OM KOMMUNIKATION, INNOVATION OG TEKNIK SEP 2006 - IT- og ...

3OM KOMMUNIKATION, INNOVATION OG TEKNIK
TALE-TIL-TEKST s.2
MOBIL E-LÆRING s.6
FREKVENSPLADS TIL NYE TJENESTER s.10
IT-MODENHED s.13
DIGITALT BEREDSKABSNET s.18
FORMIDABELT IKT-FORSKNINGSPROGRAM s.21
SEP 2006

Forside: Les Kaner
02 #3 06 eDK
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon 35 45 00 00
Telefax 35 45 00 10
itst@itst.dk
www.itst.dk
eDANMARK udgives fire gange årligt
af IT- og Telestyrelsen
Eftertryk af artikler kun tilladt
efter nærmere aftale
REDAKTION:
Charlotte Gall, cg@itst.dk
(ansvarshavende)
Nanet Poulsen (DJ), nanet@poulsen.mail.dk
(journalistisk tilrettelæggelse)
Julie Bech, jub@itst.dk
Cecile Christensen, cec@itst.dk
Produktion af eDanmark:
Layout: Oktan/Claus Lynggaard
Tryk og repro: Schultz Grafisk A/S
Oplag: 5.500
ISSN 0905-6343
5. årgang
ABONNEMENT:
Gratis abonnement kan tegnes ved
henvendelse til Schultz Distribution
på telefon 4322 7300,
e-mail: schultz@schultz.dk
Artikler i eDanmark kan findes på
IT- og Telestyrelsens hjemmeside:
www.itst.dk
Dansk talegenkendelse
til
døve giver hele
samfundet et
teknologisk løft
AF NANET POULSEN
-Det er en meget stor oplevelse for mig og
meget overraskende pludselig at se, hvordan
politikerne bliver boret i af journalisterne.
Jeg sad bare der første gang og sagde: Hold
da op og guuud, kan journalisterne være så
frække og grove i deres interviews?
Formanden for Danske Døves Landsforbund,
Asger Bergmann, er en glad mand.
Døv fra fødslen med døve forældre og døve
børn har han i sommer for første gang i sit
liv ”hørt” et live-interview i tv. Efter mange
års intensivt og kostbart udviklingsarbejde er
det lykkedes danske Prolog Developement
Center (PDC) at udvikle den matematiske
formel plus den tekniske applikation oven
GUUD,
ER
DET
SÅDAN,
DE
TALER
TIL
HINANDEN

på, som gør, at tale kan laves om til dansk
tekst.
Teknologien har været til rådighed på de
store sprog gennem en årrække. Men først
nu har drømme og finansiering fundet sammen
i Danmark, og Tale-Til-Tekst teknologien
gør det muligt for tv-stationer at tekste
udsendelser live. DR og TV2 anvender
programmet og begyndte i august så småt
at live-tekste faste nyhedsudsendelser. Videnskabsministeriet
har støttet udviklingen
af den danske Tale-Til-Tekst version med
3 mio. kr.
Asger Bergmann og hans 4-5.000 døve
medborgere kan fremover tage større del i
ILLUSTRATION: HANNE KVIST
samfundslivet. Og ikke mindst glæder Asger
Bergmann sig til at komme tættere på den
demokratiske proces:
-Specielt i forhold til de direkte udsendelser
i forbindelse med folketings- og kommunalvalg
har det været meget irriterende, at vi
ikke har kunnet følge med i debatterne. Det
vil få stor betydning for os både på arbejdsmarkedet,
i uddannelse og i livet i øvrigt, siger
han.
TAL TIL COMPUTEREN
PDC vandt for tre år siden Videnskabsministeriets
udbud på levering af et dansk talegenkendelsessystem.
Og Business Develop-
ment Manager, Jens Kjærum fortæller, at
Dictus ”den yngre”, som kælenavnet lyder,
er den største satsning i virksomhedens 22årige
historie.
Dictus er den første og simple version,
som kun kan bruges til egentlig diktering.
Den er netop kommet i handelen. Senere vil
der blive lavet dialogsystemer, som bygger
på talebaserede tjenester.
-Potentialet i talegenkendelse er meget
meget stort. Mens der for bare tre år siden
stort set ikke var noget marked her, så når vi
netop nu et kæmpe modningsniveau. I hele
Europa kører det for fuld fart. Der kommer
masser af nye spillere, der sker mas-
eDK 06 #3 03

ser af udvikling, der er masser af forretning.
Nogle øger omsætningen med 100 pct. hver
tredje måned – på rene serviceydelser, der
ligger ovenpå taleteknologien, fortæller Jens
Kjærum. Og han nævner som et enkelt eksempel
Vejdirektoratets trafikinformation på
telefon 1888, hvor man ved at tale til en computer
i den anden ende af røret kan få oplysninger
om rejsetid osv. Talegenkendelse bruges
også til billetbestilling, i underholdning,
og den vil også kunne være en stor hjælp for
bevægelseshæmmede, folk med museskader
og andre med fysiske handicap.
Jens Kjærum siger:
-Vi vil i det hele taget se en udvikling
frem imod, at det bliver mere og mere almindeligt,
at vi taler til vores ting. Taleteknologi
vil blive en utrolig vigtig komponent
i automatisering af service. I virkeligheden
er det også en mere naturlig ting at tale til
sin pc frem for at sidde med et gammeldags
skrivemaskinelignende tastatur, mener Jens
Kjærum.
FRA FOLKETINGET TIL DIG
Udover de egentligt døve vurderer Landsforeningen
for Bedre Hørelse, at der er en
halv million danskere med høreproblemer.
De vil alle i en eller anden udstrækning kunne
have glæde af den nye teknologi. Men
som megen anden smartness, der skabes
for at gøre livet lettere for mennesker med
funktionsnedsættelser, så er der i kølvandet
på den danske talegenkendelse opstået
en sand lavine af muligheder, som kan bruges
i en række brancher for folk, der hører
helt normalt.
Således ligger det lige for at benytte sig af
muligheden for at frigøre de sekretærtimer i
advokatbranchen og sundhedssektoren, der i
dag bruges på transskribering. Og til oktober
2007 tager Folketinget et talegenkendelsessystem
i brug. Dette giver forventning om,
at 85 pct. af det enorme samlede mødevolumen
vil kunne ligge tilgængeligt på Folketingets
hjemmeside inden for 2-3 timer, efter
at en tale er holdt. I Folketingets system indgår
samtidig et modul, der fordeler talerne
til referenterne, så op mod 30 referenter kan
arbejde samtidig i systemet. Og systemet har
derudover integration til Folketingets ES-
DH-system og øvrige opslagsværker.
04 #3 06 eDK
Det danske talegenkendelsesprojekt
blev den 8. august hædret af det
internationalt anerkendte ”Speech
Technology Magazine”, der i forbindelse
med dets årlige konference i
New York udpeger det mest innovative
taleteknologiprojekt.
Videnskabsministeriet har støttet
udviklingen af den danske Tale-Til-
Tekst version med 3 mio kr.
600 MILLIONER

ORD PÅ 2 SEKUNDER
AF NANET POULSEN
Blot at nå til det aktuelle dikteringsværktøj,
der omsætter tale fra et menneske til
tekst i løbet af få sekunder, har krævet et
omfattende udviklingsarbejde. I den første
version af det danske talegenkendelsessystem,
Dictus, som er udviklet med støtte
fra Videnskabsministeriet, kræves det, at
der opbygges noget, der ligner en personlig
relation mellem menneske og maskine. Det
enkelte menneske skal indtale tekst af op til
en times varighed, før der er tilstrækkelig
sikkerhed for, at programmet forstår denne
persons tale. Der skulle jo gerne komme til
at stå ”Kære mor” i e-mailen og ikke ”Kager
mor”. Talegenkendelse indebærer, at lydbølger
fra den menneskelige stemme filtreres og
omdannes til en akustisk model bestående
FOTO: LES KANER
-Taleteknologi vil blive en utrolig vigtig komponent
i automatisering af service. I virkeligheden er det
også en mere naturlig ting at tale til sin pc frem
for at sidde med et gammeldags skrivemaskinelignende
tastatur, mener Jens Kjærum fra PDC.
af lyde og pauser. Alle lyde slås op i en
sprogmodel, der er bygget ud fra mere end
600 millioner sandsynlige ord og sætninger.
Det er en sandsynlighedsberegning på denne
sprogmodel, der får systemet til at forstå,
at man taler om at ”køre bil” og ikke ”køre
pil”.
-Faktisk har vores største udfordring været
at skaffe de rigtige tekster til at lægge ind
i den statistiske sprogmodel, fortæller Jens
Kjærum fra TDC, der står bag Dictus. Og
derudover har det været at få hastighed på
systemet:
-I vores første test af systemet i december
sidste år gik der i gennemsnit 4 sekunder, fra
et ord blev sagt, til teksten kom på skærmen.
Nu er vi nede på gennemsnitligt under 2 se-
kunder. Og det er forskellen på at virke og
ikke at virke, siger han. –Teksten skal jo på,
mens personen, der taler, er på skærmen.
PDC, DR, TV2 og Videnskabsministeriet
har haft markant fokus på systemets genkendelsesprocent.
Den ligger nu på 96-97.
Og her oppe skal den være, for at deltagerne
er tilfredse.
>I
Læs mere om talegenkendelse www.pdc.dk/dictus,
www.oio.dk søg på tale-til-tekst
www.vtu.dk søg på Speech Technology
eDK 06 #3 05

FOTO: SOFIE HOTEN/MOTTO
”Projektet hjælper en gruppe
danskere til at få det nemmere
på arbejdsmarkedet og
i dagligdagen. Projektet er
samtidig et godt eksempel på
samarbejde mellem offentlig
forskning og private virksomheder
og på samspil mellem
højteknologi og humaniora”
Videnskabsminister
Helge Sander
06 #3 06 eDK
AF NANET POULSEN
MOBIL E-LÆRING:
Med et simpelt it-værktøj kan titusindvis af læsesvage komme på
omdrejningshøjde. Løsningen er skabt i smuk samklang mellem
stærke offentlige universitetsmiljøer og private virksomheder
Ikke alene hopper og danser bogstaverne for
at smelte sammen til uforståelige billeder.
Endnu værre bliver det, når teksten samtidig
står på en mørk baggrund – gul på blå, hvid
på sort – det kan bare ikke blive værre.
Det er ikke sjovt at være ordblind eller
læsesvag i informationssamfundet. Ifølge
OECD læser ikke mindre end 36 pct. af de
voksne danskere for ringe til at udnytte vores
øvrige potentialer i uddannelse, erhverv
og fritid. 7 pct. af de voksne danskere opfatter
sig selv som direkte ordblinde.
Som et smart modtræk mod skaberværkets
luner og i et interessant partnerskab mellem
det ypperste blandt offentlig forskning og
privat industri har en række gode folk nu besluttet
at gøre en ende på de læsesvages forbandelser.
Ikke alene skal de læsesvage have
et konkret her og nu redskab til at forstå,
hvad der står i aviserne, på vejskiltene, i instruktionerne
og manualerne. De skal også
have hjælp til læring, så fremtiden kan blive
bedre end nutiden.
Idéen er så god, at den i foråret fik Videnskabsministeriets
største enkeltbidrag på 1,9
mio. kr. fra den mobile e-læringspulje på i
alt 9 mio. kr. Projektet har derudover bl.a.
modtaget 1,7 mio. kr. i støtte fra EU’s social-

fond, og samtidig bidrager partnerne i projektet
med klækkelige indsatser.
TEKSTEN LAVES OM TIL LYD
E-læring er ved at have et godt tag i danske
virksomheder, hvor næsten en tredjedel af
medarbejderne nu benytter e-læring i en eller
anden grad. Men mobil e-læring benyttes
ikke. Og det er præcis den, som et partnerskab
mellem det Humanistiske Fakultet
ved Københavns Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut,
Motto, Hewlett-Packard
og Motorola nu tager fat på. Med Motto
som leverandør af de basale tekniske byggesten
kan ordblinde med en lille håndholdt
PDA affotografere den tekst, de ikke er i
stand til at læse og efterfølgende høre teksten
læst op i høretelefoner. Brugergrænsefladen
består af ikoner og tegninger, som
gør PDA’ens programmer lette at anvende.
Såre simpelt – og netop i kraft af mobiliteten
med verdensmarkedet for fødderne.
Teknologien skal introduceres i flere faser,
og i første omgang drejer det sig om en
mindre gruppe udvalgte bygningsarbejdere,
som netop nu er i gang med at pilotteste systemet.
Allerede dette efterår regner projektgruppen
med at have en ”dogmemodel” klar
- det basisværktøj, hvor man kan få en tekst
læst op. Læringsdelen vil sandsynligvis være
klar næste forår.
DEN DISKRETE HJÆLPER
Læseredskabet vil i første omgang blive stillet
til rådighed via Hjælpemiddelcentralen.
Men direktør Flemming Ast fra Motto forestiller
sig, at den særlige funktionalitet i lø-
bet af nogle år vil kunne indbygges i en
hvilken som helst mobiltelefon:
-Ordblinde oplever deres handicap som
pinligt, og mange af dem forsøger at skjule
det. Derfor er det helt afgørende, at de kan
få hjælpen til at læse netop der, hvor behovet
opstår og på en måde, hvor det ikke er
synligt. Alle går jo efterhånden rundt med
mobiltelefon og høretelefoner og tager billeder,
så for andre vil det ikke være synligt, at
der foregår noget specielt her, siger han.
Læringsdelen af projektet betyder, at den
læsesvage, når som helst han har tid og lyst,
kan tage sig en lille lektion. Der vil være
indbygget computerspil med score og belønning,
når ord- og sætningsopgaver løses
korrekt. Den ordblinde kan træne sig selv,
men kan også tage kontakt til en lærer via
PDA’en, hvis han ønsker det.
”UHYGGELIG STORT MARKED”
-Vi har taget udgangspunkt i de 2 pct. af
ordblinde, der er det i en sådan grad, at de
ikke kan færdes ude på gader og stræder,
fordi de ganske enkelt ikke kan læse noget
overhovedet. Alene ud fra den forudsætning
er der 900 millioner mennesker globalt,
som har brug for sådan en løsning, vurderer
Flemming Ast, som kalder markedet ”næsten
uhyggelig stort”.
Mens det aktuelle projekt er målrettet
danske bygningsarbejdere, så sikrer det tekniske
design, at alle brancher efterfølgende
kan anvende den mobile e-læringsmodel.
Samtidig ligger de sproguafhængige dele i
selvstændige moduler. Dermed kan løsningen
let overføres til andre lande og sprog.
Flemming Ast fortæller, at der allerede nu er
et projekt i gang i Sydafrika, og også arabiske
lande viser interesse. Videnskabsministeriet
støtte vedrører første del af projektet,
hvor systemet udvikles til brug for læsesvage
bygningsarbejdere.
FRA FORSKNING TIL FAKTURA
TIL FORSKNING
Der findes ingen udenlandske erfaringer
med mobil e-læring. Og projektdeltagerne
fortæller stolt, at de mener, de har defineret
en helt ny industri, hvor der tænkes i ”forskning
til faktura til forskning”.
Udviklingen af den mobile e-læring via
PDA er kun økonomisk realiserbar, fordi
virksomhederne har fået adgang til nogle
meget forskningstunge miljøer på Københavns
Universitet. Samtidig fortæller Ole
Krarup Jensen, specialkonsulent ved Det
Humanistiske Fakultet, at det for universitetet
er helt nyt at deltage i et projekt, hvor
forskning kan omsættes til indtægt. Den
økonomiske aftale er skruet sådan sammen,
at universitetet får royalty for alt, hvad der
sælges, mod at de kommercielle partnere får
adgang til fakultetets skatkiste af indsigt og
forskningsresultater.
Mobil e-læring for ordblinde (MELFO):
www.melfo.hum.ku.dk
Kontakt vedr. mobil e-læring til ordblinde:
Ole Krarup Jensen, Københavns Universitet
okj@hum.ku.dk telefon 3532 8089
Videnskabsministeriets e-læringspulje:
www.vtu.dk/e-laering
>
eDK 06 #3 07

08 #3 06 eDK
FOTO: LES KANER
900 millioner mennesker globalt kunne få
glæde af det mobile læseværktøj. Ole Krarup
Jensen fra Københavns Universitet og
Flemming Ast fra Motto er begejstrede
for samarbejdet mellem universitet
og privat virksomhed.
BAG MOBIL E-LÆRING TIL LÆSE-
SVAGE OG ORDBLINDE, MELFO,
STÅR:
> Center for Læseforskning,
Københavns Universitet
> Center for Sprogteknologi,
Københavns Universitet
> Motto
> Sensus
> Afdeling for Film & Medievidenskab,
Københavns Universitet
> Statens Byggeforskningsinstitut
> Hewlett Packard
> Motorola
Udviklingen af MELFO er støttet med 1,9
mio. kr. fra Videnskabsministeriets pulje
for e-læring.
FOTO: SOFIE HOTEN/MOTTO

”I 3F får vi hver dag henvendelser fra medlemmer,
der efterspørger it-baserede midler til at blive bedre
læsere. De synes, at det må være oplagt at bruge itmediet
til læse- og skrivetræning og er helt uforstående,
når jeg forklarer, at det ikke findes. Det er derfor
et meget stort og efterspurgt behov, der imødekommes
med udviklingsprojektet om mobil e-læring
for ordblinde”
Uddannelseskonsulent Kim Olsen,
Fagligt Fælles Forbund (3F)
FAKTA:
> E-læring er udbredt i den private sektor. 31 pct. af medarbejderne
har i 2005 benyttet e-læring.
> Det er især de grundlæggende it-færdigheder, som udvikles
via e-læring. Seks ud af ti virksomheder benytter
e-læring til at øve medarbejderne i it på almindeligt brugerniveau.
> Seks ud af ti virksomheder siger, at de har gode erfaringer
med e-læring, og to ud af tre vurderer, at medarbejdernes
holdning til e-læring er positiv.
> Kun ganske få dele af centraladministrationen benytter i
dag e-læring til strategisk kompetenceudvikling.
> Andelen af mobil e-læring er i øjeblikket forsvindende lille.
Kilde: ”E-learning Monitor 2006”, april 2006, Institut for
Konjunkturanalyse
IT- og Telestyrelsen har en forvent-
ning om, at mellem en fjerdedel og
en femtedel af centralforvaltningens
kurser kan omlægges til e-læring,
fortæller Niels Andreasen.
AF NANET POULSEN
FOTO: JACOB DALL
FLERE KURSER TIL
FLERE MENNESKER
Et almindeligt kursus er slut, når dagen
er omme, eller de fire timer er
gået. Et e-læringskursus kan ligge
tilgængeligt måske i et år. For de
samme midler vil mange flere mennesker
kunne modtage mange flere
kurser. Og det er baggrunden for,
at IT- og Telestyrelsen i samarbejde
med Finansministeriet og Personalestyrelsen
er i gang med at analysere
mulighederne for at erstatte en del af
centraladministrationens interne kurser
med e-læring.
Niels Andreasen fra IT- og Telestyrelsen
fortæller, at e-læringskurser
aldrig vil kunne erstatte traditionelle
tilstedeværelseskurser:
-Derimod forestiller vi os, at mange
kurser, som går igen på tværs af
centralforvaltningen, vil kunne erstattes
af en eller anden grad af e-læring.
Alle ministerier har kurser for
medarbejderne i offentligheds- og
forvaltningsloven, i it, lovteknik osv.
Mange af de kurser eller dele af dem
kan givetvis med stor fordel udbydes
i form af e-læring.
Niels Andreasen understreger, at
tanken om at tilbyde en del af den
interne statslige kompetenceudvikling
i form af e-læring på ingen måde
er et spareprojekt:
-Derimod ved vi, at de gammeldags
tilstedeværelseskurser tager rigtig
meget tid og for mange medar-
Det offentlige skal
lære at tage sin
egen medicin.
E-læring er på vej i
centralforvaltningen,
længe efter at
erhvervslivet har
set lyset
bejdere er så besværlige, at de ganske
enkelt ikke kommer af sted. I
forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi
er det et vigtigt tema, at
vi alle uddanner os hele livet. Og det
skal de godt 170.000 medarbejdere i
staten også, siger Niels Andreasen.
-Så det handler om at få flere kurser
ud til flere mennesker i bedre
kvalitet.
Analysearbejdet har stået på hen
over foråret og sommeren og vil være
færdigt i efteråret 2006. Hvis analysearbejdet
giver det forventede resultat,
er målet, at der i løbet af 2008
er etableret en egentlig portal for
central statslig kompetenceudvikling,
hvor medarbejdere kan hente elæringskurser.
IT- og Telestyrelsen har i et pilotprojekt
med Beskæftigelsesministeriet
identificeret 68 kurser, der udbydes
på tværs af dette ministeriums
koncern. IT- og Telestyrelsen har en
forventning om, at mellem en fjerdeog
en femtedel af disse helt eller delvist
kan omlægges til e-læring – og
at dette billede vil være generelt for
alle ministerier.
Sideløbende med dette projekt er
IT- og Telestyrelsen i gang med at
udarbejde en national e-læringsstrategi.
Strategien forventes klar omkring
årsskiftet.
>I
eDK 06 #3 09

AF POUL HØEGH ØSTERGAARD
FRI BANE FOR DIGITALT TV
OG HELT NYE TJENESTER
IT- og Telestyrelsen har sikret Danmark frekvenser til otte landsdækkende sendenet til
digital tv – med mulighed for at anvende frekvenserne til andre formål
Danskerne er nu sikret masser af frekvensplads
til fremtidens digitale tv – og til at udvikle
nye radiobaserede tjenester som fx
trådløst bredbånd.
Efter adskillige års forarbejde tog IT-
og Telestyrelsen stikket hjem ved forsommerens
internationale frekvenskonference
i Genève, hvor 110 lande forhandlede –
og kæmpede – om at fordele de kanaler, der
kan stilles til rådighed for tv-transmission
og lignende.
Alle verdens lande er i disse år i fuld
gang med at forberede overgangen fra analogt
til digitalt tv. Det har i den forbindelse
vist sig nødvendigt at opbryde den frekvensfordeling,
som har ligget fast i Europa siden
1961. Og eftersom frekvenser er en begrænset
ressource, har det været en lang og uhyre
kompliceret forhandlingsproces at lægge
puslespillet på ny, så landene kunne få de
fleste af deres ønsker opfyldt.
Danmark kom hjem med noget nær fuldt
hus: otte landsdækkende sendenet til digitalt
tv som med dagens teknologi kan transmittere
op til 32 tv-programmer, og som også
giver mulighed for at anvende frekvenserne
til andre formål.
MASSER AF NYE MULIGHEDER
Det kan give nye tv-udbydere mulighed for
10 #3 06 eDK
at komme ind på det æterbårne fjernsyn,
som hidtil har været forbeholdt DR og TV2.
De to etablerede tv-stationer får til gengæld
mulighed for at transmittere HDTV med
langt højere billed- og lydkvalitet, udsende
flere og smallere programmer eller udsende
til nye medier, fx mobiltelefoner. Endelig
kan der blive plads til helt nye tjenester,
som ikke nødvendigvis har noget med
tv at gøre.
Digitalt tv giver tillige mulighed for at
transmittere tilvalgsinformation eller -tjenester
sammen med programmerne – fx tekstning
eller tegnsprogstolkning. Tv-seerne har
siden april 2006, hvor DR og TV2 begyndte
at sende digitalt tv, kunnet få en forsmag
på de nye muligheder, som også indbefatter
en elektronisk programguide. Det kræver
blot, at man anskaffer en dekoder, der kan
omsætte de digitale signaler til det analoge
tv-apparat. Dermed får tv-seere, som i dag
modtager tv via egen antenne, de samme
muligheder som abonnenter på fællesantenneanlæg
med en digital dekoder længe har
haft. For de 1,5 mio. husstande på fællesantenneanlæg
får overgangen til digital broadcast
tv ikke umiddelbart anden betydning,
end at broadcast tv med tiden kan blive et
mere konkurrencedygtigt alternativ.
Regeringen vil til efteråret indlede for-
handlinger med parterne bag teleforliget og
medieforliget om, hvordan de nye frekvenser
skal fordeles,
GRADVIS OVERGANG TIL DIGITALT TV
I mellemtiden er IT- og Telestyrelsen i gang
med at forberede overgangen fra analogt til
digitalt tv. Det er en kompliceret proces, idet
en væsentlig del af frekvensområdet indtil
videre anvendes til analogt tv – både i Danmark
og i nabolandene.
I Danmark udfases analogt tv i slutningen
af 2009, men i nogle af vore nabolande
sker det tidligere – i Holland således allerede
med udgangen af 2006. Op til slutdatoerne
vil der ske en trinvis idriftsættelse
af digitalt tv. Planen herfor skal aftales mellem
de nationale telemyndigheder, lige som
implementeringen af den nye frekvensplan
på en række områder skal detailforhandles
med nabolandene, først og fremmest Norge
og Sverige.
Læs om digital broadcast tv i Danmark på
www,digi-tv.dk

FAKTA OM DEN NYE FREKVENSPLAN FOR DIGITAL UDSENDELSE AF TV
> Den nye europæiske frekvensplan giver Danmark mulighed for 8 landsdækkende
sendenet til digital tv - 7 i UHF-båndet (470-862 MHz) og 1 i VHF-båndet
(174-230 MHz) - samt mulighed for at anvende frekvenserne til andre formål.
Alt efter anvendelse giver et sendenet i øjeblikket mulighed for at transmittere
1-4 tv-programmer.
> Ved forhandlingerne blev Danmark endvidere tildelt frekvenser til yderligere
1 landsdækkende sendenet til DAB (digital radio) samt 1 regional sendenet i
Jylland udover de 2 landsdækkende sendenet til DAB, som allerede er i drift.
> Alle de nye kanaler giver mulighed for mobil udendørs modtagelse - for DAB
tillige for mobil indendørs modtagelse.
Fem ugers
udmattende
fægtespil og
forhandlinger
har fastlagt
fremtidens
frekvenser
AF POUL HØEGH ØSTERGAARD
SLUTSPIL OM
FREKVENSER
Sommerferien i år var ualmindelig velkommen
for Jørgen Lang Nielsen, Henning Blume
Andersen og Peter Marlau Knudsen.
Sammen har de udgjort kernen i IT- og Telestyrelsens
forhandlingsdelegation ved ITU’s
Regional Radiocommunication Conference
2006 i Genève. Men selv om de tilbragte en
god del af maj og juni i den smukke by ved
søen og bjergene, oplevede de stort set ikke
andet end hotellet og konferencecenteret.
Også aftener og weekender var inddraget i
det månedlange – til tider nervepirrende –
forhandlingsspil, som fordelte tv-frekvenserne
for de næste mange år.
110 lande fra Europa, Afrika og Mellemøsten
deltog i konferencen. Middelhavsområdet
viste sig at blive det store problemfelt.
I det nordeuropæiske hjørne gik det lidt mere
stilfærdigt til, selv om der også her blev
kæmpet for egne interesser, understreger Pe-
ter Marlau Knudsen, som i den danske delegation
havde til opgave at sikre, at aftaledokumenterne
ikke satte bindinger på landenes
anvendelse af de allokerede frekvenser:
-På det regulatoriske og i det principielle
er vi enige med vores nabolande om en fleksibel
og rammeorienteret tilgang til reguleringen.
Men i frekvensplanlægningen er det
også i vores del af verden alles kamp mod alle.
Lige så snart det drejer sig om begrænsede
ressourcer, så kæmper man for at forsvare
egne interesser. Sådan er det!
PUSLESPIL MED DOMINOBRIKKER
Konferencen i Genève udgjorde slutspillet på
en årelang proces, først med nationale forberedelser
og koordinerende forhandlinger mellem
nabolande og siden med indmelding af
frekvensønsker til ITU.
Ved selve konferencen skulle frekvenserne
eDK 06 #3 11
>

fordeles, så de enkelte landes ønsker i videst
mulig udstrækning kunne tilgodeses. Forhandlingerne
foregik i regionale grupper, afløst
af bilaterale forhandlinger mellem nabolande.
Herefter blev computerne sat til at beregne
resultaterne af de forhandlede aftaler:
-Så bredte spændingen sig, for selv om vi
havde forhandlet os på plads med vores naboer,
kunne man aldrig være helt sikker på,
hvordan de øvrige landes aftaler ville forplante
sig til vores. Og regnestykket var
enormt. I alt 4,5 mio. forudsætninger og bilaterale
aftaler indgik i beregningerne, som
var så omfattende, at ITU måtte bede forskningscenteret
CERN stille regnekraft til rådighed,
fortæller Jørgen Lang Nielsen, der
var chef for den danske delegation.
EN TROVÆRDIG STRATEGI
I begyndelsen var resultaterne for nogle lande
fuldstændigt uacceptable. Det forsøgte
man så at rette op på i en efterfølgen-
12 #3 06 eDK
HENNING BLUME ANDERSEN
FOTOS: LES KANER
PETER MARLAU KNUDSEN
de forhandlingsrunde, hvorefter computerne
blev sat i gang igen. Da konferencen var
forbi, kunne den samlede succesrate opgøres
til 95 pct.
Ganske mange fik altså som Danmark mere
eller mindre opfyldt samtlige ønsker, andre
måtte acceptere, at ikke alle ønsker kunne
imødekommes. I sidste ende beror det på,
hvad der er praktisk muligt, men som i enhver
forhandling indgår der også et strategisk
element, påpeger Henning Blume Andersen,
som skulle forsvare Danmarks interesser
i selve frekvensplanlægningen:
-Nogle lande kom umiddelbart inden konferencen
med nye ønsker, som ikke var blevet
fremsat under den forudgående koordinering
med nabolandene. Andre kom undervejs
i konferencen med skiftende udmeldinger
med det resultat, at de aldrig kunne
vide, hvad de fik ”hjem”, når computerne
kørte. Fra Danmark valgte vi fra begyndelsen
at spille rent ud med det resultat, vi ger-
JØRGEN LANG NIELSEN
ne ville have med hjem – og de ønsker holdt
vi fast ved gennem hele forløbet. Det gav os
en troværdighed, som jeg tror, kom os til gode.
For lande, der som fx Holland havde store
vanskeligheder med sine naboer hele vejen
rundt, var det en lettelse at vide, at deres
nordflanke mod Danmark lå fast, og derfor
accepterede de tidligt vores ønsker.
Strategi eller ej: 16. juni kunne den danske
delegation rejse hjem fra Genève med et resultat,
der til fulde indfriede mandatet om at
skaffe Danmark ”den bedst mulige fremtidssikrede
danske frekvensplan med flest mulige
sendemuligheder til DTT (og DAB) samt
mulighed for mobil modtagelse”. Nielsen,
Andersen og Knudsen havde fortjent deres
sommerferie.
>I
Læs mere om Regional Radiocommunication Conference
2006 og dens resultater på www.itu.int

Det kan ikke nytte
noget, at vi sidder
med en cykel-
forhandler og en
Audiforhandler og
skal have dem til at
kommunikere. De
skal tale fuldstæn-
dig samme sprog
og befinde sig på
samme professio-
nelle niveau, siger
Søren Kjær Jensen
fra SKAT.
FOTO: LES KANER
Hvis du som it-leverandør
til det offentlige ikke
arbejder med at blive en
moden af slagsen, så skynd
dig at komme i gang
– eller glem det, og find
et andet arbejde
AF NANET POULSEN
It-branchen har på modenhedsområdet taget
fat på en professionalisering, som om føje år
sandsynligvis vil aflive forestillingen om ithelten
som den, der på pizza og cola sidder i
de sene nattetimer og retter systemfejl.
De tider er forbi, hvor det var smart at agere
livredder på kæntrede it-projekter. Den
modne it-leverandør og it-kulturs helt er derimod
den, der kan deltage som part i en organisation,
hvor fejlene slet ikke opstår, hvor
der er så godt styr på processerne, at vi kan
gå hjem kl. 5 og møde kl. 9 næste morgen
uden at medtage ildslukker.
IT- og Telestyrelsen har udarbejdet et
værktøj, der kan hjælpe dig til at blive en mere
moden it-leverandør (samt et tilsvarende
værktøj til kundesiden). Hvis du ikke kommer
i gang med at kigge på det, så kan dine
dage som it-leverandør være talte.
Det er fem år siden Dansk IT påpegede
fem fokuspunkter, der burde danne byggesten
på vejen til en skandalefri it-fremtid. Et
IP-telefoni
SKANDALEFRI IT-FREMTID
af punkterne var større modenhedskrav hos
kunder og leverandører. Førende offentlige
it-kunder er i dag begyndt at stille konkrete
krav til leverandørernes modenhed og skilter
samtidig med deres egen. Således har SKAT i
forbindelse med den store systemmodernisering,
der blev indledt sidste år, vægtet kravene
i udbudsmaterialet til modenhed med mellem
10 og 20 pct.:
- Vores samlede udbudsmateriale til rammeaftalen
var en mastodont med mange hundrede
krav. Kun 25 af de mange hundrede
krav vedrørte modenhed. Til gengæld vejede
disse få krav meget tungt i den samlede vurdering.
Det var for os en meget vigtig pointe
at signalere, at modenheden er afgørende
for os, fortæller kontorchef Søren Kjær Jensen
fra SKAT.
BETINGELSE FOR KONKURRENCE
SKAT har med deres krav om modenhed været
en af de første offentlige kunder i Dan-
eDK 06 #3 13

mark. Og begrundelsen for at satse så stærkt
på leverandørernes modenhed er, at uden modenhed
er der ingen mulighed for en flerleverandørstrategi:
-I forbindelse med en gennemgribende systemmodernisering
i SKAT besluttede vi at
gøre op med det, der havde været vores situation
gennem mange år, nemlig afhængigheden
af en enkelt leverandør. Og hvis du vil
have flere leverandører, så er det fuldstændig
afgørende, at de kan tale samme sprog,
at de kan skabe et interface, hvor de kan
mødes og udveksle data og information. Det
kan ikke nytte noget, at vi sidder med en cykelforhandler
og en Audiforhandler og skal
have dem til at kommunikere. De skal tale
fuldstændig samme sprog og befinde sig på
samme professionelle niveau.
CERTIFIKAT PÅ MODENHED
Til efteråret træder den såkaldte K02 standard
i kraft. Det er en kontrakt, der skal bruges i
forbindelse med større it-anskaffelser i det offentlige.
Som en del af denne kontrakt skal
en leverandør dokumentere sin modenhed.
14 #3 06 eDK
Videnskabsministeriet peger på to måder,
som det kan ske på. Den ene er at skaffe en
international CMMI certificering. Den måler
en leverandørs modenhed inden for en række
procesområder. Modenheden måles på
en skala fra 1 til 5 med 5 som den højeste.
Og certifikatet erhverves på et universitet i
Pittsburg, USA.
Ikke en gang fem danske virksomheder
er i dag certificeret til 5 på denne skala. Og
kun få virksomheder er i det hele taget certificeret.
Ifølge Videnskabsministeriets beregninger
tager det typisk et halvt til halvandet
år at springe et niveau op. Og selve certificeringen
løber nemt op i ½ mio. kr. Hvor
meget det i sidste ende koster at øge sin modenhed,
afhænger af utrolig mange forhold.
Ifølge chefkonsulent Michael Holk Wätjen
fra det store europæiske it-rådgivningshus
TietoEnator skal man gå ud fra en omkostning
på minimum 100.000 kr. pr. medarbejder
for at nå op til niveau 2, mens han betragter
200.000-250.000 kr. som en mere realistisk
pris.
Systematic, som er en af de eneste dan-
ske virksomheder, der i dag er certificeret
til niveau 5, oplyser, at alene i udviklingstimer
har virksomheden over syv år brugt
et tocifret millionbeløb på at nå op til niveau
4.
Så det er ikke for sjovs skyld, at man
skal kaste sig ud i arbejdet med modenhed.
Det skal være, fordi man mener det alvorligt
og vil være med som spiller på fremtidens
globale marked.
MODENHED LIGHT
Videnskabsministeriet har også etableret
en anden mulighed for at dokumentere modenhed,
som gør det mere realistisk at være
med for Danmarks mange små og mellemstore
virksomheder. I denne såkaldte ”CM-
MI-light model”, der er et trin på vejen til
en egentlig CMMI-certificering, skal leverandørerne
ved hjælp af afkrydsningsskemaer
og dokumentation besvare 30 udvalgte
spørgsmål og på den baggrund lave en selvdeklarering
vedrørende deres modenhed. Ud
fra besvarelsen kan myndigheden som kunde
vurdere virksomhedernes modenhed.
FOTO: LES KANER

-Det er svært at skifte arbejdsmåde, samtidig med at man har en kørende virksomhed
med etablerede kundeforhold. Den kulturelle udfordring er stor, og det
er derfor vigtigt at synliggøre fordelene for hver enkelt person, siger Michael Holk
Wätjen fra TietoEnator.
Light-modellen giver således små og mellemstore
leverandører mulighed for, med en
meget begrænset indsats, at dokumentere deres
evner og leverancekvalitet. Leverancesikkerheden
vil ikke nødvendigvis være større
hos en stor og kendt leverandør, end hos en
mindre og ukendt. En reel modenhedsvurdering,
som light-modellen giver, vil derfor ofte
være til fordel for netop de nye og små og
mellemstore leverandører, idet disse gennem
dokumentation af processer (leverancesikkerhed)
kan imødegå en ellers tilstedeværende
usikkerhed hos myndigheder om, hvorvidt
man tør binde an med en ny og uprøvet
leverandør.
Samtidig sikrer den fælles model genanvendelighed
af dokumentation og forhindrer,
at hver myndighed opfinder sine egne
spørgsmål, hvilket i det lange løb medfører
en mindre arbejdsbyrde for leverandørerne.
Også store virksomheder vælger at satse
på denne ”light-model” som et delmål. Således
også TietoEnator der med sine 15.000
medarbejdere over hele Europa har arbejdet
med modenhed i mere end halvandet år:
-Vi arbejder på to niveauer. På hele kon-
cernens vegne, hvor vi arbejder frem imod
en egentlig CMMI certificering på et område
ad gangen. I Danmark gør vi så derudover
det, at vi laver selvdeklareringen med den
besvarelse af de modenhedskrav, som IT- og
Telestyrelsen har stillet op.
TietoEnator betragter det at leve op til dokumenterede
modenhedskrav som helt afgørende,
hvis man vil klare sig i den stigende
internatio nalisering:
-Modenhed bliver en mere og mere udbredt
konkurrenceparameter. Men samtidig
er det for os internt i virksomheden en måde
at blive i stand til at arbejde mere effektivt
på. Det bliver med stigende modenhed ganske
enkelt lettere at genbruge it-projekter og
it-medarbejdere på tværs af projekter og forretningsområder,
det giver bedre muligheder
for at styre forretningen, og det giver mulighed
for en bedre bundlinje alle omkostninger
til trods. Alt andet lige vil vores fejlmargin
falde. Og ved at bruge de samme processer
fra gang til gang vil vi også kunne skabe
en bedre organisatorisk læring. >I
IP-telefoni
DEFINITION AF MODENHEDSBEGREBET:
Modenhed er kort fortalt evnen til bedre at kunne
styre it i sin organisation. Det er evnen til at:
> Træffe bevidste valg om styring og arbejdsgange
> Have en høj kvalitet af styrings- og arbejdsprocesser
> Sikre at de valgte metoder hertil anvendes
Modenhed er også at:
> Kunne gentage succes’er uafhængigt af personer
> Kunne måle hvor godt det går
> Hele tiden at forbedre sig
Med en høj modenhed øger man sandsynligheden
for, at it-projektets leverance giver den ønskede
merværdi, mens risici for budgetoverskridelse og
projektforlis mindskes.
eDK 06 #3 15

16 #3 06 eDK
FOTO: SØREN HOLM / CHILI
Carsten Højmose Kristensen fra
Altare tager som et sandt barn af
vidensamfundet imod for enden
af en grusvej, langt ude på landet
mellem bølgende marker, hunde,
katte og datterens dukke lagt til
at sove på stolen ved siden af
mødebordet.
-It-modenhed handler 80 pct. om
mennesker. Kun 20 pct. er teknik,
siger Carsten Højmose Kristensen,
inden han og hans gamle Audi
med gruset hvirvlende i bagsporet
gasser op ad grusvejen
mod endnu et modenhedsarrangement
hos en håbefuld itleverandør.
SLUT
Fejlfaktoren
kan nedsættes fra
35-40 pct. til
under 10, hvis
en it-leverandør
bliver moden.

FAKTA:
> IT- og Telestyrelsens har udviklet to nye værktøjer til måling af it-modenhed. Det ene retter sig mod
it-leverandører, det andet mod kunde siden (ofte myndigheder). For offentlige myndigheder føjer
værktøjet sig naturligt til den kommende standardkontrakt for itindkøb
(K02), som efter planen skal tages i anvendelse til efteråret.
> Modenhedsmodellerne er især relevante ved større, risikofyldte it-projekter, hvori der indgår en betydelig
mængde specialtilpasning.
> Leverandørmodenhedsmodellen for måling af it-modenhed bygger på CMMI, Capability Maturity
Model Integration og er tilpasset
danske forhold af Videnskabsministeriet i samarbejde med brancheforeningerne IT-Branchen, ITEK og
Dansk Management Råd, med Dansk IT, KL og Danske Regioner.
> Myndighedsmodenhedsmodellen er udviklet på baggrund af den britiske regerings myndighedsmodenhedsmodel
CAT, den internationale modenhedsstandard for offentlige myndigheders it-anskaffelser
CMMI-AM og er tilpasset danske forhold af Videnskabsministeriet i sa marbejde med brancheforeningerne
IT-Branchen, ITEK og Dansk Management Råd, med Dansk IT, KL og Danske Regioner.
> CMMI-certifikat opnås efter en eksamen ved Software Engeneering Institute på universitet i Pittsburg,
www.sei.cmu.edu.
MED STORE FEJL OG KÆMPETAB
AF NANET POULSEN
-At blive en moden it-leverandør handler,
når alt kommer til alt, om mennesker. Mennesker
skal lave noget andet, end de er vant
til. Vi siger i Altare, at arbejdet frem mod
modenhed er 80 pct. organisations- og kulturforandring.
Kun de resterende 20 pct. er
tekniske ændringer, fortæller Carsten Højmose
Kristensen fra Altare.
Altare er udsprunget af Systematic, der
tilhører den lille håndfuld danske virksomheder,
som i dag er niveau 5-cerfiticeret på
CMMI skalaen.
Carsten Højmose Kristensen er sammen
med kollegaen Peter Voldby Petersen ”brudt
ud” af Systematic og rådgiver i dag leverandører,
der arbejder med at dokumentere deres
modenhed:
-Netop nu er et paradigmeskift på vej,
hvor man rigtig mange steder er begyndt at
værdsætte folk, der kan undgå, at der opstår
fejl i en it-leverance frem for de folk, der
kan rette fejlene. De sheriffer og cowboys,
der tidligere har rejst rundt og fixet tingene,
skiftes gradvist ud. Og ny prestige i organisationen
får den medarbejder, der via arbejdet
med test, review og andre processer sikrer
it-produktets kvalitet, inden det leveres.
Carsten Højmose Kristensen vurderer, at
de fleste it-virksomheder i dag bruger 35-
40 pct. af deres tid på at rette fejl, de selv
har lavet:
-Set i et bundlinjeperspektiv er det ret
voldsomt. Det er rent og skært tab, men en
faktor som man kan drive nedad. Den kan
komme ned under 10 pct, hvis man bliver
CMMI certificeret på højeste niveau. Effekten
vil indtræde gradvist, efterhånden som
modenheden øges, siger Carsten Højmose.
Hans vurdering er, at man midtvejs fra modenheds-bund
til -top vil kunne øge sin produktivitet
til mindst det dobbelte.
Blandt danske it-leverandører stiger inte-
ressen i øjeblikket voldsomt for at opnå dokumentation
for modenhed.
-Baseret på henvendelserne til Altare er interessen
fra leverandørerne meget stor.
Men hvis man for alvor skal høste genvinsten
ved at benytte en moden it-leverandør,
kræver det, at kunderne er på et tilsvarende
modenhedsniveau. Hvis ikke kunderne også
bevæger sig, så vil det skabe et tomrum, når
forskellen i modenhed mellem leverandør og
kunde bliver tilstrækkelig stor. Det er et problem
for begge parter, hvis kunden ikke kan
efterspørge it på en professionel måde, siger
Carsten Højmose Kristensen. >I
Læs mere om arbejdet med modenhed og de danske
modeller på www.oio.dk/styring/modenhed
Se også eDanmark 1.2006
eDK 06 #3 17

AF KARIN KAAS KALDER
ALLE ENHEDER!
Danmark får i løbet af få år et landsdækkende digitalt beredskabsnet, som skal sikre
optimal kommunikation mellem politi, Falck og beredskabsselskaber ved større ulykker,
naturkatastrofer eller terrorhandlinger. Beredskabsnettet er i EU-udbud i disse måneder,
og forhandlingerne om en attraktiv milliard-kontrakt er gået i gang
I løbet af få år kan alle aktører i de danske
nød- og redningsberedskab kommunikere
med hinanden. De mange forskellige
radiosystemer, Politiet, Falck og redningsberedskaberne
bruger i dag, skal afløses af
et landsdækkende digitalt radionet, der ikke
alene gør det muligt at kommunikere
på tværs af de forskellige aktører, men også
kan give helt nye muligheder for navigation
og datatransmission. Alle lokale beredskaber
– og dermed samtlige kommuner
– skal bruge det nye net.
Det tværministerielle radioudvalg anbefalede
tidligere i år, at der skulle etableres
et landsdækkende beredskabsnet, og
lige før sommeren blev udbudsmaterialet
udsendt. Tre leverandører er nu prækvalificerede,
og der forestår forhandlinger
hen over efteråret, før kontrakten endeligt
kan underskrives – sandsynligvis i første
kvartal 2007.
Danmark bliver dermed et af de 21
europæiske lande, der har eller er i gang
med at etablere nye digitale beredskabsnet.
I Danmark har man valgt kun at købe
en serviceydelse og ikke radionettet
som sådan.
OVER 100 SYSTEMER I DAG
Et fælles beredskabsnet vil gøre det langt
enklere at koordinere indsatsen ved naturkatastrofer,
terrorangreb og store ulykker.
Politi, Falck og redningsberedska-
18 #3 06 eDK
berne i Danmark opererer med over 100
forskellige radiosystemer, og der har da
også været eksempler på problematiske
situationer, hvor de forskellige redningsberedskaber
ikke har kunnet kommunikere
tilstrækkeligt sammen. Fyrværkeriulykken
i Seest sidste år og ulykken på
Roskilde Festivalen i sommeren 2000 er
eksempler herpå.
Det er Økonomistyrelsen, der har ansvaret
for forhandlingerne med de private
leverandører, der skal ende med en
samlet kontrakt på vegne af alle beredskabsgrene
om adgang til det nye digitale
landsdækkende radionet. Kontrakten forventes
at ligge i milliardklassen.
DE FØRSTE BRUGERE I 2007
Vicedirektør Henrik Pinholt, Økonomistyrelsen,
lægger ikke skjul på, at det er
en vanskelig og stor opgave, der venter.
Han mener dog, at tidsplanen kan holdes,
men vil ikke komme med en fast tidsplan
for, hvornår det nye radionet er i funktion
over hele landet.
-Det kommer an på, hvem der bliver
leverandøren, om han allerede har et
fuldt udbygget net, har noget af et delvist
udbygget eller skal etablere det. Men
planen er, at de første brugere skal på i
2007, og så går der nok et par år, før alle
er med, siger han.
Det er ikke endeligt besluttet, hvordan
udbygningen skal ske. Men da hele ideen
jo er, at der skal kunne kommunikeres
på tværs af de forskellige udrykningstjenester,
vil det mest naturlige være en geografisk
udbygning, siger Henrik Pinholt.
Af udbudsmaterialet fremgår en lang
række krav til det nye radionet. Der skal
være udendørs dækning i hele landet og
indendørs i byerne. Nettet skal kunne
kommunikere med systemerne i de lande,
der støder op til os for at sikre samarbejdet,
hvis der opstår krisesituationer, fx
ved den dansk/tyske grænse eller i Øresund.
Det skal være muligt senere at udvide
nettet til også at omfatte fx hjemmeplejen
og vitale dele af infrastrukturen
som elværkerne.
Det er endnu ikke besluttet, hvilken
teknologi, det nye radiosystem skal baseres
på.
-Vi har opstillet en række krav, som
det nye radiosystem skal leve op til, men
hvilken teknologi vi ender med, har vi
endnu ikke taget stilling til. Der har i de
seneste år været fremhævet en række forskellige
løsninger, som et fælles radiosystem
kan baseres på. Derfor lægger vi også
stor vægt på, at vi gennemfører et teknologineutralt
udbud, hvor alle virksomheder,
der har levet op til vores krav, er
kommet i betragtning, siger Henrik Pinholt.
>

FOTO: LES KANER
Henrik Pinholt fra Økonomistyrelsen fortæller,
at efter planen skal de første brugere af det
fælles digitale beredskabsnet på i 2007, og så
går der nok et par år, før alle er med.
eDK 06 #3 19

AF KARIN KAAS
ÉN RADIO TIL
ALLE OPGAVER
Beredskabschefen i Ikast
har fire apparater at holde
styr på, når han er ude på en
opgave. Dem glæder han sig til
at erstatte med bare en radio,
når det landsdækkende beredskabsnet
kommer til at fungere
Tre radioer plus en mobiltelefon fylder
godt op i lommerne hos beredskabschef
Niels Christensen fra Ikast Redningsberedskab,
når han kaldes ud på en opgave.
Men de er nødvendige, fordi de
forskellige udrykningstjenester bruger
hver deres kommunikationssystem. Så
han ser frem til, at hans mange apparater
kan erstattes af bare én radio, når det
landsdækkende beredskabsnet er etableret
om et par år.
Beredskabsnettet skal gøre det muligt
for politi, Falck og redningsberedskaberne
at tale sammen på tværs. Men også
inden for samme redningskategori er
der i dag store problemer med at kommunikere.
Ikast ligger i et område med
store plantager, og med mindre sommeren
er vådere end normalt, opstår der
hvert år brande, hvor både fire og fem
brandvæsener alarmeres. Men de ansvarlige
for hvert væsen kan altså ikke
kommunikere direkte via deres radioer.
-Her i området har vi ikke oplevet alvorlige
konsekvenser af, at systemerne
ikke kan tale sammen. Vi har lært at leve
med, at det er sådan, men det funge-
20 #3 06 eDK
FOTOS: BIRGITTE RØDKÆR
MINDST 15.000 TERMINALER
Det danske nød- og redningsberedskab består af både statslige, kommunale, amts kommunale
og private aktører fx brandvæsen, politi, ambulancetjeneste og beredskabsstyrelsen. Det er disse
aktører, et fælles digitalt radionet skal binde sammen. Men den digitale løsning giver også mulighed
for, at de forskellige instanser kan bruge nettet som deres eget.
Nettet kommer til at omfatte ca. 15.000 terminaler, hvis politiet, beredskabsselskaberne og private
aktører som Falck omfattes. Hvis forsyningsselskaber og anden samfundsvigtig infrastruktur
tilsluttes, øges antallet med 5000 terminaler. Desuden er der potentiale for omkring 40.000 terminaler
mere, hvis hjemmepleje, hjemmehjælp o.l. tilsluttes.
Der er tradition for at give radionet navne. Politiets hedder Thor, i Sverige hedder det landsdækkende
net Rakel, i Belgien Astrid, og i Danmark hedder projektet SINE (SIkkerheds NEttet).
rer af snørklede veje gennem mobiltelefoner
eller via vagtcentralen, siger Niels
Christensen.
-Men der er ingen tvivl om, at det vil
være en stor hjælp med et fælles system.
Og så er det for resten ikke noget
nyt ønske, at vi skal kommunikere
på tværs. Jeg har 30 års erfaring her
i Ikast, og hver gang vi har haft en stor
øvelse eller en stor opgave, har konklusionen
været, at radiokommunikationen
kunne have været bedre.
HJÆLP TIL REDNINGSAKTØRERNE
Niels Christensen har siddet med i to
grupper i Økonomistyrelsen, hvor opgaven
bl.a. har været at definere, hvad et
nyt system skal kunne. Og noget af det,
han lægger størst vægt på, er, at systemet
skal indeholde funktioner, der gør
det muligt for tilkaldt mandskab af kvittere
for, at de har modtaget alarmen, at
det skal give mulighed for bedre navigationsudstyr
i bilerne og desuden muligheden
for dataforespørgsler.
-Når vi i dag alarmerer brandpersonalet,
som også består af mennesker,
der i øvrigt arbejder med noget helt andet,
kalder vi ofte 50 pct. flere, end vi
skal bruge. Vi ved nemlig ikke, om de
kommer. Så det vil være en stor fordel,
at man i det nye system kvitterer for, at
man har modtaget alarmen og vil komme.
Og det er bestemt også en fordel,
at vi kan få kortdata ud på navigationsanlæg
i bilerne i stedet for, at vi skal
håndtere trykte kort, siger han.
Og så ser han meget store potentialer
i, at det bliver muligt at lave dataforespørgsler
fra bilerne, fx i tilfælde af
giftudslip. I dag har hver bil fem hæfter
på et par hundrede sider hver, med
oplysninger der kan være helt afgørende
ved udslip af gift. De ajourføres en
gang årligt, og oplysningerne kan således
være op til et år gamle, den dag katastrofen
sker.
>I
>I

DE GODE IDEER
FREM MED
AF NANET POULSEN
67 milliarder kr. til europæisk IKT-forskning. Kom frit frem og få kontakt
med Europas fremmeste forsknings- og udviklingsmiljøer
Så er det nu, der skal skrues op for fantasi
og kreativitet, hvis man vil have fingre i
nogle gode forskningsmilliarder.
EU-Kommissionens 7. rammeprogram for
forskning og teknologisk udvikling starter
ved årsskiftet og forventes samtidig at indkalde
til første runde af ansøgninger. Ansøgningsfristen
vil blive 3-4 måneder herefter.
Rammeprogrammet løber frem til 2013
og har det formidable budget af i alt 50 milliarder
euro – dobbelt så meget som 6. rammeprogram,
der nu udløber. Af dette enorme
beløb vil der være afsat knap 9 mia. euro,
mere end 67 mia. kr. til det særprogram, der
vedrører informations- og kommunikationsteknologi.
-I Danmark findes der i øjeblikket ingen
”rene” IKT-forskningsprogrammer. Så det er
”gefundenes fressen” for de rigtige IKT-kerneforskningsområder,
siger specialkonsulent
Kåre Nordahl fra Videnskabsministeriets
Forsknings- og Innovationsstyrelse.
Men Kåre Nordahl lægger samtidig vægt
på, at det måske er en endnu vigtigere omstændighed,
at man via deltagelse i rammeprogrammet
kan få etableret netværk til andre
europæiske virksomheder og forskningsmiljøer,
der arbejder på meget højt niveau:
-Det er guld værd at få de kontakter, der
kan komplementere ens egne kompetencer
inden for et givet område. Det vil sikre, at
man kan være eller blive på forkant internationalt,
siger Kaare Nordahl.
DANSK OPRUSTNING
Danske virksomheder og forskningsinstitutioner
har hidtil kun ”sat sig” på omkring 1,5
pct. af IKT-forskningsmidlerne i EU’s rammeprogrammer.
Der forventes at blive yder-
ligere pres på bevillingerne fremover, efterhånden
som de nye EU-lande begynder at
komme med på beatet. Men Videnskabsministeriet
opruster nu med yderligere information
og hjælp til potentielle ansøgere, og
håbet er dermed at øge den danske deltagelse,
fortæller Kåre Nordahl. Bl.a. har Videnskabsministeriet
en såkaldt forprojektordning,
hvor små og mellemstore virksomheder
kan få økonomisk bistand til arbejdet
med at klargøre en ansøgning:
-Hvis man aldrig før har prøvet det, kan
det se kompliceret ud at gå i gang med EU’s
rammeprogram, men det er ikke mere kompliceret
end eksempelvis et særskilt dansk
forskningsprogram – man skal blot forstå, at
det er lidt anderledes skruet sammen. Det er
et spørgsmål om at komme i gang og blive
vant til det, betoner Kåre Nordahl.
Han fortæller, at udover muligheden for at
få hjælp til ansøgningsprocessen i Danmark,
så arbejder EU-Kommissionen også på at
forsimple og forkorte processen for ansøgerne.
EU-kommissionen forventer i det kommende
rammeprogram at kunne skære en
til to uger af behandlingstiden for en ansøgning.
Da der er tale om et program af enorme
dimensioner, vil der dog fortsat kunne gå
otte til ni måneder, før kontrakten på de 10-
20 pct. af projekterne, der kommer gennem
nåleøjet, bliver skrevet under. Projektansøgninger,
der ikke lever op til kravene, vil dog
få besked om afslaget væsentligt tidligere >I
Få hjælp til arbejdet med 7. rammeprogram hos Annette
Fløcke Lorenzen fra Videnskabsministeriets EuroCenter,
telefon 7220 2962 eller www.eurocenter.info
Yderligere oplysninger om 7. rammeprogram:
cordis.europa.eu/fp7/home
eDK 06 #3 21

STOR OPEN SOURCE-AFTALE I
VIDENSKABSMINISTERIET
Videnskabsministeriet har indkøbt en ny open
source-platform til fremtidige webløsninger.
Løsningen baseres på content management-systemet
Plone. Den nye it-løsning er udvalgt af IT- og
Telestyrelsen, der på vegne af Videnskabsministeriet
har gennemført et EU-rammeudbud for udvikling
og drift af webløsninger. Rammeaftalen skal ses på
baggrund af, at Videnskabsministeriet har besluttet
at drive to parallelle webløsninger, henholdsvis en
open source- og en closed sourceløsning. På den
måde kan ministeriet høste erfaringer med betjening,
udvikling og driftsøkonomi for de to systemer.
Rammeaftalen giver IT- og Telestyrelsen en vederlagsfri
brugsret til al benyttet og udviklet programmel
og fri adgang til kildekoden. Tilmed giver aftalen
en tilsvarende brugsret til alle andre offentlige
institutioner.
MERE END 20 MOBILSELSKA-
BER KONKURRERER OM
FORBRUGERNE
Mere end 20 mobilselskaber udbyder nu mobiltele-
foni til private forbrugere. Det betyder, at forbrugerne
har masser af valgmuligheder både med
hensyn til selskab og abonnement. Det fremgår af
IT- og Telestyrelsens seneste prisguide “Hallo, hallo
- Ved du hvad det koster?”.
Selskaberne tænker kreativt for at være konkurrencedygtige
på det hårde marked, og derfor
konkurrerer de på forskellige parametre som
opkaldsafgifter, minutpriser og forskellige måder
at taksere på. Det gør det svært for forbrugeren
at finde frem til det billigste selskab. Her kan
prispjecen være til hjælp, idet den netop giver et
overblik over de billigste selskaber ud fra forskellige
forbrugsmønstre.
Læs mere på www.teleprisguide.dk
22 #3 06 eDK
IT- OG TELESTYRELSEN FØRER
AN I DIGITAL UDVIKLING
IT- og Telestyrelsen er med i langt den største del af
de tolv mest effektfulde initiativer inden for digital
forvaltning. Det viser rapporten “IT i praksis 2006”
fra Rambøll Management.
Rapporten peger på, at centrale tiltag omkring
standarder, vejledninger og fælles krav til
leverandører også fremover vil have stor betydning
for udviklingen af digital forvaltning.
Læs mere om rapporten “IT i praksis” på
ramboll-management.dk
BORGEREN I CENTRUM PÅ
UDVIKLINGEN AF BORGER.DK
Brugerne er blevet inddraget aktivt i udviklingen
af Danmarks kommende borgerportal, borger.dk,
som anbefalet i rapporten “IT i praksis” fra Rambøll
Management. Det har resulteret i, at et testpanel på
14 brugere har givet borger.dk et 10-tal i gennemsnit
for sidens design, struktur og navigering.
Et klart mål for borger.dk-projektet er, at
borgeren skal sættes i centrum. Derfor er der
blevet gennemført tre testforløb, hvor 14 danskere
har afprøvet prototyper af sider på borger.dk.
Testpersonerne repræsenterer et bredt udsnit af
portalens kommende brugere, og deres input har
bl.a. betydet, at flere sider på borger.dk er blevet
forenklet og omstruktureret.
Borger.dk lanceres den 1. januar 2007 og giver
borgerne én indgang til hele den offentlige sektor på
nettet. Borger.dk er resultatet af en sammenlægning
mellem danmark.dk og netborger.dk og bliver til i et
samarbejde mellem Videnskabsministeriet og KL.
Læs mere om rapporten “IT i praksis” på
ramboll-management.dk
TERRORBEKÆMPELSE PÅ
TELEOMRÅDET
Den 1. juli trådte en ny lov i kraft, der implementerer
forskellige anbefalinger i ”Regeringens handlingsplan
for terrorbekæmpelse”.
Ifølge loven får udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester til slutbrugere pligt til
at indrette deres udstyr og systemer, så der efter
retsplejelovens kapitel 71 kan foretages indgreb i
meddelelseshemmeligheden uanset teknologisk
fremførelsesform og indgreb i form af teleobservation.
Politiet får derved mulighed for hos alle
teleudbydere at indhente tele- og masteoplysninger.
Endvidere skal alle udbydere registreres hos
Rigspolitiet, ligesom udbydere pålægges at indberette
og opdatere oplysninger om telefonnummer
og hvilken udbyder, nummeret hører til, til en fælles
database. Derudover pålægges udbydere at udlevere
abonnementsoplysninger til politiet uden rettens
godkendelse. Politiet får endelig mulighed for i
særlige tilfælde at anvende frekvenser og udstyr,
der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation.
Samtidig er der vedtaget en ændring af retsplejeloven,
der udvider politiets beføjelser på en række
områder f.eks. til at gennemføre teleobservation.
Videnskabsministeren har forpligtet sig til at give
Udvalget for Videnskab og Teknologi i Folketinget
en orientering om erfaringerne med de nye
regler tre år efter lovforslagets gennemførelse.
Videnskabsministeren giver endvidere udvalget
en årlig status over centrale problemstillinger på
området de første år efter lovens ikrafttræden.
Justitsministeren giver Retsudvalget en tilsvarende
orientering om ændringerne i retsplejeloven.
Videnskabsministeren fremsætter endnu et
lovforslag i oktober 2006 vedrørende indretning af
udstyr og systemer til brug for registrering af bagudrettede
oplysninger (logning af trafikdata).

NYE BEKENDTGØRELSER OM
MASTEDATABASEN
Med to nye bekendtgørelser sikres det nu, at visse
antennepositioner kan fritages fra kravet om
offentliggørelse på IT- og Telestyrelsens maste-database.
Det drejer sig om antennepositioner i net, der
særligt bruges eller påtænkes brugt til beredskabskommunikation.
Justitsministeriet hhv.
Forsvarsministeriet kan indstille til IT- og
Telestyrelsen, at disse ikke skal offentliggøres i ITog
Telestyrelsens mastedatabase. Dette kan ske,
hvis hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar
taler for undtagelse af oplysningerne. Alle andre
oplysninger vil fortsat blive offentliggjort med henblik
på at skabe gennemsigtighed om den nuværende
og fremtidige placering af antennesystemer
til brug for radiokommunikationsformål.
De to nye bekendtgørelser trådte i kraft den
31. august og indebærer den oven for beskrevne
”undtagelsesmodel”, hvor ansøgning om undtagelse
kan indgives til Justitsministeriet eller
Forsvarsministeriet.
LAVERE TAKSTER I UDLANDET
EU-Kommissionen har i juli offentliggjort et forord-
ningsudkast, som skal nedbringe taksterne for at
anvende sin mobiltelefon i udlandet (international
roaming). Kommissionens beslutning kommer
efter, at den gentagne gange har forsøgt at få de
europæiske mobiludbydere til at nedsætte taksterne
ad frivillighedens vej. Samtidig har det har vist sig,
at problemet med de høje takster ikke kan løses
på nationalt niveau. Sagen skal derfor klares på
EU-niveau. Den nye forordning forventes at give de
europæiske forbrugere lavere priser på international
roaming fra midten af 2007.
Se mere på it-borgerportalen.dk
LETTERE KOMMUNIKATION
MED DET OFFENTLIGE
IT- og Telestyrelsen har lanceret Fælles Offentlig
Adressedatabase. Det er en webbaseret adressedatabase,
der indeholder oplysninger om ca. 12.500
myndigheders, institutioners og organisationers
postadresser, telefonnumre, e-postadresser og
sikker e-postadresser.
Adressedatabasen skal vedligeholdes lokalt. Det
indebærer, at den enkelte institution via Internettet
kan logge på basen og fx en gang om måneden
justere oplysninger om nyansatte og medarbejdere,
der forlader arbejdspladsen. Dette giver
en høj datakvalitet, og samtidig får den enkelte
institution mulighed for at få adgang til udtræk til
brug i institutionernes egne postsystemer og hjemmesider.
Blandt adressedatabasens mange fordele er, at
den betyder en hurtig adgang til opdaterede oplysninger,
og at den enkelte institution ikke længere
behøver at bruge ressourcer på at vedligeholde
stamdata for de adressemodtagere, der er med i
den fælles adressedatabase.
Adressedatabasens udvikling og drift betales
af deltagerne ved et årligt abonnement. Dertil
kommer en engangsbetaling for tilslutning. Alle
statslige institutioner er pålagt at abonnere på - og
vedligeholde egne data i FOA.
Tilmelding til den Fælles Offentlige Adressedatabase
skal ske elektronisk på adressen foa@itst.dk
AUKTIONER OVER
FREKVENSER
kort nyt
IT- og Telestyrelsen forbereder i øjeblikket to
frekvensauktioner, der skal løbe af stabelen
omkring årsskiftet. Efterspørgslen på frekvenser
i 450 MHz frekvensbåndet og i 870 MHz frekvensbåndet
overstiger udbuddet, og videnskabsminister
Helge Sander har besluttet, at frekvenserne skal
afhændes gennem auktion.
Frekvenserne kan bl.a. bruges til udbud af
trådløst bredbånd, beredskabstjenester m.v., og
der har været interesse for at bruge frekvenserne
til disse forskellige formål. Det sikrer en bedre
udnyttelse af frekvenserne at lade markedet frit
bestemme både tjeneste og teknologi, og derfor
lægges der op til, at der ikke stilles krav om
udbud af bestemte tjenester eller brug af bestemte
teknologier. Derfor kan det heller ikke siges med
sikkerhed, hvilke teknologier og tjenester der ender
med at blive markedsført.
Udbudsbekendtgørelser og informationsmemoranda
har været i høring, og IT- og Telestyrelsen
analyserer nu de indkomne svar, inden de endelige
rammer for auktionerne fastsættes af ministeren.
eDK 06 #3 23

AF NANET POULSEN
BLADNR.: 11176 HOLSTEINSGADE 63 2100 Ø RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING
FREMTIDENS SAMMENSMELTEDE
TELE- OG DATANET
Mens vi ser video på mobiltelefonen, ringer
til Sydafrika via computeren, kobler alarmen
til via sms og ordner bankforretninger
på PDA’en, indfinder der sig et nyt begreb i
IKT-verdenen, nemlig Next Generation Network,
NGN.
NGN er betegnelsen for en fælles infrastruktur
for it- og telekommunikation baseret på
Internet Protokollen. Den fulde og optimale
udgave af NGN betyder, at en bruger potentielt
kan benytte en hvilken som helst data-
eller teletjeneste fra et hvilket som helst mobilt,
trådløst eller kablet apparat.
Hvor vi i dag bruger det faste telefonnet
til fax- og telefonsamtaler, mobilnettet
til samtaler og korte beskeder, internettet til
e-mail og indkøb og kabel- og antenneanlæg
til radio-tv, vil NGN af brugeren opleves
som ét net, der kan bruges til det hele. Hver
enkelt terminal vil være adgangsvej til flere
tjenester og alle udbyderes tjenester. NGN
vil også på sigt byde på en hidtil ukendt mobilitet,
fordi apparater med en fast forbindelse
vil kunne skifte til en mobil forbindelse
uden afbrydelse.
Udviklingen af Next Generation Networks
er en stor udfordring både teknolo-
gisk, standardiserings- og sikkerhedsmæssigt
og regulatorisk. Bare på det regulatoriske
område tegner der sig en række tendenser,
eksempelvis på den ene side ønsker om
åbne og konkurrenceprægede net og markeder,
interoperabilitet og netneutralitet. Og på
den anden side nye muligheder for kontrol
af net og tjenester på kvalitet, adgang o.lign.
og dannelsen af nye magtfulde konstellationer
af virksomheder med samtidig kontrol
over både net og tjenester. I et NGN vil alle
lag af nethierarkiet fra den basale fysiske adgang
til det avancerede indhold nemlig kunne
kontrolleres.
IT- og Telestyrelsen har gennemført en høring
bl.a. med det formål at få en afklaring af
de mere konkrete udfordringer ved NGN på
kortere sigt. Høringen skal også medvirke til
den internationale afklaring af de udfordringer,
der byder sig på området. I første omgang
vil det i Danmark i løbet af dette efterår
blive vurderet, hvilke eventuelle konkrete
tiltag, der skal sættes i gang. IT- og Telestyrelsen
forventer i den forbindelse at holde et
temamøde om emnet.
Læs mere om Next Generation Network på www.itst.dk
MAGASINPOST
Ifølge OECD forventes almindelig fastnettelefoni
at blive afviklet over NGN i stedet for gennem de
eksisterende centraler. I England var allerede sidste
år 2/3 af British Telecoms investeringer i telenettet
rettet mod NGN-udstyr, og allerede næste
år vil halvdelen af British Telecoms kunder være
omlagt til en NGN produktionsplatform.