Læs rapporten - Jordemoderforeningen

jordemoderforeningen.dk

Læs rapporten - Jordemoderforeningen

-----------------------------------------------------------------------------

Tavlen i vagtrummet

- en undersøgelse af fødegangstavler med afsæt i Science and Technology Studies.

-----------------------------------------------------------------------------

!

!

Et bachelorprojekt af Lisbet Arentoft og Marianne Sande Prien

!

-----------------------------------------------------------------------------

Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt.

7. semester maj 2011.

Vejleder: Jette Aaroe Clausen

Antal anslag: 93.874

Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.

”Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol”


Resumé

I projektet undersøges tavler på obstetriske specialafdelinger. Med afsæt i forskningsfeltet Science

and Technology Studies (STS) undersøger vi tavler ud fra en ikke-essentialistisk forståelse af

teknologier og artefakter. Vi inddrager forskellige teoretiske ressourcer fra STS, der lader os

betragte tavler som ikke-neutrale handlingsskabende aktanter, som bidrager til at forme praksis på

fødegange. I en Grounded Theory-inspireret analyse af 13 fotografier af tavler finder vi, at tavler

beskriver fødslen ud fra en biomedicinsk sygdomsopfattelse. Vi finder, at tavler er standarder, som

skaber synligt og usynligt arbejde. Således bliver interventioner synlige på tavler, mens ikke-

intervenerende, ikke-medicinsk jordemoderfagligt arbejde bliver usynligt.

I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser” nr. 782

af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er

udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. § 19, stk. 1 og 2:

________________________________

Underskrift

________________________________

Underskrift


Indholdsfortegnelse

!"#$%&'()*+,-.))./0$ 1!

1"#$%&'()*+2'&+3)*&./0$ 4!

5"#$6*'&*-.,7*$'0$*+8.&.,7*$&*,,'3&9*&$ :!

!"#$%&'()&($*)+$,(&-)./.01$%23+'(4$ 5!

#$"$"!%&''()*+&*!,-.!/,!0&'1*-2&!3&,!4/,&*-&..&$! 5!

#$"$"$"!6&77&'1&!8!9&17(.(:-!8!*&./,-(7&*! ";!

!"6$7.849)')04:(2.+($'$%,%$;$*(:*&''-(7$! #"!

B$#$:/2&*$! #B!

B$#$#!9/2.&7!'(4!',/73/*3! #C!

B$#$#$"!9/2.&*!'1/0&*!H2-'-0.&H!(:!H-72-'-0.&!I(*1H! #J!

B$#$B!9/2.&*K!'(4!0&'1*-2&*!?L3'.&7!'(4!&7!0-(4&3-+-7'1!0&:-2&7M&3$! B;!

@"@$,*


1.0 Problemstilling

Vagten på fødegangen starter dér. Dag, aften som nat. Foran tavlen i vagtrummet. Måske blot et

hurtigt blik, men ikke desto mindre har vi i vores uddannelsestid rettet øjnene mod tavlen i hver

vagt. På tavlen har vi læst informationer om indlagte fødende og har forsøgt at danne os et overblik

over dagens arbejde. Tavlen er et arbejdsredskab, som alle i vagten – jordemoder, læge, sosu-

assistent såvel som rengøringspersonale – bruger.

Vores samlede erfaring fra forskellige danske fødesteder har efterladt et billede af vagtrum som

værende et sted, hvor jordemødre samles til rapportgivning, journalskrivning, tværfagligt

samarbejde, diskussion, pauser, social komsammen mv. Som beskrevet ovenfor hører til dette

billede et centralt placeret whiteboard - som oftest blot kaldet tavlen - med tilhørende sprittuscher i

forskellige farver. Tavlerne er varierende i størrelse, dog typisk 2 x 1,5 m, inddelt i en tabel med

vandrette rækker svarende til antallet af fødestuer i afdelingen. Der er almindeligvis kolonner med

plads til stuenummer, fødendes navn, gestationsalder og paritet, veer/vandafgang, cervikal

dilatation, medicinske diagnoser, interventioner samt den ansvarlige 1 jordemoders initialer.

Tavler er et samlingspunkt for megen kommunikation i afdelingen ved rapportgivning, for

jordemoder- afdelingsjordemoderen og for jordemoder-obstetriker imellem. Betydningen og

funktionen af tavler kan således tænkes at spille en afgørende rolle i tilrettelæggelsen af omsorgen

for den enkelte fødende. På trods af denne tilsyneladende centrale og vægtige plads i rum og

kommunikation, så har vi aldrig oplevet, at tavlen som arbejdsredskab eller dens eventuelle

betydning for jordemoderens arbejde på fødegangen er blevet diskuteret. For tavlen er for dem, der

har deres daglige gang på fødegangen, en helt naturlig og selvfølgelig del af vagtrummets

opbygning og fødegangsarbejdets tilrettelæggelse.

1 Med ansvarlig jordemoder mener vi den jordemoder, som er tildelt arbejdet med den pågældende fødende. Vi lægger i

ordet ansvarlig ikke noget normativt, ej heller henviser vi til lovgrundlaget for jordemoderens arbejde, som beskrevet i

Cirkulære om Jordemødre nr. 149 af 08/08/2001 (Sundstyrelsen 2001a) og Vejledning om jordemødres

virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. nr. 151 af 08/08/2001 (Sundhedsstyrelsen 2001b)

!

!

!


Jordemoder og sociolog Sheila Hunt udførte i 1989-1990 etnografisk feltarbejde på to engelske

fødegange. Hun beskrev sit arbejde i bogen ”The Social Meaning of Midwifery”, hvor hun

beskriver fødegangens vagtrum, herunder også tavlen og dens funktion (Hunt&Symonds 1994, s.

62). Ifølge Hunts beskrivelse anvendte disse engelske jordemødre tavlen på samme måde, som vi

har oplevet det på fødeafdelinger i hovedstadsområdet. Hunt beskriver, at tavlens funktion var ”to

inform ’anyone’ who came into the office” (ibid, s. 62). I lighed med vores erfaring beskriver Hunt,

at tavlen er et meget vigtigt stykke udstyr for jordemødrene i vagtrummet (Hunt&Symonds 1994, s.

62).

For danske jordemødre er det en selvfølge, at en fødegang har en tavle, men sådan behøver det ikke

være. I forbindelse med et to ugers ophold i jordemoderuddannelsens valgfrie periode i foråret 2011

fik vi indblik i den daglige organisering af arbejdet på Fødeloftet i Stavanger. Jordemødrene på

denne norske fødeklinik var generelt tilfredse og glade for, hvordan afdelingen var organiseret. Der

manglede umiddelbart ikke overblik, selvom der ikke var en tavle på denne afdeling.

Det faktum, at vi forbandt vagtrum med en tavle med oplysninger, undrede jordemødrene på

Fødeloftet. Det overraskede os, at tavler, som vi opfattede som selvfølgelige på danske fødegange,

kunne vække undren hos norske jordemødre. Denne undren ledte straks til diskussion om tavlernes

berettigelse på fødegangen. De norske jordemødre så ikke en tavle som en forudsætning for

overblik og godt samarbejde i en afdeling. En jordemoder udtrykte sig således om arbejdsdeling:

”De andre behøver kun at vide, at jeg har en fødsel, så derfor sætter jeg et skilt med optaget på

døren. Jeg fortæller barneplejeren, hvornår kvinden presser – andet behøver andre ikke at vide”.

For den norske jordemoder var det nok med skiltet ’optaget’ på døren, som indikerede, at der er en

fødsel i gang og at hun arbejdede på fødestuen, hvorfor en tavle forekom hende unødvendig.

De norske jordemødre stillede os spørgsmål, som vi aldrig førend havde tænkt over. De spurgte

bl.a. om tavler medførte, at der var utidig indblanding i fødslen fra andre jordemødre og læger? Et

interessant spørgsmål rejste sig: Kan en ting, et simpelt og lavpraktisk redskab, være medvirkende

til at flytte beslutninger om fødslen ud af fødestuen og ind i vagtrummet?

Dette møde med en fremmed kultur, som bl.a. viste sig som en fødegang uden en tavle, gjorde det

muligt for os at få øje på de tavler, der bliver taget for givet på danske fødegange. At få blik for

egen kultur i mødet med fremmed kultur er et kendt fænomen i antropologien (Hastrup 2003, s.

! #!


110). På trods af, at tavler er både store i størrelse og centrale i placering i vagtrummet, skulle vi

således til Norge, førend vi så vores egen fødegangskultur. Vores oplevelse af tavlen som værende

naturlig og nødvendig forud for vores møde med den norske ’tavleløse’ fødegang kan forstås ud fra

begrebet common sense. Kristiansen og Krogstrup bruger begrebet common sense til at beskrive et

kulturelt system, der deles af flere, og som former vores oplevelser af omverdenen og regulerer vore

handlinger (Kristiansen&Krogstrup 1999, s. 96). Hvis brug af tavlen med dens nomenklatur om

bl.a. cervikal dilatation er common sense for danske jordemødre, motiverer dette os til at undersøge,

hvordan tavlen er med til at regulere vores jordemoderfaglige handlinger.

Med det formål at undersøge om vores interesse for ’tavlen i vagtrummet’ var værd at forfølge,

besluttede vi os for at besøge Rigshospitalets fødeafdeling. Her tog vi over to vagter position som

deltagende observatører. Dette med inspiration i filosoffen og sociologens Alfred Schutzs tanker,

om at der gennem deltagende observation i naturlige omgivelser muliggøres en undersøgelse af,

hvordan og hvilken common sense viden, der omsættes til handling (Kristiansen&Krogstrup 1999,

s. 77).

Her oplevede vi, hvordan personalet brugte tavlen til at få indtryk af travlheden på afdelingen.

Vi så f.eks. hvordan en obstetriker trådte ind i vagtrummet og straks bevægede sig mod tavlen,

mens han udtalte ”Den ser jo tilforladelig ud i dag”. En jordemoder, med øjnene rettet mod tavlen,

tilsluttede sig konstateringen.

Tavlen, som de kiggede på, var kendetegnet ved, at der var flere tomme felter – hvilket betyder, at

der var tomme fødestuer – og der var kun anført få informationer om de indlagte fødende, hvilket

jordemoderen og obstetrikeren lod til at forbinde med en rolig vagt. Vi oplevede således, at tavlen

blev brugt til vurdering af forventet arbejdspres.

Vi overværede også et vagtskifte og så, at det var med øjnene rettet mod tavlen, at der blev afgivet

rapport mellem vagtholdene. Ved denne overlevering syntes strukturen at være formet af tavlen,

således at informationer opbyggedes efter rækkefølgen af tavlens kolonner: Først stuenummer, så

den fødendes navn, så paritet mv. Tavlen lod med andre ord til at forme i hvert fald

kommunikationen på fødegangen, hvorfor spørgsmål formede sig for os: Hvis tavlen har indflydelse

på kommunikationen, kan det da tænkes at tavlen – et redskab, et artefakt – gør mere end det?

Vi er på kurset Jordemoderkundskab 5 blevet præsenteret for forskningsfeltet Science and

Technology Studies (STS). STS gør op med den traditionelle forståelse af mennesker som aktive og

! B!


intentionelle og artefakter (materielle ting) som stumme og passive genstande. Det materielle

betragtes derimod i ligeså høj grad som mennesker som handlingsskabende aktører. Mange analyser

i STS-forskning rettes således mod dét, som det materielle – dvs. teknologier, artefakter, ting –

bringer ind i en praksis (Aaroe Clausen 2011). Ting og mennesker betragtes som indbyrdes

afhængige og gensidigt konstituerende (Jensen et al. 2007, s. 11). Dvs. at ting og mennesker skaber

hinanden i indbyrdes relationer: Ligesom tavlen bliver skabt af sin bruger, kan tavlen betragtes som

værende med til at skabe os som jordemødre. I denne optik bliver en jordemoder, der arbejder på en

afdeling, hvor de har en tavle en anden jordemoder end hende, der arbejder et sted, hvor der ingen

tavle er.

En jordemoder, der arbejder på en fødegang med en tavle, en tavlejordemoder, kan så at sige tale

om fødslen uden at være til stede i vagtrummet.

At tavlejordemoderen kan efterlade sig tale i vagtrummet, når hun går ind på fødestuen, får

betydning. Tavlen hænger nu der og taler til dem, der kommer ind vagtrummet. Den taler f.eks. om

fødslens progression:

En obstetriker træder hen til tavlen: ”Nå, så de har født på stue 7, så er det

stue 4 næste gang – hun er 6 cm nu”

Som det ovennævnte eksempel fra Rigshospitalet illustrerer, så synliggøres fødslens progression for

flere faggrupper. Med tavlen i vagtrummet får fagpersoner, som ikke er ansvarlige for fødslen,

adgang til informationer om fødslen, og de kan altså skabe vurderinger af f.eks. en fødsels

progression – uden at have været til stede på fødestuen eller at have mødt den enkelte fødende.

Observationen fra Rigshospitalet illustrerer også, hvordan tavlen bruges til at anføre fødslens

progression, hvorfor også fagpersoner uden for fødestuen kan formidle forventninger til, hvornår en

indlagt kvinde vil føde. En af de helt store udfordringer for jordemødre i Danmark anno 2011

berører netop fødslens progression: Knap halvdelen af alle førstegangsfødende med spontane veer

til termin og foster i hovedstilling stimuleres med det vefremmende stof syntocinon i fødslen

(Kjærgaard 2009). Stimulation med syntocinon iværksættes efter diagnosen dystoci, som i fødslens

aktive fase stilles på baggrund af manglende fremgang i orificiums dilatation (Kjærgaard 2009). At

en så stor gruppe fødende, hvis fødsler i udgangspunktet er ukomplicerede, oplever indgreb står i

! C!


modsætning til, at jordemoderens indsats ifølge Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for

svangreomsorgen” bør rettes mod at understøtte det naturlige fødselsforløb (Sundhedsstyrelsen

2009, s. 152) idet Sundhedsstyrelsens definition af den naturlige fødsel er en fødsel uden indgreb

(Sundhedsstyrelsen 2007, s. 4), herunder vestimulation med syntocinon.

Set i lyset af, at tavler bruges til bl.a. fremstilling af fødslens progression, stimuleres vores

nysgerrighed yderligere: Kan den måde, hvorpå fødslerne fremstilles på tavler, tænkes at have

betydning for vores opfattelse af normal/unormal progression?

På danske fødesteder er tavler en selvfølgelighed, men hvornår blev tavlerne indført på de danske

fødesteder? Og hvorfor blev det nødvendigt at bruge tavler?

Vi har forsøgt at finde historiske kilder på dette, men det lod sig ikke gøre: Måske som følge af, at

den blot er et stykke inventar i vagtrummet, hvorfor historieskrivning ikke har syntes relevant?

Selvom vi ikke har fundet kilder der direkte beskriver tavlens historie, så kan vi alligevel få lidt

viden om dette hos jordemoder og historiker Jytte Møller (1997). Hun beskriver centerordningens

indførelse i 1974 som et radikalt skift i tilrettelæggelsen af jordemoderens arbejde. Forud for

indførelsen af centerordningen var det reglen, at jordemoderen arbejdede selvstændigt, således at

hun stod til rådighed døgnet rundt for kvinder, som hun kendte fra graviditeten. Ved en fødsel

passede hun således kun denne ene kvinde (Møller 1997, s. 143). Dette ændredes efter 1974, hvor

fødselsomsorgen ikke længere tilrettelagdes efter kendthed mellem jordemoder og kvinde.

Jordemødrene gik nu i travle vagter med vekslen mellem flere fødestuer, dvs. hun passede flere

fødende på en gang (Møller 1997, s. 130). Jordemødrene i centerordningen oparbejdede

kvalifikationer som tillod dem ”…lynhurtigt at kunne sætte sig ind i, hvad en ukendt fødende

kvindes behov er, og lynhurtigt at kunne skifte fra den ene kvinde til den næste” (Møller 1997, s.

130). Med centerordningen opstod altså et behov for, at den enkelte jordemoder kunne få overblik

over hele fødegangen. Jordemoderen skulle være i stand til at træde ind på en fødestue med et

minimum af information. Med centerordningen vandt også treholdsskift frem, dvs. at jordemødre nu

overtog fødselsforløb fra hinanden (Møller 1997, s. 125), og dette medførte krav til deling af viden

og information om den fødende.

Med centerordningens indførelse overgik jordemoderens arbejde på en fødestue således til at være

en tidsafmålt, tildelt opgave i et større fællesskab. Fra at jordemoderen var selvstændigt arbejdende

og ansvarlig for én fødsel, blev hun også medansvarlig for at få en afdeling til at fungere. I dag –

! E!


fire årtier efter – er tilrettelæggelsen af jordemoderens arbejde på danske fødegange fortsat en

tidsafmålt, tildelt opgave i fællesskabet, blot er fællesskabet nu endnu større. I 1974 var der 84

fødeafdelinger, i dag er der 23 (Bondo 2011). Med store enheder betvivler vi ikke det praktiske i en

tavle, idet hvem, hvad, hvor hurtigt kan besvares af en tavle med oversigt over indlagte fødende.

Men efter introduktion til forskningsfeltet STS føler vi os inspirerede til at udfolde og udforske

tavlen. Vores intention er dermed ikke at argumentere for eller imod en tavles berettigelse i

vagtrummet, men en bestræbelse på at undersøge, hvad tavler gør, ud fra en teknologifilosofisk

tankegang.

2.0 Problemformulering

I problemstillingen har vi beskrevet, hvordan vi blev opmærksomme på tavlen, og hvorfor det er

relevant at undersøge tavlen nærmere. Vi vil derfor i vores projekt undersøge tavlen nærmere.

Vores analyse af tavlepraksisser tager udgangspunkt i antagelsen om, at ting ikke er neutrale midler

til et mål; tavler gør noget, og derfor stiller vi spøgsmålet:

Hvad gør tavler på obstetriske specialafdelinger? Og hvordan beskrives fødslen og det

jordemoderfaglige arbejde på disse?

! N!


3.0 Teoretiske og empiriske ressourcer

Eftersom vi stiller spørgsmålet, hvad tavler gør på obstetriske specialafdelinger, og hvorledes

fødslen og det jordemoderfaglige arbejde fremstilles på disse, tager vi afsæt i en teknologifilosofisk

tankegang, at ting faktisk gør noget. Af denne grund positionerer os i forskningsfeltet Science and

Technology Studies (STS), hvorfra denne teknologifilosofiske forståelse udspringer.

Dette har konsekvens for valg af teori, empiri og metode, hvilket vi i de følgende afsnit vil vise

læseren. Først vil vi i det følgende afsnit kort introducere STS som forskningsfelt for herefter at

fremhæve de teoretiske ressourcer, som STS tilbyder, når man skal analysere sociomaterielle

praksisser, herunder hvad materielle artefakter, f.eks. tavler i vagtrum, bringer ind i en praksis.

3.1 Science and Technology Studies

Science and Technology Studies (STS) er et forskningsfelt, der har været fremvoksende over de

sidste årtier. Jensen, Lauritsen og Olesen, som er alle forskere indenfor STS-feltet, beskriver i

bogen ”Introduktion til STS” at STS-feltet er vanskeligt at karakterisere, idet STS har en

interdisciplinær og mangfoldig karakter (Jensen et al 2007, s. 7). STS-forskning har nemlig

udspring i mange forskellige videnskabelige positioner og discipliner som sociologi, filosofi,

økonomi, kulturelle studier, antropologi og kvindestudier mv. (Aaroe Clausen 2010, s. 8).

Fælles for STS-forskning er interessen for at opnå en nuanceret forståelse for, hvordan

organisatorisk, teknologisk og videnskabelig virkelighed skabes gennem konkret, materiel og

symbolsk aktivitet (Jensen et al 2007, s. 11). STS bliver således en brugbar ressource i analyse af

hvordan virkeligheden på en obstetrisk specialafdeling skabes gennem materiel aktivitet som f.eks.

brug af en tavle. Udgangspunktet for STS-analyser er, at de altid er empiriske (Olesen&Laursen

1996, s. 6). STS analyser vil ofte bevæge sig på mikrosociologisk niveau: det vil sige, at de bevæger

sig i den lille skala om mennesket og de materielle ting, som indgår i menneskets praktiske hverdag.

(Aaroe Clausen 2011)

Ovenstående har betydning for vores valg af metode og empiri; dette uddyber vi i afsnittet om

Forskningsmetode i STS, 3.2

! J!


STS bryder de mere traditionelle rammer for akademisk viden (Jensen et al 2007, s. 12).

Forskningsfeltet undersøger forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund (Jensen et al 2007,

s. 11), som af den franske filosof og sociolog Bruno Latour beskrives som et ”seamless web”

(Aaroe Clausen 2010, s. 77). Videnskab, teknologi og samfund betragtes således ikke som

afgrænsede størrelser, idet de skaber hinanden gensidigt.

Latour er en central teoretiker i STS (Blok&Jensen 2009, s. 7). Latour anerkender ikke dikotomien

natur/kulturen og derfor heller ikke klassiske skel mellem natur- og humanvidenskab (Aaroe

Clausen 2003, s. 5). Såvel naturvidenskab som materielle artefakter kan også være genstand for

humanvidenskaben. Ifølge Latour er naturvidenskabelig viden et produkt af en historisk og materiel

praksis – fakta fabrikeres, naturvidenskaben producerer m.a.o. ikke viden om naturen i sig selv.

(Blok&Jensen 2009, s. 28). Dette opgør med en positivistisk forestilling om sand, objektiv viden er

centralt i STS.

Ligesom STS gør op med dikotomien natur/kultur, er det fælles for STS-forskere, at de gør op med

den traditionelle dikotomi mellem aktive intentionelle mennesker og passive stumme ting (Aaroe

Clausen 2011). STS-forskeres fælles betragtning af, at ting og mennesker derimod er indbyrdes

afhængige og gensidigt konstituerende (Jensen et al 2007: 11), er essentiel i besvarelsen af vores

problemformulering, hvorfor vi udfolder denne betragtning i næste afsnit.

STS er således et forskningsfelt, hvor vi har fundet vores teoretiske ressourcer, og som vores

undersøgelse af tavler er inspireret af. I det følgende afsnit vil vi uddybe, hvordan man i STS kan

undersøge et materielt artefakt som tavler, der hænger i vagtrum.

3.1.1 Ressourcer til at beskrive det materielle.

Fælles for STS-forskere er, at de udfordrer både et deterministisk og et essentialistisk syn på

teknologi, herunder artefakter og ting. En deterministisk teknologiforståelse beskriver teknologier

og artefakter som styrende for samfundet, mens den essentialistiske betragtning er, at artefakter,

ting eller teknologier er neutrale midler til menneskets mål – dvs. at det er mennesket, som former

karakteren af materialet. Jordemoder og STS-forsker Aaroe Clausen beskriver materielle artefakter

som værende ikke-neutral (Aaroe Clausen 2010, s. 8). Latour beskriver, hvordan non-humane

! 5!


aktanter – det materielle – kan iværksætte handlinger i lige så høj grad som humane aktører, og

dermed bidrage til at forme deres omgivelser (Latour 1992).

Latour lader os således betragte tavler som handlingsskabende aktanter.

Et centralt citat i STS af feministen og videnskabsteoretikeren Donna Haraway er: vores

”smallest analytical entity is the relation” (Aaroe Clausen 2010, s. 62). I STS studeres ting og

mennesker således ikke adskilt, tværtimod er det helt centralt for analysen, at udgangspunktet er

relationen. Fælles for mange STS sociomaterielle analyser er, at de er følsomme for det bidrag, som

det materielle bringer ind i en praksis – det materielle og brugeren af det materielle konstitueres i

praksis, dvs. i mødet med hinanden (Aaroe Clausen 2011).

Bruno Latour retter i artiklen ”Where Are the Missing Masses? The Sociology of a Few Mundane

Artifacts” netop fokus på det faktum, at ting og artefakter mangler i sociologiske analyser.

STS forskning har det standpunkt, at hvis det skal være muligt at forstå en social praksis, så kan vi

ikke blot undersøge, hvordan mennesker forstår eller fortæller om deres verden; vi må inddrage

masserne, det materielle, tingene. Latour påviser i sin artikel, at det også er nødvendigt at inddrage

de materielle ting, der måske ubemærket spiller en rolle i vores hverdag. Latour bruger i sine

analyser eksempler som nøgler, dørlukkere, seler i biler. Dvs. dagligdagsting, på samme måde som

vi i vores projekt tager dagligdagsredskabet tavlen i vagtrummet og udsætter den for en nærmere

analyse. Vi beskriver og anvender nogle af de begreber, som Latour introducerer os til i sin artikel;

prescription, script og delegations to nonhumans i vores analyse.

I overstående afsnit har vi beskrevet en fællesnævner for STS-forskere, den teknologifilosofi, at ting

gør noget: Ting er ikke neutrale midler. Relationen mellem menneske og teknologi, mennesket og

artefakt er beskrevet af den hollandske teknologifilosof Peter-Paul Verbeek i ”What Things Do”

(2005). Vi vil i det følgende afsnit beskrive disse menneske-teknologi-relationer, da disse udgør en

brugbar ressource til at undersøge relationen mellem tavler og deres brugere – jordemødre.

3.1.1.1 Menneske – Teknologi – relationer

Verbeek gennemgår i sit værk filosoffen Don Ihdes teoretiske ramme til at betragte forskellige

former for relationer mellem mennesket og teknologi. Ifølge Ihde kan teknologier og artefakter

! ";!


etragtes som værende med til at forme måden, hvorpå virkeligheden bliver opfattet og oplevet af

mennesker: Både ved at forme måden, hvorpå vi oplever vores omgivelser, og ligeledes, hvordan vi

fortolker dem. Artefakter medierer med andre ord vores oplevelse af omverdenen. Mediering

forstået således, at artefakter bliver et forbindelsesled mellem mennesket og oplevelse/sansning af

verdenen. Ihde uddyber forskellen mellem medieret og umedieret oplevelse således:

Umedieret oplevelse: Jeg – Verdenen

Medieret oplevelse: Jeg – Teknologi – Verdenen.

I forståelsen af Ihdes brug af udtrykket en umedieret oplevelse/sansning bør det fremhæves, at

ifølge den filosofiske tænkning, som Ihde tilslutter sig, vil menneskets adgang til verdenen altid ske

gennem fortolkning, således at en virkelighed foruden menneskelig fortolkning ikke eksisterer.

Med begrebet umedieret mener Idhe, at sansningen af verdenen sker uden intervention af et artefakt

(Verbeek 2005, s. 121-129).

Tavlen i vagtrummet medierer således mellem brugeren af tavlen og fødslen. Fødslen medieres som

tekst, dvs. at brugeren af tavlen får viden om fødslen, uden at hun behøver at være tæt på

fødekvinden for at sanse, hvordan fødslen udvikler sig.

Ihde tilbyder os fire forskellige måder hvorpå vi kan beskrive relationen mellem mennesker og

teknologier/artefakter: Embodiment relation, alterity relations, background relations og

hermeneutic relations.

Med embodiment relations mener Don Ihde de relationer mellem menneske og teknologi, hvor

teknologien inkorporeres (kropsliggøres) og dermed medvirker til en udvidelse af menneskets

fysiske evner (Verbeek 2005, s. 125). Et eksempel fra fødegangen kan være lytterøret, som Aaroe

Clausen redegør for: ”The relationship between an experienced midwife and a Pinard can […] be

described as an embodiment relation”, idet lytterøret forlænger jordemoderens fysiske evne, at høre

(Aaroe Clausen 2010, s. 204).

Den relation, som Don Ihde kalder alterity relation, eksemplificerer Don Ihde således: Mennesket

forholder sig til teknologien som ”den eller det andet” – den uden for mennesket selv, med hvem

der består et forhold: som eksempel giver Don Ihde menneskets forhold til den maskine, mennesket

! ""!


etjener. Og Don Ihde skriver om background relations, hvor teknologiske artefakter former vores

forhold til virkeligheden, men gør det ved at forblive i baggrunden – som termostaten, der regulerer

varmen i et rum.

Hermeneutic relations – på dansk hermeneutiske relationer – opfatter Ihde som relationen mellem

mennesket og teknologien, hvor teknologien anvendes til tekst- og fortolkningsskabelse, som indgår

i menneskets opfattelse af verden. Resultatet af en hermeneutisk relation er en tekst, et visuelt

display, som må fortolkes: Ihde kalder den måde, hvorpå teknologier (instrumenter) gør ting

læsbare, text-like visualization, på dansk tekstlignende visualisering (Verbeek 2005, s. 142).

Ihde skematiserer relationen således: Jeg ! (teknologi-verden)

Aaroe Clausen beskriver i sin ph.d. afhandling en række hermeneutiske relationer på fødegangen,

herunder CTG’en: Den producerer en strimmel, der beskriver fosterets hjertelyd og veerne. Dvs. en

tekst, der beskriver fosterets reaktion på veerne. Et andet eksempel på en hermeneutisk relation,

som vi dagligt møder på fødegangen, er det digitale blodtryksapparat: Målingen oversætter

patientens blodtryk til en skriftlig og dermed læsbar værdi.

Relationen mellem tavle og dens brugere kan således også betragtes som en hermeneutisk relation

på fødegangen. Jordemoderen anvender skrift til at beskrive den fødende og fødslen, dvs. tavler

udgør en læsbar tekst, som kan læses og fortolkes af flere, uden at disse behøver at være involveret i

fødslen.

Vi kan med Idhes hermeneutiske relation skematiseres tavle – bruger relationen således:

Bruger af tavler ! (tavle – fødende/fødsel)

Vi har i overstående afsnit beskrevet tavlen som en hermeneutisk relation, da dette hjælper os i

besvarelse af hvad tavler gør – tavler producerer en tekst om fødslen på samme måde som man kan

læse om temperatur på et termometer. Temperatur beskrives her som tal, der kan fortolkes af

læseren, men læseren mærker ikke temperaturen. På samme måde oplever læseren af tavleteksten

ikke kvindens veer, ser ikke hendes reaktion, hører ikke hendes lyde. En sådan forståelse af tavlen

som hermeneutisk relation bruger vi i vores analyse og konklusion.

! "


Vi har i de forrige afsnit beskrevet brugbare teoretiske ressourcer for vores undersøgelse af tavler.

Aaroe Clausen beskriver en STS-teksts opbygning ved hjælp af en vævnings-metafor, hvori teksten

er som et stykke patchwork tæt sammenvævet af forskellige teoretiske og empiriske ressourcer

(Aaroe Clausen 2010, s. 43). Således beskriver vi i det følgende afsnit om forskningsmetode i STS

generelt, herefter præsenterer vi vores empiriske ressourcer og vores analytiske fremgangsmåde.

3.2 Forskningsmetode i STS – vores empiriske ressourcer

Forskeren, som er positioneret i STS, er ikke forud for sit projekt bundet til en generel og universel

forskningsmetode, og dette er et særkende ved feltet, som derved adskiller sig markant fra

eksempelvis evidensbaseret medicin, der er den mest magtfulde og dominerende forskningsdiskurs

indenfor obstetrik i Danmark (Aaroe Clausen 2010, s. 1 og 21). I evidensbaseret medicin begrundes

validiteten af en undersøgelse i den forskningsmetode, der er anvendt. De forskellige

forskningsmetoder bliver inddelt i et evidenshierarki, hvor de inddeles efter deres evne til at

kontrollere bias. Ved at henvise til metode, f.eks. den randomiserede undersøgelse, kan man i

obstetrikken således hævde at have objektiv, valid viden om en intervention (ibid, s. 1-2).

I STS er det ikke muligt på denne vis at finde en konkret metodisk fremgangsmåde, derimod kan en

metode udvikles og formes, når forskeren møder sit forskningsområde. Dette anses for at være en

styrke, idet mulighederne udvides for at gensvare udfordringerne i et levende samfund eller i et

specifikt område (Aaroe Clausen 2010, s. 21).

Vi må i vores projekt således også udvikle en metodisk fremgangsmåde, som lader os undersøge

1. Hvad tavler gør på specialafdelinger– dvs. at vi i detaljer må beskrive tavlens

udformning, funktioner, hvordan den bruges i praksis i et vagtrum og af hvem.

2. Hvordan fødslen og det jordemoderfaglige arbejde beskrives på tavler – dvs. at

vi må dokumentere og undersøge det skrevne på tavler.

! "#!


3.2.1 Legitim perifer deltagelse: Vores erfaring som empirisk ressource

Hvordan undersøger vi, hvad tavler gør på specialafdelinger?

For at udføre analysen af tavler må vi have viden om, hvordan tavler bruges i praksis på fødegange.

Vi besidder forud for dette projekt allerede viden om tavler på specialafdelinger: Vi ved, hvordan

tavler ser ud, af hvem de bruges, hvor de hænger, hvordan de er udformet, i hvilket materiale de er

lavet mv.

Dette ved vi qua egne erfaringer fra fødegange. Vi kan således trække på vores egne erfaringer som

empirisk ressource, da vi i vores kliniske uddannelsesdel har været en del af et praksisfælleskab

(Lave&Wenger 2003, s. 31)

Læringsteoretikerne Lave og Wenger præsenterer begrebet legitim perifer deltagelse om den

læreproces, der pågår fra den nyankomne træder ind i et praksisfællesskab, til hun er en fuldgyldig

deltager i en socio-kulturel praksis. Begrebet legitim perifer deltagelse muliggør at tale om

relationen mellem den nyankomne og den erfarne, samt artefakter m.m. i et praksisfællesskab.

Læringen bliver den integrerende bestanddel, når vi som nyankomne træder ind i en social praksis

(Lave&Wenger, s. 36) og i denne forstand understreges det, at den nyankomne ikke er adskilt fra

den sociale praksis (Ibid, s. 38). Som følge af vores gennemførte kliniske jordemoderuddannelse og

vores deltagelse i arbejdet på fødegange er vi således at betragte som fuldgyldige medlemmer af

praksisfællesskabet på fødegangen og i vagtrummet: Vi har f.eks. brugt tavlen på samme måde som

færdiguddannede jordemødre, idet vi har deltaget i vagtskifte, hvor tavlen er blevet inddraget aktivt;

vi har skrevet på tavlen; vi har set og oplevet tavlen blive brugt af andre f.eks. jordemødre, læger,

rengøringspersonale mv.

Denne viden, som vi har fra praksisfællesskabet i vagtrummet, bruger vi således i projektets

analyse.

Til besvarelse af spørgsmålet ”hvorledes fødslen og det jordemoderfaglige arbejde beskrives på

tavler” har vi brug for at undersøge det skrevne på tavler. I næste afsnit beskriver vi, hvorledes vi

har indsamlet fotografier af tavler samt den forskningsmetode, som lader os analysere

billedmateriale.

! "B!


3.2.2 Vores empiriske ressourcer – fotografier af tavler

Hvordan kan vi undersøge, hvordan fødsler og det jordemoderfaglige arbejde beskrives på tavlerne?

I det følgende afsnit beskriver vi, hvordan vi konkret har udviklet vores empiriske materiale.

Vi har valgt at fotografere tavler. For at skabe et større grundlag for en analyse af det skrevne på

tavler, har vi valgt at fotografere flere tavler fra forskellige fødesteder.

For at få adgang til tavlerne rettede vi henvendelse til ledelsen på de fire fødesteder i Region

Hovedstaden via mail, hvori vi præsenterede vores formål med at fotografere deres tavle i

vagtrummet (Bilag 1).

Vi fik tilladelse fra tre af de fire fødesteder – fra Herlev fik vi afslag med begrundelse i interne

omstændigheder, idet en fyringsrunde var nært forestående, hvorfor de ikke ønskede forstyrrende

aktiviteter i afdelingen.

De tavler, vi analyserer, er ikke udvalgt strategisk, men ud fra praktiske hensyn i forhold til

tilgængelighed. Vi valgte at være pragmatiske og tavlerne blev derfor valgt ud fra det mest praktisk

gennemførlige.

På Rigshospitalets fødeafdeling fotograferede vi selv tavlen i forbindelse med det besøg, som vi har

nævnt i problemstillingen. Vi tog fire fotografier af tavlen med ca. to timers mellemrum.

På Hillerød og Hvidovres fødegang bad vi henholdsvis en vagthavende jordemoder og en

jordemoderstuderende om at fotografere tavlen. De skulle blot fotografere, når deres egne

arbejdsopgaver tillod det. Herved sikrede vi os, at tavlen dokumenteredes som jordemoderen i vagt

så den. På et enkelt fødested var det muligt at fotografere tavlen i to vagter.

Vores empiri består således af 4 fotos af Rigshospitalets tavle, 5 fotos fra Hvidovres tavle taget over

to vagter og 4 fotos fra Hillerøds tavle (Bilag 2).

Alle tre fødesteder er tværfaglige afdelinger med jordemødre, studerende, sosu-assistenter og læger

tilknyttet, og de varetager både komplicerede og ukomplicerede fødsler. Vi finder således disse

tavler repræsentative for, hvordan tavler ser ud på fødegange i Danmark i 2011.

! "C!


Måden, hvorpå vi har udviklet vores empiri på, medfører at vi kan se, hvordan tavlerne udvikler sig

hen over en vagt. Dvs. vi har i vores empiri også mulighed for at observere ændringer på tavlerne

over tid.

Vi har behandlet fotografierne i henhold til Sundhedslovens kapitel 9 dvs. bestemmelse om

tavshedspligt efter Lovbekendtgørelse nr. 913 i Sundhedslovens kap. 9 (Indenrigs- og

sundhedsministeriet 2010) og Persondataloven efter Lov nr. 429 (Justitsministeriet 2000) og således

sløret alle personhenførbare data, både til fødende og personale, på fotografierne.

Vi har nu beskrevet, hvordan vores billedmateriale er blevet til. I det følgende afsnit vil vi beskrive

den analytiske fremgangsmåde, som vi behandler fotografierne efter.

3.2.2.1 Ressourcer til at analysere billedmateriale

Vores empiri består af billeder af tavlerne, dvs. visuelt materiale, og vi har derfor haft brug for at

finde en måde, hvorpå vi kunne analysere disse billeder.

De to STS-positionerede forskere Lauritsen og Mathiasen har udviklet en metode til at analysere

børnetegninger, der i lighed med vores empiri også er en form for visuelt materiale. Metoden

beskrives i artiklen ”Drawing development: Analysing local understandings of development in

three Andrean communities”. Deres metode er inspireret af Grouded Theory, og de illustrerer i

deres artikel, hvordan en tilpasset form for Grounded Theory er en produktiv ressource til at

undersøge empirisk billedmateriale (Lauritsen&Mathiasen 2003, s. 27).

Lauritsen og Mathiasen beskriver formålet med deres forskning ikke blot er en analyse af én

bestemt kontekst – altså børnetegninger og lokaludvikling – men at de har skabt ”conceptual

framework that might be of wider application” (ibid s. 38). Vi følger således Lauritsen og

Mathiasens konceptuelle analyseramme og udfører en Grounded Theory-inspireret analyse af vores

empiriske billedmateriale, da dette lader os undersøge, hvordan fødsler og det jordemoderfaglige

arbejde beskrives på de 13 fotos, som udgør vores visuelle empiriske materiale.

! "E!


Lauritsen og Mathiasen bruger Strauss & Corbins (1990) beskrivelser af den kvalitative

forskningsmetode Grounded Theory som afsæt for deres analyse af børnetegninger.

Strauss & Corbin beskriver den analytiske proces, som bestående af tre trins kodning:

Den første kodning kalder Strauss & Corbin open coding og beskriver det, som ”…the process of

breaking down, examining, comparing, conceptionalizing and categorizing data” (Strauss&Corbin

1990, s. 61). Altså en proces, hvor forskeren undersøger sin empiri i detaljer, nedbryder det

empiriske til enkeltelementer, sammenligner og skaber kategorier af de identificerede elementer i

det empiriske materiale.

Lauritsen og Mathiasen deler i deres analyse open coding op i to dele: Først identificering af

elementer og hernæst generering af kategorier af de identificerede elementer (Lauritsen&Mathiasen

2003: s. 31). Vi følger således deres eksempel, da dette synes at skabe en gennemsigtighed i

analysen, hvor læser kan følge vores analytiske trin i detaljer.

Strauss & Corbin kalder andet trin i kodningen axial coding, hvor forskeren afsøger nye måder at

betragte sin empiri ved at danne forbindelser mellem de generede kategorier (Strauss&Corbin 1990,

s. 96).

Strauss & Corbin kalder sidste trin i Grounded Theory-kodningen for selektiv coding: Dette

beskrives som processen, hvor forskeren danner en kernekategori, dvs. undersøger sin empiri for et

centralt fænomen (Strauss&Corbin 1990, s. 116).

Vi har nu kort beskrevet de kodningstrin, som STS-forskere forud for os har vist brugbare i analyse

af visuelt materiale, og som vi lader os inspirere af i analyse af de 13 fotos af tavler. Vi har tidligere

beskrevet en STS-teksts opbygning som en sammenvævning af forskellige teoretiske og empiriske

ressourcer (Aaroe Clausen 2010, s. 43). Vi inddrager således teoretiske ressourcer undervejs for at

udfolde analysen af tavler yderligere.

! "N!


3.3 Litteratursøgning

Da vores problemstilling er udsprunget af oplevelsen af et konkret artefakt i konkrete omgivelse –

tavlen i vagtrummet på fødegangen – har vi ikke fundet det relevant at søge litteratur via anerkendte

databaser som PubMed og Cinahl, som vi i løbet af vores uddannelsestid har benyttet i besvarelser

af sundhedsfaglige problemstillinger.

Vi har derimod foretaget kædesøgning i referencelister i forskellige STS-teoretiske artikler og

værker.

Vi vil i det følgende afsnit påbegynde vores analyse af tavler på obstetriske specialafdelinger.

! "J!


4.0 Vagtrummets fødetavler

Vores empiriske materiale består som tidligere nævnt af 13 fotos: 4 fotos af tavlen i vagtrummet på

Rigshospitalet, 4 fotos fra vagtrummet i Hillerød og 5 fotos taget over to forskellige vagter fra

Hvidovre. Desuden inddrager vi vores egne erfaringer som empirisk ressource, idet vi ifølge Lave

og Wengers læringsteorier kan betragtes som fuldgyldige medlemmer af praksisfællesskabet i

vagtrummet, hvor tavler hænger.

Vi vil i vores analyse indledningsvis beskrive de overordnede forskelle og ligheder i de tre tavlers

anvendelse og opbygning med inddragelse af Latours begreb script.

Selvom de tre tavler stammer fra forskellige fødesteder har de mange fællestræk:

Alle tre tavler er ophængt i vagtrum på store fødeafdelinger. De er ophængt centralt i vagtrummet,

så alle, der befinder sig i vagtrummet, har udsigt til tavlen. De er fastgjort med skruer og er derfor

ikke flytbare (uden håndværkere). Tavlerne er whiteboards, og ved dem hænger tusch og svamp til

at viske ud. Det er overvejende jordemødre, jordemoderstuderende og sosu-assistenter, som skriver

på tavlerne, men på alle tre afdelinger bliver tavlerne også læst af obstetrikere, anæstesiologer,

pædiatere, rengøringspersonale og andre faggrupper, som måtte have professionelt ærinde på

fødegangen.

Foto 1: Tavle i brug, Rigshospitalet

! "5!


Vi har tidligere beskrevet, at Latour kalder ting for nonhumane aktanter, som i lighed med humane

aktører kan iværksætte handlinger.

Latour kalder den opførsel, som non humane aktanter pålægger mennesker, for ”prescription”: Hvis

man f.eks. ikke kan starte sin bil uden at have taget sikkerhedsselen på, så pålægges føreren af bilen

ifølge Latour en sikkerhedsadfærd af teknologien, selv om han/hun måske ikke bryder sig om

fornemmelsen af selen. Disse indbyggede regler (”prescriptions”) kalder Latour for den

pågældende teknologis ”script” (Verbeek 2005:160; Latour 1992:152). Latour bruger således

begrebet script til at beskrive de handlinger et artefakt indbyder til.

Tavler indbyder således også til en bestemt opførsel (prescription) qua udformning, placering,

materiale med videre. Dvs. at det faktum, at tavlerne hænger centralt i vagtrummet og ikke kan

flyttes herfra; at tavlerne er whiteboards, hvor det skrevne hurtigt kan viskes ud og der kan skrives

nyt er således en del af tavlens script.

Tavler inviterer således til, at jordemødre skriver informationer om de fødende, de har ansvaret for,

og løbende visker ud og opdaterer informationen, da tavlen er et whiteboard.

Tavler inviterer også til, at fagpersoner, som befinder i vagtrummet, læser på tavlen, idet tavlerne er

ophængt centralt og er store i størrelse: Dvs. at en del af den bestemte opførsel (prescription) som

tavlen indbyder til er, at andre end den ansvarlige jordemoder læser informationer om ”fødslen på

fødestue 2”.

Latour introducerer begrebet ”Delegation to Nonhumans”, som han bruger om de opgaver,

mennesker delegerer til ting (Latour 1992, s. 157).

Jordemoderen har viden om fødslen, men ansvaret at ”informere om fødslen” kan delegeres til

tavlen. Jordemoderen kan således forblive inde på stuen hos en fødende (eller foretage sig andre

opgaver), samtidig med at tavlen har overtaget ansvaret for at informere vagtfællesskabet om

fødslen inde på stuen. Tavlen hænger i vagtrummet og taler så at sige om fødslerne.

Når vi ser på de tre tavler fra Rigshospitalet, Hvidovre og Hillerød, ser vi også fællestræk i deres

opbygning i kolonner: Nedenfor ses udsnit af de tre tavlers øverste del.

!


Foto 2: Rigshospitalets tavle

Foto 3: Hillerøds tavle

(stue – navn – mangler på nedenstående foto)

Foto 4: Hvidovres tavle

Man ser på foto 2, 3 og 4, at alle tre tavler har en kolonne med overskriften stue. Denne kolonne

referer til de numre, som fødestuerne på afdelingen har. Næste kolonne kaldes på Hillerøds tavle

(foto 3) Identifikation, og det er netop det denne kolonne gør: Den identificerer den fødende. I

denne kolonne kan jordemoderen på de tre tavler således skrive en fødendes navn.

På fotos 2, 3 og 4 ses også, at på alle tre tavler i yderste kolonne skrives navnet på den ansvarlige

jordemoder (se fodnote 1). Det er den jordemoder, som det øvrige personale kan henvende sig til

for at få yderligere oplysninger om den fødende kvinde. Tavlerne oplyser altså, at en kvinde er

tildelt en fødestue og en jordemoder, dvs. hun er indlagt.

På foto 2, 3 og 4 ser vi også, at der i tavlernes kolonner benyttes en lang række forkortelser: GA,

para, kompli., grav. uge, jdm., orif. er alle forkortelser. Vi ved også som fuldgyldige medlemmer af

praksisfællesskabet i vagtrum, at brugerne af tavlerne ikke bruger lang tid til at skrive på tavlen,

dvs. at det går hurtigt, og i felterne, som brugeren af tavlen udfylder, optræder også ofte

forkortelser, pile, plus- og minustegn. En del af tavlens script med sprittusch, som kan skrives og

slettes indbyder til opførslen at skrive hurtigt; det er tidsbesparende at skrive forkortet. De mange

forkortelser på tavlerne fortæller også, at tavlerne er et redskab for ´den indforståede’, dvs.

fagpersonale med kendskab til og ærinde på fødegangen. For alle tre tavler gælder også, at de

hænger således, at de ikke synlige for en pårørende i døråbningen til vagtrummet, dvs. du skal have

professionelt ærinde i vagtrummet for både at kunne se og afkode skriften på tavlen.

!


På foto 3 ser vi, at Hillerøds tavle har en højere detaljegrad end Rigshospitalet og Hvidovres tavle

(foto 2 og 4), idet der f.eks. er en særskilt kolonne med plads til notering af rhesustype og de har

givet eksempler på komplikationer, som jordemoderen bør skrive på tavlen, f.eks. BMI.

Med Latours begreb om tings script, så kan Hillerøds tavle altså siges at indbyde til den bestemte

opførsel (prescription), at jordemoderen på Hillerød tydeliggør for vagtfællesskabet, at hun passer

en overvægtig fødende.

På trods af at tavlerne varierer i detaljegrad, og navngiver kolonnerne forskelligt ser vi på foto 2, 3

og 4, at de fleste kolonner på tavlerne er de samme. Kolonnerne er tilmed opskrevet i samme

rækkefølge: Stue, navn, paritet, gestationsalder, bemærkninger/komplikationer, orificium,

veer/vandafgang, jordemoder.

Det vil også sige, at alle tre tavler på trods af forskelligheder kan siges at have et lignende script.

Den nonhumane aktant, tavlen, indbyder til en bestemt opførsel for den humane aktør,

jordemoderen på fødegangen:

Jordemoderen skal læse på tavlen, også om andre fødsler end den (dem) hun selv har ansvar for; og

hun skal skrive nogle bestemte informationer om sine fødende: Stue, navn, paritet, gestationsalder,

bemærkninger/komplikationer, orificium, veer/vandafgang.

En del af tavlens script er også, at der ikke er plads til ’den lange historie’, der er kun plads til

kortere bemærkninger, som hurtigt kan viskes ud igen. Vi har i vores problemstilling beskrevet,

hvordan vi på Rigshospitalet bemærkede, at rapportgivning ved vagtskifte fulgte samme rækkefølge

som kolonnerne (først stue, så navn, hernæst paritet osv.), således kan tavlen altså også siges at

indbyde til en bestemt opførsel, når jordemødre afgiver rapport.

Den overordnede lighed mellem de tre tavler tager vi som et udtryk for, at disse specialafdelinger

tager afsæt i samme forståelse af fødslen. De tre tavler fra de forskellige specialafdelinger beskriver

også det jordemoderfaglige arbejde i ensartede kolonner. I det følgende ønsker vi netop at

undersøge, hvorledes fødslen og det jordemoderfaglige arbejde beskrives på tavlerne.

Vi undersøger således i følgende afsnit vores visuelle materiale bestående af 13 fotos med

inspiration i Grounded Theory. Først beskriver vi første trin af vores Grounded Theory-inspirerede

analyse.

!


4.1 Identifikation af elementer på tavlerne

STS-forskerne Lauritsen og Mathiasen beskriver det første trin af en Grounded Theory-inspireret

analyse af visuelt materiale som identificering af elementer. I Lauritsen og Mathiasens analyse af

børnetegninger, undersøgte forskerne således tegningerne i detaljer og noterede for hver gang der

på tegningerne var tegnet et hus, en blomst, en bil osv. Dvs. en systematisk undersøgelse af det

visuelle materiale for ikke at overse enkeltelementer.

Vi har på samme vis undersøgt de 13 fotos af tavler ned til mindste detalje og noteret hvert element.

Foto 5: Identifikation af elementer

Som læseren kan se på foto 5, så forløb den konkrete analytiske proces således, at vi printede alle

13 fotografier, hængte dem på en væg, så vi med et større overblik kunne undersøge hver tavle og

notere alle de enkeltelementer, vi så på tavlerne.

Vi gik systematisk frem. Først oplistede vi alle de elementer, som var fortrykt på tavlerne – dvs. det

som ikke kunne viskes ud. Blandt disse elementer var eksempelvis det sorte gitterværk, som danner

selve skemaet på tavlerne og stuenumre. Vi gik derefter videre til elementer som var skrevet med

tusch på tavlerne. Her oplistede vi blandt meget andet navne, paritet i romertal og tegninger af

caput. Til sidst oplistede vi de resterende elementer på tavlerne, eksempelvis magneterne og

tavleklude.

I denne proces med at identificere og opliste elementerne fra tavlerne stødte vi gentagne gange på

elementer som næsten var ens. F.eks. er s-drop efterfulgt af et klokkeslæt noteret flere gange på

tavlerne, ligesom I. para, II. para osv. var det. Enkeltelementer som var sammenlignelige, valgte vi

!


at sammenskrive til ét element. I. para og II. para sammenskrev vi til elementet ”Paritet i

romertal”. Vi har således fået færre navne for det samme: Et andet eksempel er sammenskrivning

af alle notater med en fødendes specifikke gestationsalder såsom 38+1, 40 +2, 41+1 til ét element,

”Gestationsalder i uger + dage”. Vi har ligeledes heller ikke nedskrevet forskellige blodtryks- og

pulsværdier, men samlet kaldet disse ”BT+puls”. Denne samskrivning til færre navne skabte

overblik over hvilke elementer, der kan findes på de 13 fotos af tavler. Listen som blev produceret

efter den beskrevne fremgangsmåden ses i skema 1.

!


Skema 1 viser at de elementer, som vi identificerer på de 13 fotos af tavler, har et fællestræk: Det

skrevne på tavlerne - både de fortrykte og de tuschskrevne ord/sætninger - er kortfattet, faktuelt og

uden beskrivende ord af menneskelige følelser. Der optræder med andre ord ikke nogen ”jeg synes”

på tavlerne.

Fælles for de identificerede elementer er altså, at de præsenterer fakta og ikke følelser, hvorfor vi

betragter tavlens sprog som denotativt, dvs. et sprog uden forfatterens umiddelbar fortolkning

indlagt i sproget. Aaroe Clausen referer til videnskabteoretikeren Donna Haraway, der bruger

begrebet 'the naked writing style' til at beskrive det sprog, som anvendes i kvantitative

forskningsartikler, som f.eks en metaanalyse eller et randomiseret studie. I sådanne tekster er der en

alvidende stemme, der taler (også selvom der er mere end en forfatter). Denne stemme rapporterer

alle fakta om studiet og stemmen fortæller om alle dele af forskningsprocessen. Denne skriveform

anvender også et denotativt sprog, og alle spor af de enkelte forfatter er udeladt, evt. uenigheder og

kontroverser såvel som praktiske problemer er udeladt fra teksten.

Denne nøgne skriveform er magtfuld, den placerer både tekst og forfatter(ne) i en objektiv verden

(Aaroe Clausen 2010, s.109-110). Vi ser således at denne skrivestil, som anvendes i

forskningsartikler, har meget tilfælles med den denotative sprogstil på tavlerne, hvor alle spor

(foruden initialer) af forfatteren (jordemoderen) forsvinder.

Jordemoderen skriver således sine aktive handlinger/observationer uden at tilføje hverken den

fødendes eller jordemoderens egne oplevelser af det udførte/sete: En jordemoder sætter et s-drop.

Dette skriver hun på tavlen, men skriver ikke årsagen til s-drop. Hun skriver heller ikke en

beskrivelse af de handlinger, som vi ved fra vores erfaring fra fødegange går forud for behandling

af dystoci med s-drop, f.eks. mobilisering, vandladning mv.. De identificerede elementer på

tavlerne viser os således, at det ikke er alle jordemoderfaglige handlinger, som anføres på tavlen.

Nogle jordemoderfaglige handlinger bliver undladt – dette ønsker vi at vende tilbage til senere i

vores analyse. I følgende afsnit vil vi først beskrive næste trin i en Grounded Theory-inspireret

analyse af visuelt materiale.

!


4.2 Kategorier på tavlerne

Lauritsen og Mathiasen beskriver andet trin i deres analyse af visuelt materiale som generering af

kategorier (Lauritsen&Mathiasen 2003, s. 31). Dvs. at vi på baggrund af de identificerede

elementer på tavlerne danner kategorier.

Når forskeren skal generere kategorier, kan hun ifølge Strauss og Corbin med fordel stille følgende

spørgsmålene til elementerne: ”Hvad er dette? Hvad repræsenterer det?” (Strauss&Corbin 1990:63).

Således har vi arbejdet os igennem de fundne elementer og stillet disse spørgsmål til hvert enkelt

element: F.eks. har vi spurgt ”Hvad er/repræsenterer stor cocktail” – hvortil vores svar har været

medicinsk smertelindring. På samme måde har vi til spørgsmålet ”Hvad er/ repræsenterer morfin”?

kunnet svare medicinsk smertelindring, herved har vi dannet en kategori af samme navn.

Ifølge Strauss og Corbin vil mange af de kategorier og navne vi danner, udspringe af vores

faglighed: ”Some names will come from the pool of concepts that you already have from your

disciplinary and professional reading” (Strauss&Corbin 1990:68). Dvs. at vi udover vores position

som undersøgere af tavlen også bruger vores position som jordemoderstuderende. Vi har tidligere i

projektet beskrevet, at vi som legitime perifere deltagere i praksisfællesskabet på fødegange har

erfaring med arbejdet med tavler. Vi har også viden om det fagsprog og de procedurer, der er

skrevet på tavlerne. Denne faglighed og viden har vi anvendt og trukket på i vores analyse af tavle-

fotografierne. F.eks. når vi har identificeret elementet ”VA i 18t.” på en tavle, ved vi først og

fremmest at en forkortelse for vandafgang i 18 timer. Vi ved også, at vandafgang i 18 timer på de

tre fødesteder, hvor tavlerne hænger, betegnes som langvarig vandafgang, hvortil der er knyttet en

bestemt behandling i afdelingen. Vi bruger således vores viden som jordemoderstuderende med

kendskab til den kontekst, som tavlen er en del af i dannelsen af kategorier, idet vi foruden denne

viden f.eks. ikke ville placere ”VA i 18t” i kategorien ”diagnose”.

I figur 2 på næste side vises et skema over de kategorier, som vi har genereret ved denne

systematiske gennemgang af elementerne med spørgsmålene ”hvad er/repræsenterer dette?”.

Vi beskrev i første trin af vores Grounded Theory-inspirerede analyse, hvorledes vi sammenskrev

forskellige elementer til et enkelt element (f.eks. I.para, II.para osv. kaldte vi samlet ”paritet i

romertal”) og således skabte færre navne for det samme med formålet at skabe et større overblik

over hvilke elementer, der optrådte på de 13 fotos af tavler. På samme vis har vi altså i dette

analytiske trin igen skabt færre navne for lignende elementer. Vi finder inspiration i Lauritsen og

!


Mathiasens forskning med børnetegninger, hvor de illustrerer, hvorledes de f.eks. har dannet en

kategori kaldet ’Welfare Institution’ som samler elementerne ’schools’ og ’healthclinics’. Vi har

således samlet elementer på tavlerne efter deres fællestræk for på denne måde at kondensere mange

elementer til færre kategorier. Dette hjælper os til at se mere overordnet, hvad der ’optræder’ af

temaer på tavler i vagtrum.

For at tydeliggøre for læseren, hvorfor vi finder de enkelte elementer forbundet, har vi defineret

hver enkelt kategori. Dette ses i skema 2 på næste side.

!


Elementer på tavlerne Kategorier

s-drop, HSP, pp.med., ab. pro., morfin, stor cocktail, epi., pentrexyl,

misoprostol,

morfin, epi, stor cocktail

PROM, GBS, præeklampsi, polyatritis, PROM! stim,

gemelli, hjertepatient, VA i 18t ! pentrexyl 2 g kl 21.30, grønt FV,

rigelig tegnblødning, blødning, pp.med, grav. prolong, pp.med. pga.

GA, GBS!pentrexyl , fibrom nederst i uterus,

Stuenr., fødendes navn, jordemødres navne/initialer,

jordemoderstuderendes navne/initialer

Orif., collum, veer

Skema 2: Genererede kategorier

Indgreb i fødslen

Medicinske eller manuelle indgreb i fødslen.

Medicinsk smertelindring

Lægemidler/indgreb, som bl.a. forandrer den fødendes oplevelse af smerte,

samt ændrer jordemoderens opgaver i forhold til bl.a. fosterovervågning.

Diagnoser

Diagnoser, som i henhold til procedure i afdelingen kræver ekstra

opmærksomhed og bevirker at jordemoderen ikke selvstændigt kan varetage

fødslen, men må arbejde tværfagligt.

Indlæggelse

Elementer, som henviser til hvilken stue og hvilken jordemoder, der er

inddraget, når en fødende er indlagt.

Livmoderen

CTG, STAN Fosterovervågning

Orif., collum, udsl., lang latensfase, tegning af caputs rotation, presser Fødslens stadie

epi, VA, udsl., 2 fg., Jdm., GA, pp., GBS, ab.pro., grønt FV, R+R+R,

orif.

Paritet i romertal, GA i uger + dage, PROM, præeklampsi, hj. patient,

gemelli, rhesus neg,

kaldekoder(hyl), ”fra RH”, ”til barselshotellet”, tjeklister af 2timer

post partum handlinger

(f.eks. vandladning / data barn / melde / )

navne på personalet, skal have sectio, klyx+bad, sectio 15-18,

Elementer, som henviser til den fødende krops ’arbejde’.

Kontinuerlig overvågning af fosteret og veaktivitet.

Begreber som bruges til at vurdere hvor langt kvinden er i fødsel, som

relaterer sig til definitioner af normal progression.

Forkortelser

Forkortelse af begreber. Fagsprog for ’den indforståede’.

Obstetriske klassifikationer

Paritet såvel som præeklampsi henviser til en bestemt kategori, den fødende

passer i.

Koordinerende kommunikation

Elementer på tavlen, som alle bruges i organisering af personale og

arbejdsopgaver.

R+R+R, uren, ”ambulant kl 16”, ”!Barselshotellet i Gentofte 15.45” Fødestuens status

”Kalder ved behov”, ”ønsker epi”, ”går tur”, ”vil gerne i badekar” Aftaler med den fødende

Elementer på tavlen, som henviser til stuens brugbarhed og derved forslår

arbejdsopgaver, også for andre faggrupper, f.eks. rengøringspersonalet.

Elementer som henviser til, at jordemoderen allerede har taget stilling til den

aktuelle situation, og har lavet en aftale med den fødende om, hvordan det

videre forløb skal være.

BAStest, hepatitis status, GBS, rhesustype, pH 7,27, Kliniske prøver

Tavlerne sorte gitterværk, magneter, tavleklud, sprittuscher,

”situation”, ”bemærkninger”,”komplikationer”, ”risici”, ”baggrund”,

”analyse”, ”råd”, ”para”, ”veer”, ”GA”, ”VA”, ”kons”, ”plan”, ”jdm”,

”PROM”, ”coll/orif”,

”Dissektion af carotis! og det er ikke sundt”, ”Skoldkopper 37+CTG

dgl!?!

Elementer som henviser til kliniske prøver, som evt. kan kræve koordinering

mellem flere afdelinger.

Tavlernes fysiske udformning

Elementer som udgør tavlernes strukturelle opbygning og redskaber, samt den

og fortrykte skrift på tavlerne

Udenfor kategori

Elementer som ikke passer ind under andre dannede kategorier

!


Vi har i skema 2 således vist, at vi i vores billedmateriale, der bestod af 13 fotos af tavler, har

identificeret 15 kategorier: Indgreb i fødslen. Medicinsk smertelindring. Diagnoser. Indlæggelse.

Livmoderen. Fosterovervågning. Fødslens stadie. Forkortelser. Obstetriske klassifikationer.

Koordinerende kommunikation. Fødestuens status. Aftaler med den fødende. Kliniske prøver.

Tavlernes fysiske udformning. Uden for kategori.

Vi ønsker forud for næste trin i en Grounded Theory-inspireret analyse at udfolde den sidstnævnte

kategori ”uden for kategori”. Denne består af to identificerede elementer på tavlerne: ”og det er

ikke sundt” og ”Skoldkopper ! CTG dgl.??”.

Det ene element i denne kategori ”og det er ikke sundt” står skrevet som en kommentar til sjældent

diagnosticeret sygdom på Rigshospitalets tavle. At en jordemoder har brudt de gængse rammer for

brugen af tavler – dvs. typisk faktuelt, obstetrisk og uden personlig fortolkning, som vi i analysen

første trin fremkom til – understreger en vigtig pointe i STS. Vi har tidligere beskrevet, hvorledes

STS-forskere udfordrer både en essensialistisk og en deterministisk forståelse af det materielle. Vi

har allerede i opgaven fremhævet, at tavler ikke er neutrale, hvorfor vi overhovedet kan stille

spørgsmålet ”hvad gør tavler?”, heri har vi således udfordret den essensialistiske forståelse af ting

som værende neutrale midler til menneskets mål. Og idet at jordemødre udtrykker sig forskelligt på

tavlerne og for eksempel skriver den atypiske kommentar ”og det er ikke sundt” eller bruger tavlen

til at stille spørgsmålet ’skal denne kvinde have daglig CTG?’ ligger en illustration af, at tavler ikke

er direkte styrende for jordemoderens handlinger. Dvs. et modargument til den deterministiske

teknologiforståelse, som beskriver teknologier og artefakter som styrende for samfundet.

Kategorien ”uden for kategori” i skema 2 illustrerer således vores pointe, at jordemødre og tavler

konstituerer hinanden gensidigt i praksis.

4.3 Relationelle aspekter

Vi følger fortsat Lauritsen og Mathiasens konceptuelle ramme til at analysere vores billedmateriale.

De beskriver tredje trin i deres Grounded Theory-inspireret analyse som at lede efter relationelle

aspekter i billedmaterialet. Dette trin i Grounded Theory kaldes af Strauss og Corbin axial coding:

Hvor forskeren afsøger nye måder at betragte sin empiri ved at danne forbindelser mellem de

generede kategorier (Strauss&Corbin 1990, s. 96-97).

Lauritsen og Mathiasen illustrerer i deres artikel, at det er frugtbart i en analyse af visuelt

billedmateriale først at søge relationer mellem de genererede kategorier og derefter også at søge

!


efter relationer som rækker udover billedmaterialet: Lauritsen skelner således mellem interne

relationer – dvs. relationer mellem de generede kategorier – og eksterne relationer, hvor der skabes

forbindelse mellem noget identificeret på selve billedmaterialet og noget udenfor billedmaterialet.

I deres analyse af børnetegninger ser de f.eks., at børnene har tegnet veje, som så at sige fører ud af

tegningen – altså relaterer sig til noget som ikke konkret optræder på barnets tegning. Selvom

børnetegninger og tavler i vagtrum er to meget forskellige størrelser, så er dette eksempel med veje,

som fører ud af børnetegninger, en god illustration af vores videre analyse af tavlerne: Vi har nu

fundet en lang række kategorier på tavlerne, men disse kategorier relaterer sig ikke blot til hinanden

som interne relationer, de rækker også ud over tavlerne: Tavlerne er en del af et større netværk.

Tavler er et resultat af en begrundet arbejdsproces, og tavlen relaterer sig til en større kontekst, dvs.

både den lokale fødegang, men også til obstetrisk praksis i en større sammenhæng, f.eks. relaterer

kategorierne 'livmoderen' og 'fosterovervågning' sig også til beskrivelse af fødslens i obstetriske

lærebøger og til de konkrete teknologier og praksisser, der finder sted på fødegangen - f.eks. s-drop

og CTG-overvågning.

Sigtet med vores Grounded Theory-inspirerede analyse er som sagt at undersøge to spørgsmål:

1) hvordan beskrives fødslen på tavlerne og

2) hvordan beskrives det jordemoderfaglige arbejde på tavlen.

Det første skridt, som vi har taget for at besvare disse spørgsmål, er, som vi allerede har beskrevet,

at undersøge vores visuelle empiri i detaljer med henblik på at beskrive en række kategorier, og i

det følgende vil vi beskrive, hvordan disse kategorier relaterer sig til en større kontekst, nemlig til

den lokale fødegangspraksis, men også til fødselshjælpen i en større kontekst.

Vi har således udvalgt og fokuseret på de relationer, vi har fundet produktive til besvarelse af vores

problemformulering. Konkret har vi dannet relationer ved at gå frem og tilbage mellem de 16

genererede kategorierne i skema 2. Således har vi konstrueret forbindelser på kryds og tværs og

skabt både interne og eksterne relationer.

Nedenfor ses overskrifter på fire relationer skabt ved denne fremgangsmåde:

- Tavlers fortælling om progression.

- Tavler som fordeler af arbejdsopgaver.

- Tavlen som standard.

- Tavler, som beskriver fødslen som en biomedicinsk begivenhed

! #;!


I det følgende afsnit udfoldes førstnævnte relation, hvor vi beskriver, hvilke interne og eksterne

forbindelser vi har fundet.

4.3.1 Tavlers fortælling om progression.

Kategorierne Indlæggelse, Fødslens stadie og Livmoderen er internt forbundne. Vi ved qua vores

erfaring fra fødegange, at en fødende, som skrives på tavlen, er tilknyttet en stue og en jordemoder,

så længe hun er i afdelingen. Hvor længe den fødende er i afdelingen afhænger af, hvor længe hun

er i fødsel. Dvs. oplysninger på tavlen om orificium, veer og vandafgang skaber, udover et overblik

over den enkelte fødsel, også et billede af, hvornår fødslen slutter, og hvornår arbejdskraften

jordemoderen og rummet fødestuen således bliver ledig.

I det tidligere afsnit om tavlens script har vi beskrevet, hvorledes tavler løbende forandres i kraft af

at informationer viskes ud og erstattes med nyeste oplysninger fra fødestuen. Der er på tavlerne

udvalgt bestemte parametre for progression i fødslen: Således bliver det muligt i vagtrummet at

følge, hvorledes kvindens fødsel progredierer i f.eks. orificiums dilatation. For hver vaginal

eksploration jordemoderen udfører, bliver tavlen opdateret.

!

!

Billedserien viser, hvordan feltet, som angiver

collum/orificium på Rigshospitalets tavle,

ændres i takt med den pågældende kvindes

fødsel progredierer. På første billede kan collum

aflæses til ! cm og orificum 4 cm. På næste

billede er orificium udslettet og på tredje billede

kan læseren af tavlen se, at en pige er blevet født

kl. 15.21. Fødslen markeres med et flag, et

symbol for fejring.

Vi har tidligere beskrevet relationen mellem bruger og tavle som en hermeneutisk relation, dvs. at

denne relation skaber en tekst som kan læses og fortolkes af flere. Man kan sige, at tavlen

distribuerer viden om den enkelte fødsel og dennes progression til fagfællesskabet af jordemødre og

deres tværfaglige samarbejdspartnere. Dette muliggør, at andre end den ansvarlige jordemoder kan

! #"!


forholde sig til fødslens progression – eksempelvis afdelingsjordemoder, læger og kollegaer – uden

at have været i kontakt med den fødende på fødestuen.

Vi beskriver i vores problemstilling, at vi på Rigshospitalet observerede, at en obstetriker kiggede

på tavlen og lavede en tydelig sammenkædning mellem en fødendes orificium angivet i centimeter

og et estimat om, at denne fødende ville føde som den næste. Lignende situationer har vi oplevet

mange gange under vores kliniske uddannelse: Vi har set og hørt, hvordan jordemødre har kigget på

tavlen i vagtrummet og nysgerrigt spurgt deres kollega ”skal I ikke snart have født?”, hvis orificium

på tavlen ikke har ændret sig over nogle timer. Eller omvendt hvis en jordemoder, der passer en

førstegangsfødende, hurtigt har kunnet ændre ’5 cm’ til ’udslettet’ på tavlen, da har en sådan

handling ofte medført positiv tilbagemelding fra kollegaerne om ”flot progression”. Vi har med

andre ord oplevet, at der i vagtrummet på baggrund af tavlens informationer italesættes ’for

langsom’ eller ’flot hurtig’ progression.

Vi ser således en ekstern relation mellem kategorien Livmoderen og en bestemt forventning til

fødslens progression. dvs. når kvinden er indlagt, og således optræder på tavlen, er der en

forventning til at fødslen progredierer. At en fødsel skal progrediere er en selvfølgelighed for

jordemødre, og i de obstetriske lærebøger og guidelines kan man således også finde beskrivelser af

fødselens normale progression 2 .

Fødegangene i Region Hovedstaden bruger partogrammet til at beskrive fødslens progression.

Partogrammer bruges ved, at jordemoderen for hver vaginaleksploration indtegner orificiums

dilatation og caputs nedtrængning på en grafs y-linje, mens x-linjen angiver timer: Således skabes

en grafisk fremstilling af fødslen, dvs. en lineær kurve. I den obstetriske grundbog Mayes Midwifery

beskrives formålet med partogrammet således: ”A glance at the partogram will indicate if progress

is satisfactory, since progress is measured by linear progression along a prescribed time scale…”

(Henderson og Macdonald 2004, s. 876). Partogrammet bruges således som screeningsredskab til at

skelne mellem ’tilfredsstillende’ (satisfactory) og ’utilfredsstillende’ progression. Partogrammer

2 DSOG definerer indirekte den normale fødsels progression, idet unormal progression, dystoci, i fødsels

aktive fase defineres som mindre end en halv centimeter dilatation i orificium i timen over 3-4 timer

(DSOG 1999). Denne definition genfindes i retningslinjer på Rigshospitalet, Hillerød samt Hvidovre,

hvor de fotograferede tavler hænger. Disse retningslinjer tilråder jordemoderen en række aktive

handlinger ved diagnosticering af dystoci.

! #


skaber altså et hurtigt overblik over fødslen, på samme måde som tavlen kan siges at skabe et

hurtigt overblik over fødegangen.

Der er i brugen af partogrammer indbygget en forståelse og definition af normal/unormal

progression. Jordemoder og forsker Hanne Kjærgaard beskriver, at den amerikanske obstetriker

Emmanuel Friedman var den første, der gjorde forsøget at definere normal progression i fødslen, da

han i 1955 udgav en forskningsartikel, hvori han opstillede en kurve over fødslens forløb

(Kjærgaard 2011). Friedman observerede, hvordan orificium dilaterede hos en gruppe af fødende,

og baseret på denne gruppe af fødende, udviklede han herefter en normativ beskrivelse af fødslens

progression for den enkelte fødende.

Friedman anvendte således statistik til at beskrive den normale fødsels progression, som siden

dannede grundlag for udviklingen af partogrammet (Henderson&Macdonald 2004, s. 440).

Idet Friedman definerede den normale fødsels progression, så definerede han sideløbende hermed

den unormale progression.

Hvorfor er denne korte fortælling om partogrammer og definition af normal/unormal progression

vigtig i en besvarelse af hvorledes tavler beskriver fødslen? Fordi vi kan se, at orificium foruden

veer og vandafgang er nogle af de hyppigste parametre, der beskrives på vores 13 fotos af tavler, og

i sammenhæng med partogrammet, så kan en sådan beskrivelse anvendes til, at jordemødre og

andre kan estimere, hvornår man kan forvente at kvinderne vil føde.

Beskrivelsen af orificium på tavlen er i første ombæring en skriftlig repræsentation af fødslens

progression, men den kan anvendes til mere end en simpel beskrivelse.

Aaroe Clausen referer Latour og anfører, at ”…texts are always in the hand of later users” om en

situation, hvor hendes forskningsnoter evt. kunne blive anvendt til fortolkning af sikkerheden

omkring et fødselsforløb (Aaroe Clausen 2010, s. 38). Tilsvarende finder vi, at teksten om den

enkelte fødendes orificium i de senere brugeres ’hænder’ kan anvendes til et tidsestimat og dermed

oversættes til en vurdering af, hvornår der er ledige stuer og hænder på fødegangen.

Vi har i vores problemstilling beskrevet, at tavlen skaber overblik over hvilke fødende, der er

indlagt på afdelingen. Med den ovenstående beskrevne eksterne relation mellem kategorien

Livmoderen og forventning om progression finder vi, at tavlen ikke blot skaber overblik over hvem,

der er indlagt, men også bruges i en vurdering af, hvornår kvinderne kan forventes at føde og

! ##!


dermed, hvor længe de vil være indlagt. Tavlen kan selvfølgelig ikke spå om fremtiden, men den

kan på et givet tidspunkt anvendes til at estimere behovet for jordemoderhænder og fødestuer.

I det følgende afsnit udfolder vi relationen ”Tavler som fordeler af arbejdsopgaver”, idet den

hjælper os i besvarelsen af spørgsmålet ”hvorledes beskrives det jordemoderfaglige arbejde på

tavler?”.

4.3.2. Tavler som fordeler af arbejdsopgaver.

Når vi ser i skema 2, finder vi at følgende kategorier er internt relateret: Indlæggelse, aftaler med

den fødende, fødestuens status, kliniske prøver, koordinerende kommunikation. Samlet danner de

relationen ”tavler som fordeler af arbejdsopgaver”.

Vi ser en forbindelse mellem disse kategorier, idet de alle yder et bidrag til at koordinere arbejdet

på fødegangen. Vi ved fra vores kliniske uddannelse, at en række praktiske betingelser skal være

opfyldt for, at en fødsel kan varetages på specialafdelinger: Der kræves en ren og klargjort fødestue,

dette afspejles i kategorien fødestuens status. En jordemoder kan ikke indlægge en fødende på en

fødestue, som på tavlen beskrives som UREN.

Der kræves desuden en jordemoder med frie hænder, dette afspejles i kategorien Indlæggelse.

Derudover kræves mulighed for assistance fra andre faggrupper, hvilket afspejles i kategorien

aftaler med den fødende, hvor det eksempelvis fremgår at en fødende ”ønsker epi”.

En jordemoder har skrevet dette på tavlen, idet en anæstesilæges faglige kompetencer skal

inddrages i en fødsel: Anæstesilægen skal komme til den givne fødestue og anlægge en

epiduralblokade, når det bliver muligt. Det skrevne på tavlerne fordeler dermed arbejdet og

planlægger dette fremadrettet for flere faggrupper på fødegangen.

Kategorierne i denne relation indeholder således relevant information for flere faggrupper:

Rengøringspersonalet kan læse, at der skal gøres rent; sosu-assistenter kan læse, at stuen skal reddes

op og badekar skal fyldes; anæstesilægen kan læse, at hun skal anlægge en epiduralblokade. Vi har i

tidligere i opgaven introduceret Latours begreb ”Delegation to Nonhumans”, som han bruger om de

opgaver, mennesker delegerer til ting (Latour 1992: 157). Når en jordemoder skriver f.eks. ”ønsker

epi” eller ”UREN” ud fra en tavle, delegerer hun altså ansvaret om koordinerende kommunikation

til tavlen, dvs. hun ikke behøver at være til stede i vagtrummet for at formidle sin plan eller ønske,

det lader hun tavlen om.

! #B!


Et andet konkret eksempel på, at tavlen får en koordinerende funktion ses af nedenstående udsnit af

en tavle:

Foto 6

Foto 6 viser, at der på tavlen er skrevet information om, at en kvinde går hjem ambulant på et

bestemt tidspunkt. Denne information oplyser således vagtfællesskabet, hvornår den pågældende

stue bliver ledig og derved kan rengøres og redes op til næste fødende, ligesom det fortæller,

hvornår den ansvarlige jordemoder bliver ledig.

Vi finder således, at der på tavlerne beskrives det jordemoderfaglige arbejde på specialafdelinger

som værende afhængigt af de andre faggruppers medinddragelse. Relationen ”tavler som fordeler

af arbejdsopgaver” viser os, at den nonhumane aktant tavlen får delegeret opgaven, som en

fremadrettet koordinator af forskellige faggrupper.

I det følgende afsnit udfolder vi relationen ”Tavlen som standard”, da relationen hjælper os i

besvarelsen af projektets spørgsmål ”hvordan beskrives fødslen og det jordemoderfaglige arbejde

på tavlerne?”.

4.3.3 Tavlen som standard

Vi har i analyseafsnittet Tavlens script beskrevet hvordan de tre fotograferede tavler, som udgør

vores visuelle empiri, er opbygget i stor lighed med hinanden, således at alle tre tavler inviterer

brugeren til at skrive en række faste informationer. Vi ser således en intern relation mellem

kategorierne Livmoderen, Obstetriske klassifikationer og Indlæggelse, idet alle kategorierne kan

betragtes som svar på det spørgsmål, tavlen kan siges at stille:

! #C!


Foto 7: Udfyldte felter på tavle.

Læseren kan på foto 7 se, hvorledes de skrevne informationer om fødslen er informationer, som

svarer til tavlens fortrykte kolonner. Det er forud for kvindens indlæggelse bestemt, hvilke

informationer den ansvarlige jordemoder skal opskrive på tavlen.

Fordi tavlen hænger i vagtrummet med en form for fortrykte spørgsmål (navn?, para?, GA? mv.),

svarer jordemoderen også disse spørgsmål, viser vores empiriske materiale: På de 13 fotos optræder

i alt 32 indlagte fødende (hver fødende er kun talt én gang, selv hvis de optræder på flere fotos). For

alle 32 fødende gælder, at deres for- og/eller efternavn og paritet er anført. For 29 ud af 32 fødende

gælder også, at deres gestationsalder og orificiums dilatation/barnets fødsel er anført (således

forstået at enten er orificiums dilatation påskrevet eller det er erstattet med markering af, at kvinden

har født). Det vil altså sige, at det gælder for flertallet af de fødende, som er indlagt i afdelingen, at

personalet har udfyldt tavlens fortrykte kolonner.

STS-forskerne Bowker og Star beskriver en standard som ”…en procedure for, hvordan man gør

ting” (Bowker og Star, 1996:199). De betragter standarder som ”ethvert sæt af godtagne regler for

produktion af (tekstmæssige og materielle) genstande” (Bowker og Star, 1996, s. 198). Således

betragter vi også tavlen som en standard, idet der i tavlernes udformning med fortrykte kolonner og

rækker skabes en procedure for, hvilke informationer om fødslerne jordemødre bør indhente og

skrive på tavlerne: Den fødendes navn, paritet, gestationsalder, bemærkninger/komplikationer,

orificium, veer/vandafgang.

I Region Hovedstadens ”Retningslinjer for klassifikation af sygeplejefaglige optegnelse” beskrives

klassifikation som inddeling af klasser efter visse kriterier; klassifericering beskrives blandt andet

som ”den proces at gruppere indivuelle genstande (individer) i kategorier efter deres grad af

indbyrdes lighed” (Sygeplejegruppen 2006). Fra vores erfaring på fødegange ved vi, at anvendelse

! #E!


af klassifikationer og klassifikationssystemer er stærkt udbredt i dansk obstetrik. Klassifikationer

skaber et fællesfagligt sprog på fødegange, og dette bliver også tydeligt på tavlerne, hvor fødende

inddeles i kasser som paritet, gestationsalder og eventuelle diagnoser. På tavlerne skaber

klassificeringer overblik, de bidrager blandt andet til at opdele komplicerede og ikke-komplicerede

fødsler. Eksempelvis kan gestationsalderen 35+2, anført på tavlen, oplyse vagtfællesskabet om, at

der skal kaldes pædiater til stuen ved den præterme fødsel. Klassifikationer skaber hurtige

overskuelige informationer, som er relevante i forbindelse med obstetriske interventioner.

Bowker og Star har forsket i den rolle, som standarder, klassifikationer og klassificeringssystemer

spiller i blandt andet sygeplejerskers arbejde. Bowker og Star beskriver, at der ingen

klassifikationer findes ”…der ordner virkeligheden for alle” (Bowker og Star 1996, s. 200). De

sammenligner blandt andet det at arbejde med sygeplejefaglige klassifikationer med det at udfylde

formularer med begrænset svarmuligheder, som ikke altid lader ’udfylderen’ af formularen give sin

mening til kende. Passer et svar ikke ind under de forudbestemte svarkategorier, bliver det

vanskeligt at få lov til at udtrykke sig (Bowker&Star 1996, s. 211).

Vi har tidligere beskrevet, at der mellem bruger og tavler skabes en hermeneutisk relation, hvor der

skabes en tekst som kan læses og fortolkes af flere. Med afsæt i Bowker og Stars problematisering

af standarder og klassikationer vil vi inddrage et tænkt eksempel. Eksemplet er baseret på vores

egne erfaringer i arbejdet med tavler på fødegange, og vi inddrager dette for at illustrere, hvad

arbejdet med den standardiserede tavle kan betyde for hvilken fortælling om fødslen, læseren i

vagtrummet får:

En jordemoder skal skrive en kvindes paritet på tavlen. Kvinden har to børn, første barn blev født

ved sectio, og andet barn blev født vaginalt. I mellemtiden har kvinden aborteret to gange, men hun

skal nu føde igen. At kvinden er sectio antea, men også har født vaginalt, er vigtigt i forhold til

obstetrisk behandling. Mindre vigtigt, rent obstetrisk, er det, at kvinden har aborteret spontant to

gange, men for kvindens oplevelse af fødslen kan dette være vigtigt. Jordemoderen griber

sprittuschen og tøver; hvad skal hun skrive i feltet for paritet?

Vores erfaring fortæller os, at jordemoderen typisk vil acceptere tavlens spørgsmål og skrive III

para på tavlen. Hun lægger derved noget af sin viden om kvindens historie fra sig, i det den viden

jordemoderen besidder om den fødende kvinde er betydningfuld inde på fødestuen, men bliver

mindre betydningsfuld, når hun skal skrive på tavlen. Dvs. at jordemoderen i mødet med den

standardiserede tavle vil fraskrive informationer, hvis hun følger tavlens fortrykte kolonner.

! #N!


Jordemoderen kan så vælge at tilføje sectio antea et andet sted på tavlen, men må formulere sig

kortfattet pga. den lille plads i felterne på tavlen. Konsekvensen er en forenkling af den fødendes

ellers komplekse obstetriske og psykiske historie, da hun ikke passer ind i tavlens kategorier.

Kun en del af den fødendes historie bliver synlig på tavlen, og derved får læserens af tavlen også en

forenklet fortælling.

Star og Bowker viser i deres STS-forskning i standarder og klassificeringer netop gør noget synligt

(visible work) på bekostning af at andet bliver usynligt (invisible work) (Bowker&Star 1999, s.

248-9)

I det følgende underafsnit til relationen ”Tavlen som standard” ønsker vi at belyse tavlen som en

standard, der skaber visible work, dvs. gør nogle informationer om fødsler og jordemoderfaglige

handlinger synlige i vagtrummet, mens andre informationer og jordemoderfaglige handlinger

udebliver, og dermed bliver det, som Bowker og Star kalder invisible work.

4.3.3.1 Tavler skaber ”visible” og ”invisible work”

Med tavlens fortrykte kolonner: Navn, paritet, gestationsalder, bemærkninger/komplikationer,

orificium, veer/vandafgang, jordemoderens navn, da vil disse informationer givetvis blive synlige

på tavlen.

Af disse fortrykte kolonner er det kun kolonnen bemærkninger/komplikationer, som er beregnet til,

at jordemoderen kan anføre, hvilke handlinger hun udfører, idet de resterende kolonner bruges til at

anføre informationer, som knytter sig direkte kvindens krop: Altså paritet, gestationsalder,

orificium, veer/vandafgang. I vores gennemgang af de 13 fotos fandt vi, at den bredeste fortrykte

kolonne på de tre tavler (trods forskellige navne: Bemærkninger, komplikationer,

komplikationer/risici – se foto 2, 3 og 4) bruges på samme vis. Vi ser, at de samme elementer

optræder på alle tre tavler: S-drop, epidural, pp.med, grav. prolong, morfin, blødning, STAN mv.

Vi så altså et samlet billede af, at jordemødrene bruger denne kolonne til at skrive enten

interventioner eller obstetriske risici.

Dvs. at obstetriske interventioner og risici bliver på tavlen det, som Bowker og Star kalder visible

work.

Men jordemoderarbejde er mere end interventioner. Vi fremdrager i afsnittet om tavlens denotative

sprog et eksempel med s-drop: Jordemoder skriver denne intervenerende handling på tavlen, mens

! #J!


de forudgående handlinger, som vi qua vores erfaring fra fødegange ved går forud for denne

intervention, ikke beskrives på tavlen. Dvs. at de ikke-intervenerende jordemoderfaglige

handlinger, som f.eks. opfordring til vandladning, mobilisering, hvile mv., udebliver. Aaroe

Clausen bruger termen ”doing nothing good” (på dansk ”at gøre ingenting godt”) om en

jordemoderfaglig kompetence. Hun understreger, at sætningen ikke skal læses som, at jordemødre

ikke gør noget godt eller at jordemødre er passive. Tværtimod, beskriver Aaroe Clausen, bruges

termen ”at gøre ingenting godt” blandt jordemødre med stolthed, idet den beskriver den svære

opgave at hjælpe kvinder til en fødsel uden medicinsk intervention (Aaroe Clausen 2010, s. 153).

Aaroe Clausen beskriver, at det kræver en dygtig jordemoder at holde “…interventionist obstetrics

at a distance and at the same time enacting birth in ways that woman can cope with minimalistic

interventions” (Aaroe Clausen 2010, s. 154). Dette genkender vi fra vores oplevelser på fødestuer.

Men beskrivelse af ikke-intervenerende gerningerne som f.eks. nærværende tilstedeværelse på

fødestuen, berøring mv. udebliver på tavlerne: Jordemoderkompetencen ”at gøre ingenting godt”

bliver således det, som Bowker og Stars kalder invisble work.

I skema 2 ses hvorledes vi har dannet kategorien medicinsk smertelindring, idet vi på de 13 fotos

fandt, at jordemødre skrev ”epi”, ”morfin”, ”stor cocktail” på tavlerne. Vi ikke har dannet

negationen ikke-medicinsk smertelindring, idet der på tavlerne ikke beskrives hverken akupunktur,

varme, berøring mv. De handlinger, som bliver tydelige for læseren af tavlen, bliver således de

handlinger, som rækker udover jordemoderens selvstændige virksomhedsområde.

Vores erfaring fra fødegange fortæller os, at en tom kolonne på tavlen i jordemødres optik er en

’god’ kolonne, idet udeblivelsen af informationer kan tyde på et ukompliceret fødselsforløb.

Vi har tidligere beskrevet, hvorledes orificiums dilatation ofte optræder på tavlerne. At denne

parameter opdateres ofte, fortæller dermed også om en praksis, hvor der ofte foretages vaginal

eksploration. Fødslens progression beskrives i et målbart sprog, nemlig som resultatet af en

vaginaleksploration, dvs. ved at beskrive collum og orificium. Jordemoderen anvender, foruden

vaginal eksploration, mange andre måder at vurdere fødslens progression på f.eks. kvindens

reaktion på veer, hendes bevægelser og lyde, kvindens kræfter og træthed. Sådanne beskrivelser

finder man ikke på tavlerne. Disse informationer udebliver på tavlen og bliver således også usynligt

arbejde; tilbage står det målbare i centimeter, altså orificium, og et plus- eller minustegn for både

veer og vandafgang.

! #5!


I det følgende afsnit uddybes relationen ”Tavler, som beskriver fødslen som en biomedicinsk

begivenhed”, idet vi ønsker at undersøge, hvordan tavlens brug af medicinske begreber relaterer sig

til den biomedicinske sygdomsopfattelse.

4.3.4 Tavler, som beskriver fødslen som en biomedicinsk begivenhed.

Når vi ser på skema 2 med vores viden som fuldgyldige medlemmer af praksisfællesskabet i

vagtrummet finder vi, at følgende kategorier er internt relateret: Diagnoser, obstetriske

klassifikationer, indgreb i fødslen. Samler dannet de relationen ”Tavler som beskriver fødslen som

en biomedicinsk begivenhed”.

Vi ser en intern relation mellem kategorierne diagnoser og behandling i form af indgreb i fødslen

da en diagnose beskriver et problem, som der skal tages hånd om, og indgreb i fødslen kan ses som

svaret på problemet. Desuden relaterer kategorien obstetriske klassifikationer sig tæt til kategorien

en diagnose, idet klassificeringen er nødvendig for at foretage den korrekte diagnosticering. Et

eksempel på dette er at den obstetriske klassificering i gestationsalder er nødvendig for at kunne

diagnosticere IUGR.

Vi ser desuden en ekstern relation mellem kategorierne diagnoser og indgreb i fødslen, idet disse

relaterer sig til den biomedicinske sygdomsopfattelse. Vi vil i det følgende begrunde, hvorfor vi ser

denne forbindelse, og hvilken betydning dette har for, hvordan fødslen beskrives på tavlerne.

Ser vi igen på skema 2, ses det, at elementerne, som danner kategorien indgreb i fødslen, alle er

medicinske indgreb. På samme måde ses det i skema 2, at elementerne, som danner kategorien

diagnoser, alle er veldefinerede medicinske diagnoser. Eksempelvis er elementet præeklampsi

defineret som ”Gestational [pregnancy-induced] hypertension with significant proteinuria” i

diagnosesystemet International Classification of Deseases (ICD-10). WHO har udformet dette

klassifikationssystem, som bl.a. klassificerer sygdomme og andre helbredsmæssige problemer

(WHO 2007).

I bogen Medicinsk Sociologi beskriver socialmedicinerne Lars Iversen og Tage S. Kristensen den

biomedicinske sygdomsopfattelse. Diagnosesystemet ICD-10 bygger grundlæggende på denne

sygdomsopfattelse, idet grundtanken bag dette diagnosesystem er, at der til enhver sygdom svarer

en diagnose. Ifølge Iversen og Kristensen er der en række centrale træk ved den biomedicinske

sygdomsopfattelse, som vi vil fremhæve her: En diagnose giver en veldefineret beskrivelse af en

sygelig tilstand, og dette danner fundamentet for at skelne en patologisk tilstand fra en anden. Af

! B;!


dette følger, at patienter med samme diagnose også vil have gavn af samme behandling. Endnu et

væsentligt aspekt ved den biomedicinske sygdomsopfattelse ligger en opfattelse af mennesket som

opdelt i krop og psyke. (Iversen&Kristensen 2003, s. 18-19).

Ser vi igen på vores billedemateriale, ses disse grundlæggende træk fra den biomedicinske

sygdomsopfattelse reflekteret. På foto 8 af tavlen fra Rigshospitalet ses, at der i nederste venstre

hjørne af tavlen er en rubrik hvor PROM – primær vandafgang er fortrykt.

Foto 8: PROM på Rigshospitalets tavle.

Denne henviser til afdelingens vejledning for behandling af PROM. Vejledningen indeholder både

en beskrivelse af diagnosen og en beskrivelse af hvordan behandlingen bør gives (Rigshospitalet

2010). På billede ses tre forskellige kvinder oplistet under rubrikken PROM, hvilket indikerer, at de

er tildelt samme diagnose, og dermed tilbydes samme behandling. Diagnosticeringen danner

dermed grundlag for hvordan den praktiske varetagelse af fødslen udføres. Dr. med Henrik R.

Wulff og dr. med. Peter C. Gøtzsche foreslår en mere praksisorienteret forståelse af

diagnosesystemet ICD-10 og lægger vægt på, at diagnoserne er et uundværligt redskab i den daglige

praksis (Iversen&Kristensen 2003, s. 19).

Vi stiller spørgsmålet, hvordan fødslen beskrives på tavlerne, og vi har allerede i et tidligere afsnit

uddybet, hvordan begrebet ”the naked writing style” kan beskrive sproget på tavlerne. Med brugen

af dette fællesfaglige sprog på tavlen gives der stemme til en bestemt faglighed, hvormed andre

muligheder for at tale om fødslen formindskes. I kategorierne obstetriske klassifikationer og

diagnoser beskrives kvindens fysiske ”fødekrop” og hvordan denne krop behandles. Kroppen

fremstår derved som uafhængig af psyken, hvilket er i overensstemmelse med den biomedicinske

opfattelse af mennesket. I behandlingen af fødekroppen udgør de obstetriske diagnoser et

uundværligt redskab i den medicinske praksis på fødegangen. Herved fremstår fødslen på tavlerne

som en biomedicinsk begivenhed, idet den beskrives i form medicinske begreber, som har rod i en

biomedicinsk sygdomsforståelse.

! B"!


Vi har i de forrige afsnit har vi fulgt Lauritsen og Mathiasens eksempel i en Grounded Theory-

inspireret analyse af visuelt billedmateriale og afsøgt interne og eksterne relationelle aspekter i

vores empiriske materiale, som består af 13 tavler. I det følgende og sidste analytiske afsnit vil vi

følge sidste trin i Grounded Theory: Selective Coding.

4.4 Tavler og den biomedicinske sygdomsopfattelse

Corbin og Strauss beskriver sidste del af analyseprocessen i Grounded Theory som selective coding.

Selektiv coding er dannelse af en kernekategori. Lauritsen og Mathiasen viser i deres forskning, at

de danner en kernekategori på baggrund af de elementer, kategorier og relationer, de fandt

dominerende i den undersøgte empiri (Lauritsen&Mathiasen 2003, s. 33). I den svenskforfattede

grundbog ”Grounded Theory. Et teorigenerende forskningsperspektiv” beskrives dannelsen af en

kernekategori som en proces, der går ud på at finde en rød tråd, som sammenbinder de forskellige

dele – i vores tilfælde de identificerede tavleelementer, dannede kategorier og relationelle aspekter

– til en helhed (Guvå&Hylander 2003, s. 47).

For at kunne danne en kernekategori af vores empiriske materiale, som bestod af 13 fotografier af

tavler, må vi således træde et skridt tilbage og samle trådene fra analysens tre forudgående trin.

Betragter vi vores billedmateriale og de identificerede elementer, kategorier og relationer, ser vi

nogle dominerende temaer på tavlerne: På tavlerne optræder interventioner, risici og den fysiske

fødekrop i målbare parametre, ligesom de fødende på tavlerne klassificeres i henhold til obstetriske

klassifikationssystemer. Vi vil sammenfatte disse til kernekategorien: Tavler, som beskriver fødsler

med afsæt i den biomedicinske sygdomsopfattelse.

Vi vil i det følgende begrunde, hvorfor vi ser denne røde tråd løbe igennem vores analyse.

I afsnittet ”Tavler, som beskriver fødslen som en biomedicinsk begivenhed” har vi allerede

argumenteret for, hvorledes fødslen og det jordemoderfaglige arbejde beskrives på tavlerne ved

brug af obstetriske klassifikationer, diagnoser og behandlinger, der afspejler en biomedicinsk

forståelse af fødslen.

! B


Vi ønsker i det følgende at argumentere for, hvordan projektets hidtidigt dannede kategorier og

relationer på forskellig vis bidrager til en fællesfaglig udtryksform på tavlerne, en udtryksform, som

afspejler den biomedicinske sygdomsopfattelse.

Vi har analyseret sproget på tavlerne og beskrevet det som faktuelt og denotativt, hvor afsenderens

subjektive oplevelse og tanker er undladt. Vi har set en lighed mellem dette denotative sprog og

”the naked writing style”, som anvendes i kvantitative forskningsartikler, hvor alle spor af

forfatteren er undladt, og forfatter og læser dermed placeres i en objektiv verden. Eventuelle

kontroverser, praktiske problemer mv. udelades af teksten.

Fødslens progression beskrives på tavlerne ved angivelse af orificiums dilatation i cm og caputs

nedtrængning angivet forhold til punkter i bækkenet. Beskrivelserne vedrører udelukkende

kvindens fysiske krop, ligesom vestimulerende behandling kun er repræsenteret på tavlerne i form

medicinsk intervention ved brug af uteruskontraherende midler. Det skrevne på tavlerne beskriver

ikke det psykiske aspekt af eksempelvis vesvækkelse, hvorved den biomedicinske

sygdomsopfattelses adskillelse af krop og psyke anskueliggøres.

Vi har beskrevet tavlen som en standard, der skaber synligt og usynligt arbejde og fundet, at det

synlige arbejde på tavlerne kan betegnes som obstetrisk interventionisme, mens

jordemodergerningen ”at gøre ingenting godt”, hvor jordemoderen formår ikke at intervenere

unødigt, blev usynlig. Desuden har vi beskrevet, hvordan tavlen som standard med fortrykte

kolonner stiller en form for lukkede spørgsmål, og vi har igennem et eksempel belyst, at dette kan

betyde, at fremstillingen af den obstetriske historie forenkles.

Indenfor den biomedicinske sygdomsopfattelse kan sygdom forklares på baggrund af fysiologiske

og genetiske processer (Iversen&Kristensen 2003, s. 18), og vi finder, at det er med afsæt i denne

forståelse af sygdom, at fødslen beskrives på tavlerne.

! B#!


5.0 Konklusion

Det var mødet med en fremmed fødegangskultur i form af en norsk fødeafdeling uden tavle i

vagtrummet, som affødte vores nysgerrighed omkring tavler, som vi kendte dem fra danske

fødegange. På samme måde, som vi fik øje på tavlen i vagtrummet, har det været vores sigte med

denne opgave at lade læseren få øje på tavlen i vagtrummet.

Vi fik udfordret vores egen common sense omkring tavler som værende en naturlig og selvfølgelig

del af vagtrummet. Derfor opstod spørgsmålet om hvad brugen af arbejdsredskabet: tavlen bringer

ind i praksis på de danske obstetriske specialafdelinger.

Med afsæt i Science and Technology Studies’ ikke-essentialistiske, ikke-deterministiske forståelse

af teknologier og artefakter stillede vi således de åbne spørgsmål: ” Hvad gør tavler på obstetriske

specialafdelinger? Og hvordan beskrives fødslen og det jordemoderfaglige arbejde på disse?”

Forud for vores mikrosociologiske undersøgelse ville det enkle svar på første spørgsmål være, at

tavler skaber et overblik over fødestuer, fødende og jordemødre.

Vi finder fortsat, at tavler skaber et hurtigt overblik, men vi har med teoretiske ressourcer, hentet i

STS, nuanceret vores forståelse af, hvad tavler gør.

Vi har beskrevet tavler som værende ikke-neutrale, handlingsskabende aktanter, som kan bidrage til

at forme tavlernes omgivelser, dvs. praksis på fødegangen. Tavlen og dens bruger konstituerer

hinanden i praksis, hvorfor vi har undersøgt og analyseret relationen mellem tavlen og dens bruger,

jordemoderen.

Vi har fundet, at tavler har et bestemt script qua deres udformning som whiteboards med fortrykte

kolonner, som således inviterer til den bestemte opførsel, at jordemødre indhenter og skriver

bestemte informationer om indlagte fødende: Tavler får således delegeret den opgave, det er at

informere vagtfællesskabet om fødslen. Vi har fundet, at tavlers udformning former måden, hvorpå

jordemødre aflægger rapport i vagtrummet, idet rækkefølgen af informationer følger tavlens

fortrykte kolonner.

! BB!


Vi har med Ihdes menneske-teknologi-relationer beskrevet relationen mellem tavler og brugeren

som en hermeneutisk relation. Relationen mellem læseren og tavlen producerer en tekst, der kan

læses og fortolkes af flere på afstand af den fødende.

Dette kan skabe grundlag for, at andre end den ansvarlige jordemoder kan skabe vurderinger af

blandt andet fødslens progression, idet tavlerne distribuerer viden om fødslen, herunder progression

opgjort gennem orificiums dilatation. Vi har med afsæt i egne erfaringer fra fødegange fundet, at

tavler således bidrager til italesættelse af forventninger til progression i vagtrummet.

Vi lader stå åbent til diskussion, hvorvidt denne konkrete italesættelse af progression i vagtrummet

ændrer den enkelte jordemoders adfærd på den enkelte fødestue.

Vi har i vores empiriske studie fundet, at tavler kan betragtes som standarder, der skaber synligt og

usynligt arbejde. Således bliver det jordemoderfaglige arbejde på tavlerne beskrevet som

intervenerende, idet interventioner i det spontane forløb som f.eks. epidural og s-drop fremstår

synlige, mens ikke-intervenerende ikke-medicinske jordemoderfaglige handlinger forbliver

usynlige på tavlerne.

Vi har ved en Grounded Theory-inspireret analyse fundet, at tavler beskriver fødslerne og det

jordemoderfaglige arbejde i et denotativt sprog, således at enkelte fysiske målbare parametre bliver

fremhævet, mens fortællingen om kvindens oplevelse af fødslen udebliver. I vores analyse finder vi,

at fødslen bliver beskrevet som en biomedicinsk begivenhed med rod i en biomedicinsk

sygdomsopfattelse. Tavler beskriver således det jordemoderfaglige arbejde, for så vidt som det

indgår i en biomedicinsk sygdomsorienteret fødselshjælp.

Dette udgør et muligt svar på vores andet spørgsmål i problemformuleringen.

Vi finder, at vi i undersøgelsen af, hvorledes fødslen og det jordemoderfaglige arbejde beskrives på

tavler, med vores positionering i STS, har skabt og fulgt en brugbar forskningsmetode med

konkrete dokumenterede fotograferede tavler, som muliggjorde en detaljeret Grounded Theory-

inspireret analyse.

! BC!


Vi traf det metodiske valg at bruge Lave og Wengers begreb om legitim perifer deltagelse og brugte

således vores egne erfaringer med tavler på fødegangene som en af vore empiriske ressourcer.

Det kunne have styrket vores undersøgelse af vagtrummets tavle, hvis vi havde foretaget et

feltstudie med deltagende observation på fødegange med henblik på flere og længerevarende

observationer af interaktion mellem tavle og bruger. Ligeledes kunne interviews med jordemødre

om deres oplevelse af tavlens anvendelse have bidraget med yderligere analysemateriale. Sådanne

interviews ville måske have bidraget med svar på det spørgsmål, som vi i problemstillingen

beskrev, at norske jordemødre stillede os. De spurgte bl.a. om tavler medførte, at der var utidig

indblanding i fødslen fra andre jordemødre og læger?

Vores opgave har søgt inden for rammerne af den valgte metode at afdække, hvad tavler gør og

dermed forsøgt at svare på opgavens problemformulering på troværdig vis. Vi finder, at hvis

læseren af dette projekt kan genkende vores beskrivelse af tavler fra sin egen kliniske erfaring, så

har vores valg af os selv som empirisk ressource bidraget til at styrke besvarelsen af opgavens

problemformulering.

! BE!


6.0 Litteraturliste

Aaroe Clausen, J. 2011. “Fagligt indstik. Hvordan begrundes monitoring praksisser”. Tidsskrift for

Jordemødre, maj 2011, årg. 121, s. 14-19.

Aaroe Clausen, J. 2010. How does materiality shape childbirth? An explorative journey into

evidence, childbirth practices & Science and Technology Studies. Ph.D.-Dissertation. Institut for

Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Aaroe Clausen, J. 2003. Begrundelser for forandring af fødselspraksis: Hvorfra får TBT studiet

sin autoritet? Master thesis. Institut for Filosofi, Aarhus Universitet.

Blok, A. & Jensen, T. E. 2009. Bruno Latour – hybride tanker i en hybrid verden. København,

Hans Reitzels Forlag.

Bondo, L. 2011. ”Midt i en sparetid”, Tidsskrift for Jordemødre, februar 2011, årg. 121, s. 1.

Bowker, G. C. & Star, S. L 1999. Sorting Things Out. Classification and Its Consequences.

Massachusetts, Massachusetts Institute of Technology.

Bowker, G. C. & Star, S. L. 1996. ”Hvordan ting virker”, PHILOSOPHIA – tidsskrift for filosofi.

Tema: Verden om tænkningen. Mennesker, ting og natur, årgang 25, 3-5.

DSOG 1999. Guideline for dystoci i udvidelsesfasen.

Lokaliseret på World Wide Web d. 23.05.11:

http://www.dsog.dk/files/dystoci-aktiv-fase.htm.

Guvå, G. & Hylander, I. 2003. Grounded Theory. Et teorigenererende forskningsperspektiv.

København, Hans Reitzels Forlag.

! BN!


Hastrup, K. (ed.) 2003. Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. København, Hans

Reitzels Forlag.

Henderson, C. & Macdonald, S. (eds.) 2004. Mayes' midwifery. A textbook for midwives, 13. edn.,

Edinburgh, Baillière Tindall.

Hunt, S. & Symonds, A. 1994. The Social Meaning of Midwifery. London, Palgrave Macmillan.

Indenrigsministeriet 2010. Lov om behandling af personoplysninger.

Lokaliseret på World Wide Web d. 23.05.2011:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=828

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010. Bekendtgørelse af sundhedsloven.

Lokaliseret på World Wide Web d. 23.05.2011:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130455

Iversen, L., Kristensen, T., Holstein, B. & Due, P. 2006. Medicinsk sociologi. Samfund, sundhed

og sygdom. København, Munksgaard.

Jensen, B. C., Lauritsen, P. og Olesen, F. (eds) 2007: Introduktion til STS. Science, Technology,

Society. København, Hans Reitzels Forlag.

Kjærgaard 2011. Den normale fødsels varighed.

Lokaliseret på World Wide Web d. 23.05.2011:

http://www.jordemoderforeningen.dk/index.dsp?page=5341

Kjærgaard, H. 2009. Vesvækkelse hos førstegangsfødende. Tidsskrift for Jordemødre, september

2009, årg.119. s. 16-20.

Kristiansen, S. & Krogstrup, H. 1999. Deltagende observation. Introduktion til en

forskningsmetodik. København, Hans Reitzels Forlag.

! BJ!


Latour, B. 1992. ”Where Are The Missing Masses? The Sociology og a Few Mundane Artifacts”. I

Shaping Technology/ Building Society. Studies in Sociotechnical Change ed. W.E. Bijker & J.

Law., s. 225-258. Cambridge, Mass: MIT Press.

Lauritsen, P. & Mathiasen, S. H. 2003. ”Drawing development: Analysing local understanding of

development in three Andean communities”, Development in Practice, volume 13, nr. 1.

Lave, J. & Wenger, E. 2003. Situeret læring og andre tekster. København, Hans Reitzels Forlag.

Møller, J. 1997. Beskrivelse af jordemoderområdet, Bind 1, København, Den Alm. Danske

Jordemoderforening.

Olesen, F. & Laursen, H. 1996. “Indledning”, PHILOSOPHIA – tidsskrift for filosofi. Tema:

Verden om tænkningen. Mennesker, ting og natur, årgang 25, 3-5.

Rigshospitalet 2010. Primær vandafgang – PROM.

Lokaliseret på World Wide Web d. 23.05.11:

http://www.rh-

vejledninger.dk/C1256FF60028FE3A/0/2949D17663A20701C1257122003B3C66?OpenDocument

&Highlight=2

Strauss, A. & Corbin, J. 1990. Basics of Qualitative Research. Grounded Theory Procedures and

Techniques. Californien, SAGE Publications.

Sundhedsstyrelsen 2009. Anbefalinger for svangreomsorgen. København, Komiteen for

Sundhedsoplysning.

Sundhedsstyrelsen 2007. Sygehusfordelte kvalitetsindikatorer for lavrisiko førstegangsfødende

2006. Lokaliseret på World Wide Web d. 19.05.2011:

http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2007/07_07.pdf

Sundhedsstyrelsen 2001a. Cirkulære om jordemodervirksomhed. København, Sundhedsstyrelsen.

! B5!


Sundhedsstyrelsen 2001b. Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt,

indberetningspligt mv. Købehavn, Sundhedsstyrelsen.

Sygeplejegruppen 2006. Retningslinjer for klassifikation af sygeplejefaglige optegnelser.

Lokaliseret på World Wide Web d. 23.05.11:

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/00242A37-F4CE-4D9C-8D3B-

50A97B5C3388/0/Retningslinjerforklassifikationafsygeplejefagligeoptegnelser.pdf

Verbeek, P. 2005. What Things Do. Philosophical Reflections on Technology, Agency and Design.

Pennsylvania, Pennsylvania State University Press.

WHO 2007. International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems

10th Revision Version for 2007.

Lokaliseret på World Wide Web d. 23.05.2011:

http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/

! C;!


Bilag 1: Henvendelse til Region Hovedstadens fødesteder.

Denne mail blev sendt til vicechefsjordemødrene til Hvidovre, Rigshospitalet, Hillerød og

Herlev.

Forespørgsel vedr. bachelor

Til …

04-04-2011

Vi henvender os med en forespørgsel i forbindelse med netop påbegyndt bachelorskrivning.

Vi vil i vores opgave bl.a. se på noget så specifikt som oversigtstavlen i vagtrummet og

dens ’fortælling om fødslen’. I den forbindelse påtænker vi, at indsamle simpel empiri i

form af fotos af oversigtstavlen (i brug vel at mærke) fra de forskellige fødesteder i

regionen.

Vi håber derfor på jeres tilladelse til at lave denne dokumentation.

Rent praktisk har vi studerende/jordemødre, som vi kan bede om hjælp til at tage disse

fotos for os – men før vi spørger dem, vil vi være sikre på, at dette er i orden med ledelsen.

Vi skal selvfølgelig understrege, at vi tager stort hensyn til personfølsom information og

renser billederne fuldstændig for navn, dato mv., således at filerne kun kommer til at findes

anonymiseret.

Vi vil kontakte jer mandag/tirsdag pr. telefon, så du ikke behøver bruge tid på at besvare

denne mail, men blot er orienteret om forespørgslen på forhånd.

Mange venlige hilsner,

Lisbet Arentoft og Marianne Prien

7. semester, Jordemoderuddannelsen København

! C"!

More magazines by this user
Similar magazines