Når livet går - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

Når livet går - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

Når livet går

videre

Officerernes Fagblad | 6 | Juli-August 2010

Tema: Veteranpolitik

og

Kompetenceudvikling

og akkreditering

Leder: Forhandlingssystemet

skal gøres

gennemskueligt


2 • nr. 5/2010 Leder

Officerernes Fagblad

I N D H O L D

Vores H-O-D .......................................... 2

Veteranpolitik:

Når livet går videre .............................4

• En mellemstation for skadede soldater .. 6

• Hjerteblod ......................................... 7

Dansk stabspersonel høster

erfaringer i Kabul ................................... 10

Kompetenceudvikling og akkreditering:

• Mere kompetenceudvikling, tak ........... 15

• Inspiration til forandring ..................... 17

Reportage fra UNIFIL:

• Sørger for personel- og

fragttransport .................................. 20

• Libanon har givet gode

erfaringer ........................................ 22

Klar til Kabul ........................................ 23

Farvel til en pragtfuld maskine ................ 25

Hip hurra – det’ min fødselsdag… ............ 27

Royalt besøg i Skrydstrup ....................... 29

Ingen national strategi mod

cyberspace-angreb ................................ 30

Officerens Frikvarter .............................. 33

Debat:

• Økonomiske eller operative hensyn? .... 34

• Forskellighed, håndværk og

pragmatisme ................................... 35

• Krav, vilkår og kriterier –

målbeskrivelser II ............................. 36

• Lejeboliger –

er de bare overflødigt fryns? .............. 38

Hærens Regimenters Hjælpefond ............ 39

Leder:

Forhandlingssystemet skal gøres

gennemskueligt .................................... 40

FORSIDEN:

- Jo hårdere kamphandlinger, desto hårdere tab får vi. Det er en

ligning, som går op i sidste ende, sagde den 23 årige Martin Aaholm

fra Gardehusarregimentet, da Danske Officerer mødte ham til det

2-dages idrætsarrangement på Vejen Idrætscenter, som Dansk Handicapidrætsforbund

og Fonden Soldaterlegatet havde inviteret tidligere

og nuværende soldater med fysisk skade til at deltage i. Martin Aaholm

vil gerne udsendes på mission igen, når det lader sig gøre.

Til Danske Officerer siger generallæge Erik Darre, at han er godt

tilfreds med fremmødet på 12-14 handicappede soldater til sportsseminaret.

- Disse deltagere skal være ambassadører for handicapidrætten,

og flere kan bruges. Derfor gentages arrangementet også, siger

generallægen.

Læs reportagen fra idrætsarrangement på Vejen Idrætscenter

side 4 - 5.

Fotos: Poul Anker Nielsen, PF

Et frirum for

børn og unge

Har du et barn eller en ung, som vil tale med andre jævnaldrende

om at være i familie med en udsendt? Nu er muligheden der igen

for at tilmelde dit barn/din teenager til samtalegruppe for børn/

unge.

I forlængelse af pilotprojektet „Samtalegrupper for børn“ oprettes

i efteråret 2010 tilbud om to nye samtalegrupper for børn og/

eller unge, der har en relation til en soldat, der enten har været

udsendt eller skal udsendes til international mission.

En del forældre oplever, at deres børn/unge viser forskellige

følelsesmæssige reaktioner, når et familiemedlem er udsendt, og

det kan være svært for børnene/de unge at rumme deres tanker

og bekymringer.

Samtalegrupperne vil skabe rammerne om et frirum, hvor børn/

unge får mulighed for at tale med andre i samme situation om de

bekymringer, tanker og afsavn, de måtte have.

Gruppernes sammensætning

Tilbuddet retter sig til børn og unge i alderen 8 – 17 år. Grupperne

vil blive sammensat på baggrund af tilmeldingerne. Der vil dog

kun blive oprettet én gruppe på Sjælland og én gruppe i Jylland

med plads til 10 børn/unge i hver gruppe.

Grupperne mødes to timer med 2-3 ugers mellemrum, i alt fem

gange i perioden august 2010 – december 2010. Grupperne afholdes

af to socialrådgivere fra Forsvarsakademiet. Inden opstart af

grupperne vil der være en samtale med barnet/den unge, forældrene

og gruppelederne, hvor der kan tales om det enkelte barns

behov og tanker.

Tilbud på Sjælland og i Jylland

Tilbuddet er uafhængigt af, hvor soldaten udsendes fra, og retter

sig til alle børn og unge, der bor geografisk således, at de kan

transportere sig til og fra tjenestestederne.

Tilbuddet oprettes ved:

Den Kongelige Livgarde, Høveltevej 111 – 117, 3460 Birkerød

Jydske Dragonregiment, Kasernevej 5, 7500 Holstebro.

Vil du høre nærmere eller tilmelde dit barn, så kontakt:

Den Kongelige Livgarde:

Socialrådgiver Henriette Dueholm Christensen Tlf.: 4599 4035,

mobil 2523 0015 eller

Socialrådgiver Bruno Christophersen Tlf.: 4599 4751,

mobil 2523 0014

Jydske Dragonregiment:

Socialrådgiver Betina Skou Gjesing Tlf.; 9710 1550 lokal 2570,

mobil 2523 0008 eller

Socialrådgiver Mie Nørby Dahl Tlf.: 9613 0283, mobil 2523 0006.


Foto: Lars Richter, Flyvevåbnets Fototjeneste

Vores HOD

Himmelstormer Ny chef for Forsvarets

Det er en særdeles potent portvagt, Fighter Wing Skryd- Personeltjeneste

strup har sat ind som medvogter af den sønderjyske jagerbase

(billedet).

„Rejst af fighterwingens medarbejdere i anledning af

60 året for Flyvevåbnets oprettelse“ fremgår det af „navnepladen“

for F16A med serienummeret 78-0177, som et

nedfældet i betonklodsen, der både holder jageren i luften

og forhindrer, at den falder til jorden.

Efter syv år i mølpose og nænsom restaurering er E-177

igen operativ og en værdig repræsentant for sine kolleger

i fighterwingen. 400 medarbejdere og gæster med chefen

for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe

Dam, i spidsen deltog i fødselsdagsfesten og indvielsen af

Skrydstrups nye Gate Guard. Den supplerer nu den ældgamle

F84, Tordenjet, som i lav højde har passet på flyvestationen

i årtier.

E-177 kom til Skrydstrup 1980 fløjet af major K.L.

Axelsen, der havde flyverspecialist Carl Heinz Knutz i

bagsædet. Knutz er nu som dengang klarmelder ved fighterwingen.

Sidste gang den var på vingerne for alvor var

8. maj 2003. Turen blev da fløjet af oberstløjtnant Anders

Rex, der er chef for operationsgruppen ved Fighter Wing

Skrydstrup.

E-177 var det første danske F16-fly, som sidst i 90’erne

blev opgraderet (Mid-life-update) og dermed blev i stand

til at bære nye, avancerede våbensystemer. –lon

Als tabt

Alle kender til krigen omkring Dybbøl, og de fleste har

hørt om resultatet af stormen på skanserne 18. april 1864.

Færre erindrer fortsættelsen. Fjendens overgang til Als,

natten til den 29. juni samme år, hvor krigen i realiteten

blev tabt.

Det råder Historiecenter Dybbøl Banke bod på med et

stort anlagt krigsspil på dagen i 2014; halvandet hundrede

år efter skæbneslaget, som kastede de danske soldater

ud i en søværts evakuering og endte ved forhandlingsbordet

med afståelse af Slesvig (Sønderjylland, Sydslesvig),

Holsten og Lauenborg.

30 danske, norske og tyske sortkrudtsskytter var til

generalprøve den sidste weekend i juni i samme tidsrum

som i 1864. Det vil sige om natten fra 02.30 til 04.00. På

fotograf Alfred Køpkes billeder ser man preusserne gå i

land ved Arkilsøre. Krigshandlingerne er i fuld gang og de

nr. 6/2010 • 3

Det bliver den nuværende CH/HOK, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard,

der skal afløse generalmajor Jens Erik Frandsen som chef for Forsvarets

Personeltjeneste (FPT).

Ifølge FPT’s egne oplysninger forventes det, at Niels Henrik Bundsgaard

tiltræder den nye stilling i august.

Danske Officerer talte med Niels Henrik Bundsgaard umiddelbart efter

hans tiltræden som chef for Hærens Operative Kommando i januar 2009.

Her spurgte vi bl.a. generalen om han havde nogle særlige forventninger

til samarbejdet med FPT, og hertil svarede han:

- Jeg synes generelt, at FPT gør en stor indsats for at efterleve hærens

ønsker om forvaltning af officerer i hæren. Jeg forventer naturligvis, at

FPT tager HOK med på råd og dermed sikrer sammenhængen mellem

hærens behov og den enkelte officers ønsker og kompetencer og samtidig

tilgodeser officerens ønsker om personlig udvikling.

Den 52-årige generalmajor Niels Henrik Bundsgaard har haft en alsidig

tjeneste i Forsvaret, herunder blandt andet som chef for DANCON Irak

i 2003. Senere blev han chef for 1. Jyske Brigade og herefter chef for Logistik

Divisionen ved Forsvarets Materieltjeneste, inden han pr. 1. januar

2008 blev chef for Danske Division. Året efter afløste han generalmajor

Poul Kiærskou som chef for Hærens Operative Kommando (HOK).

FPT, som den tidligere CH/HOK nu skal være chef for, har domicil i

Ballerup. FPT blev etableret april 2005, som den første af Forsvarets

funktionelle tjenester. FPT er ansvarlig for personalepolitik, policy og udvikling

på personaleområdet i Forsvaret. FPT varetager HR-funktionen for

alle medarbejdere i Forsvaret, herunder rekruttering af civilt og militært

personel. -hl

Midt om natten er danske sortkrudtsskytter – med hjælp fra norske soldater,

iført chakot – ved at gennemføre et modangreb.

(Foto: Alfred Køpke/Historiecenter Dybbøl Banke)

første danske soldater faldet. Hæren mistede omkring 3.000 mand på

Als; faldne, sårede og tilfangetagne. Det er denne blodige historie, historiecenteret

genfortæller i stor stil om fire år, og som i øvrigt er genstand

for en snarlig bogudgivelse, når Tom Buk-Swienty sender fortsættelsen

af „Slagtebænk Dybbøl“ på gaden. -lon

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens

mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 39.


Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Poul Anker Nielsen, PF

4 • nr. 6/2010 Veteranpolitik

Nå r l i v e t g å r v i d e r e

Handicapidrætten og skadede soldater fra missionerne har fundet

sammen gennem Soldaterlegatet

Man læser om dem i avisen.

Men at danske soldater invalideres på mission i udlandet er

ikke længere den store historie. De er blevet for mange. Og antal-

let øges i en lind strøm i Afghanistans heksekedel. Det, der tidli-

gere var en forsidehistorie, er nu ofte en 1-spaltet notits på side 3.

Det gør ikke tragedien mindre for dem, det går ud over. Men

det er nu ikke just tragedie, der præger flokken af unge mænd til

sportsseminar i Vejen, selvom det foregår med kunstige arme og

på kunstige ben i kørestol.

Der bliver grinet og hujet og gået til den, og der kæmpes om

hver eneste bold, hvad enten det er i kørestolsbasket eller kørestolsrugby.

Der trænes med den danske handicapelite både på

holdplan og i individuelle idrætsdiscipliner.

Som én af soldaterne siger: - Vi er kommet igennem det værste,

og livet går videre, så det er bare om at hænge på.

Og det, hvad enten man er dobbelt benamputeret eller rygmarvsskadet

eller ramt af andre alvorlige skavanker som følge af

krigshandlinger.

13 lemlæstede soldater – fra Kroatien og frem til ISAF 2009 –

havde mod på opgaven, som var fonden „Soldaterlegatet“s idé.

Dansk Handicap Idrætsforbund havde lagt det ønskede program

for to aktive dage i Vejen Idrætscenter. En gentagelse er allerede

besluttet, for seminaret havde også det formål at få et hold af rollemodeller

stablet på benene, som kan påvirke og opmuntre andre

tilskadekomne kolleger.

Generalen: Vigtig sag

- Det er vigtigt, at vi får det her op at køre ude på tjenestestederne,

og at Dansk Militært Idrætsforbund sælger idéen om at

lave noget på handicapidrætsområdet, pointerer generallæge Erik

Darre. Han er med begge dage i Vejen og lægger ikke skjul på, at

Dansk Handicap Idrætsforbund er den rigtige samarbejdspartner

med stor erfaring i at få integreret handicappede i idrætsverdenen.

- Idrætten står mit hjerte nær – og det gør de sårede også, siger

generallægen, der også er formand for Dansk Militært Idrætsforbund.

- Mange af vore tilskadekomne er trænede idrætsfolk. Derfor er

samarbejdet her set med mine øjne en win-win-situation for både

os og handicapforbundet, og måske er der blandt deltagerne en

kommende paralympisk vinder. Der er faktisk folk her – soldater –,

der har de ambitioner.

Premierløjtnanten: Kort udsendelse

Om premierløjtnant Jakob Hou Larsen, 32, har disse ambitioner

skal være usagt. Men han har i hvert fald trænet basket i sin kørestol

i halvandet år. „Fordi det er nødvendigt at komme i gang med

sport igen“, siger han og viser, hvorfra han er lam – fra underlivet

og nedefter.

- Jeg kom til Irak med hold 8 i august 2006. Det var den 11.

august. 16. august blev jeg skudt, og den 20. eller 21. var jeg

hjemme i Danmark igen. Jeg tror, jeg muligvis er den udsendte

soldat med mindst udsendelseserfaring overhovedet, siger han og

fyrer med stor træfsikkerhed endnu en bold af mod basketkurven

under sportsseminaret i Vejen.

Som militærtolk havde han været på overdragelsespatrulje og

møde med borgmester og politidirektør. – 50 meter fra basen var

der én, der fangede mig i sit kikkersigte og skød mig i ryggen. Jeg

lå på hospitalet i månedsvis, og forsvaret sørgede rigtig godt for

mig. Faktisk langt bedre end forventet. Det har været fantastisk,

hverken mere eller mindre. Problemet opstår først, når man kommer

ud i det offentlige system og skal slås som alle andre, der er

blevet handicappet og kommet i kørestol, siger Jakob Hou Larsen,

som for sin skadeserstatning fra staten og noget af forsikringssummen

valgte at købe hus.

Forsvaret rettede ind efter hans ønske om at vende tilbage til

Institut for Sprog på Forsvarsakademiet. – Man skabte en stilling

for mig, men jeg var nødt til at komme videre, siger Jakob, der i

dag læser arabisk og kommunikation på universitetet i Odense.

Han blev i øvrigt i sin tid indlagt under falsk navn for at undgå

pressen, der slet ikke kunne få nok. - Jeg var én af de første, der

kom alvorligt til skade. Der har været mange siden, og nu er det

ikke engang forsidestof længere, siger han.


„Rollemodel? Det har jeg aldrig

været før. Det kunne være dejligt –

og rart at vide, at man har noget at

tilbyde!.“

Jakob Hou Larsen, kørestolsbruger,

forhenværende premierløjtnant og sprogofficer

Overkonstablen: 120 pct. invalid

Overkonstabel Martin Aaholm, 23, fra Gardehusarregimentet

klarer sportsseminariet på to kunstige ben til 1,3 millioner kroner

og med kvæstede arme og hænder, som der endnu ikke er gjort

alverden ved. Og så vil han gerne på mission igen, når det lader

sig gøre!

- BANG, sagde det, forklarer Martin om hændelsen i Afghanistan

1. juli 2009, da han trådte på en mine. – Går jeg på nettet og

ser på de ting, jeg mangler, så er jeg 120 procent invalid. Det er et

svært regnestykke at gøre op! siger han, som finder gårsdagens

foredrag med den benamputerede Jackie Christiansen mest interessant.

– Han har haft et lorteliv og arbejdede sig op fra bunden

– og så bliver han verdens bedste i kuglestød ved to paralympiske

lege. Det er en utrolig solstrålehistorie.

- Når handicapidrætsforbudet ser så stort et potentiale i soldater,

er det nok, fordi vi kommer så hurtigt igen efter at være blevet

hårdt ramt. Det kan bruges til at opmuntre andre handicappede,

mener Martin, som hurtigt falder i snak med en trafikskadet

kørestolsbruger fra de handicappedes rugbylandshold.

Martin Aaholm er på kontrakt til han fylder 35 og har fået tilbudt

at blive, til han bliver 60. Arbejder på kontor hos Gardehusarregimentet

og venter på at komme på forsynerkursus.

- Jeg bliver i forsvaret altid. Det er det eneste, jeg har tilbage.

Jeg vil ikke kunne fungere i det civile liv. Ikke på grund af det her,

siger han med et blik på de kunstige ben. Men fordi jeg er blevet

hjernevasket i forsvaret (latter!).

Så kigger han på sine kvæstede arme og hænder, hvor flere

fingre mangler. - Jeg har søgt om at få robotfingre, men har ikke

hørt resultatet endnu!

Ude på banen drøner kollegerne rundt i „pansrede“ kørestole i

rugbykamp mod handicaplandsholdet. Det er svært at finde ud af,

hvem der vinder. Det er også lige meget. Livet skal gå videre!

Veteranpolitik nr. 6/2010 • 5

Generallæge Erik Darre er godt tilfreds med fremmødet til

sportsseminaret for de handicappede soldater.

- Jeg definerer en svær skade som én, der medfører,

at soldaten transporteres hjem til Danmark efter en fysisk

skade påført af et våben. De skader har der været 125 af

siden Eks-jugoslavien i 1992 og frem til 1. januar 2010. To

tredjedele er ménskader under fem procent. Det er noget

med en stiv finger, og de er ikke i målgruppen for rigtig handicapidræt.

Dem er der måske 50 af – og så er et fremmøde

første gang på 12-14 personer fint. Disse deltagere skal være

ambassadører for handicapidrætten, og flere kan bruges.

Derfor gentages arrangementet også, siger generallægen.

Soldaterlegatet har eksisteret siden 29. januar 2009 og uddelt

mere end 250 legater for op mod otte millioner kroner.


Soldaterlegatet finansierer forskningsprojektet „Danske

Hjemvendte Soldater“ med 6,5 millioner kroner. Det køres

af Socialforskningsinstituttet og er det første af sin slags.

Projektet fokuserer på, hvordan livet har udviklet sig for

flere end 25.000 soldater udsendt siden 1992.


Soldaterlegatet støtter soldater, som undervejs i internationale

militære missioner pådrager sig fysiske eller psykiske

mén. Pårørende og efterladte kan også indstilles til et legat.

Læs www.soldatelegat.dk for yderligere oplysninger. Kilde:

Sekretariatschef Ann-Christina H. Salquist, Soldaterlegatet.


Englænderne begyndte med det, der udviklede sig til De

Paralympiske Lege. Det var i slutningen af 40’erne, og deltagerne

var tilskadekomne soldater. 400 fra 23 lande deltog

i 1960 i de første paralympiske lege. Ved De Paralympiske

Lege i Beijing i 2008 kappedes 4.000 handicappede idrætsfolk

fra 135 lande (39 danskere var iblandt) om medaljerne i

en lang række idrætsgrene.


Af redaktør Henning Lahrmann

6 • nr. 6/2010

Veteranpolitik

Forsvaret har indrettet to moderne lejligheder i København

til selvhjulpne, handicappede kørestolsbrugere

Solen og genskinnet fra havnens og kanalernes vandspejl

var næsten for meget. Lyset strømmede ind af de store vin-

duer i lejligheden, som netop er ombygget til invalidebolig.

Der var overdragelse sidst i maj måned af de to boliger fra

FBE’s Byggestøttecenter København til Lokalstøttecenter Køben-

havn og Bornholm. Det bliver Lokalstøttelement Holmen der skal

stå for lejlighedernes drift og udlejning.

De to boliger, som ligger ud til kajen i det attraktive kvarter

„Sluseholmen“, står i øjeblikket og venter på beboere. Udover

anskaffelsesprisen har det kostet ca. 1,5 mill. kroner at ombygge

de to lejligheder til invalideboliger. Ombygningen har taget et år. I

den ene lejlighed kan der bo to personer, hvorimod den anden lejlighed

kun er beregnet for én beboer. Begge lejligheder ligger på

første sal, og der er naturligvis elevator.

Begge lejligheder, som er ombygget i samarbejde med Forsvarets

Center for Arbejdsmiljø (FCA), er indrettet med hæve-/sænke-borde

og skabe i køkken og bad. De er møbleret med senge,

sovesofa, fladskærm, internetadgang og rigeligt med skabe samt

altaner til både vandsiden og ejendommens fælles gårdmiljø. I

det hele taget rummer lejlighederne alt, hvad man har kunnet

forestille sig en invalid beboer, har behov for – dog er der ikke

mad i køleskabet.

Arkitekt Ulrik Hartmann-Petersen, FBE, som var projektleder,

fortalte, at der hører to parkeringspladser til boligerne. Alle døre i

lejlighederne er udskiftet og der er ændret på facadepartierne for

at brugerne kan køre ud på altanerne, og badeværelserne er øget

med en halv meter, så kørestolene kan vende.

Ingen på ventelisten

- Sådan en invalidebolig er en „mellemstation“ for skadede soldater,

der venter på en bolig i deres hjemkommune. Boligerne er et

alternativ til Rigshospitalets Patienthotel, siger kontorchef Birgitte

Rasmussen fra FPT’s Rådgivnings- og Omstillingssektion, der afgør

hvem, der kan tildeles en af de nye boliger.

Ved overdragelseshøjtideligheden fik chefen for FBE’s Lokalstøttecenter

København og Bornholm, kommandørkaptajn Christian

Nielsen, overdraget nøglerne til lejlighederne af souschef ved

Byggestøttecenter København, Benedikte Kofoed.

- Det er en trist situation, at det har været nødvendigt at anskaffe

og indrette disse to lejligheder. Det var daværende forsvarschef,

admiral Tim Sloth Jørgensen, der satte det hele i gang.

I øjeblikket har vi ingen på ventelisten, men de kan tages i brug

meget hurtigt. Indtil videre er det muligt at leje dem ud som tjenesteboliger.

Vi har valgt de to lejligheder her i denne ejendom,

fordi det er et nybyggeri og man nemt kunne foretage ændringer,

sagde Christian Nielsen.

Fotos: Leif Ernst En mellemstation for skadede soldater

- Udover anskaffelsesprisen har det kostet ca. 1,5 mill. kroner at

ombygge de to lejligheder til invalideboliger, fortalte arkitekt Ulrik

Hartmann-Petersen, FBE, som var projektleder på ombygningen.

Chefen for FBE’s Lokalstøttecenter København og Bornholm, kommandørkaptajn

Christian Nielsen, fik symbolsk overdraget nøglerne

til lejlighederne af souschef ved Byggestøttecenter København,

Benedikte Kofoed.


Af Leif O. Nørgaard, DJ

Kaptajn Hansen er blevet hængt op på væggen hjemme ved

Trænregimentet – og har engageret sig voldsomt i projektet

Aalborg Veteranhjem…

Opkaldet melder om sårede i ingenmandsland,

og kaptajn Torben

Hansen, leder af otte FN-observatører,

sender et hold af sted i en blød bil

for at få overblik. Der blev skudt efter

dem, og en mand får en kugle gennem

hånden. De tør ikke blive og kører fra

stedet.

- Vi kiggede på hinanden – den indonesiske

major og jeg – og tog selv

derud, fortæller Torben Hansen om

blot en enkelt af mange episoder. Men

også den episode, som gav heltestatus

hjemme hos Trænregimentet i Aalborg

og 15 år senere en fornem placering

blandt ligemænd.

Det var i Sarajevo i 1995

På stedet beordrede kaptajn Hansen

en ægyptisk kaptajn i en PMV til at

køre frem. – Det var lidt komisk, for

han skulle både have tilladelse ovenfra,

bede en bøn og have støvlerne af

for at være forberedt på det værste,

hvis han skulle blive ramt og dø.

Af sted kommer de dog og finder en

sønderskudt ambulance. Bagved gemmer

chaufføren sig. Skudt gennem

brystet.

Jeg får ham trukket væk og ind i

PMVen, men så hører vi, at der er

flere sårede bag et hus. Får PMV’en

til at køre derover og hopper gennem

tykningen ned til huset, mens de begynder

at skyde efter os med et tungt

maskingevær. Så gør vi, hvad vi har

lært. Smider os ned – og finder manden,

som er skudt gennem hoften og

Fotos: Lars Horn, PF, og Palle Strandgaard, Trænregimentet. Hjerteblod

Beregn din pris på

gfforsikring.dk/beregn

Veteranpolitik nr. 6/2010 • 7

Et fantastisk godt initiativ, siger Torben

Hansen om regimentschef, oberst Flemming

Larsens (billedet) æresvæg, som her indvies

ved Trænregimentet.

(foto: Palle Strandgaard)

skriger af smerte. Får givet ham en morfinpille under tungen. Finder et par bjælker, og med

hjælp af jakker laver vi en båre og får ham båret ned til PMV’en, mens der igen skydes efter

os, uden at vi rammes, men lige ubehageligt. De sårede var muslimer og lever i bedste velgående

i dag, mens det var serbiske snigskytter, der skød efter os.

Æresvæggen

- Det er historien – og grunden til, at jeg er kommet op at hænge på væggen, småler Torben

Hansen. Og dermed er vi ved sagens kerne og grunden til Danske Officerers besøg hjemme

i privaten hos den nu pensionerede kaptajn, som forsvaret har sluppet efter 41 år, men som

ikke har sluppet forsvarets cirkler. Men herom senere.


Trænregimentet har nemlig lavet en æresvæg, der prydes af regimentets farver og med et

stort regimentsmærke i helstøbt messing. På væggen hænger portrætter af regimentets

helte med en kort tekst, som beretter om hændelsen, som gav hver enkelt medalje og uvisnelig

hæder.

Vi er mere end billigere

bilforsikring!

GF’s sommerhusforsikring er en kombineret hus- og

indboforsikring. Vælger du udvidet rørskadeforsikring,

dækker den, selvom husets rør er gamle, og modsat

mange andre selskaber skal du ikke betale en del

af skaden selv.

Vi passer også godt på dit sommerhus.

Ring og lad os gi’ dig et tilbud.

G F F o r s i k r i n g s k l u b b e n f o r O f f i c e r e r i F o r s v a r e t

V e s t e r g a d e 2 0 , 1 . s a l , S i d e b y g n i n g e n ∤ 4 6 0 0 K ø g e

T l f . 4 9 1 7 0 1 9 4 ∤ w w w . g f - o f f i c e r e r . d k

fortsættes /////

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold


8 • nr. 6/2010

Veteranpolitik

- Sarajevo var et stygt sted i ’95, belejret af bosniske serbere og

plaget af snigskytter. En af vores opgaver var at registrere antallet

af dræbte, og derfor besøgte vi byens lighuse. En snigskytte

havde for vane at skyde midaldrende kvinder i hovedet. Vi kunne

se på de dræbte, når han havde haft vagten. Det var sygt, fortæller

Torben Hansen, som inden han blev uddannet FN-observatør

selv var med til at uddanne hold 1 til Eks-Jugoslavien og på afbud

kom med på hold 2. Efter seks måneder i borgerkrigszonen

besluttede han sig for at blive FN-observatør og har som sådan

også observeret både i Makedonien og været på lynvisit i Irak

med regimentschefen. Og så har han da i øvrigt også en fortid

som udsendt for Danida i

Uganda. Det var i tiden lige

efter den berygtede diktator

Amin. Opgaven lød på at få

et totalt ribbet hospital op på

operativt niveau.

- Med en check i hånden

fra Danida kørte vi over

grænsen til Kenya og indkøbte

alt, hvad der var brug

for – fra vinduer til linned og

alt indimellem. Så gik vi ellers

i gang med at finde lokale

håndværkere til arbejdet, fortæller Torben Hansen.

Forretningsfører

At Torben Hansen som tidligere nævnt ikke har formået at slippe

forsvaret hænger meget sammen med hans sidste funktion ved

Trænregimentet som velfærds- og kontaktofficer, i øvrigt som afløser

for en kollega på mission.

Han er blevet forretningsfører for det veteranhjem, der snart

åbnes i Aalborg som et af tre i Danmark.

- 12 gange var jeg i København for at hente soldater hjem. Man

involverer sig, selvom man ikke må. Der var både de hårdt sårede

og dem, vi måtte begrave. Når man som kontaktofficer ved begravelser

skal tale med de pårørende, så involverer man sig altså.

Det står mit hjerte nær, ja, det er hjerteblod, siger han, som har

kastet nok så megen energi i veteranhjemmet for missionernes

soldater med ondt i sjæl eller krop. Det ligger på Skydebanevej,

nær Garnisonsmuseet, friluftsbad og campingplads og med vægtløfterklubben

Jyden som nabo, hvor soldaterne på rekreation kan

stemme jern.

Torben Hansen har været med hele vejen. - Veteranhjemmet

er for alle, som gennem årene har været udsendt. Vi har cirka 50

tidligere soldater, som sidder og gemmer sig i Nordjylland. Dem

vil vi gerne i snak med og have i gang igen. Huset indrettes, så

der er mulighed for overnatning – også for familien – og i øvrigt

med mødelokaler og hyggestuer. Her skal man kunne mødes,

hygge sig og bytte billeder – og så er der computerforbindelse,

så pårørende, der har en søn eller datter udsendt, kan komme på

storskærm med soldaten ude i verden.

Døgnvagt

- Mange soldaterfamilier, det gælder ikke mindst officerer, kommer

fra andre dele af landet og har ikke det store netværk. Det

bliver sådan, at vi på veteranhjemmet kan passe børnene, mens

far eller mor, som er hjemme, mens ægtefællen er på mission,

kan gå i biograf eller teater. Vi er 6.000 fra Nordjylland, der står

bag projektet og skiftes til at holde vagt 24 timer. Der vil altid

være åbent for brugerne. Og er der brug for læge eller socialrådgiver,

så har vi også frivillige på de områder, siger Torben Hansen,

som regner med, at veteranhjemmet forankret i Danske Soldaterog

Marineforeningers Fællesråd åbner til august.

Han mener i øvrigt, det er på høje tid. Samt at problematikken

omkring disse veteranhjem kunne være tacklet lidt smartere.

- Man burde have lyttet mere til de lande, der allerede har veteranhjem.

Hollænderne, australierne, nordmændene og svenskerne

er længere fremme. Dem skulle man have observeret. Mit

største problem nu er, om vi får tingene til at fungere. Kan vi gøre

„Sarajevo var et stygt sted i ’95, belejret af bosniske

serbere og plaget af snigskytter. Det var også vores opgave

at registrere antallet af dræbte, og derfor besøgte

vi byens lighuse. En af snigskytterne havde for vane

at skyde midaldrende kvinder i hovedet. Vi kunne se på

de dræbte, når han havde haft vagten. Det var sygt“

Torben Hansen. (fra artiklen).

det attraktivt nok til, at de unge vil komme. Hvad sker der efter

fem år i et nyt forsvarsforlig. Er der til den tid fortsat penge på

budgettet til støtte for projektet?

Hjem uden krise..

Kaptajn Torben Hansen så grufulde ting som udsendt soldat og

observatør uden efterfølgende at skulle konsultere psykologen.

Han ved også godt hvorfor.

- Som velfærdsofficer var jeg ofte ude at holde foredrag om

mine mange oplevelser, blandt andet for de ældste elever i folkeskolen.

At jeg kunne komme af med indtryk og oplevelser hjalp

mig, og jeg sover godt om natten, selvom der naturligvis kan være

humørsvingninger. Det var værst, da jeg kom hjem fra Sarajevo

til en stak papirer på skrivebordet, og jeg tænkte: Hvad skal jeg

bruge det lort til? Undskyld udtrykket, men det var jo blot papirer

til brug på en øvelse. Og jeg tænkte: Og hvad så? – det sagde mig

ikke noget som helst og resulterede da også i en bemærkning i

mine papirer. Jeg var ikke den mest engagerede i planlægningen

hjemme, stod der!

I øvrigt fortalte han ikke konen alt, hvad han havde været igennem.

- Nej, ikke de første år. Det kunne jeg slet ikke, men efter et

par års forløb havde hun nok fået alt at vide.

Ved indvielsen var der otte portrætter på æresvæggen,

nemlig kaptajn Torben Hansens og syv kollegers fra konstabel-

og befalingsmandsgrupperne.


Alle har gjort en bemærkelsesværdig fortjenstfuld, heltmodig

og tapper indsats til gavn for enkeltpersoner eller det

danske forsvar som helhed. Eller de er blevet alvorligt såret

eller invalideret som følge af våbenpåvirkning eller kamphandling.


F-35

LIGHTNING II

D E N M A R K

PARTNERSHIPS

COMMITMENT

With each flight test, the F-35 Lightning II continues to

deliver unprecedented performance as as the world’s only only

international 5th generation multirole fighter. While each

variant is uniquely designed to operate from different

bases, all all three variants – conventional, carrier and

STOVL – set new standards standards in network-enabled network-enabled mission

systems, sensor fusion, supportability and maintainability.

A l l w h i l e b r i n g i n g t o g e t h e r

n i n e i n t e r n a t i o n a l p a r t n e r s

with a a common commitment

t o b u i i l l d t t h e m o s s t c a p a b l e ,

affordable multirole multirole fighter that

w i l l p r o v i d e e g l o b a l s e c u r i t y

for decades to come. F-35 –

Redefining the multirole fighter.

nr. 6/2010 • 9

DELIVERING ON THE PROMISE.

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY GE ROLLS-ROYCE FIGHTER ENGINE TEAM

LOCKHEED MARTIN


10 • nr. 6/2010 International erfaring

Dansk stabspersonel høster

Danske officerer og befalingsmænd sætter et vigtigt fingeraftryk og høster

stor erfaring under deres tjeneste i ISAF Joint Command i Kabul

Vi er i Kabul: Udefra ligner det en gammel gymnastiksal

(det er det så også), men inden i finder man et virvar af gange,

store fælles arbejdsrum, hvor stabspersonel sidder tæt sammen

i primitive og støvede kontorfaciliteter og planlægger, koordinerer

og gennemfører operationer på operativt niveau i Afghanistan.

Dette er ISAF Joint Command (IJC). For tiden arbejder 16 danskere

i denne innovative heksekedel, udsendt fra HQ MNC NE

(Headquarters Multinational Corps Northeast) i Szczecin i Polen

samt fra den hjemlige struktur og reserven. Der er ingen tvivl om,

at der i dette hovedkvarter er stor anerkendelse af de danske styrkers

indsats i Helmand. Det skal også være forfatternes påstand,

at danskerne i dette hovedkvarter tilsvarende sætter et vigtigt fingeraftryk

og høster stor erfaring. Det må så også konstateres, at

fra medio august dette år er der ingen danskere i IJC, og vi mister

dermed føling med den rivende udvikling i NATO, som IJC for tiden

er et symbol på.

I august 2009 godkendte NATO oprettelsen af HQ IJC som det

operative-taktiske niveaus hovedkvarter, der skal udøve kommando

og kontrol over de regionale kommandoer (RC) og integrere

ISAF-capabiliteter. I tråd med Commander ISAF’s strategi og i

rammen af operationsordren OMID („håb“ på afghansk) prioriterer,

synkroniserer og udfører HQ IJC omfattende og befolkningsfokuserede

Counter Insurgency (COIN) operationer i Afghanistan. (Red.:

Commander ISAF, general Stanley McChrystal er netop blevet afløst

af general David Petraeus, som var øverstkommanderende for

USA’s og NATO’s styrker i Irak fra januar 2007 til september 2008).

Paradigmeskiftet ligger nok først og fremmest i en mere tydelig

og systematisk prioritering af vores anstrengelser. I samarbejde

med ANSF (note 1) er en række nøgledistrikter (KTD) (note 2)

identificeret som ramme for den overordnede synkronisering og

prioritering af indsatsen inden for Governance, Development and

Security. Suppleret med det amerikanske styrkeløft (og supplerende

styrker fra en række NATO-lande) skal denne tilgang erobre

initiativet og skabe forudsætninger for stabilitet og lancering af

en række udviklingsinitiativer og dermed en langsigtet og holdbar

løsning. Et andet vigtigt aspekt i den nye tilgang er partnering

(note 3) på alle niveauer og i alle henseender. For IJC handler det

dybest set om at holde ANSF dedikeret og ansvarlig for den fælles

opgave („The Combined Team“).

Som alle læserne ved, er denne opgave gigantisk, men set fra

Commander IJC kan der peges på to helt afgørende forhold som

værende forudsætning for, at denne mission skal lykkes. Først og

fremmest skal der sikres „good governance“ (god embedsførelse)

på alle niveauer. Det andet afgørende aspekt er et markant løft

af ANP-kapacitet. Hvor ANA er inde i en stabil og positiv udvikling,

skal udviklingen af ANP accelereres kraftigt både hvad angår

kvantitet og – i særlig grad – kvalitet.

Strukturer og processer i IJC er koncentreret om fire såkaldte

Cross Functional Teams (CFT). Future Plans CFT, der bedst kan

Forfatterne til denne artikel er kaptajn Thomas Hesselholt,

major Niels Vistisen, major Frank Jacobsen, oberstløjtnant

Søren Høst og oberstløjtnant Carsten Mørkenborg, hvoraf

flere er udsendt til Afghanistan fra Headquarters Multinational

Corps Northeast (HQ MNC NE) i Szczecin i Polen.

Deres formål med artiklen er at informere om HQ/ISAF

Joint Command i Kabul, herunder den store mængde viden

og færdigheder, som de danske stabsofficerer og befalingsmænd

efter hjemkomsten til Szczecin kan videregive i

forbindelse med hovedkvarterets kommende øvelser.

sammenlignes med CJ5 med en planlægningshorisont defineret

som ud over 60 dage. Future Operations CFT, der kan sammenlignes

med CJ35 (eller Current Plans eller Operation Coordinations)

med en planlægningshorisont på 72 timer op til 60 dage. Current

Operations CFT eller rettere Combined Joint Operation Center

(CJOC) og endelig Information Dominance Center (IDC), der sikrer

en altomfavnende forståelse af situationen. Fælles for de fire CFT

er, at de permanent indeholder repræsentanter fra i princippet alle

funktionelle områder fra CJ-strukturen, der fungerer som „reach

back-kapacitet“.

Planlægning ved IJC

Planlægningsaktiviteter i HQ IJC er i princippet forankret i Future

Plans CFT, Future Operations CFT og Current Operations CFT, men

der gennemføres selvsagt også planlægningsopgaver i CJ’erne.

Operationsordre OMID og den overordnede synkronisering og prioritering

af aktiviteterne i rammen af de tidligere beskrevne nøgledistrikter

danner rammen om planlægning ved IJC og ved RC’erne.

Indledningsvis skal IJC og RC’s rolle beskrives hvad angår planlægning.

Overordnet set skal IJC støtte RC-operationer. IJC skal

koordinere med ANSF på ministerielt niveau samt koordinere med

relevante organisationer og ministerier og dermed sikre synkronisering

og prioritering af anstrengelserne/ressourcerne. RC er

ansvarlig for planlægning og gennemførelse af egne operationer.

Planlægning, samarbejde og synkronisering finder sted på alle niveauer

mellem RC og ANSF, og det afgørende er her, at IJC informeres

løbende om RC’s intentioner og behov for støtte, og at IJC

omvendt giver guidance og ressourcer.

Alle planlægningsaktiviteter skal igennem Chief Of Staff Plans

Steering Group (PSG), som er første instans, hvor aktiviteter

synkroniseres og filtreres, inden de præsenteres i COM IJC Joint

Plans Update (JPU). Planlægningsaktiviteter fremlægges i form

af korte informationsbriefinger, mission analysis briefinger eller

beslutningsbriefinger. Guidance fra begge fora fører til justeringer,


International erfaring

erfaringer i Kabul

tilbageløb eller godkendelse og derfra til en befaling (Fragmentary

Order (FRAGO)).

Det andet centrale forum er den såkaldte Activities Working

Group, hvor synkronisering af de tidligere omtalte KTD gennemføres.

På baggrund af input fra RC fokuseres på at skabe forudsætninger

for stabilitet på provins- og distriktsniveau (note 4).

Produktet af dette forum er bl.a. justeringer til „COM IJC top-10

priorities“ og input til COM IJC Engagement Priorities (Key Leader

Engagement-plan), men først og fremmest udrulning af programmer

til fremme af Governance & Development, herunder de såkaldte

District Delivery Packages (note 5).

Grundlæggende er al planlægning i IJC baseret på NATO GOP

(note 6) – dog med visse amerikansk inspirerede modifikationer.

Den såkaldte Bottom Up Collaborative Planning (note 7) sikrer, at

det meste af IJC’s planlægning er baseret på ISAF–ANSF koordinerede

input fra RC-niveauet. Koordinationen på IJC-niveau finder

primært sted gennem NMCC (note 8).

CFT tilsikrer, at ekspertisen er til stede i det enkelte CFT, men

ofte er det alligevel nødvendigt at indkalde ekstra personel fra CJ

ved større planlægningsaktiviteter. CFT giver en hurtig reaktionstid,

men det må konstateres, at deling af information internt i IJC

er en udfordring. Det har ført til eksempler på redundans i opgaveanvisninger

til RC. Tilsvarende skal informationsudveksling forbedres

mellem RC og IJC, men også i ANSF’s kommandostruktur.

Den amerikanske generalløjtnant David Rodriguez

er chef for ISAF Joint Command (IJC).

nr. 6/2010 • 11

Operationer

Et nervecenter kan man sagtens kalde Operationscenteret i IJC –

også kaldet Combined Joint Operations Centre (CJOC). Opgaven

er som for et hvilket som helst operationscenter i en militær organisation:

Det skal følge og opdatere den øjeblikkelige operative

status med henblik på at skabe situationsforståelse (situational

awareness) som grundlag for føring (command and control) og

rettidig beslutningstagen (timely decision making). Og i et operationsområde

som Afghanistan med komplicerede operationer og

et uendeligt antal detaljer med et stort antal aktører og forskelligartede

enheder fra 44 nationer er det et ganske specielt og stort

operationscenter med mere end 125 arbejdspladser. CJOC er naturligvis

bemandet døgnet rundt.

IJC CJOC dækker følgende funktionsområder 1) Efterretningstjeneste,

2) Flyoperationer, 3) Operationer (incl. forbindelsesofficerer

fra samtlige RC, 4) Informationsoperationer, 5)

Stabiliseringsoperationer/-forhold og endelig 6) Kampstøtte og logistisk.

Derudover er der et fast hold forbindelsesofficerer fra den

afghanske generalstab, det afghanske politihovedkvarter og den

afghanske militære efterretningstjeneste.

En meget væsentlig del af aktiviteterne består i at modtage

meldinger om hændelser, der „har ledelsens interesse“ (Host Nation

Information Requirements og Friendly Forces Information Requirements).

Disse informationsbehov er på forhånd defineret og

er kendt af alle niveauer ned til kampgruppeniveauet. Det betyder,

at alle hændelser ude ved RC, der falder ind under et af disse

„requirements“, skal rapporteres helt til tops. Alle disse hændelser

registreres, følges op på, beskrives yderligere og mere fyldestgørende

med de af ledelsen krævede detaljer, og evt. opfølgning

besluttes. Efterretningssiden videregiver desuden alle oplysninger

af efterretningsmæssig relevans til IDC – og henter her alle de andre

efterretninger og andre oplysninger, som kan have betydning i

situationen.

Er der særlige hændelser, som f.eks. civile tilskadekomne (døde

eller sårede) eller troværdige anklager om samme i en region, skal

der handles meget hurtigt for dels at tilvejebringe præcise oplysninger

om, hvad der er sket, og dels for at løse de mange afledte

opgaver.

Den store udfordring består i at få de mange funktionsområder

i CJOC til at spille sammen for at kunne løse de afledte opgaver,

som de igangværende operationer kræver eller medfører:

• overblik og reaktionsberedskab for igangværende operationer el-

ler aktiviteter samt at rapportere om samme,

• planlægge og forberede de operationer eller aktiviteter, der fore-

står inden for de næste 72 til 96 timer, normalt – men ikke ude-

lukkende – planlagt og ledet af ën af de fem RC,

• forestå specielle opgaver, som placeres i CJOC, fordi de indehol-

der både langsigtede og kortsigtede opgaver og aktioner, samt

• bidrage til planlægningen af de operationer og aktiviteter, som

fortsættes /////


12 • nr. 6/2010 International erfaring

Fra venstre ses den afghanske general Shir Mohammad Karimi og IJC’s chef,

generalløjtnant (USA) David Rodriguez.

ligger udover de 96 timer (4 dage), hvoraf mange ender med at

blive moniteret, kontrolleret og rapporteret af CJOC.

Som i de andre CFT’er er intensiteten høj, og der kræves høje

faglige færdigheder, gode engelskkundskaber samt evnen til at

samarbejde.

Efterretningstjeneste

Information Dominance Centers’ (IDC) mission er at give COMI-

JC, IJC’s stab, RC, internationale civile partnere samt ikke mindst

værtsnationen den nødvendige forståelse af det operative miljø

i Afghanistan ned til distriktsniveau (note 9). IDC indsamler og

behandler informationer om alt, der kan påvirke situationen inden

for tre hovedområder, regerings-/embedsførelse (Governance), civil

udvikling (Development) og sikkerhed (Security). Der er således

ikke tale om, at IDC (udelukkende) beskæftiger sig med efterretningstjeneste

i traditionel forstand.

Sikkerhed kræver efterretninger, men i COIN-operationer er

traditionelle efterretninger ikke nok til at erhverve den nødvendige

viden og forståelse, og sikkerhed er ikke begrænset til at

håndtere modstanderne. I COIN-operationer er det befolkningens

støtte, der afgør, hvem der trækker det længste strå – i dette

tilfælde den afghanske regering, støttet af ISAF – eller modstanderne.

Dermed er det beskyttelse af befolkningen i bred forstand,

der tæller: Beskyttelse imod modstanderne, ja, men ikke mindst

imod ineffektivt afghansk lederskab, korruption, dårlige levevilkår

og endda til tider ISAF’s uhensigtsmæssige handlinger samt andre

undergravende faktorer. Dermed bliver det nødvendigt at indhente

informationer og opnå forståelse af alle de underlæggende faktorer,

der påvirker befolkningen og befolkningens perception.

De cirka 130 personer i IDC er sammensat i regionale celler og

et tværregionalt hold. De regionale celler består af folk med forskellig

faglig baggrund, hovedsageligt efterretningsfolk og CIMIC-

ISAF Joint Commands logo.

folk, civile og militære, der bogstaveligt talt arbejder ved samme

bord. Dette er principielt med til at sikre den holistiske viden om,

hvad der foregår i RC’s ansvarsområder. Det tværregionale hold

ser på tværs af RC og består ligeledes af personer med efterretnings-

og CIMIC-baggrund. I tilgift er der personer med etnisk-sociologisk-økonomisk-politisk

baggrund og andre specialister med

tilsvarende relevant baggrund. Sluttelig har IDC forbindelse med

et endog meget stort antal eksterne ressourcer og myndigheder i

og uden for Afghanistan.

Analytikeren skal være rutineret og kunne anvende de mange

systemer og applikationer, der er til rådighed. Gode engelskkundskaber

og fleksibilitet er nødvendigt, samt evnen til at være

indstillet på at udvide sin horisont og inkorporere utraditionelle

aspekter af efterretningsområdet. Analytikerne i IDC forventes at

dække alle facetter. Dertil er informations- og vidensdeling essentiel

– til det bredest mulige publikum og med det lavest mulige

klassifikationsniveau.

Udfordringen for IDC er, at nogle personer har analytiske evner

og baggrund, mens andre er fokuseret på deres speciale uden

nødvendigvis at have evner for eller vægte kritisk tænkning. Dog

vil personen med analytisk baggrund også sande, at han/hun

ofte også er en specialist. Dette er en udfordring, som den brede

sammensætning af personligheder er som skabt til at håndtere.

Synergieffekten er IDC’s styrke. Der er daglig fokus på at udveksle

informationer, erfaringer og meninger. Dette er med til at tilvejebringe

det nødvendige detaljerede billede og samtidig bevare

overblikket. En udfordring er også, at ikke alle har adgang til al

information. Omend intentionen og realiteten er, at langt mere

information deles, end det hidtil har været tilfældet i ISAF-missionen,

efter parolen „Need to Share“ og ikke „Need to Know“, er der

stadig information, som f.eks. vi danskere ikke får kendskab til.


Informationsoperationer

Informationsoperationer, i bredeste forstand, er et centralt ele-

ment i hele COIN-strategien i Afghanistan, både på taktisk, opera-

tivt og strategisk niveau. Det er en fremtrædende del af Comman-

der ISAF’s (Red.: Nu general David Petraeus) operationalisering

af COIN, hvor befolkningen er Center of Gravity, og derfor er der

fokus på informationsoperationer.

Selvom principperne i informationsoperationer i et COIN-miljø

bl.a. har været dækket i Militært Tidsskrift, er der stadig langt fra

teori til virkelighed, og den praktiske planlægning, gennemførelse

af og kontrol med informationsoperationer koordineret på tværs af

niveauer, nationer, sprog og doktriner er straks noget sværere.

Grundlaget for informationsoperationer i IJC er NATO-doktrinen,

som dog er lidt anderledes end den tilsvarende amerikanske doktrin.

Da hovedparten af personellet ved Information Operations

Directorate (IOD) er amerikansk, bliver det i praksis en sammenblanding

– uden dog at give problemer.

Den største udfordring i informationsoperationer er ikke doktrinen,

men den praktiske planlægning og udførelse. På operativt

niveau er det en kompleks og vital opgave at planlægge informationsoperationer

som del af udrulningen af District Delivery Programs

eller større operationer som Operation Moshtarak i Marjah.

Synkroniseringen på tværs af niveauerne er omfattende, og planlægningen

er parallel på alle niveauer. Informationsoperationer er

oftest kendetegnet ved en længere „shaping“ fase forud for egentlige

kinetiske operationer. Med den nuværende planlægningshorisont

er der ikke tid til at afvente en FRAGO fra HQ ISAF for derefter

at gennemføre egen planlægning og befale denne til en RC.

Med en parallel og integreret planlægning, med kontaktbesøg og

brug af f.eks. videotelekonferencer (VTC), med „deep dives“ ned i

alle facetter af kommunikationsmiljøet, opnås en høj grad af „Situational

Awareness“. Det er også næsten den eneste måde, hvorpå

det er muligt at håndtere så bredt et spektrum af informationer,

synkroniseret mellem HQ ISAF, IJC og RC. Dertil kommer selve

udførelsen og den rigtige inddragelse af afghanske myndigheder.

Møder med bl.a. Independent Directorate of Local Governance sigter

mod at sætte afghanerne i stand til bedre selv at kommunikere

med egne distriktskontorer og den lokale befolkning.

Synkroniserede kommunikationsplaner

Med udgangspunkt i en igangværende planlægning af en operation

har løsningen omfattet en række planlægningsbesøg til

operationsområdet og ISAF HQ, hvor IJC var det samlende led.

VTC blev gennemført med både Pentagon og Brunssum, hvor den

ansvarlige RC præsenterede en omfattende analyse af miljøet i

operationsområdet, IJC briefede om det overordnede koncept for

informationsoperationer, og ISAF briefede om den mere politiske

og langsigtede del. Dette mundede ud i en samlende FRAGO fra

IJC med bl.a. opdeling af diverse målgrupper (target audiences),

koordinering og synkronisering af „Themes and Messages“, Key

Leader Engagement i Kabul, der synkroniseres rigtigt i forhold til

den ønskede effekt. Udfordringerne er mange. Hvordan forbereder

man befolkningen i operationsområdet på den kommende operation,

også selvom den ikke er overvejende kinetisk? Eller måske

netop, fordi den ikke er kinetisk? Styrkelse af opbakningen til den

lokale provinsregering, modvirkning af, at oprørere udnytter tragiske

tilfælde af civile tab til propaganda og til at vende befolkningen

mod den afghanske regering, er eksempler på disse udfordrin-

International erfaring nr. 6/2010 • 13

ger. Igangsatte initiativer og projekter har i nogen grad givet for

høje forventninger, og når det ikke lykkedes regeringen at levere

så hurtigt, som befolkningen forventer, ikke mindst efter alle løfterne

om udvikling, kræver det en balanceret forventningsafstemning,

som i høj grad påhviler informationsoperationer og psykologiske

operationer (PSYOPS).

Synkroniseret udnytter vi alle elementer til at opnå de ønskede

effekter; PSYOPS kan med en mediekampagne understøtte „face

to face“ engagementer, der sker både meget lokalt og mere centralt

på ministerielt niveau. Samtidig når disse mediekampagner

ud til hele befolkningen og hjælper den afghanske regering med

at forklare befolkningen, hvad der sker – og hvorfor. Public Affairs

støtter med de rigtige pressekonferencer, pressemeddelelser og

de vigtige link hjem til nationerne og resten af verden.

Informationsoperationer, inkl. PSYOPS, Electronic Warfare

(Elektronisk Krigsførelse), Military Deception (vildledningsoperationer),

operationssikkerhed og public affairs spiller en stor rolle i

operationerne i Afghanistan, både i „felten“ og her i IJC. Informati-

Noter:

(note 1) Afghan National Security Forces (den afghanske hær

(ANA), politi (ANP), grænsepoliti (ABP) m.m.).

(note 2) Key Terrain Districts. Distrikter, hvor befolkning er

koncentreret, og hvor ISAF er i stand til at beskytte befolkningen,

kontrollere bevægelser og implementere Governance,

Development og Security. I artiklen skal Governance

forstås bredt som embedsførelse på distrikts-, provins- og

regionsniveau, varetaget af guvernører, politichefer m.m.

(note 3) Partnering forstås her kort sagt som at leve sammen,

at oparbejde et tillidsfuldt forhold, holde hinanden

ansvarlige, opbygge de afghanske styrkers kapacitet og

derefter planlægge og udføre operationer sammen.

(note 4) Via „score cards“ vurderes bl.a. pålideligheden af

distrikts- og provinsledelsen (guvernør, poilitimester etc.).

(note 5) Donorfinansierede, men GiROA-ledede initiativer

indenfor Governance og Development (bl.a. sundhed, uddannelse,

landbrug og egentlig embedsførelse), fx sundhedscentre,

skoler, retssal, embedsmænd, løn etc.

(note 6) NATO’s Guidelines for Operational Planning.

(note 7) Begrebet dækker, at planlægning starter nedefra

(RC) i samarbejde med ANSF (ANA-korps og ANP Police

Zones). IJC „slutter cirklen“ ved at planlægge med Ministry

of Interior (MOI) og Ministry of Defence (MOD) og give fælles

synkroniseret guidance tilbage til RC-niveauet inden for

ISAF’s, ANA’s og ANP’s kommandovej.

(note 8) National Military Coordination Center ved det Afghanske

Forsvarsministerium.

(note 9) Afghanistan består af 364 distrikter fordelt på 34

provinser.

fortsættes /////


14 • nr. 6/2010 International erfaring

onsoperationer er vigtige, men de kan ikke erstatte rigtige udviklingsaktiviteter

eller en egentlig forbedring af sikkerhedssituationen.

Der er gensidig afhængighed.

Brug for et multinationalt islæt

Sammenfattende må det konstateres, at IJC’s struktur og processer

indebærer en meget betydelig grad af innovation i forhold til

sædvanlige, nutidige militære opgaver – også i forhold til andre og

tidligere operationer, danske styrker deltager i eller har deltaget

i. Med andre ord, så er det „her, det sner“, og her, udviklingen af

NATO’s operative militære kulturer bevæger sig hurtigst fremad.

Processer er ændret og justeret, men teknologien er bestemt

også forbedret og løftet op på et højt niveau – og det kan kun tilskrives

den amerikanske vilje til at ville dette, til at bringe store

ressourcer ind og samtidig dele viden og kapaciteter med deres

allierede.

IJC synes at være under et stærkt tidspres, hvilket gennemsyrer

stabsarbejdet. Der er et stærkt ønske/krav om at få mest muligt

udbytte af den massive tilførsel af tropper, og tålmodigheden er

ofte begrænset. Det kan føre til overfladiske analyser og forhastede

beslutninger på bekostning af en mere nuanceret og holistisk

tænkning, og det er bl.a. netop her, at danske stabsofficerer og

befalingsmænd kan bidrage med kvalitet og overblik.

Søværnet ønSkeS tiLLykke med

fLådenS 500 årS jubiLæum

International markedsføring

af systemer udviklet til familien

af Standard Flex fartøjer.

Medlemmer:

Odense Staalskibsværft A/S

Saab Danmark A/S

Terma A/S

RESON A/S

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES A/S

Logimatic

Lyngsø Marine A/S

HEEDS A/S

EIVA a/s

TENCATE-Advanced Armour

Karstensens Skibsværft A/S

DANISH YACHT A/S

Affilieret medlem:

SAAB UNDERWATER SYSTEMS AB

Leverandører til Søværnet

Naval Team Denmark

Axeltorv 6, 4.

1609 København V

Tel.: 33 33 96 94

navalteam@navalteam.dk

www.navalteam.dk

14757_NavalTeam_Tidskrift_sovasen_09.indd 1 19/11/09 15.05

14757 · BureauLIST.dk

På baggrund af de første tre måneders tjeneste ved IJC kan der

allerede drages en række konklusioner. Selvom IJC er meget amerikansk

domineret, så er det vores opfattelse, at IJC har brug for

et multinationalt islæt – og det er amerikanerne ganske klar over.

„Bottom line“ er, at med det danske personels generelle uddannelse,

udmærkede engelskkundskaber og sunde indstilling til at

give sig i kast med opgaverne, så er vi i høj grad involveret i opgaveløsningen

og sidder p.t. i stillinger i alle CFT og har berøring til

planlægning, udførelse, information dominance, strategisk kommunikation,

psykologiske operationer m.m.

Ekspertise inden for Governance og Development samt strategisk

kommunikation er afgørende i et scenarium som dette –

uanset niveau. Der er ingen tvivl om, at IJC for tiden står for den

strukturelle og processuelle nytænkning inden for NATO, og det

bør vi afgjort holde øje med. Derfor kan det konkluderes, at vi fra

HQ MNC NE tager en meget stor mængde viden og færdigheder

med os, som vi efter hjemkomsten til Szczecin skal bruge det næste

års tid eller mere på at videregive til vore samarbejdspartnere

og til at indgå i vores øvelsesaktiviteter for derved at gøre disse

aktiviteter så relevante og udfordrende som muligt.


Af journalist Laurits Holdt

Specialkonsulent Jesper E. Hansen forklarer, hvorfor det er et

væsentligt problem for forsvaret, hvis yngre officerer igen begynder

at forlade forsvaret, når de økonomiske konjunkturer

og mulighederne for at få et godt job i det civile bliver bedre.

Kompetenceudvikling og akkreditering

Mere kompetenceudvikling, tak

Hvis ikke forsvaret styrker udviklingen af officerernes kompetencer, vil afgangen af

unge officerer tage til, så snart den økonomiske situation og jobmulighederne i det

omgivende samfund bliver bedre, mener specialkonsulent Jesper E. Hansen fra HOD.

Han har en række forslag til, hvad der kan gøres

En stor gruppe af HOD’s medlemmer mangler muligheder

for at udvikle deres karriere, og for mange er det en stor frustration.

Hvis ikke der tages hånd om dette problem, vil forsvaret

på længere sigt komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, lyder

det fra Jesper E. Hansen, der er specialkonsulent i HOD.

- Der går kontinuerligt omkring 400 officerer rundt, som aldrig

bliver mere end kaptajn eller kaptajnløjtnant, og der går omkring

200, som bliver major eller orlogskaptajn, og som så ikke kan nå

længere. De er kvalificeret til at gå videre, men forsvaret har ikke

behov for dem længere oppe i systemet, siger han. Det store

spørgsmål, mener han, er, hvordan forsvaret kan fastholde og engagere

disse to grupper af officerer.

Fastholdelse

- For kort tid siden – inden der var recession i Danmark – var der

blandt andet fra det her niveau en relativt stor afgang. På det tidspunkt

kunne man lave nogle scenarier, der viste, at hvis afgangen

fortsatte, så ville vi komme til at mangle kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Man undersøgte så, hvad årsagen var til, at de afgik. Det

var manglende anerkendelse, det var for lav løn i forhold til indsats,

og så var det manglende udviklingsmuligheder.

Han prikker med en tusch på den planche, han netop har tegnet

for at illustrere nogle af sine pointer.

- Hvis du er sådan cirka 35-40 år og står her, og du ikke har en

synlig vej frem ad den vertikale søjle eller generalistsøjlen, hvad

så, spørger han retorisk.

- Indtil for halvandet år siden havde vi en afgang af yngre officer

på cirka 100 om året. Det var mere, end vi på daværende tidspunkt

producerede.

Det er et væsentligt problem for forsvaret, hvis yngre officerer

igen begynder at forlade forsvaret, når de økonomiske konjunkturer

og mulighederne for at få et godt job i det civile bliver bedre.

Ifølge Jesper Hansen er 40 procent af officerskorpsets 3.500 mand

over 50 år, så der er hårdt brug for de yngre officerer.

De 400 kaptajner og kaptajnløjtnanter og de 200 majorer og

orlogskaptajner skal kort sagt motiveres til at blive i forsvaret, og

derfor skal hele forsvaret – både organisationen og den enkelte –

nr. 6/2010 • 15

blive bedre til at udvikle de kompetencer og det potentiale, der

findes blandt officererne.

- Jeg ved da godt, at det ikke er alle, der vil udvikle sig. Nogle

vil have tryghed og søger stabilitet, dér hvor de er, men der er da

mange af dem, der gerne vil og kan udvikle sig, siger han.

Af største betydning

„En fælles forståelse af uddannelses- og kompetenceudvikling er

af største betydning for såvel Danmarks ageren i en globaliseret

verden generelt som for løsning af forsvarets opgaver, herunder

ikke mindst det internationale engagement specifikt“. Denne formulering

findes i et dokument, der er tiltrådt af UOK, underudvalg

vedrørende omstilling og kompetence, der er et underudvalg til

forsvarets hovedsamarbejdsudvalg.

- Jamen, så er forsvaret jo forpligtet. De siger det jo selv: Vi skal

fokusere på at gøre det her bedre. Det forpligter så til, at der skal

gennemføres kompetenceudvikling, siger Jesper Hansen. Men

hvordan? Han har fire forslag, som han mener vil kunne være

med til at styrke kompetenceudviklingen.

- Vi er også nødt til at sige til vores medlemmer, at de skal tage

ansvar for deres egen udvikling. Hvis ikke de gør det, så kommer

de ikke videre. Det kan så være, at forsvarets behov siger, at de

ikke skal videre, og så er det, at vi skal se på deres kompetenceudviklingsmuligheder.

Samordning

Det første forslag tager udgangspunkt i ovenstående citat, hvor

der tales om, at der er behov for en fælles forståelse af kompetenceudvikling.

Kodeordet er „fælles“, og her er der plads til forbedring,

mener han.

De tre værnskommandoer har hver især deres egne strategier

for kompetenceudvikling, men det er i tidligere nævnte UOK,

underudvalg vedrørende omstilling og kompetence, at den store

viden om området findes, forklarer Jesper Hansen.

- Det er mit håb, at værnskommandoerne vil indlede en dialog

med Forsvarskommandoen. For det, vi ofte ser, er, at man sidder

i sit eget glasbur og udfærdiger en mønsterfin strategi. Men har

fortsættes /////


16 • nr. 6/2010 Kompetenceudvikling og akkreditering

den været afstemt med de nye muligheder, der er i systemet?

Nej, den svæver bare rundt. Så få kontakt til UOK, der ved, hvad

der er af initiativer, for de ved det ikke ude i kommandoerne.

Ekspertsporet

Et andet forslag fra specialkonsulenten går ud på at udvikle og

synliggøre det, han kalder et ekspertspor parallelt med den militære

generalistuddannelse.

De fleste officerer bruger en stor del af deres arbejdsliv på opgaver,

der til forveksling ligner stillinger i det civile. Det kan for

eksempel være inden for IT, HR eller logistik. Men kun sjældent

får de lov til at specialisere sig.

- Som oftest har det været sådan, at en officer ikke har fulgt

det spor, som han gerne ville. Han er måske indledningsvis kommet

ind i logistik, så røget over i IT og måske fem år senere havnet

i HR. Der har ikke været en rød tråd. Det vil arbejdsgiverne

måske påstå, at der har været, men den har i hvert fald ikke været

tilstrækkelig synlig. Jeg vil plædere for, at vi nu får skabt den

røde tråd, siger han.

Kort fortalt mener han, at en officer, der for eksempel arbejder

med IT, skal have lov til at blive ved med at arbejde inden for

dette område. Det vil gavne forsvaret som helhed, for officeren vil

gradvist opbygge større og større kompetencer inden for området.

Det vil også gavne officeren, for han vil kunne udvikle sin karriere

som IT-ekspert og på den måde udvikle sig professionelt og personligt.

Når så officeren når et vist niveau inden for ekspertsporet, mener

Jesper Hansen ikke, at der er noget i vejen for at udnævne

ham, for funktion, grad, løn og uddannelse hænger jo tæt sammen

i forsvaret, påpeger han.

Officeren, der har specialiseret sig inden for eksempelvis IT, kan

så udnævnes til ekspert.

- Han får graden, men han vil være snævert anvendelig, nemlig

inden for sit ekspertvidenområde, som Jesper Hansen formulerer

det.

Et vigtigt element, når der tales om kompetenceudvikling og videreuddannelse,

er forventningsafstemning. Mange unge officerer

er meget ambitiøse og stiler for eksempel efter en masteruddannelse.

De skal dog lige klappe hesten, mener han.

- Vi skal være meget bedre til at forventningsafstemme, således

at den unge mand ikke tror, at han skal starte på en masteruddannelse,

den dag han går ud fra officersskolen. Han har et

livsforløb i forsvaret, og nu skal han altså gå til soldat de første

år. Først efter nogle år skal han tænke på at specialisere sig, siger

Jesper Hansen.

Opgør med lige netop tilstrækkeligt

Som det sikkert er de fleste af læserne bekendt, er der kun lige

netop tilstrækkeligt med ansatte til at udføre opgaverne i forsvarets

mange dele. Her kommer Jesper Hansens tredje forslag ind.

- Når nu vores struktur er lige netop tilstrækkelig, så frygter

jeg, at der er chefer, der er tilbageholdende med at sende deres

nøglemedarbejdere på videregående uddannelse. Det vil begrænse

dem, hvis de skal undvære nogle af disse nøglemedarbejdere.

Men måske skulle man se på muligheden for at lave en pulje på

50 eller 100 medarbejdere ekstra. På den måde ville man kunne

sende folk på uddannelse og stadig have nok hænder til arbejdet.

Der skal være et overskud til det her, for ellers investerer vi ikke i

officererne. Der skal være en nødvendig overkapacitet, mener han.

Neddrosling af udstikkervirksomheden

Specialkonsulentens fjerde forslag handler om udstikkerne, der i

Forsvarets Personeltjeneste i Ballerup sidder med det store puslespil,

det er at finde kvalificerede officerer til ledige stillinger i alle

hjørner af forsvaret.

Udstikkerne gør deres arbejde så godt, de kan, men når en enkelt

udstikker måske har 200 mand som sit ansvarsområde, så er

det begrænset, hvor meget tid han kan bruge på den enkelte. Det

er blandt andet et problem, når det handler om kompetenceudvikling.

- Dér er vores system jo sådan, at man som oftest hvert andet

år gennemfører en FOKUS-udviklingssamtale med sin chef. Her

laver man en udviklingskontrakt, der er en aftale mellem medarbejderen

og chefen om, hvordan medarbejderen skal kompetenceudvikle

sig. Der er dog endnu en interessent, for medarbejderen

har også en udstikker, der tager vare om medarbejderen, fra han

træder ind i forsvaret, til han forlader det. Medarbejderen har altså

en chef, som han arbejder for til daglig. Samtidig sidder der en

udstikker og skal sanktionere den underskrevne kontrakt mellem

chefen og medarbejderen. Det er i princippet udstikkeren, der skal

iværksætte den kompetenceudviklingsplan, du har lavet i udviklingskontrakten,

forklarer Jesper Hansen.

- Der er en gråzone her. Hvem varetager reelt den enkeltes

kompetenceudvikling? Hvis du går ind i Forsvarskommandoens

årsprogram, er der ingen tvivl, så er det udstikkeren. Men han sidder

centralt, og han kender måske ikke engang officeren. Jeg mener,

vi skal være bedre i samspillet mellem den pågældende chef,

medarbejderen og hans udstikker. Det er udstikkeren, der i princippet

forvalter de muligheder, der ligger i systemet – ikke den lokale

chef. Den lokale chef har heller ikke indsigt i karriereplanen, der er

lagt for den pågældende. Han kan rådgive og vejlede i forbindelse

med rullemøder med udstikkeren og for eksempel sige: „Ham Ib

dér, han er sgu meget god på den bane dér. Jeg vil anbefale, at

han kommer den dér vej“. Men det er ikke chefen, der har beslutningen.

- Jeg ved ikke, hvad løsningen er, men vi skal have den trekant,

der er medarbejder, chef og udstikker, gjort bedre, siger Jesper

Hansen.

Som en mere radikal løsning foreslår han, at man helt erstatter

udstikkerfunktionen med en coaching- og rådgivningsordning.

- En samtale med en coachuddannet vil jo gå langt dybere end

en flashmail fra en udstikker. Udstikkeren når jo aldrig nogensinde

at komme i dybden med noget som helst, siger han.

Og hvis udstikkerne afskaffes, kunne en ledig stilling blive slået

op, som man gør det de fleste andre steder på arbejdsmarkedet.

Stillingen vil så kunne søges af folk fra hele forsvaret, og på den

måde vil det måske blive nemmere at finde den helt rigtige person

til den givne stilling og ikke blot få lukket et hul, mener han.

Men bliver systemet ikke mindre fleksibelt, hvis udstikkerfunktionen

afskaffes, og ledige stillinger skal slås op?

- Det gør det nok, lyder det fra specialkonsulenten, men han

mener, at man skal veje den mindre fleksibilitet mod den kompetenceudvikling

og dygtiggørelse, der vil ligge i et system, hvor officererne

får mulighed for at specialisere sig inden for f.eks. IT eller

HR. Specialiseringen vil betyde bedre og mere tilfredse medarbejdere,

og det kan kun være i forsvarets interesse, mener han.


Af Marie Hammershøy

Fotos: René Schütze

Kompetenceudvikling og akkreditering

Inspiration til forandring

Efter godt 30 års ansættelse i forsvaret løb orlogskaptajn Kim Juhl ind i udfordringer

på personalesiden, hvor han endte i direkte konkurrence med det private erhvervsliv.

Derfor måtte han ind bag „fjendens linjer“ for på nærmeste hold at studere de moderne

ledelses- og forandringsteorier. I dag høster både han og forsvaret frugterne af

investeringen i en civil lederuddannelse

49-årige Kim Juhl har været i forsvarets tjeneste, siden han

var 17 år gammel – og uddannet sig inden for forsvarets rammer

på et niveau, der i det civile uddannelsessystem svarer til

flere bachelorgrader og en kandidatgrad –, men alligevel løb han

omkring 2003 som næstkommanderende på Søværnets Taktikkursus

ind i udfordringer, hvor han måtte konstatere, at hans ellers

veludbyggede kompetencer og mange års erfaring ikke slog til.

- På det tidspunkt var der jo højkonjunktur, og det blev sværere

og sværere at rekruttere det nødvendige personel. Samtidig

gik mange af vore dygtigste folk til stillinger i det civile erhvervsliv.

Det fik mig til at begynde at spejde over på den anden side af

hegnet. Efter nogen tid måtte jeg konstatere, at de kunne noget

derude, som vi ikke kunne, fortæller Kim Juhl.

Konstateringen ledte naturligt videre til en erkendelse af, at

han havde brug for at bygge oven på de kompetencer, han havde

i forvejen, og det var nødt til at være „uden for hegnet“, som Kim

Juhl kalder det civile uddannelsessystem. Han begyndte derfor at

se sig om efter det helt rigtige og faldt en dag over en annonce

for en Executive MBA-uddannelse på Aalborg Universitet, nemlig

Master in Management of Technology (MMT). Uddannelsens indhold

passede med Kim Juhls og hans overordnedes mål, og ikke

mindst havde han de rette forudsætninger. Efter mange argumenter

frem og tilbage fik Kim Juhl overbevist sine overordnede om, at

det var umagen værd at investere i en MMT-uddannelse. Aftalen

blev, at det første semester af de fire blev betalt af kompetencefonden,

mens de sidste tre skulle betales af Kim Juhls faglige

arbejdsplads ud af egne budgetter.

nr. 6/2010 • 17

Fællesnævneren er mennesker

MMT-uddannelsen var Kim Juhls første oplevelse med det civile

uddannelsessystem, og i begyndelsen var det lidt af et kulturchok

at opleve, hvordan hans medstuderende fra det private erhvervsliv

var vant til at operere på en mere fri og uafhængig facon – hvor

forsvarets systemer i sammenligning umiddelbart virkede mere

stive og bureaukratiske. Men efterhånden opdagede Kim Juhl, at

ledelsen i private virksomheder kan være meget mere ufleksibel

og uvillig til at indføre forandringer end i forsvaret:

- Ledelsesmæssigt er der også fordele ved den måde, vi arbejder

på i forsvaret, siger Kim Juhl. F.eks. er det generelt sværere at

fyre folk i forsvaret end i det private erhvervsliv. Det betyder, at

der ikke er nogen hurtig løsning på et samarbejdsproblem. Derfor

er vi opdraget til, at man skal passe godt på sine samarbejdsrelationer.

Og fællesnævneren for alle ledere er jo, at vi arbejder med

mennesker.

Trods den fællesnævner havde Kim Juhl og hans medstuderende

meget forskellige perspektiver på de ledelses- og forandringsteorier,

som uddannelsen centrerer sig om. For Kim Juhl handlede

det meget konkret om at få hentet nogle ledelsesværktøjer, han

kunne applikere ude i sin egen virkelighed, der havde meget lidt

at gøre med bundlinje og profilering på nye markeder.

- Men i forhold til gruppearbejde, så fandt jeg det en fantastisk

stor force, at jeg kunne sparre med ledere fra det private erhvervsliv.

Mennesker er mennesker, hvad enten man arbejder på

Grundfos eller i flåden, fortæller han.

- Vores udfordringer er på mange måder de samme, men vi har

fortsættes /////


18 • nr. 6/2010

Kompetenceudvikling og akkreditering

en forskellig tilgang til dem, siger Kim Juhl, som derfor har holdt

fast i det netværk, han har fået af ledere fra det civile erhvervsliv,

både offentligt og privat ansatte, og de bruger aktivt hinanden

som sparringspartnere i hverdagen.

Resultaterne kan mærkes

Et af de konkrete produkter, Kim Juhl har taget med sig fra det

civile MMT-studie, er sin 1. semesteropgave, hvori han beskrev

Søværnets Taktikkursus som virksomhed i helikopterperspektiv.

Herved har virksomheden en drejebog, der kan anvendes, når de

nye officerer ankommer, til forståelse for hvordan virksomheden

fungerer som et led i en større helhed.

I dag har Kim Juhl et andet job, han er nemlig afdelingschef i Søværnets

Operative Logistiske Støttecenter i Frederikshavn. Her

leder og organiserer han arbejdet med at reparere og vedligeholde

flådens sejlende enheder og kystradarstationerne på den vestlige

side af Storebælt. Afdelingen har 100 ansatte, der alle refererer

til Kim Juhl. Skiftet til det nye job skete, mens Kim Juhl gik på 2.

semester af uddannelsen, og de nye tanker kom ret hurtigt i spil,

da virksomheden var i gang med at indføre værdibaseret ledelse.

Selvom det kan lyde fuldstændig modsat af, hvad man normalt

forstår ved et militært hierarkisystem, så er der ifølge Kim Juhl

mange gode grunde til at indføre værdibaseret ledelse, også i forsvaret:

- For det første er vi en offentlig institution med et fast regelsystem,

hvor der er et stort behov for afrapportering, og det giver en

høj risiko for topstyring. Vi er også en politisk styret organisation,

hvilket vil sige, at vores arbejdsvilkår forandrer sig løbende. Så for

kontinuerligt at kunne sikre vore kunder, der jo bl.a. er vore tropper

i krig, den bedst mulige service, er det en fordel at have et

fælles værdigrundlag at træffe beslutninger ud fra.

Medejerskab og tillid

Den nye tankegang, Kim Juhl havde tilegnet sig på MMT-uddannelsen,

blev også grundlaget for at indføre en projektbaseret

tilgang til arbejdet på Søværnets Operative Logistiske Støttecenter.

I et hierarkisystem med en opbygning, der består af en central

stab og tre afdelinger med yderligere underafdelinger, kan arbejdet

hurtigt blive meget kompliceret. Men ved at udnævne en projektleder

til hver opgave samt et passende antal projektmedarbejdere,

fandt man en metode til at arbejde på tværs af faggrænser,

der kunne fungere. Da Esbern Snare skulle på piratjagt i Somalia,

stod metoden sin prøve. Opgaven var af største vigtighed og

skulle løses hurtigst muligt – men resultaterne af den nye samarbejdsform

talte for sig selv.

- Den værdibaserede ledelsesform kombineret med en projektorienteret

tilgang betyder, at vi ikke arbejder med topstyring og kontrol,

men at medarbejderne selv har ejerskab over deres opgaver,

og vi har tillid til, at de løser dem på en god måde. Vi havde en

helhedsinspektion sidste sommer, hvor vi fik den bedste bedømmelse,

admiralen nogensinde havde givet. Det kan føres direkte

tilbage til, at medarbejderne er mere engagerede p.gr.a. ledelsesstilen,

og fordi vi har det bedste produkt, forklarer Kim Juhl.

Dermed er Kim Juhls strategiske sigte for at gennemføre en civil

EMBA-uddannelse fuldt opnået. Ambitionen var konkret at for-

bedre ledelsesmetoderne, så det kunne mærkes i hverdagen, ikke

at stige i graderne. Men på det personlige plan har Kim Juhl også

taget meget med sig hjem.

- Netværket er nok det vigtigste, udover det faglige. Derudover

er jeg meget tilfreds med de konkrete produkter, jeg har fået ud

af det, og med at få lov at bruge det, jeg har lært, i det daglige.

Jeg kan jo se, at det virker. Så selvom det har været hårdt og til

tider frustrerende at skulle passe både job, uddannelse og familie

samtidig, har det været det hele værd. På rent personlig udvikling

har jeg helt sikkert kunnet mærke et løft, for man lærer at tænke

ud af kassen i forhold til udfordringerne i dagligdagen, både på arbejde

og privat, slutter Kim Juhl.

Om MMT – Master in Management of Technology

(Executive MBA)

Uddannelsessted: Aalborg Universitet

Akkreditering: Ministeriel godkendelse. Underviserne er

fortrinsvis tilknyttet civilingeniør- og cand.merc.-studierne.

Derudover anvendes eksterne undervisere fra ind- og udland

samt fremtrædende personer fra erhvervslivet.

Uddannelsestype: Deltid.

Primært undervisningssprog: Dansk.

Varighed: 2 år.

Studiestart: 1. september.

Ansøgningsfrist: 1. juni i optagelsesåret.

Pris: 220.000 kr. Herudover må der påregnes 15.000-17.000

kr. pr. semester til bøger og ophold i forbindelse med

seminarerne. Endelig vil der være tilbud om studietur på 3.

semester til udlandet, pris ca. 20.000 til 25.000 kr.

Optagelseskrav: Udover et uddannelsesniveau svarende til

bachelorniveau lægges der vægt på ledelseserfaring. Som

typisk rettesnor kræves der mindst 3 års relevant erhvervserfaring

efter endt uddannelse.

Forventet arbejdsbyrde: Hver måned i semestrene afholdes

et seminar, der strækker sig fra torsdag eftermiddag til lørdag

eftermiddag. Herudover projektskrivning, selvstudium

og forberedelse.

Andet: Det er muligt at tage MMT-uddannelsen i flere trin,

og der kan efter aftale udstedes diplom for 1. og 2. semester.

Det er muligt at genoptage MMT-uddannelsen på et

senere tidspunkt.

Læs mere på www.mmt.aau.dk


Kompetenceudvikling og akkreditering nr. 6/2010 • 19


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Peter Eilertsen

20 • nr. 6/2010 Reportage fra UNIFIL, Libanon 2. del

Sørger for personel- og fragttransport

Dansk officer sørger for logistikken, og MOVCON’s kontor i Beirut er ansvarlig

for alle UNIFIL’s toldekspeditioner ind og ud af Libanon

Vi havde aftalt at mødes med den danske kaptajn Britta

Schade et eller andet sted i Beiruts lufthavn, Rafic Hariri, en

fredag morgen i april. Ved hjælp af mobiltelefonerne lykkedes det

at spotte hinanden i den store lufthavn, som under det israelske

angreb i 2006 fik ødelagt den østlige landingsbane. I dag går turister

og forretningsfolk trygt omkring i Libanons eneste internationale

lufthavn.

Vi fandt et nogenlunde fredeligt hjørne, hvor vi kunne få et interview

med UNIFIL-stabens MOVCON-repræsentant. Lufthavnens

øvrige gæster bemærkede den lyshårede Britta Schade,

udstyret med selvlysende vest, en stor bunke papirer og et par

mobiltelefoner.

Et travlt døgn

Når logistikkompagniet, DANLOG, sender de store rotationskonvojer

fra lejren i det sydlige Libanon til lufthavnen i Beirut, er det

Britta Schade der står klar til at tage imod de mange busser og

køretøjer, fyldt med soldater. Det er hendes job som MOVCONrepræsentant

(Red.: MOVEMENT CONTROL) at sørge for, at

trafikken af FN-soldater og gods ind og ud af lufthavnen fungerer

optimalt. Britta Schade er ansat direkte under UNIFIL’s divisionshovedkvarter.

- Vi har haft endnu et travlt døgn. De seneste 24 timer er det

ikke blevet til megen søvn. Udover den store rotationsopgave

samt nattens shuttle-kørsel med de 300 malaysiske FN-soldater,

som skulle udveksles med andre 300 malaysiske soldater, har der

været VIP-helikopterflyvninger mellem lejren og lufthavnen og

afhentning af FN-personel og deres familier, fortæller en lidt klatøjet,

men alligevel frisk Britta Schade.

God fælles forståelse

MOVCON’s kontor i Beirut lufthavn består af en civil chef, som

er fra Jordan, en dansk officer, en ghanesisk seniorsergent, en civil

medarbejder fra Georgien samt fem libanesiske civilt ansatte

medarbejdere.

- Det her job handler jo om, at man kan samarbejde med andre

nationer. Her på kontoret er der en god fælles forståelse for at

løse de mange logistikopgaver.

Det er MOVCON’s opgave at sørge for toldekspeditioner ind og

ud af Libanon. Hertil kommer at jeg tillige har jobbet som Duty

Officer i MOVCON en uge af gangen, fortæller Britta Schade, som

efter udstationeringen til Beirut skal tilbage til sit normale job som

chef for ledelsessekretariatet ved Helicopter Wing på flyvestation

Karup i midten af august. Hun har været ansat i flyvevåbnet siden

1985, og hendes karriere har ført hende fra HAWK-systemet via

Flyvertaktisk Kommando til det nuværende job i Karup.

Under udstationeringen ved MOVCON’s kontor i Beirut er kaptajn

Britta Schade indkvarteret i UNIFIL-House, der er et specielt

sikret boligområde for FN-ansatte i Libanon.

Danske Officerer fik en snak med den

travle kaptajn Britta Schade i Beiruts

internationale lufthavn.


Reportage fra UNIFIL, Libanon 2. del

nr. 6/2010 • 21

Sammen med mange andre udstationerede FN-medarbejdere

bor kaptajn Britta Schade her i et specielt sikret

boligområde i hjertet af Beirut.

fortsættes /////


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Peter Eilertsen

22 • nr. 6/2010 Reportage fra UNIFIL, Libanon 2. del

Libanon har givet gode

erfaringer

Samtale med oberstløjtnant Claus D. Bloch om

de erfaringer, der kan bruges, når flyvevåbnets

personel kommer hjem fra missionen i Libanon

Oberstløjtnant Claus D. Bloch som, udover sit job som

chef for det 145 mand store danske UNIFIL-kontingent (DAN-

CON Hold 2), også varetager en stabsfunktion i UN divisionshovedkvarteret,

fortæller, at han tidligere har været udsendt i FNregi

bl.a. ved United Nations Mission in Kosovo (UNMIK) i 2008.

Vi mødes en eftermiddag over en kop kaffe i UNIFIL’s hovedkvarter,

der er placeret midt i lejren i det sydlige Libanon. Der er ikke

noget pompøst over bygningerne, som er omgivet af en mindre

containerby af kontorer.

- Sagsbehandlingen i en FN-stab er noget anderledes end det,

vi hjemme kender som reel sagsbehandling. Hernede forsøger

man at løse problemer gennem uformelle samtaler på stabsgangen.

Når jeg taler med kollegaer fra andre kontingenter, kan jeg

imidlertid konstatere, at man i hovedkvarteret er meget glad for

de gennemarbejdede notater, analyser og anbefalinger, som vi

danskere leverer, udtaler Claus D. Bloch, som samtidig understreger

vigtigheden af at „have ting på skrift“ i FN-systemet, såfremt

man ønsker en sag 100 pct. afklaret.

- Blandt andet sprogbarrieren er en konstant udfordring. Det er

derfor også meget lettere at sende tingene frem skriftligt fra starten

af.

- Allerede under den missionsforberedende uddannelse hjemme

i Danmark delte vi personellet på Hold 2 op i de sektioner og delinger,

hvor de skulle fungere i missionen.

I dag glæder jeg mig specielt over at konstatere, at vore helt

unge officerer gennem synlig ledelse og ikke mindst føring klarer

de daglige udfordringer rigtigt godt. F.eks. har en af delingsførerne

bl.a. ansvaret for 67 lejrprojekter inden for ombygning og vedligeholdelse

af lejren, som skal koordineres med og igangsættes af hovedkvarteret.

Et job der sætter tålmodigheden på en svær prøve.

Erfaringer med hjem

Den samlede UNIFIL-styrke i det sydlige Libanon består p.t. af

ca. 12.000 soldater fra 31 forskellige nationer. Hertil kommer ca.

50 FN-observatører i Observer Group Lebanon.

De 31 lande, som bidrager med styrker til UNIFIL er: Bangladesh,

Belgien, Brunei, Kina, Kroatien, Cypern, Danmark, El

Salvador, Frankrig, FYR Makedonien, Tyskland, Ghana, Grækenland,

Guatemala, Ungarn, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Luxembourg,

Malaysia, Nepal, Nigeria, Portugal, Qatar, Sydkorea,

Sierra Leone, Slovenien, Spanien, Tanzania og Tyrkiet.

Claus D. Bloch fortæller, at Hold 2 til august afløses af Hold 3

i forbindelse med at Hærens Operative Kommando (HOK) overtager

ansvaret.

- En af vores vigtigste opgaver fremadrettet vil derfor også

være at sikre, at dette hold modtager en god og målrettet overdragelse,

inden de selv skal løfte opgaven.

- Som før nævnt findes begrebet „logistikkompagni“ ikke i flyvevåbnet.

Dette betød, at især Hold 1 med meget kort varsel måtte

sammensætte enheden på bedste vis. Efter den politiske beslut-

ning om at Danmark på ny skulle deltage i en fredsbevarende

mission i FN, skulle det gå stærkt med at opstille styrken.

- Der er ingen tvivl om, at også flyvevåbnet kan drage stor nytte

af denne mission. Vi har opnået mange gode resultater, og vi har

lært meget hernede, som efter hjemkomsten til Danmark kan benyttes

af Flyvertaktisk Kommando (FTK) i forbindelse med andre

internationale missioner - slutter oberstløjtnant Claus D. Bloch,

som sluger kaffen og haster videre i en travl hverdag som chef

DANCON.


Af journalist Bodil Kofoed,

kommunikationsrådgiver ved Projektkontor Nyt Kampfly

Klar til Kabul

For første gang var Danmark inviteret med på den store

amerikanske Green Flag-øvelse i Nevada. Her trænede den

danske styrke i Close Air Support og øvede sig i at kaste

rigtige bomber

Efter to ugers hård træning i Close Air Support i Nevada er

Peter Ermler klar til Afghanistan. Hans første udsendelse til

Helmand som Forward Air Controller – i daglig tale også kaldet

FAC’er.

Sammen med en dansk styrke på 95 mand fra flyvevåbnet deltog

premierløjtnant Peter Ermler i den store amerikanske militærøvelse

Green Flag. Øvelsen omfattede flere end 5.000 amerikanske

soldater og styrker fra US Navy og US Air Force. For Peter

Ermler var det også den sidste olie før Afghanistan. De næste syv

måneder skal han udsendes til Afghanistan. Han har tidligere været

udstationeret i Irak.

- Men Afghanistan er første gang. Derfor har de 12 dage ude i

Mojave-ørkenen med masser af „Controls“ (øvelser) sammen med

amerikanske soldater og danske F16-fly været guld værd, fortæller

Peter Ermler.

- Øvelserne har netop fokuseret på såkaldt Close Air Support,

hvor vi FAC’ere skal tilkalde flystøtte til soldaterne på jorden og

udpege målene for F16-piloterne,

- Det er vigtigt at øve de missioner sammen med F16-piloterne,

så alle elementer sidder på rygmarven og er rutine. Når man

først er midt ude i kampzonen, er der ikke tid til at tøve, fastslår

FAC’eren Peter Emler.

Den samme vurdering lyder fra F16-piloterne og resten af den

danske styrke, som hver især har oplevet de to ugers benhårde

træning i Nevada som meget lærerig.

Det var første gang, at danske F16-fly deltog i en Green Flagøvelse.

Det danske bidrag bestod af otte F16-kampfly og en styrke

på 95 mand fra Fighter Wing Skrydstrup. Styrken talte bl.a. piloter,

teknikere, klarmeldere, missionsplanlæggere og ammunitionsfolk.

Dertil kom FAC’erne fra hæren.

Formålet med Green Flag var netop at træne kamppiloter, flypersonel

og soldater i disciplinen „Close Air Support“. Og én af de

store udfordringer for danskerne var i starten at sætte sig ind i de

komplicerede amerikanske spilleregler, såvel hvad angår reglerne

i luftrummet som de generelle forskelle i dansk og amerikansk arbejdskultur.

En nødvendig øvelse

Når det danske flyvevåben og hæren skulle operere fra en amerikansk

base, var danskerne naturligvis særdeles afhængige af de

amerikanske samarbejdspartnere. F.eks. når den danske styrke

skulle låne amerikansk materiel til de danske F16-fly og dele bygninger,

hangarer og startbane med det amerikanske flyvevåben.

Eller når der skulle planlægges og gennemføres daglige øvelser

og missioner.

- Vi kender dog amerikanerne rimelig godt fra tidligere militære

opgaver og har altid haft et godt samarbejde, siger Detachement

Efter to uger på Green Flag nr. 6/2010 • 23

Oberstløjtnant Anders Rex, som tidligere var

chef for Projektkontor Nyt Kampfly, er operativ

chef for F16 på Fighter Wing Skrydstrup.

Han deltog i Green Flag som Detachement

Commander og leder af den 95 mand store

danske styrke fra flyvevåbnet, som deltog

sammen med Forward Air Controllers fra

hæren.

- Green Flag har været en kæmpe oplevelse

for os alle, siger F16–piloten, premierløjtnant

Lars Ingeman Hansen fra Fighter Wing

Skrydstrup.

Commander, oberstløjtnant Anders Rex, som havde ansvaret for

den danske styrke:

- Vi har haft et stort udbytte af samarbejdet. Amerikanerne er

yderst professionelle, engagerede og har den her never-give upholdning.

Øvelsen er nødvendig for at opretholde og forbedre træningstilstanden

for vores personel.

Anders Rex er også meget tilfreds med de øvelsesscenarier,

som amerikanerne havde skabt med „irakiske landsbyer“ midt i ørkenen,

designet i mindste detalje af filmfolk fra Hollywood.

- Selve øvelsesscenariet i Nevada-ørkenen er opbygget usædvanlig

realistisk, f.eks. med detaljerede kopier af irakiske landsbyer

med levende geder og får og udklædte „fjender“, som også

kæmper i ørkenen. Amerikanerne har hyret 200 eksil-irakere til at

„spille“ fjender og beboere ude i ørkenlandsbyerne. Det er meget

fortsættes /////


24 • nr. 6/2010 Efter to uger på Green Flag

De „irakiske landsbyer“, som amerikanerne ved hjælp fra Hollywoods

filmfolk har bygget op til mindste detalje ude i Nevada-ørkenen for

at skabe et realistisk øvelsesscenarium for soldater og piloter, som

tæt på virkelighedens Afghanistan og Irak, vurderer Detachement

Commander Anders Rex efter to hektiske øvelsesuger på Nellis

Air Base.

Ros af den amerikanske commander

Øvelsen foregik både på landjorden og i luften. De danske Forward

Air Controllere (FAC’erne) skulle træne kommunikation og

samarbejde med F16-piloter om luftstøtte til hærstyrkerne på

landjorden. FAC‘erne tilkaldte flyene og udpegede mål på landjorden,

således at F16-flyene kunne aflevere deres bomber og missiler.

I øvelsen deltog også 5.000 amerikanske soldater på vej til

missioner i Irak. Øvelsen var vigtig for at træne både piloter og

hærstyrker i samarbejde, så de senere kan klare de skarpe missioner

i f.eks. Irak og Afghanistan.

- Green Flag har været en kæmpe oplevelse for os alle, siger

F16–piloten, premierløjtnant Lars Ingeman Hansen fra Fighter

Wing Skrydstrup.

- Der har været meget nyt at lære. Amerikanerne har naturligvis

andre regler og arbejder på en anden måde end danskerne,

fortæller Lars Ingeman Hansen. Danmark er et lille land med et

mindre forsvar sammenlignet med de store NATO-partnere som

f.eks. USA. Derfor er danske soldater vant til at arbejde mere

pragmatisk og selvstændigt for at klare opgaverne i det daglige.

Amerikanernes styrke er dels deres professionalisme og vilje til

at vinde, dels at de er mange og har en kæmpe kapacitet bag

sig. De er mere tilbøjelige til at følge reglerne til punkt og prikke,

hvor danskerne er nødt til at være fleksible og kunne improvisere,

f.eks. når der arbejdes under hårdt tidspres og skal løses uventede

problemer.

skal på missioner i Irak og Afghanistan. Til højre ses fire danske

FAC‘ere (Forward Air Controller’ere), som deltog i den store amerikanske

Green Flag-øvelse i Nevada.

Den amerikanske commander, Robert Chavez, som har samarbejdet

tæt med den danske styrke de sidste par uger, roser da

også danskerne:

- It is the first time that Denmark is here at Green Flag. The

Royal Danish Air Force has done a really amazing job here, and

we have been really impressed. The Danes are very professional

and really just as strong as any US Air Force F16 unit. So it has

been a pleasure to work with the Danes and to learn a little about

how they do their tactics – how they execute things. Maybe just a

little bit differently but still very effectively, understreger commander

Robert Chavez fra Nellis Air Force Base.

• Green Flag: Amerikansk militærøvelse med deltagelse af

flyvevåbnet og hæren.

• Location: Nellis Air Force Base i Nevada og Fort Irwin i

Mojave-ørkenen i Californien.

• Tid: Danmark deltog for første gang fra den 14. til den 29.

april.

Danmarks bidrag: Otte F16-kampfly.

• Bemanding: En dansk styrke på 95 mand bestående af

mekanikere, mission plannere, klarmeldere, logistik –og

reservedelsfolk, 23 F16-piloter samt fire Forward Air Controllers

fra hæren

• Formål: Træning i Close Air Support og aflevering af live

våben.


Tekst og fotos: Morten Fredslund

Materieludskiftning

Efter 45 års tjeneste sagde flyvevåbnet farvel til redningshelikopteren Sikorsky

S-61, der nåede at blive så populær, at mange officerer valgte at udskyde pensionen

for at få lov til at sidde bag styrepinden i flyvevåbnets aldersprinsesse

nr. 6/2010 • 25

Farvel til en pragtfuld maskine

Den Gamle Grå Dame, Den Grimme Ælling, Sølvfuglen eller

Sikorsky S-61A Sea King. Kært barn har mange navne. Men

uanset hvilket navn, man foretrækker, er der ingen tvivl, det var

et særdeles kært barn og en legendarisk arbejdshest, som piloter,

besætning og gæster sagde farvel til ved en sammenkomst på

Flyvestation Karup den 16. juni.

Tre S-61-besætninger gennemførte den allersidste formationsflyvning

med de trofaste maskiner, som nu går på pension for at

overlade tørnen til afløserne Merlin EH-101. De tre Sea King-helikoptere

kom fra den sidste redningsvagt på Roskilde Lufthavn og

havde undervejs rundet markante landemærker som Rigshospitalet,

Storebæltsbroen, Søværnets Operative Kommandos (SOK)

bunker – Joint Rescue Coordination Centre – i Marselisborgskoven

samt SOK’s hovedkvarter på Silkeborgvej i Århus.

33 års tjeneste og 5.400 timers flyvning

Det var fartøjschef Boy Allan Thomsen, der var ‚lead‘ på formationen,

som ved ankomsten til Bunker 22 på Flyvestation Karup lavede

et par overflyvninger og en lille demonstration af en redningsaktion,

inden de tre sølvfugle landede til lyden af klapsalver fra de

omkring 500 gæster, som primært var personel med tilhørsforhold

til Eskadrille 722.

- Jeg har sidste VO-vagt den 13. maj næste år, så det var meget

god timing, at S-61 og jeg pensioneres på næsten samme tid. For

det er altså lidt underligt og faktisk rigtig vemodigt, at vi aldrig

igen skal se en formation af S-61’ere i luften igen. Jeg har fløjet de

her helikoptere i 33 år – cirka 5.400 timer er det blevet til –, og det

har været fantastisk. Jeg vil ikke sige, at jeg kneb en tåre, men

det rykkede da lidt i én, da rotorbladene stod stille efter landin-

fortsættes /////


26 • nr. 6/2010 Materieludskiftning

gen, fortæller Boy Allan Thomsen, mens adskillige af gæsterne

lige kommer forbi og giver den 59-årige kaptajn et ‚well done‘-klap

på skulderen.

Boy Allan Thomsen er den eneste tjenstgørende helikopterpilot

i Eskadrille 722, som har valgt ikke at blive omskolet til EH-101.

- Det synes jeg ikke kunne betale sig. I stedet er jeg én af de få

privilegerede, som får lov at flyve S-61’erne lidt endnu, da jeg skal

hjælpe til med selve afviklingen og overdragelse til en køber, siger

Boy Allan Thomsen, som er én af de ganske få piloter, hvis trebogstavs-flyvernavn

er det samme som hans borgerlige fornavn.

Tag redningsvesten på

Med de mange tusinde timers missionsflyvning i bagagen er der

nok af oplevelser at øse af – såvel solstrålehistorier som tragiske

hændelser. Boy Allan Thomsen vil dog ikke udpege nogle missioner

frem for andre. Men han er ikke i tvivl om, hvad der generelt

har gjort størst indtryk.

- Det er alle de missioner med tragisk udgang, som kunne være

undgået, blot man havde taget en redningsvest på. Og især hvor

vi har hentet børn ved ulykker, der ikke burde kunne lade sig gøre,

men hvor ulykken er sket alligevel, fordi man ikke har givet barnet

en redningsvest på. Det er så meningsløst og rammer hårdt hver

gang. Det spiller jo ingen rolle at tage en vest på og give ens børn

en vest på, når man er tæt på vandet, siger Boy Allan Thomsen.

De fem ‚Gamle Grå Damer‘ har siden 1965 gennemført omkring

16.600 missioner. Et stort antal søfolk, fiskere, lystsejlere og badegæster

kan takke Sikorsky S-61-helikopteren og besætningerne

fra Eskadrille 722 for, at de stadig er i live. Og med til receptionen

var også en del af de heldige, som gennem tiden er blevet reddet

af en S-61-besætning.

- S-61 har været en fantastisk kapacitet og et fantastisk værktøj,

og jeg har altid følt mig tryg ved at flyve den. Men det, der

betyder mest i relation til vores succés, er jo ikke helikopteren,

men menneskene i den og omkring den. Og jeg føler mig virkelig

privilegeret over at have været fartøjschef i en enhed med så

stærkt et sammenhold. Det har været en fornøjelse at være fartøjschef

på S-61, hvor ingen om bord ville være det svageste led,

og det er næsten ikke til at forstå, at jeg har haft muligheden for

at arbejde sammen med besætninger, der er så professionelle,

som tilfældet har været på S-61, siger Boy Allan Thomsen, inden

han må videre rundt og hilse på de mange kolleger, gæster og

venner.

Otium på stand-by

Med mere end 45 år i aktiv tjeneste er Sikorsky S-61A Sea King

det fly, der har gjort længst tjeneste nogen sinde i flyvevåbnets

historie. Karrieren har dog ikke været helt fri for mørke kapitler, da

U-281 havarerede under en eftersøgning over Vadehavet i februar

1968. Alle i besætningen omkom.

Det var oprindelig planlagt, at S-61 skulle sendes på pension allerede

i 2007. Men forsinket levering og problemer med afløseren,

Agusta-Westland EH-101 Merlin, har holdt Den grimme Ælling flyvende

indtil i dag.

Men det er ikke kun helikopterne, der har holdt sig flyvende

længere end planlagt. Det gælder også for otte piloter, der har

valgt at udskyde deres otium for at kunne fortsætte med vagter

og bag styrepinden i en S-61.

Chefen for Eskadrille 722, major Lars-Henrik Thorgreen med

flyvernavnet SUN, er chef for de cirka 140, der er tilknyttet

redningseskadrillen.

- Det har betydet rigtig meget, at jeg har kunnet trække på otte

vederlagslønnede pensionister, som fortsat indgår i vagtrusten,

selv om de burde være fratrådt. Det er jo utrolig rutinerede folk,

og de har været en meget vigtig ressource i overgangsperioden,

siger chefen for Eskadrille 722, major Lars-Henrik Thorgreen med

flyvernavnet SUN.

Han er chef for de cirka 140, der er tilknyttet redningseskadrillen,

og han var også blandt dem, som var på talerstolen under recep-

tionen i Hangar 22. Og hverken i sin tale til personellet eller efter-

følgende lagde han skjul på, at det var et følelsesladet øjeblik, da

der skulle siges farvel til den legendariske helikopter.

Stærke oplevelser sammen

- Det er på sin vis nostalgi, men der skal ikke herske tvivl om, at

S-61 har været af afgørende betydning for, at vi har kunnet løse

opgaven. Jeg måtte da også lige synke en ekstra gang, da de tre

helikoptere fløj over Hangar 22 for sidste gang. I eskadrillen har

vi jo oplevet stærke ting sammen med S-61. Store oplevelser på

godt og på ondt, og det betyder, at vi har et helt særligt, personligt

forhold til hinanden og til helikopterne. Vi føler virkelig, at vi

har gjort en forskel – og det bliver vi ved med at gøre. Blot i nogle

nye maskiner, som allerede har gennemført over 1.000 redningsmissioner,

siger eskadrillechefen.

Han vil heller ikke udpege én enkelt hændelse som den mest

skelsættende i hans karriere sammen med S-61.

- Der er rigtig mange stærke oplevelser sammen med S-61. På

godt og på ondt, og det er altid indtryk, der sætter sig, når man

sammen går lige til grænsen – ja, af og til over grænsen af det

mulige. Men det rammer altid ekstra hårdt, når der er børn involveret.

Redningsmissioner, hvor der er børn inde i billedet, ja de

prenter sig i særlig grad på nethinden og skærer ekstra dybt ind

i sjælen. Sådan er det vist nok hos de fleste, siger Lars-Henrik

Thorgreen og tilføjer:

- Mange af dem, der er til stede i dag, har ofret blod, sved og

tårer sammen med S-61. Og det kan godt være, at tårerne holdes

tilbage eller bliver i øjenkrogen under receptionen. Men jeg er

overbevist om, at tårerne vil trille, når der udveksles oplevelser og

anekdoter under den fest, der bliver afviklet i aften for de tidligere

og nuværende besætningsmedlemmer. S-61 har betydet rigtig

meget for rigtig mange mennesker. Ingen tvivl om det.


Af Leif O. Nørgaard, DJ

Fotos: Nils Rosenvold m.fl.

Air show under blå himmel på Skrydstrup og flere

end 100.000 besøgende.

Succés eller kaos.

Nok begge dele for så vidt angår luftsjovet over Sønderjylland

og Flyvestation Skrydstrup, som også markerede flyvevåbnets 60

års fødselsdag den første søndag i juni.

Og hvilket show var det så ikke, og hvilken fødselsdagfest hos

Fighter Wing Skrydstrup, der lagde hus- og luftrum til Danish Air

Show 2010.

Succés, fordi der aldrig tidligere har været så mange til åbent

hus hos flyvevåbnet. Kaos, fordi vejnettet til det militære etablissement

slet ikke var gearet til at modtage så mange køretøjer på

samme tid. Da de sidste gæster nåede „hegnet“ omkring Skrydstrup,

var de fleste på vej hjem. Mange smed bilen på en sidevej

og gik de sidste kilometer for dog at være til stede, hvor det sneede.

Adskillige overværede luftsjovet fra grøftekanten flere kilometer

borte til medbragt kaffe på termokanden og solidt plantet i

de medbragte havestole.

Der var ventet op til 100.000 fødselsdagsgæster, og det skal

nok passe, at de var der. Ja, efterfølgende kappedes medierne om

at få tallet yderligere sat op. Helt op til 150.000, og så mange har

der næppe været, trods alt.

100.000 til fødselsdagsfest fylder altså også godt på sidebanen

til et flyfelt til en fest med larmende aktiviteter i luften og også

masser at se på på jorden, hvor personel af alle grader havde

mere end nok at gøre med at fortælle og demonstrere – også nyt

grej, som flyvevåbnet er blevet udrustet med de senere år med

henblik på indsats på missionerne. Det tog kegler.

En stjerne ved alle airshows

Moderne jetfly i aktiv tjeneste gennem 30 år – som F16 i forrygende

solopræstation. Gamle „jetter“, som for længst er sendt

på pension, men som der altså fortsat flyver nogle få af, når der

holdes air shows i ind- og udland. Propelfly og helikoptere, ja lige

meget hvad, blot de kan flyve, så er der publikum til en kigger.

Flyvevåbnets 60 års jubilæum

nr. 6/2010 • 27

Hip hurra

– det’ min fødselsdag…

Det gælder i øvrigt også for de fly, der bliver på jorden.

Som „Sally B“ B17 Flying Fortress, det eneste B17-bombefly i

Europa, der stadig flyver. Historisk mest kendt fra utallige togter

over Europa under 2. Verdenskrig. „Sally“ nåede ikke krigen, da

hun først fik luft under vingerne i juni 1945. Flyet ejes af Ellinor

Sallingboe, der stammer fra Svendborg, men bor i England. Det

vedligeholdes af frivillige og er en velkommen stjerne ved enhver

markering af årsdage for 2. Verdenskrig.

Fødselsdagssangen manglede…

Det var godt nok noget af et air show, Royal Danish Air Force, nu

60 år ung som selvstændigt værn, diskede op med midtvejs i jubilæumsåret.

Arrangørerne havde under hele opstartsfasen påpeget, at forestillingen

også havde det udmærkede formål at træne personellet

– fly og besætninger og alle på jorden. Ingen måtte gå hen og tro,

at pengene, omkring de tre millioner kroner nævnes i den forbindelse,

var givet ud for den rene fornøjelses skyld. Det var der nu

heller ikke ret mange tilskuere, der bekymrede sig om. De havde

bare en fantastisk eftermiddag sammen med fødselaren og alle

de flyvende venner fra ind- og udland.

Om der manglede noget? Det skulle da lige have været fødselsdagssangen

fra 100.000 eller flere struber, som for et øjeblik

ville have overdøvet larmen fra de brølende jetter!

„Vi fejrer, at flyvevåbnet har eksisteret som selvstændigt

værn i 60 år. I den periode har værnet udviklet sig fra

udelukkende at være en del af det hjemlige forsvar til at

være en respekteret deltager i både NATO- og FN-missioner

ude i den store verden“.

Generalmajor Henrik Røboe Dam, chef for Flyvertaktisk

Kommando, i sin velkomst til publikum til air showet

fortsættes /////


28 • nr. 6/2010 Flyvevåbnets 60 års jubilæum

NOSTALGI. I det vestligste hjørne af flyfeltet

samlede interessen sig omkring „Sally

B“, bombemaskinen som ikke nåede 2.

Verdenskrig, men efterfølgende blev lidt af

en stjerne.

F16 fra flere lande skulder ved skulder og i

tæt publikumskontakt.

Flyvevåbnets bredt anvendelige arbejdshest,

Hercules, klar til at smide endnu en faldskærmsudspringer

ud fra lastlugen.

Spektakulært – ja, mon ikke!

De fleste kiggede op i den blå himmel

efter fly efter fly. Fototjenestens Jan Kjær

kiggede fra oven på „fluepapiret“

langs flyfeltet.


Fotoreportage: Jørgen Kølle

Dronningen og Prinsgemalen ankommer

præcis kl. 10.00 til det store Air Show på

Flyvestation Skrydstrup.

For mange af de 100.000 gæster til Air

Showet blev det en god familiedag. Fra venstre

ses chefen for Fighter Wing Skrydstrup,

oberst Lars Kjøller, Dronnngen, chefen for

FTK, generalmajor Henrik Røboe Dam, og

trafikminister H.C. Schmidt.

Nogle af de pensionerede flymekanikere fra

„Team Tordenjet“, som en gang om ugen

samles på flyvestationen for at tale „gamle

dage“ samt skrue og pudse på de gamle fly.

Eskadrillechef for Kvindeligt Flyverkorps,

premierløjtnant Eva Paulsen og Dronningen

kender hinanden fra Dronningens frivillige

tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps i

årene1958-1970.

Flyvevåbnets 60 års jubilæum

Royalt besøg

i Skrydstrup

Et veloplagt regentpar

overværede Airshowet på

Flyvestation Skrydstrup

søndag den 6. juni 2010,

hvor flyvevåbnet havde

valgt at fejre sig selv i

anledning af 60 års jubilæet

den 1. oktober. Præcis

kl. 10.00 landede en EH101helikopter

på Flyvestation

Skrydstrup, hvor chefen

for Flyvertaktisk Kommando,

generalmajor Henrik

Røboe Dam, tog imod Hendes

Majestæt Dronningen

og Prinsgemalen. 100.000

flyinteresserede gæster

havde en dejlig familiedag

på flyvestationen.

Danske Officerers hoffotograf

Jørgen Kølle var

på plads og fulgte Dronningen,

som besøgte mange

flere af udstillingsstandene,

end det var planlagt

i dagens program. Den

kongelige gæst mødte bl.a.

flyvevåbnets bombehunde,

feltambulanceholdet, de

pensionerede flymekanikere

og repræsentanter fra

Kvindeligt Flyverkorps.

-hl

Kvinder fra Kvindeligt Flyverkorps viser,

hvordan uniformerne så ud for 50 år siden,

da Dronningen var aktiv i korpset.

nr. 6/2010 • 29

Dronningen bliver præsenteret for en

feltambulance med operationsudstyr.

Kaptajn S.R. Lundsgaard fortæller Dronningen

om det at arrangere hvervekampagner.

Kaptajn J. Jensen fortæller her om den personlige

beskyttelse hos personellet, når de

skal finde vejsidebomber.

Dronningen får en forklaring på, hvordan det

elektroniske „jammer-udstyr“ mod vejsidebomber

virker.


Af journalist Steen Cadan

Fotos: Peter Eilertsen

30 • nr. 6/2010 Krig i cyberspace

Ingen national strategi mod cyberspace-angreb

Cyberspace (det vil sige summen af digitale netværk, hvilket er meget mere

end internet) binder os mere og mere sammen. Det er også en del af VKregeringens

vision i 2012-målsætningen om, at vi skal integrere vores kommunikation

meget mere mellem det offentlige og det private via cyberspace.

Det kan være farligt, for lige nu respekterer angreb via cyberspace hverken

landegrænser eller andre afgrænsninger

- Hele problematikken drejer sig om vores egne svagheder

og sårbarheder, idet vi i Vesten har valgt nogle samfundsmodeller,

der baserer sig på én og samme digitale teknologi, siger

orlogskaptajn Peter Jacob Blædel Gottlieb fra Forsvarsakademiet.

I de sidste 2 1/2 år har han blandt andet studeret og analyseret de

forhold, som angreb via cyberspace kan betyde for eksempelvis

forsvaret og Danmark. Og han fortsætter:

- Ser vi på vores hverdag med telefoni, radio, underholdning,

styresystemer og infrastruktur, der mere og mere baserer sig på og

er afhængige af digitale netværk, så vil de sårbarheder, der kan opstå,

også blive mange gange større, efterhånden som systemerne

smelter sammen – også kaldet konvergens. For efterhånden som

flere og flere systemer bliver integreret, bliver det meget svært at

finde ud af, hvor der er åbninger og svagheder i forhold til at forsvare

selv samme netværk. Omvendt er dette en klar fordel for den

aktør, som ønsker at udnytte og angribe disse netværk. Så det er

let at forstå, at det er vores egen sårbarhed, der udgør truslen.

- De motiver, eventuelle angribere kan have for at gå ind og

gøre noget ved os som stat, er enten politiske eller styret af profit

eller prestige. De prestige-orienterede er de „traditionelle“ hackere,

der gør noget åbenlyst for at vise, at de kan. Nogle af dem

er gået videre drevet af et profit-hensyn, og det er blevet en stor

trussel. Typisk kan disse meget dygtige hackere fungere på daglejerbasis

for eksempelvis stater, kriminelle og terrorister.

Politisk motiverede angribere

- Den største trussel er nok de aktører, der er politisk motiverede

over for andre stater. Det er dem, der har evnen til at gå ind og

iværksætte komplekse eller avancerede angreb, og det er dem,

der har motivet til at gå ud og foretage egentlige cyber-angreb,

hvor man i forbindelse med en truende eller igangværende konflikt

går ind og foretager noget, der svarer til brug af våben. Herudover

ses også en udnyttelse af cyberspace til spionage, hvor

specielt stater forholdsvis risikofrit kan erhverve strategiske og

økonomiske oplysninger, som før i tiden ville kræve en langt større

indsats. Det er karakteristisk for cyberspace, at det tit er meget

svært at identificere sin modstander. Hvilket gør det svært at

iværksætte repressalier eller gengældelse.

- Der er faktisk fire parametre – tilgængelighed, konfidentiali-

tet (Red.: tavshedspligt), integritet og ægthed –, som skal være

opfyldt, for at vi har styr på vores anvendelse af cyberspace. Ser

vi samtidig på aktørerne, så er der som nævnt tre motiver for dem

– politik, profit og prestige. Og kobler jeg dem sammen, kommer

jeg frem til, at det er de politisk motiverede, der er den største udfordring

for os. I den nuværende, ret unuancerede debat får man

et billede af, at alt er lige farligt, og at de fleste downloadede programmer

kan lægge større systemer og stater ned.

– Det kan jeg dog ikke erkende er tilfældet. Da konflikt i cyberspace

handler om at udnytte modstanderens svagheder, kræver

det en stor indsigt i dennes systemer for at kunne udnytte disse

svagheder. Denne sammenhæng mellem at kunne forsvare sig,

kunne indhente oplysninger om andres systemer og kunne angribe

bevirker, at der kræves både stor teknisk og analytisk kapacitet for

at kunne gennemføre væsentlige angreb, der kan forstyrre infrastrukturen

i eksempelvis en stat.

- De, der virkelig vil gøre noget slemt, er udpræget andre stater

eller rigtig dygtige, typisk statsfinansierede cyber-kriminelle.

Der skal både være en teknisk og en analytisk kapacitet på plads,

for at man kan lave disse angreb, som rangerer fra „simpel“ over

„avanceret“ til „kompleks“. Et „simpelt angreb“ kan foretages af

de fleste med nogen forstand på computerteknologi, idet de kan

finde nogle programmer på internet. Og de vil så kunne gå ind

og angribe enkelte systemer eller måske forstyrre dem i en eller

anden grad, men ikke noget, der lægger en masse systemer ned

og heller ikke samtidigt. Med hensyn til „avanceret“, så begynder

vi at have tekniske kapaciteter, hvor aktørerne skal være dygtige

på niveau med topkvalificerede IT-ingeniører. Og der er måske et


eller flere teams, som typisk kan angribe et enkelt mål eller flere

mål med samme type tekniske systemer. De „komplekse angreb“

foretages af mange teams, der kan angribe samtidigt og over for

indtil flere mål, så infrastruktur og kommunikation samt andet

kan lammes samtidigt, forklarer Peter Gottlieb.

Testmiljøer peger på stater som indirekte angribere

- De „avancerede angreb“ kræver måske forberedelse i mange år

af en højt kvalificeret gruppe aktører med et testmiljø, så man

opnår den tilsigtede effekt. Det er meget, meget dyrt, og det

udelukker enkeltpersoner, men involverer snarere stater, der har

ressourcer til at opbygge dette. Eller også drejer det sig om nogle

daglejere, hackere eller kriminelle, som bliver finansieret eksternt.

En af de store udfordringer generelt ved cyberspace er, at det

også er meget svært at spore den, der har foretaget den pågældende

handling – altså et rent „Western-land uden sherif“. Der er

utroligt store chancer for en stor gevinst og en meget lille chance

for at blive opdaget. Og selv om man bliver opdaget, er der en

ret lille chance for at blive retsforfulgt, fordi lovgivningen generelt

ikke følger med.

Kommunikationsnedbrud efter overbelastning

- Et angreb kan forekomme i sammenhæng med en igangværende

konflikt eller ved en konflikt, der er lige ved at bryde ud,

for eksempel som i Georgien, hvor man brugte cyberwarfare som

supplement til et konventionelt angreb. Den primære effekt var

nok at lukke for informationerne, så de billeder med sønderskudte

byer og masser af døde ikke slap ud fra selve krigen. For det kunne

hurtigt få stemningen til at vende i det internationale samfund.

Det lykkedes faktisk rimelig effektivt at få hindret, at informationerne

kom ud af Georgien (red.: august 2008).

- Virkningen i Georgien på de store kommunikationsservere, der

blev lammede, svarer i mindre målestok til det, SKAT oplevede i

Krig i cyberspace

nr. 6/2010 • 31

foråret, da alle på én gang ville kontrollere deres selvangivelser,

hvorved SKAT’s server på et tidspunkt brød sammen.

Mangler en national strategi

– I forhold til den samlede trussel mangler vi en forståelse for,

hvordan tingene hænger sammen for at beskytte staten. Vi

mangler en national strategi for, hvad det er, vi vil i forhold til en

trussel, vi kan være udsat for, og i forhold til at forstå det miljø, vi

arbejder i nu.- Lige nu respekterer cyberspace hverken landegrænser

eller andre afgrænsninger. Men kunne man få samtlige stater

til at kontrollere deres ISP’ere (Internet Service Provider) (red.:

ISP’ere sælger adgang til internet), så at de blev pålagt nogle

strengere lovmæssige krav til sikkerhedsopdateringer eller sørgede

for, at der ikke var stater, der med vilje husede disse cyber-kriminelle,

så kunne man komme noget længere. For allerede i 2007

forsvandt der terabytes af informationer fra USA’s offentlige myndigheder,

blandt andet fra Forsvarsministeriet. Det var lidt af et

„wake-up-call“ for USA, hvor man i 2009 endte med at udarbejde

en rapport, hvorefter man udnævnte en person til at rådgive den

amerikanske præsident samt til at varetage koordineringen af en

forstærkning af det nuværende beredskab for alle forbundsstaters

administrative dele fra uddannelse af borgere lige til standardisering

af den internationale lovgivning, der skal på plads for at minimere

sårbarhederne.- Det, man i øjeblikket foretager sig i Forsvarsministeriet

med hensyn til etablering af en CNO (Cyberspace

Network Operations), er en efterspurgt vare til militære operationer,

og det er ikke uvæsentligt. Den danske CNO-kapacitet bliver

primært designet til at støtte Forsvarets operationer og i mindre

grad til at varetage forsvaret af det samlede danske samfund.

CNO-kapaciteten har selvfølgelig i lighed med andre af forsvarets

kapaciteter en mulighed for at bidrage til samfundets samlede beredskab.

Her vil det blive væsentligt at få defineret samarbejdet

med andre statslige aktører, der også opererer i cyberspace.

Høj prioritet for fælles spilleregler

- Men betragter jeg sagen ud fra hele statens synspunkt, så

mangler der måske netop nogle spilleregler, fordi noget af det,

man bør foretage sig også i et samarbejde med andre nationale

og internationale parter, er at få skabt en lovgivning på området.

I USA opdagede man i 2007, at der ikke eksisterede en forbundslovgivning,

hvorefter personer kunne retsforfølges.

– Så længe de kriminelle fortsat opholder sig i østeuropæiske

lande, hvor der ikke er en lovgivning mod cyberspace-kriminalitet,

kan de faktisk leve godt og trygt. Der eksisterer i øvrigt heller ikke

en international differentiering af, om en handling er spionage eller

fjendtlig. Det er et helt uopdyrket område, slutter orlogskaptajn

Peter Gottlieb sin cyberspace-udredning overfor redaktionen.


51271 01.10

kLIP HER

Hovedorganisationen af

Officerer i Danmark

Forsvarets

Civil-Etat

✓Ja tak, jeg er under 60 år, og vil gerne have tilsendt

mere information og evt. tilmelding til Forsvarets

Sundhedsikring

Navn:

Hvis man endelig SkAL opereres, til en speciallæge eller på anden måde under lægelig behandling, så vil

man da nødig vente. Vil du?

Det skal du heller ikke – med Forsvarets Sundhedssikring.

Som hovedregel dækker vi efter aftale al behandling, der hjælper. Det kan fx. være:

y krise- og psykologhjælp

y Speciallægebehandling

y Operationer

y Genoptræning

Kun 130 kr. om måneden

Medlemmer af CS, HOD eller FCE, mellem 18-60 år, kan blive omfattet af forsikringen for 130 kr. pr.

måned. Forsikringen kan fortsætte til det 70. år mod en forhøjet præmie.

Nærmere information på hjemmesiden hos www.cs.dk / www.hod.dk / www.fce.dk

Telefon: 36 90 89 00 eller mail cs@cs.dk

Benyt evt. nedenstående kupon.

Adresse:

Postnr.: By:

Dato/underskrift:

Forsvarets Sundhedssikring:

Operation god behandling

En nøjagtig beskrivelse af hvad forsikringen dækker, finder du i

forsikringsbetingelserne, som du kan bestille ved at ringe til

Topdanmark på 44 77 70 04.

Centralforeningen

for Stampersonel

Centralforeningen for Stampersonel

Trommesalen 3

+++ 1642 +++

DK - 1614 København V


Nyttige links med gode råd til

ferierejsen

Kom frisk og veludhvilet frem

Det er ikke skægt at starte ferien træt og uoplagt og måske også

med en øm nakke efter timer i fly, bus, bil eller tog. Den superlækre

danskproducerede nakkestøtte, RestAhead, giver dig en ergonomisk

korrekt støtte af nakkemusklerne. Dermed får du nemt ved at

finde hvile og få sovet godt. Den er i øvrigt også perfekt til liggestolen

og til at tage med på stranden.

Film på ferien anno 2010

Det er som bekendt en god idé at

have film med på rejsen. Både til

ungerne og til én selv. Men det er

altså „old school“ at slæbe hele

DVD-samlingen med. I stedet skal

du kopiere dine DVD-film over til

din mobil og huske et stik, der passer

til et fjernsyn. Der findes flere

programmer på nettet, der „ripper“

DVD-film til de forskellige mobiltelefoner.

Tank mobilen op

Som vi har skrevet før, findes der efterhånden

et meget stort udbud af gratis

podcasts. Og hvad er bedre end at tage

DR’s bedste satireprogrammer eller

anden underholdning med på ferien.

På Podhead.dk har de alle danske podcasts.

Så det er bare med at finde lige

det, du har brug for, og hente filerne ned på din mobil.

Bilen skal have papirerne i orden

Det kan godt være, du tror, at kørekortet

er det eneste dokument, du skal huske til

bilturen gennem Europa. Men det er en

rigtig god idé at være sikker på, at du har

alle de papirer og mærkater med dig, som

du kan få brug for i de forskellige lande.

På Falcks hjemmeside er der en kort og

præcis oversigt over bilpapirer, du skal huske at få med.

Tag apoteket med

Kan man blive syg på sin ferie?

Selvfølgelig ikke. Men skulle det

utænkelige alligevel ske, er det

rart at have pakket et lille rejseapotek,

så man ikke skal stå på et

afsides liggende lokalt apotek, hvor personalet ikke fatter en brik

af, hvad man fortæller dem. Netdoktor har naturligvis en komplet

oversigt over medikamenter m.v., som bør ligge i kufferten.

Guidebøger til iPhone

Lonely Planet er en af verdens

mest kendte serier af guidebøger.

Nu er serien – selvfølgelig –

kommet som iPhone App. Du får

interaktive kort, masser af billeder

og anmeldelser. Og da iPhonen

ved, hvor du befinder dig, får du

forslag til seværdigheder m.v. i nærheden. Prisen for en byguide

er 36,- kr., og de kan købes på iTunes.

Officerens frikvarter nr. 6/2010 • 33

Endnu flere guidebøger

Har du det bedst med at blive guidet

på dansk, så er Politikens klassiker „Turen

går til“ nu også kommet som iPhone

App. I første omgang med seks forskellige

storbyer. Og hvis du godt kan

undvære kort og billeder og helst bare

vil have guideoplysningerne direkte ind i ørebøfferne, kan vi anbefale

Hear Planet, der dækker flere hundrede tusinde lokationer.

Pakkeanvisning

Japanerne er uofficielle verdensmestre i

at pakke kufferter effektivt. Blandt andet

ved hjælp af vacuumposer, hvor overflødig

luft kan suges ud. Selv om du ikke vil

gå til sådanne yderligheder, kan du måske

godt have brug for et par gode pakkeråd

fra en ekspert. På YouTube finder du en praktisk pakkeanvisning,

så du kan undgå krøllet tøj og få mest muligt med.

Husk tandbørsten

Selv om du skriver alenlange huskelister

og sætter Post-It sedler overalt, glemmer

du med garanti et eller andet, som du

kommer til at savne på din ferie. Eksempelvis

noget så simpelt som stearinlys og

lighter, der altid mangler, når man kommer

frem midt om natten. MyTravel har

en huskeliste, du helt sikkert kan få glæde af.

Køb et vandtæt kamera

Hvis du står og skal købe et nyt digitalkamera

til ferien, bør du kraftigt

overveje et, der er vandtæt. Og det er

ikke alene, fordi det kan være praktisk

med et kamera, der holder vand ude,

men fordi det giver mulighed for nogle fantastiske billeder af ungerne

både i og under vandet. Eksempelvis Olympus har super

digitalkameraer, der er vandtætte ned til 3 meter.

Links-oversigt

Her har vi samlet de mange links til spændende hjemmesider om

gode råd til rejsen. Du finder dem også på HOD’s hjemmeside i

venstre spalte under „nyttige links“.

www.restahead.com · www.podhead.dk · www.falck.dk/index-dk/

privat-dk/kundeservice_1/goderad/bilferie/vigtige_papirer

www.netdoktor.dk/rejsemedicin/artikler/foer_du_rejser.htm

www.lonelyplanet.com/uk · www.tgt.dk/ · www.hearplanet.com/

www.youtube.com/watch?v=8BL9qmFRbd4

www.mytravel.dk/dynamic/dynamicText.aspx?Dynamic_Id=43548

www.olympus.dk/


Af kaptajn Christian Friis, CH/2/I/GHR

34 • nr. 6/2010 Debat

Økonomiske eller operative hensyn?

Er det muligt, at akademikere kan ansættes som officerer i den nærmeste fremtid,

spørger artiklens forfatter, som har været tjenstgørende i søværnet i syv

år. Han er kritisk over for distinktionen mellem officerer og akademikere i

forsvaret. I en replik skriver HOD, at ansættelse af civile akademikere som

officerer vil svække de undergivnes tillid til officerskorpset

Frustration. Det er vist det rigtige ord at starte denne arti-

kel med. Håb kunne være et andet og mere positivt ord. Men

for at håbet skal kunne holde fanen højt, behøver jeg svar på

nogle af de spørgsmål, jeg brænder inde med, og som jeg stiller

her.

Jeg sidder p.t. som chef for et af hærens flagskibe: Et panserinfanterikompagni

(PNINFKMP), der står til udsendelse på ISAF 11,

udstyret med hærens nyeste, dyreste og mest moderne infanterikampkøretøjer

(IKK). Som rygterne desværre siger: Det sidste

„rigtige“ PNINFKMP. En fantastisk stilling med gode og dygtige

medarbejdere og kolleger. Alligevel bruger jeg en stor del af min

tid på at bekæmpe frustration og tager tit mig selv i at blive frustreret.

Men hvorfor gør jeg nu det, når jeg faktisk har det som

blommen i et æg?

Økonomien i forsvaret er ikke god. Det ved alle. Det afspejler

sig naturligvis også i min hverdag. Vi er alle i samme båd, og

vi skal alle stramme livremmen ind. Det forstår jeg godt. Men i

mine øjne er der steder, man ikke kan og må spare. Det være sig i

uddannelsestid for styrker, som står for udsendelse. Det være sig

i organisationen, som skal løse opgaven under udsendelsen. Og

det være sig i forhold til det personel, som løser forsvarets vigtigste

opgave netop nu: Opgaven i Afghanistan.

Tryghed for både soldater og pårørende

I al den tid, jeg har været i forsvaret (efterhånden 13 år), har enhederne,

som står for udsendelse, stort set brugt den tid, de fandt

nødvendig for at blive klar op til udsendelsen og fået udbetalt deres

merarbejde. Det har der været mange grunde til, at de kunne,

men det er sket. Vi har ved min bataljon og kompagni været naive

og gjort det på den „rigtige“ måde. Vi har regnet sammen, argumenteret

vidt og bredt for, hvilken uddannelse vi skal gennemføre,

og sammenholdt det med afgivelser og foresattes aktiviteter.

Det, vi er nået frem til, er, at vores ramme som oftest ikke slår

til. I stedet for at stole på os som chefer (der stoles jo på os under

udsendelse, hvor vi tager beslutninger, som i yderste konsekvens

kan koste menneskeliv) skal alt vendes og drejes i forhold til, om

uddannelsen er nødvendig. Om vi allerede med mindre uddannelse

er gode nok. Det giver for mig frustration. Udgangspunktet

var, at jeg med mit kompagni (KMP) skulle afspadsere eller holde

ferie i tyve uger i det år, vi har op til udsendelse. Hvis man sammenligner

soldaterne i et PNINFKMP med olympiske idrætsudøvere,

som skal toppe til olympiaden, er der næppe nogen af

dem, som kan undlade at træne så mange dage i løbet af et år.

Nogen mener måske, at sammenligningen er forkert. Jeg mener,

den er helt rigtig. Vi forventer meget af vore soldater. De er i den

skarpeste mission, vi har haft meget længe, og vi stoler på, at de

kan skelne mellem rigtigt og forkert. Om folk skal leve eller dø. I

mine øjne skal de mennesker have så megen uddannelse, som vi

kan give dem, under hensyntagen til deres familiære forhold. Det

giver både soldaterne og de pårørende den største tryghed. Den

tryghed burde det også give forsvarets ledelse og vore politikere.

At vi har klædt dem på, så godt vi kan. Om det så ud over rammen

koster et mindre antal mio. kr. om året, det må der kunne

findes penge til i et budget på 19 mia. Det er trods alt forsvarets

højst prioriterede opgave!

Et rigtigt panserinfanterikompagni

Indledningsvis skrev jeg, at vi nok bliver det sidste „rigtige“

PNINFKMP. Alle rygterne om forsvarsforlig og almindelig hovedregning

siger, at PNINFKMP efter ISAF hold 11 bliver i konfigurationen

2+1. To panserinfanteridelinger (PNINFDEL) og en mekaniseret

infanterideling (MEKINFDEL) med henholdsvis IKK og

mandskabsvogne (PMV). De operative overvejelser, som ligger

til grund for oprettelsen af en sådan bastard, vil jeg gerne læse.

Om ikke andet så for at se den hvide kanin i konklusionen, hvor

der står, at det er en god idé rent operativt. Som jeg forstår det,

udspringer det af et politisk ønske om at have IKK med på alle

hold. Et fair ønske fra politikernes side, men med den mængde

IKK, der er indkøbt, er det ikke realistisk, hvis man har 10 IKK pr.

KMP. Faktum er dog, at et PNINFKMP med to PNINFDEL og en

MEKINFDEL ikke er et PNINFKMP! Der vil kontinuerligt være en

deling, man ikke kan give de samme opgaver som de to andre

delinger. Man vil i min optik ikke kunne gennemføre de samme

manøvrer som med et „rent“ PNINFKMP.

Det er der sikkert folk over min lønramme, som har tænkt over.

Jeg vil bare gerne minde om det igen. For fra min stol, som chef

for et sådant kompagni, er det forkert. Herudover ligger tanken

om, at kompagnichefen heller ikke skal have en IKK, således at

der er IKK nok til, at hæren kan få syv KMP med seks IKK i hver,

mig meget fjernt. Så har vi en kompagnichef, der ikke kan uddanne

sine delinger, da han ikke selv har forudsætningen. Nemlig

viden og færdigheder om indsættelsen af IKK. Det, vi mister – ud

over evnen til at gennemføre de korrekte manøvrer -, er også hele

det mind-set i føringen, som har kendetegnet panserbataljonerne.

Hurtige manøvrer videregivet på radio med et højt omstillingsberedskab.

Det er specielt det, vi kan træne med IKK og ikke mindst

videregive til vores infanteri. Hvis man vil IKK og tanken om et

PNINFKMP, mener jeg, man skal gøre det fuldt ud. Så må vi lave

rigtige PNINFKMP med de rigtige mennesker, så vi kan udnytte

det formidable våbensystem, som IKK er. Det vil kræve yderligere

indkøb af IKK for at kunne have dem kontinuerligt udsendt, men

igen: Det er dem, vi sender ud til forsvarets kerneopgave netop

nu: Missionen i Afghanistan.

En dyrere løsning

I spareknivens tegn har vi nu også indført (eller genindført) tung


Af Anders Christian Hansen, Forsvarsstaben.

morter (TMT). Meldinger fra både Hærens Ildstøtteskole (HILS)

og Hærens Kampskole (HKS) har været, at de ikke har bedt om systemet.

Som jeg forstår det, og som det er blevet udlagt, så er det

et udtryk for, at vi har meget 120mm ammunition på lager, som så

kunne anvendes og nedbringe indkøbet af 60mm let morter (LMT)

ammunition. Et rationale, jeg i øvrigt ikke kan forstå. Som jeg ser

det, skyder vi ikke på de samme mål med 120mm TMT og 60mm

LMT. Specielt fordi 60mm ammunitionen kan trækkes væsentligt

tættere på egne styrker, tror jeg, at 120mm kun bliver et supplement

til 60mm. Og dermed bliver den besparelse, man forventede,

i stedet til en udgift på et nyt system, som ingen har bedt om.

I forbindelse med opstillingen af TMT har man fra ISAF 11 flyttet

LMTGRP ved PNINFKMP til Dronningens Artilleriregiment (DAR),

så artilleriet opstiller de pågældende grupper og uddanner dem på

både LMT og TMT (desuagtet at mit personel på beslutningstidspunktet

allerede var uddannet på LMT og havde et års erfaring).

Der er i min optik én grund til, at mortervåbnet altid har ligget

ved kampbataljonen og kampunderafdelingen: Det tætte samarbejde,

der skal være mellem ildstøtten og enheden, herunder at

de bevæger sig sammen, sover sammen og spiser sammen. Det

er bataljonens og underafdelingens ildstøtte. Al ære og respekt for

de folk, jeg får fra DAR. De gør et kæmpe stykke arbejde, men det

er ikke det samme som at have dem gående i underafdelingen til

daglig. Jeg får ikke bibragt dem den viden og de færdigheder, de

skal have i forbindelse med kamp fra stilling, fremrykning m.v. i så

god tid, som jeg gerne ville. Jeg havde personellet klar, de kunne

Indlægget her er mine kommentarer til specialkonsulent

Jesper E. Hansens svar til Bo Villumsens artikel „Kan akademi-

kere ansættes som officerer?“ samt kommentarer rettet til artik-

len „Forsvarets uddannelser skal ligestilles med de civile“ i forrige

nummer af Danske Officerer (nr. 5 maj/juni 2010).

Civile akademikere som førere i kamp?

Jesper E. Hansen (JEH) skriver, at officerer skal kunne føre soldater

i krig, og at ansættelse af civile akademikere i officersstillinger

vil kunne svække de undergivnes tillid til officerskorpset!? Jeg

forstår ikke den logiske slutning i argumentet. Meget få officerer

opnår at føre soldater i kamp. Og størstedelen af de officerer, som

opnår erfaringen, tilhører gruppen af premierløjtnanter (primært)

og kaptajner fra hæren. D.v.s. at JEH henviser til en meget lille

gruppe af officerer i en situation, hvor ingen civil akademiker nogensinde

ville blive sat ind som erstatning. Til gengæld ser jeg

et behov for at iklæde civile som officerer, hvis de udsendes som

specialister i internationale operationer, hvor opgaven eksempelvis

har behov for, at en antropolog indgår på holdet. Anvendelsen

af civile akademikere i officersstillinger giver ikke mening, for hvis

en stilling er dimensioneret til en officer, kræves vel en officer. Og

hvis en stilling er dimensioneret til en specialkonsulent, så kræver

det vel en akademiker. I den henseende mener jeg, at udfordringen

for forsvaret er at sammensætte og udvikle sin medarbej-

Debat

nr. 6/2010 • 35

være blevet omskolet til TMT og have indgået i min uddannelse

til daglig derefter, og så havde jeg haft soldater, som havde haft

halvandet år ekstra sammen med resten af mit KMP. I stedet blev

mine folk spredt for alle vinde, og den kompetence og det sammenhold,

de havde opbygget, blev mistet. Det er frustrerende.

Specielt hvis årsagen igen er økonomisk begrundet. Meldingen

var, at det var mere kost-effektivt at uddanne begge grupper på

TMT ved HILS. I realiteten bliver det i mine øjne bare dyrere. Både

på et økonomisk og mandskabsmæssigt plan.

På igen med Ja-hatten

Jeg hører dagligt mit personel ytre sig om forholdene i forsvaret.

Hvordan der ikke bliver taget højde for personellets tarv. At de

føler, der bliver flyttet rundt på brikker på et kort. Jeg prøver efter

bedste evne at gyde olie på vandene. Men jeg hverken kan eller

vil skjule, hvor jeg synes prioriteten skal ligge. Specielt ikke, når

vi har defineret personellet som forsvarets vigtigste ressource og

udsendte styrker som forsvarets vigtigste opgave. Så er jeg af den

overbevisning, at midlerne skal følge personellet og opgaven. Så

må der prioriteres. Prioriteres anderledes, end der gør nu. Det er

ikke utænkeligt, at jeg har stirret mig blind på situationen, og at

jeg har misforstået budskaberne fra højere myndigheder. Men så

kan jeg kun opfordre jer til at kommunikere budskabet tydeligere

ud. Jeg er åben for diskussion, og jeg ser langt hellere håbet end

frustrationen sejre. På igen med Ja-hatten og frem over stepperne.

Vi ses i optikken.

Forskellighed, håndværk og pragmatisme

- en kommentar til civile medarbejdere i militære stillinger og akkreditering

dermasse, så nuværende og

fremtidige opgaver kan løses.

Og her mener jeg, at én af

udfordringerne er at nedbryde

forestillingen om, at „en officer

kan alt“.

Forskellighed giver

bedre beslutninger

Anvendelsen af civile akademikere

i forsvarets stabe må

ske, fordi opgaven kræver en

særlig kompetence, som vi

må rekruttere udefra. Endvidere er blandingen af civile og militære

med til at skabe forskellighed i opgaveløsningen. Og netop ‘forskellighed’

bør være et styrende princip – også for den strategiske

HR. Med øget forskellighed understøttes muligheden for at tage

bedre beslutninger. I det lys har jeg derfor aldrig forstået behovet

for at lade civile akademikere deltage på stabskursus. Vi har i forvejen

rigeligt med ensrettede officerer. Så velkommen til forskellighed

og nye perspektiver. Og velkommen til civile af enhver art.

Akkreditering – hvorfor?

Sidst i JEH’s svar skriver han, at HOD forventer, at officersuddan-

fortsættes /////


Af Anders Christian Hansen, Forsvarsstaben.

36 • nr. 6/2010 Debat

nelserne akkrediteres i 2010, hvilket bringer mig videre til nogle

kommentarer til artiklen „Forsvarets uddannelser skal ligestilles

med de civile“. Oberstløjtnant Henrik Holm fra Forsvarets Personeltjeneste

forklarer en række grunde til hvorfor – men er der

nogen, som har spurgt eleverne, om akkreditering har betydning?

Jeg har aldrig mødt en officer, som ikke ville have gennemført

officersgrunduddannelsen, videregående uddannelsestrin I eller

stabskursus, hvis ikke uddannelserne var (forsøgt) akkrediteret.

Jeg har aldrig mødt en officer, som var ærgerlig over, at den just

gennemførte uddannelse ikke var akkrediteret til et tilsvarende civilt

niveau. Og i forhold til erhvervslivet, som kunne være aftagere

af officerer, så oplever jeg, at der rekrutteres udpræget efter faglighed.

Og her kan en militær generalist med en master i military

science ikke i udgangspunktet og generelt set være valget, hvis

der eksempelvis kan vælges en master i public administration,

en master i business administration, en økonom, en cand.merc.,

en cand.scient.pol., en HD i supply chain management eller en

civilingeniør, som i højere grad passer ind i virksomhedens faglige

realitet.

Det militære metier er et håndværk

Det store fokus på akkreditering har fjernet opmærksomheden fra,

at den militære metier er et håndværk – med en stærk og indbygget

pragmatisk tilgang. Forsøget på at akademisere de militære

fag samt tilføre en række civile fag vil jeg påstå i nogen grad er

gået ud over effekten. Ved i stedet at lade officerer læse civile

uddannelser kan kompetencen til at håndtere komplekse (og akademiske)

problemstillinger udvikles. Se eksempelvis på det amerikanske

forsvars model.

Tusind tak for reaktionen i Danske Officerer nr. 4. Jeg beklager,

at jeg først returnerer et svar nu. Jeg er super glad

for, at du (L.G.) tog dig tiden og reagerede. Og særligt glad er

jeg, fordi vi ikke er enige. Jeg tror på, at forskellighed bringer os

længere i et udviklingsøjemed generelt set. Enighed er uinteressant.

Jeg oplever, at vi står i to forskellige positioner og betragter

emnet målbeskrivelser. Derfor giver det mest mening for mig – i

dette ‘korte’ indlæg -, at jeg primært forholder mig til de to positioner,

som jeg ser, at vi hver især repræsenterer.

Forsvarets ‘orange pakke’

Jeg er lige som alle andre i forsvaret også skolet i den eksisterende

(dominerende) militære uddannelsestradition, som primært

kommer til udtryk i den ‘orange pakke’ – „Undervisning i praksis“,

„Ledelse og uddannelse“ og „Forsvarets pædagogiske principper“,

herunder „Den uddannelsesteknologiske model“. Det betyder, at

jeg til fulde forstår dine mange forbehold og kritikpunkter.

Jeg mener, at den ‘orange pakke’ overvejende er behavioristisk,

Officersgerning som livsstil

Måske tilvælges et liv som officer i virkeligheden som en livsstil.

Måske er det særlige ved officeren, at vi opnår massive og

unikke ledelseserfaringer. Måske er det den særlige pragmatiske

og ledelsestunge profil som er interessant for erhvervslivet. En

profil, som kombineret med en civil akademisk uddannelse er det,

som forsvaret i særlig grad skal signalere i kampen om de små

årgange?

Derfor bør forsvarets uddannelser måske i højere grad rette

sig mod det pragmatiske på en moderne social læringsbaseret

facon, med kortere og flere uddannelser: Officersgrunduddannelse,

videregående uddannelsestrin – I, II, III, IV, V stykker – og en

række relaterede efteruddannelser som eksempelvis Pædagogisk

Efteruddannelse (som Forsvarsakademiet nu desværre har lukket

ned)?

Opdatering af officererne

Jeg mener, at opgaven med at opdatere officerer i forhold til udviklingshastigheden

i verden omkring, er en langt vigtigere udfordring

at tage fat på end akkreditering af uddannelsespuljen. I den

verden, vi agerer i, øges informationsmængden konstant med ny

viden, der forældes hurtigt. En måde at håndtere denne udfordring

på er at opdatere ofte og samarbejde udpræget om at konstruere

den fælles viden.

Læs også interviewet med specialkonsulent Jesper E. Hansen,

HOD, side 15 – 16 og interviewet med orlogskaptajn Kim Juhl,

side 17-19.

Krav, vilkår og kriterier – målbeskrivelser II

Indlægget er et svar på pensioneret oberstløjtnant L.G. Schuncks

indlæg i Danske Officerer nr. 4/2010

og over for denne står jeg i en anden position som overvejende er

socialkonstruktivistisk. En position, som eksempelvis gennemsyrer

forsvarets nuværende ledelsesgrundlag, herunder forsvarets

bedømmelses- og kompetenceudviklingssystem (FOKUS). Som

jeg ser det, er vi (også) i gang med en forandring i den måde, vi

tænker uddannelse, undervisning (pædagogik), målbeskrivelser og

målopfølgning på.

Men vigtigt er det også at sige, at jeg ikke afviser en behavioristisk

tilgang, der i særlige tilfælde kan have sin berettigelse.

Eksempelvis i forb.m. eksercits og forhold omkring materieltekniske

advarsler om særlig brug, der skal læres udenad for at undgå

skader på bruger og materiel.

Positioner og kontekster er unikke

En særlig udfordring i dette skifte er begreberne ‘kontekst‘ og

‘position’. Begge er grundlæggende begreber, hvor jeg står og

betragter verden fra. Position betyder for mig, at vi alle hver især

repræsenterer unikke oplevelser af verden. Forklaringen er, at vi

hver især oplever verden gennem med et „par briller“, som er byg-


get op af unik genetik samt forskellig opvækst og erfaringsmasse.

Derfor vil de individuelle oplevelser af verden altid synes som rigtige

for personen, som oplever, men forskellig fra andre.

‘Kontekst’ er for mig begrebet, som anerkender, at intet kan

gentages. Alt er irreversibelt. Dette er et afgørende forhold, som

bl.a. er kommet ud af „opgøret“ mellem den gamle og den nye

naturvidenskab. Kontekst kan oversættes med situation, som ikke

kan genskabes eller gentages 100 pct. Selv om de samme mennesker

indgår i det samme arbejde, og man kunne holde alt omkring

fast, så vil de samme mennesker være en erfaring rigere fra første

gennemførelse – og dermed forskellige.

Indlæring vs. læring

I undervisningssammenhænge betyder forskellen mellem vores

positioner, at vi i din position taler om ‘indlæring’, mens jeg i min

position taler om ‘læring’. Jeg opfatter ‘indlæring’ som et behavioristisk

orienteret begreb, som grundlæggende arbejder med, at

eleverne skal gengive/imitere stoffet/handlingen. Modsat opfatter

jeg ‘læring’ som en proces, hvor eleven forholder sig til stoffet

sammen med de andre elever i den særlige ramme, som er

gældende på tidspunktet for undervisningen (kontekst). Lærerens

rolle i forb.m. ‘indlæring’ ser jeg som en person, der hælder på/

instruerer og i øvrigt har de „rigtige“ svar = alvidende og absolut.

Lærerens rolle i forb.m. ‘læring’ er primært som facilitator; der er,

lidt firkantet udtrykt, ingen rigtige svar. Det afgørende er, at eleven

tager stoffet ind på egne præmisser og skaber sine erfaringer.

Læreren påvirker grundlæggende læringsprocessen ved at stille

spørgsmål, som rammesætter og retningsgiver læringsprocessen.

Læringsbegrebet og -processen kan, indrømmet, være svær at

forstå – endsige erkende. Processen er bl.a. baseret på den erkendelse,

at man ikke kan bestemme, hvad nogen skal lære/tænke.

I et indlæringsperspektiv kan man højst „tvinge“ eleven til at

gentage og imitere det præsenterede „sande“. Problemet er bare,

at gentagelse og imitation af gammel viden ikke løser mange opgaver.

Der er behov for at kunne forholde sig til den særlige kontekst,

man er i på tidspunktet for opgaveløsningen. Med læring

knyttes processen til den særlige situation, som hersker i øjeblikket,

og eleverne opnår bedre dybde, fordi de i høj grad får lov til at

være nysgerrige på egne præmisser.

Læring som social aktivitet: lyt-tænk-tal

Ovenstående forståelse er også blandt årsagerne til, at jeg ikke

tror på, at jeg kan „få nogen på ret køl“ bare ved, at de læser mine

artikler. For mig omfatter læringsprocessen ikke blot læse/lytte,

men også refleksionen og italesættelsen. Det sidste er også medvirkende

til at understøtte læringsprocessen og skabelsen af erfaringer.

Og én af grundene til, at læring også er en social aktivitet.

Eksempel: Kampvognsdelingens kampeksercits

Enhedsuddannelse: Skydeinstruktøren er læreren, og delingsføreren

er eleven. Emnet for enhedsuddannelsen er hastig stillingsindtagelse,

stillingsskifte samlet og delt – fremad og tilbage. Uddannelsen

gennemføres som en handlebane, og skydeinstruktøren

agerer som eskadronchef og giver sin befaling til delingsføreren.

Under kampen giver skydeinstruktøren ordrer til delingsføreren om

at gå i stilling, fastholde, skifte stilling støttet eller uden støtte.

Debat nr. 6/2010 • 37

For at anvende begreberne fra „fempunkts-modellen“ (se figuren)

så er den ønskede effekt (Mål) med enhedsuddannelsen, at

„delingen nedkæmper de forberedte mål på handlebanen uden at

lide tab selv“.

Forskellighed = forskellig tilgang

Skydeinstruktøren tager hensyn til de tre delingsførers personlige

profiler. Eksempelvis får delingsfører 1 en enkel befaling uden ret

mange detaljer, mens delingsfører 2 får en meget detaljeret befaling,

og han spørger efterfølgende om yderligere forhold. Alle tre

delinger forbereder sig på forskellig vis. To af delingerne er meget

samarbejdede, mens den tredje ikke er. Alle tre delinger har udviklet

deres egne afarter af den officielle kampeksercits – tilpasset

soldaternes unikke samspil. Skydeinstruktøren har i uddannelsen

lagt vægt på, hvilken effekt delingen eller enkeltvognen har

kunnet opnå (- og ikke på at gøre det rigtigt eller ‘gøre det rigtige

rigtigt’, som nogen ‘smart’ har omdøbt denne „behavioristiske floskel“).

Opmærksomhed på den ønskede effekt

Kampen gennemføres med en deling indsat ad gangen. De to

‘frie’ delingsførere svarer på eskadronens net, så den indsatte

delingsfører kan koordinere sin kamp i en bredere ramme. Hver

delingsfører vælger at gribe opgaven og kampen an forskelligt.

De vælger forskelligt terræn, har forskelligt tempo i kampen, og

stillingsskift sker på alle måder forskelligt. Eksempelvis har delingsfører

1 delegeret meget af den interne koordination til sine to

andre vogne og bruger tid på koordinationen på eskadronens net.

Delingsfører 3 er konstant på begge net, mens delingsfører 2 koordinerer

moderat på begge net. Alle tre delinger gennemfører en

lang række aktiviteter, som hver især har et direkte output. Delingsfører

3 gennemfører ikke så mange aktiviteter som de andre,

men opnår samme effekt. Samlet opnår de tre delinger hver især

at få nedkæmpet de forberedte mål uden at lide tab. Delingsfører

2 viser sig undervejs at være ‘oven på’, og skydeinstruktøren vælger

at iværksætte nogle forberedte momenter, som presser ham

yderligere.

Tilbagemelding: Fokuser på det, som er godt

Skydeinstruktøren lægger i tilbagemeldingen primært vægt på

det, som den enkelte delingsfører gjorde rigtig godt. Tanken er, at

ved at gøre mere af det, som er rigtig godt, optimeres det, som er

mindre godt, i en form for synergi. Skydeinstruktøren præsenterer

sine observationer uden at værdisætte, d.v.s. uden at fremstå

som „rigtig“ og absolut. Delingsføreren og hans vognkommandører

går derefter sammen i dialog/diskussion om skydeinstruktørens

afsluttende to spørgsmål samt egne interesseområder.

Eksempelvis kommer det bl.a. frem i gruppen af kommandører

fortsættes /////


Af oberst Eigil Schjønning.

38 • nr. 6/2010 Debat

hos delingsfører 1, at de skal øve en særlig bevægelse mere, hos

delingsfører 2, at de vil lade køreren på 3’er-vognen indgå i en

form for sidemandsoplæring sammen med kørerne fra de andre

vogne, og hos delingsfører 3 finder de ud af, at de alle skal koordinere

endnu mere, da det i særlig grad understøttede dagens fine

resultat på handlebanen.

Instruktøren ved langt fra alt

Eksemplet er for mig et billede på, at skydeinstruktøren blot er én

Lejeboliger – er de bare overflødigt fryns?

Christian den Fjerde så det klart. Hvis han ville have en

stor og stærk flåde, der var i stand til at vinde slag og krige, så

måtte han skabe fornuftige levevilkår for flådens faste stok. Kon-

gen grundlagde derfor i 1631 det Nyboder, der i århundreder har

været med til at skabe et fundament for flåden som et stærkt og

traditionsrigt værn.

Forsvaret har tilsyneladende besluttet sig for at afstå sine lejeboliger.

Beslutningen er angiveligt begrundet i, at det er dyrt at

eje og vedligeholde boligerne, og „der er jo masser af ledige lejeboliger

på det civile marked!“

Det er min vurdering, at en afståelse af lejeboligerne er en afgørende

forringelse af ansættelsesvilkårene for officerskorpset,

og dermed er det også en forringelse af hærens muligheder for at

løse sine opgaver i fremtiden. Det gælder formentlig også for de

to øvrige værn.

En officerskarriere i hæren starter med en uddannelse på Officersskolen

på Frederiksberg. Dernæst følger for alle en geledtjeneste,

som for mange er placeret i Jylland, hvor hovedparten af hærens

enheder er. Efter nogle år skal der træffes et valg om eventuel

videregående uddannelse og deraf følgende tjeneste i ministerium

og højere stabe i København.

En officerskarriere i hæren betyder altså fortsat for mange et

antal flytninger mellem landsdelene.

Fra en typisk årgang på Hærens Officersskole skal mere end

2/3 således efter udnævnelse forrette tjeneste i Jylland. På den

samme årgang har mindre end 1/3 ønske om at forrette tjeneste i

Jylland. For at få denne kabale til at gå op er det hensigtsmæssigt

at kunne anvise ordentlige boliger tæt på kasernen til en rimelig

pris og i et miljø med fællesskab og korpsånd. Derved opnår vi

både, at den unge officer kan finde sig til rette i det nye miljø,

før han eventuelt anskaffer sig egen bolig, og vi gør det lettere at

gennemføre de første udsendelser, da der blandt naboerne er et

stort kultur- og værdifællesskab.

Hvis vi ikke kan tilbyde disse boliger, vil vi se en del officerer,

der forlader hæren i løbet af de første måneder/år efter uddannelsen.

6 til 10 år senere skal den samme officer beslutte, om han ønsker

at søge en videregående uddannelse og den deraf nødvendige

tjeneste i et værnsfælles stabsmiljø. Hvis forsvaret skal gøre

denne beslutning attraktiv, så skal det kunne tilbyde ordentlige

position. Selvom der er et regelsæt for, hvordan de enkelte bevægelser

bør foretages, så skal det hele forholdes til de mennesker,

som er involveret, materiellets stand og særheder samt terrænet,

lyset og vejret. D.v.s. konteksten. Det ved skydeinstruktøren i

dette eksempel. Derfor er målepunktet for dagens enhedsuddannelse,

at delingen nedkæmper de forberedte mål uden at lide tab

selv. Hvordan de gør det er sekundært og blot interessant i et personligt

udviklingsøjemed for delingen selv og evt. for andre, som

måtte få nogle gode idéer af at se på.

boliger i centrum af København til en rimelig pris og i et miljø

med fællesskab og korpsånd, som officeren kan bo i, indtil han

finder ud af, om han forbliver i København, eller om han, efter en

årrække, skal tilbage til Jylland.

Hvis der ikke er denne mulighed, er der ikke mange jysk garnisonerede

officerer, der i fremtiden vælger en videregående uddannelse.

Nu kan man så spørge, om officeren ikke bare kan leje sig ind

i noget af den ledige civile lejeboligmasse i enten provinsen eller

omkring København? Jo, det kan han principielt godt, og der

er ingen tvivl om, at boligselskaberne vil tage med kyshånd imod

sådanne ressourcestærke familier.

Det er bare ikke attraktivt for den unge eller modne officersfamilie

at flytte ind i Mjølnerparken og lignende. Ved at afskaffe

lejeboligerne indleder man således en social deroute for officerskorpset!

Vi er tilbage ved Christian den Fjerde. Hvis forsvaret i dag vil

have en stærk hær, der er i stand til at vinde træfninger og krige,

så må man skabe fornuftige levevilkår for det personel, der skal

opstille, uddanne og føre hæren.

Resultatet af ikke at råde over de rigtige lejeboliger bliver uvægerligt,

at det bliver endnu sværere at få den unge officer til at

gøre tjeneste i de jyske garnisoner, og der bliver længere mellem

de jyske officerer, der kan overkomme at tage en videregående

uddannelse og gøre karriere.

Lidt populært kan man sige, at det er da meget fint, at man

ikke vil røre ved garnisonerne i Udkantsdanmark. Om lidt lukker

de sig selv på grund af mangel på officerer!

Det er ikke alt, der kan tastes ind i et regneark!


Af redaktør Henning Lahrmann

Flåden fejrer sig selv

Med et brag af en hjemmeside, et elektronisk magasin og

en Tv-serie, hvor den kendte søulk, forfatteren Troels Kløvedal

fører seerne gennem søværnets 500 år lange historie lægges der

op til den officielle fejring af flådens fødselsdag den 10. august.

På den særlige jubilæumshjemmeside http://flaaden500.dk kan

man bl.a. læse en systematisk gennemgang af flådens 500 årige

historie, hele jubilæumsprogrammet og linke til bl.a. det elektroniske

Særmagasin: „Danmarks flåde i 500 år“, som er fyldt med

masser af videoklip.

Jubilæumsfest for medarbejderne

På jubilæumsdagen, den 10. august holdes et Søværnstræf på

Nyholm for alle der tidligere har gjort tjeneste eller været værnepligtige

i søværnet. Også alle der har været civilt ansatte i søværnet

samt alle fra Marinehjemmeværnet er velkomne.

Porten åbnes klokken 12 og fra Elefanten, Mastekranen og Peder

Skram kan man overvære Søværnets honnør for Hendes Majestæt

Dronningen om bord på Kongeskibet. Paraden forventes

slut ca. kl. 17.

Der vil være mulighed for at købe mad og drikke. Men det vil

ikke være muligt at parkere på Nyholm. Det anbefales at benytte

buslinjerne 901 og 902 til Nyholm.

Udover Søværnstræffet for de tidligere ansatte sker der følgende

på jubilæumsdagen:

- Udskrivelse af priskonkurrence for gymnasieelever

Hærens Regimenters Hjælpefond

Sidst i maj måned modtog Hærens Regimenters Hjælpefond

den glædelige oplysning, at Jyllands-Postens Fond har

bevilget en årlig donation på kr. 500 000 de næste tre år. Initiativet

kommer efter at Morgenavisen Jyllands-Posten i foråret bragte

en artikelserie om de tilskadekomne soldater.

Kan ikke være det bekendt

- Vi har med stigende forundring set, hvordan det danske samfund

tager imod hjemvendte soldater fra de internationale operationer,

aktuelt fra Afghanistan, siger formanden for Jyllands-Postens

Fond Sven Bedsted.

- Nogle har mistet ben og arme. Andre kommer slet ikke hjem,

hvorfor deres efterladte børn har brug for økonomisk hjælp til uddannelse.

Søskende og andre pårørende herhjemme har brug for

psykolog-hjælp for at klare bekymringerne. Nogle veteraner har

også brug for psykolog-hjælp for at vænne sig til den hjemlige virkelighed

igen.

Danske OfficererOfficerernes Fagblad

Nr. 6-2010, 19. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 33 15 02 33.

Fax: +45 33 14 46 26.

HOD’s webportal:

www.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

Privat tlf.: +45 33 31 04 41

Mobil: +45 40 53 18 10

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h.)

Privat tlf.: +45 45 86 60 14

Mobil: +45 51 22 60 88

E-mail: bent@hod.dk

Kontrolleret oplag: 5.712

i perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08

Grafisk design: Woer+Gregorius

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

Abonnement: 828,- kr. pr. år.

Annoncer:

VDN ApS

Tlf.: 33 21 46 00 • Fax: 33 21 46 01

Kontaktansvarlig:

Casper Aistrup

E-mail: cha@vdn.dk

Flåden 500 år

- Udsendelse af Mønthusets ju-

bilæumsmønt

- Gratis adgang til Tivoli, Or-

logsmuseet, Tøjhusmuseet og

DFDS Canal Tours for personel

i uniform.

- Kl. 10.00: Selskabet Tordenski-

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 8.690

1/2 side: kr. 5.390

1/4 side: kr. 3.245

1/8 side: kr. 2.145

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

nr. 6/2010 • 39

old-Venner lægger krans ved

Søheltens statue i Holmens

Kirke, København

- Kl. 14.00 - 16.00: „Sail-Past“ for Hendes Majestæt Dronningen i

Københavns Havn

- Kl. 14.00: Kransenedlæggelse på udvalgte steder

- Kl. 19.30 - 21.30: Særligt indbudte er til reception på Kongeskibet

DANNEBROG

Lørdag den 14. august holder søværnet en fest for medarbejdere,

inklusive ledsager, der er ansat i SOK’s myndighedsområde. Jubilæumsfesten,

der er gratis, holdes på Marsmarken på Nyholm i

København. Søværnet betaler underholdningen, og der vil være

salg af mad og drikke på festpladsen.

Gennem hele jubilæumsåret udgives en række bøger og særlige

publikationer om flådens historie.

3. afsnit af Troels Kløvedals TV-serie om den danske flådes historie

sendes mandag den 19. juli, kl. 20.00 i DR TV1.

Ugentligt læser vi om, at det danske samfund kun yder delvis

støtte til disse formål. Det kan vi ikke være bekendt.

- Derfor har vi besluttet at yde 500.000 kr. hvert år i de næste

tre år til en militær hjælpefond, der træder til i de netop nævnte

situationer, oplyser Sven Bedsted.

I december 2009 vedtog Folketinget en lov om skattefritagelse

for personel, der under eller som følge af ophold i missioner

kommer fysisk eller psykisk til skade samt deres pårørende. Det

giver Hjælpefonden mulighed for at uddele midler, der for modtageren

gør en endnu større forskel. Med den store donation fra

Jyllands-Postens Fond kommer Hjælpefonden i højere grad til,

at kunne hjælpe soldaterne og deres pårørende økonomisk jf.

fundatsen.

Det er oberstløjtnant Poul Erik Roed som repræsenterer HOD

i Hjælpefondens bestyrelse, hvor Jyllands-Postens Fond får en

repræsentant de næste tre år. CH/HOK er formand for Hjælpefonden.

-hl

Deadline for stof og annoncer:

Blad 7/10: 16. august

Som udkommer 8. september

Blad 8/10: 13. september

Som udkommer 4. oktober

Blad 9/10: 18. oktober

Som udkommer 10. november

Blad 10/10: 22. november

Som udkommer 15. december

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 12. juli

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi

vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret

under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer,

som lever op til skrappe miljøkrav.


Forhandlingssystemet skal

gøres gennemskueligt

Så kom Lønkommissionensredegørelse.

Har den

nogen betydning for

forsvaret, vil nogen

måske spørge. Hertil

kan jeg kun svare

et klart ja. Ikke alt i

redegørelsen er af

direkte relevans for

forsvaret eller specielt

officerskorpset. Men andre dele vil helt

sikkert få betydning.

Lønkommissionen blev nedsat af regeringen

i efteråret 2008, og den havde bl.a. til

opgave at kortlægge, analysere og drøfte,

om løndannelsen og ansættelsesvilkårene

for offentligt ansatte understøtter en positiv

udvikling af den offentlige sektor.

Redegørelsen dækker mange forskellige

områder. Det vil føre for vidt at komme ind

på alle enkeltområder, men lad mig i denne

leder fokusere på kapitlet om NyLøn.

Er der noget, der kan give anledning til en

god, lang diskussion blandt HOD’s medlemmer,

er det netop NyLøn, herunder især de

lokale forhandlinger. I år er der yderligere det

specielle omkring NyLøn, at der har været

tvivl om, hvorvidt forsvaret overhovedet ville

leve op til rammeaftalen for NyLøn. Men alt

tyder nu på, at det vil man. D.v.s. løbende

forhandlinger gennem året og den store omgang

sidst på året.

Som et led i Lønkommissionens arbejde er

der gennemført interviews m.v. med et antal

medarbejdere og ledere inden for de større

områder i bl.a. staten. Også ledere og medarbejdere

fra forsvaret har deltaget.

Generelt har de fleste givet udtryk for,

at principperne bag NyLøn er gode, men

hovedparten finder, at der er for få midler i

spil i systemet. På flere områder peger både

medarbejdere og ledere på, at der mangler

kompetencer lokalt. Der er endvidere overvejende

enighed om, at der er megen administration

knyttet til de årlige lønforhandlinger.

Endvidere oplever både medarbejdere og

ledere, at principperne bag NyLøn udhules

gennem de mange forhold, der lægger lønforhandlingerne

ind i faste rammer. Et andet

gennemgående træk er uigennemsigtigheden

i lønforhandlingerne.

Ovenstående beskrivelse passer jo udmærket

på de lokale forhandlinger om Ny-

Løn i forsvaret. Medarbejdersiden forstår

simpelthen ikke, hvordan det lokale råderum bliver

skabt, herunder hvorledes de operative kommandoer

skævdeler rammerne mellem underlagte myndigheder.

Uigennemsigtigheden øges tillige af forsvarets

hemmeligholdte lønstrategi, hvor medarbejdersiden

oplever, at der fastsættes en række kriterier, der begrænser

den lokale forhandling. Bedre bliver det ikke,

når den centrale myndighed, FPT, generelt er bisidder

ved de lokale forhandlinger. HOD har stor tillid til de

lokale chefers evne til selv at lede lønforhandlingerne

til gavn for deres arbejdsplads uden unødig indblanding

fra centralt hold i form af bisidder eller stramme

regulerende bånd. Problemet med for megen administration

i forhold til de relativt beskedne beløb er ofte

fremført af HOD’s lokalafdelinger.

For HOD er det naturligvis interessant, hvorledes

arbejdsgiveren forholder sig til Lønkommissionens

redegørelse. Både finansministeren og Personalestyrelsen

har været ude med budskabet om, at der skal

flere midler ud til det lokale. Faktisk har ministeren

opstillet en målsætning om, at i 2020 skal ca. 20 pct.

mod i dag ca. 10 pct. af lønnen aftales lokalt. Lad

mig her straks understrege, at „lokalt“ ikke nødvendigvis

betyder det samme for finansministeren som i

forsvaret. Selvom ministeren direkte omtaler, at det

er på den enkelte arbejdsplads, at man ved, „hvor

skoen trykker“, kan det ikke udelukkes, at han sigter

til styrelsesniveauet: FPT i forsvaret.

Er finansministerens målsætning hensigtsmæssig?

Lad mig fastslå, at skal denne målsætning drøftes

yderligere, må det være et rimeligt krav, at det nuværende

fungerer optimalt. Og det er ikke et spørgsmål

om, hvorvidt HOD’s politiske ledelse finder, at

NyLøn fungerer. Det må og skal være medlemmerne

– og det mener de ikke, at NyLøn gør for nuværende.

HOD mener, at systemet skal gøres gennemskueligt,

herunder en synliggørelse af strategien for lønudviklingen

i forsvaret. Hvorfor spille med lukkede kort,

når implementeringen af lønstrategien alligevel kun

kan ske gennem forhandlinger med medarbejdersiden?

Skab ligeværdighed mellem forhandlingsparterne

på den lokale arbejdsplads. Fjern konsulenterne,

og lad dem være et servicetilbud. Jeg kan til gengæld

garantere, at HOD ejheller fra centralt hold vil blande

sig i det lokale. Lad de lokale parter finde lokale løsninger

på lokale problemer!

Problemet med, at der er for få midler til NyLøn,

kan jo sagtens løses, hvis man vil.

HOD er parat til konstruktive drøftelser om de problemer,

Lønkommissionen rejser i forbindelse med

NyLøn.

God sommer til alle

Bent Fabricius

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID. NR.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk