkøring mellem

søværnet, hæren, Hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen arrangeret

midt under søværnets DANEX-07. En større øvelse end sædvanligt.

Alene fra søværnet var godt 400 soldater, fra hæren endnu 400,

og endelig deltog hele 300 civilpersoner i evakueringsøvelsen, fortrinsvis

større skolebørn, der fik en stor og uforglemmelig oplevelse.

Men så hovsa! Midt under evakueringen ringer H.C. Mathiesens

mobiltelefon. Hvad er den af, H.C.! Bruger Forsvaret mobiltelefoner

i krigslignende øvelser? Nej, selvfølgelig ikke, men i dag er vi

nødt til det, fordi vores radiomateriel ikke fungerer optimalt. Vi har

nogle HF-radioer, som vi har lånt, den ene står ude på inspektionsskibet

Thetis, men systemet fungerer ikke rigtigt, fortsætter H.C.

Mathiesen.

Chefen for Søværnets Taktiske Stab, flotilleadmiral Palle Cortes,

søværnets chef for øvelsen, som han styrer ude fra Thetis, lige fløjet

ind fra vandet, tilføjer gryntende:

- Jo, bataljonens radiooperatør, som er hærens forbindelsesled ude

på skibet, spurgte, om ikke vi kunne skaffe ham lidt bedre jordforbindelse

til hans HF-radio. Det kunne vi jo ikke rigtig hjælpe med. Jordforbindelse

er vi ikke gode til. Søens folk har formentlig altid haft mere

ud af en god forbindelse opad end nedad(!). Nej, vi må nok gå til

bekendelse og indrømme, at „radiolortet“ ikke rigtig fungerer, som

det skal i dag. Men det er så en af de erfaringer fra evakueringsøvelsen,

som vi skal have rettet op på til næste gang. En HF-radio på et

skib virker kun, hvis den er fastmonteret. Lige nu er det nødvendigt

med en mobiltelefon. Krigs-realistisk? Nej, det er det sgu ikke…

Evakueringen i Libanon som forbillede

Evakueringsøvelsen havde et klart forbillede i Libanon-krigen i fjor,

hvor bl.a. danske statsborgere blev evakueret ud af det efterhånden

tæppebombede land. På samme måde forestillede man sig nu, at

NATO-personel på Bornholm (i øvelsen kaldet „Bonnie Isle“) blev

angrebet af fremmede magter, det var ikke længere trygt at opholde

sig på dele af øen – samtidig med at der var opstået interne stridigheder

på øen. Intern transport på øen var heller ikke sikker, så Den

Internationale Operative Stab (IOS) havde sammen med ambassaden

truffet den afgørelse, at det nu var nødvendigt at evakuere civilbefolkningen.

De samles fra forskellige steder på øen, køres af hærenheder

til visiteringsområdet nær kysten og transporteres herfra

på gummibåde ud til de danske flådefartøjer, der lige nu ligger ud for

Bornholms kyst. De „sårede“ civile bliver af britiske helikoptere fløjet

ud til skibene.

- I 2002 havde vi en lignende evakueringsøvelse, men slet ikke i

den størrelsesorden, som vi nu prøver det, fortsætter H.C. Mathiesen:

Oprindelig var det jo meningen, at vi blot skulle støtte søværnet

med denne Noncombatant Evacuation Operation (NEO), som de

ville køre under DANEX-07. Men vi tænkte, at vi ved en mere aktiv

indsats fra vores side kunne være med til at gøre evakueringsøvelsen

både større og bedre. Vi har længe villet lave en stor opklaringsøvelse,

gerne tilbagevendende, helst årligt, ikke kun for vores egen

enhed her på Bornholm, men også med deltagelse af brigadens øvrige

enheder. Derfor kunne vi se en fordel ved at pulje det hele sammen

med DANEX-07, og her inviterede vi også Bornholms Hjemmeværn

samt den spejdereskadron, som skal til Helmand i oktober,

med. Vi havde en fornemmelse af, at søværnet kom med en masse

ressourcer, som vi alle kunne få glæde af ved vores øvelser her på

Bornholm, og det har omstændighederne allerede bevist. Alle har

fået meget mere ud af det.

F.eks. har vi denne gang fået adgang til støtte fra F16, fordi søværnet

i forvejen havde aftalt støtte fra F16 til DANEX-07, og vi har fået

mulighed for støtte fra naval gunfight, fordi støtteskibet Absalon har

fået en femtommer-kanon på fordækket; som er beregnet til at yde

støtte til tropper i land. Kanonens rækkevidde er mere end 100 km!

Og derfor er søværnet selvfølgelig interesseret i at være med i øvelser,


hvor de kan træne og øve med udstyret. Det er sådan, at en hærofficer

på landjorden, der kalder op til skibet for at få støtte, kalder på en

lidt anden måde end en marineofficer. Søværnet skyder på grader,

hvor vi skyder på koordinater. Den forskel kan godt skabe komplikationer

– og er altså et enkelt eksempel på, hvor værdifuld en fællesøvelse

kan være. Men så er det jo rigtigt, at radioudstyret selvfølgelig

skal være i orden, for ellers kan vi ikke kommunikere mellem land og

skib. Og her mangler vi for alvor udstyr. Det viser øvelsen i dag, siger

H.C. Mathiesen, som fortsætter:

Danmarks yderområder husker besættelserne

- Oven i det hele viste Bornholm sig at være et fantastisk godt område

for en sådan øvelse. Og tidspunktet er godt, fordi markerne lige er

høstet, så vi kan bevæge os på tværs af hele Bornholm faktisk uden

at berøre landevejene og dermed uden at genere befolkningen og

den lokale trafik og stort set uden at lave markskader.

Jeg vil ikke undlade at understrege, at Bornholm er en helt unik

støtte for Forsvaret i vores daglige virke. Der findes næppe en region i

Danmark, hvor vi som soldater har en så stor opbakning i civilbefolkningen

som her på Bornholm. Lidt det samme måske i Sønderjylland.

I disse yderområder af Danmark kan man stadig huske vigtigheden

af militær indsats og hjælp. Jeg plejer at sige, at Bornholm og

Sønderjylland endnu ikke er blevet historieløse. De har en længere

hukommelse fra ubehagelige besættelser fra fremmede magters side.

Det er jo heller ikke længere siden end i fjor, at Bornholm fejrede sin

egen befrielse, d.v.s. ikke fra den tyske besættelse, men fra den russiske!

Som bekendt blev Bornholm jo lige et år forsinket – og det huskes!

Og så specielt i denne øvelse, hvor vi kunne samle ikke færre end

300 bornholmske skoleelever til at være med i evakueringsøvelsen;

det er usædvanligt. Det fortæller også lidt om bornholmernes åbne

sind overfor vores virke. Kort efter at jeg selv kom hjem fra Afghanistan,

havde jeg et ærinde i midtbyen i Rønne. Da jeg kom gående hen

ad hovedgaden, oplevede jeg, at stort set alle, jeg mødte, lige skulle

hen og ønske mig velkommen hjem og sige tak for indsatsen dernede.

Det var lidt af en gribende oplevelse, som jeg aldrig har oplevet før – et

udtryk for en utrolig opbakning, som vi har i civilbefolkningen på

Bornholm. Hertil skal lægges, at det ikke er spor vanskeligt at få folk til

Efter endt evakueringsøvelse

afleveres

de unge mennesker

sikkert i Rønne

Havn, hvor forældrene

henter dem.

DANEX-07

nr. 8/2007

29

I visiteringsområdet bliver børnene

udstyret med redningsvest, idet første

fase i evakueringen foregår i gummibåde,

hver med plads til kun civile,

der på denne måde fragtes ud til flådens

fartøjer, Absalon og Thetis.

Under hele øvelsen bliver de unge

mennesker bespist dagen igennem, her

det sidste måltid på dørken på støtteskibet

Absalon efter turen i gummibåd.

at gøre tjeneste på Bornholm. Selv om soldaterne har familie, der bor i

resten af Danmark, vil især de unge – og dem har vi mange af – gerne

til Bornholm, slutter oberstløjnant Hans Christian Mathiesen.

Også flotilleadmiral Palle Cortes fik sig en hyggesnak med adskillige

af de unge skoleelever, hvoraf flere var overordentligt nysgerrige

efter at vide, hvad han var for en „overfisk“. De fnes lidt, når de pludselig

blev beordret fladt ned på gulvet under „flyangreb“ på visiteringscentret,

men absolut ingen sure miner, ingen nedladende bemærkninger

om Forsvaret og ingen træghed i udførelsen af de ordrer,

der blev givet. Som tilskuer kunne „Danske Officerer“ klart fornemme,

at øvelsen gjorde flere unge så nysgerrige over for de militære aktiviteter,

at de formentlig kommer igen en dag. Man mærker ganske

klart, at denne evakueringsøvelse med unge netop i den påvirkelige

alder klart indeholder et muligt rekrutteringsgrundlag, hvis Forsvaret

måtte mangle nye, unge folk til de militære uddannelser.


30 nr. 8/2007 OFFICERSGUIDEN

Oplev kunsten

Læren om krig blev tidligere kaldt for „krigskunst“. De romerske

hærførere udviklede deres krigsførelse til en kunstart eller

videnskab, som holdt sig op gennem Middelalderen og Renæssancen

til Napoleon. Andre civilisationer udviklede også

deres form for krigskunst, nemlig grækerne og ikke mindst kineserne.

Men hverken romerne eller spartanerne kendte til

den kinesiske general Sun Tzu, som for mere end 2.000 år siden,

skrev sin lærebog „Krigskunsten“.

I dag vil det næppe være politisk korrekt at kalde krig for

kunst. Det er i bedste fald et håndværk.

Kunst i dag – her tænkes fortrinsvis på billedkunst – er det,

vi selv gør det til. Der findes nemlig ingen teori om begrebet

kunst. Skal det være smukt eller provokerende? Er det kunst,

hvis det kan sælges? Nogle kunsthistorikere hævder, at kunstbegrebet

er nået til vejs ende, kunsten har udtømt sine muligheder

på samme måde, som historien er nået til sin afslutning,

og at det dermed har overflødiggjort sig selv.

Den eneste måde at finde ud af det på er at nærme sig kunsten

fra forskellige vinkler: Se film, læs bøger, gå på muséer,

check Internettet, køb kunst, o.s.v.

Oplev kunst sammen med kæresten, konen, børn og venner.

Især børn er gode at have med på et museum eller en udstilling.

De ser noget helt andet og nyt i et maleri.

God fornøjelse med månedens tema om kunstoplevelser.

Kunst online

Henning Lahrmann

Research: Soulutions

På www.kulturarv.dk/kid finder du det centrale register over kunstværker

i danske statslige og statsanerkendte muséers eje. Her kan du søge

oplysninger om kunstnere og kunstværker i Danmark, så du for eksempel

kan finde frem til, hvor du kan se en bestemt kunstners værker.

Og har du det meget bedre med at se fotos af kunstværkerne derhjemme

i ro og mag, så er der en lang række muséer – både i Danmark

og i udlandet –, hvor du kan få en virtuel og måske endda en guidet

museumstur eller se udvalgte/næsten alle værker. Her er nogle forslag:

Statens Museum for Kunst: www.smk.dk – udforsk samlingerne

med mere end 8.000 værker online

Musée du Louvre: www.louvre.fr – benyt f.eks. atlas-databasen

og oplev mere end 30.000 af Louvres udstillede værker

Rijksmuseum: www.rijksmuseum.nl – tag et hurtigt (eller langvarigt)

kig på „The Masterpieces“

Tate: www.tate.org.uk – check „The Tate Collection“ med mere end

65.000 værker online

Og der er mange flere. Søg evt. „virtuelt museum“ eller „museum

online“ på www.google.com og check nogle af de mange links.

Tre kunstneriske film

Un chien andalou/L’age d’or, 1929/30

Det kan være svært at købe „rigtige“ kunstfilm

på DVD. Skal de være helt langt ude, så

skal man på museum eller købe importerede

film, der naturligvis ikke har danske

undertekster. Nogle af de historisk store

værker er Buñuels/Dalis „Un chien andalou“

og „L’age d’or“. Begge komplet uforståelige

film, hvis man ikke har læst filmvidenskab i en årrække.

Begge film fås som et sæt til 339,50 på www.dvdcity.dk

Rembrandt, 2003

Der er fortsat tvivl om, hvor mange ægte Rembrandt’er der

hænger rundt omkring på de danske muséer.

Denne film er inspireret af et af danmarkshistoriens

største og mest spektakulære,

men også mest amatøragtige kunstrøverier

af et af de ægte af slagsen. Historien

går bagom det utrolige kup og tæt på de fire

uheldige tyve, der pludselig står med et af verdens dyreste

malerier mellem hænderne.

Set til 69,95 på www.filmudsalg.dk

Sult, 1966

Hvis du mener, at kunstnere ikke bør være på finansloven, så

har du her chancen for at blive omvendt. Sult er et stykke deprimerende

dansk filmkunst, der skildrer en

ung forfatter, der af sult og udmattelse synker

ned i en tilstand af sindsforvirring i

1890’ernes Kristiania (Oslo).

Dette kunstværk, der naturligvis er i sort/hvid,

fås blandt andet på www.filmudsalg.dk til

den rørende pris af 179,95.

På netauktion

Det er hurtigt, nemt og

spændende at handle

på en af de mange netauktioner.

Du skal

bare være opmærksom

på, at der er stor forskel

på, hvordan du som

køber er stillet på de

forskellige auktionssteder.

Foregår handlen

med et firma, har du de samme rettigheder, som når du køber i

en hvilken som helst butik. Men foregår handlen med en privat sælger,

som den gør på mange netauktioner, har du ingen 14-dages fortrydelsesret,

og det er langt sværere at få rettet fejl og mangler eller få

sine penge igen. Husk altid at læse handelsbetingelserne igennem

grundigt, før du handler, og husk at betale med et betalingskort. Læs

mere om de forskellige netauktioner, om kunstsvindel på nettet og

om kunst i det hele taget på www.kunstnyt.dk


Muligheden for at leje kunst er heldigvis ikke kun forbeholdt virksomheder.

Hos Kunstbiblioteket, der har eksisteret i mere end 50

år, kan du leje original dansk kunst for helt ned til 57 kr. for tre uger,

hvis du selv tropper op på biblioteket i København.

Vil du forskønne dit hjem med megen forskelligartet kunst på én

gang, så er der også mulighed for at få besøg af bibliotekets billedbus,

uanset hvor du bor i landet. Det er fortrinsvis virksomheder,

der benytter sig af denne service, da man mindst skal leje 5 værker i

minimum 3 måneder svarende til en månedsleje på ca. 500 kr.

Men det er altså billigere end at ryge, for de af jer, der gør det!

Der er over 3000 malerier af mere end 400 kunsterne at vælge imellem.

Alle kunstnere har udstillet på mindst én statsanerkendt, censureret

udstilling som f.eks. Charlottenborgs Forårsudstilling eller

Påskeudstillingen i Århus.

Se mere på www.kunstbiblioteket.dk

Landart/Landkunst

Begrebet „den frie kunst“ får langt større mening, når det kombineres

med „kunst i det fri“. Der har været en del hype om blandt

andet „The Marree Man“ – verdens hidtil største geoglyf forestillende

en oprindelig australier – men „naturkunst“ er langt fra nogen

nyskabelse. De frembragte linjer i Nazca-ørkenen i Peru blev

lavet af Nazcafolket før vor tidsregning. Figurerne er kun genkendelige

fra luften, hvilket har ført til en hel del mere eller mindre

ekstraterrestielle forklaringer. For hvorfor lave noget, man ikke

selv har mulighed for at se?

OFFICERSGUIDEN

Lej (med) kunst Investering i kunst

nr. 8/2007

Der er penge i kunst, og der er

utallige historier om malerier,

der har forøget værdien med 10,

100 eller 1.000 gange. Så hvorfor

ikke sælge værdipapirerne og gå

efter en meget bedre forrentning?

Tja, som med alt andet er

der også her en direkte sammenhæng

mellem potentiel gevinst

og risiko. Og med mindre du har

meget forstand på området, så er

chancen for at finde den „nye“ kunstner, som om 20 år er

verdensberømt, ufattelig lille. Køb derfor et kunstværk, fordi du

godt kan lide det, og glæd dig over at nyde det hver dag.

Kunsten at…

En god gammel vending, der hæver daglige gøremål til kunst.

Youtube.com er et af de steder på nettet, hvor du kan lære nogle

tricks, der gør dig til en sand

kunstner indenfor en lang række

discipliner. Hvis du for eksempel

vil imponere vennerne med at lave

smukke mælkemønstre i caffelàtten,

skal du blot søge på „The

art of coffee“. Har du altid haft en

drøm om at kunne folde en t-shirt

perfekt sammen på 2 sekunder og

med 3 bevægelser, kan du lære

denne imponerende kunst ved

søge på „Japanese T-shirt folding in English“. Og skulle du have

lyst til at lære kunsten at fjerne de 11 organer m.v. på den dødeligt

giftige fisk, fugu, så du kan spise resten og overleve, er der hjælp

fra en japansk fugu-kok, når du søger på „Cutting of Blowfish (Fugu)

in Japan“. Der dør stadig mellem 150 og 200 japanerne hvert

år af denne delikatesse, så se godt efter anvisningerne.

Krigskunsten (The Art of War)

Den kinesiske general og militærstrategs Sun Tzus lærebog

„The Art of War“, på dansk „Krigskunsten“ er et af de ældste,

mest komplette og betydningsfulde værker om krigens videnskab

– eller rettere kunst. Har du den ikke allerede på boghylden

- den findes i to udgaver på

dansk - så er det nu, du skal slå

til. Til forskel fra Carl von Clausewitz’

„Vom Kriege“ har „Krigskunsten“

også vundet udbredelse

langt uden for militære

kredse blandt virksomhedsledere

og andet godtfolk, da den

indeholder en lang række generelle

indsigter og budskaber om

ledelse, strategi og taktik. Her er

lige en smagsprøve:

„Hvis du kender fjenden og dig

selv, skal du ikke frygte hundrede

slag. Hvis du kender dig selv, men ikke fjenden, vil du lide ét

nederlag for hver sejr. Hvis du hverken kender dig selv eller

fjenden, vil du tabe alle dine slag“.

31


Markering af

200 året for

flådens ran

Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Peter Eilertsen

BBladets fotograf var med overalt,

da København i weekenden

den 1. – 2. september markerede

200 året for englændernes

bombardement af byen og

ranet af den danske flåde. Søværnets

største skib, Støtteskibet Absalon,

der også fungerer som flagskib for Søværnets

Taktiske Stab (STS), lå til kaj ved Amaliehaven

sammen med 13 danske, polske og

norske flådefartøjer.

Turister og andre besøgende på Amaliekaj

kunne komme ombord på flere af søværnets

skibe, heriblandt det nybyggede

skib Absalon. Søværnets Tamburkorps spillede

på kajen. Som en del af markeringen af

200 året for Københavns Bombardement i

1807 deltog skibsbesætningerne i en kirkemarch

til Christiansborg slotskirke om søndagen,

hvor der var gudstjeneste.

Både lørdag og søndag spillede Band of

Royal Marines Scotland på kajen ved Amaliehaven

og Søndre Toldbod. Det store opbud

af både danske og udenlandske flådefartøjer

i begyndelsen af september skyldes

DANEX 07-øvelsen, som foregik i Østersøen,

Kattegat og Skagerrak.

- Det er naturligt, at søværnet deltager i

dette arrangement. Københavns bombardement

og flådens efterfølgende ran er jo

en begivenhed, der i høj grad berører flåden,

siger Michael Linden-Vørnle, premierløjtnant

(R) og assisterende presseofficer.

Sidst på måneden gik turen til de skotske

farvande, hvor Støtteskibet Absalon var

med i øvelsen NEPTUNE WARRIOR. Chefen

for STS, flotilleadmiral Palle Cortes, var

styrkechef for den ene af de grupper, der

deltog i NATO-øvelsen.

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Bladets ID-nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

More magazines by this user
Similar magazines