14 • nr. 03/2013 Baltikum En stribe kors foran tv-tårnet mindes de 13 ofre, det i 1991 kostede at forsvare Litauens selvstændighed over for sovjethæren. Den russiske bjørn kaster 22 år efter stadig sin skygge over forsvarssamarbejdet med <strong>Danmark</strong>. Fortiden på museum: Alle tre baltiske hovedstæder, Vilnius, Riga og Tallinn, har besættelsesmuseer. Her er det fra museet i Tallinn. Historien er ikke en gang en generation gammel, og den sætter derfor stadig sit præg på den danske forsvarsattaché Søren Frausigs samarbejde med balterne.
Tekst og fotos: Journalist Keld Broksø, Vilnius Der er formiddagsk<strong>af</strong>fe i den gamle by i Vilnius, Li- tauens hovedstad. Forårssolen kæmper for at komme frem mellem de skæve huse og flotte spir, mens den danske forsvarsattaché i Baltikum, oberst Søren Frausig, gør status efter en snes års dansk forsvarssamarbejde med Baltikum: - <strong>Danmark</strong> og danske officerer spiller fortsat en central rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser stadig tættere sammen, fastslår Søren Frausig. Med kun 22 års baltisk selvstændighed sker samarbejdet med <strong>Danmark</strong> og andre NATO-allierede i den russiske bjørns skygge. Historien er nærværende og nutidig: Lidt herfra, foran det 326 meter høje tv-tårn, står mindekors for de 13 ofre (samt 140 sårede), som forsvarede litauernes ret til at sende ud på tv, hvad der virkelig skete under oprøret i 1991. I Tallinn i Estland låste fire mænd sig fast i toppen <strong>af</strong> deres tv-tårn og opnåede det samme – beskyttet <strong>af</strong> en menneskemur, som jublende så sovjet-kampvogne køre slukørede bort, inden selvstændigheden kom. Få hundrede meter fra k<strong>af</strong>febordet har rådhuset også en mindeplade, som sætter rammen for denne samtale. „Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har også gjort USA til en fjende“, står der på mindepladen. Udtalelsen er fra daværende præsident George Bush på selvsamme rådhus i 2002. Baltikum kom med i NATO i 2004 – med dansk støtte og forarbejde fra blandt andre Søren Frausig. Han var nærmeste militærrådgiver for den estiske forsvarschef angående NATO-medlemskabet. Rollen havde paradokser. Alle husker historien Alle baltiske lande reagerede derfor kr<strong>af</strong>tigt, da den russiske invasion i Sydossetien i Georgien i 2008 mindede dem om, hvad Rusland kan gøre mod små lande. - Balterne viste solidaritet med Georgien. De følte, at de skulle betale tilbage på noget <strong>af</strong> det, som de selv har opnået, mener Søren Frausig. De unge baltere får historien om selvstændighedskampene <strong>af</strong> forældrene, som var førstehåndsvidner. Og mens unge autonome i <strong>Danmark</strong> kan smide med sten mod et NATO-møde, så kunne man i 2004 opleve baltiske unge, som demonstrerede til fordel for NATO. „Vi vil have vores frihed“, stod der på bannere i Vilnius dengang. - Det er derfor stadig let at være dansk i Baltikum, konstaterer Søren Frausig. Baltikum nr. 03/2013 • 15 Ligeværdigt baltisk samarbejde vokser sig tættere <strong>Danmark</strong>s forsvarsattaché i de tre baltiske lande, oberst Søren Frausig, har været med næsten hele vejen i forsvarssamarbejdet med Baltikum: Det kulminerede i 2004 med NATO-medlemskab, men partnerskabet vokser sig tættere og mere ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger i kulissen Faste rammer Det omfattende samarbejde har nu faste rammer. I april sluttede <strong>Danmark</strong> eksempelvis endnu en turnus med fire F16-fly, som markerede baltisk suverænitet i luften (air policing). Nu tager Frankrig over, men turen kommer tilbage til <strong>Danmark</strong>, for NATO besluttede i februar at fortsætte flyaktionen til 2018. “Missionen fortsætter med at demonstrere alliancens vilje til kollektivt forsvar og Forsvarsattaché i Baltikum, Søren Frausig, påpeger, at <strong>Danmark</strong> og danske officerer fortsat spiller centrale roller i Baltikums sikkerhedspolitik. Danske og baltiske officerer møder også jævnligt hinanden. solidaritet“, fastslog NATO‘s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Det er Baltikum lettet over. De har endnu ikke råd til luftforsvar. Den lettiske forsvarsminister, Artis Pabriks, sagde til nyhedsbureauet AFP, at det vil koste Baltikum næsten 15 milliarder kroner at opbygge luftforsvaret selv. Og den danske aktion er ikke det rene pjat. Piloten HØJ manglede 32 minutter i at have fløjet 1.000 timer i F16, da han lå på siden <strong>af</strong> et russisk efterretningsfly. Det offentliggjorde Lars Bøgh Vinther, Forsvarskommandoen, i en rapport. Mindre meddelsom om enkeltepisoder er Søren Frausig. Men han fortæller gerne om formålet. - Vi skal have et højt beredskab for at hindre baltisk luftrum i at blive krænket. Vi skal også være der, hvis fly kommer på vildspor eller kidnappes, beretter han. Udstationeringer Mindre dyrt for <strong>Danmark</strong> er det, at enkelte baltiske officerer er udstationerede i <strong>Danmark</strong>. Og at danske officerer er på det baltiske forsvarsakademi i Estland. Danske officerer og konstabler møder også baltiske kolleger på øvelser. Hvert baltisk land har desuden en brigadestruktur, som er knyttet sammen med Danske Division. <strong>Danmark</strong> har også arbejdet sammen med baltere på Balkan og i Afghanistan. - De udvekslingsprogrammer, vi har i Baltikum i dag, koster næsten ingen penge. De er et spørgsmål om relationer. Det er et intensivt samarbejde, understreger Søren Frausig. Esterne er som danskerne tilknyttet briterne i Afghanistan, hvor der også er et lille element litauere. - Vi forventer også fremover at samarbejde om internationale operationer, siger Søren Frausig. fortsættes /////
Change language